Dyrlægen 05 2020 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

5/2020 · 13. årgang

DYRLÆGEN

Til E-vets workshop Hundens og Kattens Dag i Haderslev havde deltagerne mulighed for at afprøve teknikker og gode tips til tandbehandling af kæledyr. Søndersø Dyreklinik havde tre deltagere med på dagen.

Screening for forstørret prostata

Drop fingeren... Nu er der en nem, prisattraktiv og mere præcis metode til at screene for forstørret prostata

Reader

BLIV KLAR TIL ”MOVEMBER” Køb en SPEED READER til 17.304,- kr. ex moms INDEN DEN 30. NOVEMBER og få 3 GRATIS KASSER CPSE TESTS (til værdi af 1.782,- kr.) Speed Reader kan også bruges til bestemmelse af Progesteron; cCRP, T4 hund, T4 kat og Cortisol. Efter blot 100 test kan din investering let være tjent hjem Har du brug for mere information på det faglige- eller økonomiske potentiale for klinikken? Kontakt teknisk ansvarlig dyrlæge Ayoe Klingenberg eller din lokale konsulent på: dk.virbac.com/kontakt-os Virbac © 17092020

Nyt virus påvist i danske kalve

NYHEDER

I det igangværende projekt ’Robuste Kalve’ er der fundet et virus, Influenza D, som ikke tidligere er beskrevet i danske kalve. Influenza D virus tilhører samme virusfamilie som det velkendte influenza A virus, der er årsag til luftvejslidelser hos mennesker og en lang række dyrearter, herunder fugle, svin og heste.

Influenza D er et typisk luftvejsvirus, der kan give anledning til næse- og tåreflåd samt hoste, men kan også resultere i mere alvorlig lungebetændelse, og i værste fald kan dyret dø. Influenza D virus kan dog også forekomme uden, at det giver anledning til sygdom. I projektet er der undersøgt for influenza D virus i næsesvabere fra 100 besætninger. I 12 besætninger blev virusset påvist. De influenza D-positive kalve havde ofte massiv øjenflåd. Smitte mellem besætninger forekommer formodentligt oftest ved flytning af kalve og inden for besætningen via direkte kontakt, samt ved dråbesmitte over kortere afstande. Da der ikke findes en vaccine mod influenza D virus, er gode management-rutiner den eneste mulighed for at forebygge alvorlig infektion. Uvist om mennesker kan smittes Blandt forskere er der ikke enighed om, hvorvidt influenza D virus udgør en trussel for mennesker eller ej. Influenza D virus er ikke påvist hos mennesker, men en undersøgelse har påvist, at mere end 90 procent af kvægbrugerne i Florida havde antistoffer mod dette virus. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at disse personer har gennemgået en aktiv infektion. På baggrund af den viden, forskerne har på nuværende tidspunkt, vurderer de, at risikoen for, at mennesker smittes og bliver syge af influenza D virus er forsvindende lille. Sundhedsmyndighederne bør dog være opmærksomme på, om dette ændrer sig, da influenzavirus er kendt for at kunne tilpasse sig nye værter. De relevante sundhedsmyndigheder er underrettet. Yderligere undersøgelser I ’Robuste Kalve’ er de i gang med en detaljeret genetisk analyse af influenza D virus fra danske kalve. Dette forventes at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan virus smitter mellem besætninger. Endvidere ansøges der fondsmidler til at udvikle en antistoftest, der kan anvendes til at undersøge, hvor udbredt influenza D virus er i danske besætninger.

Se flere nyheder i den vedlagte VILD MED E-VET AVIS!

Ole Rømers Vej 26A . DK-6100 Haderslev . +45 74 53 08 48 . salg@evet.dk . www.evet.dk

DYRLÆGEN 5/2020

Klimaforandringer kan udsætte kæledyr for nye risici

»Gav gnist og sammenhold«

»Lige til at tage med ind i hverdagen«

Personlighed hos dyr

En veterinær i industrien

31 Danmarks første søgemaskine for veterinærmedicin 33

Sælgere skal jagte nej’et

35 Digital eller dø: Er din klinik synlig på Google? 36 Benign prostatahyperplasi (BPH) 46

Henvisningsklinikker

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 30. november Deadline for indlæg er 2. november Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Karen Philipsen Toft, dyrlæge hos Haderslev Dyrehospital Forsidefoto: Christer Holte

Annonceplads reserveret til bayer.dk

Smådyr

Klimaforandringer kan udsætte kæledyr for nye risici En ny kampagne fra MSD Animal Health sætter klimaforandringernes påvirkning af vores kæledyrs sundhed under lup. Målet er at øge opmærksomheden og informere kæledyrsejerne om optimal beskyttelse af deres firbenede venner.

Af Cecilie Koksby Hass

»Hvordan kan et varmere klima og mere ustabilt vejr påvirke kæledyrenes sundhed?« Dét spørgsmål har MSD Animal Health

stillet 21 europæiske forskere inden for dyresundhed, parasitter, sygdomme og adfærd. Svarene er blevet samlet i én verdensomspændende kampagne – Protect Our Future Too – der har til formål at informere både kæledyrsejere og dyrlæger om, hvordan vi nu, og i fremti-

En af de største trusler, fra et nordisk perspektiv, er tilkomsten og etableringen af nye parasitter.

DYRLÆGEN 5/2020

den, kan beskytte dyrene bedst muligt mod de nye risici, som klimaforandringerne kan udsætte dem for. Kæledyr har gennem tusinder år levet ganske ubekymrede ved vores side. Men klimaet ændres over tid, og i fremtiden kan potentielt varmere temperaturer og

Engflåten er en af de flåtarter, der på grund af de stigende temperaturer kan få gunstige leveforhold i den danske natur.

mere ustabilt vejr ændre vores levevis markant. Ændrede vejrforhold kan udsætte vores kæledyr for problemer såsom stress og hedeslag, såvel som en øget risiko for overførsel af sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra ektoparasitter. Det stiller helt nye krav til den måde, vi holder kæledyr på. Hunde og katte er en vigtig del af familien i mange europæiske hjem. Protect Our Future Too favner derfor bredt, da problemstillingerne i Sydeuropa ikke nødvendigvis er lig dem, vi står med i Skandinavien. Alligevel kan vi lære af hinanden. MSD Animal Health har, som en del af kampagnen, faciliteret en roundtable-diskussion med forskere fra hele Europa. Her blev emner såsom parasitter, sygdomme, adfærd og one health vendt og drejet fra forskellige perspektiver. Etablering af nye parasitter En af de største trusler, fra et nordisk perspektiv, er tilkomsten og etableringen af nye parasitter. Parasitter, der, på grund af vores kølige klima, ikke tidligere har kunnet overleve og yngle herhjemme, men som, på grund af stigende temperaturer, i fremtiden kan få gunstige leveforhold i den danske natur. Sådan lyder bekymringen fra Randi Lintrup, Veterinary Manager hos MSD Animal Health. Hun har arbejdet intensivt med kampagnen de sidste mange måneder:

»Trækfugle og rejsende hunde bringer hvert år fremmede flåter til Danmark. Hvis klimaet bliver varmere, kan flåterne overleve her længe nok til at etablere sig og begynde at yngle. Det kan de ikke endnu, men det kan hurtigt ændre sig. Det er et problem, da parasitter kan være smittebærere af mikroorganismer, der kan overføre alvorlige infektioner til både dyr og mennesker.« En af disse nye flåtarter er engflåten. Den marmorerede flåt, der normalt opholder sig i sydligere egne, kan være bære af Babesia canis – også kaldt hundemalaria. En bakterie, der kan gøre

hunde alvorligt syge. Senest har man fundet Babesia canis i en engflåt, fundet på en hund fra Lolland, fortæller René Bødker og uddyber, at hunden ikke tidligere havde været ude og rejse.

What are their kidneys telling you? ®

Listen closer with IDEXX SDMA

Reflects

Detects

other disease processes affecting the kidneys4

diseases of the kidney sooner1–3

1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044. 2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683. 3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802. 4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA.

Learn more at idexx.com/sdma © 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0819-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

DYRLÆGEN 5/2020

››

René Bødker, seniorforsker ved Københavns Universitet, har deltaget i roundtable-diskussionen, faciliteret af MSD Animal Health.

Etableringen af engflåten kan få store konsekvenser for den måde, vi beskytter vores dyr. »Vi ser allerede en del flåtbårne sygdomme i Danmark, men der er bred enighed om, at få af disse sygdomme gør hundene alvorligt syge. Anderledes ser det ud med Babesia canis. Hvis engflåten etablerer sig i Danmark, bliver vi nødt til at ændre måden, vi beskytter vores kæledyr. Det vil ikke længere være nok at forebygge mod flåter i én sæson. Fremover vil vi potentielt skulle forebygge året rundt. Og det vil få store økonomiske konsekvenser – ikke kun for kæledyrsejerne, men også for samfundet,« siger René Bødker og uddyber, at engflåtens sæson er længere end for eksempel skovflåtens. Engflåten er nemlig aktiv fra tidligt forår og helt ind i efteråret. En overset risikogruppe Klimaforandringer har været veldebatteret i Danmark i flere år, og ved sidste folketingsvalg blussede den grønne dagsorden endnu engang op og fik os alle til at tale om grøn omstilling, vedvarende energi og bæredygtighed i landbruget. Kæledyrene fyldte dengang, og fylder fortsat ikke, en nævneværdig del af diskussionen. Det bekræfter en undersøgelse udført af MSD Animal Health. Her svarede kun 47 procent af 2.852 danske kæledyrsejere, at de føler sig velinformeret om klimaforandringernes påvirkning af deres dyrs velbefindende. Dét faktum vil MSD Animal Health med klimakampagnen gerne lave om på. »Klima er jo virkelig en samtale, der er oppe i tiden, og som alle taler om. Der er mange, der i den forbindelse taler om landbrugsdyrene, men der er ingen, der taler om kæledyrene. Det er en skam. Klimaforandringerne har nemlig også konsekvenser for dem, og det kan i sidste ende også få konsekvenser for mennesket og samfundet generelt,« siger Randi Lintrup. Hun har tidligere har arbejdet som praktiserende dyrlæge. Synspunktet bakkes op af René Bødker, seniorforsker ved Animal Welfare and Disease Control på Københavns Universitet. Til daglig arbejder han med overvågning og risikovurdering af vektorer for Fødevarestyrelsen.

DYRLÆGEN 5/2020

Også her ser han en skævvridning i interessen for udviklingen og udbredelsen af vektorer og vektorbårne sygdomme hos landbrugsdyr og kæledyr: »Når det gælder svin og kvæg, går der kun få sekunder, fra et dyr har fået stillet en alvorlig diagnose, til vi, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut ved det. Når det derimod kommer til kæledyr, har klaveret en anden lyd. Her er det nærmere et held, hvis informationen når ind til mig. Og det er en skam.« Han opfordrer derfor til, at overvågningen bliver sat mere i system. Fra passiv overvågning til aktiv overvågning Netop overvågning er ét af de områder, hvor Protect Our Future Too vil bidrage. Som led i kampagnen har MSD Animal Health igangsat en flåtindsamling i Danmark, Norge, Finland og flere andre lande i Europa. En ny app skal hjælpe dyrlægerne med at identificere og rapportere de flåter, som de finder på deres patienter. »I Danmark har vi længe haft en systematisk indsamling af flåter fra græsset, men der har ikke tidligere været tradition for at indsamle flåter direkte fra hunde og katte,« fortæller Randi Lintrup. Målet med indsamlingen er at bidrage med ny viden om udbredelsen af de forskellige flåtarter. På den kan vi i Danmark være ét skridt foran. Flåtindsamlingen bliver bifaldet af René Bødker. Generelt opfordrer han alle dyrlæger til at indsende materiale og prøver, hvis de ude på klinikkerne støder på en fremmed flåt eller anden ikke tidligere set parasit – herunder myg og sandfluer. »Vi har dygtige dyrlæger i Danmark. Problemet er, at vi ikke får at vide, hvad de finder. Dyrlægerne bruger ofte udenlandske laboratorier, og derfor kommer informationerne ikke videre til os. Det er ofte dyrlægerne, der står med de første tilfælde af nye ukendte, veterinærsygdomme. Og det er derfor vigtigt, at vi bliver gjort opmærksomme på fundene ude på de lokale klinikker. Hvis vi ikke opdager tilfældene tidligt, kan løbet allerede være kørt,« siger René Bødker. Han fortæller i samme ombæring, at han og kollegerne lever højt på de dyrlæger, der holder fanen højt, og kontinuerligt indsender prøver til videre analyse. Protect Our Future Too blev lanceret 5. oktober 2020. Kampagnen dækker 30 lande i Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Rusland.

COMING SOON...

FOR DYRENE. FOR SUNDHEDEN. FOR DIG. NB. Frem til 1. januar 2021 vil Orion Pharma Animal Health fortsat være din leverandør af Zoetis’ lægemidler i Danmark, Norge og Sverige. I tilfælde af spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på nordics@zoetis.com MM-10683

Uddannelse

»Gav gnist og sammenhold« Dyrlæge Anna Jonasson Stender fra Søndersø Dyreklinik kom hjem fra Hundens og Kattens dag med gejst og inspiration til at ændre små ting i hverdagen.

Af Kristian Helmer Jensen Foto Christer Holte Søndersø Dyreklinik havde to dyrlæger og en veterinærsygeplejerske på deltagerlisten til E-vets workshop Hundens og Kattens Dag i midten af september i Haderslev. En af dem var dyrlæge Anna Jonasson Stender, der begyndte på klinikken 1. juni 2020. »Det var lidt ligesom en personaledag og første gang, jeg var på kursus med mine nye kolleger fra klinikken. Jeg kom hjem fra workshoppen med en gnist og en følelse af, at det var fedt at blive inspi-

reret igen. Og fordi vi var tre af sted, kan vi være sammen om at bruge de nye ting hjemme på klinikken,« siger Anna Jonasson Stender. Videndeling med kolleger Til Hundens og Kattens dag blev deltagerne præsenteret for forskellige faglige emner og oplæg om behandling af kæledyr, og der var rig mulighed for, at deltagerne kunne byde ind med egne erfaringer. »Det var rigtig god videndeling. Man kunne høre, hvad andre klinikker gør, men også dele nogle frustrationer over ting, man bøvler med på klinikken, og høre, at man ikke er den eneste. Det giver mulighed for at tænke lidt anderledes, end når man står i hverdagen og har travlt,« siger Anna Jonasson Stender. Bedre forløb for patienten Hun og kollegerne blev inspireret af oplægget om tandbehandling i en grad, ››

Dyrlæge Anna Jonasson Stender var en af tre deltagere fra Søndersø Dyreklinik til Hundens og Kattens dag i midten af september. Dyrlægen fik noget gnist og inspiration med sig hjem til hverdagen på klinikken.

DYRLÆGEN 5/2020

E-vets workshop Hundens og Kattens Dag i september.

