DYRLÆGEN 3/2016 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

3/2016 · Maj 9. årgang

Dyrlæger tilbydes second opinion

Kvægdyrlæge Anne Mette Danscher vil sammen med et medicinalfirma tilbyde friske øjne og rådgivning til de praktiserende dyrlæger.

FAGLIGT FORUM for Dyrlæger og Veterinærsygeplejersker

vet

club

styrker din professionelle karakter

ALT DETTE FÅR DU SOM VETCLUB MEDLEM: • Focus blade med spændende artikler omkring forskellige veterinære emner. • Professionelt udviklede anatomiske værktøjer til bedre klient vejledning. • Rekvisitioner og bestillingsark f.eks. indsendelse af urinsten til analyse. • Du har altid den nyeste udgave af Royal Canins produktbog. • Faglige temaer om f.eks. allergier, urinvejslidelser og udvikling af veterinærfaglige områder på din klinik og meget mere...

FÅ ADGANG TIL BL.A. ANATOMISKE VÆRKTØJER

Gå ind på www.vetclub.dk og bliv medlem i dag! ROYAL CANIN - STYRKER DIN PROFESIONELLE KARAKTER

Velfærdsmærke skal give krølle på halen Stjernekød skal gøre det nemmere for forbrugerne at vælge svinekød med bedre dyrevelfærd. Når forbrugerne fra sommeren 2017 køber svinekød, vil et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke i tre niveauer guide dem, så de lettere kan vælge skinke, koteletter og hakket flæsk med lige præcis det niveau af dyrevelfærd, der passer til deres ønsker og pengepung. Bag mærket står Miljø- og Fødevareministeriet samt en række organisationer, blandt andet Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation DOSO, Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd, Danske Slagtermestre, Lidl og Aldi. Endvidere støttes ideerne i ordningen af Det Dyreetiske Råd og Den Danske Dyrlægeforening. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ser frem til at få et dyrevelfærdsmærke, der gør det lettere for forbrugerne at vælge dyrevelfærd til: »Jeg er meget tilfreds med, at vi nu får et dansk dyrevelfærdsmærke, så de forbrugere, der gerne vil betale en vis merpris, får en mulighed for at vælge svinekød med bedre dyrevelfærd. Ikke alle har jo råd til at gå efter hverken de dyreste udskæringer eller de økologiske specialprodukter. Men otte ud af ti danskere siger, at de gerne vil betale lidt mere for, at dyrene har haft det bedre. Den mulighed får de nu, når de kan vælge mellem stjernekød i tre forskellige niveauer,« siger Esben Lunde Larsen. Med det nye dyrevelfærdsmærke bliver det mere attraktivt for landmændene at investere i dyrevelfærdsforbedringer på deres gårde. Samtidig får detailhandelen mulighed for at imødekomme forbrugernes ønsker om bedre dyrevelfærd. På den måde bliver dyrevelfærd et nyt konkurrenceparameter i hele fødevarekæden til gavn for både dyrene og innovationen i den danske fødevarebranche.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding www.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk

Kom til E-vet Updayz på Gram Slot 27. august: Når kæledyret bliver mere end bare menneskets bedste ven Vi sætter fokus på fremtidens trends og relationer, etik og dilemmaer, muligheder og konsekvenser. Se mere på www.updayz.dk eller facebook.com/updayz.

Se nye spændende kurser i 2016 på www.evet.dk under VBKC!

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

DYRLÆGEN • 3/2016

INDHOLD

Første talenthold på HANSENBERG

Ernæring og overvægt hos hund og kat

Kortlægning af endoparasitter hos symptomfrie hunde

Veterinærsygeplejersker med cytologisk diagnostik under huden kan være stor hjælp

Let, effektiv forbinding

Veterinærfaglig udvikling – fra rådgiver til bestyrelsesmedlem

Strandede havpattedyr som mulig kilde til sygdom hos mennesker

Også små initiativer giver pote

Rene hænder redder dyr

Hoppen har stor indflydelse på udviklingen af føllets adfærd

Medicinalfirma som sparringspartner

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til info@jjkommunikation.dk

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Deadline for indlæg er 8. august.

ISSN 1903-153X

Layout: JJ Kommunikation ApS

Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

DYRLÆGEN • 3/2016

Oplag: 3.800

Næste nummer udkommer 31. august.

Forsiden: Anne Mette Danscher, ph.d. og kvægdyrlæge hos Boehringer-Ingelheim.

Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Uanset om du allerede er etableret, eller måske på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god grund til at tale med os.

me æ s

l S B re på .D k

i Dit

Lån & Spar Erhverv er specialister i netop din branche, så du som dyrlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

ecia SP l li

er St

Du er en af de bedste i dit fag. Vi er rigtig gode i vores.

h V e rV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.

TALENTAKADEMI

Første talenthold på HANSENBERG Fire veterinærsygeplejersker har netop afsluttet et halvandet-årigt talentforløb på HANSENBERG Talentakademi i Kolding – talenttræneren er stolt over de fire talenters engagement og gennemarbejdede projekter.

Af Lotte Overbjerg

De fire talenter har hver udvalgt sig et projekt, som de har arbejdet målrettet med både teoretisk og praktisk på deres praktiksted. De har med mellemrum mødtes på HANSENBERG Talentakademi for at sparre med hinanden og få input fra dyrlæge Vibeke Hornshøj-Svensson, der er talenttræner på akademiet. »Det har været et rigtig godt forløb, hvor jeg virkelig har mærket deltagernes engagement. Desuden har det faglige niveau været rigtig højt, så jeg vil helt sikkert betegne forløbet som succesfuldt,« siger Vibeke Hornshøj-Svensson. Det er første gang, HANSENBERG afholder talentforløb for veterinærsygeplejersker, og selvom et par deltagere er faldet fra på grund af tids- og arbejdspres, så er Vibeke Hornshøj-Svensson godt tilfreds med de fire talenter, der har gennemført forløbet. Højt fagligt niveau Vibeke Hornshøj-Svensson har hjulpet de fire veterinærsygeplejerskeelever med kontakter til industrien, som talenterne har samarbejdet med om deres projekter. Et af målende med forløbet har været at skabe metoder eller produkter, som kan lette sygeplejersker og dyrlægers arbejde i hverdagen. »Alle fire talenter har været gode til at tænke praktisk, og projekterne er blevet mere dybdegående, end jeg havde turde håbe,« fortæller Vibeke Hornshøj-Svensson.

Dyrlæge Vibeke Hornshøj-Svensson har været ansat som faglærer på HANSENBERG i 17 år. I forbindelse med oprettelsen af HANSENBERGs Talentakademi blev hun tilknyttet dette som træner af veterinærsygeplejerskeeleverne. Hun er uddannet dyrlæge i 1980 og havde i en lang årrække egen praktisk i Holte.

Dyrlæge og talenttræner på HANSENBERG Talentakademi, Vibeke Hornshøj-Svensson, er imponeret over, det høje faglige niveau, der har været på det første talenthold for veterinærsygeplejersker.

De fire projekter, som er blevet udarbejdet på talentakademiet er: • Ernæring med fokus på overvægt hos hund og kat i samarbejde med Eukanuba i Norge • Kortlægning af forekomsten af endoparasitter hos symptomfrie hunde i samarbejde med Bayer • Opbygning af database til effektivisering af forbinding og sårpleje i samarbejde med Kruuse • Dermatologiske problemer fra en sygeplejerskes synspunkt i samarbejde med Dr. Baddaky. Læs mere om projekterne på de følgende sider.

DYRLÆGEN • 3/2016

IMIDACLOPRID + FLU ME THRIN

“Endelig noget vi kan enes om!” Pelle og Tulle. To store personligheder, ét flåt og loppemiddel.

Et repellerende skjold der dræber lopper og flåter, før de bider hunde og katte.

Beskytter i op til 8 måneder.

Seresto Vet., halsbånd til katte og hunde ≤ 8 kg (1,25 g imidacloprid og 0,56 g flumethrin). Seresto Vet., halsbånd til hunde > 8 kg (4,5 g imidacloprid og 2,03 g flumethrin). Indikationer: Til behandling (Ctenocephalides felis) og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis (hund og kat) og C. canis (hund)) hos hunde og katte i 7-8 måneder. Beskytter i dyrets nære omgivelser mod udvikling af loppelarver i 10 uger hos katte og 8 måneder hos hunde. Seresto Vet. kan anvendes som en del af behandlingsstrategien ved loppebetinget allergisk dermatitis. Seresto Vet. har en vedvarende acaricid (dræbende) virkning mod flåter (Ixodes ricinus (hund og kat), Rhipicephalus sanguineus (hund), Rhipicephalus turanicus (katte), Dermacentor reticulatus (hund)) og repellerende (forhindrer blodsugning) virkning mod flåter Ixodes ricinus (hund og kat), Rhipicephalus sanguineus (hund)) i 8 måneder. Produktet er virksomt mod larver, nymfer og voksne flåter. Produktet giver en indirekte beskyttelse mod overførsel af Babesia canis vogeli og Ehrlichia canis fra flåtarten (Rhipicephalus sanguineus). Hermed mindskes risikoen for babesiose og ehrlichiose hos hunde i 7 måneder. Til bekæmpelse af angreb af bidende lus (Trichodectes canis) hos hunde. For bedste resultat bør halsbåndet sættes på, før flåt- eller loppesæsonen begynder. Farmakodynamiske egenskaber: Virker på kattelopper (C. felis) umiddelbart efter påføring af halsbåndet, mens tilstrækkelig effekt på hundelopper (C. canis) starter inden for en uge efter påføring af halsbåndet. Produktet har en repellerende (forhindrer blodsugning) virkning mod de specificerede flåter, hvilket hindrer repellerede parasitter i at suge blod og derved indirekte hjælper med at nedsætte risikoen for overførsel af vektorbårne sygdomme. Hos hunde, kan der i tillæg til de patogener, der er angivet i indikationsafsnittet, opnås en indirekte beskyttelse mod overførsel af Babesia canis canis (fra flåtarten Dermacentor reticulatus) påvist i en laboratorieundersøgelse ved dag 28 efter behandling, og indirekte beskyttelse mod overførsel af Anaplasma phagocytophilum (fra skovflåten Ixodes ricinus) er påvist ved en laboratorieundersøgelse efter 2 måneders behandling. Hermed reduceres risikoen for udvikling af sygdomme som er forårsaget af disse patogener under betingelserne i disse studier. Kontraindikationer: Killinger under 10 uger og hvalpe under 7 uger må ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af kendt overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne. Drægtighed og laktation: I laboratorieundersøgelser har hverken flumethrin eller imidacloprid hos rotter og kaniner påvirket fertiliteten eller reproduktionen eller udvist teratogen eller føtotoksisk virkning. Dog er lægemidlets sikkerhed under drægtighed og diegivning ikke fastlagt hos de dyr præparatet er beregnet til. I fravær af data anbefales det ikke at bruge præparatet til drægtige eller diegivende hunkatte eller tæver. Bemærkning: Som ved alle langtidsvirkende topikale produkter, kan sæsonbetinget fældning føre til en forbigående, mindre reduktion af virkningen pga. tab af aktivt stof bundet i pelsen. Ny fordeling fra halsbåndet sker omgående således, at fuld virkning vil blive genetableret uden yderligere behandling eller skift af halsbåndet. Som med andre veterinære lægemidler må små børn ikke lege med halsbåndet eller putte det i munden. Kæledyr, der bærer halsbåndet, bør ikke gives lov til at sove sammen med deres ejere, især ikke børn. Personer med kendt overfølsomhed over for stofferne i halsbåndet bør undgå kontakt med halsbåndet. Kassér alle rester eller afklippede dele af halsbåndet med det samme. Vask hænderne med koldt vand efter at have fastgjort halsbåndet. Bivirkninger: Hos dyr, der ikke er vant til at bære halsbånd, kan mindre adfærdsændringer, som f.eks. kradsen omkring halsbåndet, lejlighedsvis forekomme i de første dage efter halsbåndet er sat på. Kontrollér, at halsbåndet ikke er for stramt. Milde reaktioner som f.eks. pruritus, erythem og hårtab omkring halsbåndet kan opstå. Disse tilfælde er sjældne hos hund og ualmindelige hos kat og bedring ses sædvanligvis inden for en til to uger, uden at halsbåndet fjernes. I enkelte tilfælde kan det tilrådes midlertidigt at fjerne halsbåndet indtil symptomerne er forsvundet. I meget sjældne tilfælde kan der hos hund og i sjældne tilfælde hos kat opstå reaktioner som dermatitis, inflammation, eksem eller hudlæsioner omkring halsbåndet. I disse tilfælde anbefales det at halsbåndet fjernes. Hos katte kan der i starten, i sjældne tilfælde, ses lette og forbigående reaktioner så som depression, ændret spisemønster, savlen, opkast og diarré. Som ved andre produkter, der påføres huden, kan der hos hypersensitive dyr opstå kontaktdermatitis. Interaktioner: Ingen kendte. Dosis og indgivelsesmåde: Kutan anvendelse. Ét halsbånd pr. dyr, fastgøres om halsen. Til hunde over 8 kg anvendes et Seresto Vet halsbånd på 70 cm. Til små hunde på op til 8 kg kropsvægt og til katte anvendes Seresto Vet. til katte og hunde ≤ 8 kg på 38 cm. Kun til udvortes brug. Rul halsbåndet ud og kontrollér, at der ikke sidder rester fra plastiklåsene i halsbåndet. Justér halsbåndet om dyrets hals uden at stramme det for meget (to fingre skal kunne være mellem halsbåndet og halsen). Træk overskydende halsbånd gennem løkken og klip af, så der er 2 cm tilbage. Halsbåndet skal bæres konstant i beskyttelsesperioden på otte måneder og bør fjernes efter behandlingsperioden. Kontrollér jævnligt, og justér størrelsen, især hos killinger/hvalpe, der vokser hurtigt. Pakninger: Seresto Vet. til katte og hunde ≤ 8 kg: 1 halsbånd, Seresto Vet. til hunde > 8 kg: 1 halsbånd. Priser: For dagsaktuel pris henvises til www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelse: Bayer Animal Health GmbH, D-51 368 Leverkusen, Tyskland. Udlevering: B. Ovenstående tekst er omskrevet og forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Bayer A/S, Tel. 4523 5000, vet.info@bayer.com. 02-2016.

DK1602J7

Seresto dræber flåter og lopper, før de kan nå at suge blod på hunde og katte. Med et langtids virkende repellerende skjold, der beskytter hele huden, bekæmpes parasitterne, før de kan bide og overføre vektorbårne sygdomme.

