Bladsmutten 3 2011 by DOFVest

BLADSMUTTEN 39. ÅRGANG

NR. 3

SEPTEMBER 2011

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 3/2011

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Nyt fra formanden .......................................................................................................................3 Natura 2000 områder i Vestsjælland ...........................................................................................4 Vestsjællandske subrariteter IV ................................................................................................17 Seniortur til Romsø ...................................................................................................................25 Hvepsevåge kontra Musvåge/Fjeldvåge ...................................................................................28 Nyt fra Fuglenes Dag ................................................................................................................29 10 fuglepiger på tur til Ravnstrup Sø og Paradehuset ved Gisselfeld .......................................30 DOF på spejderlejr i Silkeborg ................................................................................................32 Ekskursioner..............................................................................................................................33 Nyt fra Felten ............................................................................................................................36 Den Store Kobbersneppe i Borreby Mose ................................................................................38

Forsiden: Sølvhejre tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X

Oplag 635 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 3/2011

Nyt fra formanden Af Rolf Lehrmann Mens dette skrives, midt på sommeren, er fuglesangen ved at stilne af, men rundt omkring vrimler det med fugleunger og voksne fugle, som forsøger at finde føde til ungerne. Mange af ungerne har dog selv fundet ud af at skaffe sig føden. Uden for mit vindue er der gang i den på foderbrættet. Musvit-, Blåmejse-, Spætmejse- og Skovspurveunger har virkelig fundet ud af hvor nemt det er at stille sulten på mejsekuglerne og de ophængte foderautomater med jordnødder. Ungerne tilbringer hele dagen med at flyve mellem foderstederne, og man kan se det fantastiske, at der kan sidde flere forskellige fugle og fuglearter på samme foderkugle samtidig, det går ikke når fuglene bliver voksne, så træder hakkeordenen ind. Ind imellem kommer husskaderne forbi, og det gå ikke stille af. De unge skader leger sig igennem tilværelsen, og alt skal undersøges for spiselighed eller om det kan bruges til leg. Og engang imellem ryger der da også en mejsekugle, som bliver hevet ud af nettet, og fortæret under stor ståhej. Men mest effektiv er egernet, som kommer snigende og bruger 2 sekunder på at

bide nettet over og så af sted gennem træerne med kuglen i tænderne. Og ind imellem kommer Spurvehøgen også forbi og fanger en uforsigtig fugleunge. Spurvehøgen skal jo også have mad til ungerne, og de spiser altså ikke jordnødder eller mejsekugler. Desværre er det jo ikke nok blot at nyde naturen, foreningen skal også hjælpe til med at bevare naturen og muligheden for at nyde den. I den forbindelse har vi opsat, blandt mange mulige temaer, fem strategiske mål, som vi går efter:  Græsningsordninger, der virker ved at husdyrene kommer tilbage i landskabet  Landbruget skal selv betale for egen forurening  50 % af landbrugsstøtten skal fra 2013 omlægges til naturstøtte  Arealet med lysåben natur skal fordobles inden 2030  Der skal være mosaikker i landbrugslandet (lærkepletter og vildtstriber) Vi har forsøgt at komme i dialog med landbruget omkring disse emner, men svaret kommer omgående (Berlingske Tidende 05.07.2011) : "Det drejer sig om at producere mest muligt på hver hektar jord, der er i dyrkning, både i Danmark og globalt" (Vagn Lundsteen, direktør for Bæredygtigt Landbrug).

Men dansk landbrug dyrker pt. kun 3-4 % af jorden med henblik på fremstilling af direkte menneskeføde. Resten går til opfodring af de husdyr, som vi fortrinsvis eksporterer. Og det er ikke just klodens hungerbefolkning, der får glæde heraf. I flertallet af de lande og områder, hvor sulten hærger, forbyder religion, prisen og vaner befolkningen at svælge i svin, så det hjælper ikke stort på sulten, at dansk landbrug årligt spyr over 20 mio. slagtesvin på markedet. Dem sætter japanere og andre velhavere til livs. Foreningen har, sammen med en lang række andre foreninger udarbejdet en

BLADSMUTTEN 3/2011

fakta publikation, som sætter tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd, en publikation som forhåbentlig vil give diskussionerne omkring landbruget lidt mere substans og åbne op for en reel dialog om landbrugets plads i det moderne samfund. Publikationen, som hedder "Sådan ligger landet - tal om landbruget 2011" kan hentes på foreningens hjemmeside - www.DOF.dk. Jeg vil slutte med at ønske alle en god sommer. Rolf Lehrmann, 8. juli 2011.

Natura 2000-områderne i Vestsjælland DOF-Vestsjællands kommentarer til de statslige forslag til naturplaner for Vestsjællands 10 kronjuveler blandt fuglelokaliteter – denne gang de to sydvestligste Af Henrik Wejdling I seneste nummer (2/2011) af Bladsmutten blev de fem nordligste af Vestsjællands juveler blandt fuglelokaliteter gennemgået, idet DOF-Vestsjællands kommentarer til de statslige forslag til Naturplaner for dem blev præsenteret. Ved samme lejlighed præsenteredes hele baggrunden for arbejdet med naturplaner for de internationalt vigtige Natura 2000-områder, og der henvises til artiklen i Nr. 2/2011 for en nærmere gennemgang. Denne artikel koncentrerer sig udelukkende om en gennemgang af DOFVestsjællands kommentarer til de to sydvestligste juveler i kæden af internationalt betydningsfulde fuglelokaliteter i det vestsjællandske, nemlig Lejodde/Sprogø og hele det kæmpe Natura-2000-område, der strækker sig fra Skælskør Fjord og Nor, Borreby Mose og hele vejen rundt om Stigsnæs, inkluderende Agersø og Omø samt hele dobbeltkysten mod syd med nor og fed (således dannet af Basnæs og Sevedø Fed samt Glænø med Øster- og Vesterfed).

BLADSMUTTEN 3/2011

I Bladsmuttens næste nummer igen bevæger vi os også lidt ind i DOF-Storstrøms gebeter, eftersom kommunalreformen flyttede nogle af de sydøsligste Natura 2000områder ud af DOF-Vestsjællands jurisdiktion. Men eftersom caretakerprojektet oprindeligt havde dem med som vestsjællandske, har der foregået et eksemplarisk samarbejde de to lokalafdelinger imellem omkring kommenteringen, som altså refereres i næste nummer. Naturplan-forslagene samt de basisanalyser, der lå bag dem, kan tillige med DOFVestsjællands kommentarer til såvel Naturplanforslagene som basisanalyserne klikkes frem vis DOF-Vestsjællands hjemmeside, www.dof-vestsjaelland.dk hvor der ligger en genvejsguide til alle lokaliteterne under ’Aktiviteter / Natura 2000 ’. Fælles for alle kommentarer fra lokalafdelingens side er, at vi dels kommenterer på den status, de statslige myndigheder angiver som gældende for de enkelte udpegningsarter, dels påpeger hvilke yderligere arter, naturplanerne burde tage hånd om (fordi de forekommer i området og enten er optaget på bilag I eller er rødlistede i Danmark), samt hvilke initiativer vi lokalt mener bør iværksættes, for at sikre gunstig bevaringsstatus for arterne. Lejsø/Sprogø (Natura 2000-område nr. 116) Udpegningsgrundlag – status og DOF-Vestsjællands opgørelse Der indgår ét fuglebeskyttelsesområde (F98) i Natura-2000-område nr. 166, som indgår i DOF-Vestsjællands pastorat, nemlig Sprogø og Lejsø samt Halsskov Rev. Derudover indgår dele af Storebælt og øen Vresen. DOF-Vestsjælland har alene kommenteret på F98, som har følgende fuglearter på udpegningsgrundlaget (idet planudkastets oplysninger om bevaringsstatus for de enkelte arter er indføjet): Ederfugl (rastende): Ugunstig bevaringsstatus fordi antallet af rastende og fouragerende fugle er faldet markant siden starten af 1980’erne.

Ederfugl tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 3/2011

Splitterner tegnet af Brian Zobbe

Splitterne (ynglende): Ugunstig bevaringsstatus pga. prædation på æg og unger, tilgroning og manglende fødegrundlag. DOF-Vestsjælland er enig i bedømmelsen af bevaringsstatus for de to arter, og har i sit høringssvar bemærket, at Splitternens ynglekoloni er beliggende på Sprogø, men at arten også har forekommet regelmæssigt på Lejodde i antal på op til 110 eksemplarer inden for den seneste 5-årsperiode, og nogen gange også rapporteres som muligt ynglende. Dette er dog uklart, og hovedbestanden, som er stærkt fluktuerende og periodevis helt fraværende, yngler som nævnt på Sprogø, hvortil offentligheden som bekendt ikke har adgang, hvorfor DOFbasen her kun rummer begrænsede informationer. På tilsvarende vis er de opsamlede data vedr. Ederfugl primært baseret på observationer fra kørende biler på motorvejen f.s.v.a. antallet ved Sprogø (max. rapporteret i de seneste 5 år 6.000 fugle) og fra land (Halsskov Odde) (max. 1.000 rapporteret). Et grundigt overblik over rastebestande af Ederfugl kan kun opnås ved egentlige flytællinger. Desuden har DOF gjort opmærksom på, at Bilag I arten Dværgterne yngler regelmæssigt ved Lejsø, og burde optages på udpegningsgrundlaget, samt at den rødlistede Store Kobbersneppe, som Miljøministeriet er indforstået med at ophjælpe, optræder som regelmæssig ynglefugl med indtil flere par, ligesom området generelt har betydning som rasteplads for vade- og svømmefugle. Især Hjejle kan forekomme i store tal – således op til 5.000 fugle i september 2006, hvilket skal ses i sammenhæng med 1 %-grænsen for flyway-bestanden, som er på 7.500.