Hundens og Kattens Dag bød blandt andet på en præsentation af laboratorieudstyr- og metoder af Diagnostic Sale Specialist Daniel Krause-Kjær fra medicinalvirksomheden Zoetis Denmark. Til højre ses Anna Jonasson Stender og hendes kolleger fra Søndersø Dyreklinik. DYRLÆGEN 5/2020

så det allerede har medført konkrete forandringer på Søndersø Dyreklinik. »Det er meget forskelligt, hvordan klinikker udfører tandbehandlinger. Nogle laver både tandrensningen, diagnosen og en eventuel tandbehandling på en gang, med en enkelt narkose. Det har vi også selv gjort hidtil. Andre deler det op i to, så der er to narkoser og to forskellige behandlinger. Det giver et bedre forløb for patienten og en bedre forventningsafstemning med ejeren. Den metode tog vi med hjem og implementerede på klinikken allerede dagen efter workshoppen,« siger Anna Jonasson Stender, der tidligere blandt andet har arbejdet på Universitetshospitalet for Familiedyr i København. Ensartede urinanalyser Et af dagens øvrige indlæg var en præsentation af laboratorieudstyr- og metoder, og her blev der præsenteret noget udstyr, der godt kunne finde vej til dyrlægens ønskeliste til jul. »Vi har det nyeste udstyr på klinikken, men der var et smart urinaflæsningsapparat, der aflæser urinsticks på en måde, så resultatet bliver mindre biased og mere ensartet. Og et lækkert

DYRLÆGEN 5/2020

mikroskop med tilhørende videoudstyr. Det kan godt komme på ønskelisten,« siger Anna Jonasson Stender, der også fik nogle tips med hjem til brug af det røntgenudstyr, de allerede har på klinikken. »Vi lærte nogle nye genveje til softwaren og computerudstyret, som vi ikke kendte. Der blev gennemgået nogle cases, hvor folk fortalte, hvad der fungerede for dem,« siger dyrlægen, der også hæftede sig ved det sociale aspekt. »Det var fantastisk at møde og få sat ansigt på en masse andre dyrlæger, hvoraf vi samarbejder med mange af dem om henvisning af patienter.«

Søndersø Dyreklinik havde tre deltagere med til Hundens og Kattens dag. Fra venstre er det dyrlæge Anna Jonasson Stender, veterinærsygeplejerske Kirstine Kristensen og dyrlæge og klinikejer Sanne Kiilerich. Teamet modtager lidt fif om tandbehandling fra dyrlæge Karen Philipsen Toft fra Haderslev Dyrehospital.

Annonceplads reserveret til bayer.dk

Uddannelse

»Lige til at tage med ind i hverdagen« Dyrlæge Hanne Holst fra Skægkær Dyreklinik fik gode og konkrete input med sig hjem fra E-vets workshop Hundens og Kattens dag i Haderslev.

Af Kristian Helmer Jensen Foto Christer Holte Efter en lang periode med corona og masseaflysninger af arrangementer var det en fornøjelse for dyrlæge Hanne

Holst igen at komme udenfor klinikken og møde kolleger og samarbejdspartnere, da E-vet i september holdt workshoppen Hundens og Kattens Dag i Haderslev. »Det er længe siden, jeg har været på

kursus, så det var godt at komme ud at møde nogle kolleger og få noget fagligt input,« siger Hanne Holst, der er dyrlæge på Skægkær Dyreklinik i Silkeborg, hvor hendes interesser er bløddelskirurgi og tandbehandling af kæledyr.

Dyrlæge Hanne Holst (yderst til venstre) blev særligt inspireret af indslaget om tandbehandling af kæledyr. Her er det dyrlæge Karen Philipsen Toft (med ryggen til) fra Haderslev Dyrehospital, der demonstrerer og deler ud af sine erfaringer med tandbehandling.

DYRLÆGEN 5/2020

Dyrlæge Hanne Holst fra Skægkær Dyreklinik i Silkeborg var blandt deltagerne til Hundens og Kattens Dag, arrangeret af E-vet. Hun fik gode, praktiske input med sig hjem til at forbedre klinikkens arbejdsmetoder.

VET 26 4.1 08/2019/A-E-DK

Fejlstilling på mælketænder Særligt workshoppens indslag om tandbehandling var inspirerende for Hanne Holst. Dyrlæge Karen Philipsen Toft fra Haderslev Dyrehospital stod bag indlægget. ››

Five Devices, One Compact Unit TELE PACK VET X LED LED Light Source yy Image & Video Capture yy Insufflation Pump yy Camera yy Monitor yy

KARL STORZ SE & Co. KG, Dr.-Karl-Storz-Straße 34, 78532 Tuttlingen/Germany www.karlstorz.com

DYRLÆGEN 5/2020

Hanne Holst synes, det var interessant at høre om nyt røntgenudstyr og det tilhørende software, der blev præsenteret til Hundens og Kattens Dag.

Hundens og Kattens Dag // Faglig workshop i Haderslev

arrangeret af E-vet. // 24 deltagende dyrlæger og

veterinærsygeplejersker. // Emnerne var tandbehandling,

laboratorie og røntgen, og deltagerne roterede mellem nogle “workstations” i mindre grupper. // Workshoppen indeholdt en

blanding af praktiske øvelser, konkrete, faglige input og præsentation af metoder og nyt udstyr til behandling af kæledyr.

DYRLÆGEN 5/2020

»Hun var sød og dygtig, og hun laver tænder på kæledyr det meste af dagen til hverdag, så hun har masser af praktisk erfaring. Det var rart at kunne stille hende et par spørgsmål,« siger Hanne Holst, der hæfter sig ved, at det var meget brugbart og konkret. »Jeg fik blandt andet nogle konkrete fif til at behandle fejlstilling på mælketænderne hos hvalpe. Det er godt at komme hjem med noget, der er meget praktisk og ikke så højtsvævende. Det er lige til at tage med ind i hverdagen,« siger dyrlægen. Overvejer nyt røntgenudstyr Til workshoppen roterede de 24 deltagere rundt mellem de forskellige faglige indslag i mindre hold. Blandt andet var der en præsentation af nyt røntgenudstyr.

»Det var interessant at høre, hvad det nye røntgenudstyr og softwareprogrammet kan klare. Vi overvejer at skifte vores røntgenudstyr fra indirekte til direkte og har aftalt et besøg, hvor de kommer og præsenterer det for os,« siger Hanne Holst. Workshoppens tredje faglige indslag havde titlen ’Laboratorie’, hvor en produktspecialist fra medicinalfirmaet Zoetis Denmark præsenterede metoder og udstyr, blandt andet til analyse af blodprøver. Hanne Holst tager gode input med sig fra Hundens og Kattens dag tilbage til Silkeborg, både fagligt og socialt. »Vi kan altid forbedre vores arbejdsmetoder og faglige niveau. Ofte er det små fif, vi kan få med hjem. Og så var det ganske hyggeligt at møde nogle kolleger og sludre lidt.«

GØR KARRIERE HOS VETGRUPPEN

Vi søger løbende erfarne VSP’er og Dyrlæger med lederambitioner VETgruppen er en landsdækkende sammenslutning af dyrlægeklinikker i Frederiksberg, Valby Kalundborg, Sorø, Gørlev, Birkerød, Taastrup, Hundested, Odense, Tønder, Aabenraa og Lendum. Vi ekspanderer hastigt og søger både dyrlæger og VSP’er i hele landet.

Vores værdier

Tryghed

Vi sikrer dyrenes sundhed gennem høj faglighed.

Du bliver en del af et fagligt miljø og et engageret team, hvor dyrene er i fokus, og hvor vi prioriterer uddannelse, kompetenceudvikling og trivsel.

Omsorg

Vi føler stort ansvar for både klient og patient.

Nærhed

Vi er til stede i klientens lokalområde.

Høj faglighed og stort udviklingspotentiale

Løbende efter- og videreuddannelse er en selvfølge i dit ansættelsesforhold hos VETgruppen. Gennem vores uddannelsesprogram CampusVET er der teoretiske og faglige uddannelser, samt bl.a. et lederprogram, som træner dit lederskab og klæder dig på til rollen som klinikleder.

VetGruppens mission er at sikre familiedyrets sundhed.

Vil du være en del af VETgruppen? Kontakt Nic Thielsen på tlf. +45 2112 5550 eller mail nth@vetgruppen.dk

Læs om os på vetgruppen.dk

En ny anvendelse af statistiske metoder, opfundet af studerende i samarbejde med forskerne på Aalborg Universitet, gør det muligt at studere dyrs adfærdsmønstre og personlighed mere præcist og videnskabeligt.

DYRLÆGEN 5/2020

Personlighedstræk

Personlighed hos dyr Hvordan kan det måles, og er det vigtigt ved genudsætning af dyr?

Af Aage Kristian Olsen Alstrup1, Trine Hammer Jensen2,3 og Sussie Pagh2 1 Aarhus Universitet og Universitetshospital 2 Aalborg Universitet 3 Aalborg Zoo Foto Aalborg Zoo

Personlighedstræk hos mennesker Ordet “person” betyder oprindeligt at ”bære en maske til skue”. I lighed hermed betegner ordet “personlighed”, hvordan vi optræder udadtil, eller hvordan vi udfylder vores sociale rolle i forhold til andre mennesker. Vi

kan ikke læse hinandens tanker, men tillægger i stedet hinanden en personlighed ud fra de træk, som vi observerer hos hinanden. Baseret på typiske observationer betegner vi således nogle mennesker som modige, andre som sky, nogle som optimistisk, eller pessimistisk og andre igen som nysgerrige, for blot at nævne nogle enkelte kategorier. Inden for psykologien er et personlighedstræk defineret ved, at personen grundlæggende reagerer på den samme måde i en hel række forskellige situationer og til forskellige tider. Det er altså afgørende, at karakteren er vedvarende og almen hos personen. Eksempelvis ved at

Elefanter er flokdyr, og formentligt kan den rette sammensætning af personligheder gøre flokken stærkere.

DYRLÆGEN 5/2020

››

personen er nysgerrig både på arbejde og hjemme, og at denne nysgerrighed også var kendetegnende for personen for år tilbage. Det er en kendt sag, at rekrutteringsfirmaer ofte bruger personlighedstests til at finde de rette personer til et job. Personlighedstræk er både genetisk funderede og tilegnet gennem erfaring tidligt eller senere i livet. Hjerneskader eller traumer kan betyde, at en person ændre personlighed. Personlighedstræk har både stor betydning for, hvilken tilgang vi mennesker har til hinanden, og for, hvordan vi kommer til at leve vores eget liv. Men hvad med dyr? Kan de have personlighedstræk ligesom mennesker? Mange hundeejere vil formentlig kunne bevidne, at deres kæledyr måske er modig, sky eller nysgerrig anlagt. Og det er også, hvad nyere forskning peger på.

De fire chimpanser i Aalborg Zoo har forskellige personligheder, og de har derfor fået egne navne. Her er det My.

DYRLÆGEN 5/2020

Personlighedstræk hos dyr Personlighedstræk har været studeret hos mennesker langt tilbage i historien, og i de seneste år har der været en stigende interesse i at forske i personlighedstræk hos dyrene. Personlighedstræk hos mennesker studeres for det meste i dialog med mennesket, men hos dyr, som vi ikke direkte kan kommunikere med, må personligheden indkredses via observationer af individet i nye såvel som i kendte miljøer. Ligesom hos mennesker er personlighedstræk hos dyr defineret ved, at dyrene reagere på lignende måde i en lang række forskellige situationer. Forskningen er baseret på gentagne adfærdsobservationer af de samme individer, hvor der så efterfølgende har kunnet gennemføres statiske undersøgelser over, om adfærden er tilfældig, eller om den følger et vist mønster hos det enkelte individ.

For eksempel når et individ konfronteres med en en miljøforan- Personlighed hos eksotiske dyr dring, som det ikke tidligere har oplevet. Inden for samme indi- Menneskers domesticering af husdyr har utvivlsomt haft indflydelse på dyrenes personlighed, idet der uvilkårligt er blevet vid vil der være en vis variation i adfærden, men for at der er selekteret for bestemte personlighedstræk, som gør det lettale om personlighed, skal det enkelte individs adfærdsvariatere at håndtere og gøre brug af dem. Eksempelvis køer, der tion kunne skelnes fra de øvrige individers. Normalt anvendes træk, som er lette at læse, til at undersøge et individs personlig- gerne skal udvise den samme og rolige adfærd i en malkestald, således at driften bliver rationel. Også forsøgsgnavere hed. Det kan være mod eller frygtsomhed (måles ved indivihar et andet spektrum af personlighedtræk i burene, end hvad dets tilbøjelighed til at overvinde frygt for nye genstande eller deres vilde ophav har ude i naturen. Faktisk har det omgivelser), aggression over for vigende adfærd (indilænge været et mål i sig selv at mindske variatiovidets tilbøjelighed til aggressiv sociale interaktionen imellem forsøgsdyrene, således at de rener), nysgerrighed (som den tid brugt på eksagerer mere ensartet i adfærdstest, og plorativ adfærd under eksempelvis fødeman derved har kunnet spare på det søgning), sociale interaktioner og netværk nødvendige antal forsøgsdyr i hvert stumellem individerne og døgnaktivitet. Biologistuderende og forskere ved Aalborg Universitet har undersøgt personligheden hos isbjørne, chimpanser og elefanter i Aalborg Zoo.

DYRLÆGEN 5/2020

››

Gennem avlsprogrammer sikrer zoologiske haver at populationerne bevarer deres genetiske mangfoldighed, men der er ikke i samme omfang fokus på mangfoldighed i dyrenes personlighed, skønt også dette bidrager til biodiversiteten.

die. Det har faktisk været regnet for god etisk standard at ensrette forsøgsdyrene. I zoologiske haver er det derimod mest interessant for publikum at se på dyr, der opfører sig forskelligt, frem for at alle dyrene opfører sig ens. Men også her er en rolig og træningsvenlig adfærd ønskværdig i forhold til den daglige pasning. Imidlertid er formålet med de zoologiske haver ikke blot at kunne fremvise dyrene for publikum, men også i et vist omfang at kunne genudsætte dem i naturen, når der viser sig behov herfor, eksempelvis når bestanden af vilde dyr er truet. Her kan personlighedstyper vise sig at være en vigtig faktor, når man vil sikre sig, at genudsætningen af disse dyr skal blive en varig succes. Variation i personlighed som en del af biodiversiteten I forvejen har de zoologiske haver fokus på at bevare den genetiske diversitet igennem et nøje styret alvsprogram, der inkluderer udveksling af avlsdyr mellem de zoologiske haver. Indavl forsøges undgået, så vidt muligt, og samtidigt har man 22

DYRLÆGEN 5/2020

også forsøgt at bevare subpopulationer af dyr. Dette sidste har haft den positive virkning, at man kan udsætte de rigtige dyr, på de rigtige steder i naturen, når der er behov for det. Derimod har der ikke på lignende vis været fokus på de udsatte dyrs personlighedstræk. Ligesom den genetiske diversitet er afgørende for en arts overleven, kan også personligheden være det, og dermed kan variationer i personlighed betragtes som en del af biodiversiteten. Sidste år videofilmede en flok biologistuderende og forskere ved Aalborg Universitet elefanters, isbjørnes og chimpansers adfærd i Aalborg Zoo gennem nogle uger for at undersøge deres individuelle personligheder. Adfærden på videoerne blev gjort op, så hver eneste adfærdstype blev registreret for hvert individ hver dag, både i antal og i varighed. Efterfølgende blev der foretaget omfattende statistiske dataanalyser, som viste, at dyrene, trods en individuel variation i adfærd, havde genkendelige adfærdsmønstre – det vil sige forskellig i personlighed. Om det er genetisk nedarvede træk, eller om dyrene har tilegnet sig forskellige adfærdsmønstre gennem opvæksten i zoo, kan ikke skelnes, men studierne peger i retning af, at dyr i zoologiske haver har forskellige mønstre og livsstrategier. Dette til trods for deres begrænsede ud-

Hvis nogle dyr fra zoologiske haver skal genudsættes i naturen, kan det vise sig afgørende for deres overlevelse, at flokkene sammensættes på en måde, der sikrer en høj diversitet i dyrenes personligheder.

foldelsesmuligheder i menneskers varetægt. Studierne, som alle er blevet publiceret denne sommer i videnskabelige tidsskrifter tillige med en lærerbog om personlighed hos dyr. Selvom personligheden er bundet til det enkelte individ, viser studiet også, at adfærden er afhængig af, hvor stimulerende zoo-miljøet er, altså om dyrene eksempelvis er undereller overstimulerede. Forskerne i Aalborg udviklede tillige et begreb, som kaldes ”adfærds-ustabilitet”, som opregner, hvor meget adfærden varierer fra time til time og fra dag til dag hos det enkelte individ. Udsætning af dyr i naturen Diversiteten i personlighed giver håb for fremtidige udsætninger af zoo-dyr i naturen. Hvis dyr skal udsættes i naturen for at afhjælpe en vigende bestand, har der hidtil været fokus på deres genetiske diversitet, men det er også vigtigt at tage højde for dyrenes diversitet i personlighed. Det vil således være relevant at personlighedsteste dyrene og udvælge flokke, som er sammensat af individer med forskellige personlighedstræk,

som så gradvist udsluses til et liv i naturen. Det vil kunne været et redskab til etablering af stabile flokke med forskellige personlighedstyper, som bedre vil kunne overleve det hårde og varierede liv ude i den rigtige, vilde natur. I naturen kan et dyrs forudsigelighed blive et problem, der alvorligt mindsker dets chance for overlevelse. For eksempel et rovdyr, der altid jager i det samme område og på samme tidspunkt af døgnet, vil meget hurtigt reducere sin jagtkapacitet, da byttet vil undgå disse jagtområder eller undgå at være til stede i jagtområdet, når rovdyret patruljerer. Det samme gælder for et byttedyr, der altid bevæger sig i samme tidsramme og i samme område, idet rovdyrene vil have let ved at fange det. Læs videre Cino Pertoldi, Torsten Nygaard Kristensen, Simon Bahrndorff & Lars Arve Bach (red.): Asymmetry Indexes, Behavioural Instability and the Characterization of Behavioural Patterns. https://www.mdpi.com/books/pdfview/book/2346 og http://ojs.univ-tlemcen.dz/index.php/GABJ/issue/view/91/ showToc.

DYRLÆGEN 5/2020

Portræt

En veterinær i industrien Helle Matzen har, siden hun var ni år, vidst, at hun skulle være dyrlæge. I 2003 gik drømmen i opfyldelse. Efter blot tre år i praksis gav en katteallergi skår i glæden, og hun måtte indse, at hendes vinde blæste en anden vej.

Af Cecilie Koksby Hass

For mange veterinærer er ”veterinær” lig med et liv i praksis. Ofte var det drømmen om netop dét, som fik en til at søge ind på dyrlægestudiet. Som tiden går, kan de krav, man stiller til sit job, ændre sig i takt med livsvilkårene. Men hvilke andre jobmuligheder har man med en veterinæruddannelse i rygsækken?

Medicinalindustrien er et nærtliggende valg for mange, da man som veterinær i praksis er vant til at håndtere og udlevere lægemidler på daglig basis. Men hvorfor vælger nogle dyrlæger at udskifte livet i praksis med et 8-16-job i medicinalindustrien, og hvilke muligheder er der her for dig med en veterinæruddannelse i rygsækken? Helle Matzen tog springet for 14 år siden og har ikke siden fortrudt.

Helle Matzen skiftede for 14 år siden et liv i praksis ud med et 8-16-job i medicinalindustrien. Hun har ikke siden fortrudt.

DYRLÆGEN 5/2020

I industrien er efteruddannelsesmulighederne mere flydende efter behov, og du får i langt højere grad lov til at forme din egen faglighed og karriere. Helle Matzen.

Målet var ikke drømmen Alle valg, Helle Matzen tog op gennem sine teenageår, var rettet mod ét mål; At komme ind på dyrlægestudiet. Siden hun var ni år og tilbragte en del tid på sine bedsteforældres gård, har hun vidst, at hun skulle være dyrlæge. Hun har derfor gået benhårdt efter netop den drøm, og alt, hun foretog sig, var helliget målet. I ottende klasse var hun i erhvervspraktik hos en lokal dyrlæge, hvor hun herefter fik weekend- og vikarjob, ligesom hun efter gymnasiet læste ekstra kemi på enkeltfag og arbejdede på et hestestutteri. I 2003 gik drømmen i opfyldelse, da Helle Matzen færdiggjorde dyrlægestudiet på Københavns Universitet. Hun fik job i en smådyrspraksis, hvor hun var i 3,5 år, inden hun skiftede livet i praksis ud til fordel for medicinalindustrien. Skiftet kom i stand ved lidt af et tilfælde, men inden da var tanken allerede begyndt at spire. »Jeg var rigtig glad for mine år i praksis, men samtidig mærkede jeg ret hurtigt, at arbejdet blev meget rutinepræget. Jeg stod meget i konsultation, og selvom der jævnligt kom spændende opgaver ind, var der rigtig mange vaccinationer og andre rutineopgaver, og jeg trives dårligt i faste rutiner. Som person bliver jeg motiveret af en dynamisk hverdag, og det sav-

En katteallergi satte stop for drømmen om livet i praksis. Selvom Helle Matzen ikke har fortrudt karriereskiftet, savner hun den daglige kontakt med dyr.

nede jeg i mit job i praksis,« siger Helle Matzen. Derfor takkede hun ja til et konsulentjob hos Merial: »Jeg havde ikke som sådan gået og tænkt, at jeg skulle væk fra praksis. Men ved dyrlægernes årsmøde faldt jeg i snak med det, der senere hen viste sig at være salgschefen hos Merial.

DYRLÆGEN 5/2020

››

Inden Helle Matzen gjorde karriere i medicinalindustrien, vidste hun ikke, hvilke muligheder hun som veterinĂŚr havde uden for praksis.

26â&#x20AC;&#x192;

DYRLĂ&#x2020;GEN 5/2020

ikke med en strategisk tankegang, og derfor var hele forretningsdelen ny for mig. Det krævede, at jeg skulle ændre min tankegang. Vi lever af at sælge vores produkter, men det betyder ikke, at vi går på kompromis med vores faglighed. Tværtom. Men vi kommer ikke udenom, at det kommercielle fylder meget, og det er bestemt noget, man som veterinær skal vænne sig Jeg har på intet tidspunkt følt, at til,« siger Helle Matzen. Hun påpeger i samme ombæjeg måtte bøje mine etiske ring, at som udviklingen principper i mit arbejde i industrien. går, fylder forretningsdeDér, hvor jeg har haft etiske overvejelser, len mere og mere på de er i forhold til dyreforsøg. Det gik danske dyreklinikker, men det gjorde den bepludseligt op for mig, at jeg nu er en stemt ikke tilbage i 2007. del af en industri, der anvender

Han foreslog, at jeg skulle søge et job som veterinærkonsulent, så det gjorde jeg. Og inden én uge havde jeg fået jobbet.« Den rutineprægede hverdag var ikke ene årsag til Helle Matzens skifte. Kort tid forinden havde hun fået konstateret katteallergi, hvilket var til stor gene i hendes daglige omgang med adskillige katte.

En branche fuld af muligheder Inden Helle Matzen i januar 2007 trådte ind ad dørene hos Merial (nu Boehringer Ingelheim, red.), en af verdens førende leverandører af løsninger til forebyggelse, behandling og helbredelse af dyr, vidste hun ikke, hvilke muligheder hun havde som veteriforsøgsdyr. Det var jeg også tidligere, Idealisten lever nær i industrien: når jeg udskrev recepter, men det Det er nemt at få den tanke, »Jeg havde ikke gjort mig at det kommercielle islæt kan mange forestillinger om, hvad en kom pludseligt tættere på. konflikte med veterinærens etidyrlæge i industrien kunne lave – ske principper, men den myte vil udover at være konsulent. Det var helHelle Matzen. Helle Matzen gerne aflive: ler ikke noget, jeg var blevet præsenteret »Jeg har på intet tidspunkt følt, at jeg for under uddannelsen, hvor det var selvsagt, måtte bøje mine etiske principper i mit arbejde at man skulle ud og arbejde i praksis. Så jeg sprang ud i det uden at vide, hvad jeg gik ind til – andet end at jeg skulle ud og snakke med en masse kolleger,« fortæller Helle Matzen. Hun så konsulentjobbet som en mulighed for at blive i en branche, som hun brænder for – nemlig veterinærbranMetesa Medical chen. - Specialister i veterinær røntgen og MR Det skulle senere vise sig, at medicinalindustrien er en branche fuld af muligheder for kandidater som Helle Matzen, der kommer med en veterinærfaglig baggrund. OR technology veterinær røntgen. »Det gik hurtigt op for mig, at mulighederne er mange. Her God kvalitet, tysk grundighed. er noget for alle, uanset om du drømmer om at have det strategiske overblik over salg og marketing, være daglig leder for teamet af konsulenter, have det tekniske ansvar for produkter eller ansvar for registrering af bivirkninger,« siger Helle Matzen, der startede som konsulent, men senere blev tilbudt stillingen som produktspecialist og senere nordisk teknisk chef. I dag arbejder hun hos Zoetis, verdens største veterinær medicinalvirksomhed. Nysgerrigheden over for mulighederne i medicinalindustrien er også den reaktion, hun er blevet mødt mest af blandt hendes tidligere kolleger i praksis. Hun oplevede, at langt de fleste havde stor forståelse for hendes skifte. Dyrlæger ved, at arbejdsvilkårene i praksis kan være hårde og nedslidende. De var derimod uvidende om, og derfor nysgerrige på, hvad et ”Leonardo DR Mini II” mobilt røntgen system. job i industrien præcist indebærer.

Nemt at bruge, hurtigt, let og robust system.

Kommercielt islæt Har man sagt A, må man også sige B, og medicinalindustriens kommercielle islæt er svær at komme udenom. Den erkendelse måtte Helle Matzen også hurtigt komme til. Som veterinær syntes hun, at det var grænseoverskridende i starten: »Som dyrlæge kan det være yderst vanskeligt at træde ind i en branche, der er styret af kommercielle interesser. Jeg kom

Se mere på www.metesa.dk, eller kontakt os pr. mail eller telefon.

Metesa Medical

Mobil: +45 41 11 27 22 Mail: Hp@metesa.dk

DYRLÆGEN 5/2020

››

Helle Matzen Technical Manager Companion Animals, Zoetis Nordic 2020 – Nu Nordic Technical Manager Pets, Boehringer Ingelheim Animal Health 2017 – 2020 Nordic Technical Manager Pets, Merial Norden 2012 – 2017 Veterinary Product Specialist, Merial Norden 2009 – 2012 Salgskonsulent, Merial Norden 2007 – 2009 Helle Matzen: »Det er med tiden gået op for mig, at jeg bruger min faglighed mindst lige så meget nu, som jeg gjorde i løbet af årene i praksis – men på et mere teoretisk plan.«

i industrien. Dér, hvor jeg har haft etiske overvejelser, er i forhold til dyreforsøg. Det gik pludseligt op for mig, at jeg nu er en del af en industri, der anvender forsøgsdyr. Det var jeg også tidligere, når jeg udskrev recepter, men det kom pludseligt tættere på. Men vi er nødt til at teste lægemidler – men så skønsomt som muligt. Det har jeg i dag fundet fred med, men det betyder fortsat meget for mig, at de firmaer, jeg arbejde for, bevidst søger at minimere brugen af forsøgsdyr og overholder alle retningslinjer for dyrevelfærd,« siger Helle Matzen. Hun beskriver stadig sig som naiv idealist, der vil gøre det bedste for dyrene og deres ejere: »Her spiller de rigtige lægemidler jo en stor rolle. Jeg er stadig den samme idealist, der søgte ind på dyrlægestudiet – jeg bruger blot min uddannelse anderledes. Jeg er ikke blevet kynisk gennem årene. Jeg tænker ikke kun på penge. Det ligger slet ikke i dyrlægers DNA. Jeg har tværtimod fået en langt bedre forståelse af hele veterinærområdet. Tidligere så jeg kun den ene side af mønten. Nu ser jeg begge sider, og det har givet mig et langt bedre overblik over branchen og dens sammenhænge.« 28

DYRLÆGEN 5/2020

Assisterende dyrlæge i smådyrspraksis 2003 – 2007

Udviklingsmuligheder på spring Medicinalindustrien er ikke alene en branche med uendelige karrieremæssige muligheder. Det er også en branche, hvor de faglige udviklingsmuligheder står på spring. Selv peger Helle Matzen på den faglige fordybelse som en af industriens mange fordele. »Det er med tiden gået op for mig, at jeg bruger min faglighed mindst lige så meget nu, som jeg gjorde i løbet af årene i praksis – men på et mere teoretisk plan. I praksis skal man kunne lidt af det hele. Nu har jeg mulighed for at gå mere i dybden med enkelte fagområder,« siger hun og uddyber, at fordelingen selvfølgelig betyder, at man mister viden inden for de fagområder, man ikke arbejder med. Viden blæser i disse år mod mere specialisering, og denne udvikling smitter selvsagt af på medicinalindustrien. I Danmark bliver vi inspireret af USA, der er længere fremme på det veterinærfaglige område. Udviklingen skyldes en kombination af de forbedrede teknologiske muligheder, at der er kommet flere penge blandt forbrugerne, og at kæledyrenes status i samme periode har ændret sig markant. I dag ”anskaffer” man

sig ikke længere end hund, man ”adopterer” en hund. For at følge med udviklingen gør man i medicinalindustrien en dyd ud af at udvikle medarbejdere. »I industrien er efteruddannelsesmulighederne mere flydende efter behov, og du får i langt højere grad lov til at forme din egen faglighed og karriere. Jeg fik for eksempel grønt lys til at starte på fagdyrlægestudiet, som normalt er forbeholdt dyrlæger i praksis. Men jeg syntes, at det kunne være interessant, så det fik jeg lov til. Selvom det er både tidskrævende og omkostningstungt. Jeg oplever generelt, at man får ret frie tøjler til at prøve kræfter med de områder, der interesserer en.« Overskud til familieliv Helle Matzen lægger ikke skjul på, at drømmen om overskud til familieliv også var en af tungerne på vægtskålen. De fysiske og psykiske arbejdsvilkår i praksis kan være hårde og reducere overskuddet til familien, når klokken ringer ud, og det er fyraften. »I dyrlægebranchen har vi et begreb, der hedder compassion fatigue. Ude på klinikkerne står man ofte i ulykkelige situationer med emotionelle ejere. Man skal forholde sig til enormt store følelser på daglig basis. Det kan være hårdt. På et tidspunkt bliver man nedslidt på et personligt plan og orker ikke at bekymre sig mere. Man lægger så meget fysisk- og mental energi i arbejdet, at det kan knibe med overskuddet, når man kommer hjem. Det kan virkelig påvirke ens social- og familieliv.« I industrien har hun fået langt nemmere ved at få et familieliv til at hænge sammen. Hun kan holde fri, når hun er syg, ligesom hun har mulighed for at deltage i en fernisering i børnehaven midt på dagen, fordi hun uden problemer kan klare dagens arbejde om aftenen, når børnene er puttet. »Jeg savner dog den daglig kontakt med dyrene,« understreger Helle Matzen, hvis arbejdsdag ofte foregår bag en computerskærm eller ude til møder med samarbejdspartnere fra hele branchen. Ny udfordring forude I august 2020 tiltrådte hun stillingen Technical Manager Companion Animals, Nordics i Zoetis’ nyoprettede salgsafdeling i Danmark. Her står hun over for en helt ny udfordring – nemlig at bygge en organisation op fra bunden. En udfordring, der passer godt til hendes iver efter udvikling, ansvar og dynamik: »Da jeg blev tilbudt at være med til at opbygge Zoetis i Norden, takkede jeg hurtigt ja. Jeg synes, at det lød som en spændende udfordring at kunne sætte sit eget præg på en arbejdsplads, så den bliver det bedste og sjoveste sted at være. Vi er

så få, at vi hver især besidder mange forskellige opgaver. Jeg afholder for eksempel jobsamtaler, selvom det normalt ikke er noget, som den teknisk chef har ansvaret for. Men jeg har arbejdet i salgsorganisationer i mange år, og har derfor stor erfaring med konsulenter. Jeg har set mange mønstre og ved derfor, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.« Zoetis’ produkter blev tidligere solgt gennem Orion Pharma, og derfor er kendskabet til firmaet i Norden begrænset, selvom Zoetis på verdensplan er den største veterinære medicinalvirksomhed. Derfor bliver en af organisationens første udfordringer at få dyrlægerne til at kende brandet. »Zoetis skal kendes for høj kvalitet og suveræn support. Vi vil være en troværdig samarbejdspartner, og møder med os skal altid være dyrlægernes tid værd. Vi har en ekstrem vilje til at levere support i verdensklasse, hvor både dyrlæger og veterinærsygeplejersker kan få sparring på det niveau, de har brug for,« siger Helle Matzen og tilføjer, at corona har gjort situationen ekstra svær, da de normalt ville have synliggjort Zoetis på diverse konferencer. »Heldigvis har vi andre spændende ting på programmet, som jeg ikke vil afsløre endnu.« Zoetis Nordic har fra start ansat erfarne folk fra branchen. Blandt de ansatte er en del dyrlæger, der nu besidder stillinger såsom salgschef, produktchef og teknisk chef. Organisationen skal være sat senest 1. januar 2021, hvor samarbejdet med Orion Pharma udløber.

