Bladsmutten 4 2012 by DOFVest

BLADSMUTTEN 4/2012

BLADSMUTTEN 40. ÅRGANG

NR. 4

DECEMBER 2012

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 4/2012

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

85,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Nyt fra formanden .......................................................................................................................3 Portræt af 90 årig feltornitolog Erik Hansen ...............................................................................4 Naturplejen på Korevlen og dennes betydning for fuglelivet .....................................................7 Fuglene på Ida-ruten ...................................................................................................................8 Vestsjællandske subrariteter VIII..............................................................................................11 Hjælp til selvhjælp ....................................................................................................................17 Punkttællere på belønningstur ...................................................................................................18 Heller ikke rovfugle kan li’ regn ...............................................................................................20 Kalundborg Lokalgruppes Skånetur den 25. august .................................................................24 Naturdag på Røsnæs den 9. september .....................................................................................26 En Oktoberdag på Omø.............................................................................................................28 Nye i bestyrelsen .......................................................................................................................30 Ture og Møder ..........................................................................................................................32

Forsiden: Vandstær tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

Oplag 610 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2012

Nyt fra formanden Det blad du sidder med i hånden er efterhånden ved at være et af de sidste lokalblade fra DOF’s lokalafdelinger. Bladdøden har ramt bredt, både på grund af manglende redaktionelt stof og fordi trykke- og distributionsomkostningerne stiger, mens indtægterne falder langsomt men støt. Men DOF Vestsjælland har derimod fortsat masser af stof til bladet samt vilje og engagement til at fortsætte, så lokalbestyrelsen har besluttet at fortsætte med udgivelsen af bladet i hvert fald indtil videre. Vi synes også at vi har et godt og rimelig billigt samarbejde med trykkeriet, som nu også står for adresseringen, og vi får fortsat distibutionstilskud fra Kulturministeriet. Og nok vigtigst af alt, vores medlemmer er trofaste overfor foreningen, og vi har derudover en trofast læserskare, som abonnerer på bladet. Alt i alt skal vi altså ikke klage, og vi håber, at I fortsat vil hjælpe med at gøre Bladsmutten endnu bedre gennem ros og ris og også gerne med forslag og artikler til bladet. Foreningen (ved formanden) udgiver dog også et elektronisk nyhedsbrev, ca. 1 gang hver anden måned til den emailadresse, som du som medlem har opgi-

vet til foreningen. Men mange har ikke opgivet en mail-adresse, mens andre mail-adresser er forkerte eller udskiftet med en ny, som vi ikke kender. Så hvis du ikke har modtaget det seneste nyhedsbrev (udsendt 11. oktober 2012) i din indbakke og du er medlem i DOF Vestsjælland, så kig evt. i SPAMindbakken eller send dit navn, adresse og mail-adresse og gerne medlemsnummer, som du finder bagpå dette blad, til undertegnede eller direkte til adressen dof@dof.dk. Vinteren står for døren, men der er jo masser af oplevelser man kan få i naturen. Jeg håber virkelig, at hver og en vil tage ud i naturen og nyde det, og samtidig kigge på de fugle, som der jo er masser af derude. Og brug så samtidig tiden til at kigge jer omkring efter potentielle steder, hvor fuglene vil yngle til næste år. Det er tid til at få sat nye fuglekasser op, og i skovene er det muligt at finde sidste års rovfuglereder, som ofte vil blive benyttet igen til næste år. Læg især mærke til om rederne er pyntet. Hvis der er mange grene med visne bøgeblade på, så er der formentlig tale om den sjældne Hvepsevåge, som har brugt reden, og er den pyntet med papir, klude o.lign., så er der stor sandsynlighed for, at det er den Røde Glente, som har boet der. Og husk at Natuglen er meget aktiv nu; den skal have dannet par og sikret sit revir, for allerede i slutningen af januar lægges det nye kuld.

Morale, lær et område at kende; det vil være guld værd, bl.a. når Atlas III projektet meget snart løber af stablen. Det bliver den største kortlægning nogensinde af Danmarks fugle, muliggjort af en stor donation fra Aage V. Jensens Naturfond og kun mulig med hjælp fra

BLADSMUTTEN 4/2012

de frivillige i DOF. Der vil komme meget mere om dette fremover. Jeg ønsker alle en god vinter med masser af gode oplevelser i naturen. Rolf Lehrmann, 23. oktober

Portræt af 90 årig Feltornitolog Erik Hansen Af Erik Vikkelsø Rasmussen, Nykøbing Sjælland Den 30. oktober rundede en af Danmarks mest aktive feltornitologer gennem tiderne Erik Hansen de 90 år - med et 77 år langt DOF-medlemsskab i bagagen. Han kan se tilbage på et væld af fugleoplevelser, som har bragt ham vidt omkring.

Støvet stod som skyer bag bilerne, der på den ujævne grusvej nærmede sig målet – den sidste europæiske urskov i Europa; Bialowiéza i det østlige Polen. Vi havde længe planlagt denne tur, primært for at studere Skrigeørne på ynglepladsen. Derudover havde vi naturligvis også et ønske om at finde et par specialiteter i Biebzranskie marshes. Det var i juni 1975, snart 40 år siden, og for dem, som ikke kan huske året, var det altså året med den varmeste sommer i Danmark i mands minde. Med på turen var Egon Pedersen, Henning Vikkelsø Rasmussen, Birthe Rasmussen, Klaus Malling Olsen, undertegnede og - ikke mindst - Erik Hansen. Det var oprindeligt meningen, at (nu begge afdøde) Bjørn Christophersen og Steen Christensen også skulle have været med, men de meldte fra.

BLADSMUTTEN 4/2012

Erik Hansen var ubetinget den mest erfarne ornitolog, der var med på turen, og vi andre kunne dagligt glæde os over al den viden, Erik kunne formidle, hver gang vi så en spændende fugl. Allerede i 1975 havde jeg kendt Erik i en årrække, og vi var blevet fine venner. Det er ikke til at forstå, som tiden går, men nu fylder Erik Hansen altså 90 år i dag. Derfor synes jeg, at det er relevant med et lille tilbageblik. Erik Hansen blev i en alder af 13 år medlem af DOF i 1935, og han har været medlem af foreningen kontinuerligt siden da. De første mange år var Eriks base ubetinget fuglelokaliteterne på Amager og omegn, hvor blandt andre Kongelunden, Amager Fælled, Sydvestpynten, Det Inddæmmede Areal, Tanghjørnet og Saltholm meget ofte blev besøgt, og observationerne fyldte godt i notesbogen. Det var dengang, Høgesangeren nærmest var karakterfugl i krattene omkring Kongelunden. De fleste ture foregik dengang på cykel. Der var også en stor forkærlighed for det gamle danske land, i særdeleshed for de skånske landskaber, hvor der ikke mindst ved Börringesjön og på Falsterbonässet blev brugt i tusindvis af timer. Erik har således flere gange berettet om de første ture til Börringe, hvor man dengang tog færgen over til Malmö, derefter toget til Börringe Station – ja, og så gik man minsandten hele turen rundt om Börringesjön på en søndag. Hvor mange af nutidens skrappe feltornitologer har prøvet det? Men sådan

var det i feltornitologiens spæde vår i 1940-50’erne. Erik var vel i 1950’erne, 60’erne og 70’erne en af landets absolut mest aktive feltornitologer, og han blev hurtigt en af landets mest respekterede og anerkendte i felten. Dette resulterede også i, at Erik blev medlem af Sjældenhedsudvalget (SU) i en periode og fungerede som udvalgets sekretær fra og med 1972. De første offentliggørelser af interessante iagttagelser kom drypvist i 1940’erne, eksempelvis med observation af Stor Tornskade i yngletiden nær Henne Strand (DOFT 1942, side 228) og året efter Kortnæbbet Gås ved Selsø (DOFT 1943, side 237). Sidstnævnte fugl sås i øvrigt sammen med en anden kendt ornitolog, Carl Adolph Blume. Dansk fugleforskning opstod i de år, og meddelelse nummer tre kom fra Eriks hånd. Sammen med Børge Palm beskrev han ænder og vadefugle ved Højer i vinteren 1945-1946 (DOFT 1951, side 101). Den første større afhandling skrev Erik sammen med Niels Hesselbjerg Christensen: Forårstrækket over Skagen. Hermed var den første rigtige beskrivelse af lokaliteten som træksted (DOFT 1954, side 156) en realitet. Nogle årtier senere er lokaliteten jo blevet rimeligt berømt, også udenfor landets grænser. I årene herefter fulgte flere afhandlinger, blandt andet om de overvintrende Kejserørne ved Häckeberga i Skåne. At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen engang, og man må sige, at Erik har lyttet til dette gode råd. Adskillige

