Bladsmutten 2 2012

Page 1

BLADSMUTTEN 40. ÅRGANG

NR. 2

MAJ/ JUNI 2012

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND


2

BLADSMUTTEN 2/2012

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

85,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Nyt fra formanden .......................................................................................................................3 Med Ekberg i Allindelille Fredskov den 13. maj ........................................................................4 Hvor gemmer skovens fugle sig..................................................................................................6 Årsberetning for DOF-Vestsjælland 2011 ................................................................................12 Fuglelivet på Skælskør Fjord ....................................................................................................25 Ekskursioner..............................................................................................................................28 Bestyrelsen ................................................................................................................................35

Forsiden: Gråkrage tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X

Oplag 600 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.


BLADSMUTTEN 2/2012

3

Nyt fra formanden Mens dette skrives, i midten af april, er det fortsat koldt, men foråret er her med lys og masser af fuglesang og fugle som leder efter redemateriale. Vi har endnu mange trækfugle til gode, men de kommer med masser af sang, som forbløffer hvert år. Ligesom de andre år inviterer DOFVestsjælland på en lang række fugleture i foråret, som er åbne for alle medlemmer, men hvor alle potentielle medlemmer også er meget velkomne, så tag endelig en ven, et barn eller et barnebarn med, jeg garanterer for at de vil nyde oplevelsen. På Fuglenes Dag, søndag den 27. maj (Pinsedag), inviterer vi derudover alle til at deltage i nogle fugleture, uanset om de er medlemmer eller ej, har set på fugle før eller ej. Se turene i bladet. Og så har vi fokus på skovene i Vestsjælland og de fugle, der lever deri. Jeg opfordrer alle til at tage en tur i den nærmeste skov, eller endnu bedre finde en skov på hjemmesiden (www.DOFVestsjaelland.dk -> Nyheder -> Skov-

projekt -> Oversigt over skove i Vestsjælland) som måske ikke er så ofte besøgt og så tage derud og kigge på hvilke fugle, der findes der. Men husk at alle fugle er meget følsomme overfor besøg/forstyrrelser omkring deres (kommende) redested, og at man normalt ikke må bevæge sig udenfor stierne. Specielt omkring skovprojektet er det lykkedes os at lokke Per Ekberg, en meget erfaren skovcaretaker fra Gribskov til at komme til Vestsjælland (Haraldsted Forsamlingshus, Langebjergvej 56, Haraldsted, Ringsted), søndag den 13. maj kl. 09:30-12:30. Per Ekberg vil i ord og billeder fortælle om arbejdet med at finde og tælle ynglefugle i skoven. Efterfølgende tager vi ud i Allindelille Fredskov for at afprøve teorierne i praksis. Og husk at alle observationer bør indtastes i DOFbasen (www.dofbasen.dk) og at det fortsat er muligt at få sig en punkttællingsrute. Derudover vil jeg ønske alle et dejligt forår med masser af gode oplevelser i naturen. Rolf Lehrmann, den 16. april 2012 (rolf.lehrmann@gmail.com)


4

BLADSMUTTEN 2/2012

Med Ekberg i Allindelille Fredskov den 13. maj Af Henrik Wejdling Når DOF-Vestsjælland som led i vores forsøg på at sætte øget fokus på skovens fugle inviterer på skovtur i bl.a. Allindelille Fredskov søndag den 13. maj, så er der hverken tale om en hvilken som helst skov eller om en hvilken som helst turleder. Turlederen: Per Ekberg Pedersen For nu lige at tage sidstnævnte først, så er det faktisk lykkedes at få Per Ekberg Pedersen, der er caretaker for Natura 2000-området Gribskov i Nordsjælland, til at komme hid og dels give et kort foredrag i Haraldsted Forsamlingshus om skovens fugle og hvordan man finder dem, dels i praksis tage os med ud i DN’s nyindkøbte perle af en skov, nemlig Allindelille Fredsskov.

Ekberg har i sit arbejde med Gribskov opnået en enestående indsigt i skovens fugleliv, som han vil øse af på såvel foredraget som turen. Bl.a. har han formået at skabe megen ny viden om den Rødryggede Tornskades yngleforhold, herunder at det reelle antal par med ynglesucces først kan registreres ultimo juli, og at uparrede hanner kan optræde som ’surrogatforældre’ for andre pars unger. Det er viden som denne, der ligger til grund for den optællingsvejledning for Rødrygget Tornskade, der nu anvendes af alle caretakere, og som kan klikkes frem fra omtalen af arten på DOFs hjemmeside (under portalen ’Danmarks Fugle’).

Tegning Brian Zobbe


BLADSMUTTEN 2/2012

5

Sammen med de øvrige caretakere for Gribskov har Ekberg systematisk kortlagt bestandene af såvel den Rødryggede Tornskade som de øvrige skovarter, der er på udpegningsgrundlaget for Gribskov, nemlig Hvepsevåge og Sortspætte, og sjældne arter i øvrigt som Duehøg, Svaleklire, Rød Glente og Krikand – og på det seneste også Sjællands eneste rede-dokumenterede Fiskeørn!

den. Det høje kalkindhold gør lokaliteten til en kendt orkidelokalitet, ligesom det er karakteristisk, at træerne ikke klarer sig alt for godt i skoven, der derfor er mere lysåben og varieret, end vi ellers er vant til på den fede, vestsjællandske muld. Og det giver gode vilkår for også insekter og dermed småfugle. Skoven rummer sin lidenhed til trods også et par småsøer, den ene endda med ynglende Gråstrubet Lappedykker.

Redefund af sjældne fuglearter indberettes løbende til statsskovvæsnet på såkaldte ’Pas-på-kort’, som det så er tanken, at skovvæsnet skal bruge i forhold til indhyrede skovningsentreprenører med henblik på tilrettelæggelse af deres skovningsaktiviteter, så de tager de fornødne hensyn til redetræerne. At det imidlertid ikke altid fungerer helt efter hensigten, kan man forvisse sig om i maj-nummeret af Fugle & Natur, ligesom Ekberg sikkert vil komme ind på det i sit oplæg til turen i skoven, hvor vi også får at vide, hvordan man finder besværlige arter som f.eks. Lille Flagspætte og Svaleklire.

Skoven var i kongens eje frem til 1561, hvor Frederik den 2. skænkede den og nogle omliggende gårde til Københavns Universitet, idet den og gårdene skulle tjene til studenternes underhold (altså datidens SU). Universitetet har passet godt på skoven i 450 år, herunder undladt at bruge den til produktionsskov og netop sikret en høj artsdiversitet med mange naturligt hjemmehørende træarter. Og som det måske vigtigste, så har universitetet givet træerne mulighed for at gro sig gamle og dø af ælde – med masser af huller og dødt ved til følge. Det kvitterer bl.a. Huldue og Stor Flagspætte for i dag.

Allindelille Fredskov Valget af skov er som sagt heller ikke helt tilfældigt: Allindelille Fredskov er ikke overvældende stor, blot 57 ha, men for botanikere helt speciel derved at den ligger på en kæmpe plade af kridt, som isen lagde fra sig her af uransagelige grunde for 10.000 år si-

I 2011 måtte Københavns Universitet sætte skoven til salg af økonomiske grunde, og DN valgte at købe den for at sikre den lange kontinuitet og det varierede dyreliv, og foreningen har hilst os velkommen til at gennemføre dette arrangement (arrangerede ture kræver ejerens tilladelse!).

Læs mere om denne og andre skovture i turoversigten på side 29!


6

BLADSMUTTEN 2/2012

Hvor gemmer skovens fugle sig? Af Inger Nielsen

I denne artikel gives nogle gode ideer til, hvordan man finder levestederne for de mest interessante fuglearter i skoven – nemlig dem, der scorer særligt højt med hensyn til betydning for biodiversiteten, og hvis forekomst det ud fra beskyttelseshensyn ville være rigtig godt at få registreret i DOF-basen. ’Scorerarterne’ er de ualmindelige og/eller truede arter, der omtaltes i en artikel i Bladsmutten 1, 2012, som også kan læses på DOF-Vestsjællands hjemmeside, nemlig arter som f.eks. de store rovfugle, Rødrygget Tornskade, Svaleklire og Skovsneppe, Lille Flagspætte, Sortspætte og Vendehals, samt også mere almindelige, men krævende arter som Natugle, Rødstjert, Skovsanger og sågar Sumpmejse, der i virkeligheden er indikator for gammel og fugtig skov. Artiklen her fortæller som sagt mest om, hvordan du finder levestederne for de mest interessante fuglearter. De knytter sig nemlig til det, botanikere og forstfolk kalder skovens nøglebiotoper. Nøglebiotoper – hvad er det? Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for at bevare den biologiske værdi, netop fordi de indeholder - eller kan forventes at indeholde - naturtyper, elementer eller arter, som efterhånden er blevet sjældne.

