Dyrlægen udgave 1 af 6 2015 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

DYRLÆGEN 1/2015 · Februar 8. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

DYRLÆGEN

Stine Elkjær Madsen har som dyrlæge for Danmarks politihunde en særlig indsigt i de to mest brugte racer i politistyrken, schæfer og labrador. Hun vil have hundeførerne til at træne de firbenede kolleger til et liv uden slidgigt og rygproblemer.

Kan din hund suge maven ind?

Ekstra kilo har ingen godt af! DET SKAL VÆRE LET AT VÆRE HUND! Royal Canin - styrker hundens karakter

Faglig fordybelse for veterinærsygeplejersker 7. marts afholdes Veterinærsygeplejerskernes Dag 2015. Programmet er spækket med faglige workshops om alt fra Facebook og forskning til allergihunde og anæstesi. Af Mette Krogsgaard

Når Veterinærsygeplejerskernes Fagforening inviterer til faglig fordybelse 7. marts, er det med workshops, der tager afsæt i medlemmernes ønsker. De tidligere års evalueringer af dagen har nemlig vist en tendens til, at veterinærsygeplejerskerne vil have mere faglighed og færre foredrag om arbejdsmiljø og bløde værdier. På årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr i 2014 var foredraget om anæstesi et ekstraordinært stort tilløbsstykke. Og derfor er anæstesi også en af de i alt fem workshops, som veterinærsygeplejersker og elever kan vælge imellem. På de andre workshops kan deltagerne fordybe sig i udvikling af periodontal sygdom, og hvad der sker i patientens mund, når sygdommen griber om sig hos hund og kat. Her er det specialdyrlæge i tænder, Jens Ruhnau, der underviser deltagerne i, hvordan de bedst undersøger patientens mund. Et andet trækplaster på Veterinærsygeplejerskernes Dag er Karen Frost fra Hund & Træning, som fortæller om, hvad der sker i hundens hjerne, når den lærer noget nyt. Dagens øvrige workshops handler om støtteterapi til allergihunde, Facebook og nyhedsbreve. Sidst på dagen kommer forsker, zoodyrlæge og adjungeret professor ved Københavns Universitet Mads Frost Bertelsen og fortæller om sit arbejde i felten. Det er sjette år i træk, at Veterinærsygeplejerskernes Dag samler faggruppen til generalforsamling og efteruddannelse, som er til at betale. Og netop medlemmernes ønsker til efteruddannelse er en høj prioritet for Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. »Grundideen bag VSP-dagen var at skabe en dag for veterinærsygeplejersker, som både var hyggelig, havde faglige indslag, og som også kunne have emner som stress og psykisk arbejdsmiljø på programmet. Vi har dog i år valgt at gøre det lidt mere fagligt ud fra tidligere evalueringer,« siger hun og tilføjer, at arrangementet også er en måde at kommunikere med medlemmerne på. Veterinærsygeplejerskernes Dag løber af stablen 7. marts på Hansenberg – Vranderup Østergård, som ligger uden for Kolding. Ved udgangen af januar havde 62 veterinærsygeplejersker og elever tilmeldt sig.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding www.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk Kommende kurser på

4. MARTS Diagnostik og behandling af cancerpatienter i smådyrspraksis for VSP 13-14. MARTS Monitorering under anæstesi 19-20. MARTS Ultralydsscanning, smådyr 10-11. APRIL Tandrøntgen 22-23. APRIL Senior-hesten – forebyggelse, diagnosticering og behandling 28-29. APRIL Frakturbehandling af lange rørknogler 6-7. MAJ Oftalmologi, hund og kat

Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding Se nye spændende kurser i 2015 på www.evet.dk/kurser/aktuellekurser www.evet.dk under VBKC!

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk DYRLÆGEN • 1/2015

INDHOLD

6 Europæisk mastergrad til Aalborg-dyrlæge DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk

10 Stress hos heste – årsager og konsekvenser

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

14 Eksempler på forsøg, der har målt stress hos heste

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

20 Bløde senge giver sunde køer

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Faglig redaktion: Hanne Kortegaard, dyrlæge, Ph.D, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme

16 Økonomi: I øjenhøjde med kunderne 18 Hypocalcæmi – et undervurderet problem i mælkeproduktionen

22 Zoo-dyrlægens eventyrlige forskning 26 Tapirer har tandproblemer 27 Ret og jura: Et nyt offentligt ejerregister er trådt i kraft 28 DDD bag kampagne for hensynsfylde hundeejere

Layout: JJ Kommunikation ApS

32 Sygeforsikring hund

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

34 Sygeforsikring kat

Oplag: 3.300

36 Et specialisthus bliver til

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nr. udkommer 27. april 2015, deadline for indlæg er 1. april 2015. Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

8 Dyrevælfærd: Bedre dyreværnslov beskytter flere dyr

39 Portræt af en specialist 42 Åbent Hus hos E-vet A/S 44 Et samlet mål for dyrevelfærd?

Forsiden: Stine Elkjær Madsen er dyrlæge for landets politihunde.

52 Russiske forsøgsdyrsveterinærer ønsker tættere samarbejde med europæiske kollegaer

Foto: Lars Møller.

54 Politihundenes bedste ven

DYRLÆGEN • 1/2015

Denne plads er reserveret: www.merial.com

DYRLÆGEN • 1/2015

Europæisk mastergrad til Aalborg-dyrlæge Lange dage ved operationsbordet efterfulgt af lange nætter ved skrivebordet. Det har været hårdt arbejde for Niels Henrik Lund at tage en internationalt anerkendt master-uddannelse. Men nu er diplomet i hus, og dyrlægen fra Aalborg kan kalde sig den første master i smådyrsmedicin i Europa. Af Lotte Overbjerg

Dyrlæge Niels Henrik Lund fra FAMILIEDYRLÆGERNE i Aalborg er ikke bare Danmarks men hele Europas første European Master in Small Animal Veterinary Medicine. Sidst i 2014 modtog han endelig sit eksamensbevis fra European School for

Advanced Veterinary Studies på universitetet i Luxemburg. Det var afslutningen på tre et halvt år, hvor han – mens han sideløbende passede sit job på klinikken i Aalborg – har rejst rundt i adskillige lande i Europa og modtaget undervisning af nogle af verdens mest anerkendte eksperter.

»Det har været utroligt spændende og lærerigt at få lov at lære fra de allerbedste. Det var en stor fornøjelse at blive undervist af blandt andre en ekspert som Dr. Erik Teske fra Utrecht, som er en af de førende inden for intern medicin og onkologi, Dr. Hans Kooistra, der er en kapacitet inden for endokrinologi samt Dr. Reto Neiger i endoskopi,« fortæller Niels Henrik Lund. Internationalt anerkendt Niels Henrik Lund har taget en mastergrad i intern medicin og ortopædi inklusiv traumatologi samt tilvalg i endoskopi og kardiologi. »Rent praktisk betyder denne uddannelse, at jeg nu har større indsigt i disse emner, og at jeg ganske enkelt bliver en bedre dyrlæge. Ligesom mine kolleger har jeg tidligere taget en masse forskellige kurser, jeg synes bare, der har manglet en sammenhæng – de er ikke lagt ind i en fast ramme, så man kan holde dem op mod hinanden. Den master, jeg nu har taget, er opbygget på de såkaldte ETCpoint, der er internationalt anerkendte og giver en titel, der er kendt også i udlandet. Det synes jeg er vigtigt i forhold til, at vi som danske dyrlæger kan markere os udenlands,« siger Niels Henrik Lund.

Med Niels Henrik Lunds specialisering håber FAMILIEDYRLÆGERNE i Aalborg at få flere henvisninger fra andre dyrlæger.

DYRLÆGEN • 1/2015

200 logs og ti rapporter Den nyslåede master lægger ikke skjul på, at de sidste par år har været hårde. »Med studiet, fuldtidsjob på hospitalet, to børn, to hunde og en enkelt kone derhjemme har jeg været godt hængt op. Men heldigvis har jeg kunnet arbejde lidt på min uddannelse, når der har været huller til det på hospitalet, og mine kolleger har været meget forstående,« siger Niels Henrik Lund. Ud over den teoretiske og praktiske

undervisning rundt omkring i Europa har uddannelsen også en del hjemmearbejde. Blandt andet skulle hver studerende aflevere 200 veldokumenterede case logs – det vil sige, at universitetet skal kunne gå tilbage i journalerne og finde røntgenbilleder og andet, hvis der er brug for det. Logs'ne skal dække de emner, man har valgt på studiet. Derudover skal den studerende levere ti case reports med dybere udredninger, hvor alle røntgenbilleder, blodprøver, scanninger og så videre er med. Der lægges stor vægt at på, at dyrlægens problembaserede tilgang til patienten fremgår. I tillæg til logs og rapporter skal der udarbejdes en master thesis som er et mere videnskabeligt stykke arbejde. Her undersøgte dyrlægen forekomsten af anaplasmose hos hund i Himmerland. Logs og rapporter er naturligvis hentet i FAMILIEDYRLÆGERNES hospital i Aalborg, og mange af dem er blevet bearbejdet hjemme ved Niels Henrik Lunds skrivebord i privaten, mens resten af familien – og de fleste andre mennesker – sov. »Fra starten besluttede jeg, at jeg ikke ville sidde og arbejde på studiet i weekenderne, så derfor er størstedelen af mit hjemmearbejde lavet efter klokken 20, når mine børn er blevet lagt i seng,« siger Niels Henrik Lund. Fokus på kræftbehandling Niels Henrik Lund har gennemført studiet sammen med en række dyrlæger fra hele Europa, og samspillet mellem de europæiske kolleger har været givtigt. »Jeg tror, det er sundt at måle sig med udenlandske dyrlæger en gang imellem. Det kan kun være en fordel for vores branche, at vi finder ud af, hvordan vi ligger i de forskellige nicher i forhold til de andre lande,« mener Niels Henrik Lund, der nævner arbejdsforholdene som eksempel. »Der er ingen tvivl om, at vi herhjemme har væsentlig bedre forhold omkring arbejdstider og rettigheder, end dyrlægerne i Sydeuropa har,« siger han. Men hvad angår onkologien mener den nordjyske dyrlæge, at vi i Danmark har en meget konservativ tilgang til emnet. »Herhjemme er det kun ganske få specialister, der giver kemoterapi til hunde – i flere af de andre nordeuropæiske lande er kemoterapi en del af den almindelige praksis.« Så på dette område kom Niels Henrik Lund en smule til kort, fordi han ikke har

Niels Henrik Lund blev den første dyrlæge i Europa, der fik diplom på at være European Master of Small Animal Veterinary Medicine.

nogen praktisk erfaring med kemo-behandling. Mere systematisk tilgang Niels Henrik Lund har tydeligt kunne mærke det faglige løft, uddannelsen har givet ham. »Jeg har dygtige kolleger, men jeg kan mærke, at jeg har en lettere og mere systematisk tilgang til diagnosticering nu,« forklarer han. FAMILIEDYRLÆGERNE får det ud af Niels Henrik Lunds uddannelse, at man internt kan henvise patienter med vanskelige diagnoser inden for specielt intern medicin men også endoskopi og kardiologi til den nye master. »Derudover er det vores håb, at vi får flere henvisninger fra andre dyreklinikker, fordi vi nu har ekspertisen i huset. Blandt andet er vi det eneste sted nord for Aarhus, der laver bughuleundersøgelser med kikkertmetoden, og det vil vi gerne udvide,« siger han. Håber at kunne hjælpe Niels Henrik Lund blev den første dyrlæge i Europa, der fik diplom på at være European Master of Small Animal Veterinary Medicine, men de kommende år vil flere

studiekammerater følge efter – mange af dem har bare ikke samlet de 200 case logs sammen endnu og mangler at få færdiggjort deres master thesis. »Men det er da lidt sjovt at være den første. Nu håber jeg, at mine kolleger rundt om i landet vil gøre brug af min viden, hvis de kører fast med en patient, og jeg måske kan hjælpe,« siger Niels Henrik Lund og hermed er den opfordring givet videre.

FAKTA • Uddanelsen European Master in Small Animal Veterinary Medicine har kostet mellem 200.000 og 250.000 kroner inklusiv fly og overnatninger. • Forløbet består af forelæsninger med europæiske eksperter rundt omkring i Europa kombineret med praktiske øvelser på egen arbejdsplads. • I 2008 blev et samarbejde mellem European School for Advanced Veterinary Studies (ESAVS) og det Naturvidenskabelige Fakultet ved Universitetet i Luxemburg opstartet. • This cooperation has enabled the establishment of a degree, the European Master of Small Animal Veterinary Medicine (EMSAVM), Dette samarbejde har gjort det muligt at oprette mastergraden ”Master of Small Animal Veterinary Medicine (EMSAVM)”.

DYRLÆGEN • 1/2015

DYREVELFÆRD

Bedre dyreværnslov beskytter flere dyr Dyreværnsloven skal forbedres. Derfor forbyder vi nu sundhedsskadelig avl af hobbydyr, salg af hunde på markeder og sex med dyr.

Dan Jørgensen, fødevareminister Født: 1975 i Odense. Vokset op i Morud på Nordfyn. Uddannelse: • Har studeret statskundskab på Aarhus Universitet og University of Washington. • Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2004. Politisk karriere: • Formand for Frit Forum, 2001-2002. • Medlem af Europa-Parlamentet siden 2004. Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet siden 2009. • Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. • 12. december 2013: Afløser Karen Hækkerup (S) på posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Andre hverv: • E kstern lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, 2010. • E kstern lektor i miljøpolitik på Danish Institute for Study Abroad, 2011.

DYRLÆGEN • 1/2015

I 1916 fik Danmark sin første dyreværnslov. Loven skulle grundlæggende beskytte dyrene mod uforsvarlig behandling og unødig lidelse. Siden da er dyreværnsloven blevet fornyet og ændret flere gange. Men der er stadig brug for forbedringer. Den 5. februar fremsatte jeg endnu et forslag om ændring af dyreværnsloven i Folketinget. Ændringerne skal blandt andet forbyde sundhedsskadelig avl af familie- og hobbydyr, salg af hunde på markeder og sex med dyr. Det er nemlig hverken forsvarligt eller nødvendigt. Ret til at kunne trække vejret Ændringen af dyreværnsloven betyder, at det bliver muligt for mig og fremtidens fødevareministre at stille krav til, hvordan familie- og hobbydyr må avles. Jeg mener for eksempel ikke, det skal være muligt, at fremavle hunde, der har så flade snuder, at de dårligt kan trække vejret. Dyr er ikke mennesker – og vi skal ikke gøre dem til genstand for antropomorfisme. Men vi skal behandle og avle dem med respekt. Og det er ikke tilfældet, når vi fremavler hunde og katte på en måde, så vi ved, at de for eksempel får svært ved at trække vejret hele livet. Det synspunkt er jeg ikke ene om. Tværtimod har en tværgående arbejdsgruppe med blandt andet dygtige dyrlæger anbefalet, at vi skal se nærmere på reglerne for avl af familie- og hobbydyr. Med lovforslaget følger vi arbejdsgruppens anbefalinger, og jeg har med glæde noteret mig, at også Dyrlægeforeningen bakker op om forslaget. Slut med salg af hunde på markeder En anden væsentlig ændring i dyreværnsloven er et forbud mod salg af hunde på markeder. Forslaget er en del af ini-

tiativet ”et bedre hundeliv” fra 2014 og skal sætte en stopper for, at hunde bliver genstand for ukontrollerede impulskøb på markedspladser rundt om i landet. Det er et stort ansvar at sælge, købe og eje en hund. Derfor er det nødvendigt, at køb og salg af hunde foregår på en kontrolleret og gennemtænkt måde. Det skal lovændringen medvirke til. Forbud mod sex med dyr Sidst men ikke mindst indfører vi et forbud mod sex med dyr. Det er forbudt i Sverige, Norge, Holland, England, Frankrig og Tyskland. Men i Danmark er sex med dyr i princippet stadig lovligt, så længe dyret ikke lider overlast. Det kan være svært at bevise for dyrlæger og andre sagkyndige, og med lovændringen lader vi tvivlen komme dyret til gode. Det er blevet sagt, at problemet er minimalt. For mig gør det ikke den store forskel. Danmark har også få tilfælde af korruption – derfor er det stadig ulovligt. Derimod er det afgørende, at netop dyreværnsloven beskytter dyrene ret og liv. Derfor vil jeg nu feje den retslige tvivl til side og skære det ud i pap, så det i dyreværnsloven står lysende klart. Sex med dyr skal ikke være tilladt. Med den melding sender vi også et klart signal til indog udland om, at Danmark ikke er fristed for overgreb på dyr. Vi skal naturligvis have samme dyrebeskyttelsesniveau, som de lande vi normalt sammenligner os med.

Verdensledende online journalsystem er i Danmark Efter 15 succesfulde år med Vetvision-systemet i Sverige, bringer vi nu vore kunder ind i fremtiden med Animana-systemet. Siden 1. november 2014 har IDEXX stået bag Animana. Det giver tryghed og en uhørt udviklingsstyrke.

Når som helst, hvor som helst

Med et online system som Animana, behøver du kun din web-browser. Intet skal installeres. Du har adgang fra kontoret, hjemme og på farten – fra din bærbare, tablet eller fra din smartphone.

Et komplet forretningssystem

Kunde- og patientoverblik, kalender, tidsbestilling, journalskrivning, taksering, fakturering, lagerstyring, økonomistyring og markedsføring. Animana har det hele!

Arbejder du alene? Har I en praksis? Er I en kæde af praksisser? Animana tilbyder en unik og ﬂeksibel prissætning, hvor du betaler for månedens brug af systemet. Du slipper for dyre licenskøb og får simpelthen ﬂere muligheder for færre penge. Kontakt os for information om systemet og vor attraktive opstartspakke inklusive konvertering af data fra dit gamle system.

SkyVets ApS Robert Jacobsens Vej 66A DK-2300 København S +45 8988 4170 www.skyvets.com info@skyvets.com

Stress hos heste – årsager og konsekvenser Evolutionen har forsynet både dyr og mennesker med mekanismer, der hjælper kroppen til at modstå belastning. Det er hormoner, der regulerer kroppens stressforsvar. Når krisen er ovre, slukkes for stressreaktionerne. Fortsætter krisen, holder hormonerne kroppen i konstant alarmberedskab. Og det har alvorlige konsekvenser. Af forsker Janne Winther Christensen og seniorforsker Jens Malmkvist. Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

1. Hvad er stress? Siden konceptet stress blev introduceret for mere end 75 år siden, er det i stigende grade blevet benyttet i faglitteraturen. En litteratursøgning viser, at der de seneste år er publiceret mere end 4.000 videnskabelige artikler om året, som omhandler stress hos dyr. Denne artikel gennemgår stress og terminologien i forenklet form og giver nogle eksempler af særlig relevans for heste. Der findes en række mere eller

mindre forskellige definitioner af stress i faglitteraturen. Ofte defineres stress som en tilstand, hvor kroppens homeostase er udfordret. En stressor er en ydre eller indre trussel mod opretholdelse af denne homeostase (tabel 1). Konceptet stress udvikledes særligt fra midten af 1900-tallet, hvor de to fysiologer Walter B. Cannon og Hans Selye undersøgte kroppens reaktioner på skadelige stimuli. De fandt, at de fysiologiske reaktioner var nogenlunde ens, uanset hvilken belastning kroppen blev udsat for. Kulde, varme, sult, smerte og sygdom udløste altså forholdsvis non-specifikke fysiologiske reaktioner.

INTERNATIONAL KONFERENCE MED FOKUS PÅ STRESS HOS HESTE • I august 2014 var Danmark vært for ’10th International Equitation Science Conference’, som netop havde hestes stress som et af hovedtemaerne. Konferencen samlede 235 forskere, praktikere, dyrlæger, konsulenter, studerende og andre interessenter fra 22 lande, herunder USA, Australien, Japan og en række Europæiske lande. • I løbet af tre dage satte en række inviterede hovedtalere fokus på emnerne ’Interpretation of equine stress responses’, ’Learning & cognition’ og ’Sustainable training & riding’, og hovedtalerne blev suppleret af 30 mundtlige og 56 posterpræsentationer af de nyeste forskningsresultater. • Proceedings fra konferencen kan downloades via: http://www.equitationscience.com/proceedings • Næste konference afholdes 6-8. august 2015 i Vancouver, Canada. International Society for Equitation Science er en non-profit organisation, der arbejder for at fremme forskning inden for træning af heste, dels for at øge hestes velfærd, dels for at forbedre forholdet mellem hest og rytter. Et videre vigtigt formål er at få denne viden ud til praktikere, som for eksempel trænere og ryttere. Læs mere om organisationen på www.equitationscience.com

DYRLÆGEN • 1/2015

Resultaterne førte til dannelsen af ’the standard stress model’ (figur 1). I henhold til denne standardmodel, udløser en stressor overordnet to sæt af fysiologiske reaktioner. Det ene er en aktivering af den sympatiske del af det autonome nervesystem (ANS), som for eksempel forårsager en øget puls, øget blodtryk, reduceret mave-tarm aktivitet og forøget sekretion af catecholaminer (adrenalin og noradrenalin). Det andet sæt af fysiologiske reaktioner består af en øget sekretion af CRH (corticotropic releasing hormone) fra hypothalamus, som stimulerer hypofysen til at udskille ACTH (adrenocorticotropic hormon), som igen stimulerer binyrebarken til at frigøre glucocorticoider (primært cortisol hos heste og mennesker og corticosterone hos rotter). Dette system benævnes derfor passende Hypothalamic-Pituitary-Adrenal-aksen (HPA-aksen). Det er catecholaminer og glucocorticoider, der tilsammen medierer de fleste af de ændringer, der udgør kroppens fysiologiske stressreaktion. Derudover udskilles også andre neuroendokrine substanser. Eksempler herpå er opioder som endorfiner, der udskilles fra hypofysen. De regulerer blandt andet smertefølsomheden under stress. Ændringerne har til formål at hjælpe kroppen med at overkomme en akut belastning. Den reducerede smerteopfattelse gør individet i stand til at kæmpe videre på trods af skader og smerter. Samlet set betyder aktivering af ANS og HPA-aksen, at der mobileres energi (blandt andet øget glukose i blodbanen), vejrtrækningen øges, blodtrykket og pulsen stiger, og dele af kredsløbet lukker ned, så blodet fortrinsvis pumpes til de organer og muskler, der har mest brug for ilt

og glukose. Samme systemer hæmmer reproduktionsfysiologi og vækst. I en akut stress-situation omdirigeres dermed energi fra vedligehold og langsigtede 'investeringer' til aktiv reaktion (flugt/kamp). Kroppens stressreaktioner er derfor adaptive på kort sigt, mens længerevarende påvirkninger kan have alvorlige konsekvenser. Der er yderligere to vigtige pointer med hensyn til stress hos pattedyr: (1) Samme ydre fysiske påvirkning kan inducere forskellige grader af stress. Dyrets oplevelse af situationen har betydning for alvoren af en stressor. Dette er demonstreret blandt andet i en klassisk forsøgsrække af Jay M. Weiss, som viste, at faktorerne forudsigelighed, kontrol og mulighed for adfærdsmæssig ’outlet’ modulerer stressreaktionerne (Weiss, 1968; 1971). Kort fortalt udsatte Weiss grupper af rotter for en standardiseret belastning i form af elektrisk stød. Denne stressor medførte glandulære mavesår, hvilket også var et at de kendetegn, som Selye rapporterede som en stressreaktion tilbage i 1936. Endvidere gav Weiss en delgruppe af rotter en advarsel i form af et lys, inden de fik elektrisk stød. Rotter som fik denne advarsel udviklede en mindre grad af glandulære mavesår, selvom de fik nøjagtig samme mængde og type af stød. Det vil sige, at en advarsel og dermed forudsigelighed reducerer den skadelige effekt af en stressor. Ydermere tilføjede Weiss en ny forsøgsgruppe, hvor rotterne kunne slukke for strømmen ved at trykke på en pedal – strømmen blev dermed også slukket hos de andre grupper af forsøgsrotter. Forekomsten af glandulære mavesår faldt drastisk hos disse rotter, som havde en form for kontrol. Mulighed for kontrol over situationen gav altså en beskyttelse mod de negative effekter af stress. Dyrets oplevelse af stressoren har altså betydning, og stressreaktioner afhænger blandt andet af, hvorvidt dyret har mulighed for kontrol og forudsigelighed i situationen, samt om dyret har mulighed for at afreagere (outlet). (2) Reduceret mulighed for at udføre motiveret adfærd og fravær af bestemte stimuli kan medføre stress. Det er ikke blot ydre fysiske hændelser (for eksempel angreb af rovdyr eller

Betegnelse

Definition

Stress

En tilstand, hvor kroppen er ude af fysiologisk homeostase.

