Dyreetisk klumme: 2000 år på tålt ophold

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet. Leder af Dansk Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd

Dette er den 41. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

Katten har været her i 2000 år, men er alligevel kun på tålt ophold

Katte har været en del af den danske fauna i næsten 2000 år. Alligevel opfattes de som ikke-hjemmehørende og må ifølge lovgivningen i princippet ikke opholde sig uden for private hjem og haver. Det giver ingen mening. Katte passer ikke ind i de kasser, lovgivningen vil putte dem i.

Jeg er så heldig at bo ude på landet. Når jeg for øjeblikket om aftenen går en tur ad de små, stille veje langs markerne, viser der sig et spændende dyreliv på de nyligt høstede marker. Det vrimler med harer, der er mange agerhøns, der er nogle få fasaner, og af og til er der et rådyr eller to, som har vovet sig ud på de åbne marker. En sjælden gang kan jeg også i skumringen være heldig at se en ræv, der er ude at jage.

På mine aftenture har jeg også et par gange set en kat, som var ude på marken travlt optaget af at jage mus. En kat på marken er ikke noget nyt syn. Der har været katte på dansk grund siden romersk jernalder for små 2.000 år siden; og siden vikingetiden har de været vidt udbredte. Alligevel opfattes de af det officielle Danmark som uønskede i den danske natur.

Svær at putte i kasse

Enten er katten et husdyr, og så skal ejeren i henhold til Lov om Mark- og Vejfred holde den inden for sin egen matrikel. Eller også er katten uden ejer og er dermed et ikke-hjemmehørende, potentielt skadevoldende dyr. Katten står faktisk på listen over de såkaldte invasive arter, hvoraf der ifølge Miljøstyrelsen for øjeblikket findes 134 i den danske natur. En række forskere og andre eksperter har dog via et sindrigt pointsystem fået tildelt katten en status, så den ikke lige som de meget invasive arter, såsom mårhunden, aktivt skal bekæmpes. Den er her så at sige på tålt ophold.

Det er meget menneskeligt at putte dyr i kasser og regulere dem derefter. Problemet er bare, at katten ikke passer særligt godt i de to kasser, som man fra officielt hold gerne vil putte den i: Kassen med husdyrene og kassen med de introducerede dyr. Lad mig først forklare, hvorfor det er diskutabelt at se katten som et introduceret dyr, og derefter argumentere for, at den også falder lidt ved siden af kategorien med husdyr.

Introduceret eller indvandret?

Bortset fra fasanen er alle de ovenfor nævnte vilde dyr kommet herop til det nuværende Danmark i slutningen af eller lige efter den seneste istid. De er altså indvandret på egen hånd og regnes derfor som naturligt hjemmehørende. Introducerede dyr er derimod dem, som mennesker har bragt hertil. Dertil hører fasanen, som i 1500-tallet blev bragt hertil, oprindeligt fra Asien, og udsat som jagtvildt i den danske natur. Det kan diskuteres, om katten på samme måde er introduceret. Efter min opfattelse, kan man med lige så god ret tale om, at den er indvandret.

Tamkatten nedstammer fra den afrikanske vildkat. Meget tyder på, at afrikanske vildkatte tidligt blev tæmmet og holdt af mennesker. Således har man på Cypern, der er en ø uden naturligt hjemmehørende katte, fundet rester af katte, som blev begravet sammen med mennesker for over 11.000 år siden. Domesticeringen af katten er sket gennem de følgende årtusinder.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at domesticering ikke nødvendigvis er en planlagt menneske

lig handling, men at der typisk er tale om en såkaldt ko-evolution, hvor den pågældende dyreart og mennesket, baseret på gensidige fordele, udvikler sig i samspil med hinanden.

Integration med mennesket

Forskere skønner, at katte først optræder tæt integreret med mennesker i Ægypten for omkring 4.000 år siden; og fra omkring 3.500 år siden optrådte katte jævnligt i huslige scener på ægyptiske gravmalerier. Fra Ægypten spredte katten sig til det meste af verden. Kattene har hængt ud med mennesker, og når mennesker har flyttet sig, er kattene flyttet med. Via romerne er katten kommet til Nordeuropa.

Et overskud af killinger har dannet grundlag for en gradvis spredning af bestanden nordpå, langt hinsides grænserne for Romerriget. Katten er selvfølgelig ankommet sent i forhold til for eksempel ræven, haren og rådyret, men omkring samme tid som agerhønen. Et andet rovdyr, som er kommet hertil samtidig med katten, er husmåren, som oprindeligt stammer fra Centraleuropa. Begge dyr er kommet hertil på grund af den niche, som blev skabt af agerbruget. Men medens agerhønen og husmåren klassificeres som indvandrede og hjemmehørende, klassificeres katten som introduceret og kan derfor i henhold til lovgivningens definitioner aldrig opnå status som hjemmehørende. For mig at se er der her tale om en vilkårlig skelnen.

Husdyr med enorm frihed

I modsætning til husmåren bliver huskatten i høj grad holdt af mennesker. I dag holdes der katte i cirka 20 procent af de danske husstande. Omkring 80 procent af disse ejerkatte har i større eller mindre grad adgang til at gå ud. Da katten er en dygtig klatrer, og da de færreste orker eller ønsker at hegne deres have ind med et kattesikret hegn, strejfer hovedparten af kattene typisk omkring i de områder, hvor de bor.

I praksis ser man gennem fingre med bestemmelsen om, at ejere skal holde deres katte inden for egen matrikel. Katte har dermed i sammenligning med egentlige husdyr en kolossal frihed. De kan faktisk også vælge at få sig nogle nye ejere: I en undersøgelse, som jeg var med til at lave i 2015, svarede godt 10 procent af katteejerne, at deres kat selv var kommet til dem. På den måde passer hovedparten af ejerkattene ikke særligt godt ind i kategorien husdyr. De hænger ud med os i vore huse, men er også i høj grad deres egne.

Der er også katte, der er herreløse og lever mere på egen hånd. De katte, der lever på egen hånd, og som ikke er kastreret eller steriliseret, vil formere sig; og hvis killingerne ikke har kontakt til mennesker i den sensitive periode, hvor de er mellem to og syv uger gamle, vil de ende med at være relativt sky over for mennesker. Man taler om såkaldte ikkesocialiserede katte.

De fleste ejerkatte bliver selvfølgelig kastreret eller steriliseret; men der er katte, som lever med en lidt mere løs relation til mennesker, og som ofte ikke bliver kastreret eller steriliseret. Disse katte, som for eksempel lever i tilknytning til eksisterende eller nedlagte landbrug eller hos mennesker, som af den ene eller anden grund ikke har overskud til at holde styr på deres katte, kan let ende som herreløse katte og kan få afkom, der løbende bidrager til at supplere bestanden af herreløse og ikke-socialiserede katte.

”Naturligt vildtlevende”

Vi ved, at der hvert år kommer i omegnen af 10.000 socialiserede katte uden en kendt ejer ind på de danske internater; og vi ved, at der hvert år bliver fanget cirka 5.000 ikke-socialiserede herreløse katte, hvoraf hovedparten bliver aflivet. Nogle af disse ikke-socialiserede katte bliver dog genplaceret under opsyn af såkaldte foderværter; men dette er lidt på kant med loven. I henhold til gældende praksis fra miljømyndighedernes side må man ikke genudsætte katte i naturen. Desuden er der et ukendt antal herreløse katte, som aldrig bliver bragt til

et internat eller indfanget. Mange af dem lever nok mindst lige så gode liv som de andre dyr, jeg møder ude på marken.

Måske er det tid til at acceptere, at katten er en del af den danske natur. I lyset af lovgivningens stive definitioner vil det måske være svært at vinde gehør for mine filosofiske overvejeler og få katten klassificeret som hjemmehørende. Men i det mindste burde det være muligt at få den accepteret som såkaldt ”naturligt vildtlevende”. Det er samme status, som fasanen har. Og som bekendt er det jo tilladt for jægere at udsætte fasaner i den danske natur. På tilsvarende måde burde det være muligt for dyreværnsorganisationer, under kontrollerede forhold på egnede steder, at genudsætte herreløse katte, som ikke egner sig til at leve i private hjem.

Ikke et helligt dyr

Selvfølgelig kan der være steder og situationer, hvor katte kan skade bevaringsværdig natur, for eksempel truede padder og krybdyr eller jordrugende fugle, og hvor der kan være grund til at gribe ind. Det er dog ikke anderledes, end hvad der gælder for mange af de hjemmehørende arter, eksempelvis ræve og husmår, som både må jages og reguleres. Katte må i henhold til gældende lovgivning ikke skydes; men det er tilladt at fange dem i fælder og levere dem tilbage til deres ejere (hvis de er mærkede). De resterende katte kan enten afleveres på et internat (hvis de er tamme, men ikke er mærkede) eller blive aflivet i samarbejde med en dyrlæge (typisk hvis de ikke er socialiserede).

Jeg taler altså ikke for, at vi skal gøre katten til et helligt dyr, kun for at vi skal acceptere den som en naturlig del af den danske fauna på lige fod med andre dyr, som vi har delt landet med gennem årtusinder.