DSV Frø - Frøbladet 2022 by DSV FRØ

FRØBLADET 2022 – kvalitetsfrø med stærke rødder

Innovation og vækst

www.dsv-froe.dk

Vi har alle en kæmpe udfordring med klima, miljø, reduktion af CO2-udledning samt biodiversitet - og landbruget er en naturlig del af løsningen på denne dagsorden. Som frøproducent og frøleverandør arbejder vi målrettet på at udvikle produkter, som bidrager med løsninger til de mange udfordringer.

Udgivet af DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Telefon 97 42 05 33 info@dsv-froe.dk www.dsv-froe.dk Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende betty.schmidt@dsv-froe.dk Layout og tryk Johansen Grafisk Telefon 97 40 22 33

2 | DSV Frøbladet 2022

Græs er en bæredygtig afgrøde Græs er flerårig, har et lavt behov for plantebeskyttelse og en lille risiko for N-udvaskning. Græs har en lang vækstsæson og er dermed i stand til at udnytte solens energi i en stor del af året. En god græsmark kan årligt lagre mere end 1 tons kulstof pr. ha – kulstof der fjernes fra atmosfæren. Mere kulstof i jorden giver mere frugtbare og humusrige jorde, der bedre kan modstå klimaændringer, f.eks. meget nedbør eller tørke. Der arbejdes intensivt på at finde flere anvendelsesmuligheder for græs – herunder bioraffinering af kløvergræs ved udvinding af proteinet til grise og fjerkræ og måske i fremtiden mennesker. En højere selvforsyning med protein vil bl.a. betyde en mindre soja import, hvilket også bidrager til at mindske klimaaftrykket. DSV Frø er frøleverandør til Ausum-

gård, som i 2020 opførte landets første græsprotein-anlæg sammen med Vestjyllands Andel. Høj fordøjelighed af græsset Køernes udledning af metan som drøvtygger er en udfordring – men foder med en høj fordøjelighed kan reducere metan-udledningen. Vi fokuserer i vores forædling meget på sorternes fordøjelighed – en høj fordøjelighed giver en øget foderoptagelse, bedre foderudnyttelse, lavere metan-udledning samt en højere mælkeydelse – altså i sidste ende et bidrag til en bedre økonomi for landmanden, hvilket ikke må glemmes. Stor biodiversitet Biodiversitet eller mangfoldighed er et stort tema hos os. Vi har blandinger med mange plantearter til flere formål: • Foderproduktion – f.eks. kløvergræsblandingerne OptiSlæt og Øko-OptiSlæt • MFO-blandinger – f.eks. DSV Blomster- & Bestøverbrak • Bier og insekter – f.eks. DSV Bi- & Insektblanding • Frivillige efterafgrøder – f.eks. TerraLife og Øko-TerraLife • Blomsterblandinger – med mange arter og lang blomstringsperiode

Nyt til sæson 2022 Sæson 2022 står for døren og der skal igen tages stilling til hvilke arealer, der skal sås til med kløvergræs, evt. fornyelse af ældre marker og hvilken blanding der skal vælges. Der er ingen ændringer i sammensætningen af de anbefalede frøblandinger – hverken de konventionelle eller økologiske. To blandinger udgår og vi introducerer flere nyheder til 2022 samt foretager lidt justeringer, se tabel 1.

Nyheder og ændringer til sæson 2022 Frøbl. nr. 32 og 46 udgår pga. lille omsætning DSV Græsblanding - ny specialblanding uden kløver AstonCrusader – ny hybrid rajgræs Baltas – ny engsvingel OptiMælk med rødkløver – nu med mere hvidkløver DSV Blomster- & Bestøverbrak blandingerne – justerede sammensætninger DSV N-fix Undersåning. 2 – ny specialblanding med 2 arter, til efterafgrøder med bælgplanter DSV N-fix Undersåning 5 – ny specialblanding med 5 arter, til efterafgrøder med bælgplanter Tabel 1. Nyheder og ændringer til sæson 2022.

Vælg frø med høj spireevne og renhed Græs- og kløverfrø, der sælges i Danmark, skal overholde EU-normer med hensyn til spireevne, renhed og indhold af ukrudt. Vi har gennem mange år opereret med strengere kvalitetsnormer for konventionelt frø til det danske marked end EU-normerne. Bemærk: Det gælder både partier til foderbrug og til efterafgrøder! Alm. rajgræs til efterafgrøde Vi sætter også en ære i at levere

kvalitetsfrø til efterafgrøde-formål. I gennemsnit af flere år har vores frøpartier hertil haft en renhed på 98,9% og en spireevne på 94%, hvilket betyder hele 20% flere spiredygtige frø i forhold til EUnormer, se tabel 2. Jo bedre frøkvaliteten er, des bedre mulighed for at opnå et godt dække af efterafgrøder, der lever op til kravet om plantedække og jo færre uønskede plantearter udsås der også. EU-norm

DSV Frø, kvalitet, gns. 7 år

Renhed 96% 98,9% Spireevne 80% 94% Antal spiredygtige frø/kg

384.000

464.000

+ 20%

Tabel 2. Forskel mellem diploid alm. rajgræs til efterafgrøde ved EU-normer og DSV Frø’s faktiske kvalitet som gennemsnit af flere år.

| 3

Hjemmeavlet protein Et vigtigt tema for mælkeproducenterne er at avle så meget protein hjemme på bedriften som muligt – indkøb af protein er dyrt, der er krav om non GM-foder og der er klimamæssige aspekter i at reducere forbruget af importeret soja. Hjemmeavlet protein kommer primært fra kløvergræsmarken – og her er det vigtigt, at der er tale om en græsmark med et højt indhold af kløver, gerne 30-40% kløver. Der er flere områder, der skal fokuseres på for at øge proteinudbyttet fra kløvergræsmarken.

dyb såning. Sådybden bør være ½ - 1 cm på et jævnt og fast såbed. Frøene skal trykkes ned i fast jord, så de kan begynde at optage vand – en forudsætning for, at spiringen begynder. Det vil sige, at en omhyggelig etablering er første trin til en god kløverbestand.