Stressor

Ydre eller indre påvirkning som indebærer en reel eller potentiel trussel.

Stressreaktion

Kroppens reaktioner (adfærd, fysiologi, immun) som er designet til at genetablere kroppens balance.

Homeostase

Kroppens indre stabilitet, som bringes ud af balance, når individets udsættes for en stressor. Kroppen bringes dermed i en tilstand af stress og udviser stressreaktioner, som sigter mod at genetablere balancen.

Tabel 1.

elektrisk stød), men også ’indre hændelser’ som uopfyldte motivationer, der kan inducere stress. Fravær af relevante stimuli (for eksempel en artsfælle for et socialt dyr, som heste) kan optræde som en stressor, der kan bringe dyret i en tilstand af stress. Dette er vigtigt i relation til stress hos hus- og produktionsdyr, hvor en række adfærdsmæssige behov ikke fuldstændig kan opfyldes qua begrænsninger i opstaldning og management. Dyr kan også have behov for at udføre flere bestemte adfærdselementer, der fører til målet. Det ses eksempelvis for fødesøgnings- og ædeadfærd, hvor koncentreret foder (som opfylder alle ernæringsmæssige behov) ikke opfylder dyrets biologiske behov for at udvise fødesøgnings- og ædeadfærd. 2. Konsekvenser af langvarig/kronisk stress Kroppens stressreaktioner er ideelle til at overkomme en akut stressor.

Energi mobiliseres og leveres til de muskler og organer, hvor det er mest nødvendigt, smerteopfattelsen hæmmes og dyre anabolske processer tilbageholdes, indtil den akutte stresssituation er ophørt. Fra det perspektiv er stressreaktionen adaptiv. Det er imidlertid også velkendt, at stress kan gøre os syge, og det sker, fordi kroppens stressreaktion netop er udviklet til at overkomme akut, fysisk stress. Det er den type stressorer, som de fleste organismer udsættes for i deres naturlige miljø. Stress-induceret sygdom sker, når kroppens alarmsystemer aktiveres for ofte eller i for lang tid ad gangen. Hvis kroppen konstant mobiliserer energi ved at nedbryde oplagret protein medfører det nedbrydning af muskler og resulterer i svaghed og udmattelse. Øgningen i den sympatiske del af det autonome nervesystem er som tidligere beskrevet adaptiv med henblik på at øge individets mulighed for at flygte og

Trin 1. ANS Hjerte-kar-system Mere ilt til muskler

adrenalin noradrenalin

binyrer og andre organer

nerver

rygmarv Stressor

Adfærdsreaktion: flugt, kamp

Mere energi til muskler Energimobilisering

cortisol

binyrer

ACTH

hypofyse

CRH

hypothalamus

Trin 2. HPA-akse Figur 1. ”The standard stress model”.

DYRLÆGEN • 1/2015

påvirkning af glucocorticoider, at immunforsvaret hæmmes til under baseline (Sapolsky, 2002). Stresshormoner har desuden en effekt på hjernen. Cortisol udviser negativ feedback på HPA-aksen på flere niveauer, inklusive inde i hjernen. Dette feedback sikrer, at plasma cortisol normalt falder efter den akutte reaktion, og når stressoren er ovre. Imidlertid kan kronisk stress, visse sygdomme og aldring forringe dette feedbacksystem (Sapolsky, 2002). Forsøg har også vist, at længerevarende stress, via de forhøjede koncentrationer af cortisol, kan have negativ påvirkning på neuron antal og cellenydannelsen i hippocampus, og have negative effekter på blandt andet indlæring og hukommelse (Morris, 2007).

Akutte stressreaktioner mobiliserer energi til flugt. Her i forbindelse med et forskningsprojekt om hestes frygtreaktioner.

DYRLÆGEN • 1/2015

Det kan undre, hvorfor immunsystemet hæmmes af stress, og undersøgelser har vist, at der faktisk sker en forøgelse af immunforsvaret umiddelbart efter individet er udsat for en stressor – sandsynligvis gennem aktiveringen af det sympatiske nervesystem – og at glucocorticoider sørger for, at immunsystemet returnerer til baseline. Derfor er det kun ved massiv og længerevarende

b b

3. Hvad kan forårsage stress hos heste? I både naturen og i husdyrholdet, udsættes heste for en række stressorer, inklusiv sygdom, smerte, manglende opfyldelse af biologiske behov, tab af forudsigelighed og kontrol. En af de hyppigste stressorer hos tamheste er social stress. Det hænder, at heste opstaldes med begrænset fysisk kontakt til andre heste, og undersøgelser har vist, at en-

Forskellige bogstaver indikerer statistisk forskel på P<0,05

25 a

20 ng/g

15 10 5 0 -1

Fravænning

kæmpe. Det er den længerevarende og gentagne stress, som er forbundet med de negative konsekvenser, som også kendes fra mennesker – blandt andet kronisk forhøjelse af blodtrykket, beskadigelse af hjertemuskulaturen, øget aflejring af kolesterol, øget sårbarhed over for infektioner og øget forekomst af mavesår. Også hos heste kan forekomsten af glandulære mavesår være betydelig (for eksempel Malmkvist m.fl. 2012). Reproduktionen hæmmes ligeledes af langvarig stress. Det er evolutionært fornuftigt, at stress forårsaget af blandt andet for høj populationstæthed eller for lav fødetilgængelighed reducerer reproduktionen og dermed vækstraten. Hos mange arter reducerer social stress forårsaget af lav rang reproduktionsevnen hos både hunner og hanner, ligesom det er velkendt, at en lang række psykologiske stressorer forstyrrer reproduktion hos mennesker. Endvidere er der dokumentation for, at vækst og kroppens vedligehold hæmmes af langvarig stress. Et af de mest komplekse emner i stressfysiologien er interaktionen mellem stress og immunsystemet. Det er velkendt, at glucocorticoider hæmmer immunsystemet. Ved autoimmune sygdomme, hvor et overaktivt immunsystem fejlagtigt angriber kroppens egne celler, er standardbehandlingen tilførsel af kunstige steroider (det vil sige glucocorticoider), som har til formål at dæmpe immunsystemet.

3 Dag i forhold til fravænning

Figur 2. Koncentration af cortisolmetabolitter (gns ± se) i gødning fra føl før og efter fravænning.

keltopstaldede heste har en stærk motivation for fysisk kontakt med artsfæller. Desuden er social ustabilitet en stressor. Nogle heste knytter sig stærkt til hinanden og kan være påvirket efter tabet af en anden hest, ligesom det at være ny i flokken kan være en væsentlig stressor. Forsøg har vist, at lav rang kan være forbundet med en forhøjet baseline-koncentration af cortisol (Christensen m.fl. 2012). Dette kan forværres ved mangel på mulighed for at undgå aggression på grund af uhensigtsmæssigt indrettede stalde eller luftefolde. Belastende træning kan også være en stressor, hvis for eksempel intensiteten eller kravene ikke er tilpasset hesten, hvis sadel, bid og hovedtøj ikke er tilpasset, hvis rytteren er for tung eller stiller urealistiske krav til hesten, samt er inkonsekvent eller hård i sin håndtering og ridning. Sidstnævnte i kombination med dårlig timing af belønning gennem negativ forstærkning kan føre til tillært hjælpeløshed. Desuden har undersøgelser vist, at nogle træningsmetoder – for eksempel Low-Deep-and-Round – er mere akut belastende end andre metoder (Christensen m.fl. 2014). Selvom hesten er tilvænnet til transport, kan belastningen ved hyppig transport og miljøskifte ligeledes have negative konsekvenser. Nervøse heste aktiverer oftere kroppens alarmsystem, og det er velkendt fra såvel heste som andre arter, at frygtsomme dyr kan have lavere reproduktionsevne, dårligere præstation og indlæringsevne og dårligere immunsystem, hvilket hænger sammen med hyppig aktivering af stressreaktioner. En usikker rytter kan forøge hestens frygtreaktioner og udgør derfor en dårlig kombination med en nervøs hest. Endvidere kan for eksempel insektangreb være en stor belastning for heste om sommeren, særligt i områder hvor hestene ikke har mulighed for at undslippe insekterne. Engområder og områder med stillestående vand (søer) er ikke velegnede græsningsområder til heste, hvis der ikke er adgang til en bygning, der giver beskyttelse mod insektangreb. 4. Hvordan genkendes tegn på stress hos heste? Som praktiserende dyrlæge bør man være opmærksom på, at stress kan være en del af ætiologien bag multifaktorielle sygdomme og tilbagevendende problemer. Det er derfor en fordel at kende til hele hestens management, inklusive hestens mulighed for social kontakt, fri bevægelse (foldophold), træning, fodring og andre rutiner herunder hyppig transport og eventuel ustabilitet i det sociale miljø. Ikke alle heste viser tydelige adfærdsmæssige tegn på stress, men stereotypier, unormal frekvens/ varighed af normale adfærdstyper, for eksempel aggression eller frygtreaktioner, skadevoldende adfærd, manglende trivsel og tillært hjælpeløshed (apati) kan alle være tegn på stress. Det er vigtigt at identificere årsagen til den stressrelaterede adfærd og få ejeren til at tilpasse miljøet til hestens fundamentale behov. Veletablerede stereotypier forsvinder dog typisk ikke, selvom hestens miljø forbedres, men man bør alligevel altid afstå fra at symptombehandle: Krybbebiderremme og indgreb udgør et velfærdsproblem, og man kan – med en målrettet indsats – ofte reducere hestens motivation for at ste-

reotypere i stedet for at reducere dens mulighed for at udføre adfærden. Ikke overraskende øger hindring af en stærkt motiveret adfærd hestens stressreaktioner (Freymond et al. 2014). Det er den bagvedliggende årsag til stressreaktionerne, der bør identificeres, idet forskellige behandlinger oftest blot vil udgøre symptombehandling, såfremt hestens stresstilstand består. Resumé – Stressreaktioner indebærer ændringer i en bred vifte af neuroendokrine reaktioner. Disse reaktioner er overordnet (men ikke helt) non-specifikke for den type stressor, der udløser dem. – Stressreaktioner er adaptive og øger individets chance for overlevelse, når de er provokeret i relativt korte perioder som reaktion på fysiske stressorer. Manglende evne til at aktivere stressreaktioner kan være skadelig eller fatal. – Når de samme reaktioner provokeres hyppigt eller i en længere periode, kan de forårsage eller forværre en lang række sygdomme. Stressrelaterede sygdomme opstår hyppigst som følge af en overaktivering af stressreaktionen. Derfor kan manglende evne til at afslutte stressreaktionen være højpatogen. – Dyrets oplevelse af stressoren afhænger af, hvorvidt situationen indeholder elementer af tab af kontrol, tab af forudsigelighed og fravær af mulighed for at afreagere. – Det er ikke blot ydre fysiske hændelser (for eksempel angreb af rovdyr, sult, ekstremt vejr eller elektrisk stød,

Når din tid er for dyr! Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration af Vetvision

Dyrlægernes IT-løsning Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke mindst fakturering.

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. info@novasoft.dk, www.novasoft.dk Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen, Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

DYRLÆGEN • 1/2015

men også uopfyldte motivationer (som manglende opfyldelse af artsspecifikke behov), der kan inducere stress. – Der er en individuel variation i stressreaktioner, som særligt kommer til udtryk ved milde stressorer. Variationen kan henføres til den genetiske eller udviklingsmæssige baggrund, social status og til miljømæssige faktorer. Referencer Christensen, J.W., Ahrendt, L.P., Lintrup, R., Gaillard, C., Palme, R., Malmkvist, J., 2012. Does learning performance in horses relate to fearfulness, baseline stress hormone, and social rank? Applied Animal Behaviour Science 140, 44-52. Christensen, J.W., Beekmans, M., van Dalum, M., VanDierendonck M., 2014. Effects of hyperflexion on acute stress responses in ridden dressage horses. Physiol. Behav. 128, 39-45. Freymond, S.B., Bardou, D., Briefer, E.F., Bruckmaier, R., Fouche, N., Fleury, J., Maigrot, A.L., Ramseyer, A., Zuberbuehler, K., Bachmann, I., 2014. Physiological difference between cribbiters and control horses in a standardised ACTH challenge test. Proceedings of the 10th Int. Equitation Science Conference, Denmark, August 6-9 2014, s. 25. Malmkvist, J., Poulsen J.M., Luthersson, N., Palme, R., Christensen, J.W., Søndergaard, E. 2012. Behaviour and stress responses in horses with gastric ulceration. Appl. Anim. Behav. Sci. 142, 160-167. Morris, R., 2007. Stress and hippocampus. In: Andersen P, Morris R, Amaral D, Bliss T, O’Keefe J, editors. The hippocampus book. New York: Oxford University Press, p. 751-768. Sapolsky, R.M., 2002. The endocrinology of the Stress-Response. I: J.B. Becker, S.M. Breedlove, D. Crews & M.M. McCarthy: Behavioral Endocrinology, 2nd Edt., Massachusetts Institute of Technology, s. 409-450. Weiss, J.M., 1968. Effects of coping responses on stress. Comp. Physiol. Psychol. 65, 251-260. Weiss, J.M., 1971. Effects of coping behavior in different warning signal conditions on stress pathology in rats. J. Comp. Physiol. Psychol. 77, 1-13.

DYRLÆGEN • 1/2015

Eksempler på forsøg, Stress som følge af træningsmetode En dansk-hollandsk undersøgelse har vist, at heste der rides ti minutter i Low-Deepand-Round (LDR) har højere niveau af cortisol i spyttet i forhold til, når de blev redet ti minutter i konkurrence-holdning eller remonte-holdning. Femten danske dressurheste på M-niveau indgik i forsøget, hvor de i et balanceret design på tre forskellige dage gennemred et standardiseret dressurprogram med fem minutters trav, fem minutters galop og et minut med skridt i den angivne hoved-nakke-holdning. Udover cortisol-niveauet, blev der målt tøjletræk, puls, hjerteratevaribilitet og konfliktadfærd. Tøjletrækket viste sig at overstige de fem kilo, som var udstyrets øvre målegrænse, i op til 20 procent af tiden ved både LDR og konkurrenceholdning. Undersøgelsen konkluderede, at LDR bør bruges med omtanke, da træningsmetoden er forbundet med en forhøjet akut stressreaktion. Kilde: Christensen, J.W., Beekmans, M., van Dalum, M., VanDierendonck, M., 2014. Effects of hyperflexion on acute stress responses in ridden dressage horses. Physiology & Behavior 128, 39-45.

Fravænnings-stress kan måles i gødningen Cortisol-metabolitter i gødning (faeces cortisol metabolites, FCM) er valideret som en non-invasiv metode til måling af

stress hos voksne heste. Metabolitterne kan måles i gødningen cirka 24 timer efter stressoren og er velegnede til måling af kraftige/langvarige stressorer eller som mål for baseline stress, såfremt gødningsindsamlingen sker efter en periode uden forstyrrelser. I en ny undersøgelse målte vi fravænningsstress hos 38 føl og fandt en signifikant øget koncentration af FCM i fæces (på omkring 47 procent) de første dage, der returnerede til baseline dag ti efter adskillelsen fra hoppen. Kilde: Malmkvist, J., Ahrendt, L.P., Palme, R., Larsen, T., Christensen, J.W., 2014. Can faecal cortisol metabilites be used to measure weaning stress in foals? Proceedings of the 10th Int. Equitation Science Conference, Denmark, August 6-9 2014, s. 70.

Lav rang øger stress I en undersøgelse fandt vi, at heste med en lav rang i det sociale hierarki havde en højere udskillelse af cortisol metabolitter sammenlignet med højt-rangerende heste. Femogtyve 2-3 års DV vallakker indgik i forsøget, og de var alle på fold i en stor gruppe. Social rang blev registreret i en ressource-test og heste med høj rang havde lavere udskillelse af FCM. Forsøget dokumenterede ikke en sammenhæng mellem baseline FCM og hestenes frygtsomhed og indlæringsevne. Kilde: Christensen, J.W., Ahrendt, L.P., Lintrup, R., Gaillard, C., Palme, R., Malmkvist, J., 2012.

Fysisk kontakt er et basalt behov hos heste og manglende opfyldelse kan medføre stress.

der har målt stress hos heste Does learning performance in horses relate to fearfulness, baseline stress hormone, and social rank? Applied Animal Behaviour Science 140, 44-52.

Stress og mavesår I en undersøgelse med 96 heste forekom glandulære skader hos 55.2 procent og non-gladulære skader hos 40.6 procent. Mængden af stivelse i foderet påvirkede de non-glandulære, men ikke de glandulære skader i hestens mave. Der blev foretaget en case-kontrol undersøgelse med en mavesårsgruppe (n=30; med svære skader i den glandulære slimhinde) og en gruppe af kontrolheste uden mavesår (n=30). Der blev kun fundet få forskelle i adfærd mellem grupperne, blandt andet tegn på at mavesårshestene kan være mere motiverede til at æde. Selvom krybbebidning/vævning kun forekom hos mavesårsheste, kunne vi ikke påvise en statistisk sammenhæng, grundet et lavt antal heste med disse stereotypier (n = 5). Mavesårshestene viste ingen tydelige tegn (for eksempel dårligt huld) på mistrivsel, men de var kendetegnet ved en højere cortisol-reaktion, når de blev udsat for noget ukendt, det vil sige, at de var mere stressfølsomme. Det er uvist, om hestene havde udviklet mavesår på grund af deres højere stressfølsomhed eller om de glandulære skader havde ført til øgningen i stressreaktivitet. Det konkluderes derfor, at optimeret management, der reducerer stress, bør fremmes da det enten (1) potentielt kan dæmpe udviklingen af glandulære mavesår eller (2) beskytte heste med denne tilstand. Kilde: Malmkvist, J., Poulsen J.M., Luthersson, N., Palme, R., Christensen, J.W., Søndergaard, E. 2012. Behaviour and stress responses in horses with gastric ulceration. Applied Animal Behaviour Science 142, 160-167.

Lugten af fare I en forsøgsrække undersøgte vi hestes reaktioner på ukendte lugte, herunder urin fra rovdyr (ulv og løve), blod fra en stresset hest samt ulvepels. Vi fandt, at hestene brugte mere tid på at snuse i forhold til kontrolsituationen med velkendte lugte, men der var ingen frygtreaktion i form aktivering af det sympatiske nervesystem. I et yderligere forsøg

Uopfyldte behov medfører stress som kan øge risikoen for stereotypier.

udsatte vi en gruppe heste for ulvelugt sammen med en anden frygtprovokerende stimulus (pludselig lyd), og hestene reagerede med en kraftigere flugt- og stressreaktion i forhold til kontrolgruppen, der kun blev udsat for lyden (uden ulvelugt). Rovdyrlugt er altså ikke skræmmende i sig selv, men det øger hestens opmærksomhed, og hvis den udsættes for en yderligere skræmmende stimulus, reagerer den kraftigere end normalt. Kilde: Christensen, J.W., Rundgren, M., 2008. Predator odour per se does not frighten domestic horses. Appl. Anim. Behav. Sci. 112, 136-145.

Transportstress reduceres med feromoner Flere undersøgelser har vist, at transport øger aktiviteten i det sympatiske nervesystem (HR og HRV) og øger cortisolniveauet i spyt hos både naive og transport-vante heste. En ny undersøgelse fandt, at produktet ’Equine Appeasing Pheromone’ som i gel-form smøres rundt om hestens næsebor reducerede sympatisk aktivitet under transport i forhold til en kontrolgruppe med et placebo-produkt. Kilde: Assmundson, E.-L.J., Rannankari, F., Sas-

sner, H., Michanek, P., 2014. Effect of equine appeasing pheromone on heart rates of horses loaded for horse transport. Proceedings of the 10th Int. Equitation Science Conference, Denmark, August 6-9 2014, s. 66.

Rytterens nervøsitet smittede af på hesten Et svensk forsøg undersøgte, om en persons nervøsitet kan overføres til hesten. I forsøget blev 37 hesteejere bedt om at trække eller ride deres hest fire gange rundt i en ridehal. De fik at vide, at fjerde gang ville en paraply blive slået op bag barrieren, idet de passerede med hesten. Paraplyen blev dog aldrig slået op, men man kunne alligevel måle en signifikant øgning i personernes puls i fjerde omgang på grund af forventningen om, at hesten ville reagere, når paraplyen blev slået op. Det interessante var, at man kunne måle en tilsvarende øgning i hestenes puls til trods for, at personerne tilsyneladende ikke gjorde noget anderledes. Deres negative forventning udgjorde imidlertid et faresignal til hestene. Kilde: Keeling L. J., Jonare, L., Lanneborn L., 2009. Investigating horse-human interactions: The effect of a nervous human. The Veterinary Journal 181, 70-71.

