DSV Frø - Frøbladet 2023

Biodiversitet, klima, bæredygtighed

Nyheder til sæson 2023 Vælg frø med høj spireevne og renhed

Hjemmeavlet protein Slættidspunkt Rødkløver og/eller Hvidkløver? AberWolf rajgræs – bedste fordøjelighed Biodiversitet i græsmarken OptiSlæt frøblandinger Økologisk frø

Urter i græsmarken Roer til foder og energi Græs i majs

Efterafgrøder med N-fikserende arter 4% udtagning/brak – Blomster-/Bestøverbrak

Kødkvæg Heste

Frø til Vildt Bier & Insekter Plænegræs Sortiment af frøblandinger Sortiment af græs & kløver Blomsterblandinger

Udgivet af DSV Frø Danmark A/S

Energivej 3 7500 Holstebro Telefon 97 42 05 33 info@dsv-froe.dk www.dsv-froe.dk

Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende betty.schmidt@dsv-froe.dk

Layout og tryk Johansen Grafisk Telefon 97 40 22 33

Biodiversitet, klima, bæredygtighed

Vi har alle en kæmpe udfordring med bl.a. klima, miljø, reduktion af CO2-udledning samt biodiversitet – og landbruget spiller her en stor rolle. Som frøproducent og frøle verandør arbejder vi målrettet på at udvikle produkter, som bidrager med løsninger til de mange udfor dringer.

Græs er klimavenligt og bæredygtigt

Græs er flerårigt, har et lavt behov for plantebeskyttelse og en lille risiko for udvaskning. Græs har en lang vækstsæson og er der med i stand til at udnytte solens energi i en stor del af året. En god græsmark kan årligt lagre mere end 1 tons kulstof pr. ha – kulstof, der fjernes fra atmosfæren. Mere kulstof i jorden giver mere frugtba re og humusrige jorde, der bedre kan modstå klimaændringer, f.eks. meget nedbør eller tørke. Der arbejdes intensivt – bl.a. på Ausumgård - på at finde flere anvendelsesmuligheder for græs - herunder bioraffinering af kløver græs ved udvinding af protein til grise og fjerkræ og måske i fremti den mennesker. En højere selvfor syning med protein vil bl.a. betyde en mindre soja import, hvilket også

bidrager til at mindske klimaaftryk ket.

Høj fordøjelighed af græsset Køernes udledning af metan som drøvtygger er en udfordring – men foder med en høj fordøjelighed kan reducere metan-udledningen. Vi fokuserer i vores græsforædling meget på sorternes fordøjelighed –en høj fordøjelighed af cellevægge giver en øget foderoptagelse, bedre foderudnyttelse, lavere metan-ud ledning samt en højere mælke ydelse – altså i sidste ende både et bidrag til klimaet og en bedre økonomi for landmanden, hvilket ikke må glemmes.

Stor biodiversitet Biodiversitet eller mangfoldighed er et stort tema hos os. Vi har frøblan dinger med mange plantearter til flere formål:

• Foderproduktion – f.eks. kløver græsblandingerne OptiSlæt og Øko-OptiSlæt

• Blandinger til det nye 4% udtagning – f.eks. DSV Blomster& Bestøverbrak

• Bier og insekter – f.eks. DSV Bi& Insektblanding

• Blomsterblandinger – mange arter og lang blomstringsperiode

Nyt til sæson 2023

Der er ingen ændringer i sammen sætningen af de anbefalede kon ventionelle frøblandinger – mens der kommer to nye anbefalede økologiske frøblandinger. Vi intro ducerer flere nyheder samt foreta ger lidt justeringer, se tabel 1.

2022 var et udfordrende år i flere dele af landet, primært pga. tørke

Konventionelt frø

Ny blanding – OptiSlæt med urter, side 7

og meget høje temperaturer i sensommeren. Men også et koldt forår var medvirkende til, at året 2022 ikke blev et godt græs-år.

Heldigvis er kvaliteten af det høstede kløvergræs ok, men der mangler udbytter – med stor variation over landet.

OptiSlæt – nyt navn (før OptiSlæt med rødkløver) og nu med mere hvidkløver

OptiSlæt med hvidkløver udgår

DSV Blomster- & Bestøverbrak 1 og 2 forenes til én blanding – til 4% udtagning, side 11

Ny middeltidlig diploid alm. rajgræs Arnando

Ny efterafgrødeblanding med græs og cikorie til majs, side 9

Økologisk frø

Frøbl. Ø40 erstatter Øko-OptiMælk med rødkløver

Frøbl. Ø41 erstatter Øko-OptiMælk med hvidkløver

Ny blanding – Øko-OptiSlæt med urter, side 7

Ny blanding – Øko-Blomster- & Bestøverbrak – til 4% udtagning, side 11

Ny engsvingel Baltas

Tabel 1. Nyheder og ændringer til 2023 i konv. og økologisk markfrø.

