HØREFORSKER MED ET GODT ØRE

Forsker Abigail Anne Kressner lider af en hørenedsættelse og bruger sin personlige indsigt til at forbedre høreoplevelsen for andre med høretab ved hjælp af innovativ teknologi.

En tidlig fredag eftermiddag i januar 2023 står forsker Abigail Anne Kressner omkranset af sine forsker-, læge- og audiologikolleger til indvielsen af Spatial Hearing Lab på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance.

Ved første øjekast ligner Spatial Hearing Lab, der er en del af Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, et almindeligt undersøgelseslokale, men laboratoriet er udstyret med 41 individuelle state of the art-højttalere, som er indlejret i både vægge og loft.

Spatial Hearing Lab er bygget som en mindre kopi af DTU’s testfacilitet Audio Visual Immersion Lab, og Abigail har stået for at indrette det.

Om høretab Op mod 800.000 danskere – eller ca. 16 pct. af befolkningen – har problemer med hørelsen i større eller mindre omfang. Dermed er høreproblemer den mest udbredte funktionsnedsættelse i landet.

Hun arbejder som adjunkt, dels på DTU Sundhedsteknologi og dels på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance. Begge steder med fokus på at forbedre og udvikle nye teknologier og metoder til behandling af høretab.

Ved indvielsen taler Abigail højt for at overdøve højttalerne, hvor lyden af glade barnestemmer på en legeplads strømmer ud, og som snart afløses af lyden fra et travlt shoppingcenter. Hun fortæller de ansatte på centeret om, hvordan Spatial Hearing Lab kan måle hørehæmmedes evne til at retningshøre og skelne mellem lyde, særligt i selskab og baggrundsstøj. Det har en betydning for, hvordan man trives med sit høreapparat eller høreimplantat. Simulering af forskellige realistiske lydscenarier, såsom lydene fra et shoppingcenter, gør tilpasningen af høreteknologi mere virkelighedsnær, mens man stadig er i klinikken.

At høre med begge ører er vigtigt for evnen til at høre, hvor lyden kommer fra, også kaldet spatial hearing eller rumlig opfattelse på dansk. Din hjerne har brug for det fulde input for at kunne bearbejde og forstå lydene fuldt ud. Abigail er optaget af at løse mysteriet om spatial hearing. Den 37-årige forsker kender nemlig selv til udfordringerne, da hun lever med kun ét godt øre.

”I mit arbejde i krydsfeltet mellem forskning og hospitalsverdenen kan jeg bruge min personlige erfaring som hørehæmmet til at bygge bro mellem de forskellige faggrupper og gøre forskningen mere anvendelig til gavn for patienterne,” siger Abigail Anne Kressner.

Benæder

Abigail er vokset op i Chicago-forstaden Lombard i USA med sine tre søstre. Hendes fritid gik med at spille basket mod søstrene i familiens

Cochlear implantat

Et cochlear implantat er elektronisk, medicinsk udstyr udviklet til personer med kraftigt til meget kraftigt høretab. Det virker ved at omdanne lyd til elektriske signaler, der sendes direkte til hørenerven. Det betyder, at det kan omgå de beskadigede områder i det indre øre (kaldet cochlear). Cochlear implantater anvendes, når almindelige høreapparater ikke er tilstrækkelige. Teknologien består af et udvendigt apparatur og et cochlearimplantat, der opereres ind ved kranieknoglen bag øret. Den udvendige del omkoder lyd til et elektronisk signal, der opfanges via en magnet i implantatet.

Afdeling for ØreNæse-Halskirurgi og Audiologi og samarbejder med adjunkt Abigail Anne Kressner, der arbejder dels på Rigshospitalet og dels på DTU.

indkørsel eller med at terpe lektier. Abigails hørehandicap opdages, da hun i tredje klasse får taget en høretest på skolen i forbindelse med et kommunalt screeningsprogram. Abigail dumper mod forventning testen og undersøges nærmere af en ørelæge, som ender med at henvise hende til en ørekirurg.

Det viser sig, at Abigail har et kolesteatom, eller en benæder, som den hedder på dansk, som æder sig ind i benet i hendes højre mellemøre og dermed forringer hendes hørelse.

Man ved ikke, hvordan Abigails kolesteatom er opstået, men årsagen er ofte betændelse i mellemøret.

Ingen i Abigails familie, inklusive hende selv, havde bemærket nogen problemer med Abigails hørelse.