1. Valg af frøblanding Langt de fleste frøblandinger indeholder kløver – enten ren hvidkløver eller rød- & hvidkløver. En frøblanding med rødkløver giver højere udbytte, mere protein og en lavere fordøjelighed end en frøblanding kun med hvidkløver. Forsøg med frøblandinger i flere år viser cirka 1.200 FE og 200 kg råprotein mere pr. ha i en rødkløverblanding i fht. en hvidkløverblanding.

3. Gødskning Kløver fikserer kvælstof fra luften, kvælstof der også kommer græsset til gode. Har man det ønskede høje kløverindhold, kan og skal der spares på kvælstofgødningen. Hvis bælgplanter tilføres meget kvælstof, arbejder de mindre, dvs. de fikserer ikke kvælstof i samme grad. Det giver ofte græsset et forspring og kløveren bliver trykket. I første slæt ses der ofte det laveste kløverindhold på året, hvilket skyldes, at græs begynder at gro før kløver, hvorved græsset får et forspring. Husk at marken skal være velforsynet med kalium, da kløver er følsom overfor kalimangel.

2. Etablering af kløvergræsset Som udgangspunkt er der masser af kløverfrø i vores færdige frøblandinger til mælkeproducenter. Hvidkløver har meget små frø og er dermed særlig følsom for

4. Slætstrategi Ved slætstrategi tænkes bl.a. på tidspunkt for 1. slæt, antal uger imellem slættene og antal slæt i sæsonen. Ved et tidligt 1. slæt opnås et højere proteinindhold i

ensilagen samtidig med en højere fordøjelighed. Selvfølgelig mister man udbytte ved at tage et tidligt 1. slæt, men mange undersøgelser viser, at det kan betale sig i form af mere mælk og det manglende udbytte hentes ofte i de senere slæt. 5. Kørselsdiciplin Generelt for græs og kløver gælder, at en god kørselsdiciplin, gerne faste kørespor bidrager positivt til udbyttet. Der er både den mekaniske skade/tryk på planterne, men der sker jo også en komprimering af jorden, hvilket heller ikke giver noget på pluskontoen. Særligt plantebestanden af rødkløver påvirkes negativt af kørsel, da skadede planter dør og rødkløver ikke har udløbere og kan brede sig som hvidkløver. 6. Sædskifte For at undgå problemer med kløvertræthed, dvs. en tilstand hvor kløver ikke trives, er det vigtigt at have et godt sædskifte. Det er ikke altid så nemt med et alsidigt sædskifte med en stor grovfoderproduktion på ejendommen, men har man mistanke om kløvertræthed, bør man i 1-2 år erstatte kløvergræsmarken med en græsblanding uden kløver. Her har man så mulighed for at tilføre noget mere gødning og på den måde også avle protein.

4 | DSV Frøbladet 2022

Rødkløver og/eller Hvidkløver? Der findes frøblandinger kun med hvidkløver og frøblandinger med både rød- og hvidkløver – og der er kunder til begge produkter – alt

efter foderplan, jordtype, evt. vandingsmulighed og temperament. I tabel 3 ses forskelle på de to kløverarter

Hvidkløver Rødkløver

Udbytte af foderenheder

Udbytte af protein

Fordøjelighed

Varighed

Tørke-tolerance

Kvælstof-fiksering

Frøstørrelse

TKV = 0,7 gram

TKV = 1,8 gram

Afgræsning og slæt

Slæt

Bemærkninger

• Ok kvalitet med 4 slæt/år

• Kræver flere slæt

• Har udløbere, breder sig, lukker huller i græsmarken

• Ingen udløbere, kan kun buske sig

Primær anvendelse

Tabel 3. Udvalg af forskelle på hvidkløver og rødkløver.

er bedre end

Slættidspunkt Tidspunktet for 1. slæt i kløvergræsmarken har betydning for mange parametre, sæt mål for den ønskede ensilagekvalitet.

Slættidspunkt Fordøjelighed af organisk stof

Det er altid godt at komme godt fra land med 1. slæt i græsmarken – og tidspunktet herfor påvirker i høj grad ensilagens kvalitet, men også forhold i græsmarken, der har betydning for næste slæt, se figur 4. Meget tidligt

F.eks. vil et tidligt 1. slæt gavne kløverbestanden, da det giver kløveren plads, lys og mindre konkurrence fra græsset i genvæksten til 2. slæt.

