Dyrlaegen 6 2015 facebook by Fagmagasinet DYRLÆGEN

DYRLÆGEN 6/2015 · november 8. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

DYRLÆGEN

Langliggende køer 85 dyrlæger har mødt den australske kvægdyrlæge Phil Poulton, der er ekspert i langliggere og har skrevet ph.d.-afhandling om "downer cows".

Et videnskabeligt spring fremad inden for øget bevægelighed

BELIGT A K S N E D VI EFFEKT T E R E T N DOKUME

VIDENSK

88 79 NY Mobility C2P+

PATENTANMELDT

Joint complex C2P+™ udviklet i samarbejde med veterinæruniversitet2 og eksperter inden for forskningen af gigt hos mennesker.3 En synergistisk kombination af: Gurkemejeekstrakt Hydrolyseret collagen

FORMEL

3Polyfenoler af grøn te

Videnskabeligt dokumenteret styrkelse af leddene, der hjælper hunde til at genvinde aktiv bevægelighed og livskvalitet.4 1. Multicentric study in veterinary clinics in Spain, UK, France, Netherlands, in 42 days N=50 dogs. Royal Canin 2015. 2. Liege, Belgium. 3. Bone and Cartilage Research Unit, Laboratory of Human Motion Analysis. 4. Double-blinded, randomized, placebo-controlled, clinical trial, to assess the efficacy of C2P+ cocktail, on osteoarthritic dogs, N= 42 dogs, data on file, Royal Canin 2015.

www.royalcanin.dk

Ny uddannelse skal løfte kvalitet i rehabilitering Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Universitetshospitalet for Familiedyr udbyder ny fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i rehabilitering. Uddannelsen skal sikre et højt fagligt niveau på dyrehospitaler og i den almindelige dyrlægepraksis. Af Jan Schelbech

Rehabilitering er i høj grad i fokus inden for human medicin og efterspørgslen er også stigende på landets dyreklinikker. Dyreejere forventer høj kvalitet og ønsker ikke bare en recept på smertestillende medicin til deres firbenede familiemedlemmer efter operative indgreb eller i forbindelse med funktionsnedsættelser i bevægeapparatet. Derfor er foreningerne og KU SUND gået sammen om at tilrettelægge den nye efteruddannelse for veterinærsygeplejersker. Uddannelsen skal kvalificere kursisterne til at arbejde som godkendte fagveterinærsygeplejersker i rehabilitering. Efter KABELIGT DOKUMENTERET EFFEKT planen vil KU SUND påbegynde efteruddannelsen i efteråret 2016. Veterinærsygeplejersker med autorisation kan allerede nu ansøge om optagelse.

8 % 9 %

Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding www.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

af hundene viste tegn på

Ikke kun til dyrehospitaler 1 øget De nyebevægelighed. fagveterinærsygeplejersker skal spille en central rolle i rådgivning til dyrejere og tilrettelæggelse og gennemførelse af rehabiliteringsprogrammer i tæt samarbejde med dyrlæger. Ikke mindst fordi der mange komplicerede udfordringer med rehaaf hundene fikerbedre bilitering og behandling ved myofascielle smerter hos smådyr. resultater ved ortopædiske »Det er ikke kun interessant 1på de store hospitaler. Man undersøgelser hos genoptræningscenter dyrlæge. behøver ikke et stort for at have gode behandlingstilbud. Mindre dyrlægepraksis vil have mulighed for at give deres klienter gode behandlingstilbud med en opkvalificering blandt medarbejderne,« siger seniordyrlæge ved KU Sund og certificeret veterinær fysioterapeut og kiropraktor Anne Vitger. Det blå stempel Universitetshospitalet for Familiedyr er indholdsansvarlig for uddannelsen, der tager et år at gennemføre. Uddannelsen foregår på dansk. Det sikrer, man kan skrue op for indlæringsambitionerne. Efter gennemført uddannelse og bestået eksamen på Universitetshospitalet kan kursisterne opnå godkendelse som fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering. Seniordyrlæge Anne Vitger mener, uddannelsen er et vigtigt skridt for rehabilitering som behandlingsområde. Hun tror på, vi vil se flere dyrlæger i Danmark med rehabilitering som speciale. »Vi ser det i USA, hvor det er et speciale på lige fod med intern medicin og kirurgi. Der er flere og flere dyrlæger, der vil vælge området,« siger Anne Vitger.

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk Kommende kurser på

Se vores nye spændende kursuskatalog som er vedlagt dette nummer af DYRLÆGEN Yderligere beskrivelse, priser og tilmelding Se nye spændende kurser i 2016 på www.evet.dk/kurser/aktuellekurser www.evet.dk under VBKC!

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 Haderslev Tlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk DYRLÆGEN • 6/2015

INDHOLD

6 Dyrlæge går nye veje DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

8 Minimally invasive transbuccal tooth extraction 12 Livrente – enkel og sikker pensionsopsparing 14 35 millioner kroner til forskning i husdyr-MRSA 16 Øget fokus på MRSA-plan 18 Flot årsmøde med festlige og faglige indslag 22 Parringstidspunktet er penge værd

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

24 Kolikkursus i Ansager 26 Hvad gør vi med koen, som ligger ned og ikke kan rejse sig?

Oplag: 3.800 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 29. februar. Deadline for indlæg er 8. februar. Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forsiden: Den australske kvægdyrlæge Phil Poulton. Foto: Bent Medvind.

DYRLÆGEN • 6/2015

30 Alle veterinærsygeplejersker skal autoriseres 32 Dyreetisk klumme: Værdien af dyrs liv – forsvar for en kærlig nytteetik 34 Overvågning af influenza afslører flere subtyper

Denne plads er reserveret: www.orionvet.dk

Dyrlæge går nye veje I shoppingcentret Waves i Greve har en dyrlæge, en dyrehandel og en hundetrimmer slået sig sammen. Og et halvt år efter åbningen ligner det en succes – der er god efterspørgsel fra kunderne, og det er en god forretning for de tre forretningsdrivende. Af Lotte Overbjerg

Dyrlæge Fleming Reindel og hans kolleger fra Byens Dyreklinik i Taastrup er med i et helt nyt koncept i Danmark. Henover sommeren 2015 blev Byens Dyreklinik nemlig del af Annes Dyrecenter i shoppingcentret Waves i Greve – ud over dyrlægen huser dyrecentret en dyrehandel og en hundetrimmer. »Det er nyt, at vi samler faggrupperne – kombinationen med både dyrlæge, dyrehandel og hundetrimmer findes, så vidt vi ved ikke andre steder i landet,« siger Flemming Reindel. Både i England og USA er det udbredt at samle flere funktioner inden for dyrepleje i en butik – i USA er der for eksempel 900 Banfield-butikker, som ejes af Mars Petcare, som også ejer Pedigree, Whiskas og Royal Canin. Disse butikker rummer alle både dyrecenter, dyrlæge og hundetrimmer, så man kan få klaret det hele på en gang.

VETERINÆR SØKES Grim Torv VeterinærHus søker veterinær for 9 mnd vikariat fra januar 2016 eller snarest mulig dereter, med mulighet for påfølgende fast stilling. Vi søker en fleksibel selvstendig veterinær, gjerne med interesse for ortopedi, kirurgi og tenner, som er nøye med journalskriving, tenker i helhetsbilder og som legger stor vekt ved hvordan pasienter og eiere opplever veterinærbesøket og som har stort engasjement og et varmt hjerte for pasienter og kunder. Grim Torv VeterinærHus er en ren smådyrklinikk som ligger sentralt ti minutter fra Kristiansand sentrum. Klinikken er per i dag på ca 180 kvm, med to behandlingsrom, smitte-/avlivingsrom, oppstallingsrom, forberedelserom/laboratorium, røntgenrom og operasjonsrom men med mulighet for utvidelse. Klinikken er i dag utstyrt med digital røntgen og dentalrøntgen, ultralyd med doppler, Holter-EKG, HDO blodtrykkmåler, terapilaser, dentalenhet, kameramikroskop, kameraotoskop, fiberendoskopi mikro- og makro, blodlab med hematologi, CRP og kjemi, og operasjonsrom med isoflurane gassanestesi eller anestesi via infusjonspumpe samt oksygenkuvøse. Vi legger stor vekt på velvære for pasientene våre under deres besøk ved klinikken og på at besøket skal være en behagelig og stressfri opplevelse for både pasienter og eiere. Vi legger like stor vekt på at våre kunder til enhver tid skal ha god innsikt i hva vi gjør og hvorfor. Vi har store ambisjoner for fremtiden og du blir som nyansatt velkommen til å være med og forme og utvikle dem. Klinikkens åpningstider er mandag, tirsdag og torsdag 08.00-20.00, samt onsdag og fredag 08.00-16.00. Kveldsarbeid må derfor påregnes. Hvis dette er av interesse ta kontakt med Katarina på telefon +45 95 400 444 eller e-post katarina@vethus.no

Grim Torv VeterinærHus Grim Torv 2, 4616 Kristiansand Tlf. +45 38 01 01 99, post@vethus.no

DYRLÆGEN • 6/2015

»Det giver en god og fornuftig synergi at samarbejde med andre faggrupper,« siger dyrlægen og giver et par eksempler: Når nye kæledyrsejere har købt en hvalp og skal have hundekurv og hundefoder, er det oplagt at få klaret vaccinationerne, ormekuren og en snak om trivsel hos dyrlægen samtidig. Eller hvis hundetrimmeren opdager et udslæt, er der en dyrlæge i nærheden, som kan sige, om det er nødvendigt med behandling. God efterspørgsel De tre forretninger i Annes Dyrecenter har adskilte lokaler og hver sin indgang, og de første par måneders erfaringer viser, at det ikke er noget problem at holde forretningerne adskilt. »Som dyrlæger er vi altid til rådighed til en snak og et gratis råd, og folk kan godt skelne mellem lige at stikke hovedet ind og så komme ind til en decideret konsultation,« siger Flemming Reindel. Dyrlægedelen i Anne Dyrecenter har speciale i hund, kat, fugl og gnaver og holder ind til videre åbent tre dage om ugen. Byens Dyreklinik har fire dyrlæger, som på skift har vagt i Annes Dyrecenter – snart får klinikken formentlig brug for en veterinærsygeplejerske også. »Efterspørgslen i Waves er rigtig god til trods for, at vi ikke har gjort meget ud af markedsføring. Vi ville lige se, hvordan den gik, inden vi går ud og reklamerer. Og det går rigtig godt – jeg kan godt forestille mig, at der bliver brug for, at vi holder åbent mere end de tre dage om ugen, vi er startet med,« fortæller Flemming Reindel. Fordel for både center og klinik Dyrlægeklinikken i Annes Dyrecenter råder over cirka hundrede kvadratmeter, og ifølge dyrlægen er det eneste, der ikke kan klares på stedet, deciderede operationer. »Her er det så en fordel – både for Annes Dyrecenter og for Byens Dyreklinik – at vi har en fuldt udstyret moderne klinik kun otte minutters kørsel herfra. Vi får flere kunder på klinikken i Taastrup, som oprindeligt henvendte sig i dyrecentret, og vi har også faste kunder, som bor tættere på dyrecentret i Greve end vores klinik i Taastrup, og de er glade for at spare en del af turen,« siger Flemming Reindel. Det er for tidligt at sige, hvordan regnskabet bliver, men ud fra patienttilgangen ser det rigtig positivt ud – måske kan det dog blive svært at skille de to klinikkers økonomi ad. »Vi kan allerede se, at vi i flere tilfælde kommer til at fungere som henvisningsklinik til os selv – og det er jo fint for forretningen, og det er fint for vores kunder, der nu har to steder, de ved, de kan møde os,« siger Flemming Reindel, der dermed godt tør kalde Annes Dyrecenter en succes.

Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer? Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller. Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880. Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer. Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Helle Kvist Ilskjær Erhvervsdirektør, Lån & Spar

Annonce_2015.06_Dyrlæge_180x260.indd 1

10/11/15 09.49

Minimally invasive transbuccal tooth extraction Vellykket kursus i MTE – proceduren er allerede brugt flere gange i praksis Af Frederik Nielsen, dyrlæge, Højgård Hestehospital

Alle hestedyrlæger, der har arbejdet med ekstraktion af kindtænder, er på et eller andet tidspunkt blevet ramt af de mange frustrationer og bekymringer, som følger ved et mindre succesfuldt forsøg på oral tandekstraktion. Den nok hyppigste årsag til fejlslagen oral ekstraktion er, hvis kronen undervejs bliver ødelagt. I denne situation har man i mange år været nødsaget til at foretage repulsion – en teknik, der ifølge litteraturen medfører en komplikationsrate på ca. 35-50 procent (kilde 1+2+3). Men for cirka 10 år siden blev der udviklet en alternativ løsning, nemlig ”minimally invasive transbuccal tooth extraction” (MTE). Dette var emnet i dagene 24.-25. september, hvor 18 hestedyrlæger var samlet i E-vets kursuslokaler. Kurset bestod af en blanding af foredrag og praktiske workshops – begge dele blev forestået af Chris Pearce, Diplomat EVDC fra England og Denis Verwilghen, Diplomat ECVS fra KU’s Stordyrshospital i Taastrup. Hvornår er MTE indikeret? Selvom kursets emne var MTE, gjorde Chris Pearce det gentagne gange klart, at man næsten altid bør forsøge sig med oral ekstraktion først. Via adskillige spændende cases blev det tydeliggjort, at man gennem grundigt forarbejde, stor anatomisk viden, tålmodighed, det rette udstyr og en kreativ tankegang kan have et succesfuldt resultat ved oral ekstraktion, selvom udgangspunktet ikke så opmuntrende ud.