BLADSMUTTEN 3/2011

Trusler Som supplement til de trusler (manglende fødegrundlag og prædation), der er nævnt i planudkastet, har DOF fremhævet følgende væsentlige trusler imod de arter og de naturtyper, der skal tages særlig vare på i området: 1. Fri motorbådsjagt på udpegningsarten Ederfugl! 2. Potentielt ophør af græsning eller høslæt. Især af betydning for engfuglene på Lejodde 3. Turisme og rekreation 4. Dræning (Lejsø har været søgt vandstandsreguleret ved etablering af afvandingskanal til afdræning af høj forårsvandstand) Målsætning Naturplanens overordnede målsætning er, at de marine naturtyper opnår en god vandkvalitet med veludviklet fauna og bundvegetation, som kan sikre fødegrundlaget for Ederfugl, Splitterne og Marsvin, og det kan DOF selvfølgelig kun støtte. Det samme gælder målsætningen om, at området skal udvikles til et af landets vigtige yngle- og rasteområder for Splitterne og Ederfugl, således at arterne får store og stabile bestande, idet deres levesteder skal gøres tilstrækkeligt store og forstyrrelsesfrie og rumme velegnede muligheder for fouragering og egnede ynglesteder. De lysåbne naturtyper på land skal, siger planforslaget tillige, sikres mod tilgroning af hensyn til ynglende Splitterne. Også den generelle målsætning om, at områdets økologiske integritet skal sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi og drift/pleje, en ringe/ingen tilførsel af næringsstoffer, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne ligger helt i forlængelse af lokalafdelingens ønsker for området. Planen rummer også konkrete målsætninger om at sikre fouragerings- og rasteområder for Ederfugl i antal op til 36.000 individer i området ved Sprogø, og det kan lokalafdelingen kun tilslutte sig, men vi peger på Halsskov Rev som et område, der også bør tages vare på m.h.p. understøtning af den skrantende Ederfuglebestand. Naturplanforslagets konkrete målsætning om at tilstanden og det samlede areal af levesteder for Splitterne som ynglefugl skal stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt egnede yngle- og fourageringssteder for arten i området, kan lokalafdelingen ligeledes tilslutte sig, idet der dog burde sættes egentlige mål her også – ligesom det burde præciseres, at handlingsplanen efterfølgende også skal arbejde for artens (varige) etablering også ved Lejsø.

BLADSMUTTEN 3/2011

Tilsvarende burde opstilles målsætning for Dværgternen som ynglefugl på Lejodde, hvor arten som anført årligt gør yngleforsøg, men sjældent med positivt resultat. Indsatsprogram DOF har ved kommenteringen af naturplanforslaget foreslået, at der konkret gennemføres følgende tiltag for at forbedre naturtilstanden i området: 1. Stop for jagt på udpegningsgrundlaget (Ederfugl) og stop for motorbådsjagt i Natura-2000-området i det hele taget (til imødegåelse af forstyrrelserne) 2. Regulering af færdsel (adgangsforbud ved Lejsø under yngletiden) 3. Forbedret vegetationspleje (bedre kontrol med antallet af kvæg på odden og hvornår de kommer på græs – følg engfuglehandlingsplanens anvisninger!). 4. Vandstandsregulering - mere kontrol med vandstandsreguleringen i Lejsø. Bedre koordinering med Sund & Bælt, som grundvandssænker af hensyn til tunnelen 5. Stop for bundtrawl i områder med muslingebanker 6. I f.m. arbejdet med at reducere bifangst af Marsvin i fiskeredskaber bør også omfanget af bifangsten af Ederfugl og andre dykænder vurderes og imødegås. Endvidere foreslår DOF-Vestsjælland, at der ved studier af gamle søkort burde lokaliseres egnede steder for (gen)etablering af stenrev som kompensation for de tabte fourageringsområder for Ederfugl i f.m. anlæggelse af Storebæltsbroen. Hvad angår planudkastets konkrete retningslinjer stiller lokalafdelingen sig uforstående overfor, hvorfor der f.s.v.a. Ederfugl alene skal tilstræbes store, uforstyrrede raste- og fourageringsområder omkring Vresen, og ikke tilsvarende omkring Sprogø og Halsskov Rev, som efter DOF-Vestsjællands opfattelse begge burde friholdes for motorbådsjagt i det hele taget og forbud mod jagt på Ederfugl i særdeleshed. Sigtelinjen om at beskytte Splitterne mod prædation kan lokalafdelingen tilslutte sig, og det foreslås, at der indføres permanent rævebekæmpelse på Sprogø, ligesom arten skal sikres mod menneskelig forstyrrelse, dersom den etablerer sig på Lejodde. Derudover stiller DOF-Vestsjælland sig uforstående overfor, hvorfor der ifølge planen ikke skal gennemføres initiativer overfor bundtrawl og miljøfarlige stoffer i den aktuelle planperiode, men åbenbart først senere.

BLADSMUTTEN 3/2011

Stigsnæsområdet (med Borreby Mose, Omø og Agersø samt hele dobbeltkysten til Bisserup) (Natura 2000-område nr. 162) Der indgår to fuglebeskyttelsesområder (F95 og F96) i Natura-2000-område 162, hvor følgende fuglearter er på udpegningsgrundlaget: Fuglebeskyttelsesområde F95 (Skælskør Nor og Fjord – med Borreby Mose): Sangsvane (rastende), Grågås (rastende), Troldand (rastende), Rørhøg (ynglende). For alle angives prognosen at være ukendt, da det aktuelle vidensniveau er utilstrækkeligt. Fuglebeskyttelsesområde F96 (’resten’): Rørdrum (ynglende), Knopsvane (rastende), Sangsvane (rastende), Sædgås (rastende), Grågås (rastende), Bramgås (rastende), Skeand (rastende), Ederfugl (rastende), Fløjlsand (rastende), Toppet Skallesluger (rastende), Havørn (rastende), Rørhøg (ynglende), Klyde (ynglende), Havterne (ynglende). For samtlige disse arter siges det, at ”Prognosen er ukendt, da det aktuelle vidensniveau er utilstrækkeligt”. Hertil kommer følgende arter på udpegningsgrundlaget, hvor prognosen angives at være ugunstig: Almindelig Ryle (ynglende) og Mosehornugle (ynglende og rastende): Prognosen for begge er ugunstig eller vurderet ugunstig, da arterne ikke er registreret i området i en årrække. Splitterne (ynglende) og Dværgterne (ynglende): Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for bege arter, da deres bestande er kraftigt reducerede i forhold til tidligere niveau.

Dværgterner tegnet af Jon Fjeldså

BLADSMUTTEN 3/2011

Lokalafdelingen er enig i prognoserne for Alm. Ryle (Engryle), Splitterne, Dværgterne og Mosehornugle (som ynglefugl), og mener med sikkerhed også at kunne sige, at Havterne og Klyde deler skæbne med de anførte ternearter. Hvad angår Mosehornugle som rastende er det ikke korrekt, at arten ikke er registreret i en årrække. Ifølge DOF-basen er Mosehornugle således i den seneste 5årsperiode registreret 15 gange i Natura-2000-området, således på Vasebro Enge, Stigsnæs Vejle (i antal op til 3) Skælskør Yderfjord (op til 2), Sevedø Fed (op til 4), Omø, Borreby Mose og Kobæk Strand og Sø (op til 2). Hvad angår Rørdrum har arten også etableret sig som fast ynglefugl (i hvert fald paukende han) i såvel Mosen som Søen på Omø – ud over den hidtidige kendte bestand i Borreby Mose, ligesom der også foreligger registrering af paukende fugl i mose på Agersø. De seneste isvintre kan dog have haft betydning for bestandsstørrelsen. Hvad angår Rørhøg er det lokalafdelingens opfattelse, at bestanden har stabiliseret sig eller måske fortsat er i svag fremgang i området. Hvad Havørnen angår, har lokalafdelingen gjort opmærksom på, at arten nu – ud over at forekomme året rundt som rastende – også har etableret sig i området som ynglefugl (Ormø). Hvad angår de rastende svaner, gæs og ænder har lokalafdelingen henledt opmærksomheden på at DOF-basen rummer mange oplysninger herom, f.eks. om maxantallet af rastende fugle i Borreby Mose, der sammen med Skælskør Nor og Fjord udgør kernen i F95: Grågås: 5.000, Sangsvane: 550 (hvilket skal sammenholdes med 1 %-grænserne for flyway-bestandenne for de to arter, som ligger på hhv. 5.000 og 590). For Sangsvanens vedkommende synes at være en tendens til fremgang over disse 5 år, mens trenden ikke er entydig for Grågåsens vedkommende (de største antal på 5.000 og 4.000 fugle ligger således tilbage i hhv. 2006 og 2007). For Troldandens vedkommende er max-tallet for Skælskør Nor 4.000 fugle (indeværende vinter). 1 %-grænsen for flywaybestanden er her 12.000. Hvad angår Sædgåsen udgør dens max-forekomst i Borreby Mose i den seneste 5årsperiode 1.325 individer (1%-grænsen for flyway-bestanden er her 6.000 – for Tajgasædgåsen dog kun 800).