Meget sent

82 80 78 76 74

Protein-indhold

Højere Middel Lavere

Strukturværdi/tyggetid

Lavere Middel Højere

Udbytte i 1. slæt

Lavere Middel Højere

Genvækst efter 1. slæt Tendens til stængeldannelse i 2. slæt Markens kløverbestand

Hurtigere

Middel Langsommere

Større Middel Mindre Fremmes

Middel Hæmmes

Figur 4. Skematisk sammenhæng mellem slættidspunkt for 1. slæt og forskellige parametres påvirkning af kløvergræsensilagen og marken.

| 5

AberWolf – med den bedste fordøjelighed

Sukker har betydning Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtig for en hurtig og effektiv ensileringsproces. En effektiv ensilering giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er en fordel for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi. Flere år oplever vi et højt sukker-

Alm. rajgræs – FK NDF og NEL20 – gns. 2 brugsår 6,4 6,35 AberWolf

6,3

NEL20 MJ/kg ts

AberWolf er en nyere middeltidlig diploid alm. rajgræs, der har afløst den velkendte sort AberDart. AberWolf og vores sildige AberChoice er de eneste diploide alm. rajgræssorter på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Samtidig ligger de i top med hensyn til energiindhold, fordøjelighed af cellevægge og af organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. I figur 5 ses, at AberWolf har den bedste kombination af cellevægsfordøjelighed og energiindhold sammenlignet med andre diploide rajgræsser i forsøgsserien.

6,25 Måleblanding

6,2 6,15 6,1 6,05 6 71,5

72,5

73,5

FK NDF – fordøjelighed af cellevægge

74,5

Diploide rajgræssorter To diploide + to tetraploide

Figur 5. FK NDF og energiindhold fra forsøgsserien med AberWolf. gns. af 1. & 2. brugsår. Kilde: Landsforsøgene 2016-17.

indhold i 1. slæt, hvilket er klimabetinget pga. en høj solindstråling om dagen og kolde nætter. AberWolf og AberChoice har ikke mere sukker i 1. slæt end andre sorter, men fra 2. slæt og resten af sæsonen er sukkerindholdet højere. Bedre udnyttelse af proteinet Køer er ikke særligt effektive til at omsætte græsprotein til mælk og kød. Det skyldes en ubalance mellem lettilgængelig energi (sukker) og protein. Proteinet nedbrydes

Køerne kan godt smage forskel på sorter – koen græsser i en parcel med en sukkersort, og den er bidt længere ned end andre sorter.

6 | DSV Frøbladet 2022

hurtigt til bl.a. aminosyrer, når foderet kommer ned i vommen. Vombakterierne skal bruge lettilgængelig energi for at omdanne aminosyrerne til mælkeprotein. Ved valg af sukkersorter omdanner bakterierne mere til mælk og tilvækst, mens mindre kvælstof tabes til omgivelserne i urin og gødning og samtidig resulterer det i en mindre metanudledning. Det har betydning for såvel økonomi som miljø. Køer på græs Flere konventionelle mælkeproducenter vælger nu at have køerne på græs, bl.a. for at kunne levere hjertemælk og modtage et tillæg herfor. Afgræsningsforsøg viser, at køerne godt kan smage forskel på græssorter. Ved valg af en frøblanding med sukkergræs æder køerne mere i den tid, de er på græs – og skal således fodres mindre inde. Kig efter vores sukkergræs-logo for at få det velsmagende græs, som køerne elsker.

Økologisk frø Kløvergræsblandinger er motoren i det økologiske sædskifte – og ligesom i det konventionelle landbrug er det vigtigt, måske endnu vigtigere, at have en god andel af kløver i markerne. Kløver bidrager med protein, højere foderoptagelse og mælkeydelse samt ikke mindst kvælstoffiksering. Der udbydes 12 anbefalede frøblandinger til afgræsning og/eller slæt til malkekvægsejendomme og derudover tilbyder vi specialblandinger, der skal ses som et supplement til de anbefalede blandinger. Et eksempel er bl.a. Øko-OptiSlæt med rødkløver, hvor der er fokus på mangfoldighed i blandingen. De sorter, der indgår i vores blandinger, er afprøvet i danske sortsforsøg og frøet er primært avlet økologisk i Danmark.

Nyt til 2022 Der er ingen ændringer i de anbefalede frøblandinger til 2022. Vi introducerer flere nye egne blandinger til det økologiske program, se tabel 6.

Nyheder og ændringer til sæson 2022

Sidst i janu ar kommer ka taloget med det fu lde sortimen t af økologis k frø

AstonCrusader – ny hybrid rajgræs Øko-Aulum blandinger – nu med lancet vejbred Øko-Græsbl. til rug – ny blanding til afgræsning sammen med forårssået rug Øko-Græsbl. uden kløver – ny blanding til arealer med kløvertræthed Øko-Undersåning – revideret indhold, under 25% bælgplantefrø

OrganicXSeed OrganicXSeed.dk er en database med økologisk frø, som Landbrugsstyrelsen introducerede for to år siden. Det er vigtigt, at landmænd kigger i denne database efter tilgængeligheden af økologisk frø, da firmaer har mulighed for løbende at melde produkter til. Så udbuddet ændres løbende og er der arter, der ikke findes økologisk, skal man indsende en bekræftelse for at må anvende konventionelt frø. DSV Frø har på forhånd fået godkendt vores økologiske frøblandinger, så disse produkter kan man trygt bruge uden at skele til OrganicXSeed.

Tabel 6. Ændringer i det økologiske sortiment til 2022.

Græsprotein på Ausumgaard I efteråret 2020 blev landets første græsprotein-anlæg indviet på Ausumgård. DSV Frø har i mange år samarbejdet med Ausumgård om frøavl, hvorfor vi også er valgt som frøleverandør.

