Bladsmutten 3 2012 by DOFVest

BLADSMUTTEN 40. ÅRGANG

SEPTEMBER 2012

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 3/2012

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

85,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Nyt fra formanden .......................................................................................................................3 Vandmiljøprojekt i Vrangstrup Enge ved Hagbards Høj får engfuglene tilbage ........................4 Ugler i Mosen..............................................................................................................................8 Vestsjællandske subrariteter VII ...............................................................................................12 Seniortur til Sejerø ....................................................................................................................18 Fuglepigeturen til Sejerø ...........................................................................................................21 Digesvalekoloni ved Veddinge Strand ......................................................................................21 Ekskursioner og møder .............................................................................................................21 Ture og møder ...........................................................................................................................22 Den Gråstrubede Lappedykker på Agersø ................................................................................26 Nye bestyrelsesmedlemmer ......................................................................................................28 Fuglejagten og DOF ..................................................................................................................29 Skovspurv..................................................................................................................................30 Bestyrelsen ................................................................................................................................31

Forsiden: Tejster tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X

Oplag 610 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjællanden Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 3/2012

Nyt fra formanden Mens dette skrives, i slutningen af juli, er det højsommer i Danmark, med blandet vejr og med masser af fugle overalt, og kigger man efter, er der masser af muligheder for at få mange gode naturoplevelser og -dramaer. Jeg har selv besøg af en Spurvehøg fra tid til anden. Den skal skaffe mad til ungerne, og det sker bl.a. ved at jage Mejser i haven, hvor der da også ryger en Musvitunge i ny og næ. Men havens mange fuglekasser har produceret en masse mejseunger, som spiser flittigt af mine ophængte foderbeholdere med jordnødder. Igen i år svigtede Stærene, i hele området har jeg kun fundet et ynglende Stærepar mod over 20 par for blot få år siden. Årsag? Men mine kasser får ikke lov at stå tomme. Mejser og Rødstjert har overtaget kasserne. Rødstjerten har virkelig frydet os, idet den har indtaget vores havemøbler, hvorfra de fløj ud på græsplænen for at fange insekter, og så tilbage til havestolen. Ungerne forlod desværre redekassen uden at vi så det, men 14 dage efter kom der pludselig høje lyde fra kassen. Mens jeg stod og undrede mig over det, kom der et sort lyn blæsende forbi mit øre og ind i kassen. Mursejleren havde overtaget kassen umiddelbart efter Rødstjerten, og det er

fantastisk at se forældrene kaste sig ind i redekassen i fuld fart. Hvordan de får stoppet op, inden de rammer bagvæggen har jeg fortsat ingen anelse om. Lige nu har ungerne så forladt redekassen og drøner rundt sammen med forældrene og nabomursejlerne og skriger, mens de jagter insekter og nyder farten i sommeraftenen. Om få dage starter deres rejse sydpå, hvor de end ikke lander for at sove. Næste gang de lander er tilbage i Danmark engang til maj. Vi andre kan allerede nu se de store fugletræk fra nord, mange dejlige fugleoplevelser ligger foran os. Som opfølgning på DOF-Vestsjællands kampagne for at få kigget på fuglene i skovene vil vi endnu engang opfordre til at få indrapporteret alle observationer, både de specielle og de helt almindelige i DOF-basen (www.dofbasen.dk) og i den anledning afholder vi et kursus i anvendelsen af DOFbasen den 21. november i Sorø Kultur- & Fritidscenter, Sorø, hvor man skal medbringe sin notesbog (med fugleobservationerne) og egen bærbare PC. Mere om dette på side 25. Bestyrelsen og ikke mindst caretakerne i DOF-Vestsjælland har derudover arbejdet koncentreret med at udarbejde kommentarer til de handleplaner, som de respektive kommuner i DOF-Vestsjælland har sendt i høring (frem til 13. august) og de plejeplaner for de statsejede dele af Natura-2000-områderne, som Naturstyrelsens sideløbende har sendt i høring. Et kæmpearbejde, som forhåbentlig kan

BLADSMUTTEN 3/2012

hjælpe til at forbedre/konkretisere de fremlagte planer. Bestyrelsen i DOF-Vestsjælland har i øvrigt vedtaget, at vi fastholder udgivelsen af Bladsmutten til vores kerne-, familie- og ungdomsmedlemmer samt til øvrige, som måtte ønske at abonnere på bladet, selvom mange af de andre lokalforeninger i DOF opgiver at udsende bladet eller blot udgiver et enkelt blad om året, fordi udgifterne til produktion og distribution er eksploderet de senere

år samtidig med at tilskuddet til distribution er faldet. Vi håber at I, vores læsere, sætter pris på vores anstrengelser, vi hører gerne fra jer. Derudover vil jeg ønske alle en dejlig eftersommer og efterår med masser af gode oplevelser i naturen. Rolf Lehrmann

Vandmiljøprojekt i Vrangstrup Enge ved Hagbards Høj får engfuglene tilbage Af Henrik Wejdling

Hvid Stork tegnet af Brian Zobbe

Som led i et større vandmiljøprojekt, der skal give mindre udledning af næringsstoffer til Dybsø og Karrebæk fjorde i Sydsjælland, har Naturstyrelsen iværksat nogle vandmiljøprojekter i og langs oplandets – og Sjællands – største å, Susåen. Et af dem er udført hvor Ringsted Å udmunder i Susåen, nærmere betegnet ved Vrangstrup og Hag-

bards Høj, lige omkring Susåens nordligste forløb på dennes nærmest cirkulære bane rundt i det sydsjællandske. Projektet indebærer bl.a., at åen er blevet gjort en kilometer længere ved at føre den tilbage i sit gamle, snoede forløb, og engene langs åen er gjort sjapvåde vinter og forår, idet så meget vand som muligt søges holdt tilbage med henblik på at kvælstoffet skal dunste af og fosforen blive optaget i jorden og græsset. De tidligere enge ved Vrangstrup, der med undtagelse af nogle få parceller neden for Hagbards Høj har henligget i brak i mange år, er hegnet og græsses nu på ny. Alt det har – ud over at gavne vandmiljøet – også haft en særdeles positiv effekt på fuglelivet. Nærmest symbolsk indfandt to Hvide Storke sig således i

BLADSMUTTEN 3/2012

projektområdet, da Miljøminister Ida Auken officielt indviede projektet den 2. maj i år, men også kære gamle engfugle som Gul Vipstjert, Bynkefugle, Engpiber, Rødben, Vibe og DobbeltBekkasin yngler nu igen i området. Og forårstrækket af Dobbeltbekkasin blev helt forrygende, tilmed krydret med begge de sjældne slægtninge, og en formelig masseforekomst af Tinksmed! Nye adgangsforhold Området overskues vældig godt fra Hagbards Høj, som ligger på nordsiden af Susåen, men derudover er der også som led i projektet etableret en P-plads ved Vrangstrup Enge (hvor vejen mod nord fra Vrangstrup krydser ådalen), og der er lavet et stisystem i engene nærmest Vrangstrup, som opkøbtes af staten i forbindelse med projektet. Den ene af stierne fører ud til Susåens nordbred lige hvor Ringsted Å løber ud i Susåen, og via en bro er det muligt at komme over Ringsted Å og følge Susåen nedstrøms til engene ud for Hagbards Høj, hvortil man kan komme op via en sti over engene. Stisystemerne oversvømmes mere eller mindre i vinter- og forårsmånederne, og det er sådan set ganske udmærket, eftersom det giver mere ro til de rastende rovfugle, gæs, ænder og svaner. Gul Vipstjert genindvandret og viberne tiltaget markant Da overtegnede deltog i fugleoptællingerne under det såkaldte SusåVendebækprojekt tilbage i starten af 1970’erne (dengang, hvor Københavns Vandforsyning havde planer om at ind-