TALENTAKADEMI

Ernæring og overvægt hos hund og kat Hvorfor bliver nogle dyr overvægtige, og er vi mennesker skyld i det? Spørgsmålene er fra Lea Prösch’s talentprojekt, der er udarbejdet i samarbejde med Eukanuba i Norge. Udover af blive fagligt dygtig til ernæring, vil Lea Prösch også gerne blive god til at hjælpe folk med at slanke deres dyr. »Jeg vil gerne give dem en forståelse for, hvor alvorligt det er, at have et kæledyr, der vejer for meget,« forklarer hun. Hun lægger vægt på, at kommunikationen om vægttabet skal være motiverende og informativ, så det giver ejeren lyst til at fortsætte vægttabet og ikke bare købe en sæk slankefoder og så ikke gøre mere med det. »Man skal ikke belære dyreejere med en streng, løftet pegefinger, der giver dem dårlig samvittighed. Vi skal i stedet hjælpe dem på en venlig og resultatgivende måde. Jeg synes, at vi i

vores branche har et ansvar for at vejlede og hjælpe disse mennesker med overvægtige hunde og katte. Spørgsmålet er bare, hvordan vi gør det bedst og opnår et resultat, som ejerne kan være stolte af,« siger Lea Prösch. slankehæfte Målet med projekter på HANENBERGs Talentøkonomi er, at de skal ende ud i en form for produkt. »Min ide til et produkt er at lave slankekonsultationer. Den første konsultation skal handle om at skabe et godt fundament til et længerevarende slankeforløb. Ejerne skal lære om ernæ-

Kortlægning af endoparasitter hos symptomfrie hunde Cecilie Mørkøre Stokvad regnede med, at flere hunde end registreret går rundt med en infektion af endoparasitter. Hun manglede også et opslagsværk over hundenes endoparasitter. Cecilie Mørkøre Stokvad havde en formodning om, at flere hunde end registreret går rundt med en infektion af endoparasitter. Samtidig manglede hun et lille opslagsværk over hundenes endoparasitter. Cecilie håber at få sat så meget fokus på forekomsten af endoparasitter, at et årligt tjek vil blive en rutine. Man kender ikke den sande parasitbyrde hos de danske familiedyr – under HANSENBERGs talentforløb har Cecilie Mørkøre Stokvad derfor taget parasitprøver på 180 hunde, der ikke havde de mindste tegn på at være inficerede. »Min tese var, at flere hunde end dem, der bliver behandlet for endoparasitter, rent faktisk er smittede med endoparasitter. Men fordi de ikke nødvendigvis giver problemer, opdages de ikke – det betyder dog, at inficerede hunde kan give smitten videre, og parasitterne vil som resultat heraf spredes,« forklarer Cecilie Mørkøre Stokvad. Derfor gik Cecilie Mørkøre Stokvad i gang med at skaffe testhunde på sin praktikplads på Bygholm Dyrehospital.

DYRLÆGEN • 3/2016

»Jeg tog fat i alle de hundeejere, der kommer på klinikken, og jeg har også skaffet testhunde via Facebook. Det var lidt af en udfordring at få folk til at lade deres hund teste for noget, som den slet ikke har haft symptomer på. Med stor hjælp fra mine kollegaer lykkedes det dog at skaffe afføringsprøver fra 180 hunde,« forklarer Cecilie Mørkøre Stokvad. Vigtigt med tydelig dialog Da hundene til dette projekt var vurderet symptomfrie af egen ejer og ikke af en dyrlæge, var det vigtigt, at ejerne forstod, hvad symptomerne på de forskellige endoparasitter var. Her gjorde et lille opslagsværk, Cecilie Mørkøre Stokvad havde udarbejdet, det lettere at overskue de forskellige symptomer, og dermed lettere at forklare dem til hundeejerne. Forsøget indebar at lave en såkaldt flotationstest og en baermann-test. Til sidstnævnte test skal der bruges fæces fra tre på hinanden følgende dage, og det var ligeledes her vigtigt at forklare ejerne,

ring, motion, hvad der sker med kroppen, når man er overvægtig og ikke mindst, hvordan de skal hjælpe deres bedste ven til at få et længere og bedre liv,« fortæller Lea Prösch. Hun har udarbejdet et oplæg til et slankehæfte, som skal fungere som ejerens bibel igennem forløbet. Hæftet skal indeholde information om ernæring, fodersammensætning, motion, overvægt og sygdomme. Der skal være information om patienten navn, alder, race, vægt og et “før-billede”. »Der skal også være et dagbogsafsnit, hvor ejeren kan skrive ind, hvordan det går, hvor meget patienten spiser, hvor meget der motioneres og så videre. Desuden skal der være en slankekurve, hvor ejeren kan følge vægten,« forklarer Lea Prösch og tilføjer: »Noget af det vigtigste med hele projektet er, at ejerne skal komme tilbage på opfølgning. Det er opfølgningen, som er for dårlig på mange klinikker, og det som skal ændres. Det er vigtigt, at vi holder kontakten med ejerne ofte gennem hele forløbet.« Find ligesindede op Facebook Veterinærsygeplejersken vil involvere de sociale medier i sine klienters slanke-projekt. »Der skal være en facebook-side for hver by, hvor folk kan mødes og gå ture med hinanden. Her skal man kunne følge med i, hvornår der vil være slankeforedrag på klinikken samt motiverende citater og ideer til mere motion i hverdagen (legetøj, gåture, trædemølle, vandmølle og så videre.)

Lea Prösch forklarer, at det er vigtigt, at ejeren ikke føler, at han/hun står med alt dette alene. »De skal vide, vi er der til at hjælpe dem hele vejen, og at der findes andre i samme båd.« Ønsket er, at slankehæftet bliver til en app eller en e-bog. »Det kunne også være interessant, hvis patienterne fik taget en blodprøve, inden de startede på forløbet og en, når det er færdige. Resultaterne skulle samles i en database sammen med data omkring patientens startvægt, slutvægt, motionsvaner, kosthold og så videre,« fortæller Lea Prösch. Hver tredje hund er for tyk Studier viser, at over 30 procent af alle hunde og 25 procent af alle katte er fede eller sygeligt overvægtige. De får alvorlige følgesygdomme og lever i gennemsnit to til fire år kortere end raske dyr, og overvægt er et stigende problem i den vestlige verden. »En stor del af mit projekt handler om kommunikation med ejer. Det er en lang og til tider hård proces at få dem til at forstå, hvor alvorligt problemet er, og mange ved ikke – eller kan ikke se – at dyret er overvægtigt. Vi kommer ikke til at se resultaterne af mit projekt i morgen men først på længere sigt,« forklarer Lea Prösch. Hun håber, at have slankehæftet og konsultationer klart til december 2016.

hvordan disse skulle opsamles. »For at prøven ikke bliver kontamineret, er det vigtigt, at ejeren samler op med det samme. Prøven må ikke blive beskadiget af for eksempel jord, for så kan resultatet blive misvisende. Så det var vigtigt, at dialogen mellem ejer og mig var tydeligt, så ikke arbejdet – både for dem og mig – ville være spildt, hvis de tre prøver ikke var opsamlet og opbevaret korrekt,« forklarer Cecilie Mørkøre Stokvad. Hun fortæller med et smil, at hun under forløbet er blevet super effektiv til at teste fund og har fået et skarpt øje for eventuelle fejlkilder. 13 procent havde parasitter Blandt de 180 symptomfrie hunde, Cecilie Mørkøre Stokvad testede, viste det sig, at 13,3 procent af hundene var smittede med endoparasitter som spolorm, hageorm og hjerteorm. »Jeg synes ikke, det er overraskende, for det var jo, hvad jeg havde mistanke om. Det er til gengæld lidt foruroligende, at så mange render rundt med en eller flere typer af endoparasitter, som de kan smitte andre hunde med,« siger veterinærsygeplejersken. Cecilie Mørkøre Stokvad udarbejder sit projekt i samarbejde med Bayer Animal

Cecilie Mørkøre Stokvad har undersøgt 180 hunde for endoparasitter. Ingen af hundene viste symptomer på at være inficerede, men alligevel havde over 13 procent parasitter i sig.

Health, og sammen er de kommet frem til en anbefaling, som de håber, landets dyrlæger og hundeejere vil tage til sig. »Vi foreslår, at klienterne opfordres til at få deres hund tjekket for parasitter samtidig med et årligt sundhedstjek. Vi mener, at hvis flere hundeejere blev opmærksomme på, at deres hund render rundt med smitte, vil flere blive behandlet, og det vil nedsætte smittefaren.« Desuden mener Cecilie Mørkøre Stokvad, at hvis man oftere testede symptomfrie hunde, ville man på landsplan kunne katalogisere tilstedeværelsen af de forskellige endoparasitter og dermed behandle mere målrettet. Cecilie Mørkøre Stokvad har været meget glad for at være en del af talentholdet. »Vi piger har haft en rigtig godt samarbejde, selvom vi har siddet med vidt forskellige projekter. Det har kun været en fordel, tror jeg, for så har vi set på hinandens ideer fra helt andre perspektiver, og det har giver gode input,« fortæller hun. Cecilie Mørkøre Stokvad bliver færdig som veterinærsygeplejerske til efteråret.

DYRLÆGEN • 3/2016

TALENTAKADEMI

Veterinærsygeplejersker med cytologisk diagnostik under huden kan være stor hjælp Diane Dinesen, veterinærsygeplejerskeelev hos Dyrlægegruppen Frijsenborg, har udarbejdet en ny hjemmeside, som skal lette arbejdet for veterinærsygeplejersker, når de i samarbejde med dyrlægen skal udrede en dermatologisk patient. Hjemmesiden skal fungere som en let tilgængelig informationskilde, der skal forbedre veterinærsygeplejerskernes viden inden for dermatologi. Diane Dinesen forventer, at hjemmesiden bliver offentlig tilgængelig i forbindelse med, at hun bliver færdiguddannet veterinærsygeplejerske i oktober 2016. I virkeligheden er Diane Dinesen vild med alt cytologi, og derfor var det lidt af en udfordring for hende at få afgrænset sit talentprojekt. Sammen med talenttræneren besluttede Diane Dinesen sig dog for at arbejde på at undersøge, hvad

der egentlig forventes af en veterinærsygeplejerske i forbindelse med udredning af hudproblemer hos smådyr i samarbejde med Dr. Baddaky. Diane Dinesen har derfor udarbejdet en hjemmeside, der indeholder en række billeder af forskellige mikroskopifund, videovejledninger af praktisk dermatologi, eksempler på cases samt en masse generel teori om dermatologi og diverse agens. »Jeg håber, at hjemmesiden kan fungere som et opslagsværk og en værktøjsside for veterinærsygeplejersker og særligt for

Let, effektiv forbinding Pernille Bergstedts hunde har måtte lægge lemmer til mange forsøg de sidste par måneder. De har nemlig fungeret som forsøgshunde, mens deres ejer har udvidet sine kompetencer inden for sårbehandling og forbindinger. Jeg har sat produkter og metoder i system, så det er let og hurtigt at lægge den bedst mulige forbinding. Sådan betegner Pernille Bergstedt sit projekt, hvor hun i samarbejde med Kruuse har lavet udkast til en hjemmeside, der kan bruges som guide i forbindelse med pleje af sår og forbindinger på dyr. »Jeg synes, det er interessant at se, hvordan brugen af det rette produkt har stor effekt på et given sår. Der er stor forskel på helingsprocessen alt efter hvilke metoder og produkter, man bruger,« siger Pernille Bergstedt. Hun har det sidste halvandet års tid gennemgået alle eksisterende produkter og kategoriseret dem efter hvilken fase, de egner sig bedst til - inflammation, granulation eller remodelleringsfasen.

DYRLÆGEN • 3/2016

Formålet med hele projektet er at gavne patienterne og nedsætte smerte. Derudover kan projektet være en god hjælp til såvel dyrlægen som veterinærsygeplejersken i en travl hverdag. »De fleste sår kan vi som sygeplejersker godt tage os af, og med denne hjemmeside kan man hurtigt og nemt slå op, hvilke metoder, der passer til hvilke sår,« forklarer Pernille Bergstedt.

Pernille Bergstedt er gennem HANSENBERGs Talentakademi udvidet sine kompetencer i sårbehandling og forbindinger.

Opslagsværk til mobilen Et af de produkter, Pernille Bergstedt har arbejdet med, er Manuka-honning, som er godt til at fjerne det nekrotiske væv, så man kan trænge ind til selve såret og starte en sårheling. »Manuka-honningens sukker tiltrækker bakterierne, og via honningens høje kon-

veterinærsygeplejerskeelever. Jeg ved selv, hvor svært det kan være at finde et svar, når man sidder og kigger i mikroskopet – men hvis man har billeder og teori at sammenligne med, tror jeg, det bliver nemmere at gå til,« fortæller Diane Dinesen. Desuden indeholder hjemmesiden en række videoinstruktioner i, hvordan man foretager forskellige prøver, og hvornår det er relevant at benytte de forskellige udtagelsesmetoder. Diane håber især, at hjemmesiden kan bruges til undervisning af kommende veterinærsygeplejerskeelever på HANSENBERG. Viser også fejl Hjemmesiden indeholder også eksempler på de fejl, Diane Dinesen selv har begået i sine undersøgelser. »Siden skal hjælpe andre og ikke kun vise perfekte resultater. Den skal være realistisk og tage udgangspunkt i den situation, veterinærsygeplejersken står i. Mange af teoribøgerne viser kun de perfekte resultater. På min hjemmeside vil man også kunne finde fejlkilder og mange af de standardfund - så som cellerester,

centration bliver vandet suget ud af bakterierne, der derfor går til grunde. Ved nekrotisk væv kan man lægge et lag Manuka-honning og en let forbinding på. Et par dage efter kan man pille laget af dødt væv af, og såret kan påbegynde heling,« fortæller Pernille Bergstedt. Pernille har desuden deltaget i behandlinger med sølvforbindinger til sår med klinisk tegn på infektion – det har givet gode resultater, som veterinærsygeplejersken beretter om på sin hjemmeside. Pernille Bergstedt har optimeret sit udkast til hjemmesiden, så den både kan vises på Iphone, Android, tablet og pc. »Det skal være et opslagsværk, man hurtigt kan tage op ad lommen og søge i – et redskab, der kan være nyttigt i en travl hverdag og ikke kræver, at man skal gå fra patienten for at finde information,« fortæller Pernille Bergstedt, der selv er blevet lidt af en specialist i forbindinger og sårpleje. Håbet er nu, at hendes hjemmeside med Kruuses hjælp kan færdigudvikles og blive tilgængelig for veterinærsygeplejersker og dyrlæger.

skidt og andet - som kan forveksles med relevante diagnostiske forekomster,« forklarer Diane Dinesen. Derfor er der også et forum på hjemmesiden, hvor veterinærsygeplejersker kan diskutere cases med hinanden og udveksle erfaringer fra dagligdagen. Diane Dinesen har tilføjet hashtagget #vspderma, hvor hun håber, kolleger med tiden vil dele deres fund til glæde for branchen på deres instagram-profiler. Dette vil vises automatisk på hjemmesiden som god sparring for kolleger. Brug din veterinærsygeplejerske bedre En anden del af Diane Dinesens projekt går ud på at synliggøre veterinærsygeplejerskernes mulige kompetencer inden for dermatologi og generel cytologi i forhold til dyrlægen. Hun mener, at der er en dårlig vane på mange klinikker med, at det er dyrlægen, der foretager de fleste prøver i forbindelse med blandt andet dermatologiske patienter. »Mit håb er, at flere dyrlæger får øjnene op for deres veterinærsygeplejerskers

kompetencer og dermed kan udnytte dem bedre. Dyrlægen kan foretage andre ting, mens veterinærsygeplejersken udtager de forskellige prøver, og det er kun fordelagtigt for dyrlægen at have en veterinærsygeplejerske, der kan fungere som sparringspartner. På denne måde udnyttes alles tid bedst muligt,« siger Diane Dinesen og fortsætter: »Vi er faktisk ret dygtige til både prøvetagning og diagnosticering, men som mange andre discipliner skal det holdes ved lige, så man ikke glemmer håndværket og teorien. Derfor er det vigtigt, at dyrlægen benytter sygeplejerskernes kompetencer fuldt ud. Selvfølgelig er det dyrlægens opgave at diagnosticere patienten – men hvis veterinærsygeplejersken har gjort et grundigt forarbejde med prøveudtagelse og differentiering af mikroskopifund, vil det kun være en hjælp for dyrlægen, tror jeg.« Heldigvis er der mange klinikker, der er blevet opmærksomme på dette, og veterinærsygeplejerskens uddannelse og arbejdsgrundlag udvides hele tiden, hvilket er til fordel for både dyrlæge og veterinærsygeplejerske.