fuglerejser er det blevet til gennem årene, heriblandt til Costa Rica, Florida, Kenya, Tanzania, Israel, Trinidad & Tobago, Sri Lanka, Borneo, Gambia, Indien, Nepal, Thailand, og vi kan blive ved – inklusive næsten alle lande i Europa, som har givet Erik uforglemmelige oplevelser, masser af erfaring, og det fylder helt sikkert godt i bagagen. Arbejdsmæssigt har Erik beskæftiget sig med tal i sine unge dage og været ansat som skattekontrollør hos Skat. Tallene havde jo ikke så meget med fugle at gøre, så derfor blev Erik senere ansat på Zoologisk Museum i Ringmærkningsafdelingen, hvor han var i en lang årrække. Her var det sjovere at arbejde med tallene, for nu var det jo fugle, det handlede om. Dette arbejde bestred han helt frem til, at han som 70-årig gik på pension. I dag bor Erik i Holbæk sammen med Kirsten Floor. De traf selvfølgelig hin-

BLADSMUTTEN 4/2012

anden på en DOF-tur. Ja, hvor ellers, kunne man tilføje. Det var vist på Sri Lanka i 1976. Nu til dags går turene mest til Holbæk Havn og Fjord på gåben eller cykel, eller til sommerhuset på Sjællands Odde. Det bliver også til afstikkere til Hovvig og Korshage ved Rørvig, når muligheden byder sig. Mangen sen aftentime har vi siddet sammen i sommerhuset på Odden over et glas rødvin og mindet vores tur til Polen for mange årtier siden. Turen var jo for os alle et super grundkursus i bestemmelse af Skrigeørne, og dét har vi alle sammen nydt godt af i de mange efterfølgende år. Tillykke til dig, Erik, på denne store dag. Et medlemskab af DOF på indtil videre 77 år er der ikke mange i foreningen, der kan prale af. Det vidner om et langt liv i selskab med fugle i felten.

BLADSMUTTEN 4/2012

Naturplejen på Korevlen og dennes betydning for fuglelivet Af Lasse Braae Hvis du har besøgt Korevlen i de sidste par år er du allerede klar over, at der er startet et naturplejeprojekt med kreatur afgræsning. I første omgang blev der kun langt vægt på at følge de botaniske ændringer, men i år har Odsherred Kommune rettet henvendelse til DOF Vestsjælland og spurgt, om vi ville overvåge fuglelivet på lokaliteten. Det har vi sagt ja til, og vi har talt rastende fugle siden midten af juli måned. Du kan følge med i optællingsresultaterne på vores hjemmeside. Da vi foretager rimelig mange tællinger, kan vi godt bruge nogle flere deltagere, især i ynglesæsonen. Hvis du kommer på Korevlen eller bor i nærheden, vil vi være meget glade for din hjælp. Vi kan tilbyde spændende fugleoplevelser. Artslisten fra dette efterår er

faktisk imponerende flot med arter som Rørdrum, Damklire, Kærløber og Isfugl samt ynglende Rødrygget Tornskade og Skægmejse blot for at nævne nogle. En rastoptælling tager små 3 timer, mens en ynglefugletælling forventes at tage lidt længere tid. Optællingsmetodikken er beskrevet på nettet. Vi kan også tilbyde en beskeden transportgodtgørelse. Vi har produceret en oversigt over fugleforekomsterne fra tidligere år baseret på udtræk fra DOFbasen, men vi ved, at der stadig ligger mange spændende tal og gemmer sig i notesbøgerne. Hvis du vil bidrage med at øge vores viden om stedet, så tast venligst dine ældre observationer ind i DOFbasen og giv besked herom, så vi kan opdatere vores tabeller.

Hvis du er interesseret i at deltage ret henvendelse til: Lasse Braae Mail: lassebraae@hotmal.com eller tlf. 28 90 10 82

Rødrygget Tornskade tegnet af Jon Fjeldså

BLADSMUTTEN 4/2012

Fuglene på Ida-ruten – DOF-Vestsjælland undersøgte fuglelivet i Sorø Sønderskov forud for Miljøministerens besøg den 13.08.12 Af Henrik Wejdling Vestsjælland havde fint besøg den 13. august i år. Denne dato gæstede miljøminister Ida Auken nemlig Sønderskov ved Sorø for dér at mødes med Skovrådet og diskutere skovpolitiske spørgsmål. Rådet, hvor DOF er repræsenteret ved forfatteren, mødes så vidt muligt årligt med ministeren. Møderne tilstræbes gennemført som skovvandringer, hvor rådets medlemmer får lejlighed til - på i forvejen udvalgte lokaliteter - at redegøre for aktuelle emner af relevans for skovenes drift og natur m.v. Formålet med turene er således at besigtige så mange forskellige skovbilleder som muligt med henblik på at få dækket så mange natur- og skovpolitiske vinkler som muligt. Skovrådets møde med ministeren henlagdes i 2012 som sagt til Sønderskov ved Sorø, og i den forbindelse besluttede DOF-Vestsjælland sig for at registrere og beskrive fuglelivet på den rute, ministeren og Skovrådet skulle følge, eftersom fuglekoret som bekendt er forstummet i august, og det derfor kan være vanskeligt at forestille sig, hvilke og hvor mange forskellige fuglearter, der knytter sig til skovens forskellige partier. Metode Fuglene på ruten registreredes i alt 8 gange. Første gang 5. juni blot som led

i en rekognisceringstur, hvor rutens forskellige besøgsmål blev undersøgt og beskrevet, og de vigtigste fugleforekomster registreret. Herudover gennemførtes til og med 1. juli 4 tællinger efter punkttællingsmetoden (med stop på hvert af besøgsstederne og registrering af samtlige fugle i præcis fem minutter) og 3 tællinger efter en tillempet kortlægningsmetode (hvor alle registrerede fugle plottedes på kort). Registreringerne foretoges ud over af forfatteren også af Henrik Baark, Kirsten Laursen og Lene Smith, alle bestyrelsesmedlemmer bosiddende i Sorø. Beskrivelse af ruten/besøgssteder Fuglene registreredes i og ved 7 stop/besøgssteder, som kort beskrives nedenfor: 1. Nytilplantet lysning efter totalafrydning af yngre askebeplantning, der var ramt af askens toptørre. I stedet er plantet eg, men de er endnu ganske små, og lysningen er derfor helt lysåben. 2. Egentlig produktionsskov (bøg) 3. Overvejende ældre bøg med lidt ellesump ud mod Tuel Sø. Anlagte græsarealer til friluftsformål og flere, spredte hytter og bygninger. 4. Meget varieret og åbent løvskovsområde, delvis på våd bund (aske- og ellesump). Åbent græsareal i tilknytning til skovbørnehave.

BLADSMUTTEN 4/2012

5. Gammel bøgeskov med stor variation i form af også andre løvtræer samt noget dødt ved (stående og liggende). 6. Meget tæt og mørk løvskov med naturskovspræg. Flere døde træer (stående og liggende). 7. Lysåben eng (Flommen). Bemærk dog at Flommen er så smal (mellem to skovbryn), at den ikke tiltrækker engfugle som Vibe og Rødben m.v. Resultater I alt er på de 8 ture registreret 47 forskellige fuglearter. 35 af de registrerede arter havde tilknytning til skov eller i hvert fald skovbryn og lysninger, mens resten var tilfældigt forekommende arter (bl.a. fordi ruten passerede Tuel Sø). Blandt de mest interessante skovarter bør fremhæves Hvepsevåge (sås både 05.06.12 og 01.07.12). Den er omfattet

9 af bilag I i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv som en art, medlemslandene i særlig grad skal tage vare på. Forekomsten midt i yngletiden antyder, at arten yngler i området. Den er for så vidt angår fødesøgning knyttet til lysninger og lysåbne engdrag/overdrev i tilknytning til skove, hvor den udgraver bo af jordboende bier og hvepse, hvis larver den fortærer og anvender som foder for ungerne. Særundersøgelse af hulrugernes forekomst Set ud fra en skovnatur-synsvinkel knytter interessen for de skovtilknyttede arter sig derudover især til de hulrugende arter. De indikerer nemlig, hvorvidt der findes døde/døende træer i et skovområde. Der registreredes i alt 11 hulrugende arter. De er opført i Tabel 2.