Vælg frø med høj spireevne og renhed

Græs- og kløverfrø, der sælges i Danmark, skal overholde EU-nor mer med hensyn til spireevne, renhed og ukrudtsindhold. Vi har gennem mange år opereret med strengere kvalitetsnormer for kon ventionelt frø til det danske mar ked. Bemærk: Det gælder både frø til foderbrug og til efterafgrøder!

Alm. rajgræs til efterafgrøde Vi sætter også en ære i at levere

kvalitetsfrø til efterafgrøde-formål. I gennemsnit af flere år har vores frøpartier hertil haft en renhed på 98,9% og en spireevne på 94%, hvilket betyder hele 20% flere spiredygtige frø i forhold til EU-nor mer, se tabel 2. Jo bedre frøkvali teten er, des bedre mulighed for at opnå en god etablering af efteraf grøder, der lever op til kravet om plantedække og jo færre uønskede ukrudtsarter udsås der også.

EU-norm

DSV Frø, kvalitet, gns. 7 år

Renhed Min. 96% 98,9% Spireevne Min. 80% 94% Antal spiredygtige frø/kg 384.000 464.000

Tabel 2. Forskel mellem EU-norm og DSV Frø’s faktiske kvalitet af diploid alm. rajgræs til efterafgrøde som gennemsnit af flere år.

Hjemmeavlet protein

Alle mælkeproducenter bør have fokus på selv at avle så meget protein som muligt – indkøb af pro tein er dyrt, der er krav om non GM-foder og der er klimamæssige aspekter i at producere lokalt og minimere forbruget af importeret soja. Hjemmeavlet protein kommer primært fra kløvergræsmarken – og her er det vigtigt, at der er tale om en græsmark med et højt indhold af kløver, gerne 30-40% kløver. Der er flere områder, der skal foku seres på for at øge protein-udbyttet fra kløvergræsmarken.

1. Valg af frøblanding

Langt de fleste frøblandinger inde holder kløver – enten ren hvidkløver eller rød- og hvidkløver. En frøblan ding med rødkløver giver højere ud bytte, mere protein men en lavere fordøjelighed end en frøblanding kun med hvidkløver. Forsøg med frøblandinger i flere år viser cirka 1.200 FE og 200 kg råprotein mere pr. ha i en rødkløverblanding ift. en hvidkløverblanding.

2. Etablering af kløvergræsset

Som udgangspunkt er der masser af kløverfrø i frøblandingerne. Hvidkløver har meget små frø og er derfor særlig følsomme for dyb såning. Sådybden bør være ½ - 1 cm på et jævnt og fast såbed.

Frøene skal trykkes ned i fast jord, så de kan optage vand – en forud sætning for, at spiringen begynder. Det vil sige, at en omhyggelig etablering er første trin til en god kløverbestand.

3. Gødskning

Kløver fikserer kvælstof fra luften, kvælstof der også kommer græs set til gode. Har man det ønskede høje kløverindhold, kan og skal der spares på kvælstofgødningen. Hvis bælgplanter tilføres meget kvæl stof, bestiller de mindre, dvs. de fikserer ikke kvælstof i samme grad. Det giver ofte græsset et forspring og kløveren bliver trykket.

I første slæt ses der ofte det laveste kløverindhold på året, hvilket skyldes, at græs begynder at vokse før kløver, hvorved græsset får et forspring.

Husk at marken skal være velfor synet med kalium, da kløver er følsom overfor kalimangel.

4. Slætstrategi

Ved slætstrategi tænkes på tids punkt for 1. slæt, antal dage mellem slættene og antal slæt i sæsonen. Generelt giver flere slæt mere protein.

For de fleste vil det være fornuftigt at tage et tidligt 1. slæt, da man hermed opnår et højere proteinind

hold i ensilagen samtidig med en højere fordøjelighed. Det er vigtigt at have en strategi inden sæsonen, men også være klar på, at der kan ske ændringer som følge af speciel le vejrforhold, f.eks. tørke.

5. Kørsel og stubhøjde Generelt for græs og kløver gælder, at en god kørselsdiciplin, gerne faste kørespor bidrager positivt til udbyttet. Der er både den mekani ske skade/tryk på planterne, men der sker også en komprimering af jorden, hvilket heller ikke giver noget på pluskontoen. Særligt plantebestanden af rødkløver påvir kes negativt af kørsel, da skadede planter dør. Stubhøjden kan også have betyd ning for andelen af især rødkløver og dermed proteinudbyttet. Rød kløver skal ikke klippes lavere end 7 cm, for lav stubhøjde svækker rødkløverplanterne. Rødkløver har ikke udløbere som hvidkløver og kan dermed ikke bre de sig, hvis planterne skades.