BLADSMUTTEN 3/2011

For Bramgåsens vedkommende udgør max-forekomsten i den seneste 5-årsperiode 2.700 fugle ved Flasken (Sevedø), ligesom der ved flere lejligheder er registreret 2.500 fugle ved Borreby (i mosen eller på markerne). Antallet synes stigende. For Skeandens vedkommende udgør max-tallene i den seneste 5-årsperiode i området 175 i Borreby Mose og 118 i Flasken (Sevedø), 128 i Øksenæs Fjord og 135 i Østerhoved Enghave, Agersø. (1 %-grænsen er her 400, så koordinerede optællinger vil utvivlsomt vise, at området som sådant i træktiden huser mere end 1 % af flywaybestanden). Hvad angår havdykænderne, må disse optælles fra fly, hvilket ligger ud over lokalafdelingens formåen. Derudover har DOF-Vestsjælland peget på, at Bilag I arten Rørdrum forekommer som regelmæssig ynglefugl (også omtalt i planudkastet) i Borreby Mose, men at den ikke er på udpegningsgrundlaget for F95, hvilket bør justeres. På tilsvarende vis yngler også bilag I arten Klyde i Borreby Mose, hvilket bør afspejles i udpegningsgrundlaget. Havørnen yngler nu i F96, og bør som nævnt optages også som ynglende på udpegningsgrundlaget. Følgende rødlistede fuglearter kan fremhæves, idet de også bør tilgodeses i naturplanen: Stor Kobbersneppe har sit sidste, egentlige tilholdssted i Vestsjælland netop i Borreby Mose, og driften af engene her burde tilrettelægges i sær med henblik på fremme af denne art (til orientering har ejeren af arealet af egen drift introduceret en nænsom udbindingsform, hvor kvæget i den første tid efter udbinding holdes i en afgrænset fold, indtil den værste forårskådhed er gået af dem, hvorefter de så lukkes ud på hele engarealet og herefter forvolder mindre skade på æg og yngel af Stor Kobbersneppe). Atlingand forekommer regelmæssigt ynglende i både F95 og F96, og burde nævnes i planen (synes dog forsvundet fra Omø indenfor de seneste 3-5 år). Spidsand yngler fåtalligt – specielt i F96, og Plettet Rørvagtel har haft forekomst under yngel-lignende vilkår i Borreby Mose i 2006. Endvidere forekommer Drosselrørsanger med mellemrum i Borreby Mose – sandsynligvis som ynglefugl, og Karmindompap har været registreret – også i yngletiden - i Stigsnæs Skov, ligesom Toplærke er registreret som ynglefugl på det tidligere raffi-

BLADSMUTTEN 3/2011

naderi-areal (ikke at lokalafdelingen derfor mener, at raffinaderiarealet bør udvides (!)). Trusler Som supplement til de trusler, der er nævnt i planudkastet, har DOF fremhævet følgende væsentlige trusler imod de arter og de naturtyper, der skal tages særlig vare på i området: Skælskør Fjord og Nor + Borreby Mose: 1. Planer om udvidelse af havn & Lystbådehavn med deraf følgende øget trafik på fjorden 2. Planer om Ferielejligheder (300 stk.) med deraf øget trafik på fjorden 3. Prædatorer (klydekolonien blev f.eks. i 2007 ryddet på en nat) 4. Jagt (På Noret og vågejagt i fjorden, herunder på udpegningsarter) Omø: 1. Jagt: Der foregår en intensiv jagt i mosen, især intensiveret i 2007. Mosen er opdelt i mange parceller, hvilket betyder, at der meget ofte er jagt i området. Det tager nogle jagtfrie dage, før fuglene vender tilbage. 2. Afvanding: Mosen afvandes af en kanal, hvorfra en pumpe pumper vandet ud fra mosen. Pumpen betjenes ikke altid lige hensigtsmæssigt, så der kan let løbe for meget vand ud i havet. 3. Afgræsning: Efter en periode med afgræsning af mosen må det konstateres, at græsningen ophørte fra 2008. Det er en katastrofe for alle ynglende vadefugle. Området i øvrigt: 1. Fri motorbådsjagt på udpegningsarter når bortses fra visse reguleringer i Agersø-reservatet 2. Havne- og terminalprojekter (dels en endnu ikke skrinlagt plan om Containerhub og nye planer om etablering af tunnelfagsproduktion og -udskibning med stærk forøgelse af skibstrafik gennem fourageringsområderne for udpegningsarter). 3. Højspændingstracé på tværs af korridor mellem to fuglebeskyttelsesområder. 4. Forstyrrelse og trafik som følge af aktiviteter i industriområdet mellem de to fuglebeskyttelsesområder. 5. Forstyrrelser på Glænø Østerfed (rekreative aktiviteter m.v.). 6. Udsætning af Gråand og Fasaner.

BLADSMUTTEN 3/2011

Målsætning DOF-Vestsjælland kan fuldt og helt tilslutte sig planudkastets overordnede målsætninger f.s.v.a. fuglelivet, nemlig at de marine naturtyper sikres god vandkvalitet med et artsrigt dyre- og planteliv og opretholdes som godt raste- og/eller fourageringsområde for internationalt vigtige forekomster af rastende Knopsvane, Sangsvane og Troldand samt ynglende terner. Ligeledes tilslutter lokalafdelingen sig det overordnede mål for kvaliteten af de lysåbne naturtyper, der som yngle-, leve- og rasteområde for fugle på udpegningsgrundlaget skal forbedres med særligt fokus på de truede ynglefugle Almindelig Ryle (Engryle), Splitterne, Dværgterne og Mosehornugle (men lokalafdelingen savner her Havterne) samt rastende Knopsvane, Sangsvane, Grågås og Sædgås (hvor lokalafdelingen savner et tilsvarende mål for udpegningsarten Bramgås). Endelig falder også det generelle, overordnede mål om, at områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske integritet) skal sikres som helhed i form af en hensigtsmæssig drift og hydrologi, lav næringsstofbelastning samt gode etablerings- og spredningsmuligheder for arterne helt i tråd med de forudsætninger, der skal være opfyldt for at sikre gunstig bevaringsstatus for de fuglearter, der er på udpegningsgrundlaget. Hvad de konkrete målsætninger for ynglefuglene på udpegningsgrundlaget angår, er lokalafdelingen også helt på linje med planudkastets målsætning om, at tilstanden og det samlede areal af levesteder for Rørdrum, Rørhøg, Klyde, Alm. Ryle (Engryle), Mosehornugle, Splitterne og Havterne skal stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder for arterne i området (men DOF savner her en tilsvarende retningslinje for Dværgterne, som bør tilføjes i den endelige Naturplan). Også de konkrete målsætninger for de rastende bestande er i udgangspunktet i overensstemmelse med lokalafdelingens ønsker, omend målsætningerne for gåsearterne er for lave, nemlig hhv: 900 Sangsvaner, 6.000 Knopsvaner, 3.500 Grågæs, 1.215 Bramgæs, 1.200 Sædgæs. I praksis har bærekapaciteten for Grågås, Sædgås og Bramgås allerede vist sig tydeligt højere, eftersom der er noteret 5.000 Grågæs og 1.325 Sædgæs alene i Borreby Mose og 2.700 Bramgæs alene i Flasken ved Sevedø. Målsætningen for disse tre arter bør for området som helhed derfor øges til minimum 6.000 (Grågås), 1.500 (Sædgås) og 3.000 (Bramgås).

