2 Sammenfatning

Denne sammenfatning diskuterer de væsentligste resultater og fund fra dimittend- og aftagerundersøgelsen. Resultaterne fortæller både de mange positive historier, men også en række udviklingspotentialer i DTU’s kandidatuddannelser.

Afslutningsvis sammenholdes 2015-resultaterne med resultaterne fra dimittend- og aftagerundersøgelsen fra 2012.

Data og resultater – opsummeret

 Som beskrevet ovenfor baserer denne dimittendog aftagerundersøgelse sig på en registeranalyse med data fra Danmarks Statistik, hvor vi ser nærmere på tre dimittendårgange: 2003, 2008 og 2012. I registeranalysen ser vi på hele populationen af dimittender på de tre årgange.  Derudover inddrager vi resultater fra den gennemførte spørgskemaundersøgelse, hvor 1.332 dimittender har besvaret de udsendte spørgeskemaer.  Endelig inddrager vi viden og pointer fra de 50 gennemførte kvalitative interview med aftagere af dimittender fra DTU.

For en nærmere beskrivelse af metoder og data henvises til kapitel 8.

2.1 Hvad karakteriserer DTU’s kandidater (i tal)?

85 pct. af de medvirkende dimittender i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de er kommet i job inden for seks måneder efter deres dimission, mens det i følge registeranalysen for årgangene 2003, 2008 og 2012 i gennemsnit gælder 67 pct. af alle dimittender.

68 pct. af alle dimittender arbejder i den private sektor, hvor brancher såsom ”Erhvervsservice”, ”Offentlig administration, undervisning og sundhed” og ”Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed” er højt repræsenterede. Efter ni år er andelen af dimittender i den private sektor steget til 78 pct. DTU’s dimittender skifter kun sjældent mellem forskellige brancher ved jobskift, og generelt bliver dimittenderne også længe i deres job. Efter ti år har alle dimittender i gennemsnit kun skiftet job to gange. Størstedelen arbejder i hovedstadsområdet, og 4 pct. af alle dimittender er selvstændige efter ni år. Markant flere danske dimittender er selvstændige sammenholdt med udenlandske dimittender fra DTU4 .

Den gennemsnitlige startløn er 32.810kr, og ti år efter er den steget til gennemsnitligt 49.029kr (registerdata)5 .

Typiske jobfunktioner blandt de medvirkende dimittender i spørgeskemaundersøgelsen er analyse og mere fagspecifikke opgaver. Dimittenderne får typisk deres job gennem et stillingsopslag eller via deres faglige netværk. Og 84 pct. af de medvirkende dimittender angiver, at de har fået job inden for deres faglige hovedområde6 .

De 40 medvirkende dimittender, som var uden job, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført, vurderer, at årsagen til deres ledighed er stor konkurrence om job og mangel på relevant arbejdserfaring.

2.2 Hvad lægger aftagerne vægt på ved ansættelsen af en dimittend?

De adspurgte aftagere lægger ikke overraskende meget stor vægt på dimittendernes kompetencer i en ansættelsessammenhæng – det være sig både de generelle ingeniørfaglige, kernefaglige og personlige kompetencer. Mere herom i afsnit 2.3.

4 Alle tal i dette afsnit baserer sig på registerdata. 5 Alle tal i dette afsnit baserer sig ligeledes på registerdata. 6 Dette afsnit baserer sig på spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittender på årgangene 2012-2014.

Derudover betyder dimittendernes karakterer meget, fordi det signalerer seriøsitet omkring studiet, høj faglighed og høj disciplin.

For mange aftagere er det samtidig en forudsætning, at dimittenderne har noget praksis- eller erhvervserfaring via et studiejob, projekt- eller specialesamarbejde mv. Fordelen er, at dimittenderne i højere grad er i stand til at anvende deres teoretiske viden i en konkret praktisk sammenhæng. De er således bedre til at målrette deres produkt eller service til kundernes behov.

Nogle aftagere benytter kendskabet til de studerende/dimittenderne via deres tilknytning til arbejdspladsen i form af fx et specialesamarbejde som en decideret rekrutteringskanal. Dette skyldes, at de har fået et godt indblik i dimittendens faglige formåen og personlighed.