6. Sædskifte

For at undgå problemer med kløvertræthed – et kompleks af nematoder, svampe og bakterier i jorden – ´hvor kløver ikke trives, er det vigtigt at have et godt sædskif te. Det er ikke altid så nemt med et alsidigt sædskifte med en stor grovfoderproduktion på ejendom men, men har man mistanke om kløvertræthed, bør man i 1-2 år erstatte kløvergræsmarken med en græsblanding uden kløver. Her har man så mulighed for at tilføre no get mere gødning og på den måde også avle protein.

Slættidspunkt

Tidspunktet for 1. slæt i kløver græsmarken har betydning for mange parametre; sæt mål for den ønskede ensilagekvalitet.

Det er vigtigt at komme godt fra start med 1. slæt i græsmarken –og tidspunktet herfor påvirker i høj grad ensilagens kvalitet, men også forhold i græsmarken, der har be tydning for næste slæt, se figur 3. F.eks. vil et tidligt 1. slæt gavne klø verbestanden, da det giver kløveren plads, lys og mindre konkurrence fra græsset i genvæksten til 2. slæt.

Rødkløver og/eller Hvidkløver?

Vi tilbyder frøblandinger med hvidkløver og frøblandinger med både rød- og hvidkløver – og der er behov for begge type blandinger

– alt efter foderplan, jordtype, evt. vandingsmulighed og temperament m.m. I tabel 4 ses forskelle på de to kløverarter.

Hvidkløver Rødkløver Udbytte af foderenheder Udbytte af protein Fordøjelighed Varighed Tørke-tolerance Kvælstof-fiksering Frøstørrelse TKV = 0,7 gram TKV = 1,8 gram Primær anvendelse Afgræsning og slæt Slæt

Tabel 4. Udvalg af forskelle på hvidkløver og rødkløver. er bedre end

AberWolf – med den bedste fordøjelighed

En central parameter for græssor ters egnethed til mælkeproduktion er fordøjeligheden af cellevægge (FK NDF). Der er direkte sammen hæng mellem græssets fordøjelig hed og køernes foderoptagelse og mælkeydelse. AberWolf – en diplo id middeltidlig alm. rajgræs – ligger i top med hensyn til energiindhold, fordøjelighed af både cellevægge og organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. I figur 5 ses, at AberWolf har den bedste kombination af cellevægsfordøjelig hed og energiindhold sammenlig net med andre diploide rajgræsser, der var med i forsøgsserien.

Sukker har betydning Et andet kendetegn ved AberWolf er sukkerprofilen gennem sæsonen. Det er den eneste middeltidlige diploide rajgræssort på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Sukker i græs er en vigtig parame ter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtigt for en hurtig og effektiv ensileringsproces – noget der giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er positivt for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi.

NEL 20 MJ/kg ts

6,4 6,35 6,3 6,25 6,2 6,15 6,1 6,05 6 71,5 72 72,5 73 73,5 74 74,5 75

FK NDF – fordøjelighed af cellevægge

Figur 5. FK NDF og energiindhold fra forsøgsserien med AberWolf. gns. af 1. & 2. brugsår. Kilde: Landsforsøgene 2016-17.

Ofte ser vi et højt sukkerindhold i 1. slæt, hvilket er klimabetinget pga. en høj solindstråling om dagen og kolde nætter. AberWolf har samme høje sukkerindhold i 1. slæt som andre sorter, men fra 2. slæt og resten af sæsonen er AberWolfs sukkerindhold højest.

Bedre udnyttelse af proteinet Køer er ikke særligt effektive til at omsætte græsprotein til mælk og kød. Det skyldes en ubalance mel lem lettilgængelig energi (sukker) og protein. Proteinet nedbrydes hurtigt til bl.a. aminosyrer, når foderet kommer ned i vommen. Vombakterierne skal bruge let

Køerne kan godt smage forskel på sorter – koen græsser i en parcel med en sukkersort, og den er bidt længere ned end andre sorter.

tilgængelig energi for at omdanne aminosyrerne til mælkeprotein. Ved valg af sukkersorter omdanner bak terierne mere til mælk og tilvækst, mens mindre kvælstof tabes til omgivelserne i urin og gødning og samtidig resulterer det i en mindre metan-udledning. Det har betyd ning for såvel miljø som økonomi.

Køer på græs Økologiske køer skal på græs og flere konventionelle mælkeprodu center vælger også at have køerne på græs, bl.a. for at kunne levere hjertemælk og modtage et tillæg herfor. Et oplagt valg af frøblanding til afgræsning er en blanding, der indeholder sukkergræs – i form af AberWolf og/eller vores sildige alm. rajgræs AberChoice. Køerne kan godt smage forskel på græssorter. Ved valg af en frøblanding med sukkergræs æder køerne mere i den tid, de er på græs – og skal således fodres mindre inde. Kig efter vores sukkergræs-logo for at få det velsmagende græs, som køerne foretrækker.

