Program Fanfare pour précéder La Péri Poul Dukas (1865 – 1935)
Prinsens Musikkorps
I Østen Stiger Solen Op Poul Hamburger (1901 – 1972)
Fællessang Mel. Amazing Grace
Elverskud Niels W. Gade (1817 - 1890)
Olga N. Heikkilä, sopran Stina Schmidt, mezzosopra Marcus Birgersson, baryton
Pause Vort modersmål er dejligt Tekst: Edvard Lembcke, 1859
Fællessang Dansk folkemelodi
Raiders March fra Indiana Jones John Williams ( 1932 - ) My favorite things (The Sound of Music) Richard Rodgers (1902 – 1979)
Olga N. Heikkilä, sopran
I´m in love with a wonderful Guy (South Pacific) Richard Rodgers (1902 – 1979)
Olga N. Heikkilä, sopran
Tahiti Trot, Opus 16 Dmitri Shostakovic (1906 – 1975) Anthem fra Chess Benny Andersson and Björn Ulvaeus (1984)
Marcus Birgersson, baryton
Tema fra Schindlers liste John Williams (1932 - )
Agnes Hauge Mortensen, violin
I dreamed a dream fra Miserable Claude-Michel Schönberg (1944-)
Stina Schmidt, mezzosopran
Pomp og Circumstances Edgar Elgar (1857 – 1934)
Fællessang med Limfjordstekst
De medvirkende: Skive Symfoniorkester med Prinsens Musikkorps Skive Operakor består af medlemmer fra bl.a. Gimsingers, Struer, Viborg Kammerkor, Skive Musikskoles Kor samt musikstuderende fra MGK MidtVest.,
Agnes Hauge Mortensen, violin. Agnes modtog i 2011 det klassiske talentlegat fra Ross-Teigan Legatet. Midlerne er primært brugt til violinstudier og masterclasses i Europa. I 2011 var Agnes elev på MGK Nordvest o studerer i dag violin på Midtjysk Musikkonservatorium i Århus.
Frans Rasmussen er dirigent, kapelmester og musikformidler af Guds nåde. Han har dirigeret samtlige professionelle orkestre og ensembler i Danmark, været gæstedirigent i de fleste europæiske lande samt Amerika, Afrika og Asien. Hans karriere strækker sig med andre ord fra Ho Chi Minh City Ballet and Symphony Orchestra til Urbanplanen. Han slog igennem som tv-personlighed via Skinnet Bedrager (TV2), Mestermøder (DR2), Stemmer Fra Opgangen, Stemmer fra Vollsmose og Stemmer fra Urbanplanen (DR1). Det er især koraktiviteten, som har gjort Frans Rasmussen populær som musikformidler. Han samler vidt forskellige tropper omkring det samme: glæden over at synge, spille og udtrykke sig musikalsk.
Olga Nikolskaja-Heikkilä er et af operaverdenens nye navne og imponerer allerede med sit vidtspændende repertoire. Som sopran er hendes stemme blevet beskrevet som honningsød og elegant, og hendes livlige fortolkningsevne har modtoget stor ros. Trediepladser ved sangkonkurrencer i Kangasniemi 2009 og Lappeeranta 2010 skød Olga Nikolskaja-Heikkiläs karriere i gang og introducerede hende for det finske publikum. Ved afslutningen af sine studier på Det Kongelige Danske Operaakademi som elev af Susanna Eken og Anne Margrethe Dahl demiterer hun desuden fra Sibeliusakademiet i Helsinki under Anssi Hirvonen. Olga Nikolskaja-Heikkilä har desuden en kandidatgrad i teologi fra universitet i Joensuu. Operaprojekterne på Det Kongelige Danske Operaakademi har givet Olga NikolskajaHeikkilä mulighed for at udfolde sig i roller som Zerlina fra Don Giovanni og Pamina fra Tryllefløjten af W. A. Mozart, Adina i Elskovsdrikken af Donizetti og Manon i Massenets opera Manon. Hun har desuden arbejdet med roller som Anne Trulove (Rake's Progress), Zdenka (Arabella), Ginevra (Ariodante) og Liu (Turandot). I sæsonen 12/13 udfyldte Olga Nikolskaja-Heikkilä rollerne som Azema i Semiramis a G. Rossini og Scintilla, Criside og Habinnas i Operaakademiets opsætning af Satyricon af Bruno Maderna.
Marcus Birgersson er opvokset i Falkenberg, Sverige. Han begyndte sine vokale studier ved Vadstena folkehøjskole, og derefter studerede ham tre år i Malmø Musikkonservatorium og har nu netop afsluttet sit første år på Operaakademiet i København, hvor han studerer til Kirsten Buhl Møller. Marcus har tidligere sunget rollen som Tebaldo i Operafabrikens sæt af I Capuleti ei Montecchi, sunget som korsanger i Opera Hedeland sæt af La Traviata, og spillet over 60 forestillinger med amatørteater Chalmersspexet.
