9 minute read

Nyt dyrehospital er en totaloplevelse

»Indtil videre er det gået overraskende godt. Kunderne er blevet hængende. Og de tilbagemeldinger vi har fået er, at de har taget godt i mod at skulle et nyt sted hen,« siger dyrlæge Mikkel Markussen om sammenlægningen.

Tre dyrlæger har sammenlagt to hospitaler til et stort, moderne dyrehospital i Sønderborg. Ejerne ønsker stærkere faglig specialisering og vil give kunderne en totaloplevelse.

Advertisement

Forretningsudvikling

Af Kristian Helmer Jensen Foto Lars Møller

I slutningen af maj åbnede dørene til Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg, et splinternyt og moderne dyrehospital. Hospitalet er en sammenlægning af to dyrehospitaler, der var ejet i fællesskab af tre dyrlæger og lå i henholdsvis Gråsten og Sønderborg. »Branchen går i retning af specialisering, og vi var frustrerede over at drive to mere og mere specialiserede dyrehospitaler på forskellige adresser. Vi havde lyst til at samle specialerne under ét tag. Desuden er det lettere at henvise en patient til en behandling lige nede ad gangen end på en helt anden adresse,« siger dyrlæge Mikkel Markussen, der er en af de tre ejere bag det ambitiøse, nye hospital.

Mikkel Markussen skal primært tage sig af ledelse, HR og administration, nu hvor alt er samlet under ét tag. De to andre ejere er dyrlæge Stig Majlandt, der er kardiolog, og dyrlæge Karina Ryborg, der har efteruddannet sig som tanddyrlæge og i dag arbejder fuld tid inden for dette område. Hospitalet har fokus på tandbehandling, kardiologi og bløddelskirurgi, og patienterne er primært familiedyr.

Faglig opkvalificering på tværs

En af målsætningerne med det nye hospital er netop en højere grad af faglig specialisering. Ejerne ønsker at forbedre sig fagligt og blive førende inden for deres områder. »Det er et plus, at jeg kan bruge mere tid på kardiologien, fordi de andre dyrlæger kan tage sig af andre patienter. Før brugte jeg meget af min tid på konsultationer uden for mit speciale,« siger dyrlæge Stig Majlandt.

At have den faglige ekspertise under samme tag smitter også af på de andre dyrlæger og husets samlede kompetencer. Det oplever Mikkel Markussen. »Når jeg tidligere stod i Sønderborg med en patient med et hjerteproblem, skulle jeg ringe til Stig i Gråsten for at få vejledning. I dag kan jeg bare stikke hovedet ind til ham. Det giver en stor faglig opkvalificering på tværs, at vi er det samme sted. Vi kan nu være med på hinandens patienter og kigge hinanden over skulderen,« siger han.

Også hospitalets fysiske rammer og struktur bakker op om specialiseringen. I de nye bygninger er der fire operationsrum i alt. »Før måtte tandafdelingen på klinikken i Sønderborg låne en operationsstue, og så betød det, at der ikke var plads til akutte operationer. Nu har vi en stor, dedikeret tandstue med plads til to tanddyrlæger, og så er der to operationsrum til andre operationer,« forklarer Mikkel Markussen.

Ville eje i stedet for at leje

Planlægningen og realiseringen af dyrehospitalet har været et langvarigt projekt. Der var mange sten på vejen, og meget de tre ejere skulle tage stilling til

What are their kidneys telling you?

Listen closer with IDEXX SDMA ®

Detects

diseases of the kidney sooner 1–3

Reflects

other disease processes affecting the kidneys 4

1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044. 2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease.

J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683. 3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802. 4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA.

Learn more at idexx.com/sdma

© 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0819-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

undervejs. Blandt andet om de skulle eje eller leje. »Vi har selv stået som ejendomsinvestor på projektet. Vi besluttede, at vi ville eje bygningerne og betale for dem frem for at leje over 15 år gennem en investor. Men det betød også, at hospitalet i Gråsten skulle sælges først, så vi havde til udbetalingen i det nye,« siger Mikkel Markussen.