Alm. rajgræs – FK NDF og NEL20 – gns. 2 brugsår

Måleblanding

AberWolf

Diploide rajgræssorter To diploide + to tetraploide

Biodiversitet i græsmarken

Græsmarker bidrager i høj grad til bæredygtighed bl.a. med kulstof lagring i jorden, biodiversitet, lavt behov for pesticider og en lille risiko for udvaskning af kvælstof i græsmarkens levetid. Der findes rigtig mange kløvergræsblandinger – nogle indeholder få arter som f.eks. frøblanding 22 og 35. Andre har en mere artsrig sammensæt ning som f.eks. frøblanding 24 eller vores OptiSlætblanding.

Mere liv i jorden

Undersøgelser i Tyskland viser, at man forøger den mikrobielle akti vitet og diversitet i jorden væsent ligt ved blandinger med mange arter fremfor en enkelt art eller få arter i en blanding. Det giver en mere frugtbar og robust jord, hvor planterne bedre modstår tørke eller meget nedbør. Desuden viste den mangeartede blanding, at der var flere næringsstoffer til rådighed for den efterfølgende afgrøde. Under søgelserne gælder efterafgrødeblan dinger, men det kan også i en vis grad tænkes ind i græsmarken evt. med urter, se illustrationerne.

En græsmark med én græsart samt én kløverart, fx blanding 22.

En græsmark med flere forskellige græsarter samt to kløverarter, fx OptiSlæt-blandinger.

En græsmark med flere forskellige græsarter, to kløverarter samt flere urter, fx OptiSlæt med urter.

OptiSlæt med mange arter

I sortimentet har vi i mange år haft frøblandingen OptiSlæt, der består af seks græsarter samt kløver. Den brede sammensætning er især vel egnet til uens jordtyper og generelt får man – uanset jordtype - mere robuste græsmarker, der kan opret holde produktionen i flere år. Man skal dog være opmærksom på, at man ved valg af denne blanding gi ver lidt køb på fordøjeligheden f.eks. i forhold til blanding 35, da flere af græsarterne er strukturrige. Men det kan man til dels kompensere for via slætstrategien, så fordøjelighe den vil typisk være på niveau med blanding 45 ved samme strategi.

En fordel ved blandingerne er, at man kan øge græsmarkens levetid som følge af mere varige græsser. Herved kan udbyttet opretholdes og man kan med fordel søge støtte fra bioordningen ”Miljø- & klimavenlig græs”, når græsmarken har rundet to brugsår.

OptiSlæt med urter

Som noget nyt introducerer vi nu vores OptiSlæt – både konv. og økologisk - i versioner med cikorie og lancet vejbred. Det vil sige, at vi i de to nye blandinger booster bio diversiteten endnu mere. Cikorie og vejbred er urter, der er forholdsvis

konkurrencestærke over for græs og kløver og samtidig har de en god genvækst efter slæt. Begge urter har desuden dybe rødder og kan i en vis grad modstå tørke.

NYHED

Økologisk frø

Kløvergræsblandinger er meget centrale i det økologiske sædskifte – og ligesom i det konventionelle landbrug er det vigtigt at have en god andel af kløver i markerne.

Kløver bidrager med protein, højere foderoptagelse og mælkeydelse samt ikke mindst kvælstoffiksering og bidrager til en frugtbar jord.

Der udbydes nu 14 anbefalede frøblandinger til afgræsning og/el ler slæt til malkekøer og derudover tilbyder DSV Frø specialblandinger.

De sidste er et supplement til de anbefalede blandinger, bl.a. har vi Øko-OptiSlæt, hvor der er fokus på mangfoldighed i blandingen. Vores populære Øko-OptiMælk blandinger kommer nu som to anbefalede frøblandinger, nemlig blanding Ø40 og Ø41.

De sorter, der indgår i alle vores blandinger, er afprøvet i danske sortsforsøg og frøet er primært avlet økologisk i Danmark.

Urter i græsmarken

Anvendelse af urter i kløvergræs marken til især afgræsning er populær hos økologer, kødkvægs producenter samt hestefolk. De forskellige urter indeholder typisk flere/andre vitaminer og mineraler end græs og kløver. Nogle urter menes at have en god sundhedsef fekt på dyrene mht. indvoldsorme og endelig øger man biodiversite

ten – både over og under jorden. Det er en god ide at etablere urte blandingen i bånd/striber. Det gøres ved at hælde urteblandingen i den ene side af såmaskinen blandet med lidt af kløvergræsblandingen. Herved får urterne i båndet lidt bedre plads fremfor at blive bredsået sammen med frøblandingen. Blandingen fås i 1 kg poser.

OrganicXSeed

OrganicXSeed.dk er en da tabase, hvor man kan tjekke udbuddet af økologisk frø. Vi har på forhånd fået godkendt vores økologiske frøblanding er, så disse produkter kan man trygt anvende uden at kigge på OrganicXSeed. Hvis man ønsker arter, der ikke findes økologisk, skal man indsende en ansøgning/ bekræftelse for at må bruge konventionelt frø. Og det skal gøres i god tid inden såning pga. behandlingstiden hos Landbrugsstyrelsen.