Chris Pearce, Diplomat EVDC fra England, er i færd med at demonstrere mulige metoder til regional anæstesi.

DYRLÆGEN • 6/2015

Selv hvis oral ekstraktion ikke lykkes, vil man have fået løsnet tanden og derved gjort en eventuel MTE-procedure meget lettere. Men hvornår er det så indikeret at benytte MTE: • Frakturering af den kliniske krone, der umuliggør brug af tandtænger. • Misdannede og misplacerede tænder uden mulighed for brug af vanligt tandudstyr. • Tandkim placeret højt oppe og derved uden adgang fra mundhulen. Forberedelse er det halve arbejde Ved enhver form for tandekstraktion på hest kræves sedation over længere tid

Det ønskede resultat ved enhver tandekstraktion – en intakt tand!

og regional anæstesi. På kurset blev der i den anledning både teoretisk og praktisk forevist forskellige tilgange til analgesi

af henholdsvis n. maxillaris og n. mandibularis. De to foredragsholdere var i den sammenhæng gode til at dele ud af deres egne små tricks til succesfuld regional anæstesi. Som supplement til den regionale anæstesi blev det anbefalet at foretage lokal anæstesi ved injektion af lokalbedøvelse op langs tanden i det periodontale rum. Effekten af den lokale anæstesi vil sætte hurtigere ind end den regionale anæstesi og derved nedsættes ubehag i forbindelse med løsning af gingiva og periodontal elevation. Ved MTE udføres der en buccotomi, hvorfor grundlæggende anatomisk viden om vigtige strukturers forløb i denne region er afgørende. Chris Pearce anbefalede, at man på hver enkelt patient optegnede forløbene af følgende strukturer for derved at undgå beskadigelse af dem i forbindelse med buccotomien: • a. og v. facialis: De er umiddelbart let erkendelige ved palpation og løber langs den rostrale kant af m. masseter. • n. facialis med dets to forgreninger, ramus buccolabialis ventralis et dorsalis: I deres forløb udenpå m. masseter er de oftest palperbare, mens deres videre forløb rostralt er sværere at erkende. • Ductus parotis: Ductus parotis udmunder i mundhulen via en papil i den buccale slimhinde ved overmundens 07/08. Kun ved kateterisering med et hanhunde urinkateter er det muligt at erkende forløbet af ductus parotis udefra og dermed undgå beskadigelse. Som afsluttende del af forberedelserne placeres der tre staplere i huden ud for den afficerede tands tyggeflade – nemlig ved tandens mesiale og distale kant samt midt imellem. Yderligere tre staplere placeres i huden på niveau med tandens

DYRLÆGEN • 6/2015

Ved at kateterisere ductus parotis er den let at palpere udefra, hvilket er en stor fordel i forbindelse med udførelse af incisionen for buccotomi.

apex. På et røntgenbillede (skråprojektion) bestemmes tandens retning i forhold til staplerne, og denne viden bruges sidenhen til at bore i tandens retning, hvilket vil gøre ekstraktionen lettere. På røntgenbilledet foretages måling af tandens længde for at vide, hvor langt man kan bore op i tanden – jo længere op man borer, jo mere greb vil skruen have, men omvendt er man bestemt ikke interesseret i at bore for langt dorsalt med risiko for at penetrere ind i sinus (ved maxillære 08-11). Skalpel, tak Området, hvor buccotomien skal udføres, forberedes lege artis, og der anlægges lokalbedøvelse i huden og helt ind til den buccale slimhinde. Med en skalpel foretages horisontal incision i huden, hvorefter man trænger gennem det subkutane væv med et stump trokar. For at trænge gennem den buccale slimhinde er det nødvendigt at bruge et af de skarpere trokarer. Trokaret trækkes herefter ud, og dets sleeve efterlades som portal for diverse redskaber til resten af proceduren.

DYRLÆGEN • 6/2015

Via portalen foretages der interdental spredning med elevator og hammer. Til sammenligning med oral ekstraktion gælder det, at man via buccotomien kan få en bedre vinkel, der gør det muligt at få yderligere kraft på elevatoren, hvorved man bedre får løsnet tandens periodontale ligamenter. Først når tanden synes tydeligt løs, giver det mening at progrediere til næste trin. Der bores… Ved brug af drill guide bores der hul i tanden. Retning af boret guides ud fra de tidligere nævnte staplere, og dybden kan være markeret på boret ud fra målinger på røntgenbillederne. Alternativt kan man undervejs tage røntgenbilleder for at sikre sig, at man borer i den rette retning og dybde. Ved brug af en gevindskærer laves der gevind i det borede hul, og den tilregnede pin med plade for enden skrues op i tanden. Jo mere emalje man krydser undervejs, des stærkere væv er der tale om, og risikoen for at gevindet ikke er stærkt nok nedsættes. På dette tidspunkt er

det igen vigtigt at tænke over tandens retning, da man helst skal dirigere sin kraft i tandens naturlige retning for lettere at få den ud. Med hammeren slås tanden stille ud, og i takt med løsning af tanden ses der som regel tiltagende blødning fra alveolen. På kurset erfarede vi, at det er langt fra hver gang, at man får tanden ud ved brug af sin første boring op i tanden – man kan blive ved med at foretage nye boringer, så længe man kan finde nyt, intakt tandvæv at bore op/ned i. Tanden er ude – hvad så? Når tanden er ude, er det vigtigt at undersøge alveole og tand for mulige fragmenter, der fortsat kan sidde tilbage, hvilket dokumenteres med et røntgenbillede. Der udføres nænsom debridement af eventuelt nekrotisk/purulent væv i apex, og alveolen skylles med saltvand eller en fortyndet klorhexidinopløsning. Mulige skarpe kanter på alveolevæggen kurretteres, og alveolen pakkes. Buccotomiens incision lukkes med et par suturer eller et par staplere.

Konklusion Der er i mine øjne ingen tvivl om, at MTE er et fantastisk redskab, der vil optimere vores arbejde med tandekstraktioner og nedsætte komplikationsraten betydeligt. Når man påbegynder oral tandekstraktion, er det en stor sikkerhed at have MTE i baghånden som plan B, hvis uheldet er ude, og kronen knækker undervejs. Eneste ulempe er, at MTE er udstyrskrævende, idet man skal investere i et MTE-sæt (såsom Manfred Stolls sæt, der blev anvendt på kurset) og et oroskop af god kvalitet til visualisering af sit arbejde inde i mundhulen. Siden kurset i slutningen af september har vi ved Højgård Hestehospital allerede benyttet MTE flere gange med succes. Kilder 1. Repulsion of maxillary and mandibular cheek teeth in standing horses. Coomer, R. P. C. Fowke, G. S. McKane, S. Veterinary Surgery; 2011. 40(5):590-595. 25 ref. 2. Comparison of therapeutic techniques for the treatment of cheek teeth diseases in the horse: extraction versus repulsion. [Ger-

På billedet ses den specielle konstruktion af sammenhørende skrue og hammer, der muliggør at slå tanden ud.

man] Bienert, A. Bartmann, C. P. Feige, K. Pferdeheilkunde; 2008. 24(3):419-427. 17 ref. 3. Long-term outcome of tooth repul-

sion in horses: a retrospective study of 61 cases. Prichard, M. A. Hackett, R. P. Erb, H. N. Veterinary Surgery; 1992. 21(2):145-149. 20 ref.

UDSTYR • På kurset anvendte vi et MTE-sæt produceret af Dr. Manfred Stoll. Sættet består af bor, drill guide, gevindskærer og skrue i to forskellige størrelser; trokarer med tilhørende sleeve i forskellig længde og skarphed; elevatorer og curette; samt hammer. • For optimal visualisering gennem hele processen kræver det, at man har et oroskop. Chris Pearce understregede, at man endelig ikke måtte gå på kompromis med hensyn til kvaliteten af ens oroskop. Billedets skarphed og tydelig differentiering af farver er afgørende for blandt andet at kunne vurdere, om der fortsat sidder et fragment tilbage – alt imens det bløder ned på skopet.

DYRLÆGEN • 6/2015

Livrente – enkel og sikker pensionsopsparing Selvstændigt erhvervsdrivende og pensionsordninger går ikke altid hånd i hånd. Skal man tro statistikkerne får selvstændige nemlig slet ikke sparet nok op til alderdommen. Har du valgt et liv som selvstændig, har du givetvis travlt. Du har hver dag flere forskellige kasketter på. Hver dag har du øjnene stift rettet på selve driften – på de fremtidige vækstplaner – og på bundlinjen. Og du har højst sandsynligt, som så mange andre selvstændige, svingende indtægter og udgifter. Det er kun naturligt, at pensionen ofte kommer bagerst i rækken. Tid er penge »For den enkelte erhvervsdrivende, handler det jo første og fremmest om at skabe en god og solid forretning. Det tager tid og koster penge. Det kender vi alle sammen. Og så går pensionen lidt i glemmebogen. ’Vi når det nok’, tænker vi, men inden vi har set os om, er der måske gået fem år uden, at vi har lagt til side til pensionen,« siger Kristian Ebdrup, Erhvervskundechef hos Lån & Spar. Lån & Spar samarbejder med flere forskellige brancher blandt andet dyrlægernes brancheforening og har et indgående kendskab til det at drive selvstændig virksomhed. Her anbefaler man erhvervsdrivende aktivt at spare op til pensionen. Og det er der flere helt praktiske, men selvfølgelig også økonomiske årsager til. »Tid er blandt andet en af de mere praktiske grunde. Med en livrente kan du bruge tiden fornuftigt og fokusere på forretningen i løbet af året – for så at samle op på økonomien og et eventuelt overskud sidst på året,« fortsætter Kristian Ebdrup. Spar op af overskuddet Har du hørt om 30 procent-ordningen? Det er en ordning, hvor man kunne sætte 30 procent af overskuddet i virksomheden ind på enten en ratepension eller livrente. Den er nu justeret lidt. Du kan stadig sætte penge ind og spare op begge steder – men fra 1. januar 2015 kan du maksimalt indsætte 51.700 kroner hvert

DYRLÆGEN • 6/2015

for den enkelte virksomhedsejers situation. Men regner man på de forskellige muligheder, forudsætter et nogenlunde fast årligt forbrug og tager højde for skat – ja, så rækker pengene længere med en livrente,« siger Kristian Ebdrup og fortsætter, »dertil kommer en række praktiske individuelle hensyn som for eksempel størrelsen af udbetalingerne og om nogle af midlerne i virksomheden skal bruges til noget andet. For selvfølgelig afhænger rådgivningen af den enkelte kundes situation, men uanset hvad, vil en livsvarig livrente sikre din indtægt, så længe du lever,« siger Kristian Ebdrup.

Kristian Ebdrup: »For den enkelte erhvervsdrivende, handler det jo først og fremmest om at skabe en god og solid forretning. Det tager tid og koster penge. Og så går pensionen lidt i glemmebogen.«

år på din ratepension. Mens livrenten fortsætter uændret. Her kan du stadig spare op til 30 procent af din virksomheds overskud op år efter år. Det er en enkel og sikker opsparingsmulighed, som sikrer dig penge resten af livet. »Fordelen ved livrenten og 30 procentordningen er også den store fleksibilitet. Du vælger selv, hvor meget du sparer op, hvornår. Du er selv i kontrol og bestemmer selv beløbets størrelse år efter år. Mange vælger selvfølgelig at lægge lidt mere til side, når det går godt og vice versa. Men helt grundlæggende balancerer du selv pensionen,« siger Kristian Ebdrup. Livrente – så holder pengene længere Traditionelt set er der tre måder at spare op på som selvstændigt erhvervsdrivende. Du kan spare op af din udbetalte løn. Vælge at spare op i virksomheden. Eller spare op på en pensionsordning – ved en ratepension i banken eller på en livrente. »Der skal selvfølgelig altid tages højde

Jo mere du sparer op – desto mere uafhængig er du Fordelen ved en livrente er blandt andet, at du år for år selv kan justere op og ned på indbetalingerne, alt afhængig af din situation. Jo mere du sparer op, desto mindre afhængig bliver du af offentlige ydelser. Og så kan du trække dine indbetalinger fra i skat – også i topskatten. Livrente – livet ud Vælger du en livrente, er du økonomisk sikret resten af livet. Forudsat, at du sætter penge ind selvfølgelig. Du får en udbetaling fra, du går på pension, og så længe du lever. Du behøver derfor ikke lave væsentligt om på dit liv, selvom du stopper med at arbejde. Samtidig kan du vælge, at udbetalingerne fortsætter, så længe dig eller din ægtefælle/samlever lever. »Har du endnu ikke fået din pension på plads, eller ønsker du at justere lidt på den – måske høre mere om livrenten, så er det en rigtig god ide at få en snak med din bank. Især nu her sidst på året, hvor du har fået et overblik over et eventuelt overskud. Sammen kan I lægge en plan for størrelsen af din opsparing, der gerne skal matche din forventninger,« slutter Kristian Ebdrup.