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Tlf. 43 52 12 28 danmark@laboklin.com ▬ Precision is our Mission ▬

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 5/2020

Nyhed

Danmarks første søgemaskine for veterinærmedicin Efter to års hårdt arbejde åbnede Danmarks første veterinærmedicinske søgemaskine tidligere på efteråret. Målet er at lette og ensrette arbejdsgangene for medicinhåndtering på de danske klinikker. Mere end 400 personlige brugere har allerede anvendt det digitale redskab.

Af Cecilie Koksby Hass

Hver morgen, når Sabine Förderer mødte ind på klinikken, begyndte hun dagen med at tænde computeren og åbne de hjemmesider, som hun vidste, at hun og hendes ansatte ville få brug for i løbet af arbejdsdagen. Hjemmesiderne skulle hun blandt andet bruge til at finde

de nødvendige informationer om de produkter og den medicin, hun anvender som praktiserende dyrlæge på en smådyrsklinik. Sådan stod det på i mere end fire år, indtil hun valgte at sætte hælene i. Det måtte kunne gøres på en smartere måde. Netop den tanke blev startskuddet til en to år lang iværksætterrejse, der i september mundede ud i lanceringen af Danmarks første søgemaskine for veterinærmedicin – VETiSearch. VETiSearch giver dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende mulighed for at udføre direkte og relevante søgninger blandt registrerede veterinærmedicinske produkter, der er godkendt i Danmark og EU. Søgemaskinen henter sin data direkte fra offentlige myndigheders tilgængelige information – herunder Lægemiddelstyrelsen og European Medicines Agency. »For få år siden nåede EU til enighed om nye regler for deling af den offentlige sektors data. Den åbne datapolitik sikrer, at medlemsstaterne indsamler, producerer, reproducerer og formidler informationer – også på det veterinærmedicinske område. Informationen udgør en værdifuld ressource – problemet har bare været, at man skulle lede efter informationer på flere forskellige sider. Med VETiSearch har vi samlet al relevant information ét sted,« siger Sabine Förderer. Hun ejer, udover VETiSearch, Frederiksberg Dyreklinik & Spa.

VETiSearch giver dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærstuderende mulighed for at udføre direkte og relevante søgninger blandt registrerede veterinærmedicinske produkter, der er godkendt i Danmark og EU.

DYRLÆGEN 5/2020

Dyrlægernes svar på Google Sabine Förderer har mange års erfaring som smådyrsdyrlæge på større dyrehospitaler i både ind- og udland, ligesom hun i dag ejer og driver egen klinik på Frederiksberg i København. Derfor kender hun alt til de udfordringer, dyrlæger møder til daglig. En af disse er tid:

Selvom hjemmesiden er gratis at bruge, kræver VETiSearch, at man opretter en brugerprofil. På den måde får den veterinærfaglige adgang til informationer som for eksempel dagspriser, indikationer og interaktioner. Dyrlæge Sabine Förderer og hendes team har fundet det vigtigt, at disse vigtige informationer kun kan tilgås af sidens veterinærprofessionelle brugere, så lægmand ikke kan gå ind og udøve selvdiagnostik.

»Som dyrlæge bruger du meget tid på at lede efter, sortere i og opdatere viden om lægemidler. Det drejer sig om blandt andet indikation, dosis, pakningsstørrelser, men også antal tabletter og pris per tablet. Især ejerne er prisbevidste og vil ofte gerne vide, hvor meget en behandling af en kronisk sygdom kommer til at koste per dag. Alle disse informationer skulle man tidligere manuelt søge efter på flere forskellige sider. Med VETiSearch ønsker vi at hjælpe dyrlægerne med at få besvaret spørgsmålene hurtigst muligt – lidt lige som Google. Du behøver kun at søge ét sted,« siger hun og tilføjer, at der på nuværende tidspunkt er mere end 400 forskellige produkter, man som dyrlæge skal forholde sig til. Selv medicinpriserne præsenteret på siden er opdateret. Til stor glæde for mange dyrlæger. »Medicinpriserne bliver opdateret hver 14. dag, men det er de færreste dyrlæger, der har tid til at opdatere priserne i deres system hver anden mandag. Da du ikke må tjene penge på medicin, kan prisstigninger derfor resultere i, at du som dyrlæge må betale differencen mellem den officielle pris og prisen i dit system. Hver dag trækker VETiSearch produkternes

aktuelle priser fra offentlig tilgængelige data. Hvis der sker en prisstigning på et af dine produkter, bliver det specifikke produkt tagget, og en pil viser dig, at der har været en prisstigning, og du kan derfor gå ind og ændre prisen i dit system. Du behøver ikke at sidde og tjekke priserne på alle produkter,« siger dyrlægen, der selv har stået i situationen adskillige gange. VETiSearch giver direkte adgang til opdateret information, men der er ikke sidens eneste fordel. Søgemaskinen kan nemlig også reducere mængden af information, du bliver præsenteret for. Vi lever i dag i et informationssamfund, og manglende information er ikke længere et problem. Tværtom. I dag er problemet i langt højere grad at frasortere irrelevant fra relevant information. »Hvis du er smådyrsdyrlæge, er det ikke relevant for dig, at der er kommet et nyt præparat til hest. Alligevel kan du blive udsat for denne information. På VETiSearch kan du indstille søgemaskinen til kun at vise information om netop de dyr, du arbejder med. Du bliver altså ikke præsenteret for information, der alligevel ikke er relevant for dig. Det sparer en masse tid og ressourcer, som du i stedet kan bruge på faktisk

DYRLÆGEN 5/2020

››

at behandle de syge og tilskadekomne dyr,« siger Sabine Förderer. Reducerer fejlmedicinering Selvom VETiSearch først var tænkt som ren søgemaskine, besluttede Sabine Förderer undervejs, at siden også skulle fungere som krypteret receptsystem – på lige fod med den, vi kender fra humanmedicin. »Det tager nemt ti minutter at udstede en recept, da recepten enten skal skrives i hånden eller ringes ind på apoteket, hvor du ofte ender med at hænge i kø. Desværre formår mange dyrlæger ikke at kradse den tid, de bruger på at udskrive recepter, ind. Hvis du udskriver fem-ti recepter om dagen, render det hurtigt op. Med VETiSearch kan du sende recepter direkte til apoteker landet over,« siger Sabine Förderer, der selv er gået fra at bruge ti minutter på at udskrive én recept til i dag kun at bruge ét minut. Udover tidsbesparelsen reducerer receptsystemet risikoen for fejlmedicinering. Sabine Förderer fortæller, at hun ikke på forhånd vidste, hvor stort problemet med fejlmedicinering var, selvom hun selv har

Sabine Förderer CEO, VETiSearch 2018 – Nu CEO, Frederiksberg Dyreklinik & Spa 2014 – Nu Veterinary and Scientific Director, Saint Vincent Group General Trading LLC 2011 – 2012 Founder and CEO, www.dubaipetfood.com 2010 - 2011 DVM Small Animals, Modern Veterinary Clinic Dubai 2008 – 2010 DVM Small Animals, AniCura Københavns Dyrehospital 2006 – 2008 DVM Small Animals, Anicura Centrum Dyrehospital Rødovre 2004 – 2006 DVM Small Animals, Vetfamily Højbjerg Dyreklinik 2003 – 2004 DVM Small Animals, AniCura Holbæk Dyrehospital 2003 – 2003

DYRLÆGEN 5/2020

oplevet at stå med kæledyr, der havde fået udleveret den forkerte medicin: »Jeg har talt med mange dyrlæger, og det er ikke unormalt, at der bliver udleveret forkert medicin på apotekerne. Receptsystemets brug af nordiske varenumre (VNR) kan være med til at reducere fejlhåndteringen betragteligt. Det er en kvalitetssikring af vores daglige arbejde som dyrlæge.« VETiSearchs receptsystem er krypteret og GDPRgodkendt. Mødt med stor opbakning Allerede tidligt i processen takkede fem københavnske klinikker ja tak til at teste søgemaskinen i deres hverdag i praksis. Tilbagemeldingerne har været positive, og generelt har Sabine Förderer oplevet en stor opbakning til projektet: »Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra vores testklinikker, der blandt andet fortæller, at siden har givet dem mere tid – og mindre stress i hverdagen. Og det er netop formålet. At lette arbejdsgangene på de danske klinikker. Opbakningen har været stor. Efter blot én uge havde siden 200 personlige brugere, og i anden uge var tallet steget til 300,« siger hun og bliver bakket op af Louise Linkov, dyrlæge hos Østerbro Dyreklinik, der har testet værktøjer den seneste tid: »Jeg oplever, at VETiSearch gør hverdagen på klinikken lettere. Før kunne jeg bruge op til 30 minutter på at ringe en recept ind, da jeg nemt kunne hænge i kø i 20 minutter. Nu kan det gøres på få klik. Det betyder, at jeg sparer tid og hurtigere kan udskrive medicin til mine patienter. Da Sabine (Förderer, red.) kom og præsenterede konceptet, blev jeg meget begejstret. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi dyrlæger videndeler med hinanden. Derudover er det fedt, at hun har taget initiativ til at løse en udfordring, som vi alle oplever i vores dagligdag.« Især de unge dyrlæger og de dyrlægestuderende har vist en enorm interesse: »Det er klart de unge dyrlæger ude på klinikkerne, der har drevet udviklingen og været primus motor for, at så mange klinikker allerede har anvendt værktøjet. De er vant til den form for digital informationssøgning. De ældre dyrlæger har været lidt tilbageholdende, men jeg oplever også, at de hurtigt er blevet omvendt og har fået øjnene op for fordelene.« Selvom siden nu er online, er arbejdet langt fra forbi. Teamet er allerede i gang med at udvikle en app, så alle dyrlæger kan gå online, selvom de står et sted i landet, hvor der ikke er mobildækning, ligesom teamet, i samarbejde med de enkelte testklinikker, videreudvikler og optimerer hjemmesiden for at kunne give den bedste brugeroplevelse. Sabine Förderer fortæller, at der allerede er nye udvidelser i støbeskeen. Det er gratis at oprette en profil på VETiSearch.

Salg

Sælgere skal jagte nej’et Mange sælgere bruger unødig tid på at følge op på kunder, der alligevel ender med at sige nej. Med metoden non-selling kan sælgere og virksomheder spare dyrebar tid og gå efter de kunder, der har et reelt behov. Af Kristian Helmer Jensen Alle, der arbejder professionelt med salg, kender det. Du har brugt timevis på at bearbejde en kunde med kaffemøder, stærke, faglige argumenter, telefonsamtaler og udarbejdelse af et detaljeret og professionelt tilbud. Nu mangler du bare lige at få underskriften i hus. Den er næsten hjemme, men så kommer svaret fra kunden tikkende ind på en mail: Nej tak. Tidspunktet er desværre forkert, eller en lignende forklaring. »Sælgere bruger størstedelen af deres tid på at følge op på kunder, der ikke har truffet en klar beslutning – dem, der ikke har sagt klart nej. Som branche bruger vi masser af tid på opfølgning. Og det er en dårlig prioritering, for tid er den eneste ressource, vi aldrig har nok af og umuligt kan få mere end 24 timer i døgnet af. Ofte ender det alligevel med et nej,« siger Tony Evald Clausen, der er salgsekspert, foredragsholder og indehaver af SalgsPiloterne, der uddanner virksomheder og konsulenter i salg.

Tolker måske som et ja Forklaringen ligger ligefor, når du spørger salgseksperten. Når kunden svarer måske på spørgsmålet, om de er interesseret i at købe en ydelse eller et produkt, hører sælgere, og mennesker generelt, et sandsynligt ja. »De fleste hører et lille ja, men i virkeligheden er måske et lille nej. Forklaringen ligger i menneskers psyke. Vi er overoptimistiske, og vi vil hellere høre et lille ja end at acceptere den øjeblikkelige smerte, der ligger i en afvisning. Problemet er bare, at sælgere kommer til at bruge en masse tid på kunder, som aldrig kommer til en købsbeslutning, i stedet for at bruge tiden på at snakke med kunder, der faktisk har et behov og kan træffe en beslutning.«

cher, anslår salgseksperten, er tallet markant højere, eksempelvis i forbindelse med salg inden for dyrlægebranchen, hvor det ofte er særdeles store ordrer på udstyr, der er på spil. Og netop derfor opererer han også med et princip, når han har en dialog med potentielt nye kunder. »Hvis kunden i forvejen har en leve- ›› Tony Evald Clausen: »Sælgere bruger størstedelen af deres tid på at følge op på kunder, der ikke har truffet en klar beslutning – dem, der ikke har sagt klart nej. Som branche bruger vi masser af tid på opfølgning. Og det er en dårlig prioritering.«

70 procent af måske er et nej I målinger af salgsinitiativer i Tony Evald Clausens virksomhed, SalgsPiloterne, viser det sig, at et måske ender med et nej i 70 procent af tilfældene. I nogle bran-

Tony Evald Clausen // Salgsekspert og stifter af SalgsPiloterne, der uddanner

virksomheder og konsulenter i salg. // Holder foredrag om salg og er forfatter til bogen ’Salgets

virkelighed’ om de ting, der påvirker sælgeren og salget. // Har en baggrund som blandt andet sales manager,

marketing director og managing director. Han har haft ansvar for salgskontorer og sælgere i Europa, USA og Latinamerika.

DYRLÆGEN 5/2020

Sig nu nej...

