BLADSMUTTEN 39. ÅRGANG
NR. 2
JUNI 2011
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND
2
BLADSMUTTEN 2/2011
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:
70,- kr./år
Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk
DOF-VESTSJÆLLANDs formand Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com
Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Nyt fra formanden .................................................................................................................. 3 Ny i bestyrelsen ..................................................................................................................... 4 Vestsjællandske subrariteter III .............................................................................................. 6 Natura 2000 områder i Vestsjælland ..................................................................................... 14 Vil du være med til at tælle fugle ......................................................................................... 27 Nyt fra Felten ....................................................................................................................... 28 Ekskursioner ........................................................................................................................ 31 Bestyrelsen .......................................................................................................................... 37 Nattergal .............................................................................................................................. 39
Forsiden: Vibeunge tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X
Oplag 635 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.
BLADSMUTTEN 2/2011
3
Nyt fra formanden Mens dette skrives, Påsken 2011 er det hele eksploderet, foråret, fuglesangen, duftene og varmen er kommet, pludseligt, overvældende og dog ventet med længsel. Uanset hvordan man dyrker sin interesse for fuglesagen, så er der meget at se til. Haveejeren hilser de mange nytilkomne fugle velkommen, lige fra den tidlige Gransanger til den smukke sanger Munken, samtidig med at man glæder sig over at Musvitten, Blåmejsen og Solsorten er godt i gang med at sikre fremtiden. Og på trækstederne trænges både fugle og ornitologer for at se efter både de kendte og de mere ukendte såsom Dværgørnen, som pludselig lagde vejen forbi Skagen. Som nyvalgt formand og DOFbase koordinator for DOF-Vestsjælland har jeg taget en række ture rundt i det vestsjællandske, og har nydt skønheden fra Knudshoved Odde til Saltbæk Vig, Hovvig og Rørvig. Og jeg har nydt den meget aktivitet, som er i gang i hele området. Der findes mange smukke og fuglerige områder overalt i Vestsjælland, se f.eks. lokaliteter på vores hjemmeside: www.DOFVestsjael-land.dk eller på DOFbasen: www.DOFbasen.dk Ud over at kigge på fuglene, så udføres der også et stort registreringsarbejde, som er hele grundlaget for foreningens fuglepolitiske arbejde. DOF-Vestsjælland har med Henrik Wejdling som primus motor udarbejdet vores kommentarer til Miljøministeriets udkast til naturplaner. Planerne er længe ventede og hårdt tiltrængte for den danske natur. Ikke mindst
hvis tilbagegangen for den danske biodiversitet skal stoppes og vendes til fremgang, er det afgørende, at der sættes effektivt ind med målrettet naturpleje og naturgenopretning. Det gælder i særlig grad i Natura 2000-områderne, men også generelt i den danske natur og det danske landskab. DOF-Vestsjælland har konstateret en række svagheder i planudkastet, som vi har kommenteret. Kommentarerne kan ses på hjemmesiden http://websag.mim.dk/HoeringVandOg Natur2010/WebSider/VisIndsigelse.aspx?id= 2649. DOF-Vestsjælland lægger stor vægt på, at naturplanen bliver et effektivt grundlag for den eller de myndigheder, der skal sikre, at fuglene og naturen i området bevares og forbedres i overensstemmelse med de internationale og nationale forpligtelser, der gælder for området. Dette arbejde er naturligvis betinget af et godt samarbejde med lodsejere og interesseorganisationer, og dette arbejde deltager vi meget gerne i, f.eks. i brugerråd og lignende. DOF-Vestsjælland kan nu også findes på Facebook, søg efter DOF-Vestsjælland. Jeg vil slutte med at ønske alle et godt forår. Rolf Lehrmann, 25. april 2011
4
BLADSMUTTEN 2/2011
Ny i bestyrelsen Jette Reeh Min historie begyndte i 1946, hvor jeg, som medlem af den største årgang, blev født i Frederikssund. Mine første 18 år blev levet i denne provinsby beliggende ved Roskilde fjord og med skovene Færgelunden og Nordskoven lige i baghaven. Også Isefjorden var indenfor rækkevidde. Her begyndte min naturog fugleinteresse. Jeg færdedes som barn ved fjorden og i skovene, og en sikker familiesøndagstur om vinteren var ud på broen og se alle vinterfuglene på fjorden. Jeg husker også, hvordan der blev fodret i de hårde vintre, hvor en våge ved brohuset gerne var åben. Min fugleinteresse blev dyrket videre i mine unge år, og jeg var så heldig, at jeg kunne dele denne interesse med min mand. Vi rejste til Grønland, Island og Nordnorge med kikkerten som trofast følgesvend. Jeg blev medlem af DOF som ung, måske som 18 årig. Men som det jo går, fik vi børn og tiden til fuglekikning blev knappere. Dog var kikkerten altid med, når vi færdedes ude, enten det nu var på skovturen eller på vores kanoture med børnene i Sverige og i Canada. Børn og mand flyttede hjemmefra, og på et tidspunkt førte mit arbejde som seminarielektor mig til Jylland. Jeg bosatte mig på Fanø, og nu var tiden kommet til at genoptage fuglekiknin-
gen i DOF regi. Fuglelivet på Fanø er jo fantastisk, og Vadehavet og de store vidder blev en hel ny verden for mig. Helt anderledes end det smukke fjordlandskab, jeg var vokset op ved. Overvældende og helt særligt. Jeg blev medlem af den lokale DOF bestyrelse. Efter 7 år på Fanø flyttede jeg til Vejle, som var tættere på min arbejdsplads, Jelling Seminarium. De store vidder blev skiftet ud med Danmarks længste dal, den smukke Grejsdal. Og nu var der Topmejse på foderbrættet og grønspættelyde i min have, som lå op til skoven. Også her blev jeg medlem af den lokale bestyrelse, jeg blev punkttæller og repræsentantskabsmedlem. Næste stop blev så Eskebjerg og Nordvestsjælland, hvor jeg gennem 30 år har haft sommerhus. Eskebjerg Vesterlyng er nu ikke bare en weekendfornøjelse, men min hjemmelokalitet. Jeg er medlem af caretakergruppen i Saltbæk Vig, punktællingskoordinator, redekoordinator for havørneparret ved Skarresø og nu også medlem af bestyrelsen, hvor jeg skal passe kassererposten. Jeg arbejder ved lærerseminariet i Holbæk, men ser frem til på et tidspunkt at kunne få endnu mere tid til udelivet og fuglene.
BLADSMUTTEN 2/2011
Fuglepiger i tre generationer. Ved Skarresø sammen med min datter Line og barnebarn Røskva
5
6
BLADSMUTTEN 2/2011
Vestsjællandske subrariteter III Sjældne fugle i Vestsjælland Af Lasse Braae Denne gang har viseren peget på Rødhalset Gås, Stribet Ryle og Hvidvinget Korsnæb
Rødhalset Gås Billedet har ikke rykket sig meget, da næste oversigt kommer (Olsen 1992). 20 fund af 23 fugle. Med østdanske øjne er 15/10 1988 3 trk Gilleleje interessant og kortet viser et fund fra Stigsnæs, medens Tissø ikke er afsat (fangenskabsfugl?).
Rødhalset Gås tegnet af Brian Zobbe
Rødhalset Gås var en raritet næsten helt frem til årtusindskiftet – Dybbro (1978) nævner kun 9 fund – og vi kan bryste os af det ældste: 1 medio oktober 1855 1 han Orø. Det næste er ligeledes fra Sjælland (Amager 1862) så følger et Østjysk og en fra Bornholm, inden vi igen kommer på banen: 2 september 1934 2 iagttaget Korsør. Så begynder den sydvestjyske dominans så småt at gøre sig gældende med 3 fund, inden vi slår til igen med: 3 17/8 1969 1 Tissø. Dybbro nævner, at en del af fundene muligvis kan dreje sig om undslupne fangenskabsfugle.