DYRLÆGEN • 1/2015

I øjenhøjde med kunderne Kunderelationer, markedsføring og personaleledelse er nogle af emnerne på DDD's kurser for praksisejere. For Lån & Spars erhvervskundechef, Kristian Ebdrup, er kurserne en oplagt mulighed for at blive klogere på branchen og komme i dialog med dyrlæger. Af Tina Løvbom Petersen

ØKONOMI

Kristian Ebdrup Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

DYRLÆGEN • 1/2015

Når Kristian Ebdrup, erhvervskundechef i Lån & Spar, om kort tid sætter sig på skolebænken og tager hul på en række kurser, vil han ikke være i selskab med andre bankrådgivere fra den finansielle verden. De kurser, han følger, udbydes af Den Danske Dyrlægeforening, og medkursisterne er alle dyrlæger fra hele landet. »For mig er disse kurser en helt unik mulighed for at møde nuværende og potentielle kunder og blive klogere på, hvad det er for udfordringer, de står med i deres hverdag. På kurserne er jeg på lige fod med dyrlægerne, og det betyder utrolig meget for mit arbejde efterfølgende,« fortæller Kristian Ebdrup. Han har det seneste år arbejdet med dyrlæger som en af de primære målgrupper i Lån & Spar, og han oplever, at han kan byde ind med masser viden og erfaring, som dyrlægerne kan bruge. »Når vi på DDD’s kurser bliver undervist i for eksempel personaleledelse eller kommunikation, så oplever jeg, at mange dyrlæger gerne vil vide, hvordan tingene foregår hos os i en bank. De spørger til, hvordan vi håndterer MUS-samtaler, eller hvordan vi styrker vores kunderelationer, og jeg synes kun, det er spændende at byde ind med mine erfaringer,« siger Kristian Ebdrup. Selv vokset op med dyr omkring sig For den 34-årige erhvervskundechef falder det helt naturligt, at han nu tæller mange dyrlæger blandt sine kunder og samarbejdspartnere. Kristian Ebdrup er nemlig selv vokset op på et hobbylandbrug ved Kalundborg, hvor dyrlægen var en naturlig del af hverdagen. »Vi havde alle former for dyr på nær heste. Høns, ænder, får, grise, køer, hunde og katte. Så jeg har fra barnsben været med til at kastrere grise, ligesom jeg er vant til, at dyrlægen er en helt naturlig del af livet. Og så kender jeg jo også mange af de problemstillinger og den udvikling, der sker i disse år inden for

landbruget,« siger Kristian Ebdrup, som selv bor i Roskilde med sin kone og tre børn i alderen 3, 6 og 7 år. Før Lån & Spar var han ansat i først Roskilde Bank og siden i Arbejdernes Landsbank, og han er glad for nu at kunne specialisere sig inden for nogle få brancher. »Før arbejdede jeg meget bredt som rådgiver. Men her i Lån & Spar har jeg mulighed for at arbejde specifikt med nogle få brancher, herunder den veterinære branche, og det er en stor styrke,« siger han. Stiller gerne spørgsmål På DDD’s kursusrække for praksisejere, som Kristian Ebdrup deltager i, handler det næste kursus om, hvordan man styrker sine kunderelationer. »Jeg glæder mig rigtig meget til det kursus, for det er jo også noget, jeg selv arbejder med i det daglige. Så jeg kan formentlig selv byde ind med vigtige erfaringer, som dyrlægerne kan bruge til noget,« siger han og tilføjer, at det også er hele netværksdelen og det sociale aspekt, der betyder meget i forbindelse med kurserne. »Jeg møder dyrlæger fra hele landet, og de fleste ved efterhånden godt, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Så selvfølgelig får jeg da også stillet en hel masse relevante spørgsmål fra dyrlæger, som måske står over for en udvidelse, nye indkøb eller andre ting, hvor de gerne lige vil have en professionel rådgivning ind over,« siger Kristian Ebdrup. Omvendt har han også selv mulighed for at få stille alle de spørgsmål, der kan gøre ham klogere på branchen. »Jeg kan stort set tillade mig at spørge om alt på de kurser, og det bruger jeg da aktivt til at komme endnu tættere på branchen og dyrlægerne. Jo mere jeg ved om de krav og udfordringerne, dyrlægerne møder i deres arbejde, jo bedre er jeg fremadrettet klædt på til at hjælpe og rådgive dem bedst muligt,« siger han.

Denne plads er reserveret: www.idt-biologika.de

DYRLÆGEN • 1/2015

Hypocalcæmi – et undervurderet problem i mælkeproduktionen Mælkefeber er en stor økonomisk belastning for mælkeproduktionen – både subklinisk og klinisk. Men hvor stort er problemet, og hvad kan man som dyrlæge gøre for at reducere forekomsten af hypocalcæmi? efter kælvning, hvilket må siges at være et højt antal, når nu konsekvenserne af hypocalcæmi er så belastende for køernes velfærd og landmandens økonomi. Lidelser som blandt andet tilbageholdt efterbyrd, metritis, mastitis ketose og løbedrejning er relateret til forekomst af hypocalcæmi, hvorfor det er oplagt at gøre noget ved det. Martinez (2012) har lavet et studie, som viser, at man kan forebygge mere end 90 procent af alle børbetændelser, hvis man helt kunne undgå, at køerne kommer til at lide af hypocalcæmi ved kælvning.

Af kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen, Boehringer Ingelheim Vetmedica

For mange dyrlæger i praksis er mælkefeber forbundet med erindringer om sene aftner eller tidlige morgener på vej ud for at give en ko en livreddende behandling. En ko med klassisk mælkefeber liggende fladt på siden responderer ofte med at komme op i brystleje og virke interesseret i omgivelserne, inden dyrlægen har forladt ejendommen. Som terapeut kører man derfra med en god fornemmelse. Nye undersøgelser har vist, at den kliniske form af hypocalcæmi er betydligt mindre omkostningstung end den subkliniske. I et studie af Reinhardt (2011) er det vist, at forekomsten af hypocalcæmi øges med stigende laktationsnummer (figur 1) I figur 1 har man forudsat, at grænseværdien mellem normal værdi for blodcalcium og subklinisk hypocalcæmi går ved 2,0 mM, og at grænsen mellem subklinisk og klinisk hypocalcæmi går ved 1,5 mM. Prøverne er udtaget inden 48 timer efter kælvning på i alt 1.462 køer. Gennemsnitligt ses at mindst 50 procent af køerne oplever hypocalcæmi i de første 48 timer

Forebyggende tiltag Der er forskellige veje til at reducere risikoen for hypocalcæmi. Her skal nævnes fire: • Tilpasset goldkofodring • Forsuring • Tilsætning af calciumbindere • Strategisk behandling af risikodyr. Med tilpasset goldkofodring forstås en foderration, som tilgodeser koens energimæssige behov samtidig med, at mineralbalancen og CAB-værdien er afstemt.

3.0

Calcium (mM)

2.5

Normal

2.0 1.5 1.0

SubClinical

25%

41%

49%

51%

54%

42%

Milk Fever

10%

13%

0.5 0

Lactation number Figur 1.

DYRLÆGEN • 1/2015

Typisk vil rationen bestå af majs, halm, soya/raps og goldkomineraler og vitaminer, så koen ikke overforsynes med calcium. Det gør, at koen holder sit normale calciumstofskifte kørende gennem goldperioden og derved bedre vil være i stand til at møde de stærkt stigende behov for calcium de sidste dage op mod kælvning. Forsuring har været prøvet i Danmark for en del år siden, og det praktiseres stadig i en vis udstrækning i blandt andet USA. Her tilsættes goldkofoderet en mængde af forsurende salte de sidste 14 dage op mod kælvning, som medvirker til at øge calciumudskillelsen i urinen. Derved vil koen have et forøget behov for calcium, hvorfor dens calciumstofskifte allerede før kælvning er i fuld aktivitet. Ved kælvning afbrydes tilsætning af forsurende salte, og koen kan nu bruge calciumstofskiftet til at forsyne mælkekirtlen til mælkeproduktionen. Ulempen ved forsuring er blandt andet, at det kan reducere ædelysten i goldperioden, og at doseringen kan være vanskelig. Ved nedsat ædelyst kan koen måske godt undgå at få mælkefeber, men i stedet har den stor risiko for at få ketose. Calciumbindere har vundet indpas gennem de senere år. Ideen er, at binde calcium i foderet i de sidste to uger inden forventet kælvning og dermed ”sulte” kroppen for calcium. På den måde skal koen i gang med at mobilisere calcium før kælvning, og den skulle derved på linje med forsuring være klar til at modsvare det behov, som opstår for calcium til mælkeproduktionen ved kælvning. Som ved forsuring kan der være problemer med doseringen og nedsat ædelyst efter tilsætning af calciumbindere med en efterfølgende risiko for ketose. Dette er blandt andet dokumenteret af Grabherr (2009). Ligeledes kan det nogle steder være svært at gruppere goldkøerne, idet calciumbindere kun bør gives til goldkøerne de sidste 14 dage op mod forventet

kælvning. Kan man ikke det, vil prisen for den forebyggende behandling stige, hvis det skal gives i en længere periode og måske også til kælvekvier, som går i samme boks. En fjerde mulighed er at lave en strategisk calciumbehandling af alle risikodyr ved kælvning. Der findes adskillige orale produkter til forebyggelse af klinisk mælkefeber. De forskellige calciumsalte, der bruges til formålet, har varierende egenskaber – nogle er eksempelvis ætsende, mens andre absorberes meget langsomt. Ulemperne ved at bruge orale produkter til forebyggelse af mælkefeber er, at det kræver meget opsyn med kælvningsafde-

lingen, så man får produktet givet rettidigt. Fordelene er så, at man til gengæld får givet en eksakt dosis, og kun til de dyr, som det er tiltænkt. Ikke uvæsentligt, når der eksempelvis går kælvekvier i samme boks som goldkøer. Bovikalc fra Boehringer Ingelheim består af calciumchlorid og calciumsulfat pakket ind i en bolus. Fordelene ved Bovikalc er, at man får givet en eksakt dosis til hver enkelt dyr, at det går hurtigt at indgive, at calcium absorberes hurtigt samtidig med en langtidseffekt, og sidst, men ikke mindst, at produktet øger effekten af kroppens eget calciumstofskifte og dermed hurtigere bringer koen i stand

Near cardiac Toxicity Calcitonin response (healts Ca mobilization)

Plasma total Ca, mg/dL

Hypocalcemic again

Normal blood calcium (8.5 to 10.0 mg/dL)

til selv at dække kroppens calciumbehov. Desuden ses i studie af Oetzel (2013), at calciumniveauet i blodbanen falder markant cirka fire timer efter en i/vcalciuminfusion, og her vil det så være nyttigt at indgive en Bovikalc bolus for at undgå, at koen får et tilbagefald (se figur 2). Et stort feltstudie i Wisconsin under ledelse af Dr. Gary Oetzel (2012) har vist, at tildeling af Bovikalc ved kælvning øger mælkeydelsen signifikant hos malkekøer. Forfatteren har ved selvsyn set produktet i brug i adskillige besætninger i Wisconsin, og hørt farmerne citere Gary Oetzels konklusion på studiet: ”Bovikalc makes good cows better!” Fra egne målinger foretaget med hjælp fra fire dyrlægepraksis har vi fundet, at forekomsten af hypocalcæmi, defineret som et calciumindhold i blodet på mindre end eller lig med 2 mM Ca mindre end 48 timer efter kælvning, varierer fra 8-75 procent. Fænomenet eksisterer således også herhjemme. Et par fagdyrlægestuderende har derfor påtaget sig at lave en større undersøgelse for at afdække forholdet nærmere. Vi ser frem til at se resultaterne af deres arbejde her i 2015. Litteraturliste

-4

Hours after treatment Figur 2. Calciumkoncentration i blodet hos ko efter calciuminfusion. (Oetzel, 2013).

Oetzel, Vet Clin Food Anim 29 (2013) 447-455. Reinhardt, The Veterinary Journal 188 (2011) 122-124. Grabherr, Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition 93 (2009) 221-236. Martinez, J Dairy Sci. 2012 Dec;95(12):7158-72. Oetzel & Miller, 2012 J. Dairy Sci. 95: 7051-7065.

DYRLÆGEN • 1/2015

Bløde senge giver sunde køer 40 procent færre halte køer, en halvering af dødeligheden og forbedret reproduktion. Det er nogle af de fordele, fire kvægbesætninger har opnået ved at give køerne blødere senge. Af Mette Krogsgaard

En undersøgelse i fire udvalgte malkekvægsbesætninger viser, at køer både lever længere og har det bedre, når de har en blød seng. Det er Dyrlægerne Himmerland Kvæg, der er nået frem til resultatet – en blød seng giver færre haseproblemer, færre halte køer, uændret celletal og lavere dødelighed i staldene. De nordjyske kvægdyrlæger satte sig for at finde gode alternativer til de ellers kostbare sandsengebåse, da 180 af regionens mælkeproducenter blev inviteret til det åbne landmandsmøde ”I seng med koen” i december 2014. Derfor foretog dyrlægerne en undersøgelse i fire forskellige kvægbesætninger, hvor landmændene havde ændret underlaget i sengebåsene. I alle fire besætninger smed landmændene madrasserne på porten, monterede en bagkant på sengebåsen og lagde i stedet fiberstrøelse, snittet halm og kridt eller sand i køernes senge. På linje med sandsengebåse Internationale undersøgelser viser, at den optimale løsning i kvægbesætninger er sandsengebåse. Men det vil typisk kræve, at stalden bygges helt om, fordi sandet stopper de gyllekanaler og spalter, der er i de fleste nyere kostalde. Etablering

af sandsengebåse er derfor en dyr affære for mange af de landmænd, som har investeret i nye stalde i løbet af 1990’erne og 00’erne. »De stalde, der blev bygget for 10-15 år siden, har nogle store skumgummimåtter i sengebåsene, og mange landmænd står over for at skulle udskifte madrasserne nu. Det koster mellem 300.000 og 500.000 kroner for nye madrasser til en besætning på 200 køer. Men her er altså en mulig vej til en løsning, som på mange måder er bedre for køerne,« siger Anders Bundgaard Voss, der er kvægdyrlæge og adm. direktør i Dyrlægerne Himmerland Kvæg. Effekten af at bruge gyllefiber eller snittet halm og kridt ligner nemlig den gode effekt, som kan opnås med sand i sengebåsene. For køerne hviler sig mere, hvis de har nogle bløde senge, og jo mere de hviler sig, jo mere mælk producerer de. Dertil kommer, at risikoen for trykninger nedsættes drastisk. »Jo bedre lejet er, jo mere lægger de sig ned og hviler. Vi kalder det for ko-komfort. Og det betyder alt i alt, at køerne bliver ældre, og de ældre køer giver mere mælk,« siger Anders Bundgaard Voss. Madrasser er hårdere Madrasserne er generelt hårdere at ligge på end de alternative sengeløsninger, som

I fire nordjyske besætninger har landmændene droppet de oprindelige madrasser og i stedet monteret en bagkant på sengebåsen og lagt fiberstrøelse, snittet halm, kridt eller sand i køernes senge.

DYRLÆGEN • 1/2015

de himmerlandske kvægdyrlæger har gennemgået. For når koen rejser sig, giver madrasunderlaget ikke efter på samme måde, og derfor får koen ikke en lige så stor vægtfordeling på hele kloven. Det betyder flere klemte haser og generede klove. »Den løsning, som vi kan få med gyllefiber eller halm og kridt, reducerer den slags problemer. Samtidig er madrasserne forholdsvis dyre. Så med de metoder, vi nu har set nærmere på, kan landmændene med en relativt lille investering få langtidsholdbart inventar, som også giver et bedre underlag for køerne,« siger Anders Bundgaard Voss. Halvandet års tilbagebetalingstid På en af besætningerne foretog dyrlægerne en sundhedsøkonomisk analyse i SimHerd, der er en simuleringsmodel af en malkekvægsbesætning. Den viste blandt andet, at tilbagebetalingstiden var halvandet år. Alligevel tror Anders Bundgaard Voss ikke, at fremtidens staldrenoveringer udelukkende vil indeholde sengebåse med gyllefiber eller halm og kridt. »Nej, for der er jo også noget arbejde forbundet med det her. Nogle landmænd er glade for madrasserne, som skal skrabes ned to gange om dagen. Men ifølge landmanden, der brugte gyllefiber, bruger han ikke længere tid på at passe sengebåsene, end han gjorde, da der lå madrasser,« siger Anders Bundgaard Voss. Han påpeger, at selvom dødeligheden er halveret i de fire besætninger, som er blevet brugt i denne lille undersøgelse, så ligger det i dag kun på landsgennemsnittet. Der var altså tale om besætninger, som inden projektets start var mere udfordrede end gennemsnittet i forhold til skader på lemmer og klove. »Vi har fundet et alternativ til sand, som vil være aktuelt i stalde fra 1990’erne og 00’erne,« siger Anders Bundgaard Voss og tilføjer, at den lavere dødelighed skyldes de mindskede lemme- og klovproblemer. Præsentationer, data og fotos er tilgængelige på www.kvaeghim.dk.

Denne plads er reserveret: www.drbaddaky.dk

DYRLÆGEN • 1/2015

Foto Tobias Wang

Mads Frost Bertelsen søgte til Canada for at arbejde som resident i Toronto Zoo. Her kunne han nemlig få mulighed for at arbejde med eksotiske dyr, som han havde drømt om, siden han var dreng.

DYRLÆGEN • 1/2015

Zoo-dyrlægens eventyrlige forskning Dyrlæge Mads Frost Bertelsen fra København Zoo er ansat som både dyrlæge for de 280 forskellige arter og som forsker, der rejser på ekspedition i verdens regnskove og ørkener. Af Mette Krogsgaard

Når dyrlæge Mads Frost Bertelsen kaster sig over et forskningsprojekt, kan det til tider lugte lidt af røver og soldater. Hans jobbeskrivelse i zoo lyder på 50 procent forskning og 50 procent dyrlægearbejde for 280 arter, der strækker sig fra edderkopper til elefanter. Bag sig har han flere eksempler på banebrydende forskning. Netop nu bruger han forskerkræfterne på at finde ud af, hvordan oryx-antiloperne overlever under ørkenens ekstreme betingelser med temperatursvingninger og små mængder mad. Oryx-antilopen er i dag en truet dyreart, men for ganske få år siden var arten uddød i naturen på grund af krybskytteri. Kun ved hjælp af avlsprogrammer lever arten nu igen i blandt andet den Saudi Arabiske ørken Mahazat as-Sayd, hvor Mads Frost Bertelsen har været med til at indoperere temperaturloggere i dyrene og sætte gps-sendere om halsen på dem. Fra kontoret i København kan han nu følge med i dyrenes kropstemperatur, ligesom han kan se, hvor de befinder sig. I første del af projektet var dyrene også udstyret med sendere, som målte dyrenes aktivitetsniveau. »Vi han se, at oryx-antilopernes kropstemperatur kan svinge i takt med temperaturen i ørkenen,« siger han. Hans sydafrikanske kollega i projektet er hjerneforsker og har fokus på antilopernes søvnmønstre. Den københavnske zoodyrlæge koncentrerer sig om, hvordan antiloperne overlever i ørkenen uden adgang til vand og med temperaturer, der svinger fra 50 grader om dagen til frost i nattetimerne. »Man begriber ikke, at noget kan overleve sådan et sted,« siger Mads Frost Bertelsen, der selv har arbejdet i ørkenen fire gange i forbindelse med forskningsprojektet.

Projektet er udsprunget i den anden ende af temperaturskalaen. For emnet er global opvarmning, de arktiske dyr og deres overlevelse, når polerne smelter. Men det er i ørkenen, de særlige antiloper lever lige på grænsen af, hvad der er muligt. Who are you gonna call? I København Zoo kontakter dyrlæger fra andre zoologiske haver hver eneste uge Mads Frost Bertelsen og hans kollegaer. Da en giraf fra en anden zoologisk have skulle opereres for en medfødt hjertefejl, var det zoo-forskeren i København, kirurgen ringede til. Han ville gerne vide lidt mere om, hvad der var fundet af hjerteanatomi under et storstilet giraf-projekt. »Men man kan også meget hurtigt blive verdensekspert, hvis man borer sig ned i et snævert område som for eksempel tapirens tænder. Det gjorde en specialestuderende og jeg, men jeg tror ikke, at det har interesseret ret mange andre,« siger han. Særligt krybdyr kan udfordre praktiserende dyrlæger i en grad, så de må spørge til råds i zoo. »Det kan være lidt sjovt, for nogle gange ringer folk og siger: ”Jeg har en skildpadde med tynd mave. Hvad fejler

den?” og det er jo stort set lige så umuligt at svare på, som hvis jeg spørger dem, hvad en hostende kat mon fejler,« siger han og smiler. Med 280 arter under vingerne har zoodyrlægen aldrig en dag, hvor han kan løse alle udfordringer i et snuptag. »Man bliver nok aldrig sådan rigtig god til sit arbejde som zoo-dyrlæge, men man bliver heller aldrig træt af det. Inden for andre discipliner ser man i løbet af fem år 97 procent af jobbets arbejdsopgaver, og man bliver hele tiden bedre. I zoo kan man være i 50 år og stadig kun have set måske 20 procent af de opgaver, der kan havne på dyrlægens bord,« siger Mads Frost Bertelsen om jobbet, der kræver en dyrlæge, som kan leve med daglige frustrationer. Opdager nye sygdomme Som barn var Mads Frost Bertelsen både ’hestepige’ og drengen, der samlede på kranier, havde jordegern og læste alle Gerald Durrell’s bøger. Hans plan var klar. Han ville være zoolog. Men frygten for at ende på et gymnasium som underviser gjorde, at han valgte dyrlægestudiet. Han ville arbejde med fingrene i materien. Og det har han fået. Da Cirkus Arena var i byen blev zoo-dyr-

ZOO-DYRLÆGE HÆDRET AF KU • Mads Frost Bertelsen er nyudnævnt adjungeret professor ved Københavns Universitet. Den 43-årige dyrlæge har både forsket i giraffer i Sydafrika og oryx-antiloper i Saudi Arabiens ørken. Til daglig er han en af tre dyrlæger i København Zoo. • »Udnævnelsen er en anerkendelse af mit arbejde, og det er jeg stolt af,« siger Mads Frost Bertelsen, der blev indstillet til udnævnelsen af Institut for Veterinær sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

DYRLÆGEN • 1/2015

sjovt at finde noget nyt, men det handler jo også om, at jeg får lov til at bruge tiden på at forfølge de ting, jeg falder over i mit arbejde,« siger dyrlægen, der føler sig heldig at have både tiden, interessen og netværket, der gør det muligt at undersøge nye fund. En vigtig del af Mads Frost Bertelsens prioriteter er at publicere sine studier. For det er en del af forskningen at identificere et problem, løse det og vise sine resultater, så andre kan bygge videre på dem, påpeger dyrlægen, der modsat flertallet af sine kolleger i andre zoologiske haver har det privilegium at forske halvdelen af sin tid. »Når vi taler strategi, så kan man godt

Foto Frank Rønsholt

lægen tilkaldt, for en af elefanterne havde en svulst på sin snabel. Mads Frost Bertelsen skar svulsten af og tog den med hjem. Han var nysgerrig og ville vide, hvad det var. En histologisk undersøgelse viste, at svulsten lignede et sarkoid hos en hest, så prøven røg videre til undersøgelse på et belgisk laboratorium. »Det lykkedes dem at finde en helt ny polyoma-virus, og det har vi publiceret som elefantens polyoma-virus,« siger zoo-dyrlægen, som kort tid efter publiceringen fik en schweizisk dyrlæge i røret. Han havde netop fundet det nye virus hos en af sine elefanter. »Det er jo ikke noget, der sætter verden i stå, men det har et vist impact. Det er

lege med tanken om, at jeg uden tvivl ville få forsket endnu mere, hvis jeg kun fokuserede på det. Men ville det være ligeså sjovt? Nej. Ville det være ligeså relevant? Nej. Mit postulat er, at alt det almindelige dyrlægearbejde gør, at jeg bliver mere opmærksom på alle de områder, som trænger til forskning,« siger Mads Frost Bertelsen, der heldigvis har let ved at håndtere de mange skift i løbet af dagen. Syg elefant på hormontrip I dag har det største dyr i København Zoo, en hanelefant, fået fodproblemer. Men elefanten er uheldigvis i must, og derfor er det vanskeligt for dyrepasserne at komme tæt på og behandle foden. Nødløsningen er desinficerende fodbade og en lidt skrap antibiotikakur. Det er ganske vist en lidt ’grovmotorisk’ løsning, indrømmer dyrlægen, men bylderne ved elefantens negle må ikke udvikle sig til infektioner inde i foden, mens dyrepasserne venter på bedre humør i elefantburet. »Det værste, der kan ske, er, at der kommer en knogleinfektion. For så er der ikke så meget, vi kan gøre,« siger Mads Frost Bertelsen om behandlingens nødvendighed. I København Zoo har de længe forsket i bedøvelse. Og det ville da også være et glimrende alternativ til elefantens aktuelle behandling, hvis det ikke var fordi, at elefanter reagerer bedst på stående bedøvelse, som selvsagt gør det svært at løfte gigantens fod. Næsten alle dyrene i zoo er svære for dyrlægerne at komme i nærheden af. Særligt hvis de er syge. For 90 procents vedkommende skal de derfor bedøves, inden dyrlægerne kan hjælpe dem. Hvor nogle bedøvelser tidligere resulterede i dyr, der sov i timer og dage efter en behandling, arbejder Mads Frost Bertelsen og kollegerne blandt andet på bedøvelse, som hurtigere er ude af kroppen. »Der er meget, vi kan lære endnu. Der

Et specialeprojekt fra København Zoo har vist, at flamingoer i zoologiske haver ofte har fodproblemer. Vildtlevende flamingoer har derimod ikke problemer med revner i fødderne. Et studie i haven har vist, at underlag af beton eller græs ikke er gavnligt for fuglenes fødder, mens sand er et glimrende underlag for dyrene.