Gul Vipstjert tegnet af Brian Zobbe

vinde vand ved Susåen og derved måske tørlægge såvel åen som engene) registreredes Gul Vipstjert på mange af Susådalens enge og i moserne omkring, men siden da er det generelt gået meget tilbage for arten, og den har næppe ynglet i ådalen i en årrække. Men i maj i år optrådte et par under tydelig tegn på yngel på engene syd for Hagbards Høj, og pudsigt nok har de sjappede enge vist sig at være sande magneter også på dens slægtning, den Hvide Vipstjert, når arten under forårstrækket gør holdt på vore breddegrader. Op til 55 Hvide Vipstjerter er set fouragere på engene i starten af april, og ved et solnedgangsbesøg afsløredes det, at de må overnatte kollektivt et eller andet sted nord for Hagbards Høj, idet der gik et regulært overnatningstræk fra engene og nord på. Bynkefugl har i år ynglet med sandsynligvis to par, begge i nærheden af vejdæmningen over ådalen ved Vrang-

strup (men den tidligere yngleforekomst ved Hagbards Høj glippede i år), og Engpiberen har vist sig med flere syngende eksemplarer, ligesom rastende Engpiberflokke nu fylder godt på engene i det sene efterår og tidlige forår. Hen over ynglesæsonen holdt i omegnen af 50 yngledygtige Viber til i engene, og mange flyvefærdige unger sås i sommerens løb, så det er meget sandsynligt, at ynglebestanden har ligget omkring de 25 par – mod måske 3-4 par i de tidligere år. Rødbenet ynglede med 1, måske 2 par, og også denne art har ellers været meget ustabil i området over de seneste år. Bekkasiner i hobetal – og alle tre dæk repræsenteret Mens der mærkværdigvis ikke synes at have ynglet specielt mange Dobbeltbekkasiner i de nu ellers mere våde enge (faktisk kun 1-2 territoriehævdende fugle), så kvitterede arten i starten af april for de da meget våde enge med ret så mange opflyvende fugle, når man vovede sig lidt ud ad stierne. Hvor mange, der har været i alt, er svært at gisne om, da bekkasinerne jo dækker sig meget i vegetationen, men blot en enkelt tur ud over engene den 8. april gav 28 opflyvende fugle. Og som en ekstra bonuspræmie lettedes derudover også en Enkeltbekkasin! Samme art – måske samme fugl – er noteret på DOF-basen igen den 19. april. Hertil kommer sågar en Tredækker, indrapporteret 5. maj.

BLADSMUTTEN 3/2012

Sjapenge også gode for andre ande-, gåse- og vadefugle på træk Projektet med at sno åen tilbage i sit gamle leje og bryde dræn på engene afsluttedes stort set i 2011, så også den forgangne vinter- og forårssæson har budt på megen sjap på engene. Og det har gæs, svaner og ænder kvitteret fint for med pæne rasteforekomster af Canadagås (max. 53), Blisgås (max. 20) Bramgås (max. 22), Grågås (max. 450), Knopsvane (max. 9), Sangsvane (max. 40), Gråand (max. 150) Krikand (max. 200), Pibeand (max. 47) Spidsand (max. 3) og Skeand (max. 3) hen over vinteren og foråret – med flest svømmeænder i marts/april. Viberne har i træktiden også rundet 100 flere gange, og i maj har Tinksmedene ifølge DOF-basen toppet med ikke færre end 39 den 5. maj i år – tiltrukket som de er af pytter og sjap på enge. På tilsvarende vis har Brushøns gæstet lokaliteten både sidste efterår (max. 23) og her i foråret (max. 10). Også Svaleog Mudderklire og selvfølgelig Strandskade har optrådt, men alle i beskedne antal (1-3). Rovfuglemagnet Ådalen har hele tiden – også da den lå brak – været lidt af en rovfuglemagnet, og det synes fortsat at være tilfældet. Bl.a. er lokaliteten ved vintertide som oftest god for såvel Fjeldvåge som Blå Kærhøg, og i den forgangne vinter og forår har en Duehøg huseret flere gange. Musvåge og Tårnfalk er fast inventar, og derudover ses regelmæssigt Spurvehøg og om sommeren Rørhøg, ligesom

BLADSMUTTEN 3/2012

Traner tegnet af Brian Zobbe

en Havørn gæstede ådalen 26. februar, Dværgfalken den 8. oktober sidste år og den Røde Glente er set i ynglesæsonen både i foråret 2011 og foråret 2012. Hagbards Høj er nærmest berømt for sine Skovhornugler, som tilbringer vinternætterne i skovfyrretræerne neden for højen, og som også yngler med enkelte par i området (hvor de vist af og til forveksles med Mosehornugle, som også er indtastet i yngletiden på DOFbasen, men hvor der meget vel kan være tale om forveksling med de i yngletiden dagaktive Skovhornugler – se artiklen side 8 – 10).

Det løse Ud over de mange spændende forekomster på engene, har der siden projektets gennemførelse også vist sig et par interessante arter, som dog næppe er kommet til på grund af projektet. Således er noteret en Isfugl på DOFbasen den 5. maj i år, og den 27. maj fløj tre Traner ivrigt truttende over engene. Græshoppesangeren, der ellers har været fast inventar ved Ringsted Å, har været tavs i år. Det samme gælder Eng-

snarren. Begge har sandsynligvis været mere tiltrukket af den langhårde brak, der fandtes her tidligere. Men det er med dette som med livets mange andre forhold: Man kan ikke få det hele. Projektområdet er i DOF-basesammenhæng opdelt på to lokaliteter, nemlig Hagbards Høj (den vestligste del) og Vrangstrup Enge (den østligste del). Hertil kommer i virkeligheden en lille lokalitet lige nord for projektområdet, nemlig lokaliteten, der i DOFbasen er betegnet ’Rørskov, Vrangstrup Øvej’. Det er i virkeligheden det helt gamle åløb, der forløber her, og lokaliteten udgør derfor også den gamle amtsgrænse mellem Vestsjælland og Storstrøms amter – og nu kommunegrænsen mellem Næstved og Ringsted kommuner. Det er faktisk i denne rørskov, at områdets Rørhøge normalt yngler. Følg med i udviklingen af fuglelivet i projektområdet ved Vrangstrup Enge og Hagbards Høj – og husk at indtaste dine obeservationer på DOF-basen, så vi kan dokumentere, at det nytter noget med mere vand på engene!

BLADSMUTTEN 3/2012

UGLER I MOSEN - er ikke nødvendigvis Mosehornugler! Af Henrik Wejdling I ungetiden jager Skovhornuglen også om dagen. Og den jager gerne i åbne moser og enge - men det gør den ikke til en Mosehornugle!

Mosehornugle tegnet af Brian Zobbe

Den forløbne ynglesæson her i 2012 har budt på en del ynglende Skovhornugler. Skovhornuglen er en lidt troløs fugl, der yngler det ene år i en gammel kragerede, for så at være væk igen næste år og så måske dukke op et helt andet sted det tredje. Visse år yngler der relativt mange af dem også i det vestsjællandske – og at dømme efter antallet af telefonopringninger med spørgsmål om mærkelige, grå ugleunger i haver og tilsendte billeder, så tyder meget på, at 2012 er et af de år, hvor der har været godt gang i Skovhornuglerne.

