Dyrlægen 05 2021

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Rekord på årsmøde Med 997 dyrlæger, studerende, veterinærsygeplejersker og udstillere blev der sat rekord i antal deltagere på årsmødet i Den Danske Dyrlægeforening. Det blev tre intense dage med masser af videndeling, inspiration og netværk.

5/2021 · 14. årgang

DYRLÆGEN

Annonceplads reserveret til www.zoetis.dk

Ny veterinærlægemiddelforordning tvinger dyrlæger til at udskrive mere eller mindre medicin end nødvendigt Når den nye veterinærlægemiddelforordning får virkning fra næste år, er der stor fare for, at årtiers arbejde for at mindske antibiotikaforbruget og udvikling af resistens falder til jorden, mener Den Danske Dyrlægeforening.

28. januar næste år skal den nye veterinærlægemiddelforordning være implementeret, herunder de bekendtgørelser, der foreskriver den praktiske udmøntning af de nye medicinregler.

Forordningen er meget præcis på en række punkter, som betyder, at dyrlæger til enhver tid skal følge lægemidlets produktresumé (SPC). Dermed vil dyrlægen ikke længere have mulighed for at afkorte eller tilpasse behandlingen ifølge empirisk viden, resistensundersøgelser og nyere evidens. Dyrlægerne er i stedet tvunget til at følge den doseringsmængde og -længde, som er angivet i markedsføringstilladelsen. Det er et problem, da mange SPC’er er gamle og ikke baserede på den nyeste viden.

– nu også som SMS Gå ikke glip af vigtige servicemeddelelser som tilbagekaldelser, nyheder og tilbud!

Få dem direkte som SMS og i din e-mail indbakke, læn dig trygt tilbage og læs når du har tid til det.

Du bestemmer!

Det er nemt – bare scan koden for at tilmelde dig.

Risiko for resistensudvikllng Den Danske Dyrlægeforening frygter, at når dyrlæger tvinges til at følge et behandlingsregime, som dikterer en kortere eller længere behandlingslængde, end empirisk viden foreskriver for effekt, vil det betyde, at dyr ikke får den optimale behandling.

Den Danske Dyrlægeforening ser også en stor risiko for yderligere resistensudvikling blandt både produktionsdyr og familiedyr som følge af ineffektive behandlingsregimer, der dikterer et unødvendigt overforbrug i visse sammenhænge og underbehandling i andre tilfælde.

Samtidig tilsidesætter man den faglighed, som danske dyrlæger dagligt udøver i forbindelse med optimal anvendelse af antibiotika og antiparasitære midler i praksis. »Mange års arbejde for at anvende antibiotika på den mest forsvarlige måde går tabt. Der vil være stor risiko for, at det samlede danske antibiotikaforbrug stiger,« påpeger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.

DYRLÆGEN 5/2021

3

6

16

6

Det faglige niveau styrkes på Svendborg Hestehospital

12

Hyperlaktatæmi i veterinær praksis

16

Veterinær- og humanbranchen i udbytterigt sammenspil

20

Som dyrlæge i Forsvaret arbejder man mest med mennesker

24

Dyrlæger viser vejen for Tour de France-feltet

26

Nyt samarbejde skal favne alle dyrlæger

30

Årsmøde sætter rekord

34

På Dyrehospitalet Heden har de indført slack i kampen mod stress

38

MR-scanner er et vigtigt fundament i Hørsholm Hestepraksis

44

Det var en helt naturlig udvikling

46

Drømmen er, at VetDevice kan blive en onestop-shop

48

Agria lancerer egen digital dyrlægetjeneste

50 Hvornår er det etisk forsvarligt at slå et levedygtigt dyr ihjel?

52 Stor bevilling fra Velliv Foreningen: Arbejdsmiljøprojekt skal styrke den mentale sundhed i dyrlægebranchen 54 Hjælp potentielle klienter med at vælge netop din klinik 56 Det gode besøg hos dyrlægen – vejen til øget vækst

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 29. november Deadline for indlæg er 1. november Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Eickemeyer-stand, Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde 7.-9. oktober.

Forsidefoto: Jan B. Jensen.

20

Sammen værner vi om besøgshundenes sundhed og trivsel

En logrende besøgsven er lykken for mange beboere på danske plejecentre, og når vi omgås ældre og sårbare mennesker, skal vi passe på dem. Derfor bærer TrygFondens besøgshunde det orange tørklæde, der signalerer omtanke for hundenes trivsel og borgernes tryghed. Alle hunde godkendes af en dyrlæge og en hunde­

adfærdskonsulent, der sikrer, at hundene er sunde og raske og klar til de mange udfordringer.

Vi taler også med hundeføreren om vigtigheden af at læse hundens signaler og tilgodese dens behov under besøg. På den måde skaber vi en ordning til glæde for mennesker og dyr. Tak fordi I tager godt imod vores hunde.

Uddannelse

Svendborg Hestehospital er en del af VetGruppen, og Lynette Ramsay er ansat som daglig leder.

Det faglige niveau styrkes på Svendborg Hestehospital Lynette Ramsay har som en af få dyrlæge i Danmark en diplomatuddannelse i intern medicin med fokus på heste. Hun er tilknyttet som daglig leder af Svendborg Hestehospital.

Af Martin van Dijk Lynette Ramsay har i forbindelse med sin uddannelse til dyrlæge haft et internationalt mindset. Selve uddannelsen blev taget i München, før hun vendte hjem for at arbejde. Her besad hun forskellige stillinger igennem en årrække, før udlandet igen kaldte, da det var tid til at erhverve ny viden på absolut højeste niveau. Sammen med familien drog hun til Zürich på 6

DYRLÆGEN 5/2021

et tre årigt residency for at tage en diplomatuddannelse i intern medicin med fokus på heste. »I Danmark besad jeg en stilling som ansvarlig for de indlagte patienter og MR-afdelingen på Højgard Hestehospital, og det var jeg egentlig glad for. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg var nødt til at række ud til mit internationale netværk, når jeg havde de mere komplicerede patienter, og det ville jeg gerne ændre på ved at tage en diplomatuddannelse Jeg var så utrolig heldig ››

DIAGNOSTICS MADE EASY HM5

VS2

Få VS2 (ke mi), HM5 (hæm atologi) o g FUSE ( jou rnalsystem integratio n) gratis

installeret i din klinik *

Vi forstår, at tiden med dine patienter er vigtig. Med diagnostiske instrumenter fra Zoetis får du simpel betjening, enkel vedligehold og forbindelse til klinikkens journalsystem. Så kan du bruge mindre tid på dine instrumenter og mere tid med dine patienter.

*Gratis installation af VS2 og FUSE kræver kun et minimumsforbrug af 216 VS2-rotorer om året (svarende til 18 blodprøver om måneden). Gratis installation af VS2, FUSE samt HM5 kræver kun et minimumsforbrug af 432 VS2-rotorer om året (svarende til 36 blodprøver om måneden).

Alle priser er forbeholdt og fastsat af Zoetis’ autoriserede distributør i Danmark (e-vet).

KATHRINE AASHILDRØD

DANIEL KRAUSE-KJÆR

Account Manager, Sjælland & Fyn Øst Companion Animals kathrine.aashildrod@zoetis.com Mobil +45 26 81 50 28

Account Manager, Jylland & Fyn Vest Companion Animals daniel.krausekjr@zoetis.com Mobil +45 23 60 79 79

DYRLÆGEN 5/2021

Zoetis Norden | Gammelgårdsvej 87 | 3520 Farum | Danmark | Tlf. +45 70 20 73 05 | www.zoetis.dk

7

MM-13438

HVIS DU VIL VIDE MERE, KONTAKT DIN LOKALE ZOETISKONSULENT ELLER SCAN DENNE QR-KODE

at få et residency på universitetet i Zürich, og det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse,« siger Lynette Ramsay

Hårdt arbejde i Schweiz Tiden i Schweiz med mand og to små børn var på mange måder en super oplevelse, der dog også bød på rigtig hårdt arbejde for at passe både arbejde og uddannelse. Diplomatuddannelsen er da heller ikke 100 procent gennemført endnu, selv om hun er tilbage på dansk grund på Svendborg Hestehospital. »Jeg mangler to skriftlige opgaver og en artikel, før jeg er helt færdig, men det regner jeg med at nå i løbet af foråret 2022. I Schweiz arbejde jeg 60-70 timer om ugen plus diverse kurser og foredrag, jeg skulle deltage i. Derudover havde jeg to små børn, så der var simpelthen ikke timer nok til også at få skrevet de nødvendige artikler og opgaver, men det skal jeg nok nå,« siger Lynette Ramsay, der efter at være vendt tilbage til Danmark blev headhuntet af VetGruppen til at stå i spidsen for Svendborg Hestehospital.

En beslutning, der krævede en del overvejelser og samtaler med VetGruppen, da opgaverne i første omgang ikke helt matchede det, hun forestillede sig, hun skulle lave. Hun lod sig dog overbevise om, at det var den rigtige beslutning at takke ja til tilbuddet. »Jeg blev tiltrukket af muligheden for virkelig at kunne sætte mit eget præg på et nyt hestehospital. Det er alt lige fra indretning, udstyr, personale og så videre. Der har VetGruppen virkelig været fantastiske, og jeg har fået al det udstyr, jeg har bedt om. De har de samme ambitioner, som jeg har, om at gøre Svendborg Hestehospital til et velfungerende og velrenommeret hestehospital,« siger Lynette Ramsay og løfter samtidig sløret for, hvor hun gerne ser hospitalet være inden for de kommende år. »Vi skal have et stort flow af patienter og have løbende ansættelser af dygtige medarbejdere samt henvisninger fra andre dyrlæger. Det er dog en løbende og dynamisk proces i løbet af de kommende år, hvor hospitalet skal udvikles,« siger Lynette Ramsay, der per henholdsvis 1. september og 1. oktober ansatte de første medarbejdere, dyrlæge Camilla Lamhauge-Mortensen og veterinærsygeplejerske Alexandra Ege Siana.

Diplomatevner skal i spil Lynette Ramsay begyndte i rollen som leder af Svendborg hestehospital i sommer, og der har været en masse arbejde, som egentlig ikke har haft så meget med jobbet som dyrlæge at gøre. Det har været alt fra at få styr på skiltning til at bestille en bøgehæk.

I takt med at Svendborg Hestehospital igen for alvor skal op at køre, skal oplandet genopdyrkes, hvilket indebærer en god del almene praksisopgaver, såsom vaccinationer, tandraspninger og ukomplicerede sårskader. Disse opgaver løser teamet på Svendborg Hestehospital selvfølgelig med glæde, men Lynette har ›› 8

DYRLÆGEN 5/2021

Lynette Ramsay er blandt de højest uddannede hestedyrlæger i Danmark.

DYRLÆGEN 5/2021

9

også et håb og en forventning om, at hun på sigt kan fokusere på arbejdet med udredning af medicinske patienter, også gerne mere komplicerede cases, da Svendborg Hestehospital både besidder ekspertisen og det nødvendige udstyr til at løse opgaverne. »Jeg håber og satser på, at vi på hospitalet kan hjælpe en masse specialpatienter med mere komplicerede problematikker. Vi har den nødvendige viden og det rette udstyr til at kunne tilbyde behandlinger, som ikke mange andre i Danmark kan,« siger Lynette Ramsay.

Udstyret inkluderer blandt andet et bronkoskop og et gastroskop, topmoderne ultralydsscannere, EKG, specielt laboratorieudstyr samt en opgradering af alt

I Danmark besad jeg en stilling som ansvarlig for de indlagte patienter og MR-afdelingen på Højgard Hestehospital, og det var jeg egentlig glad for. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg var nødt til at række ud til mit internationale netværk, når jeg havde de mere komplicerede patienter, og det ville jeg gerne ændre på ved at tage en diplomatuddannelse Jeg var så utrolig heldig at få et residency på universitetet i Zürich, og det er virkelig en drøm, der gik i opfyldelse.

Lynette Ramsay, hestedyrlæge og daglig leder, Svendborg Hestehospital.

eksisterende udstyr på Svendborg hestehospital, så man i dag kan tilbyde et ultramoderne hestehospital.

Rammerne og indholdet er altså på plads til at tage imod heste fra både nær og fjern, nu skal kendskabet til de nye muligheder på Svendborg Hestehospital bare udbredes. »Der er rigtig mange hesteejere her i nærområdet, og vi laver selvfølgelig forskellige tiltag for at gøre opmærksom på de nye muligheder her på hospitalet. Det er lige fra at være aktive på Facebook til forskellige klientarrangementer her på hospitalet. Vi har desuden startet en selvstændig 24-timers hestevagt, så vores klienter altid kan få fat i en erfaren hestedyrlæge. Vi gør, hvad vi kan for at gøre opmærksom på, at det er nye tider på Svendborg Hestehospital,« siger Lynette Ramsay. 10

DYRLÆGEN 5/2021

Om Lynette Ramsay Hun blev i 2008 uddannet dyrlæge fra universitetet i München. Hun rejste efterfølgende hjem for at arbejde på Tinglev Dyrehospital, hvor hun arbejdede med kvæg, heste og smådyr.

Efter en periode i blandet praksis fik hun job som klinikveterinær på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup. Her arbejdede hun både inden for medicin og kirurgi hos heste.

Efter tre år på Universitetshospitalet fik hun job på Højgård Hestehospital, hvor hun var ansvarlig for afdelingen for patienter med medicinske lidelser. Højgård Hestehospital er et stort hospital, så Lynette Ramsay havde rigtig mange patienter med forskellige medicinske lidelser inden for især mave- og tarmlidelser, luftvejslidelser, øjensygdomme, hudlidelser, følsygdomme, stofskiftelidelser og kardiologi.

Hun var desuden ansvarlig for MR-afdelingen, og hun lavede blandt andet et forskningsprojekt til sammenligning af MRI og artroskopi af koden.

Uddannelse 2021: Diplomatuddannelse fra Klinik für Pferdemedizin, Universität Zürich.

2016: Master i medicinsk billeddiagnostik, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

2008: Dyrlæge, Ludwig-Maximilians-Universitet i München.

2000: Kemiingeniør, Odense Teknikum og Syddansk Universitet.

ENDELIG! TILMELD DIG DYRLÆGENS NYHEDSBREV

Nu kan du endelig tilmelde dig vores nyhedsbrev.

!

K A T A J g i m d l Ho ! t e r e t a opd

Få inspiration og branchenyheder direkte i din indbakke. ✓ Early access til fagmagasinet DYRLÆGEN. ✓ Eksklusive adgang til Forsikringsoversigten 2022. *Tilmelding til nyhedsbrev på dyrlaegen.nu.

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

www.dyrlaegen.nu

Behandling

Hyperlaktatæmi i veterinær praksis Måling af blodlaktat bliver i stor stil anvendt humant til monitorering af sygdomme og vurdering af risikoen for komplikationer efter større kirurgiske indgreb.

De senere år har metoden vundet indpas i veterinærbranchen.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, lektor, specialdyrlæge, ph.d. ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Hyperlaktatæmi er en tilstand med forhøjet laktatkoncentration i blodet. Hos mennesker bliver blodlaktatkoncentrationen anvendt til monitorering af en række alvorlige sygdomme og til prognostisk at vurdere risikoen for forlænget indlæggelse, komplikationer og dødsfald efter større kirurgiske indgreb. I de senere år har målinger af blodlaktat også vundet indpas i den veterinære praksis, hvor mange klinikker har fået udstyr til måling af blodlaktat. Denne artikel skal give et overblik over brugen af blodlaktat hos dyr.