Mezzosopranen Stina Schmidt er uddannet fra OperaAkademiet ved Det Kgl. Teater i 2011 og hun har derudover eksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun debuterede på Det Kgl. Teater som Flora i La Traviata og har i sin studietid sunget roller som Nerone i L’Incoronazione di Poppea, Mère Marie i Dialogues des Carmélites, Octavian i Rosenkaveleren og Iocaste i Oedipus Rex. I sommeren 2012 kunne hun opleves som Cherubino i “Figaros Bryllup-Ofelia - Beach Edition” samt som 3. dame/3. dreng i Den Ny Operas opsætning af Tryllefløjten. I 2012/13 medvirker hun i Det Kgl. Teaters/Guidoperas “Carmen på turné“, i Reesens Farinelli med Tivoli Symfoniorkester og i koncerter med Athelas Sinfonietta og Figura Ensemble. Stina Schmidt har modtaget Edith Allers Mindelegat og Sonnings Musikstipendi
Paul Abraham Dukas var en fransk komponist og musikkritiker. Hans produktion er lille, og han er mest kendt for et symfonisk digt, L'apprenti sorcier (Troldmandens lærling). Han var en yderst selvkritisk komponist, der kasserede alle sine kompositioner på nær tolv. I 1897 skrev han sit symfoniske digt "Troldmandens lærling" om den unge troldmand, der afprøver sin læremesters trylleformler og derved får kostene til at fylde spandene med vand med katastrofale følger, da han ikke kan stoppe de kræfter han har sat i gang. Værket har været opført som ballet med koreografi af Harald Lander (Det kgl. Teater, 1940). Walt Disney har benyttet den i "Fantasia", hvor Mickey Mouse kæmper med kostene. Vi har valgt at lade Prinsens Musikkorps åbne koncerten i dag med den festlige fanfare fra balletten La Péri (1912). Forfatteren og salmedigteren B. S. Ingemanns sangsamling Morgensange for Børn med Accompagnement af Pianoforte componerede af C.E.F. Weyse fra 1837 er en hjørnesten i den danske sangskat. Det gælder ikke mindst for I østen stiger solen op, som de fleste
danskere kender. Ved denne koncert tager vi den imidlertid i en helt ny udgave – nemlig på melodien til den amerikanske gospelsang Amazing Grace. På den måde bliver Ingemanns danske tekst kombineret med John Newtons sang om tilgivelse og forsoning. Elverskud er en ballade for soli, kor og orkester af Niels W. Gade (1854). Teksten til dette stadigvæk yndede værk er anonym. Dog er det blevet påstået at Chr. K.F. Molbech på Gades opfordring skrev en tekst, men at Gade derefter foretog så omfattende ændringer heri (bl.a. ved at indlægge B.S. Ingemanns I østen stiger solen op – unægtelig et stilbrud!), at Molbech overlod Gade teksten på den betingelse at hans navn ikke blev nævnt. Andre hævder – uden der kan henføres til nogen kilde – at teksten bygger på et udkast fra H.C. Andersen. Hvordan det end forholder sig, er motivet i Gades Elverskud taget fra folkevisen med samme navn, og teksten er en folkevise-pastiche. En mørk og magisk natteskov, en elverpige der lokker, og en ung helt der balancerer på afgrundens rand: Elverskud har alle ingredienserne i et godt eventyr. Handlingen stammer fra de to gamle danske folkeviser Elverhøj og Hr. Olof han rider, og værket er et eksempel på den store interesse for folkemusik og folkeeventyr der blomstrede op i 1800-tallet. Kunstnerne var optagede af det naturlige og ægte, af den danske historie og den danske tone i musikken. Komponisten Niels W. Gade var langtfra den eneste der dyrkede nationalromantikken i disse år, men han er én af dem der gjorde det med størst succes. I Elverskud sætter Niels W. Gade stemningen med sit eget bud på en fængende folketone. Det gør han så godt, at værket allerede i samtiden blev berømt i både ind- og udland. Siden da har det holdt sin placering på korværkernes hitliste. Det er folkelig dansk guldalder når det er aller bedst. Modersmålet. Gennem lang tid var det danske sprog i Sønderjylland blevet trængt tilbage af det tyske, men midt i 1800-tallet begyndte de danske i Nordslesvig at kræve retten til igen at tale dansk. Umiddelbart efter treårskrigen, 1848-1850, var optimismen blandt danskerne i Nordslesvig stor, og man forsøgte at genvinde det tabte sproglige terræn ved en storstilet kampagne, som strakte sig langt ned i Sydslesvig. Men kampagnens virkemidler var nok for direkte og måske også lidt for grove. I hvert fald blev man nødt til at dæmpe tonen lidt. Resultatet kan ses i denne sang, som udkom 9 år efter treårskrigens afslutning. Den fremhæver humoren og latteren som det danske sprogs stærkeste våben. Sangen er skrevet til melodien til folkevisen En dejlig, ung ridder. John Towner Williams, Jr. er amerikansk komponist, dirigent og pianist. Han anses for at være en af de største film komponister gennem tiderne. Hans karriere, spænder over seks årtier og han er en af de mest anerkendte filmmusikkomponister. Hans musik har været nomineret til 45 Oscars – en rekord, der kun er overgået af Walt Disney. I dag skal vi høre filmmusik fra to film, som er blevet til i samarbejde med Steven Spielberg, nemlig Raiders March fra Indiana Jones (1980) og, senere i programmet, temaet fra Schindlers Liste. The Sound of Music fra 1965 er en af Rodgers og Hammerstens mest træfsikre Broadway musicals. Den handler om en østrisk guvernante, som overlades til at opdrage 7 børn i et
