Dyrlægen 06 2020

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Den 22-årige dyrlægestuderende Anne Larsen er eliteroer og drømmer om en OL-medalje i Tokyo i 2021.

6/2020 · 13. årgang

DYRLÆGEN

Annonceplads reserveret til Virbac.dk

Ny kampagne skal hjælpe hundesultne danskere HAR DU K NYE HV ORT PÅ DIN ALP?

I VILD MED E-VET Gældende til 31.12.2020 – så længe lager haves.

www.hu ter.dk

HUSK

Der kan gå fra jeg er 3 uger, til jeg er chippet, registrere t hos dig .

nderegis

Dansk Hunderegister har netop lanceret kampagnen ’Har du kort på din nye hvalp?’.

Formålet er at hjælpe nye hundeejere med at registrere deres hvalpe korrekt i det lovpligtige register.

SKARPE JULETILBUD

Aflyste ferieplaner, fraværet af sociale arrangementer og eksplosionen i antallet af timer brugt inden for hjemmet fire vægge har fået rekord mange danskere til at gøre alvor af deres hundedrømme. Under corona-krisen er der blevet adopteret hundehvalpe i de danske hjem som aldrig før.

Hos det landsdækkende register over hunde i Danmark er hvalpe-boomet ikke gået ubemærket hen. Dansk Hunderegister modtager dagligt henvendelser og spørgsmål fra nylige hundeejere.

For at komme spørgsmålene i forvejen og gøre det let og overskueligt for både besiddere, opdrættere og dyrlæger at registrere hvalpene korrekt har Dansk Hunderegister udarbejdet informationsmaterialet ’Har du kort på din nye hvalp?’. Her bliver regler og fremgangsmåde for registrering samt de situationer, hvor nye hundeejere skal være ekstra opmærksomme, kort og præcist præsenteret.

Dyrlæger spiller en afgørende rolle Den lokale dyrlæge er ofte en af de første, hundeejerne har kontakt med, når de har adopteret et nyt firbenet familiemedlem.

Derfor håber de hos Dansk Hunderegister, at dyrlægerne vil være med til at sprede budskabet om vigtigheden af at have kort på sin hund. »Selvom det er lovpligtigt for alle hunde at være registreret i Dansk Hunderegister, er der hunde, som er mærket, men desværre aldrig er blevet korrekt registreret – dem henvender vi os til med kampagnen.« Sådan lyder ordene fra Dansk Hunderegister, der som led i kampagnen vil udsende informationspostkort til medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening i den kommende tid. Opfordringen til dyrlægerne er at vedlægge ’Har du kort på din nye hvalp?’ i klinikkernes hvalpemapper, der udleveres til besiddere.

Ole Rømers Vej 26A . DK-6100 Haderslev . +45 74 53 08 48 . salg@evet.dk . www.evet.dk

DYRLÆGEN 6/2020

3

06

14

06 Ny vaccine skal gøre medicinsk zink overflødigt og sænke antibiotikaforbrug 08 Dyrlægestuderende drømmer om OL-medalje 14

Rekordmange hvidnæsede delfiner strandet i 2020

18

remtiden for selvstændige klinikker ligger F i fællesskaber

24 Tidlig diagnose af fedtlever øger chancen for overlevelse 28 Manglen på faglærte veterinærsygeplejersker starter hos klinikkerne 30

r en klimavenlig husdyrproduktion også E altid dyrevenlig?

32 Ansager Hestehospital bliver en del af VETgruppen 34 Digital eller dø: Har du lagt dit website i fryseren?

35

Henvisningsklinikker

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 22. februar Deadline for indlæg er 2. februar Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Anne Larsen.

Forsidefoto: Dorthe Jensen.

08

GØR KARRIERE HOS VETGRUPPEN

Vi søger løbende erfarne VSP’er og Dyrlæger med lederambitioner VETgruppen er en landsdækkende sammenslutning af dyrlægeklinikker i Ansager, Birkerød, Frederiksberg, Gørlev, Hundested, Kalundborg, Lendum, Odense, Sorø, Tønder, Taastrup, Valby og Aabenraa. Vi ekspanderer hastigt og søger både dyrlæger og VSP’er i hele landet.

Vores værdier

Tryghed

Vi sikrer dyrenes sundhed gennem høj faglighed.

Du bliver en del af et fagligt miljø og et engageret team, hvor dyrene er i fokus, og hvor vi prioriterer uddannelse, kompetenceudvikling og trivsel.

Omsorg

Vi føler stort ansvar for både klient og patient.

Nærhed

Vi er til stede i klientens lokalområde.

Høj faglighed og stort udviklingspotentiale

Løbende efter- og videreuddannelse er en selvfølge i dit ansættelsesforhold hos VETgruppen.

Gennem vores uddannelsesprogram CampusVET er der teoretiske og faglige uddannelser, samt bl.a. et lederprogram, som træner dit lederskab og klæder dig på til rollen som klinikleder.

VetGruppens mission er at sikre familiedyrets sundhed.

Vil du være en del af VETgruppen?

Kontakt Nic Thielsen på tlf. +45 2112 5550 eller mail nth@vetgruppen.dk

Læs om os på vetgruppen.dk

Medicin

Ny vaccine skal gøre medicinsk zink overflødigt og sænke antibiotikaforbrug Forskere forventer, at vaccinen vil kunne reducere dødeligheden på grund af fravænningsdiarré med 90 procent.

Af Jette Beck

mælken de første uger. Det stiller særlige krav til den nye vaccine. Den skal kunne aktivere et immunforsvar i nyfødte grise og levere antistofferne ud i tarmkanalen. Det er de erfaringer fra SSI’s humane vaccineforskning, der kan komme de små grise til gavn.

Den nye vaccine vil fungere radikalt anderledes end de traditionelle vacciner til både mennesker og dyr. Normale vacciner fremkalder antistoffer til det indre af kroppen, men de antistoffer kan ikke passere gennem slimhinden og ud i tarmindholdet, hvor colibakterierne laver deres giftstoffer.

Statens Seruminstitut, Aarhus Universitet og Seges er i gang med at udvikle en vaccine mod E. coli diarre. En ny, effektiv vaccine, der vil kunne redde tusindvis af smågrise i danske stalde fra en tidlig død, skriver Seges. »Hvis vaccinen kommer til at virke lige så effektivt, som vi forventer, vil man kunne reducere dødeligheden på grund af fravænningsdiarre med 90 procent. Forbruget af antibiotika mod diarré kan reduceres tilsvarende, og medicinsk zink i fode»Hvis vaccinen kommer ret vil blive overflødig som forebygtil at virke, vil man kunne gelse,« forudser Gregers Jungersen. reducere dødeligheden på Han er sektionsleder for veterinær vaccineforskning ved Statens grund af fravænningsdiarre Serum Institut og står i spidsen for med 90 procent.« GUDP-projektet SIgAVAC. Gennem mere end 20 år har han arbejdet med Gregers Jungersen, Statens veterinær infektionsimmunologi og udSerum Institut vikling af vacciner til især svin og kvæg.

Skal levere antistoffer helt ud i tarmen Vaccinen skal træne grisen til selv at danne antistoffer til erstatning for de antistoffer, som pattegrisen får fra moder6

DYRLÆGEN 6/2020

Bruger human forskning til at redde grise Statens Serum Institut har i mange år forsket i den type vacciner til mennesker, men Gregers Jungersen vil i GUDP-projektet introducere og videreudvikle teknikken i forhold til grise. Han har stor erfaring med skræddersyet immunaktivering til målrettet udvikling af lokal immunitet. »Man kan sige, at vi med den nye vaccine snyder den lymfeknude, vi påvirker med vaccinen, så den tror, at den sidder nede i tarmen og derfor fremkal-

Den nye vaccine vil fungere radikalt anderledes end de traditionelle vacciner til både mennesker og dyr. Normale vacciner fremkalder antistoffer til det indre af kroppen, men de antistoffer kan ikke passere gennem slimhinden og ud i tarmindholdet, hvor colibakterierne laver deres giftstoffer. Foto: Jette Beck.

der det rigtige, beskyttende antistofsvar, der er i stand til at passere ud i tarmene. Det gør vi ved at kombinere injektionen enten med et boost i næsen eller direkte med nogle signalstoffer i vaccinen, som normalt produceres i tarmen,« forklarer projektleder Gregers Jungersen.

Et stort skridt mod en zinkfri fremtid Selve udviklingen af den nye vaccine foregår dels i laboratoriet, dels i en almindelig besætning med grise, hvor dyrenes immunsvar benyttes til at guide udviklingen af den optimale vaccine. Når vaccinen er klar, bliver den afprøvet i Aarhus Universitets forsøgsstalde i Foulum, og i den sidste afprøvningsfase skal den vise sit værd i almindelige produktionsbesætninger. »Der er ikke mere end to år til, at medicinsk zink bliver forbudt. Der bliver ikke noget mirakelmiddel, som kan erstatte medicinsk zink 1:1. Men jeg tror på, at vaccinen, som vi skal i gang med at udvikle, kan være et stort skridt på

vejen mod en zinkfri fremtid, hvis den virker,« siger Nicolai Rosager Weber, som er dyrlæge og afdelingsleder i Seges Svineproduktion.

Seges Svineproduktions rolle i udviklingsarbejdet er blandt andet at lave

storskala-test af vaccinen, når den tid kommer. Efter planen vil den nye vaccine være klar til registrering i 2026 og kan derefter komme på markedet.

Artiklen er tidligere bragt i Hyo, oktober 2020.

