DETAILFokus



2.980

Søger detaillokaler netop nu




2.980
Søger detaillokaler netop nu
s 28
s 8
Kreative caféer myldrer frem i butikslivet
Markedstal
Tomgangen stiger for butikslokaler – men overraskende lille stigning
Aldi-exit åbner op for splinternyt loppesupermarked i Bagsværd
Harald Nyborg åbner ny butik i Frederikssund: Skaber værdi til ejendommen og til byen
Hornbæk Hospital bliver til badehotel i særklasse
Gazellevindende hotel- og restaurationsperle ved skov og strand til salg i Kerteminde
Det går stærkt med lejesagerne på Fyn
Status på det nordiske ejendomsmarked: Optimisme trods usikkerhed på detailmarkedet
Fremadstormende Basic & More slår dørene op for ny større butik midt i Aarhus
Velgørende forening vil skabe nyt liv i Støvring: Åbner genbrugsbutik i City Centret
EDC Erhverv Poul Erik Bech opruster med 8 nye RICS-medlemmer
Bog & Idé flytter i større butik på førsteklassesbeliggenhed på Nytorv i Aalborg
hører meget gerne fra dig, hvis du mod forventning ikke ønsker at modtage vores magasin, eller du ønsker flere udgaver tilsendt. Kontakt os på marketingerhverv@edc.dk eller afmeld magasinet på Poulerikbech.dk/afmeldtager forbehold for trykfejl. Skønhedsklinik med store drømme samler det hele under ét tag på Frederiksberg Udlejning af 8 nybyggede detailbutikker i Høje Taastrup C er gået i luften Perler & Pensler åbner i Hillerød og planlægger flere kreative butikker
Tilmeld dig og hold dig opdateret på nyheder og trends på erhvervsejendomsmarkedet
En ny økonomisk prognose fra Økonomisk Redegørelse om Danmarks økonomi fra medio maj 2023 foreskriver, at Bruttonationalproduktet vil vokse med 0,6% i år, hvor det tidligere skøn lød på 0,2%. Privatforbruget vil stige med 0,5% mod tidligere 0,2%, og inflationen forventes at aftage til 4,3% i år mod 7,7% i 2022, og inflationen forventes at falde yderligere næste år. Desuden vil beskæftigelsen i 2023 være status quo faktisk med et lille plus på 1.000 personer, hvor skønnet før var et fald på 11.000 personer. Det betyder, at den danske økonomi ikke ser ud til at blive så hårdt ramt som forventet, hvilket naturligvis også vil påvirke detailmarkedet i en positiv retning.
Her i DetailFokus kan du læse om trends, tendenser, nyheder og markedstal om detailejendomsmarkedet. En af de helt store trends er et øget fokus på kreativitet og selvforkælelse, og det afspejler sig på butikslokalerne rundt omkring i landet. Kreative tiltag oplevede en stor opblomstring under Coronapandemien, og det har også spredt sig til flere og flere kreative caféer. Keramikmaling eller produktion af smykker kombineret med et cafébesøg har vundet stort indpas hos danskerne i både storbyerne og i de mindre byer. Danmarks Statistik melder om en kraftig stigning i forbruget af skønhedsprodukter og personlig pleje, og den
tendens kan også ses på antallet af skønhedsklinikker, der slår dørene op i detaillokaler, som ikke tidligere har været en klinik.
Du kan i denne udgave også læse om udviklingen af den nye bydel Høje Taastrup C, hvor der nu åbnes op for de første lejemål af detailbutikker. Detailmålene er velegnede til café, restaurant, detail eller publikumsorienterede serviceerhverv – eller hvem ved, måske en kreativ café eller skønhedsklinik.
Vi har et yderst godt kendskab til detailmarkedet og med mæglere i hele landet, står vi klar til at rådgive dig om detaillokaler, uanset hvor i landet det er. Kontakt din lokale erhvervsmægler, og få sparring om salg eller udlejning af din ejendom via Rigtig god læselyst!
Med
Trenden med kreativitet og selvforkælelse afspejler sig på detailmarkedet
Selvforkælelse, sundhed og ikke mindst kreative caféer dukker op mange steder i gadebilledet. Eksperter fra EDC Erhverv Poul Erik Bech forklarer om baggrunden – og hvorfor nogle af tendenserne også breder sig til mindre byer, end de fleste nok ville have troet.
Medierne beretter jævnligt om butikker eller kæder, som lukker eller er presset af nethandel, men tomgangen for butikslokaler ligger ifølge Ejendomstorvet.dk på et historisk ret lavt niveau, lidt under 3%. Gadebilledet og butikslivet ændrer sig nemlig konstant – der opstår hele tiden nye butikker og spisesteder og helt nye tilbud til forbrugerne. Et af de stadig ret nye tilbud er kreative caféer, hvor kunderne både kan drikke en kop kaffe og være kreative, fx ved at male keramik eller designe egne smykker.
Populære caféer
”Det er en ny måde at mødes på, fx en vennegruppe eller familie – eller som teambuilding for en arbejdsplads. Og det er blevet ekstremt populært. Det hænger nok sammen med, at det under Corona-nedlukningerne blev meget udbredt at være kreativ med fx at strikke og hækle, så mange har vænnet sig til, at de gerne vil involveres og selv skabe noget, fx keramik eller smykker,” fortæller Frank Heskjær, chef for detail i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.
Selv om de kreative caféer er et forholdsvis nyt fænomen, er der allerede flere kæder herhjemme.
”De to mest kendte er formentlig Creative Space og Smykbar med fem og fire afdelinger over det meste af landet. Men vi ser også lokale eller regionale kæder som fx Art by Me med tre jyske afdelinger,” siger Frank Heskjær.
Når ud i mellemstore byer
En god del af de kreative caféer ligger enten i hovedstaden eller de øvrige større byer, Odense, Aalborg og Aarhus.
Det gælder fx 11 af de 12 afdelinger, som Art by Me, Creative Space og Smykbar foreløbig har tilsammen. Men der er ikke kun tale om et storbyfænomen, understreger Frank Heskjær:
”Der er allerede åbnet en del kreative caféer i mellemstore og knap så store byer, og jeg forventer, at vi vil se endnu flere. Men måske bliver nogle af dem så drevet på en anden måde, fx med begrænset åbningstid eller delvist baseret på frivillig arbejdskraft, som vi ser med nogle butikker med genbrugstøj.”
Art by Me åbnede i april 2023 sin tredje butik i Horsens. Og i Middelfart, der heller ikke hører til landets allerstørste byer, ligger Kreaværk, en kombineret kreativ café og butik.
• Art by Me - Horsens, Aalborg og Aarhus
• Creative Space - Frederiksberg, Lyngby, Odense, Østerbro og Aarhus
• Kreaværk – Middelfart
• Pensler & Perler - Helsingør og Hillerød, på vej med flere byer
• Smykbar – Frederiksberg, Odense, Østerbro og Aarhus
“
Det er en ny måde at mødes på, fx en vennegruppe eller familie – eller som teambuilding for en arbejdsplads. “
Nordsjælland har sin egen lille kæde af kreative caféer i form af Pensler & Perler, der har to lokationer i Nordsjælland og er på udkig efter flere lokationer.
”Pensler & Perler havde allerede en café i Helsingør, og vi formidlede lokalerne, da kæden i foråret valgte at flytte sin første café fra Charlottenlund nord for København og herop til Hillerød. Caféen er meget godt besøgt, og den er en del af en bredere tendens med selvforkælelse, inddragelse og kreativitet – i år har Hillerød også fået to små kaffebarer og en chokoladeforretning,” siger Jacob Lunding, partner samt salgs- og udlejningschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland (Læs mere side 28).
Med andre ord er kreative caféer efterhånden blevet en fast del af gadebilledet i hovedstaden og de største byer –og er ved at blive det i en stribe mellemstore byer. Til glæde for borgere, butiksliv og butiksudlejere.
Danskerne forkæler sig selv
En anden tendens i gadebilledet er, at der kommer flere klinikker og tilbud inden for skønhedsprodukter og personlig pleje – og at nogle af de eksisterende udvider. Det afspejler, at Danmarks Statistik kan melde om en kraftig stigning i forbruget hér.
”I kølvandet på Corona og den høje inflation vil vi gerne forkæle os selv. I krisetider vil mange gerne gøre mere ud af sig selv og sparer så på bøfferne og bruger måske mindre offentlig transport. Vi ser flere negleklinikker; her kommer høj som lav, og fx udvider kirurgiske klinikker. Og mens tatovører før lå nede i en kælder, så er tatoveringer blevet allemandseje. Bare her i Aarhus er der nok kommet 15 tatovørbutikker,” siger detailchef Frank Heskjær.
En tilsvarende vurdering kommer fra Steffen Falch, erhvervsrådgiver i EDC Erhverv Poul Erik Bech København: ”Forbruget inden for fx skønhedsbehandlinger og velvære stiger i krisetider, for vi vil stadig forkæle os selv, og forbrugerne har stadig penge,” pointerer Steffen Falch.
Han hjalp tidligere i år skønheds- og velværebutikken TAKE
A BREAK Spa med at finde større og mere velegnede lokaler på Frederiksberg (Læs mere side 14-15).
Kurser i kaffe
Som andre eksempler på danskernes trang til selvforkælelse peger Steffen Falch på mad og drikke.
”Der er heller ikke nedgang for takeaway eller kaffebarer. Tværtimod dukker der kaffebarer og caféer op i lidt mindre byer. Det skyldes nok, at vanerne fra studietiden i de større byer bliver taget med, når mange fx får børn og flytter ud i mindre byer med lavere boligpriser. Så vil de ikke undvære cafélivet, og dén efterspørgsel giver grobund for kaffebarer og caféer i mange byer.”
Samtidig bruger flere danskere tid på selv at tilberede mad og brygge kaffe.
”Tidligere blev vinsmagning meget populært og siden ølsmagning med de mange mikrobryggerier og hjemmebryg. Nu vil mange forkæle sig selv ved at blive bedre til at tilberede mad eller til at brygge mange forskellige slags kaffe, fx ved at tage kurser i avanceret madlavning eller som barista,” siger Steffen Falch.
I dag tilbyder adskillige butikker et væld af kaffe-, espressomaskiner og gastrogear, altså avanceret udstyr til madlavning, rettet mod almindelige forbrugere, fremhæver Steffen Falch:
”Det gør fx en butik som Spinchy på Gl. Kongevej, en af de store forretningsgader på Frederiksberg. Vi hjalp med at skaffe lokalerne, og Spinchy supplerer sit salg af udstyr med bl.a. kaffekurser. Her er involvering og selvforkælelse igen en del af tilbuddet til kunderne.”
Steffen Falch Erhvervsrådgiver EDC Erhverv Poul Erik Bech København tlf.: 5858 8378 • sfl@edc.dk
Jacob Lunding Partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland tlf.: 5858 8377 • jal@edc.dk
Frank Heskjær Head of Retail hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus tlf.: 5858 8670 • fth@edc.dk
• Mere skønhed og selvforkælelse – flere neglebarer, skønhedsklinikker og tatovører
• Bedre mad og selvforkælelse – gastroudstyr, espressomaskiner og kurser
• Kreative caféer – både kæder og lokale caféer dukker op mange steder
• Genbrugsbutikker – genbrug er blevet in som del af bølgen med bæredygtighed
Som ejendomsejer har du måske haft overvejelser om, tiden er rigtig til at sælge. Går du med salgstanker, men er bekymret for det mere usikre marked? Vi har løsningen!
Nu kan du frit følge interessen for din ejendom. Uden salg, uden kontrakt og uden forpligtelser.