Flommen ved punkt 7. (Foto: Henrik Baark)

BLADSMUTTEN 4/2012

Tabel 2: Hulrugende fuglearter, registreret på Ida-ruten i juni 2012 Huldue Sumpmejse Træløber Stor Flagspætte Musvit Allike Rødstjert Blåmejse Stær Grå Fluesnapper Spætmejse Samtlige registreringer af disse hulrugere er plottet ind i tilknytning til de respektive besøgspunkter på nedenstående kort. Hulrugerne ses at have en tydelig præference for punkt 5 og 6 på den sydvestlige del af Ida-ruten – der hvor skoven bærer mest præg af naturskov med mange, gamle træer. Denne miniundersøgelse af fuglene på Ida-ruten i Sønderskov synes dermed at bekræfte, at naturskovsparceller tiltrækker hulru-

gere og dermed de egentlige skovarter, mens arter med mere bredspektrede nicher lige såvel trives i mere produktionspræget skov samt ikke mindst i lysninger og skovbryn. Undersøgelsen underbygger behovet for en egentlig naturskovsstrategi, dersom regeringen ønsker at understøtte udbredelsen af naturskov og dermed de hulrugende fuglearter. Og her fik Ida Auken så syn for sagen.

Forekomster af hulrugere på Ida-ruten, juni 2012 (alle registreringer er vist med en rød prik ved hvert besøgspunkt)

BLADSMUTTEN 4/2012

Vestsjællandske subrariteter VIII Af Lassse Braae Det er vel efterhånden et velkendt fænomen, at vores trækfugle ankommer tidligere og tidligere og trækker senere og senere væk. For arter, der overvintrer tæt på, kan det blive så udtalt, at de slet ikke når at trække væk. Hvis vi vender bøtten og i stedet kikker den anden vej – nordpå – så gør samme fænomen sig gældende, dog med modsat fortegn. Arterne kommer senere og senere og trækker tidligere og tidligere væk. For nogle arter er det efterhånden kommet dertil, at de næsten slet ikke når herned. Om det er disse klimabetingede ændringer i trækmønstre, der gør sig gældende kan ikke siges med sikkerhed, men de udprægede vinterfugle, der er på programmet denne gang – et par arktiske dykænder og en lille lys væver sag ligeledes fra det høje nord – kunne i alt fald være klare eksponenter for en sådan opfattelse. Observationer angivet med kursiv i nedenstående forefindes ikke i DOF-basen.

Kongeederfugl tegnet af Brian Zobbe

Kongeederfugl Salomonsen (1963) benævner arten som tilfældig vintergæst (nov – april, hyppigst dec/feb) langs Sjællands kyster samt 3 fund fra andre områder. I alt 20 rekorder. Hvorvidt nogle af disse 17 sjællandske fund har været fra det vestsjællandske, har jeg ikke kunnet opklare. I næste oversigt (Dybbro 1978) er der tilkommet yderligere 8 fund, heraf 1 fra Vestsjælland: 1 28/1-1968 1 ad han Asnæs (JA) der, indtil andet er bevist, får æren af at være første fund fra Vestsjælland.

BLADSMUTTEN 4/2012

I den seneste oversigt (Olsen 1992) er arten opgraderet til meget sjælden – sjælden trækgæst. I alt er der 81 fund t.o.m. 1990. Et prikkort viser vestsjællandske fund fra Korshage (flere), Sjælland Odde, farvandet NV herfor, Sejerø, Asnæs (flere), Isefjorden, Tuse Næs og Stigsnæs, altså i alt mindst 10 fund fra vores område. Den overvintrende bestand vurderes at ligge på min. 100 fugle om året, de fleste ved Christiansø. Arten var på SU-listen indtil 1992. I alt blev der godkendt 78 fund. Udover ovenstående er der følgende fra Vestsjælland: 2 19/2 1978 1 ad han ikke i pragtdragt Skærby Strand, Nykøbing Sj (EVR) 3 26/11 1988 1 imm han Korshage (JHC) 4 3/10 1989 1 ad han Korshage (JHC, EVR, m.fl.) 5 5/1 1992 1 ad han rst/trk Korshage (JHC, JB, EVR) 6 4/2 og 8/2 1992 1 ad hun Korshage (JL, JMP, EVR, BiR, PCC) 7 11/3 1992 1 ad hun Sejerøbugten nær Sejrø (IO, SL) 8 8/11 1992 1 2k+ han trk Korshage (JHC, JB, KB) 9 21/11 1992 1 ad han trk Korshage (BBP, PR) 10 13/12 1992 1 ad han trk Korshage (JHC) Det er ikke lykkedes at finde data for de fund Olsen anfører fra Sjælland Odde, Isefjorden og Tuse Næs og at finde mere end 1 fund fra Asnæs? At plukke de efterfølgende fund fra rapportgruppens årsrapporter er kun lykkedes delvis. I år med mere end 10 fund er alle enkeltfund ikke nævnt, og der kan derfor være overset nogle. Her er hvad jeg har fundet (fund markeret med ¤ er ikke nævnt i årsrapporterne, men taget fra Rørvig Fuglestations materiale): 12 26/1 1993 1 imm han R Korshage ¤ 13 1/1 1994 1 2k han NNV Korshage 30/1 1994 1 2k han NV – R Korshage (formodentlig samme) ¤ 14 12/11 1994 1 ad han Ø Kattegat udfor Flyndersø ¤ 15 18/2 1995 1 ad han + 3k han (set samtidigt) R og 19/2 ad han R Korshage ¤ 17 26/2 1995 1 3k han + 1 2k han (sammen) NV Korshage ¤ 18 9/4 1995 ad han R Korshage ¤ 19 21/5 1995 1 2k han NV Korshage ¤ 20 31/12 1995 1 3k Korshage 21 29/12 1996 1 hun Korshage 22 1/1 og 5/1 1997 hun R Korshage 23 8/2 1997 ad han R Korshage 24 15/2 1997 1 2k han Sanddobberne 25 31/12 1997 1 hun R Korshage

BLADSMUTTEN 4/2012

Øvrige fugle ved Rørvig kan ses i Fuglestationens artsarkiv på nettet. I alt er der registreret 35 fugle ved Rørvig. Fra det øvrige Vestsjælland har jeg fundet følgende: 11/2 og 15/2 2003 1 ad han Røsnæs 31/10 2009 1 3k+ han S Gniben Forekomsten af Kongeederfugl i Danmark har været vigende i de senere år. Nedenstående diagram viser antallet af fund i Danmark pr. år for perioden 1993 – 2012. 25 20 15 10 5 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Det ses, at vi skal tilbage til 2006 for at finde et år med over 10 fugle I DOFbasen er der 34 registreringer fra Vestsjælland. Af disse er det blot 7, der ikke er fra Rørvigområdet. Følgende af disse er ikke allerede er nævnt ovenfor: 2/11 1987 1 ad hun skudt Lindehoved, Sejerø – senere udstoppet – skal godkendes af SU inden den kan inkluderes på den officielle liste. 2/4 2011 1 Storebælt ud for Lejsø 3/11 2011 1 Røsnæsspidsen Opskriften på at finde Kongeederfugl må med den faldende tendens blive rimelig ordinær. Tanger der rager godt ud i havet og er kendt for gode forekomster af rastende Ederfugle – Korshage, Gniben eller Røsnæs – kan give bid på en stille januar dag med god sigt.