En skov er ikke bare en skov. Der er stor forskel på udseende og kvalitet af de enkelte bevoksninger. Mest værdifuld er etagerede (dvs. med kronelag i flere højder) skovpartier med høj kontinuitet og islæt af mange, gamle løvtræer – eller meget gammel nåleskov. Forekomsten af spredte holme af anderledes bevoksning i en ellers monoton produktionsskov kan betyde rigtig meget for fuglelivet, men især lysninger og skovenge og moser samt græsningsskov, pletter med hede og overdrev, samt ikke mindst gammel løvskov med naturligt forfald med urskovspræg med masser af dødt ved, liggende som stående, betyder rigtig meget for forekomsten af et rigt insektliv og dermed også et rigt fugleliv. Kæmpesten, stendynger og stengærder åbner – især i lune, lysåbne afsnit af skoven - mulighed for forekomst af firben – og dermed Rødryggede Tornskader, askesumpe, kildevæld, skovmoser og vandhuller virker altid tiltrækkende på fugle, og endelig er varierede skovbryn slaraffenland for mange arter. Hvem foretrækker hvad? Store træer er gode som redetræer for de store vingefang, og bøgeblandingsskov med flere etager og dødt ved er foretrukket af f.eks. Skovsanger,


BLADSMUTTEN 2/2012

7

Rødstjert og Sumpmejse. Og såfremt der også er mange døde træer med store huller, findes Natugle og måske Huldue. Gammel nåleskov er Sortspættens domæne, hvis der er gammel bøgeskov i nærheden, hvor spætten kan udmejsle sit redekammer. Græsningsskov er foretrukket af Rødstjert med de lysåbne partier og gamle hule træer. Elle-, birke- og askesump er yndet opholdsområde for Lille Flagspætte og måske Skovsneppe. Sidstnævnte finder du også i skovmoserne, hvor man måske også kan være heldig at finde Svaleklire og måske om føje år også Trane (yngler i dag i små skovmoser på Bornholm), og skovenge er oplagte fourageringsområder for Lærkefalk, Hvepsevåge og Rødrygget Tornskade. Lyngpletter og skrænter er et foretrukkent levested for f.eks. Vendehals, ligesom lyngpartier i gammel nåleskov desuden er yndet opholdssted for arter som Natravn, Hedelærke og Rødrygget Tornskade, hvor de to førstnævnte dog er ekstremt sjældne i det vestsjællandske. Men hvordan finder man skovens nøglebiotoper? Ja, er du gammel kending er det vigtigste at tænke sig godt og grundigt om og prøve at huske, hvor der er biotoper, der skiller sig ud, og hvor det derfor kunne tænkes, at der er spændende fugle.

Sortspætte tegnet af Brian Zobbe

Men besøger du en skov for første gang, så kan man faktisk udføre lidt hjemmearbejde, som kan føre dig hurtigere frem til skovens mere spændende afsnit. Et vigtigt redskab hertil er ’Miljøportalen’ på internettet, som kan give værdifulde oplysninger om naturindholdet i en hvilken som helst skov. I faktarammen nedenfor er det på kogebogsmanér beskrevet, hvordan du kan klikke dig rundt på portalen og skaffe dig oplysninger. Husk adgangsreglerne! Et vigtigt led i forberedelserne er at sætte sig ind i adgangsforholdene. Hvis du f.eks. finder en spændende skovlokalitet på Miljøportalens kortmateriale,


8

BLADSMUTTEN 2/2012

Lærkefalk tegnet af Brian Zobbe så HUSK inden du opsøger lokaliteten at kontrollere, om der er offentlig adgang til den – dvs. om der på skærmkortet vises en vej eller sti, som fører derhen, hvis der – som tilfældet som oftest er det i Vestsjælland – er tale om en privatejet skov. Kun i statsskove er der fri fladefærdsel. I de private skove må man kun færdes på veje og stier, og kun i tidsrummet fra solopgang (dog tidligst kl. 06.00) til solnedgang. Al anden færdsel skal forinden tillades af skovejeren! OG HUSK, at netop de restriktive adgangsregler er med til at beskytte bl.a. sky rovfugle mod forstyrrelser fra skovgæster, så der er også af hensyn til fuglene al mulig grund til at respektere adgangsreglerne. HUSK at registrere på DOF-basen! Har du først fundet lokaliteterne og lovlige adgangsveje til dem, så er der kun tilbage at bevæge sig ud i skoven og holde øjne og øren åbne og registrere, hvad du ser og hører. HUSK at gøre

det til en leveregel, at en fugl ikke er set for alvor, før den er registreret i DOF-basen! Lige så vigtig som forarbejdet er, lige så vigtigt er det at huske efter-bearbejdningen, nemlig at taste dine observationer ind på DOF-basen, så de kan bidrage til øget viden om vores skovfugle og dermed til beskyttelse af dem. DOF-Vestsjælland har sikret, at samtlige skove i området er oprettet som DOF-baselokalieter, så det er bare at komme i gang! Du kan se mere om, hvordan du kan opdage og registrere mulige yngleforekomster af de mere sjældne arter i de optællingsvejledninger, som ligger på DOFs hjemmeside under de enkelte arter i portalen ’Danmarks Fugle’, og på web-versionen af den artikel fra Bladsmutten 1, 2012, der omtaltes i starten, er lagt link fra artiklens artsoversigt direkte ind på omtalerne af de enkelte arter i ’Danmarks Fugle’. Rigtig god fornøjelse med skovens fugle!


BLADSMUTTEN 2/2012

9

FAKTARAMME:

Sådan finder du skovens nøglebiotoper ved hjælp af Miljøportalen Der findes et officielt, web-baseret værktøj, ’Miljøportalen’ som bruges af myndighederne i forbindelse med administrationen af en lang række natur- og miljøregler, men som også er tilgængeligt for os almindelige mennesker. Og portalen er en sand guldgrube, når det handler om at få overblik over dels hvor skovene findes, dels hvad de indeholder af spændende natur (ligesom Miljøportalen selvfølgelig også kan bruges til at finde informationer om alle mulige andre dele af landskabet). Alle informationerne kan aflæses direkte fra kort, som med et enkelt klik kan laves om til luftfotos, endda fra flere årtier, eller til historiske kort helt tilbage fra 1800tallet. Sådan gør du: 1. Find ’Miljøportalen’ på www.miljoeportalen.dk (eller skriv kort og godt ’Miljøportalen’ i Google). 2. Fra Miljøportalens forside kan man klikke sig videre til ’Arealinformationer’, og derfra videre til…. 3. ’Søg efter data på kort’, hvor et Danmarkskort så dukker op. 4. Anbring nu cursoren dér på kortet, hvorfra du vil have informationer. Venstreklik på musen, hold musetasten nede, og indram det udsnit, du vil vide mere om. Når du slipper musetasten, går der et øjeblik, hvorefter kortudsnittet automatisk zoomes ind til det indrammede område. 5. Når kortudsnittet er zoomet så langt ind, at det dækker mindre end 20 km i bredden (det kan man aflæse nederste under venstre hjørne af kortet), er det muligt at klikke informationer (’temaer’) ind på kortet om alt det, der står ude i venstre spalte på portalbilledet. Fuglemæssigt er ’Naturbeskyttelse’ det interessante (temaet ’Fredninger’ viser kun de områder, der er fredet ved kendelse, og mange af disse fredninger kan blot være landskabsfredninger, som ikke siger så meget om naturindholdet).


10

BLADSMUTTEN 2/2012

Klikker du på ’Naturbeskyttelse’ fremkommer farve-markeringer af tre typer naturbeskyttede områder på kortet: - Beskyttede vandløb - Beskyttede naturtyper (søer, moser, enge, strandenge, heder og overdrev) - Fredskovsarealer 6. Man kan nu vælge at klikke disse temaer ind eller ud efter behag (foregår hele tiden i venstre spalte). 7. Hvis det i første omgang handler om blot at finde Fredskovsarealer, kan man med fordel nøjes med at klikke dette tema ind, og de to andre ud. Men herefter – når man gerne vil på jagt efter særlige naturtyper indenfor selve fredsskovsgrænsen – er det en fordel at klikke fredskovstemaet ud igen, da det maler hele skoven grøn og gør det vanskeligt at se de andre temaer. 8. Klik nu i stedet på ’Beskyttede naturtyper’, og man vil så kunne se, om der inden i skoven gemmer sig f.eks. søer, moser eller skovenge – steder, som kan være endda overordentligt interessante i fugleperspektiv. Eller klik på ’Beskyttede vandløb’, og se hvor sådanne gemmer sig i skoven 9. Ved at klikke på det øverste tema i portalens venstre spalte, ’Baggrundskort’, åbner der sig en række muligheder for baggrundskort, spændende fra Skærmkort med og uden farve (dvs. grå – gør det faktisk lettere at se de temaer, man klikker ind, og som fortsat markeres i farver) og topografiske kort til historiske kort og ortofotos (målfaste luftfotos) fra 1999 til 2010 (med få års intervaller). 10. Hvis man klikker på ’Ortofoto 2010’, kan man for det første sikre sig, hvorvidt den lokalitet, man havde fundet på kortet, fortsat findes i felten, og man kan faktisk også tydeligt aflæse, hvad det er for type skov, der er rundt om den. Om det f.eks. er en tydeligt etageret, ældre løvskov (som jo er det mest interessante) eller en nyplantet nålebevoksning, som jo kan være temmelig trist (med mindre den er så ung, at der fortsat kunne tænkes måske at være rødrygget tornskade i den). 11. Ved at klikke ’bagud’ på ældre ortofotos, kan man tjekke, om lokaliteten f.eks. er under tilgroning, afvanding eller andre former for forringelse, eller om den måske omvendt ser ud til at blive vådere og vådere, og derfor mere og mere interessant. 12. Ved at klikke på de historiske kort, kan man tjekke den lange kontinuitet – om der f.eks. har ligget en mose det pågældende sted i meget lang tid, og om der ’altid’ (siden 1800-tallet) har været skov. De historiske kort hedder noget lidt kryptisk, nemlig


BLADSMUTTEN 2/2012

11

hhv. ’høje’ og ’lave’ målebordsblade. De ’høje’ er de ældste, nemlig optegnet i perioden 1842-1899, mens de ’lave’ er optegnet i perioden 1900-1960. Ortofotos gode til at afsløre skovens sammensætning Med lidt træning kan man lære sig at surfe rundt på ortofotoet fra 2010, og afsløre, hvor den mest spændende, etagerede løvskov findes, og hvor der er lysninger, som jo ikke umiddelbart fremgår af de topografiske kort – altså steder, det vil være en god idé at aflægge besøg ved lejlighed. Du skal dog huske at bruge de topografiske kort eller skærmkortene til at tjekke, om der fører en vej eller sti hen til lokaliteten, hvis der er tale om en privat skov. Eller kan du ikke besøge lokaliteten uden ejerens tilladelse. Miljøportalen kan også bruges til opmåling På kortudsnittet på Miljøportalen er det også muligt at foretage opmålinger ved at klikke på ’Værktøjer’ og ’Mål’. Det gælder både afstande og flademål. Flademålet opgøres ved med museklik at tegne en polygon rundt om den lokalitet, du vil opmåle. Når polygonen er sluttet, angives arealet i m2. Særlige skovkort for de statslige skove For statsskovene findes der offentligt tilgængelige skovkort, som helt ned på bevoksningsniveau viser dels hvad det er for træer, der er plantet, dels hvilket årstal. Det gør det muligt at lokalisere, hvor de ældste – og dermed mest spændende – skovpartier er at finde, og om de er domineret af løv- eller nåletræer. Skovkortene findes på Naturstyrelsens hjemmeside (www.naturstyrelsen.dk), hvor de imidlertid kan være lidt svære at finde frem (findes under ’Naturbeskyttelse’/’Skovbrug’/’Statsskovene’/Hvad er statsskovene?’/’Skovkortlægning’). Her kan man i en database klikke sig frem til lokalområde (Vestsjælland) hvor man så kan klikke et gardin frem med alle statskovsarealer i vores område, og herfra klikke sig videre til skovkortene.

