DSV Frø - Frøbladet 2024

FRØBLADET 2024 – kvalitetsfrø med stærke rødder

Innovation og vækst

www.dsv-froe.dk

Klima, bæredygtighed og biodiversitet 2 | Klima, bæredygtighed og biodiversitet 3 | Nyheder til sæson 2024 3 | Fordøjelighed i fokus 4 | Slættidspunkt 4 | Rødkløver og/eller Hvidkløver 5 | AberWolf – med den bedste fordøjelighed

Vi har alle en kæmpe udfordring med bl.a. klima, miljø, reduktion af CO2-udledning samt biodiversitet - og landbruget spiller her en vigtig rolle. Som frøproducent og frøleverandør arbejder vi målrettet på at udvikle produkter, som bidrager med løsninger til de mange udfordringer.

6 | Biodiversitet i græsmarken 6 | OptiSlæt med og uden urter 7 | Urter i græsmarken 7 | Økologisk frø 8 | Lucerne 9 | Græs i majs 9 | Roer til foder og energi 10 | Efterafgrøder – mange muligheder 11 | Blomster- og Bestøverbrak 12 | Kødkvæg 12 | Heste 12 | Frø til Vildt 13 | Bier og Insekter 13 | Plænegræs 14 | Sortiment af frøblandinger 15 | Sortiment af græs og kløver 16 | Blomsterblandinger

Udgivet af DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Telefon 97 42 05 33 info@dsv-froe.dk www.dsv-froe.dk Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende betty.schmidt@dsv-froe.dk Layout og tryk Johansen Grafisk Telefon 97 40 22 33

2 | DSV Frøbladet 2024

Græs er klimavenligt og bæredygtigt Græs er flerårigt, har et lavt behov for plantebeskyttelse og en lille risiko for udvaskning. Græs har en lang vækstsæson og er dermed i stand til at udnytte solens energi i en stor del af året. En god græsmark kan årligt lagre mere end 1 tons kulstof pr. ha – kulstof, der fjernes fra atmosfæren. Mere kulstof i jorden giver mere frugtbare og humusrige jorde, der bedre kan modstå klimaændringer, f.eks. meget nedbør eller tørke.

Der arbejdes intensivt – bl.a. på Ausumgård - på at finde flere anvendelsesmuligheder for græs - herunder bioraffinering af kløvergræs ved udvinding af protein til grise og fjerkræ og måske i fremtiden mennesker. En højere selvforsyning med protein vil bl.a. betyde en mindre soja import, hvilket også bidrager til at mindske klimaaftrykket.

Høj fordøjelighed af græsset Køernes udledning af metan som drøvtygger er en udfordring – men foder med en høj fordøjelighed kan reducere metan-udledningen.

Vi fokuserer i vores græsforædling meget på sorternes fordøjelighed – en høj fordøjelighed af cellevægge giver en øget foderoptagelse, bedre foderudnyttelse, lavere metanudledning samt en højere mælkeydelse – altså i sidste ende både

et bidrag til klimaet og en bedre økonomi for landmanden, hvilket ikke må glemmes.

Biodiversitet Biodiversitet eller mangfoldighed er et stort tema hos os – biodiversitet både over og i jorden. Vi har frøblandinger med mange plantearter til flere formål: • Foderproduktion – f.eks. slætblandingerne OptiSlæt og Øko-OptiSlæt • Ny afgræsningsblanding med hele 15 arter – DSV Biodivers Afgræsning • Blandinger til 4% udtagning og til Bestøverbrak f.eks. DSV Blomster- & Bestøverbrak • Blomsterblandinger – mange arter og lang blomstringsperiode

Nyheder til sæson 2024 Konventionelt frø Ny blanding – Frøblanding 34 Frøblanding nr. 53 udgår Nye alm. rajgræssorter – Explosion og AberGain Ny engsvingel – Schwetra Ny hvidkløver, storbladet – Munida

Der kommer en ny blanding til de anbefalede konventionelle frøblandinger – frøblanding nr. 34 – i princippet en frøblanding 35 tilsat rødkløver.

Frøblanding nr. 53 til får samt Ø58 og Ø59 til geder udgår pga. et meget lille salg.

Vi introducerer en række nye sorter, et par nye specialblandinger samt foretager lidt justeringer i visse blandinger, se tabel 1.

Ny ital. rajgræs, diploid – Sendero Ny blanding – DSV Biodivers Afgræsning med mange arter Ekstensiv Hesteblanding – justeret indhold Blomster- & Bestøverbrakblanding – justeret indhold

Økologisk frø, foreløbig Frøbl. Ø58 og Ø59 udgår Ny blanding – Øko-Biodivers Afgræsning med mange arter Nye øko. alm. rajgræssorter – Explosion og AberGain Øko-Blomsterbrakblanding – justeret indhold Tabel 1. Nyheder og ændringer til 2024 i konventionel og økologisk markfrø.

Fordøjelighed i fokus ved nye sorter Alle sorter vi anvender i frøblandinger – både anbefalede og specialblandinger – er afprøvet i Landsforsøgene. Der måles udbytter i 3 brugsår og mindst lige så vigtigt kvalitetsparametre bl.a fordøjelighed af cellevægge (FK NDF).

En høj fordøjelighed af cellevægge er et godt udgangspunkt for at få en god ensilagekvalitet, som køerne kan give mælk af. Forsøg har vist, at 1% højere FK NDF giver ca. ¼ l mælk mere pr. ko pr. dag.

Schwetra – ny type engsvingel med højere fordøjelighed Engsvingel er en græsart, der er kendetegnet ved en meget god holdbarhed og vinterfasthed.

Normalt er engsvingel-sorter diploide, men som noget nyt har vores forædlere udviklet en tetraploid sort med henblik på at forbedre fordøjeligheden af cellevægge (NDF). Det er lykkes, idet FK NDF af den nye Schwetra er godt 2,5% højere end målesorten.