Urteblanding

• Kommen

• Lucerne

• Kællingetand

• Bibernelle

• Esparsette

• Cikorie

• Lancet vejbred

Sidst i januar kommer kataloget med det komplette sortiment af økologisk frø

Fås

konv.både og økologisk

Roer til foder og energi

Foderroer er den grovfoderafgrøde, der har det højeste og mest stabile udbytte over årene.

De vigtigste kriterier for valg af roesort til såvel foder som bioenergi er følgende:

• Højt udbytte af rodtørstof

• Højt tørstof-indhold i roden

• Glatte roer med et lille jordved hæng

I tabel 6 ses vores udvalg af roer til foder og bioenergi, udbytter fra 2022 var ikke klar ved tryk.

Sort Type Tørstof- FHT for udbytte Karakter* Vedh. jord procent, gns. af AE 2019-21 for rodfure før vask, % 2019-21 Rod Top 2019-21 2019-21

Alisha KWS Energi/foder 23,2% 104 95 4,4 4,3

Starling Energi/foder 21,6% 105 90 5,6 4,7 Bergman Energi/foder 21,9% 100 100 4,8 5,0 Enermax Foder/energi 19,8% 95 88 5,0 4,2

Bangor Foder 17,5% 95 80 6,1 3,7

Tabel 6. *: Kar. 1-9, 9 = mindste rodfure. Kilde: Landsforsøgene, 2019-21.

Græs i majs

Græs-efterafgrøder i majs skal etableres i langt de fleste majs marker – dels er der store krav om efterafgrøder generelt, men også det nye i CAP reformen – GLM 7 med sædskifte på omdriftsarealer. Her er majs efter majs kun tilladt, hvis der er udsået en græsefteraf grøde hvert år. Majsen udnytter ikke kvælstof, der frigives fra den organiske pulje særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvæl stof i jorden, der ved hjælp af en græs-efterafgrøde kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhus holdning og miljøet.

Ud fra forsøg, praksis og demoer anbefaler man følgende: • Så græsset sidst i maj/først i juni – under hensyntagen til forfrugt, majsens udvikling, ukrudtsbe kæmpelse og udbringning af gylle. Stræb efter at så græsset, når majsen har 4-6 blade, så det når at blive etableret, inden majsen lukker af for lyset

• Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring. Hold ca. 20 cm fri for græs på hver side af majsrækken og så f.eks. tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på 17,5 cm

• Produkt-forslag: DSV Majs-efterafgrødebl. – 7-9 kg/ha

- DSV Majs-EAG-bl. med cikorie – 7-9 kg/ha – NYHED - Alm. rajgræs, sildig fodertype, diploid – 6-8 kg/ha

• Hvis majsen er ”løbet fra en” og har fået 8-10 blade, kan man så en diploid ital. rajgræs, da det vokser hurtigt. Men vær opmærksom på, at ital. rajgræs kan koste udbytte i majsen, hvis det sås for tidligt i et koldt forår, hvor majsen står stille i vækst

Populær græsblanding til majs DSV Majs-efterafgrødeblanding består af 60% diploid og 40% tetraploid sildige fodertyper af alm. rajgræs. Tetraploide sorter er lidt hurtigere og mere robuste i etableringsfasen. De har kraftigere planter med en mere udbredt vækst, der dækker jorden bedre. Og det er en fordel i majsen, hvor betingelserne for etablering sjældent er optimale og plantedækket skal leve op til krav mht. dækning. Da tetraploide sorter har lidt større frø end diploi de, anbefaler vi at så 1 kg mere af blandingen for at sikre, at efteraf grøden virker, dvs. samler kvælstof og lever op til reglerne.

NYHED – fås nu også i en udgave med cikorie

Efterafgrøder med kvælstoffikserende arter

Sidste år blev det tilladt at så efterafgrødeblandinger med kvælstof fikserende arter. Det har i mange år været et ønske, at vi får flere arter tilladt som efterafgrøder, herunder bælgplanter. Der er flere krav og forhold om kring disse blandinger, man skal være opmærksom på:

• Der må max. være 25% kvæl stoffikserende arter (opgjort på antal frø)

• Bælgplanterne skal være vinter faste jf. en planteliste

• Man må kun udså færdige frøblandinger

• Efterafgrøden må tidligst destru eres d. 1. februar året efter

• Arealet skal anvendes til en for årssået afgrøde efterfølgende

• Gem mærkeseddel og faktura som dokumentation

• Der indregnes en eftervirkning på 50 kg N/ha, hvor efterafgrø der uden bælgplanter indregnes med 17 eller 25 kg/ha

DSV Frø tilbyder færdige frøblan dinger til dette formål, som over holder kravet om max. 25% bælg planter opgjort på antal frø.