Tegning Brian Zobbe


12

BLADSMUTTEN 2/2012

Årsberetning for DOF-Vestsjælland 2011 Året blev atter et godt og aktivt år for vores lokalafdeling. På trods af de økonomisk svære tider har vi holdt fast i vores medlemskreds, således at vi slutter året med 897 medlemskaber, blot 16 færre end sidste år, og det er med det forbehold, at familiemedlemmer tæller som et enkelt medlem, så antallet af medlemmer er reelt større. På generalforsamlingen den. 6. februar 2011 i Sorø valgte vores mangeårige formand, Magnus Bang Hansen, at takke af, og på det efterfølgende konstituerende møde blev Rolf Lehrmann valgt som ny formand, ligesom der var nyvalg på posten som næstformand, Lene Smith, og kasserer, Jette Reeh. Men den nye bestyrelse har fungeret fint, og mange nye skibe er sat i søen, ligesom det er lykkedes at få DOF Vestsjællands kommunerepræsentanter knyttet tættere til bestyrelsen gennem møde i naturpolitisk udvalg. Bestyrelsen er i øvrigt den lokalafdeling i DOF som har den største procentdel af kvinder i bestyrelsen, nemlig 44%. DOF-Vestsjælland, med vores sekretær Henrik Wejdling som primus motor, afleverede nogle meget gennemarbejdede kommentarer til vand- og naturplanerne, og disse blev afleveret rettidigt, så de kan indgå i de drøftelser som de 6 kommuner i Vestsjælland nu er ved at bearbejde til de kommende handleplaner. Vi gennemførte en lang række fugleture for medlemmer – og andre – og vi takker de flittige turguider mange gange. Bestyrelsen er pt. i gang med et større registreringsarbejde omkring skovene i Vestsjælland, som skal munde ud i at vi i 2012 vil fokusere på skovene og de fugle, der lever deri. Vi har indkaldt til et stormøde den 18. januar i Sorø, hvor vi ønsker at få kickstartet en interesse for skovene, som forhåbentlig kan resultere i en forøgelse af fugleregistreringer i Vestsjællands skove i DOFbasen.

Ravne tegnet af Brian Zobbe


BLADSMUTTEN 2/2012

13

Fra Hovedforeningen DOF-Vestsjælland er en enkelt, men væsentlig, afdeling under Dansk Ornitologisk Forening, og vi har derfor valgt at fremhæve nogle punkter fra foreningens repræsentantskabsmøde i november 2011: • Stor udvidelse og ombygning af Naturbutikken og Fuglenes Hus • DOF går ind i en ny elektronisk æra, bl.a. vil bladet ”Fugle i felten” udkomme i en elektronisk udgave medio 2012. • DOF har i samarbejde med Fugleværnsfonden ansøgt og fået en bevilling fra EU’s Life projekt på 14 mio. kr. til Sølsted Mose i Sønderjylland • DOF har doneret 250.000 kr. af sine klimamidler til opkøb af et vigtigt skovområde i Ecuador. Dette beløb har DOF Travel suppleret op, og købet har allerede fundet sted. • DOF’s Trækfuglekampagne har fungeret godt i året. Flere danske ringmærkere har været sendt til Ghana for at samarbejde med Ghana Wildlife Society. • Afløseren for DOFcall systemet er på trapperne og iværksættes primo 2012. Det nye produkt vil blive tilbudt som abonnement for DOF’s kernemedlemmer. • På Landbrugssiden har folderen 'Sådan ligger landet', der er udarbejdet i samarbejde med DN og Friluftsrådet, fået stor opmærksomhed og været med til at sætte dagsorden. • DOF har foreslået samarbejde med bl.a. Landbrug og Fødevarer om forsøg med lærkepletter på intensivt opdyrkede arealer. • DOF har budt Ida Auken velkommen som miljøminister og præsenteret hende for DOF’s ønsker om at mødes og snakke om biodiversitet, nationalparker, naturgenopretning og landbrugsstøtte. • I november 2011 afholdtes et møde med Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov, hvor EU's landbrugsreform, Tøndermarsken og naturen i landbrugslandet var på dagsordenen. • Det er planlagt at mødes med Europaminister Nicolai Wammen for at snakke om PEFC ordning (certificeret træ) m.m. • Forløbet om Nationalpark Skjern Å er blevet sendt til hjørne af forligspartierne, og DOF’s indstilling er, at Tipperne og Værnengene skal med i nationalparken. • En ny strategi er under udarbejdelse i samarbejde med Fugleværnsfonden. • Forberedelse af et Atlas-projekt vedrørende ynglefugle og vinterfugle er i gang. Feltarbejdet ventes igangsat i 2014. Fra Hovedbestyrelsen Til årsberetningen har vi valgt et personligt indlæg fra vores hovedbestyrelsesmedlem Lene Smith, for at illustrere det tætte samarbejde der foregår mellem lokalafdelingen og DOFs hovedbestyrelse:.


14

BLADSMUTTEN 2/2012

Jeg har nu siddet i hovedbestyrelsen i knapt to år. Fredningsperioden på et år er slut – nu forventes det at man tager fra og deltager i arbejdet. Heldigvis for mig har det været nemt at byde ind på de opgaver, der skal løses, for der sker rigtig mange spændende ting i DOF. Arbejdet i DOF er meget politisk og vi skal som organisation kunne hamle op med statens ansatte biologer og andre fagfolk og de professionelle politikere, når fuglesagen er på dagsordenen. Det har den ikke været for alvor i en række år, men nu vejrer vi morgenluft og vi er klar med både projekter og argumenter for at give naturen og fuglene et velfortjent skub i den rigtige retning. I mit første år i hovedbestyrelsen lyttede jeg meget til, hvad der blev talt om og har fundet min plads i hovedbestyrelsen. Jeg er naturligvis optaget af naturen og fuglesagen, men også af hvordan vi bliver flere til at løfte opgaven og arbejde for sagen og ikke mindst, hvordan vi sikrer at DOF som forening bliver ved med at være interessant for unge at være en del af. DOF oplever en vigende tilgang af unge medlemmer og der er derfor nedsat en Task force, som har til formål at komme med en plan for, hvordan vi får flere unge til at arbejde organisatorisk og ikke mindst i felten, hvor der er brug for dem. Task forcen har i november 2011 fremlagt sine foreløbige tanker og idéer for repræsentantskabet. Vi er i gang med at kortlægge aktiviteter og projekter, som vi mener, vil kunne være interessante for forskellige grupper af unge. For at kunne blive lidt mere konkret har vi tegnet 3 forskellige profiler, der hver beskriver en aldersgruppe. Vi arbejder med motivationsknapper, mange intelligenser og læringsstile i vores forsøg på at finde aktiviteter og projekter til de forskellige grupper. I Task forcen sidder to unge DOF-medlemmer ligesom vi har et tæt samarbejde med Natur og Ungdom. Det er også tanken at vi skal indlede samarbejde med spejderne. Vi er ikke færdige med arbejdet og hører gerne fra andre, der har idéer og konkrete projektforslag. Én af måderne til at få flere medlemmer i DOF er at få flere kvinder til at engagere sig i foreningens arbejde. Vi har derfor de sidste to år holdt kvindeseminar, der primært har haft til formål at fortælle om DOFs organisation og det naturpolitiske arbejde. Sekundært har det også været ønsket at få flere kvinder til at melde sig til bestyrelser, som punkttællere, som caretakere mv. Det er lykkedes, der er kommet flere med og nogle sidder sågar i hovedbestyrelsen. En anden måde til at få flere medlemmer i DOF er det mere strategiske arbejde, der handler om det overordnede politiske, men også mere konkrete organisatoriske og naturpolitiske arbejde. Jeg er så heldig at sidde med i en strategigruppe, som skal komme med et oplæg til DOFs næste strategi for 2013- 2016. Det er spændende arbejde og vores næste skridt bliver et fælles strategiseminar med Fugleværnsfonden. Det har været spændende to år og jeg glæder mig til de næste år. Fra DOF Vestsjælland sidder Henrik Wejdling også med i hovedbestyrelsen.