Et halvt år efter opdagelsen får Abigail fjernet kolesteatomet ved en operation, samtidig med at der indsættes en protese, der skal udbedre de ødelagte høreknogler.

”Jeg er ør i hovedet, og mine forældre er lettede, da jeg vågner op fra bedøvelsen. Efter to nætter på hospitalet bliver jeg udskrevet med en forbinding om hovedet og strenge instrukser om at holde hovedet i ro. Der går seks uger, før jeg igen kan spille basketball i indkørslen,” siger Abigail Anne Kressner.

De følgende år er Abigail på operationsbordet yderligere to gange, fordi der er problemer med øreprotesen. De næste mange år går Abigail til regelmæssigt tjek hos ørelægen, hvor det alle år diskuteres, om hun kunne have gavn af at bruge et høreapparat. Beslutningen beror bl.a. på, om familiens økonomi kan bære det. Gennem tiden udvikler Abigail sine egne strategier for bedre at kunne høre verden omkring sig uden brug af høreapparat.

Foregangsland

Det er Danmarks position som foregangsland på høreområdet, der vækker Abigails interesse, mens hun læser til ingeniør på Georgia Institute of Technology.

I Danmark bliver hovedparten af de børn, der fødes døve eller som mister hørelsen i de første år af deres liv, opereret og får et høreimplantat eller et høreapparat. Det er en særlig udfordring for denne gruppe at lokalisere lyde i støjende omgivelser.

”Spatial Hearing Lab kan hjælpe os med at teste og analysere, hvem der ville kunne få gavn af f.eks. et cochlear implantat. Det giver lægerne bedre mulighed for at vejlede patienten i forhold til udbyttet af en bestemt behandlingsmetode,” siger Abigail.

Moderat høretab

To uger før indvielsen af Spatial Hearing Lab deltager Abigail i en international konference kaldet ’Speech in Noise’ i Kroatien. Her skal hun præsentere resultaterne af sin forskning. Dels holder hun et oplæg om et projekt, hvor patienter med cochlear implantat fik målt deres spatial hearing. Dels præsenterer hun projekt Dansk Sætningstest (DAST), der har til formål at skabe et talemateriale, der kan bruges inden for alle områder af tale- og hørevidenskab, f.eks. test og evaluering af hørelse og høreapparater. DAST er et samarbejde mellem Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance, DTU og tre danske høreapparatvirksomheder.

Sætningstesten måler taleforståelighed. Hvis man som hørehæmmet hører en sætning, hvor meget af sætningen kan man da gentage? Taleforståelighed er vigtig at måle i forhold til at finde ud af, hvor svært ens høretab er. Med DAST forsøger Abigail og hendes samarbejdspartnere at udvide sætningstesten med flere sætninger indeholdende nogle af de mest benyt-

Abigail Anne Kressner

2019: Adjunkt på DTU Sundhedsteknologi og Rigshospitalets Center for Hørelse og

Balance

2017: Gæsteforsker på virksomheden Cochlear Limited i Melbourne, Australien

2015: Postdoc på DTU

2015: Ph.d. i Electrical and Computer Engineering på Georgia Institute of Technology, USA tede ord på dansk, så der kan foretages en mere nøjagtig måling af taleforståelighed på dansk.

Både oplægget og præsentationen går godt, men som tilhører midt i salen har Abigail meget svært ved at høre, hvad der bliver sagt oppe fra scenen. Abigail sætter sig på første række, hvor hun kan se og mundaflæse hovedtaleren. På den måde kan hun nu fortrænge salens dårlige akustik.

Præcis hvor usynligt et handicap som høretab kan være, er Abigail et godt eksempel på. Selvom hun har hørt dårligt på sit højre øre siden niårsalderen, er det kun få mennesker, der kender til Abigails moderate høretab. Dengang som i dag. Og fordi hun ikke kom i gang med at bruge høreapparat som lille, bruger hun i dag udelukkende sit ene gode øre til at høre med. Direkte adspurgt, om hun ville kunne have gavn af et høreapparat, svarer Abigail:

”Jeg har klaret mig fint uden, men jeg burde også snart booke en tid hos ørelægen.”

DTU-startup står bag nyudviklet sensor, der gør det nemmere, smartere og bedre at monitorere patienter. Det kan føre til store samfundsøkonomiske gevinster.