HÅNDHÆVELSE
International miljøregulering af skibsfarten er altså en forudsætning for at høste store samfundsøkonomiske gevinster ved mindre luftforurening. Regulering er dog ikke tilstrækkelig i en international branche, hvor snyd og korruption er udbredt. Håndhævelse af reguleringen, så den ikke kan omgås systematisk, er lige så vigtig som
Verdens største rederier er nu gået sammen i Trident Alliance alene med det formål at få håndhævet svovlreguleringen
reguleringen selv, hvis de fulde miljøpotentialer skal realiseres. Incitamentet til at snyde er nemlig stort, samtidig med at kontrollen er beskeden, og bøderne er symbolske sammenholdt med den økonomiske besparelse ved snyd. Risikoen er derfor, at redere, der snyder, vil udkonkurrere lovlydige redere til direkte skade for miljøet. Endelig skal snyd undgås, hvis ekstraomkostninger ved miljøregulering skal kunne viderefaktureres fra rederne til lastejerne og i sidste ende havne hos forbrugerne, der ligeledes får glæde af den renere luft. Effektiv håndhævelse forebygger snyd ved at gøre det dyrere at
snyde end at opfylde reglerne. Dette kræver det rette mix af kontrol og sanktioner ved snyd. Hvis risikoen for at blive taget i snyd f.eks. er lav, så skal de økonomiske sanktioner være store for at forebygge snyd. IMO-reguleringen er imidlertid fokuseret på miljøkrav. Håndhævelsen overlader IMO til de enkelte nationer, der har meget forskellig interesse for og prioritering af miljøregulering. Særlig håndhævelsen af svovlkravene til skibenes fuelolie i SECA og på globalt plan i 2020 har været genstand for meget diskussion. I SECA kan spares op til 1 million kr. pr. skib (tur-retur fra den Engelske Kanal til Gdansk) ved at snyde og sejle på traditionel tung fuelolie med ca. 2,5 procent svovl i stedet for den markant dyrere lette fuelolie med max. 0,1 procent svovl. Derved kan snydere både tjene flere penge og tilbyde lavere fragtpriser end de redere, der opfylder reguleringen. NOX-kravene i NECA (Tier III) vil give lignende udfordringer.
Det Økologiske Råd har afholdt flere store konferencer i København og Bruxelles om håndhævelse i tæt samarbejde med Danske Rederier.
26
DET ØKOLOGISKE RÅD