Foto Frank Rønsholt

Senest har Mads Frost Bertelsen skrevet kapitlet om giraffen til 8. udgave af Fowlers Zoo and Wild Animal Medicin. Men det var også ham, der aflivede giraffen Marius. »Ironisk nok, så er giraffer et af mine ekspertområder,« siger dyrlægen, der har været med i et forskningsprojekt om giraffers blodtryk. Resultaterne bruges til forskning inden for humanområdet.

er en uudtømmelig mængde ting, man kan undersøge for at finde ud af, hvad der virker bedst, er sikrest, virker hurtigst eller sikrer bedst iltning eller blodtryk,« konstaterer dyrlægen, som har udviklet særlige protokoller for bedøvelse hos flere dyr. »Der er langt fra en one size fits all, inden for bedøvelse,« siger Mads Frost Bertelsen. Blandt krybdyr er en af de store udfordringer, at de stopper med at trække vejret under bedøvelse. Et forskningsprojekt i den københavnske have har derfor handlet om, hvordan klapperslanger ventileres bedst under bedøvelse. »Tit gør folk næsten det samme, som de ville gøre på et almindeligt pattedyr.

Men det vasker al CO2 ud af kroppen og kan næsten tage livet af dem, samtidig med at de får højere blodtryk. De slanger, som vi næsten ikke ventilerede, havde det langt bedre,« siger han. Mange maskiner til ventilering af dyr kan desværre ikke skrues tiltrækkeligt langt ned. Så hvis man ikke har adgang til specialiseret maskineri anbefaler forskeren en pose og håndkraft. »Der findes nogle løsninger, men det første skridt er jo at blive klar over, at man skal være opmærksom på det,« siger han. Spion-igler skal finde jungledyr Mads Frost Bertelsen har verden som sin arbejdsplads, hans forskning fører ham til

alverdens afkroge. Under et tapirprojekt i Malaysia blev en kollega bidt af en igle. Og det satte tanker i gang hos den iderige dyrlæge. For tænk engang, hvis man kunne spore, de dyr, iglen havde spist af inden den bed dyrepasseren. Et opkald til Tom Gilbert fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet omsatte det, der virkede som en skør tanke til en realistisk plan. I dag arbejder en Ph.D-studerende med projektet fra den Malaysiske regnskov, hvor en zoolog er ansat til blandt andet at indsamle igler og sende dem til København. Samtidig har feltbiologer samlet igler ind i Vietnem, Tasmanien og Madagaskar og sendt dem til den zoologiske have. »Selv hvis iglerne er helt tomme og

DYRLÆGEN • 1/2015

Fremtidsforskning Hvad fremtiden angår har Mads Frost Bertelsen ikke planer om at drosle ned. Projektet om ørkendyrenes tilpasningsevne til ekstreme betingelser vil han gerne føre videre med andre arter. Men også gnuers vandringsmønstre kalder på forskning. Formodningen er nemlig, at han-gnuerne slet ikke sover i de to måneder, det tager dem at vandre ned over Serengeti’s uendelige sletter. »Gnu-projektet er primært interessant i det komparative perspektiv. For hvordan kan det være, at vi mennesker bliver syge, hvis vi ikke sover i to døgn, hvis gnuerne kan gå i flere måneder uden søvn? Det vil vi gerne finde ud af. Jeg er drevet af, hvordan vi gør livet godt for dyrene. Men pengene til store projekter kommer ofte, fordi dyrene bliver modeller for mennesker,« siger forskeren fra København Zoo og tilføjer, et af de store projekter, han har bag sig netop er et giraf-projekt, hvor girafferne var modeller for mennesker med forhøjet blodtryk. Penge til et eventuelt gnu-projekt kunne komme fra lægevidenskaben eller militæret, hvor der er interesse i at holde soldater vågne i lang tid. »Men helt basalt er det for os interessant, hvordan dyr fungerer i deres naturlige miljø, fordi det har stor betydning for deres overlevelse i naturen, hvis vi ændrer på deres betingelser. Derudover har det stor betydning for, hvordan de kan være hos os i Zoologisk Have,« siger Mads Frost Bertelsen.

DYRLÆGEN • 1/2015

Foto Frank Rønsholt

sultne, kan vi finde ud af, hvem de har suget blod hos, ved at se på deres gensammensætning i maven,« siger Mads Frost Bertelsen. Projektet viser sit værd på flere måder. Dels kan dyrenes færden i regnskoven kortlægges, så lufthavne og andre store projekter ikke placeres i områder, hvor der lever truede dyr. Derudover kan særlige dyrearter overvåges ved hjælp af iglerne. Men de små blodsugere kan samtidig være med til at spore helt nye arter. »I naturbevarelsesprojekter går man mere og mere i retning af at forske ikke bare i en enkelt art men i alle de arter, der findes inden for et givent område. I Malaysia og Sydamerika gør Zoo det, at vi for eksempel planter træer eller får ledt en vej uden om et bestemt område. Med iglerne kan vi bagefter måle, om det har haft den effekt, som vi håbede på,« siger Mads Frost Bertelsen om metoden, der kan hjælpe med at kortlægge dyrene og deres færden. »Vi har for eksempel haft tapir-fælder sat op i årevis, men vi har kun fanget en håndfuld. Vi vil gerne sætte satellit-sendere på dem, og med den her metode kan vi se, om vi overhovedet sætter fælder op de rigtige steder,« siger han. Det er dog ikke hver dag, der er gennemsyret af eventyrlig forskning i verdens regnskove og ørkener. De mere lavpraktiske opgaver hører også med til jobbet. Omkring halvdelen af zoodyrlægernes arbejde med dyrene er forebyggende med fokus på vaccinationer, parasitter, vandkvalitet og temperaturer. »Men folk vil jo helst høre om aben, der løb ud af buret eller elefanten, der væltede og måtte hejses op med en kran,« siger Mads Frost Bertelsen, der faktisk har en glimrende dinnerparty-historie i elefanten Ida, som havde fået slidgigt. Samtidig var hun drægtig, så hun stod altid og sov op ad væggen. Fire gange væltede de andre elefanter hende, og en kran måtte hjælpe den vordende mor på benene igen.

Det var tapiren Girang fra Københavns Zoo, der satte skub i Mads Frost Bertelsens forskning i tapirtænder.

Tapirer har tandproblemer Tapirer i zoologiske haver har dårlige tænder. Mads Frost Bertelsen forsker i årsagen. Girang er en af tapirerne i København Zoo. Han har tandproblemer, for tændernes rødder smuldrer væk. Da Mads Frost Bertelsen blev opmærksom på problematikken, satte han og en specialestuderende sig for at finde ud af, hvor udbredt fænomet er blandt ældre tapirer i zoologiske haver. Sammen rejste de til Berlin og Holland for at se på kranier fra både vilde tapirer og zoo-dyr. Og under et projekt i Malaysia fik Mads Frost Bertelsen lejlighed til at gå nogle malaysiske tapir-tænder efter i gummerne. Konklusionen var klar. Omkring 50 procent af tapirerne i zoo havde dårlige tænder, mens kun 15 procent af de vilde dyr havde dårlige tandsæt. »Vi har stadig ikke fundet ud af, hvorfor de taber tænder, og hvorfor tandrødderne smuldrer, men vi arbejder stadig med at finde årsagen. Nu har vi beskrevet problemet, og det er jo typisk første skridt,« siger dyrlægen.

Et nyt offentligt ejerregister er trådt i kraft Den 15. december 2014 trådte en række nye regler om et nyt offentligt ejerregister i kraft. Reglerne betyder, at selskaber fremadrettet skal registrere ejerne af selskabet. I forbindelse med reformen af selskabsloven i 2009 blev det besluttet at indføre et offentligt register over ejerforholdene i aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber. Det nye register, Det Offentlige Ejerregister, er nu åbent for registreringer. Formålet med Erhvervsstyrelsens nye register er at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed omkring ejerforholdene i danske selskaber. Med Det Offentlige Ejerregister skal der fremadrettet ske en registrering hos Erhvervsstyrelsen af personer eller selskaber, som ejer fem procent eller mere af den samlede kapital eller stemmerettigheder i et selskab. Registrering er derfor aktuelt for alle selskaber – både det lille anparts- eller iværksætterselskab, som ejes og drives af en enkelt person og det store aktieselskab med flere ejere og ansatte. Pligten til at registrere påhviler selskabet og derved selskabets ledelse. Selve registreringen kan foretages digitalt på Virk.dk. Oplysningerne skal som udgangspunkt opdateres, hver gang ejerandelene skifter hænder. Ved registrering i Det Offentlige Ejerregister skal følgende oplyses: Navn, bopæl og CPR-nr. for danske ejere. Navn, CVR-nummer og hjemsted for danske virksomheder – samt entydig identifikation svarende til CPR- eller CVR-nr. for udenlandske personer eller juridiske personer, eksempelvis TIN-nr. Overgangsordning For at sikre den bedst mulige opstart på Ejerregisteret er der indført en overgangsordning for selskaber, der eksisterer på tidspunktet for Ejerregisterets åbning. Selskaber, der er stiftet før 15. december 2014, skal inden for seks måneder registrere deres ejerforhold, sådan som de ser ud per 14. december 2014. Eksisterende selskaber har således et

halvt år til at registrere deres ejer oplysninger i det nye register, der åbner for offentligheden 15. juni 2015. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i ejerforhold i sådanne selskaber, der sker den 15. december eller senere, skal registreres inden for 14 dage. For selskaber stiftet den 15. december eller senere skal registrering af ejerforholdene foretages af selskabet inden 14 dage fra selskabets stiftelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle nye selskaber således skal registrere ejerforholdene. Ejerbog og Ejerregister Ejerregister og Ejerbog er to forskellige begreber, og fremover skal de fleste selskaber registreres begge steder. Selskaber er i henhold til Selskabsloven fortsat forpligtet til at føre en ejerbog, som er selskabets egen fortegnelse over samtlige kapitalejere og panthavere. Registrering i Det Offentlige Ejerregister er således en supplerende registrering. Som nævnt bliver registeret offentligt tilgængeligt 15. juni 2015. Offentliggørelsen omfatter dog ikke oplysninger om ejere af ihændehaveraktier, som ejer under fem procent af selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder. Undlader man at registrere sit selskab rettidigt, kan det straffes med bøde. Ejere af ihændehaveraktier Registreringspligten omfatter desuden ejere af ihændehaveraktier. For ihændehaveraktier, som er kendetegnet ved, at besiddelse af aktien i sig selv er tilstrækkelig legitimation for ejerskabet, medfører ejerregisteret endvidere en pligt for ejerne til at foretage en registrering af ihændehaveraktier, som lyder på under fem procent af selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder. Dog er ihændehaveraktier i børsnoterede selskaber undtaget fra registreringspligten.

RET OG JURA

Rune Tarnø advokat med møderet for landsret, partner Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf. 7011 0800 mobil 2345 5397 rut@tvc.dk – tvc.dk

DYRLÆGEN • 1/2015

DDD bag kampagne for hensynsfylde hundeejere Den danske Dyrlægeforening står bag en kampagne, der skal få hundeejere til at vise mere hensyn over for andre dyr og mennesker. Med Hund med hensyn håber vi at kunne skabe et etisk kodeks for den hensynsfulde hundeejer, fortæller tovholderen for kampagnen. Af Lotte Overbjerg – Foto Hund med hensyn

Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi (DSKVE) og Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr (SvHKS) under Den Danske Dyrlægeforening satte i januar gang i kampagnen Hund med hensyn, der indeholder gode råd til, hvordan hundeejere kan tage

hensyn til andre dyr og mennesker, når de går tur med deres hunde. »Det er vores mål, at disse råd kan være med til at skabe en holdningsændring hos hundeejerne – og herved, at de kommer til at virke som et forslag til et egentligt ”etisk kodeks” for den hensynsfulde hundeejer,« fortæller Kirsten Brock, der

Dyrlæge Kirsten Brock (tv.) fra Højby Dyreklinik ved Odense har været tovholder på produktionen af kampagnen, og hun deltager selv som statist på et af billederne – nemlig råd nummer 8: Søg hjælp ved uønsket adfærd.

DYRLÆGEN • 1/2015

er dyrlæge på Højby Dyreklinik og har været tovholder for produktionen af kampagnen. Hun slår fast, at kampagnen ikke skal fungere som en løftet pegefinger for hundeejere men derimod sætte fokus på almindelig sund fornuft. Kampagnen består af en hjemmeside,

DE TI GODE RÅD – I FORKORTET VERSION

Vis hensyn over for

Hils på den gode måde

andre

det og hold den i halsbån Kald din hund til dig du møder andre eller i kort snor, når mennesker.

Sørg for at din hund

Træn et sikkert indkald

sikkert indkald, så du Sørg for, at du har et din hund til dig. til enhver tid kan kalde

din hund.

de løbe hen mod fremme Lad aldrig din hund de hunde, før du mennesker eller fremme hilse på dig og vil er sikker på, at de gerne

bliver socialiseret

at en hvalp, så sørg for, Når du anskaffer dig ret og miljøtrænet, den bliver grundigt socialiseandre mennesker blandt så den kan begå sig og hunde.

at kende

eller på fritløbsarealer Tag kun i hundeskov og hunden er klar til det, med din hund, hvis til at møde andre hunde. du ved, at den er god

9 Opfyld hundens behov

for hunds basale behov Sørg for at opfylde din g og oplevelser – om kontakt, motion, aktiverin familie og venner. fra nødvendigt med hjælp

Søg hjælp ved uønske

Træn din hund

r, som er baseret på , Brug træningsmetode om at belønne hunden belønning. Det handler – og ignorere eller når den gør noget ønsket noget, du ikke gør forhindre det, når den

gå med et adfærdsLad aldrig din hund jo hurtigere der bliver problem i lang tid – jo lettere er det at taget hånd om det, behandle.

ønsker.

Scan koden og se videoklip på hjemmesiden.

10 Overhold regler og

påbud

når du lufter den, hvis Hold din hund i snor, samle det. Sørg for altid at skiltningen påbyder op efter din hund.

for Klinisk Veterinær Etologi kat og smådyr, samt Dansk Selskab Dyrlægeforening, Sektion vedr. hund, forenings fond). blevet til på initiativ af Den Danske (Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiver Kampagnen Hund med hensyn er puljen, Dyrefondet samt PDA’s Fond og med økonomisk støtte fra Dyrevelfærds

hvor de ti gode råd er illustreret i billeder og videoklip, samt foldere, plakater og en facebook-side. Desuden er der produceret en række billeder og videoklip, som alle dyreklinikker frit kan vise på deres instore-tv. Alt materialet er gratis. Debatmøde afgjorde indholdet Arbejdet med kampagnen startede allerede for et lille års tid siden, da DSKVE i samarbejde med SvHKS indkaldte til et debatmøde, hvor der var repræsentation fra mange af de førende hundeorganisationer samt fra dyrlæger, adfærdsbehandlere og hundeinstruktører, brugere af servicehunde samt politikere og embedsmænd. »Vi havde også inviteret repræsentanter for dem, som ikke bryder sig om hunde, da deres oplevelser var afgørende for, hvad vi skulle fokusere på i kampagnen. Et af

FAKTA: Plakater, pjecer elektroniske billeder og videoklip kan bestilles gratis hos Dyrefondet på mailpost@dyrefondet.dk eller tlf. 39 56 30 00

Følg os på

sy n .d k

t adfærd

lighed

Kend din hunds person

Kald din hund til dig og hold den i halsbåndet eller i kort snor, når du møder andre mennesker.

2. Hils på den gode måde Lad aldrig din hund løbe hen mod fremmede mennesker eller fremmede hunde, før du er sikker på, at de gerne vil hilse på dig og din hund.

øjne, hele kroppen – med Din hund taler med kropsholdning. Jo bedre ører, hoved, hale og e er signaler, jo nemmer du forstår din hunds e, at der opstår konflikdet for dig at forebygg er. ter og ubehagelige situation

Lær hundens sprog

1. Vis hensyn over for andre

w w w.h u n d m e d h e n

10 gode råd til den hensynsfulde hundeejer

3. Træn et sikkert indkald Til kampagnen Hund med hensyn hører blandt andet en plakat, hvor ti gode råd til den hensynsfulde hundeejer er illustreret med billeder.

deres vigtigste input var, at de ville have lov til at færdes i det offentlige rum uden at blive antastet af hunde. Og netop det emne behandler vi i kampagnens første gode råd, som ganske enkelt hedder ’Vis hensyn over for andre’,« fortæller Kirsten Brock. Økonomisk støtte Debatmødet viste, at der var stor interesse for emnet, og efter mødet gik en række frivillige i gang med arbejdet. »Vores mål var i samråd med en bred vifte af hundeorganisationer, at bringe fokus på, hvilke fornuftige råd og retningslinjer, der kan opstilles for at vejlede hundeejerne til at færdes med deres hunde på en hensynsfuld måde. Og det mundede så ud i de ti råd, som vi har fået illustreret via fotos og video,« fortæller Kirsten Brock. Kampagnen har fået økonomisk støtte fra PDA- fonden (Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforenings fond), Dyrevelfærdspuljen og Dyrefondet. »Vi vil gerne her bringe en varm tak for denne økonomiske støtte – uden denne havde vi ikke kunnet gennemføre kampagnen,« siger Kirsten Brock. Hund med hensyn har fået omtale i adskillige landsdækkende og lokale medier, og på kampagnens facebook-side diskuteres de ti råd livligt.

Sørg for, at du har et sikkert indkald, så du til enhver tid kan kalde din hund til dig.

4. Sørg for at din hund bliver socialiseret Når du anskaffer dig en hvalp, så sørg for at den bliver grundigt socialiseret og miljøtrænet, så den kan begå sig blandt andre mennesker og hunde.

5. Lær hundens sprog at kende Din hund taler med hele kroppen – med øjne, ører, hoved, hale og kropsholdning. Jo bedre du forstår din hunds signaler, jo nemmere er det for dig at forebygge, at der opstår konflikter og ubehagelige situationer.

6. Kend din hunds personlighed Tag kun i hundeskov eller på friløbsarealer med din hund, når hunden er klar til det, og du ved, at den er god til at møde andre hunde.

7. Træn din hund Brug træningsmetoder, som er baseret på belønning. Det handler om at belønne hunden, når den gør noget ønsket – og ignorere eller forhindre det, når den gør noget, du ikke ønsker.

8. Søg hjælp ved uønsket adfærd Lad aldrig din hund gå med et adfærdsproblem i lang tid – jo hurtigere der bliver taget hånd om det, jo lettere er det at behandle.

9. Opfyld hundens behov Sørg for at opfylde din hunds basale behov for kontakt, motion, aktivering og oplevelser – om nødvendigt med hjælp fra familie og venner.

10. Overhold regler og påbud Hold din hund i snor, når du lufter den, hvis skiltningen påbyder det. Sørg for altid at samle op efter din hund. • 1/2015 29 DYRLÆGEN

Denne plads er reserveret: Boehringer Ingelheim Danmark A/S

DYRLÆGEN • 1/2015

Denne plads er reserveret: Boehringer Ingelheim Danmark A/S

DYRLÆGEN • 1/2015

Sygeforsikrin Agria Dyreforsikring

Alm. Brand

Codan

Dyrekassen Danmark

Gartnernes

Lovpligtig ansvarsforsikring 469 kr. per år. Dækker også træning, konkurrencer, udstilling og jagt

466 kr. per år (fra 396 kr. for Pluskunder)

Fra 168 kr. per år

443 kr. per år. Dækker også træning, konkurrencer, udstilling og jagt

389 kr. per år

Udvidet ansvar inkl. lovpligtig ansvar

663 kr. per år. Tegnes kun ved træning med decideret bide- eller fastholdelsesarbejde. Dækker også personskade på hundepasser.

713 kr. per år (fra 606 kr. for Pluskunder)

Ring for pris

640 kr. per år. Tegnes kun ved træning med decideret bide- eller fastholdelsesarbejde

616 kr. per år

Sygeforsikring inkl. lovpligtig ansvar

Tegnes sygeforsikringen, før hvalpen fylder fire måneder, er ansvarsforsikringen med i prisen resten af hundens liv. Pris afhænger af race og valgte forsikringer. Labrador fra 79 kr. per måned

2028 kr. per år (fra 1764 kr. for Pluskunder) Beregningen på en Golden Retriver

Fra 2.376 kr. per år

2.101 kr. per år. Prisen gælder for alle racer

1.945 kr. per år

Mulighed for tilvalgsdækninger

Ja. Medicin, genoptræning, pasning ved ejers sygdom med mere.