hjem hvor faderen er enkemand og søofficer. Der opstår snart sød musik på flere planer i denne romantiske musical, der bugner af hits. Vi skal høre My Favorite Things, der, ikke mindst som jazzstandard, har vundet stor udbredelse. South Pacific fra (1949) foregår på en lille fransk ø i Stillehavet under 2. verdenskrig. Musicalen spillede 1.925 gange i træk på Broadway og have et stærkt antiracistisk budskab i et USA, som på det tidspunkt, var voldsomt præget af racemodsætninger. I musicalen slippes amorinerne nemlig løs uden skelen til raceskel! Jovist, her var noget at tale om i 50’ernes USA. Fra musicalen skal vi høre I´m in love with a wonderful Guy. Tahiti Trot, Op. 16, er skrevet i 1927 men blev første gang opført i Moskva 1928. Stykket er en orkestrering af temaet "Tea for Two" fra musicalen No, No, Nanette. Shostakovich skrev den som svar på en udfordring af dirigenten Nikolai Malko. Han og Maolko havde lyttet til en indspilning af Tea for Two i Malko’s hjem, hvorpå Malko ville væde 100 rubler på at Shostakovich ikke kunne arrangere melodien for orkester efter hukommelsen på mindre end 1 time. Shostakovich tog udfordringen op, skrev sit arrangement på 45 minutter, og vandt! Musikken til musicalen Chess er skrevet af Benny Andersson og Björn Ulvaeus , tidligere medlemmer af ABBA og med sangtekster af Tim Rice. Handlingen udspiller sig som et romantisk drama mellem to top skak spillere, en amerikansk og en russisk. Der er klare referencer til den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen i 1980’erne. Begge lande ønskede at vinde internationale skakturneringer til prestige- og propagandaformål. 'Chess' handler om et verdensmesterskab i skak mellem den amerikanske verdens-mester og den russiske udfordrer. Men især handler musicalen om deres kamp om kærligheden. Les Misérables er en fransk musical med musik af Claude-Michel Schönberg og tekst af Alain Boublil efter Victor Hugos store roman fra 1862 af samme navn. Handlingen er centreret om galejslaven Jean Valjean og hans livslange kamp mod retsmaskineriet i Frankrig i perioden fra 1815 og frem til arbejderopstanden i Paris i 1832. I handlingen er desuden indflettet en kærlighedshistorie mellem Valjeans plejedatter, Cosette og en ung revolutionær, Marius Les Misérables er blevet opført i over fyrre lande verden over, deriblandt USA, hvor den i 1987 blev sat op på Broadway i New York og gik til 2004. Den fik Danmarkspremiere på Odense Teater i 1991 og har siden været opført på bl.a. Østre Gasværk (1992) og Det Ny Teater (2009). Vi slutter i højt festhumør med Pomp and Circumstance march no 1. Den kender de fleste fra den sidste promenadekoncert og andre festlige lejligheder. Faktisk blev Elgar inspireret til marcherne af et digt af lord Tabley, som er både bloddryppende og krigerisk. Men lad os ignorere det på denne eftermiddag og i stedet nyde den gode musik. Vi synger i dagens anledning med på en speciel Limfjordstekst skrevet til temaet fra Land of Hope and Glory, kendt fra den sidste promenadekoncert i Royal Albert Hall. Programnoter: Peter Bæk
I Østen Stiger Solen op Tekst: B. S. Ingemann, 1837 Opr. melodi: C. E. F. Weyse – her: Amazing Grace af John Newton (1725–1807)
I østen stiger solen op, den spreder guld på sky, går over hav og bjergetop, går over land og by. Den kommer fra den favre kyst, hvor paradiset lå; den bringer lys og liv og lyst til store og til små. Den hilser os endnu så smukt fra edens morgenrød, hvor træet stod med evig frugt, hvor livets væld udflød. Den hilser os fra lysets hjem, hvor størst Guds lys oprandt med stjernen over Bethlehem, som østens vise fandt. Og med Guds sol udgår fra øst en himmelsk glans på jord, et glimt fra paradisets kyst, hvor livets abild gror. Og alle stjerner neje sig, hvor østens sol går frem: Den synes dem hin stjerne lig, der stod ved Bethlehem. Du soles sol fra Bethlehem! Hav tak og lov og pris for hvert et glimt fra lysets hjem og fra dit paradis.