Gennemgang af SU-rapporterne 1970 – 2000 indeholder følgende vestsjællandske fund: 4 1986 26/10 – 27/10 1 Glænø Vesterfed 5 1987 20/10 1 trk Stigsnæs Af de mange vestdanske fund bør dette fremhæves: 30/9 – 2/10 1993 2 ad og 3 juv Ballum Forland og Rømødæmningen. I 1997 fjernede SU 2 af de 8 fund fra før 1969, antagelig de formodede fangenskabsfugle – og dermed vel vores Tissøfugl, dvs inden årtusindskiftet er der 4 vestsjællandske fund. I 1998 var den danske total på 37 fund – så det ses, at vi allerede var gået lidt bag af dansen. Og bedre blev det ikke i de kommende år. I DOF-basen er der 912 registreringer af Rødhalset Gås heraf er de 10 fra
BLADSMUTTEN 2/2011
7
Vestsjælland. Disse 10 registreringer dækker 3 fund:
Fra årsrapporterne er der endvidere: 7 2001 2/12 – 5/12 1 1k Borreby Mose
5 2000 3/12 1 Borreby Mose 6 2001 4/3 – 11/3 1 ad Tissø 8 2009 19/4 2009 2 Hellesholm; Agersø (se også nedenfor)
De mange registreringer i DOF-basen dækker også på landsplan over betydeligt færre fugle. Ud fra ovenstående samt omtalen i årsrapporterne (Fugleåret) kan gives følgende oversigt:
År
Total -1970
Øvr Jylland SVJ 10
6
1971 – 80
2
1
1981 – 90
9
1
1991 – 98
19
5
I alt
SJ
S
F + LFM B 3
1
1
2
1
3
3
8
1
3
2
1
1
6
1 2
5
1
1
1999
5
2000
10
2
2001
18
4
7
2002
7
1
6
2003
8
2
2004
9
3
2005
8
1
2006
7
1
2007
12
2008
7
1
2009
9
1
2010
10 150
1
2
2 5
1
3
1
1 2
4 4
1
1 1
2
4
3
3
1
2
4
4
1
4
33
13
55
1
2
1 1
25
19
5
8
Det skal bemærkes at en præcis vurdering af tallene ikke er lige nem for denne art grundet langtidsrastende fugle, der skifter rundt mellem flere forskellige lokaliteter. Allerede for årene op til 1970 eksisterer der, som det fremgår af ovenstående, en del forvirring om, hvor mange fund og fugle, der reelt er registreret. Observationerne i denne periode stemmer heller ikke alt for godt overens med dagens forekomst, så spørgsmålet er, om der ikke er en del ’fangenskabsfugle’ gemt i det tidligste materiale. Alt i alt må konkluderes, at den Rødhalsede Gås stadig er en egentlig raritet i Vestsjælland og den er ikke blevet
BLADSMUTTEN 2/2011
meget almindeligere i de senere år. Der er maksimalt 8 fund af 9 fugle. Tidsmæssig opdeling af fundene giver trods alt basis for en smule optimisme: 1855, 1934, 1980’erne 2, 1990’erne 0 og 2000’erne 3. Da de vestsjællandske gåserastepladser åbenbart ikke giver det store afkast, er bedste chance for at plukke arten muligvis i forbindelse med observationer af Bramgåsetræk i medio maj eller ultimo september – oktober. Der er tit flere store trækdage i streg – så dette er en af de situationer, hvor det muligvis kan give et godt afkast at følge med i DOF-basen.
Stribet Ryle Første danske fund 21/7-1950 Amager. Salomonsen (1963) nævner yderligere to fund: 4/5 – 6/5 1952 Amager og 6/9 1956 Løgstør. I SU rapporten fra 1988
er fundet fra 1956 godkendt og omtales som det første i Danmark?
BLADSMUTTEN 2/2011
9
Næste observation kom først i 1975 ligeledes på Amager. Herefter gik der yderlige ti år inden det var tid for de to næste, bl.a. det første vestsjællandske fund, der dermed var det 6. fund i Danmark. Olsen (1992) angiver 14 fund t.o.m. 1990.
Arten udgik fra SU-listen i 2006, men må stadig anses for at være en rimelig sjælden fugl. En fuldstændig oversigt over fundene t.o.m. 2005 kan ses på www.netfugl.dk - også her refereres de tre ovenstående ældre fund, så det er rimeligvis bemærkning i SU-rapporten fra 1988 der er ukorrekt. I DOF-basen er der 61 registreringer fra Vestsjælland dækkende fem af de seks seneste fund – 1985 og 1998 fuglene mangler. Grundet artens sjældenhed og dokumentationskrav, må ovenstående liste anses for at være 100% dækkende for situationen i vores område. Den tidsmæssige og geografiske fordeling for samtlige danske fund ses af tabellen nedenfor. Arten er ikke registreret på Bornholm.
De vestsjællandske fund: 1 1985 6/7 og 26/7 1 Flasken, Reersø 2 1992 26/7 – 1/8 1 2k+ Borreby Mose 3 1998 17/10 – 18/10 1 1k Flasken, Reersø – stadig seneste danske fund. 4 2002 28/5 - 29/5 1 Borreby Mose 5 2005 23/7 1 2k+ Sevedø og 4/7 – 25/7 1 2k+ Borreby Mose (anses for samme fugl!) 6 2006 10/9 – 19/9 1k Lejsø 7 2009 13/6 – 15/6 1 Borreby Mose
År
NJ
1950-59
VJ
SVJ
SJ
ØJ + F
Øv Sj
1
Vest Sj
LFM
I alt
2
1960-69 1970-79
1
1980-89
1
1
1
1990-94
4
3
1995-99
4
3
2
2000-04 2005-09
14 6
8 6
2 4
1 1
1 3
3 1
2010 Sum
3
1
Min pr år Max pr år 3
0
1
0
0
0
1
0
1
8
0
3
1
1
10
0
5
1
1
1
12
1
6
2 4
1 3
3 1
28 32
3 4
7 10
7
6
96
2 30
21
9
4
6
13
Bemærk de 4 første linier dækker 10 år, medens de næste fire kun dækker 5 år. Arten har været årlig siden 1992 og har siden været langsomt tiltagende, dog var 2010 ikke et specielt godt år – kun 2 fugle, hvilket er det laveste antal siden 1998.
10
BLADSMUTTEN 2/2011
Arten optræder lige så ofte i moser som ved kysten. Borreby Mose er et oplagt sted at lede, men hvad med moser i den nordlige del, såsom Trundholm Mose og Hovvig. Nordjylland er den region, der har flest fugle, så den Stribede Ryle burde også være muligt at finde på andre lokaliteter end de fire, hvor den allerede er set. En mulig forklaring på den geografiske fordeling af fundene kunne være, at der er to indfaldsveje for fuglene. En sydlig fra Østersøen
syd om Sverige, der rammer Sydsjælland og Sydhavsøerne og en nordlig langs Norges kyst, der rammer Jylland. Dette burde give fugle i Jylland ved vestlige vinde, medens de østdanske fund burde komme i forbindelse med østenvind. Her ligger en opgave, hvis der er nogen, der har lyst til at grave dybere vedrørende forekomsten af Stribet Ryle – om ikke andet, kan teorien være interessant at have i baghovedet, når arten dukker op fremover.
Lokaliteter med observationer af Stribet Ryle ifølge DOF-basen
Alm. Ryle tegnet af Peter Løn Sørensen
BLADSMUTTEN 2/2011
11
Hvidvinget Korsnæb Invasionsart fra det nordlige Skandinavien og Rusland. Der har været invasioner i 1889, 1966, 1972/73, 1986/87, 1990/91, 1997/98 og 2002/03.
sjælden træk- og vintergæst (ult. aug./nov. – marts/pri. Juni). Antallet på Sjælland 1971 – 1989 var 0 – 47 pr år, flest 1972/73 (26) og 1986/87 (47).
Salomonsen (1963) benævner arten som ustadig vintergæst, hyppigst på Sjælland (rekorder fra 8 år) samt i Midtjyllands nåleskovsområder (4 år). Arten er registret i forbindelse med invasioner af Lille Korsnæb (1886, 1909, 1930 og 1956) eller selvstændigt forekommende (1826, 1845, 1849, 1893, 1894, 1898, 1903, 1014, 1959 og 1960). Jeg har ikke kunnet finde yderlige oplysninger om de 8 sjællandske fund, så her gemmer de(t) første vestsjællandske fund sig muligvis
Arten udgik af SU-listen i 1973 – og der er kun omtalt tre fund fra Vestsjælland i SU-rapporterne: 7/12 1971 1 Tystrup sø 30/4 1972 1 Ellinge Lyng 30/9 1972 1 juv Stigsnæs
I Dybbro (1978) er status ændret til meget sjælden – fåtallig, men regelmæssig, pletvis forekommende trækog vintergæst. I Olsen (1992) bedømmes den som anelse mere hyppig: Meget sjælden –
I DOF-basen er der 958 registreringer af Hvidvinget Korsnæb, af disse er 41 Vestsjælland, heraf de 33 fra Rørvig. Fundene udenfor Rørvighalvøen: 1994 1/12 1 rast Tuel Sø 2001 21/10 1 overflyvende Klint 2002 21/7 2 overflyvende Røsnæs 18/8 12 rast Yderby, Odden 18/8 1 sy Stigsnæs Skov 20/8 3 hun rast Yderby Odden 20/8 3 rast Stigsnæs Skov
12
BLADSMUTTEN 2/2011
Generelt betragtes DOF-basen som være helt dækkende siden 2006. Eneste iagttagelse fra Vestsjælland i basen i de sidste 5 år er denne: 2008 25/7 4 Ø Hovvig.
sjælden gæst i Vestsjælland uden for invasionsår. For perioden 1973 – 2005 eksisterer der givetvis en del yderligere observationer fra Vestsjælland, bl.a. gemt i diverse lokalrapporter.