Hundeansvar, udvidet ansvar, Syge- og ulykkesdækning samt livsforsikring for hund. Der er ingen under-tillægsdækninger til disse 4.

Ja. Tilvalg af HundTotalPLUS for hunde under 6 månder. Dækker arvelige led- og knoglelidelser og udleveret medicin. Plusdækningen koster 298 kr.

Hundeansvar, u Sygeforsikring e alt inkl.

Selvrisiko

Fast selvrisiko på 657, 956 eller 2.016 kr. Dækker derefter 80%

Selvrisiko på 0 kr. Dækker derefter 60%

740 kr.

Dækker 80%, derefter 659 kr. i selvrisiko

754 kr. – dække 80%

Selvrisikoperiode

Den faste selvrisiko betales en gang per 125 dage – uanset antallet af diagnoser

Ingen

Behandlingsperioden omfatter et sygdomsforløb af højst 60 dages varighed

120 dage

Per diagnose. P lingsperiode =

Krav

ID mærkning

Gyldig vaccine

Gyldig vaccine + ID-mærkning

Raske hunde ov yngre end 6 år

Medicin givet direkte på klinikken

Ja. Intet max. beløb

Udleveret medicin

Ja. 2.570 kr. per år (tillægsforsikring)

Nej

Ja. 2.558 kr. per år ved HundTotalPLUS

Dækker uden ti ring tilskud til recept (max. 1.

Dækning af laboratorieudgifter

Ja. Intet max. beløb

1.970 kr. årligt

Ja. Intet max. beløb

Ja. Intet max.

Genoptræning

Ja. 6.370 kr. per år (tillægsforsikring)

–

Nej

Ja. To genoptræningsforløb i hundens liv

Max. årlig erstatning

21.230 eller 37.150 kroner per år. Samme dækning hele livet!

23.158 kr.

14.800 kr.

27.716 kr. Den maksimale erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre

20.000 kr.

Max.- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger. Ingen max. alder

Minimum 8 uger. Max. 10 år

Minimum 3 mdr. og max 4 år

Minimum 8 uger. Max. 6 år. Sundhedsattest, hvis hunden er over 4 år

Minimum 8 uge Sundhedsattest 4 år

Alder ved ophør

Livslang sygeforsikring med samme dækning hele livet

Livsvarig. Den maksimale årlige erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre

10 år

Livsvarig. Samme dækning hele livet.

Livsvarig

Rabat

Rabat ved medlemskab af Dansk Kennel Klub, DCH og Dyrenes Beskyttelse. Samlingsrabat ved flere hunde

5-15% rabat til pluskunder

Ja – bl.a. kernekunde-rabat og rabat ved særlige gruppeaftaler

Rabat ved mere end fire hunde, katte eller heste

10% til visse sa partnere – ring Mulighed for 10 privat

Telefon

7010 1065

3547 7484

3355 5555

6357 1111

4371 1777

Hjemmeside

www.agria.dk

www.almbrand.dk

www.codan.dk

www.dyrekassen.dk

www.garfors.dk

Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

DYRLÆGEN • 1/2015

ng HUND Forsikring

Gjensidige Forsikring

If Skadeforsikring

Pr. 1. januar 2015

Nykredit Forsikring

Topdanmark

Tryg

331 kr. per år

354 kr. pr. år

331 kr. per år

441 kr. per år

Afhænger af hundens alder, race og antal ansvarsskader de seneste 2 år. Fx 3 år gl. Labrador: 445 kr. per år

537 kr. per år

572 kr. pr. år

537 kr. per år

658 kr. per år

Udvidet ansvar er inkluderet i forsikringen. Dækker også personskade på hundepasser, ejers egne børn under 14, samt hushjælp. 445 kr. per år

1.509 kr. per år

1: 1.112 kr. 2: 1.386 kr. 3: 1.926 kr. (afhænger af racen). Hertil lægges livsforsikringspræmie, der er afhængig af hundens værdi.

1.509 kr. per år

Gruppe 1: 1.415 kr. per år Gruppe 2: 1.617 kr. per år Gruppe 3: 2.324 kr. per år (afhænger af racen)

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal sygdomsforløb de seneste 2 år. Fx 3 år gl. Labrador, villa i Roskilde: fra 1.316 kr. per år

udvidet ansvar. ej nødvendigt,

Nej

–

Nej

Ja, udleveret medicin og genoptræning

Ja. Tænder og Medicin. Fysisk Behandling m.v. Med på Rejse. Pasning. Livdækning

er derefter

10 % af behandlingsudgiften – min. 1.053 kr. (2015)

Ved sygedækningen: 25% af dyrlægeregning, dog mindst 500 kr.

10 % af behandlingsudgiften – min. 1.053 kr. (2015)

Fast selvrisiko på 750 kr. Dækker herefter 90%

Fast selvrisiko på 758, 1.213 eller 1.820 kr. Dækker herefter 90%

Per behand60 dage

60 dage

100 dage

60 dage

120 dage

ver 8 uger og

Gyldig vaccine og ID-mærkning

Gyldig vaccine + ID-mærkning

Gyldig vaccine og ID-mærkning

Gyldig vaccine + ID-mærkning

Ja, inkl. smertestillende depotmedicin givet efter operation

illægsforsikmedicin på .000 kr.)

Nej

Ja. Max 1.964 per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus

Ja. 3.033 kr. per år, inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind. Ingen selvrisiko på medicin o.l. Er en del af tilvalgsdækningen Tænder og Medicin

beløb

Ja. Intet max. beløb

Ja. Intet max.beløb

–

Ja. Max 3.270 kr. per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus

Ja. 4.550 kr. per år. Ingen selvrisiko på genoptræning, kiropraktor, massage o.l. Er en del af tilvalgsdækningen Fysisk Behandling m.v.

22.574 kr.

15.000 kr. Nedskrives for hunde over 7 år.

22.574 kr.

26.900 kr.

18.201 eller 28.313 kr. Summen nedskrives ikke for ældre hunde

3 måneder til 5 år

Minimum 6 uger. Max. 5 år

3 måneder til 5 år

Minimum 8 uger. Max. 6 år

Minimum 8 uger. Ingen maks. alder. Livdækning sælges ikke til hunde, der er fyldt 9 år

12 år

10 år

12 år

Livsvarig

Livsvarig. Livdækning udløber, når hunden fylder 10 år

Nej

–

Nej

10% hvalperabat indtegnet inden 12 uger. Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer

10% på Hundeansvar ved gennemført lydighedstræning. 10% samlerabat ved flere forsikringer

70 10 90 09

70 12 12 12

70 10 90 00

7013 7913

70 11 20 20

www.gjensidige.dk

www.if.dk

www.nykredit.dk

www.topdanmark.dk

www.tryg.dk/hund

er. Max. 6 år. t, hvis over

amarbejdsg og spørg. 0% samlerabat

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber DYRLÆGEN • 1/2015

Sygeforsikring KAT Pr. 1. januar 2015

Agria Dyreforsikring

Dyrekassen Danmark

Gartnernes Forsikring

Gjensidige

Sygeforsikring

Pris afhænger af race og valgt dækning. Sygeforsikring af huskat med årlig dækning på 21.230 kr. og selvrisiko på 956 kr. koster 81 kr. per måned

933 kr. per år

879 kr. per år

1.102 kr.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Ja. Medicin og Tryghed (bl.a. pasning af kat hvis ejer bliver syg).

Ingen tilvalg. 2 genoptræningsforløb i kattens liv er med i sygeforsikringen.

Nej

Selvrisiko

Fast selvrisiko på 657, 956 eller 2.016 kr. Dækker derefter 80%

Dækker 80%, derefter 659 kr. i selvrisiko

754 kr. Dækker derefter 80%

10 % af behandlingsudgiften -min. 1.053 kr.(2015)

Selvrisikoperiode

Den faste selvrisiko betales kun en gang per 125 dage uanset en eller flere diagnoser

120 dage

Per diagnose. Per behandlingsperiode = 60 dage

60 dage

Krav

ID-mærkning

Gyldig vaccine og ID-mærkning

Gyldig vaccine og ID mærkning

Gyldig vaccine og ID-mærkning

Medicin givet direkte på klinikken

Ja. Intet max. beløb

Udleveret medicin

Ja. 2.570 kr. per år (tillægsforsikring)

Dækkes ikke

Ja, max. 1.000 kr.

Nej

Dækning af laboratorieudgifter

Ja. Intet max. beløb

Max årlig erstatning

21.230 eller 37.150 kroner. Samme dækning hele livet!

27.716 kr. Den maksimale erstatning nedskrives ikke, når katten bliver ældre

15.095 kr.

22.574 kr.

Max- og minimumalder ved nytegning

Mindst 6 uger. Ingen max. alder

Midst 12 uger. Under 7 år. Dyrlægeattest, hvis katten er over 5 år

Mindst 8 uger. Under 7 år. Sundhedsattest, hvis katten er over 5 år.

3 måneder til 5 år

Alder ved ophør

Livslang sygeforsikring med samme dækning hele livet

Livsvarig. Samme dækning hele livet.

14 år

12 år

Rabat

10% Killingerabat, hvis tegnet før 16 uger. Rabat ved medlemskab af diverse katteklubber og Dyrenes Beskyttelse. Samlingsrabat ved flere katte

Rabat ved medlemsskab af Felis Danica eller Kattens Værn. Rabat ved mere end fire katte, hunde el. heste

Mulighed for 10% samlerabat

Nej

Telefonnummer

7010 1065

6357 1111

4371 1777

7010 9009

Hjemmeside

www.agria.dk

www.dyrekassen.dk

www.garfors.dk

www.gjensidige.dk

Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

DYRLÆGEN • 1/2015

Nykredit Forsikring

Topdanmark

Tryg

1.102 kr.

959 kr. per år

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal sygdomsforløb de seneste 2 år. Fx 3 år gl. huskat, villa i Roskilde: fra 637 kr. pr. år

Nej

Ja, udleveret medicin og genoptræning (genoptræning max 3.270 kr. per år)

Ja. Tænder og Medicin. Fysisk Behandling m.v. Med på Rejse. Pasning. Livdækning

10 % af behandlingsudgiften -min. 1.053 kr.(2015)

Fast selvrisiko 750 kr. Dækker derefter 90%

Fast selvrisiko på 758, 1.213 eller 1.820 kr. Dækker herefter 90%.

60 dage

120 dage

Gyldig vaccine og ID-mærkning

Ja, inkl. smertestillende depotmedicin givet efter operation

Nej

Ja. Max 1.964 per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus

Ja. 3.033 kr. pr. år, inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind. Ingen selvrisiko på medicin o.l. Er en del af tilvalgsdækningen Tænder og Medicin

Ja. Intet max. beløb

Ja. Intet max.beløb

O E D VI

ER N O I T A ÆSENT

• Trænger din virksomhed til at blive mere synlig?

• Sælger du et produkt, der trænger til særlig opmærksomhed?

å få lavet en præsentationsS video hos os.

22.574 kr.

26.900 kr.

18.201 eller 28.313 kr. Summen nedskrives ikke for ældre katte

3 måneder til 5 år

Mindst 8 uger. Max 6 år

Mindst 12 uger (lovbefalet minimumsalder for handel med killinger). Ingen maks. alder. Livdækning sælges ikke til katte, der er fyldt 12 år

Vi har udstyr, journalister og fotografer – og vi guider jer sikkert igennem til et godt resultat.

12 år

Livsvarig

Livsvarig. Livdækning udløber, når katten fylder 13 år

Kontakt os for mere info på

Nej

10% killingerabat, hvis indtegnet før 16 uger. Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer

10% samlerabat ved flere forsikringer

7010 9000

7013 7913

70 11 20 20

www.nykredit.dk

www.topdanmark.dk

www.tryg.dk/kat

4659 0550 www.jjkommunikation.dk

Kilde: Danske forsikringsselskaber

DYRLÆGEN • 1/2015

Henrik Bartholin og Lene Boysen deler dagligt deres viden med fagfæller på de danske dyrlægeklinikker. Kontakten og samarbejdet med de henvisende dyrlæger alfa omega og omega, for det er dem, der skal følge op på patienten.

Et specialisthus bliver til En øjenpaneldyrlæge og en specialdyrlæge i hudsygdomme. Det er det nye hold hos Rudersdal Dyreklinik, hvor Henrik Bartholin og Lene Boysen har slået sig sammen. Deres mål er at samle endnu mere specialviden på samme adresse i det nordsjællandske. Af Mette Krogsgaard

Øjen- og hudsygdomme er de første to specialer, som specialdyrlæge Lene Boysen og øjenpaneldyrlæge Henrik Bartholin forener i Rudersdal Dyreklinik. De to dyrlæger er flyttet sammen i det, der på sigt skal blive et specialisthus, hvor

DYRLÆGEN • 1/2015

henvisningspatienter kan få behandling inden for flere forskellige fagområder. Det er nemlig sådan, fremtiden ser ud, mener de to dyrlæger. I takt med at behandlingsmulighederne er øget, kan det være svært for de alment praktiserende dyrlæger at følge med inden for alle områder. Samtidig ved klienterne mere om,

hvilke muligheder de har og kan søge informationer på internettet. Derfor kræver de også mere, end hvad den alment praktiserende dyrlæge nødvendigvis kan klare. I modsætning til vores nabolande er brugen af specialiserede dyrlæger fortsat ikke udbredt i Danmark. For her har dyrlægerne tradition for at klare tingene selv.

»På det område er Danmark ikke noget foregangsland, skal vi sige det sådan?« siger Henrik Bartholin, der ser et problem i, at mange klienter ikke ved, at der findes dyrlæger med dybere faglig viden inden for en række sygdomsområder. Han kalder specialiseringstendensen en naturlig udvikling, der først sent er kommet til Danmark. Dyrlæge Lene Boysen nikker genkendende til, at danskerne er blevet mere kritiske. Det er for eksempel ikke usædvanligt, at klienterne undersøger behandlingstyper for kæledyrenes sygdomme og selv via Google finder frem til dyrlæger med særlig ekspertise. »Man stiller sig ikke længere tilfreds, som man gjorde tidligere. Folk stiller kritiske spørgsmål, og det gør jeg da også selv, når jeg skal til lægen. Der får jeg jo også lige en second opinion,« siger hun. Fællesskab gør stærk På det danske dyrlægemarked skyder der derfor flere specialistfællesskaber op. Nu også i Rudersdal. Lene Boysen og Henrik Bartholin er enige om, at det styrker både faglighed og forretning at være flere på holdet. »Vi vil gerne have muligheden for at udveksle faglig viden i hverdagen. Henrik har en særlig ekspertise på øjenområdet – og jeg på hudområdet. Men vi tænker ens i forhold til henvisningspatienter. Og det er vigtigt, for vi er jo oftest sidste udvej for et dyr med en helt speciel og alvorlig lidelse eller skade,« siger Lene Boysen. Med et specialisthus vil dyrlægerne kunne fokusere endnu mere på hver deres område. Og det vil være en stor fordel at kunne zoome ind på det enkelte fagområde og ikke længere følge nøje med i al ny viden på det enorme almene felt. Lene Boysen stoppede selv med at tage almene patienter for flere år siden. Hun er for længst dykket ned i dermatologien og kigger sjældent op for at følge nye tendenser inden for det almene område. Kollegaen Henrik Bartholin har nogle ganske få almene patienter, som har været hos ham i mange år. De skal følges til dørs, inden også han udelukkende helliger sig henvisningspatienterne. På klinikken er dog også en tredje dyrlæge, Ingrid Hunter, som har en ph.d. i veterinær medicin og også tager sig af de almene patienter på stedet. En anden og ikke ubetydelig grund til, at de to dyrlæger har slået sig sammen, er, at de vil stå stærkere på markedet. For Lene Boysen er det vigtigt at blive større, men ikke for enhver pris. Hun vil ikke arbejde med pengefolk i ryggen. Forretningen i Rudersdal skal bero på faglighed, uafhængighed og troværdighed, lyder begrundelsen. »Vi har haft diskussioner om det her med at have en kapitalfond med om bord. Det giver muligheder, men kapitalfonde arbejder jo ikke for sjov, der arbejder man for big business. Vi har selvfølgelig også en forretning, der skal kunne løbe rundt. Men

Unikt hvalpetilbud Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet

egner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 39 kr om måneden. Ring nu på 70 10 10 65 og få et tilbud der er skræddersyet til din hund, og som dækker dine ønsker og behov.

Vi giver dig råd, hvis det går galt Læs mere og tegn forsikring online på www.agria.dk/hvalp.

or Labrad r k fra 77 en. ed om mån

www.agria.dk – telefon 70 10 10 65

Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

afhjælpe problemet. Men det er bestemt meningen, at den henvisende dyrlægen også have mulighed for at lære noget nyt om den sygdom, som har udfordret ham,« siger Henrik Bartholin, der gerne vil dele ud af sin viden.

Henrik Bartholin, der her undersøger øjet på en kat, blev øjenpaneldyrlæge i 2011.

vi bestemmer selv vores dispositioner,« siger hudspecialisten. Lærte af en mester Hvor Lene Boysen har taget den slagne vej til specialisttitlen, har Henrik Bartholin været i en form for mesterlære hos specialdyrlæge i øjensygdomme, Finn Boserup. Som ansvarlig for Rudersdal Dyreklinik inviterede Finn Boserup for ni år Henrik Bartholin inden for på klinikken, så han kunne lære at diagnosticere og behandle øjensygdomme. I dag har Henrik Bartholin overtaget klinikken og modtager henvisninger fra en stor kreds af alment praktiserende dyrlæger. De mange års tætte samarbejde med specialdyrlæge Finn Boserup og den omfattende fælles nordiske efteruddannelse betød, at fagdyrlæge Henrik Bartholin har fået en unik viden om øjne.

DYRLÆGEN • 1/2015

»Hvis man vil specialisere sig, er man nødt til at se specielle patienter og ikke bare en enkelt hver anden uge. Men dem har man ikke ret mange af som alment praktiserende dyrlæge. Man kan læse og gå på kurser, men det er ikke nok. Man må hver dag se mange af den type patienter, som man ønsker at specialisere sig i,« siger Henrik Bartholin om en af de store fordele ved, at han i 2005 kom i mesterlærer hos Finn Boserup. Et af Henrik Bartholins kodeord i forhold til de mange dyrlæger, som han modtager patienter fra, er overlevering. Han mener nemlig, at hans rolle som henvisningsdyrlæge både er at hjælpe patienten og gøre den henvisende dyrlæge klogere på patientens lidelse. »Henvisende dyrlæger skal have en tilbagemelding, som de kan bruge fremadrettet. Min ambition er selvfølgelig at

Hele holdet skal specialiseres Netop vidensdeling er ifølge Lene Boysen også vejen frem i forhold til veterinærsygeplejerskerne i et specialisthus. For der skal sættes ind med både uddannelse og intern oplæring, så også veterinærsygeplejersker tilegner sig stor viden om specialerne. I dag er veterinærsygeplejerskerne på Rudersdal Dyreklinik allerede langt i forhold til efteruddannelse i hver deres retning. Det er en del af virksomhedens DNA at fordybe sig og granske et område særligt godt. En af klinikkens veterinærsygeplejersker er Lotte Kristensen, som er godt i gang med en efteruddannelse inden for anæstesi hos hund og kat. En uddannelse, som hun afslutter i foråret. Men Lene Boysen mener, at der er rig mulighed for at veterinærsygeplejerskerne også tilegner sig særlige færdigheder i forhold til både dermatologi og anæstesi. Faktisk ser hun dermatologien som et oplagt område for en fagveterinærsygeplejerskeuddannelse. »Hvis vi skeler til Utrecht Universitet, så er der jo veterinærsygeplejersker, der ikke laver andet end anæstesi. Og de er langt bedre til det end dyrlægerne. Forestil dig så, at vi har en specialiseret veterinærsygeplejerske, der kan tage sig af patienter med hud- og øresygdomme, selvfølgelig i samarbejde med dyrlægen. Det er der virkelig potentiale i, for det er et stort fagområde for dyrlægen med opgaver, som kan uddelegeres til personalet,« siger Lene Boysen og påpeger, at det naturligvis kræver, at dyrlægerne tør give lidt slip på nogle opgaver. For det er oplagt, at veterinærsygeplejersker kan tage hudskrap, rense ører, mikroskopere og tage hudbiopsi. Både i udlandet og på Universitetsklinikken i København har Lene Boysen arbejdet med sygeplejersker, der har taget sig af disse opgaver. »Det kan sagtens lade sig gøre, og mange af den type opgaver er jo rigtig sjove. Vores veterinærsygeplejersker ved godt, at hos os bliver man trænet til at tage sig af mange opgaver inden for vores specialer,« siger hun.

Portræt af en specialist Hudspecialist Lene Boysen har siden sin studietid fordybet sig i hudlidelser og er i dag landets førende specialist på sit område. Men prisen har været høj både personligt og økonomisk. Af Mette Krogsgaard

Arbejdet med hudlidelser er detektivarbejde, mener Lene Boysen, der hele sin karriere har helliget sig rollen som snushane inden for allergi-, hud- og øresygdomme hos mindre husdyr. »Jeg er ikke så meget til blodprøver, grafer og laboratoriesvar. Dermatologi er en meget visuel disciplin. Jeg kan godt lide at se, hvad der er galt, at kunne røre ved det og se på det. I modsætning til kirurgi er dermatologien mere et detektivarbejde, når patienten skal udredes,« siger Lene Boysen. Under dyrlægestudiet drejede hun alle sine opgaver i retning af hudproblemer på den ene eller den anden måde. Og efter fem år som praktiserende dyrlæge kastede hun sig over en ph.d. i beskrivelse af hudforandringer ved allergitest. Med ph.d.-graden i bagagen rejste hun til Holland for at indgå i et residency-program hos hud-guruen Ton Willemse på Utrecht Universitet i Holland. Alt i alt har Lene Boysen været mere målrettet end de fleste, men hun lægger ikke skjul på, at det også har kostet hende dyrt. For det var hårdt at tilsidesætte alt andet end studierne i så mange år, og det var endnu hårdere at være udlænding i en hollandsk universitetskultur, der var markant forskellig fra den danske. »Jeg var jo vant til, at man for eksempel godt kunne sige læreren imod. Konstruktiv kritik bliver faktisk ofte værdsat i Danmark. Sådan er det ikke i Holland. Det var svært komme med ni års erfaring og så blive betragtet som nyuddannet. Jeg skulle bare gøre, som der blev sagt,« siger Lene Boysen om opholdet, der både var udfordrende og meget krævende. Efter to års residency-program stoppede forløbet. Hjem som specialdyrlæge Alligevel kom der noget godt ud af opholdet i Holland. To år med 12 timer lange arbejdsdage var ikke spildt, for hjemme i Danmark blev hun belønnet med titlen som specialdyrlæge i hudsygdomme. Og så fik Lene Boysen fritid og mødte den mand, som hun i dag er gift med og har to børn sammen med. Kæreste og børn havde der ikke været tid til før. Og netop den pointe er vigtig for hende at fortælle om. »Det er en konsekvens af de mange års slid. På den måde har det kostet både tid og penge, og så har det kostet på det personlige plan. Jeg var jo først færdig, da jeg var 38, og jeg fik mit første barn, da jeg var 39. For når man skriver en ph.d. eller er i et residency-forløb, så har man i min optik hverken tid til mand eller børn. Enkelte kan gøre det, men de fleste har det rigtigt svært,« siger Lene Boysen, der ofte møder dyrlægestuderende, der selv ønsker at gå samme vej. »Og selvfølgelig skal de gøre det, men det har altså nogle konsekvenser,« påpeger hun. Samtidig fraråder hun at påbegynde specialiseringen, så snart

dyrlægetitlen er erobret, for det kræver hår på brystet at være i forskningsmiljøet. »Du skal have et par år på bagen, så du ikke bliver blæst helt omkuld, hvis en stor professor puster sig op,« siger hun af erfaring. Kom ud af andedammen I dag mener Lene Boysen, at man skal ud af andedammen for at specialisere sig på et tilstrækkeligt højt niveau. »I Holland lærte jeg meget rent fagligt. Hver eneste dag havde jeg ti til femten patienter med dermatologiske sygdomme, og jeg arbejdede sammen med en af Europas dygtigste dermatologer,« siger hun om opholdet og samarbejdet med Ton Willemse, der på mange måder var svært, men som hun ikke ville undvære, for hendes faglighed fik et gevaldigt løft i løbet af tiden i Holland. »Uden opholdet havde jeg ikke været god nok til at tage imod henvisningspatienter i dag,« mener hun. Det var systematikken og det fagligt høje niveau også blandt de dyrlægestuderende, der gjorde forskellen. For Lene Boysen

Vet-Allergy Heska® & Dr. Baddaky

- Scandinavian Road Show 2015 - What’s New in Allergy - A lot...