BLADSMUTTEN 4/2012

Stellersand tegnet af Brian Zobbe

Stellersand Salomonsen (1963) angiver 8 fund. De fleste fra Øresund og Køge Bugt. To fund fra andre områder (Lyø og Ribe) og altså ingen fra Vestsjælland. Alle fund, på nær 1 fra 1934, har adskillige år på bagen, idet de er fra perioden 1840 – 1894. I den følgende periode optrådte arten lige så hyppigst som Kongeederfuglen. Dybbro (1978) nævner 9 nye fund, igen med tyngdepunkt i det østsjællandske. Det nærmeste arten kom det vestsjællandske område var 1/3-1970 1 Hundested. Tiltog i den følgende periode med kunne ikke helt følge foregående art. Olsen (1992) angiver 51 fund af 74 fugle t.o.m. 1990 og karakteriserer arten som meget sjælden træk- og vintergæst, og tilfældig sommergæst. Et prikkort viser vestsjællandske fund fra Korshage (flere), Sjællands Odde og Stigsnæs (flere). Sidstnævnte er specifikt angivet: 18/2 – 25/2 1987 3 Stigsnæs – jævnfør nedenfor. Arten var på SU-listen indtil 1990. I alt blev der godkendt 44 fund. Da arten i de senere år er aftaget meget, blev den igen sat på SU-liste i 2010. Godkendte fund fra Vestsjælland: 1 27/7 1979 1 3k/ad han eclipsedragt Agersø Sund ud for Stigsnæs Skov (KN, JM) 2 29/2 1980 1 2k han skudt Sjællands Rev – skind på Zoologisk Museum 3 1/1 1981 1 ad han Korshage (EVR) 4 15/2 1982 1 hun Korshage (JB) 5 25/3 1990 1 ad han trk Korshage (HVR, EVR, LB, EKT) Fra årsrapporterne er der følgende: 7 12/12 1992 1 1k V - R Korshage 8 5/1 1994 1 han + 1 hun V Korshage 9 21/1 1994 1 hun V Korshage

BLADSMUTTEN 4/2012

10 6/2 1994 1 hun Ø Korshage 11 11/3 1994 1 hun R Korshage ¤ 12 31/12 2000 1 1k NV -> R Korshage 13 12/1 2003 1 2K Odden Færgehavn Stellersanden er ikke en art der fylder meget i DOFbasen – kun to registreringer fra Vestsjælland kan det blive til! – nemlig de to sidstnævnte lige ovenfor. For denne art er ovenstående oversigt antagelig 100% dækkende, og konklusionen må blive, at Stellersanden stor set altid har været en egentlig raritet i Vestsjælland. Der var lige et par år først i 90’erne, hvor Rørvigfolket forsøgte at ændre på dette, men vi kan konstatere, at det blev ved forsøget. Til belysning af teori om arter, der kom og gik, er vist et diagram over de danske fund (ikke antallet af fugle!) fra perioden 1970 – 2012. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012

Det ses, at Stellersanden var årlig fra 1976 til 2003. I de seneste år har den nærmest haft karakter af at være en tilfældig gæst. Der er kun to år med mere end et fund siden årtusindskiftet. Bemærk 2006, der også var et godt år for Kongeederfuglen. Med artens nuværende fåtallighed taget i betragtning, skal ikke kun dygtighed, men også en hel del held til at finde en Stellersand. Den kan dog være et fint biprodukt ved eftersøgning af Kongeederfugl. Stellersanden er mange gange fundet ved havne (moler), så måske er det ikke Gniben, men Odden Havn, der giver gevinst.

Hvidsisken Opnåede først status som selvstændig art i engang i 1990’erne. Salomonsen (1963) angiver blot 2 fund af racen Sibirisk Hvidsisken begge fra Amager 30/12 1917 hhv. 14/1-1918. Arten var på SU-listen indtil 1973. I alt blev der godkendt ca.31 fund, heraf følgende fra Vestsjælland: 1 5/12 1965 1 Fjeldebro, Ringsted (BP) 2 4/3 1973 3 Hovvig (EVR)

BLADSMUTTEN 4/2012

Gennemgang af årsrapporterne har ikke givet det store afkast. Enten har der ikke nogen fugle eller også er der så mange (invasioner), at stort set ingen enkelt fund nævnes. For at få en fuldstændig oversigt skal man derfor helt ned og grave i det egentlige rapportarkiv. Kun disse er nævnt i årsrapporterne: 17/4 1994 2 Saltbækvig 26/1 2001 1 Nykøbing Sjælland Fra Rørvigområdet har jeg fundet følgende oversigt fra 1997: Set i 1973. Næste fund først i 1985 og årtiet bragte kun 3 fugle til området. Siden 1990 er der observeret 15 fugle. Bedste år er 1996 med 10 fugle (der er summarisk omtalt i årsrapporten). Dermed er der 21 fugle registreret. I DOFbasen er der 33 registreringer fra Vestsjælland. Den ældste er 1973 fundet fra Hovvig – antallet af fugle er dog forkert, skal være 3 og ikke kun 1. Et andet 1973 fund af en trækkende fugl, kan kun tolkes som en hvidgumpet Gråsisken type – arten er næppe mulig at bestemme med sikkerhed på træk. 16/2 1986 2 Stigsnæs Skov 23/3 1987 1 Hovvig – denne observation er antagelig ikke med i Rørviggruppens arkiv og bekræfter blot, at kildematerialet for denne art er noget uoverskueligt. 16/12 1991 1 Sanddobberne 31/12 1995 3 Hovvig 3/3 1996 3 Korshage 20/3 1996 6 Nørrevang 20/1 2002 1 Slagelse Kommune 13/2 2002 1 Tamosen 23/3 2002 1 Stigsnæs Skov 25/3 2002 2 Hovvig 22/2 – 23/2 2003 1 Sorø Kommune 29/11 2004 1 Hovvig 29/11 2004 1 Holbæk Kommune 15/1 2005 1 Tissø 22/1 2005 1 Kongemose 18/2 2005 1 Skansehage 17/1 2006 1 Klint Sø 12/1 2008 1 Sandflugtsplantagen, Rørvig 30/10 2010 1 Sprogø 8/11 + 10/11 + 14/11 1 Korshage

BLADSMUTTEN 4/2012

Dermed mindst 24 fund fra Vestsjælland – men som sagt, der mangler nok en par stykker hist og pist. Materialet kan dog vise, at arten kan ses over hele vores område. En god opskrift på en Hvidsisken kunne lyde: I invasionsår med indslag af denne art, findes passende kystlokalitet med rigelig frøurtebestand med fouragerende småfugle. Gennemgang af disse på en solskinsdag i januar kan give udbytte. Da bestemmelsen ikke altid er helt nem, kræves oftest, at man ser fuglen rigtig godt. I modsætning til mange andre småfugle giver stemmen ikke den store hjælp, andet end den kan indikere Grå/Hvidsisken og dermed kan påkalde din opmærksomhed. Uden at vide det med sikkerhed, så er det min klare opfattelse, at der er større chance for at finde en Hvidsisken i en Gråsiskenflok, når flokken fouragerer på jorden frem for oppe i trækronerne – ikke kun fordi bestemmelsen her er lettere, men antagelig fordi Hvidsiskenen har større tilbøjelighed til at søge føde på jorden.

Litteratur Dybbro, Tommy 1976: De danske ynglefugles udbredelse. Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt. Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle. Fugleåret 2006 – 2010. Rapportgruppens årsrapport 1974 – 2005. SU rapporter 1969 – 1992.

Hjælp til selvhjælp Af Lasse Braae Kitesurfere og fugle har altid været en dårlig cocktail. Der foreligger mange klager fra ornitologer om kitesurfernes forstyrrende effekt på fuglelivet. I vores område er der især problemer på Sanddobberne og Korevlen (muligvis også andre lokaliteter?). Se nærmere på DOF-Vestsjællands hjemmeside www.dof-vestsjaelland.dk under: Nyheder – Aktuelle - 19. september - Registrering af Kitesurfere

BLADSMUTTEN 4/2012

Punkttællere på belønningstur Tekst og foto: Jette Reeh, punkttællingskoordinator DOF Vestsjælland

År efter år sørger punkttællerne for, at fuglene på deres rute bliver talt op. Et vigtigt arbejde der er med til at skaffe data til den årlige rapport om udviklingstendenser for bestande af almindelige fuglearter i Danmark. At være punkttæller kan være et ensomt job, men i år var der mulighed for at møde de andre punkttællere i DOF Vestsjælland. Der var inviteret til belønningstur til Fugleværnsfondens område Saxfjed/Hyllekrog på Lolland.