HANSENBERG Talentakademi i Kolding tilbyder blandt andet talentforløb for elever og studerende inden for følgende fag: • Veterinærsygeplejersker • Frisører • Tandklinikassistenter • Mediegrafikere • Kokke I samarbejde med praktikstedet udvælger eleven et teoretisk eller praktisk projekt. Et projekt kunne for eksempel være: • Complience i forhold til salg af foder, hvorledes optimeres denne? • Complience i forhold til telefonkontakten med klienter • Optimering af procedurerne omkring fæces undersøgelser. Kun fantasien sætter grænserne – der er fri tilmelding til talentakademiet for veterinærsygeplejerskeelever. Fire gange om året samles talenterne på HANSENBERG til en dag med samtale og et spændende foredrag. Der evalueres i hvilken grad, målet for projektet er nået.

DYRLÆGEN • 3/2016

DYRLÆGER I BESTYRELSER

Veterinærfaglig udvikling – fra rådgiver til bestyrelsesmedlem Dyrlæger skal spille en langt større rolle i udvikling og drift af dansk landbrug. Det mener to produktionsdyrlæger fra medicinalvirksomheden Boehringer Ingelheim. Danske landbrug med husdyrproduktion bliver større og større, og korrekt veterinærfaglig rådgivning har afgørende betydning for bedrifternes økonomi. Af Jan Schelbech

Gældsbyrden og faldende afregningspriser på det globale marked for fødevarer gør ondt og sætter de danske landmænd under et massivt økonomisk pres. Det gør det svært at tjene penge, og investeringsog lånelysten i banker og finansieringsselskaber er stærkt reduceret. Resultatet er ofte nedslidning af produktionsapparatet og udskydelse af nødvendige og vigtige investeringer, der kan forbedre landmændenes indtjening. Flere og flere landmænd opretter bestyrelser i håb om at sikre landbrugsvirksomhedens fortsatte overlevelse og udvikling. I dette arbejde kan danske produktionsdyrsdyrlæger få en ny og afgørende rolle til gavn for både landmand, dyrlæge og dyrlægepraksis. Dyrlægen i beslutningsprocessen Med de rette råd og argumenter kan besætningsdyrlægen have en stor indflydelse på den økonomiske udvikling af de enkelte bedrifter og sikre rentabilitet hos kunder i praksis. God veterinær rådgivning vil derfor kunne resultere i øget investeringsvillighed hos banker og finansieringsselskaber. Med deres daglige gang på staldgangene og indgående kendskab til landmandens udfordringer skal dyrlæger flytte sig videre fra den rent rådgivende rolle. Dyrlægen skal i fremtiden have en position, hvor dyrlægen bidrager til beslutninger om den strategiske drift af landbrugsvirk-

DYRLÆGEN • 3/2016

somheden i samarbejde med landmanden og andre kompetente deltagere i gårdråd eller bestyrelse. Troels Løwig Larsen og Jakob Bagger er produktionsdyrlæger og ansat ved medicinalvirksomheden Boehringer Ingelheim. De mener, at flere danske landbrug bør have en bestyrelse, hvor dyrlægen bør spille en fremtrædende rolle. Boehringer Ingelheim har valgt at udbyde et bestyrelseskursus målrettet dyrlæger i produktionsdyrspraksis. Bestyrelsesarbejde kan læres Ideen om kurser i bestyrelsesarbejde er ikke grebet ud af luften, men forankret i Boehringer Ingelheims erfaringsgrundlag. Virksomhedens produktchef Troels Løwig Larsen, der er kvægfagdyrlæge og ansvarlig for Boehringer Ingelheims produkter til kvæg i Norden, har i en årrække siddet som bestyrelsesmedlem på en sønderjysk bedrift med næsten 600 køer. Her har bestyrelsesarbejde med produktionstekniske, veterinære og økonomiske fagfolk været med til at sikre en sund drift med sorte tal på bundlinjen. »Dyrlæger er gået fra at være enkeltdyrsbehandlere til at blive rådgivere. Jeg kan ikke se andet, end at næste skridt må være at flytte rådgivningen op på et højere og mere strategisk plan. Vi kan være med til at løfte veterinær rådgivning, forretningsudvikling og økonomi op i et tværfagligt miljø, som ligger tæt på beslutningsprocesserne på den pågældende bedrift og på ejeren af virksomheden,« siger Troels Løwig Larsen.

»Samtidig med specialiseringen i landbruget er dyrlægerne gået fra at være traditionelle praktiserende dyrlæger til en høj grad af specialisering. Der er i dag under 100 dyrlæger beskæftiget med sundhedsrådgivning i primærproduktionen. Langt de fleste dyrlæger arbejder i dag kun med en enkelt dyregruppe og har opnået en indsigt i driften, som rækker langt ud over de kundskaber, de erhvervede på dyrlægestudiet,« tilføjer Jakob Bagger, der er teknisk key account manager i Boehringer Ingelheim og har en baggrund som svinefagdyrlæge. Strukturudviklingen i landbruget kræver handling Danmark har altid været et landbrugsland, og landbruget er fortsat en af de store økonomiske hjørnesten i dansk økonomi. Den danske fødevareklynge, som er bygget op omkring landbrug og fødevareproduktion, står stadig for omkring en fjerdedel af den totale vareeksport. Strukturudviklingen har medført, at antallet af landbrug er blevet markant reduceret det seneste år. Produktionen koncentreres på færre og ældre ejere, og dermed sker der store strukturelle ændringer i måden, danske landbrugsvirksomheder drives på. I de kommende år venter mange generationsskifter i branchen, og det vil med stor sandsynlighed give anledning til nye ejerkonstruktioner. Det vil øge behovet for tværfaglig og strategisk support til ledelsen af landbrugsvirksomheden. »Vi er gået fra bedrifter, der er ejet

af en traditionelt uddannet landmand til store erhvervsvirksomheder, hvor der er behov for flere kompetencer end dem, den enkelte landmand står med alene. Selv den dygtigste landmand kan have svært ved at favne de forskellige fagområder, der nødvendigvis må inddrages i beslutningsprocessen, når bedriften vokser sig større. Her kan en gårdbestyrelse være en støtte til den daglige ledelse. Nogle af de eksisterende bestyrelser er nedsat af nød i forbindelse med en turn around-proces, men flere bestyrelser eller gårdråd bliver også nedsat for at give inspiration til drift og strategisk udvikling af virksomheden,« siger Jakob Bagger. Gevinst for bedrifterne Ifølge de to repræsentanter for Boehringer Ingelheim skal dyrlæger være klar til at tage medansvar for produktionen på bedrifterne. Dyrlægerne er selvskrevne til opgaven. De har via deres daglige gang i staldene en stor erfaring med produktionsformer, staldsystemer og håndtering af medarbejdere, som tilført dyrlægens faglige viden om sygdom og sundhed vil kunne bidrage positivt på det strategiske niveau i bestyrelse eller gårdråd. Gennem faglige overvejelser og costbenefit-analyser kan dyrlægen nå frem til at anbefale eksempelvis et vaccinationsprogram eller en forandring af staldbygningen i bestræbelserne på at forebygge sygdomme og sikre en optimal produktion. I bestyrelseslokalet vil dyrlægens rådgivning blive debatteret tværfagligt, og det vil være med til at sikre robuste, fagligt underbyggede og implementerbare løsninger. Dermed kan den veterinære rådgivning også ligge til grund for, at banker eller finansieringsselskaber siger ja, når bedriftsejere kommer med investeringsforslag og ansøgninger om lån. I dag ser man allerede, at banker og finansieringsselskaber forlanger, at de større landbrug udpeger en professionel bestyrelse, der kan tage ansvar for større produktionstekniske beslutninger. Dyrlægens nye rolle Fordelen for dyrlæger ved at deltage i bestyrelsesarbejde på danske landbrugsvirksomheder ligger i muligheden for udvikling af både praksis og egne kompetencer. »Bestyrelsesarbejde er et arbejdsområde, som fremadrettet kan være en indtægtskilde. Der bliver færre og færre

Produktionsdyrlæger skal nytænke deres rolle som rådgivere for de danske bedrifter. Det mener Jakob Bagger (t.v.) og Troels Løwig Larsen.

bedrifter, og når bedrifterne bliver større, bliver der samlet set mindre arbejde til dyrlægerne. Produktionsdyrspraksis vil være for nedadgående, så det handler om at finde nye forretningsområder, man kan opdyrke i en dyrlægepraksis,« siger Troels Løwig Larsen. Nogle dyrlæger vil måske mene, at bestyrelsesarbejde på landbrugsbedrifter ligger langt fra bevæggrunde og motivation for at tage en veterinær kandidatuddannelse. For nogle dyrlæger vil det være en større omstillingsproces, men de to repræsentanter for Boehringer Ingelheim mener, produktionsdyrlægen har de rette værktøjer og erfaringer, der skal til for at udfylde en særdeles meningsfuld rolle i bedriftsbestyrelser. Derfor har virksomheden lavet et kursusforløb, der er opdelt i to moduler, hvor dyrlæger bliver klædt på til at løfte en bestyrelsesopgave. »Det handler ikke om at skifte spor, men om at man som dyrlæge får lov til at hæve sig højere op og tage et større ansvar og dermed få en større arbejdsglæde. Man får mulighed for at udvikle sit forretningsområde og sin praksis, men

sikrer også sin egen efteruddannelse og personlige motivation. Vi ser, at der er rigtigt mange produktionsdyrlæger, der brænder ud efter en 10-15 år. De har måske set de grise eller køer, de skal se. De har prøvet det hele og trænger nu til noget nyt i deres arbejdsliv. Bestyrelsesarbejde er en fantastisk mulighed for både personlig og faglig udvikling,« siger Jakob Bagger. »Vi ser det som vores opgave at følge med i, hvor dyrlægerne er på vej hen, og se på den udvikling, de er en del af. Vi vurderer, at besætningsdyrlægerne skal ind og tage et medansvar, og at de er selvskrevne, fordi den praktiserende dyrlæge har et utroligt godt kendskab til, hvad der sker på den enkelte bedrift og kender produktionen ned i detaljer. Gennem dette nye kursus er det vores ambition, at vi kan klæde dyrlægen på til at varetage opgaven i bestyrelser og turde tage ansvar i fremtidens landbrugssektor,« slutter Troels Løwig Larsen. Det første hold dyrlæger begynder på bestyrelseskurset i efteråret 2016.

DYRLÆGEN • 3/2016

Strandede havpattedyr som mulig kilde til sygdom hos mennesker Når større havpattedyr strander, er det vigtigt, at kadaverne bliver håndteret på hygiejnisk vis, så hverken personalet eller strandens gæster bliver smittet med infektioner fra dyrene. Af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, PET-centret på Aarhus Universitetshospital, Aarhus. Dyrlæge, ph.d. Mette Sif Hansen, DTU-Veterinærinstituttet, Frederiksberg. Professor, dr.med. Henrik Carl Schønheyer, Aalborg Universitetshospital, Aalborg. Biolog, ph.d. Lasse Fast Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg.