Det giver anledning til endnu engang at repetere Skovhornuglens karaktertræk, da man på DOF-basen også kan se nogle Mosehornugle-indrapporteringer i yngletiden i år, som meget sandsynligt kan have været Skovhornugler. De jager nemlig også gerne i moser og enge, og i ungetiden også ved højlys dag – noget vi jo ellers normalt forbinder med Mosehornugler. Derfor bringes denne gamle artikel fra Bladsmutten til venlig erindring. Dengang var jeg nemlig netop blevet taget med bukserne nede i en uglesag. Og det var ikke specielt morsomt, eftersom jeg

BLADSMUTTEN 3/2012

dels var på cykel, dels befandt mig lige neden for små hundrede panoramavinduer i villaerne ned mod Ringsted Å på strækningen mellem Ringsted og Høm Mølle! Jeg fik nemlig ved højlys dag øje på hvad jeg troede - var en Mosehornugle. Den fløj i lav flugt over et tuet engdrag langs åen. Med sine lange, smalle vinger og karakteristiske duvende flugt var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var en hornugle. Og med den lokalitet og det tidspunkt på døgnet var der ikke langt til Mosehornugle-konklusionen. Da jeg desuden ikke havde nogen kikkert på mig, cyklede jeg glad og fro videre i den sikre overbevisning, at Mosehornuglen var kommet til Ringsted! Da jeg senere delte min begejstring med åndsfæller, blev jeg mødt med en sund skepsis og en formaning om at "passe på uglerne". Skovhornuglen jager nemlig også om dagen i ungetiden. Og dens foretrukne jagtområde er faktisk åbent land - og da gerne mose og eng. Lidt klogere og udstyret med kikkert vendte jeg tilbage til å-stedet (!), og måtte snart konkludere, at der var tale om en Skovhornugle, der fortsat jagte-

de i området. I den følgende uge blev jeg opmærksom på reden, der var anlagt i en gruppe på 5-6 skaldede grantræer lige op til den offentlige sti langs åen. Og i de kommende uger fulgte jeg på vej til og - mest - fra arbejde to ungers opvækst og udflyvning. I lang tid holdt ungerne til i træerne lige omkring redestedet, hvor de sad og kaldte med deres karakteristiske, klagende ungelyd, der lettest lader sig beskrive ved min tidligere genbos oplevelse af stemmen: Hun tilbragte således en hel forsommeraften med at søge i et levende hegn efter hvad hun troede måtte være en kattekilling, der var kommet til skade i en grønthøster! Samme år fandtes også ynglende Skovhornugle ved Englerup Mølle, hvor Ringsted Å-dal var den foretrukne jagtmark, samt ved Hagbards Høj, hvor Suså-dalen var det store tilløbsstykke. Så ser du en hornugle jagte ved højlys dag i et eng/moseområde - så check den lige en ekstra gang, førend du dømmer Mosehornugle! De vigtigste feltkendetegn for flyvende Skov- og Mosehornugler fremgår af fakta-rammen. Se næste side.

Mosehornugle tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 3/2012

Helhedsindtryk Mosehornuglen er generelt meget lysere og virker mere broget end den varmtbrune Skovhornugle. Faktisk er Mosehornuglen så lys og smalvinget, at man ved første øjekast kan forveksle den med en ung Sølvmåge. En lighed, der understreges af de meget smalle vinger med mørke spidser, der tilmed rummer lyse, mågelignende pletter. Flugtbilledet Mosehornuglen har ekstremt lange og smalle vinger og virker mere kærhøgeagtigt. Kroppen duver voldsomt op og ned i aktiv flugt - som om den var hængt op i en elastik! Skovhornuglens flugt er mere rolig, men dog duvende. I svæveflugten holder Mosehornuglen armen hævet og hånden vandret (stort "V"), mens Skovhornuglen svæver med vandrette vinger ("brædt-flugt")

Mosehornugle

Skovhornugle

Farvetegninger Både Skov- og Mosehornugle har hvide vingeundersider, men hos Skovhornugle kontrasterer de mod den ellers mørke bug. Mosehornuglen har lys bug, der til gengæld kontrasterer mod mørk hals og hoved. Begge arter har på vingeundersiden et tydeligt sort komma ved håndroden. Et gammelt huskeråd om, at Mosehornugle har komma på såvel over- som underside, mens Skovhornugle kun har på undersiden af vingen holder ikke helt stik! Begge arter har nemlig en stor, mørk plet på håndroden på vingeoversiden, og den er generelt meget tydelig hos Mosehornugle dels på grund af den lysere overvinge, dels - og især - på grund af et stort, korngult felt på det inderste af håndsvingfjerene, som sætter den sorte plet i relief. Men Skovhornuglen har også et stort orange-brunt felt sammesteds, som hos visse individer kan være endda særdeles lyst!

Et tydeligt kendetegn under endog meget dårlige lysforhold er den kridhvide vingebagkant hos Mosehornuglen, der samtidig har tydeligt tværstribet hale. Skovhornuglen mangler den hvide bagkant og har godt nok tværstribet hale, men på så mørkebrun bund, at det næppe bemærkes.

Mosehornugle

Skovhornugle

Vingeoversider Øjenfarven Et af de sikreste kendetegn er selvfølgelig øjenfarven (gul hos Mose- og rød hos Skovhornugle), men man skal godt nok tæt på for at se det! Opførsel Begge arter jager i åbent land på kærhøgemanér. Skovhornuglen sætter sig oftest i træer eller på hegnspæle, sjældent direkte på jorden. Mosehornuglen sidder gerne på jorden, men også på hegnspæle. Dog så godt som aldrig i træer. Tegninger i faktarammer er udført af Bo Tureby

BLADSMUTTEN 3/2012

Vestsjællandske subrariteter VII Af Lasse Braae Efter et kvartals pause er det her i sommerheden tid til at kreere næste afsnit. Inspireret af truslen om det forventede markante omslag i vejret med vindstød af stormstyrke, ligger valget lige for - et par ægte havfugle. Udgivelsen af bladet passer jo også fint tidsmæssigt. Fra småfuglefronten er der valgt en rigtig specialitet, der dels er noget svær feltmæssig, dels nok er overset – eller ikke er så meget i fokus – fordi det ’kun’ er en race.

Sodfarvet Skråpe Salomonsen (1963) angiver blot 5 fund – ingen fra Vestsjælland, men det er tæt på i et par tilfælde: Første danske fund er fra det sydlige Kattegat ca. 10 sømil vest for Kullen (pr. nov 1920) og det næste er fra Enø, Karrebæksminde Bugt (3. feb 1932). Arten var på SU-listen indtil 1971. I alt blev der godkendt ca.10 fund.

Sodfarvet Skråpe tegnet af Brian Zobbe

Allerede i næste oversigt (Dybbro 1978) var status ændret til sjælden – meget sjælden, visse år dog fåtallig især ved Jyllands Vestkyst, men desuden meget sjælden, visse år sjældent i Kattegat samt sporadisk i de indre farvande. Desværre ingen konkrete oplysninger om vestsjællandske forekomster. I den seneste oversigt (Olsen 1992) er den yderligere opgraderet til sjælden – fåtallig trækgæst i de ydre farvande og Kattegat. Meget sjælden i de indre farvande. Største sjællandske dag 25/9 1988 36 Gilleleje. I DOFbasen er der 397 registreringer fra Vestsjælland. Af disse er det blot 13, der ikke er fra Rørvigområdet. Næsten samtlige observationer fra Rørvigområdet helt tilbage til først i 90’erne ligger i DOFbasen, medens der godt kan mangle enkelte fra det øvrige Vestsjælland. Så basen må siges at være rimelig godt dækkende for denne art.

