12
T E M A : D T U I A R K T I S
F.eks. kan transport af byggematerialer, forbrug af energi og bortskaffelse af affald veje tungere i regnskabet i Grønland, der kun har få lokale byggematerialer. Udarbejdelse af livs cyklusanalyser (LCA) er en af de metoder, som forskerne anvender til vurdering af bæredygtighed. Ud over de boliger, der er omfattet af måleprogrammet, har forskerne også vurderet bæredygtighed af renovering af ældre boliger i forhold til nedrivning og nybyggeri. Andre delprojekter i ABC-projektet fokuserer på proces og økonomi, på den gode arktiske by – herunder forhold som sne, is og vind omkring bygninger og i byrum – samt på beboernes tilfredshed med de forskellige boliger. Projektet er fireårigt og løber frem til 2023.
Arctic DTU er indgangen til DTU’s aktiviteter i de arktiske egne. I de kom mende år vil centeret fremme s amarbejdet med andre arktiske forskningsog uddannelsesmiljøer.
Lot t e K ru l l
Der er p.t. tre strategier for, hvordan man bør bygge i Grønland. ABC-projektet indsamler data vedrørende disse tre strategier: 1. Bygge med uorganiske materialer: Departementet for Boliger under Grønlands Selvstyre satser på byggeri med udelukkende uorganiske materialer, dvs. helt uden træ. Herved forventer man at kunne undgå skimmelsvampe og reducere behovet for vedligehold. 2. Bygge som man plejer: En fremherskende holdning blandt entreprenører er at bygge, som man plejer, dvs. med bærende skillevægge i beton og lette facader med en trækonstruktion. Ved at holde fast i kendte arbejdsmetoder reduceres mængden af fejl. Der ses mange fejl ved at bygge med uvante metoder. 3. Alternativt byggeri: Flere, hovedsagelig private aktører, byder ind med nye materialer og metoder, bl.a. træbyggeri i krydslamineret tømmer (CLT). DTU’s prøvehus i Nuuk er også sådan et bud på en alternativ måde at bygge på.
64
03
21
TIL GAVN FOR SAMFUNDET – OGSÅ I ARKTIS
Tove Lading, lektor, DTU Byg, tlad@byg.dtu.dk
Tre strategier for byggeri
DYNAMO
”D
et er gennem samarbejde om forskning og uddan nelse – både nationalt og internationalt – at vi skaber fundamentet for en fredelig og bære dygtig udvikling i Arktis.” Ordene kommer fra Niels Hoedeman, der er konstitueret leder af centeret Arctic DTU. Arctic DTU’s opgave har siden etab leringen i 2018 været at fremme DTU’s aktiviteter med arktisk perspektiv inden for forskning, uddannelse, innovation og rådgivning. Derudover er centeret også sekretariat for sam arbejdet mellem DTU og Grønlands Selvstyre. DTU har gennem mange år haft en rammeaftale med Selvstyret om uddannelse af ingeniører med arktiske kompetencer. Især dette har skabt en særlig relation mellem DTU og det grønlandske forsknings- og uddannel sesmiljø, fortæller Niels Hoedeman.
”Som det eneste danske universitet har DTU en campus i Grønland. I tæt sam arbejde med Tech College Greenland (KTI) driver og udvikler vi campussen, der ligger i Sisimiut, og den indgår som forskningsstation i Interact, som er et cirkumpolart netværk af forskningsstati oner,” siger Niels Hoedeman og uddyber: ”Både vores uddannelsessamarbejde med Grønlands Selvstyre og de afledte tætte relationer til en lang række grøn landske institutioner, virksomheder og myndigheder giver DTU en helt særlig position i Danmark til at styrke arktisk forskning, innovation og uddannelse.” Ny rammeaftale på plads Den særlige position kommer også til udtryk i det grønlandske forsk ningsråd, hvor DTU som det eneste danske universitet har en repræsentant med Thomas Ingeman-Nielsen, lektor ved DTU Byg, der netop er udpeget som næstformand i rådet. DTU’s rammeaftale med Grønlands Selvstyre blev fornyet i 2020, og med den står DTU med flere muligheder for at samarbejde med Grønland, siger Niels Hoedeman: ”Aftalen åbner for et udvidet sam arbejde og større inddragelse af DTU’s forskellige fagligheder. Der er mange spændende perspektiver for DTU’s fremtidige arktiske aktiviteter til gavn for samfundet.” N iel s H o ed ema n , ko n st i t u e ret c e nt e r le d e r, A rc t ic DTU , n ih @ byg. d t u . d k