Blodlaktatomsætningen Mælkesyre optræder som sådan ikke i kroppen, men det gør derimod dens baseform, laktat, som løbende produceres og elimineres af kroppen. Laktat dannes således i alle kroppens væv – med muskler, hjerne, nyrer, tarme og de røde blodlegemer som nogle af de største bidragsydere. Leveren og nyrerne optager og omdanner dette laktat til blandt andet glukose. Et forhøjet indhold af laktat i blodet, kaldet hyperlaktatæmi, kan derfor både skyldes en forhøjet produktion af laktat og en nedsat elimination af det dannede laktat. Årsagerne hertil kan være vidt forskellige. Laktat findes på både L- og D-form, men

her vil vi koncentrere os om L-formen, da det er L-laktat, som bliver produceret af pattedyr. Hos drøvtyggere forekommer dog undertiden sygdomme, der skyldes D-laktat produceret af bakterier i vommen. Figur 1 viser i forenklet form omsætningen af laktat i kroppen hos et typisk pattedyr.

Produktion af laktat Glukosemolekyler optages ved aktiv transport over cellemembranen, hvor de i cellen fosforyleres til glukose-6-fosfat, som igennem en række delreaktioner spaltes til to pyruvatmolekyler via den cellulære glykolyse. Mens glukose er en C6-struktur, er de to dannede pyruvatmolekyler C3-strukturer. Pyruvat er slutproduktet af den cellulære glykolyse, der kun i begrænset omfang leverer energi til cellerne i form af ATP dannet ud fra ADP. Under aerobe forhold nedbrydes pyruvat derfor videre i mitokondrierne, den såkaldte oxidative fosforylering, hvilket udløser langt mere energi i form af ATP-molekyler, eller pyruvat omdannes til aminosyren alanin. Under anaerobe forhold omdannes pyruvat derimod til laktat, der ligeledes er en C3struktur. Denne laktatdannelse foregår via enzymet laktatdehydrogenase, og samtidig med dannelsen af laktat omdannes NADH til NAD+, som ellers har været forbrugt under glykolysen. Laktatdannelsen er altså nødvendig for den fortsatte cellulære glykolyse. Samtidig fungerer laktaten som en buffer, når cellerne har brug for pyruvat. Iltmangel øger gennem et lavt

Figur 1. Oversigt over laktats produktion og elimination. Hyperlaktatæmi opstår, når produktionen overgår eliminationen.

12

DYRLÆGEN 5/2021

Figur 2. I forskningsøjemed bliver blodlaktat blandt andet anvendt som en kvalitetssikring af, at kirurgiske indgreb er udført så skånsomt som muligt. Her er blodlaktat dog kun en blandt flere parametre, der kan overvåges.

ATP/ADP-forhold glykolysen, og dermed dannes endnu mere pyruvat, som omdannes til laktat. Hyperlaktatæmi eksisterer i to hovedtyper, nemlig med og uden acidose. Hyperlaktatæmi kan altså ledsages af cellulære acidose, altså et lavt intracellulært pH, men er dog som sådan ikke direkte årsag til denne.

Laktat co-transporterer derimod H+-ioner ud af cellen, og overskuddet af H+ stammer fra ATPs hydrolyse til ADP.

Elimination af laktat Kroppens celler kan omdanne laktat til pyruvat, men kan også udskille laktat ekstracellulært, hvorfra det kan komme over i blodet. Herfra transporteres laktat til andre væv og organer, blandt andet leveren. I dag ved vi, at også hjernen kan optage laktat og anvende det som energikilde. Leveren, og til dels også nyrerne, har en høj kapacitet til at omdanne laktat til pyruvat, idet leveren under fysiologiske forhold omsætter 60-70 procent, mens nyrerne omsætter 20-30 procent af blodets laktatindhold. I leveren indgår den dannede pyruvat i Krebs cyklus eller glukoneogenesen.

Laktats endokrine aspekter Laktat har også endokrine funktioner, som blandt andet omfatter immunmodulerende effekter ved vævsskader, inflammation og sårheling. Laktat har også neuroprotektive effekter på hjernen, ligesom det spiller en rolle for udvikling og indlæring i unge individer. Eksperimentelle studier udført i forsøgsdyr har vist, at laktat delvist kan beskytter hjernen mod iskæmi.

Hyperlaktatæmi under sygdomme Som nævnt kan hyperlaktatæmi både skyldes øget produktion og nedsat elimination af laktat. Hyperlaktatæmi kan således

opstå ved kramper og høj muskelaktivitet, der kræver store mængder ATP. Hyperlaktatæmi kan også skyldes nedsat ilttilførsel – eksempelvis ved nedsat perfusion af organer under sygdomme eller under mangelfuld anæstesi. I disse nævnte tilfælde skyldes stigningen i blodlaktat derfor en accelereret glykolyse som følge af ubalance i ATP/ADP-forholdet. Ved alvorlige, systemiske sygdomme, såsom chok, omfattende neoplasi og septikæmi, hvor der opstår universel hypoksi og vævsis››

Dyreart

Normalværdierne

Hyperlaktatæmi

Hund

< 2,0 mmol/l

> 3,5 mmol/l

• Beagle (5-9 mdr.)

• 1,11 mmol/l (0,42-3,58 mmol/l)

• Blandede racer (voksne)

• 1,80 mmol/l ± 0,84 mmol/l

• Blandede racer (4 dage)

• 3,83 mmol/l ± 1,38 mmol/l

• Voksne hunde

• 1,25 mmol/l ± 0,49 mmol/l

< 2,0 mmol/l

Kat • Voksne katte

• 1,6 mmol/l ± 1,0 mmol/l

• Katte

• 0,77 mmol/l (0,3 mmol/l-1,69 mmol/l)

?

Gris • Dansk Landrace-Yorkshire

• 0,68 mmol/l ± 0,48 mmol/l

• Göttingen minigrise

• 2,53 mmol/l ± 1,10 mmol/l

• Pietrain

• 1,18 mmol/l

• Erhualian

• 1,52 mmol/l

?

?

Tabel 1. Forslag til referenceværdier for blodlaktat i hunde, katte og grise baseret på en række publicerede studier. ? angiver, at der ikke er konsensus om værdierne. Se i øvrigt referencerne nederst i artiklen.

DYRLÆGEN 5/2021

13

Figur 3. Efterhånden som veterinære klinikker i stigende grad har fået udstyr til måling af blodgasser, er det også blevet muligt at måle blodlaktat i prøverne. Foto: Mie Ringgaard Dollerup.

kæmi, korrelerer laktatkoncentrationen ligefrem med sygdomsgraden og risikoen for dødeligt udfald hos mennesker.

En intensivafdeling for hunde viste i lighed hermed, at hundene med de højeste laktatværdier også havde størst risiko for at dø, og to andre hundestudie har kunnet dokumentere en reduceret overlevelse for hunde med blodlaktatværdier over 6 mmol/l. Forhøjet blodlaktat kan dog også ses ved thiaminmangel og sygdomme i mitokondrierne, som forhindrer deres funktion. Også en række lægemidler kan give forhøjet blodlaktat, blandt andet adrenalin, der øger glykolysen. På eliminationssiden kan hyperlaktatæmi også ses ved akutte leversygdomme, hvor leveren ikke er i stand til i tilstrækkeligt omfang at omsætte den producerede laktat – ja, faktisk kan leveren i nogle tilfælde blive en nettoproducent af laktat. Det samme kan ske med sygdomme med dårligt perfundede nyrer.

Hyperlaktatæmi under anæstesi og kirurgi Også under større kirurgiske indgreb kan laktatkoncentrationen i blodet være af klinisk interesse at måle. Således korrelerer laktatkoncentrationen med risikoen for forlænget indlæggelse, postoperative komplikationer og dødsfald hos mennesker. Interessant nok er det snarere stigningerne i laktat end de faktiske niveauer, der er af betydning, og særligt værdierne målt i slutningen eller timerne efter operationen har størst prog-nostisk værdi for patientens videre skæbne. På svineslagterierne foretages også en form for anæstesi ved kuldioxidbedøvelse forud for afblødning af grisene. Her er det vist, at blodlakat er flerfold højere hos grise, der bliver håndteret hårdhændet, end dem der har fået en blid behandling ante mortem. I dyreeksperimentelle studier på grise kan laktatmålinger bruges som en blandt flere indikatorer på, om anæstesien og kirurgien er udført skånsomt.

14

DYRLÆGEN 5/2021

Eksempler på tilstande med forhøjet laktatæmi // Øget ATP-behov: Høj muskelaktivitet, kramper og rystelser. // Nedsat ilttilførsel: Blodtab, dehydrering, anæmi, chock, hjerteinsufficiens, CO-forgiftning. // Nedsat laktat elimination: Leversygdomme, nyresygdomme. // Medfødte lidelser: Dysfunktionelle mitokondrier, enzymmangel. // Vitaminer: Thiamin-mangel. // Lægemiddelforgiftninger: Adrenalin, katekolaminer. // Andre forgiftning: Cyanid, stryknin, CO.

Indsamling af blodprøver til laktatmålinger Måling af blodlaktat kræver udtagning af en blodprøve. Principielt repræsenterer arterielle blodprøver bedre den sande blodlaktatværdi for hele dyret, og der kan da også påvises mindre forskelle i de målte laktatværdier, afhængig af om blodprøven er udtaget fra femoral-arterien, femoral-venen eller et andet større centralt blodkar i kroppen. Dette er påvist hos hunde, og vi har også fundet samme tendens hos grise, hvor vi tillige målte på leverens og nyrernes større blodkar. I praksis er disse forskelle i målte værdier af blodlaktat dog alle så små, at det næppe har nogen større klinisk relevans hvilket større blodkar, blodet stammer fra. Blodprøver bør derimod altid indsamles fra centrale blodkar, da indholdet i perifere blodkar ofte afspejler den regionale laktatomsætning, mens de større blodkar bedre repræsenterer hele dyrets samlede laktatomsætning. Stase forud for blodprøvetagning bør undgås, særligt den langvarige stase, da det i sig selv kan give forhøjede værdier. Man bør ligeledes undgå stress af dyret forud for blodprøvetagning. Med fordel kan anvendes blodprøveglas tilsat NaF, da dette enzymatisk hæmmer omsætningen af glukose til laktat. Når blodprøven er udtaget, bør den straks analyseres. Røde blodlegemer fra pattedyr mangler nemlig mitokondrierne, og derfor producerer de i stedet store mængder laktat, som giver forhøjede værdier af laktat ved forsinket måling. Hvis analysen er forsinket i mere end fem minutter, bør prøven sættes i køleskab eller på is, hvilket dog kun forsinker, men ikke forhindrer, fortsat laktatdannelsen.

Måling af blodlaktat De fleste blodgasapparater kan i dag måle blodlaktat, og alene af den grund bør blodlaktatværdien ofte indgå i vurderingen af patientens tilstand. Mange apparaturer er baseret på en enzymatisk bestemmelse af laktat i blodprøven. Enzymet laktatoxidase omdanner således prøvens indhold af laktat til pyruvat under samtidig dannelse af brintoverilte (H2O2), som efterfølgende kan kvantificeres ved hjælp af en platinelektrode. Alternativt kan NADH bestemmes ved spektroskopi, idet en enzymatisk oxidering af laktat i prøven omdanner NAD+ til NADH. I begge tilfælde er bestemmelsen af laktat altså indirekte.

Hvad er normalværdierne for blodlaktat?

Hos mennesker regnes 2-5 mmol/l som en mild til moderat hyperlaktatæmi, mens det som oftest kræves >5 mmol/l for en egentlig hyperlaktatæmi. Normalværdierne er dog species-afhængige, og for en del arters vedkommende tillige afhængige af racen. Således er der hos grise markante forskelle, som muligvis skyldes fordelingen af muskeltyper hos de enkelte griseracer. Generelt er der en svagere stigning i blodlaktat livet igennem, idet helt unge individer dog mærkværdigvis har de højeste værdier. Referenceværdier for katte, hunde og grise er angivet i Tabel 1. 

SINGLE-POINT-OF-CONTACT INDEN FOR VETERINÆR IT

Anita Graack Hvidsten Dyrehospital ”Efter vi er overgået til hosting hos Zantio IT, har vores journalsystem fungeret effektivt og uden problemer.

Hos Zantio IT får vi en rigtig god service, på alle tider af døgnet og det sætter vi stor pris på.”

Referencer Pang & Boysen: Lactate in veterinary critical care: Pathophysiology and management. J. Am. Anim. Hosp. Ass. 2007, 43, 270-279.

SUPPORT@ZANTIO.DK

+45 7050 5800

Alstrup AKO: PET neuroimaging in pigs with focus on anaesthesia, monitoring, radioligand injection and animal welfare. Veterinær doktordisputats. 2020-2021, 130 sider, Aarhus Universitetshospital, ISBN 978-87-973293-0-6.

DYRLÆGEN 5/2021

15

Uddannelse

Veterinær- og humanbranchen i udbytterigt sammenspil Henriette Brændgaard Lund er uddannet radiograf og er til daglig ansat på Holstebro Sygehus. Hun er dog ligeledes en væsentlig del af veterinærbranchen.

16

DYRLÆGEN 5/2021

Radiograf Henriette Brændgaard Lund underviser personalet på Anicura Holbæk Dyrehospital, her er det dyrlægestuderende Kezia Jerltorp, der får brugbar viden.

Af Martin van Dijk »Der er ikke den store forskel på at tage røntgenbilleder af et barn eller en hund, men jeg kan ikke hjælpe med at stille diagnosen, for jeg er ikke læge,« sådan siger Henriette Brændgaard Lund, der i dag underviser dyrlæger og veterinærsygeplejersker i, hvordan de får det optimale ud af deres røntgenapparat og de røntgenbilleder, der tages. Det gør hun som konsulent for Eickemeyer, hvilket betyder, at hun ”følger med”, når en dyrlægepraksis investerer i udstyr fra den tyske producent. »Når en kunde køber udstyr, så følger jeg med. Jeg tager ud på klinikken og giver personalet et kursus og en introduktion til udstyret, ligesom jeg sikrer mig, at det hele er rettet til, så det passer til den enkelte kliniks behov,« siger Henriette Brændgaard, der også afholder kurser for dyrlæger

og veterinærsygeplejersker, der bruger udstyr fra en anden producent. »Jeg har stor erfaring, så jeg kan hjælpe med udstyr fra mange forskellige producenter. Jeg kommer gerne ud til alle dem, som gerne vil have hjælp og fif til, hvordan de nemmest får mest muligt ud af deres røntgenudstyr, for alt det med eksponeringsværdi og så videre er det samme fra udstyr til udstyr,« siger Henriette Brændgaard Lund, der begyndte på radiografuddannelsen tilbage i 2005, og hun har siden arbejdet det meste af sin karriere på Holstebro Sygehus.

Det skal gøre hverdagen nemmere Henriette Brændgaard Lund havde på et tidspunkt en afstikker til en virksomhed i det private, der også solgte røntgenudstyr til veterinærbranchen, og det er af denne vej, hun er kommet ind i branchen. Hun var der i et års tid, hvorefter

hun vendte tilbage til humanbranchen på Holstebro Sygehus, hvor hun siden hovedsageligt har arbejdet med CTscanning og røntgen. Forbindelsen til veterinærbranchen var dog ikke væk, og da en tidligere chef blev spurgt om, hvorvidt hun kunne holde kurser i veterinærbranchen vedrørende røntgen, gav hun forespørgslen videre til Henriette Brændgaard Lund. »Jeg kontaktede herefter Eickemeyer, og vi blev enige om at indlede et samarbejde, hvor jeg, som nævnt, følger med, og det har så udviklet sig til, at jeg i dag har to job,« siger Henriette Brændgaard Lund, der holdt det første kursus for to år siden og som regner med, at hun bliver ved i mange år endnu. »Jeg kan rigtig godt lide at afholde disse kurser, hvor jeg kan trække på min viden og erfaringer og give en masse fif, inputs og tricks til, hvordan dyrlæger og veteri-

DYRLÆGEN 5/2021

17

››

nærsygeplejersker kan få mest ud af deres røntgenudstyr og gøre hverdagen meget nemmere,« siger hun.