DYRLÆGEN • 3/2016

Hvor som helst i Danmark kan man i bil nå ud til havet på under en time, og mange danskere benytter derfor også flittigt strandene til rekreative formål. Langs de over 8.000 kilometer kystlinje skyller hvert år et større antal sæler og hvaler i land, som særligt for de store hvalers vedkommende afstedkommer sande folkevandringer af interesserede borgere. Større havpat-

Obduktion af større havpattedyr (her en kaskelot på Henne Strand) kan være en hygiejnisk udfordring. Hensigtsmæssig påklædning og god håndhygiejne er vigtige tiltag til forebyggelse af infektioner hos personalet. Foto: Jørgen Hilmer Hansen.

blevet syge på grund af tilstedeværelse af toksiner dannet af Clostridium novyi. I det følgende vil vi give et kort overblik over nogle af de zoonotiske agens i havpattedyr, der kan gøre mennesker syge, omend det sker sjældent i Danmark.

tedyr bliver ofte obduceret direkte på stranden, og kadaveret fjernes efterfølgende. Her er det vigtigt, at kadaverne bliver håndteret på hygiejnisk vis, således at hverken personalet eller strandens gæster bliver smittet med de zoonotiske agens, som kan være i kadaverne. Kaskelotstrandingerne på Henne Strand i 2014 dokumenterede vigtigheden af god hygiejne: I den blodige pleuravæske fra den ene strandede kaskelot blev der efterfølgende påvist renforekomst af Clostridium septicum, en velkendt forrådnelsesbakterie i kadavere, som tillige er kendt for at give livsfarlige infektioner hos særligt disponerede mennesker i form af sepsis (blodforgiftning) og gasgangren. I den stærkt forrådnede kaskelot på Fanø i 2015 blev der påvist Clostridium novyi, en miljøbakterie, der overføres via sår og ligeledes kan medføre sepsis og gasgan-gren under iltfattige forhold. Efter partering af hvalen på stranden blev der observeret flere døde måger og strandskader med slimede kødrester i spiserør og mave. Det kan derfor ikke udelukkes, at fuglene er

Bakterier En række bakterier hos levende og døde sæler og hvaler kan give infektioner hos mennesker. Mest kendt er nok sælfinger (også kaldet spækfinger), der er en yderst smertefuld tilstand, hvor der opstår ledbetændelse i fingeren efter bid eller anden kontakt med sæler. Agens er ikke endeligt afklaret, men det er formentlig sælens Mycoplasma phocidae og M. phocicerebrale, der forårsager subkutant ødem, hævelse og rødfarvning af fingeren. Hvis ikke en sælfinger underkastes hurtig og effektiv antibiotikabehandling (typisk to uger med tetracyklin) kan man ende med at få en kronisk stiv finger. For nyligt er også Bisgaardia hudsonensis påvist som årsag til infektioner i fingre efter sælbid. Et andet kendt eksempel er rødsyge, som forårsages af bakterien Erysipelothrix rhusiopathiae. Denne er salttolerant og findes oftest i sæler og tandhvaler, hvor den ved direkte kontakt kan give infektioner hos mennesker – enten som en lokal rødmen i huden eller som sepsis. Også Brucella spp., mykobakterier, Leptospira spp. og Edwardsiella tarda er potentielle risici ved kontakt med havpattedyr. Brucella pinnipedialis og B. ceti fra henholdsvis sæler og hvaler er således årsag til feber og hovedpine hos mennesker, men kan også give ledbetændelse og i

sjældne tilfælde alvorligere infektioner. Mycobacterium pinnipedi tilhører M. tuberculosis-komplekset og kan forårsage tuberkulose hos sæler og hvaler og formentligt også hos mennesker, mens M. marinum er en atypisk mykobakterie, som på grund af sin tilpasning til lave temperaturer alene fremkalder langsomme hudinfektioner af granulomatøs karakter. Leptospira spp. fra sæler har forårsaget akut nyresvigt hos nogle forskere, der har været i kontakt med dyrene, men der er kun få dokumenterede tilfælde. E. tarda er i stand til at give mavetarmbetændelse og sepsis hos både fisk, havpattedyr og mennesker. En lang række andre bakterier såsom Vibrio spp., Salmonella spp., Streptococcus spp. og Clostridium spp. findes lejlighedsvis hos strandede havpattedyr, og de har potentiale til at gøre mennesker syge. Særligt toksiner fra C. botulinum type E, der forårsager pølseforgiftning, er et jævnligt fund i rådnende kadavere fra havpattedyr. Virus Det er ofte virusinfektioner, der er årsag til massedødsfald hos havpattedyr – eksempelvis i form af sælpest-epidemier. Imidlertid har nogle virus tillige potentialet til at gøre mennesker syge. Således er det velkendt, at havpattedyrenes influenza-typer kan give øjenhindebetændelse hos mennesker, der kommer i nærkontakt med de døde dyr. I 2014 var der udbrud af fugleinfluenza-virus af typen H10N7 i nordeuropæiske sæler. Sælerne var sandsynligvis smittet med influenza ved at være i kontakt med fugle eller deres efterladenskaber, hvorefter virusset smittede fra sæl til sæl. Der blev ikke rapporteret om infektion i mennesker med det påviste influenza-virus, men andre fugleinfluenza-virus af samme type har tidligere forårsaget let sygdom hos mennesker. Influenza-symptomer kan også opstå efter kontakt med sæler og hvaler,

Litterært eksempel på sælfinger Jørn Riel beskriver i ”Skrøner fra et rejseliv” fra 1989, hvordan han oplevede sælfinger: ”Lige efter midnat blev den helt gal. Jeg viklede kluden af og så, at det slet ikke var min finger. Den var tredobbelt og havde antaget en uhyggelig rød-lilla farve. Jeg havde fået en spækfinger”.

DYRLÆGEN • 3/2016

Influenza-infektion – som her hos døde sæler i Limfjorden – kan potentielt også smitte til mennesker, der er i kontakt med syge eller døde dyr. Som oftest er symptomerne dog mildere hos mennesker end hos sælerne. Foto: Anders Galatius.

der er inficeret med calici-virus (også kaldet San Miguel Sea lion virus). Sæler kan være inficeret med poxvirus, som forårsager blæreudslæt i dyrenes hud, og disse kan smitte til mennesker, som dog typisk kun udvikler en enkelt og forholdsvis harmløs papel. Også hvaler kan have poxvirus, men så vidt vides kan disse ikke forårsage sygdom hos mennesker. Enkelte gange er der tillige påvist rabies-virus (hundegalskab) i havpattedyr – en virusinfektion, der uden hurtig behandling forårsager dødsfald hos mennesker. Parasitter og svampe Parasitter er et velkendt og konstant fund hos strandede sæler og hvaler. Såvel mave-, tarm-, hjerte- og lungeorm findes hyppigt, og i sælernes tilfælde tillige ektoparasitter, såsom sællus. Imidlertid er der ikke beskrevet tilfælde, hvor parasitterne direkte har gjort mennesker syge – med undtagelse af de sjældne tilfælde, hvor mennesker har spist dårligt tilberedt sæl- og hvalkød og derved pådraget sig eksempelvis trikinose (Trichinella spiralis). Den voksende sælbestand forårsager dog en øget mængde af de zoonotiske parasitter, Pseudoamidostomum truncatum (lever ikte), Pseudoterranova decipiens, Contracaecum osculatum, og Anisarkis spp. (sildeorm), der kan overføres til mennesker ved indtagelse af utilstrækkeligt tilberedt fisk – her sker smitten altså ikke ved kontakt med havpattedyr, men ved indtagelse af fiskekød. Af potentielt alvorlige encellede parasitter kan nævnes Toxoplasma gondii, der udgør en risiko for føtal infektion hos ikke-immune

DYRLÆGEN • 3/2016

gravide kvinder, samt Sarcocystis og Giardia, der som cyster kan overleve i længere tid i vandet. Også svampeinfektioner hos sæler og hvaler forårsaget af Blastomyces dermatitis eller Lacazia loboi (også kendt som Loboa Loboi) kan give infektioner hos mennesker. Førstnævnte kan forårsage systemisk infektion, og begge kan give hudinfektioner. God hygiejne er vigtig til forebyggelse Ovenstående gennemgang er kun et udpluk af de agens hos havpattedyr, som vides at være zoonotiske – for flere agens kender man eksempler på, at blot et enkelt menneske er blevet inficeret. Litteraturen er dog generelt ret sparsom, og der er formentlig mange flere mikroorganismer som kan være sygdomsfremkaldende hos mennesker, specielt hvis den immunologiske forsvarsevne er nedsat på

Akutte forandringer i lungerne på en sæl, der er død af influenza og sekundær bakteriel lungebetændelse. Dyrlæger, biologer og andre der er involveret i obduktionerne bør udvise god hygiejne for at undgå selv at blive smittet. Foto: DTU-Veterinærinstituttet.

grund af sygdom eller behandling. Ved obduktion af havpattedyr er der en øget risiko for overførsel af zoonotiske agens, da man ofte er i tæt kontakt med kadaveret og især ved hvaler, hvor man kan være nødt til at kravle ind i det døde dyr under obduktionerne. Desuden er der øget risiko for at pådrage sig stiksår og dermed infektion via disse, da der typisk er flere, der arbejder på kadaveret samtidig, samt dårlige lysforhold og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eksempelvis ved obduktion på stranden. Af samme grund bør personalet være vaccineret mod stivkrampe inden for de seneste 10 år. Med omtanke og god hygiejne kan man dog forebygge at blive syg ved arbejdet med havpattedyr. Personlige værnemidler i form af waders, plastikforklæder, skærehandsker og gummihandsker bør benyttes, og man bør efter håndteringen vaske sine hænder grundigt og desinficere dem med håndsprit. Bid-, skære- og stikskader bør straks behandles med grundig skylning, og med mindre de er helt overfladiske vurderes lægeligt. Ved tegn på infektion bør der tages kontakt til egen læge, og det bør oplyses, at man har håndteret havpattedyr. Der bør føres liste over personalet, som har været involveret i arbejdet, således at disse efterfølgende kan kontaktes, hvis det bliver nødvendigt. Af hensyn til at beskytte tilskuere foregår obduktionerne bag afspærring, som bør respekteres. Særligt bør gravide, syge og immunsvækkede personer tage sig i agt og holde sig på sikker afstand fra havpattedyrene.

Kadavere fjernes fra strandene Mens døde sæler og marsvin mange steder i landet overlades til naturligt henfald på stranden fjernes større strandede hvaler som udgangspunkt. Dette sker ikke kun af hensyn til bademulighederne ved de danske strande, som har stor betydning for turismen, men også for at minimere risikoen for at strandgæster skal blive syge ved eksempelvis at gå barfodede rundt i vandkanten.

Rødsyge hos opsynsmand efter kontakt med gråsæl For et par år siden blev en tysk jæger og sælopsynsmand alvorligt syg af rødsyge, efter at han havde håndteret en død gråsæl uden brug af handsker. Senere viste det sig, at sælen havde Erysipelothrix rhusiopathiae på hudoverfladen, men jægeren nåede inden da at udvikle en svær sepsis (blodforgiftning).

Forslag til litteratur Hunt TD, Ziccardi MH, Gulland FMD, Yochem PK, Hird DW, Rowles T & Mazet JAK: Health risks for marine mammal workers. Diseases of Aquatic Organisms 2008, 81, 81-92. Waltzek TB, Cortés-Hinojosa G, Wellehan, JFX & Gray GC: Marine Mammal Zoonoses: A Review of Disease Manifestations. Zoonoses and Public Health 2012. doi: 10.1111/ j.18632378.2012.01492.x

I efterforløbet var der flere tilbagefald af rødsyge fra et reservoir af E. rhusiopathiae et ukendt sted i kroppen, hvilket har resulteret i nedsat arbejdsevne. I dette tilfælde ville brug af gummihandsker og god håndhygiejne formentlig have kunnet forhindre smitte.

Læs også: http://www.bar-service.dk/Files/Billeder/BARservice/pdf/zoonoser_20032007.pdf

IDEXX SDMA™ Et gennembrud indenfor diagnostik af nyresygdomme hos hund og kat Efter næsten ti års intens forskning kan IDEXX med stolthed introducere den første og eneste veterinærspecifikke SDMA-test. IDEXX’s SDMA™ (symmetrisk dimethylarginin)-test muliggør identifikation af kronisk nyresygdom (CKD)

hos katte og hunde måneder eller endda år tidligere end traditionelle metoder. Tidligere identifikation af sygdommen giver dig mere tid til at gribe ind og finde den bedste behandling for hvert dyr. Fås kun hos IDEXX.

Oplev fordelene ved tidlig detektion.

Med tiden udvikles der nyresygdomme hos: 1 ud af 10 hunde og 1 ud af 3 katte

25%

Der er kun ned til 25 % af nyrefunktionen tilbage på diagnosticeringstidspunktet med CREA

60%

Der er op 60 % af nyrefunktionen tilbage på diagnosticeringstidspunktet med SDMA

Find yderligere information på www.idexxsdma.com Reference 1. Hand MS, Thatcher CD, Remillard RL, et al., eds. Small Animal Clinical Nutrition. 5th ed. Topeka, KS: Mark Morris Institute; 2010. 2. Grauer GF. Staging and management of canine chronic kidney disease. dvm360. 2009. http://veterinarynews.dvm360.com/staging-and-management-canine-chronic-kidney-disease. 3. Hall JA, Yerramilli M, Obare E, et al. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676-1683. © 2016 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1509012-0216-DK All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

Komplette løsninger

DYRLÆGEN • 3/2016

PRESIDENT

METACAM 20

Metacam速 meloxicam 20 mg/ml

Metacam® meloxicam* Injektionsvæske 20 mg/ml*: Præsentation: Nonsteroidt analgetikum med antiinflammatorisk, anti-endotoksisk og antipyretisk virkning til kvæg og svin. Indikationer: Kvæg: Til supplerende behandling af akut mastitis i kombination med passende antibiotikabehandling. Til anvendelse ved akut respiratorisk infektion og diarré i kombination med passende antibiotikabehandling med henblik på at reducere kliniske symptomer. Til lindring af post operativ smerte efter afhorning af kalve. Svin: Til anvendelse ved ikke-smitsomme lokomotoriske forstyrrelser med henblik på at reducere lammelse og inflammation. Til supplerende behandling af puerperal sepsis og toksikæmi (MMA) med passende antibiotikabehandling. Bivirkninger: Subkutan, intramuskulær og intravenøs administration tolereres godt; kun hos mindre end 10 % af behandlet kvæg i kliniske studier sås let og forbigående hævelse på injektionsstedet efter subkutan injektion. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til dyr, som lider af nedsat lever-, hjerte- eller nyrefunktion og hæmoragiske lidelser, eller i tilfælde hvor der er tegn på ulcerogene gastrointestinale læsioner eller individuel overfølsomhed for præparatet. Ved behandling af diarré bør præparatet ikke gives til dyr, som er mindre end én uge gamle. Interaktioner: Må ikke anvendes samtidig med glukocorticoider, anden NSAID-behandling eller sammen med antikoagulantia. Drægtighed: Kan anvendes til drægtige. Injektionsvæske, opløsning (20 mg/ml): Dosering Kvæg: 0,5 mg/kg lgv. sv.t. 2,5 ml pr. 100 kg lgv. i.v., s.c. Dosering svin: 0,4 mg /kg lgv. svt. 1,0 ml/50 kg lgv. i.m. Om nødvendigt kan en yderligere dosis gives efter 24 timer. Tilbageholdelsestid: Kvæg: Slagtning: 15 døgn, mælk: 5 døgn. Svin: Slagtning: 5 døgn. Udlevering: BP. * Metacam Injektionsvæske anvendes også til hest. Yderligere oplysninger findes i produktresuméet, der vederlagsfrit kan rekvireres fra Boehringer Ingelheim Danmark A/S.

NY LAV PRIS

ØKONOMI

Også små initiativer giver pote Hvad skal der til for at skabe det gode arbejdsmiljø? Større forkromede strategier bliver hurtigt for stor en mundfuld for mindre virksomheder. Spørger vi Lån & Spar, skal der i realiteten ikke så meget til for at forbedre arbejdsmiljøet – før det kan ses på bundlinjen.

Det er blevet meget populært blandt store virksomheder med større arbejdsmiljørelaterede initiativer. Som erhvervsdirektør hos Lån & Spar, har Sejr Andreas Jensen da også selv været en del af et større arbejdsmiljøprogram. Det er dog hans erfaring, at små og mellemstore virksomheder ikke altid har fokus på arbejdsmiljøet. Men det er der en naturlig forklaring på. Når arbejdsmiljøet går i onsdagskage »For det første, lyder arbejdsmiljø som en meget større opgave – en meget større investering end det behøver at være. Dertil kommer mindre virksomheders reelle udfordringer i hverdagen som; tid og penge. En virkelighed også mange dyrlæger kender til. Det ved vi fra vores egne kunder i branchen. Det gode arbejdsmiljø bliver hurtigt til onsdagskage og halvhjertede MUS-samtaler, der ikke følges op,« siger Sejr Andreas Jensen. Fokusér på arbejdsglæden Mange mindre virksomheder, som for eksempel dyrlæger oplever en hverdag, hvor alle er nødt til at bære flere forskellige kasketter. Et vigtigt fokusområde, ifølge Sejr Andreas Jensen. »Vi har alle konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder. Og så er der opgaverne ingen rigtigt ejer. Vaner og mønstre opstår – og tilfældigheder dikterer, hvem der laver hvad. Pludselig sidder vi med en kasket, der ikke rigtigt passer. Jo mere den strammer, jo mere daler motivationen – og til sidst ryger arbejdsglæden. Men hvad nu hvis alle de ekstra arbejdsopgaver var sat lidt i system. At de tilfaldt de mest egnede medarbejdere? Det kræver selvfølgelig erkendelse og dialog. Men vil man dyrke arbejdsglæden, handler det

DYRLÆGEN • 3/2016

Sejr Andreas Jensen, erhvervsdirektør i Lån & Spar.

blandt andet om at fokusere på medarbejdernes interesser.« Lad lysten – og kompetencerne drive værket Et hurtigt kig ind i arbejdsmiljøuniverset viser, at nogle af de vigtige grundsten ved arbejdsglæde handler om anerkendelse og forståelse. Om at have fokus på den enkeltes styrker og svagheder. Nogle medarbejdere har et naturligt socialt gen. Andre går lidt stille med dørene. Der er dem, der elsker detaljen – og dem, der ser store billeder. Nogle kan lide forandring, andre elsker kontinuitet. Hvorfor ikke tage det interpersonelle med i arbejdsopgaverne på arbejdspladsen?

»Det er ikke alle, der er på fornavn med prissætning eller varelageroptimering. Men det skal laves. Så hvem har evnerne – og lysten? Heller ikke alle er lige salgsorienterede, men er måske bedre til det bagvedliggende arbejde, der er mindst lige så vigtigt. Ved at dyrke hinandens kompetencer noget bedre, både fagligt og personligt, styrker vi ikke alene den enkelte medarbejders selvbillede. Vi er også i gang med at styrke vores egen forretning,« siger Sejr Andreas Jensen. Alle pile peger i den retning Hos Lån & Spar har de haft deres eget program, ’Bank i Bevægelse’, hvor de siden 2009 har haft fokus på at skabe fysisk

og mentalt robuste medarbejdere. Helt overordnet handlede det om at samtænke bankens forretningsstrategier med et øget fokus på medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. Målet var at øge arbejdskapaciteten, forbedre rådgivningen, øge kundernes tilfredshed og i sidste ende øge bankens indtjening. »Initiativet skabte rekord-resultater. Effektiviteten steg markant. Sygefraværet faldt til det halve. Medarbejdernes kondital blev forbedret. Og ved den seneste rundspørge er 93 procent tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde. Alt sammen noget, der bestemt kunne ses i regnskaberne. Vi er selvfølgelig en stor organisation. Men mekanismerne er de samme. Et fokus på virksomhedens vigtigste asset, medarbejderne, betaler sig,« understreger Sejr Andreas Jensen. Vejen til den gode forretning Et godt arbejdsmiljø kræver engagement,

godt lederskab, vilje og nærvær. Og selvfølgelig medarbejdere, der er gode til at mærke efter og tale højt. »At skabe et godt arbejdsmiljø er ikke alene vejen til gladere og sundere medarbejdere. Det er rent faktisk også et vækstparameter for den enkelte virksomhed. Det resulterer nemlig i øget produktivitet og en mere kompetent arbejdsstyrke. Der sker også automatisk en reducering af omkostninger og fravær.

kan ses på bundlinjen,« fortsætter Sejr Andreas Jensen.

Ryst posen – det betaler sig Et godt tip til at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø i din praksis, handler først og fremmest om at lokalisere og erkende de mange kasketter. Dernæst om at tage snakken med dine medarbejdere, og få anerkendt og handlet på eventuelle problemstillinger. Så er I allerede langt. Mere kompliceret behøver det ikke være. Og ja det er måske letEt godt arbejdsmiljø kræver engagetere sagt end gjort. Men ment, godt lederskab, vilje og nærvær. også små initiativer gør Og selvfølgelig medarbejdere, der er en forskel. Det vigtigste gode til at mærke efter og tale højt. er, at man er i gang – Sejr Andreas Jensen, og holder et nogenerhvervsdirektør i Lån & Spar. lunde momentum. For som Sejr Andreas Jensen siger; »Vejen til den gode Og i sidste ende skaber de glade og ro- forretning går gennem glade medarbejbuste medarbejdere også loyale kunder. dere. Det styrker relationen til kunderne Kunder, der har tillid til den rådgivning og skaber en større og mere stabil indog de services, man tilbyder. Og det tjening.«

Bedste venner passer på hinanden HVALPE OG KILLINGER FÅR

10 % RABAT

Den bedste service - også når skaden er sket. Vi dækker

80 % af dyrlægeregningen op til 30.446 kr. og laver gerne direkte skadesrefusion. Vi har samme dækning hele livet, og nedskriver ikke med alderen. Kontakt os for materiale eller klinikbesøg på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk

DYRLÆGEN • 3/2016

HÅNDHYGIEJNE

Rene hænder redder dyr Håndhygiejne burde være banal for sundhedspersonale, men lav compliance til korrekt håndhygiejne er en væsentlig årsag til nosokomielle infektioner i både den humane og den veterinære sundhedssektor. Af Sebastian Thorup1, Peter Damborg2, Denis Verwilghen3 Affiliations. 1. Section of Medicine and Surgery, Department of Large Animal Sciences, University of Copenhagen. Current address Evidensia Karlslunde Dyrehospital. 2. Veterinary Clinical Microbiology, Institute for veterinary disease biology, University of Copenhagen. 3. Section of Medicine and Surgery, Department of Large Animal Sciences, University of Copenhagen. Correspondance: Associate Professor Denis Verwilghen, DVM, PhD, Dipl ECVS. dv@ sund.ku.dk

De revolutionerende og uafhængige fund, der blev gjort af Alexander Gordon (1775) og Oliver Wendell Holmes (1843), samt Semmelweis’ resultater med nedsat forekomst af barselsfeber i 1857 efter implementeringen af håndhygiejneprocedurer, satte fokus på vigtigheden af håndhygiejne inden for sundhedssektoren [1]. Kort tid efter udgav Joseph Lister sin introduktion til aseptiske principper inden for

kirurgi (1867) [2]. Det var dog først, da disse fund og implementeringer blev sammenholdt med Louis Pasteurs (1864) “germ theory of disease” [3], at udviklingen af aseptisk kirurgisk teknik for alvor tog fart. Det blev nu klart, at fokus skulle være på at undgå infektioner frem for at bekæmpe dem, når de først var etableret. I retrospekt har disse historiske fund og den efterfølgende udvikling vist sig at være de mest betydningsfulde positive faktorer i den medicinske udvikling i forhold til patienters overlevelse af infektioner. Selv i dag udgør nosokomielle infektioner et stort problem inden for såvel human som veterinær medicin. På humane hospitaler i vestlige lande, hvor hygiejnen bør kunne antages at være den bedste, estimeres det, at 5-15 procent af hospitaliserede patienter får nosokomielle infektioner. For patienter indlagt på intensivafdelinger er estimatet 9-37 procent [4], [5]. Nosokomielle infektioner bringer mange negative følgevirkninger med sig; højere morbiditet og mortalitet

Forkert teknik kan skabe ekskorationer og skader på huden, hvilket øger risikoen for at huden koloniseres af patogene bakterier.

DYRLÆGEN • 3/2016

hos patienter, længere behandlings- og indlæggelsesforløb samt øget brug af antibiotika og nedsat patientvelfærd. Disse følgevirkninger medfører øget risiko for antibiotikaresistens og øgede økonomiske omkostninger for samfundet, patienter, og – i den veterinære sektor – dyreejere og forsikringsselskaber [4], [6]. Nosokomielle infektioner overføres i mange tilfælde til patienter via sundhedspersonalets hænder, og derfor er håndhygiejne den simpleste, billigste og mest effektive måde at reducere disse infektioner på [7]. Håndhygiejne er en af grundpillerne til at undgå overførsel af infektiøse agens. For eksempel blev antallet af Clostridium difficile infektioner samt bakteriæmier forårsaget af methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) halveret under den britiske "Clean Your Hands" kampagne i 2004-2008, hvor brugen af alkoholgel blev tredoblet [8]. Der er endnu ikke foretaget lignende korrelationsstudier inden for veterinærmedicin, men det må formodes, at korrela-

tionen er den samme veterinært. Såvel MRSA som andre multiresistente bakterier er en stigende årsag til veterinære nosokomielle infektioner [9], og investering i forbedrede håndhygiejneprocedurer kan derfor forventes også at have en stor indvirkning i den veterinære sektor. Hændernes hudflora og barriere mod patogener Der er et dilemma i hånddesinfektion: Patogener skal naturligvis elimineres ved hjælp af håndhygieneprocedurer, men samtidig er det vigtigt at beskytte andre bakterier, da de fungerer som en barriere mod patogener. Målet er at opnå en tilfredsstillende balance mellem hænders patogene og nonpatogene flora, samtidig med at hændernes naturlige miljø og hudbarriere holdes intakt. Hudens bakterielle kolonisering opdeles i permanent og midlertidig flora. Den permanente hudflora findes hovedsageligt under de superficielle celler i stratum corneum [10] og anses som kommensal, nonpatogen flora på den intakte hud [11]. Den permanente flora beskytter mod patogener ved at yde koloniseringsresistens og virker således som en mikrobiel antagonist og konkurrent til hudens næringsstoffer [12], [13]. Midlertidig flora koloniserer udelukkende de superficielle lag af intakt hud og erhverves ved kontakt med mennesker, dyr eller kontaminerede overflader. Netop den midlertidige flora er den hyppigste årsag til nosokomielle infektioner. Kirurgisk personale har vist sig at have højere samlet antal bakterier og højere antal patogene organismer på hænderne sammenlignet med andre grupper af personale i sundhedssektoren [14]. Dette skyldes til dels det kirurgiske personales hyppige kontakt med inficerede sår, men i langt højere grad den ødelæggende effekt, som hyppig kontakt med desinficerende midler har på hudens integritet og permanente flora [11]. Hver eneste håndvask medfører skadelige ændringer i det yderste hudlag, hvor beskyttende aminosyrer og naturlige antimikrobielle faktorer bortvaskes. Lange og/eller gentagne håndvaske ødelægger stratum corneums naturlige barrierefunktion og efterlader huden mere sårbar overfor toksiske stoffer og bakterier. Voldsom skrubben og brug af børster skaber ekskorationer og skader på huden, hvilket øger risikoen for at huden koloniseres af patogene bakterier [15].

Veterinært personales hænder har for nyligt vist sig at have en signifikant lavere intakthed og fugtighed samt et signifikant højere antal bakterier sammenlignet med personale fra den humane sundhedssektor [16]. Disse forskelle kan formentlig forklares ved de vidt forskellige arbejdsmiljøer og -rutiner. Mange dyrlæger arbejder således i miljøer, der er forholdsvis tørre, kolde og/eller fugtige, hvilket disponerer for irritation af og skader på huden. Veterinært personale foretager desuden signifikant flere håndvaske og signifikant færre desinfektioner med alkoholgel per patient sammenlignet med personale i den humane sundhedssektor [16]. Disse tendenser er med til at kompromittere hudintegriteten, hvorved risikoen for kolonisering af patogene bakterier øges. En bakterie som S. aureus, herunder dens multiresistente variant MRSA, kan være såvel kommensal som patogen hos mennesker og en lang række dyrearter. Sundhedspersonale i både den humane og veterinære sektor kan derfor fungere som reservoir og vektor for deres patienter og vice versa. I et nyligt dansk studie, hvor håndhygiejne i den humane og veterinære sundhedssektor blev sammenlignet, fandtes S. aureus på hænderne i alle grupper fra den humane sektor og i 7 ud af 8 grupper fra den veterinære sektor [16]. Prækirurgisk hånd-asepsis anno 2016 Halsteds første princip i kirurgi er aseptisk teknik. Ironisk nok er tilblivelsen af de første kirurgiske handsker et direkte resultat af den daværende procedure for håndaseptik på Halsteds kirurgiske afdeling. Halsteds sygeplejerske udviklede nemlig en voldsom dermatitis som følge af opløsningsmidler, der blev brugt til prækirurgisk håndhygiejne. I vinteren 1889-1890 bad Halsted derfor Goodyear Rubber Company om at udvikle tynde gummihandsker, som hun kunne bruge i stedet for at foretage den prækirurgiske håndhygiejne [17]. I dag er brugen af kirurgiske handsker under operationer en standardiseret procedure for at forhindre overførsel af bakterier fra hænder til operationssår. Perforation af handsker forekommer dog – afhængig af operationstype – i op til over 60 procent af operationer [18]. Brug af handsker bør derfor aldrig udelukke korrekt prækirurgisk håndhygiejne.