I foråret 2021 udviklede vi i samarbejde en ny frøblanding til formålet – Øko-GræsProtein. For proteinudvindingen af kløvergræs er det vigtigt med en god kløverandel, da vi i kløver har det

højeste proteinindhold. I blandingen kombinerer vi rød- og hvidkløver med fire produktive græsarter samt et par urter. Øko-GræsProtein indeholder både lidt cikorie og lancet vejbred, da biodiversitet, jordforbedring og forfrugtsvirkning i sædskiftet betyder meget for Ausumgård. Her ses driftsleder Søren Østerby i kløvergræsblandingen Øko-GræsProtein, som er udlagt i foråret 2021. Blandingen indeholder godt med kløver, græs samt urterne cikorie og lancet vejbred – altså en blanding med god biodiversitet.

| 7

Biodiversitet i græsmarken Græsmarker bidrager i høj grad til bæredygtighed bl.a. med kulstoflagring i jorden, biodiversitet, mindre ukrudtstryk og en lille risiko for udvaskning af kvælstof i græsmarkens levetid. Man skal blot huske ved omlægning af en kløvergræsmark at placere afgrøder, der kan optage næringen i jorden. Det kan f.eks. være i form af vårbyg med udlæg af ital. rajgræs. Der findes rigtig mange kløvergræsblandinger – nogle indeholder få arter, som f.eks. frøblanding 22 og 35. Andre har en mere artsrig sammensætning, som f.eks. frøblanding 24 eller vore OptiSlætblandinger. Mere liv i jorden Undersøgelser i Tyskland viser, at man forøger den mikrobielle aktivitet og diversitet i jorden væsentligt ved blandinger med mange arter fremfor en enkelt art eller få arter i en blanding. Det giver en mere frugtbar og robust jord, hvor planterne bedre modstår tørke eller meget nedbør. Mangfoldighed over jorden betyder mere liv i jorden, hvilket som regel betyder bedre resultat over jorden.

En græsmark med én græsart samt én kløverart, fx blanding 22.

En græsmark med flere forskellige græsarter samt to kløverarter, fx OptiSlæt-blandinger.

En græsmark med flere forskellige græsarter, to kløverarter samt flere urter, fx OptiSlæt iblandet urter.

OptiSlæt-blandinger med 6 græsarter og kløver I sortimentet har vi i mange år haft de to OptiSlæt-blandinger, der består af tre alm. rajgræstyper, hybrid rajgræs, rajsvingel, strandsvingel, engsvingel, timothe samt 1-2 kløverarter. Den brede sammensætning er især velegnet til uens jordtyper og generelt får man – uanset jordtype - mere robuste græsmarker, der kan opretholde produktionen i flere år. Man skal dog være opmærksom på, at man ved valg af disse blandinger giver lidt køb på fordøjeligheden, da flere af græsarterne er strukturrige. Men det kan man til dels kompense8 | DSV Frøbladet 2022

re for via slættidspunktet. En fordel ved blandingerne er, at man kan øge græsmarkens levetid som følge af mere varige græsser. Iblanding af urter Ved tilsætning af urter til græsmarken øges diversiteten yderligere. Arter som cikorie og lucerne har en dyb pælerod, hvilket er et godt supplement til græssernes typiske trævlerødder. Foderet, der afgræsses eller høstes, vil typisk indeholde flere og andre mineraler og vitaminer end en ”ren kløvergræsmark”.

Foderroer Foderroer er den grovfoderafgrøde, der har det højeste og mest stabile udbytte over årene. De vigtigste kriterier for valg af roesort til såvel foder som bioenergi er følgende:

Sort Type Alisha KWS

• Højt udbytte af rodtørstof • Højt tørstof-indhold i roden • Glatte roer med et lille jordvedhæng I tabel 7 ses vores udvalg af roer til foder og bioenergi, udbytter fra 2021 var ikke klar ved tryk. Tørstof- procent, gns. 2019-20

FHT for udbytte AE rod 2020 2019-20

Karakter* for rodfure 2019-20

Vedh. jord før vask, % 2019-20

Energi/foder

23,5%

102

106

4,4

4,1

Energi/foder

21,7%

105

107

5,6

4,3

Bergman

Energi/foder

22,1%

100 100

4,8

4,7

Enermax

Foder/energi

19,9%

93 95

5,0

3,6

Foder

17,8%

94 95

6,3

3,5

Starling

Bangor

Tabel 7. Roesortiment. *: Kar. 1-9, 9 = mindst rodfure. Kilde: Landsforsøgene, 2019-20.

Græs i majs Bedrifter, der anvender mere end 170 kg N/ha, skal mindst have 80% af harmoniarealet med græs, græsefterafgrøder eller foderroer. Samtidig er der et massivt krav om efterafgrøder – pligtige, MFO og målrettede - derfor er det aktuelt for de fleste kvægbrug at så græs som efterafgrøde i majs. Majsen udnytter ikke kvælstof, der frigives fra den organiske pulje, særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvælstof i jorden, der ved hjælp af en græsefterafgrøde kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhusholdning og miljøet. Ud fra forsøg, praksis og demoer anbefaler man følgende:

• Så græsset sidst i maj/først i juni – under hensyntagen til majsens udvikling, ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle i vækstperioden. Stræb efter at så græsset, når majsen har 5-6 blade, så det når at blive etableret, inden majsen lukker af for lyset. • Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring. Hold ca. 20 cm fri for græs på hver side af majsrækken og så f.eks. tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på 17,5 cm • Produkter: - DSV Majs-efterafgrødebl. – 7-11 kg/ha - Alm. rajgræs, sildig fodertype, diploid – 6-10 kg/ha - Hundegræs – 4-6 kg/ha

• Hvis majsen er ”løbet fra en” og har fået 8-10 blade, kan man så en diploid ital. rajgræs, da det vokser hurtigt. Men vær obs på, at ital. rajgræs kan koste udbytte i majsen, hvis det sås for tidligt i et koldt forår, hvor majsen står stille i vækst

Populær græsblanding DSV Majs-efterafgrødeblanding består af 60% diploid og 40% tetraploid sildige fodertyper af alm. rajgræs. Tetraploide sorter er lidt hurtigere og mere robuste i etableringsfasen. De har kraftigere planter med en mere udbredt vækst, der dækker jorden godt. Da tetraploide sorter har lidt større frø end diploide, anbefaler vi at så 1 kg mere af blandingen, hvilket er godt givet ud som følge af en mere sikker etablering. | 9

Efterafgrøder med bælgplanter Som noget nyt er det nu tilladt at så efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter. Det har i mange år været et ønske, at vi får flere arter tilladt som efterafgrøder, herunder bælgplanter. Der er flere krav og forhold omkring disse blandinger, man skal være opmærksom på: • Man må kun udså færdige frøblandinger • Der må max. være 25% kvælstoffikserende arter (opgjort på antal frø) • Bælgplanterne skal være vinterfaste jf. en planteliste • Efterafgrøden må tidligst destrueres d. 1. februar året efter

• Arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde efterfølgende • Gem mærkeseddel og faktura som dokumentation • Der indregnes en eftervirkning på 50 kg N/ha, hvor efterafgrøder uden bælgplanter indregnes med 17 eller 25 kg/ha DSV Frø tilbyder flere færdige frøblandinger til dette formål, som overholder kravet om max. 25% bælgplanter opgjort på antal frø. Sammensætning af blandingerne sker på baggrund af arters/partiers generelle/specifikke tusindkornvægte. Blandinger til undersåning Mange landmænd vælger at så

DSV N-fix Undersåning 2

DSV N-fix Undersåning 5

Indhold • 25% Hvidkløver (% antal frø) • 75% Alm. rajgræs

• 15% Hvidkløver • 5% Rødkløver • 5% Lucerne • 74% Alm. rajgræs • 1% Cikorie

Anbefalet udsædsmængde

6 - 8 kg/ha

græs som udlæg i vårbyg til opfyldelse af efterafgrødekravene. En stor fordel ved undersåning om foråret er, at man tager en del af arbejds- og tidspresset henne omkring høst. Og under normale omstændigheder lykkes et udlæg af f.eks. sildig alm. rajgræs godt og det generer ikke kornet.

Tabel 8. To færdige efterafgrødeblandinger med bælgplanter til undersåning i f.eks. vårbyg.

Vi har sammensat to undersåningsblandinger med græs, bælgplanter og evt. cikorie, se tabel 8. Der er et forbehold for cikorie i den ene blanding, da vi forventer, at arten bliver tilladt til undersåning i den nye bekendtgørelse.

Blandinger til såning i august Vi tilbyder to færdige blandinger til såning før/efter høst, der lever op til kravet om max 25% bælgplantefrø, se tabel 9. Generelt anbefaler

kvælstof til gavn for den følgende afgrøde. En kraftig efterafgrøde er også godt for jordstrukturen og livet i jorden – og jo flere arter des mere liv i jorden.

6 - 8 kg/ha

Varenr. 406336

406310

Pakkestr.

10 kg

Fås også økologis k

vi tidlig såning af disse blandinger med bælgplanter. Tidlig såning i august giver normalt veludviklede planter, hvilket betyder, at der er større chance for at få produceret

DSV N-fix EAG-bl. 2

DSV N-fix EAG-bl. 4

Indhold • 25% Vintervikke (% antal frø) • 75% Olieræddike

• 12% Vintervikke • 13% Blodkløver • 50% Olieræddike • 25% Honningurt

Anbefalet udsædsmængde

ca. 15 kg/ha

ca. 20 kg/ha

Varenr. 406329

406330

Pakkestr.

15 kg

Fås også økologis k

Tabel 9. To færdige efterafgrødeblandinger med bælgplanter til såning omkring høst.

10 | DSV Frøbladet 2022

MFO – MiljøFokusOmråder Grønne krav og miljøfokusområder (MFO) er en del af et regelsæt, der skal leves op til for at opnå fuld landbrugsstøtte. Konventionelle bedrifter skal have 5% MFO-areal. MFO-Blomsterbrak og MFO-Bestøverbrak For at opfylde noget af MFOkravet kan man med fordel vælge MFO-Blomsterbrak eller MFOBestøverbrak, så slipper man med færre efterafgrøder, der skal etableres omkring høst, hvor der altid er travlt. Arealet fra de to ordninger kan ligge i to år uden jordbehandling og gensåning, men det er landmandens ansvar, at plantedækket i år 2 lever op til kravene. De fleste bedrifter har mindre hjørner af marker, hvor det alligevel ikke er til at færdes med de store maskiner eller skovkanter, hvor afgrøden alligevel modner senere og ikke yder så godt. Vores blandinger til dette formål er artsrige til gavn for vildt, fugle, bier, andre insekter samt en fryd for øjet og til gavn for landbrugets image. Vi har to blandinger, se tabel 10 – hhv. med og uden korsblomstrede arter af hensyn til rapssædskifter

med risiko for kålbrok. Begge indeholder et- og flerårige arter og blandingerne kan evt. tilsættes 5 kg rødsvingel pr. ha, hvis arealet skal overgå til MFO-slåningsbrak.