What are their kidneys telling you? ®

Listen closer with IDEXX SDMA

Reflects

Detects

other disease processes affecting the kidneys4

diseases of the kidney sooner1–3

1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044.

2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease.

J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683.

3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802.

4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA.

Learn more at idexx.com/sdma © 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0819-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries.

The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

DYRLÆGEN 6/2020

7

Fritid

Dyrlægestuderende drømmer om OL-medalje Den 22-årige dyrlægestuderende Anne Larsen er eliteroer og drømmer om en OL-medalje i Tokyo i 2021. I hverdagen jonglerer hun 20-30 timers træning om ugen med studie og læsegrupper.

Af Kristian Helmer Jensen Foto Dansk Forening for Rosport og privatfoto I slutningen af oktober blev det til en guldmedalje ved danmarksmesterskaberne i roning for den 22-årige dyrlægestuderende Anne Larsen. Sammen med sin klubkammerat fra Roforeningen KVIK, den rutinerede Fie Udby Erichsen, blev det til

en flot sejr i doublesculler til den første regatta på dansk vand siden corona-nedlukningen i marts. Næste målsætning for Anne Larsen er klar. »At komme til OL i Tokyo næste år og få en medalje,« lyder det helt umiddelbart.

Turbulent sæson Efter et par ugers efterårsferie er forberedelserne frem mod de olympiske lege i Tokyo i fuld gang for eliteroerne på det danske landshold. Anne Larsen træner hver dag på Bagsværd Sø, hvor landsI Anne Larsens holdet har træningsbase, sammen med syv barndomshjem på Fyn havde de både andre kvinder i OL-truppen i den såkaldt hunde og katte. Her ses hun åbne klasse. Helt frem til maj næste år er med Max, en af familiens hunde. Lige nu har hun ikke der et intensivt udvælgelses- og kvalifikatiselv tid til kæledyr, men når onsforløb, hvor nogle fra truppen bliver udhun er færdig med at ro, taget og andre siet fra. Det handler om at skal hun have en hund. holde sig skarp. »Det er svært at spå om mine odds. Det afhænger af forløbet og hvem, der fungerer bedst sammen i bådene. Det har været en turbulent sæson hidtil med corona, så det er svært at sige,« fortæller den unge dyrlægestuderende, der arbejder med flere mål og delmål for sin karriere som roer. »Jeg går hele tiden efter at udvikle mig og blive bedre, så jeg er med på de gode hold. Det er en delmålsætning. Jeg har haft både op- og nedture hidtil som roer, så jeg prøver at stresse lidt ned, men jeg træner selvfølgelig for at vinde. Min karrieremålsætning er at få en olympisk medalje med både en og to årer, hvilket er svært at opnå,« siger Anne Larsen.

Tænker ikke på aflysning Ligesom de fleste andre har også de danske eliteroere været stærkt påvirkede af corona og nedlukningen i marts. Anne Larsen var på træningslejr i Portugal med landsholdet, da statsminister Mette Frederiksen lukkede landet. Efter et par dage rejste de hjem, og i tiden efter var træningen markant anderledes.

8

DYRLÆGEN 6/2020

››

COMING OON...

FOR DYRENE. FOR SUNDHEDEN. FOR DIG. NB. Frem til 1. januar 2021 vil Orion Pharma Animal Health fortsat være din leverandør af Zoetis’ lægemidler i Danmark, Norge og Sverige. I tilfælde af spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på nordics@zoetis.com eller på +45 7020 7305.

MM-11041

DYRLÆGEN 6/2020

9

10

DYRLÆGEN 6/2020

»Faciliteterne lukkede ned, så jeg trænede hjemme i stuen med ergometer (en slags romaskine, red.). Og heldigvis kunne vi styrketræne sammen udendørs ved Bagsværd Sø i mindre grupper.« 22-årige Anne Oprindeligt skulle OL i Tokyo have været afviklet i Larsen studerer til dyrlæge på 3. semester. juni i år, men på grund af corona blev det flyttet til Hun kombinerer studiet næste år. Mange stiller nu spørgsmålstegn ved, om med en tilværelse som eliteroer på landsholdet. det overhovedet er realistisk, at det bliver afviklet i Her ses hun med sommeren 2021. Men det fylder ikke så meget for klubkammeraten Fie den dyrlægestuderende eliteroer.

Udby Erichsen. »Jeg tænker ikke over, om det bliver aflyst, og vi snakker ikke om det på landsholdet. Jeg håber bare, at det bliver afholdt. Vi kan selvfølgelig ikke være 100 procent sikre på det, men udmeldingen er, at det bliver afholdt, og så må vi klø på, så vi ikke mister terræn til de andre lande.« Dyrlægestudiet er perfekt I efteråret 2017 rykkede Anne Larsen fra sin fødeby Odense til København for at komme tættere på rolandsholdets træningsfaciliteter ved Bagsværd Sø. På det tidspunkt læste hun statskundskab, men i efteråret 2019 blev hun optaget på den veterinære bacheloruddannelse. »Jeg har altid gerne villet være dyrlæge, men jeg var i tvivl, om det mere bare var en idé og hobby, og da jeg var god til samfundsfag i gymnasiet, endte det med statskundskab. Men jeg brændte aldrig rigtig for det. Dyrlægestudiet er perfekt, og menneskene er lige mig. De er nemme at interagere med. Vi snakker om heste, hunde og katte og sender og viser hinanden billeder af dyr,« siger Anne Larsen, der allerede som barn var glad for dyr. »Vi havde mange kæledyr derhjemme, og det var altid spændende at hjælpe til og komme med til dyrlægen, når hundene var syge. Et familiemedlem havde en gård med grise og køer, og det, syntes jeg, var fascinerende.« Eliteroeren er nu i gang med 3. semester på dyrlægestudiet, og selvom det går godt, har det nye studiemiljø også budt på udfordringer. »Jeg skulle ændre min studiemetode en del. På statskundskab var der mange tunge tekster, og man skulle redegøre for dem og analysere dem. På dyrlægestudiet er der færre hjælpemidler til eksaminerne, og det er mere baseret på fakta. Man kan ikke bare analysere sig ud af tingene som på statskundskab.« Læser i hullerne En anden udfordring i hverdagen er at kombinere studierne med 20-30 timers træning om ugen. Landsholdstræningen er typisk delt op i to afdelinger med et par timers rotræning på Bagsværd Sø om morgenen og så styrketræning eller cykling om eftermiddagen. »Jeg er god til at læse i hullerne. Jeg læser en halv time om morgenen inden træning og så igen om formiddagen. I alt er det nok fire timer om dagen. Jeg er rimeligt effektiv. Det er nok noget, jeg har med mig fra elitesport. Jeg har ikke så mange ledige timer i døgnet, så jeg får tingene gjort, når der er tid,« siger Anne Larsen.

For at lette hverdagen lidt bruger hun fire-fem år på at gennemføre bacheloren og modtager desuden hjælp fra både Team Danmarks studievejledning og Københavns

DYRLÆGEN 6/2020

11

››

Anne Larsen // 22 år // Studerer på 3. semester på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin // På landsholdet i roning og med i OL-truppen frem mod OL i Tokyo 2021 // Ror for Roforeningen KVIK, Danmarks ældste roklub.

I slutningen af oktober 2020 vandt hun DM-guld i doublesculler med klubkammeraten Fie Udby Erichsen // Deler en lejlighed i Bagsværd med en anden eliteroer // Opvokset i Odense

12

DYRLÆGEN 6/2020

Universitets studievejledning. Om foråret buldrer rosæsonen derudad, så der bliver der ikke læst særligt meget, og hun misser nogle fag. Det er heller ikke alle forelæsninger, hun dukker op til. »Det er svært at nå alle forelæsningerne, men Team Danmark er gode til at hjælpe os med at lægge en studieplan.

For tiden er meget af det online, og det passer fint, da jeg gerne vil undgå mange mennesker på grund af smitterisikoen. Vi har på landsholdet snakket om at begrænse antallet af mennesker, vi ser, men det er op til den enkelte atlet at bestemme det og passe på sig selv.

Jeg har to studiegrupper, men derudover ser jeg kun de andre fra landsholdet,« siger Anne Larsen.

Drømmer om Forsvaret Lige nu har roningen høj prioritet i Anne Larsens liv. Der er nogle OL-medaljer, der skal jagtes, men på et tidspunkt vender det, og der venter en karriere som dyrlæge. »Jeg tror, det passer sådan, at den dag jeg er færdiguddannet, er jeg også færdig med at ro. Jeg vil gerne arbejde enten med kvæg eller med smådyr, ikke med heste. Det ligger ikke helt fast, hvad jeg vil lave, men drømmen er at blive dyrlæge i Forsvaret. Min far var aktiv i Hjemmeværnet, og min storebror har arbejdet i Forsvaret. Det tiltaler mig, for jeg trives med at indgå i en gruppedynamik og kombinere det med udendørs aktiviteter. Det er de ting, jeg gerne vil have i mit arbejde også. Jeg er dog

overbevist om, at disse elementer også kan findes på andre arbejdspladser,« siger hun.

En noget mere jordnær drøm, når hun engang ligger årerne fra sig, er at få et kæledyr. »Nu har jeg ikke tid, men når jeg er færdig med at ro, skal jeg have en hund.« Det med gruppedynamikken er noget, den dyrlægestuderende vender tilbage til flere gange. Sammenhold har høj prioritet, og som eliteatlet er en af hendes styrker at få grupper til at fungere. »Jeg er god til at binde et hold og en studiegruppe sammen. Jeg er opmærksom på, at alle er med. Jeg er nemlig vant til fra roning, at hvis ikke et team fungerer, så vinder man ikke.«

I øjeblikket træner Anne Larsen og resten af den danske OL-trup målrettet frem mod OL i Tokyo i 2021, der blev udskudt et år på grund af corona. Hendes målsætning er at komme med og vinde en medalje.