Tirsdag den 19. maj 2015 Hotel Bella Sky - København

Professor Douglas DeBoer

Dipl ACVD, University of Wisconsin, Madison, USA

Dr. Albert Carre-Llopis Heska, Fribourg, Schweiz

Atopisk Dermatitis – Klinisk præsentation og diagnostik Allergitest NYT fra Heska Medicinsk behandling af Atopisk Dermatitis Behandling af sekundære følgesygdomme Immunoterapi

For yderligere information og tilmelding send en mail til kursus@vet-allergy.com Seneste tilmelding 30. april 2015 Deltagergebyr: 1200,- kr. excl. moms

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com Tlf: 7027 2535 · Fax: 9835 7701

DYRLÆGEN • 1/2015

»I dag kan jeg høste udbyttet af årenes slid og kan arbejde med det, som jeg allerbedst kan lide. Det er et stort privilegium, føler jeg,« siger Lene Boysen (th.).

skulle også undervise de dyrlægestuderende, og de var mere krævende, end hun var vant til blandt danske studerende. Den danske dyrlæge blev hele tiden afkrævet forklaringer på sine diagnoser, hun skulle blandt andet deltage i journal clubs og havde derudover sit forskningsprojekt. »Det var hårdt, men det har haft en afgørende indflydelse på min faglighed,« siger Lene Boysen, som blev tildelt en plads i et residency-program hos Ton Willemse, selvom hun ikke først havde været igennem et års internship. Hendes fordel var en ph.d. inden for hudområdet, fem års erfaring som praktiserende dyrlæge og et godt netværk. Det var nemlig hendes danske ph.d.-vejleder Flemming Kristensen, der skabte kontakten til den hollandske dermatolog. »Jeg anede jo slet ikke, at et residencyprogram var en mulighed,« siger Lene Boysen. Netværk er et kardinalpunkt Et af kardinalpunkterne, når en specialistkarriere skal sættes til spiring, er ifølge Lene Boysen netværket. Som ph.d.-studerende kom hun med sin vejleder på kurser og konferencer, og det har gjort en stor

DYRLÆGEN • 1/2015

forskel for hendes netværk og karriereforløb. I modsætning dertil mødte hun i Holland en vejleder, som holdt sit faglige netværk tæt til kroppen. »I Danmark inviterede Flemming Kristensen mig altid med på de kurser, som han skulle deltage i. ”Du skal da med, der kommer ti diplomater, det ville være godt for dig at møde dem. Du kan tage referat, ik?” sagde han. Og så kunne jeg sidde der og blafre med ørerne. Du skal ud, hvor folk vil dele netværk med dig, for du har brug for et godt internationalt netværk. Jeg kender for eksempel en engelsk dermatolog, som jeg måske ringer til fem gange årligt for at få et godt råd,« siger Lene Boysen. For hudspecialisten uddanner sig fortsat. Et par gange om året deltager hun i forskellige mindre forskningsprojekter, ligesom hun er medvejleder på et par specialeprojekter hvert år. »Forskningen er med til at gøre min hverdag mere interessant, fordi jeg kommer helt i front med den seneste viden på mit felt,« siger Lene Boysen, der særligt er optaget af problematikken med antibiotikaresistente bakterier. Men som den ene af Danmarks to

hudspecialist søger Lene Boysen også ofte til udlandet for at lære nyt. Senest har hun været i England, hvor hun har arbejdet med øresygdomme hos dermatologen Sue Paterson. Men også svenske dyrlæger og en histopatolog fra Bern er hun rejst ud for at lære af. Rejser der kan lade sig gøre takket være Lene Boysens netværk. Førerposition i Danmark Netværk er i det hele taget kodeord for hudspecialistens – både nu og under den lange specialiseringsproces. For ti år siden dannede hun sammen med kolleger det faglige selskab under Dyrlægeforeningen, som hedder Dansk Veterinær Dermatologisk Netværk. I dag har medlemstallet rundet 200 dyrlæger, som deltager i kurser og netværksarrangementer. Under studiet dannede hun sammen med en anden ph.d.-studerende, Signe Stige Hansen, et netværk for Landbohøjskoles ph.d.-studerende, og de fik over 100 medlemmer. I dag arbejder Lene Boysen med det, hun brænder for. Netværk og slid har bragt hende frem til en førerposition inden for dermatologi i Danmark.

D E H NY

Åbent Hus hos E-vet A/S For tredje gang inviterer E-vet A/S til Åbent Hus. Det sker lørdag 5. september, hvor op mod 700 dyrlæger, veterinærsygeplejersker og studerende kan vælge mellem en lang række foredrag om emner inden for både smådyr og hest som for eksempel reproduktion, tandbehandling og rehabilitering. Af Tina Løvbom Petersen

Spændende foredrag af såvel danske som internationale fagfolk. Udstillere fra indog udland, kolleger fra hele landet og et brag af en Oktoberfest. Sådan lyder ingredienserne i E-vets Åbent Hus arrangement, som virksomheden afholder for tredje gang lørdag 5. september i deres lokaler i Haderslev. »Vi har haft stor succes med de to tidligere Åbent Hus arrangementer, som vi holdte i 2007 og 2012, så vi glæder os til igen at kunne byde inden for til en spændende dag i vores lokaler i Haderslev,« fortæller Niels Dittmann, marketingsansvarlig hos E-vet A/S. For E-vet er arrangementet naturligvis en oplagt mulighed for at vise dyrlæger, veterinærsygeplejersker og kommende dyrlæger, hvad virksomheden står for. Men derudover har deltagerne mulighed for at møde op mod 60 udstillere fra indog udland. Samtidig har E-vet sammensat et varieret program af foredrag omkring både smådyr og heste. »Vi har jo selv en professionel kursusvirksomhed, hvor vi hele tiden har fin-

DYRLÆGEN • 1/2015

geren på pulsen omkring, hvad der rør sig i branchen, og hvilke faglige emner og discipliner, kursisterne efterspørger. Derfor ved vi, at de foredrag, vi tilbyder på Åbent Hus dagen, handler om emner, der er virkelig er oppe i tiden,« siger Niels Dittmann. Foredrag i flere spor Der vil fra 1. marts være mulighed for at se programmet og tilmelde sig Åbent Hus på E-vet’s hjemmeside, og der er plads til omkring 700 deltagere. De kan se frem til blandt andet at opleve internationale navne inden for smådyrsområdet som britiske Lowri Davies, der holder foredrag om rehabilitering, Jörg Steiner fra Texas University, som fortæller om mave-tarm sygdomme og Paul Bloom fra USA, der er dermatolog. Derudover vil også danske dyrlæger som eksempelvis Jens Ruhnau, Louise Bundgård og Katrine Kirchhoff holde foredrag. Følger man arrangementets hestespor vil man blandt andet kunne opleve britiske Chris Pearce, der holder foredrag om tænder, tyske Volker Sill, som fokuserer på laserterapi på sener og arvelighed af

OCD samt Gaby van Galen fra KU SUND og Louise Husted fra Højgård Hestehospital. »Vi har sammensat et varieret program, hvor deltagerne har mulighed for at vælge på tværs af de forskellige spor. Vi kører med moduler á 45 minutter per foredrag og deltagerne booker på forhånd, hvad de ønsker at høre. På den måde sikrer vi, at der er plads til alle ved de mange foredrag,« fortæller Niels Dittmann. Deltagelse er gratis En væsentlig del af E-vets Åbent Hus er muligheden for at netværke med kolleger, tidligere studiekammerater og leverandører på tværs af hele landet. Det viser tilbagemeldingerne fra de tidligere Åbent Hus arrangementer med al tydelighed. »Vi har valgt at samle alt på en enkelt lørdag, fordi det giver flere mulighed for at deltage. Der er en del klinikker, der vælger at tage af sted i samlet flok, for det giver dem et stort udbytte både rent fagligt og socialt. Og for de mindre enmandspraksis er det også lettere at overskue at komme afsted, når det hele foregår på en lørdag,« siger Niels Ditt-

Faglige foredrag, netværk, socialt samvær og Oktoberfest er med til at gøre E-vets Åbent Hus arrangement eftertragtet blandt både dyrlæger, veterinærsygeplejersker, studerende og leverandører.

mann og tilføjer, at programmet er sat sammen, så der er noget for enhver smag. Som i 2012 tilbyder E-vet 90 studerende på KU-SUND efter først-til-mølle princippet, at de kan deltage i Åbent Hus, hvor E-vet arrangerer bustransport til og fra Haderslev inklusiv overnatning. »Sidste gang var alle pladser revet væk

på fem minutter. Arrangementet henvender sig primært mod de afgangsstuderende, for det er jo de dyrlæger, der er på vej ud. For dem er Åbent Hus dagen en oplagt mulighed for at møde kommende samarbejdspartnere og kolleger,« fortæller Niels Dittmann. Også denne gang afsluttes Åbent Hus

arrangementet med et brag af en ’Oktoberfest’. Deltagelse i Åbent Hus er gratis, og tilmelder man sig inden 1. maj, garanterer E-vet, at de kan skaffe overnatning for egen betaling. Læs mere om Åbent Hus og tilmeld dig fra 1. marts 2015 på evet.dk under vbkc/ åbenthus.

DYRLÆGEN • 1/2015

Et samlet mål for dyrevelfærd? Udfordringer ved at bruge aggregerede velfærdsmål til at finde ud af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger, belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger foretaget i 44 danske malkekvægsbesætninger ved hjælp af Welfare Quality®-protokollen. Af Peter Sandøe* **, Sine Norlander Andreasen*, Björn Forkman*, Hans Houe* & Karsten Klint Jensen** * Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet ** Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Indtil for nylig har man, når man fra officielt hold har forholdt sig til dyrevelfærden i landbruget, mest fokuseret på de rammer, som dyrene lever under. Således drejer næsten al dyreværnslovgivning på landbrugsområdet sig om at stille krav til, hvordan dyrenes stalde og opholdsarealer indrettes, hvor tæt dyrene går, og hvordan de tilses og passes. Endvidere har der også været et vist fokus på avlen. Der har dog været en stigende erkendelse af, at dyrevelfærd ikke kun er en funktion af de rammer, dyrene tilbydes, herunder de aspekter af pasningen som lader sig beskrive i en lov. Dyr, som ikke adskiller sig avlsmæssigt, og som alle huses og passes i overensstemmelse med en given lovgivning, kan have en meget forskellig grad af velfærd. Der er ikke blot tale om forskelle mellem individuelle dyr – men også mellem besætninger. Således ser man eksempelvis dramatiske forskelle mellem malkekvægsbesætninger i forhold til haltheder og andre lidelser af betydning for køernes velfærd. Dette kan være en del af baggrunden for, at man fra politisk hold har sat initiativer i værk, som skal dokumentere den faktiske dyrevelfærd i danske kvæg- og svinebesætninger. Således besluttede et flertal i Folketinget i 2012 som led i det seneste veterinærforlig, at der skal udvikles et såkaldt velfærdsindeks, ”som skal understøtte indsatser for dyrevelfærd” (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2012). Projektet, som skal danne baggrund for indekset, udføres i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

DYRLÆGEN • 1/2015

Overblik over hvordan dyrene har det Som det anføres i en artikel trykt i Dansk Veterinærtidsskrift, er det overordnede mål med etableringen af dyrevelfærdsindekset, ”at der i fremtiden skal kunne foretages gentagne målinger af dyrevelfærden i kvæg- og svinebesætninger på landsplan”, hvilket vil gøre det ”muligt at følge udviklingen i dyrevelfærd over tid” (Anneberg, 2014, p. 17). Endvidere fremgår det af projektbeskrivelsen, at formålet også er, at der skal ”skabes overblik over dyrevelfærdstilstanden hos kvæg og svin i Danmark”. Endelig er det ”målet, at dyrevelfærdsindeksene skal være praktisk anvendelige, ’retssikre’ og videnskabeligt baserede”. Samtidig stilles der krav om, at de data, som indgår i indeksene, ”skal kunne indsamles i besætninger inden for en rimelig tidsramme” (Louise Holm Parby, Fødevarestyrelsen, personlig kommunikation). Der er altså tale om, at der skal tilvejebringes et overblik over, hvor godt eller skidt dyrene i de danske kvæg- og svinebesætninger faktisk har det, og hvordan den faktiske dyrevelfærd udvikler sig over tid. Som allerede antydet er der her ikke tale om, at man måler, i hvilket omfang den gældende lovgivning overholdes. Derimod forsøger man så at sige via en række såkaldte velfærdsindikatorer at spørge dyrene selv, hvordan de har det. Welfare Quality®-projektet I dette arbejde hentes inspiration fra det store EU-finansierede projekt Welfare Quality®, eller som det udtrykkes i den nævnte artikel fra Dansk Veterinærtidsskrift, så valideres det danske projekt med at etablere dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin ”op imod Welfare Quality®, som til dato er det mest gennemarbejdede dyrevelfærdsindeks” (Anneberg, 2014, p. 17). Welfare Quality®-projektet blev gennemført i perioden 2004-2009 i et sam-

arbejde mellem 44 europæiske institutter og universiteter. I forskergruppen var der repræsentanter for både naturvidenskab og samfundsvidenskab. Welfare Quality® bygger på den tanke, at dyrevelfærd drejer sig om, hvad dyrene føler og oplever – hvor negative følelser og oplevelser trækker dyrevelfærden ned, og positive ditto trækker den op (Botreau et al., 2007). Det centrale dogme var fra starten, at man skulle måle på dyrene selv frem for på de ressourcer, de blev tilbudt. Man vil således i indeksprojektet, med inspiration fra Welfare Quality®, i tillæg til at dokumentere de fysiske rammer måle en række tilstande og reaktioner hos dyrene og lægge disse sammen til at give et retvisende billede af, hvordan dyrene selv føler og oplever de forhold, de tilbydes i staldene. Arbejder med omkring 30 målinger I Welfare Quality®-protokollen har man taget to afgørende beslutninger om, hvordan der arbejdes med dyrevelfærd: Den ene er, at der samles et bredt spektrum af informationer om dyrenes tilstand som grundlag for at udtale sig om deres velfærd. Den anden er, at disse informationer lægges sammen, ”aggregeres”, til et enkelt tal, som kan give et samlet billede af dyrenes tilstand. I Welfare Quality® arbejder man således med op til omkring 30 målinger på dyrene og i stalden, der via en række mellemregninger bliver lagt sammen til en af fire mulige kategorier, hvor den dårligste angiver et uacceptabelt niveau af dyrevelfærd, mens den bedste angiver den perfekte velfærd. Umiddelbart virker det meget fornuftigt at satse på både bredde og aggregering, idet man dermed på to måder tilsyneladende sikrer sig, at der bliver tale om en fair vurdering af, hvor godt eller skidt dyrene har det. Dels sikrer man sig imod

en ensidig fokusering på enkeltfaktorer, og dels giver man mulighed for at afveje fordele og ulemper for dyrene i forhold til hinanden. Dyr, der går løse i flok, vil for eksempel kunne blive udsat for ubehag i form af aggression fra artsfæller, men vil samtidig have fordele i form af bedre muligheder for at udføre flere typer af adfærd. Dette kan afspejles i en vurdering af de pågældende dyrs velfærd, når både friheden til at udføre naturlig adfærd og ubehag i forbindelse med aggression fra artsfæller måles og tælles med i den endelige vurdering af dyrevelfærden. Transparent indeksmodel god idé I forhold til den praktiske anvendelighed, som er et af de erklærede mål for indeksprojektet, kan man dog også diskutere værdien af aggregerede mål, som de anvendes i Welfare Quality®. Hvilken praktisk anvendelighed vil der eksempelvis være i at få at vide, at de danske malkekøer fordeler sig på en bestemt måde i forhold til de fire nævnte velfærdskategorier? Og hvilken anvendelighed vil der være i en oplysning om, at der et år er flere eller færre i en af mellemkategorierne? Anvendeligheden kommer vel især, hvis målene bliver knyttet sammen med nogle indikatorer, som man kan relatere til, hvad der foregår ude i staldene. Det kan derfor synes at være en god idé, hvis indeksmodellen bliver tilstrækkelig transparent til, at det ved observation af

Overordnet vurdering

Princip

et fald i dyrevelfærden er muligt hurtigt at udtrække indikatorer på underliggende niveauer. Det vil også klart øge den praktiske anvendelighed af et dansk velfærdsindeks, hvis det udover leverede værdier for den aggregerede velfærd også angiver værdier for nøgleindikatorer eller -kriterier, såsom forekomsten af haltheder og niveauet af komfort under hvile for køerne. Denne artikel fokuserer på spørgsmålet, om aggregeringsmodellen i Welfare Quality® kan siges at give et retvisende billede af den samlede velfærd i en besætning. Bekymringen, som ligger til grund for dette spørgsmål, er, at man ved at lægge det hele sammen let kommer til at sløre væsentlige problemer for dyrene, som der kunne og burde gøres noget ved. Vurdering af dyrevelfærden Forskerne bag Welfare Quality® hævder imidlertid selv, at aggregeringsmodellen kun i meget begrænset omfang tillader, at en dårlig score på et område kan kompenseres af god score på et andet. Det kunne yderligere understøttes af, at et velfærdsproblem normalt ikke kommer alene, men at halte køer ofte også må formodes at være mere syge og mere frygtsomme end andre køer. Men i hvilket omfang dette er rigtigt, må vel komme an på en prøve; og at gennemføre en sådan prøve er netop formålet med denne artikel. I artiklen præsenteres resultater fra Kriterium

en vurdering af dyrevelfærden i 44 danske malkekvægsbesætninger baseret på Welfare Quality®-protokollen. I artiklen vil vi dels fremlægge resultaterne med hensyn til to enkeltfaktorer, som mange vil kunne blive enige om, er relevante velfærdsindikatorer for malkekøer. Dels vil vi vise og lægge op til diskussion af, hvad der sker, når de forskellige faktorer aggregeres i henhold til Welfare Quality®protokollen. Dels afslutter vi med nogle anbefalinger til de aktuelle aktiviteter vedrørende etablering af et nationalt dyrevelfærdsindeks. I det følgende vil vi således først i et metodeafsnit gøre mere konkret rede for Welfare Quality®-protokollen, og hvordan den er blevet brugt til at gennemføre velfærdsvurderinger i 44 danske malkekvægstalde med løsdrift. Dernæst vil vi i det følgende afsnit præsentere vores resultater. Der er dels tale om udvalgte målinger af dyrevelfærd med fokus på haltheder og komfort under hvile – begge to velfærdsindikatorer, som er almindeligt anerkendte som vigtige indikatorer for velfærd hos malkekøer. Dels er der tale om aggregeringer på forskellige niveauer op til det højeste niveau, hvor køernes velfærd repræsenteres i fire kategorier. Endelig vil vi i det sidste afsnit, i lyset af vores resultater, diskutere, om det er frugtbart at følge måden, hvorpå der i Welfare Quality® aggregeres, når det komIndikator

God fodring

1 2

Fravær af langvarig sult Fravær af langvarig tørst

Huld Vandforsyninger, renhed af vandforsyning, vand-flow, vandforsyningers funktion

God opstaldning

Komfort under hvile

4 5

Temperaturmæssig komfort Lethed ved bevægelse

Tid brugt på at lægge sig, dyr som kolliderer med inventar når de lægger sig, dyr som ligger helt eller delvis uden for liggeområdet, renhed af yver, renhed af flanke og øvre ben, renhed af nedre ben Ingen indikator Tilstedeværelse af opbinding, adgang til udendørs areal eller græs

6 7

Fravær af skader Fravær af sygdom

Smerte induceret ved managementprocedurer

9 10 11 12

Udtryk af social adfærd Udtryk af anden adfærd Godt dyr-menneske-forhold Positiv emotionel tilstand

God sundhed

Hensigtsmæssig adfærd

Halthed, hudforandringer Hoste, flåd fra næse, flåd fra øjne, besværet vejrtrækning, diarre, flåd fra skede, somatisk celletal, dødelighed, langliggere Afhorning, halekupering Agonistisk adfærd Adgang til græs Undvige-afstand Qualitative Behaviour Assessment

Figur 1: Welfare Quality®-protokollerne til velfærdsvurdering. Indikatorerne vedrører malkekvæg (Welfare Quality 2009). Forfatternes oversættelse.