De samme udfordringer Henriette Brændgaard Lund har nu mere end 15 års erfaring som radiograf, og som radiograf i humanbranchen tager og ser man mange flere røntgenbilleder, end hvad man gør i veterinærbranchen, og det er blandt andet denne erfaring, hun bruger til at undervise dyrlæger og veterinærsygeplejersker i, hvordan de sikrer den bedste billedkvalitet. »I løbet af en dag på sygehuset har jeg op mod 90 røntgenundersøgelser, mens det hos dyrlægen nok er maksimalt ti undersøgelser om dagen. Så der er en kæmpe forskel, og det er denne rutine, jeg bruger, når jeg underviser,« siger hun.

Hun trækker desuden på sin viden fra uddannelsen og de erfaringer, hun har gjort sig igennem alle sine mange kurser. Et sammensurium af dette fører til, at hun altid er i stand til at målrette det specifikke kursus til den enkelte klinik. »For mig er det altid vigtigt at få afmystificeret alt det med røntgen og få givet relevant og konkret viden. Den viden og de anbefalinger ændrer sig løbende, i takt med at jeg har fået spørgsmål under mine kurser, da jeg hele tiden målretter dem efter, hvad der er mest relevant. Fordelen ved

Henriette Brændgaard Lund underviser dyrlæger og veterinærsygeplejersker i brugen af røntgenudstyr.

18

DYRLÆGEN 5/2021

mine kurser er, at deltagerne ikke får en masse udenom-viden, som de reelt ikke skal bruge i det daglige. Det er praktisk viden, som er med til at gøre deres hverdag nemmere, og den viden er bakket op med faglig og teoretisk viden,« siger Henriette Brændgaard Lund.

En bestemt udfordring I gennemsnit holder Henriette Brændgaard Lund et kursus i veterinærbranchen hver måned, og hun har her under og post corona-pandemien mærket en øget efterspørgsel på kurser, hvilket hun kæder sammen med, at mange dyrlæger har fået ekstra travlt og derfor har haft øget fokus på, at udstyret fungerer mest effektivt. Der er dog især én problematik, hun har bidt mærke i blandt dyrlægerne, hun holder kurser for. »Der er en fælles udfordring i, at rigtig mange har svært ved at regulere på kV og mAs, som er de to faktorer, der blandt andet indstilles på, når der tages røntgenbilleder, men jeg vil sige, at alle har en større forståelse, når kurset er ovre,« siger Henriette Brændgaard Lund, der er meget glad for sin dobbeltrolle i både veterinær- og humanbranchen. »Jeg synes, det er både sjovt og udfordrende at dele min viden om røntgen, og jeg ser frem til at gøre det i mange år fremover,« siger hun.

Introducing

© 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 2471891-00 • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

ProCyte One™ Hematology Analyzer

The simplest way to get a trusted haematology result in-house

Accuracy made simple. Results you can trust.

Packed with revolutionary technology to provide consistent, reference laboratory-quality results with unprecedented simplicity and efficiency.

Learn more at idexx.dk/ProCyteOne.

Smådyr

Som dyrlæge i Forsvaret arbejder man mest med mennesker Julie Pio Kragelund er en af fire dyrlæger i Forsvaret, hvor hun blandt andet uddanner soldater i, hvordan de behandler deres hunde, hvis de bliver angrebet af en isbjørn eller ramt af en vejsidebombe.

Af Martin van Dijk

der er vildsvinelort. Derfor er det en vigtig opgave at få uddannet soldaterne i, hvorfor det er essentielt, at de får rengjort og desinficeret maskiner og udstyr,« siger Julie Pio Kragelund. »Jeg er utrolig glad for og stolt af at være en lille del af et stort Der er langt flere soldater, der rammes af diarre, opkast, feber, tandhjul, der spiller en central rolle for nationen. Jeg og mine kolleger i Forsvarets Sanitetskommando er med til at støtte og hovedpine og fodsvamp end af krudt af kugler. Og selv om det typisk ikke er livstruende med diarre, så reducerer det ydeevnen hjælpe mennesker, der sætter meget på spil for nationens sikhos den enkelte soldat markant. Og så bliver opgaven løst ringere. kerhed og fred i verden,« siger Julie Pio Kragelund. »Det kan jo lægge en hel kampstyrke ned, hvis først eksemHun har siden 2013 arbejdet som dyrlæge i Forsvaret, hvor pelvis diarre får lov til at brede sig, hun løser en bred vifte af forskellige og det gør det meget nemt i en opgaver. Arbejdet som dyrlæge i soldaterlejr eller på et skib, hvor Forsvaret indebærer en stor man bor tæt og ofte under varme mængde af arbejde, der ikke er diFormidlingen af min forhold. Så det er uddannelse til, rekte relateret til dyr og behandling. viden og kompetencer er en at de kan hjælpe sig selv og enheArbejdet består rigtig meget af udstor del af jobbet, og jeg synes, den via forebyggelse,« siger Julie Pio dannelse af soldater, der skal udKragelund. sendes til varmere eller koldere det er en superspændende og Det kan virke mærkeligt, at man himmelstrøg. Det kan være uddanfagligt udfordrende formidlingsopsom dyrlæge skal bruge det meste nelse i forhold til, hvordan de selv gave. Jeg underviser blandt andet af sin arbejdstid på at arbejde med kan behandle deres hunde, hvis de soldater fra jægerkorpset og mennesker. Julie Pio Kragelund har kommer til skade under en misdog en god forklaring på, hvorfor sion, men rigtig meget af arbejdet Siriuspatruljen. det er sådan. omhandler Force Health Protec»Jeg tror, det er historisk fundetion (FHP).

Julie Pio Kragelund, dyrlæge, Forsvaret. ret. I det civile samfund ligger lev»Det drejer sig helt basalt om at uddanne soldaterne i forhold til hygiejne, og hvorfor det er fun- nedsmiddelkontrollen under Fødevarestyrelsen, som igen er en damentalt vigtigt at have fokus på god hygiejne. De skal lære, del af Fødevareministeriet. Så alt det med hygiejne og fødevare hvorfor det eksempelvis er en dårlig idé at købe ind lokalt i Mali, er en veterinæropgave, og det er så taget med ind i Forsvaret,« hvis man skal holde en grillfest, hvorfor man ikke skal bade i den siger hun. lokale pool og altid tjekke sit drikkevand. Det drejer sig om sygdomsforebyggelse,« siger Julie Pio Kragelund.

Jægerkorpset og Siriuspatruljen Et andet emne, der fylder en del i undervisningen, er frygten Julie Pio Kragelund er dog ikke længere helt så dybt involveret i for at tage afrikansk svinepest med ind i Danmark. alt det med hygiejne og sygdomsforebyggelse, som hendes »Forsvaret kører rundt i pansrede køretøjer i Baltikum, hvor dyrlægekolleger i Forsvaret. Efter hendes egen vurdering bru- ›› 20

DYRLÆGEN 5/2021

Øvescenarie på et af kurser i taktisk førstehjælp til hund.

Hunden skal have forbundet et fiktivt sår i lysken.

DYRLÆGEN 5/2021

21

håndtere de mest basale behandlingstek- "væk fra power pointen"-måde, så det ger hun cirka 40 procent af sin arbejdsnikker, såsom at rense og sy et sår eller drejer sig om at få pakket det akademiske tid på at udvikle, planlægge og afholde bedøve en hund. Alt det lærer de af Julie lidt væk og få lavet handleplaner og cases, kurser med FHP som fokuspunkt samt videndeling omkring dette emne. Resten Pio Kragelund, der sætter en kæmpe ære som udgangspunkt for undervisningen,« siger hun. i at få uddannet soldaterne. af hendes tid bruges på Forsvarets hunde og uddannelse i behandling af dem.

Fast kontakt til »Jeg er i øjeblikket kun Siriuspatruljen ansat på deltid, da jeg har Netop Siriuspatruljen spillede tre børn, så den del af mit en helt central rolle for Julie arbejde, der har et humant Pio Kragelund, da hun tilbage i Jeg er utrolig glad for og stolt af at være fokus, er skåret ind til be2013 søgte jobbet som dyrnet, og jeg bruger det melæge i Forsvaret. en lille del af et stort tandhjul, som spiller ste af min tid på at opti»Det eneste jeg så i jobopslaen central rolle for nationen. Jeg og mine mere forholdene med udget var, at man skulle arbejde kolleger i Forsvarets Sanitetskommando er dannelse, medicin og mamed Slædepatruljen Sirius, og teriel til de militære ardet var min drøm. Jeg læste fakmed til at støtte og hjælpe mennesker, der bejdshunde og deres tisk ikke rigtig resten af opslaget, sætter meget på spil for nationens hundeførere,« siger hun. at jobbet så heldigvis også har sikkerhed og fred i verden.

Uddannelserne foregår vist sig at indeholde en masse blandt andet via praktiske andre spændende opgaver er Julie Pio Kragelund, dyrlæge, Forsvaret. kurser, hvor soldaterne i jo kun et plus,« siger hun. realistiske situationer skal Julie Pio Kragelund har to år»Formidlingen af min viden og kompe- lige ture til Grønland, hvor hun tilser og agere under pres og behandle deres hunde, hvis de har været udsat for en tencer er en stor del af jobbet, og jeg sy- behandler patruljens slædehunde og ulykke. Det kan være en hund, der er ble- nes, det er en superspændende og fagligt samtidig underviser patruljens medlemvet ramt af skud eller en bombe, eller den udfordrende formidlingsopgave. Jeg un- mer, så de hele tiden er opdateret i forkan være blevet angrebet af en isbjørn el- derviser blandt andet soldater fra Jæger- hold til behandling af slædehundene. Det ler en slange. Soldaterne skal kunne hånd- korpset og Siriuspatruljen. De er langt hen er dog en helt fast aftale, at Siriuspatruljen tere de forskellige situationer og selv ad vejen praktikere og lærer bedst på en skal ringe hjem til Forsvarets veterinære

Kursus i smitteforebyggelse på materiel. Der kigges efter rester fra organisk materiale på undervogn og andre udsatte steder.

22

DYRLÆGEN 5/2021

Undersøgelse af en hvalp hos Slædepatruljen Sirius.

Det foregår på klinikken i Vappehuset på Station Daneborg.

fyldt i Julie Pio Kragelunds karriere. Hun valgte nemlig efter nogle år på arbejdsmarkedet som færdiguddannet dyrlæge at tage en uddannelse som fagjournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Efterfølgende arbejdede hun som både dyrlæge og kommunikationsmedarbejder på Karlslunde Dyrehospital. »Jeg kan godt lide at formidle min faglige viden på en letforståelig måde, så det bliver brugbart for mange mennesker, som kan bruge det i det daglige. Det får jeg mulighed for i Forsvaret, samtidig med at jeg også løser fagligt spændende opgaver. Jeg er meget glad for jobbet, som jeg faktisk også havde søgt tidligere i min karriere, men der var jeg ikke fagligt erfaren nok. Jeg fik jobbet på det helt rette tidspunkt, hvor jeg havde prøvet lidt forskelligt og var klar til at løse de mange forskellige typer af opgaver,« siger hun. Farvelkram på vej ud til flyveren, da Julie rejser hjem fra årets sommerbesøg på Station Daneborg i Grønland.

vagttelefon, hver gang de skal udføre en behandling. »Telefonen er altid bemandet, og vagten går på skift mellem mig og mine kolleger. Vi vejleder og guider dem igennem telefonen, såkaldt telemedicin, hver gang en hund skal behandles. Det stiller igen krav til den faglige formidling, da de skal kunne forstå og afkode, hvad vi siger i telefonen, hvor vi på den anden side skal stille en diagnose og behandling på afstand, hvilket er noget anderledes end på en normal praksis, hvor der aldrig er et mellemled mellem dyrlæge og patient,« siger Julie Pio Kragelund.

Netop evnen til at formidle den fagligt tung viden på en letforståelig og omsættelig måde er noget, der også tidligere har

Julies egen hund og en af de medicin- og materialekasser til hunde, der bruges til hunde, der sendes i mission.

Tlf. 43 52 12 28 danmark@laboklin.com ▬ Precision is our Mission ▬

Øvescenarie på et kursus i taktisk førstehjælp til hund. Der er blevet øvet forskellige færdigheder, dog intet invasivt.

DYRLÆGEN 5/2021

23

Oplevelse

Dyrlæger viser vejen for Tour de France-feltet Tour de France er en af verdens største sportsbegivenheder, og når rytterne 3. juli kører tredje etape fra Vejle til Sønderborg, bliver det i slipstrømmen af en gruppe danske dyrlæger.

Stjerner som Julian Alaphilippe, Tadej Pogocar, Primož Roglič og danske Jonas Vingegaard, der blev nummer to ved dette års Tour de France, vil efter al sandsynlighed være at finde i Tour de France-feltet, når løbet til næste år skydes i gang i København. Løbets tredje etape køres 3. juli og tager rytterne ud på 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg. Her vil hele det enorme Tour de France-setup køre i slipstrømmen af en

gruppe danske dyrlæger og veterinærmedarbejdere. Virksomheden E-vet inviterer nemlig en række gode samarbejdspartnere til en helt unik cykeloplevelse. Der vil desuden være et fagligt sponsorindlæg fra Virbac.

De har hyret makkerparret Bo Hamburger og Jan Jensen til at sikre en helt særlig dag i Tour de Frances tegn, hvor det bliver muligt at køre omtrent 70 kilometer fra Kolding til Haderslev på

Bo Hamburger(th.) har tidligere vundet en etape i verdens største cykelløb, hvor han også har kørt i den gule førertrøje. Jan Jensen (midtfor) har aldrig selv trådt i pedalerne, men har som sportsjournalist dækket verdens største cykelløb otte gange.

24

DYRLÆGEN 5/2021

E-vet promoverede Tour de France-arrangementet på dyrlægernes årsmøde 7.-9. oktober i år.

Tour de France-ruten. Et døgn før feltet kommer susende forbi. »Vi har i det daglige stor fokus på motion og trivsel. Vi er i forvejen engageret i forskellige motionsaktiviteter i forbindelser med konferencer og lignende, så vi vil gerne udnytte denne helt unikke mulighed med Tour de France i Danmark til at give vores gode samarbejdspartnere en oplevelse ud over det sædvanlige,« siger Niels Dittmann, Marketing, E-vet A/S, hvis hovedkontor i Haderslev bliver endestation for de omtrent 70 kilometer på cykel.

Starten for de omtrent 70 kilometer med indlagte bjerg- og pointspurter undervejs på ruten de steder, hvor feltet dagen efter vil køre om vigtige point i det samlede Tour de France-regnskab, går i Kolding ved Virbacs hovedkontor.

Gulfeber Ud over de omtrent 70 kilometer på cykel på Tour de France-ruten, hvor man kan slide asfalten dagen før verdens bedste cykelryttere, byder dagen også på en masse anekdoter fra Tour de give et indblik i, hvad der forventes at ske hvor samtlige 176 ryttere kæmper for ikke France og et indblik i, hvad der foregår netop her på den store etape dagen efter, at sidde bagerst i feltet. bag kulisserne, når de mange kameraer Når de omtrent 70 kilometer er tilbageer slukket. Det er nemlig to Tour de lagt, og cyklerne parkeret ved E-Vet i HaderFrance-veteraner, der er i spidsen for felslev, er der "gulfeber", mens afslutningen tet, når der skal trædes i pedalerne fra på anden etape på Storebæltsbroen kan Kolding til Haderslev. ses hos E-vet. Efterfølgende bliver der for Bo Hamburger var igennem 1990’erne alvor lukket op for godteposen med en af Danmarks mest fremtrædende Tour de France-anekdoter. Her vil en cykelryttere og har deltaget ved Tour af Danmarks mest fremtrædende de France hele otte gange. Han er Vi glæder os helt vildt til at cykelryttere og en af landets mest tilmed en af de få danskere, der fortælle mere om, hvorfor vi synes, erfarne Tour de France-sportshar vundet en etape, hvilket skete at Tour de France er verdens fedeste journalister give et indblik i, hvori 1994, og i 1998 kørte han i den gule førertrøje. Han kender med sportsbegivenhed. Vi åbner selvfølgelig dan det er at køre Tour de France, når kameraerne er slukandre ord løbet indefra, og det også op for spørgsmål omkring alt ket. De fortæller historier og samme gør Jan Jensen, der dog vedrørende Tour de France og vores anekdoter om alt det, der sker aldrig har trådt i pedalerne ved oplevelser i de sammenlagt 16 bag kameraerne i verdens største verdens største cykelløb. Han har cykelløb, samt et indblik i deres fai stedet dækket løbet otte gange deltagelser, vi har haft. scination af Tour de France og deres som sportsjournalist for henholdsvis oplevelser af verdens største cykelløb.