Fredag aften mødtes vi ved Godstedlund Bed and breakfast, hvor vi indkvarterede os for natten. Et rigtig spændende sted, hvor værtinden med sin væremåde bidrog til vores samlede oplevelse af turen. Efter aftensmad var der foredrag og billeder ved Preben Berg, som fortalt os om trækket ved Hyllekrog og viste os billeder af de fugle, vi kunne kikke efter den følgende dag. Dejligt Preben ville øse af sin store viden om træk. Efter lidt mere rødvin var det sengetid.

BLADSMUTTEN 4/2012

Spurvehøg tegnet af Brian Zobbe

Tidligt op lørdag morgen, morgenmad og madpakkesmøring, og så ud til mødestedet ved Bunddragene, hvor vi mødtes med Lars Munk, som med sit lokale kendskab guidede os gennem dagen. Dagen startede med, at morgenmaden blev forsinket (ikke uventet), men hvad gjorde det, når guiden også sov over sig! Men hvad gjorde det, når det holdt tørvejr trods melding om regn!! Vi fik en super dag, som startede med trækobs. ved Bunddragene. Ikke det store træk, men alligevel noget at se på. Især Spurvehøgene, som nærmest fløj rundt om ørerne på os, var en oplevelse. En gåtur ud til fyret var en nydelse i det flotte landskab, og sikken udsigt fra fyret! Vi var i området til sen eftermiddag – så var vi mætte af indtryk – og så var det helt ok, at der kom lidt regn. Vi takkede Lars Munk for hans gode guidning og hinanden for det gode selskab og måde at være på. Artslisten lød på 70 turarter. Der var stemning for en belønningstur også til næste år – så det vil koordinatoren gå i gang med at udtænke.

Nu er det snart tid til vintertællingerne Der tælles på vinterruten en gang hvert år mellem 20. december og 20. januar. Når tid og sted er valgt skal det være samme tid hvert år. En rute med 10 tællepunkter tager 2-3 timer at tælle, alt efter hvilket transportmiddel, du vælger at benytte (til fods, på cykel, i bil osv.) Hvis du har styr på de almindelige danske fugle, er det fint. Du behøver ikke være ekspert for at blive punkttæller, det er ikke sjældenhederne, der er det primære. Det gælder om at registrere de almindeligt forekommende fugle, så der er mulighed for at følge udviklingen i forekomsten. Du kan læse mere om at være punkttæller her: http://www.dof.dk/sider/index.php?opti on=com_content&task=view&id=204 &Itemid=234 Eller du kan kontakte punkttællingskoordinatoren Jette Reeh, tlf. 75 16 17 00 eller på jette.reeh@gmail.com

BLADSMUTTEN 4/2012

Heller ikke rovfugle kan li’ regn – men havørnen var alligevel for sulten v/Henrik Wejdling

Havørn åd gås Til gengæld oplevede fuglekiggerne ved Flasken et yderst spektakulært syn, idet en ung havørn slog og åd en grågås lige for øjnene af de fremmødte. Regn eller ej. Gås skulle der til. Og de sørgelige rester blev overladt til de mange krager, der under måltidet havde indfundet sig, spændt afventende, at ørnen skulle blive mæt.

Musvåge tegnet af Brian Zobbe

Musvåger og andre rovfugle kan som de fleste af os andre ikke li’ regnvejr. Det var den væsentligste konklusion, da DOF-Vestsjælland den 14.10.12 sammen med i alt et halvt hundrede besøgende gæster optalte trækkende rovfugle tre steder langs Storebæltskysten. Én musvåge og én spurvehøg trak ud i det grå og regnfulde vejr ved Stigsnæs i de tre timer, ornitologerne standhaftigt overvågede deres færden. Ved Storebæltsbroen trak ligeledes én spurvehøg ud, men den kom retur efter en kort stund. Ved Flasken nord for Reersø var det også kun en enkelt spurvehøg, der var på egentligt træk – og det var mod syd langs kysten.

11. år blev det hidtil letteste Det var 11. år i træk, ornitologerne forsøgte at sætte tal på de trækkende rovfugle, denne den første søndag i efterårsferien. Og i år blev det en let sag, eftersom rovfuglene blev siddende og skuttede sig i regnen, hvor de nu engang ellers gemte sig. Den årlige, synkroniserede overvågningen på tre steder på en gang har bl.a. til formål at afdække, om og hvornår musvåger og andre rovfugle vælger at følge Storebæltsbroen, når de skal krydse Storebælt. For det viser de hidtidige erfaringer, at de faktisk gør en gang imellem, vandskrækkere som de er. Øvelsen er så at finde ud af, hvornår det er ’en gang i mellem’, altså om der er særlige vejrforhold, der gør sig gældende, når vågerne vælger broen. Om 100 år ved vi det hele Ved at gennemføre optællingen år ud og år ind på omtrent samme tidspunkt,

BLADSMUTTEN 4/2012

Havørn tegnet af Brian Zobbe

opnår ornitologerne i løbet af de næste måske 100 år at få træk-data for alle hånde vejr-situationer. I år var der f.eks. tale om en vindstyrke på 3-5 m/s fra syd, drejende til sydvest i løbet af optællingen, samt overskyet og regn næsten hele tiden – ikke styrtregn, men dog 1-2 mm i løbet af de tre timer, observationerne kørte.

tre observationstimer igennem. Og så var der regnen – den slukkede tydeligvis den sidste gnist af træk-drift hos rovfuglene. Det havde ornitologerne godt nok en voldsom mistanke om på forhånd, men nu er det endegyldigt bevist, at der altså ikke flakker musvåger eller andre rovfugle rundt ude over Storebælt, når det regner!

Ingen energi i luften Samtidige målinger af energien i solindstrålingen ved DMI’s vejrstationer i Flakkebjerg og Tystofte viste ikke overraskende meget lave værdier – mellem 50 og 100 watt/m2. Erfaringerne fra tidligere år viser, at først ved en energiindstråling på 3-400 watt/m2 opstår der så kraftig termik – dvs. opadgående, varme luftstrømme - at musvåger og andre svæve-trækkere for alvor kan nyde godt af den. Musvågerne kan også trække uden termik, men da helst i modvind, og i år stod vinden som anført i det sydlige de

Glubsk havørn, tidlige sangsvaner og sene svaler Som ved tidligere lejligheder var der heldigvis lidt andet at kigge på, for de forpjuskede regnvejrsornitologer. Ved Flasken som sagt den glubske Havørn, men også de første tegn på vinter, nemlig et par sangsvaner, som lige nåede at hilse på et par sene små kobbersnepper. Derudover holdt 400 hjejler og 3-400 viber til i Flasken tillige med 5-6 almindelige ryler og i omegnen af 1000 Bramgæs, 200 Pibeænder, 5-6 Spidsænder og 150 Skarver.

BLADSMUTTEN 4/2012

Bramgæs tegnet af Brian Zobbe

Ved Storebæltsbroen gik et jævnt træk af stære ud dagen igennem – faktisk nåede fuglefolket der at tælle over 1.700 af slagsen, som trodsede regnen og fulgte broen mod vest på vej mod vinterkvartererne i Kanalegnene. De fik følgeskab af godt 100 alliker og 3 Tamduer – men mærkværdigvis ikke en eneste Ringdue, 100 Bogfinker, 7 Sanglærker og som et sidste hilsen fra den forgangne sommer sør’me også 4 Landsvaler. Ca. 2.000 Bramgæs holdt til på Lejodden, og de åreladede af og til småflokke, som fløj mod syd og sydvest – faktisk i alt 1.465 i dagens løb. Et smukt syn var 4-500 Bramgæs, der slog sig ned og græssede i raskt trav på en græsmark nær observatørerne. Også hen ved 1.000 Hjejler gik op af og til over Lejodden. På Stigsnæs havde observatørerne ud over de få udtrækkende rovfugle også fornøjelsen af to fouragerende Spurvehøge, 600 udtrækkende Blåmejser, 126 Alliker, 75 Kvækerfinker og 500 Stære.