En anden udfordring for de tre dyrlæger var at tænke årevis frem i tiden og forudse pladsbehovet om eksempelvis ti år. »Du må ikke bygge for småt fra begyndelsen, men du må heller ikke bygge for meget, for kvadratmetre er dyre – særligt hospitalskvadratmeter. Det er væsentligt dyrere end kontorkvadratmeter. Det var en udfordring, men vi synes, at vi har ramt det rigtige.«

Designet til formålet

Fordelen ved at planlægge og bygge nyt hospital fra bunden er, at ejerne har fået det, præcis som de ønskede. »Alle streger på plantegningen er slået efter det, der skal ske i huset. Det er designet til formålet helt fra bunden. Før var vi på gamle, nedslidte adresser, men nu er det en totaloplevelse for kunderne,« siger Mikkel Markussen, der understreger, at ejerne har tænkt meget over kundeoplevelsen og de bløde parametre. »Det er en totaloplevelse – lige fra den første telefonsamtale og indretningen af venteværelset. Når kunderne træder ind ad døren, bliver de mødt af bløde farver, kunst på væggen og kinesisk skifermateriale på skranken.«

Kunsten og udsmykningen er en historie for sig. Hospitalets ejere har hyret street-art kunstner Andreas Welin, der stammer fra Sønderborg, til at dekorere væggene. Når kunderne træder ind ad døren, møder de et stort maleri af en gravhund og en labrador. På en anden væg sidder en kat. ››

Det nye, moderne Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg åbnede døren i slutningen af maj. Hospitalet er en sammenlægning af to dyrehospitaler i henholdsvis Gråsten og Sønderborg.

Street art-kunstneren Andreas Welin, der oprindeligt er fra Sønderborg, har udsmykket hospitalets vægge med malerier af hunde og katte.

Dyrehospitalet henvender sig primært til familiedyr og har fokus på tandbehandlinger, kardiologi og bløddelskirurgi. Her ses de to veterinærsygeplejersker Annegrethe Christensen (forrest) og Karina Ullerlund Pedersen.

»Fagligheden og det kliniske er første prioritet, men det skal ikke være for klinisk. Der skal også være nogle bløde og varme farver og noget kunst, og så var det oplagt med Andreas Welin, der er fra Sønderborg,« siger Mikkel Markussen.

Hospitalets dyrlæge Gregers HøjlundCarlsen, der lokalt går under navnet Kido og for et par år siden fejrede 50 års jubilæum som dyrlæge, har fået sit eget vægmaleri i en af operationsstuerne.

»Det er en hyldest til vores dyrlæge Kido, der er kendt af alle i lokalområdet.«

Lugter aldrig af dyr

Investeringer i nyt udstyr og inventar har fyldt en del i budgettet, selvom ejerne

Arkitekturen i det nye hospital giver mulighed for et bedre flow i arbejdsprocesserne og for bedre samarbejde mellem hospitalets i alt 18 ansatte. Her ses veterinærsygeplejerske Pia Rix og dyrlæge Peter Faudel.

kunne tage meget med sig. Udvidelsen fra to til fire operationsrum kræver en del nyt grej. »Jeg havde en ret god scanner i forvejen, men vi har blandt meget andet måtte købe et nyt tandbord, flere nye anæstesiapparater og operationslamper. Vi har også investeret i en ny iltmaskine, der koncentrerer ilt fra luften og, ved hjælp af trykluft, sender det rundt i huset i nogle kobberrør. Og medicinske kobberrør er dyre,« siger Stig Majlandt.

Derudover har ejerne blandt andet købt nye hæve-sænkeborde til konsultationerne og en masse nyt it-udstyr, da en del af det, de havde, var blevet for gammelt. Desuden er der aircondition og god udluftning i hele bygningen. »Her lugter faktisk aldrig af dyr, og det er da lidt utroligt, når det er et dyrehospital,« siger Mikkel Markussen.