Med Send-min-køber får du besked, hver gang vi har mulige købere i vores kartotek, der matcher din ejendom. Du er selvfølgelig anonym overfor en mulig køber og vælger selv, om du ønsker at tage kontakt. Helt enkelt.
Du kan også tilmelde dig på www.sendminkøber.com
Nu åbner udlejningen af de første lejemål af detailbutikker i den nye bydel Høje Taastrup C. Lejemålene er velegnede til café, restaurant, detail eller publikumsorienterede serviceerhverv og har alle flotte vinduesfacader og et udenomsareal til fx spisepladser eller udstilling. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal udleje detaillejemålene for PFA Ejendomme, Core Property og RHB Development. Første aftale er på plads med en skaterbutik, der meget belejligt er placeret ved verdens længste skaterbane på 1 km.
Den nye bydel Høje Taastrup C ved shoppingcenteret City2 kommer samlet til at bestå af 249.000 m² nybyggeri, hvoraf 125.000 m² er boliger og 124.000 m² erhverv, herunder kontorer, p-hus, detailhandel, café/restaurant og 9.000 m² rådhus. Projektchef i EDC Projekt Poul Erik Bech Roskilde, Bjørn Gervø, siger:
”I EDC Poul Erik Bech er vi involveret i flere af projekterne i Høje Taastrup C, herunder udlejning af 157 lejeboliger i Oase Husene, salget af 155 nye ejerboliger i Cornelia Hus og udlejning af 23.408 m² kontorer i The Central. Nu har vi også fået til opgave at finde lejere til størstedelen af de nye detailbutikker på vegne af PFA Ejendomme, Core Property og RHB Development. Detailvirksomheder kan nu blive en del af det attraktive butiksmiljø ved den nyopførte bydel i Høje Taastrup C.”
Han fortsætter: ”De nyopførte og fleksible detaillejemål har moderne faciliteter, design og højt til loftet, hvor flere af dem er velegnet som café, restaurant, butik eller andet publikumsorienteret serviceerhverv, som bl.a. frisør, skønhedssalon, ejendomsmægler eller lign. De 7 lejemål er på mellem 64-184 m², og så er det også et detaillejemål på 333 m². De er beliggende langs den grønne kile, med verdens længste skaterbane, der åbnede for ½ år siden. Lejemålene er synlige fra storcenteret City2, som giver en god strøm af besøgende til området af både lokale og tilrejsende.”
Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, Danske Shoppingcentre P/S (ejet af ATP og Danica Pension), HøjeTaastrup Kommune og Ejendomsselskabet ATPFA II P/S (ejet af ATP og PFA) står bag Høje Taastrup C.
I hjertet af Høje Taastrup
Alexander Wenzel, erhvervsrådgiver i EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, siger: ”Høje Taastrup C har en virkelig god infrastruktur tæt på motorvejen og store boksbutikker som IKEA, Plantorama, Elgiganten og jem&fix. City2-storcenteret har masser af shopping- og fritidstilbud, og sørger også for gode parkeringsmuligheder for de besøgende. Det er kun en kort gåtur fra en af Danmarks mest travle stationer Høje Taastrup St., hvor man kan komme til København på 14 minutter. Beboere og medarbejdere har gåafstand til shoppingcenteret, der udover mange gode butikker også har biograf, skøjtebane, bowling og minigolf. Udenfor er der legepladser, boldbaner og altså en kæmpe skaterbane.”
”Desuden er der i kommunen verdens største indendørs gokartbane, skibakke, snart åbner et stort padel-anlæg og nye store grønne nærområder, så Høje Taastrup Kommune har virkelig meget at byde på. Vi er glade for at vi har lavet en aftale med skaterbutikken Merch Fabrikken Skateshop, som vi har hjulpet i det nye område Musicon i Roskilde. Aftalen er kommet i hus inden lejesagerne blev annonceret på diverse netportaler. Det er de nu på www.erhverv-htc.dk, og vi forventer en stor interesse for at drive café,
”Vi rykkede i starten af året små 100 meter væk fra vores tidligere placering i MUSICON og kom over i noget langt større og faktisk også tæt på en skaterbane. Vi begyndte at tilbyde kunderne endnu flere brands og har fået løbehjul med i sortimentet også. Men nu har vi altså fået denne gyldne mulighed for at flytte til Høje Taastrup C, så vi bliver placeret lige ved verdens længste skaterbane, hvilket ikke kan blive meget mere ideelt. Nu kan kunderne bare tage ud på gaden og teste deres nye gear af på skaterbanen, så vi glæder os til at åbne i starten af juni 2023 og byde de mange skatere og løbehjulsløbere fra nær og fjern velkomne i vores butik og prøve verdens længste skaterbane.”
Læs mere om detaillejemålene på
Bjørn Gervø
Projektchef EDC Projekt
Poul Erik Bech Roskilde
tlf.: 5858 8395 • bge@edc.dk
Alexander Wenzel
Erhvervsrådgiver EDC Erhverv
Poul Erik Bech Roskilde
tlf.: 5858 8395 • alwe@edc.dk
restaurant, butik eller andet publikumsorienteret serviceerhverv – som er en ret bred palette af forskellige typer af forretninger – her i populære Høje Taastrup C. Samtidigt er alle boligfelterne solgt, så der begynder at komme rigtig godt gang i gaden, hvilket selvfølgelig vil gavne de kommende lejere.”
Skaterbutik ved verdens længste skaterbane
EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde udlejede tidligere på året det sidste af tre flotte lejemål i Roskildes nye kreative bydel, MUSICON. Her flyttede den lokale skaterbutik Merch Fabrikken Skateshop ind. De sælger alt fra tøj og merchandise til skateboard, løbehjul og sikkerhedsudstyr. Ejer Dennis B. Andersen, siger:
Hvad er der til salg/udlejning – og hvem søger måske dine lokaler?
Midtjylland
s. 11 Investeringsejendomme hele landet
Nordsjælland
København
Få et overblik over de lokale markeder på de følgende sider
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Detailejendomme og blandede ejendomme Kunden søger sammen med samarbejdspartnere detailejendomme og blandede ejendomme i KBH, StorKBH og Nordsjælland. Pris i spændet mellem kr. 5-25 mio.
Søger nr.: 1801163
Kontakt: Jacob Lykke Bruun, tlf.: 5858 8378
Solide investeringsejendomme
Kapitalstærk køber søger ejendomme mellem Hillerød, Gilleleje og Helsingør med overvægt af bolig og med godt afkast. Der er intet maksimum af pris.
Søger nr.: 1890567
Kontakt: Mads Holck Jørgensen, tlf.: 5858 8377
Detail min. 2.000 m² på Sjælland og Fyn
For kunde søger vi detail med gode lejere og længerevarende kontrakter. Placering nær andre store detailejendomme. Priser fra kr. 10-30 mio.
Søger nr.: 1812304
Kontakt: Kenneth Wagner, tlf.: 5858 8395
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Detailejendom i Odense søges for investor Investor søger detailejendom på min. 750 m² i Odense. Pris maks. kr. 15 mio. Forventet afkast ca. 9-10%.
Søger nr.: 1026394
Kontakt: Lars Duus, tlf.: 5858 8397
Detail på min. 600 m² i Esbjerg Investor søger detail til erhvervsudlejning beliggende i Esbjerg. Der er behov for min. 600 m² og til en makspris på kr. 25 mio.
Søger nr.: 1437783
Kontakt: Jesper Ølgaard Bloch, tlf.: 5858 8398
Lejekontrakt med binding på min. 5 år Investeringsejendom med uopsigelig lejekontrakt på min. 5 år. Beliggenheden er ikke afgørende. Udlejet til enten dagligvareforretning eller boksbutik.
Søger nr.: 1912163
Kontakt: Nicolai Varberg Larsen, tlf.: 5858 8449
nu søger investorer efter detaillokaler over hele landet.
TAKE A BREAK Spa drømmer om at gøre det nemt og tilgængeligt for alle at prioritere skønheds- og velværebehandlinger i hverdagen. Den drøm rykker nu tættere på, efter at skønhedsklinikken har lejet 484 m² på Forhåbningsholm Allé 3 midt på Frederiksberg. Planen med det nye lejemål er at skabe et samlet skønhedsunivers, som udover klinik, skal byde på café, butik og kontor. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet udlejningen.
Siden 2017, hvor Carlsberg Byen var mere en byggeplads end et byområde, har TAKE A BREAK Spa tilbudt sine kunder en lang række skønheds- og velværebehandlinger, bl.a. ansigtsbehandlinger og massage. Nu rykker skønheds- og velværeklinikken videre i håbet om at starte en ny æra på Frederiksberg. Amalie Wichmand, den ene af tre partnere hos TAKE A BREAK Spa, fortæller:
”Vi drømmer om at skabe et skønhedsunivers, hvor man kan komme og få et ’break’ fra hverdagens stress og jag. Hos os får man ikke blot en behandling, men en fuldkommen oplevelse. Der skal være mulighed for at komme ind hos os og få et godt pusterum fra hverdagen, og med de nye rammer på Frederiksberg vil vores gæster forhåbentlig tage en tiltrængt pause hos os, så de får pustet ordentligt ud, uanset om det er parbehandling, ansigtsbehandling eller manicure.”
”Vi har haft en klinik i Carlsberg Byen og en lille afdeling i Magasin på Kongens Nytorv, og administrerer i øvrigt også en massageskole i Lyngby, men med vores nye lokation har vi mulighed for at samle det hele ét sted, så logistisk giver det bare rigtig god mening. Derudover får vi mulighed for at etablere både café og butik, hvor man kan komme og købe
produkter og blive guidet i den rigtige retning, uden man nødvendigvis behøver en behandling,” fortsætter hun.
Bedre vilkår for medarbejderne
Den store grå ejendom på Frederiksberg består af stueplan og tre øvrige etager med et samlet areal på 484 m². Selvom ejendommen tidligere har været brugt som skønhedsklinik, skal der omstruktureres og istandsættes indvendigt. Amalie Wichmand siger:
”Det er meget få klinikker rundt omkring, som tilbyder så mange forskellige behandlinger, som vi gør. Samtidig er vi helt op til otte medarbejdere på arbejde ad gangen og helt op til fire, der kan tilbyde den samme form for behandling, så det kræver selvsagt noget plads og god, ordentlig indretning. Det får vi heldigvis mulighed for nu, hvor vi er i fuld gang med at etablere café og butik i stuen og behandlingsrum på første og anden sal.”
”Derudover ønsker vi at skabe de bedst mulige vilkår for vores medarbejdere. Det er krævende for krop og sjæl at være behandler med forskellige arbejdspositioner, så når vores medarbejdere har pause, skal det være behagelige omgivelser. Derfor vil vi etablere et stort personalerum på
tredje sal, hvor der er plads til afslapning og til at forkæle sig selv,” siger Amalie Wichmand.
Flere penge til selvforkælelse
Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes forbrug af skønhedsplejeprodukter og behandlinger inden for personlig pleje er steget markant over de seneste år. I de første tre kvartaler af 2022 solgte danske virksomheder for lige under 1,3 mia. kr. skønheds- og hudpleje, hvilket er en stigning på 71% over fem år og næsten 200% over de sidste 10 år.
”Det er en tendens, vi har set over de sidste år. Danskerne har fået øjnene op for selvforkælelse i forskellige former og er villige til at smide flere penge efter det. Det har vi også kunnet mærke på efterspørgslen efter ejendomme, der egner sig til skønhedsklinikker, pedicure, manicure, oplevelser, spa, massage mm.,” siger Steffen Falch, erhvervsrådgiver EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet udlejningen af skønhedsklinikken.