Sidstnævnte gjorde altså på denne dag langt mere brug af Storebæltsbroen end af den vante rute over Stigsnæs/Agersø/Omø/Langeland. Fuld fart på rovfugletrækket i ugen op til efterårsferien I ugen op til optællingen var der flere dage med fortrinligt trækvejr. I starten af ugen med ret friske vestlige og nordvestlige vinde, og her rapporterede flere fuglefolk om musvågetræk langs Storebæltsbroen. Bl.a. en af DSB’s togførere har videregivet oplysninger om musvåger langs vestbroen og over Korsør Station, og den fynske ornitolog Lars Hansen, der bistår Sund & Bælt med overvågning af fuglelivet på Sprogø, har til DOF-basen indrapporteret 562 Musvåger over Sprogø onsdag den 10.10.12, hvor et tilsvarende tal – måske oven i købet de samme fugle (?) også indrapporteredes over Korsør Nor. Også fra Røsnæsspidsen mod nordvest blev der i ugens løb noteret markante

BLADSMUTTEN 4/2012

udtræk på med 145 fugle om onsdagen den 10.10.12 og 497 om torsdagen den 11.10.12 – alt sammen noget der viser, at vestlige og nordvestlige vinde får rovfuglene til at krydse Storebælt også højere oppe end Stigsnæs. Stor sending fra Skåne om torsdagen spændte forventningerne Da der om torsdagen den 11.10.12 for alvor gik hul på bylden over Sydsverrige med stille, solrigt vejr og mere end 4000 udtrækkende musvåger og over 1000 røde glenter fra Falsterbohalvøen - og næsten lige så mange i land samme dag på Stevns -, var forventningerne store til weekendens træk over Sjælland. Imidlertid opbød fredagen – den 12.10.12 - mindst lige så flot trækvejr – og med vinde fra det sydlige hjørne valgte stort set alle Glenterne at trække sydover denne dag for at forlade Danmark ved Hyllekrog lige øst for Rødby på Lolland. I hvert fald så ornitologerne her over 800 udtrækkende Glenter

23 om fredagen – men nogen af de svenske fugle dukkede dog også op ved Stigsnæs, hvor 38 fugle sås trække ud, i øvrigt ifølge med et halvt hundrede Spurvehøge og godt 700 Musvåger. Lettere forkomne kunne de regnvåde ornitologer på selve tælledagen jo så blot glæde sig over, at så mange andre havde haft fine oplevelser med rovfugletrækket de foregående dage – og over, at de tre timer i regn har bidraget med videnskabelige beviser på, at rovfugle ikke bryder sig om regn! Registreringerne vil fortsætte de næste 100 år, står det til de vestsjællandske ornitologer, og efterhånden vil også data fra DOF-basen kunne give interessante oplysninger om vågetrækket. Se blot nedenstående ’udtræk’ fra DOFbasen over alle observationer i Danmark af mere end 50 musvåger i perioden 01.10.12-15.10.12, hvor Stigsnæs, Storebæltsbroen og Røsnæs markerer sig tydeligt som udtrækssteder dette efterår.

Alle observationer >50 Musvåger i perioden 01.10.12-15.10.12

BLADSMUTTEN 4/2012

Kalundborg Lokalgruppes Skånetur den 25. august Af Jens Boesen Efter opsamling af passagerer i bilerne forskellige steder mellem Kalundborg og København mødtes vi – 15 mennesker i 5 biler – kl. ca. 9.30 ved Skånegården umiddelbart på den anden side af broen. Herfra kørte vi til Silvåkratornet ved Krankesjön Fint tårn med en herlig udsigt over søen med masser af ænder, svaner og andre svømmefugle og over søen turens første fiskeørn. Videre til Vombs ängar Stort fredet fugtigt område. Igen fint tårn med to overdækkede etager hvilket viste sig at være nyttigt da der kom en temmelig kraftig regnbyge. Vi benyttede tiden til en spisepause. Ved ankomsten så der temmelig fugleforladt ud bortset fra en meget lys tårnfalk og en rød glente (som der i øvrigt var masser af på hele turen) som begge sad i et udgået træ bag ved tårnet. Ved nærmere eftersyn viste der sig dog adskillige fugle på og over engen, bl.a. rørhøg og en mængde traner. Efter nogle uplanlagte afstikkere nåede vi efterhånden alle sammen frem til Tågravägen som er den allernordligste ende af Fyledalen ved Sjöbo. Her sad – som planlagt – to unge kongeørne i toppen af hver sin højspændingsmast. I majsmarken til den anden side fistede en flok bynkefugle rundt.

Herfra kørte vi så i kortege som standsede flere gange undervejs for at se på interessante fugle, ad listige veje gennem Fyledalen Fra Tågravägen til Eriksdal og til Röddinge. Herfra ad „Röddingehultvägen” der ser ud som en markvej, men er en pragtfuld vej ned gennem skoven til „Fyledalsvägen” som vi fulgte resten af vejen indtil vi drejede ad „Åhusavägen” til Högestad. Det regnede lidt undervejs, men ikke nok til at ødelægge den gode stemning. Rådyrene sprang over vejen, og der var hele tiden noget vi lige måtte standse og se på. Ved Teglværket spiste vi igen, og derfra kørte vi til Lyckås Her er der en stor åben plads hvor alle fuglekiggere holder og ser ud over dalen. Og der er noget at se på: Masser af glenter, spurvehøge, tårnfalke, musvåger og en enkelt hvepsevåge. Og ravne var der også. Men det store nummer var alligevel da en immatur havørn kom svævende tæt forbi os på vej gennem dalen i modsat retning af vores. Og da vi så efter den oplevelse var ved at pakke sammen, sad der pludselig en flot, flot sortspætte helt åbent i en trætop næsten lige over os. Efter endnu et stop i den sydlige ende af Fyledalen kørte vi endelig til

BLADSMUTTEN 4/2012

Kåseberga En lille fiskerihavn øst for Ystad. Her var lidt måger af forskellig art og så en flok vipstjerter i tangen på stranden, så vi gik op til stedets seværdighed, Ales Stenar – Sveriges svar på Stonehenge som Per Huniche skriver. Det er en imponerende stor Skibssætning der ligger

enormt flot med udsigt over Østersøen. Og så var der altså en lille flok rødrygget tornskade i en busk og på hegnstråden da vi gik ned til vores biler for at køre hjem. Planmæssig afgang fra Kåseberga kl. 19.00.

Turdeltagere ved Kåseberga (Foto: Per Huniche)

Artsliste fra Skåneturen Skarv Fiskeørn Sølvmåge Grågås Stær Pibeand Allike Dobbeltbekkasin Ringdue Krikand Råge Stor Kobbersneppe Bysvale Knopsvane Landsvale Toppet Lappedykker Husskade Taffeland Gråkrage Knarand Hættemåge Skeand Hvid Stork Fuglekonge Rød Glente Blåmejse

I alt 49 arter – og hvilke arter!

Spætmejse Tårnfalk Fiskehejre Musvåge Rørhøg Trane Tornsanger Hvid Vipstjert Bynkefugl Kongeørn Bogfinke Skovskade Havørn

Ravn Spurvehøg Hvepsevåge Stor Flagspætte Sortspætte Svartbag Rødrygget Tornskade Skovspurv Fasan Vibe

BLADSMUTTEN 4/2012

Naturdag på Røsnæs den 9. september Tekst og foto: Steen Flex Kl. 07.30 De første arrangører møder, og begynder at stille telte op til udstillinger for lokalafdelingerne af Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening. Kl. 08.00 Langt de fleste arrangører er ankommet og teltene bliver hurtigt opstillet. DMI havde lovet varmt vejr med let vind og en del sol. Men vejret var i stedet koldt med en del vind fra SV, og absolut ingen sol. Men humøret var i top. Kl. 09.00 Alt er på plads, Danmarks Naturfredningsforenings telt er rejst og Naturstyrelsens tavler og henvisninger er stillet op. Arrangørerne spiser fælles morgenmad inden de første gæster ankommer ved 10-tiden. 2 hjælpere fra Naturstyrelsen har fået til opgave at tælle biler og gæster ved siden af deres øvrige opgaver. Kl. 10.00 Hornblæserorkestret spiller dagen i gang. Gæster strømmer til pladsen foran Naturskolen. Æblepressen kommer hurtigt i sving, og har snart fremstillet over 50 liter æblemost. Bil-tællerne kommer med første melding. Der er allerede ankommet 120 biler med anslået 3 personer i gennemsnit.