BLADSMUTTEN 3/2011

Og så bør ynglende Havørn efter foreningen opfattelse nu også være med i målsætningen. Indsatsprogram Lokalafdelingen kan tilslutte sig planudkastets generelle retningslinjer for indsatsprogrammet, hvorefter der skal sikres velegnede levesteder for stor vandsalamander, klokkefrø og udpegningsgrundlagenes yngle- og rastefugle, samt sikres tilstrækkeligt uforstyrrede levesteder for Grågås, Sædgås, Rørdrum, Rørhøg, Klyde, Splitterne, Havterne og Dværgterne samt tilstrækkeligt uforstyrrede dagsrastepladser for Troldand. Der savnes imidlertid en tilsvarende retningslinje for havdykænderne, som efter lokalafdelingens opfattelse også bør sikres forstyrrelsesfrie fourageringsområder på søterritoriet. Endelig hvad angår de konkrete retningslinjer for Engryle kan lokalafdelingen tilslutte sig, at potentielle ynglelokaliteter for arten i yngleperioden sikres tilstrækkelig lav strandengsvegetation, og at risikoen for kreaturnedtrampning minimeres samt at uønsket færdsel reguleres, ligesom naturlig dynamik og hydrologi sikres på egnede ynglelokaliteter. For Split- og Dværgternens vedkommende kan lokalafdelingen tillige tiltræde planudkastets konkrete retningslinjer hvorefter prædation af æg og unger på småøer og holme minimeres - for Dværgternens vedkommende også på egnede fed og sandstrande, og uønsket opvækst af vedplanter fjernes i nærheden af ynglepladser, ligesom der sikres tilstrækkeligt uforstyrrede forhold omkring ynglepladser. En tilsvarende retningslinje savnes for Havterne og Klyde.

Klyde tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 3/2011

DOF foreslår, at der herudover konkret gennemføres følgende tiltag for at forbedre naturtilstanden i området: Skælskør Fjord og Nor + Borreby Mose: 1. Regulering/begrænsning af trafik på fjorden 2. Regulering af prædatorer (effektiv mink-bekæmpelse) 3. Regulering af jagten (stop for jagt på udpegningsarter) Omø: 1. Jagt: Stop for jagt på udpegningsarter. Derudover burde der kun være jagt i mosen og for øvrigt i hele Natura 2000-området hver anden uge, så fuglene kunne få fred til at fouragere ind imellem. Selvom vadefuglene er fredet, bliver de også forstyrret og hindret i at opbygge de nødvendige fedtdepoter til trækket sydpå. 2. Afvanding: Problemet med afvanding af Mosen kunne løses på samme måde som reguleringen af vandstanden i Omø Sø. Her har man løst problemet med en betonmur tværs over afvandingskanalen, så der kun kan pumpes så længe vandet kan løbe over betonmuren. Betonmuren skal være ca. 1 m høj og 1 m bred, så det er ikke de helt store udgifter, der er tale om. En simpel men effektiv løsning, der også må kunne bruges andre steder. 3. Afgræsning: Der bør tages initiativ til afgræsning af mosen også i fremtiden, eksempelvis ved aftale med lokale landmænd om udsætning af ’plejekvæg’, idet anvisningerne i handlingsplanen for engfugle følges (Mosen burde således opdeles i sektioner med forskelligt græsningstryk). Området i øvrigt: 1. Stop for (motorbåds)jagt på udpegningsarter 2. Skrinlægning af plan om Containerhub og/eller udskibningshavn for tunnelelementer (Femern-forbindelsen) samt afvikling af kulhavnen i takt med udfasning af kulkraft i Danmark (forbud mod mellemlagring af kul til anvendelse i andre lande) 3. Kabellægning af højspændingstracé, subsidiært afvikling af det kulfyrede kraftværk, hvilket vil overflødiggøre tracéen. 4. På sigt afvikling af industriområdet og indtil da kun accept af ikke-forstyrrende aktiviteter i dette. 5. Regulering af færdsel på Glænø Østerfed 6. Stop for udsætning af Gråand og Fasan i fuglebeskyttelsesområderne.

BLADSMUTTEN 3/2011

Og så er lokalafdelingen uforstående overfor, hvorfor der ifølge planforslaget, ikke skal gennemføres initiativer for Sædgås, Bramgås, Ederfugl, Fløjlsand, Toppet Skallesluger, Havørn og Mosehornugle i den aktuelle planperiode.

Efterskrift: Nu venter vi på de endelige planer I skrivende stund (primo august 2011) afventer vi fortsat de endelige planer, som de statslige myndigheder skal vedtage efter at have vurderet de bemærkninger, som NGO’er, andre myndigheder og ejere m.fl. har indgivet – på linje med DOFVestsjælland. Når de endelige planer er vedtaget, får kommunerne til opgave at udarbejde handleplaner, der skal realisere naturplanerne. Og så skal DOF utvivlsomt på barrikaderne igen for at tale fuglenes sag. Der er derfor al mulig god grund til fortsat at registrere og overvåge fuglelivet samt natur- og landskabstilstanden i Natura 2000-områderne og ikke mindst at indtaste iagttagelser på DOF-basen!

Mosehornugle tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 3/2011

Vestsjællandske subrariteter IV Af Lasse Braae De hvide hejrer – Sølv- og Silkehejre – er på få årtier gået fra at være egentlige rariteter til årligt forekommende arter, men gælder det også for Vestsjælland? De hvide hejrer er meget synlige og til tider bevægelige fugle. Vurderingen af antallet af fugle i Danmark i de enkelte år kan derfor være ret vanskelig. Den samme fugl kan være set i flere forskellige regioner eller fugle, der dukker op på en lokalitet med 14 dages mellemrum, kan måske godt bare være den samme, der har været på en afstikker et andet sted. Lidt nemmere ligger det med vurderingen af en af efterårets små diamanter Fuglekongesangeren, men kan man i det hele taget finde den i Vestsjælland nu om dage? Det skal bemærkes, at alle tre arter var ’SU-arter’ t.o.m. 1990. Observationer angivet med kursiv i nedenstående er ikke registreret i DOF-basen.

Silkehejre I Salomonsen (1963) er der kun nævnt 2 fund – og det første var faktisk vestsjællandsk: 1: ult. aug – pr. sep 1952 1 Saltbækvig. Den anden er fra maj 1961 på Fyn. I Dybbro (1978) er der tilkommet 9 fund i perioden 1963 – 1976 og en af disse er fra Vestsjælland: 2: 1/6 1968 1 Sevedø.

Silkehejre tegnet af Brian Zobbe

I næste oversigt kan fremgangen allerede spores. Olsen (1992) angiver i alt 47 fund, heraf. 3 vestsjællandske. Gennemgang af SU-rapporterne fra 1965 – 1990 indeholder følgende vestsjællandske fund: 3: 10/6 1978 1 Glænø Skov - Ormø 4: 27/5 1979 1 Ø Flyndersø, Rørvig 5: 29/5 1981 1 Sandholm, Basnæs Nor 6: 19/8 1988 1 Stigsnæs 7: 12/7 1990 1 Tempelkrogen, Isefjord

BLADSMUTTEN 3/2011

Fra Rapportgruppens årsrapporter fra 1991 og frem er der endvidere: 8: 4/6 – 7/6 1993 1 Hovvig 9: 15/6 – 22/6 og 15/8 – 16/8 1 Agersø 10: 13/5 2000 1 Hovvig 11: 3/9 2002 1 Hovvig 12: 15/5 2003 1 N Skælskør kommune 13: 12/1 – 24/1 2004 1 Lille Åmose 14: 24/5 2005 1 Hovvig 15: 24/6 2005 1 Glænø Østerfed 16: 2/8 2005 2 Sevedø 17: 21/8 2005 3 Borreby Mose 18: 11/9 2005 1 Glænø Vesterfed 19: 30/10 2005 1 Borreby Mose 20: 18/4 2006 1 Borreby Mose Vedrørende øvrige fund henvises til oversigt der i nærmeste fremtid kommer på DOF Vestsjællands hjemmeside. Her skal blot nævnes fund med flere fugle: 28/5 – 29/5 2006 2 Borreby Mose 30/7 2006 3 Borreby Mose 31/7 – 1/8 2006 2 Borreby Mose Ved udgangen af 2009 lå den danske total for Silkehejre på 325 –381 fugle. Opdelt på 5 års perioder (kun 4 år i den sidste periode) ser den tidsmæssige fordeling således ud ( i alt 325 fugle): 120 100 80 60 40 20 0 1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2009

BLADSMUTTEN 3/2011

Laves tilsvarende for Vestsjælland er tallene knapt så imponerende – i alt 29 fugle: Silkehejre Vestsjælland 12 10 8 6 4 2 0 1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2009

I hele træskolængder kan vi nu om dage klare omkring 1/10 af landtotalen. Det ser ud som om, vi er kommet lidt bedre med i de senere år. Fremgangen slår hos os først igennem fra 2001 - 2005, så hvis udviklingen forsætter, er der gode muligheder for Silkehejrer i de kommende år. Arten har været årlig i Vestsjælland siden 2003. Materialet viser helt klart, at der er nogle enkelte lokaliteter, hvor der oftere ses Silkehejre. Kortet viser alle de lokaliteter i Vestsjælland, hvor arten er registreret ifølge DOF-basen.