Send mælkeproduktionen til vejrs med Bovikalc Mælkefeber – skjult såvel som synlig – koster hvert år mælkeproduktionen store summer. Ikke mindst fordi mælkefeber også øger risikoen for sygdom generelt omkring kælvning og i tidlig laktation. Amerikanske mælkeproducenter har sammen med en gruppe forskere testet Bovikalc i praksis og konstateret, at det giver fuld valuta for pengene i form af bl.a. øget mælkeydelse. For som de siger derovre

Bovikalc kan købes hos førende leverandører til mælkeproducenten.

35 millioner kroner til forskning i husdyr-MRSA Fødevareministeriet har bevilliget 35 millioner kroner til et projekt, der skal øge viden om smittespredning af husdyr-MRSA. Det tre-årige projekt ledes af DTU Veterinærinstituttet i et tæt samarbejde med Statens Serum Institut. Af Annika Ipsen

I et tre-årigt forskningsprojekt skal DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut i et tæt samarbejde fokusere på smitte af mennesker med husdyr-MRSA. Der er afsat 35 millioner kroner, der skal øge den danske myndighedsbetjening inden for bekæmpelse af den resistente bakterie. Internationalt er der kun lavet få dybtgående undersøgelser i svinebesætninger, så man kan få klarhed over smittespredningen til mennesker – og hvordan der reelt skal gribes ind for at stoppe smittespredning af husdyr-MRSA. Ny viden vil derfor give mulighed for at handle. Husdyr-MRSA er siden år 2000 steget 30 gange i Danmark. Ser holistisk på smittespredningen Derfor er det vigtigt for Fødevarestyrelsen at få styr på, hvordan man kan risikohåndtere smittespredningen af husdyr-MRSA i sundheds- og fødevaresektoren gennem mere viden, da overførsel af MRSA fra dyr til mennesker er en voksende udfordring i de to sektorer. »I samarbejdet mellem DTU Vet og Statens Serum Institut ser vi holistisk på smittespredningen af husdyr-MRSA fra dyr til mennesker og fra mennesker til dyr. Det er ikke en dyresygdom, for svinene bliver ikke syge af bakterien. Reelt kender vi intet til smittespredningen, og derfor skal forskningen hjælpe os til at få redskaber til at finde ud af, hvor og hvordan vi skal sætte ind, så det bliver så billigt som muligt og har et så stort afkast for fødevare- og sundhedssektoren som muligt,« siger Stig Mellergaard, der er dyrlæge og souschef i Fødevarestyrelsens kontor for Dyresundhed. Smittespredningen i fokus Fødevarestyrelsen satser på, at forsknin-

DYRLÆGEN • 6/2015

gen giver svar på, hvordan spredningen sker – og hvordan husdyr-MRSA effektivt kan bekæmpes. Der skal blandt andet udarbejdes en model for spredning af MRSA i DTU Veterinærinstituttet, hvor de er vant til at arbejde med spredningsmodeller for blandt andet mund- og klovesyge. »Vi skal udvikle modeller, der kan fortælle os om spredning af MRSA i svinebesætninger og blandt mennesker, og skal vi se på effekten og de økonomiske konsekvenser af forskellige kontrol- og bekæmpelsesforanstaltninger. Det vil samlet give et godt beslutningsgrundlag for den fremtidige håndtering af MRSA,« forklarer professor Nils Toft, der er leder af Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet. Styr på om MRSA er luftbåren Mange levende svin har i næsen den bakterie, der kan føre til MRSA. Der er registreret husdyr-MRSA i 68 procent af de danske svinebesætninger, men svinene bliver ikke selv syge af MRSA, og normale, raske mennesker bliver også sjældent alvorligt syge. Der er dog nogen, der får hud- og blødinfektioner. Stafylokokker er en naturlig del af den bakterieflora, som cirka halvdelen af alle mennesker har i næse, svælg og/eller på huden – uden at de mærker det. Men der er i Danmark årligt cirka 350 mennesker, der er døde af stafylokokinfektioner, der er resistent over for en række antibiotika. Det er kun de færreste af stafylokokinfektionerne, der er MRSA – og af disse er de fleste af human type. Det er typisk svage og ældre mennesker, der dør af infektionerne. Fem kronisk syge danskere er døde af husdyr-MRSA. »Vi skal have styr på, om husdyr-MRSA smitter gennem luften, eller om gylle kan være en smittespreder. Vi ved fra tyske

undersøgelser, at der findes stafylokokker mere end 100 meter fra svinestalden, men vi ved ikke, om det smitter og er farligt for mennesker,« fortæller Nils Toft. Risiko i lokalsamfund med svin? Husdyr-MRSA rammer primært mennesker, der arbejder med levende svin, men bakterien kan også smitte fra menneske til menneske. Statens Serum Institut undersøger i det tre-årige projekt risikoen for om de mennesker, der arbejder i svinestaldene, smitter deres pårørende og andre i deres netværk. Ligeledes undersøger instituttet, om husdyr-MRSA ændrer sig, når bakterierne er hos mennesker over lang tid. »Vi skal have styr på, om husdyr-MRSA fra grisene over længere tid tilpasser sig mennesket. Der er kun 10-15 procent af de smittede, der intet har med en grisestald at gøre. Hovedparten af disse mennesker bor i lokalsamfund, hvor der er svinebrug. Derfor skal vi se på, hvordan smitten spredes til disse mennesker, altså om det er en indirekte miljøforurening, eller er det den almindelige sociale kontakt til dem, der passer svin, der spreder smitten,« siger Robert Skov, der er overlæge og områdechef på Statens Serum Instituts Bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne. Arbejdsmetoder under lup Statens Serum Institut skal også undersøge, om der er specielle arbejdsmetoder, der giver en særlig risiko for at blive smittet med husdyr-MRSA. »Er støv, mikroorganismer eller bare det at træde ind i en stald nok i sig selv? Eller er der bestemte arbejdsprocedurer i svinestalden, der kan forhindre eller mindske smittespredning? Vil det for eksempel hjælpe at bære maske? Det er dog ikke den mest praktiske løsning, hvis man

arbejder i svinestalden i otte timer om dagen,« siger Robert Skov om de ting, der skal undersøges i projektet. Undersøgelser skal også vise, om det at gå i bad og skifte tøj, før man forlader stalden, fjerner de bakterier, som medarbejderen har på sin hud og krop, så risikoen for at smitte andre bliver mindre. Og hjælper det, at dyrlægen tager sit eget tøj af, skifter tøj og går i bad efter staldbesøget? Risiko er lille Robert Skov fortæller, at smitterisikoen er så lille, at den ikke kan måles, for folk der ikke er i kontakt med svin eller i tæt kontakt med personer, der passer svin. Der er dog en overrisiko ved at bo i samme husstand som en, der arbejder med svin. For som nævnt er der 10-15 procent, der smittes, som ingen kontakt har med svin. »Der er også MRSA på skoler, i børnehaver, vuggestuer og på plejehjem. Men det er altså børnene på Radisse-stuen, der kan blive smittet, hvis en anden her har MRSA, ikke dem fra Rødbede- eller Agurkestuen til trods for, at børnene er meget tæt på legepladsen. Så statistisk

skal man udsættes for bakterien igen og igen, før det ender med en smitteoverførsel,« forklarer han. Antallet af danskere, der smittes med

husdyr-MRSA på hospitalet, er lige så lille som for 15 år siden. Personalet er oplært i effektivt at forhindre smitte fra patient A til B.

PROJEKTETS FEM BEN Det tre-årige projekt til 35 millioner kroner om forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for husdyr-MRSA udføres i et samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. Projektet har fem ben: 1. Udvikling af en MRSA-spredningsmodel. 2. Undersøgelse af forekomsten af MRSA i danske svinebesætninger. 3. Påvisning, kontrol og bekæmpelse af MRSA i svinebesætninger. 4. Risiko for smitte af mennesker med MRSA. 5. Samfundsøkonomisk vurdering af eventuelle indsatser mod MRSA. Ud over udvikling af spredningsmodeller og overblik over MRSA-positive besætninger skal de to samarbejdspartnere også se på, hvordan de eksisterende analysemetoder om udbredelsen af MRSA kan optimeres ved at afklare, hvilke rutiner og management-faktorer, der gør, at MRSA spredes og infektionen opretholdes i den enkelte besætning. Der skal desuden laves en undersøgelse af risikoen for luftbåren spredning af MRSA til mennesker – og risikoen for at smitte personer, der ikke har kontakt til svinebesætninger.

Det sidste farvel til dit kæledyr • Landsdækkende service • Mere end 25 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk I www.adakrem.dk

DYRLÆGEN • 6/2015

Øget fokus på MRSA-plan Statsrevisorerne kritik af styring af MRSA-initiativer og forskning har fået miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at øge fokus på ministeriets MRSA-initiativer og handlingsplanen for husdyr-MRSA fra april i år. Af Annika Ipsen

Handlingsplanen for bekæmpelse af husdyr-MRSA, har fået ekstra fokus efter Statsrevisorerne rettede en kraftig kritik mod Miljø- og Fødevareministeriet i oktober. Rigsrevisionen konkluderede, at ministeriet ikke har styret MRSA-initiativer og forskning for bekæmpelse af husdyrMRSA godt nok, og Fødevareministeriet ikke siden 2010 har arbejdet effektivt for at bremse forekomsten af husdyr-MRSA. Det har fået miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at rette fokus mod den handlingsplan, der skal reducere husdyr-MRSA frem mod 2018, som et bredt flertal af folketinget vedtog i april i år. »Jeg har noteret, at Rigsrevisionen anerkender indsatsen med den for nyligt vedtagne handlingsplan for bekæmpelse af husdyr-MRSA, som der er bred politisk opbakning til. Jeg vil gennemføre initiativerne i handlingsplanen, og jeg vil følge nøje, om initiativerne virker efter hensigten,« siger Eva Kjer Hansen. Handlingsplan fra april gennemføres Næsten 250 danskere blev alene sidste år testet positive for husdyr-MRSA – og fem danskere er døde efter at være blevet smittet. Husdyr-MRSA er registreret i 68 procent af de danske svinebesætninger. Handlingsplanen er fire-årig og indeholder alt fra have fokus på, at medarbejdere i stalden skal tage et bad, før de forlader besætningen og at arbejdstøjet skal vaskes på matriklen for at forhindre, at støvet arbejdstøj spreder husdyr-MRSA, til, at der indføres obligatoriske hygiejnekurser for alle, der håndterer svin. Fødevareministeriet har i samarbejde med Sundhedsministeriet etableret en MRSArådgivningstjeneste, som rådgiver om at undgå smittespredning og hygiejnemæssige forhold. Forbedringer i staldene Sundhedsrådgivningen ændres, så svinebesætningerne på et af de årlige besøg får identificeret forbedringsmuligheder i

DYRLÆGEN • 6/2015

forhold til smittebeskyttelse. Der er også fokus på, at svinebesætninger skal inddeles i sektioner med effektive hygiejneog smittebeskyttelsesbarrierer. Og da husdyr-MRSA findes i støv, skal der også fokuseres på reduktion af støvmængden i staldene. Der iværksættes også overvågningsprogrammer, der skal give viden om effekten af de iværksatte indsatser, ligesom overvågning vil generere viden til brug for eventuelle opfølgende initiativer, der kan målrettes bestemte geografiske områder, produktionsformer, indsatser i forhold til andre dyrearter med videre. Der vil også være screeningsprogrammer for forekomst af husdyr-MRSA i for eksempel kvæg, mink, heste, fjerkræ, hunde, katte, mus, rotter, vilde fugle og insekter. Ligeledes skal det undersøges, om der skal iværksættes en handlingsplan rettet mod økologiske besætninger. Forskningen styrkes Forskningen i smittevejen for husdyrMRSA vil også blive styrket, så det kan blive belyst, hvordan og hvorfor spredninger sker, smitteomfang og smittevejen

til mennesker skal kortlægges – og det skal undersøges, hvordan husdyr-MRSA effektivt kan bekæmpes eller helt holdes ude af danske svinestalde. Det sker i et projekt i samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet sammen med Statens Serum Institut. Endelig vil der fortsat blive lagt et pres på EU-kommissionen for at fremme en fælles EU-strategi for at begrænse antibiotikaresistens.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

HANDLINGSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF HUSDYR-MRSA Der blev i april med et bredt flertal af folketingets partier – Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti – vedtaget en handlingsplan for bekæmpelse af husdyr-MRSA på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe, der var nedsat i efteråret 2014. Der er iværksat initiativer på følgende områder: • Reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 procent fra 2015 til 2018. • Hygiejnetiltag for alle der arbejder i svinestalde • Reduktion af smitte i de enkelte besætninger • Overvågningsprogrammer for udviklingen i husdyr-MRSA • Styrket forskning i smitteveje for husdyr-MRSA. • International indsats -herunder pres for at fremme EU antibiotikastrategi

Denne plads er reserveret: www.elanco.dk

Den amerikanske professor i oftalmologi, Dr. Michael Davidson fra North Carolina State University, var et af hovednavnene på årsmødet.