Kl. 11.00 De første og velbesøgte ture i landskabet starter ud. Spejderne har tændt bål og der bages snobrød og pandekager. I teltene er børn i gang med at samle fuglekasser med deres forældre, og hele arrangementet genlyder af aktivitet og beskæftigelse.

BLADSMUTTEN 4/2012

Kl. 12.00 Bil-tællerne har opgivet at tælle mere. Der er fuld fart i ture, jagthundeopvisning, udstopning af Skovhornugle, laserskydning efter ænder der passerer på et filmlærred, æblepressen arbejder, alle boder er tæt besøgt, biavlerne har ikke et roligt øjeblik, og der grilles sponserede pølser. Alt forløber, som vi har drømt om det. Et tilløbsstykke er også ringmærkernes stand ved den store P-plads inden fyret. Her fanges småfugle, som fremvises og ringmærkes inden de igen slippes løs. Ringmærkerne fortæller passioneret om deres arbejde.

Kl. 13.00 Det vrimler med gæster, men vejret har ikke vist sig fra den lyse side endnu. Det bliver anslået at over 1.000 gæster nu har besøgt arrangementet. På en tavle med dagens fugle er en liste med 34 arter, som er set af gæsterne i løbet af dagen. Turene ud i landskabet er stadig velbesøgte, fra de yngste til voksne naturinteresserede. Kl. 14.00 Man kan se, at det begynder at tynde ud i gæsterne. Nu skinner solen, men vinden har derimod taget til i styrke. Brochurer og udstillingsgenstande skal sikres mod at flyve rundt eller falde på jorden. Landskabet viser sig fra sin nydeligste side og dagen har været en succes. Kl. 15.00 De sidste gæster tager afsted, og de frivillige pakker sammen, og spiser i fællesskab røget rådyrkølle, sponseret af en af jægerne. Alle er enige om at mødes til endnu et Natur-træf i 2013. Dagens udgifter blev sponsoreret af NordeaFonden og Tips- og Lottomidler til Friluftslivet.

BLADSMUTTEN 4/2012

En oktoberdag på Omø Af Kai Boye

Turens deltagere foran Omø Fyr (foto: Kirsten Laursen)

Jagtloven siger at fra den 1. september må man jage vildkanin, bisamrotte og sumpbæver og fra 1. oktober må man også jage hare, og det er da god paratviden at have. Den første oktober var vi en flok på 27 fra seniorgruppen, der havde sat hinanden stævne ved Stigsnæs havn. Vi havde ikke ondt i sinde, vi var bevæbnet med ransel, madpakke og kikkert og skulle blot med kikkerter jage fuglelivet på Omø. Meteorologerne havde lovet tørvejr og megen blæst, begge løfter holdt. Og kl. 9.45 fik Kirsten Laursen stillet os op som velopdragne skolebørn, der var

mandtal, mens vi entrede den splinternye færge, der havde en salon med bløde sæder, og dertil havde man en fornem udsigt. Jo opstarten var god, allerede ved Stigsnæs så vi musvåger, spurvehøge samt småfugle med næbet vendt mod Agersø og Omø, så var det spørgsmålet om fuglene mente det alvorligt, eller ville de fortryde undervejs. - Optimismen sejrede heldigvis, vi fik beviserne bekræftet på øen. Her stod ved kajen ornitologen, Johannes Bang, der har sommerhus på Omø og tog imod os.

BLADSMUTTEN 4/2012

Johannes er blandt fuglefolket kendt som en af de flittigste ringmærkere her til lands, og han havde lovet Kirsten at guide os rundt på den ø, han har kendt i mere end en menneskealder; han kender øen i blinde, dens flora, fauna samt øens historie.

te, så dens farver strålede, dens flotte krop med splittede hale stod som en silhuet, med Omø - Sunds bølger og Agersø med Helleholm som baggrund. - En stemme sagde: ”Nu er turen allerede betalt”!

Oven i hatten Ikke i blinde Nej, vi vandrede ikke i blinde, vi skulle undervejs se på alt hvad der fløj, svævede eller blot sad, og ud af ærmet dryssede Johannes af sin viden. Byen ved havnen hedder ”Kirkhavn”. Det var herfra øboerne i meget fjerne tider roede, når de skulle ind til Skælskør Kirke med en kiste, derinde var der et kapel til øboerne. - Oprindeligt var her to øer, og fra Kikhavn gik vi på den gamle hævede havbund, for at gå op til ”Skoven”, hvor vi ikke kunne se skoven på grund af mangel på træer”! - I hine tider havde der været en skov, som på mange andre øer, men beboerne havde åbenbart haft brug for tømmer, eller for brænde, måske blot for at få mere agerjord. Der var spredte træer, og så var der en gevaldig udsigt. Fra disse udsigtsposter vendte vi hovederne ned mod havnen. - Og hvilket syn der mødte os. Vi fik beviset for at fuglene, der tog afsæt fra Stigsnæs mente det alvorligt med deres træk. Masser af flokke med musvåger kom svævende trods kraftig blæst, der var også ret mange spurvehøge, men mange af disse optrådte mere som solister. - Men den der tog kegler, var den første rød glente, den skyndte sig langsomt, den stod næsten stille over havnen, solen brød frem, dens stråler ramte den røde glen-

Oven i hatten fik vi meget mere, for undervejs var der yderligt to glenter. Der var masser af småfugle der kom i grupper, finker, mejser og masser af engpibere. - Vi kom op i højderne, det var godt tyve meter, vi så ud over søen, der igennem ynglesæsonen rummer ænder, gæs, lappedykker og mange andre. Rørskoven og engen op til er gode ynglesteder. Man kan vigte sig af at have rørdrummen, hvor heldig kan man dog være? - Vi skulle videre frem, ind til Omø By, der rummer et stort gadekær, omgivet af ældre spændende gårde og huse. I en ældre bygning, kaldet ”LOEN”, er der indrettet et meget hyggeligt lokale, der drives af en dame, der havde dækket op til os på fint pyntede borde; hun serverede kaffe, te og hjemmebagt kage, prikken over ”I” et, efter fortæringen af medbragt madpakke. - Herefter fortalte Johannes om sit forhold til øen, om sin glæde ved ringmærkningen, glæden ved at ringmærke en fugl han havde fanget før, at kunne sige: ”Det er da rart at se dig igen”. Ikke mindst at hilse på den Mudderklire han mærkede året før, på nøjagtig samme dato. Det er jo uforståeligt, at en fugl har indbygget kalender og en GPS. Der er stadig væk meget vi ikke forstår!

Vi skulle videre, så vi vandrede ud ad byen, vi skulle jo ikke være bænkevarmere! Retningen var ud mod Ørespids, ad en kyststi videre mod Langelandsøre med fyret. - Vinden var kraftig, men i gunstig retning. Småfuglene kom hyppigt på vej til Langeland, uden betænkningstid. Ud over vandet sås blandt andet Grågæs, Knortegæs, Skarv og Ederfugle. Vi nåede frem til fyret, der har fået lov til at blive stående, ej længere bemandet, men fungerer dog som fyr. Undervejs til fyret så vi en død sæl på strandbredden, den kunne måske ende som festmåltid for Havørnen, der er en hyppig gæst. I nærheden af fyret er der en strandeng, hvor den gule engmyre har et utal af tuer. Disse myrer holder hus-

BLADSMUTTEN 4/2012

dyr, nemlig bladlus, som myrerne fodrer med friske blade, for senere at kunne malke lusene for den søde nektar! Øen vi besøgte har kun 125 faste beboere, dertil kommer sommerhusfolket, og naturligvis de mange lystsejlere. Gennemsnitsalderen er cirka 60 år. For små 80 år siden var der 354 Omø boere. Men øen fungerer, en smuk ø som man vender tilbage til. Vi havde set 38 arter og vendte tilbage til vores ø, Sjælland. Lungerne fyldt med frisk havluft, og vel med omkring 10 kilometer siddende i benene. - Vores sind fyldt med dejlige oplevelser, så derfor tak til Johannes Bang. Og naturligvis tak til Kirsten og Henrik for god tilrettelæggelse af turen.