BLADSMUTTEN 3/2011

I alt foreligger der 43 registreringer (her defineret som 1 til flere fugle på 1 lokalitet i en kortere eller længere periode) af Silkehejre i Vestsjælland i nærværende materiale. Kun to lokaliteter har mere end to registreringer: Borreby Mose 9 (15 fugle) og Hovvig 9 (9 fugle). I relation til ovenstående er den kommunale fordeling ikke helt overraskende: Odsherred 10

Kalundborg 6

Holbæk 2

Slagelse 15

Sorø 0

Ringsted 0

Denne tabel inkluderer 3 fugle fra 2011 (2010 = 0) – og en enkelt er med sikkerhed set i to kommuner. Bedste tidspunkt for at se arten er nok sidst i maj, men den kan ses i hele sommerhalvåret og din næste vestsjællandske Silkehejre kan i princippet stå ved hvilket som helst vådområde, men hvis du bliver utålmodig skal du nok søge ud mod NØ- eller SV-hjørnet.

Sølvhejre Også her kun to fund ifølge Salomonsen (1963) begge fra Jylland først i 1950’erne. Heller ikke denne art rykker meget i næste oversigt (Dybbro 1978): kun 5 fund i perioden 1966 – 1973 og stadig ingen fra Vestsjælland, men det er tæt på: mar 1972 1 Herlufmagle. Følger pænt forrige art, men er stadig den mest fåtallige. Olsen (1992) angiver 34 fund t.o.m 1990 heraf 2 fra Vestsjælland. Gennemgang af SUrapporterne 1965 – 1990 og rapportgruppens årsrapporter 1991 - 2009 indeholder følgende vestsjællandske: Sølvhejre tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 3/2011

1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: 11:

22/6 1980 1 Tissø ved Sæby Kirke 22/8 1982 1 Basnæs Nor 27/8 – 29/8 1994 1 Flasken, Reersø 26/12 1997 – 3/1 1998 1 Tamosen 11/4 – 12/4 1999 1 Hovvig 3/9 – 21/9 2002 1 Hovvig 23/3 – 24/3 2004 1 Tissø 5/5 + 6/5 – 8/5 2004 1 Tudsehage, Gedehaven hhv. Vibeholm Mose 8/8 2004 1 Kongemosen 30/7 2005 1 Borreby Mose 17/12 – 18/2 + 22/12 – 25/12 2005 Skarresø hhv Lille Åmose 8/1 – 17/1 + 12/3 2006 Lille Åmose hhv Kalundborg 12: 29/7 – 29/8 2006 1 Borreby Mose 13: 27/9 – 8/10 2006 1 Hovvig 14: 30/9 2006 1 Flasken, Reersø 15: 19/5 2007 1 Tissø vest 16: 27/5 – 3/6 2007 1 Borreby Mose med afstikker til Stigsnæs Skov 29/5 2007 17: 22/6 2007 1 Hovvig 18: 8/8 2007 1 Borreby Mose 19: 13/4 og 18/4 2008 1 Lille Åmose Øst hhv 14/4 2008 1 Flasken, Reersø 20: 3/7 – 9/8 2008 1 Hovvig 21: 20/10 2008 1 Hovvig og 22/10 1 SV Svallerup For fund fra 2009 og frem henvises til oversigt der i nærmeste fremtid kommer på DOF Vestsjællands hjemmeside. Her skal dog nævnes fund med flere fugle: 20/9 - 24/9 2009 3 og 25/9 2009 2 Basnæs Nor 15/9 2010 3 Hovvig Ved udgangen af 2009 lå den danske total for Sølvhejre på 326 –370 fugle. Opdelt på 5 års perioder (kun 4 år i den sidste periode) ser den tidsmæssige fordeling således ud ( i alt 326 fugle):

BLADSMUTTEN 3/2011

180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2009

Totalen for de to hejre arter er faktisk ens, men medens Silkehejre var den almindeligste før, er det vendt i løbet af de sidste fem år. Hvis Sølvhejren forsætter den nuværende fremgang i de kommende år varer det næppe længe inden den bliver en dagligdags foreteelse flere steder. I Vestsjælland er der ved udgangen af 2010 registreret 35 fugle – så også her har den overhalet Silkehejren.

30 25 20 15 10 5 0 1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Stigning er hos os endnu mere udpræget end på landsplan og i skrivende stund (medio juli) er der allerede set 7 fugle i 2011, hvilket er en tangering af de bedste år

BLADSMUTTEN 3/2011

(2009 og 2010). Pr dags dato ligger den vestsjællandske total på 42 fugle og arten har været årlig siden 2004. Den geografiske fordeling af de vestsjællandske fund for denne adskiller sig især fra Silkehejren ved at der også er en del fund inde i den centrale del af området.

Følgende lokaliteter har flere fund: Basnær Nor (2 fund – 4 fugle), Borreby Mose (5), Flasken, Reersø (3), Hovvig (13 – 15), Korshage (4), Lille Åmose (4) og Tissø (4). Fordelingen på kommuner er mere jævn for denne art: Odsherred

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Sorø

Ringsted

Denne tabel inkluderer 7 fugle fra 2011 – og en enkelt er vurderet til at være set i to kommuner. Efterhånden forekommer der nogle vinterfund af Sølvhejre, men det bedste tidspunkt er stadig sommerhalvåret. Hvis ovenstående profetier holder stik, burde man om blot få år være nogenlunde sikker på at se Sølvhejre, hvis man er rimelig aktiv i træksæsonerne på de traditionelle lokaliteter.

BLADSMUTTEN 3/2011

Fuglekongesanger Første danske fund 20/10 1968 1 Hanstholm. Stadig superraritet da den første vestsjællandske dukkede op på Omø 26/10 1976 – det sjette danske fund ifølge Dybbro (1978). I 1990 var landstotalen nået op 82 fund (Olsen 1992). Kun yderligere en vestsjællandsk lokalitet – Stigsnæs – kom på landkortet: 10/10-1987 1 21/10-1989 2 ringmrk Arten udgik af SU-listen i 1990 – og der foreligger faktisk kun de ovenfor omtalt tre fund fra Vestsjælland i SU-rapporterne. Siden hen er det ikke blevet til så meget i vores hjørne af verden. Selv om den danske total for Fuglekongersanger nu er oppe på 356 fugle (2010), så er den eneste vestsjællandske forekomst siden 1990 denne: 30/10 2009 1 Sprogø. Arten er dermed kun registreret i Slagelse kommune. Som en kendt politiker sagde engang: Det må kunne gøres bedre. Hvis opskriften fra andre landsdele skal følges, så er det kystnære skove og krat – om det er en øst- eller vestvendt kyst er vist ret underordnet – der skal gennemtrevles på dage med småfuglefald, gerne sidst i oktober. I modsætning til hejrerne er det vist her på sin plads og sige held og lykke med jagten, for nemt er det åbenbart ikke.

Litteratur Dybbro, Tommy 1978: Oversigt over Danmarks Fugle Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle Fugleåret 2006 (med 2005) – 2009. Rapportgruppens årsrapport i DOFT: 1991 – 2004 SU rapporter 1965 – 1990.

BLADSMUTTEN 3/2011

Seniortur til Romsø Af Kai Boye Hansen, Slagelse

Annoncen kom i Bladsmutten, dato 25. maj, mødested i Korsør, samkørsel til Kerteminde. Ved havnen lå ikke en færge, der lå en lille rød åben motorbåd til os. Der var plads til sytten i alt, men to havde meldt fra aftenen før på grund af et noget truende vejrvarsel, der var udsigt til megen kraftig blæst, meteorologernes løfte holdt til fulde! – I båden var der var en bænk på hver side, så vi sad skulder ved skulder. Og så havde Kirsten med moderlig omsorg medtaget rummelige affaldsposer med snørrelisser, såfremt Neptun krævede sine ofre. Han blev snydt og Kirsten kunne hjembringe sine poser i jomfruelig stand!

Øen i bæltet Kai Boye Hansen med et dådyrgevir på Romsø. Foto: Henrik Baark Seniorgruppen har gennem nogle år haft den gode vane, at gruppen skulle besøge forskellige øer, for netop at udforske og opleve naturens mangfoldighed især fokuseret på fuglelivet. – Først på året spurgte Kirsten Laursen mig, om jeg syntes det kunne være en god ide at lave tur til Romsø. Jeg svarede, at det havde jeg drømt om i mange år, at det var blevet ved drømmen, at det kunne være dejligt at få udlevet drømmen. – ”Fint” siger Kirsten, ”så går Henrik og jeg i gang med forberedelserne”.