BLADSMUTTEN 3/2012

Første vestsjællandske observation er 25/8 1972 1 V Korshage. Observationer fra Rørvigområdet er rimelig grundigt bearbejdet i Rørvig rapporterne fra 2008 og 2009, der kan læses på nettet, så her nøjes med at fokusere på observationerne fra det øvrige Vestsjælland: Klint:

17/10-1993 2 T, 27/10-2006 1 V, 12/10-2007 4 V + 1 Ø, 24/92009 2 V, 22/10-2010 2 V, 8/10-2011 3 V og 12/10-2011 1 V

Røsnæsspidsen:

14/1-2007 1 SV, 15/9-2007 2 S og 4/10-2009 1 V

I alt 16 fugle fra Klint og 4 fra Røsnæs. Lægges dette til Rørvigtallene udgør den vestsjællandske total 628 fugle ved indgangen til 2012 sæsonen. Der er mulighed for sammenligning mellem Korshage og Klint (afstand 12 Km) på følgende dage: 12/10-2007: begge lokaliteter havde 1 Ø (10:55 hhv. 10:28) og 4 V (08:46, 09:02, 10:26, 11:07 hhv. 10:06, 11:38 12:41 2). Flere af fuglene ser ud til at være de samme. Den østgående brugte knapt en halv time (medvind), medens et par vestgående ligger på lidt/noget over 1 time. Dagens sidste fugl ved Korshage er muligvis identisk med den ene af de 2 ved Klint, så dagens samlede total lyder på 6 eller 7 fugle. 24/09-2009: 09:00-13:00 2 (uden tidsangivelse) Klint og ligeledes 2 af dagens 11 fugle ved Korshage indenfor dette tidsrum. 22/10-2010: Klint: 14:20 – 15:00 1 og 16:31 – 17:31 1 (16:47). Observeret ved Korshage indtil 15:00 i alt 7 fugle, heraf 1 (14:27) indenfor de intervaller, hvor der var dækning ved Klint. 8/10-2011: De 3 fugle ved Klint kom i samlet flok i regnvejret inden dagens observationer startede ved Korshage. 12/10-2011: Klint 13:24 – 16:04 1 (15:05) i samme tidsrum sås også 1 fugl på Korshage (14:05) dvs. lige 1 time imellem. Dette giver følgende gennemsnit hastigheder (km/t) for de mulige gengangere: 27 (østgående), 11, 10, 8, 6 og 12. Ikke imponerende, men man skal huske på, at typisk skråpeflugt foregår i udpræget zik-zak endvidere er afstanden længere, hvis fuglene slavisk følger kysten. Et andet usikkerhedsmoment er, hvornår tiderne på fuglene er

BLADSMUTTEN 3/2012

noteret. Dette kan godt betyde et +/- på op til et par kilometer for afstanden. Observatørerne sidder jo og kikker i nordøstlig/østlig retning, så fuglene er ikke nødvendigvis nået helt frem til observationsposten, når klokkeslettet noteres. Dette forhold er nok mest udpræget på Korshage. Dette kunne være interessant at kikke på trækhastigheder for andre havfugle, hvor gengangere med sikkerhed kan konstateres ved mere lige kyststrækninger for at se, om dette også giver disse noget overraskende lave trækhastigheder. Når man sidder og kikker på havfuglene er Sodfarvet Skråpe jo typisk en af de arter, der pisker forbi observationsposten. Alt andet lige så kan denne viden bruges til at se, hvor lang tid man har til at lave en panik redning, hvis der meldes et superhit ud fra Korshage. Jeg har selv gjort forsøget med en Kuhls Skråpe – den kom dog aldrig – eller rettere jeg fandt den aldrig, så det må hedde bedre held næste gang. De ti største trækdage: 17/10-1993 54 14/10-1984 16

5/10-1997 34 4/10-2009 14

11/10-2003 19 9/10-1992 13

15/9-2007 17 8/10-1998 13

6/10-1983 16 3/9-2007 13

Ovenstående sammenligning mellem Korshage og Klint reducerer nok den vestsjællandske total med en 7 stykker, så vi pt. har 621 fugle Der bør kunne ses flere Sodfarvede Skråper udenfor Rørvigområdet. Især SjællandsOdde virker som et oplagt sted. Observationerne fra Røsnæs viser, at de også kommer helt ind i Store Bælt, men her skal der nok lidt mere held til for at finde arten. Den ideelle vejrsituation er en ikke alt for hurtig lavtrykspassage hen over det sydlige Norge. Stormvejret starter med vinden i SV og blæser masser af fugle ind i Skagerrak og Kattegat. Da vinden står vinkelret på den svenske vestkyst, bliver der set store tal her. Fuglene pisker mod syd ned langs kysten og ender ved Sjællands nordkyst. Når vinden drejer til NV presses fuglene ind mod denne og fortsætter nu mod de vestsjællandske lokaliteter. Også dagen lige efter et stormvejr kan være rigtig fin. Fuglene følger stadig kysten – for igen at komme ud på åbent hav – men er nu ikke så pressede, og passerer oftest længere ude. Observationsposten skal derfor helst være en pynt, der rager godt ud i havet på en sådan dag. Gniben på Sjælland Odde er antagelig et optimalt sted.

BLADSMUTTEN 3/2012

Almindelig Skråpe Salomonsen (1963) angiver ca 10 fund – og dermed mere almindelig end ovenstående art – heraf en mauretanicus. De fleste – som forventet fra den jyske vestkyst, men også et fund fra Hundested. Dybbro (1978) kategoriserer Alm. Skråpe tegnet af Brian Zobbe arten som sjælden, visse år meget sjælden trækgæst, næsten udelukkende ved Jyllands Vestkyst, meget sjælden og næppe regelmæssig i Kattegat (enkelte iagttagelser ved Nordsjællands kyst). I modsætning til foregående art er denne ikke tiltaget. I den seneste oversigt (Olsen 1992) benævnes arten stadig som sjælden og meget sjælden – sjælden i Kattegat. Arten var på SU-listen indtil 1971. I alt blev der godkendt ca.30 fund, omfattende 60 individer, bl.a. en flok på 24 fugle! Kun tre af fundene er fra de indre farvande. Fra Vestsjælland er der godkendt følgende: 25/10-1973 3 V i flok 30/6-1979 1 NV 21/8-1980 1 NV 13/6-1981 1 V 30/7-1983 2 NV 7/9-1983 1 V 20/10-1983 1 NV alle fra Korshage. I DOFbasen er der 41 registreringer, igen med Rørvigområdet som meget dominerende. Kun 2 fund fra andre lokaliteter: 23/9-2004 17:45 2 V Klint

1/11-2006 2 V Røsnæsspidsen

Ved Korhage er der i alt set 48 fugle fordelt på 38 observationsdage. Den vestsjællandske total er dermed 50 fugle. I modsætning til den Sodfarvede Skråpe forekommer den Almindelige Skråpe allerede fra sommermånederne. Fordeling pr. 1/3 måned af de 48 Rørvig fugle ses af tabellen nedenfor. M

j 2

J 2

u 4

n 5

J 1

u 3

l 3

A 6

u 1

g 5

S 3

e 4

p 2

O 1

k 3

t 3

BLADSMUTTEN 3/2012

Den tidligste fugl er fra 22/5-1991 og den seneste er ovenstående fra Røsnæsspidsen. Ved enkelte lejligheder er der set mere end 1 fugl på en dag ved Korshage (også ved begge de to observationer fra andre lokaliteter – se ovenfor): 25/10-1973 3 V i flok 5/8-1998 3 V i flok 23/8-2003 3 NV, heraf 2 sammen

30/7-1983 2 NV 21/6-2003 3 trk 4/6-2006 2 trk

Optræder antagelig mere hyppigt i flok end den Sodfarvde Skråpe, hvor det nok er mere ’tilfældigt’, når der kommer flere sammen. De bedste år i Vestsjælland har været: 2003 7

1998 5

1983 4

2006 4

1973 3

Opskriften på find din egen Almindelige Skråpe er stort set den samme som for den Sodfarvede, dog kan det af tabellen ses, at sommermånederne er meget mere lukrative end efterårsmånederne (færre blæsevejr dage – og dermed antagelig betydelig ’flere’ fugle pr. observationstime).