Explosion – ny middeltidlig tetraploid alm. rajgræs Udbytte AE/ha, FHT*

FK NDF*

Måleblanding**

100

76,9

Explosion

97

77,1

Gns.øvrige sorter***

93

75,9

*: Gns. tre år. **: Målebl. består af to diploide og to tetraploide sorter. ***: Øvrige tetraploide sorter er Spoiler, AberSpey, Barojet, Thorbol.

Kilde: Landsforsøgene 2020-22.

AberGain – ny sildig tetraploid alm. rajgræs Udbytte AE/ha, FHT*

FK NDF*

Måleblanding**

100

75,3

AberGain

100

76,1

Gns.øvrige sorter***

97

75,2

*: Gns. tre år. **: Målebl. består af to diploide og to tetraploide sorter. ***: Øvrige tetraploide sorter er Sherlock, King.

Kilde: Landsforsøgene 2020-22.

Schwetra – ny engsvingel Ploidi

Udbytte AE/ha, FHT *

FK NDF*

Laura**

diploid

100

69,2

Schwetra

tetraploid

99

71,9

diploid

102

68,4

Baltas

*: Gns. tre år. **: Målesort.

Kilde: Landsforsøgene 2020-22.

| 3

Slættidspunkt Tidspunktet for 1. slæt i kløvergræsmarken har betydning for mange parametre; sæt mål for den ønskede ensilagekvalitet.

Det er vigtigt at komme godt fra start med 1. slæt i græsmarken – og tidspunktet herfor påvirker i høj grad ensilagens kvalitet, men også forhold i græsmarken, der har betydning for næste slæt, se figur 2.

F.eks. vil et tidligt 1. slæt gavne kløverbestanden, da det giver kløveren plads, lys og mindre konkurrence fra græsset i genvæksten til 2. slæt.

Slættidspunkt Fordøjelighed af organisk stof

Meget tidligt 82

Meget sent 80

78

76

74

Protein-indhold

Højere Middel Lavere

Strukturværdi/tyggetid

Lavere Middel Højere

Udbytte i 1. slæt

Lavere Middel Højere

Genvækst efter 1. slæt

Hurtigere

Middel Langsommere

Tendens til stængeldannelse i 2. slæt

Større Middel Mindre

Markens kløverbestand

Fremmes

Middel Hæmmes

Figur 2. Skematisk sammenhæng mellem slættidspunkt for 1. slæt og forskellige parametres påvirkning af kløvergræsensilagen og marken.

Rødkløver og/eller Hvidkløver?

Vi tilbyder frøblandinger med hvidkløver og frøblandinger med både rød- og hvidkløver – og der er behov for begge type blandinger

– alt efter foderplan, jordtype, evt. vandingsmulighed og temperament m.m. I tabel 3 ses forskelle på de to kløverarter.

Hvidkløver

Rødkløver

TKV = 0,7 gram

TKV = 1,8 gram

Afgræsning og slæt

Slæt

• Ok kvalitet med 4 slæt/år

• Kræver flere slæt

• Har udløbere, breder sig, lukker huller i græsmarken

• Ingen udløbere, kan kun buske sig

Udbytte af foderenheder Udbytte af protein Fordøjelighed Varighed Tørke-tolerance Kvælstof-fiksering Frøstørrelse Primær anvendelse Bemærkninger

Tabel 3. Udvalg af forskelle på hvidkløver og rødkløver.

4 | DSV Frøbladet 2024

er bedre end

.

AberWolf – med den bedste fordøjelighed

Sukker har betydning Et andet kendetegn ved AberWolf er sukkerprofilen gennem sæsonen.

Det er den eneste middeltidlige diploide rajgræssort på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen.

Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt.

Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtigt for en hurtig og effektiv ensileringsproces – noget der giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er positivt for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi.

Alm. rajgræs – FK NDF og NEL20 – gns. 2 brugsår 6,4 6,35 AberWolf

6,3

NEL20 MJ/kg ts

En central parameter for græssorters egnethed til mælkeproduktion er fordøjeligheden af cellevægge (FK NDF). Der er direkte sammenhæng mellem græssets fordøjelighed og køernes foderoptagelse og mælkeydelse. AberWolf – en diploid middeltidlig alm. rajgræs – ligger i top med hensyn til energiindhold, fordøjelighed af både cellevægge og organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. I figur 4 ses, at AberWolf har den bedste kombination af cellevægsfordøjelighed og energiindhold sammenlignet med andre diploide rajgræsser, der var med i forsøgsserien.

6,25 Måleblanding

6,2 6,15 6,1 6,05 6 71,5

72

72,5

73

73,5

FK NDF – fordøjelighed af cellevægge

74

74,5

75

Diploide rajgræssorter To diploide + to tetraploide

Figur 4. FK NDF og energiindhold fra forsøgsserien med AberWolf. gns. af 1. & 2. brugsår.

Kilde: Landsforsøgene 2016-17.

Ofte ser vi et højt sukkerindhold i 1. slæt, hvilket er klimabetinget pga. en høj solindstråling om dagen og kolde nætter. AberWolf har samme høje sukkerindhold i 1. slæt som andre sorter, men fra 2. slæt og resten af sæsonen er AberWolfs sukkerindhold højest.

Bedre udnyttelse af proteinet Køer er ikke særligt effektive til at omsætte græsprotein til mælk og kød. Det skyldes en ubalance mellem lettilgængelig energi (sukker) og protein. Proteinet nedbrydes hurtigt til bl.a. aminosyrer, når foderet kommer ned i vommen.