Anne Larsen træner Anne Larsen træner 20timer om sammen ugen 30 20-30 timer om ugen sammen med landsholdet i med landsholdet i roning ved roningBagsværd ved Bagsværd Sø.erDet er Sø. Det udfordrende udfordrende at at kombinere kombinere træningen træningen med med dyrlægestudiet, dyrlægestudiet, men men hun hun er er effektiv effektiv og og god god til til at at læse, læse, når når der der huller huller ii løbet løbet af af dagen. dagen.

Metesa Medical

- Specialister i veterinær røntgen og MR

OR technology veterinær røntgen.

God kvalitet, tysk grundighed.

”Amadeo V Mini” stationært røntgen system.

Brugervenligt, tilpasses til dit behov.

Se mere på www.metesa.dk, eller kontakt os pr. mail eller telefon.

Metesa Medical

Mobil: +45 41 11 27 22 Mail: Hp@metesa.dk

DYRLÆGEN 6/2020

13

Forskning

Rekordmange hvidnæsede delfiner strandet i 2020

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Aarhus Universitet og tilknyttet faldvildordningen under Aalborg Universitet. Charlotte Bie Thøstesen, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Heidi Huus Petersen, DTU, Center for Diagnostik. Sofie Albrekt Hansen, Aalborg Universitet. Carl Chr. Kinze, Hvaler.dk

Strandinger af hvidnæser I år er der indtil videre – fra januar til oktober – registreret 18 døde hvidnæser langs de danske strande, foruden en enkelt død hvidnæse syd for grænsen på

Maveindhold blev udtaget til undersøgelse for indhold af mikroplast. Der blev dog ikke fundet synlige stykker plastik i maverne på hvidnæserne. Synlig plast er i øvrigt et sjældent fund i hvaler i Danmark. Foto: Aage Kristian Olsen Alstrup.

14

DYRLÆGEN 6/2020

den tyske ø Sild. Hvidnæsen regnes, sammen med marsvinet, som en hjemmehørende dansk hvalart, og dermed følger et særligt ansvar for at overvåge artens sundhedstilstand. Hvidnæsen (Lagenorhynchus albirostris) er en tandhval, tilhørende delfin-familien. Den kan undertiden forveksles med marsvinet, men adskiller sig ved at være cirka en meter længere, have et kort, hvidt næb (som har givet den sit navn) og en høj, bølgeformet rygfinne. Hvidnæsen er almindeligt forekommende i såvel Nordsøen som i Skagerrak, og siden 1984 har den tillige hvert år kunnet ses i de indre danske farvande. Den lever i flokke, som kan bestå af få til mange individer. Hvidnæsen yngler primært i den nordlige del af Nordsøen – dog tyder enkelte fund af døde unger og drægtige hunner (blandt andet en drægtig hun ved Fuglsang Strand på Fyn i 2014) på, at hvidnæsen,

ligesom marsvinet, tillige yngler i Danmark. Også af den grund har vi i Danmark et stort ansvar for hvidnæsens forvaltning. Blandt andet småhvalsaftalen (ASCOBANS) forpligter Danmark til at skaffe sig et solidt grundlag for denne forvaltning. Dette kan opnås gennem forskning i arternes sundhed og biologi. Her kan de strandede hvidnæser bruges som et godt forskningsmateriale, da de døde hvaler kan give viden med betydning for de levende hvalers sundhed og biologi.

Hvidnæserne bar på overfladen præg af, at fugle havde hakket i dem, efter de var døde.

Der sås særligt mange hak omkring kropsåbningerne, som her ved kønsslidsen på en hun. Foto: Aage Kristian Olsen Alstrup.

De indre organer blev opmålt og så vidt muligt fotograferet under obduktionerne. Kønsorganerne (på billedet er det en uterus med ovarier) blev desuden gemt til videre studier om sammenhængen mellem hvidnæsernes længde/alder og kønsmodenhedens indtræden. Foto: Aage Kristian Olsen Alstrup.

Særligt mange langs vestkysten I årene siden 1980 er der gennemsnitligt fundet fire-fem strandede hvidnæser

per år i Danmark, dog med variation lige fra ingen strandinger visse år til hele 16 fund i 2001. Dermed bliver 2020 et rekordår med hidtil 18 hvidnæsefund. I de tidligere år har antallet af fund toppet i månederne maj til juli, og dette var også tilfældet i år, hvor 16 hvidnæser er fundet i maj og juni. Hvidnæserne er i år fundet

Under obduktionerne blev der fundet forskellige parasit-arter, som senere skal identificeres. Her er det nematoder fra mavesækken, som er blevet opsamlet i sprit.

Foto: Aage Kristian Olsen Alstrup.

på den jyske vestkyst på strækningen mellem Rømø i syd og Limfjorden i Nord, dog blev to hvidnæser fundet på Djursland. Findestederne fra 2020 passer dermed med de tidligere år, hvor også hovedparten er strandet langs den jyske vestkyst.

undersøgelserne allerede ret rådne. To gange blev der fundet to hvidnæser på samme dag og med kort afstand fra hinanden. Der var tale om en ligelig fordeling mellem hanner og hunner. Hvidnæserne blev så vidt muligt målt op, obduceret, og der blev udtaget prøver til videre undersøgelser. Det var kendetegnende for forårets og sommerens strandinger, at hvidnæserne var omkring kønsmodenhed, og at de generelt var i godt ››

Dødsårsagerne undersøges Alle hvidnæserne var døde, da de blev fundet, og mange var på tidspunktet for

Forud for obduktionerne blev hvidnæserne målt op, og deres spæktykkelser blev målt.

Generelt var hvidnæserne unge dyr omkring kønsmodenhed, og de var generelt i ret god foderstand. Obduktionerne blev foretaget som en del af faldvildordningen, som skal sikre, at fundne døde dyr bliver undersøgt.

Foto: Biolog Sara Olsen Alstrup.

Enkelte af hvidnæserne var så rådne, at det var umuligt at foretage en egentlig obduktion. Dog blev der indsamlet så mange data om det enkelte dyr som muligt. Foto: Aage Kristian Olsen Alstrup.

DYRLÆGEN 6/2020

15

Hvidnæsede delfiner (Lagenorhynchus albirostris) // Levested: Kyst og hav, særligt i Nordsøen og Skagerrak. // Vægt og længde (voksen): Cirka 180-350 kilo og cirka 240-300 centimeter. // Kønsmodenhed: Antages at være mellem 9 og 14 år for begge køn. // Parringssæson: Maj til august. // Kuldstørrelse og drægtighed: Én unge (cirka 120 centimeter) efter cirka 11 måneders drægtighed. // Fødevalg: Blæksprutter, torskefisk og undertiden også krebsdyr.

huld. Kun i enkelte tilfælde kunne obduktionen fastslå en mulig dødsårsag, såsom infektion i bughulen. I de resterende tilfælde er dødsårsagen endnu en gåde. Det er vores håb, at de udtagne

prøver fra hvalerne kan kaste mere lys over dødsårsagerne. En del af dem er blevet testet for morbillivirus, men med negativt resultat. Foruden mulige smitsomme sygdomme kan der også være tale om utilsigtede bifangster i fiskeriet, og der spekuleres også i, om strømningsforhold kan have spillet en rolle for, at druknede hvidnæser er ført ind på stranden. Der er ligeledes indsamlet prøver til undersøgelser for miljøfremmede stoffer.

Hvidnæsen kan blandt andet kendes på sin høje og bølgeformede rygfinne. Rygfinnen ser helt anderledes ud hos marsvin hvor den er lavere og trekantet. Hvidnæsen er også større end marsvinet, og har tillige et kort, hvidt næb. Foto: Aage Kristian Olsen Alstrup.

Gennemskåret rygfinne, hvor man ved knivens spids kan se de blodkar, der fører blod til og fra rygfinnen. Hvidnæser har et tykt spæklag og gør derfor om sommeren brug af rygfinnen, når blodet skal køles ned.

Foto: Biolog Sara Olsen Alstrup.

16

DYRLÆGEN 6/2020

// Levevis: Lever i flokke på fire-seks individer eller op til 50 eller flere.

Bidrager også til bedre forståelse af artens biologi På trods af hvidnæsens store udbredelse kender vi påfaldende lidt til dens biologi. Derfor har vi foruden obduktionerne også foretaget opmålinger af de indre organer fra hvalerne. Ligeledes er hoveder og luffer i stort omfang blevet indsamlet til Statens Naturhistoriske Museum i København. Der er også blevet indsamlet materiale til genetiske undersøgelser, maveindhold til undersøgelser for mikroplastik og tænder til aldersbestemmelse. Ligeledes er der indsamlet data, som i et fremtidigt studie skal bruges til at fastslå, ved hvilken kropslængde og alder hvidnæser bliver kønsmodne – en viden som jævnligt bør opdateres, da den danner grundlag for artens forvaltning. Hvidnæsernes død er en vigtig kilde til ny information, der senere kan bruges til beskyttelse af arten.

På den måde kan de mange triste dødsfald måske vendes til noget godt.

Tilbuddene gælder til 31-12-2020. Alle Priser er ekskl.moms

Glædelig Jul

her lidt godter til under træet!