Sibirisk Gransanger Dukkede op i Danmark første gang 1975. Dybbro (1978) angiver 3 fund alle ringmærkede fugle på Christiansø. Olsen (1992) angiver 34 fund (samtlige ringmærkede) t.o.m 1990 og betegner den som meget sjælden trækgæst og anfører at formen med sikkerhed kun bestemmes i hånden. I DOFbasen er der 117 registreringer fra Danmark fra perioden 16/10-1991 til 3/122011. Et forholdsvis stort tal, men der antagelig en god del gengangere i materialet. Den geografiske spredning ses af figuren. Flest fund fra den jyske vestkyst – lig mange andre sib- phyllere, men Sjælland er også pænt repræsenteret blandt andet med flere indlandsfund.

BLADSMUTTEN 3/2012

Som det ses er der mange feltobservationer, så det kan lade sig gøre – men nemt er det ikke. Den Sibiriske Gransanger afviger fra de almindelige Gransangere både mht. farve og stemme. Stemmen kan med lidt øvelse bruges som et nogenlunde sikkert kendetegn, mens der mht. farven er en mere glidende overgang. En Gransanger der er ovre i det gråbrune bør tjekkes grundigt, især når vi kommer ind i sidste halvdel af efteråret. De vestsjællandske fund ifølge DOFbasen: 22/9 1996 1 Røsnæs 24/10 2009 1 Klarskov 19/10 – 21/10 2010 1 Korshage Dokumentationsgraden for de tre fund er meget forskellig. Jeg skal ikke gøre mig til dommer, men hvis den en dag får ændret status til art, vil dokumentationskravene – især for de tidligste fund – antagelig blive skærpet. Især den sidste fugl fra Korshage er godt dokumenteret, kan ses på hjemmesiden. Det er nok noget af det tætteste man kan komme på en sikker feltbestemt Sibirisk Gransanger. Det er nok ’lettest’ at finde en Sibirisk Gransanger ved en af de lokaliteter, hvor der er et rimeligt fald af småfugle. Den første forudsætning for at lykkes med projektet er at blive fortrolig med stemmen. Der findes fine lydoptagelser på nettet. Perioden 15/10 – 30/11 er antagelig et godt tidspunkt. I denne periode bør alle phylloscopus’er tjekkes grundigt – der er jo også mulighed for andre godter – jo mindre grønt der er i en Gransanger, desto mere potentiel er den. Det er bare med at have øjne og ører åbne. Held og lykke med jagten.

Litteratur Dybbro, Tommy 1976: De danske ynglefugles udbredelse. Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt. Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle. SU rapporter 1969 – 1972.

Tegning: Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 3/2012

Seniortur til Sejerø Af Kai Boye

Deltagere på turen til Sejerø. Kai Boye ses i forgrunden. (Foto: Henrik Baark)

Seniorerne har bevaret deres nysgerrighed, deres glæde ved ø - turene, deres glæde ved fælles oplevelser med kikkerten om halsen, rygsækken på nakken, rugbrødsmadder og termokaffe, så er man kampklar. - glæden og gå-på mod kendetegnede disse tyve fuglekiggere, som kom først til mølle, ved den arrangerede tur til Sejerø. Bussen derovre havde plads til 20 passagerer. Vi mødtes på havnen i Havnsø, måske med en skjult spænding, for ville meteorologernes løfte holde om en god gang blæsevejr? - Løftet holdt, men ingen grund til ængstelse, her var en ny færge med indbygget stabilisator, så det var som at sejle i magsvejr, solen skinnede lystigt, vi fik Nekselø om bagbord, mens vi nød udsigten, dertil en nybagt kanelsnegl og kaffe, alt så vederkvægende.

Datoen var den 31. maj, og pudsigt nok var Johannes Larsen og Achton Friis på øen nøjagtigt 89 år tidligere, og på denne dato tegnede Achton Friis husmand Anders Madsen Andersen, som et led i de to kunstneres arbejde med det store trebinds værk ”De Danskes Øer”. - Salig Anders er for længst gået heden, men hans og andre brave sejerøfolk har sammen sørget for, at øen i dag har omkring 400 indvånere. Selv om gennemsnitsalderen angiveligt er høj, er der stadig kvinder i den fødedygtige alder. Sejlerfolket, sommerhusfolket og andre turister løfter befolkningstallet op i sommerhalvåret. Det som Kirsten Laursen og Henrik Baark havde lokket med i Bladsmuttens annonce var disse herlige Tejster, der som et af få steder yngler på Sejerø. Fuglen er fløjls sort med hvide vinge-

BLADSMUTTEN 3/2012

Tejst tegnet af Brian Zobbe

felter, røde ben, rødt næb der er rødt inden i. - Jo den er en rejse værd. Bussen kørte os ud til den klint, hvor den yngler i ler klinten. Hullerne laver den selv, måske har den overtaget et gammelt digesvale bo, som den så har udvidet. Vi så omkring 25 Tejster, men antallet er større, for en del hunner har ligget på rede; den får to æg. Vi så dem flyve, vi så dem ligge vuggende på vandet, vi så dem ligge afslappet på store sten neden for klinten. I yngleperioden er der spærret af på selve strandbredden, det giver dem tryghed. Trygheden var også til de Stormmåger, der lå på rede mellem stenene. Yderligere er det et plus, at øen er uden ræve, så der kommer unger på vingerne. Adskillige Ederfugle familier holdt til der, og der var pænt mange unger. Der var Hættemåger, Sildemåger og den store Svartbag. Der var Skallesluger og Gravænder. Splitterner og Havterner var rene luftakrobater. På traveturen mod klinten går man langs med et krat og hegn, her sad sangerne og konkurrerede om vores gunst. Droslen lod sig høre, Havesangeren pludrede løs, der var flere Tornsangere. Gulbug og Kærsangere sad tæt ved hinanden, så selv de mest trænede øren gav sig ekstra tid før dommen faldt. Og

det gør det jo blot spændende. - Henrik fik noteret 39 arter på øen, det var flot, vi var jo ikke overalt, øen er 11 km. lang og op til 2 km. bred. Madpakken nød vi i læ på den solbeskinnede skrænt med udsigt til Sjællands Odde med Gniben og med færgehavnen i kikkertsigte. Ternerne underholdt os, strandkålen der havde mast sig op gennem rullestenene, frydede øjet. Kulturen fik sit Naturligvis måtte vi se den gamle hvidkalkede kirke fra tolvhundredetallet, den er højt beliggende, og må have været et sømærke i fjerne tider, før nutidens mange elektroniske hjælpemidler. Kirken har smukke gamle kalkmalerier, altertavlen er fra omkring år 1600, kirkeskibet er fra Christian den Fjerdes tid, en kopi af hans skib ”Trefoldigheden”. Døbefonten er fra 1200 tallet, fremstillet på Gotland. Der er masser af historie i denne smukke gamle kirke. Havnemiljø Naturligvis måtte vi besøge Birgit Kahrè i hendes galleri ”Tejsten” ved havnefronten. Her har hun udstillinger af de store kendte fuglemalere, som John Olsen, Jens Gregersen, Jon Fjeldså, Jens Bohr samt Brian Zobbe. Så fås de ikke bedre blandt nulevende fuglemalere. Birgit er vestjyde, hun har bevaret sit jyske sprog, dertil vestjydens stædighed. Hun taler meget, gerne og længe, hun brænder for at kunsten skal have gode betingelser på sin ø. Og så har hun evnen til at knytte nære bånd til