BLADSMUTTEN 2/2012

15

Naturpolitisk Udvalg (NPU) I løbet af året er vores naturpolitiske udvalg blevet mere eller mindre genfødt. Udvalget var skrumpet ind til at bestå af Henrik Wejdling, der har virket som bagstopper på alle de sager, der sendes til høring hos vores kommunale repræsentanter. Vi har holdt 4 møder i udvalget og interessen har været ganske stor. Udover de kommunale repræsentanter har flere bestyrelsesmedlemmer deltaget i arbejdet. Udvalget er blevet reetableret for at styrke vores naturpolitiske arbejde, dels på det administrative plan, dels på det faglige plan. På mange områder er vores viden om Vestsjællands fugle faktisk ret mangelfuld En af de større opgaver i 2011 har været kommentering af de statslige forslag til naturplaner for de internationale naturbeskyttelsesområder i Vestsjælland – de såkaldte Natura 2000-områder. Her har udvalget med afsæt i caretakeres og andre lokalt aktiver ornitologers store viden samt data i DOF-basen systematisk kommenteret på samtlige planer, der angik Fuglebeskyttelsesområder. Kommentarerne afleveredes i april, og essensen af dem er efterfølgende løbende blevet bragt i Bladsmutten i en artikelserie om de vestsjællandske kronjuveler. De endelige naturplaner udkom i december, og DOF-Vestsjællands bemærkninger synes desværre ikke at have gjort det helt store indtryk på de statslige miljøcentre, som har stået for udformningen. Den næste store holmgang omkring Natura 2000-områderne kommer i juni 2012, hvor kommunerne skal barsle med høringsudkast til handlingsplaner, der skal sikre gunstig bevaringsstatus for naturlokaliteter og de arter, områderne udpeget for at beskytte. Så håber vi på stor hjælp fra medlemmerne igen. Vedrørende det kommunale arbejde håber vi på sigt at kunne udvide kredsen af aktive, så alt ikke kommer til at hænge på enkeltpersoner. Det er vores opfattelse, at hvis flere deltager i arbejdet, bliver det lidt mere spændende. Der flyder mange sager igennem ankesystemet, og kun et fåtal påklages. Det er oftest indenfor Danmarks Naturfrednings Forenings interesseområde, at der er grund til at løfte brynene, medens sager, der direkte truer fuglelivet er yderst sjældne – men de forekommer, og når de en sjælden gang foreligger, er det ikke altid lige enkelt at få fremstillet en saglig klage. Set ud fra et fuglesynspunkt ligger de største interesser for vores kommunale folk i de Grønne Råd. Her er der lidt flere sager med fugleaspekter, men det varierer meget fra kommune til kommune. Det er ikke lige let at få sat en relevant fuglepolitisk agenda på egen hånd – på sigt vil arbejdet i vores NPU derfor gå i retning af at få givet vores kommunale repræsentanter nogle gode ideer til emner, der kan behandles i de Grønne Råd, så vi kan få sat en offensiv fremadrettet naturpolitisk linje med mere natur og dermed fugle som mål. På det faglige område har vi valgt at sætte fokus på vore skove og resultatet er blevet et ’skovprojekt’, der sættes i gang nu. Skovprojektet Alle taler i disse år om artsdiversitet (mangfoldighed), især at tilbagegangen i artsdi-


16

BLADSMUTTEN 2/2012

versiteten skal stoppes. På normal dansk vil man sige, at vi skal stoppe naturforarmningen. En af de mest fuglerige biotoper i det danske landskab er skovene, og vi har rigtig mange spændende skove i Vestsjælland. I forbindelse med det naturpolitisk arbejde i Skovbrugerrådet, har vi derfor været inde og kikke på fugleobservationer i vores skove for at få noget fagligt baggrundsmateriale. Lidt overraskende viste det sig, at det faktisk er ret begrænset, hvad der forligger af oplysninger i DOFbasen – der jo er vores kildearkiv nu om dage. Det er helt tydeligt, at de vestsjællandske ornitologer ikke er særlig fokuseret på skovene. Det er synd, for der er masser af fugle i skovene – også spændende arter. Vores målsætning er kort og godt at få ornitologerne ud og registrere nogle flere fugle i de vestsjællandske skove, dels for at få et materiale, som vi kan bruge i det skovpolitiske arbejde, dels for at få stillet vores faglige nysgerrigheden Som eksempel på det sidste kan nævnes den Korttåede Træløber. Et af de første steder den dukkede op i Danmark var i det sydvestlige hjørne af Vestsjælland. Arten har i dag bredt sig til store dele af Jylland og er almindelig i Østsjælland, medens den vestsjællandske forekomst stort ser stadig begrænser sig til det sydvestligste hjørne – kan dette virkelig være rigtigt?

Korttået Træløber – lokaliteter med observationer i DOFbasen. Som forberedelse til skovprojektet har vi kikket på landkort og lavet en liste over skovene i Vestsjælland – og fået oprettet dem alle i DOFbasen, så det hele er klar til dine registreringer. Vi markerer starten på projektet med et medlemsmøde i Sorø den 18. januar, og årets første nummer af Bladsmutten bliver et temanummer med fokus på vores skove.


BLADSMUTTEN 2/2012

17

Hjemmesiden En af årets målsætninger var at få lidt flere fugleoplysninger på vores hjemmeside. Vi er så småt gået i gang med denne fornyelse. En prototype på en vestsjællandsk artsliste er publiceret. Der bliver gravet i arkiverne, men ting tager tiden. Vi har også planer om at lægge fauniske artikler på hjemmesiden. En anden nyhed er, at du nu kan læse referaterne fra vores bestyrelsesmøder på hjemmesiden. Vi forsætter arbejdet i 2012, men er lidt usikre på udviklingen, idet DOF jo har meldt ud, at der kommer en ny mediepolitik, og der vil ske gennemgribende forandringer på DOF’s hjemmeside. Dette vil rimeligvis også komme til at smitte af på lokalafdelingerne. I 2012 vil skovprojektet også få sin plads på hjemmesiden, der vil være et fint sted at publicere resultater.

BLADSMUTTEN Bladsmutten er i 2011 udkommet med 4 numre med Henrik Baark som redaktør. Bladet sendes gratis ud til kernemedlemmer, husstandsmedlemmer og juniormedlemmer. Alle andre kan tegne abonnement på bladet, hvilket ca. 60 personer har gjort. Kirsten Laursen har ydet en stor støtte med korrekturlæsning og positiv kritik. Der er meget stor interesse for at skrive til bladet, så enkelte artikler må nogle gange udskydes til et kommende nummer. Henrik Wejdling takkes for sine spændende artikler om fugle og det naturpolitiske i det vestsjællandske område. I 2011 har Henrik Wejdling skrevet et stor artikelserie om ”Natura 2000 områderne” i Vestsjælland, med DOF-Vestsjællands kommentarer til de statslige forslag til naturplaner for Vestsjællands 10 kronjuveler blandt fuglelokaliteter. Artikelserien blev fordelt på 3 numre. Lasse Braae takkes for sine spændende artikler om Vestsjællandske Subrarieteter (iagttagelser af sjældne fugle). Brian Zobbe takkes for at bidrage med mange nye tegninger til brug i Bladsmutten. Vi har tidligere modtaget tegninger til brug i Bladsmutten, og i slutningen af 2011 stillede Brian Zobbe igen et stort antal tegninger til rådighed for Bladsmutten. Disse tegninger er redaktøren p.t. i færd med at indscanne. Øvrige tegnere, bidragsydere og annoncører takkes varmt for den store støtte til Bladsmutten. Tak for de mange økonomiske støttebeløb som er indbetalt til Bladsmutten.

Punkttællinger Punkttællingerne er vigtige, de bidrager især til viden om bestandsudviklingen af vore almindeligste fugle. Der er to punkttællingsperioder, en om vinteren og en om


18

BLADSMUTTEN 2/2012

sommeren. Det er ikke de samme ruter, der tælles vinter og sommer, men kan dog godt være det. I vinteren 2008/09 blev der talt på 18 ruter i vores afdeling, i vinteren 2009/10 på 17 ruter og i vinteren 10/11 på 18 ruter. Der er talt på i alt 22 ruter af 20 forskellige tællere. I sommeren 2009 blev der talt på 30 ruter og i sommeren 2010 på 29 ruter. I sommeren 2011 blev der talt på 33 ruter, så det går den rigtige vej. Der er talt på i alt 35 ruter af 35 tællere. Vi vil gerne øge antallet af tællinger og ruter. Punkttællingskoordinatoren vil derfor sammen med bestyrelsen overveje, hvordan vi kan få flere ruter i gang. Ligeledes vil vi overveje, hvordan vi kan fastholde punkttællerne på allerede etablerede ruter. Der vil blive taget initiativ til en ”belønningstur”, hvor punkttællerne, som jo ellers er ret alene derude, vil blive inviteret og få lejlighed til møde hinanden på en fælles ekskursion til en attraktiv lokalitet. Vil man gerne i gang med en punkttællingsrute, kan man få hjælp hos punkttællingskoordinatoren Jette Reeh, mail jette.reeh@gmail.com, tlf. 75 16 17 00.

Ny fredning af Saltbæk Vig skaber bedre mulighed for adgang til området Saltbæk Vig er internationalt beskyttet natur og er habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsar-område. Området blev fredet i 1992, og fredningen medførte, at adgang blev forbudt for offentligheden. I 2007 indgav Danmarks Naturfredningsforening forslag til fredning af 4.731 ha., hvor den tidligere fredning kun omfattede 2.661 ha. Forslaget indebærer mulighed for at offentligheden kan få adgang til området, ligesom et antal fugletårne indgår i forslaget. Vejen frem til fredningsnævnets afgørelse 23. november 2011 har været lang og belagt med mange forhindringer. DMU har udtalt sig om virkningerne af en åbning, og DOF og Friluftsrådet har været med i forløbet hele vejen igennem. Området ejes i det væsentligste af to fonde. Den ene, A/S Saltbækvig har som formål, at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, herunder at drive de af selskabet ejede ejendomme i overensstemmelse hermed og udøve skånsom jagt. Den anden fond, Poul Tholstrups Fond, har til formål at opretholde ejendommen Store Vrøj som naturejendom, først og fremmest til brug som fuglereservat til ornitologisk forskning, herunder ringmærkning af fugle, men på Store Vrøj skal også kunne drives botaniske studier og andre studier og forskning. Interessant er det, at en af de tre personer, som bestyrelsen udgøres af, udpeges af Fugleværnsfonden. Fredningskendelsen af 23. november åbner ikke op for uhindret adgang, men giver rigtig gode muligheder for at komme ud i området og betragte fuglelivet, som især i Alleshavebugten er rigtig interessant. Fredningen er justeret i forhold til det første udspil, og den omfatter 3.221,50 ha. og 45 lodsejere. Den etablerede caretakergruppe