Komplet DR system med nyeste teknologi Inkl. Montering, Levering og Modtagerkontrol

DR opgradering Inkl. Montering, Levering og Modtagerkontrol

ACEM ST1.1

4.995

ACEM ST1.3 Farvetemperatur 3000 K

Farvetemperatur 4200 K

Farvetemperatur 5500 K

5.995

Kontakt Michael Valsø på tlf. 40 93 25 87 el. mail: m@valsoe.com Axel Kiers vej 28 • 8270 Højbjerg • Danmark • Tlf: 86 27 25 87 • info@valsoe.com • www.valsoe.com

Klinikker

Fremtiden for selvstændige klinikker ligger i fællesskaber Andelsforeningen Vetfællesskabet har én klar drivkraft; at skabe en lys fremtid for selvstændige klinikker. Selvom man under corona-pandemien har valgt at bremse medlemstilgangen, arbejder ildsjælene bag projektet fortrøstningsfuldt videre i højt gear.

Af Cecilie Koksby Hass

Året lakker mod enden, og et nyt venter forude. For mange betyder december, at det er blevet tid til at gøre status på det forgangne år; hvad er blevet opnået, hvilke udfordringer er opstået, og hvad bringer fremtiden? Vetfællesskabet er ingen undtagelse.

Foreningen ser tilbage på et år, der har budt på både ekstatiske glæder og uforudsete hovedpiner. Bestyrelsesformand Christian Kolthoff mener, at 2020 tegner et tydeligt billede af fremtiden for selvstændige dyreklinikker i Danmark. »Der er ingen tvivl om, at kæderne kommer til at fylde mere og mere i markedet. Hvis vi sammenligner med andre brancher, fortæller historikken, at 70 procent af de danske dyreklinik-

Christian Kolthoff, bestyrelsesformand, Vetfællesskabet: »Dem, der har lyst, fremlægger deres regnskaber på ledersamlingerne. Det kan være enormt sårbart, men vi hører tit medlemmerne sige, at det er fedt at fremlægge alt det, der ikke lykkedes.«

18

DYRLÆGEN 6/2020

ker i fremtiden vil være kædeejet. Men der er mange klinikejere, der ikke ønsker at sælge praksis. Hos Vetfællesskabet får klinikkerne mulighed for at være konkurrencedygtige på samme niveau som kæderne, samtidig med at de beholder deres selvstændighed og har stor medbestemmelse for Vetfællesskabets fokusområder og udvikling,« fortæller Christian Kolthoff. Det er hans overbevisning, at behovet for et samarbejde i en andelsforening er stort, og udviklingen i antallet af medlemmer bakker ham op.

Vetfællesskabet er på knapt et år gået fra ingen til 25 klinikker i Danmark og et tilsvarende netværk, som Christian arbejder med, har fået 24 klinikker i Norge på et år. Christian Kolthoff mener, at netop foreninger og fællesskaber er vejen frem for dyreklinikker, der ikke ønsker at se deres livsværk blive opkøbt af kapitalkæder. Uden fællesskaber vil de selvstændige klinikker have svært ved at overleve i fremtiden, vurderer han.

Fremtiden kommer hurtigt Historien viser, at kapitalkæder indledningsvist går efter klinikeliten – de store, specialiserede hospitaler – for ››

Else Bang Henningsen ejer og driver Toftlund Dyreklinik & Mobildyrlægen. Hun meldte sig ind i Vetfællesskabet, da hun som selvstændig savnede sparring om driftog forretningsoptimering.

DYRLÆGEN 6/2020

19

derefter at opkøbe mindre klinikker.

Dette med henblik på at opnå stordriftsfordele og synergi på markedsføring, forretningsudvikling og interne henvisninger.

Ifølge Christian Kolthoff ved man fra andre brancher, at næste skridt i evolutionen, når man ser mange kæder med høj prissætning, er, at man på et tidspunkt vil opleve, at ”discountkæder” med et lavere prispunkt vil træde ind på

at være caught in the middle, altså fanget mellem højprofilerede kapitalkæder og effektive discountvirksomheder. Ifølge professoren afhænger en virksomheds rentabilitet af evnen til at positionere sig og skabe konkurrencemæssige fordele.

Han hævder i den sammenhæng, at der kun findes to overordnede strategier for konkurrencemæssige fordele; omkostningsleder og fokuseret produktdifferentiering.« Vetfællesskabet rummer primært klinikker ”i midten”, og Christian Kolthoff Toftlund istemmer med Michael Dyreklinik & Porter og opfordrer Mobildyrlægen har deltaget i Vetfællesskabets disse klinikker til at foderprojekt. Else Bang opgradere deres Henningsen har øget markedsføring, profiklinikkens salg af foder ved kontinuerligt at overvåge lering og professionaog analysere sin lisme. Af samme årsag foderkurve. har en betydelig del af Vetfællesskabets kurser og ledersamlinger fokus på netop drifts- og forretningsudvikling og alt det, man sammen kan gøre for at udvikle faglighed, trivsel, kundeservice og markedsføring.

markedet. Dette ses allerede i vores nabolande.

Ligesom ”den lokale købmand” har haft vanskeligt ved at overleve i detailhandlen, kan det samme blive tilfældet for selvstændige dyrlæger, der står alene, fortæller Christian Kolthoff og fortsætter: »Michael Porter, professor ved Harvard Business School, diskuterede oprindeligt problemstillingen ved

Fokus på forretningsudvikling og drift En af de klinikker, der har meldt sig ind i Vetfællesskabet er Toftlund Dyreklinik & Mobildyrlægen, der er ejet og drevet af Else Bang Henningsen. Og netop forretningssparring og -optimering er en af hovedårsagerne til, at Else Bang Henningsen meldte sig ind i Vetfællesskabet for snart to år siden: »Når man opstarter en enkeltmandsvirksomhed og ikke ved meget om drift og forretning, har man brug for sparring.

Som selvstændig kan man fagligt holde sig opdateret ved at melde sig til en masse kurser, men man står lidt alene med forretningsudvikling og -optimering, når man ikke har en partner eller kolleger, man kan sparre med. Jeg har ingen uddannelse inden for økonomi, og det er ikke noget, vi lærer om på dyrlægestudiet. Jeg har kun min mavefornemmelse. Vetfællesskabet giver mig mulighed for at sparre med andre, der sidder med lignende problemstillinger og udfordringer.« Synspunktet bliver bakket op af fagveterinærsygeplejerske i ledelse på Bygholm Dyrehospital, Heidi Spåbæk. Hun 20

DYRLÆGEN 6/2020

understreger, at Vetfællesskabet er faglighed på mange områder: »Det er ikke kun operationsteknikker, der bliver snakket om. Tværtimod. Faktisk er der langt større fokus på ledelsesdelen af praksis. Vi bliver tvunget til at tænke de store tanker, som vi normalt ikke føler, at vi har tid til. Jeg tror, at det er sundt at komme op i helikopteren en gang imellem. Vi bliver tudet ørene fulde af, at vi skal bruge mere tid på ledelse, men hverdagen snupper bare det meste af tiden, så det er fint, at der til ledersamlingerne bliver opstillet nogle punkter, som vi er tvunget til at tænke over.« Det horsensianske hospital har været medlem af Vetfællesskabet siden november 2019.

Vetfællesskabet er ikke kun for klinikkernes ledelse, men også for medarbejdere. Eksempelvis har foreningen det seneste halve år kørt et foder- og et tandprojekt, der involverer hele klinikken.

Formålet var at optimere medlemsklinikkernes salg af henholdsvis foder og tandbehandlinger. Ved at have fokus på tallene stod det klart for klinikkerne, at de ikke fik behandlet alle de tænder, som de kunne og burde. Her lå et enormt optimeringspotentiale, hvor man kunne minimere antallet af ubehandlede dyr og samtidig øge klinikkernes omsætning. Et lignende billede tegnede sig for fodersalget: »Flere klinikkerne har været ved at give op på fodersalg, da nethandlen har taget en stor bid af kagen. Nu ser vi, at de klinikker, der har haft fokus på foder, har haft en rigtig fin vækst – selvom de troede, at det løb var kørt,« fortæller Jannie Nielsen, der er tovholder for foderprojektet, og bakkes op af Else Bang Henningsen, som er en af de dyrlæger, der har øget sit salg af foder ved kontinuerligt at overvåge og analysere sin foderkurve.

Fortrolighed skaber fremgang Sparring om emner såsom drift, forretning og økonomi kræver stor åbenhed, tillid og fortrolighed – især når sparringspartnerne er kolleger og konkurrenter på en og samme tid.

Netop gensidig åbenhed er en af styrkerne ved Vetfællesskabet, mener Christian Kolthoff: »Dem, der har lyst, fremlægger deres regnskaber på ledersamlingerne. Det kan være enormt sårbart, men vi hører tit medlemmerne sige, at det er fedt at fremlægge alt det, der ikke lykkedes; jeg knokler røven ud af bukserne, men jeg tjener ingen penge – hvad gør jeg galt?

Fremlægningen af regnskaberne giver

os mulighed for at lære af hinandens fejl og succeser; hvem lykkes, og hvad gør de rigtigt? Vi snakker om alt fra de store, strategiske tanker, til hvor de enkelte klinikker køber deres kontordimsedutter,« siger han og fremhæver sin egen personlige evne til at skabe fortrolighed som en af årsagerne til, at åbenheden har været tilstedeværende fra start.