Bla bla bla bla...

randør, vil jeg gerne have et klart ja til, at de er parate til at skifte leverandør, før jeg bruger tid på at lave et tilbud. Hvis de træffer en beslutning om, at de er klar til forandring, vil jeg gerne lave et tilbud. Så kan vi nemlig begynde at snakke om, hvilket produkt de skal have, om det skal være mit eller et andet,« siger Tony Evald Clausen. Ligesom en slankekur ’Du skal jagte nej’et’ er den metode, Tony Evald Clausen selv anvender og anbefaler, når han prøver at få nye kunder til at træffe en beslutning om et køb. Og det er her, salgsekspertens anbefalinger går på tværs af den menneskelige intuition. For vi vil som sagt alle helst undgå den smerte, der ligger i at få et nej. Og vi vil også helst undgå at sige nej til andre. »Det ligger i vores natur, men jeg siger til mine kunder, at vi er lige gode venner, uanset om det bliver et nej eller et ja. Hvis jeg får et nej, gør det måske nas lige nu, men det er ligesom med en slankekur. Det gør ondt nu, men på den lange bane er det godt,« siger salgseksperten. For at hjælpe kunden til en afklaring nu og her skal sælgeren stille nogle afklarende spørgsmål. Det er blandt andet spørgsmål som: ”Hvorfor skal du have mit produkt?”, ”Hvilke andre ting kunne du bruge dine penge på?” og ”Hvorfor vil du stoppe med at bruge din nuværende leverandør?”. »Med den type spørgsmål får du kunden til at reflektere og tage ejerskab over beslutningen og skabe en indre overbevisning om, at dit produkt er det rigtige for dem eller ej. Og det er meget bedre, end at du selv forsøger at overbevise dem.« 34

DYRLÆGEN 5/2020

Et nej er fint Metoden har naturligvis den indbyggede risiko, at kunderne når frem til, at de rent faktisk ikke har brug for dit produkt. Et nej. Men det skal man aldrig være bange for. »Så har du hjulpet dem til en beslutning, og så vil du blive husket for, at du hjalp dem til at træffe en god beslutning. Plus at du får et svar nu og her – et svar, de alligevel ville være nået frem til før eller siden,« siger Tony Evald Clausen. Salgsekspertens pointe er, at indvendingerne alligevel ville være dukket op på et senere tidspunkt i processen. Ved at jagte nej’et med afklarende spørgsmål, fremskynder du processen, og du kan gå videre til andre kunder – eller måske endda få et ja. Der er dog også andre fordele. »Hvis du nu, efter en masse argumenter, får overbevist kunden om at købe dit produkt, og de så fortryder købet senere, så bliver de irriteret på sælgeren. Og så ser du helt sikkert ikke den kunde igen.« Hvorfor vil du betale 50.000 kroner? Metoden, som Tony Evald Clausen står på mål for, kalder han for ’non-selling’. Den kan også bruges til at afklare, om kunden vil betale den pris, produktet eller ydelsen koster. »Jeg gør alle de negative ting klart for kunden. Jeg fortæller dem prisen up front, så de ikke først senere i processen siger nej på grund af prisen. Jeg spørger dem, om de er klar til den type investering, og hvilke argumenter der er for, at virksomheden skal bruge 50.000 kroner på ydelsen. Hvis de finder på gode argumenter, er de ved at tage ejerskab for produktet. Hvis de siger nej, så har jeg fået en afklaring,« siger salgseksperten, der også kan finde på at hjælpe folk lidt på vej med beslutningen. »Hvis de siger, at de nok ikke er helt klar til at lave en forandring eller betale prisen, spørger jeg, om vi så ikke bare skal sige, at det er et nej. Nogle gange skal folk hjælpes lidt på vej. Men først når jeg har stillet dem en række spørgsmål om deres behov.«

Metoden non-selling // Med non-selling går sælgeren efter at få en

afklaring fra kunden nu og her. // Princippet, der ligger til grund, er, at det er bedre

at få et klart nej end et måske. // Undersøgelser viser, at et måske som regel ender

med et nej. // Sælgeren bruger nogle afklarende spørgsmål for

at hjælpe kunden til at træffe en beslutning. // En klar beslutning giver dig enten et ja – et køb

– eller et nej, og så kan du bruge tiden på andre mulige kunder.

Kommunikation

DIGITAL ELLER DØ: Er din klinik synlig på Google? Er din klinik synlig for (potentielle) klienter på Google? Modtag en gratis og uforpligtende helbredsundersøgelse af dit websites aktuelle sundhedstilstand. En stærk digital fremtræden er afgørende for din fremtidige klienttilgang.

»Hvis din klinik ikke eksisterer online, eksisterer den slet ikke.« Ovenstående sætning er selvfølgelig sat på spidsen, men hvis du kigger på forbrugernes adfærd, finder du hurtigt ud af, at der faktisk er noget om snakken. 85 procent af alle forbrugere søger informationer online, inden de foretager en købsbeslutning. Google er danskernes fortrukne søgemaskine, og mere end 95 procent tyer derfor til Google, når der skal søges informationer om for eksempel nærtliggende restauranter, efterårets modetrends eller lokale dyreklinikker specialiseret i netop behandling af kanin. Hvis din klinik ikke er synlig på Google, er du slet ikke en valgmulighed for klienten, når han eller hun skal beslutte sig for en fremtidig dyrlæge. Og det vil på sigt skade din fremtidige klienttilgang. Udviklingen går kun én vej – og det er den digitale. De seneste år er alt fra antallet af online søgninger til antallet af online bookinger steget ekspotentielt. Hvis du ikke bliver digital, vil dit forretningsgrundlag derfor dø. Side 1 placering er afgørende Du kender det med garanti fra dig selv. Du er på udkig efter information om et bestemt produkt eller service. Det første, du gør, er at åbne Google og indtaste din forespørgsel (søgeord). Du skimmer resultaterne på side 1 og klikker på det søgeresultat, der umiddelbart lyder

mest relevant for din søgning. Hvor tit kigger du på side 2? Hvis du er, som forbrugerne er flest, er svaret: aldrig! Undersøgelser har vist, at 94 procent af brugerne på Google udelukkende kigger på side 1 søgeresultaterne. Det er med andre ord kun en brøkdel af brugerne, der kigger på side 2. Det er derfor afgørende, at netop din klinik dukker op blandt topresultaterne på side 1, når en (potentiel) klient søger på et ord, der er relevant for netop din klinik – for eksempel ”vaccination hund”. Vækst i lokale søgninger Hver dag foretages tusinder søgninger, hvor potentielle kunder søger lokale frisører, restauranter og ja, dyrlæger. Over de seneste to år har lokale Google-søgninger oplevet en stigning på mere end 900 procent. Og ikke nok med, at der er kommet flere lokale søgninger – disse fører oftere til salg. Da dyrlæger ofte har en geografisk afgrænset målgruppe, er lokal optimering uden tvivl en strategi, som du med fordel kan benytte dig af for at øge din online synlighed, det lokale kendskab til din klinik og skabe klienttilgang. En dyreejer, der søger efter ”sterilisation kat” i Kolding, er formentlig ikke relevant for din klinik, hvis den ligger i Birkerød. Men hvis ejeren derimod befinder sig i nærheden af netop Birkerød, vil det have stor betydning, hvis din klinik dukker op på placering #1. Lokal optimering af din kliniks website kan virkelig betale sig.

Cecilie Koksby Hass Kommunikations- og marketingkonsulent, JJ Kommunikation. Tlf.: 3073 9387 Mail: ckh@jjkommunikation.dk

Din kliniks digitale sundhedstilstand Du har garanteret forstået, at din kliniks placeringer i Google har enorm betydning – nu og i fremtiden. Placeringerne bestemmes ud fra en række parametre, som Google vurderer websites relevans ud fra – herunder loadhastighed, mobilvenlighed, indhold og meget mere. Parametrene udgør til sammen dit website digitale sundhedstilstand. Nu sidder du sikkert med tanken: ”Det er meget flot, dét du siger, Cecilie. Men hvordan ved jeg, hvor sundt mit website er?” Hos JJ Kommunikation tilbyder vi en gratis og uforpligtende helbredsundersøgelse af dit websites aktuelle sundhedstilstand. Det eneste du skal gøre er: 1) Åbne bagkameraet på din smartphone 2) Scanne QR-koden med kameraet 3) Udfylde formularen, du bliver henvist til. Du modtager vores analyse og konkrete anbefalinger til forbedringer direkte i din indbakke.

Modtag GRATIS analyse

DYRLÆGEN 5/2020

Bachelorprojekt

Benign prostatahyperplasi (BPH) Analytiske muligheder og forbedring af diagnostik ved brug af immunologi.

Af Henriette Chihye Brabrand, veterinærmedicinstuderende Denne artikel er et uddrag af et bachelorprojekt, udarbejdet af veterinærstuderende Henriette Chihye Brabrand. Indledning Benign prostatahyperplasi (BPH) er en aldersafhængig forstørrelse af prostata. Prævalens af BPH stiger med alderen og kan nå helt op på 96 procent i hanhunde (Bruce W. Christensen). Den høje prævalens af BPH gør emnet relevant, da det kan give hunden genér eller ulemper i form af problemer med urinering, afføring, infertilitet, samt smerter i lænden. Sygdommen kan ses i mennesker, hunde og sjældent hos katte. Det er vigtigt at fokusere på BPH, da prævalensen er meget høj for hunde. Det er interessant at undersøge den diagnostiske tilgang til BPH, da man i lang tid har brugt fingeren, en meget usikker og uspecifik diagnostisk metode til at mærke på prostata for at stille diagnosen BPH, eller ultralydsskanning, en metode som tager lang tid, afhænger af personalets erfaring og er dyr. Det er først i de seneste år, at CPSE-screening benyttes til at stille diagnosen med større sikkerhed, inden de kliniske symptomer viser sig, men metoden er ikke særlig udbredt endnu. Prostata anatomi og fysiologi Anatomisk, i menneske, hunde og katte, har prostata to lober, æggeformet retroperotonal kirtel, som omringer halsen af blæren og den proximale del af urethra. Selvom alle domesticerede dyrearter har en prostatakirtel ved omtrent samme lokalisation, er det associeret med kliniske sygdomme hos mennesker, hunde og katte (Irwin Leav). Hundens prostata er i konstant udvikling og vækst under androgen vækst gennem hundens liv. Testosteron omdannes via enzymet type II 5α-reduktase til dihydrotestosteron (DHT), som påvirker væksten af prostata og udskillelsen i prostata. Både testosteron og DHT binder til den

Keywords Bening prostatahyperplasi (BPH), Canine Prostatic Specific Esterase CPSE, immunokromatografi, ELISA, lateralflow assay, ultralydsskanning, cytologi og diagnose.

DYRLÆGEN 5/2020

samme androgene receptor i prostata, dog er bindingen af DHT stærkere og varer i længere tid. Således giver det også en stærkere virkning ved medicinering ved at nedsætte eller blokere virkningen af DHT (Bruce W. Christensen). En prostataforstørrelse kan forårsages af forskellige inflammatoriske, non-neoplastiske og neoplastiske sygdomsprocesser (se tabel 1), hvor den hyppigste årsag til en forstørret prostata i hunde og mennesker er BPH, som er en aldersrelateret forøgelse af prostatas vægt og volumen. Benign prostatahyperplasi (BPH) BPH er en skjult lidelse med få kliniske symptomer i startfasen, indtil prostata er markant forstørret, og er derfor svær at få øje på tidligt og i tide (J. Smith). Sygdommen opdages først i et mere fremskredet stadie (Salvatore Alonge. 2017), hvor hunden oplever smerter, eller der er bændel-formet afføring. I de første stadier vil man som kliniske symptomer se enten pigmenturi/hæmaturi i urinen eller blod i det præputiale flåd (Kamran Golchin-Rad). Som oftest vil det mistænkes som urinvejsinfektioner, da disse er kliniske symptomer på nedre og øvre urinvejslidelser, dysuri blev fundet i 62-66 procent af 24 hunde (Bell et al., 1991). Når prostata er 2,5-6 gange større end normalt, grundet hyperplasi, vil de kliniske symptomer være; defækation af bændelformet afføring, som skyldes en ekcentrisk vækst (modsat menneskers koncentriske), fordi prostata presser op mod colon. Typisk i dette stadie viser andre kliniske tegn sig lignende GI problemer som; forstoppelse, tenemus peranale hernier og intermitterende diarré. I de mere alvorlige tilfælde ses sløvhed, anoreksi, vægttab og lav body condition score (BCS). BPH forårsager ikke infertilitet eller nedsat fertilitet i de tidligere stadier, men behandles det ikke, kan det udvikle cytiske forandringer i kirtlen, som kommunikerer med den prostatiske urethra. Dette vil disponere for blandt andet kontamination af bakterier (for eksempel E. coli), prostatitis og

• Prostatitis (acute or chronic) • Prostatic abscessation • Benign prostatic hyperplasia (BPH) • Prostatic cysts • Prostatic neoplasia Tabel 1. Pathological conditions resulting in prostatomegaly. Kilde: Bruce E. Leroy, s. 151.

nedsat sædkvalitet med øget defekt i halen (X Lévy) og hæmatospermia. I hunden påvirker BPH prostatakirtlen diffust. Der er umiddelbart ingen race prædisponering, dog ses en øget prævalens i Rhodesian Ridgeback på grund af en øget mængde 5α-reduktase, og kan forekomme i alle intakte hanhunde (Franziska Werhahn Beining). Det er blevet estimeret, at op til 96 procent af alle intakte hunde over otte år er påvirket af BPH, med en startende udvikling mellem seksuel modning og fire år. Patogenesen af BPH er ukendt og ikke fuldstændig forstået endnu, men udviklingen er afhængig af aldersrelaterede afvigelser i testosteron og østrogen ratio. En forøgelse af østrogen koncentration kan opregulere ekspressionen af androgen receptorer på prostatacellerne (Irwin Leav). BPH patologisk BPH er en sygdom i prostata, der giver cellulær hyperplasi og hypertrofi, hovedsageligt i det sekretoriske eptihel (C. B. Brendler). Prostata er følsom over for østrogen, som laver flere androgene receptorer, hvilket resulterer i mere hyperplasi (Bruce W. Christensen; J. Smith). Det er estimeret, at 50 procent viser tegn på BPH histologisk ved fireårsalderen og helt op til 96 procent ved otteårsalderen. Det starter først som en glandulær hyperplasi og udvikler sig herefter til en cystisk hyperplasi (J. Smith). Det viste sig også, at administration med androgener, alene eller i kombination med østrogen, til både intakte og kastrerede hunde, medførte en udvikling af glandulær hyperplasi (Irwin Leav; C. B. Brendler). Derudover stimulerer dihydrotestosteron symmetrisk ekcentrisk prostata parenchymal hyperplasi, som kan blive cystisk.

Age range (y)

Total Prevalence of Canine, n/N BPH (%)

0.1-1.0 1.1-2.0 2.1-3.0 3.1-4.0 4.1-5.0 5.1-6.0 6.1-7.0 7.1-8.0 8.1-9.0 9.1-10 +

0/25 (0) 3/19 (16) 8/25 (32) 9/21 (43) 5/9 (56) 34/39 (87) 15/18 (83) 9/10 (90) 27/28 (96) 25/27 (93)

Tabel 2. Prevalence of BPH by age. Kilde: Bruce W. Christensen, s.702.

• • • • • •

Rektal palpering Røntgen Ultralydsskanning Biopsi eller cytologi Prostatavæskeundersøgelse CPSE-strip

Rektal palpation Transrektal palpering vil kun give mulighed for palpering af den dorso caudale del af prostata, dog kan prostata kun evalueres ved senere stadier af BPH (Dr. Xavier Levy - bilag). Metoden er mindre specifik og sikker, da den har en lav sensitivitet og specificitet, men giver et overblik over smerte og asymmetri i prostata. Normalt skal de to lober være symmetriske i størrelse og form, og skal føles fast, men ikke hård. Der skal ikke være tegn på smerte ved palpering. Det giver et subjektivt indblik på størrelsen og formen af prostata (J. Smith), men kan ikke bruges til at udelukke BPH.

Screening Det er en god idé at screene alle hunde, som skal benyttes til avl, da BPH påvirker sædkvaliteten. Da forekomsten af BPH er relativ lille i de yngre aldre, og først stiger meget efter femårsalderen, vil det give bedst mening at lave test for BPH ved seksårsalderen. De forskellige test indebærer:

Røntgen Røntgen er ikke en valid metode og har en tendens til at overestimere prostatastørrelsen. Finder man en forstørret prostata, skal der foretages andre kliniske undersøgelser, såsom skanning eller CSPE-måling. ››

Figur 1. Cytologi/FNA fra en hund med BPH. Kilde: Dora Pinheiro, s. 3.

Figur 2. Cytologi/FNA fra en hund uden BPH. Kilde: Dora Pinheiro, s.4.

DYRLÆGEN 5/2020

Ultralydsskanning Skanning giver et indblik i størrelse, form, contour og lokalisering. Med en dårlig kontrast i den caduale abdomen kan det være svært at visualisere prostata (J. Smith). På den anden side er skanning god, hvis man vil evaluere parenchymets homogenitet, eller hvis der er mangel på dette, samt om der er en forøget ekkogenicitet (hyper-ekkogenicitet – mere hvidt og lyst) (Bruce W. Christensen). Det er stadig muligt at estimere mål af prostata: VM=[1/2.6(L·W·D)+1.8cm3] (B. S. Holst) eller V=[(0.867·BW)+ (1.885·A)+15.88], hvor BW er kropsvægt, og A er alderen (Bruce W. Christensen; J Smith). For at beregne volumen af prostata benyttes formlen V=L·W·H·0.523. Der skal mindst være tre målinger for at beregne et gennemsnit. Ydermere kan det benyttes til at anerkende cystiske-, neoplastiske og inflammatoriske tilstande. Biopsi og cytologi Biopsi og cytologi benyttes ikke til screening, da metoden er invasiv og kræver oftest, at nålen indsættes flere gange ved ”wood-pecker technique”. Men metoden er vigtig, hvis der opdages en heterogen vækst af prostata. For cytologi analyse optages et finnålsaspirat – som tages fra en sprøjte/nål som regel med ultralydsskanning eller fluoroskopi ved dybere prøver (Irwin Leav). Finnålsaspirat tages oftest for at bekræfte, om det er benignt ved en forstørrelse af prostata (Salvatore Alonge, 2017), og giver en definitiv diagnose. Hos hunde med BPH er cellerne samlet i klynger, forstørret og viser uniform morfologi med en rund og forstørret nukleus og basofil cytoplasma (se figur 1). Modsat normale hunde, er Absorbent pad

Control line Plastic backing Test line Nitrocellulose membrane Conjugate pas Sample pad

Colloidal gold detection antibody Peptide antigen (e.g. AIV)

Capture antibody Control antibody

Figur 3. Sandwich ELISA. Kilde: Babacar Ngom, s.1115.

DYRLÆGEN 5/2020

klyngerne mindre med uniform morfologi, rund nukleus og klar cytoplasma (se figur 2). Prostatitis konfirmeres ved en stor mængde af neutrofile, granolocytter og makrofager (Dora Pinheiro). Prostatavæskeundersøgelse Prøven tages fra den tredje fraktion i ejakulationen, hvorefter der laves cytologi (J. Smith). Der vil ses flere røde blodceller i prostatavæsken, og spermatozoerne vil have forøget DNA fragment og primære morfologiske defekter (Bruce W. Christensen). Normalt ses der ≤ 5 røde blodlegemer i prostatavæsken, en hund med BPH har > 20 røde blodceller. Ses der et højt antal af leukocytter, er det tegn på inflammation. Prøven er svær at dyrke, grundet normalfloraen i urinrøret. Erythrocytter viser hæmorragi, som er et tegn på hyperplasi (J. Smith). CPSE-strip CPSE (Canine Prostate Specific Esterase) er et protein, som dannes i prostata. I hunde med BPH vil niveauet af CPSE stige markant i blodet, og cut-off værdien er sat ved en forstørrelse af prostata volumen på 1.5. Testresultat X< 50 ng/mL = sandsynligvis ikke BPH, overvej en anden diagnose. Det anbefales, at der undersøges igen efter 6 til 12 måneder. 50 ng/mL < x < 70 ng/mL = forstørrelse på 1.5. Ultralydsskanning anbefales, og en CPSE-bestemmelse foretages igen efter tre til seks måneder. X > 70 ng/mL = indikation på forstørret prostata af klinisk relevans (1.5-2.5 gange forstørret, samt forandringer histopatologisk), yderligere undersøgelse påkrævet. Denne metode er populær, fordi den giver mulighed for at få konkret data for en biomarkør af en patologisk proces i medicinsk diagnostik og dermed en bedre mulighed for at tage bedre beslutninger for behandling eller forebyggelse. Virbac, som har udviklet et CPSE-testkit, har en specificitet på 92.1 procent og sensitivitet på 97.1 procent, som giver en ret fin troværdighed (Bruce W. Christensen) og en intratest koefficient < 3.1 procent og inter-test koefficient < 6.7 procent (Dr Xavier Levy – bilag; X Lévy). CPSE-virkning og teknik Selve CPSE-metoden er opbygget efter Enzyme-Linked Immunosorbent Assay (ELISA). Den varierer fra andre assays, i forhold til at bindingen af non-specifk og specifik finder sted via flere bindinger til et fast underlag/overflade, og kan bruges til at kvantificere et stof. Opbygningen består af fire dele; sample plade, absorptions plade, kromatografi papir og detektions buffer (konjugations plade). Kapillær kraften skabes ved, at der på membranen er en fastlagt sample-plade og på den modsatte side en absorptionsplade. Proceduren resulterer i et farvet slutprodukt, som er tilsvarende analytten, der undersøges for i den originale prøve, og tager kun 12 minutter. CPSEstrips er opbygget på sandwich ELISA, der tilhører kategorien lateral flow immunoassay, som bruges til at kvalificerer, og i nogle tilfælde kvantificere, et stof i et ressourcefattig og ikke-laboratorie miljø. Det er designet til at konfirmere tilstedeværel-

Flow direction

Ab conjugated (e.g. to gold nanoparticles) Test Line (anti-analyte Ab) Analyte

Test Line (e.g. anti lgG Ab)

Flow direction

Test Sample pad

Control

Positive (pregnancy)

Negative (no pregnancy)

Weak positive (test should be repeated) Test Line Control Line (Positive) (Test validation) Figur 4. Operation of a lateral flow immunoassay. Kilde: Katarzyna M. Koczula.

sen eller fraværet af et bestemt stof. For en analyte med mere end en epitope benyttes sandwich ELISA (Geertruida A. Posthuma-Trumpie). Den fungerer ved at indsætte to forskellige antistoffer: polyclonal og monoclonal, som binder til epitoperne på analytten. Det polyclonale antistof er labeled med et fluorescerende stof, der binder til både en markør og analytten, mens den monoclonale er tilsat på testlinjen og fungerer som en fanger af analytten. Responsen på testlinjen vil være proportional med analyt koncentration i prøven (Babacar Ngom). Da metoden er baseret på, at target er immobiliseret mellem to komplementære antistoffer, benyttes det kvalitativt til at sige, om analytten er til stede i prøven (Katarzyna M. Koczula). Selvom responsen er proportional med analytkoncentrationen, er det svært at bedømme en koncentration ud fra øjemål. Derfor er det nødvendigt og mere sikkert at benytte immunokromatografi til at kvantificere med fluorescerende nanopartikler. Immunokromatografi er baseret på immunoreaktioner mellem antistof og antigen og er afhængig af et labeled antistof, som fungerer som en visuel markør for det antistof-specifikke antigen i en testopløsning. Det er en metode, som er hurtig, simpel og billig, da man ud fra det blotte øje kan se, om der er farveskift. Biomarkør Da BPH i mænd, uden symptomer på BPH, kan diagnosticere ud fra en biomarkør prostata specificantigen (PSA) og serum prostata syre med succes, undersøger forskere om diagnosticeringen med en biomarkør kan overføres på hunde. Lige nu er de usikre på, om PSA har nogen påvirkning i hunde (Kamran Golchin-Rad). Det viste sig, at serum prostata syre var non-specifikt, og at PSA ikke steg ved sygdomme i prostata hos hunde,

eller steg i en meget lille koncentration, hvilket gjorde, at metoden ikke direkte kan benyttes i dag. Der er tre vigtige biomarkører i hundens kønsorganer; alkaline phosphatase, carnitine og CPSE. Dog er alkaline phosphatase og carnitine også forbundet med epididymis og sygdomme i gangsystemet (ductal network), og er derfor ikke specifikke for prostata og kan ikke benyttes som en biomarkør for sygdomme i prostata. Dog viste det sig at ved sygdomme i prostata som; BPH, bakteriel prostatitis ››

Test line Control line

Sample pad

Chromatographic paper

Absorption pad

Horizontal direction

Figur 5. Lateral Flow Assay. Kilde: Dongjin Pyo, s. 205.

DYRLÆGEN 5/2020

Flow

met, men optagelsen af testosteron i prostata – derfor inhiberes androgen receptoreren. Behandling med anti-androgener påvirker ikke spermatogenesen og har derfor ingen eller kun mild påvirkning af sædkvalitet, men har en effekt på mængden af væske ved ejakulation (Bruce W. Christensen).

(A) C

Flow

1. Kirurgisk kastration (A) C

HSA

Anti-HSA mAb

FL-labeled HSA

FL-labeled anti-RIgG Ab

FL-labeled anti-HSA mAb

Rabbit IgG

Figur 6. The components and their interactions involved in the two fluorescence-immunochromatography assay (FL-ICA) systems. Kilde: Dongjin Pyo, s. 206.

og prostata carcinom steg CPSE (Salvatore Alonge, 2017, 2018) og benyttes derfor som biomarkør for prostata. Dog er der ingen variationer af CPSE-niveauet i blodet ved de forskellige sygdomme, og CPSE-screening kan derfor kun benyttes som en komplimenterende analysemetode (Ford W. Bell). CPSE er et androgen-afhængigt hovedprotein, som udskilles i prostata (Salvatore Alonge 2017), og udgør mere end 90 procent af protein i prostatavæsken, som er til stede i blodet, og stiger ved hyperplasi i prostata (Karmran Golchin-Rad). Ved prostatalidelser, hvor den oprindelige struktur er skadet, vil CPSE blive overført i blodet, hvorefter det kan måles i serumprøver. I mange forsøg er det bevist at CPSE-niveauet i blodet stiger i hunde med BPH eller andre sygdomme i prostata ved histologisk bekræftelse (Salvatore Alonge. 2017, 2018; Ford W. Bell). Det kan derfor benyttes til screening af hunde, før de viser symptomer på BPH, og bruges til forebyggende medicinering af hunden (Bruce W. Christensen).

Behandling Androgene receptorer kan nedreguleres ved kirurgisk eller medicinsk kastration, alternativt kan man inhiberere de androgene receptorer ved brug af lægemidler. Behandling af BPH fokuserer på eliminering eller inhibering af androgen stimuleringen af prostata. For hanner, som ikke skal benyttes til avl, anbefaler man kirurgisk kastrering, hvor størrelsen af prostata mindskes med 80 procent efter 12 uger, og serumniveauet af DHT markant falder på få dage til uger efter kastreringen (Bruce W. Christensen). Kastrering er også den mest effektive metode (J. Smith: 16). For hanner, som benyttes til avl, kan man medicinere hunden, ved at fjerne kilden til androgen ved: at inhiberer 5α-reduktase, androgen receptor inhibitor, androgen antagonist, østrogen hæmmende lægemidler og gonadotropin-releasing hormone (GnRH) antagonist (Bruce W. Christensen). Da BPH ses i ældre dyr og testosteron falder med tiden, er det ikke niveauet af testosteron, som er proble-

2. Medicinsk kastration • Gonadotropin-releasing hormone agonist (for eksempel deslorelin): Stopper det negative feedback til hypotalamushypofyse-gonade aksen, så der ikke produceres testosteron, ved at desensibilisere GnRH receptorerne (Dr. Mark E. Peterson), hvilket gør, at der ikke er testosteron ledigt til at omdannes til DHT (J. Smith). Prostata volumen vil formindskes med 60 procent, men symptomer som libido og forhindret spermatogenese er forventet ved behandlingen (Bruce W. Christensen). Dog er fertiliteten ikke påvirket efter endt effekt. Behandlingen gives enten i et seks måneders eller et års interval. 3. Medicinsk behandling: kræver gentagen medicinering gennem resten af livet. • Antiandrogen inhiberer aktiviteten af 5α-reduktase, som omdanner testosteron til DHT. Ved at formindske koncentrationen af DHT formindskes størrelsen af prostata, da der vil være en mindre stimulering af androgen receptorerne på prostata (Bruce W. Christensen) eller ved at inhibere (competitivt) bindingen af for eksempel DHT til androgen receptorerne i prostata og mindsker antallet af androgene receptorer på prostata. − Finasteride: Reducerer størrelsen af prostata med 43 procent efter 16 ugers behandling med 1 mg/kg oralt per dag (ikke mere end 5mg per dag) og helt op til 50-70 procent efter 16-54 ugers behandling (Bruce W. Christensen) og er det mest popu-

Blood Serum Concentration

Clinical Meaning

Volume Ratio Expected

Complementary Exams

CPSE ≤ 50 ng/mL CPSE > 50 ng/mL CPSE ≥ 90 ng/mL

Prostatic disorder unlikely Prostatic disorder possible Prostatic disorder likely

V-ratio < 1.5 V-ratio ≥ 1.5 V-ratio ≥ 2.5

Suggested Required

Tabel 3. Clinical Meaning of CPSE Blood Serum Concentration and Recommendations on Complementary Exams. Kilde: Salvatore Alonge 2018, s. 107.