Passer til Frederiksberg
”Vi glæder os selvfølgelig til at få mere plads til både vores gæster og medarbejdere. Derudover glæder vi os også over vores nye beliggenhed. Klinikken kommer til at ligge på en fin sidegade til Gammel Kongevej, hvor der er mange specialbutikker. På den måde synes vi selv, at vi passer godt til Frederiksberg. Det er en charmerende ejendom, som vi virkelig glæder os til at flytte ind i,” siger Amalie Wichmand.
Steffen Falch supplerer: ”Det er en skøn ejendom med en fantastisk beliggenhed på Frederiksberg. Den er tilbagetrukket fra trafik, men stadig med synlighed fra Gammel Kongevej. Ejendommen ligger et stenkast fra Værnedamsvej, som kaldes ”Mini Paris” og deraf er en af de mest
populære gader i København. En bedre beliggenhed til en skønhedsklinik skal man lede længe efter. Tillykke til Amalie og co. med deres nye klinik, som jeg er sikker på, bliver en succes.”
Steffen Falch har tidligere formidlet både udlejning og salg af naboejendommen på Gammel Kongevej til nichebutikken Spinchy, som sælger gastroudstyr af højeste kvalitet og bl.a. er kendt for deres store udvalg af kvalitetsespresso-
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Butikslokaler i Storkøbenhavn
Virksomhed søger lokaler til butik og anden drift i en størrelse fra 300-400 m². Pris maks. kr. 5 mio.
Søger nr.: 1970765
Kontakt: Steffen Falch, tlf.: 5858 8378 Klinik på Frederiksberg
Søger lokaler på Frederiksberg med 5 til 6 rum på ca. 200 til 350 m². Maks. leje kr. 650.000.
Søger nr.: 1965224
Kontakt: Thomas Riis, tlf.: 5858 8378
Detaillokaler til salg af chokolade
Lokalerne søges i København og gerne lidt uden for centrum. En god rumstørrelse og gerne fra 50 m² plus. Pris maks. kr. 2 mio.
Søger nr.: 1911436
Kontakt: Steffen Falch, tlf.: 5858 8378
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
300-500 m² nordvest for København
Motorcykelbutik søger 300-500 m² butik eller boksbutik i Gladsaxe, Herlev, Lyngby eller Glostrup.
Søger nr.: 1820301
Kontakt: Thomas Møller Rudlang, tlf.: 5858 8376
700-1.500 m² i Københavns omegn
Fitnesscenter søger 700-1.500 m² i Københavns omegn. Minimum 3 meters lofthøjde.
Søger nr.: 1784823
Kontakt: Thomas Møller Rudlang, tlf.: 5858 8376
150-300 m² på Vestegnen
Slagter søger 150-300 m² butik på Vestegnen.
Søger nr.: 1731750
Kontakt: Thomas Møller Rudlang, tlf.: 5858 8376
Generelt skal både investorerne og lejere forholde sig til, at investorerne er blevet mere tilbageholdende og selektive i deres beslutninger. Det betyder, at lejer og udlejer skal være åben for dialog med fleksibilitet i højsædet. Fx har inflationsstigningerne for lejere uden loft over lejereguleringer betydet, at disse har udsigt til store lejestigninger, hvilket oveni udhulet købekraft gør situationen vanskelig. Lejereguleringerne skaber bestemt et dilemma, hvor en leje opkrævet efter maksimal indeksering skaber risiko for, at lejer forlader lejemålet og lejemålet overgår til tomgang. Det bør derfor vurderes, om lejeren kan modstå en opjustering af lejeniveauet. Det opleves generelt, at en større andel af udlejere har reguleret lejen med den berettigede tilladte takst, hvorefter en dialog er indgået i tilfælde af, at denne har givet udfordringer for lejer. Der forventes ligeledes af inflationsstigningerne, at det har aktiveret en interesse blandt lejere mod at forhandle om faste årlige lejereguleringer.
For detail er det stadig beliggenhed og synlighed som er efterspurgt, hvor de større handelsstrøg trods højere lejeniveauer, er et sikkert valg for lejere i usikre tider. Det forventes, at efterspørgslen efter primær beliggenhed stadig vil være stor, da flere butikker og kæder som er beliggende på sekundær placering formentlig vil søge mod det primære handelsstrøg. Det understøttes yderligere af de geografiske forskelle på vækstfordelingen i detailsegmentet på landsplan.
Find alle de seneste markedstal på: edc.dk/erhverv/marketupdate
På landsplan udgør andelen af ledige detailhandelslokaler 2,9% for 2. kvartal 2023, hvilket er en 0,2 procentpoint stigning sammenlignet med forrige kvartal. Siden samme kvartal forrige år er tomgangen steget med 0,3 procentpoint.
* Den opnåelige leje pr. år incl. driftsomkostninger i det nuværende marked på primære ejendomme.
** Tal er baseret på primære ejendomme med god beliggenhed samt moderne/ tidssvarende byggestil og faciliteter.
Kilde: EDC Erhverv Poul Erik Bech, 2. kvartal 2023
Udbudte detaillokaler i procent af skønnet bygningsmasse
Kilde: Ejendomstorvet-ED Statistikken, data 2. kvartal -2023
Detailhandlen har længe klaret sig bedre end frygtet, men i årets første måneder af 2023 er udbuddet af lokaler steget og ligger nu på det højeste i to år, viser de nyeste tal fra Ejendomstorvet.dk. Større kæder har trimmet deres butiksnet, og nogle spisesteder er bukket under, lyder nogle af forklaringerne. Men tomgangen er stadig rimelig lav på kun 2,9%.
Gennem det seneste par år har detailhandel og spisesteder trodset først coronarestriktioner og nedlukninger, siden en cocktail med bl.a. rekordhøj inflation og lav forbrugertillid. Men nu er tomgangen steget og ligger på det højeste niveau siden årsskiftet 2020/21. Det fremgår af et kvartårligt markedsindeks over udbudte erhvervslokaler, udgivet af Ejendomstorvet.dk sammen med Dansk Ejendomsmæglerforening og EjendomDanmark, som repræsenterer udlejere og administratorer af ejendomme.
”Igennem halvandet år lå det samlede udbud af m² nogenlunde stabilt omkring 2,7% af det totale butiksareal i landet. Men ved indgangen til 2. kvartal er det steget til 2,9%, og vi skal ni kvartaler tilbage – til 1. kvartal 2021 – for at finde et højere udbud, som dengang var på 3,0%. Antallet af udbudte lokaler på vores portal var i slutningen januar 1.620 – det ligger nu 17% højere, og vi har set en markant stigning
• Biltema, Elgiganten og andre kæder vil åbne flere butikker
• Nye koncepter dukker stadig op i gadebilledet
• Sundhedsklinikker i vækst pga. flere ældre
• Dagligvarekæder klarer sig generelt godt, flere vil åbne nye butikker
• Større kæder har trimmet nettet af butikker
• Færre danskere vover springet som selvstændige med butik eller spisested
• Lukning af Aldi og Irma giver øget udbud af lokaler på kort sigt
• Fortsat høj inflation udhuler købekraften
• Stadig meget lav forbrugertillid
i de små lejemål,” siger Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk.
Overraskende lille stigning Stigningen i små lokaler afspejler, at Ejendomstorvet.dk og de tilknyttede erhvervsmæglere har færre henvendelser end vanligt fra vordende iværksættere. Med de aktuelle udfordringer tør færre kaste sig ud i tilværelsen med egen butik eller eget spisested.
”Egentlig er det en overraskende lille stigning i tomgangen. Med høj inflation, høje energipriser, stigende rente og øgede lønudgifter er en del restauranter og spisesteder bukket under, og samtidig har flere større butikskæder, fx inden for tøj, trimmet deres net af butikker. Nu har de færre afdelinger i de allerstørste byer og kun en enkelt i mellemstore byer. Men vi ser stadig nye koncepter dukke op, og tomgangen er fortsat på et ret lavt niveau,” siger Frank Heskjær, Head of Retail hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus med 19 erhvervscentre over hele landet.
”Gennem flere kvartaler har vi set en stigning i udbuddet af ledige lokaler til detailhandel, og det giver god mening i lyset af den høje inflation, stigende renter og et fald i privatforbruget,” siger Ole Hækkerup, adm. direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening. Danmark har i alt 20,2 mio. m² butiksareal, og ved indgangen til 2. kvartal 2023 var 590.300 m² udbudt til leje eller salg svarende til 2,9%.
• Fortsat høj beskæftigelse holder hånden under privatforbrug
• Fysiske butikker vinder frem på bekostning af nethandel
• Mange udlejere er blevet mere fleksible og slækker fx på lejekrav
• Højere rente gør finansiering dyrere – og svækker købekraft hos forbrugere
• Høje energipriser har ramt fx spisesteder/ takeaway, bagere og dagligvarebutikker
• Risiko for økonomisk opbremsning og flere ledige
• Mange små butikker og selvstændige skal tilbagebetale fx momslån
Supermarkedsdagligvarer på hylderne på Gammelmosevej i Bagsværd byttes nu ud med genbrugsbørnetøj og -legetøj. Loppeklubben er et splinternyt loppesupermarked-koncept, som overtager lokalerne og forventer at åbne dørene allerede i juni 2023. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet udlejningen af supermarkedets lokaler.
I begyndelsen af året meldte Aldi ud, at de lukkede deres 188 danske butikker ned. Det betyder, at en række butikslokaler er kommet i spil i hele landet. Det viser sig nu på Gammelmosevej 328 i Bagsværd, hvor der er malet iværksætteri og genbrug på de Aldi-hvide vægge:
”Jeg har altid haft en fascination for loppemarkeder – og især loppesupermarkeder. Kombineret med min drøm om at blive iværksætter, har jeg udviklet et koncept, som løser nogle af de problemer, jeg så i markedet. Loppeklubben skal gøre det nemmere for både købere og sælgere af genbrugsbørnetøj og -børnelegetøj,” fortæller Phillip Gleje, stifter og indehaver af Loppeklubben. Han fortsætter:
”Jeg er ekstremt glad for lokalerne, der har en interessant beliggenhed og er rigtig godt indrettet for en butik som vores. Lokalerne skal klart have lidt kærlighed, men vi får inventar og åbner for indlevering af genbrugsprodukter meget snart, så vi håber at kunne åbne dørene op for en helt ny og unik genbrugsoplevelse allerede i denne måned.”
Udlejet på rekordtid
Lejemålet er på 578 m² og er særdeles velbeliggende med facade ud mod Bagsværd Hovedgade. Det var én af årsagsforklaringerne til den hurtige udlejning. Lotte Bach, erhvervschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Taastrup siger:
”Jeg fik supermarkedsbutikken til udlejning, og min kollega Frank Kristensen fra EDC Poul Erik Bech i Herlev havde i forvejen kontakt til lejer, der søgte en butik til genbrugsbutik for børnetøj og legetøj. Vi regnede lejemålet for attraktivt for lejer, og med et godt samarbejde fik vi lukket sagen efter første fremvisning og til alle parters tilfredshed. Sagen er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi i EDC Erhverv kan samarbejde på tværs af erhvervscentre og områder for at løfte opgaven.”
Frank Kristensen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, siger: ”Vi er glade for at kunne bistå kunden med en god udlejning, hvor alle parter kan gå glade fra forhandlingsbordet. Ejendommen er placeret i attraktive rammer med unik synlighed og mange forbipasserende nær Bagsværd Hoved-
gade. Selve indretningen af lejemålet er ideel til diverse nonfood forretninger fx beklædning, specialforretning eller lignende. Derfor fandt vi også lokalerne perfekte til Loppeklubbens behov. Det har formegentlig også været udslagsgivende for, at vi kunne få en lejeaftale på plads efter meget kort tid.”