Nye i bestyrelsen Ole Hinz

Jeg er blevet valgt ind som suppleant. Til daglig underviser jeg (stadig lidt) på Handelshøjskolen på Frederiksberg.

Jeg bor i Jyderup – og har guldbryllup til februar. Men oprindelig –i 50-erne – er jeg skovfogeduddannet (som senere blev til ’skovtekniker’ og hvis foreløbige højdepunkt er ’skov-og landskabsingeniør’!) og har bevaret meget af kærligheden til det grønne. Efter at være flyttet tilbage til Vestsjælland er jeg i gang med at generobre landskaberne og alt deres kryb og kravl og alt det fjerkræ som flyver fuldstændig utilberedt rundt i vejrliget. Mit liv har nok slået en cirkel. Jeg deltager i Rovfuglegruppens ture og møder med Gerth Nielsen, og

BLADSMUTTEN 4/2012

jeg er også aktiv i DN Holbæk og er DOF repræsentant i Grønt Råd Holbæk. Jeg kan mærke at jeg alligevel er meget ny. Jeg er imponeret over den viden, der er samlet i bestyrelsen og det er med nogen benovelse jeg har meldt mig under fanerne. Men engagementet

fejler ikke noget. Sammen med de andre grønne organisationer mener jeg, at vi udfører et samfundsmæssigt vigtigt, ja helt nødvendigt arbejde. Hvis ikke vi var her, gik det helt ad helvede til! Jeg glæder mig til at lære mere.

Jørgen Madsen

Mit navn er Jørgen Madsen. Jeg er 65 år gammel, er pensionist og bor i Ringsted sammen med min kone, Jytte, som også ser lidt på fugle. Jeg blev valgt som suppleant til DOF Vestsjællands bestyrelse på den seneste generalforsamling. Jeg har tidligere været med i bestyrelsen som kasserer. Min interesse for naturen har altid været der, men for ca. 20 år siden blev det

ved en tilfældighed fuglekikkeriet, som fik tag i mig, efter deltagelse på et fuglekursus med Hans Meilstrup. Jeg drager ikke land og rige rundt for at se sjældne fugle, men har meget glæde af at følge det almindelige fugleliv i de forskellige biotoper året rundt. Mine foretrukne steder, hvor jeg ser på fugle, er de midtsjællandske søer og skove, samt kystområderne i Odsherred kommune. Jer er punkttæller, og har en rute ved Stenstrup i Odsherred, hvor jeg tæller fugle i ynglesæsonen, og vinterfugletællingen foregår ved Haraldsted Sø på Midtsjælland. I forbindelse med et projekt i Odsherred, hvor man forsøger at ændre naturtilstanden ved hjælp af afgræsning med kreaturer, er jeg med i en gruppe ved Korevlerne, som ser på projektets indflydelse på fuglelivet. Det sker ved en række tællinger året rundt. Det er/bliver spændende at følge udviklingen i det pågældende område. Mit håb er, at jeg ved at være med i bestyrelsesarbejdet i DOF Vestsjælland også kan være med til at gøre en forskel for naturen og fuglelivet i særdeleshed.

BLADSMUTTEN 4/2012

Ture og møder Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 2. december. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Julemarked på Fugledegård. Lørdag den 8. og søndag den 9. december. Fugledegård slår dørene op for deres julemarked, begge dage fra 11-16. DOF-Vestsjælland deltager med en guidet tur rundt for at se områdets fugle fra 11.30-12.30 begge dage. Guider: Mette Lauritzen og Lene Smith Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 6. januar. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Skælskørområdet. Søndag den 13. januar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. Seniortur til Tamosen. Onsdag den 16. januar. Mødested: P-pladsen ved Suserupgård (Suserupvej 14, Sorø) overfor Sorø Golfklub. Tid: kl. 11:00. Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark, Tlf. 57 82 02 30/ 61 30 20 53. I Tamosen raster hver vinter et pænt antal Lille Skallesluger, som både holder til i Susåen og i tørvegravene neden for fugleskjulet. I øvrigt er der mulighed for Havørn og Blå Kærhøg. Turen varer ca. 2 timer. Husk madpakke og noget varmt at drikke. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 3. februar. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Fugletur til Suserupgård. Søndag den 3. februar. Mødested: P-pladsen ved Suserupgård, Suserupvej 14) Tid: kl. 11.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling og optællere i Caretakerprojektet. Inden generalforsamlingen arrangeres en fugletur til Tamosen og Suserupgårdens marker. Vi går en tur i området og observerer fuglene langs Susåen og i det åbne landskab ved nordsiden af Tystrup Sø, som er en del af Caretakerområdet Tystrup-Bavelse Naturpark. Vi håber på store vingefang

BLADSMUTTEN 4/2012

som Havørn, men ellers er den smukke Lille Skallesluger helt sikkert i området ved Suserupgård på den tid af året. Vi nyder den medbragte kaffe i fugleskjulet ved Tamosen, og drager videre til Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27 for at spise vores medbragte frokost i forbindelse med generalforsamlingen

Generalforsamling i DOF-Vestsjælland. Søndag den 3. februar Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, lokale 202, Frederiksvej 27, 4180 Sorø 13.00 – 14.00. Frokost – Medbragt madpakke kan spises. Generalforsamlingen begynder kl. 14.00 Vi serverer kaffe. Øl og vand kan købes. Dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Valg af dirigent Beretning om lokalafdelingens virke Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse Fremlæggelse af handlingsplan og budget for 2013 til godkendelse Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Valg af revisor og evt. revisorsuppleant Valg af medlemmer til DOF’s repræsentantskab Forslag fra medlemmerne Eventuelt

Forslag fra medlemmerne skal fremsættes skriftligt og begrundet over for bestyrelsen senest tre uger før mødets afholdelse. Den samlede dagsorden med indkomne forslag offentliggøres på hjemmesiden senest to uger før. Medlemmer af bestyrelsen vælges for to år ad gangen. Kandidater til lokalafdelingens bestyrelse opstilles af denne eller ved skriftlig indstilling fra mindst fem medlemmer. Eventuel indstilling af kandidater følger reglerne for forslag fra medlemmerne. Skælskørområdet. Søndag den 10. februar kl.10 .00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. Ørnens dag på Fugledegård. Søndag den 17. februar. Vi holder igen i år arrangementet på Fugledegård med udsigt over Tissø og det omkringliggende landskab.

BLADSMUTTEN 4/2012

Arrangementet foregår fra kl.10-14, hvor guider fra DOF vil være på plads ved Fugledegård. Adressen er: Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede. Vi håber på, at ørnene igen i år er samarbejdsvillige. Guider: Henrik Wejdling, Gerth Nielsen, Lene Smith, Rolf Lehrmann og Mette Lauritzen Se nærmere på lokalafdelingens hjemmeside www.dof-vestsjaelland.dk Kontaktperson: Mette Lauritzen, e-mail: mette@edderkoppe.net Tlf . nr. 28 94 53 70

Ekskursioner i Kalundborg Lokalgruppe Kontaktperson/turleder: Jens Boesen Tlf.: 40 31 12 62 E-mail: jens@boesen.org

Tegning Brian Zobbe

Gisseløre. Lørdag den 8. december. Tid: kl. 10:00 – 12:00. Vi samles på parkeringspladsen ved Restaurant Gisseløre i Kalundborg, og går derfra en tur til spidsen af Gisseløre for at se på fugle både på land og i vandet. Der kan f.eks. være mulighed for Snespurv. Storebælt ved Reersø. Lørdag den 26. januar. Tid: kl. 10:00 – 14:00. Vi samles ved vandrerhjemmet i Kalundborg kl. 10:00, hvor vi fordeler os i bilerne for at køre til sydstranden på Reersø. Herfra går vi en rundtur ad stien langs stranden til Skansen og Draget for at se på fuglelivet ude på Storebælt.

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 56 31 60 95 Medbring kaffe/te til eget brug.

Tegning Leif Tureby

Foredrag. Torsdag den 7. februar. Henrik Wejdling fortæller om Raunstrup Sø og Fugleværnsfondens Reservater. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30.

BLADSMUTTEN 4/2012

www.dof-vestsjaelland.dk Generalforsamling Søndag den 3. februar Se side 33

Ørnens dag på Fugledegård Søndag den 17. Februar Se side 33 – 34