Vær opmærksom på at afsnittene om efterafgrøder er som reglerne er i skrivende stund. Kontakt din planteavlskonsulent for spørgsmål om reglerne.

DSV Blomster- & Bestøverbrak 1 (med korsbl. arter)

DSV Blomster- & Bestøverbrak 2 (uden korsbl. arter)

Indhold

• Rødkløver • Hvidkløver • Blodkløver • Boghvede • Oliehør • Gul sennep • Olieræddike • Honningurt • Solsikke • Cikorie • Kællingetand • Kommen

• Rødkløver • Hvidkløver • Blodkløver • Boghvede • Fodervikke • Oliehør • Honningurt • Solsikke • Cikorie • Kællingetand • Kommen

Udsædsmængde

8-12 kg/ha

12-15 kg/ha

Tilladt til

MFO-Blomsterbrak MFO-Blomsterbrak MFO-Bestøverbrak MFO-Bestøverbrak

Nu tilsat og kommen d n kælligeta

Tabel 10. Vores to alsidige blandinger til MFO-Blomsterbrak og MFO-Bestøverbrak.

Kødkvæg Kødkvæg og ammekøer stiller andre krav til græsmarken end malkekøer. Kødkvæg har ikke brug for den høje fordøjelighed som malkekøer, men de har mere brug for struktur. Kødkvæg Opti er en specialblanding, hvor der i sammensætningen bl.a. er taget hensyn til robusthed, slidstyrke, struktur, varighed og

en jævn græsproduktion hen over året. Kødkvæg Opti er primært en afgræsningsblanding, hvor 1. slæt evt. kan wrappes. Blandingen findes både konventionel (se sammensætning side 14 under Specialblandinger) og økologisk. Husk evt. at tilsætte urter for at øge biodiversiteten, f.eks. til det nye koncept Friland Naturpleje. | 11

Heste DSV Frø har et bredt udbud af frøblandinger, der er sammensat og optimeret til heste. Der er blandinger til afgræsning, wrap og hø. Flere af frøblandingerne består af mange forskellige græsarter, da heste ynder et alsidigt udbud af planter i græsmarken. Den brede sammensætning gør også blandingerne meget robuste og slidstærke. Bemærk hos DSV Frø kan du få de anbefalede frøblandinger nr. 60, 61 og 62, blandinger udviklet specielt til heste af bl.a. Seges. Flere vælger også at så urteblandingen i hestefolden for at øge diversiteten endnu mere. Se vores folder om Frøblandinger til Heste på www.dsv-froe.dk

Frø til Vildt DSV Frø tilbyder en række plantearter og frøblandinger, der er velegnede til vildtpleje. Fodermarker til vildtet skal bl.a. udgøre et fødegrundlag – gerne på den tid af året, hvor de almindelige afgrøder ikke er til stede. Vildtafgrøder fungerer også som skjul og dække mod fjender og desuden giver de dyrene læ mod vejr og vind. Vildtafgrøder er med til at give variation i naturen, gavne hele den vilde fauna samt bidrage til landbrugets positive image. Vi tilbyder både færdige vildtblandinger samt mange rene plantearter til vildtpleje. På www.dsv-froe.dk kan du finde en brochure med sortiment, gode råd om etablering samt dyrkningstips. 12 | DSV Frøbladet 2022

Bier og Insekter Vi kan og skal skabe bedre forhold for alle former for insekter, herunder alle typer af bier, svirrefluer og sommerfugle f.eks. ved at udså planter, der er gode nektar- og pollenkilder. Andre tiltag kan også hjælpe insekterne, bl.a. ved ikke at slå planter i vejkanter, men lade dem blomstre og ved at lade grene, kvas og gammelt træ ligge i haver, skove og læhegn.

DSV Bi- & Insektblanding Forrige år introducerede vi en ny blanding med hele 13 plantearter – det er en populær blanding. Blandingen er kendetegnet ved:

Indhold: Boghvede Oliehør Honningurt Hvidkløver

• Tilgodeser alle former for bier, sommerfugle og andre insekter • Velegnet til alle jordtyper • Lang blomstringsperiode • Indeholder både et- og flerårige arter • Gennemset af Danmarks Biavlerforening • Udsædsmængde ca. 12-15 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 670-830 m2 • Optimal sådybde er ½-1½ cm • Sørg for at frøene får kontakt til fugtig jord, f.eks. ved tromling

Rødkløver Blodkløver Kællingetand Gul sennep Lucerne Cikorie Kommen Gul stenkløver Hjulkrone

Nektar = Biernes sukkerstof = Energi Pollen = Biernes kilde til protein, fedt og vitaminer

Plænegræs Også på plænegræsblandinger er DSV Frø specialister. Vi har engagerede forædlere, der arbejder målrettet på at udvikle nye og endnu bedre sorter til plænegræs med de helt rigtige egenskaber. Nye sorter skal både leve op til vore egne høje kvalitetskrav, samt afprøves af eksterne eksperter, f.eks. de engelske, skandinaviske eller tyske sortsmyndigheder, før sorten når frem til vore kvalitetsbevidste kunder.