Bedømt ud fra disse oplysninger må Hvidvinget Korsnæb anses som en yderst
En gennemgang af Rørvigrapporterne viser følgende forekomstmønster: 1975 1979/80 1985/86
1990/91
1993
jan
1996 2002/03
2004
2008
1
feb
26
mar
2
4
1
2
apr
3
maj
1
1
1
4
jun jul
1
4
aug
1
sep
12
15
2
okt
2
14
1
51
2
3
nov
3
1
6
1
dec I alt
3
16
3
9
4
Til dato er der set 105 fugle i området. Forårsfugle er set mellem 1/2 og 29/5 og efterårsfundene falder i perioden 20/8 – 14/11. Derudover er der vinterfundet fra 1993 og sommerfund fra 1986 og 2008. Årsrapporterne giver følgende billede for forekomsten i Danmark de sidste 12 år. Hvis der er to tal er første tal antal fund og andet antal fugle. 1999
2001
12–4
Forår Efterår
2000
9 – 16
2002 3–4
0 8 – 10
600
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
590
2
0
3
0
4
0
2
1
9
13
2
0 7 – 16 42 – 59
1
BLADSMUTTEN 2/2011
13
Mon ikke det snart er ved at være tid for en invasion igen – og bedste mulighed for Hvidvingede Korsnæb vil givetvis være ved de gængse træksteder,
hvor nåleskovsområder jo også vil kunne byde på rastende fugle. Uden for invasionår må det siges at være et held, hvis man skulle falde over arten.
Litteratur Dybbro, Tommy 1978: Oversigt over Danmarks Fugle Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle Fugleåret 2006 – 2009. Rapportgruppens årsrapport i DOFT: 1999 – 2000 (2002:3), 2001 (2003:3), 2002 (2004:3), 2003 (2005:3) og 2004 (2006:4). SU rapporter 1975 – 2005.
Viber tegnet af Peter Løn Sørensen
14
BLADSMUTTEN 2/2011
Natura 2000-områderne i Vestsjælland DOF-Vestsjællands kommentarer til de statslige forslag til naturplaner for Vestsjællands 10 kronjuveler blandt fuglelokaliteter Af Henrik Wejdling 6. april 2011 var datoen, hvor NGO’er og alle andre havde frist for at kommentere på de forslag til naturplaner, som de statslige miljøcentre – og for skovenes vedkommende Naturstyrelsen – har udarbejdet for de vel nok største kronjuveler blandt vore fuglelokaliteter, de såkaldte Natura 2000-områder. Naturplaner, som når de engang bliver endeligt vedtaget, skal danne grundlag for kommunale handlingsplaner, der skal sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som Natura 2000områderne er udpeget for at beskytte. I det gamle Vestsjællands amt findes 10 Natura 2000-områder, hvor der indgår internationale fuglebeskyttelsesinteresser. De er udpeget netop for at sikre et samlet, europæisk net af fristeder for fuglearter, der er så sjældne og/eller truede på europæisk plan, at de er optaget på bilag I til EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, eller for trækfuglenes vedkommende som forekommer i mængder, der overskrider 1 % af fly-waybestandende for de pågældende arter. For hvert område er der således et antal udpegningsarter, der opfylder disse kriterier. De 10 vestsjællandske områder er – opregnet fra nord mod syd – Korshage og farvandet ud for Hov Vig, Sejerøbugten med Saltbæk Vig, Tissø/Halleby Åmose/Flasken m.v., Store Åmose (som dog endnu ikke er udpeget som fuglebeskyttelsesområde), Lejsø/Sprogø, Stigsnæsområdet (med Borreby Mose, Omø og Agersø samt hele dobbeltkysten til Bisserup), Tystrup-Bavelsesøerne og Porsmose, Holmegaards Mose samt søerne ved Bregentved. De tre sidstnævnte er sidenhen med kommunalreformen ’overgået’ til DOF-Storstrøm, men kommenteringen af planerne for dem er sket med afsæt i DOF-Vestsjælland. Naturplan-forslagene samt de basisanalyser, der lå bag dem, kan tillige med DOFVestsjællands kommentarer til såvel Naturplanforslagene som basisanalyserne klikkes frem vis DOF-Vestsjællands hjemmeside, www.dof-vestsjaelland.dk hvor der ligger en genvejsguide til alle lokaliteterne under ’Aktiviteter / Natura 2000 ’. I denne artikel gives smagsprøver på DOF-Vestsjællands kommentarer til de fem nordligste af Natura 2000-områderne, idet de fem sydligste dækkes af en artikel i næste nummer af Bladsmutten.
BLADSMUTTEN 2/2011
15
Fælles for alle kommentarer er, at vi fra lokalafdelingens side dels kommenterer på den status, de statslige myndigheder angiver som gældende for de enkelte udpegningsarter, dels påpeger hvilke yderligere arter, naturplanerne burde tage hånd om (fordi de forekommer i området og enten er optaget på bilag I eller er rødlistede i Danmark) samt hvilke initiativer, vi lokalt mener bør iværksættes, for at sikre gunstig bevaringsstatus for arterne.
Korshage (Natura 2000-område nr. 153) Udpegningsgrundlag – status og DOF-Vestsjællands opgørelse Udpegningsgrundlaget udgøres af rastende forekomster af Ederfugl, Hvinand, Toppet Skallesluger og Stor Skallesluger. For samtlige arter angiver planforslaget, at prognosen er ukendt på grund af manglende eller mangelfuld kortlægning og tilstandsvurdering eller mangelfuldt kendskab til forekomst. Der er opstillet målsætninger om at sikre, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for udpegningsarterne er stabil eller i fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst 34.000 individer af Ederfugl, mindst 2.000 individer af Hvinand, mindst 1.000 individer af Toppet Skallesluger og mindst 1.500 individer af Stor Skallesluger. DOF-Vestsjælland har på basis af DOF-base-data/data fra Rørvig Fuglestation oplyst de maksimale forekomster – således som de har kunnet opgøres fra land – til følgende (idet opmærksomheden er henledt på, at det fulde billede alene kan opnås ved flytællinger, og at de landbaserede tællinger utvivlsomt er underestimeret): Ederfugl: 15.000, Hvinand: 410, Toppet Skallesluger: 206, Stor Skallesluger: 54. Forekomsterne synes at toppe efter jagttids ophør, hvilket indikerer, at de jagtlige forstyrrelser indtil da udløser en ugunstig bevaringsstatus.
Stor Skallesluger tegnet af Brian Zobbe
16
BLADSMUTTEN 2/2011
Herudover foreslår DOF-Vestsjælland, at bilag I-arterne Rødrygget Tornskade og Sortspætte, som også yngler i området, ligeledes optages på udpegningsgrundlaget, og at der også opstiles målsætninger om fremme af disse arters ynglemuligheder, ligesom det tilsvarende foreslås at bilag-I-arten Mosehornugle, der forekommer fast som rastende på Korshage i de tidlige forårsmåneder, optages på udpegningsgrundlaget med en målsætning om, at Korshage plejes, så raste- og forurageringsmuligheder opretholdes. Endelig påpeger lokalafdelingen, at de rødlistede alkefuglearter Alk og Lomvie forekommer i farvandet – for Alkens vedkommende i koncentrationer, der enkelte gange er nået op på 830 fugle, mens Lomviens indenfor de seneste 5 år ved en enkelt lejlighed er nået op på 100 individer (også her er alle data baseret på optællinger fra land, og forekomsterne i større afstand fra kysten kan være større, men det kræver flyovervågning at eftervise). Lokalafdelingen kan helt og fuldt tilslutte sig planforslaget målsætninger om at skabe gode vilkår for udpegningsarterne, og ser kun én realistisk vej til opfyldelse heraf, nemlig ophør af jagt på udpegningsgrundlaget og kystjagt i det hele taget i Natura2000-området, og lokalafdelingen opstiller følgende fem initiativer til fremme af såvel udpegningsarterne som de øvrige bilag I- og rødlistearter: 1. Forbud mod udvidelse af Lynæs havn. 2. Regulering af vind- og kitesurfing. 3. Forbud mod jagt i Fuglebeskyttelsesområdet (subsidiært stop for motorbådsjagt på udpegningsarterne) og/eller eller udlæggelse af en større (landnær) del af om området, som jagtfrit kerneområde. 4. Stop for bundtrawls-fiskeri i Natura 2000-området 5. Optimeret vegetationspleje, der også tager hensyn til Rødrygget Tornskade og optimering af vandstandsreguleringen (forsinkelse af forårsafvandingen af Flyndersøengen)