Sammensætning af blandingerne sker på baggrund af arters/partiers generelle/specifikke tusindkorn vægte.

Blandinger til undersåning Mange landmænd vælger at så græs som udlæg i vårbyg til opfyldelse af efterafgrødekravene. En stor fordel ved undersåning om foråret er, at man tager en del af arbejds- og tidspresset af omkring høst. Og under normale omstæn digheder lykkes et udlæg af f.eks. sildig alm. rajgræs godt og det generer ikke kornet. Vi har sammensat to undersånings blandinger med græs, bælgplanter og cikorie, se tabel 7.

Blandinger til såning i august Tidlig såning i august giver normalt veludviklede planter, hvilket bety der, at der er større chance for at få produceret kvælstof til gavn for den følgende afgrøde. En kraftig efterafgrøde er også godt for jord strukturen og livet i jorden. Blandinger med kvælstoffikserende

arter anbefaler vi især sået tidligt, så vi opnår veludviklede planter, der får fikseret kvælstof til gavn for føl gende afgrøde og kan kompensere for den mindre N-kvote året efter.

Vi tilbyder to færdige blandinger, der lever op til kravet om max 25% bælgplantefrø, se tabel 8.

4% udtagning/brak

Med den nye CAP-reform er der krav om, at man årligt udtager 4% af omdriftsarealet med ikke-produk tive elementer, kaldet GLM 8. Formålet med denne ordning er at beskytte biodiversiteten og forbedre levevilkår for markens planter, vilde dyr og insekter. Man kan bl.a. væl ge mellem slåningsbrak, bræmmer, blomsterbrak eller bestøverbrak.

For at undgå opformering af uønskede ukrudtsarter kan man på disse arealer så en frøblanding med blomster, der producerer frø, nektar og pollen.

Blomster- & Bestøverbrak Udtagningsperioden er hele kalenderåret, dvs. fra 1.1.2023 til 31.12.2023, og der må ikke ske en produktion på arealet. Eneste mulighed for etablering af et plantedække i udtagningsåret er at vælge blomsterbrak eller bestø verbrak. Her skal jordbearbejdning og såning ske senest 30. april. Blandingen skal bestå af mindst 2-3 plantearter pr. m2

Vores blanding til dette formål er artsrig til gavn for vildt, fugle, bier, andre insekter samt en fryd for øjet

Blomster- & Bestøverbrak Indhold

Rødkløver

Hvidkløver

Blodkløver

Boghvede

Oliehør

Gul sennep

Olieræddike

Udsædsmængde 8-12 kg/ha

Honningurt

Solsikke

Fodervikke

Cikorie

Kællingetand

Lancet vejbred

Tabel 9. Indhold af artsrig blanding til blomsterbrak og bestøverbrak.

og til gavn for landbrugets image. Blandingen indeholder hele 13 arter – både enårige og flerårige arter, da dette areal kan ligge i to år uden aktiviteter. Jo flere arter jo mere robust blanding til efterlevel se af regler og øge biodiversiteten uanset jordtypen og vejret. Det toårige aktivitetskrav betyder, at hvis man etablerer Blomsterbrak senest 30. april 2023, skal arealet først jordbehandles og gensås i april 2025.

Ønsker man, at arealet skal overgå til slåningsbrak, kan man evt. iblan de ca. 5 kg rødsvingel pr. ha.

Vær opmærksom på at afsnittene om CAP-reformen ikke er endelige i skrivende stund. Kontakt din planteavlskonsulent for spørgsmål om reglerne.

Kødkvæg

Kødkvæg og ammekøer stiller andre krav til græsmarken end malkekøer. Kødkvæg har ikke brug for den høje foderværdi som malkekøer, men de har mere brug for struktur.

Kødkvæg Opti er en specialblan ding, hvor der i sammensætningen bl.a. er taget hensyn til robusthed, slidstyrke, struktur, varighed og en jævn græsproduktion hen over året – forhold der typisk har betydning for kødkvægsproducenter. Kød

kvæg Opti er primært en afgræs ningsblanding, hvor 1. slæt evt. kan wrappes. Blandingen findes både konventionel (se sammensætning side 14 under Specialblandinger) og økologisk.

Frøblanding nr. 36/Ø36 er også velegnet til kødkvæg. Blandingen indeholder en del strandsvingel, som er en meget robust græsart, der yder godt i flere år og bidrager med struktur. Husk evt. at tilsætte urter for at øge biodiversiteten.

Fås konv.både og økologisk

Heste

DSV Frø har et bredt udbud af frøblandinger, der er sammensat og optimeret til heste. Der er blandin ger til afgræsning, wrap og hø. Flere af frøblandingerne består af mange forskellige græsarter, da heste ynder et alsidigt udbud af planter i græsmarken. Den brede sammensætning gør også blandin gerne meget robuste og slidstærke og velegnede til de fleste jordtyper.