I plænegræssortimentet, som findes på www.dsv-froe.dk/plaenegraes, præsenteres en lang række blandinger til forskellige grønne formål. Villa-Turf Med blandingen Villa-Turf får du anlægsgartnerens foretrukne plæneblanding – en tæt og vedvarende græsplæne, som er særdeles slidstærk og ekstra robust. Arterne og sorterne i Villa-Turf er valgt, så der skabes en flot ensartet plæne med god sundhed og vinterfasthed. | 13

ANBEFALEDE FRØBLANDINGER 2022

10 kg sæk

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Fugtig/varie. Meget fugtig

Sildig Mid.tidlig

40 41

Alm./god Alm./god

Mid.tidlig Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

49 50

Alle Alle

Mid.tid./sildig Mid.tid./sildig

Alm./varie. Alm./god

Sildig Tidlig

Alm./varie. Alm./varie.

Sildig Sildig

Alm./varie.

Sildig

35 AberWolf 35 36* 37

45 AberWolf 45

I omdrift

Kombineret slæt og afgræsning

Permanente

Slæt

52 53

Får, sildig Får, tidlig

60 61*

Heste, uden kløver Heste, med kløver

Heste, struktur

I omdrift

Permanente

20 28

18 20

40 35

10 15

9 13 9 13

10 10

20 10

50 20 22

30 30 23

45 37

6 10 5

45 10

Ragnar timothe, afgræsningstype

Sildig Mid.tidlig

Swaj strandsvingel

Fugtig Alm./god

Fedoro rajsvingel, rajgræstype

8 8

20 30

AstonCrusader hybrid rajgræs, 4N

12 12

Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N

Sildig Mid.tidlig

AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N

Alm./varie. Tør

AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N

Permanente

Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N

Afgræsning – forskellige jordtyper

Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N

Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N

15 11

SW Nexus lucerne

Mid.tidlig Mid.tidlig

AstonHockey / Matenga alm. rajgræs, middeltidl., 4N

I omdrift

Taifun rødkløver, 4N

AberCrest hvidkløver, mindrebladet

Afgræsning – stor foderoptagelse

Milvus rødkløver, 2N

Alm./god Alm./god

På arealer

Liflex hvidkløver, normalbladet

26*

Tidlighed

24* 25*

Jordbund

21 22

Primær benyttelse

Frøblanding nr.

Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de a

70 75

15 15 10

25 30

20 10

45 45

20 15

10 15 10

1) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forventet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%. *) Blandinger, der indeholder under 25% bælgplanter (antal frø) og dermed opfylder kravene til plantedække på MVJ-arealer. Indeholder AberWolf eller AberChoice sukkergræs.

SPECIALBLANDINGER 2022 10 kg sæk

406668 406665

Ny sam.sætn.

10 13

OptiSlæt med rødkløver OptiSlæt med hvidkløver

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

6 13

406639

SukkerToppen

Afgræsning/slæt

406607 406980 406952

Sydvestjyden Sydvestjyden Rød Sydvestjyden Struktur

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

10 7 10

406605

Holland BG4

Slæt/afgræsning

406337

DSV Græsblanding

406994

DSV Biogasblanding

406666

Kødkvæg Opti

406667 406678 406608

Heste Strukturgræs, lavt fruktan-indhold Heste Wrap & Hø Ekstensiv Hesteblanding, lavt fruktan-indhold

401898

Urteblanding, 1 kg poser

NYHED

Afgræsning/wrap Wrap/hø Afgræsning Til iblanding

10 10

14 14 10

22 10 15

20 27

20 25

15 15

Presto timothe, slættype

Ragnar timothe, afgræsningstype

Swaj strandsvingel

15 15

5 5 10

55 43

15 30

10 15

Fedoro rajsvingel, rajgræstype

30 20

25 8

AstonCrusader hybrid rajgræs, 4N

Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N

10 17 10 12

43 15

AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N

15 20

Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N

Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N

26 30 15 15 14 11 10

Slæt Afgræsning

Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N

SW Nexus lucerne

10 10

Slæt/afgræsning

Indeholder desuden 4% kommen + 3% sneglebælg + 2% kællingetand + 1% cikorie. 1) Se note ovenfor. Indeholder AberWolf eller AberChoice sukkergræs.

14 | DSV Frøbladet 2022

AberCrest hvidkløver, mindrebladet

Liflex hvidkløver, normalbladet

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

AstonHockey / Matenga alm. rajgræs, middeltidl., 4N

OptiMælk med rødkløver OptiMælk med hvidkløver

AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N

406900 406901

Milvus rødkløver, 2N

Varenr.

Frøblanding

Primær benyttelse

Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme

10 25

10 20

20 15 15

15 15

20 5

15 10

25% Kommen + 5% Cikorie + 15% Bibernelle + 10% Esparsette + 20% Kællingetand + 5%

Limagie / Lato engrapgræs

Rafael rødsvingel

Baltas engsvingel

Presto timothe, slættype

20-25 20-25

10 26

Udsædsmængde kg pr. ha 1)

2N = diploid 4N = tetraploid

anførte kan forekomme

10 20

20-25 20-25 20-25 20-25 20-25 20-25

5 35

5 10

20-25 20-25

GRÆSFRØ 10 kg sæk Varenr.