Alk tegnet af Brian Zobbe
BLADSMUTTEN 2/2011
17
Hov Vig (Natura 2000-område nr. 164) Udpegningsgrundlag – status og DOF-Vestsjællands opgørelse Udpegningsgrundlaget udgøres af to arter, hvis status der redegøres for i planforslaget: Skeand (rastende): Antallet af rastende Skeand ved Hov Vig synes stigende. Årsagen til denne fremgang er ikke afklaret, men kan blandt andet skyldes ændringer i jagtforholdene i forbindelse med, at området blev udlagt til vildtreservat i 1996. Hvinand (rastende): Trækbestanden synes relativt stabil dog med betydelige udsving fra år til år. Arten raster hyppigst lige indenfor dæmningen. DOF-Vestsjællands bemærkninger hertil: DOF-Vestsjælland kan ud fra DOF-basen og caretaker-optællinger bekræfte de anførte forekomstbilleder. For Skeandens vedkommende er det således korrekt, at max-antallene har været jævnt stigende, også gennem de seneste fem år, dog med 2010 som en undtagelse. Det maximale antal overhovedet i 5-årsperioden er således 672 individer 20.09.09. (eller altså langt over 1 %-grænsen for flyway-bestanden, som er 400 individer). Antallet topper hvert år ultimo september/primo oktober, hvilket synes at bekræfte teorien om, at det er jagtfriheden i reservatet, der spiller ind på forekomstmønsteret. Hertil kommer imidlertid også det store (og i perioden stigende) antal fouragerende Skarv, som utvivlsomt bidrager til at forrykke tilstanden i vandområder på en for Skeanden positiv måde. I hvert fald har der kunnet konstateres lignende fremgang for rastende Skeand på en lokalitet som Brændegårdssøen på Sydfyn, som huser en meget stor Skarvbestand. For Hvinandens vedkommende er det maksimale antal rapporterede fugle i den seneste 5-årsperiode 3.111 – et antal som – næsten – har været nået ved to andre lejligheder (m. hhv. 2.780 og 3.000 fugle), mens vinterforekomsterne ellers typisk ligger på 1-2.000 fugle. Derudover påpeger lokalafdelingen, at Hov Vig og de tilgrænsende arealer også er yngleplads for en række bilag I arter på Fuglebeskyttelsesdirektivet, således Rørdrum, Rørhøg, Rødrygget Tornskade og Sortspætte samt muligvis Hedelærke, som ikke er med i udpegningsgrundlaget, ligesom Havørn nu forekommer regelmæssigt rastende/fouragerende. Disse arter burde efter DOFs opfattelse optages på udpegningsgrundlaget, ligesom arealafgrænsningen efter DOFs opfattelse burde justeres,
18
BLADSMUTTEN 2/2011
Skarv tegnet af Brian Zobbe
således at skarvkolonien også omfattedes tillige med arealerne øst for Hov Vig, som nu er udlagt – og drives – som overdrev. Hertil kommer de enge øst for arealet, som i dag ikke er omfattet af hverken reservatet eller Natura-2000-området. De bør ligeledes inddrages. For at sikre tilstrækkeligt ro for udpegningsarterne i jagtsæsonen, foreslås området (og reservatet) tillige udvidet mod syd på søterritoriet. Derudover påpeger lokalafdelingen forekomsten af rødlistede arter som Atlingand og Krikand samt den internationalt vigtige Skarv-koloni i randen af området, ligesom de meget store forekomster af Bjergand og Pibeand fremhæves – for Bjergandens vedkommende er max-tallet i den seneste 5-årsperiode således 2.000 individer, eller relativt tæt på den magiske 1 %-grænse for flyway-bestanden (som p.t. er på 3.100). For Pibeanden er max-tallet i den seneste 5-årsperiode 1.180 (og 1 %-grænsen 15.000). DOF-Vestsjællands forslag til initiativer: 1. Regulering af prædationstrykket fra især mink, men også ræv 2. Forøget vådgøring af engene og rørskovsområderne nord for Hovvigvej (sidstnævnte vil gavne Vandrikse, Rørdrum, Plettet Rørvagtel og Rørhøg, ligesom en forøget vandstand i rørskoven nord for Hovvigvejen også vil medføre, at engrområderne indenfor landkanalen vil forblive våde længere hen på foråret til gavn for både engfuglene med også arter som Skeand, Krikand og Atlingand). 3. Regulering og styring af aktiviteter med mindre fly, vindsurfere og lign. dels f.s.v.a. mindre flys overflyvning af selve området og dels af aktiviteter fra vindsurfere og lignende i den del af Nykøbing Bugt, der ligger op til området 4. Der bør skabes basis for evt. regulering af jagttrykket på naboarealer, dersom det bliver et problem (f.eks. i form af bufferzone). Særligt f.s.v.a. nr. (2) vil det være yderst gavnligt for området som helhed, dersom der fandtes en endelig løsning på vådgøringsforholdene samtidig med de tilgrænsende sommerhuses afvandingsbehov.
BLADSMUTTEN 2/2011
19
Sejerøbugten (Natura 2000-område nr. 154) Der indgår to fuglebeskyttelsesområder (F94 og F99) i Natura 2000-området, hvor følgende fuglearter er på udpegningsgrundlaget: F94 (Sejerøbugten m.v.): Rørhøg (ynglende), Engsnarre (ynglende), Klyde (rastende), Splitterne (ynglende), Havterne (ynglende), Bjergand (rastende), Ederfugl (rastende), Sortand (rastende), Fløjlsand (rastende). F99 (Saltbæk Vig): Sangsvane (rastende), Grågås (rastende), Sædgås (rastende), Krikand (rastende), Rørhøg (ynglende). Splitternen har ifølge planforslaget ugunstig bevaringstilstand (prognose) på grund af forstyrrelser og prædation, mens det samtlige øvrige anføres, at ’Prognosen er ukendt p.g.a. utilstrækkeligt datagrundlag’ DOF-Vestsjælland er enig f.v.s.a. prognosen for Splitterne. Hvad angår Rørhøg synes bestanden stabiliseret – dvs. hverken i frem- eller tilbagegang. Hvad angår Engsnarre findes ingen indberetninger fra området i den seneste 5årsperiode, og arten er ifølge www.dofbasen.dk igen i stærk tilbagegang i Vestsjælland.
Engsnarre tegnet af Brian Zobbe
20
BLADSMUTTEN 2/2011
Klyder Tegnet af Brian Zobbe
Hvad angår Klyde som rastende gør lokalafdelingen opmærksom på, at de rastende Klyder i Sejerøbugten er koncentreret næsten helt og fuldt i Alleshavebugten (se nærmere herfor i Frølich, T. (2002): ’Klyderne ved Alleshavebugten’, Bladsmutten, nr. 3, 2002), og www.dofbasen.dk samt lokale indberetninger indikerer, at antallene visse år kan nå over 800 fugle i juli/august/september (sammenholdt med 1 %grænsen for flyway-bestanden som er på 730 individer). Der ses ikke at være en klar trend i forekomstmønsteret. Hvad angår bestanden af Havterne synes denne i dag koncentreret på sydspidsen af Sejerø i det derværende vildtreservat, og bestandsstørrelsen er ukendt. Hvad angår rastende havdykænder i Sejerø Bugt bør disse overvåges løbende ved flytællinger, hvilket rækker ud over lokalafdelingens formåen. Hvad angår fugleforekomsterne i Saltbæk Vig gør lokalafdelingen i sine kommentarer opmærksom på, at området som bekendt er lukket for almenhedens færdsel, og at DOF-basen derfor kun rummer sparsomme observationer herfra. Enkeltmedlemmer af lokalafdelingen har dog haft adgang i begrænset omfang, og bestandene følges bedst muligt. En systematisk optælling for år tilbage indikerede dog, at selve vandområdet i Saltbæk Vig er uinteressant for fugle som fourageringsområde grundet ekstrem eutrofiering, men tjener som overnatningsplads for til tider mellem 5.000 og 10.000 gæs og svaner, som flyver ud på vandfladen fra de omgivende arealer ved aftenstide i efterårs- og vinter-månederne. De tilgrænsende engarealer er samtidig af stor interesse for svaner og gæs.