BLADSMUTTEN 3/2012

dynamoen på Johannes Larsen Museum i Kerteminde, Erland Porsmose, der udlåner god kunst til Birgit. Hun har evnen til at kunne knytte tætte bånd til de nævnte kunstnere, hvilket ikke blot glæder hende, nej det er til glæde og gunst til alle os, der besøger øen. Myndighederne og mæcener er skyld i en smuk og alligevel diskret bygning, der kan rumme et lokale, hvor gæster kan sidde og nyde deres mad. Den anden halvdel rummer plads til blandt andet lånt kunst fra Kerteminde. Ildsjælen, Birgit, kan lide sang og musik. Inden hjemrejsen sad vi bænket

uden for galleriet, og vi sang ”Den danske sang er en ung blond pige”. Birgit fulgte op med sin harmonika med spil og sange af Sigfred Petersen, samt svenske viser. Vel var det ej den svenske skærgård eller Nyhavn med fadbamser, nej det var blot 20 tilrejsende husmænd, der nød nuet som en del af havnemiljøet. Mætte af frisk luft, masser af spændende oplevelser, entrede vi igen færgen. Vi fik Nekselø om styrbord og kunne sige tak til Kirsten og Henrik for en dejlig tur.

Kaffepause foran Galleri Tejsten (Foto: Henrik Baark)

BLADSMUTTEN 3/2012

Fuglepigeturen til Sejerø Tekst og foto: Kirsten Laursen

18 fuglepiger besøgte Sejerø den 27. juni i det fineste sommervejr. Klinterne ved Mastrup, hvor Tejsterne yngler, blev besøgt, og her optaltes 20 smukke Tejster. Efter frokosten, som blev indtaget på stranden med udsigt til Sjællands Odde, gik turen videre til Sejerø Kirke. Her blev de meget spændende kalkmalerier betragtet. Fra kirken gik turen videre til Galleri Tejsten på havnen. Her kunne turens deltagere se tegninger og akvareller af bl.a. Jon Fjeldså, Jens Bohr og Brian Zobbe. Der var fællessang, og Birgit Kahrè underholdte med harmonikaspil. Birgit Kahré med sin harmonika

Digesvalekoloni ved Veddinge Strand For første gang i 25 år yngler en stor flok Digesvaler i skrænten, som kan beses på stranden mellem Klydelunden og Hulvejen nordligst op til radioens arealer. Så den er ikke helt uddød i Danmark. Niels Breinholt, Slagelse

Digesvale tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 3/2012

Ture og møder Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 2. september. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Smag på Naturen på Naturens Dag ved Tude Å. Søndag den 9. september kl. 15.30 – 18.00 Mødested: Dybendalvej 8, 4190 Munke Bjergby. Arrangementet: Er for alle, dog ikke egnet for kørestolsbrugere og gangbesværede. Vi går en tur langs Tude Å ved det nyrestaurerede vandløb, projektet er udført i 2012. Der er genskabt nogle slyngninger af åen, udlagt 8 gydebanker samt stenmateriale. Formålet er at sikre bedre vilkår for smådyr og fisk, samtidigt opfyldelsen af vandløbets miljømål. Sorø kommune har stået for udførelsen i samarbejde med lodsejerne, efterfølgende har vi kun hørt positive tilbagemeldinger. Miljøteknikker Kim Hansen, Sorø Kommune viser hvorledes en bestandsanalyse udføres ved elektrobefiskning. Turen afsluttes med grillede smagsprøver. Arrangør: Grønt Forum, Sorø Kommune. Guide: Sportsfisker og projektdeltager Leif Møller. Smag på Naturen på Naturens Dag. Søndag den 9. september Kl. 10.00 – 13.00 Mødested: Kongskilde Friluftsgårds parkeringsplads, Skælskørvej 34, Sorø Turleder: Doreen Møller Holmquist Stenalderkost i det fri ved Kongskilde Friluftsgård På Naturens Dag, hvor temaet er ”smag på naturen” arrangerer Grønt Forum, der er et rådgivende organ for Teknik- og Økonomiudvalget i Sorø Kommune, en tur på ca. 2,5 km rundt omkring i Danmarks ældste naturpark ved Kongskilde Friluftsgård. Undervejs samler vilde planter og andet ind fra naturen til vores frokost, som laves over bål. En jæger vil fortælle om jagt i stenalderen og jagt i 2012. Stenalderkost er den kost, vi genetisk er designet til at spise og har spist størstedelen af i menneskets historie. Frokosten vil bestå af kød i form af rådyrkølle, grønt, frugt og bær.”

BLADSMUTTEN 3/2012

Naturens Dag på Røsnæs. Søndag den 9. september. Mødested: Naturskolen på Røsnæs. Tid: kl. 10:00 – 15:00. Her er en lang række aktiviteter, bl.a. ringmærkning af fugle og 4 guidede fugleture kl. 11:00, 12:00, 13:00 og 14:00. KONGSKILDEMARKED BYG DIN EGEN FUGLEKASSE – EN UNGDOMSAKTIVITET Lørdag den 15. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø. Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Mette Lauritzen, Henrik Wejdling, Søren Harding og Rolf Lehrmann. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan du bygge din egen fuglekasse, som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr. kasse. Du vil også kunne deltage i konkurrencen ”Gæt en Fugl”. Henrik Wejdling arrangerer fugletur til Tystrup Sø for at spejde efter Fiskeørn. Borreby Mose. Søndag den 16. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10.00 Turleder: Anders Jakobsen tlf. 58 19 66 41. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Seniortur til Omø. Trækfugletur. Mandag den 1. oktober. Turledere: Johannes Bang, Henrik Baark og Kirsten Laursen. Vi mødes i Stigsnæs Færgehavn kl. 09.45. Sejlturen til Omø varer ca. 1 time. På Omø vil Johannes Bang føre os rundt på øen og fortælle om sine oplevelser og erfaringer med ringmærkningen gennem mange år på øen. Vi spiser den medbragte madpakke midt på øen i Cafe Loen, hvor der vil blive serveret kaffe og kage. Vi kigger på det hyggelige miljø omkring gadekæret, inden vi går videre ud til Fyret og langs kysten. Vi sejler retur fra Omø kl. 16.00 og er i Stigsnæs Havn ved 17 tiden. Pris for turen er 250 kr. Tilmelding til Henrik og Kirsten Tlf. 57 82 02 30 / 61 30 20 53. E-mail: mosterlaura@mail.dk Borreby Mose. Søndag den. 7. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00 .Turleder: Anders Jakobsen tlf. 58 19 66 41. Vi ser på fuglene ved godset og i mosen. Der er stadig mange vadefugle, ænder og gæs at iagttage under meget gunstige forhold. Der fortsættes måske til Stigsnæs for obs. af rovfugletræk. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 7. oktober. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

BLADSMUTTEN 3/2012

Trækfugledag ved Storebælt. Søndag den 14. oktober. Tid: mellem kl. 11:00 og 14:00. Mødested: Fugletårnet ved Flasken ved Reersø. Mødested: Brofæstet ved Storebæltsbroen ved Halsskov Rev. Parkering kan ske ved Revhuset. Mødested: Stigsnæs Færgehavn på molen. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Kontaktperson: Henrik Wejdling, tlf.: Tlf. 51 26 90 56 Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. november. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Borreby Mose. Søndag den 4. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen (58 19 66 41). Vi går rundt i mosen og ved Skælskør Fjord, hvor mange gæs, ande- og vadefugle raster. Gode muligheder for Blå Kærhøg og Fjeldvåge.