Ritzau og Morgenavisen Jyllands-Posten, Jan Jensen, indehaver og chefrådgiver, »Vi glæder os helt vildt til at fortælle hvor han utallige gange har interviewet Bo JJ Kommunikation. mere om, hvorfor vi synes, at Tour de Hamburger, og i dag er han indehaver af France er verdens fedeste sportsbegivenkommunikationsbureauet JJ Kommunikahed. Vi åbner selvfølgelig også op for tion. De to vil dele ud af deres enorme viden om og indsigt i, hvad det vil sige at og forklare mere omkring turens tekniske spørgsmål omkring alt vedrørende Tour detaljer. Bo Hamburger vil ligeledes dele de France og vores oplevelser i de samdeltage i Tour de France.

Undervejs på ruten vil der være stop, ud af sine erfaringer omkring, hvordan det menlagt 16 deltagelser, vi har haft,« siger hvor de to Tour de France-veteraner vil er at sidde i et kæmpe Tour de France-felt, Jan Jensen.

DYRLÆGEN 5/2021

25

Brancheperspektiv

Nyt samarbejde skal favne alle dyrlæger Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening (DDD), ser ind i en spændende fremtid for en samlet veterinærbranche – en fremtid, der også rummer udfordringer.

Af Jan B. Jensen Foto Jesper Voldgaard Den Danske Dyrlægeforening (DDD) skal være dyrlægernes faglige netværk og fælles ståsted gennem hele den aktive erhvervskarriere – uanset, om arbejdsstedet er i praksis, inden for life science, offentlige styrelser eller mange af de andre spændende steder, hvor dyrlæger finder job.

I september flyttede dyrlægeforeningens sekretariat ind i nye lokaler i København sammen med fagorganisationen Pharmadanmark. De to foreninger deler sekretariat, men de vil fortsat være to selvstændige foreninger med hver deres politiske ledelser – et samarbejde, der, ifølge Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening, bringer mange spændende perspektiver og muligheder med sig. »De to foreninger har meget til fælles.

Vi vægter begge nærhed og tilgængelighed i forhold til medlemmerne højt, og så er vi kendetegnet ved høj faglighed og fællesskab,« siger Hanne Knude Palshof og uddyber, hvorfor det nye samarbejde er et stærkt match: »Der bliver ansat flere og flere dyrlæger i life science-branchen, og derfor giver det rigtig god mening at samarbejde med Pharmadanmark. Vi vil gerne favne alle dyrlæger, og jeg ser en fremtid for mig, hvor dyrlæger kommer til at have et meget mere varieret arbejdsliv, hvor de skifter mellem forskellige brancher, som eksempelvis klinisk praksis, medicinal og fødevarebranchen,« siger Hanne Knude Palshof.

Hun understreger, at DDD fremadrettet 26

DYRLÆGEN 5/2021

Hanne Knude Palshof arbejder sideløbende med formandsjobbet for Den Danske Dyrlægeforening på deltid i Skibhus Dyreklinik i Odense – en kombination, hun er glad for, fordi hun på den måde fortsat er tæt på arbejdet i klinisk praksis.

skal kunne favne alle dyrlæger – uanset, hvilken branche de arbejder i. Det nye samarbejde skal desuden sikre, at både dyrlægeforeningen og Pharmadanmark står meget stærkere politisk og kan være med til at styrke life science markant. »Vi kan allerede nu mærke, at de to sekretariater arbejder godt sammen, og vi får et veldrevet sekretariat, hvor vi kan levere endnu mere service til medlemmerne. Det vigtigste for mig er dog, at alle de dyrlæger, der arbejder inden for life science, føler, at de også hører til i DDD. Kan vi holde sammen i samlet flok, står vi også endnu stærkere,« siger hun, der blev genvalgt som dyrlægeforeningens formand for en to-årig periode på årsmødet i Nyborg i begyndelsen af oktober.

Arbejdsgrupper ser ind i fremtiden Det nye samarbejde mellem DDD og Pharmadanmark giver i lyset af corona-pandemien også god mening, da det taler direkte ind i dagsordenen om One Health. One Health dækker over den tankegang, at en lang række af discipliner arbejder sammen på tværs med en fælles dagsorden om at holde os alle sunde og raske.

Et helt konkret eksempel er antibiotikaresistens, som både hos mennesker og dyr udgør et alvorligt problem, og som risikerer at kunne koste flere menneskeliv end kræft. Det er en udfordring, som kræver en bred tilgang, og som ikke kan løses af én faggruppe alene. Her har medlemmerne i Den Danske Dyrlægeforening og Pharmadanmark en fælles dagsorden. »Corona-pandemien har netop vist, at vi er udsatte for zoon-

oser, og der vil helt sikkert komme flere i fremtiden. Vores rejseaktivitet gør, at vi hurtigere spreder sygdomme globalt. Derfor er vi også med i en arbejdsgruppe, som i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevare, hvor vi netop vil kigge nærmere på problematikken,« siger Hanne Knude Palshof.

Et andet resultat af corona-pandemien og de konsekvenser, som den førte med sig, var, at der for alvor blev sat skub i brugen af telemedicin med blandt andet video- og online-konsultationer. Klienterne turde ikke møde op på klinikkerne og sendte i stedet billeder og videoer af deres dyr, og der var en enorm stigning i antallet af online-konsultationer. Telemedicin er allerede en del af den danske veterinærbranche, og det er ifølge DDD en udvikling, som vil forsætte de næste mange år. Derfor er det også et område, der er fokus på i foreningen, så branchen er bedst muligt stillet i forhold til den fremtidige udvikling på området. »Udviklingen går stærkt, og vi kan se ind i en fremtid, hvor telemedicin kommer til at fylde mere og mere. Derfor skal vi også havde defineret, hvad telemedicin helt præcist er, og så skal vi have en lovgivning, der er opdateret på området, så der aldrig er tvivl om, hvem der har ansvaret,« siger Hanne Knude Palshof, der har været med til at danne en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på telemedicin og de muligheder og udfordringer, det bringer med sig.

Der skal uddannes flere dyrlæger Dyrlægeforeningen ser desuden ind i en fremtid, hvor der kan blive reel mangel på dyrlæger. Ledigheden er i dag stort set

Vet-Allergy

• Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

VET 34 2.0 01/2018/A-D

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient

Med endoskopisk udstyr fra KARL STORZ kan alle dyr behandles!

Vi har multidisciplinære løsninger; • Rigide og fleksible endoskoper i alle længder og tykkelser • Dokumentation og billeddannende systemer, herunder mobile, transportable løsninger • Instrumenter og enheder og til enhver endoskopisk procedure, inden for alle specialer • Vi afholder workshops og ”hands on” træning både lokalt, nationalt og internationalt

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

KARL STORZ SE & Co. KG, Dr.-Karl-Storz-Straße 34, 78532 Tuttlingen/Germany www.karlstorz.com

DYRLÆGEN 5/2021

27

››

Hanne Knude Palshof: »Corona-pandemien har netop vist, at vi er udsatte for zoonoser, og der vil helt sikkert komme flere i fremtiden. Vores rejseaktivitet gør, at vi hurtigere spreder sygdomme globalt. Derfor er vi også med i en arbejdsgruppe, som i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevare, hvor vi netop vil kigge nærmere på problematikken.«

ikke eksisterende, og veterinærbranchen oplever allerede problemer med rekruttering af medarbejdere. En problematik, som sagtens kan blive endnu større i fremtiden, hvis ikke der fra politisk side gøres en indsats. »Der er allerede nu behov for at uddanne flere dyrlæger, og hvis vi fremadrettet vedbliver at være lige så gode til at komme ind i andre brancher, end de traditionelle dyrlægeerhverv, vil dette behov kun stige fremadrettet,« siger Hanne Knude Palshof, der derfor gerne så, at der blev uddannet flere dyrlæger i fremtiden. »Historisk har vi altid været nervøse for at uddanne dyrlæger til arbejdsløshed, når optaget på uddannelsen er blevet hævet, men det er bare aldrig sket. De er altid kommet i beskæftigelse,« siger hun.

Udover den øgede efterspørgsel på dyrlægernes arbejdskraft og det faktum, at optaget på uddannelsen ikke følger med efterspørgslen, er arbejdsstyrken ligeledes udfordret af, at branchen har udviklet sig til at være et fag domineret af kvinder. »90 procent af alle nyuddannede dyrlæger er kvinder, der ikke nødvendigvis ønsker at arbejde i samme omfang som tidligere generationer. Mange af dem har selvfølgelig også et ønske om at få børn 28

DYRLÆGEN 5/2021

og holde fuld barsel, og det kan jeg virkelig godt forstå. De skal naturligvis holde den barsel, de er berettigede til, men for veterinærbranchen er det mange årsværk, der går tabt. Dette faktum, sammenholdt med den øgede efterspørgsel, gør, at det fra vores synspunkt giver god mening at uddanne flere dyrlæger, men politikerne skal også forstå, at det er en omkostningstung uddannelse, der kræver masser af teknologi og moderne faciliteter. I modsætning til eksempelvis lægeuddannelsen, hvor en del af uddannelsen foregår på hospitalerne, har vi ikke de samme muligheder for at anvende dyrehospitaler som uddannelsessteder. Derfor kræver det store investeringer i klinikker og udstyr at drive en uddannelse,« siger Hanne Knude Palshof.

Kæder gør branchen mere attraktiv Arbejdet med at få uddannet flere dyrlæger er et løbende fokus i dyrlægeforeningen. Det er dog en lang proces og løser eksempelvis ikke de aktuelle og akutte rekrutteringsproblemer, som branchen kæmper med. En her og nuløsning kan, ifølge Hanne Knude Palshof, i stedet være at gentænke måden, som ressourcerne bruges på. »Generelt skal dyrlæger nok ikke være så bange for at afgive kompetencer i den

daglige drift til eksempelvis veterinærsygeplejerskerne og andre faggrupper, så de selv kan fokusere på at udnytte deres faglighed i endnu højere grad. Det kan være alt fra ledelse til administration og økonomi, der kan håndteres af andre,« siger DDD-formanden, der i det perspektiv også ser ganske positivt på kædernes udbredelse på det danske marked. »De større kæder giver jo netop mulighed for, at dyrlægerne kan fralægge sig alt det administrative arbejde og fokusere på at være dyrlæger. De er desuden med til at afhjælpe en anden problematik, nemlig at det er svært at finde yngre dyrlæger, der ønsker at indgå i et generationsskifte, når en klinik skal sælges,« siger Hanne Knude Palshof.

Overordnet set er hun rigtig glad for den måde, som de større kæder agerer på det danske marked. »Der er eksempler fra Tyskland og Sverige, hvor kæderne har skabt splid, fordi de har arbejdet efter deres egne spilleregler. Det har vi heldigvis ikke oplevet i Danmark, hvor de støtter op om branchen og følger de spilleregler, der er, hvilket er med til at sikre, at vi stadig har en stærk politisk stemme, som vi fremadrettet skal bruge til at få fokus på de udfordringer, branchen har,« siger formanden for DDD.

FÅ MEST MULIGT UD AF DIT LABORATORIUM Med fokus på forebyggende helse

Kursus 30. nov. kl. 9-17 på Dalum Landbrugsskole (Odense) efterfulgt af 3 online aftenkurser

FOREDRAGSHOLDER:

Niels Henrik Lund Dyrlæge. European Master in Small Animal Vet. Medicine (EMSAVM)

med indlæg fra: Christian Ehlhardt & Andrew Evanoff Christian Kolthoff

Vetfællesskabet inviterer til dette kursus, som er blevet til i samarbejde med Zoetis.

INDHOLD: Du bliver klædt på til at udføre det udvidede PRIS: 3.000,- ekskl moms. sundhedseftersyn (baseline testing) og bliver skarp på TILMELDING: info@vetfaellesskabet.dk dine præanæstetiske blodprofiler (hvornår aflyser du NÆRMERE INFO: vetfællesskabet.dk/kurser procedure og hvad så?). Du bliver klogere på Trending - et nyttigt værktøj og hvornår en ændret værdi er signifikant.

Alt bliver belyst med cases, som underbygger teorien.

DYRLÆGEN 5/2021

29

Event

Årsmøde sætter rekord

Med 997 dyrlæger, studerende, veterinærsygeplejersker og udstillere blev der sat rekord i antal deltagere på årsmødet i Den Danske Dyrlægeforening. Efter sidste års corona-aflysning satte det højeste antal deltagere nogensinde hinanden stævne på Hotel Nyborg Strand i begyndelsen af oktober til tre intense årsmødedage med masser af faglig vidensdeling, inspiration og netværk under mottoet: ”Det handler om dig, dit fag og din forening.”

30

DYRLÆGEN 5/2021

DYRLÆGEN 5/2021

31

32

DYRLÆGEN 5/2021

Annonceplads reserveret til www.dk.virbac.com

Arbejdsmiljø

Lars Jørgensen foran indgangen til det nye og moderne dyrehospital, hvor man har lavet konkrete tiltag for at nedbringe stressniveauet.

På Dyrehospitalet Heden har de indført slack i kampen mod stress Dyrehospitalet Heden har indrettet både klinik og arbejdsgange efter at nedbringe stressniveauet for de ansatte. Tiltag, der har hjulpet, men ikke elimineret al stress i hverdagen.

34

DYRLÆGEN 5/2021

Af Martin van Dijk

cept, som har hjulpet enormt meget på stressniveauet i det daglige. »Vi er ikke fri for stress, slet ikke, men det er blevet meget De fleste kan nok nikke genkendende til, at arbejdet i veteribedre. Vi besluttede nemlig efter cirka et halvt år i de nye lokanærbranchen til tider kan være meget stressende. Kalenderen ler, at vi ville prøve at indføre begrebet slack, som Morten Müner ofte overbooket med konsultationer, samtidig med at der ster nævner i sin bog ’Jytte vender tilbage’,« siger Lars Jørgensen. kommer akutte patienter, og telefonen ringer og ringer. Det er Slack dækker over, at man aldrig booker kalenderen stressende for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker fuldt ud. Når dyrlæger og veterinærsygeplejerog klinikassistenter. Netop stress i det daglige sker møder ind om morgenen, så skal der var også et af de områder, som mange af være 30 procent friplads i kalenderen. respondenterne pegede på som et På den måde er der altid plads til at problem i den undersøgelse, vi her booke de akutte patienter. på Fagmagasinet Dyrlægen lavede Vi kunne mærke effekten »Når de ringer ind, så er det i slutningen af 2020 af udforikke nødvendigt at rykke rundt i dringerne i branchen. Et af de allerede efter få dage, men man skal kalenderen for at finde plads. steder, hvor man har kæmpet op i procenter med friplads, før det virDen veterinærsygeplejerske meget med en stresset hverker. Så kan man selvfølgelig frygte, at den eller klinikassistent, der tager dag, er hos Dyrehospitalet meget friplads i kalenderen koster på bund- telefonen, skal ikke først til at Heden, som slog dørene op finde en dyrlæge og koordi31. marts 2020. Dyrehospitalinjen, men det er ikke tilfældet. For vi får nere, hvilket gør alle streslet Heden er en sammenlæggjort patienterne færdige, og mister ikke sede. Ved at sørge for plads i ning af to tidligere dyrelægeakutte patienter til andre, og så kalenderen tages en masse huse, Dyrenes Lægehus og har vi mere tilfredse medarbejdere stress væk fra telefonen. Stress, Dyrehospitalet Midtvest, og som ellers ville forplante sig sammenlægning gav endnu og kunder. rundt i hele huset,« siger Lars Jørmere stress i en i forvejen travl gensen. hverdag.

Lars Jørgensen, indehaver, Hos Dyrehospitalet Heden har man »Vi var to praksis, som i forvejen Dyrehospitalet Heden. haft rigtig gode erfaringer med at indføre behavde travlt, og da vi lagde de to praksis grebet slack i det daglige. Det er det enkeltstående sammen, så var det i et helt nyt hus, hvor vi skulle indgreb, som har haft størst betydning for, at stressniveauet er til at lære nogle helt nye arbejdsgange. Oven i det så ringede telefonen dobbelt så meget som tidligere, både på grund af at mindsket markant. »Vi kunne mærke effekten allerede efter få dage, men man vi nu dækkede to praksis behov, og så nyhedens interesse. Vi skal op i procenter med friplads, før det virker. Så kan man selvhavde kun det samme mandskab som tidligere, så det skabte følgelig frygte, at den meget friplads i kalenderen koster på en masse stress, og vi var noget overrasket over, hvor meget bundlinjen, men det er ikke tilfældet. For vi får gjort patienterne stress en sammenlægning skabte,« siger Lars Jørgensen. færdige og mister ikke akutte patienter til andre, og så har vi mere tilfredse medarbejdere og kunder,« siger Lars Jørgensen.

Nye tiltag imod stress Her mere end et år efter er arbejdsgangene efterhånden ved at være på plads, og de ansatte er faldet til i de nye rammer.

Slack er ikke en endegyldig løsning Der var fra begyndelsen af, da praksis blev bygget, tænkte over Indførelsen af slack-princippet har især haft betydning for de at skabe nogle fysiske rammer, der kunne nedbringe stress i medarbejdere, der sidder i første række, da de slipper for at hverdagen, og ledelsen har ligeledes indført et helt nyt konsætte klienterne i kø, samtidige med at telefonkøen bare ››

What are their kidneys telling you?

Detects diseases of the kidney sooner1–3

Listen closer with IDEXX SDMA®

Reflects other disease processes affecting the kidneys4

Learn more at idexx.dk/sdma 1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044.

2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683.

3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802.

4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA. © 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0120-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

DYRLÆGEN 5/2021

35

Dyrehospitalet er indrettet med fokus på at nedbringe stressniveauet. Der er etableret flere forskellige skranker, og telefonerne er fjernet fra venteværelset

vokser og vokser. Nu kan en henvendelse typisk klares på mellem tre til fem minutter. »Telefontiden er faldet markant, og det er en nem og gratis løsning i kampen mod stress, men det er selvfølgelig ikke den endegyldige løsning. Det løser jo eksempelvis ikke problematikkerne med manglende mandskab og de øvrige arbejdsgange,« siger Lars Jørgensen.

Netop arbejdsgangene havde man fokus på, da det nye hospital blev bygget.

Der er taget nogle helt konkrete fysiske beslutninger, som, efter at arbejdsgangene er blevet implementeret, er med til at mindske stressniveauet yderligere.

Det var en helt klar prioritering, da hospitalet blev bygget. »Vi har fjernet telefonerne fra venteværelset, så klienterne, der sidder og venter, ikke skal høre på en ringende telefon. Vi har ligeledes implementeret tre separate skranker, så der ikke står flere klienter ved den samme skranke. Det betyder mindre stress for både klienter og medarbejdere, for medarbejderne står ikke længere i dilemmaet omkring, hvorvidt de skal afbryde samtalen for at tage den ringende telefon eller ej,« siger Lars Jørgensen.

I stedet er telefonerne flyttet ind på et separat kontor, hvor der sidder to faste telefonpassere. De har tid og ro til at besvare de opkald, der kommer, uden at blive forstyrret af klienter og patienter i venteværelset.

Man har ligeledes udvidet medarbejderstaben med fem veterinærsygeple36

DYRLÆGEN 5/2021

Telefontiden er faldet markant, og det er en nem og gratis løsning i kampen mod stress, men det er selvfølgelig ikke den endegyldige løsning, og det løser jo eksempelvis ikke problematikkerne med manglende mandskab og de øvrige arbejdsgange.

Lars Jørgensen.

jersker, hvilket har været med til at mindske det daglige stressniveau. Det er dog ikke ensbetydende med, at stressen er væk i det daglige, men de tiltag, der er indført, har haft en positiv effekt, og man er klar med flere ændringer, som skal minimere stressen. »Vi er i øjeblikket lidt pressede på dyrlægekapaciteten, så vi vil gerne have indført sygeplejerskekonsultationer. Der er nogle klare opgaver, veterinærsygeplejerskerne kan udføre, så det skal vi have implementeret. Vi skal i det hele taget have fordelt arbejdet ud på flere, så man har tid og ro til den enkelte opgave, man er i gang med,« siger Lars Jørgensen 

Survey Da 2020 nærmede sig sin afslutning, besluttede vi her på Fagmagasinet Dyrlægen, at vi ville kigge nærmere på, hvad det er for udfordringer, der fylder mest i hverdagen ude i branchen. Derfor udfærdigede vi en survey med 15 spørgsmål omkring alt fra brugen af sociale medier til, hvad man ude på klinikkerne oplever, at der mangler hjælp til.

Resultaterne fra denne survey danner grundlag for en række af interviews med personer fra branchen, som forholder sig til udfordringerne og kommer med deres bud på løsninger. I denne artikel tager vi en snak med Lars Jørgensen, der er en af indehaverne af Dyrehospitalet Heden, hvor man har lavet nogle helt konkrete tiltag for at mindske stressniveauet i det daglige.

Din Dyreklinik

Er din klinik synlig på GOOGLE?

Bliv fundet med et troværdigt, responsivt og mobilvenligt website.

Kontakt

Kommunikations- og marketingkonsulent Emil Jørgensen på tlf. 3073 7455 eller mail esj@jjkommunikation.

MR-scanner er et vigtigt fundament i Hørsholm Hestepraksis Hørsholm Hestepraksis var blandt de første dyrlæger i Danmark til at investere i en MR-scanner.

En investering, der i mange år ikke var økonomisk rentabel, men som var med til at rykke klinikken.

38

DYRLÆGEN 5/2021

min uddannelsesstilling på Hannover Universitetshospital, samt efter jeg kom tilbage til Hørsholm Hestepraksis i 2018,« siger Daniel Melgaard.

Stordyr

Af Martin van Dijk

Da Hørsholm Hestepraksis tilbage i 2008 investerede i en MR-scanner, var det i første Uundværligt redskab omgang ikke en investering med økoBrugen af en MR-scanner har, nomisk vinding for øje. Det var i steifølge Daniel Melgaard, vædet en investering med faglig eksret med til at rykke Hørspertise og udvikling for øje. Man holm Hestepraksis og Den primære årsag i den store ønskede at tilbyde helt nye niveauet af behandstigning i antallet af scanninger, er, muligheder for diagnostik af lingen på klinikken. at de fleste heste i dag er forsikret. Hos især hov- og halthedsproble»Med en MR-scanner har vi matikker hos heste. helt andre muligheder for at forsikringsselskaberne har man indset »Teknologien og kvaliteten stille især ortopædiske diagværdien i at bruge en MR-scanner og få var selvfølgelig en helt anden noser, som vi uden en MRen mere præcis diagnose, fremfor langt den gang, end hvad det er i scanner ikke ville have haft dag, men det var stadig revomulighed for at stille på tidligere i processen at udbetale forsiklutionerende i forhold til at samme niveau,« siger han. ringssummen til eksempelvis heste kunne stille præcise diagnoser Han er med sine 31 år stadig med hovproblemer. i især hovregionen,« siger Daniel ung og har igennem sin karriere Melgaard, der ikke var en del af været vant til at arbejde med MRDaniel Melgaard, dyrlæge og Hørsholm Hestepraksis, da den først scannere.

Han har en særlig interesse indehaver af Hørsholm MR-scanner kom til klinikken, men i dag inden for billeddiagnostik, og han er ikke Hestepraksis. er medejer og arbejder rigtig meget med i tvivl om, hvordan brugen af MR-scannere MR-scannere og billeddiagnostik. har været med til at forbedre hans arbejdsbetin»Det har jeg gjort de sidste cirka seks år. Først da jeg gelser til glæde og gavn for både patienter og klienter. var studentermedhjælper her og efterfølgende som en del af »Over 90 procent af de skader, vores patienter kommer med, ››

Sorbact® tager hånd om dyrets sår helt naturligt

Dokumenteret effektiv

Sorbact® er et registreret varemærke tilhørende ABIGO Medical AB

Forebygger sårinfektion og fremmer sårhelingen Sorbact® er velegnet til at forebygge og behandle sårinfektioner ved naturligt at reducere den mikrobielle belastning. Den unikke Sorbact virkemåde binder irreversibelt bakterier og svamp til kontaktfladen og fjernes, når bandagen skiftes.

Hele sortimentet kan fås hos Swevet og andre veterinærgrossister og på apoteket.

Bakterier og svampe, der kan være i såret, bindes til Sorbact® overfladen, hvilket fremmer sårhelingen og mindsker risikoen for infektion.

Har du lyst til at høre mere? Send en mail til robert.magnusson@abigo.se for at booke et møde.

ABIGO Pharma A/S · Stengårdsvej 25 · 4340 Tølløse Tel 4649 8676 · sorbact.dk

DYRLÆGEN 5/2021

39

er i de nedre regioner, og der kan man sammenligne de billeder, vi kan tage, kontra mulighederne med røntgen og ultralydsscanning med et gammelt tv og et topmoderne tv. Billedkvaliteten er på et helt andet niveau, og vi kan fange mange flere detaljer og dermed også stille en meget mere præcis diagnose. Især i hovområdet er fordelen enorm, da den hårde hovkapsel gør det svært med ultralydsscanning og røntgen, mens radiobølgerne fra MR-scanneren går lige igennem, så det er et uundværligt redskab i vores hverdag,« siger Daniel Melgaard.

Stor stigning i scanninger Hos Hørsholm Hestepraksis har man gennem de seneste år oplevet en stor stigning i antallet af MR-scanninger. Daniel Melgaard vurderer, at man gennemfører cirka 100 MR-scanninger om året, mens antallet for fire år siden var blot det halve. Det øgede antal af scanninger betyder også, at MR-scanneren, ud over at være et uundværligt arbejdsredskab, nu også er blevet en god forretning. »Den primære årsag til den store stigning i antallet af scanninger er, at de fleste heste i dag er forsikret. Hos forsikringsselskaberne har man indset værdien af at bruge en MR-scanner og

få en mere præcis diagnose fremfor langt tidligere i processen at udbetale forsikringssummen til eksempelvis heste med hovproblemer,« siger Daniel Melgaard.

Det kræver også et godt flow af patienter, hvis investeringen i en MR-scanner skal være en god investering, da en MR-scanner er en investering på 3,5-4 millioner kroner. En investering, der skal gentages, da en MR-scanner har en udløbsdato. Hos Hørsholm Hestepraksis regner man med, at man inden for en kortere årrække skal investere i en ny scanner, selv om det egentlig ikke er nødvendigt. »Vi har haft vores nuværende scanner i cirka otte år og har lige fået lavet service på den, hvor det blev vurderet, at magnetens kvalitet godt kan holde ti år endnu. Vi vælger dog nok at investere før, da det er vores vurdering, at den teknologi, vores scanner anvender, ikke er tidssvarende om ti år,« siger Daniel Melgaard.

Faglig udfordring Hos Hørsholm Hestepraksis benytter man en type af MR-scanner, hvor hesten skal i fuld narkose og ned at ligge på siden for at få ›› Hørsholm Hestepraksis var blandt de første dyrlæger i Danmark til at investere i en MR-scanner.

40

DYRLÆGEN 5/2021

Annonceplads reserveret til www.huvepharma.com

DYRLÆGEN 5/2021

41

MR-scanneren var hos Hørsholm Hestepraksis en investering med faglig ekspertise og udvikling for øje.

scannet benet eller hoven. Der findes en anden type af MRscanner, hvor hesten kan scannes stående og ikke behøver komme i fuld narkose. »Vi har valgt, at risikoen ved, at hesten kommer i fuld narkose, er minimal, da vi kun scanner heste, der er vurderet sunde og raske. Vores veterinære vurdering er, at vi får den bedste billedkvalitet, når hesten er i fuld narkose, og det har vi prioriteret, selv om klienterne måske nogle gange ville foretrække, at hesten ikke skulle i fuld narkose,« siger Daniel Melgaard.

Netop billedkvaliteten og det deraf stigende informationsniveau er en faglig udfordring, der kræver lidt træning og efteruddannelse. Ellers er det mere praktiske og geografiske udfordringer, der kan være ved at benytte sig af en MR-scanner. Magneten i en MR-scanner er følsom for magnetisme fra omgivelserne, hvilket skal tages i betragtning, når en investering skal foretages.

Det er dog ikke udfordringer, man har haft hos Hørsholm Hestepraksis, men alligevel nogle overvejelser, man har skullet gøre sig i forbindelse med investering i og installationen af MR-scanneren. »En MR-scanner er jo meget følsom over for magnetisme, og det kan jo være en udfordring i en forretning med metal, computere og så videre samt påvirkninger udefra i form af telefonmaster, toge og så videre. Så det stiller krav til placeringen, men vores scanner er ikke kæmpestor, og vi har ikke haft problemer med at sikre de optimale rammer,« siger Daniel Melgaard. 42

DYRLÆGEN 5/2021

Om Hørsholm Hestepraksis Hørsholm Hestepraksis er en af Danmarks største specialiserede veterinærklinikker inden for hestesygdomme. Klinikken består af et team på ti dyrlæger, fem veterinærsygeplejersker og veterinærsygeplejerskeelever samt tre personer på kontoret.

Hørsholm Hestepraksis er kendt for udredninger af haltheder og nedsat præstationsevne hos heste, men dækker fagligt bredt, og flere af dyrlægerne har videreuddannet sig inden for blandt andet kiropraktik, tænder, øjensygdomme, reproduktion, herunder embryotransfer med mere.

Som den eneste klinik på Sjælland har Hørsholm Hestepraksis en MR-scanner, hvor man kan scanne hestens ben.

Den er specielt velegnet til diagnostik af skader i bløddele i den nederste del af hestens ben og i hoven.

Har du også fokus på løsninger, der kan hjælpe dyrene?

Vi leder efter en dyrlæge, der vil være vores nye produktchef

© KRUUSE · 10/2021 · 20932

WE CARE

20932_KRUUSE_Join_us_Ad_Dyrlægen_2021.indd 1

11/10/2021 14.44 DYRLÆGEN 5/2021

43

Behandling

Det var en helt naturlig udvikling For Anicura Aarhus Dyrehospital havde det igennem flere år ligget i kortene, at hospitalet på et tidspunkt skulle overgå til 100 procent henvisningshospital.

Det skete 1. januar 2021, og det er gået over al forventning.

Af Martin van Dijk For Steen Engermann og kollegerne på Anicura Aarhus Dyrehospital har 2021 budt på en ny hverdag, da de siden årsskiftet har fungeret udelukkende som henvisningshospital. En udvikling, der har været naturlig og mange år undervejs. »Igennem de sidste fem år har det været en naturlig udvikling henimod, at vi skulle blive et 100 procent henvisningshospital, og siden 2018 har vi arbejdet målrettet henimod det,« siger Steen Engermann, der er specialdyrlæge på Anicura Aarhus Dyrehospital.