DYRLÆGEN 5/2020

Dog

Age years

Breed

BW Kg

CPSE ng/mL

Abnormal findings

H cm

L cm

W cm

Ruel et al, 1998

SannamVolume wong et al, ratio 2012

Group

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

1 1 1,35 1 3 2 3 1,4 2,5 3 2,5 2 5 4 4 2,4 5,5 3,5 4

Weimaraner Dachshund Pointer Mongrel Weimaraner Weimaraner Weimaraner Pointer Labrador Husky Bracco Weimaraner Mongrel Rottweiler Rottweiler Chow chow German sh. Bouledogue Amstaff

29 6 20 30,4 31,5 34 30,5 20 34 25,5 28 34 37 40 40 30 36,5 12,8 32,5

11,49 47,26 45 78,36 49,1 38,96 9,65 31,88 75,52 178,39 52,3 289,51 120,95 200,62 236,27 115,54 171,93 92,47 500

No No No No No No No No Yes Yes Yes Yes Yes Yes Yes Yes Yes Yes Yes

1,88 1,86 3,19 2,65 3,08 3,77 3,08 3,18 2,89 3,5 2,97 3,55 3,42 3 3,56 3,01 3,28 2,8 3,44

2,14 2,23 2,33 3,87 3,43 2,81 3,79 2,53 3,85 2,67 3,4 3,23 3,22 3,96 3,45 4,2 4,98 3,7 5,73

2,6 2,45 3,03 3,28 3,32 3,71 3,11 3,4 3,85 3,75 3,8 4,14 4,76 4,91 4,85 4 4,61 3,95 5,77

5,47 5,31 11,78 17,59 18,34 20,53 18,99 14,31 22,37 18,33 20,07 24,83 27,42 30,51 31,15 26,45 39,38 21,4 59,48

12,85 5,26 9,88 13,31 13,68 14,5 13,35 9,88 14,5 11,7 12,52 14,5 15,49 16,48 16,48 13,18 15,33 7,5 14,01

B B B B B B B B A A A A A A A A A A A

0,43 1,01 1,19 1,32 1,34 1,42 1,42 1,45 1,54 1,57 1,6 1,71 1,77 1,85 1,89 2,01 2,57 2,85 4,25

Tabel 4. Canine prostate specific esterase (CPSE) serum concentration and measurements of the prostate in the 19 dogs ultrasonographically examined grouped according to presence (Group A) or absence (Group B) of abnormal ultrasonographic findings (altered appearance, cysts or irregular borders). Kilde: S. Alonge, s. 361.

lære lægemiddel, som også benyttes på mennesker. Selvom volumen af sæd falder, påvirkes kvaliteten og kvantiteten ikke (J. Smith). • Osaterone Acetat (ypozane): Indgives 0,25 mg/kg i syv dage, hvorefter effekten vil holde i fem måneder. De første to uger vil 50 procent ikke vise symptomer, og størrelsen af prostata vil være formindsket med 38 procent, seks måneder efter behandlingen er gået i gang vil 84 procent ikke vise kliniske symptomer mere. • Progestin udviser anti-androgen aktivitet og laver en kompetitiv binding til androgen receptorerne på prostata. − Delmandinon acetate (3mg/kg): Reducerer størrelsen af prostata med 28 procent på to uger efter seks måneder, efter injektionen havde 83 procent ingen kliniske tegn (Bruce W. Christensen). − Medroxyprogesterone acetat: Efter seks uger viste 84 procent en forbedring af kliniske tegn, men kun 53 procent havde formindsket volumen af prostata (Bruce W. Christensen). • Antiøstrogen behandling: − Tamoxifen Citrate: 2.5 mg/dag i 28 dage. Viste en reduktion af størrelsen af prostata på 28-50 procent, mens

behandlingen stod på, dog blev væsken ved tredje erektion fraværende eller indeholdt kun få dråber, som kan påvirke fertiliteten, da væsken er med til at føre spermen op til uterus, og størrelsen af prostata vendte tilbage til samme størrelse eller lidt mindre efter behandlingen stoppede (Bruce W. Christensen). − Anastrazole: 0.25-1 mg en gang dagligt i 28 dage viste en hurtig formindskelse på 21 procent af prostata uden nogle symptomer på sperm volumen, libido med videre. (Bruce W. Christensen). Der er en lille forsinkelse, før medicinsk kastration har den samme effekt som kirurgisk kastration. Den medicinske kastration kan kombineres med medicinsk behandling.

Prostata sygdom Antal Ultralyd prostata volumen CPSE-niveau Tærskelværdi

Diskussion Sammenhæng mellem CPSE og ultralydsskanning CPSE har en positiv sammenligning mellem alder/ volumen af prostata (r=0.549 og r=0.448 og p<0.001) (Dora Pinheiro,). Studiet har vist, at hunde med BPH, bakteriel prostatitis og prostatic carcinoma har en større CPSE-værdi i blodet end i hunde uden BPH, men der er ingen variation mellem de forskellige sygdomme og niveauet af CPSE. Det forventes at patienter med symptomer vil have en prostata V-ratio på 2.5 og en CPSE-serum værdi på > 90 ng/mL. Yderligere viste det sig, at 60 procent af hundene uden symptomer havde alterationer i skanning, som yderligere matchede godt med CPSE-koncentrationen. De kunne konkludere, at CPSE-screening havde en specificitet på 89,2 pro- ››

Gruppe A

Gruppe B

Ja 11 1.5 184.9 ng/mL 52.3 ng/mL

Nej 8 --38.9±22.1 ng/mL

Tabel 5. Forsøg med 2 grupper (A og B) bestående af i alt 19 hunde (6-40 kg; 1-5 år) Kilde: S. Alonge 2017, s. 361. Baseret på hans data.

DYRLÆGEN 5/2020

CPSE concenration (ng/ml)

Prostate volume (cm3)

Control PH induction 2 per. Mov. Avn. (control) 2 per. Mov. Avn. (PH control)

Days

Figur 7. Changes and comparison of the prostatic volume during the induction of PH with testosterone and estrogen in the control and PH induced. Kilde: Kamran Golchin-Rad, s. 3.

cent og en sensitivitet på 95,6 procent med en tærskelværdi på 52,3 ng/mL for at identificerer de assymptomatiske hunde med alterations i skanning, og normale hunde ville have en V-ratio < 1.5, mens hunde, som krævede yderligere evaluering og test, ville have en V-ratio > 1.5 (Salvatore Alonge, 2017). Som beskrevet, kan det være svært at bedømme størrelsen af prostata ud fra skanning, og størrelsen kan variere meget, hvis proben er drejet, og derved give falske resultater. Nogle gange er det ikke muligt at skanne dyrene for eksempel ved fedme, men det er altid muligt at lave en CPSE-screening, samtidigt er det mere praktisk og kræver ikke det store udstyr. I studiet viste det sig, at 7 ud 19 med BPH ikke viste kliniske tegn på sygdommen, da BPH oftest er et problem,

Clinical examination

Figur 8. Changes and comparison of blood serum CPSE concentration during the induction of PH with testosterone and estrogen in the control and PH-induced groups of intact dogs (n = 20). Significant differences between the groups are indicated with different letters above the columns. Kilde: Kamran Golchin-Rad, s. 4.

som opdages i de senere stadier og kan give smerte og infertilitet, vil det derfor være en fordel at kunne diagnosticere hunde med BPH uden kliniske symptomer ved brug af CPSE-strip. Estimeret volumen af prostata blev beregnet således:

Hvor L=længde, W=bredde og H=højde (B.S. Holst), og CPSE med cut-off værdi på 61 ng/mL har en sensitivitet på 97,1 procent og en specificitet på 92,7 procent. En svaghed ved ultralydsskanning er de mange metoder at beregne størrelsen af prostata på. Flere forsøg og kilder benytter sig af forskellige formler, som gør det yderligere svært at bestemme en størrelse for intervallet, for

Ultrasonography-suggested condition BPH CPH

Physical signs

DRE

Absent

Normal Abnormal

No No

No Yes

Present

Normal

Yes No

No Yes

Yes Yes No

No No Yes

Abnormal

Cytologi (BPH+) prostatitis Yes No Yes No No Yes No No No Yes

Dogs (n)

1 2 1 3 3 2 1 5 7 4

Tabel 6: Records from clinical examination, ultrasonography and cytology in 29 dogs (group A) diagnosed with benign prostatic hyperplasia (BPH) by cytological examination of prostatic aspirates. Kilde: Dora Pinheiro, s. 5.

DYRLÆGEN 5/2020

prostata variere fra race til race, derfor er det svært at vælge en standardstørrelse at dømme ud fra, for eksempel har Dora Pinheiro benyttet sig af andre formler. Andre svagheder er, at det kræver personaleerfaring at fortolke Ultralyd (Salvatore Alonge, 2017), og selve Ultralyd-maskinen er dyr. Da det er en skjult lidelse, og ikke sikkert at ejeren opdager symptomerne, vil jeg anbefale, at der laves et screeningsprogram for hunde ældre end fem år, dog tidligere hvis de benyttes til avl, da BPH kan påvirke sædkvaliteten, hvis der dannes cyster. Fordelen ved CPSE er, at det er praktisk, billigt, og der er mulighed for at gemme data, som kan benyttes til efterfølgende konsultationer, samtidigt med at man kan diagnosticere BPH uden kliniske symptomer. Ved en prostata volumen ratio på 2.5 vil man forvente en CPSE-værdi > 90 ng/ mL og ved 1.5 vil man forvente en CPSEtærskelsværdi på omrking 50 ng/mL. Svagheden ved dette studie er dog, at der ikke er taget en biopsi eller histologi, og derfor mangler en ”bedre kontrol” om hundene har BPH. Dette kan måske forklare, hvorfor der ses nogle store værdier af CPSE i for eksempel hund fire og fem. Hundene blev inddelt således; gruppe A bestod af hunde med tilstedeværelse af kliniske tegn på BPH ved ultralyd, og gruppe B bestod af hunde uden tilstedeværelsen af kliniske tegn på BPH ved ultralydsskanning (tabel 5). For hver hund blev der taget en blodprøve fra venøst blod, som blev brugt til at måle

CPSE niveauet i serum. Værdien af CPSE blev derefter sammenlignet med den forventede volumen af prostata. Der blev fundet tegn på prostata sygdom ved ultralydsskanning i 11 af 19 hunde og otte uden tegn på BPH. I gruppe A var den forventede volumen af prostata over 1.5. De kunne ydermere bekræfte, at der var en signifikant forskel for CPSE-niveauet i serum i de to grupper (p≤0.0001) og var højere i gruppe A (gennemsnit=184.9 ng/mL, sd=126 ng/mL) end i gruppe B (38.9±22.1 ng/mL). Tærskelværdien for CPSE i serum var 52,3 ng/mL med en sensitivitet på 95,6 procent og specificitet på 89,2 procent. Sammenhængen mellem CPSE og størrelsen af prostata Kamran Golchin-Rad undersøgte to studiegrupper, som blev inducerede med testosteron og østrogen, hvorledes CPSE-niveauet (figur 8) og prostatastørrelsen (figur 7) blev påvirket. Der var en forøgelse af CPSE på 73-86 procent fra 78.19 ng/mL til 135.96 ng/mL for hunde induceret med prostatahyperplasi (PH). Der blev ikke fundet nogen signifikans mellem kontrolgruppen og PHgruppen ved 21 dage, men ved dag 42 og 63 blev der fundet en signifikant forskel mellem de to grupper (P<0.0001) (Kamran Golchin-Rad). CPSE versus. Histologi, kliniske symptomer, ultralydsskanning og rektal palpering I et forsøg af Dora Pinheiro blev der undersøgt om CPSE som biomarker for BPH ved at sammenligne CPSE-screening med ultralydsscanning, kliniske symptomer, digital palpering og histologi. Svagheden ved nogle af de andre forsøg har blandt andet været, at histologi, cytologi og biopsi ikke har været brugt. Ultralydsskanning er brugt som eneste standard til diagnosticering af BPH. Da ultralyd er meget subjektivt og afhænger af personalets erfaring, kan der derfor nemt opstå fejl. I forsøget havde de to grupper; gruppe A og gruppe B. Gruppe A bestod af 29 hunde, diagnosticeret med BPH enten ved klinisk undersøgelse, ultralydsskanning eller cytologi. Mens gruppe B bestod af 31 hunde uden BPH. Normalt benyttes skanning, fordi det er mindre invasivt og en mere brugt metode til diagnostik, men der er også lavet

Clinical examination

Ultrasonographysuggested condition

Physical signs

DRE

BPH

CPH

Absent

Normal

Present

Abnormal Normal

No No

Yes No

Abnormal

Yes

No No Yes No

Yes

Cytologi (BPH-)

Prostatitis Prostatitis

Dogs (n)

Metaplasi

No Yes Yes No Yes No Yes Yes

No No No No No Yes Yes Yes

23 2 1 1 1 1 1 1

Tabel 7. Records from clinical examination, ultrasonography and cytology in 31 dogs (group C) without benign prostatic hyperplasia (BPH) as determined by cytological examination of prostatic aspirates. Kilde: Dora Pinheiro, s.6.

CPSEa, b, c

Clinical evaluationa +ve -ve

+ve -ve Total

30 4 34

Ultrasonographyb +ve -ve

+ve

Cytologyc -ve

1 29 2 28 25 3 26 1 26 32 28 29 a:k=0.83;b:k=0.83;c:k=0,87; +ve:positive;-ve:negative

3 28 31

Tabel 8. Comparison between the binomial results of canine prostate-specific arginine esterase (CPSE; a value ≥ 61 ng/ml was regarded as positive) and those of clinical evaluation, ultrasonography and cytology for the diagnosis of benign prostatic hyperplasia (BPH) in dogs. Kilde: Dora Pinheiro, s.8.

Group/Time

Group A Group B

36.92 ± 13.33a 123.79 ± 74.42c

55.07 ± 22.08b 197.06 ± 135.51d

36.12 ± 16.19a 104.26 ± 38.64c

Tabel 9. CPSE concentrations (ng/mL) in Group A and Group B dogs, expressed as mean ± SD. Kilde: Salvatore Alonge, 2020, s. 5.

forsøg med cytologi, skanning og CPSEscreening (cut-off værdi på 61ng/mL), som viser en høj enighed bestemt ud fra Cohen’s kappa koefficient > 0.8 mellem cytologi og CPSE (Dora Pinheiro). Der blev i forsøget fortaget en; anamnese, fysisk og digital undersøgelse af prostata, ultralydsscanning og finnålsaspirat (FNA) til cytologi af prostata på 60 hunde. Derudover kan der fra deres undersøgelser konkluderes en K-værdi på 0.83 for klinisk observation, 0.83 for skanning og 0.87 for cytologi. Med en K-værdi >0.80 repræsenterer en næsten perfekt enighed. Ved brug af cytologi, hvor den højeste K-værdi på 0,87 blev fundet (tabel 8), viser, at metoden har den højeste nøjagtighed og derfor foreslået brugt. Af de hunde med BPH ses det, at der er en stor usikkerhed, hvis man kigger på de kliniske tegn, hvor 22 hunde uden kliniske tegn på BPH. Ydermere ses der også en lille usikkerhed med ultralydsskanning, og der er syv hunde med nor-

mal digital rektum undersøgelse med BPH (tabel 6). Igen ses der en lille usikkerhed med ultralydsskanning og rektal palpering, hvor fire hunde ud af 31 diagnosticeres syge, men i virkeligheden er uden BPH (tabel 7). CPSE og ejakulation I et andet forsøg blev der blev taget en blodprøve fra to grupper af tre omgange; før ejakulation (T0), lige efter ejakulation (T1) og 24 timer efter ejakulation (T2). Grupperne blev opdelt i en rask gruppe; A med CPSE < 52.3 ng/mL og en formodet syg/syg gruppe; B med CPSE niveau > 52.3 ng/mL (formodet syg) og > 90 ng/mL (syg). Resultaterne viste, at der ikke var en signifikant forskel på T0 og T2 (P≥0.05). Dog var der en signifikant forskel på T0 og T1 (P≤0.05). Det viste sig også, at gruppe B havde et højere CPSE-niveau end gruppe A ved alle tre tidsintervaller. Denne undersøgelse kan både benyt- ››

DYRLÆGEN 5/2020

Prostatic biomarker

Group

Prostate volume (cm )

Control (n=10) PH induction (n=10) Control (n=10) PH induction (n=10) Control (n=10) PH induction (n=10) Control (n=10) PH induction (n=10) Control (n=10) PH induction (n=10) Control (n=10) PH induction (n=10)

CPSE (ng/mL) PSA (ng/dL) PAP (U/L) Testosterone (pg/mL) DHT (pg/mL)

Day 0 7.40 9.66 71.16 78.19 0.0052 0.0066 2.666 2.656 0.484 0.654 156.88 169.67

Day 63 5.28 20.59 70.55 135.96 0.0053 0.0508 2.665 2.668 0.488 0.795 153.47 179.85

Changes (%) -28.64 113.18 -0.85 73.86 1.92 669.69 -0.037 0.45 0.82 21.55 -2.17 5.99

Tabel 10. Changes in the serum prostatic biomarkers during the study from day 0 to day 63 in the control and PH-induced dogs Kilde: Kamran Golchin-Rad, s. 2.

tes til at kigge på hvilken CPSE-værdi, som kan forventes i de syge og raske dyr, samt hvilke påvirkninger der kan forårsage et forhøjet CPSE-niveau i blodet. CPSE som biomarkør Der ses en stor stigning i CPSE og i PSA ved BPH, men med PSA foretages målingen helt ned i ng/dL. Da værdien er så lav, er det ikke optimalt at benytte PSA, da der ikke findes redskaber, som kan gå så langt ned endnu, samtidigt med at rollen af PSA i hund er ukendt (Kamran Golchin-Rad). Ved en sammenligning af CPSE og PSA, vil det være således;

Desuden ses også en stor stigning i testosteron, men da testosteron er non-specifikt, duer den ikke som biomarkør (Kamran Golchin-Rad). Usikkerhed omkring CPSE-analysemetode Dog er der også usikkerheder med CPSE, for CPSE kræver en korrekt pipettering, hvilket kan være svært ved mikroliter. Der kan argumenteres for, at en hund med BPH har et højt niveau af CPSE og derfor stadig vil vise en høj værdi, selvom man tilføjer en ekstra dråbe for lidt/meget. Mens dem på tærskelværdien kan måles igen efter kortere tid, hvis man mistænker CPSE. Dog kræver det, at der er en større enighed om cut-off værdien for CPSE, hvis det skal benyttes mere i fremtiden. Selvom CPSE er en god metode til at diagnosticere sygdomme i prostata, blandt andet BPH, er det nødvendigt, at der er sekundær eller tertiær metode for at afgøre, hvilken sygdom det er, da CPSE ikke specifikt siger, at det er BPH, men kun siger, at der specifikt er noget galt med prostata. Det vil være en god idé at bruge ultralydsskanning ved fertilitetsproblemer, ved et positivt CPSE-resultat (over 50 ng/mL) (Salvatore Alonge, 2018) eller ved en forstørret prostata med normalt CPSE-resultat, da dette indikerer prostatits. Stripsene har en lang opbevaringstid og laves i store mængder, hvilket også vil nedsætte variationen mellem de forskellige strips. Ydermere er 44

DYRLÆGEN 5/2020

chancen for kontaminering lav, da stripsene er en-gangs-brug og derfor smides ud efter brug (Geertruida A; PosthumaTrumpie). Det er en fordel at begynde med at inkorporere CPSE-blodanalyse ind i diagnosticeringen, da det har en høj sensitivitet og specificitet, samt at den har den højeste K-værdi med cytologi, som regnes for den bedste analysemetode, men er modsat cytologi en ikke invasiv metode og kræver heller ikke andre maskiner for udførelse (FNA skal benyttes med UV ved prostata, da prostata ligger mere dybt). Konklusion Det kan konkluderes, at benyttelsen af CPSE-strips til diagnostisk skanning af BPH er mere sensitiv og specifik end rektal palpering og nemmere og hurtigere end ultralydsskanning, samtidigt med at det kan bruges til at diagnosticere hunde, som ikke viser kliniske symptomer. Da det har en stor kohen koefficient med cytologi/FNA, vil det være en god screeningsmetode. Fordelen ved CPSE er, at det danner et indblik i, hvordan prostata har det, for testen er hurtig og tager 10-15 minutter. Findes en værdi mellem 50-70 ng/mL, uden kliniske tegn, kan en opfølgningen efter seks måneder vælges, hvorefter det besluttes, hvilke tiltag der skal tages. En CPSE-måling vil sparre klinikken for en masse tid, da der ikke behøves at finde det store udstyr frem, såsom en ultralydsskanner, der har svært ved at måle på overvægtige dyr, et stigende problem i nutidens hunde, og har en større sensitivitet og specificitet. Yderligere er CPSE god, da det ikke kræver erfarent personale, har en lang holdbarhedstid, er praktisk og transportabel og billigt sammenlignet med en ultralydsskanner. Der skal sørges for, at der også laves andre analyser, da CPSE ikke kan benyttes til at skelne de forskellige sygdomme i prostata. Hvis CPSE over 50ng/mL, uden kliniske symptomer, kan ultralyd benyttes med fordel, eller hvis et bekræftet højt CPSEtal observeres for konkret at vide, hvad der er galt med prostata. Ultralydsskanning kan med fordel også benyttes ved en lav CPSE-værdi, stadig under cutoff, hvor der ses symptomer.

Kilder Alexandr E. Urusov, Anatoly V. Zherdev, and Boris B. Dzantiev. 2019. ” Towards Lateral Flow Quantitative Assays: Detection Approaches”. Biosensors, Published: 17 July 2019. Alonge S, Melandri M, Leoci R, Lacalandra GM, Aiudi G. “Canine prostate specific esterase (CPSE) as an useful biomarker in preventive screening programme of canine prostate: CPSE threshold value assessment and its correlation with ultrasonographic prostatic abnormalities in asymptomatic dogs”. Reprod Dom Anim. 2018;53:359– 364. https://doi.org/10.1111/ rda.13113.

Irwin Leav, Kimberly H. Schelling, Jason Y. Adams, Frederick B. Merk, and Joseph Alroy. 2001, “Role of Canine Basal Cells in Postnatal Prostatic Development, Induction of Hyperplasia, and Sex Hormone-Stimulated Growth; and the Ductal Origin of Carcinoma”. Wiley-Liss, published 2001, pp. 210-224. J. Smith. 2008.” Canine prostatic disease: A review of anatomy, pathology, diagnosis, and treatment”. Elsevier, Theriogenology 70 (2008), published 2008, pp. 375-383.

Babacar Ngom, Yancheng Guo, Xiliang Wang and Dingren Bi. 2010. “Development and application of lateral flow test strip technology for detection of infectious agents and chemical contaminants: a review”. Springer-Verlag, Published online: 27 April 2010, pp. 1113-1135.

Kamran Golchin-Rad, Asghar Mogheiseh, Saeed Nazifi, Mohammad Saeed Ahrari Khafi,Nooshin Derakhshandeh and Mohammad Abbaszadeh-Hasiri. 2019. “Changes in Specific serum biomarkers during the induction of prostatic hyperplasia in dogs”. BMC Veterinary Research.

Bruce E. LeRoy, and Nicole Northup. 2009. “Prostata cancer in dogs: Comparative and clinical aspects”. Elsevier, the veterinary journal, published 2009, pp. 149-162.

Katarzyna M. Koczula and Andrea Gallotta. 2016. “Lateral flow assays”, Portland Press Limited, Published online 2016 Jun 30. doi: 10.1042/ EBC20150012.

Bruce W. Christensen. 2018.” Canine Prostate Disease”. Elsevier, Vet Clin Small Anim 48 (2018), Published 2018, pp. 701-719.

Richard W. Nelson and C. Guillermo Couti. 2014. Small animal internal medicine fifth edition. Saint. Louis, Missouri: Elsevier.

B. S. Holst, E. Holmroos, L. Friling, S. Hanås, L.-M. Langborg, m. A. franko, K.

S Alonge, M. Melandri, R Leoci,GM Lacalandra, G Aiudi. 2017. “Canine prostate specific esterase (CPSE) as an useful biomarker in preventive screening program of canine prostate:< CPSE threshold value assessment and its correlation with ultrasonographic prostatic abnormalities in asymptomatic dogs”. Wiley, Blackwell Verlag GmbH, 2017. DOI: 10.1111/rda.13113.

Hansson.2017. “The association between the serum concentration of canine prostate specific esterace (CPSE) and the size of the canine prostate”. Elsevir, Theriogenology 93 (2017), pp.33-39. C. B. Brendler, S. J. Berry, L. L. Ewing, A. R. McCullogh, R. C. Cocran, J. D. Strandberg, G, B. R. Zirkin, N, D. S. Coffey, L. G. Wheaton, M. L. Hiler, M. J. Bordy, G. D. Niswender, W. W. Scott, and P. C. Walsh. 1983. “Spontaneous Benign Prostatic Hyperplasia in the Beagle: Age-associated changes in serum hormone levels, and the morphology and secretory function of the canine prostate”. The American Society for Clinical Investigation,Inc, published may 1983, pp. 1114-1123. Chunxiang Chen and Jian Wu. 2012. “A Fast and Sensitive Quantitative Lateral Flow Immunoassay for Cry1Ab Based on a Novel Signal Amplification Conjugate”. Sensors (Basel), Published online 2012 Aug 27. doi: 10.3390/s120911684. Dongjin Pyo an Jisun Yoo. 2012.” New Trends in Fluorescence Immunochromatography”. Taylor & Francis Group, Journal of Immunoassay and Immunochemistry, Published online: 03 Apr 2012, pp. 203-222. Dora Pinheiro, João Machado, Carlos Viegas, Cláudia Baptista, Estela Bastos, Joana Magalhães, Maria A. Pires, Luís Cardoso, and Ana Martins-Bessa. 2017. “Evaluation of biomarker canine-prostate specific arginine esterase (CPSE) for the diagnosis of benign prostatic hyperplasia”. BMC Vet Res., Published online 2017 Mar 23. doi: 10.1186/ s12917017-0996-5. Ford W. Bell, Jeffrey S. Klausner, David W. Hayden, Elizabeth M. Lund, Barbara B. Liebenstein, Daniel A. Feeney, Shirley D. Johnston, Jan L. Shivers, Charles M. Ewing, and William B. Isaacs. 1955. “Evaluation of Serum and Seminal Plasma Markers in the Diagnosis of Canine Prostatic Disorders”. Journal of Veterinary Internal Medicine, Vol 9, No 3 (MayJune). 1995: pp 149- 153. Franziska Werhahn Beining, Carola Urhausen, Karola Wolf, Marion Schmicke, Karl Rohn, Gerhard Schuler, Anne-Rose Günzel-Apel. 2019. “Rhodesian Ridgebacks Have an Increased Risk to Develop Benign Prostatic Hyperplasia”. Blackwell Verlag GmbH, Reprod Domest Anim. 2020 Mar;55(3):283-292. doi: 10.1111/rda.13616. Epub 2020 Jan 26. Geertruida A. Posthuma-Trumpie, Jakob Korf and Aart van Amerongen. 2008. ” Lateral flow (immuno)assay: its strengths, weaknesses, opportunities and threats. A literature survey”. Anal Bioanal Chem, Published online: 13 August 2008, pp. 569-582.

Salvatore Alonge, Monica Melandri, Giulio Aiudi, and Giovanni Michele Lacalandra. 2018.” Advances in Prostatic Diagnostics in Dogs: The Role of Canine Prostatic Specific Esterase in the Early Diagnosis of Prostatic Disorders”. Elsevier Inc, 2018, pp. 105-108. Salvatore Alonge, Monica Melandri, Raffaella Leoci, Giovanni M. Lacalandra, Michele Caira, and Giulio G. Aiudi. 2020.” Ejaculation Effect on Canine Prostatic Specific Esterase. Serum Concentration”. Animals (basels), Published online 2020 Feb 27. doi: 10.3390/ ani10030381. X Lévy, W Nizánski, A von Heimendahl, and P Mimouni. 2014. “Diagnosis of Common. Prostatic Conditions in Dogs: an Update”. Reprod Dom Anim 49 (Suppl. 2), 50–57 (2014); doi: 10.1111/rda.12296, Blackwell Verlag GmbH, pp. 50-57. Zhaohui Li, Ying Wang, Jun Wang, Zhiwen Tang, Joel G. Pounds, and Yuehe Lin, 2010, “Rapid and Sensitive Detection of Protein Biomarker Using a Portable Fluorescence Biosensor Based on Quantum Dots and a Lateral Flow Test Strip”, Anal. Chem, Analytical Chemistry, Vol. 82, No. 16, Published on Web 07/19/2010, pp. 7008-7014.

Internetartikler “Clinical use of Gonadotropin-Releasing Hormone (GnRH) Agonists in Companion Animals: An Overview”. By Dr. Mark E. Peterson. https://endocrinevet.blogspot.com/2015/01/clinical-use-ofgonadotropin-releasing.html (20200601). “Two Successful Immunoassay formats in Lateral Flow Devices”. Abingdon health, Posted: June 26. 2017. https://www.abingdonhealth.com/articles/competitive-inhibitionsandwich-immunoassay-formatslateral-flow/ (20200501) ” What is a lateral flow immunoassay and how does it work?”. Abingdon health, Posted: 1.5.2020. https://www.abingdonhealth.com/contract-services/what-isa-lateral-flow-immunoassay/ (2020501)

DYRLÆGEN 5/2020

Henvisningsklinikker

Trygt samarbejde

AVANCERET KIRURGI I LOKALE RAMMER

om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter. Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Bløddelsoperationer og ortopædi i din kliniks egne trygge rammer Kontakt os og hør, hvordan du kan få yderligere omsætning fra kirurgi

Kontakt os på tlf.: +45 2985 8248 eller koebenhavn.henvisning@anicura.dk AniCura Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11 - 2450 København anicura.dk/koebenhavns-dyrehospital

WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK | +45 61 26 76 17

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE Find det dyrehospital eller den dyreklinik der kan hjælpe dig, indenfor ønsket fagområde og ydelse.

www.evidensia.dk/henvisning

90711_Annonce.indd 2

11/07/2019 11.54

Skal din annonce vises her? Modtag henvisninger fra kolleger i hele landet. Reserver din annonceplads i dag. Kontakt Jan Jensen tlf. 2011 8550 eller mail jj@jjkommunikation.dk.

Få mere tid til patienterne Lad os drive din Facebook-profil

Ring på 4659 0550

12X

Kontakt kommunikationsog marketingkonsulent Cecilie Koksby Hass på tlf. 4659 0550 eller mail ckh@jjkommunikation.dk.

højere engagement med

VIDEO 46

DYRLÆGEN 5/2020

Få maksimal synlighed

Video er et effektivt redskab til at skabe tillid og troværdighed. Kom i gang med video marketing i dag.

PowerLaser til dyr

Hurtig behandling Sund økonomi Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.:

• Sår, inflammation og betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation • Gigt • Skader på hov, klov og poter

Hjælp dyrene til at hjælpe sig selv.

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertedæmpende og reducerer ødemer. Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere i gang efter en skade.

PowerLaser ProCombo Kun 39.920 kr. ekskl. moms.

Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.099 kr. pr. måned.

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5945 6400 info@pmlas.com www.pmlas.com

FÅ ET FORSPRING Med degenerative sygdomme er tidlig diagnose, styring og tæt opfølgning nøglen til at komme et skridt foran komplekse og irreversible lidelser. Jo før sygdommene diagnosticeres, desto bedre kan de håndteres, og desto mere kan understøttende foder hjælpe med at bevare kæledyrets livskvalitet og trivsel. ROYAL CANIN® VITAL SUPPORT-fodertyperne og -tjenesterne er en vigtig allieret til overvågning og støtte af kæledyrs nyre-, mobilitetsog hjertefunktioner som en del af en flerstrenget tilgang, der inkluderer skræddersyede ernæringsløsninger kombineret med tidlig kontrol og forebyggelse.

VITAL SUPPORT

Optimer din daglige styring på alle stadier af degenerative sygdomme med ROYAL CANIN® VITAL SUPPORT-fodertyperne og -tjenesterne.

Hjertehåndtering

Mobilitetshåndtering

ID NR 42603

Få yderligere oplysninger ved at ringe på 89 15 35 35 eller sende en e-mail til royalcanin.dnk@royalcanin.com www.royalcanin.com

VITAL SUPPORT

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Nyrehåndtering

Dyrlægen 05 2020

Articles inside

Benign prostatahyperplasi (BPH

Digital eller dø: Er din klinik synlig på Google?

En veterinær i industrien

Sælgere skal jagte nej’et

Lige til at tage med ind i hverdagen

Danmarks første søgemaskine for veterinærmedicin

Klimaforandringer kan udsætte kæledyr for nye risici

Personlighed hos dyr

Gav gnist og sammenhold