Kunderne er blevet

Selvom alt i forbindelse med flytningen og sammenlægningen er forløbet rigtig fint, kan der også følge bekymringer og udfordringer med så stor en forandring. En af dem er, om kunderne følger med. Særligt kunderne fra klinikken i Gråsten, der nu har fået 15-20 kilometer længere til deres dyrlæge. »Indtil videre er det gået overraskende godt. Kunderne er blevet hængende. Og de tilbagemeldinger, vi har fået, er, at ››

Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg

En sammenlægning af to dyrehospitaler i henholdsvis Gråsten og Sønderborg. Åbnede i slutningen af maj 2020 i nye lokaler i Sønderborg. Ejet af dyrlægerne Mikkel Markussen, Karina Ryborg og Stig Majlandt, der også sammen ejede de to hospitaler i Gråsten og Sønderborg. Henvisningshospital i Sønderjylland. Primært hospital for familiedyr. 18 ansatte: herunder ni dyrlæger, syv veterinærsygeplejersker, en elev og en klinikassistent. Fokus på kardiologi, tandbehandlinger og bløddelskirurgi. Er godkendt som Cat Friendly Clinic.

Det sidste farvel til dit kæledyr

• Landsdækkende service

• Mere end 30 års erfaring

• Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne

• Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

de har taget godt imod at skulle et nyt sted hen,« siger Mikkel Markussen, der peger på, at beliggenheden er god. »Jeg synes, at vi har optimeret beliggenheden for alle parter, selvom nogle skal rejse lidt længere. Vi ligger ved ”Porten til Als” lidt uden for Sønderborg, lige ved indfaldsvejen til byen, og vi har facade ud mod motorvejen. Men vi ved endnu ikke, om alle bliver hængende, og vi har da også kalkuleret med, at vi ikke

får alle kunder med. Men så får vi forhåbentlig nogle nye.«

I forbindelse med sammenlægningen har ejerne beholdt alle medarbejdere fra de to tidligere lokationer, og de har udvidet med en nyansat dyrlæge. Desuden begynder to nye veterinærsygeplejerskeelever til efteråret. »Medarbejderne ydede en kæmpe indsats ved flytningen. Det var en teambuilding-øvelse i sig selv, og de skal have

Dyrehospitalets nye rammer byder på gode forhold for katte. I forvejen var hospitalerne i Gråsten og Sønderborg godkendt som Cat Friendly Clinic med sølv certifikat, men på det nye hospital er der endnu bedre mulighed for at adskille katte og hunde, så kattene kan føle sig trygge. Her ses dyrlæge Anne Bladt Brandt med en patient.

stor ros. Vi begyndte torsdag i Kristi Himmelfartsferien med morgenbrød og Gammel Dansk, og lørdag aften var vi på plads, så vi kunne åbne mandag,« siger Mikkel Markussen.

Opgradér dit røntgen - og få penge for dit gamle udstyr!

Vil du fremtidssikre dit røntgensystem? Er du træt af besværet med CR kassetter? Vil du spare tid og plads på klinikken? Vil du have markedets bedste billedkvalitet?

Så er det nu du skal bestille Agfas Premium DR løsning til kampagnepris! Lige nu tilbyder vi 35.000,- for dit gamle CR eller DR udstyr hvis du husker at nævne ”YOUR XPERT IN XRAY” når du bestiller din nye Agfa DR løsning.

Kun 149.900,-

eller 2.631,- pr. måned i 5 år *

Agfa Premium DR løsningen fra DuMed inkluderer:

Agfa DX-D 60G retrofit med kablet AED detektor i str. 43 x 43 cm. NX-MW22 HP Engage RAID1 Windows10 PC med alle licenser til den professionelle smådyrsklinik BARCO 22" Full HD DICOM touch monitor for optimal diagnostik

Samlet pris inkl. installation, instruktion og 1 års fuld garanti (2 år på detektor) - Tilbagekøb af dit gamle CR/DR system

Kampagnepris

184.900

-35.000 149.900

YOUR XPERT IN XRAY

Thomas Kreutzfeldt, CEO +45 53 86 86 54 tk@dumedgroup.com

This article is from: