![](https://assets.isu.pub/document-structure/220823092230-13c1599e723fb53b88710cd5c0e3d81f/v1/419d7d2341eb450ca0ebe759e4318960.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
5 minute read
OL-EDITION MED SARA SLOTT-PEDERSEN OG JONAS HØGH-CHRISTENSEN
from WE MEAT #2
-JEG ER VIRKELIG
GODT FORVÆNT ATLETIKUDØVER, SARA SLOTT PETERSEN
Advertisement
STØRSTE KØD-
OPLEVELSE
29-årige Sara Slott Petersen stiller op til OL i Rio i disciplinen 400 meter hækkeløb. Det er karrierens andet OL, og hun satser på at forcere de 10 hække på kortest tid. Målet er i hvert fald at nå finalen, og derefter går konkurrencemennesket Sara Slott Petersen efter en medaljeplacering. Mad fylder meget i hækkeløberens hverdag, hvor hun går efter sunde og naturlige måltider.
HVAD ER DIN STØRSTE KØDOPLEVELSE?
- Jeg spiser rigtig meget kød. Jeg har fået masser af exceptionelt kød i f.eks. Sydafrika. Jeg er faktisk virkelig godt forvent med hensyn til lækkert mad. Jeg har for eksempel fået en strudsesteak engang. Det husker jeg som noget helt, helt specielt og en særlig oplevelse, måske især fordi, at jeg var ret skeptisk, men blev virkelig positivt overrasket. Jeg var i Japan i sommer, og her kan de altså noget helt specielt med deres kød. Det bliver så mørt og lækkert. Kødet er så tæt på sit originale element som muligt, og smager virkelig lækkert. Jeg har rigtig mange gode mad- og kødoplevelser.
HVOR MEGET FYLDER MAD I DIN TRÆNING OG DIN HVERDAG?
- Det fylder meget, men det fylder nok mindre for mig end for andre. Jeg har jo uddannet mig inden for det område. Jeg har f.eks. aldrig været på en kostplan eller diæt. Jeg fungerer ikke under så stramme rammer, men jeg ved præcist, hvad min krop har brug for. Vil man være én af de bedste i verden, så skal alt optimeres. Jeg skal jo kæmpe mod nogle af verdens bedste, så selvom jeg ikke er på en stram kostplan, så skal jeg have noget ordentlig at spise. Som udgangspunkt er mit motto: “Hvis jeg ikke kan lave det i mit køkken, så spiser jeg det ikke.” Jeg kunne aldrig finde på at fravælge et sundt og naturligt måltid mad for f.eks. kosttilskud i pulverform.
HVAD SER DU ALLERMEST FREM TIL I FORHOLD TIL DIN OL-DELTAGELSE?
- Det er helt klart at konkurrere. Det er det, jeg er der for. Det er for at lave et rigtig godt resultat. Og så er det specielt, at vi er ét stort dansk hold, hvor vi får et helt særligt sammenhold. Hele setuppet glæder jeg mig også til. Det hele er meget specielt, og der er en særlig god stemning og gnist.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220823092230-13c1599e723fb53b88710cd5c0e3d81f/v1/083d340a68c91ece0f5797e17ac1be09.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
HVAD BETYDER DET FOR DIG AT DELTAGE I OL?
- Det betyder rigtig meget, når man er sportsmenneske. Så snart man begynder at interessere sig for sport, så fornemmer man hurtigt, at OL er noget helt specielt. Det er de færreste forundt. Så det at komme med i år er noget specielt, selv om det er mit andet OL. Det er noget specielt for mig, men også for mange andre, for interessen er stor.
DU BLEV NUMMER 4 VED VM SIDSTE ÅR, HVAD SATSER DU PÅ AT FÅ MED HJEM FRA OL I RIO?
- Min målsætning er at komme i finalen. Sidste år var min første gang i en finale, så jeg vil gerne derop igen. Det var min egen fejl, at jeg ikke fik en medalje, så mit fokus er helt klart at komme i finalen.
DU BRÆNDER FOR AT LØBE - HVORFOR?
- Det er det, jeg er god til. Det er ikke fordi, at jeg har hjerte for at løbe, men fordi jeg har hjerte for at vinde. Jeg er allerbedst her, og så har jeg et naturligt konkurrencegen.
Tekst af Lone Holm Foto: saraslott.dk
FINNJOLLESEJLER,
STØRSTE KØD-
OPLEVELSE
35-årige Jonas Høgh-Christensen er finnjollesejler, og deltager i år i sit fjerde OL. Ved OL i London i 2012 hev han en sølvmedalje med hjem efter en dramatisk duel med briten Ben Ainslie, som løb med guldet. Efter en pause fra sejlsporten gør Jonas Høgh-Christensen comeback, og går efter at gøre sit allerbedste i Rio. Den danske finnjollesejler har blandt andet gennemgået et træningsprogram, som har gjort ham 13 kilo lettere og i topform.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220823092230-13c1599e723fb53b88710cd5c0e3d81f/v1/91e8b137707425badee34258883611e7.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
HVAD ER DIN STØRSTE KØDOPLEVELSE?
- Jeg har spist rigtig meget godt kød, og jeg spiser rigtig mange bøffer. Jeg frekventerer faktisk ofte slagteren. Jeg synes, at i Danmark er f.eks. restauranterne Mash og Retour Steak to gode bud på, hvor man får gode steaks. Pastis er også et rigtig godt sted, hvor jeg har spist mange bøffer. Når man rejser rundt i hele verden, som jeg gør, og har boet det sidste år i New York, er der mange muligheder for at spise fantastisk kød. Hver anden dag er der bøf på menuen.
HVOR MEGET FYLDER MAD I DIN TRÆNING OG DIN HVERDAG?
- Det fylder rigtig meget. På en normal træningsdag kan vi brænde 6.000-8.000 kalorier af. Så der skal spises rigtig meget mad.
SIDSTE ÅR FULGTE DU ET TRÆNINGSPROGRAM, DER HAR GJORT DIG 13 KILO LETTERE - HVAD GIK DET UD PÅ?
- Jeg har arbejdet i musikbranchen i en del år, så jeg skulle i form. Jeg trænede i 2-3 timer hver dag seks dage om ugen i omkring 6 måneder. Så det var simpelthen for at komme i form.
HVAD SER DU ALLERMEST FREM TIL I FORHOLD TIL DIN OL-DELTAGELSE?
- Jeg har jo forberedt mig i rigtig lang tid, og det her er muligheden for at gøre mit allerbedste. Og forhåbentligt gøre det rigtig godt.
HVAD BETYDER DET FOR DIG AT DELTAGE I OL?
- OL er det største, man som atlet kan opleve og konkurrere i, så det betyder rigtig meget. Det er en kæmpe opgave og en kæmpe oplevelse, som jeg ser meget frem til, selv om jeg har været med ved OL tre gange.
VED OL I LONDON TOG DU SØLV MED HJEM, HVAD SATSER DU PÅ AT FÅ MED HJEM FRA RIO?
- Jeg havde ikke lavet et comeback, hvis jeg ikke troede, at jeg kunne gå hele vejen. Mine forventninger er at gøre det, som jeg har planlagt og at lave et godt resultat. Jeg har trænet rigtig meget, og så skal resultatet nok komme.
DU BRÆNDER FOR AT SEJLE - HVORFOR?
- Jeg tror, at sejlsport er én af de mest komplekse sportsgrene i verden. Båden skal sejle hurtigt, og så er det både en teknisk, fysisk og taktisk sportsgren, samt man skal tage højde for vind og vejr. Man kan altid lære noget nyt. Jeg elsker, at det er noget, man laver i naturen.
Man får en dyb respekt for naturen og miljøet. Og ikke mindst respekt for naturens kræfter. Så det er helt sikkert respekten for naturen kombineret med en kompleks sport og min kærlighed til vandet, der gør det helt perfekt for mig. Det er simpelthen passionen, der driver det.
Af Lone Holm. Foto: Flemming Ø. Pedersen/ Dansk Sejlunion
BRASILIANSK GRILLER
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220823092230-13c1599e723fb53b88710cd5c0e3d81f/v1/5a7c2155f3053c8057c2460dcb9f66f9.jpeg?width=720&quality=85%2C50)