Hos medlemsklinikkerne er der heller ››

Heidi Spåbæk, fagveterinærsygeplejerske i ledelse, Bygholm Dyrehospital, fortæller, at de altid har haft en åben kultur – både over for kunder, personale og kolleger – og det er denne, de nu bygger videre på hos Vetfællesskabet.

DYRLÆGEN 6/2020

21

ingen betænkning i forhold til økonomisk sparring med konkolleger. »Jeg har aldrig set kolleger som konkurrenter. Jeg har altid tænkt, at jo større åbenhed, desto større gensidig succes. Jeg ser det som en kæmpe fordel, at vi snakker og sparrer med hinanden. Jeg har aldrig tænkt det som noget negativt. Måske er det naivt, men sådan arbejder jeg bedst,« siger Else Bang Henningsen. Også Bygholm Dyrehospital er begejstret for den kollegiale fortrolighed, de oplever i Vetfællesskabet. Heidi Spåbæk fortæller, at de hos Bygholm Dyrehospital altid har haft en åben kultur – både over for kunder, personale og kolleger – og det er denne, de nu bygger videre på hos Vetfællesskabet.

Både Toftlund Dyreklinik & Mobildyrlægen og Bygholm Dyrehospital påpeger, at de i den forbindelse har en fordel i, at ingen af deres direkte konkurrenter er en del af foreningen.

Foreningen har i rekruttering af medlemmer fokus på netop dette.

Flere ERFA-grupper på tegnebrættet Når Vetfællesskabet kigger frem mod 2021, er fokus på udbygning og optimering af foreningens eksisterende koncepter og tilbud. Blandt andet ønsker medlemmerne at etablere flere ERFA-grupper, forklarer Christian Kolthoff: »Der er blevet lavet ERFA-grupper, som mødes fast fire-fem gange om året. Det rykker helt vildt, og det er klart noget, vi skal arbejde mere med fremover,« siger han og fortsætter: »ERFA-grupperne sammensættes af sammenlignelige klinikker, som ikke ligger alt for langt fra hinanden, men som samtidig ikke er direkte konkurrenter. Det kræver volumen at sammensætte værdiskabende ERFA-grupper, og det er måske vores største udfordring lige nu. Selvom vi er glade for at være så mange klinikker allerede, skal vi være flere, for at det rigtigt giver mening.« Vetfællesskabet vil derfor ud at rekruttere flere klinikker det kommende år.

Når Vetfællesskabets medlemmer mødes på ledersamlinger, er der drift, forretning og økonomi på menuen. Her får klinikkerne en unik mulighed for at lære af hinandens succeser og fejl.

22

DYRLÆGEN 6/2020

Din Dyreklinik

Er din klinik synlig på GOOGLE?

Bliv fundet med et troværdigt, responsivt og mobilvenligt website.

Kontakt kommunikationsrådgiver Marie Dobel på tlf. 4659 0550 eller mail md@jjkommunikation.

Diagnostik

Tidlig diagnose af fedtlever øger chancen for overlevelse Moderne malkekøer arbejder på kanten af fedtlever i de første uger af laktationen. Ved hjælp af blodprøver kan dyrlægen stille diagnosen tidligt og dermed øge koens chance for overlevelse.

Af Katrine Lawaetz, kvægfagdyrlæge, Vestjyske Dyrlæger og medlem af Dyrlæger & Ko

Overgangen fra goldperiode til nykælver kræver meget af den moderne malkeko.

De fleste malkekøer arbejder på kanten af – eller med en mild – fedtlever i de første uger af laktationen. Forebyggelse og tidlig diagnostik er altafgørende for at mindske produktionstabet og begrænse de negative følgevirkninger på immunforsvar, reproduktion og produktion.

Diagnostikken har indtil nu været begrænset til obduktion af døde køer, men ved hjælp af ASAT-måling i blodprøver

kan dyrlægen stille diagnosen sikkert – uden behov for en leverbiopsi.

Hvad er fedtlever?

I de første fire uger af laktationen arbejder de fleste malkekøer på kanten af – eller med en mild – fedtlever. Selv et mildt tilfælde af fedtlever påvirker koens immunforsvar, sundhed og reproduktion i negativ retning. Derfor er forebyggelse og tidlig diagnostik altafgørende for at mindske produktionstabet og begrænse følgevirkningerne.

For at forebygge fedtlever er foderrationen vigtig – den skal være afbalanceret til køernes behov og ydelse både før og efter kælvning. Køer med sygdomme

Risikofaktorer

Effekt

Før kælvning Fede køer (Huld > 4,0) Sultekost / afgoldning på ren halm Overfodring med for meget energi Forlængede goldperioder (3 mdr.)

++ +++ ++ ++

Forlængede kælvningsintervaller Efter kælvning Fede køer (huld > 4,0) Andre sygdomme Manglende foderoptag Ketogen diæt (høj protein konc.)

Pludselige foderændringer

+ +++ ++ +++ + +

Tabel 1. Risikofaktorer for fedtlever.

24

DYRLÆGEN 6/2020

››

DYRLÆGEN 6/2020

25

Tværsnit: Diagnosticering af fedtlever hos køer har tidligere været begrænset til obduktion af døde køer. Ny metoder gør det muligt at diagnosticere ved hjælp af ASAT-måling i blodprøver.

omkring kælvning skal behandles omgående for at forhindre tab af appetit.

Fedtlever opstår, når køerne æder for lidt, æder en ubalanceret diæt, er fede eller presses af høje østrogenkoncentrationer. Derfor opstår fedtlever hyppigst inden for de første fire uger af koens laktation og oftere hos fede køer.

Fedtlever udvikles, når leverens optag af fedt fra blodbanen overskrider organets evne til at oxidere og udskille fedtstofferne. De overskydende fedtstoffer bliver oplagret i leverens celler. Det nedsætter leverens funktion.

Fedtlever inddeles i tre kategorier Alle malkekøer arbejder med negativ energibalance og mobilisering af fedtvæv i perioden efter kælvning. Når de får styr på

Levende

Døde

Høj ASAT (> 400 U/l)

24

5

29

Lav ASAT (< 400 U/l)

121

10

131

145

15

160

Tabel 2. Overlevelsesrate og ASAT-målinger.

26

DYRLÆGEN 6/2020

mobilisering og foderoptag, udjævnes ubalancen, og de vender tilbage til et normalt stofskifte.

Det er blandt andet det, som gør køerne i stand til at levere den høje ydelse, vi forventer af dem. I nykælverperioden har godt 50 procent af køerne normal til mild fedtlever reaktion.

30-40 procent af køerne har moderat fedtlever og 5-10 procent har svær fedtlever.

I ekstreme tilfælde udvikler køerne leverforvirrethed, der er en reaktion i hjernen, med kramper, ustabil adfærd og koma til følge. Køer, som lægger sig med disse symptomer, har en dårlig prognose.

Risikofaktorer Risikofaktorerne i skemaet (Tabel 1) kan groft inddeles i tre kategorier: Fodringsbetinget, management og genetisk disponering.

Den altoverskyggende faktor er fede køer (huldscore på over 4,0). De fede køer er mere udsatte for at æde mindre og for at opnå en mere alvorlig negativ energibalance omkring kælvningstidspunkt. Når fede køer faster, mobiliseres deres fedtvæv hurtigere.

Når køerne har kælvet, er de mest omfattende faktorer foderændringer/koncentreret foder, der øger risikoen for sur vom og dermed reducerer tørstofindtaget. Nykælverfodring

med for højt proteinindhold øger også risikoen for fedtlever, idet blodets indhold af ammoniak stiger.

Afgoldning med rent halm/vand til fede køer er direkte udløsende for fedtlever. Og meget pressede køer kan lægge sig med alvorlig fedtlever i forbindelse med afgoldningen. De fede køer kan også, efter en lang goldperiode (længere end 70 dage), lægge sig ved bare seks-otte timers faste for eksempel i forbindelse med kælvningen.

I gruppen af management baserede faktorer hører især overbelægning, foderskift, holdskift, forlængede kælvningsintervaller og højere mælkeproduktion til.

Ny og sikker diagnostik i praksis I 2011 lavede forskerne på Foulum en række forsøg for at finde nye metoder til at diagnosticere fedtlever hos levende malkekøer. Indtil da var sikker diagnostik lig med obduktion af døde køer. De fandt frem til, at leverenzymet ASAT (aspartat aminotransaminase) i kombination med ketonstoffer i urinen var en glimrende biomarkør for fedtlever.

I praksis har vi de senere år overvåget vores løbedrejningsopererede køer med blodprøver for leverenzymet ASAT i et forsøg på at forbedre overlevelsesraten hos køerne.

Vi har testet 160 blodprøver, af dem havde 131 en ASAT på under 400 U/l (Internationale enheder per liter blod) og 29 en ASAT over 400 U/l (Tabel 2).

Overlevelsesraten hos køer opereret for en venstresidig løbedrejning med fedtlever (høj ASAT) var 82,8 procent, og til sammenligning er overlevelsesraten for køer uden fedtlever (lav ASAT) 92,4 procent.

Forebyggelse og behandling Selv en mild fedtlever har negativ effekt på køernes immunfunktion, reproduktion og ydelse. Det er derfor langt vigtigere at snakke forebyggelse end behandling. For at forebygge fedtlever er rationen altafgørende. Den skal være afbalanceret til køernes behov og ydelse både før og efter kælvning. Køer med sygdomme omkring kælvning skal behandles omgående for at forhindre tab af appetit. Stalden skal være ren, med god plads og frisk luft.