Bemærk hos DSV Frø kan du få de anbefalede frøblandinger nr. 60, 61 og 62, frøblandinger udviklet spe cielt til heste af bl.a. Seges Hest. Flere vælger også at så en urte blanding i græsmarken for at øge diversiteten endnu mere.

Se vores folder om Frøblandinger til Heste på www.dsv-froe.dk

Frø til Vildt

DSV Frø tilbyder en række plantear ter og frøblandinger, der er veleg nede til vildtpleje.

Fodermarker til vildtet skal bl.a. udgøre et fødegrundlag – gerne på den tid af året, hvor de almindelige afgrøder ikke er til stede. Vildtaf grøder fungerer også som skjul og dække mod fjender og desuden gi ver de dyrene læ mod vejr og vind.

Vildtafgrøder er med til at give variation i naturen, gavne hele den vilde fauna samt bidrage til land brugets positive image.

På www.dsv-froe.dk kan du finde en brochure med sortiment, gode råd om etablering samt dyrknings tips.

Bier og Insekter

Vi kan og skal skabe bedre forhold for alle former for insekter, her under alle typer af bier, svirrefluer og sommerfugle bl.a. ved at udså planter, der er gode nektar- og pollenkilder.

Andre tiltag kan også hjælpe insek terne, bl.a. ved at undlade slåning af planter i vejkanter og ved at lade grene, kvas og gammelt træ ligge i haver, skove og læhegn.

DSV Bi- & Insektblanding Vores populære og alsidige Bi- & Insektblanding indeholder 13 planterarter.

Blandingen er kendetegnet ved:

• Tilgodeser alle former for bier, sommerfugle og andre insekter

• Velegnet til alle jordtyper

• Lang blomstringsperiode

• Indeholder både en- og flerårige arter

• Gennemset af Danmarks Biavlerforening

• Udsædsmængde ca. 12-15 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 650-825 m2

• Optimal sådybde er ½-1½ cm

• Sørg for at frøene får kontakt til fugtig jord, f.eks. ved tromling

Nektar = Biernes sukkerstof = Energi Pollen = Biernes kilde til protein, fedt og vitaminer

Indhold: Boghvede Oliehør Honningurt Hvidkløver Rødkløver Blodkløver Kællingetand Gul sennep Lucerne Cikorie Kommen Gul stenkløver Hjulkrone

Plænegræs

Plænegræsblandinger er også et kerneområde for DSV Frø. Vi har engagerede forædlere, der arbejder målrettet på at udvikle nye og end nu bedre sorter til plænegræs med de helt rigtige egenskaber.

Nye sorter skal både leve op til vores egne høje kvalitetskrav, samt afprøves af eksterne eksperter, f.eks. de engelske, skandinaviske eller tyske sortsmyndigheder, før sorten når frem til vores kvalitetsbe vidste kunder.

I plænegræssortimentet, som kan findes på www.dsv-froe.dk, præ senteres en lang række blandinger til forskellige grønne formål.

Villa-Turf

Med blandingen Villa-Turf får du anlægsgartnerens foretrukne plæ neblanding - en tæt og vedvarende græsplæne, som er særdeles slid stærk og ekstra robust. Arterne og sorterne i Villa-Turf er valgt, så der skabes en flot ensartet plæne med god sundhed og vinterfasthed.

Frøblanding

Alm./god Mid.tidlig 10 20 40 20 10 35 Alm./god Mid.tidlig 13 27 35 25 AberWolf 35 Alm./god Mid.tidlig 13 27 35 10 15 36 Permanente

Fugtig/varie. Sildig 14 15 50 11 37 Meget fugtig Mid.tidlig 20 35 40

Alm./god Mid.tidlig 9 9 10 20 22 30 41 Alm./god Mid.tidlig 13 10 10 20 8 9 30 42 Alm./god Mid.tidlig 8 9 20 20 10 10 23 43 Alm./god Tidlig 13 22 25 40 45 Alm./god Mid.tidlig 8 3 7 37 45

Slæt I omdrift

AberWolf 45 Alm./god Mid.tidlig 8 3 7 37 45 47 Alm./god Mid.tidlig 20 10 5 16 16 33 48 Alm./god Mid.tidlig 75 12 13 49 Alle Mid.tid./sildig 9 6 15 70 50 Alle Mid.tid./sildig 10 15 75 52 Får, sildig

I omdrift Alm./varie. Sildig 15 25 15 20 53 Får, tidlig Alm./god Tidlig 5 10 30 10 25 10 60 Heste, uden kløver Permanente Alm./varie. Sildig 45 20 15 61 Heste, med kløver Alm./varie. Sildig 10 45 15 10 62 Heste, struktur Alm./varie. Sildig 10 50 10 1) Andel af bælgplanter, opgjort på grundlag af antal frø. 2) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forventet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%.