BLADSMUTTEN 2/2011
21
Hertil kommer, at bilag I arterne Rørdrum, Klyde, Dværg- og Fjordterne yngler i området, ligesom Havørn synes at have fast tilhold i Saltbæk Vig med op til 5 fugle. Sortspætte yngler/har ynglet på begge sider af Saltbæk Vig. Disse arter burde derfor indgå i udpegningsgrundlaget (dvs. Klyde også som ynglefugl). Den rødlistede Store Kobbersneppe har ynglet i Saltbæk Vig, og burde fremgå af naturplanen. Skarv yngler med minimum 1.000 par langs Saltbæk Vigs bredder, og burde omtales i naturplanen som ansvarsart. Endelig gør lokalafdelingen opmærksom på, at Tejsten yngler med mere end 200 par på Sejerøs sydspids, og at dette udgør den altdominerende del af den østdanske bestand, som derfor bør nævnes i naturplanen og indgå som ansvarsart i de kommende handleplaner. Arten er ikke rødlistet, men grundet lokalitetens enestående betydning for den østdanske bestands opretholdelse, må kolonien på Sejerø betragtes som vigtig. DOF-Vestsjællands forslag til initiativer: Saltbæk Vig: 1. Regulering af jagt i træktid, herunder stop for jagt på udpegningsarter 2. Rensning af vigen - Bedre gennemstrømning til Sejerøbugten, dersom nøjere vurdering indikerer, at det vil gavne vandkvaliteten. 3. Intensiv rydning af uønsket opvækst og vildtremiser i så stor den del af området som muligt, så engene genoprettes som vidtstrakte flader med gode ynglevilkår for engfugle samt rastevilkår for ænder og gæs. Som et absolut minimum bør træerne omkring ’Smørhullet’ sydøstligt på engene ryddes, så der her opstår en engsø. 4. Reguleret trafik til og fra Kaldred Flyveplads 5. Ønske om reguleret offentlig adgang til skjul/tårn Alleshavebugten og Alleshave Enge: 1. Olieforureningen kommer fra havet – svært at stille noget op imod 2. Rydning af Rynket Rose & Gyvel samt mere intensiveret afgræsning 3. Regulering af adgangen 4. Regulering af mink 5. Ønske om reguleret offentlig adgang til skjul/tårn Sejerø Bugt og Nekselø: 1. Stop for jagt på udpegningsarterne og generelt forbud mod motorbådsjagt på søterritoriet i Natura 2000-området
22
BLADSMUTTEN 2/2011
2. Optimering af græsningspraksis på Nekselø (sen udbinding, lavt græsningstryk, ej heste – følg anvisningerne i Miljøministeriets handlingsplan for engfugle) 3. Regulering af kitesurfing og færdsel med løse hunde m.v. (især Sanddobberne), ligesom det kunne overvejes at etablere yngleøer (bestående af inerte materialer) for vadefugle og terner i lagunerne bag Korevlerne. 4. Etablering af rævehegn og adgangsforbud til yderste del af Sanddobberne i fuglene yngletid m.h.p. etableringsmulighed for ynglende terner og vadefugle. 5. Etablering af yngleø for terner på resterne af udskibningsanlægget fra ral-lejet syd for Sanddobberne
Tissø m.v. (Natura 2000-område nr. 157) Følgende arter indgår i udpegningsgrundlaget: Sangsvane (rastende), Pibesvane (rastende), Sædgås (rastende), Grågås (rastende), Rørdrum (ynglende), Havørn (ynglende), Rørhøg (ynglende), Fiskeørn (ynglende, rastende), Brushane (ynglende), Dværgterne (ynglende). Fiskeørn angives at have ugunstig bevaringsstatus p.g.a. forstyrrelse, mens Brushane har ugunstig bevaringsstatus, muligvis p.g.a. tilgroning, gødskning og forstyrrelse. For arterne Fiskeørn og Brushane er lokalafdelingen enig i vurderingen af bevaringsstatus og de anførte årsager hertil – for Fiskeørnens vedkommende er manglende redetræer sandsynligvis også en medvirkende årsag til, at arten ikke har etableret sig som ynglefugl.
Dværgterne tegnet af Brian Zobbe
BLADSMUTTEN 2/2011
23
For de resterende arter, hvor datagrundlaget anses for utilstrækkeligt, gør lokalafdelingen i sine kommentarer opmærksom på, at www.dof-basen.dk rummer relevante oplysninger, som suppleret med lokalafdelingens indsamlede viden gennem Caretakerprojektet indikerer, - at i hvert fald Dværgterne er inde i en gunstig udvikling efter (re)etablering af yngleøerne i Tissøs syd-ende med nu op til 17 par, - at Havørn nu yngler med 2 par i det samlede Natura 2000-område (heraf dog kun det ene par inden for Fuglebeskyttelsesområdets grænser – som derfor foreslås udvidet til at omfatte hele Natura 2000-området), - at Rørhøg tilsyneladende kun yngler med 2 par (men bør eftersøges yderligere, da bestanden tidligere har været registreret til 24 par), - at Rørdrum at dømme efter antallet af paukende hanner i yngletiden max yngler med 2-3 par, og - at hvad angår de rastende arter, så er i det maksimale antal sete individer på én dag i de seneste fem år følgende: Pibesvane 108, Sangsvane 1.100, Grågås 7.000 og Sædgås 700. Derudover bemærkes det, at Klyde og Fjordterne begge yngler på holmene i sydenden af Tissø i pæne tal (således måske op til 22 par af Klyde og 30 par af Fjordterne), og at disse arter er Bilag-I-arter, der burde optages som udpegningsarter, ligesom Mosehornugle og Isfugl, der hhv. antages at have ynglet/må antages at yngle i Halleby Åmose, også er bilag I arter, der burde optages. Endvidere har Rød Glente ynglet indenfor områdegrænsen, og yngler nu lige på grænsen, ligesom den forekommer i vinterkoncentrationer helt op til 60 individer, hvorfor også denne bilag I-art burde optages på udpegningsgrundlaget, ikke mindst når henses til, at arten fouragerer regelmæssigt i Natura-2000-omrpdet, og at den gryende, vestsjællandske bestand utvivlsomt er afhængig af jagtmulighederne i bl.a. Ll. Åmose. Derudover fremhæves det markante tilhold af rovfugle i området om vinteren, som ud over Havørn også tæller Blå Kærhøg, Vandrefalk og periodevis også Kongeørn (ud over selvfølgelig de mere almindelige arter som Musvåge, Fjeldvåge, Tårnfalk og Spurvehøg). Endelig antages den rødlistede Lærkefalk at yngle i området.
24
BLADSMUTTEN 2/2011
DOF-Vestsjællands forslag til initiativer: - Fortsat overvågning og vedligeholdelse – evt. forhøjelse - af yngleøer i syd-enden af Tissø - Pleje af engarealer (under iagttagelse af anbefalingerne i handlingsplanen for engfugle, særligt f.s.v.a. Brushane) - Stop for jagt på udpegningsarterne Grågås og Sædgås - Regulering af jagt og færdsel (især på Tissø, hvor jagt fra skydetønder/skjul i selve reservatet i dag er tilladt, men bør bringes til ophør) - Naturgenopretning af især Halleby Åmose - Bekæmpelse af invasive arter - Effektiv minkbekæmpelse. Chipmærkning af mink på lokale farme m.h.p. sporing af udslip og regres i f.m. bekæmpelse - Nedtagning af luftledninger på tværs af Halleby Åmose
Store Åmose (Natura 2000-område nr. 156) Naturplanen for Store Åmose omfatter habitatområder, udpeget efter habitatdirektivet, og ikke nogen fuglebeskyttelsesområder, udpeget efter Fuglebeskyttelsesdirektivet. Når lokalafdelingen alligevel har valgt at kommentere på planen, skyldes det for det første, at området allerede rummer et fugleliv, der betinger, at det kunne udpeges også som fuglebeskyttelsesområde (således yngleforekomst af bilag I arterne Rørdrum (Kongemosen), Havørn (Skarresø), Rød Glente, Rørhøg, Hvepsevåge og Rødrygget Tornskade (i flere skove i området) samt Engsnarre (med tyngdepunktet i Kongemosen i St. Åmose) og Hedelærke samt sandsynlige yngleforekomster af ligeledes bilag I arten Isfugl). Hertil kommer, at Rød Glente forekommer som kollektivt overnattende i koncentrationer på op til 18 fugle om vinteren, ligesom Kongeørn er regelmæssig vintergæst. Endvidere forekommer en ynglende rødlisteart som Lærkefalk.
BLADSMUTTEN 2/2011
25
For det andet, at St. Åmose ved en fugtiggørelse, som beskrevet bl.a. i planerne for Naturpark Åmose, uden al tvivl ville berettige til, at hele området udpegedes som fuglebeskyttelsesområde af stor, international betydning. Antagelsen om, at St. Åmose ville kunne udvikle sig ekseptionelt støtter lokalafdelingen ikke mindst på den særdeles lovende udvikling, som er igangsat af genopretningen/fugtiggørelsen af Kongemosen, der i dag har udviklet sig til en fuglelokalitet af stor betydning med – som allerede nævnt – forekomster af bilag I arten Engsnarre (i antal helt op til 8 territoriehævdende fugle (2008)) samt ligeledes bilag I arter som Rørdrum, Rørhøg og Rødrygget Tornskade. Hertil kommer flere særdeles interessante forekomster i yngletiden af bilag I arterne Brushane og Trane, hvilket indikerer, at begge arter – dersom den pågældende naturtype vandt større udbredelse – på sigt - måske ville kunne bringes til at yngle i området. I tilgift tjener området som fourageringsområde for bilag I arterne Havørn, Rød Glente og visse vintre også Kongeørn og Mosehornugle, og der er registreret forekomster i yngletiden af rødlistearterne Atlingand, Krikand, Ll. Flagspætte og Savisanger – sidstnævnte med op til hele tre syngende hanner.