Skipper var en fornuftig mand, han havde i vindsiden spændt en klar presenning ud til beskyttelse for bølgeskvulp, så alle nåede tørre frem til den lille bådebro. Vi gik i land på denne smukke ø en herlig majdag. Vi kom ind på en strandeng, bag denne lå skoven med sit friske grønne skær. Allerførst skulle vi med kikkert skue til venstre, hvor kysten mundede ud i en smal stenet odde, hvor der blandt mange andre stod skarver, måger og terner. Op til odden var der nogle små søer, hvor det var sjovt at se bramgæs med gæslinger. Canadagæs stod bare strunke og så ned til os. I vandet var der naturligvis gråænder, gravænder og skeænder, skallesluger og mange andre arter. – Og kikkede man skråt til højre var der en hel

BLADSMUTTEN 3/2011

Parti fra Romsø med de karakteristiske tjørnetræer som er afbidt af dådyrene. En Knopsvane ligger på rede ved søen. Foto: Henrik Baark. flok dådyr, der roligt kikkede på os. Vi havde forventet at blive modtaget med lærkesang og en Tejst eller to. For Romsø er et af de steder i landet hvor den kan opleves, men bare rolig, tålmod belønnes den spændende tejst kom ved frokosttid! – Lærken blev hørt, digesvalerne lod sig se og høre i stor stil, Achton Friis kaldte dem for jordsvaler, men også flokke af landsvaler bød os velkommen med muntre kvitevit!

Skoven Det er karakteristisk for Romsø at den har megen skov. I det gamle Svendborg amt var der 72 beboede øer, men kun fem af disse havde skov. Skoven er en græsningsskov, som man brugte det i gamle dage, her er det dådyrene der er naturplejerne, og der er cirka 180 dyr,

bestanden reguleres. I skoven ligger mange stammer og grene på jorden, der blot ligger der til glæde og gavn for insekter og biller, der igen giver føde til det rige fugleliv. Når man træder ind i skoven, eller skulle man driste sig, ” i de hellige haller” så bliver man nærmest højstemt. Det er som at træde ind i et maleri fra guldalder perioden. Her står høje ranke bøge på et par hundrede år, og lige så ærværdige høje eller krogede egetræer, og mere bemærkelsesværdiget, høje ranke gamle asketræer på omkring 150 år, og hvor løvspringet med de lysegrønne fligede blade var langt fremme. Så står man der og kikker mellem stammerne, ser ud over små skovsøer med eget plantesamfund, ud gennem skovbrynet, hvorefter man ser ud over strandengen og yderst rammer det blånende Storebælt, lykke!

BLADSMUTTEN 3/2011

Når man selv mangler ord er det rart at tænke på salig Adam Oehlenschläger, der som bekendt skrev: ”Der er et yndigt land”. Han har ikke levet forgæves! Der var ikke bare til øjet, der var også til øret. Mange af vore sangere var på deres pladser. Munk, Havesanger, Løvsanger, Gransanger, Bogfinker og mange andre. Efter sigende skulle øen være god for 50 arter, flere gik og skrev ned, den der nåede flest kom på 48, det var Rolf Lehrmann, men han er jo også formand, og adel forpligter!

To sæler og en Tejst På vores vej ser vi den gamle skovfogedbolig, den gamle skole og et par boliger mere, øen har kun 8 i alt. Vi går mod kysten gennem et bakket terræn med masser af hvidtjørne i blomst, nogle er ret store, mens andre er holdt nede af dådyrene. Blikket går langs stranden og ud over vandet, hvor der blandt andet er edderfugle med unger, vi spejder nok mest efter Tejsten, og pludselig dukker to sæler op med nysgerrige hoveder, måske ville de blot fortælle os, at henne omkring fyret lå der en Tejst et stykke ude i vandet. Det gjorde der. Her spiste vi vores mad og drak vores kaffe, kort sagt vi nød det, for havudsigten var med i prisen. Fyret blev slukket i halvfemserne, så rejste fyrmesteren fra øen, og så var øen været uden faste beboere. De få huse der er udlejes til sommerbolig. Traveturen tilbage til båden gik langs med stranden og skovbrynet, alt i slow motion, så der var tid til at bekræfte hinanden i, at der var smukt på øen, at der var fyldt meget på nethinden, og hos nogle også på kameraet.

Lidt historie Tæt ved Romsø-båden i Kerteminde lå det gode skib ”Rylen”, det som Achton Friis og Johannes Larsen brugte da de gennem tre år besøgte 144 beboede danske øer. Resultatet for de to mænds kæmpe arbejde var bogværket ”De danskes Øer”. Her skrev Achton Friis teksten og tegnede portrætter, mens Johannes Larsen tog sig af tegning af fugle samt landskabsmotiver. Rylen lagde ud fra Kerteminde den 24. maj 1921, altså 90 år og en dag før vores færd. De to kunstnere var på Romsø de tre sidste dage i maj, det er da pudsigt. Efter de tre års rejse blev Johannes Larsen spurgt om hvilken ø i Danmark der var smukkest, var svaret ”Romsø”, og hvor er der smukkest i Danmark, så var svaret ”Kerteminde”. Den gode Johannes Larsen var en mand af få ord. I 1957 blev der på museet i Odense afholdt en udstilling af hans kunst gennem alle årene i anledning af hans halvfemsårsdag. Ved denne lejlighed var der en reception, hvor jeg oplevede ham. Efter hyldest og fine taler måtte den gamle mester op at takke. Det huede ham ikke, der kom nok ikke mere end tyve ord fra ham. Johannes Larsen er citeret for at sige: ”Man ska´ sku bruge enhver god lejlighed til at holde kæft”! Jeg har det med mig selv, at når jeg har oplevet noget skønt og spændende, så vil jeg gerne dele oplevelserne med andre i tale, eller på skrift, som her, og selvfølgelig med tak til Kirsten Laursen og Henrik Baark.

BLADSMUTTEN 3/2011

Hvepsevåge kontra Musvåge/Fjeldvåge Af Jane Dam, Agersø

Hvepsevåge tegnet af Brian Zobbe

Den 20. maj om formiddagen blev jeg fra gårdspladsen opmærksom på en højt oppe svævende fugl, som jeg antog for en rovfugl. Som den flyttede sig, måtte jeg om i haven for at følge den, og pludselig var der 4 i alt, der kom fra sydvest mod øst ved udnyttelse af termiske opvinde. Jeg var af den opfattelse, at det var 4 Musvåger, der var sent på træk, og rapporterede til DOF-Vestsjælland, men fik her fortalt, at det meget sandsynligt var Hvepsevåger. Musvågen og Hvepsevågen kan være svære at kende fra hinanden, hvis ikke man er en erfaren ornitolog, men så ved man til gengæld, at Hvepsevågen først når Danmark medio/ultimo maj fra deres overvintringssted syd for Sahara. Musvågen kan overvintre her i Danmark i milde vintre og lever af smågnavere, ådsler m.m., men i strenge vintre trækker de mod sydvest til Hol-

land-Belgien og Frankrig, og så går forårstrækket tilbage allerede i marts/april. Som navnet antyder lever Hvepsevågen af hvepse, humlebier og andre insekter, ja kan også tage frøer o.l., hvorfor deres mulighed for at finde føde er årstidsbestemt. Med deres kraftige fødder kan de udgrave hvepsenes underjordiske boer, beskyttet af en skælbeklædning på benene. For ikke at blive stukket i ansigtet og i halsen nuppes brodden af med næbbet. Hvepsevågen er en fåtallig ynglefugl i Danmark og bygger sin rede i gammel løvskov afvekslende med åbent land. Da den færdes stille ved reden, der gemmer sig godt og da træerne har fået blade, kan det være vanskeligt at opgøre antallet af ynglende fugle.

BLADSMUTTEN 3/2011

Nyt fra Fuglenes Dag den 29. maj Af Lene Smith I DOF Vestsjællands område blev der afholdt en lang række ture i anledning af Fuglenes Dag. Der var både ture for de morgenduelige f.eks. ved Flommen i Sorø og ved Ravnstrup Sø og de af os der foretrækker at kunne se fuglene, var der mulighed for at deltage i ture f.eks. ved Bro Mølle eller Borreby Mose. Endelig var der også mulighed for at deltage i aftenture ved blandt andet Ravnstrup Sø og Tystrup Sø. Vejret drillede os, men alligevel deltog der rigtig mange i turene, og for dem der trodsede vejret blev det til fine naturoplevelser. Om turen ved Tystrup Sø kan berettes. Deltagerne havde en fin stemmetur ved Tystrup Sø, der startede kl. 18.30 søn-

dag aften. Trods regn dukkede der alligevel så mange op, at vi blev 18 mennesker og 2 hunde, der gik den meget smukke og skønne tur fra Kongskilde Friluftgård videre til Tystrup Sø og gennem skoven tilbage til Frederiks kilde gård. På turens sidste del fik vi tilmed den skønne oplevelse at passere en gammel eng med Majgøgeurt i fuldt flor. Selvom det regnede på hele turen lykkedes det at se eller høre 29 arter. Turen sluttede i en bålhytte ved Frederikskilde, hvor gode venner fra bl.a. DN havde tændt op i grillen og ristet pølser og skumfiduser til os. Arrangementet var blevet til i samarbejde med Grønt Forum i Sorø, hvor turlederen sidder som DOF – repræsentant.