Møde i Sorø. Onsdag den 7. november Kan land- og skovbrug gå hånd i hanke med naturbeskyttelsen? v/Cand.techn.soc. Henrik Wejdling Det korte svar er ’Ja’. Det lange kommer på denne aften fra en foredragsholder, der gennem et langt liv har været dybt engageret i naturbeskyttelse og værn om landskabernes artsmangfoldighed. Det eftervises, hvordan landskabet er et lige dele natur- og kulturspor og at alt, hvad vi udøver af aktiviteter i landskabet, til syvende og sidst påvirker dette i den ene eller den anden retning. Også når vi ingenting gør, påvirker det landskabet. Enge og overdrev gror f.eks. til, hvis vi ikke græsser dem, og omvendt forsvinder de sjældne planter fra dem, hvis vi gøder for at skaffe mere græs. Bevarelse af natur og artsmangfoldighed har i de sidste 100 år været praktiseret gennem fredninger og generelle beskyttelser, der har skullet stå værn om de svindende naturpletter i landskabet. Men vil vi vore medskabninger det godt, er udvejen intelligent planlægning og udøvelse af et land- og skovbrug, der sideløbende med fødevarer og træ også leverer artsmangfoldighed. Foredraget garneres med eksempler fra indog udland på, at det faktisk kan lade sig gøre – til benefise for såvel jordejere som naturen. Arrangementet foregår den 7. november fra kl. 19.00 – 21.30 i lokale 117 (stueetagen) i Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø. Der vil være mulighed for en kop kaffe mv. Arrangør: Grønt Forum Sorø kommune i samarbejde med DOF Vestsjælland.

BLADSMUTTEN 3/2012

DOFbase kursus i Sorø Onsdag den 21. november. Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, lokale 111, (Stueetagen), Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Tid: 19:00 – 22:00 Bliv fortrolig med DOFbasen både til indtastning af dine egne observationer og udtræk af informationer fra basen. Medbring din egen PC og notesbog og lær med ’hands on’ metoden. Instruktører: Jan Kiel og Lasse Braae. Jan Kiel gennemgår indtastningsmodulet og giver gode tips vedrørende genvejstaster og andre fifs. Lasse Braae viser eksempler på udtræk fra basen. Hvad har du selv set? Hvad er set på Røsnæs (eller anden lokalitet). Hvor finder jeg en Dværgryle? Hvor mange arter er der set i Sorø kommune i 2012? Mulighederne er mange. Kom og vi vil forsøge at hjælpe dig med at få opfyldt dine ønsker. Kurset er gratis for medlemmer af DOF. Tilmelding til Rolf Lehrmann, e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Ekskursioner i Kalundborg Lokalgruppe Kontaktperson/turleder: Jens Boesen Tlf.: 40 31 12 62 E-mail: jens@boesen.org

Tegning Brian Zobbe

Naturens Dag på Røsnæs. Søndag den 9. september. Mødested: Naturskolen på Røsnæs. Tid: kl. 10:00 – 15:00. Her er en lang række aktiviteter, bl.a. ringmærkning af fugle og 4 guidede fugleture kl. 11:00, 12:00, 13:00 og 14:00. Flasken og Vejlen ved Reersø. Lørdag den 27. oktober. Vi samles ved Kalundborg Vandrerhjem kl. 10:00, hvor vi fordeler os i bilerne for at køre ned til Flasken. Her vil vi forhåbentlig opleve trækkende rovfugle. Når vi er trætte af det, kører vi ned til havnen hvorfra vi går ud på Sylterne for at se på vadefugle, måger og ænder i Vejlen. Turen slutter ca. kl. 14:00 Tissø. Lørdag den 17. november. Vi samles ved Kalundborg Vandrerhjem kl. 10:00, hvor vi fordeler os i bilerne for at køre til sydenden af Tissø. Efter et ophold der, kører vi til Fugledegård, hvor vi går en tur i det nye „Spor i landskabet”. Begge steder vil der forhåbentlig være masser af svaner og gæs.

BLADSMUTTEN 3/2012

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug.

Tegning Leif Tureby

Fuglefotos fra indog udland. Torsdag den 25. oktober. Steen E. Jensen viser billeder og fortæller. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Fugle på min vej. Torsdag den 8. november. Bo Tureby viser billeder og fortæller. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30.

Den Gråstrubede Lappedykker på Agersø Af Jane Dam, Agersø

Gråstrubet Lappedykker tegnet af Brian Zobbe

Den Gråstrubede Lappedykker er en tilbagevendende trofast ynglefugl på øen. Man ser den først, når den er tilbage på ynglepladserne fra medio marts til ultimo april. Så søger den vore lavvandede søer og små vandhuller. Jeg har igennem en halv snes år fulgt den, i det

første lille vandhul ved Lillemadevej og i det næste større vandhul i Rørmaden og i søen i Enghaven. Den 19. april i år så jeg parret ved Lillemade i gang med at samle materiale til reden, som anbringes flydende mellem siv, som så kan vokse op og senere bedre skjule reden.

BLADSMUTTEN 3/2012

Sædvanligvis holder de sig skjult i vandkanten eller inde blandt sivene og lader sig ikke sådan lige se, men i år anbragte de reden i nærmest åbent vand tæt på udsigt fra vejen. Der er så siden groet mere siv op omkring reden. Ellers bliver man først opmærksom på den Gråstrubede Lappedykker via dens stemme, som kan lyde som langtrukne grisehyl eller hæse hurtige kek-kekkek. Denne dag var der også et par i Rørmaden. Den Gråstrubede Lappedykker er territoriehævdende, men større søer kan huse mere end et par, og i Enghaven har jeg den 28. maj 2010 oplevet 8 Lappedykkere, heraf 3 på rede, og den 15. juli fremviste et par så 1 ælling. Der ruges i ca. 3 uger af begge forældre. Jeg fulgte parret i Lillemade, og den 1. juni lå hun/han (kønnene er ens) støt på reden, men den 4. juni skimtede jeg 1 ælling hos den redeliggende Lappedykker og måske 1 hos den anden Lappedykker i vandet tæt på reden. Og den 6. juni var der med sikkerhed 2 ællinger i vandet med forældrene, gan-

ske små på størrelse med en tændstikæske. Ungerne føres ofte den første tid rundt på ryggen af forældrene. Forhåbentlig vil der forblive vand i vandhullet, indtil ællingerne selv kan klare sig. Den Gråstrubede Lappedykker er en udpræget vandfugl og en dårlig flyver. Man ser den sjældent flyve. Den har lysegrå kinder og strube i kontrast til sort isse og i sommerdragt varmt kastanjebrun hals, der glinser rustrød, når solens stråler rammer dens våde fjer. Næbbet er gult ved roden og med sort spids. Oversiden er gråbrun og undersiden grålig hvid. Vinterdragten er en bleg udgave af sommerdragten. Vinteren tilbringes på havet langs vore kyster og i Vest- og Nordeuropa, hvortil den trækker fra august til oktober. Her lever den af småkrebs og småfisk m.m. Om sommeren er føden vandinsekter, snegle m.m.