2.3 Dimittenderne har efterspurgte kompetencer

Såvel dimittender som aftagere er enige om, at dimittenderne er gode til at anvende deres viden til at løse problemstillinger ved at benytte deres faglighed og viden på nye måder.

Som eksempel svarer 90 pct. af dimittenderne i spørgeskemaundersøgelsen, at de gennem uddannelsen i nogen eller høj grad har opnået evnen til at udvikle relevante modeller, systemer og/eller processer til løsning af teknologiske problemer via analyse og modellering, mens 87 pct. også mener i nogen eller høj grad, at denne kompetence er relevant og anvendelig på arbejdsmarkedet7 . De adspurgte aftagere uddyber, at dimittendernes evne hertil baserer sig på deres generelle ingeniørfaglige kompetencer og tekniske forståelse, som gør dem i stand til selvstændigt at afkode arbejdsopgavernes kompleksitet og finde frem til værdifulde og lønsomme løsninger og resultater.

Hvad angår dimittendernes personlige og sociale kompetencer, er dimittender og aftagere enige om, at DTU’s dimittender er gode til at samarbejde både med kolleger med samme faglige profil og på tværs af fagligheder. De er særdeles gode til at afgrænse komplekse problemstillinger og har stærke engelske sprogkompetencer.

Samtidig mener aftagerne, at dimittendernes kernefaglige kompetencer er stærke og direkte anvendelige i jobbet. Hvor en gruppe af aftagere mener, at det er væsentligt at værne om og udbygge de kernefaglige kompetencer (det er især de FoU-tunge virksomheder), mener en anden gruppe aftagere, at dimittenderne med fordel kan klædes bedre på, hvad angår deres evne inden for projektledelse, deres forretningsforståelse og ledelseskompetencer (det er ofte de mindre og mellemstore virksomheder).

2.4 Dimittenderne har via udlandsophold fået internationalt udsyn

Hver fjerde dimittend fra spørgeskemaundersøgelsen tager på udlandsophold. Dimittenderne oplever via deres udlandsophold at have fået stærkere faglige og personlige kompetencer som fx bedre evne til at samarbejde på tværs af kulturer, et internationalt netværk, forbedrede sprogkompetencer og et styrket CV.

7 Jf. figur 5.2

Aftagerne er enige i, at det giver dimittenderne et bredere internationalt udsyn og stærke evner til at samarbejde på tværs af landegrænser og kulturer at have været på udlandsophold.

2.5 Kvalitet og relevans er i højsæde i kandidatuddannelserne

Dimittender og aftagere er generelt enige om, at både kvalitet og relevans er i højsæde i DTU’s kandidatuddannelser. Vurderingen af kandidatuddannelsernes kvalitet er meget positiv, og 97 pct. af dimittenderne mener i høj eller nogen grad, at uddannelserne er af høj kvalitet, og 94 pct. mener, at uddannelsen levede op til deres forventninger.

Aftagerne har samme indtryk af uddannelserne og ved, hvad de får, når de ansætter en dimittend fra DTU – som de beskriver det.

86 pct. af dimittenderne mener, at uddannelsen matcher de krav, der bliver stillet på arbejdsmarkedet. Det bakker aftagerne ligeledes op om. De mener, at dimittenderne er klædt godt på, hvad angår både de generelle ingeniørfaglige, kernefaglige og personlige kompetencer, og de er hurtige til at indfinde sig på jobbet og deres arbejdsopgaver.

2.6 Sammenligning med 2012-resultater

Det er væsentligt indledningsvis at pointere, at DTU i 2012 valgte at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender samt 50 kvalitative interview med aftagere. I 2015 indgår de samme metodiske elementer, dog inddrager 2015-rapporten ligeledes registerdata, der som nævnt beskriver hele populationen af dimittender (modsat spørgeskemaundersøgelsen, der udelukkende baserer sig på de indkomne besvarelser). I det følgende er det således kun muligt at sammenligne resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative fund for 2012 og 2015. Det bør også bemærkes, at det ikke er den samme dimittendgruppe, der medvirker i de to undersøgelser, hvorfor man ikke kan konkludere noget om udviklingen i deres vurdering eller besvarelser.