BLADSMUTTEN 2/2012

19

for området har forpligtet sig til fortsat at følge udviklingen i fuglelivet i området med henblik på at skabe grundlag for at vurdere, om den øgede færdsel vil have nogen virkning på fuglenes ophold i området. Caretakergruppen vil få brug for flere medlemmer til at løfte denne opgave. Afgørelsen kan ankes i 4 uger, og det forventes at ske. Fondene har meldt krav om store erstatningssummer ud. Fuglenes Dag. Vi havde i alt arrangeret 9 ture på Fuglenes Dag den 29. maj. Vejret var desværre rigtig dårligt, men alligevel fik vi og deltagerne en masse gode oplevelser. Som noget nyt havde vi valgt at lade et par af turene fokusere på nye medlemmer, så vi havde emailet ud til alle medlemmer som havde indmeldt sig de seneste par år, udover den alm. annoncering i dagspressen, Bladsmutten, via hjemmesiden og via vores facebookside (DOF-Vestsjælland). Vi havde valgt at indkalde interesserede til Borreby Mose ved Skælskør, hvor man uden at genere fuglene væsentligt kan komme ganske tæt på, især med nogle gode teleskoper. Vi havde valgt at møde talstærkt op, Lene Smith, Kirsten Laursen, Henrik Baark og Anders Jakobsen. Der var i alt 29 personer der gæstede vores arrangement på P-pladsen i mosen fra kl. 9.00-12.00. Heraf var 10 medlemmer af DOF. Vi havde en forrygende dag. Det var overskyet men klart vejr, og vi sluttede kl. 12 i solskin. Regnen holdt sig heldigvis væk, men der var en del blæst, som indimellem fik fat i vores materialer. Vi havde et højt planteringsbord stående på p-pladsen og havde sat elastikker rundt om folderne for at holde styr på dem. Vi havde desuden et kæmpestor "sandwich-folderstativ" med information om de gratis 3 numre af Fugle og Natur (med et billede af 3 forskellige numre). Der kom mange interesserede og positive mennesker, hvor af der var et barn, som fik en masse oplysende materiale med hjem. Der var sat flere teleskoper op på p-pladsen, og vi havde også vores lånekikkerter fra vores ungdomsafdeling i lokalafdelingen med. De 4 turledere fordelte opgaverne: Anders og Lene gik tur med en flok til den anden del af mosen, mens Henrik og Kirsten forblev på P-pladsen ved materialet og evt. nyankomne, men det meste af tiden var vi 4 ledere på p-pladsen. Vi havde god tid til at tale med deltagerne, fordi vi var så godt bemandet. Der blev talt om kikkerter, fuglebøger, foto og delt materiale uden..også fra Naturbutikken (med fokus på CD med fuglestemmer, kikkerter og fuglebøger). Kobbersnepperne og klyderne var smukke at se, og vi fulgte tæt på en knopsvane, der havde sine grå ællinger på ryggen. Det var første gang nogle havde oplevet det; et smukt syn... En anden godt besøgt tur gik til nord-enden af Tystrup Sø ved Kongskilde, hvor vi i


20

BLADSMUTTEN 2/2012

samarbejde med Grønt Forum i Sorø afholdt en fuglestemmeaften. Det blev en fin tur i finregn med pølser, brød, øl og vand samt skumfiduser efterfølgende. I alt fik vi set og hørt 29 arter, flot i betragtning af vejret. Flot forberedelse med skema med mulige fugle til uddeling. Efterfølgende har vi evalueret Fuglenes Dag som institution, idet der fra flere sider er rejst spørgsmål ved om udbyttet står mål med anstrengelserne. Vi valgte at dele resultatet op i 2 kategorier: 1. Mulighed for at hverve nye medlemmer: a. Til det formål så vi muligheder i at forfølge vores forsøg i Borreby Mose på Fuglenes Dag i år. Her mødte vi talstærkt op med plancher, teleskoper, DOF-blade og hvervekuponer. Undervejs brugte vi megen tid til at snakke med de mennesker som kom forbi og vi spredte os ofte og gik mindre ture rundt omkring. Vi påtænker at finde en eller flere egnede lokaliteter næste år. b. Vi afholdt også en succesfuld aftentur i samarbejde med Grønt Forum og DN (Sorø). Vejret var meget dårligt, men alligevel blev det en fin tur med mange fugle og en rigtig god snak med deltagerne, og der kom da også en del hvervekuponer hjem. Ideen er at samarbejde med de andre grønne foreninger, hvor vi tilbyder fuglekendskabet og foreningerne stiller med deres medlemmer. c. Generelt er det en rigtig god ide at deltage på lokale, større messer/markeder, men man skal være massivt til stede og have masser af publikationer med samt gode blikfang i form af plancher o.lign. 2. Fastholdelse af egne medlemmer. a. En del af vores ture kan karakteriseres som medlemsfastholdelse, ved at vi markerer os tydeligt, mindst 1 gang årligt. Der er rigtig mange medlemmer, som kun møder foreningen via nogle få publikationer (alm. medlemmer) om året, samt dette tilbud 1 gang om året om at stå rigtig tidligt op og få en super-oplevelse. Vi synes absolut ikke, at man skal undervurdere dette arbejde i sin iver for at få skaffet nye medlemmer. I år skrev vi ud via DOF-medlemslisten (e-mails) til de medlemmer som var indmeldt de sidste 2 år om turen til Borreby Mose. Desværre kom rigtig mange mails tilbage med ukendt e-mail-adresse, men også mange meldte tilbage og nogle få mødte op i mosen. Men det var godt at kunne tilbyde eksisterende medlemmer et fællesskab, og vi tror at det kan være med til at fastholde medlemsskaren. Vi har efterfølgende bedt hovedforeningen om at etablere en metode, så mailadresserne på medlemmerne bliver bedre vedligeholdt. Dette synes der taget højde for i foreningens nye kommunikationsstrategi, som vi kommer til at høre mere om i 2012.


BLADSMUTTEN 2/2012

21

b. Noget der virker for begge kategorier er at lokke eksisterende medlemmer med lokale arrangementer, f.eks. en månedlig tur. Det både fastholder og kan lokke nye medlemmer til. I handlingsplanen for 2012 har vi forsøgt at tage hensyn til ovenstående. Lokalgrupper En glædelig nyhed er at en ny lokalgruppe opstod i Kalundborg i 2011, se nedenfor. Som tidligere kører lokalgrupperne i henholdsvis Skælskør med Anders Jakobsen som kontaktperson og i Jyderup med Gerth Nielsen som kontaktperson med månedlige ture hele året rundt. I Haslev, som egentlig nu hører under DOF Storstrøm, men hvor DOF Vestsjælland hjælper med annoncering af ture og møder, her er Leif Tureby den trofaste kontaktperson med møder om vinteren på Haslev Bibliotek samt ugentlige fuglestemmeture til Skoleengen i april, maj og juni. Sorø Lokalgruppe kører med få ture året rundt, mens Holbæk kører på et meget lavt niveau med hensyn til aktiviteter dvs. ingen. I Ringsted Lokalgruppe har Inger Nielsen gennem årene 2009-2011 fået godt gang i et projekt omkring rejsning af fugletårne langs Fjernvandreruten (ved Torpet Mose). Det tilstræbes i 2012 at indgå et formelt partnerskab med Ringsted Kommune, Foreningen Kværkeby Fuglereservat og DN om opførsel af et tårn. Der var oprindeligt tale om 2 tårne, men pga. af ejerforholdene er det ene tårn opgivet. Kalundborg Lokalgruppe I marts modtog vi pr. mail fra Søren Kildehave Andersen en opfordring til at oprette en lokalgruppe i Kalundborg. Vi syntes at det var et forsøg værd, så i april sendte vi et brev ud til alle 72 DOF-medlemmer med postnummer 4400 Kalundborg med en forespørgsel om de var interesserede i en sådan lokalgruppe, hvis primære formål skulle være at arrangere en månedlig fugletur i lokalområdet for medlemmerne. Der meldte sig i første omgang ca. 35, nogenlunde det samme antal som var med på den første tur på Røsnæs den 9. maj. Siden har lokalgruppen haft en tur en gang om måneden med varieret tilslutning, og medlemstallet er steget til knap 50. Gruppen er for kalundborgensere, men også andre der har lyst til at deltage i fugleture på Kalundborgegnen er velkomne – den eneste betingelse er at man er medlem af DOF. Gruppen har således medlemmer fra København og nu sidst også fra Århus. Medlemskabet består egentlig blot i at man er med på maillisten og dermed får indbydelser til gruppens ture. Vi er enige om, at vi ikke vil lave en formel forening med formand, vedtægter osv. Gruppens forårsprogram er blevet udsendt og kan ses på DOF Vestsjællands hjemmeside samt i Bladsmutten.


22

BLADSMUTTEN 2/2012

Isfugleprojektet Vi venter stadig på, at isfuglen vil yngle i isfuglekassen i Tamosen ved Suserupgård. Kassen, som kan ses fra fugleskjulet, hælder en smule på skrå efter den hårde vinter sidste år, men holder dog ”skansen” indtil videre. I notesbogen i fugleskjulet er der kun skrevet 1 observation af Isfugl ind i bogen den 1. maj, men Isfuglen er jo også fåtallig med kun 13 indtastninger i DOFbasen i hele Vestsjælland i 2011. Især den lange og strenge vinter i 2010/2011 har givet tilbagegang i isfuglebestanden i hele Danmark. Der har ikke været kontakt med isfuglemanden fra Flensburg Horst Boedler i dette år. Der fortsættes med at indsamle midler til projektet bl.a. ved den årlige Generalforsamling, hvor det efterhånden er blevet en fast tradition at lade ”hatten” gå rundt. Annoncering i Bladsmutten fortsætter også som tidligere. Fuglepigeture Fuglepigeturen i slutningen af juni foregik til Fugleværnsfondens Reservat ved Ravnstrup Sø og til Paradehuset ved Gisselfeld med 10 entusiastiske deltagere og med Kirsten Laursen som turleder. Turen foregik i det dejligste solskinsvejr og i 25 graders varme midt i en ellers meget våd sommer. Den næste fuglepigetur i 2012 er allerede under planlægning med Sejerø som mål, hvor den store koloni af tejster ved klinterne i Mastrup skal besøges. Et besøg i det nye Galleri Tejsten på havnen skal afslutte ø-turen for fuglepigerne. Alle ture annonceres i Bladsmutten, i Fugle & Natur samt på lokalforeningens hjemmeside. Seniorture Det er altid en god ide at afholde ture til de små øer i det vestsjællandske, men som noget nyt i 2011, gik seniorturen til det fynske område med Romsø som mål. Øen ligger midt ude i Storebælt mellem Fyn og Sjælland. Romsø kan ses fra Vestsjælland og ikke mindst når man kører til Fyn og passerer Storebæltsbroen eller Sprogø og kigger mod nord. 15 friske og veloplagte seniorer forlod Kerteminde Havn i kraftigt blæsevejr fra vest uden at blive søsyge og med Henrik Baark og Kirsten Laursen som turledere. Romsø kan byde på masser af skønne naturoplevelser med urørt naturskov, smukke strandskrænter, store flokke af dådyr samt et hyggeligt miljø omkring fyret. Her blev frokosten indtaget i læ af bygningerne omkring fyret. Det var helt klart vejr med flot udsigt til de høje skorstene mod nordøst i Kalundborg, som ligger omkring 30 km væk. En meget vellykket dag på en helt almindelig dag midt i ugen. Den næste ø-tur i 2012 er allerede under planlægning til Tejsternes ø- Sejerø- som mål den 31. maj, men en kort tur til Pedersborg Sø ved Sorø står også på programmet


BLADSMUTTEN 2/2012

23

allerede den 11. januar 2012, hvilket ikke kræver en større planlægning på forhånd som til ø-turene gør. Ungdomsarbejdet Vi må være stolte af vores lokalafdeling, der har haft ungdomsaktiviteter siden 1981, som en af de få lokalafdelinger i DOF-regi. Vi har mange ressourcestærke voksne til at lave ture og aktiviteter målrettet de unge. Der har været flere tilbud i 2011, men de unge har svigtet med manglende tilmeldinger, hvorfor vi desværre måtte aflyse vores efterårs-studielejr på Skælskør Vandrehjem. De voksne har et stort ansvar for, at børn kommer mere ud i naturen for at bruge deres sanser, gå på opdagelse, at lære naturen bedre at kende og især fuglene. Vi kan ikke forvente at børn passer på en natur, som de ikke kender. Et nyt tiltag bliver et tættere samarbejde på tværs med de andre grønne organisationer med fælles aktiviteter for at få fat i de unge, der desværre bruger alt for mange timer i dagligdagen med indendørs aktiviteter såsom computere, TV og spil i stedet for at være ude i naturen og se på fugle. Bedsteforældre opfordres til at give deres børnebørn et medlemskab af DOF og deltage i vores ungdomsaktiviteter sammen med deres børnebørn. Netop i DOF Vestsjælland arrangerer vi vores ture og lejre målrettet hele familien frem for at de unge tager af sted alene. Vores tilskud fra Fuglenes Hus til vores ungdomsarbejde i DOF Vestsjælland stopper desværre fra 2012, hvorefter lokalafdelingen må finde penge fra egne midler. Kongskildemarked DOF Vestsjællands ungdomsafdeling har deltaget på det årlige Kongskilde Marked på Kongskilde Friluftsgård syd for Sorø gennem de sidste 15 år. I 2011 blev der bygget 22 fuglekasser med børn i alderen fra 5-13 år. Natasha på 13 år havde 10 års jubilæum i år og vandt også Gæt en fugl konkurrencen med Tranen som årets gættefugl. Det er herligt at møde en masse interesserede mennesker, der passerer vores lille bod foran den gamle vandmølle, mens børnene får banket en fuglekasse sammen. Vi får uddelt en masse gratis materiale om DOF i håbet om flere medlemmer til foreningen. Søren Harding takkes for sit store arbejde med at skære træet ud til fuglekasserne. Også en stor tak skal bringes til Bent Koluda, Lene Smith, Henrik Wejdling, Henrik Baark og Kirsten Laursen for deres deltagelse i markedet i 2011. Vi fortsætter succesen med at bygge fuglekasser med børn i 2012 – dvs. den 3. lørdag i september. Naturdag på Røsnæs Naturdagen på Røsnæs blev afholdt for tredje gang den 11. september, dvs. på Naturens Dag. Den arrangeres i et ret enestående samarbejde mellem lokalafdelingerne af


24

BLADSMUTTEN 2/2012

DOF og Danmarks Jægerforbund sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen. På dagen foregår der en lang række aktiviteter bl.a. guidede ture. DOF havde således 4 velbesøgte ture samt en stand, hvor vi uddelte forskelligt materiale. En stor succes er også fremstillingen af fuglekasser som i år desværre blev forestået af jægerne, da vi ikke kunne skaffe folk nok fra DOFs side. Ud over de fire arrangerende organisationer er også andre grønne foreninger inviteret. Vi skønner, at der i år var ca. 1000 deltagere i dagen. Det er et princip for naturdagen, at alt er gratis. Til at finansiere det havde vi i år fået støtte fra Friluftsrådet, dvs. tipsmidler, og Nordeafonden. MEDLEMSSTATUS Den 31. december 2011 havde lokalafdelingen 897 medlemmer. Familiemedlemmer tæller som et enkelt medlem, så antallet af medlemmer er reelt større. DOFbasen 2011 markerer en stor fremgang i antal af indtastninger i DOF-Vestsjælland, idet der er foretaget i alt 82.189 indtastninger. Dette er en stigning på ikke mindre end 19% i forhold til 2010. Dette er glædeligt, fordi DOFbasen danner grundlag for de argumenter, som vi kan fremføre for fuglesagen. DOFbasen vil i de kommende år danne grundlag for det naturpolitiske arbejde, og vi blive hjørnestenen i det kommende Atlas III projekt, som forhåbentlig vil gå i gang med sin feltornitologiske del allerede i 2014. Over de næste to år er det desuden hensigten, at lokalitetsgrænserne i DOFbasen skal digitaliseres sammen med Google Maps. Desværre er det ikke længere muligt at vedligeholde DOFbase programmet; al indtastning skal fremover ske via hjemmesiden, herunder også resultaterne af punkttællingerne. Med ønsket om et godt 2012. Bestyrelsen i DOF-Vestsjælland


BLADSMUTTEN 2/2012

25


26

BLADSMUTTEN 2/2012

Fuglelivet på Skælskør Fjord - set fra en 4 åres inrigger med styrmand Af Anders Jakobsen Det er tidlig morgen og en 4-er med styrmand sætter ud fra broen ved Skælskør Roklub. Med dybe åretag sætter den kursen gennem fjorden mod Kobæk Strand. Besætningen er 5 seniorer, der har erfaret, at hvis man vil holde sig i fysisk og psykisk form, så er roning bare sagen. Ikke to ture er ens, men uanset vejr og årstid har alle overskriften: Motion, naturoplevelser og socialt samvær.

til syne. De samme, som om vinteren i stort tal ses langs bolværkerne i havnen og kanalen. De ligner til forveksling en lille ælling, hvilket foranlediger adskillige forespørgsler til de lokale ornitologer fra folk, der undres over denne lille fugl.

Straks ved udsejlingen fra havnen iagttages de mange Blishøns, der, når de føler sig truet, samler sig i en tæt flok. Kaskader af vand sprøjter op fra deres fødder, for at få en sulten fjende til at opgive jagten. Denne dag er det den store Svartbag, Europas største måge, der har udset sig et svagt offer i flokken. De store mængder af affald, som vort moderne samfund producerer, har bevirket, at denne store rovmåge nu ses overalt.

Men de mest i øjenfaldende fugle er naturligvis Knopsvanerne, der i stort tal lyser op omkring båden. Ethvert barn i Danmark kender denne store, smukke fugl, som H. C. Andersen har udødeliggjort, og som nu er landets nationalfugl. I begyndelsen af forrige århundrede var den næsten udryddet, og først i 1926, da der kun var 3-4 par tilbage, blev den fredet. I dag yngler her 4000 5000 par i Danmark. På Kidholm findes en lille koloni, hvor disse ellers stærkt aggressive, territorialhævdende fugle yngler tæt og i stor fordrageligheden Dette er noget ganske nyt og skyldes måske genetiske forandringer. Sommeren igennem følges og beundres de hurtigt voksende unger. - Når de at blive store nok til vinteren, hvor kun de fedeste overlever? I juli-august taber svanerne deres svingfjer og er ude af stand til at flyve i 6-7 uger. Et fænomen som de sejlende på fjorden bør tage hensyn til.

Blandt korkpropperne til et bundgarn, kommer et par små Lille Lappedykkere

Da Kidholm er rævefrit område, er den et vigtigt ynglereservat for mange fug-

De 5 har vidt forskellig baggrund og interesser, men alle er åbne for at lytte til andres viden og erfaringer. Således også om fjordens fugleliv, som denne artikel omhandler og som bygger på tre ugentlige roture fra april til oktober.


BLADSMUTTEN 2/2012

learter, som nok er et studium værd. Her yngler de talrige Edderfugle side om side med de store sølvmåger, der ellers betragtes som deres værste fjender. Men når der er ro i området, kan de rugende Edderfuglehunner nå at tildække æggene med rededun, når de for en kort tid forlader reden. - Ved forstyrrelser har mågerne frit spil. Først når ællingerne er på vandet, kan mågerne gøre store indhug i kuldene. Derfor det kendte fænomen med de mange mødre, der i fælles forsvar danner ”børnehaver”. I højsommeren er et kendt syn de Toppede Skalleslugere med deres store ællingeflokke, som piler af sted på vandoverfladen, når roerne kommer dem for nær. Ved Slagternæsset lyttes der om foråret til de mange fuglestemmer, som lyder fra den tætte bevoksning. Gulspurv, Gærdesmutte, Tornsanger, Sangdrossel, Rørsanger, Solsort og Gulbug, der er en mester i at imitere andre lyde, er blandt de mest iørefaldende. På gode

27

dage kan man høre mere end 30 forskellige fuglestemmer i området. Om efteråret er området et yndet sted for observationer af trækfugle. Fra sandbredden letter et par små kanelfarvede fugle og flyver med serier af stive, hurtige vingeslag lavt hen over vandet, mens de udstøder et gentagende skarpt hididi, hididi. Det er Mudderkliren. Snakken falder straks på Dirch Passers monolog om den excentriske ornitolog. At der faktisk eksisterer en elegant lille vadefugl, der bærer dette navn, overrasker flere i båden. På samme tid lyder der fra Lodshusbroen et par klangfulde dybe fløjt. To store gråbrune vadefugle med et langt nedadbøjet næb kommer til syne med kurs mod Borreby Mose. Den Store Regnspove, som man tidligere troede varslede regn, er nem at efterligne på stemmen, hvilket mange jægere har benyttet sig af. Nu er den heldigvis jagtfredet og derfor ikke så sky over for mennesker.

Blishøne tegnet af Brian Zobbe


28 På alle turene gennem fjorden er ”lygtetræet” et af de faste kendemærker. ”Lygterne” er de mange Fiskehejre, der i foråret blev udklægget i kolonien i Borreby Park, og som nu i kollektiv selskabelighed dekorerer et bestemt træ til glæde for de forbisejlende. Ved Kabelmærket skifter roerne plads og nærmer sig hurtigt Lodshusbroen og derefter Sandøens bredder. I lavvandede perioder et meget rigt fugleområde, hvor der ofte forekommer: Alm. Ryle, Hvidklire, Rødben, Regnspove, Klyde, Stor Præstekrave, Strandskade, Lille Kobbersneppe, Gravand m.fl. Ved Estakaderne mødes de af hæse stemmer fra den elegante Havterne, som på mange måder er en ekstrem fugl. Den er ekspert i kystfiskeri og vækker stor opmærksomhed, når den efter et øjebliks svirren over det samme sted i et styrtdyk forsvinder i vandet og igen kommer til syne med en lille fisk, som den hurtigt afleverer til sin mage, der forventningsfuld sidder på en pæl tæt ved..Styrmanden oplyser, at Havternen er den fugleart i verden, der udfører det længste træk fra yngleplads til vinterkvarter. - Fra Skælskør til pakisen 3000 km syd for Australien. Ja, nogle tager endog turen hele vejen rundt om Antarktis, før de igen vender tilbage de nordlige egne. - Så pas på den, dette lille naturfænomen!

BLADSMUTTEN 2/2012

Efter en hurtig vending går turen tilbage mod byen. Ved næste skift vendes blikket mod den sydlige bred, hvor en brunlig rovfugl i lav højde og med højt hævede vinger systematisk afsøger området. Det er Rørhøgen, der er ude at fouragere til ungerne i Borreby Mose. Snakken falder nu på de mange rovfugle, der fra august til november trækker over fjorden på vej mod Stigsnæs. Hvad hedder de? Hvordan ser de ud? Styrmanden, der efter skiftet nu skal ro for, har lidt svært ved at holde takten, mens han fortæller om identifikationen af Tårnfalke, Hvepsevåger, Fiskeørne, Musvåger, Spurvehøge, Glenter, Vandrefalke og Havørne. De store fugleflokke, der slår op fra Borreby Mose og marker, er et imponerende syn at iagttage fra fjorden. I ét stort virvar går Ryler, Viber, Stære og Hjejler på vingerne. De blinker som sølv i solen. Men ikke to fugle støder sammen! Hvad har skræmt dem? Er det den sjældne Vandrefalk, eller er det måske blot en Spurvehøg? Klubhuset er nær, og efter kommandoen: ” Det er vel!” glider ”Max Milde Moses” efter endnu en oplevelsesrig tur på fjorden langsomt ind til broen.

Knopsvaner tegnet af Brian Zobbe


BLADSMUTTEN 2/2012

29

Ekskursioner Sandflugtsplantagen. Rørvig. Søndag den 13. maj. Mødested: Øst-enden af den store P-plads ved Telegrafvej. Tid: kl. 06:00 – ca. 09:00. Turleder: Lasse Braae. Turen afholdes i forbindelse med vores skovprojekt. Vi vil v. h. a. skovkort planlægge en tur i forsøg på at finde nogle af de mere spændende arter. Mulighed for Sortspætte, Misteldrossel og Rødrygget Tornskade. Borreby Mose. Søndag den 13. maj. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 09:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Herefter går vi til den nærliggende mose, hvor der nu er et særdeles rigt fugleliv i rørskoven og på engene. Det kan her ses under særdeles optimale forhold. Vi forventer bl.a. Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Brushane, Klyde, Vibeunger, mange gæslinger, Knarand, Atlingand, måske Temmincksryle, Skægmejse. – Husk kaffe/te. En forårsdag i Allindelille Fredskov. Søndag den 13. maj. Tid: kl. 09:30-12:30. Mødested: Haraldsted Forsamlingshus, Langebjergvej 56, Haraldsted, Ringsted. Per Ekberg er en meget erfaren skovcaretaker fra Gribskov. Han fortæller i ord og billeder om arbejdet med at finde og tælle ynglefugle i skoven. Hør mere om hvordan man opdager en ynglende Svaleklire eller Lille Flagspætte og andre mere fåtallige vanskelige ynglefugle. Foredraget varer ca. 1 time. Efterfølgende tager vi ud i Allindelille Fredskov for at afprøve teorierne i praksis. Forventet varighed: 2 timer. Allindelille Fredskov er hjemsted for en enestående flora. Skoven er beskyttet ved en særlig fredning. DOF-Vestsjælland har fået en speciel tilladelse til at gennemføre turen i skoven. Husk at medbringe varme drikke. Øl og vand kan købes. Kontaktperson Rolf Lehrmann tlf. 57 83 58 89. Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Tirsdag den 15. maj. Mødested: Parkeringspladsen ved Kobæk Strand. Tid: kl. 18.30. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi lytter til fuglesangen i nåleskoven, løvskoven, rørskoven og strandengen. Der kræves ingen forkundskaber. Vil du gerne lære de fugle, du har derhjemme i haven at kende på stemmen, vil du med udbytte kunne deltage i disse ture. Turen gentages den 29. maj.


30

BLADSMUTTEN 2/2012

Skagen DOF Vestsjælland arrangerer i Kristi Himmelfartsdagene den 17. maj – 20. maj fugletur i Skagen og omegn. Du skal selv sørge for transport og ophold. Vi mødes hver morgen på Grenen kl. 6.30, hvor der havobses. Vi holder øje med den Hvidnæbbede Lom, som er det helt store hit, hvis den kommer forbi. Arter som Pirol, Ringdrossel, Islom, Suler mm. ses også fra Grenen. Når det begynder at tynde ud med de udtrækkende fugle på Grene, så finder vi andre steder. Feks. er Ellekrattet et godt sted at kratluske efter Fluesnappere, Topmejse mv. Turen kan også byde på Toplærke i Hirtshals og Natravn, Vagtel, Plettet Rørvagtel og meget mere. Interesserede bedes henvende sig til Lene Smith på mail: lene@lsmith.dk eller på telefon 21 49 57 79. Ungdomsmedlemmer kan søge om tilskud til kørsel ved henvendelse til formand Rolf Lehrmann. Tlf. 57 83 58 89 eller E-mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Ekskursioner i Kalundborg Lokalgruppe Kontaktperson/turleder: Jens Boesen Tlf.: 40 31 12 62 E-mail: jens@boesen.org Tegning: Brian Zobbe

Tissø. Onsdag den 9. maj. Vi mødes på parkeringspladsen ved Kalundborg Vandrerhjem kl. 18.30 og kører til syd-enden af Tissø. Fra parkeringspladsen vil vi se på det rige fugleliv på engen og ikke mindst på de tre øer, hvor både Klyderne og Fjord- og Dværgternerne skulle være ankommet. Der skulle allerede være nogle fugleunger, f.eks. af Grågæs. Magnus Bang Hansen har lovet at være guide her. Hvis der er tid og lyst, kører vi derefter til Klinteskoven og går en tur – bl.a. for at lytte efter Nattergalen. Røsnæs. Torsdag den 7. juni. Vi mødes på parkeringspladsen ved Fyrskoven kl. 19.00 og går en tur i skoven og på stranden for at lytte til fuglesangen. Vi skulle gerne både høre og se Karmindompappen.


BLADSMUTTEN 2/2012

FUGLENES DAG – Søndag den 27. maj

31

Pinsen

GLUMSØ SØ. Mødested: På stien for foden af Anlægsbakken (nedenfor Alderdomshjemmet på Storegade i Glumsø). Tid: Kl. 03.30. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56 Vi går søen rundt, og efterfølgende er der morgenkaffe i samarbejde med Rejseladen. SORØ – FLOMMEN. Mødested: Ved Flommen for enden af Ingemannsvej. Tid: Kl. 03.30. Turen varer ca. 2 ½ time. Turleder: Rolf Lehrmann, tlf. 3045 7035. Kom og hør nattergalen synge ved Flommen og nyd den dejlige morgenstemning. Turen fortsætter gennem skoven og tilbage til udgangspunktet, og undervejs oplever vi naturens opvågnen til en ny dag. Alle er velkomne. Dog er turen ikke egnet for kørestolsbrugere. Evt. hunde skal føres i snor. Husk robust fodtøj, græsset kan være meget vådt. Medbring gerne fornødenheder til rastet ved Runde Mose. Tilmelding ikke nødvendig. Arrangeres i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. BROMØLLE KRO. 3 fuglestemmeture. Mødested: P-pladsen overfor Bromølle Kro. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Tur 1 kl. 04:00 Tur 2 kl. 11:00 Tur 3 kl. 19:00 Alle 3 ture bliver på samme lokalitet for at høre forskellen på antal af arter og intensiteten af fuglesang i løbet af en dag. Hver tur varer 3 timer.