Art, sort, type

Udsædsm. kg pr. ha

303981 324882

Alm. rajgræs, Ensilvio, sildig, diploid Alm. rajgræs, Valerio, sildig, tetraploid

20-22 28-30

315127

Alm. rajgræs, Arsenal, middeltidlig, diploid

20-22

301427

Alm. rajgræs, AstonHockey, middeltidlig, tetraploid

28-30

312943 317103

Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid

20-22 28-30

303654

Hybrid rajgræs, AstonCrusader, tetraploid, alm. rajgræs type

314596 312350

Ital. rajgræs, Majesty, diploid Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid

25-30 30-35

317274

Westerwoldisk rajgræs, Suxyl, diploid

30-35

303644

Rajsvingel, Fedoro, rajgræstype

30-35

314433

Strandsvingel, Swaj

24-26

313548 312825

Timothe, Presto, slættype Timothe, Ragnar, afgræsningstype

8-10 8-10

312409 313538

Hundegræs, Amba, slættype Hundegræs, Donata, afgræsningstype

10-12 10-12

322285

Engsvingel, Baltas

314787

Engrapgræs, Limagie

8-10

321392

Rødsvingel, Rafael, fodertype

10-12

NYHED

25-30

18-20

20-25 20-25 20-25 20-25

Varenr.

24-28

320242 - 320296 320595

Rødkløver, Milvus, diploid Rødkløver, Taifun, tetraploid

4-6 4-6

10 2 10

320896 - 320930 320562 - 320635

Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet Hvidkløver, Liflex, normalbladet

4-6 4-6

10 2 10 2

321304 - 321303

Lucerne, SW Nexus

25-30

10 2

24-28 13

22-27 20-25 20-25 5

15 5

20-25 20-25

20 20

20-25 20-25

20-25

Udsædsm. kg pr. ha

Art, sort, type

Podet med Nitragin gold

GRÆS-EFTERAFGRØDER 10 kg sæk

Paknings størrelse kg

2N = diploid 4N = tetraploid

Varenr.

Art, sort, type eller blanding

Udsædsm. kg pr. ha

Anvendes i

317578 304886 316169

Alm. rajgræs, Jubilee, 2N, plænetype, sildig Alm. rajgræs, Piccadilly, 2N, fodertype, sildig Alm. rajgræs, Talgo, 2N, sildig

6-10 6-10 6-10

Vårsæd/Majs

312570

Hundegræs, Lidacta

4-6

Majs

321497

Rødsvingel, Dipper, plænetype

8-10

Vintersæd

406990 406993

DSV Efterafgrødegræsblanding, alm. rajgræs, 2N - 40% sildig fodertype + 60% sildig plænetype

6-10 7-11

Vårsæd

DSV Majs-efterafgrødeblanding, alm. rajgræs, sildig - 60% fodertype 2N + 40% fodertype 4N

406336

DSV N-fix Undersåning 2, alm. rajgræs, hvidkløver

NYHED

6-8

Vårsæd

406310

DSV N-fix Undersåning 5, alm. rajgræs, cikorie, lucerne, rødkløver, hvidkløver

NYHED

6-8

Vårsæd

Majs

Udsædsmængde kg pr. ha 1)

Amba / Donata hundegræs

Limagie / Lato engrapgræs

Rafael rødsvingel

2N = diploid 4N = tetraploid

Baltas engsvingel

KLØVER OG LUCERNE

24-28

20-25 20-25 5 5

20-25 20-25 20-25 20-25 20-25 20-25 35 24-26

24-28

20-25

20 10 10

5 10

20-25 20-25 20-25

Lancet vejbred + 20% Lucerne

| 15

Blomsterblandinger Det er populært at så blomsterstriber til gavn for bl.a. insekter, fugle og mennesker. Vi tilbyder to mange-artede blandinger hhv. Sommerblomster og DSV Vildengblanding – vær opmærksom på, at ikke alle arter kan forventes etableret alle steder, jordtype m.m. spiller ind.

Sommerblomster Halvhøj blanding med ca. 15 forskellige etårige arter, som f.eks. morgenfrue, kornblomst og valmue. Sommerblomster blomstrer over en periode på et par måneder. 1 kg rækker til ca. 1.000 m2.

DSV Vildengblanding

Sommerblomster

DSV Vildengblanding Består af ca. 30 et-, to- og flerårige arter, som f.eks. røllike, okseøje, katost og solhat. Blandingen blomstrer med mange farver over en lang periode og ved endt blomstring klippes arealet og afklippet fjernes. 1 kg rækker til ca. 500 m2.

Om DSV Frø Danmark A/S DSV Frø Danmark er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græs- og kløverfrø, efterafgrøder, plænegræs, roer, blomsterblandinger, frø til vildt og insekter samt grøntfoderplanter – både konventionelt og økologisk.

DSV Frø Danmark, Holstebro

Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps, vinterbyg, vinterhvede og lupin fra Deutsche Saatveredelung. Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1920 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor ved Holstebro samt en afdeling ved Slagelse.

DSV Frø Danmark, Slagelse

DSV Frø og vores varemærke er garant for: ✓ Fokus på sorternes udbytte og fordøjelighed ✓ Strenge krav til frøets spireevne og renhed ✓ God service og hurtig levering ✓ Høj faglighed, seriøs og fleksibel frøleverandør

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 www.dsv-froe.dk info@dsv-froe.dk

JOHANSEN GRAFISK I 9740 2233

✓ Velafprøvede kløver- og græssorter