Tegning Brian Zobbbe

BLADSMUTTEN 3/2012

Nye bestyrelsesmedlemmer Jan Kiel Jeg kommer oprindeligt fra Nordsjælland, hvor jeg begyndte at kigge på fugle i Gilleleje (Gilbjerg) i ca. 1976, 10 år gammel, og har brugt rigtig meget tid på trækfugletællinger og ringmærkning af småfugle. I starten af 90’erne var jeg i en periode formand for ”Foreningen Gilbjergs Venner”, som bl.a. arbejdede for at få oprettet en fuglestation på Gilbjerghoved. Da dette var lykkedes, opløste vi foreningen. Jeg har siden ca. 1980 været flittig indrapportør til Fups (Fugle på Sjælland) og senere i DOF-basen. Under Atlas II havde jeg 5 kvadrater i Nordsjælland, og da jeg flyttede til Vestsjælland i 1993, nåede jeg også at have to kvadrater ved Slagelse. Jeg har kigget en del på fugle i udlandet, dels på deciderede fugleture (det meste af Europa samt Nordafrika, Kenya og USA) dels hvor mit arbejde har ført mig til (bl.a. Uganda, Vietnam og Kina). Jeg er ikke hardcore twitcher, men kører da gerne efter en sjælden fugl, hvis og når det kan passe sammen med ar-

Ole Hinz og Jørgen Madsen bringes i et kommende nummer

bejde, familie osv. Min DK-liste tæller 342 arter. Siden 2005 har jeg deltaget på de årlige Felttræf i efterårsferien sammen med et par gamle venner fra Gilleleje. Jeg er gift med Kerstin og bor i Skælskør. Jeg har to piger (1996 og 1999) fra et tidligere ægteskab, som er hos os ca. 1/3 af tiden, Kerstin har en (1998) som bor hos os hele tiden. Mine foretrukne fuglesteder er i øjeblikket Borreby Mose, Sevedø og andre lokaliteter omkring Skælskør samt Tissø, Reersø og til dels Røsnæs. Jeg har en uddannelse som Skovtekniker bag mig og har i en del år boet ved Lindebjerg mellem Sorø og Slagelse og kender en stor del af dette skovområde temmelig godt. Jeg glæder mig derfor til at engagere mig i det projekt, der blev skudt i gang i januar. Derudover har jeg umiddelbart meget lyst til at gå med i arbejdet omkring DOF-basen, men er naturligvis åben for andre udfordringer også.

BLADSMUTTEN 3/2012

Fuglejagten og DOF Af Lene Smith, Statist og bestyrelsesmedlem Fuglejagten blev optaget på skønne Røsnæs i sensommeren 2011. Når disse linjer skrives har filmen haft premiere i landets biografer og har fået gode anmeldelser. Blandt andet for at instruktøren har været modig og lade handlingen foregå i et så ”virkelighedsfjernt og utraditionelt miljø” som vores. Nogle af os lokale doffere har været statister i filmen og har bidraget til at dette virkelighedsfjerne miljø blev mere autentisk og troværdigt. Filmens handling og replikker havde vi ingen indflydelse på fx at Lille Stormsvale skulle være almindelig og Stor Stormsvale sjælden. Filmen er en sjov og flyvsk historie. Har du ikke set den endnu, så kan det stadig nås. Og, det var super sjovt at være med – også når den samme scene skulle tages igen og igen. For vi blev en del af livet

Røsnæs Fyr

Foto: Henrik Brinkløv

omkring filmen og fik et fantastisk indblik i, hvordan en spillefilm bliver til og hvor mange mennesker der skal til for at producere en film. Det er dygtige folk der filmer, sminker, laver lyd, sørger for forplejning, instruerer, caster osv. Denne film har været en god mulighed for DOF til at fortælle om DOF og gøre et fremstød for at få flere med i DOF og især de unge. Der har derfor været lavet en stor indsats fra Fuglenes Hus og lokalafdelinger for at smede mens jernet var varmt med; flyers, små tegnefilm, facebookgruppe, lokale fugleture, interview i aviser og Aftenshowet og meget mere. Resultatet skulle gerne blive FLERE UNGE I DOF samt en større viden om fugle og mulighederne for at se på fugle.

Lokale statister

Nicolas Bro mfl. Fra optagelserne

BLADSMUTTEN 3/2012

Skovspurv Fra DOF’hjemmeside

Beskrivelse Skovspurven minder overfladisk om Gråspurvehannen og forveksles ofte med denne, men Skovspurven kan let kendes på den sorte plet på den hvide kind samt på den chokoladebrune kalot. De to køn kan ikke skelnes fra hinanden. Skovspurven er lidt mindre end Gråspurven. Dens flugtkald er et hurtigt, klangfuldt tæk, tæk, tæk. Dens kvidren minder meget om Gråspurvens. Levested Skovspurven er udbredt i størstedelen af Europa og Asien bortset fra de nordligste egne, herunder det nordlige Skandinavien, samt Indien. I Danmark er Skovspurven også vidt udbredt. Her minder artens udbredelse meget om Gråspurvens, hvilket vil sige, at den er mest talrig i det østlige Danmark. Især på den jyske hedeslette er der ikke mange Skovspurve. I modsætning til Gråspurven forekommer Skovspurven dog sjældent midt inde i de store byer, bortset fra parker og anlæg. Ligesom Gråspurven har Skovspurven det såkaldte fællesspil, hvor en hun ombejles af en række hanner. Magen forsøger at forsvare hunnen, således at

Skovspurve benytter ofte redekasser (Foto: Henrik Baark)

han ikke kommer til at opfostre andre hanners afkom. Skovspurven er mere mobil end Gråspurven, men den er stadig en udpræget standfugl. I vinterhalvåret samles Skovspurvene i flokke, gerne sammen med Gråspurvene. De klumper sig mere sammen end Gråspurvene, når de søger hvile, formentlig for at nedsætte varmetabet. Skovspurven lever af frø, insekter samt edderkopper. Ungerne fodres hovedsageligt med insekter, mens Skovspurven om vinteren fortrinsvis lever af frø. Den optræder gerne på foderbrættet.

BLADSMUTTEN 3/2012

Bestandsudvikling Efter ca. en fordobling af bestanden i perioden 1976-1990 er bestanden gået jævnt tilbage i den efterfølgende periode, dog med fluktuationer. Skovspurven synes særligt at være i tilbagegang

i byområderne. Den mere effektive landbrugsproduktion spiller givetvis også en rolle i udviklingen. I de andre nordiske lande har skovspurvebestandens udvikling til gengæld været positiv gennem 80'erne og 90'erne.

Bestyrelsen: Rolf Lehrmann Formand Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 Rolf.lehrmann@gmail.com

Lene Smith Næstformand Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57 83 37 35 lene@lsmith.dk

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 Raunstrup 4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56 henrik@wejdling.dk

Jette Reeh Kasserer Enghavevej 17 4593 Eskebjerg Tlf. 40 55 87 65 jette.reeh@gmail.com

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 henrik.gerner@mail.dk

Kirsten Laursen Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 5782 02 30 mosterlaura@mail.dk

Mette Lauritzen Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70 mette@edderkoppe.net

Lasse Braae Sophievej 10 4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82 lassebraae@hotmail.com

Jens Boesen Hjorthøj 15 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 10 30 jens@boesen.org

Peter Ellegaard Larsen 1. suppleant Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46 pel@rfst.dk

Jan Kiel 2. suppleant Gammeltorv 5 4230 Skælskør Tlf. 57 84 99 97 jaki@sceu.dk

Jørgen Madsen 3. suppleant Risvangen 3, Benløse 4100 Ringsted Tlf. 57 61 46 99 jzeebergmadsen@gmail.com

Ole Hinz 4. suppleant Søbæksparken 7 4450 Jyderup Tlf. 20 22 20 77 forandringsledelse@olehinz.dk

Poul Erik Bøgelund Weinreich, Revisor Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted Tlf. 5761 52 88 pebw@dbmail.dk

BLADSMUTTEN 3/2012

Naturens Dag Søndag den 9. september Se side 22 - 23 Møde i Sorø Kan land- og skovbrug gå hånd i hanke med naturbeskyttelse?

Onsdag den 7. november Se side 24

DOFbase kursus i Sorø Onsdag den 21. November Se side 25