GREVINGE SKOV, ODSHERRED Mødested: P-pladsen i Grevinge Skov ved Ostrup, Birketvej, 4571 Grevinge. Tid: Kl. 6.00. Turen varer ca. 2½ time. Turleder: Peter Løn Sørensen (foelhoej@get2net.dk – tlf. 59 65 99 97). Grevinge Skov er en B-skov, hvilket betyder at der er et så stort naturindhold, at visse aktiviteter ikke tillades. Vi ser og hører en del hulrugende fugle som forskellige mejser, Spætmejse, Stor Flagspætte og evt. Huldue. Grevinge Skov kan også byde på alm. Musvåge og måske Hvepsevåge. Sangen fra de mange små sangfugle vil fylde meget i skovoplevelsen. Deltagerne får god mulighed for at lære et par nye sange. De gode gamle skovfugle, som vi kender som byfugle, Solsort og Skovdue, vil vi opleve som meget sky fugle og i et mindre antal end i et villakvarter. Vi skal studere


32

BLADSMUTTEN 2/2012

deres sang lidt nøjere. Vi ser på skovens forskellige biotoper, skovbryn, gammel skov, skovmoser, ungskov og krat. Løvskov og lidt nåleskov. DOF-Vestsjællands skovprojekt vil blive præsenteret og demonstreret. Spørgsmålet er her: Kan man værdisætte skovens natur? BORREBY MOSE VED SKÆLSKØR. Specielt for nybegyndere og nye medlemmer. Mødested: P-pladsen yderst i mosen. Tid: Kl. 9-12. Turledere: Lene Smith, Bent Koluda, Kirsten Laursen, Henrik Baark og Anders Jakobsen. Tlf. nr. Henrik og Kirsten er 57 82 02 30/ 61 30 20 53. Vi observerer det rige fugleliv under optimale forhold fra den store P-plads i mosen, hvor der er gode chancer for at se Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Brushane, Klyde, Knarand, Atlingand, og måske også Temmincksryle og Skægmejse. Vi stiller teleskoper op, så vi kan få fuglene helt tæt på og går også en tur rundt i mosen. Turen er specielt målrettet nybegyndere og ny medlemmer, men alle er velkomne. Der kræves ingen forkundskaber. Husk kaffe/te. Kværkeby Fuglereservat. Bjergvej 77, Kværkeby, 4100 Ringsted. Mødested: Ved parkeringspladsen. Tid: kl. 14:00 – 16:00. Turleder:Gunnar Goddik TYSTRUP SØ - FUGLESTEMMER. Mødested: Kongskilde Friluftsgårds parkeringsplads, Skælskørvej 34, Lynge-Eskilstrup, 4180 Sorø. Tid: kl. 18.30 – 21.00. Turleder: Lene Smith, DOF-Vestsjælland i samarbejde med Grønt Forum Sorø. Vi lytter til aftenens fuglestemmer i Frederikskilde skov og langs Tystrup sø. Området er varieret - skov, krat, fugtige områder og mindre rørskovsområder ved Tystrup sø. Tidspunktet på foråret er det bedste – alle trækfugle er ankommet og fuglenes ynglesæson er i fuld gang. Turen er for alle, men egner sig ikke for gangbesværede eller kørestolsbrugere. Der kan lånes kikkerter. Afslutning i bålhytten ved Kongskilde Friluftsgård, med et let traktement RAVNSTRUP SØ. Mødested og tid: P-pladsen ved Ålehusvej 12, Ravnstrup v. Herlufmagle. Tid: Kl. 19.00. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Henrik Wejdling, 51 26 90 56. Vi går ud til det sydligste skjul ved Ravnstrup Sø og tilbage igen. Nattergalegaranti. Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Tirsdag den 29. maj. Mødested: Parkeringspladsen ved Kobæk Strand. Tid: kl. 18.30. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi lytter til fuglesangen i nåleskoven, løvskoven, rørskoven og strandengen. Der kræves ingen forkundskaber. Vil du gerne lære


BLADSMUTTEN 2/2012

33

de fugle, du har derhjemme i haven at kende på stemmen, vil du med udbytte kunne deltage i disse ture. Seniortur til Sejerø –Tejsternes Ø. Torsdag den 31. maj. Turledere: Henrik Baark og Kirsten Laursen tlf. nr. 57 82 02 30. Ingen ledige pladser. Borreby Mose. Søndag den 3. juni. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid kl. 9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Derefter vil vi gå til den nærliggende mose og betragte de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor Kobbersneppe, Vibe, Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. Skægmejsen hører også til blandt mosens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de endnu ikke udfløjne unger. Ulkerup Skov. Søndag den 3.juni. Mødested: P-pladsen Ulkerupvej ved Skovriddergården. Tid: kl. 21.00 – ca. 23.00. Leder: Lasse Braae. Turen afholdes i forbindelse med vores skovprojekt. Vi vil lede efter småbiotoper med lidt andet indslag i fuglefaunaen, og måske kan vi få set eller hørt en Ugle, Skovsneppe eller anden nataktiv art. Fuglepigetur til Sejerø – Tejsternes Ø. Onsdag den 27. juni. Turleder: Kirsten Laursen. Mødested: Havnsø Havn kl. 9.25. Der kan parkeres på havnen i Havnsø. Der kan evt. laves fælleskørsel fra Sorø og Jyderup. Sejerø ligger naturskønt midt i Sejerøbugten. Sejlturen fra Havnsø tager kun 1 time. Vi kører i bus ud til klinterne ved Mastrup, hvor Tejsten, den smukke alkefugl med de røde fødder, yngler i kolonier. Vi spiser den medbragte mad i det grønne og tager bussen retur til byen, hvor vi besøger den lokale kirke med de smukke kalkmalerier fra 1200-tallet. Så går vi omkring gadekæret og ned til havnen, hvor vi skal besøge Birgit Kahrè, der driver Galleri Tejsten. Galleriet har fuglemalere som John Olsen, Jens Gregersen, Jon Fjeldså, Jens Bohr og Brian Zobbe som udstillere. Turen kræver god fysisk kondition og robust fodtøj på grund af det ujævne terræn ved klinterne og afstandene i terrænet. Pris for færgebillet og bussen på Sejerø er 275 kr. Tilmelding kan ske hos Kirsten. Tlf. nr. 57 82 02 30. Bindende tilmelding senest den 20. juni. Vi sejler retur til fastlandet og er i Havnsø ca. kl. 19. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 1. juli. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.


34

BLADSMUTTEN 2/2012

Aktiv familieferie til lavpris med Natur & Ungdom Søndag 22. juli- fredag 27. juli Vandhulsundersøgelser, fugleobservationer, mad tilberedt over bål plus et hav af andre tilbud om aktiviteter i naturen samt tid til at slappe af, hygge med børnene og lære andre at kende. Der er mange gode grunde til at melde sig til Natur & Ungdoms sommerlejr på Avnø Naturcenter nær Næstved 22.-27. juli. Det mener den 70-årige Mogens Kjær Poulsen, pensionist og formand for Danmarks Naturfredningsforening i Vejen Kommune, som deltog i sidste års Natur & Ungdoms-sommerlejr ved Vadehavet. ”Jeg kan klart anbefale bedsteforældre at tage af sted med deres børnebørn, for Natur & Ungdom- arrangørerne er helt utrolige til at få fat i forskellige aldersgrupper.” fortæller Mogens Kjær Poulsen. For ham var et af lejrens højdepunkter at stå i pladder til anklerne. ”Det var skide skægt. Vi skulle lave ler til en primitiv røgeovn og stod i et kar og æltede en blanding af hestepærer, vand og sand til ler med vores bare fødder. Især nød pigerne det. Det var rigtig lækkert,” siger Mogens K. Poulsen. Natur & Ungdoms sommerlejr Sted: Avnø Naturcenter nær Næstved. Tid: Søndag 22. juli- fredag 27. juli Indkvartering: I eget telt eller på en af centerets to sovesale Pris alt inklusiv for medlemmer af Natur & Ungdom En person: 1.500 kr. En familie (også bedsteforældre med børnebørn): 4.800 kr. Ikke-medlemmer: En person: 1.800 kr. En familie: 5.200 kr. Et års medlemskab af Natur & Ungdom koster 210 kr. for enkeltpersoner og 375 kr. for familier. Tilmelding og yderligere information: Natur & Ungdoms sekretariat, tlf. 35245600, nogu@nogu.dk eller www.nogu.dk – klik på ”Sommerlejr 2012”. Kontaktperson for DOF-Vestsjælland: Mette Lauritzen e-mail mette@edderkoppe.net

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 5. august. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Borreby Mose. Søndag den 12. august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi går rundt i området og ser på fuglene ved godset og den nærliggende mose og fjorden Vi lytter efter skægmejse og vandrikse, som nu har store unger. Ligeledes er der mulighed for iagttagelse af Rørhøgen, der træner unger. Mange ænder, gæs og vadefugle.


BLADSMUTTEN 2/2012

35

Ture i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, tlf. 56 31 60 95 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby

Fuglestemmeture i Haslev. Hver torsdag i maj og juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19:00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 56 31 60 95. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Der behøves ingen forkundskaber. Alle er velkommen.

Bestyrelsen: Rolf Lehrmann, Formand Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 Rolf.lehrmann@gmail.com

Henrik Baark, Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 henrik.gerner@mail.dk

Jan Kiel, 2. suppleant Gammeltorv 5 4230 Skælskør Tlf. 57 84 99 97 jaki@sceu.dk

Lene Smith, Næstformand Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57 83 37 35 lene@lsmith.dk

Lasse Braae Sophievej 10 4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82 lassebraae@hotmail.com

Jørgen Madsen, 3. suppleant Risvangen 3, Benløse 4100 Ringsted Tlf. 57 61 46 99 jzeebergmadsen@gmail.com

Jette Reeh, Kasserer Enghavevej 17 4593 Eskebjerg Tlf. 40 55 87 65 jette.reeh@gmail.com

Jens Boesen Hjorthøj 15 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 10 30 jens@boesen.org

Ole Hinz, 4. suppleant Søbæksparken 7 4450 Jyderup Tlf. 20 22 20 77 forandringsledelse@olehinz.dk

Henrik Wejdling, Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56 henrik@wejdling.dk

Mette Lauritzen Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70 mette@edderkoppe.net

Poul Erik Bøgelund Weinreich, Revisor Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted Tlf. 5761 52 88

Kirsten Laursen, Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 5782 02 30 mosterlaura@mail.dk

Peter Ellegaard Larsen 1. suppleant Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46 pel@rfst.dk

pebw@dbmail.dk


www.dof-vestsjaelland.dk En forårsdag i Allindelille Fredskov Søndag den 13. maj. Se side 29 Fuglenes Dag Søndag den 27. maj Se side 31 - 32


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.