Der er tale om en velovervejet beslutning, som har haft stor betydning for hele strategien på hospitalet. For ved at overgå

til 100 procent henvisningshospital sagde man også farvel til cirka 20 procent af egen praksis i form af vaccinationer, forebyggende undersøgelser, neutralisationer med mere, hvilket bestemt ikke var en nem beslutning. »Vi har gjort virkelig meget ud af at få informeret vores faste klienter om, at de desværre ikke længere kunne få udført forebyggende behandlinger hos os. Det er en svær besked at sende ud til faste og trofaste klienter, og vi gjorde meget ud af at få formuleret de 1.500 breve rigtigt,« siger Steen Engermann Beskeden blev heldigvis godt modtaget af langt de fleste klienter. »Vi havde forventet, at omstillingen ville resultere i, at der ville blive mindre at lave

Den store interesse for at henvise til Anicura Aarhus Dyrehospital er med til at sikre, at hospitalet kan investere i det bedste udstyr, som denne MR-scanner.

44

DYRLÆGEN 5/2021

i det daglige, men det har vist sig ikke at være tilfældet – tværtimod. Vi har oplevet en stor stigning i antallet af henvisninger i både dagligdagen og på vores vagthospital. Vi har måttet ansætte yderligere dyrlæger og veterinærsygeplejersker, så vi i dag er over 40 fastansatte medarbejdere, og det har vi aldrig været før,« siger Steen Engermann, der blandt andet har det daglige ansvar for vagthospitalet, hvor man også benytter sig af udefrakommende arbejdskraft. »Her har vi utrolig stor glæde af andre erfarne dyrlæger, som har lyst til at hjælpe os med at varetage vagtarbejdet, og vi kan altid bruge flere,« siger Steen Engermann.

Specialisering lig henvisningshospital Aarhus Dyrehospitals historie går helt tilbage til 1967, hvor en visionær dyrlæge ved navn Niels Stadsfold byggede et af landets første dyrehospitaler kun for smådyr. Dengang var der selvfølgelig ikke tænkt på, at hospitalet knap 60 år senere skulle være rent henvisningshospital, men den visionære og fremsynede kultur blev måske allerede født der. Udviklingen på dyrehospitalet, som i 2013 flyttede til nye og moderne lokaler, har i hvert fald været sådan, at der er sket en specialisering inde for flere og flere fagområder. Specialiseringer, som har skabt en dominoeffekt, der gjorde det oplagt at overgå til rent henvisningshospital. »I takt med at vi igennem årene har ansat og efteruddannet flere og flere specialiserede dyrlæger, har vi løbende oplevet, at det har medført en efterspørgsel på disse kompetencer fra vores henvisende

kolleger. I 2020 viste vores opgørelse, at cirka 80 procent af vores patienter var henviste,« siger Steen Engermann og uddyber, hvorfor denne løsning ikke var holdbar for Anicura Aarhus Dyrehospital i længden. »Vi oplevede, at det blev vanskeligt at favne begge dele. Vi havde simpelthen ikke den nødvendige tid til at give vores egne klienter den nødvendige service, og det var nødvendigt at tage konsekvensen og overgå til rent henvisningshospital,« siger han.

Vigtigt samarbejde Anicura Aarhus Dyrehospital har fået en start som rent henvisningshospital, der er over al forventning. En succes, man er yderst begejstret for, men som man også er ydmyg og taknemmelig omkring, da succesen bygger på et uundværligt samarbejde med de henvisende dyrehospitaler- og klinikker. »De henvisende dyrlæger er jo vores eksistensgrundlag, og de har virkelig taget godt imod, at vi er overgået til rent henvisningshospital. De har virkelig bakket os op,

Sten Engermann er en af indehaverne af Anicura Aarhus Dyrehospital, som nu er 100 procent henvisningshospital.

og det sætter vi stor pris på. Samtidig stiller det store krav til os, da vi for alt i verden skal leve op til denne tillid,« siger Steen Engermann, der selv er specialdyrlæge i onkologi, og som sammen med kolle-

Vil du skabe tryghed i klinikken?

gerne på Anicura Aarhus Dyrehospital ser en vigtig og højtprioriteret opgave i hele tiden at være opdateret på den nyeste viden inden for deres eget specifikke specialområde. »Den opbakning, vi oplever fra vores kolleger, giver os mulighed for fortsat at videreudvikle vores dyrehospital i relation til viden, udstyr og service (herunder bemanding). Antallet af henviste ortopædiske patienter er stadig stigende, og vi har for nylig kunnet ansatte dyrlæge Sara K. Nilsson som vores fjerde ortopædkirurg for at kunne minimere ventetiden på eksempelvis korsbåndsoperationer. Vi har også ønsker og planer om til stadig at forbedre vores service for akutte patienter uden for normal åbningstid, og vi vil altid meget gerne have input fra vores kolleger, hvis der er områder, vi kan forbedre os på. Vi havde planlagt at tage direkte kontakt til de første henvisningspraksis først på året – i forventning om, at vi nu fik bedre tid i det daglige – det skete så ikke helt, men det er helt i top på vores prioriteringsliste,« slutter Steen Engermann.

Odor Sto p

Biologisk lugtkontro l, fjerner or ganisk sn der dyr, f. eks avs fra urin

Vælg effektive løsninger af høj kvalitet Med en hygiejneløsning fra Kiilto får du dækket alle klinikkens hygiejnebehov med produkter fra Plum og Kiilto Pro: Håndhygiejne

Rengøring og desinfektion af overflader og inventar

Rengøring og desinfektion af instrumenter og udstyr

Vi giver dig samme ekspertise som på de danske hospitaler og øvrig sundhedssektor. Vores løsninger er CEI vurderede og lever op til de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR). Det er din sikkerhed for en tryg hverdag.

Vi tilbyder altid god faglig sparring og hjælper med at optimere hygiejnen i klinikken.

Vi takker for et godt årsmøde for Den Danske Dyrlægeforening.

Vi ses næste år!

Kiilto • +45 6471 2112 • info.dk@kiilto.com • www.kiilto.dk

Mange af vores produkter er svanemærkede og CE-mærkede

DYRLÆGEN 5/2021

45

Økonomi

Drømmen er, at VetDevice kan blive en onestop-shop FioniaVet har siden 2011 solgt veterinærforbrugsartikler til internationale distributører.

Siden 2015 har salget også været målrettet det danske marked, hvor dyrlæger nu også kan nyde godt af det nyeste tiltag, VetDevice.

Af Martin van Dijk

simpelthen vendt om, hvilket, ifølge Torben Bjerning, har smittet positivt af på hele branchen på flere forskellige parametre. »Vores udgangspunkt har fra starten af været, at vi fra begyn»VetDevice fungerer lidt som Amazon med salg af varer fra delsen sælger vores produkter til den laveste pris, vi kan tilbyde tredjepart. På VetDevice sælger vi selvfølgelig vores egne produkter, men også produkter fra flere andre leverandører, og vi det til, og det er ligegyldigt, hvilke mængder der købes, vi arbejder ikke med mængderabat,« siger Torben Bjerning og uddyber, vil gerne have flere med. Det kan eksempelvis være humanprodukter, så dyrlægerne kan købe det med gode forbrugspri- hvorfor man helt bevidst har valgt at sælge produkterne billigst muligt, hvilket logisk er imod godt købmandskab. ser. Håbet er, at VetDevice på sigt kan blive en onestop-shop, »Jeg var godt træt af, at hver gang jeg havde et salgsmøde hvor dyrlægerne kan handle alle produkter,« siger med en kunde et sted i verden, så gik hele snakken Torben Bjerning, der er salgsdirektør i Fioniakun omkring pris og ikke produkter. Derfor beVet, som lancerede VetDevice tilbage i juli sluttede vi, at vi så, vidt det er muligt, kun vil 2021. sælge vores produkter til en distributør i VetDevice er altså et forholdsvist nyt hvert land og til den laveste pris, vi kan tilbud til de danske dyrlæger, mens tilbyde. Nu handler vores møder langt FioniaVet i dag er en del af sortiVi havde en unik viden og indsigt mere om udvikling af nye produkter mentet hos rigtig mange dyreklinikog forbedringer af eksisterende til ker og -hospitaler rundt omkring i i branchen, som vi gerne ville gavn for hele branchen, da vi også hele landet. FioniaVet blev startet bruge. Vi vidste, hvor vi skulle lever af at udvikle veterinærspecifikke op tilbage i 2010 af dyrlæge Martin finde varerne, og hvem de skulle produkter,« siger han.

Eberhardt. Torben Bjerning er i dag salgsdirektør og har sammen med sælges til. Så det var egentlig Martin Eberhardt været indehavere Udviklingen har tre ben ganske nemt at starte op. af FioniaVet siden 2011. FioniaVet blev Det er samme tilgang FioniaVet tilbage egentlig startet med et udgangspunkt i 2015 gik ind på det danske marked Torben Bjerning, om, at det kunne være sjovt at konkurrere med. Det har vist sig at være en succes, og salgsdirektør, FioniaVet. med de store spillere på markedet. I dag er det er også i den optik, at FioniaVet har valgt der seks ansatte i FioniaVet, som netop er flyttet at præsentere VetDevice. Her kan alle danske dyrind i nye og større kontorlokaler i Odense. læger blandt andet altid købe alle de nyeste produkter fra »Vi havde en unik viden og indsigt i branchen, som vi gerne FioniaVet, hvor der hele tiden arbejdes på udvikling og forbedville bruge. Vi vidste, hvor vi skulle finde varerne, og hvem de ring. Udviklingen og forbedringen af eksisterende produkter skulle sælges til. Så det var egentlig ganske nemt at starte op,« sker i tæt samarbejde med både distributører og kunder. siger Torben Bjerning, som kendte sin kompagnon fra en tidligere »En udviklingsproces tager typisk udgangspunkt i et af følarbejdsplads, hvor de havde været kolleger. gende tre scenarier. En kunde fortæller om en type produkt, de godt kunne tænke sig, og vi udvikler det. En leverandør kommer og fortæller om et lækkert produkt, eller vi udvikler selv et helt Anden tilgang til markedet Filosofien hos FioniaVet har fra den første dag været, at marke- nyt produkt, og det gør vi ud fra input fra dyrlæger og så Martins egen erfaringer,« siger Torben Bjerning. det skulle gribes anderledes an. Tilgangen til køb og salg blev 46

DYRLÆGEN 5/2021

Der er i skrivende stund seks ansatte hos FioniaVet. Her er det salgsdirektør og indehaver, Torben Bjerning, bagerst til venstre, og ved siden af ham dyrlæge og stifter af FioniaVet, Martin Eberhardt.

Både nye og eksisterende produkter sælges, som nævnt tidligere, som udgangspunkt kun til en distributør i de lande, hvor det giver mening, men da FioniaVet sælger til mere end 50 lande, vil der selvfølgelig være lande, hvor det praktisk ikke er muligt. Idéen om at holde distributionsnettet så smalt, som overhovedet muligt, er en af grundpillerne i den internationale forretningsstrategi. »Vi vil gerne have, at kunden har vores produkter så eksklusivt, som det overhovedet kan lade sig gøre. Det giver i vores optik mening for både os og kunden. Vi har den filosofi, at kunden eller distributøren er mere villig til at fokusere på vores produkter, hvis de har dem eksklusivt og ikke skal konkurrere med andre distributører. Det er godt for os, men det er også godt for distri-

butøren, der får mulighed for at tjene flere penge på salg af vores produkter,« siger Torben Bjerning, der på ingen måde har fortrudt, at han for ti år siden var med til at etablere FioniaVet på det internationale marked og fire år efter på hjemmebanen i Danmark. »Det er gået rigtig godt, og vi blev i 2020 kåret til Børsen. Vi er en af få virksomheder, som kun beskæftiger os med veterinære forbrugsartikler, så på den måde undgår vi også at konkurrere med de helt store mastodonter, som også sælger humanprodukter. Den måde, vi har valgt at angribe markedet an på, er også blevet taget rigtig godt imod, både internationalt og nationalt, så vi ser meget lyst på fremtiden og har store forventninger til vores nyeste satsning, VetDevice,« siger salgsdirektør Torben Bjerning.

Esaote G-scan MRI

Hvorfor så unik?

Revolutionerende design og en roterende magnet.

Unik positionering, som giver en optimal undersøgelse af baglåret.

www.Metesa.dk

Når du vil give dine kunder den bedste undersøgelse

Metesa Medical

- Specialister i veterinær røntgen og MR - Mobil: +45 41 11 27 22 Mail: Hp@metesa.dk

DYRLÆGEN 5/2021

47

Medicin

Agria lancerer egen digital dyrlægetjeneste En ny spiller har meldt sig på banen som udbyder af veterinær telemedicin.

Med den nye app, Agria Vet Guide, tilbyder Agria Dyreforsikring dyreejere en fleksibel og tryg dyrlægerådgivning dér, hvor dyret befinder sig.

Efter et par intensive måneder med implementering er Agria Vet Guide nu tilgængelig i alle Agrias nordiske lande. Tjenesten blev lanceret i Danmark tilbage i maj 2021.

I Sverige var Agria en pioner inden for dyrlægerådgivning ”på afstand” med Agrias Telefonveterinär allerede for 30 år siden. I 48

DYRLÆGEN 5/2021

de senere år har selskabet afprøvet en ekstern løsning, men nu var tiden kommet til, at Agria Dyreforsikring gik tilbage til dyrlægerådgivning under eget navn.

Hos Agria Dyreforsikring tror de på en stærk fremtid for digital dyrlægerådgivning og ønsker, at flere kæledyrsejere opdager,

Tine Antvorskov, direktør for Agria Dyreforsikring.

Henvisning til klinik Det er altid dyrlægen, der vurderer behovet for pleje og vurderer, om sagen er akut eller ej. Der anbefales og gives råd, men kunden træffer den endelige beslutning, ligesom kunden også bestemmer, hvilken klinik de ønsker at besøge, i det tilfælde at der er behov for en fysisk konsultation.

I Sverige henvises cirka 50 procent af kunderne, der benytter Agria Vet Guide, til at aftale tid hos en fysisk dyrlæge. Det er Agria Dyreforsikrings overbevisning, at det er i alles interesse at sikre, at dyr og dyreejer får den rigtige hjælp i den konkrete situation, og at behandling ikke udsættes med risiko for forværring af dyrets helbred.

Positive reaktioner fra dyreejere Bevidstheden om digital dyrlægerådgivning er stadig meget lav i Danmark. De første reaktioner efter lanceringen har været meget positive, og tjenesten har modtaget gode vurderinger fra brugere allerede fra dag ét. »Fordelene ved diMed den nye app, Agria Vet Guide, kan Agria Dyreforsikring gital rådgivning er tilbyde dyreejere en fleksibel mange, og jeg tror, at og tryg dyrlægerådgivning lige der, hvor dyret befinder sig. interessen vil vokse, Agria Vet guide blev lanceret når dyreejere bliver hvor trygt og nemt i Danmark 18. maj 2021. opmærksomme på, det er at bruge digital at tjenesten er tilgændyrlægerådgivning gelig. Det er især gavnligt ved mindre skader og for dyr, der bliver stressede sygdom. ved at forlade deres hjem og beAgria Vet Guide er et datterselskab til Agria Dyreforsikring. Alle dyre- søge en dyrlægeklinik,« fortsætter Tine ejere i Danmark kan benytte sig af tjene- Antvorskov. sten og med et potetryk få gode råd fra erfarne dyrlæger i tilfælde af mindre ska- Den største forskel på at møde der, eller hvis hunden, katten, kaninen en patient via video eller hesten viser tegn på sygdom. Sam- »Som dyrlæge skal du se på digital rådtalen udføres via video- eller telefonop- givning som en unik mulighed for at kald. rådgive kæledyrsejeren og forebygge eventuelle problemer ved kæledyret. »Agria Vet Guide er et væsentlig bidrag i Det er vigtigt at vise empati og lytte til vores mission om at skabe tryghed for kæledyrsejeren, der sandsynligvis føler dyr og mennesker. Med den nye app en stærk bekymring for sit dyr. Når kælekan dyreejeren få hjælp, allerede når dyrsejeren har fortalt om symptomerne, hunden, katten eller hesten viser de før- kan jeg styre samtalen, så jeg sikrer den ste tegn på sygdom eller skade. Det er rette information til dyreejeren og vurvores håb, at flere dyreejere vil opleve, derer, om der er tale om en patient, der hvor nemt det er for dyr og ejer at gøre skal henvises til undersøgelse og bebrug af digital dyrlægerådgivning,« siger handling ved den dyreklinik, dyret nor-

malt er tilknyttet. De fleste konsultationer varer ikke mere end ti minutter. Videoen er mine øjne, når mobilen er fokuseret på dyret, og ikke på dyreejeren,« forklarer Mogens Brix, der er Agria Vet Guides chefdyrlæge i Danmark.