Vombakterierne skal bruge let-

Køerne kan godt smage forskel på sorter – koen græsser i en parcel med en sukkersort, og den er bidt længere ned end andre sorter.

tilgængelig energi for at omdanne aminosyrerne til mælkeprotein. Ved valg af sukkersorter omdanner bakterierne mere til mælk og tilvækst, mens mindre kvælstof tabes til omgivelserne i urin og gødning og samtidig resulterer det i en mindre metan-udledning. Det har betydning for såvel miljø som økonomi.

Køer på græs Økologiske køer skal på græs og flere konventionelle mælkeproducenter vælger også at have køerne på græs, bl.a. for at kunne levere hjertemælk og modtage et tillæg herfor. Et oplagt valg af frøblanding til afgræsning er en blanding, der indeholder sukkergræs – i form af AberWolf og/eller vores sildige alm. rajgræs AberChoice. Køerne kan godt smage forskel på græssorter.

Ved valg af en frøblanding med sukkergræs æder køerne mere i den tid, de er på græs – og skal således fodres mindre inde. Kig efter vores sukkergræs-logo for at få det velsmagende græs, som køerne foretrækker.

| 5

Biodiversitet i græsmarken Græsmarker bidrager i høj grad til bæredygtighed bl.a. med kulstoflagring i jorden, biodiversitet, lavt behov for pesticider og en lille risiko for udvaskning af kvælstof i græsmarkens levetid.

Der findes rigtig mange kløvergræsblandinger – nogle indeholder få arter som f.eks. frøblanding 22 og 35. Andre har en mere artsrig sammensætning som f.eks. OptiSlæt-blandinger eller nyheden DSV Biodivers Afgræsning.

Artsrige blandinger Undersøgelser og erfaringer viser, at man forøger den mikrobielle aktivitet og diversitet i jorden væsentligt ved blandinger med mange arter fremfor få arter. Flere arter giver et større og dybere rodsystem og basis for mere mikroliv i jorden.

Her vil planterne bedre modstå vanskelige forhold som tørke eller meget nedbør – en mere robust græsmark med bedre vækstbetingelser og højere produktion. Til højre ses eksempler på stigende mangfoldighed i græsblandinger.

En græsmark med én græsart samt én kløverart, fx blanding 22.

En græsmark med flere forskellige græsarter samt to kløverarter, fx OptiSlæt-blandinger.

En græsmark med mange græsarter, kløver og urter, fx DSV Biodivers Afgræsning.

OptiSlæt med og uden urter Vi har i mange år haft slætblandingen OptiSlæt, der består af seks græsarter samt kløver. Den brede sammensætning er især velegnet til uens jordtyper.

6 | DSV Frøbladet 2024

En fordel ved blandingerne er, at man kan øge græsmarkens levetid som følge af mere varige græsser.

Herved kan udbyttet opretholdes og man kan med fordel søge støtte fra bioordningen ”Miljø- & Klimavenlig græs”, når græsmarken har rundet to brugsår.

Vores OptiSlæt blandinger – både konventionel og økologisk – fås i versioner med og uden urter.

Urterne er cikorie og vejbred, der er forholdsvis konkurrencestærke over for græs og kløver og samtidig har de en god genvækst efter slæt.

Begge urter har desuden dybe rødder og kan i en vis grad modstå tørke.

NYHED – fås båd e ko og økolo nv. gisk

DSV Biodivers Afgræsning Til afgræsning med malkekøer og kødkvæg tilbyder vi nu en meget bredt sammensat blanding – både konventionel og økologisk. Blandingen består i alt af 15 arter, 8 græsser, 2 kløver samt 5 urter. I blandingen indgår strukturrige græsarter i kombination med mere sukkerholdige alm. rajgræssorter, der sikrer ædelysten.

Blandingen kan med baggrund i den brede sammensætning anvendes på alle jordtyper og den vil have en god varighed.

Urter i græsmarken Anvendelse af urter i kløvergræsmarken til især afgræsning er populær hos økologer, kødkvægsproducenter samt hesteejere. De forskellige urter indeholder typisk flere/andre vitaminer og minera-

ler end græs og kløver. Nogle urter menes at have en god sundhedseffekt på dyrene og endelig øger man biodiversiteten – både over og under jorden. En del vælger at etablere urteblandingen i bånd/striber.

Arter i urteblanding, fra venstre: Kommen, lancet vejbred, bibernelle, lucerne, cikorie, esparsette og kællingetand.

Fås både konv. og økologis k

Urteblanding • Kommen • Lucerne • Kællingetand • Bibernelle • Esparsette • Cikorie • Lancet vejbred

Det gøres ved at hælde urteblandingen i den ene side af såmaskinen blandet med lidt af kløvergræsblandingen. Herved får urterne i båndet lidt bedre plads fremfor at blive bredsået sammen med frøblandingen. Især i slætblandinger er nogle af urterne udfordret af konkurrencen fra græs og kløver, hvis de bredsås. Urteblandingen fås i 1 kg poser.

Økologisk frø Kløvergræsmarker er meget centrale i det økologiske sædskifte – og ligesom i det konventionelle landbrug er det vigtigt at have en god andel af kløver i markerne.

Kløver bidrager med protein, højere foderoptagelse og mælkeydelse samt ikke mindst kvælstoffiksering og bidrager til en frugtbar jord.

Der udbydes 14 anbefalede frøblandinger til afgræsning og/eller slæt til malkekøer og derudover

tilbyder vi specialblandinger. De sidste er et supplement til de anbefalede blandinger, bl.a. introducerer vi en ny afgræsningsblanding – Øko-Biodivers Afgræsning, hvor der virkelige er fokus på mangfoldighed og robusthed.

De sorter, der indgår i vores blandinger, er afprøvet i danske sortsforsøg og frøet er primært avlet økologisk i Danmark.