DYRLÆGEN • 1/2015

mer til at beslutte, hvordan de forskellige velfærdsindikatorer lægges sammen, eller om der her er grund til at forsøge at gå nye veje. Præsentation af metoden Ved struktureringen af velfærdsvurderingen forsøgte man i Welfare Quality® at lave en opdeling mellem forskellige aspekter af dyrevelfærd – her blev der skelet til de såkaldte fem friheder, som i 1979 blev fremlagt af det britiske Farm Animal Welfare Council, i dag Farm Animal Welfare Committee, (Farm Animal Welfare Council, 1979). I stedet for at tage udgangspunkt i de fem friheder er velfærdsvurderingen

i Welfare Quality® struktureret i fire principper: ”God fodring”, ”God opstaldning”, ”God sundhed” og ”Hensigtsmæssig adfærd”. Endvidere valgte man at underopdele de fire principper i 12 kriterier (Welfare Quality®, 2009). For hvert kriterie blev der fundet en eller flere konkrete indikatorer, som kunne danne grundlag for indsamling af data. Et centralt dogme var her, at data så vidt muligt skulle indsamles ved hjælp af dyrebaserede indikatorer, ofte ved direkte observation af dyrene (Botreau et al., 2007). Da protokollerne kom til høring hos dyrevelfærdsorganisationer og blev vurderet

Welfare Quality® grad 1 halte 44 besætninger

2% 0 til 10 % grad 1 halte dyr

11%

10 til 20 % grad 1 halte dyr 14%

20 til 30 % grad 1 halte dyr over 30 % grad 1 halte dyr

73%

Figur 2. I 73 % af besætningerne er flere end 30 % af dyrene grad 1 halte, hvilket kommer til udtryk i form af en ujævn gang.

Welfare Quality® grad 2 halte 44 besætninger

0% 7%

0 til 10 % grad 2 halte dyr 10 til 20 % grad 2 halte dyr

16%

20 til 30 % grad 2 halte dyr over 30 % grad 2 halte dyr

77%

Figur 3. I 23 % af besætningerne er over 10 % af dyrene grad 2 halte, hvilket kommer til udtryk ved, at der er ét ben, som koen ikke vil støtte på, eller flere ben, som er påvirket.

DYRLÆGEN • 1/2015

af almindelige borgere, blev de kritiseret for at lægge for lidt vægt på hensynet til, at dyrene kunne udfolde deres naturlige adfærd (Veissier et al., 2011). Dette medførte, at man i et vist omfang inddrog indikatorer relateret til naturlighed. For eksempel blev adgang til græs indført som én af indikatorerne til at vurdere, om kvæg kan leve naturligt. Herudover blev der også afveget fra dogmet om dyrebaserede indikatorer på områder, hvor det var svært at finde egnede dyrebaserede indikatorer; for eksempel valgte man, for at vurdere frihed fra tørst, at kigge på dyrenes adgang til vand. Se figur 1 for en samlet oversigt over indikatorer, kriterier og principper til brug for vurdering af velfærd hos malkekvæg. Indikatorer i velfærdsvurderingsprotokollen De inkluderede indikatorer blev fundet ved hjælp af en gennemgang af videnskabelig litteratur samt ved undersøgelser udført i forskellige besætninger. De indikatorer, som blev inkluderet i de endelige protokoller, er alle vurderet i forhold til, om de er robuste, og i forhold til, om de er valide i den forstand, at eksperter på området har vurderet, at indikatorerne måler det, man ønsker at måle (Knierim & Winckler, 2009). Indikatorerne bliver aggregeret ved hjælp af en hierarkisk multikriterie model. Først bliver resultaterne af de enkelte indikatorer aggregeret til kriterieniveau på en skala fra 0 til 100, herefter til principniveau, igen på en skala fra 0 til 100, og til slut til en overordnet vurdering i de nævnte fire kategorier. Der er ikke tale om en simpel sammenlægning af tal: Der lægges således relativt mere vægt på at undgå meget negative tilstande, og der er sat grænser for, i hvor høj grad resultater inden for et kriterie kan kompensere for mere negative resultater inden for et andet (Botreau et al., 2009). Således giver for eksempel 40 procent halte køer en mere end dobbelt så dårlig velfærdsscore, end 20 procent halte køer gør. Velfærdsvurderingsprotokollen for malkekvæg indeholder 29 indikatorer. Af disse er 20 dyrebaserede (16 primære som findes ved direkte observation af dyrene i øjeblikket for velfærdsvurderingen, og fire sekundære som findes ved hjælp af databaseregistreringer, eksempelvis celletal). Seks er ressourcebaserede, hvor nogle som nævnt relaterer sig til dyrebaserede indika-

torer, og andre er medtaget med baggrund i ønsket om at tilgodese dyrenes naturlige adfærd. De resterende tre indikatorer er mål, som vedrører pasningen af dyrene. Undersøgelser gennemført i staldene De 44 besætninger, som undersøgelsen i denne artikel vedrører, blev besøgt i efteråret og foråret 2010-2011. Personen, som gennemførte vurderingerne, havde gennemgået den obligatoriske træning og var derfor godkendt af Welfare Quality®systemet. Alle besætninger havde køer af racen SDM, og der var i gennemsnit 184 (min. 101, maks. 452) køer i besætningen. Kalvene er ikke inkluderet i Welfare Quality®-protokollen for malkekvæg, hvorfor disse er udeladt. I observationerne indgår derfor køer, som malkes, samt goldkøer. Vurderingen fulgte forskriften opstillet i Welfare Quality®-protokollen, og stikprøvestørrelsen fulgte ligeledes kravene givet i Welfare Quality®-protokollen (Welfare Quality, 2009). I alt blev 3051 dyr observeret individuelt. Besøget i de enkelte besætninger startede ved morgenmalkningen. Først blev stalden skitseret, denne skitse blev senere brugt til at opdele stalden i segmenter. Når dyrene var retur fra malkning, var der udfodret, og de fleste dyr stod derfor ved foderbordet. Her blev der foretaget en test af undvigeafstand (avoidance distance). Observatøren stillede sig foran den udvalgte ko og gik langsomt frem mod denne med armen løftet i en vinkel på 45°. Efter testen for undvigeafstand blev køerne observeret i 20 minutter fra forskellige punkter i stalden (fastsat i Welfare Quality®-protokollen). Efter endt observation forlod observatøren dyrene, og oplevelsen opnået via observationen blev scoret ved hjælp af metoden Qualitative Behaviour Assessment. Her blev udvalgte adjektiver som blandt andet tilfreds, glad og apatisk tildelt en score. Dyrenes adfærd, herunder agonistisk adfærd, blev observeret i to timer fra forskellige steder i stalden (hertil blev skitsen anvendt). Endvidere blev dyrenes læggesig-adfærd og hoste registreret. Efter adfærdsobservationerne blev en stikprøve af dyrene evalueret klinisk. Her blev dyrene blandt andet undersøgt for halthed, flåd fra for eksempel øjne og næse samt skader på kroppen. Til slut blev ressourcer som vandtildeling evalueret, og et spørgeskema, som landmanden inden besøget havde haft mulighed for at

Kriterie 6 – Fravær af skader 44 besætninger

0% 11%

14% Meget god God Acceptabel Ikke klassificeret

75%

Figur 4. Det første aggregeringsniveau ”Fravær af skader”, hvor haltheder lægges sammen med hudforandringer. På dette aggreringsniveau er det 11 % af besætningerne, som ender med at komme under det acceptable niveau.

Kriterie 7 – Fravær af sygdom 44 besætninger

0% 4% Meget god 39% 57%

God Acceptabel Ikke klassificeret

Figur 5. Resultaterne fra kriterie 7 ”Fravær af sygdom”, som sammenfatter en lang række målinger: Hoste, flåd fra næse, flåd fra øjne, besværet vejrtrækning, diarre, flåd fra skede, somatisk celletal, dødelighed og antal langliggere. Der er forskelle mellem besætningerne, men ingen kommer under grænsen for det acceptable.

udfylde, blev gennemgået. For en nærmere beskrivelse se Andreasen (2014). Resultater fra undersøgelsen af velfærden I præsentationen af resultaterne fra undersøgelsen af velfærden i de 44 stalde med malkekøer har vi her valgt at tage udgangspunkt i en velfærdsindikator, som synes at være af central betydning for malkekøers velfærd, nemlig forekomsten af haltheder. Når en ko er halt, er det

et tegn på, at den føler smerte, når den støtter på det eller de halte ben. Samtidig bliver haltheder i flere sammenhænge opfattet som en central problemstilling i moderne stalde, hvor køer en meget stor del af tiden skal gå og stå på et hårdt og vådt gulv (se Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, 2009). Som det fremgår af figur 2 og 3, var haltheder ikke alene udbredt i de 44 undersøgte malkekvægsbesætninger, der var også store forskelle mellem, hvor mange

DYRLÆGEN • 1/2015

Princip 3 – God sundhed 44 besætninger

0% 14% Meget god God Acceptabel Ikke klassificeret

86%

Figur 6. Resultatet af aggregeringen til princippet ”God sundhed”. Dette princip sammenfatter kriterierne ”Fravær af skader”, ”Fravær af sygdom” og ”Smerte induceret ved managementprocedurer”. I forhold til det sidste kriterie kommer alle besætningerne takket være dansk dyreværnslovgivning i top. Ingen besætninger falder igennem i forhold til princippet ”God sundhed”, og ingen klarer sig strålende.

Kriterie 3 – Komfort under hvile 44 besætninger

Meget god

39%

God Acceptabel 61%

Ikke klassificeret

Figur 7. Resultater vedrørende kriterie 3 ”Komfort under hvile”. Dette kriterie sammenfatter en række indikatorer, som har betydning for koens mulighed for at hvile: Tid brugt på at lægge sig; antal dyr, som kolliderer med inventar, når de lægger sig; dyr som ligger helt eller delvist uden for liggeområdet; renhed af yver; renhed af flanke og øvre ben; og renhed af nedre ben. Der er 39 % af besætningerne, som falder igennem i forhold til dette kriterie.

haltheder der var i de forskellige besætninger. Figur 2 viser forekomsten af såkaldte grad 1 haltheder, som kommer til udtryk i en ujævn gang. Her var der i 73 procent af besætningerne over 30 procent af køerne, som var grad 1 halte. Figur 3 viser forekomsten af såkaldte grad 2 haltheder, som kommer til udtryk

DYRLÆGEN • 1/2015

ved, at der er ét ben, som koen ikke vil støtte på, eller flere ben, som er påvirket. Her var der i 23 procent af besætningerne over 10 procent af køerne, som var grad 2 halte. Grad 2 halthed et alvorligt problem Figur 4 viser, hvad der sker i det første niveau af aggregering, hvor haltheder

lægges sammen med hudforandringer i forhold til kriteriet ”Fravær af skader”. Dette kriterie scores som sagt på en skala fra 0 til 100. En besætning, der scorer under 20 på et kriterie, tillægges en høj risiko for at ende i den laveste kategori som ”ikke klassificeret” (Vessier et al., 2009). I Welfare Quality® er ”ikke klassificerede” besætninger sådanne, hvor dyrene menes at have så dårlig velfærd, at de ikke kan få et kvalitetsprædikat som eksempelvis en stjerne ud af tre i et kvalitetscertificeringssystem, mens ”acceptabel” (næstlaveste kategori) bruges om de besætninger, hvor noget skal forbedres, men hvor dyrevelfærden ikke er så dårlig, at det bør få konsekvenser fx i form af, at besætningen ikke kan få et kvalitetsprædikat i et kvalitetscertificeringssystem. En besætning med 20 procent grad 2 halte køer (og de resterende 80 procent uden problemer) opnår eksempelvis en score på 12,5, hvilket siger noget om, at grad 2 halthed vurderes som et meget alvorligt problem. Og som det fremgår, er der faktisk 11 procent af besætningerne, der falder i den laveste kategori i relation til ”Fravær af skader”. Ingen falder igennem i forhold til ”God sundhed” Figur 5 viser resultater fra et andet kriterie, ”Fravær af sygdom”, hvor der er forskelle mellem besætningerne, men hvor ingen kommer under grænsen på 20. Endelig viser figur 6, hvad der sker, når man aggregerer et niveau videre op til princippet ”God sundhed”. Dette princip sammenfatter kriterierne ”Fravær af skader”, ”Fravær af sygdom” og ”Smerte induceret ved managementprocedurer”. I forhold til det sidste kriterie kommer alle besætningerne takket være dansk dyreværnslovgivning i top. Det medfører, at ingen besætninger falder igennem i forhold til princippet ”God sundhed”, men der er heller ikke nogen, der klarer sig strålende. Om dette aggregeringstrin hævdes det ellers af arkitekterne bag Welfare Quality®-protokollens aggregeringsmetoder, at man ikke tillader, ”at en indikatorværdi kan kompensere for en anden” (Veissier et al., 2011, p. 8). Med andre ord: En score på under 20 for ét kriterie bør ikke kunne kompenseres af højere scorer på de øvrige kriterier. Som vores resultater viser, er det imid-

lertid netop, hvad der sker – de besætninger, der scorer under 20 på kriteriet ”Fravær af skader” scorer nu alle over 20 på principper ”God sundhed”. Bundlinjen er således, at de alvorlige velfærdsproblemer, som blev fundet på indikatorniveau, er forsvundet, når man kommer til principniveauet. Udbredte problemer forsvinder Endvidere viser figur 7 og 8, at det ikke kun er i forhold til princippet sundhed, at alvorlige velfærdsproblemer kan forsvinde i aggregeringen. I dette tilfælde er der tale om, at meget udbredte problemer forbundet med muligheden for at kunne ligge komfortabelt forsvinder i aggregeringen mellem kriterie- og principniveau. Figur 7 præsenterer de fundne resultater vedrørende kriterie 3, ”Komfort under hvile”. Dette kriterie sammenfatter en række indikatorer, som har betydning for koens mulighed for at hvile: Tid brugt på at lægge sig; antal dyr, som kolliderer med inventar, når de lægger sig; dyr som ligger helt eller delvist uden for liggeområdet; renhed af yver; renhed af flanke

og øvre ben; samt renhed af nedre ben. Der er 39 procent af besætningerne, som falder igennem i forhold til dette kriterie. Der synes altså her at være et markant velfærdsproblem. Som det fremgår af figur 8, forsvinder dette problem imidlertid i forbindelse med aggregeringen til princippet ”God opstaldning”. Dette princip sammenfatter foruden kriteriet ”Komfort under hvile” kriterierne ”Temperaturmæssig komfort”, hvortil der ikke er nogen indikator tilknyttet, og kriteriet ”Lethed ved bevægelse”, hvor alle de undersøgte stalde kommer helt i top, da de ikke har opbundne køer. Lige som ved princippet ”God sundhed” ser man, at besætningerne i forhold til princippet ”God opstaldning” klumper sig sammen i midten af skalaen, uden at der er nogen, som hverken falder igennem eller udmærker sig. Endelig viser figur 9 resultaterne i forhold til en samlet aggregering, hvor de 44 besætninger fordeler sig i forhold til de fire kategorier. Med undtagelse af en enkelt besætning, som ryger under grænsen for det acceptable, så ser man, at alle besætninger ligger midt i feltet,

hvor ingen er hverken rigtig gode eller rigtig dårlige. Retvisende og praktisk anvendelige resultater? Hvis ellers velfærdsvurderingen, der som ovenfor beskrevet er foretaget i 44 danske malkekvægsbesætninger, er repræsentativ, så har det vigtige konsekvenser for et kommende dansk velfærdsindeks. Man vil nemlig kunne forvente, at en aggregering baseret på aggregeringsprincipperne fra Welfare Quality®-protokollen vil føre til, at nogle problemer målt på indikator- eller kriterieniveau mere eller mindre forsvinder, når man når op på principniveau eller helt op på det overordnede niveau. Om dette er udtryk for et retvisende resultat, kan selvfølgelig diskuteres. Nogle vil måske argumentere for, at problemer som alvorlige haltheder og alvorlig mangel på komfort i forbindelse med hvile opvejes af, at køerne på andre måder viser tegn på at have det godt. Omvendt kan man mene, at alvorlige haltheder hos køerne vil give anledning til langvarig smerte og ubehag for disse køer,

En stærk rådgiver i praksis Har du brug for en stærk og kompetent rådgiver? Så lad Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen blive din juridiske samarbejdspartner. Vi dækker alle juridiske spidskompetencer og udvælger altid nøje den eller de af vores juridiske specialister, der bedst kan styrke din praksis og tackle de udfordringer, du måtte stå overfor. Det kan eksempelvis være køb og salg af praksis, erhvervslejeforhold, selskabsret, generationsskifte, leasing, personalejura og kontrakter.

Som et af de største advokatfirmaer i Danmark med kontorer i København, Aarhus, Roskilde, Kolding og Vejle er vi et landsdækkende netværk med ca. 160 medarbejdere. Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din praksis, er du velkommen til et gratis indledende møde over en kop kaffe.

Med os er du sikret engagement og rådgivning på et højt fagligt plan.

Telefon 7011 0800 · www.tvc.dk

Rune Tarnø, partner, advokat (L) Tlf. 8734 7571 rut@tvc.dk

Anders Rynkebjerg, partner, advokat (H) Tlf. 8734 7570 anr@tvc.dk

Jørgen Lykkegård, partner, advokat (H) Tlf. 8734 7562 jly@tvc.dk

R O S K I L D E · K Ø B E N H AV N · A A R H U S · K O L D I N G · V E J L E

DYRLÆGEN • 1/2015

Princip 2 – God opstaldning 44 besætninger 0%

32%

Meget god God Acceptabel Ikke klassificeret

68%

Figur 8. Aggregeringen til princippet ”God opstaldning”. Dette princip sammenfatter foruden kriteriet ”Komfort under hvile” kriterierne ”Temperaturmæssig komfort”, hvortil der ikke er nogen indikator tilknyttet, og kriteriet ”Lethed ved bevægelse”, hvor alle de undersøgte stalde kommer helt i top, da de ikke har opbundne køer.

Overordnet vurdering 44 besætninger

Meget god 48%

50%

God Acceptabel Ikke klassificeret

Figur 9. Samlet aggregering, hvor de 44 besætninger fordeler sig i forhold til en velfærdsskala fra 1 til 4. Med undtagelse af en enkelt besætning, som ryger under grænsen for det acceptable, så ser man, at alle besætninger ligger midt i feltet, hvor ingen er rigtig gode eller rigtig dårlige.

hvilket vil være svært at opveje ved, at tingene på andre måder er OK. Og man kan sige, at liggekomfort er et nøglebehov for koen, der for at fungere er stærkt afhængig af netop muligheden for at ligge ned. Hvis man i lighed med forfatterne af denne artikel mener det sidste, så må man konkludere, at de, der konstruerede Welfare Quality®-protokollen, på trods af intentioner om det modsatte, ikke er lyk-

DYRLÆGEN • 1/2015

kedes med at lave en aggregeringsmodel, hvor dårlig velfærd på et område ikke kan camoufleres ved, at der i andre henseender er god velfærd. Det er vigtigt at bemærke, at problemerne ikke kun vedrører aggregeringen op til det højeste niveau, hvor dyrenes velfærd angives i fire kategorier. De vedrører også aggregeringen op til principniveau, hvor alvorlige problemer med haltheder, som vi så ovenfor, forsvinder, når man ag-

gregerer op til princippet om ”God sundhed”, og hvor alvorlige problemer omkring køernes mulighed for at opnå komfort under hvile forsvinder, når man aggregerer op til princippet om ”God opstaldning”. Selv om Welfare Quality® er brugt som inspirationskilde ved udviklingen af de danske dyrevelfærdsindekser, synes der ikke at være grund til at følge forbilledet, når det gælder aggregering. For at et dansk dyrevelfærdsindeks skal kunne give et retvisende billede af dyrevelfærden i Danmark, skal metoden for aggregering undgå den form for ”fortynding” af velfærdsproblemer, som illustreres i denne artikel. Endvidere bør aggregeringen være transparent og ske på flere forskellige niveauer, sådan at det er muligt at fremdrage information om forandringer på kriterie- såvel som princip- og endelig indikatorniveau. Referencer: Andreasen, S.N., 2014. Simplifying on-farm animal welfare assessment. PhD thesis, University of Copenhagen. Anneberg, I., 2014. Hvordan tager man temperaturen på dyrevelfærden? Dansk Veterinærtidsskrift, 3, pp. 14-17. Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, 2009. Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg. København, Justitsministeriet. Botreau, R., Veissier, I., Butterworth, A., Bracke, M.B.M. and Keeling, L.J., 2007. Definition of criteria for overall assessment of animal welfare. Animal Welfare, 16, pp. 225-228. Botreau, R., Veissier, I. and Perny, P., 2009. Overall assessment of animal welfare: strategy adopted in Welfare Quality. Animal Welfare, 18, pp. 363-370. Farm Animal Welfare Council, 1979. Farm Animal Welfare Council, Press statement, December 5th 1979. Knierim, U. and Winckler, C., 2009. On-farm welfare assessment in cattle: validity, reliability and feasibility issues and future perspectives with special regard to the Welfare Quality® approach. Animal Welfare, 18, pp. 451-458. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2012. Forlig om veterinærområdet. København, 2. november. Veissier, I., Botreau, R. and Perny, P., 2009. Scoring animal welfare: difficulties and Welfare Quality® solutions, in Keeling, L. (ed) An Overview of the Development of the Welfare Quality® Assessment Systems, Welfare Quality® Reports 12. Veissier, I., Jensen, K.K., Botreau, R. and Sandøe, P., 2011. Highlighting ethical decisions underlying the scoring of animal welfare in the Welfare Quality® scheme. Animal Welfare 20: 89-101 Welfare Quality, 2009. Welfare Quality® assessment protocol for dairy cattle. Welfare Quality® Consortium: Lelystad, Holland.

Bliv en del af VetFamily dyrlægenetværket! VetFamily kan tilbyde dig og din klinik: • Et godt og solidt dyrlægenetværk bestående af 58 dyreklinikker og -hospitaler, som du kan sparre med • Centralt forhandlede fordelagtige indkøbsaftaler • Eget kvalitetsfoder, VetPro Velkommen til • Eksponering af din klinik på www.netdyredoktor.dk • Provision af egen webshop Dyrlægegruppen Frijsenborg • Hjælp til udarbejdelse af markedsføringsmateriale Han Herred Dyrlægerne • Mulighed for at få en professionel klinikhjemmeside og instore TV • Tilbud om efteruddannelse, hjælp til drift, ledelse og procesoptimering Alsia Dyrehospital

Blågaard Dyreklinik Gimlinge Dyreklinik Langå Dyrehospital Nykøbing Falster Dyrehospital Østerbrogades Dyrlæger Aabybro Dyrehospital i VetFamily

Vil du vide mere? Kontakt VetFamily, Oddervej 70, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 78 44 88 www.vetfamily.dk Adm. direktør, Annette Bernth Tlf. 61 22 57 25

Faglighed og fællesskab

DYRLÆGEN • 1/2015

Russiske forsøgsdyrsveterinærer ønsker tættere samarbejde med europæiske kollegaer Det russiske forsøgsdyrsforbund, Rus-LASA, er netop blevet optaget som fuldgyldigt medlem af det europæiske forsøgsdyrsforbund, FELASA. Russiske forsøgsdyrsveterinærer ønsker dermed at indgå i et tættere samarbejde med europæiske kollegaer om blandt andet at sikre god dyrevelfærd. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Aarhus Universitetshospital

dyrlæge, ph.d.,

På efterårets internationale forsøgsdyrskonference kunne bestyrelsen af det russiske forsøgsdyrsforbund, Rus-LASA, meddele, at forbundet nu er blevet fuldgyldigt medlem af det europæiske forsøgsdyrsforbund, FELASA. Meget passende blev konferencen holdt i netop Sankt Petersborg, der historisk har haft tætte bånd til Europa. På konferencen deltog fortrinsvis russiske forskere og dyrlæger fra Sankt Petersborg, Moskva og Novosibirsk, men også en del øst- og vesteuropæiske forskere og forsøgsdyrveterinærer var mødt op. I modsætning til andre landes forsøgsdyrsforbund er Rus-LASA en meget ung organisation, der blev stiftet så sent som i 2011. Allerede fra begyndelsen stilede forbundet mod internatonal samarbejde og anerkendelse, og allerede året efter lykkedes det at blive optaget i det internationale forsøgsdyrsforbund, ICLAS, som også var medarrangør af konferencen. Ikke kun de russiske forskere og dyrlæger udviste begejstring over optagelsen i FELASA – de europæiske kollegaer kunne konstatere, at med Ruslands optagelse tegner FELASA sig nu for en pæn bid af verdenskortet, og at det vil øge forbundets politiske gennemslagskraft. Det er ikke første gang, at FELASA når uden for det europæiske kontinent, idet eksempelvis også Israel for år tilbage blev optaget som medlem. Med

Russisk biologisk forskning har stolte traditioner, og Zoologisk Museum i Sankt Petersborg rummer en af verdens største samlinger. På billedet ses skelettet af en af mange mammutter, som er udstillet på museet.