Dimittendernes vej ind på arbejdsmarkedet Overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked er overordnet set den samme positive historie i dag sammenholdt med 2012, hvor 85 pct. kommer i arbejde inden for seks måneder efter afslutningen af deres kandidatuddannelse i 2015-undersøgelsen sammenholdt med 88 pct. i 2012-undersøgelsen. Forskellen mellem de danske og udenlandske dimittender er ligeledes uændret i de to undersøgelser –de danske dimittender er stadig hurtigere i arbejde end deres udenlandske meddimittender.

Der er heller ingen forskel mellem undersøgelsernes resultater på spørgsmålet om sammenhæng mellem uddannelse og job. En meget høj andel af dimittenderne angiver stadig, at de har fået et job, der ligger inden for deres faglige område (dvs. enten i direkte forlængelse af deres speciale, eller inden for deres kandidatretnings typiske ansættelsesområde).

Den mest markante forskel mellem de to undersøgelser er andelen af dimittender, som er ansat inden for den private sektor. I 2015-undersøgelsen er 74 pct. ansat i den private sektor sammenholdt med 55 pct. i 2012-undersøgelsen.

Flere studerende tager på udveksling under kandidatuddannelsen Der er sket en forøgelse i andelen af dimittender, der er taget på udvekslingsophold. Hvor det i 2012undersøgelsen drejede sig om 19 pct., er det i 2015-

undersøgelsen steget til 25 pct. af de medvirkende dimittender.

Hvad angår spørgsmålene til ”internationalisation at home”, oplever dimittenderne stadig DTU som et internationalt universitet ift. forskning og studiemiljø.

Stadig stor tilfredshed med kvalitet og relevans Overordnet set er resultaterne fra de to dimittendog aftagerundersøgelser relativt ens, hvilket vidner om, at undersøgelserne har en høj reliabilitet. Med det samme undersøgelsesdesign og brug af metoder er det muligt at genskabe stort set de samme resultater. Det betyder således, at designet understøtter en fælles forståelse af spørgsmålenes vinkel blandt dimittender og aftagere, hvorfor man ikke kan rejse nogen kritik af, om spørgsmålene er tvetydige og ikke måler det samme i 2015, som de gjorde i 2012.

Generelt er der stadig en utrolig høj tilfredshed med kvaliteten i DTU’s uddannelser, og dimittendernes vurdering af kvaliteten har ikke ændret sig. I begge dimittend- og aftagerundersøgelser vurderer op mod 100 pct. af de medvirkende dimittender, at kandidatuddannelsen i høj eller nogen grad er af høj kvalitet og levede op til deres forventninger.

Fortsat god harmoni mellem opnåede kompetencer og kompetencers relevans Både dimittender og aftagere er i begge undersøgelser enige om, at kandidatuddannelserne matcher de krav, der stilles på arbejdsmarkedet – hvilket gælder både dimittendernes generelle ingeniørfaglige, kernefaglige og personlige/sociale kompetencer. Dimittenderne mener i høj eller nogen grad, at de har opnået en række ingeniørfaglige, kernefaglige og personlige kompetencer gennem studiet og vurderer samtidig, at disse er relevante på arbejdsmarkedet. Det gælder fx dimittendernes stærke evne til at analysere og anvende deres viden til løsning af tekniske problemstillinger og kombinere forskellige faglige elementer fra deres uddannelse.

Dimittenderne efterspørger stadig mere forretningsforståelse og projektledelse på studiet Ligesom i 2012-undersøgelsen efterspørger dimittenderne i dag stadig en større forretningsforståelse, og de savner mere fokus på projektledelse som en del af deres generelle ingeniørfaglige kompetencer. Denne efterspørgsel har således ikke ændret sig. Og mens dimittenderne er ret enige om, at det bør være et element i kandidatuddannelsen, er aftagerne ligesom i 2012-undersøgelsen meget splittede på det spørgsmål. For nogle aftagere vil det være en klar fordel, at dimittenderne er klædt bedre på ift. forretningsforståelse og projektledelse, mens andre aftagere mener, at det vil gå ud over fagligheden i kandidatuddannelsen.

Ifølge dimittenderne er der i dag stadig for lidt fokus på at udvikle nogle af de personlige kompetencer i kandidatuddannelsen som fx bedre mundtlige formidlingsevner. I både 2012- og 2015-undersøgelsen mener hver fjerde dimittend, at de personlige kompetencer har for lille vægt i kandidatuddannelsen.