Behandling af mild til moderat fedtlever retter sig mod at

Katrine Lawaetz arbejder som kvægfagdyrlæge hos Vestjyske Dyrlæger. Hun er medlem af det landsdækkende netværk for kvægdyrlæger, Dyrlæger & Ko.

korrigere den negative energibalance med glukose infusion i blodbanen og binyrebarkhormon. Behandlingen understøttes med propylenglycol givet i munden. Køer, som vurderes at være i risiko for fedtlever (fede køer), kan med fordel tildeles propylenglycol allerede før kælvningen.

Behandling af alvorlig fedtlever er en langvarig affære, og koen skal ofte have flere behandlinger med både IV (intravenøs) glukose, binyrebarkhormon og propylenglycol givet i munden flere dage i træk. Alligevel er prognosen dårlig.

Referencer kan eftersendes ved henvendelse til skribenten.

Artiklen er tidligere bragt i Bovi – februar 2020.

DYRLÆGEN 6/2020

27

Uddannelse

Manglen på faglærte veterinærsygeplejersker starter hos klinikkerne Mange klinikker i yderområderne oplever, at de ikke kan få fingre i udlærte veterinærsygeplejersker, når behovet opstår. Problemet er, at branchen i disse år efterspørger fagudlærte, som aldrig før, men bidrager ikke selv nok til at få flere uddannede.

Af Cecilie Koksby Hass

I sit job som skolechef for Organia, HANSENBERG, der er eneudbyder af veterinærsygeplejerskeuddannelse i Danmark, bliver Niels Peter Hansen ofte mødt af frustrerede klinikejere, der oplever, at de ikke kan få fingre i fagudlærte veterinærsygeplejersker, når behovet opstår, og der er brug for et sæt ekstra hænder.

hvor de finder anvendelse som både rådgivende konsulenter og i administrative roller inden for eksempelvis salg og markedsføring. Vigtigst er, at manglen på fagudlærte veterinærsygeplejersker skyldes manglen på elevstillinger ude på de danske dyreklinikker. »Vi oplever regelmæssigt, at dyreklinikker kontakte os og siger, at de ikke kan finde fagudlærte veterinærsygeplejersker, og at skolen må gøre noget ved problemet. Dét, de har misforstået, er, at Niels Peter Hansen er det ikke er skolen, der skolechef for Organia, HANSENBERG, der er bestemmer, hvor mange eneudbyder af veterider skal uddannes. Det nærsygeplejerskeuddannelse i Danmark. gør de faktisk selv,« siger Niels Peter Hansen, der er skolechef for Organia, HANSENBERG. Her huses blandt andet dyrepasser-, hestemager- og veterinærsygeplejerskeuddannelsen.

Ifølge Niels Peter Hansen er årsagerne hertil mange. For det første er det blevet mere almindeligt, at klinikker i dag anvender veterinærsygeplejersker til ydelser, der tidligere var forbeholdt dyrlæger, og derfor bliver der generelt ansat flere sygeplejersker. Derudover er veterinærsygeplejersker efterspurgt i medicinalindustrien,

Niels Peter Hansen: »Udviklingen er i gang, og vi er begyndt at se klinikker, der ikke tidligere har haft elever, blive godkendt som praktikplads og ansætte veterinærsygeplejerskeelever.«

28

DYRLÆGEN 6/2020

Problemet starter hos klinikkerne Der er flere veje til drømmejobbet som veterinærsygeplejerske. Den første og sikreste vej til uddannelsen er en elevstilling hos en dyreklinik. Der er adgangsbegrænsning til veterinærsygeplejerskeuddannelsen. Det betyder, at eleverne på forhånd skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed for at begynde på

uddannelsen Grundforløb 2. En uddannelsesaftale sikrer derimod adgang.

Den anden og mindre sikre vej er at søge kvoteplads. Der er et begrænset antal kvotepladser, og pladserne giver kun adgang til ti ugers grundforløb, hvorefter en praktikplads er påkrævet. »Ministeriet fastsætter hvert år antallet af kvotepladser, der afgør, hvor mange elever uden praktikplads der kan optages på uddannelsen. Sidste år havde vi 45 kvotepladser, men samtidig havde vi svært ved at finde kvalificerede ansøgere. I år har vi kun 30 kvotepladser, men derimod langt flere kvalificerede elever.

Den sikreste måde at øge bestanden af udlærte veterinærsygeplejersker er derfor at øge antallet af elevpladser. Og den opgave ligger hos klinikkerne,« fortæller Niels Peter Hansen.

Det er med andre ord branchen, der bestemmer, hvor mange veterinærsygeplejersker der bliver udlært. Jo flere tilgængelige elevstillinger, desto flere fagudlærte veterinærsygeplejersker kommer der ud på den anden side.

Nyt syn på erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelserne har længe haft et dårligt ry og har det til dels stadigvæk. De seneste år er der gjort en stor indsats for at ændre den generelle opfattelse af disse uddannelser og komme forestillingen om, at erhvervsuddannelserne er for dem, der ikke kunne blive til andet, til livs.

Selvom veterinærsygeplejerskeuddannelsen ikke er omstændt af samme fordomme, oplever Niels Peter Hansen alligevel, at der hersker uhensigtsmæssige paradigmer om uddannelsen flere steder i samfundet. Ét af disse steder er blandt uddannelsesvejlederne på folkeskoler og gymnasier. »Når en elev henvender sig til skolens uddannelsesvejleder og ytrer, at han eller hun gerne vil uddanne sig til veterinærsygeplejerske, bliver eleven ofte mødt med vendinger såsom; der kommer du aldrig ind, der er for få elevpladser, og du får ikke et arbejde bagefter. Sådan var det måske også for 10-15 år siden, men i dag ser realiteten anderledes ud. Alligevel er det fortsat den virkelighed, som vejlederne rådgiver ud fra. Og det er en skam,« siger Niels Peter Hansen.

Han påpeger i den forbindelse, at der ofte er en forsinkelse i branchen, der gør, at virkeligheden ikke altid stemmer overens med fortællingen i markedet: »Forsinkelsen er ikke lige så lang hos virksomhederne. Her begynder vi at se, at der bliver ansat flere og flere elever. Anderledes ser det ud for uddannelsesvejlederne, som vi ikke har nær så tæt kontakt med i det daglige. Vi har arrangementer, hvor vi informerer dem om, hvordan virkeligheden på sko-

lerne ser ud, men derfra er der fortsat lang vej til, at den fortælling, de videregiver til eleverne, ændrer sig.« En positiv udvikling Der er sat mange gode initiativer i søen, og hos HANSENBERG ser de optimistisk på fremtiden. »Udviklingen er i gang, og vi er begyndt at se klinikker, der ikke tidligere har haft elever, blive godkendt som praktikplads og ansætte veterinærsygeplejerskeelever. Det skyldes formentligt, at de oplever, at de ikke kan rekruttere udlærte veterinærsygeplejersker. Her kan en elev være et godt alternativ, der på sigt kan sikre forsyningen af fagudlærte. Der er dog en forsinkelse, da uddannelsen tager fire år, og derfor vil vi formentligt fortsat opleve mangel på udlærte veterinærsygeplejersker de næste to år,« siger Niels Peter Hansen.

Han fortæller i samme moment, at udviklingen pludseligt kan gå stærkt. Der er flere eksempler på uddannelser, hvor udviklingen er gået fra, at virksomhederne blev oversvømmet i uopfordrede ansøgninger til, at virksomhederne selv aktivt skulle ud og rekruttere elever. »Dyreklinikkerne skal være opmærksomme på, at udviklingen hurtigt kan ændre sig, og at det i fremtiden måske ikke længere er nok at sidde og vente på, at ansøgningerne kommer ind. Måske skal klinikkerne om nogle år ud at markedsføre og brande sig selv for at rekruttere de mest kvalificerede elever,« afslutter Niels Peter Hansen.

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Tlf. 43 52 12 28 danmark@laboklin.com ▬ Precision is our Mission ▬

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 6/2020

29

Dyreetisk klumme

Peter Sandøe //

Professor Københavns Universitet.

Leder af Dansk Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd

//

Dette er den 42. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

//

Er en klimavenlig husdyrproduktion også altid dyrevenlig?

Er en klimavenlig produktion af kød, mælk og æg også altid dyrevenlig?

Og hvad stiller man op, hvis der er et dilemma mellem de to hensyn?

Disse spørgsmål dannede rammen for den årlige dyrevelfærdskonference.

Videncenter for Dyrevelfærd (et samarbejde mellem myndigheder og universiteter) afholdt torsdag 5. november den årlige dyrevelfærdskonference. På konferencen var der oplæg fra seks forskere og tre repræsentanter fra henholdsvis det konventionelle og det økologiske husdyrbrug.

Oplægsholderne var alle enige om to vigtige præmisser for debatten; for det første at husdyrproduktionen er en væsentlig kilde til udslip af klimagasser, og for det andet at et ensidigt fokus på at gøre husdyrproduktionen mere klimavenlig kan have negative konsekvenser for dyrevelfærden. Til gengæld var der væsentlige uenigheder med hensyn til, hvordan man bedst får balanceret hensynet til henholdsvis klima og dyrevelfærd.

Husdyrenes betydning for klimaforandringer og andre menneskeskabte påvirkninger af miljøet og naturen kom for alvor på dagsordenen i 2006, da FN’s fødevareorganisation, FAO, udgav rapporten ’Livestock’s Long Shadow’. Heri argumenterede de ansvarlige forskere for, at husdyrproduktionen på verdensplan var ansvarlig for ikke mindre end 18 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser (et tal, som efterfølgende er justeret en smule ned). Endvidere pegede de på, at man kan og bør mindske husdyrproduktionens klimaaftryk ved hjælp af intensivering.