DYRLÆGEN • 1/2015

Rus-LASA’s optagelse er der lagt op til et tættere samarbejde mellem russiske og europæiske dyrlæger, forskere og dyreteknikkere om at sikre bedre dyrevelfærd og bedre forskning. Samarbejdet skal også føre til lettere udveksling af forsøgsdyr og forskere over landegrænserne. Ligesom det også skal sikre bedre dyrevelfærd for russiske forsøgsdyr. Lovgivning fra Sovjettiden Biologen Vladimir Popov, der er forsker fra Moskva, gav på konferencen et spændende indblik i de lovgivningsmæssige udfordringer, som russiske forskere og dyrlæger står overfor, når de arbejder med forsøgsdyr. Han slog fast, at lovgivningen trænger til modernisering, idet den stammer fra 1973, og således blev indført helt tilbage i sovjettiden. Det betyder, at lovgivningen eksempelvis ikke tager hånd om de særlige forhold, som gør sig gældende omkring brug af transgene forsøgsdyr, der jo i modsætning til andre forsøgsdyr allerede ved fødslen kan have påvirket dyrevelfærd. Faktisk var det først i 1974, at den tyske forsker Rudolf Jaenisch frembragte verdens den første transgene mus. Siden er de transgene mus blevet centrale i blandt andet den genetiske forskning. Dog ikke i Rusland, hvor transgene forsøgsdyr stadig er noget af et særsyn, idet der i landet formentlig kun findes omkring 50 forskellige stammer. Til sammenligning findes der i vestlige lande tusindvis af stammer. I modsætning til situationen i Rusland er europæisk lovgivning blevet revideret flere gange siden 1970’erne. Senest har EU-parlamentet foretaget en omfattende revision i 2010 (Direktiv 2010/63/EU), som de fleste medlemslande – inklusiv Danmark – sidenhen har implanteret i

nationale love. Den forældede russiske lovgivning giver russiske forskere problemer, når de skal publicere resultaterne i internationale tidsskrifter, som ofte stiller krav om blandt andet etisk godkendelse af forsøgsprotokollerne. Det tvinger russiske forskere til i stedet at publicere resultaterne i russiske tidsskrifter. Og derfor svækkes deres muligheder for at søge internationale fonde om forskningsmidler, da fondene typisk vurderer ansøgernes kvalifikationer ud fra antallet af artikler i internationale tidsskrifter. De russiske forskere og dyrlæger ønsker derfor en harmonisering af lovgivningen, så de kan publicere deres resultater internationalt. Og de ønsker også standardisering på andre områder – blandt andet inden for sundhedskontrol af forsøgsdyrene og for international anerkendelse af uddannelser og kurser, så både forsøgsdyr og forskere kan krydse landegrænserne uden for meget besvær. Rus-LASA er allerede begyndt at holde forsøgsdyrskurser på europæisk standard rundt omkring i det store land. Harmonisering uden bureaukrati På konferencen bød præsidenten for FELASA, den hollandske forsker Jan-Bas Prins, de russiske medlemmer hjertelig velkommen i det europæiske forsøgsdyrsforbund. Han fortalte om det tætte samar-

Forsøgsdyrskonferencen i Sankt Petersborg blev tolket mellem russisk og engelsk, så både russiske og vesteuropæiske forskere og dyrlæger kunne følge med. Konferencen blev holdt i november 2014.

bejde, der har eksisteret igennem mange år mellem FELASA og EU-parlamentet, og som resulterede i direktivet fra 2010. Han kunne dog påpege et enkelt punkt, hvor målsætningerne for samarbejdet ikke var blevet opfyldt: Det var målsætningen om at afbureaukratisere lovgivningen. Des-

værre er papirarbejdet blot blevet mere omfattende end tidligere. Man må håbe for Rus-LASA’s medlemmer, at det lykkedes dem at få moderniseret lovgivningen i Rusland, men uden at det pålægger dem helt så meget bureaukrati, som det der er i Europa.

RUSSISK FORSKNING MED STOLTE TRADITIONER • Selvom Rus-LASA er en ganske ung organisation, har Rusland en lang historie med dyreforsøg. Forud for grundlæggelsen af Sovjetunionen i årene 1917-1922 eksisterede der forskningssamarbejde imellem Rusland og Europa. Dengang var russisk forskning anerkendt i vesten, og fremtrædende forskere som Ivan Pavlov og Élie Metchnikoff opnåede medicinske og fysiologiske Nobelpriser. • Ivan Pavlov er nok mest kendt for klassisk betingning hos hunde, men han udførte også en række andre dyreforsøg, hvor han med måleinstrumenter skabte indsigt i dyrenes fysiologi. Han modtog så tidligt som 1904 Nobelprisen i fysiologi. • Den anden store russiske forsker var Élie Metchnikoff, som i 1916 opnåede Nobelprisen for sin opdagelse af makrofager hos forsøgsdyr. I de samme år introducerede Nikolaj Nikolajewitsch Anitschkow den kolesterol-fodrede kanin som model for aterosklerose, hvilket i eftertiden blev en af de vigtigste dyremodeller til forskning i iskæmisk hjertesygdom hos mennesker. • Under den kolde krig fortsatte den russiske forskning bag jerntæppet, men kontakten med vesten var begrænset, og ligeså var tildelingen af naturvidenskabelige Nobelpriser. Den russiske forskning med dyr blev dog med jævne mellemrum genstand for vestlig opmærksomhed – blandt andet i 1957, hvor det lykkedes at sende hunden Laika ud i rummet. Tre år senere lykkedes det også at opsende og nedtage hundene Belka og Strelka efter en rejse i rummet. • Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 stod mange russiske forskere i lidt af et vakuum, og det er dette vakuum, som Rus-LASA nu forsøger at bryde med.

DYRLÆGEN • 1/2015

Det er dyrt at uddanne en politihund. Derfor skal de unge hunde bestå både en fysisk test og en mentaltest, når de er seks måneder gamle.

DYRLÆGEN • 1/2015

Politihundenes bedste ven Som dyrlæge for Danmarks politihunde har dyrlæge Stine Elkjær Madsen opgaver, der går et stykke ud over almindelig praksis for dyrlæger. Hun skal for eksempel vide, hvordan hun kan hjælpe en uheldig narkohund, der har indtaget stoffer. Af Mette Krogsgaard Foto Lars Møller

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Det er torsdag, og klokken er 13. Hele den brostensbelagte gårdsplads er fyldt med betjente og hunde, der er kommet fra hele Sjælland. Vi er på Kildegården – en gammel firlænget gård uden for Farum, der i dag fungerer som Danmarks politihundeskole. Her kommer landets politihunde og deres hundeførere jævnligt på kursus. Men i dag er de kommet for at få gratis hjælp hos dyrlæge Stine Elkjær Madsen, som ud over at gennemføre regelmæssige fysiske tjek af hundene og undervise hundeførerne også holder konsultation hver anden torsdag. Hun holder til i et lille konsultationsrum, hvor der lige akkurat er plads til et værktøjsskab med medicin og et voksent låsesystem, et højt bord til hundene, dyrlægen selv og hendes medhjælper, Tonny Kronsell, der hjælper med at skrive journaler. Her undersøger, vaccinerer og behandler hun politihundene på almindeligvis. I dag er en af patienterne en 8-årig labrador. Den har flere knuder, som er vokset siden forrige besøg på Kildegården, og Stine Elkjær Madsen er ikke glad for synet. »Det kan jeg godt se, den her er helt sikkert blevet større. Måske er det bare

Bundsolid Professionel Personlig

fedtknuder, men hvis det er ondartet… Jeg vil gerne fjerne dem, men det kræver, at du kommer til Odsherred på Dyrehospitalet,« siger hun til hundefører Susan Skouenby, der straks vil finde en dato for indgrebet. Hunden vil være påvirket i et par dage, så det må være op til en weekend. På den måde kan Susan Skouenby og hendes firbenede makker være på gaden igen mandag morgen. Stine Elkjær Madsen vil også sende prøver videre til undersøgelse. Mange skader kan forebygges Hvert år kasseres mellem 60 og 75 af landets omkring 450 politihundene. Det kan være alt fra allergi eller en dårlig hofte til slidgigt, rygproblemer og pludseligt opstået adfærdsforandring så som frygt, aggressivitet, eller lyst. Denne formiddag har en labrador været forbi dyrlægen. Den er begyndt at blive bange for høje lyde, men hundeføreren ved ikke, hvad der har udløst frygten. Hvis det fortsætter, må hunden stoppe sit arbejde for politiet. Det medfører en samtale med dyrlægen om hvilke muligheder, der kan være for at hjælpe hunden både træningsmæssigt og eventuelt også medicinsk. Mange andre fysiske lidelser kan forebygges, og det er Stine Elkjær Madsens

opgave at hjælpe hundeføreren til at træne hundens fysik, så problemerne ikke opstår. Typisk er det instruktion i smidighedstræning og balanceøvelser, som skal forbedre hundenes rygløft og styrke. Det er typisk og tydeligst hos schæferen, fordi racen har en let faldende ryg og arvelige tendens til rygproblemer. Samtidig har labradoren arvelig tendens til forpartsproblemer. Derfor er der stor risiko for, at unødig slidgigt og sekundære rygproblemer gør en ende på tjenestehundens karriere. »Træningen kan være alt fra at gå over pinde ude på græsplænen til, at hunden går rundt på familiens havetrampolin. For så skal den hele tiden korrigere og løfte ryggen,« siger Stine Elkjær Madsen. Smidighedstræningen kan bestå af løb i zig-zag-mønster eller i at give hunden godbidder ved brystet eller numsen, så hunden krummer og bøjer sin ryg. Men det kan også være diagonale løft af forben og bagben for balance og coretræning. »Det er øvelser, som de sagtens kan lave, for de her hunde vil gøre alt for en godbid,« siger Stine Elkjær Madsen og understreger, at den største opgave for hende derfor bliver at få hundeførerne til at lave øvelserne med deres hunde. »Det kan virke fjollet, og de føler sig

Har du en bank, der har specialiseret sig i dit fag?

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

DYRLÆGEN • 1/2015

nok lidt fjollede,« siger hun om årsagen til eventuel vigende entusiasme for den fysiske træning af hundenes balance og smidighed. »Men det virker altså!« understreger hun. Gode historier smitter Heldigvis har Stine Elkjær Madsen i løbet af sine fire år på Kildegården samlet flere eksempler på, hvad den fysiske træning kan betyde for eksempelvis en hund med rygproblemer. »Jeg har haft en hund med en stor konflikt i ryggen. Den fungerer rigtig godt i dag, fordi vi i en periode lod den bruge vandløbebånd, og fordi hundeføreren rygtrænede og stadig træner med den hver dag. Den har stadig sin dårlige ryg, men nu lever den med den. Og på grund af den daglige træning kan den stadig være politihund,« siger hun. Det er den slags historier, der skaber respekt blandt hundeførerne, som jo ri-

sikerer at miste deres trofaste følgesvend og ”levende våben” for tidligt, hvis de nedprioriterer rygtræning. I sidste ende er det typisk dyrlægen, der sender hundene på pension. Nogle aflives, men de fleste ender hos private familier efter endt tjeneste. Så hvor hundeførerne ofte gerne vil høre om lopper og ormekur, er det altså snarere smidighed, balance og muskelstyrke, som er på denne dyrlæges dagsorden. »Det er jo altså ikke en loppekur, der holder hunden ved lige,« slår Stine Elkjær Madsen fast. Når hun underviser landets hundeførerne i forbindelse med, at de er på kursus på Kildegården, er det derfor med fokus på, at fysisk træning skal supplere øvelserne i lydighed, sporarbejde, bid og alle de politimæssige opgaver. »Hele pointen med mit job er at prøve at pille det dårligste fra hunden og rette dens fejl, inden hundeføreren bruger en masse krudt på en hund, der så ryger ud

Stine Elkjær Madsen sikrer sig, at de kommende politihunde har et korrekt bid. Hvis tænderne ikke står ordentligt, skal de rettes.

DYRLÆGEN • 1/2015

på grund af dårligt bid eller rygproblemer, som vi godt kunne forudse. Det koster nemlig rigtig mange penge at uddanne sådan en hund,« siger Stine Elkjær Madsen, som også håber at kunne hæve hundenes pensionsalder fra de nuværende syv år til otte år. Typisk går der et år til halvandet med intensiv træning, før en ny hund kan bruges i tjenesten. Særlig indsigt i racerne Langt de fleste almindelige tjenestehunde er schæfere, og hovedparten af narko- og sprængstofhundene er labradorer. Efter fire år med de samme racer har Stine Elkjær Madsen fået et helt særligt kendskab til de to racer, hvor schæferen er i klart overtal. »Fagligt giver det mig meget at se den samme race med de samme lidelser med de samme nuancer. Det har lært mig rigtigt meget,« siger hun. Alligevel kan det være vanskeligt at

sætte en finger på, hvad det er, hun kan, som hun ikke kunne for fem år siden. »Jeg ser på fysiologi på en anden måde, og jeg er blevet skarpere, fordi jeg ser det samme hele tiden,« siger hun om arbejdet, der har gjort hende bedre til at observere og finde små afvigelser i hundenes bevægeapparat. De små afvigelser kan nemlig bunde i smertefulde skader, for politihundene lever et hårdt liv med spring over svære forhindringer og hårde landinger. »Samtidig er de vant til at ignorere smerte, fordi de er så arbejdsvillige,« siger hun. Derfor kræver arbejdet som dyrlæge for politihundene en særlig sans for detaljen, når hundens bevægelser iagttages. Det kan være, at hunden trækker en lille smule på det ene ben, tøver inden den springer, bærer sin hale anderledes, giver et lille piv ved landing eller slingrer en smule, når den går. På politihundeskolen bruger Stine El-

kjær Madsen primært røntgenapparatet til at godkende nye hunde. Men også netop hunde, der måske har ondt, tager hun røntgenbilleder af. På røntgenfoto kan hun oftest se, om hundens ryg er disponeret for fremtidig skade, er skadet af eksempelvis slidgigt, eller om der er små tegn på, at en nerve sidder i klemme. »Særligt schæfere skåner aldrig sig selv. Det er deres force og vores udfordring,« siger hun. Hundeførerne har oftest haft en mistanke om problemet, men kan slå det hen, fordi hunden kun udtrykker ubehag engang imellem. I de tilfælde ser dyrlægen det som sin vigtigste opgave at få hundeføreren til at indse betydningen af træning, ligesom føreren skal forholde sig til alternativet, som er udsigten til en tidlig retræte for hunden. Narkohunde har andre udfordringer Specialhundene er noget andet. Det er typisk labradorhunde, og selvom de

også slides, er deres job knap så fysisk krævende som schæferhundenes. De skal primært snuse sig frem på personer eller i ting, som skjuler sprængstof eller narkotika. Her ligger imidlertid en anden væsentlig risiko. Og derfor er Stine Elkjær Madsen på telefonen døgnet rundt året rundt. For flere gange årligt sker det, at en hund kommer til at spise en klump hash eller inhalere noget af den narkotika, som den finder. En enkelt gang er en hund omkommet af det, men andre gange har dyrlægens såkaldte aktionkort og en snarrådig hundefører reddet hunden med hurtig modgift og behandling. Også bombehundene kan komme til at indtage farligt stof. Det var ikke umiddelbart det, Stine Elkjær Madsen havde tankerne, da hun søgte jobbet som dyrlæge for politiets firbenede helte. »Jeg tænkte jo: ”Fedt, nu skal jeg arbejde med ledproblemer, rygmuskulatur og forebygge slitage blandt politihundene”. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg selvfølgelig måtte sætte mig grundigt ind i, hvad der sker, hvis en hund indtager amfetamin, hash eller endnu værre sprængstof,« siger hun om emnerne, der ikke er beskrevet i bøgerne fra studiet. Mentaltræning for hvalpe Den 17 uger gamle schæfer-hvalp, Styx, tumler ind i konsultationen. Den har knækket noget af en mælketand, men det behøver ikke være et problem, mener dyrlægen. »Om en fire til seks uger er han ved at tandsætte hjørnetænderne, så der vil jeg gerne se ham igen. Du skal selvfølgelig holde øje med, om han får ondt, og hvis tandkødet giver sig til at bløde, skal vi også lige snakke sammen. Men jeg tror, at den blivende tand kan hjælpe os,« siger hun Christian Paaske-Sørensen er med Styx blevet hundefører for første gang, så han vil gerne have en kvalificeret mening om hundens foderstand. Stine Elkjær Madsen beroliger ham med, at hvalpen er i fin form og bemærker dens adrætte og spinkle statur. »Han er jo langlemmet lige nu, men han er ikke bred, og det skal du være glad for. For det kan betyde, at han ikke bliver så tung. Han er den gode sportsmodel,« siger hun og nusser Styx bag øret. Det er første gang, hundeføreren og Styx besøger Kildegården, så Stine Elkjær

DYRLÆGEN • 1/2015

Politihundene skal altid have et gyldigt hundepas, så de kan rejse ud af landet, hvis det bliver nødvendigt.

hundene kasseres på,« siger dyrlægen, der dog ikke selv tester hundenes mentale tilstand. Hvert år kasseres omkring fem unghunde på grund af radiografiske problematikker på hofter og albuer. Det er politiets eget regelsæt for godkendelse, der betyder, at svaghederne afsløres. Men Stine Elkjær Madsen ser gerne, at især unge schæferhunde også screenes for dårlig ryg. »Efter nu at have været her i fire år, kunne jeg måske godt tænke mig, at politiet og jeg i fællesskab begyndte at revurdere godkendelseskriterierne. Der er ingen grund til at godkende hunden på hofter og albue, hvis den er kraftigt disponeret for at udvikle dårlig ryg. Det ville give god mening i min optik,« udtaler hun. Madsen går hunden efter. Der er et lille navlebrok, men ikke noget der bliver problematisk, mener hun. Det er ikke udfordringer, som hundeføreren mangler i øjeblikket. Han er godt i gang med at miljøtræne den kommende politihund, og derfor er den med på patrulje, selvom der endnu ikke er helt styr på hverken spisetider eller toiletbesøg. »Jeg har haft ham med i lufthavnen, ude på rulletrapper, på glatte gulve og på ståltrapper, hvor han kan se ned gennem trinnene. Og jeg har da også siddet og klappet græsslåmaskinen, så Styx kan lære, at den ikke er farlig,« siger hundeføreren om den store opgave med miljøtræning, som han kun lige har taget hul på. Om under tre måneder skal makkerparret igen køre turen fra Station City til Kildegården i Farum. For når Styx runder et halvt år, skal han mentaltestes hos en af politihundskolens undervisere, ligesom han skal gennemgå en fysisk test og røntgengodkendes hos Stine Elkjær Madsen. Mentaltest fælder flest nye hunde Seks måneders-testen fokuserer på benstilling, pels, tænder og størrelse. På den måde frasorteres de allerdårligste hunde i en tidlig alder. Desuden godkendes de ud fra røntgenbilleder af deres hofter og albuer. »Men det er i dag typisk den mentale del af testen, som

FAKTABOKS

Skal kunne bide ordentligt Som det er tilfældet med Styx, ser dyrlægen ofte de nye hunde, inden de skal testes. Det kan være vaccinationer, en knækket tand, tilvækst eller andre småproblemer, som får hundeføreren til at køre til Farum. På det tidlige stadium er det særligt tænder, der fylder i Stine Elkjær Madsens samtale med hundeførerne. »De skal kunne bide ordentligt, og tænderne skal stå rigtigt. Det er ikke mange, der har problemet, men det er klassisk, at de har overbid, eller at deres hjørnetænder bider for snævert,« siger hun. Derfor snakker dyrlægen ofte om tandudtrækning og korrektioner, når hvalpene lægger vejen forbi. De mindre korrektioner, som at tage mælketænder eller skadede tænder ud, kan hun godt selv klare. Men ved væsentlige bidfejl sendes hundene videre til tandspecialist Jens Ruhnau. Inden dagen er omme har adskillige hunde været forbi konsultationen på Kildegården i Farum. Næste torsdag skal Stine Elkjær Madsen undervise et hold af hundeførere, når der igen holdes kursus på stedet. Det er narkohunde, og dyrlægen ved, at hun blandt andet skal undervise dem i førstehjælp til hund, og i hvordan de selv skal behandle en narkopåvirket hund. »I de situationer gælder det om, at hundeførerne har nogle klare regler, som de kan handle efter. De skal kunne redde deres hund på baggrund af den undervisning og det aktionkort, som jeg har givet dem. Deres opgave er at kunne holde dem i live, til de kan komme til nærmeste dyrlæge« siger Stine Elkjær Madsen om en af de opgaver, hun har som dyrlæge for Danmarks politihunde.

• Hvert andet år skal politihundene og deres fører på kursus på politihundeskolen i Farum. • En fast del af hvert kursus er en klinisk undersøgelse hos dyrlægen. • Stine Elkjær Madsen underviser på tre forskellige kurser: begynderkursus, grundkursus for hunde med to til tre år i tjenesten og et videregående kursus for ældre hunde.

DYRLÆGEN • 1/2015

Laboklin_ZE.indd 1

10.02.12 10:09

Denne plads er reserveret: www.merial.com

This is the One

IDEXX Catalyst One™

More information? Call 00800 1234 3399 or visit www.idexxcatalystone.dk Watch the video and see how it works!

Sorteret magasinpost ID NR 42603

The IDEXX Catalyst One™ analyser offers veterinary professionals fast and accurate on-site laboratory-quality chemistry – allowing clinics to run more efficiently and offer better care.

JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

The One that delivers complete diagnostic chemistry information in minutes The One that lets you practice better medicine The One that is accurate and reliable The One that is easy to use The One that offers reference-lab quality for in-clinic use