Der lyttes til fuglestemmer. Turleder Lene Smith ses i midten. Foto: Bent Koluda

BLADSMUTTEN 3/2011

10 fuglepiger på tur til Ravnstrup Sø og Paradehuset ved Gisselfeld Af Kirsten Laursen

Fuglepigerne foran Paradehuset. Foto: Bodil Glenstrup

Den årlige fuglepigetur foregik den 28. juni. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen kom op til 25 grader. Kirsten Laursen var turens leder (artiklens forfatter). Mødestedet var Klosterporten i Sorø, men vi var først fuldtallige i Fugleværnsfondens Reservat ved Ravnstrup Sø. Vi stod længe og observerede en Broget Fluesnapper (hun) i et mirabelkrat, og senere var der koncentration om Musvåge og Hvepsevåge. Vi måtte be-

nytte fugle bogen for at bestemme fuglens hale og læse mere om dens adfærd: Kredser den på hævede vinger eller på plane vinger? Det blev dog til begge arter i reservatet. Vi passerede isfuglekassen, som er bygget af brædder og med græs på taget og er godt camoufleret. Søens overflade var meget grumset og uklar med grønne algevækster. Isfuglen kræver høj vandkvalitet, så det kan være svært for Isfuglen at finde føde i søen, når den ikke kan se en klar

BLADSMUTTEN 3/2011

vandoverflade. Der har heller ikke været nogen ynglesucces i de opsatte isfuglekasser på Sjælland endnu, men de sidste 2 isvintre har desværre været hårde for isfuglene i Danmark. Der var på turen en meget positiv stemning med megen fordybelse. Alt foregik i et roligt tempo. Der var ingen konkurrence om flest arter, men det var vigtigt at få bestemt fuglene, og at alle kunne se dem tæt på. Dagen igennem så vi en del blishøneunger i alle størrelser. De største unger så vi i søen ved Gisselfeld. Rørspurvene underholdt os ude fra rørskoven hele vejen på turen langs søen. Der var smuk munkekvidder, og vi hørte Gulspurvens 1-2-3-4-5-6-7. Ifølge biolog Poul Hansen fra Naturhistorisk Museum i Århus findes der 3 forskellige dialekter af Gulspurvens sang i reservatet ved Ravnstrup Sø, men hvilken dialekt vi hørte, fandt vi aldrig ud af. Fra det høje fugletårn midt i reservatet gjorde vi ophold og nød synet af Grågæssene på Knoldeengen mod øst, men der var ingen kreaturer at se ude på engen denne dag. Turens endemål var det nye fugleskjul yderst i reservatet, så vi fortsatte vandringen på den trampede sti. Madpakkerne blev indtaget i fugleskjulet, hvor der var dejligt og skyggefuldt. Da vi ankom til fugleskjulet, fløj en Fiskehejre op. Og pludselig dukkede en knopsvanefamilie op. De kom langsomt svømmende forbi skjulet lige midt i frokosten og blev god under-

holdning og blev den skønneste H. C. Andersen-idyl. Vi optalte 3 grå svaneunger i Ravnstrup Sø, og senere på dagen så vi 8 svaneunger i søen ved Gisselfeld. Svanefamilien havde travlt og begge forældre deltog i pasningen. Der var de smukkeste åkander i søen ved det nye fugleskjul for enden af stien. Den lille båd, der lå fortøjret ved fugleskjulet, gav en meget romantisk stemning, som var det ved åkande-søen i Monets have i Frankrig. Også en Rørsanger underholdt os under frokosten fra den nærmeste rørskov. Efter Ravnstrup Sø kørte vi ad de små veje over herregården Broksø videre til Gisselfeld, hvor målet var det smukke og fredede orangeri, der hedder Paradehuset, hvor Stig Lauritsen og Greg Kobett er forpagtere. Stig var heldigvis ”hjemme”, så vi kunne købe duftgeranier og ridderspore. Under nydelsen af orangeriet og det dejlige gartneri uden for, kom en Rørhøg (han) svævende over taget på Paradehuset, hvorefter den desværre forsvandt ret hurtigt mod syd. Vi hørte om ynglende Havørn i den nærliggende Hesede Skov, men vi havde ikke tid til at undersøge det nærmere, for vi skulle jo som aftalt afslutte turen med kaffebord i Klostercafeen, og dette ville vi nødigt undvære. På hele turen var der en meget positiv stemning med stor interesse for fuglene og for de smukke omgivelser. Turen sluttede kl. 16 som planlagt. Alle fugleobservationerne blev efterfølgende tastet ind i Dofbasen.

BLADSMUTTEN 3/2011

DOF på Spejderlejr i Silkeborg Af Lene Smith, Næstformand DOF Vestsjælland Mette Lauritzen, Bent Koluda, Peter Vadum og jeg deltog i FDFs spejdernes landslejr i uge 28. I landslejren deltog over 12.000 spejdere i alle aldre. Vi deltog i landslejren, fordi vi blev inviteret og fordi det var alle tiders mulighed til at møde nogle unge mennesker, der har det tilfælles med os fugleglade mennesker, at de holder af og bruger naturen til deres fritidsbeskæftigelse. De unge skulle hver dag vælge hvilke aktiviteter de ville deltage i henholdsvis om formiddagen og eftermiddagen – Det foregik ved at de på en computer opstillet centralt i lejren meldte sig til elektronisk. Vores kursus, som kun blev udbudt én dag, blev udbudt som ”Ornitolog for en dag” i lighed med ”Brandmand for en dag” – en

anden aktivitet. Ja, I har nok gættet resultatet. 0 tilmeldinger. Det slog os nu ikke ud, for vi havde fået en central placering midt i lejren til at opstille vores medbragte telt. Her havde vi en masse udstoppede fugle (pjuskede og forpjuskede), fjer, bøger, fuglekasser og teleskoper og ikke mindst 4 imødekommende voksne DOFere, der var klar til en snak med de forbipasserende. De udstoppede fugle tiltrak masser af opmærksomhed og mindst 200 børn og unge var forbi og talte med os. Ca. 30 var så interesserede at de ønskede at få tilsendt 3 gratis blade af Fugle og Natur. Også fuglenålene var en succes – især hos pigerne. Alt i alt en god oplevelse, der godt kan gentages.

Mette Lauritzen fortæller om fugle for spejderne. Foto: Lene Smith

BLADSMUTTEN 3/2011

Ekskursioner Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. september. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Borreby Mose. Søndag den 11. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10:00 Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaffen! Naturdag på Røsnæs. Søndag den 11. september. Tid: kl. 10.00-15.00. Lokalafdelingerne af Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening inviterer i samarbejde med Naturstyrelsen til naturdag på Røsnæs. Dagen igennem vil der være aktiviteter og oplevelser for hele familien. Hele dagen vil der være folk fra de deltagende foreninger til stede, som kan give jer flere oplysninger og svare på jeres spørgsmål. Vi bygger fuglekasser med børn. Fugleture kl. 11.00, 12.00, 13.00 og 14.00. KONGSKILDEMARKED BYG DIN EGEN FUGLEKASSE – EN UNGDOMSAKTIVITET Lørdag den 17. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø. Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Kirsten Laursen, Henrik Baark, Søren Harding samt Bent Koluda. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan du bygge din egen fuglekasse, som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr. kasse. Du vil også kunne deltage i konkurrencen ”Gæt en Fugl”. Borreby Mose. Søndag den 2. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen tlf. 58 19 66 41. Vi ser på fuglene ved godset og i mosen. Der er stadig mange vadefugle, ænder og gæs at iagttage under meget gunstige forhold. Der fortsættes måske til Stigsnæs for obs. af rovfugletræk. Husk kaffen! Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 2. oktober. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

BLADSMUTTEN 3/2011

DOF-Vestsjællands Ungdomslejr den 8.-9. oktober Vi har i år valgt at lægge den årlige ungdomslejr i efteråret. Starten af oktober er højsæson for trækket af rovfugle og vadere på Sydvest-sjælland, ligesom vi forventer, at der er mange småfugle i området. Vores base i år er Skælskør Vandrerhjem, og vores ture udgår herfra. Vandrerhjemmet ligger i nærheden af gode efterårslokaliteter som Stigsnæs, Borreby Mose, Kobæk Sø, Glænø samt Omø og Agersø. Turledere er Henrik Wejdling og Mette Lauritzen. Programmet er som følger: Vi mødes klokken 8 på P-pladsen ved Stigsnæs Havn. Her har vi en aftale med en ringmærker, der hvis vejret er til det, vil vise os nogle småfugle. Vi forventer at blive i lokalområdet om lørdagen. I starten af oktober kan der være et rigtig godt rovfugletræk ved Stigsnæs, ligesom der tit raster mange vadefugle i Borreby Mose. En tur til Agersø eller Omø kunne også komme på tale. Omkring klokken 18 tjekker vi ind på Vandrerhjemmet, der sørger for aftensmad til os. Aftenen byder på gode historier og evt. en gættefuglequiz eller en aftenlyttetur i Skælskør Lystskov. Om søndagen sørger vandrerhjemmet for noget morgenmad til os inden vi igen begiver os i felten. Vi lader vejret og deltagerne bestemme, hvor vi kører hen søndag. Vi forventer, at turen slutter omkring klokken 15 søndag. Prisen for hele arrangementet er 250,- kr for børn og 300,- pr. voksen. Beløbet indbetales på konto: reg. nr. 1551 kontonummer 6645089 efter bekræftet tilmelding. Tilmelding til Mette Lauritzen (mette@edderkoppe.net) eller tlf. 28 94 53 70. Forældre, bedsteforældre og tanter er meget velkomne…… Turlederne er Henrik Wejdling og Mette Lauritzen. Nærmere program og information kan rekvireres hos: Henrik Wejdling Tlf. 51 26 90 56 eller Mette Lauritzen Tlf. 28 94 53 70. Trækfugledag ved Storebælt – Reersø. Søndag den 16. oktober. Mødested: ved fugletårnet ved Flasken ved Reersø. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs.