Formålet med korrekt prækirurgisk håndhygiejne er at fjerne midlertidig hudflora og reducere forekomst af permanent flora under kirurgiske indgreb. Dette skal gøres, samtidig med at der lægges vægt på at minimere antallet af skader på huden, således at denne ikke efterlades sårbar over for bakteriel overvækst og dermed med mindsket mulighed for korrekt fremtidig håndhygiejne. Håndhygiejne, der involverer aggressiv rens af huden med basiske medicinske sæber såsom klorhexidinsæbe, har vist sig at have skadelige virkninger på hudens naturlige forsvarsmekanismer [19]. Voldsom skrubben giver små ekskorationer, ødelægger huden og øger risikoen for kolonisering af patogene bakterier uden at bidrage til den øjeblikkelige bakteriereduktion. [15], [20]. De nuværende prækirurgiske anbefalinger ved synligt snavsede hænder er at benytte en blød svamp til underarme og hænder, samt en blød neglebørste til negle og fingerspidser, hvis man ønsker at bruge hjælpemidler til proceduren – alternativt at proceduren foretages uden fysiske hjælpemidler [4]. Der findes et stort udvalg af produkter til aseptisk håndhygiejne, og disse kan opdeles i medicinske sæber indeholdende et aktivt stof eller alkoholbaserede opløsninger (ABO). Medicinske sæber indeholdende enten jod eller klorhexidin har været standarden i mange årtier, mens ABO har været beskrevet som prækirurgisk håndhygiejne i mere end et århundrede [11]. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget randomiserede kontrollerede forsøg, der viser signifikant forskel i antallet af kirurgiske infektioner ved brug af de ovenstående midler. ABO anses dog for at være de medicinske sæber overlegen på en række punkter [21], [22]. Den antibakterielle effekt af produkter, der indeholder høje koncentrationer af alkohol, over 60 procent v/v, overstiger signifikant enhver tilgængelig medicinsk sæbe [23]. Dette blev blandt andet vist i et forsøg med veterinære kirurger [24], hvor indgnidning af hænder i halvandet minut med ABO medførte signifikant lavere bakterietal efter tre timer sammenlignet med traditionel håndvask med jodeller klorhexidinsæbe. Trods effektiviteten skal det dog pointeres, at typen af ABO er vigtig. Et ABO-produkt, der skal bruges til prækirurgisk håndhygiejne, skal overholde EN12791 eller lignende standard for prækirurgiske alkoholbaserede

DYRLÆGEN • 3/2016

Derfor bør den prækirurgiske håndhygiejne i den veterinære sektor bestå af en kort håndvask med en mild pH-neutral sæbe efterfulgt af grundig tørring med papir inden påførsel af ABO. På denne måde vil eventuelle bakteriesporer, som bæres i organisk materiale på hænderne, også elimineres. Det skal tilføjes, at der er set en øget forekomst af erhvervet resistens i bakterier over for antiseptiske midler, herunder klorhexidin [31], [32]. Dette er endnu et argument for at reducere brugen af medicinske sæber.

Den antibakterielle effekt af produkter, der indeholder alkoholkoncentrationer over 60 procent v/v, overstiger signifikant enhver tilgængelig medicinsk sæbe.

opløsninger [19]. Mange af de tilgængelige alkoholbaserede opløsninger imødekommer ikke de kirurgiske standarder og er derfor ikke egnet til prækirurgisk brug. Nogle dyrlæger tror fejlagtigt, at de først skal vaske hænder med medicinsk sæbe for herefter at bruge ABO [25], [26]. Denne kombination har dog samme eller mindre effekt end brug af ABO alene [24], [27], [28]. At benytte de to sammen har derfor ingen øget antibakteriel effekt, snarere tværtimod. På længere sigt øger brugen af medicinske sæber risikoen for dermatitis signifikant, hvilket gør det sværere at dekontaminere huden [25]. Adspurgte dyrlæger, der prækirurgisk bruger medicinsk sæbe indeholdende klorhexidin, angiver selv deres hudscore (især tørhed) lavere end adspurgte, der udelukkende benytter ABO [26]. Håndvask forud for brug af ABO har vist sig at kunne mindske effektiviteten af sidstnævnte, især hvis hænderne ikke er helt tørre inden brugen af ABO [29]. I den humane sektor anbefales prækirurgisk håndvask før ABO derfor kun til tilfælde, hvor hænderne er synligt kontaminerede [29], [30]. De samme anbefalinger bør gælde for den veterinære sektor.

DYRLÆGEN • 3/2016

Håndhygiejne uden for operationsstuen Infektioner i relation til for eksempel katetre, luft- og urinveje kan skyldes dårlig håndhygiejne i hospitalsmiljøet uden for operationsstuen. Faktisk kan en stor del af operationsrelaterede infektioner kædes sammen med dårlige hygiejneforanstaltninger ved forbindingsskift og undersøgelser af operationssåret. Håndhygiejne i klinikken uden for operationsstuen har derfor de samme mål og den samme vigtighed som på operationsstuen. Her skal den midlertidige flora elimineres for at undgå spredning mellem patienter og for at forhindre, at sundhedspersonalet selv bliver smittet. Fokus på at bevare hudintegriteten gennem dagens håndhygiejneprocedurer uden for operationsstuen, er mindst lige så vigtigt som ved den prækirurgiske håndhygiejene. Et højt antal daglige håndvaskeprocedurer kan resultere i dermatitis og derved øget kolonisering af patogener [15], [20]. Håndhygiejneprocedurerne bør derfor i høj grad tilstræbe at bibeholde intaktheden og fugtigheden af huden på hænderne, både for at være så effektiv som mulig over for den bakterielle flora og for at sikre en bedre efterlevelse af personalets håndhygiejneprocedurer. Ødelagt og perforeret hud resulterer i en sviende og brændende følelse, når der benyttes midler med alkohol. Resultatet bliver, at personalet forsøger at undgå håndhygiejneprocedurerne, da disse kobles med smerte og ubehag. Nuværende humane guidelines [4] anbefaler derfor sundhedspersonale at lægge vægt på håndpleje i det daglige samt altid at benytte sig af ABO frem for håndvask, når det er muligt. Når hænderne er synligt beskidte med kropsvæsker eller organisk materiale, bør de vaskes med en mild, pH-neutral sæbe. Når de ikke er synligt

beskidte, bør ABO benyttes for at dekontaminere hænderne og samtidig bevare hudens intakthed og fugtighed [4], [16]. Introduktion af håndlotion på sundhedspersonales arbejdspladser har vist sig at have en gavnlig effekt på opretholdelse af hudens intakthed og fugtighed [33]– [35]. I den veterinære sektor kan det især i udkørende praksis være svært altid at have adgang til vand og sæbe, hvilket kan besværliggøre proceduren med håndvask ved synligt beskidte hænder. Et studie på Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet undersøgte effekten af forskellige håndhygiejneprocedurer efter standardiseret klinisk undersøgelse af heste [36]. Effekten af følgende procedurer blev undersøgt: 30 og 60 sekunders indgnidning af hænder med alkohol- og nonalkohol-baseret opløsning mod ét minuts håndvask med pH-neutral sæbe alene og med efterfølgende brug af 30 sekunders ABO. Den mest effektive af procedurerne var ét minuts håndvask med pH-neutral sæbe efterfulgt af 30 sekunders brug af ABO. Dog var 30 og 60 sekunders brug af ABO, samt 60 sekunders brug af nonalkoholbaseret opløsning, signifikant mere effektiv end udelukkende at udføre ét minuts håndvask. Disse fund beviser derfor, at indgnidning af hænder med ABO i 30 til 60 sekunder er et egnet alternativ til at udføre håndhygiejne, hvis vand og neutral sæbe ikke er tilgængeligt. WHO råder til, at håndhygiejne udføres i hver af følgende fem situationer uden for operationsstuen: 1 før patienten berøres; 2 før en ren/aseptisk procedure; 3 efter at have været eksponeret for kropsvæsker; 4 efter at have berørt patienten; 5 efter at have berørt patientens omgivelser [4]. Selv i den humane sundhedssektor er det kun en lille del af personalet, der formår at efterkomme disse anbefalinger. Når personale fra den humane sundhedssektor samtidig angiver, at de foretager et signifikant højere samlet antal håndhygiejneprocedurer per patient end personalet i den veterinære sektor [16], er efterkommelsen af WHO’s råd vedrørende håndhygiejne i den veterinære sektor formodentlig endnu lavere. Compliance som risikofaktor Historisk set har alle de, vi nu anser som grundlæggere for infektionskontrol og aseptisk teknik, lidt under, hvad der kan kaldes "Semmelweis-effekten" i deres

respektive tid: Selv med håndgribelige fakta og videnskabelige beviser mødte de alle stor skepsis mod deres fund og procedurerne, de implementerede. Desværre har omstændighederne ikke ændret sig meget fra da til nu. Fra barnsben lærer vi, at bakterier kan gøre os syge, at vi på vores hænder kan have bakterier, og at vi derfor skal vaske hænder for at reducere antallet af bakterier. Alligevel formår børn og voksne ofte ikke at følge dette simple mantra og vaske hænderne. Selv i den humane og veterinære sundhedssektor, hvor personalet gennem deres højere uddannelse ved, at håndhygiejne er en af grundpillerne i infektionskontrol, er efterlevelsen af ordentlig håndhygiejne uacceptabelt lav. Uddannelsesniveau og køn har vist sig at påvirke efterlevelsen af håndhygiejneprocedurer. Et nyligt studie har vist, at grupperne kvinder og sygeplejersker udfører signifikant flere håndhygiejneprocedurer per patient sammenlignet med mænd og læger [16]. Selv under danske forhold er det kun lidt over 50 procent af læger, der vasker deres hænder inden patientkontakt [37]. I et observationsstudie foretaget med kamera i klinikker for mindre husdyr fandtes, at den overordnede efterlevelse af håndhygiejneprocedurer, som foreskrevet af WHO, var 14 procent. Kun 3 procent af dyrlæger udførte en håndhygiejneprocedure, inden de begyndte undersøgelse af en ny patient [38]. Dette er et foruroligende fund i en personalegruppe, hvor

håndhygiejne bør være en dybt indgroet rutine. Vi ved alle mere eller mindre, hvad vi bør gøre inden for håndhygiejne, men problemet er efterlevelsen og holdningen til denne viden i vores hverdag. Den simple rutine at udføre håndhygiejne er så vigtig og så let at udføre – alligevel formår vi ikke at udføre den ofte nok. Referencer [1] M. L. Rotter, “Semmelweis’ sesquicentennial: a little-noted anniversary of handwashing.,” Curr. Opin. Infect. Dis., vol. 11, no. 4, pp. 457–460, 1998. [2] B. Jessney, “Joseph Lister (1827-1912): a pioneer of antiseptic surgery remembered a century after his death.,” J. Med. Biogr., vol. 20, no. 3, pp. 107–110, Aug. 2012. [3] L. H. Toledo-Pereyra, “Louis Pasteur surgical revolution.,” J. Invest. Surg., vol. 22, no. 2, pp. 82–87, 2009. [4] WHO, “WHO Guidelines on Hand Hygiene in Health Care,” World Heal. Organ. Geneva, 2009. [5] J.-L. Vincent, “Nosocomial infections in adult intensive-care units.,” Lancet (London, England), vol. 361, no. 9374, pp. 2068–77, Jun. 2003. [6] P. S. Morley, “Surveillance for nosocomial infections in veterinary hospitals.,” Vet. Clin. North Am. Equine Pract., vol. 20, no. 3, pp. 561–576, vi– vii, Dec. 2004. [7] P. A. Jumaa, “Hand hygiene: simple and complex.,” Int. J. Infect. Dis., vol. 9, no. 1, pp. 3–14, Jan. 2005. [8] S. P. Stone, C. Fuller, J. Savage, B. Cookson, A. Hayward, B. Cooper, G. Duckworth, S. Michie, M. Murray, A. Jeanes, J. Roberts, L. Teare, and A. Charlett, “Evaluation of the national Cleanyourhands campaign to reduce Staphylococcus aureus bacteraemia and Clostridium difficile infection in hospitals in England and Wales by improved hand hygiene: four year, prospective, ecological, interrupted time series stud,” BMJ, vol. 344, p. e3005, Jan. 2012. [9] L. H. Wieler, C. Ewers, S. Guenther, B. Walther, and A. Lübke-Becker, “Methicillin-resistant

staphylococci (MRS) and extended-spectrum betalactamases (ESBL)-producing Enterobacteriaceae in companion animals: nosocomial infections as one reason for the rising prevalence of these potential zoonotic pathogens in clinical sampl,” Int. J. Med. Microbiol., vol. 301, no. 8, pp. 635–41, Dec. 2011. [10] L. F. Montes and W. H. Wilborn, “Location of bacterial skin flora,” Br. J. Dermatol., vol. 81, no. s1, pp. 23–26, Jan. 1969. [11] G. Kampf and A. Kramer, “Epidemiologic background of hand hygiene and evaluation of the most important agents for scrubs and rubs.,” Clin. Microbiol. Rev., vol. 17, no. 4, pp. 863–893, table of contents, Oct. 2004. [12] R. P. Allaker, D. H. Lloyd, and W. C. Noble, “Studies on antagonism between porcine skin bacteria.,” J. Appl. Bacteriol., vol. 66, no. 6, pp. 507– 514, Jun. 1989. [13] A. L. Cogen, V. Nizet, and R. L. Gallo, “Skin microbiota: a source of disease or defence?,” Br. J. Dermatol., vol. 158, no. 3, pp. 442–55, Mar. 2008. [14] J. C. Coelho, H. Lerner, and I. Murad, “The influence of the surgical scrub on hand bacterial flora.,” Int. Surg., vol. 69, no. 4, pp. 305–7, Jan. 1984. [15] E. L. Larson, C. A. Norton Hughes, J. D. Pyrek, S. M. Sparks, E. U. Cagatay, and J. M. Bartkus, “Changes in bacterial flora associated with skin damage on hands of health care personnel,” Am. J. Infect. Control, vol. 26, no. 5, pp. 513–521, Oct. 1998. [16] S. Thorup, “Hand hygiene – Documentation of bacterial flora and loads on the hands of veterinary healthcare workers compared to human healthcare workers,” Master Thesis , University of Copenhagen, 2014. [17] S. R. Lathan, “Caroline Hampton Halsted: the first to use rubber gloves in the operating room.,” Proc. Bayl. Univ. Med. Cent., vol. 23, no. 4, pp. 389–92, Oct. 2010. [18] A. M. Eklund, J. Ojajärvi, K. Laitinen, M. Valtonen, and K. A. Werkkala, “Glove punctures and postoperative skin flora of hands in cardiac surgery,” Ann. Thorac. Surg., vol. 74, no. 1, pp. 149– 153, Jul. 2002. [19] M. L. Rotter, “European norms in hand hygiene.,” J. Hosp. Infect., vol. 56 Suppl 2, pp. 6–9, Apr. 2004. [20] A. O. Alcan and F. D. Korkmaz, “Comparison of the efficiency of nail pick and brush used for nail cleaning during surgical scrub on reducing bacterial

God håndpleje er essentiel, da sund og intakt hud danner grundlaget for god håndhygiejne • Hver enkelt håndvask med vand og sæbe – specielt medicinsk sæbe med for eksempel klorhexidin – er med til at ændre og nedbryde hudens naturlige barriere. • Præoperativ håndhygiejne – Se illustrationen ”rene hænder redder liv”.

Håndhygiejne mellem patienter i klinikken • Ikke synligt snavsede hænder: Benyt en alkoholbaseret opløsning frem for håndvask. • Synligt snavsede hænder: Vask hænderne med en mild, pH-neutral sæbe og aftør grundigt inden påførsel af alkoholbaseret opløsning. • Alkoholbaserede opløsninger bør leve op til EN12791 eller lignende standard.

DYRLÆGEN • 3/2016

Rene hænder redder liv

wwwne Re .veter hæina ndryh er –anRe dhdd yger ienDy e.eur

r in

Protokol for præoperativ aseptisk håndvask

ar y h a n d h y gie

1 1 2 3 3 4

4 trin: Hygiejne, Vask, Desinfektion, Hudpleje

Kirurgisk personale bør altid have god håndhygiejne Sørg altid for god håndhygiejne. Både i operationsstuen og udenfor.

Hygiejne

Rene hænder

Korte negle

Ingen kunstige negle Ingen neglelak

Ingen smykker

Ingen sår

Ét minuts håndvask med neutral sæbe

Dette er en rengørende process, som altid udføres før dagens første operation og yderligere når hænderne er synligt snavsede.

Håndvask

Brug sæben og de tørre svampe.

Vask forsigtigt hænder, arme og albuer uden brug af børsten.

Rens neglene under rindende vand og brug neglebørste.

Hænder og arme tørres med almindeligt papir.

Gnid hændere med en hydro-alkohol opløsning i 1,5 minut*

Dette er det hånddesinficerende trin. Hold huden våd med hydro-alkohol opløsning i 1,5 min.

Hånddesinfektion

Tag tid på din 1,5 min indgnidning på hænder og arme.

Indgnides på hænder, underarme og albuer. Inkludér overarme ved abdominal procedure (Stordyrs-kirurgi).

Vær særligt opmærksom på de områder der ofte glemmes.

God hudpleje

Pas på dine hænder når du forlader operationsstuen.

Lad hænderne lufttørre inden handskerne påføres! Undgå at vinke og vifte.

Disse områder glemmes ofte ved indgnidning af desinfektion! Disse områder glemmes ofte ved indgnidning af desinfektion! Glemmes oftest

Hudpleje

Påfør creme på håndryggen. Gnid håndryg mod håndryg, hvorefter cremen kan fordeles på resten af hænderne.

Document prepared by Denis Verwilghen, June 2014

REFERENCES

* Den anbefalede tid på 1,5 min er baseret på brug af Sterillium (Bode-Chemie, Hamburg, Germany). Ved brug af andre produkter, bør det sikres at den anvendte Hydro -alkohol-opløsning lever op til kravene i prEN12791 vedr. kirurgisk hånsdesinfektion. Desuden bør forhandlerens anbefalinger for kontakt-/anvendelses-tid overholdes.

» World Health Organisation Hand Hygiene Guidelines: http://www.who.int/gpsc/en/ » Verwilghen D. et al (2011), Vet Surg, 515-521 » Widmer AF (2013): J Hosp Infect, Suppl. 1:S35-9

Illustration kan rekvireres som plakat ved henvendelse til Denis Verwilghen, dv@sund.ku.dk

DYRLÆGEN • 3/2016

Det er i dine hænder! www.veterinaryhandhygiene.eu

counts.,” Am. J. Infect. Control, vol. 40, no. 9, pp. 826–9, Nov. 2012. [21] A. F. Widmer, “Surgical hand hygiene: scrub or rub?,” J. Hosp. Infect., vol. 83 Suppl 1, pp. 35–9, Feb. 2013. [22] A. F. Widmer, M. Rotter, A. Voss, P. Nthumba, B. Allegranzi, J. Boyce, and D. Pittet, “Surgical hand preparation: state-of-the-art.,” J. Hosp. Infect., vol. 74, no. 2, pp. 112–22, Feb. 2010. [23] G. Kampf and C. Ostermeyer, “Efficacy of alcohol-based gels compared with simple hand wash and hygienic hand disinfection,” J. Hosp. Infect., vol. 56, pp. 13–15, Apr. 2004. [24] D. Verwilghen, J. Mainil, E. Mastrocicco, A. Hamaide, J. Detilleux, G. van Galen, D. Serteyn, and S. Grulke, “Surgical hand antisepsis in veterinary practice: evaluation of soap scrubs and alcohol based rub techniques.,” Vet. J., vol. 190, no. 3, pp. 372–377, Dec. 2011. [25] D. Verwilghen, S. Grulke, and G. Kampf, “Presurgical Hand Antisepsis: Concepts and Current Habits of Veterinary Surgeons,” Vet Surg, vol. 40, no. 5. pp. 515–521, 2011. [26] D. Verwilghen, J. S. Weese, A. Singh, and G. van Galen, “Evidence-based hand hygiene in equine practice where ‘clean hands save lives’ becomes ‘clean hands save horses’.,” Proc. 60th Annu. Conv. Am. Assoc. Equine Pract. Salt Lake City, Utah, USA, December 6-10, 2014., pp. 219– 223, 2014. [27] H. Löffler and G. Kampf, “Hand disinfection: how irritant are alcohols?,” J. Hosp. Infect., vol. 70 Suppl 1, pp. 44–48, Oct. 2008. [28] J. P. Cimiotti, P. W. Stone, and E. L. Larson, “A cost comparison of hand hygiene regimens.,” Nurs. Econ., vol. 22, no. 4, pp. 196–9, 204, 175, Jan. 2004 . [29] N.-O. Hübner, G. Kampf, P. Kamp, T. Kohlmann, and A. Kramer, “Does a preceding hand wash and drying time after surgical hand disinfection influence the efficacy of a propanol-based hand rub?,” BMC Microbiol., vol. 6, p. 57, 2006. [30] N.-O. Hübner, G. Kampf, H. Löffler, and A. Kramer, “Effect of a 1 min hand wash on the bactericidal efficacy of consecutive surgical hand disinfection with standard alcohols and on skin hydration.,” Int. J. Hyg. Environ. Health, vol. 209, no. 3, pp. 285–291, May 2006. [31] T. Z. Wong, M. Zhang, M. O’Donoghue, and M. Boost, “Presence of antiseptic resistance genes in porcine methicillin-resistant Staphylococcus aureus.,” Vet. Microbiol., vol. 162, no. 2–4, pp. 977–9, Mar. 2013. [32] M. Lepainteur, G. Royer, A. S. Bourrel, O. Romain, C. Duport, F. Doucet-Populaire, and J.-W. Decousser, “Prevalence of resistance to antiseptics and mupirocin among invasive coagulase-negative staphylococci from very preterm neonates in NICU: the creeping threat?,” J. Hosp. Infect., vol. 83, no. 4, pp. 333–336, Apr. 2013. [33] U. Berndt, W. Wigger-Alberti, B. Gabard, and P. Elsner, “Efficacy of a barrier cream and its vehicle as protective measures against occupational irritant contact dermatitis,” Contact Dermatitis, vol. 42, no. 2, pp. 77–80, Feb. 2000. [34] R. D. McCormick, T. L. Buchman, and D. G. Maki, “Double-blind, randomized trial of scheduled use of a novel barrier cream and an oil-containing lotion for protecting the hands of health care workers.,” Am. J. Infect. Control, vol. 28, no. 4, pp. 302–10, Aug. 2000. [35] D. W. Ramsing and T. Agner, “Preventive and therapeutic effects of a moisturizer. An experimental study of human skin.,” Acta Derm. Venereol., vol. 77, no. 5, pp. 335–7, Sep. 1997. [36] J. Rietz, “Investigation into the efficiency of only using hydroalcoholic solutions following a horse’s general clinical examination without the involvement of water and soap,” Master Thesis, University of Copenhagen, 2016. [37] S. Laustsen, E. Lund, B. M. Bibby, B. Kristensen, A. M. Thulstrup, and J. Kjølseth Møller, “Cohort study of adherence to correct hand antisepsis before and after performance of clinical procedures.,” Infect. Control Hosp. Epidemiol., vol. 30, no. 2, pp. 172–8, Feb. 2009. [38] M. E. C. Anderson, J. M. Sargeant, and J. S. Weese, “Video observation of hand hygiene practices during routine companion animal appointments and the effect of a poster intervention on hand hygiene compliance.,” BMC Vet. Res., vol. 10, no. 1, p. 106, Jan. 2014.

Gjorde det ondt? Din pote ser lidt skæv ud!

Hvad skete der?

Man ved aldrig, hvornår man får brug for en sygeforsikring Agria Dyreforsikring Spar 10% lig * – den bedste dækning e nu hele livet

* 10% kampagnerabat på første års præmie.

Livslang tryghed – vi sygeforsikrer alle racer, uanset alder Vi skræddersyr dækningen, så den passer til dine behov Tegn forsikringen inden hvalpen er 4 måneder

– så får du ansvarsforsikringen med i købet

Beregn prisen og tegn sygeforsikring på www.agria.dk Kontakt os på 70 10 10 65.

FØLLETS ADFÆRD

Hoppen har stor indflydelse på udviklingen af føllets adfærd Den første periode af føllets liv spiller en væsentlig rolle for udviklingen af dets adfærd. De oplevelser, føllet har sammen med hoppen, kan få afgørende betydning for, hvordan føllet reagerer over for mennesker og i uvante situationer.

Af forsker Janne Winther Christensen, Århus Universitet

“Æblet falder ikke langt fra stammen”. Sådan lyder et velkendt ordsprog, og mange forsøg har også dokumenteret, at forældre – og i særdeleshed moderen hos pattedyr – har stor betydning for afkommets udvikling af blandt andet stressfølsomhed og adfærd. Udover genetiske effekter og prænatale effekter – for eksempel via den stressbelastning, som

Ved at håndtere hoppen dag et til fem efter foling kan man få føllet til at reagere mere roligt overfor mennesker – en effekt som kan være overraskende langvarig.

DYRLÆGEN • 3/2016

moderen udsættes for under drægtigheden – har oplevelser, som dyret selv udsættes for tidligt i livet, stor indflydelse på dyrets adfærdsudvikling. En lang forsøgsrække med rotter har dokumenteret, at moderens omsorg over for afkommet har afgørende betydning for, hvordan rotteungerne reagerer i en lang række situationer. De rottemødre, der viser mere

aktiv omsorg i form af antal diegivninger og pelsplejeadfærd, får afkom, der er mindre stressfølsomme, mindre frygtsomme, mere sociale og som har en bedre indlæringsevne som voksne. Overførsel af viden fra moren Hos de arter, hvor afkommet opholder sig en lang periode sammen med moderen, lærer afkommet også direkte af moderens reaktioner over for stimuli i miljøet. Eksempler kendes fra mange arter af primater, hvor afkom lærer forskellige fødesøgningsteknikker af deres mødre, og også hos delfiner kan særlige jagtteknikker spores tilbage på moderens side. På samme måde kan unger også lære, hvad der er farligt, ved at observere deres mor og derved selv undgå at blive udsat for unødvendig risiko. Denne form for overførsel af viden mellem individer betegnes vertikal social transmission – det vil sige fra en generation til den næste, i modsætning til horisontal social transmission, som er mellem individer fra samme generation (se faktaboks).

Hopperne blev inden foling trænet til en række forskellige situationer, for eksempel gå hen over plastik, æde foran et stativ med et blafrende tæppe og til at en paraply blev slået op foran dem og viftet over ryggen på dem. Efter foling viste halvdelen af hopperne deres føl, at de var rolige i de forskellige situationer. Den anden halvdel af føllene (kontrolgruppen) så ikke deres mor sammen med tingene.▼▲

Morens reaktion smitter Også hos heste har forskning vist, at grundstenen til senere adfærd lægges tidligt i livet. For eksempel har franske forsøg vist, at føls reaktioner over for mennesker påvirkes af, om de ser deres mor blive håndteret af mennesker eller ej. I et forsøg håndterede man hopper dag ét til fem efter foling i form af daglig strigling og håndfodring, og man undersøgte senere føllenes reaktioner over for mennesker i forhold til føl fra hopper, der ikke blev håndteret. Føllene fra de håndterede hopper reagerede væsentligt mere roligt over for mennesker og var selv lettere at håndtere som åringer end føllene fra de Figur 1. Testarenaen somSelvom blev anvendt til iatundersøgelsen teste føllenes frygtreaktioner. Hoppen blev ikke-håndterede hopper. føllene altså ud blevet af låge Ahåndteret og ind gennem B. Følletsåskulle passere over eller tæt forbi ikketrukket selv var efterlåge fødslen, havde føl fra objekterne for at komme hen til hoppen. de håndterede hopper lejlighed til at se deres mor reagere

5m Foderbalje

Test object

15 m

Stald

Test objekter

Figur 1. Testarenaen, som blev anvendt til at teste føllenes frygtreaktioner. Hoppen blev trukket ud af låge A og ind gennem låge B. Føllet skulle passere over eller tæt forbi objekterne for at komme hen til hoppen.

Føllene i observationsgruppen så deres mor reagere roligt over for de forskellige situationer ti minutter per uge i uge ét til syv efter foling.

DYRLÆGEN • 3/2016

roligt over for mennesker, hvilket havde betydning for deres egen reaktion. En senere håndtering af hopperne – ved seks måneder – har også en positiv effekt i form af mindre frygt/nervøsitet over for mennesker, men ikke i nær samme grad som når håndteringen af hoppen blev udført de første fem dage i føllets liv. Det viser, at oplevelser med hoppen tidligt i føllets liv har større betydning for udviklingen af føllets adfærdsmæssige reaktioner. Ny undersøgelse af maternel transmission I en ny undersøgelse fra Århus Universitet har vi undersøgt, om hoppen også kan påvirke føllet til at reagere mere roligt over for ukendte objekter. I undersøgelsen deltog 22 DV hoppe/føl-par. Før foling blev hopperne tilvænnet en række forskellige objekter og situationer, som normalt udløser frygtreaktioner hos heste, for eksempel gå hen over plastik og at en paraply blev åbent foran dem og svinget over ryggen på dem. Efter foling blev føllene tilfældigt inddelt i en af to grupper: I gruppe 1 (observationsgruppen) var føllene sammen med deres mor inde i træningsområdet, hvor de havde lejlighed til at se deres mor reagere roligt over for de forskellige objekter, gå hen over plastik med videre. I gruppe 2 (kontrolgruppen) var føllene også med deres mor inde i træningsområdet, men her var tingene fjernet, så de havde ikke lejlighed til at se deres mors reaktioner.

Føllet lærer af hoppens reaktioner. De føl, der så deres mor reagere roligt over for de forskellige ting, var selv mere rolige, når de blev testet ved otte uger og fem måneders alderen.▼▲

Definitioner • ’Imprint training’ er en træningsmetode, som blev udviklet til føl af den engelske dyrlæge R. Miller i begyndelsen af 1990’erne. Metoden går ud på at håndtere føllet intensivt lige efter fødslen. Håndteringen skulle gøre føllet mere roligt og lettere at håndtere senere i livet. Flere videnskabelige undersøgelser har dog ikke kunnet påvise den ønskede effekt, og idet man risikerer at forstyrre den meget vigtige tilknytningsproces mellem hoppe og føl ved at håndtere føllet direkte efter folingen, frarådes det i dag at benytte metoden. • Vertikal social transmission: Overførsel af information mellem individer fra forskellige generationer (for eksempel fra forældre til afkom) • Horisontal social transmission: Overførsel af information mellem individer fra samme generation • Arter, der lever i forholdsvis stabile miljøer og med langvarig kontakt mellem forældre og afkom, lærer ofte gennem vertikal transmission. Arter der, lever i ustabile miljøer, hvor forældregenerationens erfaringer kan være forældede – eller hvor forældre og afkom ikke har kontakt – er i højere grad afhængige af horisontal transmission.

DYRLÆGEN • 3/2016

Figur 2. Den gennemsnitlige pulsreaktion hos føl i observationsgruppen (blå søjler) og i kontrolgruppen (røde søjler) i fire forskellige frygttests (A-D) ved 8 ugers alderen. Føllene i observationsgruppen havde en statistisk signifikant lavere puls i alle fire testsituationer. *: P<0,05; **: P<0,01; ***: P<0,001.

160 140

HR max (bpm)

120

100 80 60

100

40 20

160

100

120 100 80 60 40

C: Paraply

***

DEMO foals Control foals

***

140

B: Passere kegler

HR avg (bpm)

HR max (bpm)

140

120

HR max (bpm)

160

A: Træde på plastik

D: Berøring med plastik

20 0

Figur 2. Den gennemsnitlige pulsreaktion hos føl i observationsgruppen (blå søjler) og i kontrolgruppen (røde søjler) i fire forskellige frygttest (A-D) ved otte ugers alderen. Føllene i oberservationsgruppen havde en statistisk signifikant lavere puls i alle fire testsituationer. *: P<0,05; **: P<0,01; ***: P<0,001.

motivation til at undersøge objekterne yderligere, mens en nervøs hoppe omvendt kunne have afholdt føllene fra selv at undersøge objekterne. På baggrund af resultaterne af både de franske og den danske undersøgelse kan det derfor anbefales, at hesteavlere er opmærksomme på i den tidlige periode af føllenes liv at give dem nogle gode oplevelser med både mennesker og situationer, som ellers kan virke skræmmende for en hest. På den måde kan man påvirke føllenes adfærd og fysiologiske frygtreaktioner i positiv retning, så deres velfærd øges og de bliver nemmere og mere sikre at omgås. Referencer Christensen JW (2016) Early-life object exposure with a habituated mother reduces fear reactions in foals. Anim. Cogn. 19: 171-179. Henry S, Hemery D, Richard MA, Hausberger M (2005) Humanmare relationships and behaviour of foals towards human. Appl. Anim. Behav. Sci. 93: 341–362. Henry S, Briefer S, Richard-Yris M-A, Hausberger M (2007) Are 6-months-old foals sensitive to dam’s influence? Dev. Psychobiol. 49: 514–521.

Føllene oplevede altså den samme mængde håndtering af deres mor, og alle var inde i træningsområdet i ti minutter per uge i uge et til syv efter foling. Reagerer mere roligt i frygttests Da føllene var otte uger gamle, blev deres frygtreaktioner undersøgt i fire forskellige frygttests. I den første test blev de udsat for nogle af de objekter, som havde været til stede under træningen (Figur 1), mens føllene i andre tests blev udsat for helt nye objekter. Resultaterne viste samlet, at føllene i observationsgruppen var mindre nervøse (målt på både adfærdsreaktioner og puls) end føllene i kontrolgruppen (Figur 2). Vi var overraskede over, at føllene i observationsgruppen også reagerede mindre over for helt nye ting, idet tidligere forsøg har vist, at heste typisk ikke generaliserer mellem objekter. Det vil sige at, selvom en unghest er tilvænnet til nogle objekter, reagerer den stadig med undvigelse over for andre objekter i disse tidligere forsøg. Derimod var føllene i observationsgruppen generelt blevet mindre bange for ukendte objekter – det vil sige, at der er formentlig en fordel ved at vænne heste til forskellige situationer tidligt i livet. Langvarig effekt Herefter gik hopper og føl på fold uden yderligere træning, indtil føllene var fem måneder gamle, hvor de blev testet igen i tre frygttests. Føllene i observationsgruppen reagerede stadigvæk mere roligt end føllene i kontrolgruppen. Selvom forskellen mellem grupperne var blevet lidt mindre, var der stadig statistisk signifikante forskelle, og føllenes tidlige oplevelser havde altså en langvarig betydning for både deres adfærd og fysiologiske reaktioner. Selvom det i denne undersøgelse ikke er muligt at adskille vertikal social transmission fra individuel indlæring, har det i praksis ikke betydning, idet hoppe og føl sjældent adskilles i den første periode af føllets liv. Det faktum, at hoppen reagerede roligt over for objekterne, har sandsynligvis øget føllenes

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

DYRLÆGEN • 3/2016

RÅDGIVNING

Medicinalfirma som sparringspartner Hos Boehringer Ingelheim tilbyder dyrlæger friske øjne og rådgivning til de praktiserende dyrlæger.

Af Signe Lund

Hvad skal man som praktiserende dyrlæge gøre ved gentagne yverbetændelser i en besætning? Hvornår skal man skære igennem over for landmanden, og hvordan kan man sparre om fremtidsperspektivet i en given behandling? De etablerede relationer mellem den praktiserende dyrlæge og producenten kan være et tveægget sværd for veterinærarbejdet. På den ene side er det en fordel med indgående kendskab til den enkelte besætning, og på den anden side kan det for dyrlægen være vanskeligt at se bort fra landmandens forudsætninger og økonomiske begrænsninger. Som support til de praktiserende dyrlæger er medicinalvirksomheden Boehringer Ingelheim begyndt at tilbyde faglig rådgivning. Second opinion Kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen og kvægdyrlæge Anne Mette Danscher hos Boehringer Ingelheim kender mange af de udfordringer, de praktiserende kvægdyrlæger står med. Anne Mette Danscher har i de seneste ti år været ansat på Københavns Universitet (KU-Sund), hvor hun har skrevet en ph.d. om laminitis hos kvæg, og hun blev ansat hos Boehringer Ingelheim 1. januar 2016. »Jeg ville gerne prøve at arbejde med faget fra anden vinkel, og jeg syntes, at Boehringer Ingelheim havde en god faglig indgangsvinkel til at være medicinal-

Anne Mette Danscher er ph.d. og kvægdyrlæge hos Boehringer-Ingelheim, og hun rykker ud som rådgiver og second opinion for de praktiserende dyrlæger

firma. Det her er en meget social måde at bruge sit fag. Jeg har kontakt til en masse mennesker, og det er meget givende og spændende at kunne tilbyde support,« siger Anne Mette Danscher. Tidligere har hun i tre år arbejdet i praksis, og hun kender til de praktiserende dyrlægers travle hverdag. »Man går tit rundt med mange ideer, som det kunne være sjovt at kigge på, men som er vanskelige at få gjort. Jeg har jo en baggrund, hvor jeg er vant til at kunne sætte undersøgelser op på en hensigtsmæssig måde, og jeg kan hjælpe folk med at få kigget på nogle sammenhænge, de undrer sig over,« siger Anne Mette Danscher. Troels Løwig Larsen supplerer: »De praktiserende dyrlæger kan bruge os som second opinion i forbindelse med projekter, som kræver ekstra ressourcer at gennemføre. Det kan for eksempel være forekomst af subklinisk malkefeber hos malkekøer, hvilket en meget stor procentdel af malkekøerne lider af. Det er et virkelig stort problem for produktionen, og vi har været med til at afdække problemet i besætninger under danske forhold. Selv om forekomsten varierer meget fra besætning til besætning, har vi konstateret, at problemet herhjemme gennemsnitligt, ser ud som vi har læst i de amerikanske artikler. Når vi får problemet afdækket på besætningsniveau, kan vi imødekomme det med forskellige tiltag.« Produktsalg på fagligt grundlag Som medicinalvirksomhed har Boehringer Ingelheim en interesse i at sælge produkter til behandlingen, men det er ingen hemmelighed, siger Troels Løwig Larsen. Han understreger, at dyrlægernes anbefalinger skal være på et fagligt videnskabeligt grundlag.

»Vi gør meget ud af, at vi ikke skal oversælge vores produkter. Min opfattelse er, at der er en forståelse for, at vi har et produktsortiment, som vi skal sælge, ligesom dyrlægerne i praksis har en rådgivning, de skal sælge for at få forretningen til at køre rundt. Vi bruger produkterne med god samvittighed, når vi har dokumenteret, at effekten er god – eksempelvis, når vi har påvist, at køer, som behandles med Metacam, både har større grad af helbredelse for mastitis og større chance for at blive drægtige på færre insemineringer. Det skal skabe værdi for landmanden, at vi tilbyder kvalitetsprodukter. Det har jo også en markedsføringsmæssig værdi for os,« siger Troels Løwig Larsen. Anne Mette Danscher påpeger, at Boehringer Ingelheim også rådgiver om emner, som ikke er produktrelaterede. »Vi går eksempelvis ud og rådgiver om klovsygdomme og tiltag for at forbedre klovsundhed. Vi påstår ikke, at vi bedriver egentlig forskning, men vi kan lave casestudier i besætninger og se på effekten af eksempelvis forebyggende tiltag. Jeg kommer jo fra universitetsverdenen, hvor det er vigtigt at understrege, at vi ikke laver undersøgelser der kan ekstrapoleres til hele Danmark eller resten af verden. Til gengæld kan vi hurtigt lave små projekter for at afprøve en sammenhæng i en specifik besætning,« siger hun. Antibiotika – behandling i bund En del af rådgivningen går ud på helt at undlade behandling. Troels Løwig Larsen fortæller, at trenden går i retningen af at være tilbageholdende over for at behandle eksempelvis yverbetændelser uden diagnose. Hvor mange tidligere er gået i gang med at behandle, lige så snart de så kliniske symptomer, kan det være bedre

DYRLÆGEN • 3/2016

Kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen fra Boehringer Ingelheim understreger, at dyrlægernes anbefalinger skal være på et fagligt videnskabeligt grundlag.

det kræver kendskab til produktionen, så vi kan komme med et bidrag og prøve at flytte folk,« siger Troels Løwig Larsen. Anne Mette Danscher supplerer: »Når man kommer ud med friske øjne, kan man bedre tage fat. Den almindelige dyrlæge kan måske have svært ved at blive ved med at påpege, at nogle bestemte tiltag skal gøres, for man kan have en tendens til at acceptere producentens forklaringer. Der kan det være nemmere, hvis man ikke kender alle begrænsningerne på forhånd, men det skal selvfølgelig serveres på en ordentlig måde.«

at vente til dagen efter for at se, om kroppen selv har bekæmpet infektionen. »Seges har i et forsøg med over 1.000 mælkeprøver vist, at der var sterile prøver i 40 procent af tilfældene. Så giver det naturligvis ikke mening at behandle med antibiotika, og vi har som erklæret mål at nedbringe brugen af antibiotika.« Til gengæld kan det i visse tilfælde give mening at forlænge behandlingsperioder fra to-tre dage til fem dage for at opnå det bedst mulige resultat, påpeger Anne Mette Danscher. »En ting er, at man kan slå den kliniske mastitis ned, men subklinisk kan dyrene blive ved med at smitte videre, og infektionen kan blusse op igen hos enkelte dyr. Landmændene vil med behandlingen helst opnå, at der ikke opstår tilbagefald, og det kræver, at man får behandlet i bund. Vi kan også gå ind og se på de overordnede celletal og vurdere, om behandlingen giver mening. Nogle dyr er

DYRLÆGEN • 3/2016

kronisk inficerede, og så kan det ikke betale sig at blive ved med at behandle,« siger Anne Mette Danscher. Friske øjne udefra En vurdering udefra kan i sig selv være med til at give forbedringer, selv om den praktiserende dyrlæge allerede kan have påpeget nødvendigheden af de samme tiltag tidligere. »Nogle gange kan det være en fordel at komme ud som second opinion. Hvis man i den daglige drift kredser om de samme ting, og der ikke sker noget, holder man til sidst op med at snakke om det. Folk kan vænne sig til meget, som andre ville reagere kraftigt på – for eksempel, at halvdelen af køerne er halte. Det kan være godt, at der kommer nogen og stiller spørgsmålstegn ved det. Det skal som regel gøres på en nænsom måde, for det skaber sjældent forandring at være meget radikal og direkte i sin tilgang, og

Afgørende rådgivning Somme tider kan Boehringer Ingelheims rådgivere blive tungen på vægtskålen. Troels Løwig Larsen fortæller, at en landmand og hans dyrlæge bad om en vurdering af klovsundheden i en besætning, fordi banken ville have overblik over, hvad omkostningerne ville være for at få bedriften til at yde det, man kunne forvente. »Vi skulle lave en faglig vurdering og kalkule af hvor meget ekstra arbejdskraft og investering der skulle til for at få et højere niveau. I det her tilfælde afstedkom det desværre, at besætningen og gården blev sat til salg. Det var en nøgtern og nænsom vurdering, men altså også en fagligt korrekt vurdering. Der var no hard feelings,« siger Troels Løwig Larsen. Som regel er rådgivningen mindre dramatisk, men kan måske alligevel være en venlig henstilling. »Alene det, at vi kan sige tingene på en anden måde, kan skabe nogle nye billeder i hovedet på dyrlægen og landmanden. Hvis landmanden vil ned på et celletal, som ligger 100.000 lavere end nu, er han er nødt til at gøre noget og se på de fremsatte forslag til forbedringer i hverdagen. Han skal måske begynde at malke med handsker, ændre malkeproceduren eller forbedre båsehygiejnen. Vi kommer ikke med helt vilde forslag, men ser på hvad mulighederne er under de givne rammer – hvor mange medarbejdere, der er til rådighed og hvordan faciliteterne kan udnyttes mere optimalt,« siger Troels Løwig Larsen.

God likviditet er vigtig for mig. Og med Swipp får jeg min betaling med det samme.

Jesper Glesner-Andreasen Ejer, Vin-Manden, Vejle

Lave transaktionsomkostninger

Sikkerhed for betaling

Bedre service

Pengene overføres direkte fra kundens konto til virksomhedens konto uden fordyrende mellemled.

Ved betaling kontrolleres med det samme, at beløbet er til rådighed på kundens konto.

Dine kunder kan frit vælge betalingsform og handle nemt og hurtigt via mobilen.

Et tegn på en god forretning

Kontakt dit pengeinstitut eller find den løsning, der passer bedst til din butik på swipp.dk/cases

Aptobalance er nu godkendt til både hund og kat!

Fodertilskud til hunde og katte med følsom mave APTUS APTOBALANCE INDEHOLDER: Probiotikaen Enterococcus faecium (DSM 10663/NCIMB 10415) 4b1707 - bidrager til at stabilisere tarmfloraen

Havtang – tilfører vigtige sporemner og vitaminer

Orion Pharma Animal Health I Tlf: 86 14 00 00 I www.aptuspet.com

Sorteret magasinpost ID NR 42603

Pectin - medvirker til at beskytte tarmslimhinden

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

APTOBALANCE