Brushane tegnet af Brian Zobbe
26
BLADSMUTTEN 2/2011
Forestiller man sig således Kongemosen og den/de naturtype(r), den repræsenterer, udbredt til hele St. Åmose sætter kun fantasien grænser for, hvilket fugleområde af international karat, mosen ville udvikle sig til – herunder med rasteforekomster over 1%-grænsen for flyway-bestandene af i hvert fald Grågås, Sædgås og Sangsvane. Flere af dem forekommer allerede i pæne antal i bl.a. Verup Mose. DOF-Vestsjælland har tidligere (2006) udarbejdet en rapport over fuglelivet i Østlige Åmose, som har været tilstillet myndighederne i f.m. høringen af basisanalyserne, hvor lokalafdelingen ligeledes gav nogle bud på udviklingspotentialet i St. Åmose. Siden da har områdets aktuelle fuglelokaliteter fortsat været under overvågning, og igen som eksempel er som bilag til høringsskrivelsen optaget listen over samtlige registrerede arter i Kongemosen, siden dens genopretning, og man bemærker sig, at den i dag tæller 172 forskellige fuglearter, hvoraf de fuglebeskyttelsesmæssigt vigtigste er beskrevet ovenfor, men som tillige også omfatter yderligere sjældenheder som Sølvhejre, Rødhovedet And, Sorthovedet Måge og Hvidsisken. Det er DOF-Vestsjællands opfattelse, at en naturplan for dette område burde lægge op til gennemførelsen af fugtiggørelsesprojektet og i den forbindelse opliste også alle de fuglebeskyttelsesmæssigt vigtige fremskridt, det ville medføre. Under alle omstændigheder så lokalafdelingen gerne, at der i den endelige Naturplan f.s.v.a. fuglene sker en oplistning af forekomsterne af alle bilag I arter og af rødlistede fuglearter i området samt deres behov og krav til levesteder, således at kommunerne i f.m. udarbejdelse af handlingsplaner for området kan tage højde herfor. DOF-Vestsjællands forslag til initiativer: 1. Generel vandstandshævning i Østlige Åmose 2. Stop for gylleudbringning – især på lavtliggende arealer. 3. Regulering af jagt og færdsel. 4. (Gen)etablering af engdrift på lavbundsarealer med græsnings- og høslætspraksis i overensstemmelse med anvisningerne i Miljøministeriets handlingsplan for engfugle. I næste nummer af Bladsmutten følger som nævnt en række smagsprøver på DOFVestsjællands kommentarer vedr. de fem sydligste juveler i det vestsjælandske.
BLADSMUTTEN 2/2011
27
Vil du være med til at tælle fugle? Invitation til en prøvetur Af Jette Reeh Hvis du har en tur, du holder af at gå, så hvorfor ikke registrere, hvad du ser /hører af fugle på turen? Som punkttæller er du med til at skaffe data til overvågningen af udviklingen af de danske fuglebestande. Ved hjælp af punkttællingerne kan man følge bestandene af selv meget talrige arter som f.eks. Solsort og Bogfinke. Når fugle øges eller mindskes i antal, betyder det mange gange, at noget i vores natur forandrer sig. Ved hjælp af punkttællingerne er man f.eks. blevet opmærksom på, at Viber og Lærker i en lang årrække har haft det svært i det danske agerland. Punkttællingsprogrammets vigtigste opgave er at slå alarm, før det går galt! Hvad er punkttælling - kort fortalt Ynglefuglene tælles i perioden 1. maj - 15. juni. Vinterfuglene tælles i perioden 20. december - 20. januar. Man kan have en sommerrute eller en vinterrute, og behøver ikke at tælle den samme rute to gange om året. Man kan således have en rute eller flere ruter fordelt på sommer og vinter eller kun den ene årstid. Hvor tit skal man tælle? Fuglene tælles én gang om året ved hjælp af punkttællingsmetoden. Hver optæller fordeler mellem 10 - 20 punkter på en rute i naturen (start med en rute med 10 punkter) og tæller alle fugle set og hørt på hvert punkt i løbet af 5 minutter. Det hele gentages året efter. En typisk punkttælling tager 3-4 timer, afhængigt af hvilket transportmiddel, man anvender. 10 punkter kan klares på en hverdagsaften. Skal du være ekspert for at være punkttæller? Nej, du skal bare være have et godt kendskab til vore almindeligste fugle og kunne kende dem, evt. på deres stemme, på din rute. Da det er dig, der tæller hvert år på de samme punkter, vil det især være ændringer i optællingerne, der er tegn på, at der er sket ændringer i bestanden. Dit bidrag sammen med mange andres skaber et godt systematisk datamateriale. Dine optællingsresultater tastes ind i et skema, enten i papirform (sendes med alm. post) eller elektronisk. Vil du med på en prøvetur? Vi vil gerne vise dig en rute, som optælles hver sommer. Så kan du selv vurdere, om det kunne være noget for dig at blive punktæller. Ruten starter ved Hejrebjerg skoven, går over Øresø mølle, Gryde mølle, Kongens mølle og Strids mølle og derfra tilbage til skoven. Turen foregår den 28. Maj fra kl. 9.00. Hvis du vil deltage, så send en mail til: jette.reeh@gmail.com senest den 23. Maj. Ruten tilhører Heidi, som velvilligt har lovet at gå den sammen med os. Du kan også få hjælp til at komme i gang med din egen rute ved at skrive en mail til mig, evt. ringe på tlf. 75 16 17 00. Hilsen Jette Reeh, punktællingskoordinator i DOF Vestsjælland
28
BLADSMUTTEN 2/2011
Nyt fra Felten Af Henrik Baark Observationer til Nyt fra Felten sendes til Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø e-mail: henrik.gerner@mail.dk Observationer bragt på www.dof-vestsjaelland.dk bringes ligeledes her.
Vandstær tegnet af Brian Zobbe
21. februar. Vandstær i Sorø. Endelig lykkedes det at se Vandstæren i nærheden af Kongebroen ved Pedersborg Sø..ganske tæt på vandfaldet fra Sorø Sø. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø 23. februar. Rovfugle ved Rønnekilde. Trods bidende kulde svarer det sig med tålmodighed. Naboen fodrer vist fugle. De sidste par dage har der været tre Røde Glenter i vores landskab - i dag i selskab med adskillige Musvåger - - og ved 14.30-tiden en ung Havørn med ussel fjerdragt. Den svævede her i en ½ times tid, inden den trak vestpå. Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde.
26. februar. Svartbag dræber Lille Skallesluger. På dagens tur i morges til vågen ved den gamle lystbådehavn i Holbæk, blev jeg vidne til en af naturens barske sider. En ung Svartbag havde bidt sig fast i vingen på en Lille Skallesluger hun, der opholdt sig på isen. Skalleslugeren forsøgte forgæves at gøre sig fri, men umattet efter flere minutters kamp for livet opgav den, og Svartbagen kunne starte sit måltid. Et ellers dejligt besøg ved vågen krydret af Knarand, Pibeand, Taffeland, Troldand, Hvinand, Stor og Lille Skallesluger, Kanadagås, Grågås og Knopsvaner mv. endte noget brutalt. Knud-Erik Andersen, Holbæk 9. marts. Vandstær ved Gryde Mølle. Også i vandløbet umiddelbart øst for Gryde Mølle er Vandstæren endelig dukket op igen. Så den i går fra broen over vandløbet. Jens Boesen, Kalundborg. 11. marts. Munk i Sorø. Under havearbejde observerede jeg i vores tjørnehæk på Drosselvej en Munk (hun) hoppe rundt mellem grenene. Det er den tidligste Munk som jeg har set. Henrik Baark, Sorø.
BLADSMUTTEN 2/2011
17. marts. Kongeørn ved Hagbards Høj. Ved et besøg på Hagbards Høj denne kolde martsdag, observeredes fra toppen af højen en ung Kongeørn, en Fjeldvåge samt 12 Viber. Leif Tureby, Haslev. 19. marts. Forårshumør hos et par Gråstrubet Lappedykkere. Det faste ynglepar af Gråstrubet Lappedykker ankom i år til søen ved Rørvangsvej (Holbæk) den 19. marts. Allerede på trediedagen d.d. var fuglene i gang med parring på en halvfærdig rede, mens en tredie fugl holdt sig på afstand. Den nuværende redeplacering får de næppe held med - de tidligere år er reder på tilsvarende udsatte steder blevet overskyllet og først med en høj placering tæt ved bredden, er der kommet unger ud af forsøget. Knud Erik Andersen, Holbæk.
Gråstrubet Lappedykker efter parring 22. marts i søen ved Rørvangsvej, Holbæk. Foto: Knud Erik Andersen.