BLADSMUTTEN 3/2011

Trækfugledag ved Storebælt – Halsskov Rev. Søndag den 16. oktober. Mødested: brofæstet ved Storebæltsbroen ved Halsskov Rev. Parkering kan ske ved Revhuset. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Trækfugledag ved Storebælt – Stigsnæs. Søndag den 16. oktober. Mødested: Stigsnæs Færgehavn på molen. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Borreby Mose. Søndag den 6. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen tlf. 58 19 66 41. Vi går rundt i mosen og ved Skælskør Fjord, hvor mange gæs, ande- og vadefugle raster. Gode muligheder for Blå Kærhøg og Fjeldvåge. Husk varme drikke. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 6. november. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Medlemsmøde den 18. januar 2012 i Sorø Sæt allerede nu kryds i kalender, for vi holder et vintermøde for medlemmerne onsdag den 18. januar kl. 19.30 til 22.00 i Sorø Kultur - og Fritdscenter. Emnet for vintermødet er endnu ikke fastlagt, så hvis du har idéer, er de velkomne. Send dem til formand Rolf Lehrmann på mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby

Fuglefotos fra Danmark og Canada. Torsdag den 13. oktober. Bo Tureby viser billeder og fortæller. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Fuglefotos fra ind- og udland. Torsdag den 24. november: Steen E. Jensen viser billeder og fortæller. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30.

BLADSMUTTEN 3/2011

Nyt fra Felten Af Henrik Baark Observationer til Nyt fra Felten sendes til Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø e-mail: henrik.gerner@mail.dk Observationer bragt på www.dof-vestsjaelland.dk bringes ligeledes her.

20. maj. Hvepsevåger over Agersø. Fredag formiddag blev jeg fra gårdspladsen opmærksom på en højt oppe svævende fugl, som jeg antog for en rovfugl. Som den flyttede sig, måtte jeg om i haven for at følge den, og pludselig var der 4 i alt, der bevægede sig fra sydvest mod øst på opvinde, og så kunne jeg se, at det var Hvepsevåger. Jeg kunne følge dem en tid på deres glideflugt, men så fortrød den ene og vendte om. Om det var den forestående tur over Agersøsund, der forskrækkede den, er ikke til at vide. Jane Dam, Agersø. 22. maj. Traner over Rønnekilde. Hr. Nielsen og naboen så her ved 15-tiden i dag 6 forsinkede Traner drage mod nord! Naboen mente også at have hørt Vagtel i aftes. Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde 23. maj. Storke på Røsnæs. Lederen af Røsnæs Naturskole, Morten Lindhard, melder til aften, at 3 Hvid Stork spankulerer rundt på nordsiden af vejen til fyret på Røsnæs. Morten håber naturligvis at de bliver længe, men han når ikke at sætte rede op til dem. Det er hvad man kalder "uventet besøg". Steen Flex 9. juni. Vagtel ved Madesø. Jeg hørte syngende Vagtel ud for vores hus ved Madesø. Mogens Majland, Svebølle. 19. juni. De er tid til at holde øje med de dunede fjerbolde, hvor Natuglen har haft ynglesucces. I et villakvarter hos Anne i Dalmose har et par Natugler fået 2 dunbolde ud i det lokale bøgetræ, hvor de bliver fodret. Steen Flex. 27. juli. Morgenens tur til Kirsebærholmen, Holbæk bød på 2 smukke Silkehejrer der fouragerede sammen nogle minutter, hvorefter de forsvandt, mens jeg havde travlt med at sms'e til Steen Flex om synet. Knud-Erik Andersen, Holbæk 27. juli. Samme morgen, hvor silkehejrene fouragerede ved Kirsebærholmen, rastede 4 fiskehejrer - Den ene hejre udviste en adfærd, som jeg ikke har set tidligere. Den lod vingerne hænge ned langs benene og vendte vingeundersiderne mod solen - og sådan stod den længe og nød tilsyneladende solen. Knud-Erik Andersen, Holbæk

BLADSMUTTEN 3/2011

Den Store Kobbersneppe i Borreby Mose Af Anders Jakobsen

Stor Kobbersneppe tegnet af Jon Fjeldså

Borreby Mose udgjorde oprindeligt en sejlbar del af Skælskør Fjord. Men i 1550 blev den inderste del af fjorden inddæmmet af den nuværende vej gennem mosen i forbindelse med opførelsen af den nuværende Borreby Herreborg (1556). I 1842 blev dæmningen ved fjorden anlagt, og en vind/vandmølle blev opført til afvanding af den tidligere fjordarm. Landbrugsmæssigt blev projektet ikke den store succes, men området udviklede sig til en af landets bedste fuglelokaliteter. Her opstod en biotop, som opfylder alt, hvad en fugl kan ønske sig: Føde, skjul, sikkerhed og gode ynglemuligheder. Da det hele tillige ligger lige på en vigtig trækrute fra nord til syd, er succesen fuldendt. Et kraftigt hegn langs begge sider af vejen forhindrer menneskets adgang, hvilket

fuglene hurtigt finder ud af, og selv meget sky arter lader sig beskue på ganske kort afstand. Borreby Mose er udpeget som en del af et caretakerprojekt, der handler om at overvåge, formidle og beskytte de naturområder, hvor de mest følsomme fugle yngler og raster. I alt er der observeret 228 forskellige arter i mosen. Den Store Kobbersneppe er en af de fugle, der får stor opmærksomhed. Proportionerne er nærmest som en lille stork, og som navnet antyder, er yngledragten kobberrød på hoved, hals og bryst. Kobbersneppen overvintrer i Vestafrika syd for Sahara, men en ofte kold og diset dag i marts kan der høres en høj skræppen fra selv de fjerneste dele af mosen. Så er der ingen tvivl. Nu er

BLADSMUTTEN 3/2011

”rødvitten” her! Snart begynder hannen sin mærkværdige svirrende, vuggende sangflugt- også kaldet ”tosseflugt”. Sangflugten afsluttes med et stejlt dyk ned på engen. Når fuglene er udparrede, danner de ofte ”subkolonier” med andre fugle for lettere at kunne fordrive krager, måger og ræve. Den Sore Kobbersneppe er oprindelig en steppefugl, der yngler på våde græsstepper i Centraleuropa og Sibirien. Græsningsarealerne for kreaturer i Vesteuropa virker imidlertid som ”kunstige” græsstepper, og derfor har de tidligere etableret sig talstærkt også her. I de senere år er bestanden af kobbersnepper gået stærkt tilbage, hovedsageligt på grund af dræning, opdyrkning og manglende kreaturafgræsning af engene.

Afgræsning af kreaturer er et ”must” for kobbersneppen, men omvendt kan et for højt græsningstryk have nedtrampning af reder til følge. På Borreby Gods er man meget opmærksomme på dette problem, således at kreaturerne i maj måned først bliver sat ud på mindre afgrænsede arealer. Ynglefuglene på engen kan så nå udruge deres æg under tryggere forhold. Denne foranstaltning har allerede haft en synlig positiv effekt for engens 3-4 par kobbersnepper. I juli- august slutter mosens fugle sig sammen med flokke fra andre områder og forbereder den lange rejse tilbage til Vestafrika – en rejse som de voksne fugle ofte klarer i to store ”hop” på hver ca.2000 kilometer.

Giv et bidrag til en Isfuglekasse Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på DOF-Vestsjællands Girokonto 664-5089 mærket Isfuglekasse

40 Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø

BLADSMUTTEN 3/2011

www.dof-vestsjaelland.dk Kongskildemarked lørdag den 17. september Se side 33

DOF-Vestsjællands Ungdomslejr den 8.-9. Oktober Se side 34

Trækfugledag ved Storebælt Søndag den 16. Oktober Se side 34 og 35