Et velfungerende forløb
Lejemålet ligger i en veldreven andelsboligforening og har både en mindre frisør og elektronikbutik som nabo. Udlejer og formand for andelsboligforeningen, Svend-Erik Andersen, siger:
”Vi har haft et hurtigt og enkelt forløb, som vi er meget tilfredse med. Vi mødtes med mægler en enkelt gang, og så gik det ellers bare hånd i hanke derfra, hvor der blev sørget for fremvisning og lejekontrakt, og vi blev opdateret undervejs i forløbet. Nu har vi fået en god lejer, som vi er meget glade for og som passer fint til vores lokaler. Alt i alt har det været et super forløb, der faktisk ikke kunne gå meget bedre.”
Phillip Gleje siger: ”Det har faktisk været svært at finde et ledigt lokale, der passede til vores behov, men Frank Kristensen fra EDC Erhverv var lynhurtig, da jeg ringede. Det har været et kanonforløb uden det store besvær, hvor vi har haft en god dialog med Frank og Lotte. Nu glæder vi os til at åbne dørene op og byde de lokale velkommen til et nyt slags loppesupermarked.”
Én af landets største detailkæder åbner snart ny butik i Frederikssund. Harald Nyborg har nemlig lejet sig ind på 2.150 m² i ”Den gamle Kvickly”, som ejendommen kaldes i lokale folkemunde. Med en placering centralt i Frederikssund ønsker Harald Nyborg at tilgodese kunderne i området, mens man også håber på, at deres ankomst vil skabe øget værdi for byen. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet udlejningen af detaillokalet.
En ny æra begynder på Falkenborggården 4 i Frederikssund, hvor altmuligfolkets favorit, Harald Nyborg, har lejet sig ind centralt i byen. Arne Gerlyng Hansen, adm. direktør i Harald Nyborg, siger:
”Vi har undersøgt mulighederne for at etablere en butik i Frederikssund i en længere periode nu. Baseret på en større undersøgelse kan vi se stor værdi i at komme tæt på en markant kundegruppe i området. Så skal kunderne ikke køre så langt for at handle hos os. Vi er glade for, at der opstod en mulighed for at leje os ind på Falkenborggården 4 – også fordi, det er en lidt atypisk placering for os.”
Han uddyber: ”Normalt bygger vi en Harald Nyborg butik op på en bar grund lidt uden for centrum, men denne ejendom passer faktisk fint til vores behov. Nu får vi en lidt anderledes Harald Nyborg inde i byen og derfor ikke som boksbutik, som kunderne ellers har været vant til at se. Det er vi selvfølgelig spændte på, men vi ser et stort potentiale og ser frem til at kunne byde kunderne velkommen, når vi åbner dørene op i løbet af september. Indtil da undergår lokalet en mindre renovering og optimering.”
En by i udvikling
I ”Den gamle Kvickly” flytter Harald Nyborg ind som nabo til Pure Gym, tidligere Fitness World, i et område af Frederikssund, der er i rivende udvikling:
”Vi er meget tilfredse med at få Harald Nyborg ombord i ejendommen, hvor de passer rigtig godt ind i vores lejemix. Vi ville gerne have en lejer, der kunne trække nogle kunder til, og det ønske opfylder Harald Nyborg i høj grad. De skaber ikke alene værdi til ejendommen, men også til hele byen. Der sker i forvejen en masse i den centrale del af Frederikssund, hvor diverse udviklings- og boligprojekter skyder op, og tilkomsten af Harald Nyborg taler rigtig godt ind i denne positive udvikling,” siger udlejer, Mads Søndergaard.
Jacob Lunding, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland, har bistået udlejningen af ejendommen. Han siger: ”Vi er meget glade for at have hjulpet kunden med en god udlejning af et særdeles attraktivt detaillokale centralt i Frederikssund. Der har historisk set været god trafik til ejendommen, og der foregår en masse byudviklingsprojekter i området, som går hånd i hånd med den befolkningstilvækst, der forventes over de næste år. Dermed får lejemålet en fin synlighed –også forøget af placeringen tæt på tungt trafikerede veje. Vi håber at den nye lejer falder godt til i ejendommen og takker begge parter for et godt samarbejde og en tilfredsstillende proces.”
Udlejer i et stærkt samarbejde Mads Søndergaard siger: ”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech og ikke mindst med Jacob Lunding, der har været dybt professionel. Vi har skabt en relation, som vi meget gerne gør brug af igen til fremtidige samarbejder.”
Arne Gerlyng Hansen, Harald Nyborg, siger: ”Selvom EDC Erhverv Poul Erik Bech har været udlejers mand, så har vi haft et godt og smidigt forløb. De har svaret hurtigt og været et fint talerør for vores behov. Så det har været en tilfredsstillende proces, som vi er glade for at få fuldbyrdet nu. Vi glæder os til at åbne i Frederikssund, en god handelsby, og ser frem til at møde kunderne.”
Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Finansiel virksomhed i Frederikssund
Finansiel virksomhed søger eksponeret beliggenhed i Frederikssund. Mulighed for hurtig overtagelse. Der søges fra 300 m² og opefter.
Søger nr.: 2003443
Kontakt: Mads Holck Jørgensen, tlf.: 5858 8377
Landsdækkende behandlerkæde
Søger lokaler i Hillerød på 5-6 rum og ca. 250 m². De sætter selv i stand, men det er at foretrække at udlejer gør dette mod uopsigelighed på 5 år.
Søger nr.: 1973845
Kontakt: Mads Holck Jørgensen, tlf.: 5858 8377
Frisør og behandler
Frisør og behandler søger nye lokaler centralt beliggende i Hillerød og Allerød. Må gerne kunne opdeles i to med plads til både frisør og behandling.
Søger nr.: 1408170
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Lokaler til Take-Away i Helsingør Restauratør søger gode lokaler med mulighed for drift af Take-Away restaurant. Lokalerne skal gerne indeholde ventilation.
Søger nr.: 1588611
Kontakt: Jacob Lunding, tlf.: 5858 8377
Ejendomsmægler i Hørsholm/Rungsted Ejendomsmægler søger velbeliggende lokaler i Hørsholm/Rungsted. Lokalerne skal være tilgængelige og synlige og med gode parkeringsmuligheder.
Søger nr.: 1504311
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Erhvervslokale til spillebutik
Virksomhed søger erhvervslokaler i Hillerød. Det er ideelt med 200 m². Vedkommende er klar til at købe. Maks. pris kr. 5 mio. og hurtig overtagelse.
Søger nr.: 1966876
Kontakt: Jacob Lunding, tlf.: 5858 8377
Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, satte den historiske ejendom Hornbæk Hospital til salg i offentligt udbud i september 2022. Nu er den eftertragtede ejendom solgt til ejendomsudvikleren COPI Group efter en længere budproces med en række interesserede investorer. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget på vegne af Freja Ejendomme og hospitalet forbliver i drift indtil fraflytning senere i 2023.
Den sjældne udbudte liebhaversag er placeret lige ud til havnen, lige ud til en af Nordsjællands bedste badestrande og med panoramaudsigt over Øresund. Freja Ejendomme satte den kendte ejendom til salg i offentligt udbud sidste år, og siden har der været en overvældende interesse fra en lang række interesserede investorer. Køber er ejendomsudvikleren, COPI Group, som har mange års erfaring med at renovere historiske ejendomme. Peter Julius Jensen, partner og investeringsdirektør i COPI, siger:
”Vores vision er at bringe den ikoniske bygning tilbage til dens oprindelige udtryk og funktion som badehotel. Vi ønsker at skabe et badehotel, der kan fungere som frirum og pusterum for de lokale i området, samt turister fra ind- og udland. Projektet skal rumme et 5-stjernet badehotel med en
aktiv og udadvendt stueplan med restaurant og spaområde. Projektet realiserer vi i samarbejde med en kendt og veletableret hoteloperatør. Vi ønsker, at hotellet skal bidrage til at binde Hornbæk by sammen med havnen, vandet og skabe liv og aktivitet i området hele året rundt. Vi glæder os til at tage hul på arbejdet og ser frem til et positivt samarbejde med Helsingør Kommune.”
Overvældende interesse
EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget på vegne af Freja Ejendomme. Stephen Berthelsen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland, siger: ”Det har været en af de mest spændende sager, jeg har været med til i mine mange år som erhvervsmægler. Der har været rigtig mange fremvisninger og generelt stor opmærksomhed fra medier og interesserede. Der er da også tale om en af de allerbedste beliggenheder i landet til et hotel. Det har været overvældende at være en del af, og antallet af fremvisninger overgår alt andet, jeg har prøvet i min karriere.”
Flemming Buhl, Head of Capital Markets og partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech, supplerer: ”Vi har tydeligt kunnet mærke, at det er en ikonisk ejendom med et stort udviklingspotentiale for den kommende investor. I en stor, spændende sag som denne har vi således oplevet en kæmpe interesse fra vores store netværk af danske og også rigtig mange internationale investorer. Det blev COPI Group, der løb med handlen, og de er da også kommet med et virkelig spændende projekt, og ejendommen står nu over for en større transformation. Vi ønsker COPI Group, Freja Ejendomme tillykke med handlen og Hornbæk tillykke med det kommende badehotel, som bliver virkelig spændende at følge.”
Christina Jørgensen, adm. direktør i Freja Ejendomme siger: ”På trods af flere gode projekter fra de bydende teams, er vi overbeviste om, at vi har valgt den helt rigtige køber til denne helt unikke ejendom. Vi håber, at COPI’s projekt i Hornbæk vil blive et attraktivt landmærke, som kan skabe stolthed og glæde, samt bidrage med nyt liv og aktivitet året rundt. Jeg glæder mig til at følge projektets realisering.”
Vartegn for Hornbæk
Ejendommen blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel og lagde hus til Hornbækrevyen med direktør Stig Lommer. Siden midten af 1950’erne har der været hospital og i dag huser den Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader, som forventer at flytte til nye fysiske rammer ved Glostrup Hospital til sommer.
Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, ser også frem til næste kapitel i en af kommunens mest omtalte ejendomme: ”Den smukke bygning er nærmest et vartegn for Hornbæk, og derfor er det vigtigt for os, at fremtiden for bygningen inddrager lokalsamfundet. På den baggrund tog vi i byrådet en principiel beslutning om, at det skal være hotel og publikumsorienterede aktiviteter. Det projekt der nu er lagt op til, vil uden tvivl være med til at løfte Hornbæk og komme hele kommunen til gavn, da vi får endnu et unikt sted at besøge i fremtiden.”
Hornbæk Hospital har 5.442 m² fordelt på 3-4 etager, tårn-, tagbygninger og delvis udnyttet kælder. Der er konsultations-, behandlingsrum til patienter og personalerum, lægekonsultationer, produktionskøkken, venterum m.m. Der er varmtvandsbassin til genoptræning, behandling af patienter og omklædningsrum. Der er også en stor udvendig tagterrasse ovenpå stueetagens store gymnastiksal.
Stephen Berthelsen
Partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland tlf.: 5858 8377 • stbe@edc.dk
Flemming Buhl
Head of Capital Markets og partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech tlf.: 5858 8572 • flb@edc.dk
Keramik- og smykke-caféen Pensler & Perler er åbnet med et nyt spændende koncept i Hillerød. Det kreative værksted og café tapper ind i en trend, hvor forbrugerne i højere grad søger involvering, underholdning og en pause fra hverdagens stress og jag. Udover kaffe, kage og kildevand kan de besøgende således lave deres egen keramik og smykker. EDC Erhverv Poul Erik Bech har udlejet den centralt beliggende butik i Slotsgade i Hillerød og skal finde flere butikker til Perler & Pensler.
I en ny café og kreativt værksted har Pensler & Perler netop åbnet en ny butik på 200 m² på Slotsgade 50A i Hillerød. De har allerede butik i Helsingør og har yderligere vækstplaner i en række andre byer. Ejer af Pensler & Perler, Louise Schak Dahl, siger:
”Jeg er egentlig ikke selv særlig kreativ, men det er heller ikke så vigtigt. Det var egentlig min datter som fik idéen til vores kreative caféer, som vi startede i Helsingør og nu altså lige har åbnet i Hillerød. I min verden er det vigtigste ikke lige præcis, hvad man er kreativ med. Det vigtigste er at skabe et hyggeligt og afslappende sted til nærvær og en ny måde at være sammen på. Her har vi så valgt, at de
besøgende kan male og få brændt forskellige stykker keramik eller lave unikke smykker fra vores perlebar.”
”Vores fokus er altså på at udvikle et koncept om involvering, underholdning, hygge, nærhed og fællesskab, hvor unge som gamle kan være kreative, koble af til et firma arrangement eller med vennerne, og der er faktisk også mange, der kommer alene ind og maler, laver smykker og drikker en kop kaffe. Det er virkelig en trend i kølvandet på Corona, som vi tapper ind i, og interessen har været overvældende, så kunderne laver keramik, øreringe, armbånd, halskæder, ankelkæder, mavekæder m.m. i stor stil, siger Louise Schak Dahl.”
Stor interesse og vækstplaner
I åbningsweekenden alene kom der 200 gæster, uden at Perler & Pensler reklamerede, og der var 500 der likede deres opslag på 12 timer, så der er en stor interesse. Louise Schak Dahl siger:
”Det er dejligt, hvordan vi er blevet taget imod. Det giver mod på, at vi tør at satse, så vi kan vækste og skalere vores forretning til flere byer. Det har været en rigtig god oplevelse med Jacob Lunding fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, som har hjulpet med lokalet her i Hillerød, hvilket har forløbet meget fint og tilfredsstillende. Han skal nu hjælpe med at finde nye butikker til os i en række andre byer, så vi glæder os til at fortsætte vores udvikling.”
Trend om forkælelse og involvering
Jacob Lunding, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland siger: ”Det er et spændende koncept, som Pensler & Perler kommer med. Som ejendomsmæglere ser vi pt rigtig mange butikker, der kredser om involvering, afstres-
ning og personlig forkælelse. Om det så er spa, negle, skønhedssalon eller kreative ting med inddragelse af kunderne som forskellige former for smykker, madlavning, kaffebrygning eller flødebollekurser. Det er helt klart en trend, der er meget populær i øjeblikket, hvor kunderne søger noget andet med mindre fart over feltet.”
”Det er dejligt, at Pensler & Perler har haft sådan en god start med mange besøgende. Hillerød er da også inde i en meget positiv udvikling og befolkningstilvæksten er stærkt stigende med en forventning på over 60.000 indbyggere inden 2030, så det er en attraktiv by at drive forretning i. Vi ønsker Pensler & Perler tillykke med de nye lokaler, og vi glæder os til at hjælpe dem med at finde egnede lokaler i en række andre byer herhjemme, hvor vi i EDC Erhverv Poul Erik Bech er repræsenterede.”
Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Detail på min. 400 m² i 4200 Slagelse
Kunde søger butikslokaler med god beliggenhed og synlig eksponering i Slagelse by. Der skal være gode p-forhold.
Søger nr.: 1694773
Kontakt: Morten Hansen, tlf.: 5858 8396
Fra 300 m² i 4400 Kalundborg
Kendt dansk isenkræmmerkæde søger detailenhed i Kalundborg gågade. Selve lejemålet skal være på min. 250 m² og skal ligge i stueetage.
Søger nr.: 1194156
Kontakt: Sven Lyse, tlf.: 5858 8396
Søger ejendom til detailhandel
Detailhandelslokale på 4-500 m² søges i området omkring Rønnede, Faxe eller Haslev. Må maksimalt koste kr. 4 mio.
Søger nr.: 1804004
Kontakt: Allan Bødtger Simonsen, tlf.: 5858 8380
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Tøjforretningskæde søger butikslejemål Etableret tøjforretningskæde søger butikslokale i Næstved bymidte med areal på 120-350 m². Lejen må maksimalt ligge på ca. kr. 400.000 inkl. drift.
Søger nr.: 1714374
Kontakt: Allan Bødtger Simonsen, tlf.: 5858 8380
Frisørsalon centralt i Roskilde
Lejer søger lokaler på mellem 50-100 m² centralt i Roskilde til frisørsalon. Lejer er erfaren og har allerede en salon i Høje Taastrup.
Søger nr.: 1893203
Kontakt: Alexander Wenzel, tlf.: 5858 8395
Butikslokale i Køge centrum
Kunde søger detaillejemål på 75-125 m² centralt i Køge. Huslejeniveau på kr. 15.000 pr. måned.
Søger nr.: 1441686
Kontakt: Brian Skov Andersen, tlf.: 5858 8379
En veldrevet hotel- og restaurationsejendom med unik beliggenhed er sat til salg. Ejendommen består af to matrikler, Hotel Skovpavillonen og Danhostel Kerteminde, som sammen udgør et etageareal på 2.402 m² med gode muligheder for at udvide. EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn har fået til opgave at formidle salget af hotel- og restaurationsperlen, som udbydes til 25 mio. kr.
Siden foråret 2009 har John Haurits og Lene Schmidt drevet Hotel Skovpavillonen på Skovvej 45-46 i Kerteminde med stor succes. Nu er tiden dog kommet til at overdrage nøglerne til nogen, der har lyst til at drive det videre. Lene Schmidt, der står for den daglige drift af hotellet, fortæller:
”Vi er nået dertil, hvor vi ønsker at forberede os på en fremtid uden vores lille perle. Jeg vil hellere sælge, mens jeg stadig har hjertet med end at vente til den dag, hvor det føles som en klods om benet. Vi ønsker at sælge til de rigtige mennesker, som brænder for at drive stedet videre. Der er mange muligheder med både hotel-/hostelværelser, konferencelokaler, festlokaler, restaurant og mødefaciliteter. Og så er vi placeret midt i landet i et dejligt skovområde, tæt på vandet.”
Hotel Skovpavillonen/Danhostel Kerteminde omfatter 44 værelser i alt og har to konferencelokaler med plads til ca. 160 personer i alt. Aftalen med Danhostel er opsagt og ophører pr. 1. januar 2024, men med mulighed for at forlænge, hvis ny ejer ønsker det.
Turistbranchen var særligt én af dem, som var hårdt ramt af coronakrisen. Alligevel formåede Hotel Skovpavillonen/ Danhostel Kerteminde at opnå Børsen Gazelle 2022, hvilket er et symbol på, at virksomheden som minimum har fordoblet sin omsætning i løbet af de sidste fire regnskabsår. ”Vi nåede i mål med vores gennemgribende renovering og så kom corona. Vi tænkte anderledes og havde en masse håndværkere boende i den periode. Vi måtte ikke servicere
dem, som vi normalt gerne vil, men formåede alligevel at sikre en positiv indtjening. Derfor er vi også stolte af at have modtaget en Gazelle for vores innovative tilgang,” siger Lene Schmidt og fortsætter:
”Det vidner også om, at det er en utrolig god forretning og det på ingen måde er derfor, at vi ønsker at skille os af med ejendommen. Vi har allerede overnatninger i systemet i de kommende år, og i ordrebogen er der også lagt familiefester, bryllupper og konfirmationer helt frem til 2026.”
Gode fremtidsmuligheder På trods af flere succesrige år i træk, er der stadig rigtig gode muligheder for at udvikle og fremtidssikre ejendommen. Det fortæller den anden ejer, John Haurits:
”I samspil med kommunen har vi udviklet en lokalplan for området, som bl.a. tillader yderligere bebyggelse på op til 1.479 m². Efterfølgende lavede vi en masterplan for området, og dele af den er allerede ført ud i livet med en gennemgribende renovering, hvor vi tilføjede 13 nye værelser.”
Han fortsætter: ”Udover det, som vi allerede har udarbejdet, er der tanker om en ny lejrskolefløj med 10 yderligere værelser og et møderum, mens den eksisterende lejrskolefløj skal ombygges til hotelværelser. Derudover er der lagt planer om gangarealer og grillpladser med overdækning.”
Positiv udvikling
”Nordøstfyn er inde i en rivende udvikling erhvervsmæssigt, hvor særligt det tidligere Lindøværft i nabobyen
“
Vi har allerede overnatninger i systemet i de kommende år, og i ordrebogen er der også lagt familiefester, bryllupper og konfirmationer helt frem til 2026
Munkebo har udviklet sig til et succesrigt industriområde med mere end 100 virksomheder. Det giver mange overnatninger hos os og skaber generelt god omsætning i området omkring Munkebo og Kerteminde,” siger John Haurits.
Han fortsætter: ”Derudover har vi mange golfentusiaster, der kommer for at spille på den lokale golfbane, Great Northern, som er blandt de bedste golfbaner i Nordeuropa. Golfbanen er lavet med inspiration fra nogle af verdens bedste golfbaner med sans for de små detaljer, og hvor det nordiske design er tænkt ind i banen, hvilket gør den attraktiv for både øvede, men også de mindre erfarne.”
Tal fra VisitDenmark og Danmarks Statistik viser, at der i 2022 var knap 220.000 overnattende gæster i Kerteminde Kommune, hvor der bor ca. 24.000 indbyggere.
Naturskønt område
EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn har fået til opgave at formidle salget af Hotel Skovpavillonen /Danhostel
Kerteminde. Lars Damsholdt Balle, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn, fortæller:
”Det er altid sjovt, når man får sådan en sag på hylderne. Ejendommen ligger i populære Kerteminde, som særligt i sommerhalvåret er et meget attraktivt turistmål for danske og udenlandske turister. Placeringen er lidt tilbagetrukket fra Kerteminde by, men stadig i gåafstand til byen. Ejendommen er omringet af et skovområde på den ene side og boldbaner på den anden side. Blot 250 meter fra ejendommen ligger en af Fyns bedste badestrande.”
”Vi glæder os til at varetage salget af denne ejendom i det naturskønne område. Med et meget veldrevet hotel og meget bedre vinde for hotelbranchen, så er der spændende muligheder for en fremtidig investor. Nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at overnatningstallene for februar 2023 for første gang rundede 1 mio. hotelovernatninger, så der er kommet godt gang i hotelovernatningerne igen efter nogle udfordrende corona-år. Det bliver således spændende at se, hvad næste kapitel bliver for den gazellevindende hotel- og restaurationsejendom.”
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Søger lejemål centralt i Odense C
Kunde søger lejemål med mulighed for selv at istandsætte lejemålet. Stueetage eller 1. sal med god synlighed fra gågaden. Gerne mellem 175-250 m².
Søger nr.: 1974622
Kontakt: Mikkel Ørbech, tlf.: 5858 8397
Butikslejemål på 80-120 m² i Odense C
Butikslejemål med mulighed for at drive sandwich-/pizzabar i Odense Centrum søges. Kan disponere over lejemålet snarest muligt.
Søger nr.: 1893969
Kontakt: Mikkel Ørbech, tlf.: 5858 8397
Butikslejemål med tilsvarende lagerplads
For kunde søges butikslokale i Middelfart Midtpunkt på min. 500 m² + lidt lagerplads.
Søger nr.: 1940353
Kontakt: Mikkel Ørbech, tlf.: 5858 8397
Detail/restaurant søges i Odense C
Detaillejemål med mulighed for restaurant til 50-60 personer. Størrelse mellem 150-250 m², et mindre køkken samt 1-2 toiletter.
Søger nr.: 1895852
Kontakt: Mikkel Ørbech, tlf.: 5858 8397
Engrosbutik søges i Odense
Lejemål på 350 m² til 900 m² søges til håndværkerbutik. Gerne beliggende i trafikeret område og med god loftshøjde i en del af lejemålet.
Søger nr.: 1677668
Kontakt: Mikkel Ørbech, tlf.: 5858 8397
Butik til kommissionssalg
Butik på 500-700 m² søges til kommissionssalg af tøj, interiør, legetøj mv. beliggende i Odense Kommune.
Søger nr.: 1622101
Kontakt: Mikkel Ørbech, tlf.: 5858 8397
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på sendminkøber.com
EDC Poul Erik Bech Fonden har valgt at donere 6. mio. kr. over 5 år til Dansk Folkehjælp til projektet Skolestartshjælp. Dansk Folkehjælp har netop modtaget endnu 1 mio. kr. fra EDC Poul Erik Bech Fonden, så de nu har modtaget halvdelen af det fulde beløb. De kan dermed fortsætte med at gøre en forskel for børn fra udsatte og økonomisk udfordrede børnefamilier, ved at give dem en god start på et langt uddannelsesforløb.
Sidste år var Dansk Folkehjælp, EDC Poul Erik Bech Fonden samt andre fonde og privatpersoner med til at sikre skolestartshjælp til alle ansøgere. Skolestart er en skelsættende begivenhed i livet, der har stor betydning for børns fremtidige uddannelsesforløb og trivsel. Skolen skal være et frirum og et sted, hvor børn kan komme og være en del af et positivt fællesskab, og hvor der er plads til alle.
Generalsekretær i Dansk Folkehjælp Mirka Mozer udtaler: ”Desværre kan første skoledag for mange udsatte børnefamilier og enlige forsørgere være forbundet med en følelse af fortvivlelse og utilstrækkelighed. Det arbejder vi i Dansk Folkehjælp med at bekæmpe via projekt Skolestartshjælp.”
”Vi er meget glade for donationen på endnu 1 mio. kr. fra EDC Poul Erik Bech Fonden, der sikrer, at vi fortsat kan hjælpe flere børn med at få en god start i skolen. Første skoledag er en begivenhedsrig dag, der bør være fyldt med glæde og begejstring fremfor nervøsitet og tankemylder. Vi ved, at det for mange børn er vigtigt at føle sig på lige fod med sine skolekammerater. Via vores skolestartshjælp bidrager vi til, at børnene har de ressourcer, der skal til for at færdes og trives godt i skolen.”
For fjerde år i træk tilbyder Dansk Folkehjælp Skolestartshjælp. I 2020 var der 1.275 ansøgerfamilier, men der var desværre kun økonomi til at uddele hjælp til 500 familier. På trods af, at ansøgertallet i 2021 steg til 1.571 og i 2022
til 2.257, modtog alle ansøgere hjælp. Skolestartshjælp består et gavekort til indkøb af fx en skoletaske, drikkedunk og madkasse, penalhus, let-læsebøger, en tablet og gavekort til køb af nyt tøj og læringsmidler.
Behov for fokus på uddannelse
Uddannelse er vejen frem for at bryde den sociale arv hos udsatte familier. Det er essentielt, at den første skoledag ikke ender i stigmatisering, fordi familien ikke har råd til skoletasker og andre skoleting. Jane Bech, direktør i EDC Poul Erik Bech Fonden, siger:
”Skolestart er en skelsættende begivenhed i livet. Det er vigtigt, at børn bliver en del af et positivt fællesskab i skolen og ikke føler sig anderledes grundet familiens økonomiske situation. Dansk Folkehjælp udfører et meget professionelt stykke arbejde i forhold til Skolestartshjælp, og vi er glade for, at vi har mulighed for at bidrage med finansieringen. Med den flerårige støtte ønsker vi at give muligheden for, at der kan tænkes mere langsigtet og lette planlægningen. På den måde kan så mange som muligt få hjælp og støtte.”
Læs mere og søg om Skolestarthjælp på www.folkehjaelp.dk
Mikkel Ørbech
Udlejningschef, EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn
Tlf.: 5858 8397 • mmik@edc.dk
Det går stærkt med lejesagerne på Fyn:
Lige nu oplever markedet for udlejningssager på Fyn en høj efterspørgsel, som udbuddet på flere segmenter simpelthen ikke kan opfylde. Store som små virksomheder leder efter lejemål, hvor forkøbsret og købspligt kan implementeres i lejekontrakten. Det skyldes bl.a. en faldende risikovillighed blandt kunderne, fortæller tidligere professionel fodboldspiller og nuværende udlejningschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn, Mikkel Ørbech.
Hvorfor er du blevet mægler?
”Jeg har været udlært ejendomsmægler i fem år, hvor jeg har haft fokus på boligmarkedet, inden jeg skiftede til erhverv og EDC Poul Erik Bech i sommeren 2022 som udlejningschef. Jeg har egentlig altid haft en interesse for erhverv, så da jeg fik opkaldet, kunne jeg ikke sige nej, og det har jeg ikke fortrudt. Diversiteten i arbejdet tiltaler mig meget, og så er der de forskellige typer af ejendomme og sager, som betyder, at vi hele tiden skal være på tæerne. Der er meget, der kan nørdes og specialiseres, så jeg kan hele tiden blive bedre. Samtidigt er jeg faktisk overrasket over, hvor meget gang der er i markedet. Vi har rigtig meget at se til, og vi løber stærkt for at få hjulpet kunderne godt videre. Det, synes jeg, er meget positivt.”
”Arbejdet går fint i spænd med min sportslige baggrund, som tidligere professionel fodboldspiller. Her trækker jeg ofte på mit konkurrencegen, der især kommer til udtryk, når vi er ude på vurderinger. Der vil vi altså meget gerne have den vurdering med hjem – lidt som en sejr i fodbold. Sidst, men ikke mindst er det vigtigt for mig at være en holdspiller. Jeg løber gerne lige det hurtigere og forbereder mig det mere, så vi lykkes og får succes som samlet erhvervscenter på Fyn.”
Hvilke tendenser ser du i markedet lige nu?
”Vi kan godt mærke, at der er kommet væsentligt flere ledige lejesager på markedet sammenlignet med sidste år. Det tilskriver vi i høj grad finansieringsforholdende, hvor renteniveauet lige nu medvirker til, at mange nok er lidt mere påpasselige med at købe. Derfor bliver tendensen i markedet også, at kunderne ofte kigger mod at leje med mulighed for forkøbsret eller købspligt for lige at prøve forholdende af, inden der skal investeres større summer i en fremtidig ejendom. Det er altså mere attraktivt for kunderne at søge mod lejesagerne, også de større virksomheder, der tidligere måske i højere grad har fundet det fordelagtigt at købe. Årsagerne kan som sagt være flere, men vi mærker helt bestemt, at risikovilligheden er mindre på baggrund af bl.a. renteniveau og forbrugspriser. Det har givet et opsving i efterspørgslen på lejesagerne, mens der samtidigt er kommet flere ledige lejemål på markedet, så det giver øget aktivitet hos os. Det mærker vi også på detailmarkedet, hvor efterspørgslen fortsat er stor, og aktiviteten er stødt stigende.”
Hvad er særligt efterspurgt?
”Lige nu går det stærkt, og lejesagerne får ikke lov at ligge særligt længe, før de bliver udlejet. Flere udlejes off-market og kommer dermed aldrig officielt på Ejendomstorvet.dk. Vi får faktisk ugentligt henvendelser fra kunder, der søger off-market, fordi de ikke umiddelbart kan finde noget på nettet. Det vidner om, at der er godt gang i markedet overordnet set.”
”Samtidigt oplever vi god efterspørgsel på specifikke ejendomssegmenter. Vi har fx jævnligt kunder, der ringer for at blive skrevet op i vores Køber-/lejerkartotek, som er Danmarks største. Det gør de, måske fordi de ikke kan finde en domicilkontorejendom på 300 m² og opefter, mens lager- og logistikejendomme også er meget efterspurgte. På detailmarkedet kan vi mærke en god fremdrift i lejesagerne, hvor det især er de centralt beliggende ejendomme, der er rift om. Her har vi dog en oplevelse af, at der kontinuerligt kommer flere ejendomme til leje, end eksemplet er for lager- og logistik, men overordnet set er der godt gang i detailmarkedet, hvilket også afspejler sig i antallet af henvendelser, som vi modtager.”
Hvor tror du markedet bevæger sig hen i fremtiden
”På den korte bane tror jeg fortsat, at mange vil tage lavrisikobeslutninger og ty mere til udlejninger afledt af den store opmærksomhed på renteniveauet. Det må dog forventes, at renten falder igen, og mange regner med, at det vil ske inden for den nærmeste fremtid. Det er nok fejlagtigt at tro, at renten vil falde ned til det niveau, vi så for halvandet års tid siden. Men jeg tror ikke, vi kommer til at se noget, der ændrer drastisk på markedet. Vi går ind i et år nu, hvor udlejningerne har fået slået sig fast, og vi tror kun, det vil slå sig mere fast med tiden.”
Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Detail i Kolding 4-500 m²
Kunde søger lokaler til frugt og grønt beliggende i Kolding på min. 400-500 m². Leje maks. kr. 250.000.
Søger nr.: 1796328
Kontakt: John W. Vogt, tlf.: 5858 8399
1.000 m² butikslokale i Aabenraa
Kunde søger butikslokaler med synlig beliggenhed. Der er behov for et mindre lager, samt adgang til lageret skal kunne ske via port i niveau.
Søger nr.: 1105397
Kontakt: Bjørn Borg, tlf.: 5858 8425
Detail i Kolding, Haderslev eller omegn
Lokaler til loppesupermarked i større byer i Sønderjylland på min. 300 m². Der skal der være parkeringsmuligheder og maks. kr. 300.000 årligt i leje.
Søger nr.: 1368381
Kontakt: Preben Christensen, tlf.: 5858 8425
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Lokaler til restaurant i Aabenraa søges Lokaler til servering af varm mad søges til leje. Fra 100 m² og op. Maks lejepris pr. år kr. 220.000.
Søger nr.: 1931000
Kontakt: Morten Dahl Rask, tlf.: 5858 8425
Detail min. 100 m² i Vejle
Firma søger detail beliggende i Vejle på min. 100 m². Leje maks. kr. 800.000.
Søger nr.: 1792317
Kontakt: Arne Kristensen, tlf.: 5858 8423
Esbjerg og Viborg 200-500 m²
Brugskunst og interiørforretning søger butikslokaler i Esbjerg, Viborg og Silkeborg på 200-500 m². Årlig leje maks. kr. 500.000.
Søger nr.: 606468
Kontakt: Karsten Lindgård Jensen, tlf.: 5858 8398
Status på det nordiske ejendomsmarked:
En af verdens største ejendomsmæglervirksomheder, Jones Lang LaSalle (JLL), har sammen med EDC International Poul Erik Bech offentliggjort rapporten 'JLL Nordic Outlook - Spring 2023' med fokus på finansiering. Rapporten tager også temperaturen på det nordiske detailmarked.
En af verdens største ejendomsmæglervirksomheder JLL, har udgivet rapporten 'JLL Nordic Outlook - Spring 2023' med et særligt fokus på finansiering, som er den helt store udfordring i ejendomsbranchen. EDC Erhverv Poul Erik Bech er JLL’s samarbejdspartner i Danmark og har bidraget med den danske del af markedet med kommentarer på alle ejendomssegmenter, heriblandt detailmarkedet.
Frank Heskjær, Head of Retail EDC International Poul Erik Bech, har kommenteret på de danske tal i detailsegmentet i rapporten og siger: ”Detailmarkedet i Norden er præget af usikkerhed, hvilket primært skyldes høj inflation og en historisk lav forbrugertillid. Detailmarkedet oplever pt en splittelse, da interessen for dagligvarebutikker fortsat er stor, men interessen for store shoppingcentre er dalende og under pres.”