29
25. marts. Forårsrengøring i stærekassen. Sidste år kom min stær 25/3 i sin kasse. Jeg har kikket hver dag efter den / dem, og i morges 06:30, var den store forårsrengøring i gang i kassen. Imponerende præcision. Hans Henrik Larsen, Holbæk. 7. april. Observationer fra Agersø. 14 Klyder Skage Sø, næsten på lige linie, så de var nemme at tælle. Og en flot Rørhøg, hun, over Lillemaden. Her var også Gråstrubet Lappedykker tilbage i vandhullet. Jane Dam, Agersø. 10. april. Havørn over Rønnekilde. Jeg havde fornøjelsen på den dejlige solskinssøndag, at blive overfløjet af en flot udvokset Havørn med en Musvåge og to Spurvehøge i haserne. Det var søndag kl. 14.30 over Rønnekilde. Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde. 10. april. Ørn igen over Rønnekilde 2 gange. Kl. 14.15 kom endnu en Ørn forbi.....Men hvad det var for en?..... Det mest tydelige på fuglen var et hvidt bredt felt på halen med mørk yderkant. Den virkede ikke så bastant som en Havørn. Jeg kender ikke en Kongeørn men flere ting peger i den retning. Ud over det hvide felt på halen var den ganske mørk! Den kom syd-nord - bad 2 irriterende Spurvehøge smutte - og vendte så om tilbage mod syd, hvor den kom fra!! Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde. 18. april. Fire Havørne over Rønnekilde. Kl. ca. 11 kørte vi forbi Kattrup Gods, hvor 2 Rød Glente, en Musvåge og flere Ravne fouragerede over et "spisekammer". Kl. 15.45 fløj 4 Havørne over Rønnekilde. Den ene fangede vi ikke helt i kikkerten, men de tre var
30
BLADSMUTTEN 2/2011
Grågås i gammel Musvågerede. Foto: Jacob Eskekjær
voksne med smukke hvide haler og lyse hoveder. - - - Så nu mangler vi kun, at Landsvalen lander i Rønnekilde. Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde. 19. april. Grågås i gammel Musvågerede. Via Gerth Nielsen har jeg modtaget historien om en Grågås der ruger i en forladt Musvåge-rede. Med historien følger et foto. Jeg gik ud fra at Grågåsen var jordruger. Hvad har Gåsemor tænkt på? Skal Gæslingerne kravle ned ad stammen som katte? Fotografen er Jacob Eskekjær. Steen Flex, Nøkkentved. 23. april. Mandarinand i Sorø. Da jeg cyklede rundt om Sorø Sø lørdag morgen, havde jeg oplevelsen af at se en Mandarinand (han) i en gammel tørvegrav i søens sydvestlige hjørne. En ret særpræget and; det virker nærmest som om, den har en halv appelsinskive, der rager op fra bagvingen. Mandarinænder er ikke normalt forekommende i Dan-
mark, men er undslupne fangenskabsfugle. Henrik Baark, Sorø. 26. april. Tornsanger ved Bromme Lillesø. På min morgen-cykeltur havde jeg i dag den glæde at høre min første Tornsangeren i år ved Bromme Lillesø. Henrik Baark, Sorø. 28. april. Gæslinger i Sorø. På plænen foran Sorø Akademi fremviste et Grågåsepar hvæsende deres fire gæslinger denne morgen. Henrik Baark, Sorø. 29. april. Ringdrossel i Korsør. I dag har vi haft fornøjelsen af en Ringdrossel i vores have hele dagen. Vi har været så heldige at kunne nyde den fra stue-vinduet, mens den fouragerede på græsplænen. Det er sjovt at have mulighed for at se en ellers sky fugl så tæt på. Update 30/4 + 1/5. Ringdroslen er stadig på plads i haven. Mette Lauritzen, Korsør
BLADSMUTTEN 2/2011
31
Ekskursioner Prøvetur for kommende punkttællere. Lørdag den 28. maj. Tid: kl. 09:00. Turleder: Jette Reeh, tlf. 75 16 17 00. Vi vil gerne vise dig en rute, som optælles hver sommer. Så kan du selv vurdere, om det kunne være noget for dig at blive punktæller. Ruten starter ved Hejrebjerg skoven, går over Øresø Mølle, Gryde Mølle, Kongens Mølle og Strids Mølle og derfra tilbage til skoven. Se i øvrigt teksten side 27.
FUGLENES DAG – Søndag den 29. maj Fuglenes Dag - Ravnstrup Sø. Tid: kl. 03:00 - 05:00. Mødested: P-pladsen v. Ålehusvej (ved indkørslen til nr. 12). Ålehusvej er beliggende to kilometer vest for Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og er en sidevej til Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet til søen. Vi mødes i mørke og hører de forskellige arter starte én for én i takt med daggryets komme. Først natugle og nattergal, siden solsort og sangdrossel og til slut et kor på mere end 30 forskellige stemmer! Flertallet af de sjungende struber rundt Ravnstrupsøens bredder er i virkeligheden trækfugle, der opholder sig under sydlige himmelstrøg ved vintertide. Nogle sågar så sydligt som Sydafrika! Sorø – Flommen. Mødested: Ved Flommen for enden af Ingemannsvej. Tid: Kl. 03:30. Turen varer ca. 2 ½ time. Turleder: Rolf Lehrmann, tlf. 3045 7035. Kom og hør nattergalen synge ved Flommen og nyd den dejlige morgenstemning. Turen fortsætter gennem skoven og tilbage til udgangspunktet, og undervejs oplever vi naturens opvågnen til en ny dag. Alle er velkomne. Dog er turen ikke egnet for kørestolsbrugere. Evt. hunde skal føres i snor. Husk robust fodtøj, græsset kan være meget vådt. Medbring gerne fornødenheder til rastet ved Runde Mose. Tilmelding ikke nødvendig. Arrangeres i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
32
BLADSMUTTEN 2/2011
Bromølle Kro. Mødested: P-pladsen ved Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup. Tid: kl. 04:00. Turleder: Gerth Nielsen. Oplev fuglene vågne. I den gryende morgen vil vi opleve, hvordan orkesteret spiller en symfoni af fuglestemmer. Som i eventyret kommer vi til at høre nattergalen, rødhalsen, gærdesmutten og mange andre fantastiske sangere. Turen er åben for alle, der har lyst og lejlighed til at lære mere om fuglestemmer. En kikkert og kaffe/te gør turen lidt sjovere, så stil vækkeuret til meget tidligt og få en uovertruffen dag i skoven. (varighed ca. 2-3 timer) Slagelse – Kirkerup. Mødested: Kirkerup Savværk (sydkanten af Lorup Skov), Google koordinat (55.366918,11.494145). Tid: 04:00-06:00. Turleder: Jørgen Winther. I det gryende morgenskær, skal vi høre fuglene vågne op. På turen vil vi opleve et kor af årstidens fuglesang. Turen er for alle der ønsker at lære om fuglesang og kende de mest almindelige fuglestemmer. Hvis man har en kikkert så medbring denne. Klokken fire om morgenen er græsset vådt og temperaturen lav, så husk gummistøvler og varmt tøj. Vel mødt i skoven. Korshage og Hov Vig. Mødested: Korshage P-plads. Tid: Kl. 05:00. Turleder: Lasse Braae. Hvis vejret er med os, er der stadig enkelte trækkende fugle, måske en Karmindompap. Fuglesangen er rig og varieret og kan ud over de almindeligste arter måske byde på Nattergal og Kærsanger. Hvis det er en af de gode dage, er der til adskillige timers spændende observationer på Korshage. Hvis tiden tillader det, tager vi en tur i Hov Vig, hvor der altid er et varieret udbud af fugle. Hvis du vi have en ide om, hvad der er mulighed for at se, kan du følge med på fuglestationens hjemmeside www.rfst.dk. Enghave Skov ved Sanddobberne (ud for Dragsholm Slot). Mødested: P-pladsen i Enghave Skov (Firstensvej, Starreklinte, sidevej til Slagelse-Nykøbing landevej) kl. 06:00 . Varighed 2½ time. Turleder: Peter Løn Sørensen, tlf. 59 65 99 97. Enghave Skov er en statsskov og udpeget som naturskov. Det får man et rigtig godt indtryk af på turen. Skoven er bl.a. rig på hulrugende fugle. Ved den flotte kyst ser vi nogle af de trækkende vadere, der skal højt mod nord. Men de får ikke meget fred under deres ophold her. Kitesurfere og hundeluftning er skønne måder at nyde naturen på, men det kan ikke kombineres med et rigt fugleliv. Det er noget af det vi kigger på. Nattergaletur på Røsnæs. Mødested: P-plads ved Naturskolen på Røsnæs. Tid: kl. 06:00. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Jens Boesen. Efter en kort introduktion af årstidens fugle spadserer vi igennem det smukke, bakkede landskab. De fleste danske sangere høres, hvis vejret er godt. Nattergalen plejer vi at møde ved Vindekilde. Der er en rimelig chance for Karmindompap.
BLADSMUTTEN 2/2011
33
Borreby Mose ved Skælskør. Specielt for nybegyndere og nye medlemmer. Mødested: P-pladsen yderst i mosen. Tid: Kl. 9:00-12:00. Turledere: Lene Smith, Kirsten Laursen, Henrik Baark og Anders Jakobsen. Tlf. Henrik og Kirsten 57 82 02 30/ 61 30 20 53. Vi observerer det rige fugleliv under optimale forhold fra den store P-plads i mosen, hvor der er gode chancer for at se Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Brushane, Klyde, Knarand, Atlingand, og måske også Temmincksryle og Skægmejse. Vi forbliver på det samme sted og stiller teleskoper op, så vi kan få fuglene helt tæt på. Turen er specielt målrettet nybegyndere og ny medlemmer, men alle er velkomne. Der kræves ingen forkundskaber. Husk kaffe/te. Tystrup Sø - Fuglestemmetur. Mødested: Kongskilde Friluftsgårds parkeringsplads, Skælskørvej, 4180 Sorø. Tid: kl. 18:30 – 21:00. Turleder: Lene Smith i samarbejde med Grønt Forum i Sorø. Vi lytter til fuglestemmer og afslutter turen ved Bålhytten ved Frederikskilde, hvor der spises æbleskiver og grilles skumfiduser på bål. Øl/vand er gratis. Turen er for alle, men egner sig ikke for gangbesværede eller kørestolsbrugere. Der kan lånes kikkerter. Fuglestemmeaften - Ravnstrup Sø. Søndag den 29. maj kl. 19:00 - 21:00. Mødested: P-pladsen v. Ålehusvej (ved indkørslen til nr. 12). Ålehusvej er beliggende to kilometer vest for Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og er en sidevej til Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet til søen. (Bus linje 680R fra Næstved 18.30 og fra Ringsted 18.30 ankommer til Ravnstrup kl. hhv. 18:50 og 18:52, og det tager fem minutter at gå til P-pladsen på Ålehusvej. Der er timedrift til hjemturen indtil kl. 23! Fortsættelse af "Fuglenes Dag" og sidste Fuglestemmeaften i denne sæson. Vi går, som de 4 forrige mandag aftner, turen ud til det fjerneste fugleskjul ved søens bred og tilbage igen, mens vi repeterer de fuglestemmer, vi har lært på turene. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 5. juni. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Borreby Mose. Søndag den 19. juni. Mødested: Borreby Mose ved laden. Tid kl. 09:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41/40 336 641. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Derefter vil vi gå til den nærliggende mose og betragte de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor Kobbersneppe, Vibe, Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. Skægmejsen hører også til blandt mosens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de endnu ikke udfløjne unger.- Husk kaffe/te.
34
BLADSMUTTEN 2/2011
Fuglepigetur til Ravnstrup Sø og Paradehuset ved Gisselfeld Kloster Tirsdag den 28. juni. Mødested: Klosterporten i Sorø kl. 09:30. Turleder: Kirsten Laursen. Vi kører til fuglereservatet ved Ravnstrup Sø for at høre Nattergalene synge. Vi går gennem reservatet, hvor vi indtager vores medbragte madpakke. Turen går videre til Gisselfeld Klosterpark, hvor vi nyder fuglesangen i parken og besøger det smukke gamle drivhus Paradehuset, hvor der kan købes blomster, krukker mm. Der skal betales entré til parken kr. 30,-. Turen afsluttes med kaffe i cafeen ved 16 tiden. Tilmelding til Kirsten på tlf. nr. 57 82 02 30 / 61 30 20 53 Ved samkørsel fra Sorø gives et bidrag til chaufføren. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 3. juli. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Borreby Mose. Søndag den 7.august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 09:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi går rundt i området og ser på fuglene ved Borreby Gods og den nærliggende mose og fjord. Vi lytter og kigger efter Skægmejse og Vandrikse, som nu har store unger. Ligeledes er der mulighed for iagttagelse af Rørhøgen, der træner sine unger. Mange ænder, gæs og vadefugle. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 7. august. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. september. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.
Ture i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug.
Tegning Leif Tureby
Fuglestemmeture i Haslev. Hver torsdag i maj og juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19:00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Der behøves ingen forkundskaber.
BLADSMUTTEN 2/2011
35
36
BLADSMUTTEN 2/2011
Tilskud til unge som voksne tager med på fugletur På generalforsamlingen i februar 2011 blev det besluttet, at bestyrelsen fremover har mulighed for at kunne yde tilskud på op til 500 kr. pr ung, som en voksen, ikke familie, vil påtage sig at tage med på tur. Den voksne skal være kernemedlem af foreningen og ikke være i familie med den unge. Det kunne f.eks. være en tur til Skagen eller lignende. Altså længere ture, der er forbundet med større udgifter f.eks. til overnatning og transport. Der skal sendes en ansøgning, der begrunder og motiverer ansøgningen, og den stiles til formand Rolf Lehrmann. Der er afsat en pulje i 2011 på 3000 kr.
Ungdomsmedlem i fugletårnet i Hov Vig. Foto: Henrik Baark
BLADSMUTTEN 2/2011
37
Bestyrelsen Rolf Lehrmann Formand Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 Rolf.lehrmann@gmail.com
Lene Smith Næstformand Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57 83 37 35 lene@lsmith.dk
Jette Reeh Kasserer Enghavevej 17 4593 Eskebjerg Tlf. 40 55 87 65 jette.reeh@gmail.com
Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56 henrik@wejdling.dk
Kirsten Laursen Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 5782 02 30 mosterlaura@mail.dk
Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 henrik.gerner@mail.dk
Lasse Braae Sophievej 10 4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82 lassebraae@hotmail.com
Jens Boesen Hjorthøj 15 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 10 30 jens@boesen.org
Mette Lauritzen Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70 mette@edderkoppe.net
Morten E.S. Pedersen 1. suppleant Blæsingevej 1, Solbjerg 4270 Høng Tlf. 51 92 88 40 laerkefalk@gmail.com
Peter Ellegaard Larsen 2. suppleant Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46 pel@rfst.dk
38
BLADSMUTTEN 2/2011
Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: Odsherred: Lasse Braae: Holbæk: Peter Steen Henriksen: Kalundborg: Magnus Bang Hansen: Sorø: Lene Smith: Slagelse: Mette Lauritzen:
tlf. 5761 1147 tlf. 2890 1082 tlf. 5918 5961 tlf. 5956 5711 tlf. 5783 3735 tlf. 2891 5370
e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk e-mail: lassebraae@hotmail.com e- mail: psh@post.tele.dk e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl e-mail: lene@lsmith.dk e-mail: mette@edderkoppe.net
Giv et bidrag til en Isfuglekasse Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på DOF-Vestsjællands Girokonto 664-5089 mærket Isfuglekasse
Tak for støttebidrag Tak til de mange abonnenter som de sidste måneder har givet et støttebidrag til Bladsmutten.
BLADSMUTTEN 2/2011
39
Nattergal Fra www.dof.dk Beskrivelse Den sagnomspundne Nattergal er kendt for sin flotte sang, men ikke mange kender dens udseende. For ikke nok med at nattergalen lever en meget diskret tilværelse gemt i vegetationen, den er også meget diskret farvet med en mørkebrun overside og en lyst brungrå underside. Den hører til smådroslerne og ikke til sangerne. Da den synger om natten, er den ofte ret ene om at præge lydbilledet i yngleområdet efter mørkets frembrud. Det gør det lettere for hannen at tiltrække hunner. Sangen består af høje, klare toner, et gentaget og metallisk tjåk tjåk tjåk og klaprende serier. Der forekommer stor variation i sangen. Levested Nattergalen er udbredt i det nordøstlige Europa og det vestlige Asien. Danmark udgør vestgrænsen for arten. Den nært beslægtede Sydlig Nattergal, der ligner den meget, har en omvendt yngleudbredelse af nattergalen i Europa, dvs. den forekommer i Syd- og Vesteuropa. I det smalle bælte, hvor de to arter forekommer sammen, bl.a. lige syd for den dansk-tyske grænse, kan der forekomme hybrider mellem de to arter. I Danmark yngler nattergalen relativt almindeligt i store dele af landet. Bestandstætheden falder generelt mod vest i Danmark, og vest for den jyske højderyg er den sjælden. Nattergalen
yngler i fugtige områder såsom tilgroede moser, langs søer og vandløb og desuden sjældent i lukket løvskov. På grund af Nattergalens hemmelighedsfulde adfærd er dens ynglebiologi dårligt kendt. Nattergalen er langdistancetrækker med vinterkvarter i tropisk Østafrika. For at have den største mængde føderessourcer til rådighed trækker Nattergalen først til et område nord for ækvator, og senere, omkring årsskiftet, trækker den videre til områder syd for ækvator, hvor der pga. regntiden er masser af insekter. I træktiden besøges Danmark også af skandinaviske trækgæster, men da Danmark ligger på vestgrænsen for udbredelsen i Europa, er der tale om et ret beskedent antal. Føde Nattergalens føde udgøres især af insekter og edderkopper, men den tager også bær. Bestandsudvikling Op gennem 1960'erne og 1970'erne gik bestanden af Nattergal frem i Danmark, og i kølvandet på denne udvikling ekspanderede arten også vestover. Siden starten af 1980'erne har bestanden desværre vist en generelt faldende tendens. Årsagerne til den negative bestandsudvikling er ikke kendt. På europæisk plan anses bestanden for at være stabil.
Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø 40
BLADSMUTTEN 2/2011
www.dof-vestsjaelland.dk Prøvetur for kommende punkttællere Se side 27
Fuglenes Dag Se side 31
Fuglepigetur til Ravnstrup Sø og Paradehuset ved Gisselfeld Se side 34