Vort modersmål der dejligt Tekst: Edvard Lembcke, 1859 Melodi: Folkemelodi Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang, hvormed skal jeg ligne og prise det i sang? En højbåren jomfru, en ædel kongebrud, og hun er så ung, og så yndig ser hun ud, og hun er så ung, og så yndig ser hun ud! Hun lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord til elskovs sagte bønner, til sejrens stolte kor. Er hjertet trangt af sorgen, og svulmer det af lyst, hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst, hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst. Og om i øst og vest vi har sværmet og søgt de svundne tiders visdom, de fjerne landes kløgt, hun lokker, og hun drager, vi følger hendes bud, for hun er så ung, og så yndig ser hun ud, for hun er så ung, og så yndig ser hun ud. De fremmede, de tænkte at volde hende sorg, de bød hende trældom i hendes egen borg, men just som de mente, hun var i bånd og bast, da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast, da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast. Og alle de skjalde, hun skænked ordets magt, de blev om hendes sæde en stærk og trofast vagt. Hver sang, som folket kender og lytter til med lyst, den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst, den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst. Hver kraftig skæmt, som lokker på læben frem et smil, den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil, hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når, der blev en sten i muren, der hegner hendes gård, der blev en sten i muren, der hegner hendes gård. Og årene, de rulle og skiftes om på jord, og vore navne glemmes som sne, der faldt i fjor, og slægt efter slægt segner hen på nornens bud, men hun er så ung, og så yndig ser hun ud, men hun er så ung, og så yndig ser hun ud!
Blæsten går frisk over Limfjordens vande Tekst: Erik Bertelsen (1939) Melodi: Poul Hamburger (1937)
Blæsten går frisk over Limfjordens vande, rusker dem op til vågen flugt, jager dem mellem de favnende strande, fylder med toner hver en bugt. Og sømanden synger bag sit rat på krydstogt fra Nordsø til Kattegat. Dagen står høj over Limfjordens vande, bredning og sund og krinklet vig! Sallingland, Thyland og andre lande hilser hverandre med mågeskrig. Og bonden går på sin agerjord med blikket forynget af luft og fjord. Lyset slår blink over Limfjordens vande, tindrer og ler i et stridigt spil. Bølgerne kaster med flammende brande vikingedrømmenes hvide ild. Og ungdommen føler fjordens magt, en udvé fjernt over verden strakt. Længsel er saltet i Limfjordens vande. Her fik jeg fartens glød på kind, her blev med kølige stænk mod min pande viet til uro mit sejlersind. Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør i kuling fra Hals og til Harboør.
Skuld gammel venskab rent forgå Skotsk folkemelodi - Tekst: Jeppe Aakjær
Skuld gammel venskab rejn forgo og stryges fræ wor mind? Skuld gammel venskab rejn forgo med dem daw så læng, læng sind? De skjønne ungdomsdaw, åja, de daw så swær å find! Vi' el løwt wor kop så glådle op for dem daw så læng, læng sind! Og gi så kuns de glajs en top og vend en med di kaw'. Vi' et ta ino en jenle kop for dem swunden gammel daw. De skjønne ungdomsdaw ... Vi tow - hwor hår vi rend omkap i' æ grønn så manne gång! Men al den trawen verden rundt hår nu gjord æ bjenn lidt tång. De skjønne ungdomsdaw ... Vi wojed sammel i æ bæk fræ gry te høns war ind. Så kam den haw og skil wos ad. Å, hvor er æ læng, læng sind! De skjønne ungdomsdaw... Der er mi hånd, do gamle swend! Ræk øwer og gi mæ dind. Hwor er æ skjøn å find en ven, en håj mist for læng, læng sind! De skjønne ungdomsdaw...
Limfjorssangen til musikken fra Pomp and Circumstances Tekst: Hr. Rasmussen
Limfjords vinde og himle, ilt i Himmerlands bryst Lunger brusende fulde Briser - brister i lyst Livets hyldest til livet, åndedraget du fik Kom syng med, gør det større, livet selv er musik Kom syng med, gør det større, livet selv er musik