Flot årsmøde med festlige og faglige indslag Arrangøren melder om et succesfuldt årsmødet i Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr. Der blev ikke slået besøgsrekord, men til gengæld var der stor tilfredshed med både faglige oplæg og den sociale del. Af Lotte Overbjerg

Et af trækplastrene på årsmødet i Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr 13.-14. november 2015 var den amerikanske professor i oftalmologi, Dr. Michael Davidson fra North Carolina State University. »Det er et emne, mange af os kun vidste en lille smule om, og så er det et teknisk svært felt. Men professor Davidson formåede at få viderebragt tingene på det rette plan, så oplægget blev meget klinisk relevant,« fortæller dyrlæge og koordinator Stine Elkjær Madsen, der er medejer af Odsherred Dyrehospital. Michael Davidson er blandt de førende inden for emner som intraokulær laserkirurgi, smitsomme sygdomme som Toxoplasmose, samt væsktfaktorer der er relevante for linsemetabolisme og grå stær. Han leverede et oplæg, der var målrettet dyrlægerne i praksis, hvor han lagde vægt på principper, der kan overføres direkte til dyrlægernes hverdag – hvad skal man kigge efter, og hvornår er det nødvendigt at henvise til en specialist. En anden oplægsholder, der blev fremhævet, var Dr. Joane Parent, professor i neurologi på University of Montreal i Canada. Hun formåede ifølge Stine Elkjær Madsen at relatere den svære teori til gode dagligdags cases, så det blev

DYRLÆGEN • 6/2015

direkte brugbart for de opmærksomme tilhørere. Succesfuld sponsoraften Generelt var der rigtig god tilbagemelding fra tilhørerne både fra de internationale og de danske oplæg, og arrangøren var rigtig godt tilfreds, selvom der i år var lidt færre dyrlæger og udstillere. »Jeg er lidt ærgerlig over, at vi var cirka 100 færre deltagere end de foregående år, men det vigtigste er, at de fremmødte fik en masse faglige input med hjem,« siger Stine Elkjær Madsen, der nu vil forsøge at finde frem til, hvorfor deltagerantallet er faldet. Et af de nye tiltag, der gik rigtig godt, var sponsoraftenen, hvor Jørgen Kruuse

A/S, Lån & Spar Bank A/S, Agria Dyreforsikring og Royal Canin Danmark A/S havde fået frie hænder til at arrangere underholdning. Resultatet blev et brag af en 80’er-fest, hvor dansegulvet blev fyldt op til nostalgiske toner fra The Hitmen. Årets gallaaften blev på grund af deltagerantallet lidt mindre end de foregående år, men til gengæld var stemningen i top. »Det var en rigtig god aften med masser af godt humør, hvor vi fik snakket og hygget med kolleger fra hele landet – en perfekt afslutning på et rigtig godt årsmøde,« fortæller Stine Elkjær Madsen, der allerede nu går i gang med forberedelserne til årsmødet i Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr 2016.

ÅRETS VETERINÆRSYGEPLEJERSKE • Heidi Spåbæk fra Bygholm Dyrehospital i Horsens blev vinder af Merials pris som årets veterinærsygeplejerske 2015. • Heidi Spåbæk er mellemleder og har blandt andet ansvar for ansættelse og uddannelse af veterinærsygeplejerskeelever, lige som hun er ansvarlig for Bygholm Dyrehospitals laboratorie og leder af blodbanken. Hun er ligeledes onkologisk sygeplejerske og hjælper med kemopatienterne.

Markedsfør din klinik med video Din dyrlægeklinik er en professionel virksomhed. Dyreejerne skal vælge netop jer til at behandle deres dyr – og derfor skal de vide, hvad I kan og hvem I er. Uanset, hvor kompetente I er, ved jeres kunder kun det, som I fortæller dem. Kommunikationen skaber jeres omdømme og skal målrettes for at trække kunder til.

JJ Kommunikation er et mediehus med speciale i at skabe synlighed for virksomheder på alle niveauer. Vi er jeres samarbejdspartner, der kan være alt fra en ad hoc-rådgiver til jeres eksterne kommunikationsog markedsføringsafdeling. Vi kan hjælpe med alt fra strategi til praktisk udførelse og sikre en rød tråd i alle jeres aktiviteter.

Læg en lille video på jeres hjemmeside, på jeres Facebook- eller LinkedIn-side og vis på få sekunder, hvad I tilbyder. Folk vil gerne se, hvem I er, når I skal behandle deres dyr. Video er også et oplagt medie til instruktion og vejledning. Vis eksempelvis dyreejerne, hvordan de bedst kan hjælpe efter et kirurgisk indgreb. JJ Kommunikation tilbyder en løsning fra idé til færdig film. I har historien, vi fortæller den. Vi fører jer gennem hele optagelsen og sikrer, at I fremstår naturligt og professionelt.

Kampag n

epris

FRA

9.995,(normalp

Priserne

ris 12.99

er ekskl.

5,-)

moms En profilfilm kan have en varighed på to minutter, og prisen omfatter journalistisk tilrettelæggelse, to-tre timers optagelser på aftalt location med interviews, speak, eventuelt musik og færdigklippet film klar til brug.

• • • • •

Kommunikation Journalistisk Video Foto Grafisk design

JJ Kommmunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1. tv. 4000 Roskilde Tf. 4659 0550 jjkommunikation.dk

. r d e v n o i t k e S i t Årsmøde 5 1 0 2 r y d å m S g o t Hund, Ka

DYRLÆGEN • 6/2015

Parringstidspunktet er penge værd Stigende efterspørgsel fra hundeopdrætterne skærper kravene til klinikerens evne til at fastsætte det optimale parringstidspunkt for tæver. Kathrine Kirchhoff holdt oplæg om fremgangsmåden på E-vets Åbent Hus-arrangement. Af Signe Lund

Dårlig eller manglende brunstkontrol er en hyppig årsag til manglende drægtighed hos i øvrigt sunde tæver, og derfor er der god grund til at gå videnskabeligt til værks med parringen. Det fastslog dyrlæge Kathrine Kirchhoff, en af landets førende fertilitetseksperter, på E-vets Åbent Hus-arrangement ved sit foredrag om fastsættelse af det optimale parringstidspunkt. Der kan være mange penge på spil for opdrætteren, som måske kun har mulighed for én parring af tæven – eventuelt med en avlshan i et andet land – eller som eksempelvis skal have tæven insemineret med frossen sæd. »Efterspørgslen er meget stigende fra opdrætterne. Hvis I ikke fastsætter det optimale parringstidspunkt, er I færdige som klinikere. I har ikke lyst til at få en sur opdrætter i røret, fordi et mislykket forsøg har kostet ham flere hundrede tusind kroner,« lød den klare besked fra Kathrine Kirchhoff. Parringsvillighed er ikke nok Klinisk observation af hundens adfærd er ikke tilstrækkelig, da sammenhængen mellem de fysiologiske og adfærdsmæssige ændringer og tidspunktet for ovulation er ringe, fortalte Kathrine Kirchhoff. »Nogle ejere kommer og siger, at netop deres hanhund er ekspert i at opsnuse det perfekte parringstidspunkt for tæven, men der må jeg sige, at nogle hanhunde er særdeles ivrige efter at parre nærmest uanset hvornår. Hanhunde reagerer på alt, også pus og blod. Kloge er de altså ikke,« understregede Kathrine Kirchhoff med et glimt i øjet over for tilhørerne i salen, som fnisede. Den hyppigste årsag til manglende drægtighed er, at tæven parres på et tidspunkt, hvor der ikke er mature oocytter. Hunde ovulerer specielt i forhold til andre dyrearter, idet den primære oocyt kræver modning to-tre dage inden fertilisationsperioden. En del opdrættere vælger at parre tæven på en bestemt dag efter første dag i proøstrus, men ovulationstidspunktet kan selv hos samme tæve variere fra løbetid til løbetid og ændrer sig som regel med alderen. Selv om tæven kan parres flere gange inden for den fertile periode, vil det alligevel være fordelagtigt at fastsætte det optimale parringstidspunkt klinisk – også så sædkvaliteten hos avlshannen ikke udvandes, inden tæven er i stand til at koncipere. Hos de unge tæver kan kliniske symptomer for de første lø-

DYRLÆGEN • 6/2015

betider desuden være modificerede. Alderen for første løbetid er varierende efter størrelse og race, men den indtræder et sted mellem seks- og 15-måneders alderen. Der kan være et langt blødningsforløb – op til fem uger – og brunsten kan være stille eller splittet, og dyrlægen må undersøge tæven mere indgående for at vurdere dens parringsparathed. »Hanhunden skal nok lugte det, men brunsten ses ikke altid på tæven. Den juvenile vulva vil være meget optrukken, mens den er mere fremadtrukken, hvis den har været udsat for hormoner. Kig på den,« sagde Kathrine Kirchhoff. Vaginalundersøgelse inden parring Kathrine Kirchhoff anbefalede, at der altid udføres vaginalundersøgelse, inden tæven sendes til parring – også for at både tæven og hanhunden får en god oplevelse ud af det, og tæven ikke fremover vil stritte imod parring. En lavpraktisk problematik kan være persisterende hymen, som vanskeliggør eller forhindrer penetration. Pladsforholdene bør vurderes ved vulvaindgangen og op over den vagino-vestibulære overgang (cingulum), ligesom dyrlægen bør undersøge for strikturer og fibrøse, cirkulære forsnævringer. Når tæven er på vej ind i brunst, hæver vulva, og det stigende østrogenniveau forårsager blodigt vaginalflåd. I proøstrus kan hanhunden være vældig interesseret i tæven allerede fra dag ét – og her er det så, at opdrætteren skal holde ham i kort snor, så parringen ikke sker for tidligt. Tæven vil dog som udgangspunkt heller ikke tillade parring i denne fase. I østrus vil vaginalflåddet aftage og blive mere klart, og dyrlægen vil ved vaginalundersøgelse ligeledes finde, at vulva- og vaginalhævelsen er aftagende. Ved vaginoskopiundersøgelsen vil man når PGN ligger omkring 7ng/ml erkende anguleret mukosa, hvilket indikerer at tæven er tæt på det optimale tidspunkt for parring »I østrus vil tæven som regel acceptere parring af hanhunden – hvis hun kan lide ham. Nogle gange kan hun ikke, og det bør vi acceptere. Måske vil tæven gerne parres af en anden hanhund, men bare ikke ham her,« påpegede Kathrine Kirchhoff. Tag et godt smear Tævens interesse for parring er imidlertid kun et fingerpeg, mindede Kathrine Kirchhoff om. For at opnå de bedste chancer for drægtighed bør dyrlægen fastsætte det optimale parringstidspunkt ved vaginoskopi, vaginal cytologi og progesteronbestemmelse. »Vi siger til opdrætterne, at de skal komme ind, når tæven

Nogle hunde kan bedre lide hinanden end andre, og de vil ikke altid parre. Det må vi respektere, sagde Kathrine Kirchhoff på sit oplæg om det optimale parringstidspunkt for tæver.