Selvom der flyver grå skyer over detailmarkedet, er der, ifølge Frank Heskjær, stadig grund til optimisme: ”Vi har forhåbentlig set toppen af inflationen. Renten falder forhåbentlig stille og roligt nu og energipriserne stabiliserer sig. En økonomisk genrejsning i 2024 vil også hjælpe detailmarkedet på rette køl igen og skabe grundlag for højere afkast for detailbutikker og indkøbscentre.”
Forsigtighed på lejemarkedet
JLL-rapporten tager temperaturen på forskellige dele af detailmarkedet, bl.a. lejemarkedet. ”De stigende omkostninger og den faldende forbrugertillid har sat en dæmper på lejerne i detailmarkedet, da aktørerne er blevet mere forsigtige i deres beslutningstagning. Særligt modedetailbranchen er udfordret pt, da de har sat sig i store, dyre lejemål. Flere butikker søger derfor mod mindre og billigere lokaler, så
markedet er ikke gået i stå selvom lejerne er forsigtige. Samtidigt ser vi også, at flere kigger mod en konsolideringsstrategi, hvor man samler flere små butikker i en større enhed, som fx Flagship Stores,” siger Frank Heskjær.
Han fortsætter: ”Der er sket en skævvridning på detailmarkedet, hvilket betyder, at de største lejere har større magt end tidligere. De har større indflydelse på forhandlingerne og forsøger til en vis grad at diktere lejevilkårene for resten af lejemarkedet inden for detailmarkedet.”
I rapporten JLL Nordic Outlook – Spring 2023 fokuseres der også på bæredygtighed inden for hvert enkelt ejendomssegment. Joseph Alberti, Head of Research EDC Erhverv Poul Erik Bech, fortæller:
“Tilpasning til en mere bæredygtig fremtid bliver stadig mere og mere vigtigt. Detailhandlen har en vigtig rolle i at fremme bæredygtighed. Detailhandlen fungerer som
“
Der er sket en skævvridning på detailmarke det, hvilket betyder, at de største lejere har større magt end tidligere.
bindeled mellem forbruger og leverandører, og dermed med mulighed for at stille krav både den ene og den anden vej. Bæredygtighed er blevet en nøglefaktor for ejere af detaillokaler, lejerne efterspørger i stigende grad aktive ESG-strategier, når de skal finde nye lokaler og forbrugerne prioriterer også fortsat bæredygtighed højt. Derfor er alle parter inden for detailmarkedet, nødt til at fokusere på ESG for at forblive konkurrencedygtige.”
Udenlandske investorer kigger mod Danmark
Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, siger: ”Vi oplever fortsat en fornuftig interesse for danske ejendomme, også inden for detailejendomme. Vi bliver dagligt kontaktet af internationale investorer og i 2022 oplevede vi en stigning i omsætning på hele 60% på de internationale opgaver. Vi bliver hver uge kontaktet af internationale virksomheder, som ikke har været på det
Frank Heskjær Head of Retail hos EDC International Tlf.: 5858 8670 • fth@edc.dk
Joseph Alberti Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8564 • joal@edc.dk
Helle Nielsen Ziersen Partner, Director, Head of International Relations, MRICS, MDE, EDC Erhverv Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8563 • hni@edc.dk
danske marked tidligere. Det skyldes, at afkastet på det danske marked ligger lidt højere end fx Sverige. Interessen for det danske marked er altså fortsat fornuftig, og da vi har realkreditfinansiering i Danmark og Sverige fx er finansieret med obligationer, så er forskellen fra tidligere finansielle kriser og nu, at der stadig mange penge i markedet og en fornuftig efterspørgsel til at investere i Danmark.”
Hun fortsætter: ”I 2022 agerede vi køberrådgiver for den amerikanske virksomheder W.P. Carey, som udvidede deres danske portefølje med købet af 16 Coop-ejendomme i en sale and leaseback-aftale for knap en halv mia. kr. Det er et godt eksempel på, at selvom detailmarkedet måske ikke er helt oppe og ringe i øjeblikket, så er det stadig muligt at lave gode aftaler med internationale investorer.”
JLL-rapporten viser, at detailsegmentet stod for en femtedel af den samlede transaktionsvolumen i Danmark i 2022, hvor særligt salget af de fire Magasin-ejendomme trak op.
“
“ Detailhandlen fungerer som bindeled mellem forbruger og leverandører, og dermed med mulighed for at stille krav både den ene og den anden vej.
Basic & More taler ind i en trend om selvforkælelse og kreativitet på detailmarkedet. De har oplevet stor succes siden de åbnede deres første butik i netop Aarhus i slutningen af 2021. Nu er den populære bolig-, isenkram- og interiørbutik rykket videre i et større lokale på hjørnet af Ryesgade og Sønder Allé, hvor de har indrettet en stor flot butik på 400 m², som lige er åbnet. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet lejekontrakten mellem udlejer og Basic & More.
”Der manglede et sådant koncept i markedet. Et koncept der ’rydder op’ i verden og tager afsæt i den overflod af producerede varer inden for bolig, isenkram og interiør,” siger Rasmus Rask, skifter af Basic & More, og fortsætter:
”Butikken på Søndergade 5 i Aarhus var vores allerførste butik og dermed vores ’forsøgskanin’. Den oprindelige aftale lød på ét år, men vi endte med at blive der i halvandet år. Vi oplevede en overvældende interesse for vores nye koncept, og faktisk i sådan grad, at butikken på 140 m² ofte var fyldt til renden, så det faktisk skræmte vores kunder væk. Det ønsker vi selvfølgelig ikke, så derfor er vi rigtig glade for, at det lykkedes os at finde et flot stort lokale på Strøget i Aarhus.”
Foruden butikken i Aarhus har Basic & More seks butikker, bl.a. i København, Aalborg og Odense. Derudover har butikskæden netop indgået en aftale med Danske Shoppingcentre, som betyder at Basic & More åbner 13 nye
butikker i løbet af de næste par år. Den første butik er lige åbnet i City2 i Taastrup.
Muligheder fremfor begrænsninger
”Det er jo ikke meningen, at vi skal redde verden, men vi bestræber os på at være gode mod miljøet. Derfor har vi også ganske få faste varer på hylderne. Størstedelen af vores varer er hjemkøbte ”spildvarer”, som ellers bliver smidt ud. Vi ser muligheder fremfor begrænsninger i det enkelte produkt, og gør vores allerbedste for at give vores kunder en god handel,” fortæller Rasmus Rask.
Samme tilgang gjorde sig gældende, da Basic & More skulle finde deres nye butikslokale i Aarhus.
”Jeg har været med til at opbygge butikker gennem mange år og har lært at se muligheder fremfor begrænsninger i butikslokaler. Det er ingen hemmelighed, at lokalet trængte til en kærlig hånd, men i stedet for at løbe skrigende bort,
indgik vi en god dialog med udlejer og blev enige om, at hjørnebutikken skulle danne rammen for vores nye flotte butik i Aarhus,” siger Rasmus Rask.
Trend på detailmarkedet
Basic & More har et bredt udvalg af varer på hylderne i deres butikker og på deres webshop med alt fra køkkengrej, boligartikler og mærkevarer til accessories, make-up og egenproducerede produkter til selvforkælelse. Mange af de produktgrupper taler ind i en overordnet trend på detailmarkedet. Det fortæller Frank Heskjær, Head of Retail hos
EDC Erhverv Poul Erik Bech:
”Vi oplever en stigende interesse for selvforkælelse og kreativitet på detailmarkedet i øjeblikket. Folk bruger flere penge på sig selv i form af oplevelser, sundhedsformål og ikke mindst selvforkælelse end tidligere. Selvforkælelse kan også være i form af at købe en ny køkkenmaskine eller forkæle sig selv med et sæt nye Royal Copenhagen tallerkner til billigere penge end normalt. Basic & More er et billigere alternativ, når man vil forkæle sig selv med mærkevarer, så på den måde passer deres koncept rigtig godt ind i den trend, vi oplever lige nu.”
God vejledning
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har formidlet lejekontrakten mellem udlejer og Basic & More.
”Selvom Frank Heskjær fra EDC Erhverv Poul Erik Bech var udlejers mand og selvfølgelig havde interesse i at udleje lokalet, så kom han med gode idéer og foreslog bl.a., at vi tog kælderen i brug, som vi også er endt med. Han satte et møde op mellem udlejer og os og har gennem hele processen bidraget med god og konstruktiv vejledning,” siger Rasmus Rask.
Hos Frank Heskjær er der også glæde over aftalen: ”Jeg er rigtig glad for at have fundet det nye butikslokale til Basic & More, som har taget aarhusianerne med storm. Placeringen fås ikke meget bedre i Aarhus. Hjørnet mellem Ryesgade og Sønder Allé er midt på Strøget og med facade ud mod begge veje, er de sikret mindst lige så god synlighed som tidligere. Tillykke til begge parter.”
Frank Heskjær har tidligere formidlet udlejninger til store, kendte virksomheder centralt i Aarhus, som DitUr, Maria Black og Miele m.fl.
Frank Heskjær Head of Retail hos EDC International Tlf.: 5858 8670 • fth@edc.dkDet er jo ikke meningen, at vi skal redde verden, men vi bestræber os på at være gode mod miljøet
Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Detail i 8000 Aarhus C
Detaillokaler på min. 104 m² til café søges i Aarhus og gerne midtbyen.
Søger nr.: 1998794
Kontakt: Frank Heskjær, tlf.: 5858 8670
Mindre lokale omkring Aarhus
Kunde søger lokale til leje omkring Aarhus. Det skal kunne bruges til produktionskøkken. Op til 20 km fra Aarhus. Pris maks. 10.000 kr./md.
Søger nr.: 1956670
Kontakt: Frank Heskjær, tlf.: 5858 8670
Detaillokale i Aarhus C søges
Forhandler af designertasker søger mindre butikslejemål i Aarhus C på min. 53 m²
Søger nr.: 1953568
Kontakt: Frank Heskjær, tlf.: 5858 8670
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Detaillokaler på min. 100 m² i Aarhus C
Pop-up-store søger lokaler fra 100 m² i Aarhus C, dog kun 2-3 mdr. Der er et budget på kr. 20.000 pr. måned.
Søger nr.: 1898123
Kontakt: Frank Heskjær, tlf.: 5858 8670
Nyt detaillejemål søges i Herning
Ny butik søger lokaler i Herning - ikke i gågaden men med fin eksponeringsmulighed.
Søger nr.: 1627569
Kontakt: Terkel Præst Berthelsen, tlf.: 5858 8567
Optimal eksponering for detailleje Herning
Stor kæde ønsker at positionere sig i Herning Ø med butikslokale fra 1.500-4.000 m² og tilbyder lang lejekontrakt.
Søger nr.: 2009495
Kontakt: Terkel Præst Berthelsen, tlf.: 5858 8567
Den velgørende forening Charity har netop lejet 2.302 m² i City Centret i Støvring. Idéen med de mange kvadratmeter er i første omgang at åbne en genbrugsbutik, som skal skabe nyt liv i den nordjyske stationsby. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet udlejningen og skal nu også finde flere lejere til yderligere seks lejemål i centeret.
Jeppe Leth , Erhvervsmægler
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg Tlf.: 5858 8449 • jle@edc.dk
”Charity er en velgørende forening med base i Nordjylland, som i samarbejde med andre organisationer starter projekter, der har til formål at forbedre menneskers vilkår i ind- og udland. Foreningen arbejder ud fra et kristent menneskeog livssyn, og samarbejder bl.a. med kirkelige organisationer,” siger David Klit, formand for Charity.
Charity står bag initiativer som bl.a. vinterhjælp.dk og julekurv.nu, som skal hjælpe trængte familier med mad og med at fejre jul. Derudover har de en genbrugsforretning i Klarup, og snart åbner hjælpeorganisationen endnu en genbrugsbutik. David Klit fortæller:
”Vi har lejet over 2.000 m², som tidligere var Meny og tøjforretning. Halvdelen af kvadratmeterne skal laves om til stor flot genbrugsbutik, som skal skabe nyt liv i både City Centret og i Støvring som by. Derudover vil vi etablere Folkets Hus, et cafékoncept, hvor Gud og hver mand kan komme forbi til en kop kaffe eller andet godt. De resterende kvadratmeter er ikke fastlåst til noget endnu.”
Hvis alt går efter planen, åbner den nye genbrugsbutik i City Centret Støvring den 1. oktober 2023.
At valget er faldet på netop Støvring, som byen hvor den velgørende forening har valgt at åbne deres genbrugsbutik, er ikke en tilfældighed. Det fortæller David Klit: ”Da krigen i Ukraine brød ud, kørte jeg selv ned til grænsen til det krigshærgede land og hentede 150 ukrainske flygtninge til Danmark og her var Rebild Kommune utrolig
samarbejdsvillige. Kommunen stod klar til at hjælpe med at håndtere de mange flygtninge og indlogerede dem på en tom efterskole. Vi har allerede gang i forskellige aktiviteter i Rebild Kommune og ved at de bakker op om vores projekter. Derudover er Støvring en af Danmarks hurtigstvoksende byer.”
Støvring er den største by i Rebild Kommune indbyggermæssigt med ca. 9.000 indbyggere.
Ledige lejemål i City Centret
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet udlejningen af de 2.302 m². Jeppe Leth, erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, fortæller:
”Sagen var en skuffesag. Vi kender David Klit og Charity fra tidligere sager og har hjulpet dem med at finde lokaler til deres forskellige projekter, så vi ville selvfølgelig gerne hjælpe dem med denne sag også. Efter vi har løst opgaven, er det endt så vi har fået de resterende seks tomme lejemål med mulighed for butik, klinik eller kontor i City Centret på hylden.”
Om samarbejdet med EDC, siger David Klit: ”Jeg har en rigtig god relation til EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aalborg, da de tidligere har hjulpet med forskellige projekter. Derfor tog jeg også fat i dem, da vi ønskede en genbrugsbutik i Støvring. Det er heldigvis faldet godt ud, og nu tror og håber jeg, at de kan finde lejere til de resterende lejemål i centret, så vi kan få skabt nyt liv i City Centret.”
Velgørende forening vil skabe nyt liv i Støvring:
EDC Erhverv Poul Erik Bech blev i 2011 optaget som firmamedlem i RICS, hvor direktør Jørgen Jørgensen og ejer Poul Erik Bech var med som de første herhjemme. Mæglervirksomheden har i øjeblikket 12 RICS-medlemmer, og nu skal yderligere 8 medarbejdere på skolebænken, da flere og flere mægleropgaver bliver internationale og dermed skal leve op til de skarpeste internationale krav om etik, integritet og uafhængighed.
Jørgen Jørgensen, MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech siger: ”Vores internationale afdeling i EDC Poul Erik Bech med Helle Nielsen Ziersen i spidsen vækstede i 2022 med knap 60% i omsætning i forhold til året før. Samtidigt samarbejder vi bl.a. med en af verdens største ejendomsmæglervirksomheder Jones Lang LaSalle (JLL), så vi får flere og flere internationale opgaver. På de store internationale opgaver er det nærmest et krav at være RICS-certificerede.”
JLL omsatte i 2021 for mere end 140 mia. kr. og har 91.000 medarbejdere i over 80 lande, og EDC Poul Erik Bech er Danmarks største mæglervirksomhed med 19 erhvervscentre, mere end 80 boligbutikker og 600 medarbejdere.
Jørgen Jørgensen fortsætter: ”De mange internationale opgaver er altså grunden til, at vi opruster så massivt og
bliver ved med at være en af de danske virksomheder med absolut flest RICS-certificerede medarbejdere. Men at det nu bliver hele nye 8 medarbejdere, der skal på skolebænken i år skyldes nu mest Corona, hvor det hele har stået lidt stille.”
Højere kvalitetssikring
De 8 medarbejdere i EDC Erhverv Poul Erik Bech er med i tre kategorier: Commercial Real Estate, Valuation og denne gang bliver 2 medarbejdere indenfor Research & Analyse også en del af RICS, så det er ikke længere kun ejendomsmæglere – og primært valuarer, der gennemgår uddannelsen.
Jørgen Jørgensen siger: ”Vi gør det for at sikre en endnu højere kvalitetssikring i alt vores arbejde, og især på vurderingssiden, hvor jeg selv er direktør. Her har vi siden 2011 gjort meget ud af det, så det er både en måde at arbejde mere ensartet og at leve op til at følge de skarpeste internationale krav om etik, integritet og uafhængighed.”
Jørgen Jørgensen, MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech var med fra starten af RICS’ indtog i Danmark i 2011.
Jørgen Jørgensen MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech tlf.: 5858 8378 • jjo@edc.dk
RICS-certificeret mæglervirksomhed til din fordel
EDC Erhverv Poul Erik Bech blev i 2011 optaget som firmamedlem af organisationen RICS (the Royal Institute of Chartered Surveyors). RICS er en international organisation, der blev stiftet i England i 1868. RICS har ca. 125.000 medlemmer i 146 lande og har til formål at sikre det højest tænkelige faglige niveau, tilknyttet meget stærke krav om etik og moral i udøvelsen af medlemmernes virke. Jørgen Jørgensen siger: ”Vores RICS-certificering er en bekræftelse af, at vi lever op til de skarpeste internationale krav til ”excellence and integrity” i rådgivningen. Det betyder, at danske såvel som internationale kunder trygt kan komme til os, fordi de ved, at vi lever op til de højeste etiske og faglige krav, der stilles til en moderne, internationalt orienteret mæglervirksomhed.”
Efter fem år i Bredegade 18 i Aalborg flytter Bog & Idé nu videre til en af de bedste placeringer i Aalborg. I løbet af efteråret slår Bog & Idé dørene op for en splinterny butik på Nytorv 3, hvor de har lejet den 360 m² store butik med en markant facade. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet lejeaftalen.
for at skulle rykke til en større butik i Aalborg, kontaktede jeg ham. Han fremlagde et par muligheder, men da vi først havde set lokalet på Nytorv 3, var vi ikke i tvivl. Frank Jensen og Nicolai Varberg Larsen fra EDC har været gode hele vejen igennem,” siger Klaus Simonsen og uddyber:
”Begge to har været utrolig engagerede og fleksible i processen. Vi har følt os trygge fra start, og der har ikke været en finger at sætte på deres arbejde. Ganske enkelt upåklageligt mæglerarbejde.”
AAA-beliggenhed i Aalborg
Bogorme, brætspilglade folk og kreative sjæle i Aalborg kan se frem til en helt ny Bog & Idé-butik på Nytorv i Aalborg. I løbet af efteråret flytter boghandleren nemlig fra sin butik i Bredegade 18 til en større butik på Nytorv 3. Klaus Simonsen, indehaver af Bog & Idé Aalborg, fortæller:
”Det korte af det lange er, at vi mangler plads i vores nuværende butik på Bredegade. Vi vil gerne udvikle butikken, men grundet pladsmangel i vores nuværende butik, er vi udfordret i netop det. Derfor har vi besluttet at flytte til Nytorv, hvor vi får 100 m² mere at boltre os på. I vores andre butikker har vi haft succes med at inddele butik ken i mindre miljøer med de forskellige varekategorier, fx brætspil i det ene hjørne, engelske bøger i det andet hjørne og kontorartikler for sig. Vi glæder os til at gøre det samme i Aalborg og forhåbentlig give aalborgenserne en endnu bedre kundeoplevelse.”
Udover butikken i Aalborg er Klaus Simonsen med sin bror Dennis, indehaver af tre andre Bog & Idé-butikker i Nord jylland, bl.a. i Aabybro, hvor brødreparret bor.
Upåklageligt mæglerarbejde
”Jeg kender Frank Jensen fra EDC Erhverv fra tidligere, så da min bror og jeg besluttede os
”Ikke nok med, at vi får en større butik, så vil jeg faktisk også vurdere at lokationen er bedre. Det ligger lige i hjertet af Aalborg, hvor de to gågader mødes, så vi er meget glade for aftalen, og glæder os bare til at åbne en stor, flot og indbydende butik,” konstaterer Klaus Simonsen.
Nicolai Varberg Larsen, ejendomsmægler, EDC Erhverv Poul Erik Bech, fortæller: ”Placeringen er god, og det samme er selve butikslokalet og facaden ud til det nyanlagte strøg. Det er et stort åbent butikslokale med dobbelt skydedør ud til Nytorv. Derudover er der et tekøkken, personaletoilet, lagerplads og et mindre delvist lukket rum, som enten kan bruges som en del af butikken eller som kontorplads. Alt i alt et ideelt butikslokale på en perfekt placering i Aalborg.
Nicolai Varberg, Erhvervsmægler
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg
Tlf.: 5858 8449 • nvl@edc.dk
Solgt
Kontakt din lokale erhvervsmægler på
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Søger min. 170 m² butik i Aalborg C.
Kæde søger butikslokale i Aalborg midtby, gerne på primære lokationer. Lokalet skal gerne være højloftet, og lejemålet må maks. koste kr. 700.000.
Søger nr.: 2010862
Kontakt: Nicolai Varberg Larsen, tlf.: 5858 8449
250 m² på AAA placering i Aalborg midtby Kunde søger detaillokaler med god synlighed og godt kundeflow foran. Lokalerne skal min. være 250 m² og derudover skal der være lagerfaciliteter til.
Søger nr.: 1935872
Kontakt: Nicolai Varberg Larsen, tlf.: 5858 8449
Ca. 200 m² til brug for salg og klinik
Søger lejemål i stueplan i Aalborg midtby. Lejemålet skal kunne indrettes med reception og salgsområde samt 4-5 behandlerrum af ca. 20 m².
Søger nr.: 2010819
Kontakt: Martin Brasholt Mikkelsen, tlf.: 5858 8449
Detailbutik Aalborg Centrum
Landsdækkende kæde søger ny beliggenhed på ca. 350-400 m² salgsareal og 100 m² lager/personalefaciliteter. Kun i Algade og Bispensgade.
Søger nr.: 1995129
Kontakt: Martin Brasholt Mikkelsen, tlf.: 5858 8449
Lejemål til frisørsalon i Aalborg C. Kunde ønsker at åbne 1-2 saloner i Aalborg C. Lejemålet skal være omkring 100 m² og ligge på centrale strøg med synlighed. Leje maks. kr. 300.000.
Søger nr.: 1981512
Kontakt: Martin Brasholt Mikkelsen, tlf.: 5858 8449
100-200 m² i gågaden i Aalborg
Fokus på gågaderne Algade, Bispensgade, Gravensgade, Nørregade og Boulevarden. Butikken skal bruges til tøjbutik og maks. kr. 400.000 i årlig leje.
Søger nr.: 1969674
Kontakt: Nicolai Varberg Larsen, tlf.: 5858 8449
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på sendminkøber.com
Vi har Danmarks største Køber-/Lejerkartotek. Har du ikke fundet den helt rigtige ejendom endnu, så lad os hjælpe dig!
Opret dit personlige ønske i vores landsdækkende Køber-/Lejerkartotek, og få først besked, når der kommer nye ejendomme til salg. Vi screener alle ejendomme for dig og viser dig kun de ejendomme, der matcher dine ønsker.