OrganicXSeed OrganicXSeed.dk er en database, hvor man kan tjekke udbuddet af økologisk frø.

Vi har på forhånd fået godkendt vores økologiske frøblandinger, så disse produkter kan man trygt anvende uden at kigge på OrganicXSeed.

Hvis man ønsker arter, der ikke findes økologisk, skal man indsende en ansøgning/ bekræftelse for at må bruge konventionelt frø. Og det skal gøres i god tid inden såning pga. behandlingstiden hos Landbrugsstyrelsen.

Sidst i janu ar kommer ka taloget med det komple tte sortimen t af økologis k frø

| 7

Lucerne Lucerne har en dyb pælerod og dermed en god tørkeresistens – noget der er interessant i disse år, hvor tørkeperioder jævnligt forekommer.

Lucerne er i dele af verden den mest anvendte foderafgrøde bl.a. i kraft af et højt udbytte af protein – og mere hjemmeavlet protein reducerer behovet for indkøb.

Lucerne fungerer fodringsmæssigt godt – til trods for at analyser viser noget lavere foderværdi/energiindhold end f.eks. kløvergræs.

Udfordringen med lucerne er i marken; den skal ikke behandles som en kløvergræsmark. F.eks. trives lucerne bedst ved kun tre slæt pr. sæson, se dyrkningstips.

SW Nexus – robust svensk lucerne SW Nexus er svensk sort, der i Landsforsøgene har vist høje udbytter af afgrødeenheder og protein, se tabel 5.

NB: Dyrkning af lucerne i renbestand er ikke tilladt på kvægbedrifter, der anvender det særlige harmonikrav. Lucerne i blanding med græs (max. 50% lucernefrø) er tilladt på de omtalte ejendomme, f.eks. Frøblanding nr. 48.

Dyrkningstips • Lucerne er en flerårig proteinrig bælgplante til slæt • Har dybtgående pælerod, dvs. god tørkeresistens og strukturforbedrende effekt • Lykkes bedst i veldrænet, dybt muldet jord • Reaktionstal mindst 6,5 • Kalkning før såning af lucerne hjælper knoldbakteriernes udvikling • Ynder lys og varme, hvorfor gerne dyrkning på åbne arealer • Tåler ikke oversvømmelse • Følsom overfor tung trafik – især i udlægsåret • Sådybde: ca. 2,0 cm, frøene dækkes af jord • Frøene er podet med en bakteriekultur, som er følsom over for sollys og tørke • Nye skud skal være mindst ½ cm og maks. 5-6 cm før slæt • Genvækst sker fra sideskud på rodhalsen, kan ikke brede sig • Typisk 3 slæt pr. år (f.eks. 10. juni, 15. august og 15. oktober) • Stubhøjde ved slæt: ca. 5-7 cm (vurder nye skuds placering) • Ingen slæt i september, da planten her samler rodreserver til overvintring • Lucerne skal gerne blomstre – eller være tæt på at blomstre – én gang hvert år for at sikre overvintringen • 5 lucernefri år for at dæmpe angreb af sædskiftesygdomme og stængelnematoder

Udbytte, forholdstal

Indhold** af

Afgrødeenheder, NEL20

Protein**

Protein

NEL20

1. brugsår

2. brugsår

3. brugsår

hkg/ha

g/kg ts

(MJ/kg ts)

Daisy*

100

100

100

100

165

4,10

SW Nexus

111

107

105

108

170

4,24

Tabel 5: Udbytte og andre egenskaber af lucerne. Kilde: Landsforsøgene, 2014-2016. *:målesort **: gns. af tre brugsår.

8 | DSV Frøbladet 2024

Græs i majs

Græs-efterafgrøder i majs skal etableres i langt de fleste majsmarker – dels er der store krav om efterafgrøder generelt, men også pga. CAP reformen – GLM 7 med sædskifte på omdriftsarealer. Her er majs efter majs kun tilladt, hvis der er udsået en græsefterafgrøde hvert år. Majsen udnytter ikke kvælstof, der frigives fra den organiske pulje, særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvælstof i jorden, der ved hjælp af en græs-efterafgrøde kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhusholdning og miljøet.

Ud fra forsøg, praksis og demoer anbefaler man følgende: • Så græsset sidst i maj/først i juni – under hensyntagen til forfrugt, majsens udvikling, ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle. Stræb efter at så græsset, når majsen har 4-6 blade, så det når at blive etableret, inden majsen lukker af for lyset.

• Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring.

Hold ca. 20 cm fri for græs på hver side af majsrækken og så f.eks. tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på 17,5 cm.

• Produkt-forslag: - DSV Majs-efterafgrødeblanding - DSV Majs-EAG-bl. med cikorie - Alm. rajgræs, sildig diploid • Hvis majsen er ”løbet fra en” og har fået 8-10 blade, kan man så en diploid ital. rajgræs, da det vokser hurtigt. Men vær opmærksom på, at ital. rajgræs kan koste udbytte i majsen, hvis det sås for tidligt i et koldt forår, hvor majsen står stille i vækst.

Populær græsblanding med og uden cikorie DSV Majs-efterafgrødeblanding består af 60% diploid og 40% tetraploid alm. rajgræs. Tetraploide sorter er lidt hurtigere og mere robuste i etableringsfasen. De har kraftigere planter med en mere udbredt vækst, der dækker jorden bedre. Da tetraploide sorter har lidt større frø end diploide, anbefaler vi at så 1 kg mere af blandingen for at sikre, at efterafgrøden virker, dvs. samler kvælstof og lever op til reglerne.

DSV Majs-EAG-blanding med cikorie indeholder 10% cikorie – en bredbladet urt, der dækker jorden godt og har en jordløsnende effekt pga. en pælerod. Cikorie tåler ikke sen såning, den bør sås, når majsen har 4-5 blade.

Roer til foder og energi Foderroer er den grovfoderafgrøde, der har det højeste og mest stabile udbytte over årene.

De vigtigste kriterier for valg af roesort til såvel foder som bioenergi er følgende:

• Højt udbytte af rodtørstof • Højt tørstof-indhold i roden • Glatte roer med et lille jordvedhæng I tabel 6 ses vores udvalg af roer til foder og bioenergi.

Sort Type Tørstof procent*

FHT for rodudbytte i 2023

FHT for udbytte gns. 3 år* Rod Top

Gram jord pr. kg rodtørstof før vask*

Alisha KWS

Energi/foder

23%

109

104

97

182

Eloquenta KWS

Energi/foder

22%

108

105

86

214

Starling

Energi/foder

22%

103

101

90

219

Enercombi

Foder

19%

99

98

88

230

Bangor

Foder

18%

98

96

74

196

Tabel 6. *: Gns. 2021-2023. Kilde: Landsforsøgene, 2021-23.

| 9

Efterafgrøder – mange muligheder Efterafgrøder kan kaldes for Danmarks største ”afgrøde”, idet landmænd skal have pligtige efterafgrøder, evt. husdyrefterafgrøder, evt. målrettede efterafgrøder og måske frivillige efterafgrøder.

Mulighederne for valg af efterafgrøder er efterhånden tilsvarende stort. Herunder ses en række muligheder – mange af produkterne fås både konventionel og økologisk.

Udlæg af efterafgrøder i korn DSV Efterafgrødegræsbl.

Blanding af plæne- og fodertype af sildig alm. rajgræs

Alm. rajgræs, plænetype

Jubilee, diploid

Alm. rajgræs, fodertype

Maiko, sildig diploid

DSV N-fix Undersåning 2

Alm. rajgræs og Hvidkløver*

DSV N-fix Undersåning 5

Alm. rajgræs, Cikorie, Hvidkløver, Rødkløver, Lucerne*

* Godkendt blanding med N-fikserende arter (max. 25% frø)

Efterafgrøder i majs DSV Majsefterafgrødebl.

Blanding af diploid og tetraploid alm. rajgræs

DSV Majs-EAG-bl. m. cikoire

Blanding af diploid og tetraploid alm. rajgræs og cikorie

Alm. rajgræs, fodertype

Maiko sildig diploid

Hundegræs

Lidacta

EAG = Efterafgrøde

Efterafgrøder til såning før/efter høst DSV Olieræddike Sortsmix

Består af 4 typer olieræddike incl. markradise

Olieræddike

Sorter med forskellig tidligheder og resistenser

Gul sennep

Sorter med forskellig tidligheder og resistenser

DSV Efterafgrødebl. 90/10

90% Olieræddike + 10% Honningurt

DSV N-fix EAG-bl. 2

Olieræddike + Vintervikke*

DSV N-fix EAG-bl. 4

Olieræddike, Honningurt, Vintervikke, Blodkløver*

* Godkendt blanding med N-fikserende arter (max. 25% frø) EAG = Efterafgrøde

Frivillige efterafgrøder TerraLife N-Fixx

Indeholder 9 enårige arter

Øko-TerraLife MaizePro

Indeholder 10 enårige og overvintrende arter

10 | DSV Frøbladet 2024

Har du ønsk er om en specialb landing til efterafg røder, er det også m uligt.

Blomster- & Bestøverbrak Med indførslen af CAP-reformen er der krav om, at man årligt udtager 4% af omdriftsarealet med ikke-produktive elementer, kaldet GLM 8.

Formålet med denne ordning er at beskytte biodiversiteten og forbedre levevilkår for markens planter, vilde dyr og insekter. Man kan bl.a. vælge mellem blomsterbrak, bestøverbrak eller slåningsbrak 4% udtagning Udtagningsperioden er hele kalenderåret, dvs. fra 1.1.2024 til 31.12.2024 og der må ikke ske en produktion på arealet. Eneste mu-

lighed for etablering af et plantedække i udtagningsåret er at vælge blomsterbrak eller bestøverbrak. Her skal jordbearbejdning og såning ske senest 30. april. Blandingen skal bestå af mindst 2 arter (Blomsterbrak) eller 3 arter (Bestøverbrak) pr. m2.

Vores 2-årige blandinger til dette formål er artsrige til gavn for vildt, fugle, bier, andre insekter samt en fryd for øjet og til gavn for landbrugets image. Blandingerne indeholder hele 14 arter – både enårige og flerårige arter og fås i en udgave med og uden græs.

Jo flere arter jo mere robust blanding til efterlevelse af regler og øge

Bestøverbrak Som noget nyt til 2024 i bioordningen ”Biodiversitet og Bæredygtighed” kommer der et nyt tiltag med såning af Bestøverbrak med en højere støttesats.

Vores DSV Blomster- & Bestøverbrak med/uden græs kan anvendes til Bestøverbrak.

biodiversiteten uanset jordtypen og vejret.

Det toårige aktivitetskrav betyder, at hvis man etablerer Blomsterbrak senest 30. april 2024, skal arealet først jordbehandles og gensås i april 2026.

Blandingen med græs kan med fordel vælges, hvis der skal være Blomsterbrak i to år og derefter skal arealet overgå til slåningsbrak.

I visse tilfælde skal arealet kun ligge et år som Blomsterbrak, her vælges den enårige blanding – en blanding der indeholder relativt storfrøede arter med en god konkurrenceevne.

DSV Blomster- & Bestøverbrak uden græs (varenr. 406351)

DSV Blomster- & Bestøverbrak med græs (varenr. 406352)

Fås både konv. og økologis k

både • Rødkløver* konv. og • Hvidkløver* økologis k • Blodkløver* • Boghvede* • Oliehør* • Olieræddike • Honningurt* • Solsikke • Fodervikke • Cikorie* • Kællingetand* • Kommen* • Lancet vejbred • Lucerne* • Rødsvingel

• Fodervikke • Boghvede • Solsikke • Oliehør • Olieræddike • Honningurt • Blodkløver

Indhold

• Rødkløver* • Hvidkløver* • Blodkløver* • Boghvede* • Oliehør* • Olieræddike • Honningurt* • Solsikke • Fodervikke • Cikorie* • Kællingetand* • Kommen* • Lancet vejbred • Lucerne*

Fås

DSV Blomsterbrak, Enårig (varenr. 406360)

Udsædsmængde

8 -10 kg/ha

8 -10 kg/ha

15-18 kg

Varighed

2 år

2 år

1 år

Egnet til

Blomsterbrak og Bestøverbrak

Blomsterbrak og Bestøverbrak

Blomsterbrak

Tabel 7. Plantearter i blandinger til Blomsterbrak og Bestøverbrak *: godkendte arter, der er på Landbrugsstyrelsens artsliste til Bestøverbrak

| 11

Kødkvæg Kødkvæg og ammekøer stiller andre krav til græsmarken end malkekøer.

Kødkvæg har ikke brug for den høje foderværdi som malkekøer, men de har mere brug for struktur.

Kødkvæg Opti er en specialblanding, hvor der i sammensætningen bl.a. er taget hensyn til robusthed, slidstyrke, struktur, varighed og en jævn græsproduktion hen over året.

Kødkvæg Opti er primært en afgræsningsblanding, hvor 1. slæt evt. kan wrappes. Blandingen findes både konventionel (se sammensætning side 14 under Specialblandinger) og økologisk.

Frøblanding nr. 36/Ø36 er også velegnet til kødkvæg. Blandingen indeholder en del strandsvingel, som er en meget robust græsart, der yder godt i flere år og bidrager med struktur. Tilsæt evt. urter for at øge biodiversiteten.

Heste DSV Frø har et bredt udbud af frøblandinger, der er sammensat og optimeret til heste. Der er blandinger til afgræsning, wrap og hø.

Bemærk hos DSV Frø kan du få de anbefalede frøblandinger nr. 60, 61 og 62, frøblandinger udviklet specielt til heste af bl.a. Seges Hest.

Flere af frøblandingerne består af mange forskellige græsarter, da heste ynder et alsidigt udbud af planter i græsmarken. Den brede sammensætning gør også blandingerne meget robuste og slidstærke og velegnede til de fleste jordtyper.

Flere vælger også at så en urteblanding i græsmarken for at øge diversiteten endnu mere.

Frø til Vildt DSV Frø tilbyder en række plantearter og frøblandinger, der er velegnede til vildtpleje.

Fodermarker til vildtet skal bl.a. udgøre et fødegrundlag – gerne på den tid af året, hvor de almindelige afgrøder ikke er til stede. Vildtafgrøder fungerer også som skjul og dække mod fjender og desuden giver de dyrene læ mod vejr og vind.

12 | DSV Frøbladet 2024

Vildtafgrøder er med til at give variation i naturen, gavne hele den vilde fauna samt bidrage til landbrugets positive image.

På www.dsv-froe.dk kan du finde en brochure med sortiment, gode råd om etablering samt dyrkningstips.

Se vores folder om Frøblandinger til Heste på www.dsv-froe.dk

Bier og Insekter Vi kan og skal skabe bedre forhold for alle former for insekter, herunder alle typer af bier, svirrefluer og sommerfugle bl.a. ved at udså planter, der er gode nektar- og pollenkilder.

Andre tiltag kan også hjælpe insekterne, bl.a. ved at undlade slåning af planter i vejkanter og ved at lade grene, kvas og gammelt træ ligge i haver, skove og læhegn.

DSV Bi- & Insektblanding Vores populære og alsidige Bi- & Insektblanding indeholder 13 planterarter.

Blandingen er kendetegnet ved:

Indhold: Boghvede Oliehør Honningurt Hvidkløver

• Tilgodeser alle former for bier, sommerfugle og andre insekter • Velegnet til alle jordtyper • Lang blomstringsperiode • Indeholder både en- og flerårige arter • Gennemset af Danmarks Biavlerforening • Udsædsmængde ca. 12-15 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 650-825 m2 • Optimal sådybde er ½-1½ cm • Sørg for at frøene får kontakt til fugtig jord, f.eks. ved tromling

Rødkløver Blodkløver Kællingetand Gul sennep Lucerne Cikorie Kommen Gul stenkløver Hjulkrone

Nektar = Biernes sukkerstof = Energi Pollen = Biernes kilde til protein, fedt og vitaminer

Plænegræs Plænegræsblandinger er også et kerneområde for DSV Frø. Vi har engagerede forædlere, der arbejder målrettet på at udvikle nye og endnu bedre sorter til plænegræs med de helt rigtige egenskaber.

Nye sorter skal både leve op til vore egne høje kvalitetskrav, samt afprøves af eksterne eksperter, f.eks. de engelske, skandinaviske eller tyske sortsmyndigheder, før sorten når frem til vores kvalitetsbevidste kunder.

I plænegræssortimentet, som kan findes på www.dsv-froe.dk, præsenteres en lang række blandinger til forskellige grønne formål.

Villa-Turf Med blandingen Villa-Turf får du anlægsgartnerens foretrukne plæneblanding - en tæt og vedvarende græsplæne, som er særdeles slidstærk og ekstra robust. Arterne og sorterne i Villa-Turf er valgt, så der skabes en flot ensartet plæne med god sundhed og vinterfasthed. | 13

ANBEFALEDE FRØBLANDINGER 2024 10 kg sæk

I omdrift

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

9

20

40

10

13

14

13

27

Alm./god

Mid.tidlig

13

Sildig Mid.tidlig

14

40 41

Alm./god Alm./god

Mid.tidlig Mid.tidlig

9

42

Alm./god

Mid.tidlig

8

43

Alm./god

Tidlig

Permanente

45

9

Mid.tidlig

8

3

7

Mid.tidlig

8

3

7

47

Alm./god

Mid.tidlig

20

10

5

48

Alm./god

Mid.tidlig

49 50

Alle Alle

Mid.tid./sildig Mid.tid./sildig

I omdrift

Alm./varie.

Sildig

Permanente

Alm./varie.

Alm./varie.

Sildig Sildig

Alm./varie.

Sildig

I omdrift

52

Får, sildig

60 61

Heste, uden kløver Heste, med kløver

62

Heste, struktur

10

35

9

10

35

25

35

10

22

10 10

20 10

15

20

20

50 20 22

20

8

9

10

10

30 30 40

37

45 37

16

11

23

25

45

16

33

75 9

16

20

15

13

Alm./god

Slæt

27

9 13

Alm./god

AberWolf 45

10

18 10

Fugtig/varie.

Meget fugtig

36 37

25

45

12

6 10

15

70 75

15 15

25

10

15

20

45 45

20 15

15 10 50

10

Rafael rødsvingel

AberWolf 35

Kombineret slæt og afgræsning

25

10

Baltas / Schwetra engsvingel

NY

35

18

Presto timothe, slættype

34

Sildig Mid.tidlig

20 10

Ragnar

8

Fugtig Alm./god

17

Swaj strandsvingel

12

33

10

Fedoro rajsvingel, rajgræstype

8 8

20 30

25

AstonCrusader hybrid rajgræs, 4N

12 12

AberGain sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 4N

Sildig Mid.tidlig

Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N

Alm./varie.

Tør

AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N

Permanente

Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N

Afgræsning – forskellige jordtyper

AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N

4

Arnando alm. rajgræs, middeltidl., 2N

15 11

Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N

Mid.tidlig Mid.tidlig

SW Nexus lucerne

Alm./god Alm./god

AstonHockey / Explosion alm. rajgræs, middeltidl., 4N

I omdrift

Taifun rødkløver, 4N

AberCrest hvidkløver, mindrebladet

Afgræsning – stor foderoptagelse

Milvus rødkløver, 2N

Liflex / Munida hvidkløver, normalbladet

26

Tidlighed

24 25

Jordbund

21 22

På arealer

Primær benyttelse

Frøblanding nr.

Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anfø

10

5 5

5 5 5

5

1) Andel af bælgplanter, opgjort på grundlag af antal frø.

2) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forventet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%.

Indeholder AberWolf, AberGain eller AberChoice sukkergræs.

SPECIALBLANDINGER 2024 10 kg sæk

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

9

10 13

406668 406350 406378

OptiSlæt OptiSlæt med urter DSV Biodivers Afgræsning

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Afgræsning

9 9 3

9 9 5

406639

SukkerToppen

Afgræsning/slæt

406607 406980 406952

Sydvestjyden Sydvestjyden Rød Sydvestjyden Struktur

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

406605

Holland BG4

Slæt/afgræsning

406337

DSV Græsblanding

Slæt/afgræsning

15

406994

DSV Biogasblanding

Slæt

25

406666

Kødkvæg Opti

406667 406678 406608

Heste Strukturgræs, lavt fruktan-indhold Heste Wrap & Hø Ekstensiv Hesteblanding, lavt fruktan-indhold

401898

Urteblanding, 1 kg poser

1) og 2) Se note ovenfor.

Indeholder AberWolf, AberGain eller AberChoice sukkergræs.

14 | DSV Frøbladet 2024

NY

Afgræsning Afgræsning/wrap Wrap/hø Afgræsning Til iblanding

10 9 6

5

15 6

10 7 10

14 11 10

10

10

14 14 10

22 10 15

20 27

20 25

43

8

7

6

30 20 8 8 10

14 13 5

15 15 5

10

10 10

55 43

25

14

10

25

15 30

10 15

Ragnar timothe, afgræsningstype

15

Swaj strandsvingel

30

Fedoro rajsvingel, rajgræstype

9

10 10 10

AstonCrusader hybrid rajgræs, 4N

15 15 9

AberGain sukergræs alm. rajgræs, sildig, 4N

10 17

Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N

15 20

AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N

26 30

Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N

AstonHockey / Explosion alm. rajgræs, middeltidl., 4N

OptiMælk med rødkløver OptiMælk med hvidkløver

AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N

406900 406901

Arnando alm. rajgræs, middeltidl., 2N

Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N

SW Nexus lucerne

AberCrest hvidkløver, mindrebladet

Liflex / Munida hvidkløver, normalbladet

Milvus rødkløver, 2N

Varenr.

Frøblanding

Primær benyttelse

Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme

11

10 25

10

10

20

10 10

10

20 15 15

15 15

20 5

10

10 15 10

7

7

20 10 10

5 10

25% Kommen + 5% Cikorie + 15% Bibernelle + 10% Esparsette + 20% Kællingetand + 5% Lancet vejbre

5

5

13

13

5 35

35

29 42

20-25 20-25

15

10 20

24 22

20-25 20-25

10

10

21

20-25

-

20-25

37

20-25

34

20-25

34

20-25

24 -

20-25 20-25

35 34

20-25 20-25

32

20-25

35

20-25

35

24-28

35

24-28

49

24-28

49

22-27

29 29

20-25 20-25

5 10

13

15

10

Udsædsmængde kg pr. ha 2)

Lato engrapgræs

Rafael rødsvingel

Schwetra engsvingel, 4N

Baltas engsvingel, 2N

Presto timothe, slættype

timothe, afgræsningstype

10

Andel af bælgplanter 1)

2N = diploid 4N = tetraploid

ørte kan forekomme

10

10

35

20-25

20 20

19

20-25 20-25

10

-

20-25

3

Gran San Gabriele kællingetand

Gintaras kommen

Spadona cikorie

Boston lancet vejbred

1 2

2

Udsædsmængde kg pr. ha 2)

1

1 1

Andel af bælgplanter 1)

4

Amba / Donata hundegræs

Lato engrapgræs

2N = diploid 4N = tetraploid

35 33

20-25 20-25

28 28 24

20-25 20-25 20-25

28

20-25

29 27 27

20-25 20-25 20-25

-

35

-

24-26

10

-

24-28

7

3

21

20-25

15

5 10

4

20-25 20-25 20-25

15

1

1

4

3

GRÆSFRØ 10 kg sæk Varenr.

Udsædsm. kg pr. ha

312943

Art, sort, type Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid

317103

Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid

303899

Alm. rajgræs, Arnando, middeltidlig, diploid

301427

Alm. rajgræs, AstonHockey, middeltidlig, tetraploid

28-30

303981 324882

Alm. rajgræs, Ensilvio, sildig, diploid Alm. rajgræs, Valerio, sildig, tetraploid

20-22 28-30

303654

Hybrid rajgræs, AstonCrusader, tetraploid, alm. rajgræs type

354391 312350

Ital. rajgræs, Sendero, diploid Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid

303091

Westerwoldisk rajgræs, Arnoldo

30-35

303644

Rajsvingel, Fedoro, rajgræstype

30-35

314433

Strandsvingel, Swaj

24-26

313548

Timothe, Presto, slæt-/afgræsningstype

8-10

312409 313538

Hundegræs, Amba, slættype Hundegræs, Donata, afgræsningstype

10-12 10-12

322285

Engsvingel, Baltas

18-20

314861

Engrapgræs, Lato

8-10

321392

Rødsvingel, Rafael, fodertype

10-12

20-22 28-30 NYHED

20-22

25-30 NYHED

25-30 30-35

KLØVER OG LUCERNE Varenr.

Udsædsm. kg pr. ha

Art, sort, type

Paknings­ størrelse kg

320242 - 320296

Rødkløver, Milvus, diploid

4-6

10

2

320896 - 320930 320562 - 320635

Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet Hvidkløver, Liflex, normalbladet

4-6 4-6

10 10

2 2

321304 - 321303

Lucerne, SW Nexus

25-30

10

2

Podet med Nitragin gold

GRÆS-EFTERAFGRØDER 10 kg sæk

2N = diploid 4N = tetraploid

Varenr.

Art, sort, type eller blanding

Udsædsm. kg pr. ha

Anvendes i

317578 321274

Alm. rajgræs, Jubilee, 2N, plænetype, sildig Alm. rajgræs, Maiko, 2N, fodertype, sildig

6-10 6-10

Vårsæd/Majs

312570

Hundegræs, Lidacta

4-6

Majs

321497

Rødsvingel, Dipper, plænetype

8-10

Vintersæd

406990

DSV Efterafgrødegræsblanding, alm. rajgræs, 2N - 40% sildig fodertype + 60% sildig plænetype

6-10

Vårsæd

406993 406349

DSV Majs-efterafgrødeblanding, alm. rajgræs, sildig - 60% fodertype 2N + 40% fodertype 4N

Majs

DSV Majs-EAG-bl. med cikorie, 90% alm. rajgræs (2N + 4N) + 10% cikorie

7-11 6-10

406336 406310

DSV N-fix Undersåning 2, alm. rajgræs, hvidkløver (max 25% bælgpl. frø) DSV N-fix Undersåning 5, alm. rajgræs, cikorie, lucerne, rødkløver, hvidkløver (max 25% bælgpl. frø)

6-8 6-8

Vårsæd

Vårsæd

Majs Vårsæd

ed + 20% Lucerne

| 15

Blomsterblandinger Det er populært at så blomsterstriber til gavn for bl.a. insekter, fugle og mennesker. Vi tilbyder to mange-artede blandinger hhv. Sommerblomster og DSV Vildeng-blanding – vær opmærksom på, at ikke alle arter kan forventes etableret alle steder, jordtype m.m. spiller ind.

Sommerblomster Halvhøj blanding med ca. 13 forskellige enårige arter, som f.eks. morgenfrue, kornblomst og valmue.

Sommerblomster blomstrer over en periode på et par måneder.

1 kg rækker til ca. 1.000 m2.

DSV Vildeng-blanding Består af ca. 75 en-, to- og flerårige arter, som f.eks. røllike, okseøje og katost. Blandingen blomstrer med mange farver over en lang periode og ved endt blomstring sent efterår klippes arealet og afklippet fjernes.

1 kg rækker til ca. 500 m2.

Om DSV Frø Danmark A/S DSV Frø Danmark er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder.

Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græs- og kløverfrø, efterafgrøder, plænegræs, roer, blomsterblandinger, frø til vildt og insekter samt grøntfoderplanter – både konventionelt og økologisk.

Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps, vinterbyg,

vinterhvede og lupin fra Deutsche Saatveredelung.

Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1920 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger.

DSV Frø Danmark har hovedkontor ved Holstebro samt en afdeling ved Slagelse.

DSV Frø Danmark, Holstebro

DSV Frø Danmark, Slagelse

DSV Frø og vores Hunsballe varemærke er garant for: ✓ Fokus på sorternes udbytte og fordøjelighed ✓ Strenge krav til frøets spireevne og renhed ✓ God service og hurtig levering ✓ Høj faglighed, seriøs og fleksibel frøleverandør

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 www.dsv-froe.dk info@dsv-froe.dk

JOHANSEN GRAFISK I 9740 2233

✓ Velafprøvede kløver- og græssorter