Samtidig understreger han, at denne nye tjeneste ikke er en erstatning til traditionel dyrlægevagt – men blot et supplement som forhåbentlig kan aflaste de travle vagthospitaler rundt omkring i landet.

Digital dyrlægerådgivning er kommet for at blive »Mange ser potentialet i digital dyrlægerådgivning. Det er en udfordrende og spændende rejse at være en del af her i Danmark. De klinikker, der ønsker at fokusere på den fysiske konsultation, vil blive aflastet af digitale tjenester i en tid, hvor arbejdsbyrden mange steder er blevet for stor i forhold til de tilgængelige resourcer. Vi er glade for at kunne aflaste dyrlægerne på klinikkerne ved at foretage en indledende vurdering. På den måde spares ressourcer fra sager, der let kan behandles derhjemme, eller sager, der kan vente til klinikkens normale åbningstid, når der er højere bemanding,« siger Tine Antvorskov og fortsætter: »Dette bidrager til, at branchen generelt kan tilbyde højere kvalitet af sine tjenester og også hjælpe flere dyr, hvilket igen leder os tilbage til Agrias mission – at skabe tryghed for dyr og mennesker.«

Dyrlægerne hos Agria Vet Guide er let tilgængelige og hjælper dyreejere hver dag hele ugen. // Tjenesten er bemandet mellem klokken 7.00-24.00.

Dyreejeren downloader appen og registrerer sig, booker mødet i appen og vælger derefter video- eller telefonopkald.

DYRLÆGEN 5/2021

49

Dyreetisk klumme

Peter Sandøe

Hvornår er det etisk forsvarligt at slå et levedygtigt dyr ihjel?

//

Professor Københavns Universitet og leder af Center for Forskning i Familedyrs Velfærd.

Danske dyrlæger møder og er i stigende grad involveret i kontroverser om aflivning af levedygtige dyr. Derfor er emnet sat på dagsordenen på Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde, som blev afholdt 7.-9. oktober i år. Peter Sandøes indlæg bringes her.

//

Dette er den 45. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

Aflivning af dyr, som ikke er kommet til skade og ikke er alvorligt syge, giver i stigende grad anledning til kontroverser. Ofte har disse kontroverser rod i udlandet, og ofte drejer de sig om karismatiske dyr, såsom hunde, hvaler og giraffer. Samtidig er der selvfølgelig rigtig mange dyr, som er mindre karismatiske, eller bare nyder mindre bevågenhed, som bliver aflivet i stor stil i forbindelse med produktion af kød, på forsøgslaboratorier og ved skadedyrsbekæmpelse – uden det giver anledning til de store kontroverser.

Føleri og dobbeltmoral?

I lyset af dette kan det være let at afvise diskussionen om drab på dyr som udtryk for føleri og dobbeltmoral. Dog er der i stigende grad mennesker, som tager konsekvensen af deres uvilje mod drab på raske dyr og vælger en vegansk livsstil og/eller taler for nye måder at bruge og forvalte dyr uden eller med færre drab.

Der er derfor brug for en mere principiel filosofisk diskussion af menneskers ret til at slå levedygtige dyr ihjel. Udgangspunktet for diskussionen er den antagelse, at det kan lade sig gøre at aflive dyret på en smertefri måde. Diskussionen, som jeg vil fokusere på her, drejer sig altså alene om det at fratage dyret dets liv, ikke om eventuelle lidelser forbundet med aflivningen. Problemstillingen giver anledning til to hovedspørgsmål: Kan et aflivet dyr siges at have mistet noget? Er det i givet fald etisk acceptabelt at slå dyret ihjel?

Tab af fremtidigt liv I forhold til det første spørgsmål er der to indflydelsesrige svar.

Det første svar daterer sig tilbage til den græske 50

DYRLÆGEN 5/2021

filosof Epikur (341-270 før Kristus). Han mente, at mennesker, og dermed givetvis også dyr, ikke har noget at miste ved at dø. Følgende meget klare ord kan efter alt at dømme føres tilbage til ham: ”Hvorfor skal jeg frygte døden. Hvis jeg er her, så er døden her ikke. Hvis døden er her, så er jeg her ikke. Hvorfor skal jeg frygte det, som ikke kan eksistere, når jeg gør.”

Jeg er enig med Epikur i, at det ikke er synd for den døde. Når nogen er død, er der ikke længere nogen, det kan være synd for. Der er dog alligevel plads til at sige, at der er noget, som er gået tabt ved døden – helt uafhængigt at de lidelser, som gik forud, og af savnet for de overlevende – nemlig det potentielle fremtidige liv. Tabet af det kan være trist og tragisk – også når det gælder dyr. Og ifølge dette svar har det aflivede dyr altså mistet sit potentielle fremtidige liv – og det er et tab, selv om det døde dyr, eller menneske for den sags skyld, ikke kan erkende tabet. Et tilsvarende synspunkt finder man ofte i nekrologer for mennesker, der er døde tidligt, hvor det typisk siges, at afdøde gik bort ”alt for tidligt” – underforstået, at det er trist, at vedkommende ikke fik lov at få en række potentielt gode år med.

Moderat dyrerettighedsetik I forhold til det andet spørgsmål er der tre mulige svar for dem, der som jeg mener, at et ungt og raskt dyr mister noget, når det bliver aflivet: 1) Det er i princippet altid forkert at slå et levedygtigt dyr ihjel, og dette kan kun forsvares, hvis det sker i selvforsvar. 2) Det er forkert at slå et levedygtigt dyr ihjel, men det kan nogle gange være det mindste onde. 3) Det er acceptabelt at slå et levedygtigt dyr ihjel, hvis

det samlet set fører til de bedste konsekvenser for alle – inklusive dyrene.

De første to svar repræsenterer forskellige varianter af det, der kaldes dyrerettighedsetik. En konsekvent og en mere moderat version af synspunktet. For eksempel vil en tilhænger af den moderate rettighedsetik kunne forsvare drab på forskellige former for overskudsdyr, fordi alternativet for de berørte parter er værre.

Det kunne eksempelvis være et dyreinternat, hvor man for at sikre plads til alle kan være nødt til at aflive de af dyrene, som har siddet længst, og som det ikke er muligt at finde et nyt hjem til. Forskellene mellem de to udgaver af rettighedsetikken vil bero på, hvis interesser der kan tælles med, når man overvejer at dræbe et dyr. Ifølge den konsekvente version af synspunktet skal jeg stå i et direkte valg mellem at redde mit eget eller mine nærmestes liv eller ofre dyrets liv, før drabet er det mindste onde, mens den mere moderate version også kan tælle andre parters interesser med – det kan være de resterende dyr, som får et bedre liv, hvis man eksempelvis afliver dyr, som man ikke kan finde plads til.

skal aflives. Det ville jeg forsvare med henvisning til, at et kort løveliv er bedre end intet løveliv, og at det at have unger beriger de øvrige løvers liv.

Et muligt modsvar til min position er, at det tilsyneladende også ud fra denne position er OK at slå levedygtige mennesker ihjel. Dette er, indrømmer jeg, klart en udfordring for et synspunkt som det, jeg forsvarer. Jeg har to mulige svar, som jeg her kun kort kan skitsere: For det første mener jeg, at vi i praksis faktisk accepterer moralske afvejninger af menneskeliv. For eksempel opererer man med en pris på et menneskeliv, når man bestemmer, hvor høj grad af trafiksikkerhed der skal være. For det andet kan der efter min opfattelse være gode, indirekte grunde til at fasholde idealet om menneskelivet som ukrænkeligt. Vi ved alt for godt, hvordan det er at leve i et samfund, hvor man giver køb på dette ideal.

Der er i stigende grad et negativt fokus på drab af dyr. Dog findes der en tredje position ved siden af ligegyldighed over for drab på dyr og dyrerettigheder. Jeg har her forsøgt at udfolde denne position. Jeg mener, at den er til at leve med.

Nytteetik På linje med andre velfærdsorienterede konsekvensetikere, også ofte kaldet nytteetikere, kan jeg ud fra min personlige holdning i en række situationer forsvare drab på dyr på baggrund af det tredje af de nævnte svar. Slår man et ungt og raskt dyr ihjel, mister man noget moralsk værdi – nemlig resten af dyrets liv. Men hvis dette tab opvejes af andre velfærdsgevinster, kan drabet stadig være OK. For eksempel kan jeg forsvare slagtning af landbrugsdyr, som lever under gode forhold, da disse dyr har gode liv og ikke ville eksistere, hvis ikke det var for vores landbrugspraksis. Jeg har for eksempel heller ikke nogen problemer med at forsvare jagt på rådyr i den danske natur, så bestandene er bæredygtige, og man undgår alvorlige konflikter mellem dyr og landmænd. Eller for at tage det ovenfor nævnte eksempel har jeg al mulig sympati for de organisationer, der forsøger at finde nye hjem til herreløse hunde og katte; men jeg har samtidig ikke problemer med, at man vælger at aflive de af dem, som enten ikke egner sig til at blive placeret i et privat hjem, eller som der ikke kan findes et hjem til. Alternativet kan være værre både for de pågældende dyr selv, som ellers skulle sidde og rådne op på et internat, og i forhold til internaternes muligheder for at hjælpe flest mulige dyr.

Nytteetik versus moderat rettighedsetik Forskellen mellem mit synspunkt og den moderate rettighedsetikers er, at jeg godt kan acceptere avl af dyr, som ender med at skulle aflives, så længe det fremmer velfærden overordnet set, mens den moderate rettighedsetiker så vidt muligt vil undgå, at der kommer dyr til verden, som senere skal aflives.

For eksempel vil en moderat rettighedsetiker typisk argumentere for, at man som det mindste onde forsøger at forhindre vilde dyr i at formere sig i zoologiske haver ved brug af Epikur kemisk svangerskabsforebyggelse eller neutralisa(341-270 før tion, så man ikke senere skal aflive overskudsdyr.

Kristus): »Hvorfor skal jeg frygte døden. Hvis jeg Med mit synspunkt vil man derimod kunne forer her, så er døden her ikke. svare, at for eksempel løverne får lov at formere Hvis døden er her, så er jeg her ikke. Hvorfor skal jeg sig med den konsekvens, at nogle af dem senere frygte det, som ikke kan eksistere, når jeg gør.« Foto: Marie-Lan Nguyen

DYRLÆGEN 5/2021

51

Arbejdsmiljø

Stor bevilling fra Velliv Foreningen:

Arbejdsmiljøprojekt skal styrke den mentale sundhed i dyrlægebranchen Gratis lederudvikling, værktøjskasse og brobyggerworkshop er blandt de muligheder, som fra 2022 tilbydes til dyreklinikker, der gerne vil arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet.

Tilbuddene er en del af et storstilet projekt finansieret af Velliv Foreningen og branchepartnere.

Stress og mistrivsel på job fylder meget i disse år – også i dyrlægebranchen. Nu skal projektet ’Arbejdsglæde i praksis’ undersøge udfordringerne og hjælpe klinikkerne med at løse dem. Det er konsulentbureauet praQtice med speciale i dyrlægebranchen, der står for at gennemføre projektet, hvortil det har fået en bevilling på 900.000 kroner fra Velliv Foreningen og sammenlagt et tilsvarende beløb fra leverandører, kæder og organisationer med tilknytning til branchen i form af finansiel bistand og arbejdstimer.

Noget skal gøres Christian Kolthoff fra praQtice, som er projektansvarlig, er glad for den brede opbakning: »Det giver så meget mening, at hele branchen står sammen i arbejdet med at styrke den mentale trivsel. Det er jo i alles interesse og med et blik på den udvikling, som vi har set i andre lande med grelle eksempler på blandt andet depression, mistrivsel og høj selvmordsfrekvens, så er det om at sætte forebyggende ind nu. I forbindelse med mit hid-

Noget for dig?

Er du ejer af eller ansat på en dyreklinik, og vil du gerne gøre noget for jeres trivsel: • Meld dig i Facebook-gruppen ’Arbejdsglæde i dyrlægepraksis’.

• Se nærmere om projektet på praqtice.dk/arbejdsglaede • Meld dig som din arbejdsplads’ kontaktperson, eller kontakt os med spørgsmål, forslag med videre på info@praqtice.dk.

Projektet løber over to år.

52

DYRLÆGEN 5/2021

tidige arbejde med trivselsmålinger har jeg fået ”nødråb” fra både ejere og medarbejdere, som siger, at ”noget skal gøres”. Vi kan nå rigtig langt med dette projekt, men det kræver selvfølgelig, at klinikkerne har lyst til at arbejde med trivslen og er åbne for forandringer,« siger han og tilføjer, at han sammen med DDD og VSP’ernes fagforening har stiftet ’TAK – Tænketank for Arbejdsglæde i Klinisk Praksis’, som er et tværfagligt forum for klinikejere, ansatte dyrlæger, VSP’er, faggruppernes organisationer samt

Sponsorer af ’Arbejdsglæde i praksis’ Velliv Foreningen, DDD, VSP’ernes fagforening, praQtice, IDEXX, Fagmagasinet DYRLÆGEN, Lån & Spar Bank, Evidensia, Swevet, Vetfællesskabet, Dechra, MSD. Der er plads til flere sponsorer.

Kontakt os på info@praqtice.dk, hvis din virksomhed vil høre mere om mulighederne for engagement i projektet.

praQtice, der er med til at brede projektets indsatser ud i branchen.

Arbejdsglæde i praksis er for ALLE Det skorter ikke på aktiviteter i ’Arbejdsglæde i praksis’. I 20222023 tilbyder praQtice igennem projektet en lang række tilbud til klinikker, der ønsker at arbejde med trivsel. Blandt andet vil der være gratis lederudviklingsforløb, gratis værktøjskasse med velafprøvede metoder og fokus på nem implementering samt gratis brobyggerworkshops for alle faggrupper på klinikChristian Kolthoff er ker over hele landet (dog brugerbetaling projektansvarlig for ’Arbejdsglæde i praksis' for forplejning). og opfordrer alle Nogle af aktiviteterne udbydes kun for klinikker til at deltage. særlige målgrupper og med begrænset anUndersøgelse før behandling tal pladser, for eksempel lederudvikling, og Et vigtigt led i projektet er at få mere data om, hvor andre er for alle. skoen trykker.

Christian Kolthoff håber, at alle faggrupper har »Vi mangler grundigere analyseresultater til præcist at vide, lyst til at tage ejerskab, og at klinikkerne allerede nu har lyst til hvor vi skal sætte ind, og hvad løsningerne er. Det skal vi finde at sætte arbejdsmiljø på dagsordenen med henblik på at få ud af. Undersøgelse før behandling,« siger projektansvarlig mest muligt ud af projektet: Christian Kolthoff. »Jeg vil anbefale, at klinikkerne tager emnet op på det næste Indsatsområderne handler om at kunne tackle travlhed, personalemøde og får udnævnt en ansvarlig, som står for kon- undgå udbrændthed, skabe flow, måle trivslen med løbende takten til os og videregivelse af information til alle på klinikken. temperaturmålinger, løse samarbejdsproblemer, udvikle ledelDet kan eksempelvis være en VSP, klinikejer, receptionist eller sen og forbedre arbejdsmiljøet generelt. Resultaterne fra analyansat dyrlæge.« sedelen er med til at definere projektets endelige indhold.

Vi leverer ikke kun nyt udstyr.

Vi leverer bedre muligheder for at stille diagnoser.

EICKEMEYER® Solbakken 26, Hammelev 6500 Vojens

T +45 7020 5019 info@eickemeyer.dk www.eickemeyer.dk

DYRLÆGEN 5/2021

53

Kommunikation

Cecilie Koksby Hass Kommunikations- og marketingkonsulent, JJ Kommunikation.

Tlf.: 3073 9387 Mail: ckh@jjkommunikation.dk

JJ Kommunikation Vi skaber synlige resultater.

Og vi vil gerne skabe dem med dig.

Du har nemlig ikke brug for mere kommunikation.

Du har brug for den rigtige kommunikation.

Til det har du brug for troværdige rådgivere, som ser din forretning som en helhed og tænker strategisk på tværs af kanaler. Hos JJ Kommunikation finder du 11 af slagsen. Velkommen hos et full-service kommunikationsbureau.

54

DYRLÆGEN 5/2021

Hjælp potentielle klienter med at vælge netop din klinik Har du styr på, hvordan du tiltrækker, fastholder og konverterer potentielle klienter til loyale kunder? Hvis du er, som dyrlæger er flest, er svaret ’nej’.

Mange dyrlæger har nemlig ikke lagt en klar strategi for, hvordan de hjælper klienter med at finde og vælge netop deres klinik.

I gamle dage – for ikke så længe siden – havde ethvert lokalsamfund tilknyttet én dyrlæge, der havde ansvaret for dyrenes sundhed og velvære. Samfundet havde ligeledes tilknyttet én læge, én bager, én mekaniker – you get the point.

I dagens Danmark ser bybilledet radikalt anderledes ud. Udbuddet er vokset markant, og det hører i dag til sjældenhederne, at der – selv i de helt små lokalsamfund – kun findes én udbyder af et produkt eller service. Oveni kommer, at forbrugerne i dag er langt mere mobile og vant til at køre hele eller halve timer for at købe netop dén smørcroissant fra dét bageri, der bager sit bagværk i stenovn, eller konsultere med netop dén læge, der har speciale i spændinger hos nyfødte babyer.

Også dyrlægebranchen har oplevet denne udvikling. Der popper nye dyreklinikker op på ethvert gadehjørne, og specialiseringen har taget fart hos de store såvel som små dyrehospitaler. Klienterne kommer ikke længere af sig selv, og de færreste slår den nærmeste klinik op i den lokale telefonbog – hvis den overhovedet findes.

Det stiller helt nye krav til dig som klinikejer – særligt når snakken falder på markedsføring. Desværre har mange dyrlæger ikke lagt en klar strategi for, hvordan potentielle klienter skal finde frem til og vælge netop deres klinik.

Ved du heller ikke, hvor du skal starte? Frygt ej.

Her får du tre bud på gode stepping stones for dig, der også ønsker klienttilgang i fremtiden.

1) Et website er alfa og omega Dit website er alfa og omega, når der kommer til tiltrækning, fastholdelse og konvertering af potentielle klienter til loyale kunder. Det har du med garanti fået tudet ørerne fulde af. Ikke desto mindre er det den kontante sandhed.

Forbrugerne anvender i ekstrem grad Google, når de skal finde en dyrlæge. Det viser de mange

månedlige søgninger på netop dette søgeord.

Det kommer næppe bag på nogen. Alligevel er der mange dyrlæger, der nedprioriterer investe-

ringer i websites, der sikrer større synlighed i Googles søgeresultaterne.

Sørg derfor for at have et website. Og ikke bare et website, men et søgemaskineoptimeret website. Mindst lige så vigtigt er det, at dit website ikke ser ud som om, det burde være gået på pension for fem-ti år siden. Dit website skal udstråle, at du er fagligt opdateret og anvender den nyeste teknologi, når det kommer til diagnosticering og behandling. People do judge the book by its cover.

2) Googles digitale telefonbog Nu gjorde jeg kærligt grin med telefonbogen tidligere – og det står jeg ved. I hvert fald så længe vi taler om den trykte gule udgave. Helt anderledes forholder det sig dog til Google digitale ”telefonbog” – nemlig Google My Business.

Google My Business er i høj grad blevet stedet, hvor forbrugerne i dag finder information, kontaktoplysninger og meget mere omkring fysiske butikkers placeringer – dette gælder også dyreklinikker. Også anmeldelsesfunktionen er flittigt anvendt og kan i sidste ende afgøre, om en potentiel klient til- eller fravælger din klinik.

Sørg derfor for, at din Google My Business er opdateret. Og hvis du ikke har en, så skal du oprette en med det samme. Som forbruger er der nemlig ikke noget værre end at ringe – og i vær-

ste fald – gå forgæves på grund af ikke-opdaterede kontaktinformationer i Google My Business.

3) Betal dig for større synlighed Gode organiske placeringer og større synlighed blandt Googles søgeresultater sker ikke over én dag. Det er et langt, sejt træk, der kræver vedvarende tid og ressourcer brugt på strategiske søgemaskineoptimering.

Heldigvis er der et shortcut – nemlig Google Ads. Her kan du betale dig for topplaceringer blandt Googles søgeresultater.

Men lad være at konkurrere på dyre, konkurrenceprægede søgeord – medmindre du har ressourcerne til at betale i dyre domme for ét klik. Tænk i stedet ind i lokal annoncering, hvor du strategiske beskæftiger dig med at blive fundet af forbrugere i netop dit lokalområde.

Hvis du har nogle specialer, der er særlige for din klinik, kan det også give god effekt at kaste dine annoncekroner efter gode placeringer på netop disse søgeord.

Har du brug for hjælp?

Overvældet? Det kan jeg godt forstå. Hos JJ Kommunikation hjælper vi dig med at lægge en strategi, så du tiltrækker, fastholder og konverterer potentielle kunder til loyale kunder bedst og billigst.

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 35 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst og motiver på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN 5/2021

55

Smådyr

Pernille Blok-Riisom //

Adfærdsdyrlæge, Certified Fear Free Professionel.

Pernille Blok-Riisom er uddannet dyrlæge og har arbejdet 14 år som almen praktiserende dyrlæge i en smådyrspraksis.

Hun har altid interesseret sig for adfærd hos både dyr og mennesker og ikke mindst samspillet mellem dem.

Som afslutning på dyrlægestudiet skrev hun speciale om hundes angst i forbindelse med lyde med fokus på fyrværkeri.

Sommeren 2017 gik hun selvstændig og stiftede firmaet Adfærdsdyrlægen, og nu arbejder hun med adfærdsrådgivninger, foredrag og undervisning af blandt andet de dyrlægestuderende. //

www.adfærdsdyrlægen.dk

56

DYRLÆGEN 5/2021

Det gode besøg hos dyrlægen – vejen til øget vækst Stressfrie forhold vil øge kundernes tilhørsforhold, antallet af dyrlægebesøg – og dermed økonomien – arbejdsglæden hos personalet og få jeres klinik eller hospital til at skille sig ud. Adfærdsdyrlæge Pernille Blok-Riisom giver her sine bedste tips og tricks til stressfrie dyrlægebesøg.

For at få et godt besøg hos dyrlægen bør fokus være på at sikre stressfrie forhold gennem hele processen – allerede fra start hjemme hos ejeren, inden de tager afsted mod klinikken eller hospitalet, til dyret er hjemme igen.

Undersøgelser fra Adelaide University i 2019 viste, at op imod 40 procent af alle hunde udviser tegn på angst ved besøg på en dyreklinik, og 14 procent viste tegn på ekstrem angst ved den kliniske undersøgelse.

”Vacciner” mod dyrlægeangst Ved at have fokus på hvilke forebyggende tiltag, der kan sikre, at dyrene får de mest hensigtsmæssige oplevelser i relation til besøget på dyreklinikken eller -hospitalet, vil I spare tid på sigt.

Det kan være, det tager længere tid ved de første besøg, men den investering vil medføre, at der efterfølgende vil spares tid, da der ikke opleves en forværring i dyrets adfærd, men tværtimod en forbedring, da dyreklinikken eller -hospitalet forbindes med positive oplevelser.

Er det nødvendigt med et venteværelse?

Under corona-tiden, hvor patienterne mange steder kom direkte udefra og ind i konsultationsrummet, oplevede mange, at det var mindre stressede dyr, de skulle undersøge, da den stress, der kan opbygges i venteværelset, var fjernet.

I kan overveje, om I fremover kan tage patienter direkte ind fra bilen eller få dem hurtigt ind i kon-

sultationsrummet og dermed fjerne en del af den stress, der kan opstå i venteværelset.

Hvis I fastholder venteværelset, så overvej, om I kan lave separate områder for de forskellige dyrearter, at der er ventepladser i højden for katte, og at der eventuelt afspilles beroligende musik i venteområdet, hvilket vil have en positiv effekt på både dyrene og deres ejere.

Veterinærsygeplejerskens rolle Som veterinærsygeplejerske vil I ofte være de første, der møder dyrene og deres ejere, og I har derfor en afgørende rolle for at give dem et godt førstehåndsindtryk ved mødet med dyreklinikken eller -hospitalet. I har desuden ofte en større forståelse og viden om dyrenes normaladfærd end både ejerne og dyrlægerne og vil derfor hurtigere opfatte de små tegn på stress, der kan opstå, og kan dermed hjælpe ejerne med at mindske stressen hos deres dyr.

Dette kan blandt andet ske ved at lave større afstand mellem dyrene i venteværelset, sætte dyret ind i et konsultationsrum med det samme, informere om stress- og angstnedsættende kosttilskud og notere jeres observationer i dyrets journal, hvormed der kan følges op i konsultationen og ved kommende besøg på klinikken.

Dyrlægens rolle Når I skal til at undersøge dyret, kan I starte med at snakke med dyreejeren, mens dyret får lov at

vænne sig til konsultationsrummet, så stressen dermed kan dæmpes eller generelt holdes nede. Overvej at have feromondiffusere i konsultationsrummet, så rammerne for en god oplevelse er sat på forhånd.

Gode råd til ejeren Igennem informationsaftener, opslag på de sociale medier, klinikken eller hospitalets hjemmeside og små flyers i receptionen kan vi være med til at lære ejere at registre de små tegn på stress hos deres dyr, så de dermed kan være opmærksomme på, hvornår de opstår, og dermed holde en pause.

Pauser er vigtige Når vi som fagpersoner undersøger et dyr, er det også afgørende at være opmærksomme på de små tegn på stress, så vi har mulighed for at give dyret en pause undervejs i undersøgel-

sen. Ofte er disse små pauser medvirkende til, at vi kan gennemføre undersøgelsen efterfølgende.

Hvis der er opstået angst for besøg hos dyrlægen Hvis dyret først er blevet utryg ved at komme på besøg på dyreklinikken eller -hospitalet, kræver det en tilvænningsproces for at ændre på dette igen. Dette kan blandt andet ske gennem træning med frivillig håndtering. Desuden kan det være påkrævet med medicinering inden fremtidige dyrlægebesøg for at øge sandsynligheden for at gøre oplevelsen så positiv som mulig.

Lad os forebygge dette i at opstå gennem ovenstående fokuspunkter.

Gevinsten ved fokus på stressfrie forhold Jeg har igennem de senere år oplevet, at dyreejere sætter større fokus på de gode dyrlægebesøg og ofte gerne vil køre længere og betale mere for at få en god

oplevelse. Dette kan vi som fagstand være med til at sikre ved at sørge for at have fokus på så stressfrie forhold på klinikken, allerede fra det øjeblik de træder ind ad døren, til vi sender dem hjem igen.

Når I er en klinik eller dyrehospital, hvor dyreejere føler sig velkomne, og de oplever, at deres dyr synes om at være, er I et sted, de vil komme fortsat, komme oftere og anbefale til andre.

Stressfrie forhold vil øge kundernes tilhørsforhold til klinikken eller dyrehospitalet, antallet af dyrlægebesøg – og dermed økonomien – arbejdsglæden hos personalet og få jeres klinik eller hospital til at skille sig ud.

For mere inspiration på dette fokusområde kan jeg anbefale at læse mere på www.fearfreepets.com 

Reference Adelaide University, 2019: https://sciences.adelaide. edu.au/news/list/2019/08/27/its-common-for-dogs-tobe-scared-of-going-to-the-vet

Gimli på hyggevist, hvor han også får en godbid på vægten.

DYRLÆGEN 5/2021

57

Henvisningsklinikker

Trygt samarbejde

AVANCERET KIRURGI I LOKALE RAMMER

om akutte og henviste patienter

Bløddelsoperationer, ortopædi og artroskopi i din kliniks egne trygge rammer

Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter.

Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Kontakt os og hør, hvordan du kan få yderligere omsætning fra kirurgi

Kontakt os på tlf.: +45 2985 8248 eller koebenhavn.henvisning@anicura.dk AniCura Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11 - 2450 København anicura.dk/koebenhavns-dyrehospital

WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK | +45 61 26 76 17

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE Find det dyrehospital eller den dyreklinik der kan hjælpe dig, indenfor ønsket fagområde og ydelse.

www.evidensia.dk/henvisning

210122_Annonce.indd 1

22.01.2021 14.38

Skal din annonce vises her?

Modtag henvisninger fra kolleger i hele landet.

Skal Søren teste kvaliteten af dit website?

Få en gratis analyse Scan QR-koden

Reserver din annonceplads i dag.

Kontakt Caroline Holse Salgs- og markedschef tlf. 2011 6454 eller mail ch@jjkommunikation.dk.

jjkommunikation.dk info@jjkommunikation.dk +45 4659 0550

jjkommunikation.dk

88%

starter købsrejsen online

– også kæledyrsejerne

Er din klinik synlig for potentielle klienter på Google?

58

DYRLÆGEN 5/2021

Optimeret website fra 9.995 kr.

Kontakt salgs- og markedschef Caroline Holse på tlf. 2011 6454

VetDevice.

dk

FÆLLES INDKØBSPORTAL TIL UDSTYR & FORBRUGSVARER Flere anerkendte og specialiserede leverandører af udstyr og forbrugsvarer. En one stop shop med bredt sortiment til meget konkurrencedygtige priser samt hurtigt og sikker levering.

DYRLÆGENS FORETRUKNE INDKØBSPORTAL Vi vil bestræbe os på, at levere en høj service, bredt sortiment og konkurrencedygtige priser til alle dyrlæger i Danmark.

E-mail: info@vetdevice.dk Phone: +45 53536750

KOMPLET ERNÆRINGSMÆSSIG TILGANG TIL HUDPROBLEMER Det er kompliceret at diagnosticere og håndtere hudproblemer og processen kan være frustrerende for kæledyrets ejer.

Takket være 50 års forskning, grundig observation og samarbejde med dyrlæger ved vi, at innovative ernærings løsninger kan bruges fra udredning til langsigtet håndtering af hudproblemer, som for eksempel ROYAL CANIN® ANALLERGENIC - dit første valg som eliminationsdiæt til udredning af allergisk dermatitis.

ROYAL CANIN® har redskaber til udredning, håndtering og til at øge compliance hos ejere af dermatologiske patienter.

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

ID NR 42603

Kontakt din Royal Canin konsulent og hør nærmere om vores Dermatologiske produkter.