Avl bag mindre klimabelastning Sammenhængen mellem mere intensiv husdyrproduktion og mindre klimabelastning kan illustreres ved hjælp af udviklingen inden for slagtekyllingeproduktionen, som i dag er den mindst klimabelastende form for husdyrproduktion. Per 100 gram protein er klimabelastningen for konventionelt kyllingekød knap halvdelen af belastningen fra grisekød og i størrelsesor-

30

DYRLÆGEN 6/2020

denen en syvendedel af belastningen fra oksekød. Faktisk er moderne slagtekyllinger så effektive til at omsætte deres foder, at omkring 45 procent af næringsindholdet i deres foder bliver til kyllingekød.

Denne store effektivitet skyldes et avlsarbejde, som for alvor begyndte efter 2. verdenskrig. Indtil da havde kyllingekød været noget, man fik ved at opfodre de overskydende hanekyllinger fra ægproduktionen. Gennem målrettet udvælgelse af de kyllinger, som voksede hurtigst og producerede mest muligt kød, udviklede avlsselskaberne den moderne slagtekylling, som vokser meget hurtigere og bliver meget større end den æglæggende høne. Der har ifølge én undersøgelse været en stigning i slagtekyllingens vækstraten på hele 376 procent fra 1957 til 2005.

Det er selvfølgelig økonomien, som har været den drivende kraft bag dette. Produktionen blev mere og mere effektiv, så producenterne kunne vedblive med at tjene penge, samtidig med at forbrugerne fik stadigt billigere kyllingekød.

Som en konsekvens heraf kan det i dag slet ikke betale sig at opdrætte de daggamle hanekyllinger fra produktionen af æglæggende høner – de bliver i dag typisk gasset og destrueret.

At man fik fremavlet kyllinger, der voksede så ekstremt hurtigt, har dog haft en alvorlig pris i form af øget forekomst af en bred vifte af velfærdsproblemer for såvel kyllingerne som for de høner og haner, der bliver brugt til at producere æggene til de kommende slagtekyllinger.

For slagtekyllingerne har et væsentligt problem været en dramatisk vækst i invaliderende benproblemer. For forældredyrene har problemet været sult og stress, fordi de får meget mindre at æde, end de har appetit til (for ellers ville de blandt andet blive for fede til at lægge æg og til at kunne stå på deres ben).

Turbokyllinger kommer med en pris I det indledende foredrag på konferencen bakkede professor Alistair Lawrence fra universitetet i Edinburgh op om initiativer fra blandt andet FN til at gøre dyrevelfærd til en del af målet for en bæredygtig udvikling i husdyrbruget. Dette er en rigtig god idé i den forstand, at det et langt stykke ad vejen har vist sig muligt at optimere både i forhold til klima og dyrevelfærd. Det kan slagtekyllingerne også bruges til at illustrere.

I 1990'erne kom der således fokus på blandt andet den store forekomst af benproblemer hos slagtekyllingerne.

De store avlsselskaber reagerede ved at selektere for kyllinger, der havde færre benproblemer, parallelt med en fortsat selektion for hurtig vækst. Det virkede! Således faldt andelen af slagtekyllinger med alvorlig gangbesvær i den danske produktion fra omkring 30 procent i slutningen af 90’erne til omkring fem procent godt ti år senere, uden at kyllingekød af den grund blev dyrere.

Der er dog ikke win-win hele vejen. På konferencen viste seniorforsker Anja Riber fra Aarhus Universitet resultater fra en sammenligning af benproblemer hos de konventionelle og økologiske slagtekyllinger. Hun fandt, at selvom der stadig var lidt større forekomst af alvorlige benproblemer hos de konventionelle end hos de økologiske kyllinger, så var forskellen ikke dramatisk, selvom de økologiske kyllinger vokser omkring halvt så hurtigt som de konventionelle.

Til gengæld var der dramatisk flere af de mindre alvorlige benproblemer hos de konventionelle end hos de økologiske kyllinger. De konventionelle kyllinger er således dårligere gående end de økologiske. I sit indlæg på konferencen viste Anja Riber, hvorledes de konventionelle kyllinger, som konsekvens heraf, sidder mere ned og bevæger sig mindre end deres økologiske artsfæller. Selvom de konventionelle kyllinger måske ikke lider meget mere end de økologiske, har de mindre af det naturlige liv og den positive velfærd, som er en vigtig del af dyrevelfærden ifølge Anja Riber og Alistair Lawrence.

cen, har den økologiske produktion konsekvent den største klimaeffekt per produceret kilo svinekød – selvom forskellen i effekten her er mindre og mere omstridt end for slagtekyllinger.

I forhold til hvordan man skal forholde sig til sådanne dilemmaer, kom der modstridende meldinger fra indlægsholderne på konferencen. Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed, argumenterede for, at vi sagtens kan kombinere forbrug af økologisk kød med at leve klimavenligt. Hun henviste til rapporten fra den såkaldte EATLancet Kommission fra 2018, der kom med anbefalinger til en optimal diæt i forhold til både sundhed og bæredygtighed (herunder klimamæssig forsvarlig produktion).

Hvis vi nøjes med at spise de relativt begrænsede mængder af kød og andre animalske produkter, som kommissionen anbefaler (for danskernes vedkommende cirka en halvering af det nuværende forbrug), vil det være muligt på samme tid at spise 100 procent økologisk og klimamæssigt forsvarligt. Sybille Kyed argumenterede i forlængelse heraf for, at vi i Danmark skal omlægge til en langt mindre husdyrproduktion, end den vi har nu.

Ikke uventet var repræsentanten for det danske svineerhverv, hvor 90 procent af produktionen går til eksport, ikke enig. I forhold til klimabelastning argumenterede sektordirektør Christian Fink Hansen således for, at den konventionelle, danske svineproduktion er overlegen sammenlignet med en del andre lande, som dansk svineproduktion konkurrerer med på det internationale marked. Han mener derfor, at det vil være en dårlig idé, at vi i Danmark skruer ned for eller ligefrem afvikler den konventionelle eksportorienterede danske svineproduktion af hensyn til klimaet. Ifølge Christian Fink Hansen kan vi i Danmark tjene penge på at producere svin til eksport og samtidig bidrage til at modvirke klimaforandringerne, idet produktionen i Danmark sker på en klimamæssigt set relativt forsvarlig måde.

Klima vs. dyrevelfærd For forbrugeren udestår spørgsmålet derfor stadig, om det er bedst at vægte klimaet frem for dyrevelfærden. I givet fald skal man købe kød fra de såkaldte turbokyllinger fra den konventionelle produktion. Hvis man lægger mest vægt på dyrevelfærd, skal man måske købe kød fra den økologiske produktion, som til gengæld har cirka 50 procent større klimabelastning per kilo kød. Man kan også vælge mellemløsningen i form af den lidt langsommere voksende kylling, som en række dagligvarekæder er begyndt at sælge.

Tilsvarende dilemmaer knytter sig tilsyneladende også til valget at forskellige typer af grisekød. Ifølge en oversigt over klimaeffekten af henholdsvis konventionel og økologisk svineproduktion i fire europæiske lande, som blev vist på konferen-

Ikke et ja/nej-spørgsmål På spørgsmålet, om en klimavenlig produktion af kød, mælk og æg også kan være dyrevenlig, kom der ikke noget simpelt ja/nej-svar fra oplægsholderne. Et stykke ad vejen kan det lade sig gøre at forene de to målsætninger. I sidste ende vil der dog, for eksempel i forbindelse med produktion af kyllinge- og svinekød, fortsat være et dilemma mellem enten at satse på en intensiv og klimavenlig produktion med en i bedste fald tålelig dyrevelfærd og en mere ekstensiv og dyrevenlig produktion med et større klimaftryk per produceret enhed. Og der var blandt oplægsholderne ikke enighed om, hvordan de to hensyn skal vægtes i forhold til hinanden.

Indlæggene fra dyrevelfærdskonferencen kan ses og høres her: https://dyreetik.ku.dk/vid_konference/

DYRLÆGEN 6/2020

31

Klinikker

Ansager Hestehospital bliver en del af VETgruppen Ejerskiftet skal være med til at sikre en fortsat høj faglig specialisering og investeringer i den nyeste teknologi på en af landets førende hestehospitaler.

VETgruppen tæller nu 14 dyreklinikker og – hospitaler.

Som det første danske hestehospital investerede Ansager i 2009 i en MR-scanner, der gør det muligt at undersøge hesten stående. Samtidig udvidede det vestjyske hospital med nye staldfaciliteter og et ridehus.

Investeringen var en af flere milepæle i hospitalets 60 år lange historie, og i oktober blev der tilføjet endnu et kapitel i den faglige udvikling på en af landets førende hestehospitaler: Ansager Hestehospital fik VETgruppen A/S som ny ejer.

For den hurtigvoksende nye danske kæde af dyreklinikker og -hospitaler var det også en historisk dag, da Ansager Hestehospital er den eneste af de nu 14 klinikker og hospitaler rundt om i landet, der udelukkende beskæftiger sig med heste. »Vi har en ambition om altid at yde det bedst mulige rent fagligt i forhold til, hvad der er praktisk muligt på heste.