GRÆSFRØ 10 kg sæk

Varenr. Art, sort, type

312943 Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid 20-22 317103 Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid 28-30 315127 Alm. rajgræs, Arsenal, middeltidlig, diploid 20-22 301427 Alm. rajgræs, AstonHockey, middeltidlig, tetraploid 28-30 303981 Alm. rajgræs, Ensilvio, sildig, diploid 20-22 324882 Alm. rajgræs, Valerio, sildig, tetraploid 28-30 303654 Hybrid rajgræs, AstonCrusader, tetraploid, alm. rajgræs type 25-30 314596 Ital. rajgræs, Majesty, diploid 25-30 312350 Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid 30-35 303091 Westerwoldisk rajgræs, Arnoldo 30-35 303644 Rajsvingel, Fedoro, rajgræstype 30-35 314433 Strandsvingel, Swaj 24-26 313548 Timothe, Presto, slættype 8-10 312825 Timothe, Ragnar, afgræsningstype 8-10 312409 Hundegræs, Amba, slættype 10-12 313538 Hundegræs, Donata, afgræsningstype 10-12 322285 Engsvingel, Baltas 18-20 314787 Engrapgræs, Limagie 8-10 321392 Rødsvingel, Rafael, fodertype 10-12

KLØVER OG LUCERNE

Varenr. Art, sort, type Udsædsm. kg pr. ha

størrelse kg 320242 - 320296 Rødkløver, Milvus, diploid 4-6 10 2 320595 Rødkløver, Taifun, tetraploid 4-6 10 320896 - 320930 Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet 4-6 10 2 320562 - 320635 Hvidkløver, Liflex, normalbladet 4-6 10 2 321304 - 321303 Lucerne, SW Nexus Podet med Nitragin gold 25-30 10 2

GRÆS-EFTERAFGRØDER 10 kg sæk 2N = diploid 4N = tetraploid

Varenr. Art, sort, type eller blanding Udsædsm. kg pr. ha Anvendes i 317578 Alm. rajgræs, Jubilee, 2N, plænetype, sildig 6-10 Vårsæd 321274 Alm. rajgræs, Maiko, 2N, fodertype, sildig NYHED 6-10 Vårsæd/Majs 316169 Alm. rajgræs, Talgo, 2N, sildig 6-10 Vårsæd 312570 Hundegræs, Lidacta 4-6 Majs 321497 Rødsvingel, Dipper, plænetype 8-10 Vintersæd 406990 DSV Efterafgrødegræsblanding, alm. rajgræs, 2N - 40% sildig fodertype + 60% sildig plænetype 6-10 Vårsæd 406993 DSV Majs-efterafgrødeblanding, alm. rajgræs, sildig - 60% fodertype 2N + 40% fodertype 4N 7-11 Majs 406349 DSV Majs-EAG-bl. med cikorie NYHED 7-11 Majs 406336 DSV N-fix Undersåning 2, alm. rajgræs, hvidkløver 6-8 Vårsæd 406310 DSV N-fix Undersåning 5, alm. rajgræs, cikorie, lucerne, rødkløver, hvidkløver 6-8 Vårsæd

Blomsterblandinger

Det er populært at så blomsterstri ber til gavn for bl.a. insekter, fugle og mennesker. Vi tilbyder to man ge-artede blandinger hhv. Sommer blomster og DSV Vildeng-blanding – vær opmærksom på, at ikke alle arter kan forventes etableret alle steder, jordtype m.m. spiller ind.

Sommerblomster

Halvhøj blanding med ca. 15 forskellige enårige arter, som f.eks. morgenfrue, kornblomst og valmue.

Sommerblomster blomstrer over en periode på et par måneder. 1 kg rækker til ca. 1.000 m2

Om DSV Frø Danmark A/S

DSV Frø Danmark er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlings virksomheder.

Vores sortiment af markfrø omfat ter frøblandinger, græs- og kløver frø, efterafgrøder, plænegræs, roer, blomsterblandinger, frø til vildt og insekter samt grøntfoderplanter –både konventionelt og økologisk. Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps, vinterbyg,

vinterhvede og lupin fra Deutsche Saatveredelung.

Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1920 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger.

DSV Frø Danmark har hovedkontor ved Holstebro samt en afdeling ved Slagelse.

DSV Vildeng-blanding

Består af ca. 75 en-, to- og flerårige arter, som f.eks. røllike, okseøje, katost og forglemmigej. Blandingen blomstrer med mange farver over en lang periode og ved endt blom string sent efterår klippes arealet og afklippet fjernes. 1 kg rækker til ca. 500 m2

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 www.dsv-froe.dk info@dsv-froe.dk

DSV Frø Danmark, Holstebro

DSV Frø Danmark, Slagelse

Sommerblomster

DSV Vildengblanding