har blødt i syv-otte dage – fem, hvis hun skal insemineres med frostsæd,« sagde Kathrine Kirchhoff. Når østrogenniveauet falder hen mod ovulationen, begynder progesteronniveauet at stige, og ægløsningen vil finde sted, når koncentrationen af progesteron ligger på cirka 5 ng/ml. Den præovulatoriske stigning i progesteron kan fastsættes ved vaginalcytologi – og som Kathrine Kirchhoff udtrykte det: Tag et rigtigt godt smear. Hun understregede vigtigheden af at nå helt op i tævens vaginale hule med vatpinden og i det hele taget at være opmærksom på, at hundens vagina er meget lang og spændt, især under løbetiden. »Brug de længste vatpinde, I kan få fat på, og husk endelig at bruge dem, der ikke kan knække. Vi bruger en lille, blød børste, som ikke irriterer tæven,« fortalte Kathrine Kirchhoff og viste en langskaftet, gul, mascaralignende børste op for salen. Klinikeren skal mikroskopiere for antallet af superficialceller. På det optimale parringstidspunkt ses over 80 procent superficialceller i smearet, men allerede ved 60 procent superficialceller anbefaler Kathrine Kirchhoff at begynde at måle progesteron. Mål progesteron Progesteronbestemmelse er den sidste nøgle. Semikvantitative progesteronmålinger som ELISA-tests kan udføres inhouse i klinikken med svar inden for en time, men de er knap så præcise som laboratoriemålingerne. »Vi er ikke så glade for den slags tests, for vi har oplevet, at de svigter, så tæven bliver sendt for sent til parring. Send hellere testen ind til et centrallaboratorium. Svaret kan de fleste gange godt vente et døgn,« anbefalede Kathrine Kirchhoff. Når progesteron er på cirka 10-12 ng/ml og der ses anguleret mukosa og 80 procent superficialceller i smearet, er parringstidspunktet optimalt. Hvis tæven kun kan parres én gang, bør det dog foregå, når progesteronniveauet er cirka 8-10 ng/ml eller typisk på andendagen efter ovulation. Hvis der parres to gange, anbefaler Kathrine Kirchhoff, at første parring finder sted på dag 1 efter ovulation og anden parring på dag 3 om

morgenen. Hun er mest tilhænger af at lade parringen foregå naturligt og acceptere, at hundene kan have en holdning til sagen. »Nogle hunde kan bedre lide hinanden end andre, og de vil ikke altid parre. Det er egentlig meget godt, at der er noget, vi ikke kan kontrollere.« LH-test ved insemination Klinikeren bør bestemme både den fertile periode og fertilisationsperioden for at kunne fastsætte det optimale parringstidspunkt. Da sæden fra en avlshan med god sædkvalitet kan overleve i uterus i op til syv dage efter parring, er tævens fertile periode længere end selve fertilisationsperioden. Den fertile periode strækker sig fra fem dage før til fem dage efter ovulationen, hvor selve fertilisationsperioden som regel er mellem to og fem dage efter ovulationen (dog helt op til otte dage efter). Hvis opdrætteren eksempelvis skal planlægge parring i udlandet eller hjemtage sæd med henblik på inseminering, vil det vil være fordelagtigt med et varsel på nogle dage, hvilket kan opnås ved tæt undersøgelse af tæven. Det luteiniserende hormon (LH) peaker omkring to dage før ovulationen og falder derefter hen imod denne. Ved at følge LH-niveauet kan dyrlægen derfor give opdrætteren tid til at reagere, og Katrine Kirchhoff anbefalede derfor især LH-tests, hvis tæven skal insemineres med frostsæd.

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN • 6/2015

10.02.12 10:09

Kolikkursus i Ansager Danske dyrlæger fra både blandet praksis, udekørende og hestehospitaler hørte på Dr. David Sutton tale om behandlingsmetoder ved kolik hos føl og voksne heste.

Af Christina Frigast, dyrlægestuderende

Danske dyrlæger fra både blandet praksis, udekørende praksis og hestehospitaler var mødt op for at høre Dr. David Sutton tale om udvidede undersøgelser og behandlingsmetoder ved kolik hos føl og voksne heste, da Orion Pharma og Eickemeyer i samarbejde med Ansager Dyrehospital i oktober holdt et kursus om kolik hos he-

ste. Der blev i særdeleshed lagt vægt på patienter med gentagne og hyppige koliktilfælde, der kan være vanskeligere at diagnosticere og behandle. Dr. David Sutton arbejder til daglig med medicinske patienter på universitetet i Glasgow, Skotland. Til trods for, at han arbejder på et universitetshospital og hans tid i almen praksis ligger år tilbage, formåede han at

fange alle tilhørernes interesse med sin praksisorienterede tilgang, der kan anvendes både hjemme hos klienten og under hospitalsforhold. De to kursusdage startede med teoretiske lektioner. Og eftermiddagen blev indledt med praktiske demonstrationer og afsluttet med interaktive casediskussioner. Pauserne blev flittigt brugt til at diskutere problemstillinger i de teoretiske

Dr. David Sutton demonstrerer i samarbejde med en kursusdeltager, hvordan man kan udtage et bughulepunktat på hest. Proceduren kan udføres ude i praksis og kræver ikke hospitalsfaciliteter. Det kan anvendes ved eksempelvis akutte/kroniske tilfælde af kolik og/eller utrivelighed med uspecifikke symptomer, hvor der mistænkes ruptur af organer og/eller peritonitis.

DYRLÆGEN • 6/2015

emner relateret til egne erfaringer med lignende patienttilfælde. Knabstrupperhingst med leverlidelse Ved de praktiske lektioner blev der anvendt to patienter henvist til Ansager Dyrehospital til videre udredning. Den første patient var en 14 år gammel knabstrupperhingst med en formodet leverlidelse baseret på forhøjede leverenzymer og gentagne tilfælde af kolikuro gennem den sidste uges tid. Overraskelsen var stor, da der ved gastroskopi og efterfølgende ultralydsscanning af abdomen blev diagnosticeret en ventrikelforstoppelse. Dr. David Sutton igangsatte behandling med oral administration af lunkent vand (10 liter/timen) over de følgende femseks timer for at opnå en vaskemaskinelignende effekt, hvilket skulle hjælpe til at opløse det forpakkede fodermateriale. Behandlingen skal ofte gentages, men desværre forværredes patientens tilstand markant over natten og den måtte aflives den efterfølgende morgen. Ved ultralydsscanning af abdomen sås desuden tegn på en leverlidelse, idet leveren havde samme densitet som milten, samt skarpe og ikke normalt afrundede kanter. Kursisterne fik dog lov til at se de patologiske obduktionsfund tilsvarende de fund, der blev diagnosticeret dagen før ved gastroskopi og ultralydsscanning. Fik lov til at mærke i abdomen Den anden patient var en plag som uventet ankom på den første kursusdag med voldsom kolik. Den kom fra et stutteri, som tidligere havde oplevet problemer med kolik hos unghestene forårsaget af bændelorm. Patienten blev forsøgt opereret, men måtte aflives på operationsbordet, da kirurgen diagnosticerede en intussusception af caecum ind i colon. Alle kursister fik mulighed for at mærke i abdomen på det afdøde dyr inden intussusceptionen blev skåret op, og der blev fundet store mængder strongylider i den beskadigede tarmvæg. En af de deltagende dyrlæger bidrog med en patient fra egen praksis til de praktiske lektioner på de to kursusdage. Det initiativ vakte interesse hos såvel foredragsholder som kursusdeltagere. Praktiske forsøg med Dr. vejledning Ved de praktiske demonstrationer blev der desuden udtaget bughulepunktat på to patienter under vejledning af Dr. David Sutton, samt gennemgået hvordan man

Kursusdeltagerne fik alle mulighed for at eksplorere abdomen på en nyligt aflivet plag med ileo-cecal-intussusception inden Dr. David Sutton åbnede det afficerede tarmafsnit i forsøget på at lokalisere årsagen. Dette skete under stor interesse fra de deltagende dyrlæger, hvoraf kun få havde oplevet og diagnosticeret denne kolikårsag tidligere. Der blev fundet en større mængde strongylider i tarmlumen.

Fredag eftermiddags gennemgang af obduktionsfund fra hesten med ventrikelforstoppelse og formodet leverlidelse. Ventriklen var stor og udfyldt af ufordøjet foder. Leveren havde skarpere kanter og ændret konsistens, hvilket var i overensstemmelse med fund ved ultralydsscanningen torsdag eftermiddag.

forholdsvist simpelt kan udtage en leverbiopsi i praksis. Ansager Dyrehospital stillede en af deres egne heste til rådighed ved den praktiske demonstration af ultralydsscanning af abdomen. Dr. David Sutton udførte en ultralydsscanning med normale fund i abdomen og gennemgik detaljeret, hvordan eventuel patologi vil manifestere sig, og hvordan fundene kan bidrage diagnostisk til den videre udredning.

Der blev desuden tid til, at deltagerne selv kunne forsøge sig under vejledning af Dr. David Sutton. Han opfordrede samtidig kursisterne til at øve sig på såvel raske som syge patienter for at opnå større fortrolighed med proceduren og se mulighederne i at implementere den i det diagnostiske udredningsforløb af medicinske patienter med såvel akutte som kroniske koliktilfælde.

DYRLÆGEN • 6/2015

Hvad gør vi med koen, som ligger ned og ikke kan rejse sig? 85 dyrlæger til inspirerende møde med den australske dyrlæge Phil Poulton. Af Troels Løwig Larsen, Kvægfagdyrlæge Boehringer Ingelheim Vetmedica - Foto Bent Medvind.

DYRLÆGEN • 6/2015

Boehringer Ingelheim var i oktober arrangør af et møde med fokus på ”Down cows”. Til at belyse dette emne fyldestgørende var indkaldt ekspertise fra ”Down under” – nemlig den australske dyrlæge Phil Poulton. Dr. Poulton er en rutineret kvægdyrlæge, som har dokumentet sine erfaringer

videnskabeligt i form af en ph.d.-afhandling om ”downer cows” – eller langliggere, som vi plejer at kalde dem på dansk. 85 praktiserende dyrlæger fra hele landet var mødt op for at blive inspireret til at gøre en bedre indsats over for den type patienter. Indledningsvis holdt forfatteren et

indlæg om den type ”down cow”, som er relateret til hypocalcaemi. I den videnskabelige litteratur skønnes det, at cirka halvdelen af alle malkekøer rammes af hypocalcaemi i forbindelse med kælvning. Dyrlæge Anne Skovbjerg fra Skovbjerg Dyrlægeteam supplerede med egne undersøgelser af hypocalcaemi ved kælvning i seks malkekvægsbesætninger. Her var konklusionen, at der er variation i forekomst mellem besætninger, og at problemet stiger med stigende laktationsnummer. Set i lyset af de konsekvenser, som hypocalcæmi har for koens helbred i tidlig laktation, er det et forhold, som den praktiserende dyrlæge bør tage fat på at afdække i sine besætninger. Det blev dokumenteret med et helt nyt amerikansk studie, at hypocalcæmi kan forebygges med Bovikalc ud fra et cost-benefit synspunkt. At give alle andenkalvs- og ældre køer Bovikalc ved kælvning og 12 timer senere er en god, rationel og veldokumenteret metode til

reduktion af forekomst af klinisk såvel som subklinisk hypocalcæmi. Herefter tog Phil Poulton over. Hans fokus har været langliggeren, som virker frisk og opmærksom, men som blot ikke kan rejse sig. Gennem 30 år i praksis har Poulton undret sig over, hvad der gør, at nogle køer kommer op igen, mens hovedparten ikke kommer op og må aflives. Denne interesse har gjort, at han påbegyndte et decideret studie for at se på de forhold, som afgør langliggerens skæbne. Første punkt på dagsorden er at få stillet en diagnose. Det kan være vanskeligt på en liggende ko, men Poulton viste en metode, som man med fordel kan bruge i praksis. På den liggende ko kan smertesansen testes med henblik på at detektere nerveskader. Man tester på de ben, som ligger øverst, hvorefter man vender koen og gentager proceduren. Patellar-refleksen er central for erkendelse af nerveskade og dermed for prognosen. Ryg og lemmer undersøges for hævelser, krepitation og smerter, og her understre-

Den australske dyrlæge Phil Poulton delte sine erfaringer, som han også har beskrevet videnskabeligt i form af en ph.d.-afhandling om ”downer cows”.

Phil Poulton understregede, at pasning og miljø for langliggeren er en meget væsentlig årsag til, om koen overlever sin tilstand eller ej.

DYRLÆGEN • 6/2015

Antal dage liggende

Grænseværdi, CK (IU/l)

Antal gange max. referenceværdi

0,5

12 200

18 600

16 300

14 000

10 900

8 500

6 200

3 900

Tabellen bidrager til at hjælpe med den løbende vurdering af koen. (1)

gede Poulton yderligere vigtigheden af at se på symmetri. En brækket ryg kan vise sig som forskydning af torntappene i lænden og forandre sig, alt efter om koen ligger på den ene eller anden side. Efterfølgende procedure er at få koen rejst op. Dette kan gøres med hofteklemme, hvor man skal være opmærksom på at bruge det rette udstyr korrekt for at undgå at skade koen. Derudover kan en gjord anlagt bag forbenene hjælpe med at støtte koen. Nu kan koens reflek-

ser testes igen – både smerte-/afværgereflekser og bøjereflekser kan være med til at afgøre graden af skader og dermed prognosen. Det næste, som skal vurderes, er den pasning og det miljø, som langliggeren tilbydes. Nu har dyrlægen stillet en diagnose, og sygeplejersken skal i spil. Det er afgørende, at langliggeren kan håndteres hensynsfuldt. Typisk skal hun ligge i et velstrøet leje, vendes hyppigt, beskyttes mod vind og vejr og tilbydes vand og

Dyrlæge Anne Skovbjerg fra Skovbjerg Dyrlægeteam supplerede med egne undersøgelser af hypocalcaemi ved kælvning i seks malkekvægsbesætninger.

DYRLÆGEN • 6/2015

frisk foder, for at hun vil have de bedste chancer for at komme op igen. Poulton understregede, at pasning og miljø for langliggeren er en meget væsentlig årsag til, om koen overlever sin tilstand eller ej. Grunden til dette skal søges i, at sekundære skader kan forværre koens prognose og ligefrem være årsagen til, at en ko med en god prognose indledningsvis ender i brokkassen. Den liggende ko vil have en stor risiko for at få muskelskader, da trykket på den side, koen ligger på, kan kompromittere blodtilførslen til muskulaturen og medføre nekrose. En god metode til at holde øje med det forhold er udtagelse af blodprøver for undersøgelse for CK. Her har Poulton benyttet et New Zealandsk studie (1), som han bruger i sin vurdering af prognosen. Den vigtigste læring af Poultons arbejde er • Stil den rigtige diagnose på baggrund af en grundig klinisk undersøgelse på den liggende såvel som den stående ko. Håbløse tilfælde skal aflives med det samme, mens det åbner mulighed for at give køer med en god prognose mulighed for at komme til hægterne. • Sørg for at tilbyde koen den rette pasning og det rette miljø under rekonvalescensen. Det er afgørende for succesraten, idet Poulton finder, at hovedparten af dødsårsagerne hos patienterne skyldes sekundære skader. • Koen skal monitoreres i løbet af sin sygdom eksempelvis med CK-målinger og behandles efter behov mod smerter og infektioner. • Det kan være hensigtsmæssigt at

85 praktiserende dyrlægerne deltog i det faglige møde, hvor emnet var behandling af liggende køer.

forebygge risikoen for at få langliggerkøer. Det kan gøres ved eksempelvis at sikre skridsikre gangarealer og have en plan for at mindske risikoen for hypocalcæmi. Hos Boehringer Ingelheim Vetmedica er vi stolte af at have arrangeret møder med Phil Poulton for kvægdyrlæger i Sverige og Danmark. Han er på mange måder en rollemodel for den praktiserende kvægdyrlæge, idet han ved siden af sit arbejde i praksis har formået at gennemføre et videnskabeligt arbejde. Udkommet af hans forskning er meget praktisk relevant – man vil med Poultons viden i baghovedet mere målrettet kunne forudsige en langliggers forløb til gavn for dyrevelfærden, såvel som for landmandens økonomi og tidsforbrug. Han har desuden vist, at han trods sine 60 år stadig er engageret i sin faglige udvikling udmøntet i en ph.d.-afhandling, som han snart skal forsvare. Denne artikel har kun behandlet emnet i hovedtræk. Vi har fået Poultons udfør-

lige noter til rådighed, ligesom vi har adgang til både hans præsentationer og hans videoklip, der viser undersøgelsesmetodik på langliggere. Alt dette stiller vi til rådighed for kvægdyrlægen på vores hjemmeside www4.bivet.nu – til videre fordybelse. God fornøjelse.

Litteraturliste: 1. Clark et al., 1987. NZ Vet J, 35, 126-33. 2. McArt and Oetzel, 2015. J. Dairy Sci 98: 1-11 3. Skovbjerg Christensen, 2015, Pers. Medd.

HVAD BETYDER HYPOCALCÆMI FOR KOEN Nedsat muskelfunktion • Bensvaghed – eventuelt lammelse, skader på krop og lemmer • Nedsat tarmmotorik – nedsat appetit, ketose, løbedrejning • Nedsat sammentrækning af livmoder – tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse • Manglende lukning af pattespids – yverbetændelse

Nedsat immunforsvar: • Større risiko for infektion – børbetændelse, yverbetændelse mv.

DYRLÆGEN • 6/2015

Alle veterinærsygeplejersker skal autoriseres Fremover skal alle veterinærsygeplejersker autoriseres. De nye krav fra Fødevarestyrelsen gælder både nyuddannede og rutinerede veterinærsygeplejersker. Af Lotte Overbjerg

Fra 1. oktober 2015 er der nye krav til veterinærsygeplejersker. For at måtte udføre en række opgaver, kræver Fødevarestyrelsen, at veterinærsygeplejersker er autoriserede. Dette gælder også, selvom man i årevis har udført nøjagtig de samme opgaver. Derfor er det vigtigt, at alle veterinærsygeplejerske søger autorisation gennem Fødevarestyrelsen. Når autorisationen er på plads, er der

en række opgaver, som veterinærsygeplejersker må udføre alene, og der er andre opgaver, sygeplejerskerne udelukkende må udføre efter en dyrlæges anvisninger, ansvar og tilstedeværelse. For at opnå autorisationen fra Fødevarestyrelsen, skal alle veterinærsygeplejersker udfylde en simpel blanket på styrelsens hjemmeside. Det er dyrlægen, der skal sikre, at den autoriserede veterinærsygeplejerske har de nødvendige kompetencer i jobbet. Hvis reglerne om autorisation

overtrædes, kan både dyrlæge og veterinærsygeplejerske blive straffet med bødestraf – og i helt særlige tilfælde fængsel i op til to år. Hvis en veterinærsygeplejerske ikke er autoriseret, må han eller hun ikke længere udføre nogen af de opgaver, der er listet i boksene på dette opslag. Det betyder også, at nyuddannede veterinærsygeplejersker må vente med at udføre de pågældende opgaver, indtil de har modtaget deres autorisation fra Fødevarestyrelsen.

DEN AUTORISEREDE VETERINÆRSYGEPLEJERSKE MÅ UDFØRE DISSE OPGAVER, HVIS DER ER EN DYRLÆGE TIL STEDE: • Udtage diagnostiske prøver, der ikke kræver penetration af legems- og ledhuler. • Foretage røntgenkontrastundersøgelser af mavetarmkanalen. • Applicere alle typer diagnostika, vacciner og lægemidler, med undtagelse af anæstetika, gennem godkendte administrationsruter dog undtaget legemshuler, led, seneskeder og rygmarvskanalen. • Foretage væsketerapi. • Forberede patienter til operation, herunder præmedicinering samt klargøring af operationsfelt. • Overvåge anæsteserede patienter. • Anlægge og skifte forbindinger, hvori ikke indgår hårdt fikseringsmateriale. • Ilægge: Intravenøst kateter, trakealtubus, næsesvælgsonde, ventrikelsonde og urinvejskateter. • Ilægning af kateter i perifere vener. Kateret må ikke nå centrale vener, og dets længde skal • For dyr under 10 kilo, være under 7 centimeter • For dyr på 10 kilo, være under 10 centimeter • Afslutte simple, ukomplicerede operationer med suturering af huden. Det forudsættes, at veterinærsygeplejersken ikke samtidig overvåger den anæsteserede patient. • Foretage kontrastrøntgenundersøgelse af urinblæren. • Foretage terapilaserbehandling. Den ikke-autoriserede veterinærsygeplejerske må slet ikke udføre nogle af de opgaver, der er listet op i disse faktabokse.

DYRLÆGEN • 6/2015

DEN AUTORISEREDE VETERINÆRSYGEPLEJERSKE MÅ – ALENE – UDFØRE DISSE OPGAVER: • Planlægge pleje og behandling af patienter. • Udføre pleje og behandling af patienter. • Tjekke temperatur, puls, respiration, væskebalance og smerte. • Overvåge og reagere på ændringer i dyrets tilstand. • Indgive lægemidler oralt, intramuskulært og subkutant, der ikke er forbeholdt dyrlæger. • Forestå almindelig sårpleje. • Udføre simple behandlingsteknikker. • Udføre den postoperative pleje af patienten. • Optage EKG og bedømme kvaliteten af resultatet. • Foretage ikke kontrastkrævende røntgenundersøgelse, under hensyntagen til patientens tilstand. • Udtage følgende biologisk prøvemateriale: blod, fæces, urin, svaberprøver og hudskrab.

UDDRAG FRA BEKENDTGØRELSE OM AUTORISATION AF VETERINÆRSYGEPLEJERSKER M.V. § 10. Fødevarestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en autorisation, hvis betingelserne for autorisation ikke er overholdt, herunder hvis den pågældende ikke har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved udførelsen af de behandlinger, som den pågældende har opnået autorisation til, eller hvis regler i andre love, bekendtgørelser, EU-retsakter med videre ikke er overholdt. § 12. Når Fødevarestyrelsen har modtaget en ansøgning samt alle de oplysninger og dokumenter, der er nævnt i § 11, sender Fødevarestyrelsen inden 4 uger, kvittering til ansøgeren med oplysning om: 1) sagsbehandlingstiden, 2) at ansøgeren ikke må udføre opgaver som er forbeholdt autoriserede veterinærsygeplejersker før vedkommende er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen, og 3) klagemuligheder ved afslag. Stk. 2. Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse senest 2 måneder efter, at Fødevarestyrelsen har modtaget ansøgningen samt alle de oplysninger og dokumenter.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM

Når din tid er for dyr! Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration af Vetvision

Dyrlægernes IT-løsning Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke mindst fakturering.

Hund og Kat:

Hest:

• E-Screen2G (indendørs, græs/ukrudt, træer) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik IgE test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. Prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. info@novasoft.dk, www.novasoft.dk Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen, Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

DYRLÆGEN • 6/2015

Værdien af dyrs liv – forsvar for en kærlig nytteetik I denne klumme advares danske dyrlægerne mod at hoppe med på “no kill”-vognen. Samtidig advares de mod at falde i den modsatte grøft, hvor det aldrig ses som et problem at slå dyr ihjel, så længe aflivningen foregår hurtigt og smertefrit. Der er brug for en mellemposition, som Peter Sandøe kalder for en kærlig nytteetik.

DYREETISK KLUMME

Peter Sandøe, professor Københavns Universitet ette er den 30. i en serie af klumD mer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

DYRLÆGEN • 6/2015

At aflive hunde, katte og andre familiedyr er en vigtig del af de praktiserende dyrlægers virke. Ofte er der tale om dødshjælp i ordets sande betydning: Uhelbredeligt syge eller svært tilskadekomne dyr får hjælp til at afslutte livet uden at skulle igennem en ubehagelig og ofte smertefuld dødskamp. At yde den form for hjælp er ikke blot i overensstemmelse med den danske dyreværnslov, men er også på linje med etiske principper, som støttes af langt de fleste danske dyreejere og dyrlæger. I andre lande, ikke mindst USA, er der bevægelser i retning af at ville behandle især døende hunde palliativt, på tilsvarende måde som vi i dag typisk behandler døende mennesker. Denne tendens skulle nødig vinde indpas i Danmark. Tværtimod tror og håber jeg, at der vil være opbakning til at fastholde, at rettidig brug af muligheden for at yde aktiv dødshjælp også fremadrettet skal være normen hos danske smådyrspraktiserende dyrlæger. ”No kill” trænger sig på i Danmark Dog er det meget langt fra alle de dyr, som danske smådyrspraktiserende dyrlæger afliver, der er uhelbredeligt syge eller svært tilskadekomne. Det er et anseeligt antal af de dyr, som aflives, der enten er unge og friske, eller der lider af en sygdom eller en skade, som de relativt let kunne kureres for. Disse dyr falder groft sagt i tre grupper: 1) Herreløse dyr, som er blevet indleveret til dyrlægen; 2) ejede dyr, som ejeren ikke længere kan eller vil have, og som vedkommende derfor beder om at få aflivet; og 3) syge eller tilska-

dekomne dyr, hvor ejeren ikke kan eller vil betale for den nødvendige veterinære behandling. Det er i forhold til disse tre grupper af dyr, at diskussionen om ”no kill” trænger sig på inspireret af udviklinger ikke mindst i USA, Storbritannien og andre engelsktalende lande. Denne diskussion leverer en tiltrængt udfordring i forhold til en traditionel veterinær holdning, mest udbredt hos dyrlæger, som arbejder med produktionsdyr, hvor det aldrig ses som et problem at slå dyr ihjel, så længe aflivningen foregår hurtigt og effektivt. Det er forståeligt, at denne holdning kan være til stede hos dyrlæger, der som hovedbeskæftigelse har at bistå med slagtning eller anden form for masseaflivning af produktionsdyr, men det er en holdning, som det efter min mening er svært at forsvare ved nærmere eftertanke. Trist at afslutte liv og glæde Problemet ved at aflive dyr, som enten er raske eller lider af en sygdom eller skade, som de relativt let kan kureres for, er helt banalt, at man ved aflivningen fratager dem resten af det liv, de ellers kunne have haft. Dyrene vil i modsætning til normale mennesker selvfølgelig leve mere i nuet, og de vil derfor ikke på samme måde som mennesker have et ønske om at leve videre, som bliver kuldkastet ved aflivningen. Efter min mening er dette dog ikke afgørende. Skønner man på værdien af det levede liv, så er der alt andet lige noget trist ved at afslutte et liv, som kunne have gået videre til glæde for dyret selv og også ofte for mennesker og andre dyr.

Kan dyrene videreformidles? Derimod går ”no kill”-tankegangen efter min mening over gevind, når den bliver forfulgt med en nidkærhed, så det går ud over det ideal om det gode dyreliv, som bør ligge bag. Går man til udlandet, er det ikke svært at finde eksempler herpå. Det gælder for eksempel områder i det sydlige Europa, hvor man typisk ikke afliver hunde og katte på internater, men i stedet opbevarer dem i årevis under miserable forhold. I USA har man rigtig mange internater med en ”no kill”-politik (i praksis ”low kill”), hvor konsekvensen af politikken er, at man kun tager dyr ind, som man forventer at være i stand til at videreformidle. De dyr, som er umulige eller svære at formidle, for eksempel mange pitbullterriere, bliver afvist og ender så enten på gaden eller, i bedste fald, med at blive aflivet i et ”open admission”internat i nabobyen.

Aflivning af herreløs kat, som har været ud for en trafikulykke. En alvorligt skadet kat som denne kan alle blive enige om, at det er godt at aflive, hvorimod det er mere kontroversielt at aflive sunde dyr. Foto Sandra Corr.

Jeg tror, at mange smådyrspraktiserende dyrlæger er enige med mig i dette synspunkt. Dette er formodentlig en væsentlig del af baggrunden for mange rapporter om, at det kan være stressende og deprimerende som dyrlæge at skulle aflive hunde og katte, som enten er sunde eller let kunne behandles. ”No kill”-bevægelsen tiltrængt korrektiv Set i dette lys kan man anskue ”no kill”bevægelsen som et tiltrængt korrektiv til en kynisk og livsfornægtende holdning til

drab på dyr. At kurere eller på anden måde skabe muligheder for, at dyr kan fortsætte med at leve et godt liv, er alt andet lige en god ting. Kan man som dyrlæge for eksempel bidrage til, at en hund eller en kat, som ellers skulle have været aflivet, finder et nyt og godt hjem, så er det selvfølgelig godt og prisværdigt. Og kan man finde ud af at lave en afdragsordning, så en ejer kan få behandlet sit syge dyr frem for at få det aflivet, er det selvfølgelig også rigtig godt. Det er ikke alene godt for de berørte dyr; men kan også bidrage til at øge livskvaliteten hos dyrlægerne.

Danske dyrlæger bør efterleve kærlig nytteetik Efter min opfattelse bør de danske praktiserende dyrlæger leve efter, hvad jeg vil kalde en kærlig nytteetik. Denne form for etik påskønner på den ene side værdien af, at dyr får lov at leve, men på den anden side insisterer den på, at man kun lader dyrene leve, når de faktisk har en reel mulighed for at leve et godt liv, og på at aflivning nogle gange kan være det mindste onde, også for dyr som ikke er uhelbredeligt syge. Dette er selvfølgelig nemt for mig at sige, men det kan være en del mere problematisk at gennemføre i praksis for de praktiserende dyrlæger. Sidstnævnte har jo ikke blot det gode dyreliv, men også deres eget gode dyrlægeliv at bekymre sig om. Forsøg på at finde veje til at undgå at aflive dyr kan let føre til ekstra arbejde og økonomiske tab for dyrlægen. Brug for fortsat diskussion Der er derfor brug for en fortsat diskussion blandt de praktiserende dyrlæger om, hvordan udfordringer med herreløse og uønskede dyr og med ejere, som ikke kan eller vil betale for nødvendige behandlinger, gribes an, så det ikke undergraver livskvaliteten og livsgrundlaget for de berørte dyrlæger. Der kan være brug for en forventningsafstemning i forhold til andre interessenter, og der kan måske også være brug for at etablere solidariske ordninger.

DYRLÆGEN • 6/2015

Overvågning af influenza afslører flere subtyper Et forskerteam fra DTU har færdiggjort rapport om overvågning af influenza A i 2014. Målet med overvågningen var at identificere hvilke influenzavirus subtyper og stammer, der cirkulerer blandt danske svin samt at kortlægge sygdomsårsager med henblik på at sikre det strategiske mål – at mindske antibiotikaforbruget i danske svinebesætninger. Af Jesper Schak Krog, PhD, forsker, Charlotte Kristiane Hjulsager, PhD, Senior Rådgiver og Lars Erik Larsen, DVM, PhD, professor – alle fra DTU Veterinærinstituttet.

I Danmark er der udført en kontinuerlig overvågning af influenza A-virus (IAV) i svin siden 2011. Overvågningen er finansieret af Fødevarestyrelsen og indebærer en karakterisering af de virus, der påvises i indsenderbetalte prøver. Vi overvåger for influenza i svin for at kortlægge hvilke subtyper, der cirkulerer i danske svin, hvilket kan medvirke til at nedbringe brugen af antibiotika og danne basis for valg af vaccine. Overvågningen bidrager også til at vedligeholde og fremme diagnostik, der er specifikt målrettet danske svinebesætninger. Samtidigt giver det en tillid til den danske svineproduktion, som er essentiel for eksport af svin og svineprodukter til for eksempel Kina. Derudover giver resultaterne af overvågningen indsigt i det zoonotiske potentiale af de virus, der er i grisene, de vil sige potentialet for at kunne smitte mennesker, hvilket er yderst

vigtig viden, da influenza i svin globalt er under stor bevågenhed. Samtidig er det en udfordring både økonomisk og sundhedsmæssigt i svinebesætninger over hele verden. Introduktion For at forstå hvorfor influenza bliver ved med at give problemer i dyr og mennesker, må man forstå virus’ opbygning. IAV er et enkeltstrenget, segmenteret RNA-virus, der hører til familien Orthomyxoviridae. Et segmenteret RNA-genom giver virus nogle særdeles effektive muligheder for at forblive infektiøst i en population og er årsagen til, at influenza udgør en konstant trussel mod mennesker og dyr. Fordi det genomiske materiale er RNA, muterer det med en høj frekvens. Dette betyder, at en influenzastamme på et enkelt år kan mutere i en sådan grad, at den beskyttelse, et menneske eller dyr har opnået ved infektion eller vaccination det forrige år, kan være forældet det følgende år. Vi kalder det, at influenza driver (eng. drift). Typisk går det dog meget hurtigere for IAV, når de er i mennesker, end når de er

Jesper Schak Krog, PhD, forsker, Charlotte Kristiane Hjulsager, PhD, Senior Rådgiver og Lars Erik Larsen, DVM, PhD, professor – alle fra DTU Veterinærinstituttet.

DYRLÆGEN • 6/2015

i svin. Derudover gør det segmenterede genom, at forskellige subtyper kan blande gener (eng. shift) og danne nye IAV med helt nye egenskaber. Dette kaldes også reassortering. Både drift og reassortering kan give virus evnen til at krydse artsbarrierer, altså for eksempel smitte fra svin til mennesker. Suptyper og reassortering For at forstå hvordan subtyperne opstår, må man forstå IAV-genomets opbygning. Som nævnt er det segmenteret, hvilket betyder, at genomet er delt i otte segmenter, sammenligneligt med kromosomer i mennesket. Hvert segment koder for en eller to proteiner, der udgør alt, hvad virusset skal bruge for at inficere og formere sig i værtscellen. I figur 1A ses opbygningen af IAV. De to segmenter, der bruges til angive subtypen, er overfladeproteinerne hemagglutinin (HA) og neuraminidase (NA). Især HA er vigtig for, hvordan værtens immunsystem reagerer på smitte med IAV, og vacciner målrettes derfor primært mod dette. HA inddeles traditionelt i 16 forskellige varianter, og NA i 9. En kombination af disse to for eksempel H3N2 kaldes en subtype. De resterende seks segmenter kaldes de interne gener, og de bidrager også til virus’ egenskaber, men har i ringere grad betydning for det humorale immunrespons. Hvis to forskellige subtyper inficerer samme celle, kan der ske reassortment – altså en blanding af gensegmenter fra forskellige virus. I figur 1B ses et hypotetisk eksempel, hvor en værtscelle inficeres med både H3N2 og H1N1 og der dermed opstår nye virus af subtypen H3N1 og H1N2. Disse nydannede virus kan potentielt have stor betydning for

Figur 1. A) Opbygningen af influenza med de otte segmenter og de to overfladeproteiner HA og NA vist. B) skematisk tegning af reassortment, hvor en vært (her grisen) bliver inficeret af to influenzavirus med forskellige subtyper, hvorefter der sker en blanding af gensegmenter og nye subtyper opstår.

en besætning, hvis den anvendte vaccine ikke beskytter mod den nye subtype, eller det nye virus kan smitte til mennesker (zoonose). Da IAV muterer konstant, betyder det, at der over tid opstår antigene forskelle inden for den samme subtype, for eksempel H1N1. I svin har vi to forskellige H1N1-subtyper. ”Avian like” H1N1-subtypen, der har været etableret i svin siden 1980’erne og H1N1pdm09, der blev påvist første gang i Danmark i 2010. Begge er samme subtype, H1N1, men de er antigent så forskellige, at der er begrænset krydsbeskyttelse mellem dem. Da der i dag ikke er en vaccine på markedet til svin, der indeholder begge H1N1-varianter, må man vaccinere med to forskellige vacciner for at få beskyttelse mod alle cirkulerende H1N1 stammer. Overvågning af influenza i svin I 2014 blev der totalt modtaget 1.173 prøver fordelt på 538 indsendelser til undersøgelse for IAV fra danske svinebesætninger fordelt over hele landet. Antallet af indsendelser i årene 2009 til 2014 fremgår af Figur 2. Fordelingen af indsendelser månedsvist for hvert af de seks år fremgår ligeledes af Figur 2. I de tre sidste måneder af 2012 steg antallet af indsendelser drastisk (Figur 2), og er således ikke tidsmæssigt sammenfaldende med de lovbestemte ændringer i forbindelse med flokmedicinering af svin. Stigningen kan skyldes øget opmærksomhed om IAV som årsag til respirationslidelser hos svin hos både producenter og de praktiserende dyrlæger og nødvendigheden af at kende subtypen for et korrekt

vaccinevalg. Dette bekræftes af, at der i samme periode skete en kraftig stigning i salg af vacciner mod IAV.

også, at andelen af svineinfluenza med pandemisk H1 steg voldsomt i 2014 efter en årerække med fald.

Indsendelser med påvist influenza A-virus Andelen af positive prøver har de seneste år stabiliseret sig på omkring 45 procent (Figur 3). Alle prøver fundet positive for influenza A-virus blev undersøgt for H1N1pdm09 med en real time RT-PCR analyse, der er specifik for HA-genet i dette virus. Som led i overvågningen får indsendere gratis tilsendt resultatet af H1N1pdm09undersøgelsen af de prøver, hvor der er påvist IAV. Figur 4 viser andelen af det oprindelige H1N1pdm09-virus samt de reassortments, der indeholder HA fra dette virus. I 2014 var 60 (25 procent) af indsendelserne positive, repræsenterende 55 forskellige besætninger. Figur 4 viser

Svineinfluenzavirus subtyper I overvågningen opdeler vi subtyperne i to overordnede grupper. Dem der har et pandemisk H1 (HA genet fra H1N1pdm09) og dem, der ikke har. Denne inddeling sker på baggrund af førnævnte real time PCR test. I 2014 blev HA og NA sekventeret fra ca. 33 procent af de positive indsendelser. Disse 33 procent er en stikprøve af både populationen med pandemisk H1 og de ikke pandemiske subtyper. Sekvenserne blev sammenlignet med sekvenser af IAV fra både svin og mennesker med kendte subtyper. Fordelingen af subtyper i procent ud af det totale antal af IAV positive indsendelser, der blev subtypet for årene 2011-2014, fremgår af Figur 5. Som det

Figur 2. Antallet af indsendelser til diagnostik af influenzavirus i svin fra 2009 til 2014 fordelt på år (søjler til venstre) og måned (graf til højre) med tilsvarende farve.

DYRLÆGEN • 6/2015

Figur 3. Andelen (procent) af de undersøgte indsendelser der testede positiv for influenza A virus i årene 2009 til 2014.

fremgår af det øverste panel i Figur 5, er de virus der ikke har pandemisk H1 domineret af H1N2 i alle årene. I 2014 er der sket en drastisk stigning af H1N2, mens H1N1 (avian like) er faldet. H3N2 subtypen blev påvist i en enkelt besætning i 2014 i lighed med 2013, så denne subtype ser ud til at være på vej til at forsvinde helt, hvilket også er tilfældet i andre europæiske lande. I den H1pdm09 HA positive viruspopulation er der en forholdsvis konstant andel af reassortments med HA fra H1pdm09 virus og NA fra enten svine eller humane virus (f.eks. H1pdm09N2sw og H1pdm09N2hu). Den mest dominerende af disse ”nye” virus er H1pdm09N2sw, som også er blevet rapporteret fra andre dele af Europa. Alle subtyper, der tidligere er påvist i Danmark

blev også påvist i 2014. Den europæiske variant af H1N2, der opstod i England i 90’erne, er stadig ikke påvist i danske svin. Ny subtype i danske svin og reassortments H3hu05N2sw er et nyt opsigtsvækkende fund, der ikke tidligere er beskrevet. Subtypen blev identificeret i to besætninger i 2014 og blev endvidere retrospektivt fundet i den ene af disse besætninger i en indsendelse fra 2013. Fuldgenom karakterisering af virusset viste, at alle de interne gener var af H1N1pdm09-oprindelse. Der er altså tale om et såkaldt ”triple-reassortment”, hvor H3-genet har størst lighed med H3-genet fra et humant H3N2 sæsoninfluenzavirus,

der cirkulerede i den humane population i Danmark 2004-2005; N2-genet har stor lighed med N2-genet fra svine-H3N2 og H1N2-subtyperne; og de interne gener stammer fra H1N1pdm09 virus. Med samtykke fra besætningsejerne af de to besætninger, undersøgte vi deres øvrige besætninger, og den nye subtype blev fundet på alle deres lokaliteter (syv i alt). De første undersøgelser af dette virus tyder på, at vaccinen ikke dækker denne subtype. Nye reassortments med interne gener fra H1N1pdm09-subtypen er også rapporteret fra mange europæiske lande, Asien og fra Nordamerika. I Danmark er der desuden påvist mange H1N2-virus, der ligeledes har skiftet alle de interne gener ud med gener fra H1N1pdm09 virus.

Figur 4. Procentdelen af de positive indsendelser, der blev fundet positiv for H1N1pdm09 subtypen ved H1N1pdm09 HA specifik real time PCR i årene 2009 til 2014.

DYRLÆGEN • 6/2015

Dobbelt-infektioner og skiftende subtyper i besætningerne I overvågningen 2014 er der bekræftet fem tilfælde af dobbeltinfektioner med H1N1pdm09 og H1N2, det vil sige, at der i samme indsendelse er mindst en prøve, hvor H1N1pdm09 er påvist og mindst en (anden) prøve, hvor H1N2 er påvist. Dette er ikke observeret i samme grad tidligere. Desuden er der også i flere tilfælde påvist to forskellige virus i samme prøve i 2014. Påvisning af flere subtyper i samme prøve understreger tydeligt baggrunden for, at IAV i svin ofte kan danne nye reassortment-virus, hvilket overvågningen i Danmark og andre lande har dokumenteret. Samtidig blev der i tre besætninger påvist forskellige subtyper i temporalt adskilte indsendelser. Dette antyder, at der sker reintroduktioner af influenza i besætningerne, men det kan også vidne om

en samtidig cirkulation af forskellige stammer. Diskussion Generelt Forekomsten af IAV i svin i Danmark har nu været undersøgt systematisk over en flerårig periode, og der er opnået en indsigt i, hvilke IAV, der cirkulerer blandt danske svin. Overordnet har forekomsten af de forskellige subtyper været relativt stabil med dominans af de enzootiske virus, men introduktionen af H1N1pdm09 har medført dannelsen af en række nye IAV med gener fra både dette virus og de enzootiske svineinfluenzavirus, H1N1 og H1N2. Der er også eksempler på, at de nye IAV udveksler gener med andre IAV, så der dannes flere generationer af reasorterede IAV. Den fremtidige overvågning vil vise, om dette fænomen fortsætter med dannelse

af nye generationer af virus. Tilsvarende reassortments med H1N1pdm09-gener er set i andre lande i Europa, i Asien og i Nordamerika, hvilket viser, at introduktionen af dette virus har medført en signifikant ændring af IAV-dynamikken i svin globalt. Fald i andelen af avian like Der er flere opsigtsvækkende resultater i overvågningen 2014. Mest iøjnefaldende er det drastiske fald i andelen af ”avianlike” swine H1N1-subtypen og stigningen i ”avian-like” swine H1N2-subtypen. Det tyder på,-at H1N1 subtypen er blevet udkonkurreret af H1N2-subtypen. Den eneste markante genetiske forskel på H1N1 og H1N2-subtyperne er N-genet. Der er således det samme selektionspres på HA-genet i begge subtyper, mens der er et øget selektionspres på N1-genet i H1N1 efter introduktionen af

Figur 5. Fordeling af subtyper i procent ud af de influenzavirus positive indsendelser for årene 2011-2014, opdelt i grupper på baggrund af om HA genet var af H1N1pdm09 oprindelse eller ej.

DYRLÆGEN • 6/2015

H1N1pdm09-subtypen, mens der modsat har været et faldende pres på N2-genet, da H3N2-subtypen næsten er forsvundet fra Danmark. Samlet set kan dette måske forklare, at H1N2 har en selektionsmæssig fordel fremfor H1N1-subtypen. 1/3 af de karakteriserede H1N2 IAV har vist sig at have interne gener fra H1N1pdm09, og det kan være, at dette giver virus en fordel og dermed bidrager til den observerede stigning af denne subtype. Tilsvarende er avian-like H1N1 udkonkurreret af en reassortment indeholdende H1N1pdm09 interne gener og human-like H1N2 HA og NA glycoproteiner i England. Systematisk udveksling I perioden 2010-2013 har der i regi af et EU-projekt (ESNIP3) været gennemført en systematisk udveksling af overvågningsdata i 20 Europæiske lande inklusiv Danmark. Der var ret store forskelle mellem de enkelte lande, men i gennemsnit var 54 procent af de karakteriserede virus af subtypen avian-like H1N1, 16 procent var H1N2 (human–like som ikke findes i Danmark); 9 procent var H3N2, og 14 procent var pdm09H1N1. Udbredelsen af H1N1pdm09 ses altså også i andre lande, men Danmark er anderledes end andre europæiske lande ved fravær af human-like H1N2 og med en høj forekomst af svine H1N2 med et avian-like HA-gen. Sidstnævnte subtype er de senere år fundet sporadisk i Sverige, Polen, Tyskland og Italien. Veterinære aspekter I løbet af de tre sidste år er antallet af prøver til undersøgelse for IAV hos svin steget signifikant. I 2014 blev 44 procent af indsendelserne fundet positive. Sammenholdt med at hovedparten af indsendelserne er fra besætninger med kliniske respirationsvejssymptomer, understreger det, at influenza hos svin kan have signifikante sundhedsmæssige og velfærdsmæssige konsekvenser i besætningerne. Det øgede fokus på IAV som årsag til kliniske symptomer har i henhold til VETSTAT medført en kraftig stigning i antal af solgte vaccinedoser mod IAV hos svin. Alt andet lige vil den øgede diagnostik sammenholdt med øget forebyggelse ved vaccination bidrage til at nedbringe forbruget af antibiotika til behandling af respirationsvejslidelser i svinebesætningerne. Den kommercielt tilgængelige vaccine

DYRLÆGEN • 6/2015

på det danske marked har begrænset krydsbeskyttelse mod infektion med den ”pandemiske” subtype H1N1pdm09. Fra 2012 har det derfor været muligt at få dispensation til at anvende en vaccine, der specifikt beskytter mod H1N1pdm09virus, men kun hvis denne type er påvist i besætningen. Da alle positive influenzaprøver testes for H1pdm09-subtypen, bidrager overvågningen til, at der kan forebygges mere effektivt mod svineinfluenza, da den rigtige vaccine kan vælges. Salget af vaccinen mod H1N1pdm09-virus er således også steget kraftigt de senere år. Overvågning fungerer Overvågningen i 2014 har igen påvist nye reassortments, og den viser, at overvågningen fungerer med henblik på at identificere IAV med nye gensammensætninger hurtigt, selvom stikprøvestørrelsen - set i forhold til den samlede population af svin - er begrænset. Hovedparten af de identificerede nye subtyper har HA-subtyper, der allerede cirkulerer i Danmark, hvorfor en vis populationsimmunitet er til stede. Det forventes derfor ikke, at disse nye subtyper spredes meget hurtigt, og der er heller ikke rapporter fra felten om, at de giver mere alvorlige kliniske symptomer. En undtagelse fra dette er den nye subtype med et human-like H3 (H3hu05N2sw), som danske grise må formodes ikke at have god immunitet imod. Udbredelsen af dette virus vil blive fulgt nøje. Zoonotiske aspekter I USA er der rapporteret om mere end 320 tilfælde i 2011-2013 af human infektion med et svineinfluenzavirus af subtypen H3N2, som har optaget et pandemisk Mgen (H3N2v). I 2014 har der kun været rapporteret to tilfælde. Dette virus betegnes H3N2v og er et triple-reassortment virus. Der er fra europæisk side stor fokus på at overvåge, om dette virus spredes til mennesker eller svin i Europa (www. ccde.europa.eu). På baggrund af den overvågning der er foretaget i Danmark i 2010-2014, kan det konkluderes, at det er meget usandsynligt, at dette virus er til stede i den danske svinepopulation. Det nye reassortment H3hu05N2sw - med interne H1N1pdm09-gener - minder i sammensætning om det amerikanske H3N2v, der også har et pandemisk M-gen. Men da H3 fra H3hu05N2sw har cirkuleret i den danske og globale humane population i

mange år, må man formode, at der er en god immunitet mod dette virus, hvilket vil reducere omfanget af smittede, hvis dette virus skulle smitte til mennesker. Der blev i 2014 igen påvist en reassortment, H1N2hu, som har et N2-gen, der er tæt beslægtet med humane H3N2 influenzavirus, der cirkulerede i mennesker midt i 90’erne. Dette virus er også påvist i 2011 – 2013. Virus, der er meget tæt beslægtet med dette virus, er endvidere fundet i svin i Tyskland. Et andet virus fra 2011 med et lignende humant N2 gen, H1pdmN2hu, er også påvist i 2014. Statens Serum Institut er orienteret om disse fund, men fundene giver ikke anledning til stor bekymring, da der ikke er forhold, der tyder på at disse virus har zoonotisk potentiale på trods af, at de indeholder et human-adapteret N2-gen. Konklusion Den passive overvågning af IAV i svin i Danmark har nu været systematisk udført siden 2011. Tilsvarende er der indført tilsvarende programmer i andre europæiske lande. Samlet set betyder dette, at vi nu har et rimeligt detaljeret overblik over, hvilke virus og virusgener, der cirkulerer i svin. Denne viden anvendes løbende til at forbedre de diagnostiske redskaber, forbedre rådgivningen og danner basis for, at repræsentative virus isolater kan inkluderes i nye vacciner. Overvågningen har også bidraget til at øge opmærksomheden på influenza som sygdomsårsag i svinebesætninger, hvilket har medført kraftig stigning i anvendelse af vaccination. Dette medfører alt andet lige et reduceret antibiotikaforbrug i behandling af de sekundære infektioner, der følger i kølvandet på IAV infektion. Det var uventet, at 10 procent af de IAV, der påvises i svin i Europa er reassortments, og at en del af disse indeholder gener fra humane influenza-stammer. Dette er på en side bekymrende, da nogle af disse virus måske har potentialet til at smitte fra svin til mennesker og i værste fald starte en ny global pandemi. Omvendt må det konstateres, at der ikke har været dokumenteret smitte med disse virus til mennesker i Europa. Desværre har vi pt ikke valide værktøjer, der kan anvendes til at vurdere det zoonotiske potentiale af disse nye reassortments, men vi og andre forskningsgrupper arbejder hårdt på at finde metoder til at vurdere risikoen for at et ny reassorteret virus kan smitte til mennesker.

Denne plads er reserveret: www.merial.dk

A revolutionary new kidney biomarker from IDEXX Reference Laboratories After nearly a decade of research and development, IDEXX is proud to introduce the first and only veterinaryspecific SDMA test. IDEXX has worked with global experts to validate this unique approach and demonstrate that IDEXX’s SDMA (symmetric dimethylarginine) test enables identification of chronic kidney disease (CKD) in cats and dogs months or even years earlier than traditional methods.

The highly accurate IDEXX SDMA renal biomarker test will, on average, identify kidney disease when 60 % or more of the kidney function is still intact – unlike traditional later stage markers when only 25 % remains. Identifying the disease sooner gives you more time to intervene and find the best approach for each animal. Experience the benefits of early detection. Available only from IDEXX. For more information, go to idexxsdma.com

60%

As little as 25 % of kidney function remaining at time of diagnosis with CREA

Up to 60 % of kidney function remaining at time of diagnosis with SDMA

Reference 1. Hand MS, Thatcher CD, Remillard RL, et al., eds. Small Animal Clinical Nutrition. 5th ed. Topeka, KS: Mark Morris Institute; 2010. 2. Grauer GF. Staging and management of canine chronic kidney disease. dvm360. 2009. http://veterinarynews.dvm360.com/staging-and-management-canine-chronic-kidneydisease. 3. Hall JA, Yerramilli M, Obare E, et al. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676-1683. © 2015 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1509012-0915-DK All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

In time, kidney disease will develop in: 1 in 10 dogs and 1 in 3 cats

Sorteret magasinpost ID NR 42603

25%

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Earlier detection with SDMA