Som en del af VETgruppen ser vi endnu større perspektiver i at kunne sikre en fortsat høj faglighed og specialisering,« siger dyrlæge og medejer af Ansager Hestehospital, Peter Fog. Faglig sparring på tværs Stifter og medejer af VETgruppen A/S, dyrlæge Rasmus Lennart Hansen, ser også et stort udviklingspotentiale med 32

DYRLÆGEN 6/2020

Ansager Hestehospital som en del af den landsdækkende kæden stiftet i foråret 2019. »Ansager står for det ypperste inden for diagnosticering og behandling af heste. Nu har vi sat en tyk streg under, at heste også er et område, vi vil vækste og udvikle os på. Flere af vores smådyrsklinikker på Sjælland og i Nordjylland beskæftiger sig allerede også med heste, og alene i det perspektiv er der god sy-

Ansager er en af landets førende hestehospitaler, der modtager henvisninger fra en lang række kolleger rundt om i landet.

nergi i den faglige sparring på tværs af de enkelte klinikker,« siger Rasmus Lennart Hansen.

Ansagers historie går tilbage til en etablering i 1960, hvor de tidligere ejere blandt andet transporede kvæg og grise til operationer på hospitalet med egen dyreambulance. Ambulancetjenesten er fortsat aktiv, men i de senere år har hospitalet udelukkende specialiseret sig i heste.

Ansager Hestehospital investerede i 2009 i en MR-scanner til heste – den første på et hestehospital i Danmark.

»Den specialisering fortsætter vi med at fokusere på. Vi forsøger hele tiden at være et skridt foran i udviklingen. Det kræver, at vi hele tiden dygtiggør os oginvesterer i nyt udstyr. Med VETgruppen i ryggen kan vi eksempelvis endnu bedre løfte de tunge investeringer,« siger Peter Fog. Styrke samarbejdet med henvisende kolleger Foruden den almene hestepraksis fungerer Ansager Hestehospital som henvisningshospital for en lang række kolleger rundt om i landet.

»Vi vil fortsat prioritere vores netværk af henvisende kolleger højt og løbende arbejde på at udbygge samarbejdet. Desuden har det med salget til VETgruppen A/S været vigtigt for os at skabe tryghed og sikre, at vores medarbejdere kan forsætte i det nye samarbejde på samme måde som før,« siger Peter Fog. Ansager Hestehospital beskæftiger fem dyrlæger og i alt 13 medarbejdere.

Foruden de moderne faciliteter til behandling råder hospitalet over 33 bokse til opstaldning af akutte tilfælde, længe-

revarende halthedsundersøgelser samt udvalgte operationsheste.

Desuden har hospitalet en EU-godkendt hingstestation med eksport af sæd til flere steder i verden samt et stutteri med 32 bokse til inseminering og otte hektar græsfolde.

Med Ansager Hestehospital er VETgruppen nu repræsenteret på fire lokationer i Jylland. De tre øvrige er Lendum, Tønder og Aabenraa. Derudover har kæden klinikker i Odense, Sorø, Gørlev, Kalundborg, Hundested, Birkerød, Taastrup, Valby og på Frederiksberg i København.

DYRLÆGEN 6/2020

33

Kommunikation

Cecilie Koksby Hass Kommunikations- og marketingkonsulent, JJ Kommunikation.

Tlf.: 3073 9387 Mail: ckh@jjkommunikation.dk

DIGITAL ELLER DØ: Har du lagt dit website i fryseren?

Har du begravet dit website på den digitale kirkegård?

Så er du langt fra den eneste. En undersøgelse udført af fagmagasinet DYRLÆGEN viser, at 30 procent af de danske dyreklinikker har lagt deres website i jorden (eller i fryseren).

Fagmagasinet DYRLÆGEN udførte for nylig en undersøgelse blandt dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende på de danske klinikker.

Undersøgelsen tegnede et tydeligt billede; langt de fleste klinikker har forstået vigtigheden af at have en online tilstedeværelse.

Til spørgsmålet om klinikken har et website, nikkede alle deltagere bekræftende. Dog viste undersøgelsen også, at en betydelig andel af klinikkerne har begravet deres website på den digitale kirkegård – eller sagt på vet-sprog; lagt det i fryseren. »Hvordan begraver man et website?« Det er med garanti den tanke, du sidder med lige nu. Og det er desværre lettere, end det lyder. Hvis du ikke fodrer, plejer og regelmæssigt holder øje med dit websites sundhedstilstand, går det med tiden til, og problemerne kan ikke længere løses med en mindre behandling, men kræver en større, gennemgribende operation.

Fodrer du dit website?

Hvornår har du sidst fodret dit website?

Hvis du er, som de danske dyreklinikker er flest, er svaret; for flere måneder siden. Faktisk har 30 procent af de deltagende klinikker i undersøgelsen ikke fodret deres website det seneste halve år – og det går hårdt ud over sidernes fordøjelighed på Google og hos klinikkernes nuværende og potentielle klienter. Men faktum er, at websites ikke har 34

DYRLÆGEN 6/2020

godt af at henstå. De skal vedligeholdes, opdateres og videreudvikles. »Er det nok, at jeg har opdateret mine åbningstider?« Hertil er svaret nej. Dit website skal fodres med værdiskabende indhold, der gavner Google såvel som dine klienter. Eksempler herpå kan være guidende how-to videoer, forklarende blogindlæg og relevante kampagner.

En af de klinikker, der har fået øjnene op for vigtigheden af sæsonbetonede blogindlæg, er Dyrlægehuset Kolding.

Hen over sommeren var en af klinikkens mest besøgte sider en underside med fokus på behandling af flåter. Da sæsonen skiftede, og vejret blev koldere, så de, hvordan et blogindlæg om kennelhoste hos hund kravlede op blandt de meste besøgte sider. Og her ligger en vigtig pointe.

Du skal fordre dit website med indhold, der er relevant for både dine klienter OG Google. Hvilke sygdomme er i sæson, hvilke spørgsmål kommer klienterne oftest med, hvad søger klienterne på Google – og hvordan kan du på dit website give dem svar på netop disse spørgsmål? Dét er kvalitetsfoder til dit website.

Er det tid til seniortjek?

At være website-ejer kræver, at du løbende sørger for, at dit website er teknisk vedligeholdt. Er dit CMS-system opdateret og dine plugins up to date? Hvis førnævnte er sort snak, anbefaler jeg, at

du allierer dig med en backend-webudvikler.

Hvis dit website er mere end to år gammelt, og aldrig har været vedligeholdt, er det i dagens Danmark forældet og bør formentligt udskiftes. Hvis det endnu ikke er for sent, kan du forlænge levetiden af dit website ved at holde skarpt øje med dets generelle sundhedstilstand.

Har dit website rundet to år, er det med andre ord tid til et seniortjek.

Hos JJ Kommunikation tilbyder vi et gratis og uforpligtende tjek. Det eneste du skal gøre er: 1) Åbne bagkameraet på din smartphone.

2) Scanne QR-koden med kameraet.

3) Udfylde formularen, du bliver henvist til.

Du modtager vores analyse og konkrete anbefalinger til forbedringer direkte i din indbakke.

GRATIS SENIORTJEK

Henvisningsklinikker

Trygt samarbejde

AVANCERET KIRURGI I LOKALE RAMMER

om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter.

Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Bløddelsoperationer og ortopædi i din kliniks egne trygge rammer Kontakt os og hør, hvordan du kan få yderligere omsætning fra kirurgi

Kontakt os på tlf.: +45 2985 8248 eller koebenhavn.henvisning@anicura.dk AniCura Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11 - 2450 København anicura.dk/koebenhavns-dyrehospital

WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK | +45 61 26 76 17

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE Find det dyrehospital eller den dyreklinik der kan hjælpe dig, indenfor ønsket fagområde og ydelse.

www.evidensia.dk/henvisning

190711_Annonce.indd 2

11/07/2019 11.54

Skal din annonce vises her?

Modtag henvisninger fra kolleger i hele landet.

Reserver din annonceplads i dag.

Kontakt Mette Riise tlf. 2011 6454 eller mail mri@jjkommunikation.dk.

Få mere tid til patienterne Lad os drive din Facebook-profil

Ring på 4659 0550

12X

Kontakt kommunikationsog marketingkonsulent Cecilie Koksby Hass på tlf. 4659 0550 eller mail ckh@jjkommunikation.dk.

højere engagement med

VIDEO

Få maksimal synlighed

Video er et effektivt redskab til at skabe tillid og troværdighed. Kom i gang med video marketing i dag.

FÅ ET FORSPRING Med degenerative sygdomme er tidlig diagnose, styring og tæt opfølgning nøglen til at komme et skridt foran komplekse og irreversible lidelser. Jo før sygdommene diagnosticeres, desto bedre kan de håndteres, og desto mere kan understøttende foder hjælpe med at bevare kæledyrets livskvalitet og trivsel.

ROYAL CANIN® VITAL SUPPORT-fodertyperne og -tjenesterne er en vigtig allieret til overvågning og støtte af kæledyrs nyre-, mobilitetsog hjertefunktioner som en del af en flerstrenget tilgang, der inkluderer skræddersyede ernæringsløsninger kombineret med tidlig kontrol og forebyggelse.

© ROYAL CANIN® SAS 2020. Alle rettigheder forbeholdes.

VITAL SUPPORT

Optimer din daglige styring på alle stadier af degenerative sygdomme med ROYAL CANIN® VITAL SUPPORT-fodertyperne og -tjenesterne.

Hjertehåndtering

Mobilitetshåndtering

ID NR 42603

Få yderligere oplysninger ved at ringe på 89 15 35 35 eller sende en e-mail til royalcanin.dnk@royalcanin.com www.royalcanin.com

VITAL SUPPORT

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Nyrehåndtering