INVESTOR
Mød os på MIPIM
EDC Erhverv Poul Erik Bech sender stort team afsted til MIPIM
EDC Erhverv Poul Erik Bech sender stort team afsted til MIPIM
CityFact:
Mød os på MIPIM: EDC Erhverv Poul Erik Bech sender stort team afsted til MIPIM
Bæredygtighed spiller en fortsat større rolle for flere ejendomsaktører
JLL og EDC Erhverv Poul Erik Bech med status på det nordiske ejendomsmarked
EDC Projekt Poul Erik Bech vinder genudlejninger af 800 lejligheder på Sluseholmen
Norsk familie sælger Nørrebroejendom til 43 mio. kr. i hurtig handel
Udbud af Hornbæk Hospital nu i mål
Stigning i dækningsafgift og ejendomsskat kan risikere at havne hos udlejer
EDC Erhverv Poul Erik Bech fortsætter med at satse på Sønderjylland
200.000 flere seniorer om ti år: Behovet stiger, men efterspørgslen på seniorboliger er næsten umættelig
Bæredygtigt boligprojekt med 209 udlejningsboliger på vej ved Aarhus Universitet
Fink Ejendomme sælger 43 DGNB-guld-certificerede rækkehuse til Koncenton
Andelsforening sælger 11 etplansboliger i idyllisk kvarter tæt på Aalborg
Andelsforening sælger etageejendom i hjertet af Aalborg for 13 mio. kr.
Andelsforening sælger markant rødstensejendom på Østerbro i Aalborg
Markedstal
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du mod forventning ikke ønsker at modtage vores magasin, eller du ønsker flere udgaver tilsendt. Kontakt os på marketingerhverv@edc.dk eller afmeld magasinet på Poulerikbech.dk/afmeld
Kære læser
I denne udgave af InvestorFOKUS kan du bl.a. læse om vores deltagelse på MIPIM i Cannes, hvor hele 18 af vores partnere og erhvervsmæglere rejser til den populære ejendomsmesse for at pleje danske og internationale kontakter. Vi glæder os således meget til at møde eksisterende og potentielle kunder og samarbejdspartnere, så tøv ikke med at række ud til os – før, under og efter MIPIM.
Du kan desuden læse om vores analyseprodukt kaldet CityFact, som vi lancerede sidste år. Analyseproduktet er netop opdateret i Q1 2023 og indeholder relevante markedstal og tendenser inden for forskellige ejendomssegmenter, herunder investering. CityFact kombinerer offentligt tilgængelige data, krydret med vores egne data og kvalitativ viden fra vores 19 lokale erhvervscentre, så indholdet er
relevant for mange aktører i ejendomsbranchen, og du kan få dybdegående indblik i specifikke markedsområder over hele landet.
Har du behov for at drøfte den aktuelle markedssituation, og hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere din investering, så kontakt vores investeringsmæglere på Rigtig god læselyst.
edc.dk/investor
Med venlig hilsen
EDC Erhverv Poul Erik Bech
Traditionen tro sender vi en stor gruppe partnere og medarbejdere afsted til MIPIM i Cannes, der i år afholdes den 14.-17. marts 2023. Hele 18 af vores partnere og erhvervsmæglere rejser til den populære ejendomsmesse for at pleje danske og internationale kontakter. Vi glæder os således meget til at møde eksisterende og potentielle kunder og samarbejdspartnere, så tøv ikke med at række ud til os.
Knap 200 virksomheder med samlet godt 400 deltagere fra den danske ejendomsbranche er tilmeldt MIPIM, hvor i alt omkring 23.000 ventes at deltage fra flere end 90 lande, hvilket er 15% flere end sidste år, og mere end en fjerdedel af deltagerne er investorer. EDC Erhverv Poul Erik Bech sender hele 18 partnere og erhvervsmæglere afsted, hvilket er tæt på at være rekord. Helle Nielsen Ziersen, Head of International relations, EDC Poul Erik Bech, siger:
”Jeg er selv med for 10. gang på MIPIM i år. Vi har måske én gang tidligere i EDC Poul Erik Bech været flere afsted, men ellers holder vi niveauet fra før Corona. MIPIM betyder meget for os, da vi møder rigtigt mange danske kunder og samarbejdspartnere. Vi møder også mange udenlandske kunder og vores internationale partnere i Jones Lang LaSalle (JLL), der er en af verdens største ejendomsmæglervirksomheder, som vi arbejder tæt sammen med på en lang række sager.”
”På MIPIM har vi først og fremmest mulighed for at være enormt effektive, fordi vi kan nå mange møder på kort tid, og vi er som altid også velforberedte hjemmefra og har arrangeret en lang række møder, men der er altid plads til flere, så vi glæder os til at komme afsted og møde kunder og forretningsforbindelser. Det er nu engang bedst at være
ansigt til ansigt, når man skal møde folk første gang, og der er MIPIM en god lejlighed til at få hilst på hinanden.”
Den internationale afdeling i EDC Poul Erik Bech kom vækstede i 2022 med knap 60% i omsætning i forhold til året før, så det internationale område fortsætter med at vækste i EDC.
Mange danskere deltager
Typisk har der været 500-900 danske deltagere på MIPIM, og det tyder på, at det også bliver niveauet i år. For Kent Nielsen, som startede som partner og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus for to år siden, er det første gang, han deltager på MIPIM. Han siger:
”For mig er det første gang på MIPIM, hvilket jeg naturligvis glæder mig til, da rigtig mange kunder og forretningsforbindelser deltager, og jeg har hørt meget godt om messen. Derfor er jeg naturligvis med for at opleve den populære ejendomsmesse på egen hånd og komme endnu tættere på ejendomsbranchen her i Aarhus. Der er rigtig mange af vores kunder og forretningsforbindelser, der deltager, så vi har allerede rigtig mange aftaler i hus. Men jeg glæder mig selvfølgelig også til at møde en masse nye potentielle kunder og forretningsforbindelser.”
MIPIM betyder meget for os, da vi møder rigtigt mange danske
kunder og samarbejdspartnere. Vi møder også mange udenlandske
kunder og vores internationale partnere i Jones Lang LaSalle (JLL)
Bæredygtighed er blevet en fast del af ejendomsbranchen hos både investorer og virksomheder, og noget tyder på, at det kommer til at spille en større rolle fremadrettet. Det viser EDC Erhverv Poul Erik Bechs Forventningsundersøgelse 2023, som er gennemført for ottende år i træk. I år har mere end 1.700 beslutningstagere responderet med deres forventninger til erhvervsejendomsmarkedet i 2023.
EDC Erhverv Poul Erik Bech har gennemført en forventningsmåling for 2023, som med svar fra over 1.700 beslutningstagere er den største markedsundersøgelse om erhvervsejendomme i Danmark. Deltagerne repræsenterer alle typer og størrelser af investorer og virksomheder, og med svar fra alle dele af landet afspejler den EDC Erhverv Poul Erik Bechs position som landsdækkende mæglervirksomhed med 19 erhvervscentre.
De senere år har forventningsundersøgelsen omfattet flere spørgsmål om bæredygtighed, som er blevet en del af dagligdagen hos flere investorer og virksomheder. Med det øgede fokus på bæredygtighed, grønne investeringer, og sågar nationale strategier for bæredygtigt byggeri, ligner det et område som ejendomsaktører skal forholde sig til, både nu og fremadrettet. Frank Jensen, direktør og partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, siger:
”Bæredygtighed betyder meget for pensionskasserne; for dem er det en forudsætning, at en ny ejendom er certificeret som bæredygtig. Det begynder også at betyde en del for andre større investorer, men foreløbig ikke så meget for de mindre investorer. Men det kommer det til. Det breder sig som ringe i vandet, fx betyder nye EU-regler, at finansvirksomheder skal redegøre for deres udlån ud fra kriterier om bæredygtighed og klimaaftryk.”
Grøn fremgang
Forventningsundersøgelsen viser, at der er grøn fremgang at spore blandt investorer og virksomheder. Joseph Alberti, Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: “Over halvdelen af respondenterne har svaret, at bæredygtighed spiller en rolle ift. deres nuværende investeringsstrategi. 28% af dem svarer, at bæredygtighed spiller en rolle
af både økonomiske og ideologiske årsager – det tal var 21% sidste år. 31% svarer, at bæredygtighed spiller en rolle, enten fordi det økonomisk giver mening eller af ideologiske grunde.”
Han fortsætter: ”Tendensen peger mod en mere grøn tankegang blandt investorer og virksomheder. 34% af respondenterne har allerede energioptimeret en eller flere af deres ejendomme, hvilket er en stigning på 6 procentpoint sammenlignet med sidste år.”
Trods en del usikkerhed i markedet, er der stadig villighed til at betale mere for en ejendom, hvis den er bæredygtig. Joseph Alberti siger:
”Knap 6 ud af 10 er villige til at betale mere for en bæredygtig ejendom, hvis beliggenhed, stand og cash-flow er det samme. Det er en stigning på 12 procentpoint fra sidste års undersøgelse, hvor 46% var villige til at betale mere. Dog peger knap hver fjerde på, at de fortsat ikke er villige til at betale mere for en bæredygtig ejendom, da de ikke mener at bæredygtighed bør have betydning på prisen. Det kunne tyde på at flere af dem er af den overbevisning, at bæredygtighed er en forudsætning og ikke noget, som man skal betale ekstra for.”
”Derudover er der også en forventning om, at lejerne er klar til at betale mere for bæredygtige lejemål fremadrettet. I hvert fald vurderer halvdelen af de adspurgte, at lejerne er villige til at betale mere for bæredygtige lejemål fremadrettet. Særligt inden for kontorejendomme er der tror tiltro til, at lejerne er klar til at betale mere. Her vurderer 3 ud af 4, at lejerne er villige til at betale mere.”
Vores nye markedsrapport CityFact samler relevante markedsforhold i ét samlet analyseprodukt, så du kan se aktuelle markedsdata for ejendomssegmenterne bolig, kontor, detail, lager, logistik, produktion og projektudvikling samt informationer om tomgang, markedsleje, afkastkrav, udviklingsområder med byggeaktivitet – både historisk og planlagt byggeri. Læs om boligsegmentet, og hvordan CityFact som redskab giver et dybdegående indblik i de faktorer og tendenser, som driver efterspørgslen efter boligudlejningsejendomme.
“Vi har udarbejdet CityFact i tæt samarbejde med vores mange lokale mæglere, der har fingeren på pulsen i forhold til den lokale markedsudvikling, så vi sikrer en så specifik, relevant og detaljeret viden som muligt. Alle tal er understøttet med kommentarer og forklaringer, så data fremstår klart og tydeligt og suppleret med indsigt i lokale markedsforhold. Udover at vise den aktuelle status underbygges data med uddybende beskrivelser og tal for den historiske udvikling, så man får altså adgang til dybdegående ejendomsdata med mange værdifulde nøgletal,” forklarer Joseph Alberti, Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Den aktuelle samfundsøkonomiske situation har betydet en lidt mindre efterspørgsel på boligudlejningsejendomme i hele landet. Alligevel oplever de stadig en pæn efterspørgsel i Odense. Lars Duus, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Odense, fortæller:
”Helt overordnet er markedet for boligudlejningsejendomme præget af en relativ stabil efterspørgsel. Dog er særligt efterspørgslen på de mindre ejendomme aftaget en smule på baggrund af den høje inflation og rentestigninger. I den centrale del af Odense er det primært mindre aktører, som investerer i boligudlejningsejendomme. De større aktører såsom pensionskasser og større institutionelle investorer, er primært aktive uden for centrum.”
Han fortsætter: ”Særligt seniorboligfællesskaber har den seneste årrække oplevet en forøget interesse blandt investorerne. Det viser de nye seniorboligfælleskaber med Bodilhaven i Højstrup og Snestrup Have i Paarup. Disse ek-
Lars Duus Partner EDC Erhverv Poul Erik Bech OdenseDer er høj udviklingsaktivitet i boligsegmentet flere steder i Odense. Det gamle fabriksareal ved Dalum Papirfabrik omdannes til en ny, grøn bydel med butikker og flere typer af boliger, herunder lejligheder, rækkehuse og seniorboliger.
sempler konkretiserer tendensen til et øget fokus på dette segment.” (Læs mere om seniorboliger s. 48).
Høj udviklingsaktivitet og forbedret offentlig transport Udbuddet og liggetider for boligudlejningsejendomme er i øjeblikket svagt stigende. Afkastkravene er ligeledes svagt stigende, mens markedslejen forholder sig stabilt.
”Der er høj udviklingsaktivitet i boligsegmentet flere steder i Odense. Det gamle fabriksareal ved Dalum Papirfabrik omdannes til en ny, grøn bydel med butikker og flere typer af boliger, herunder lejligheder, rækkehuse og seniorboliger.
Derudover er der Gartnerbyen, som også er en ny bydel i den vestlige del af Odense, hvor der bygges studieboliger, familieboliger og seniorboliger (Læs mere side 40-41). Munkebjerg Park i Odense M er også et betydeligt udviklingsområde, der undergår en gennemgribende transformation,” siger Lars Duus og fortsætter:
”Havneområdet er fortsat under udvikling, hvor A. Enggaard udvikler store arealer i den indre havn i løbet af de kommende år. Den nye letbane vil medføre en signifikant forbedring af den offentlige transport til Odenses udviklingsområder. Det forventes at medføre en forøget efterspørgsel efter boliger i områderne.”
Flere vælger lejeboliger i Viborg
I 2012 var 27% af boligerne i Viborg lejeboliger, og i 2022 er andelen af lejeboliger i Viborg 34%. Bo K. Jørgensen, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg fortæller: ”Viborg har traditionelt set været en by, som var udbredt præget af ejerboliger, men de seneste år har der været en tendens til at flere bor til leje. Stigningen indikerer, at boligudlejningsmarkedet i Viborg er stigende. Det lokale marked for boligudlejningsejendomme har historisk set været præget af lokale investorer. Nybyggeriet drives ligeledes af lokale investorer og et par enkelte institutionelle investorer.”
Udsigt til udvikling af ny boligmasse
Ligesom i Odense, er der en høj grad af udviklingsaktivitet i flere områder i Viborg. Det primære udviklingsområde er Banebyen, som står på skuldrene af investeringer på 5 mia. kr. Bo K. Jørgensen siger:
Få adgang til CityFact markedsrapporter og få mere information om de investeringsområder, du har særlig interesse for, på:
”Disse investeringer skal sikre omdannelsen af det tidligere industriområde syd for banegården til en moderne bydel med institutioner, erhverv og boliger med op mod 3.500 nye beboere. Udenfor Viborg, i Taphede, er der blevet udstykket et stort areal grunde til at opføre nye parcelhuse. Kommunen planlægger at gøre Taphede til en ny bydel med plads til ca. 1.500 boliger og 3.600 indbyggere i perioden 2020-2040. Der bliver desuden også bygget bl.a. nye rækkehuse i Arnbjerg og Liseborg.”
Grundet den stigende andel af lejeboliger har boligmarkedet i Viborg haft svært ved at absorbere den nye boligmasse, hvilket har resulteret i en lille overbudstilstand. Lejeniveauerne ligger fra 1.200 kr./m² for de bedste beliggenheder til omkring 650 kr./m² afhængig af beliggenhed og stand.
Stabilitet på trods af aktuelle udfordringer
”Ligesom resten af landet er Viborg påvirket af inflationsog rentestigninger i 2022, hvilket resulterer i, at investorerne er lidt mere afventende. Forventningen er dog, at afkastkravene forbliver stabile til let stigende i den kommende tid grundet dyrere finansiering og potentielt stigende tomgang, men at boligudlejningsejendomme uafhængigt af arealstørrelse fortsat er en attraktiv investering. Det skyldes ligeledes, at prisudviklingen generelt i Viborg har været mere moderat, såvel på boligudlejningsmarkedet som på privatboligmarkedet. Privatboligpriserne er således først nu kommet på niveau med toppen før finanskrisen modsat landsgennemsnittet, som ligger væsentligt højere,” slutter Bo K. Jørgensen.
Partner og erhvervschef EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg
Det lokale marked for boligudlejningsejendomme har historisk set været præget af lokale investorer. Nybyggeriet drives ligeledes af lokale investorer og et par enkelte institutionelle investorer.
øger vigtigheden af, at de lokale mæglere kontaktes, hvis man ønsker at købe en attraktiv boligudlejningsejendom,” siger Frank Jensen.
Øget befolkningstilvækst medfører en stigende efterspørgsel på lejeboliger
Tidligere har Aalborg været præget af et overskud af lejeboliger, men den stigende befolkningstilvækst har indhentet udbuddet. Derfor forventer Frank Jensen også, at udviklingsaktiviteten stiger i de kommende år. Han siger:
”Aalborg er den eneste af de største byer i Danmark, som fortsat oplever en positiv nettotilflytning. Det skyldes højst sandsynligt prisniveauet, hvor befolkningens økonomiske råderum kan bære boligudgiften. Vi forventer derfor en stigende efterspørgsel efter attraktive lejeboliger, da rentestigningerne vil medføre, at flere kigger mod at leje frem for at eje.”
Afkastkravene forventes i den kommende tid at stige svagt grundet rentestigningerne. Markedslejen er ligeledes stigende, hvilket skyldes de sunde demografiske tendenser i Aalborg.
Høj efterspørgsel på boligudlejningsejendomme i Aalborg Markedet for boligudlejningsejendomme har gennem de seneste år været præget af høj efterspørgsel, og det gælder også i Aalborg. Frank Jensen, direktør og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, fortæller:
”Det er særligt større og mindre lokale ejendomsselskaber og udviklere, der har været aktive på markedet. Der har dog også været en stigende interesse blandt pensionskasser og internationale institutionelle investorer. De større investorer er primært interesseret i havneområderne, såsom Østre Havn og Stigsborg Brygge, området omkring Gigantium og Sygehus Nord. De mindre investorer retter særligt blikket mod mindre ejendomme, der er beliggende i den centrale del af Aalborg, særligt områder som Øgadekvarteret, Vestbyen og City er populære.”
Efterspørgslen er nu aftaget
Efterspørgslen er det seneste stykke tid aftaget grundet de aktuelle rente- og inflationsstigninger. Det medfører, at en større andel af investorerne er afventende.
”Udbuddet af boligudlejningsejendomme er også lavt, dog let stigende på nuværende tidspunkt. Samtidig er udbuddet præget af, at mange ejendomme udbydes off-market. Det
Direktør og partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg
Udbuddet er præget af, at mange ejendomme udbydes off-market. Det øger vigtigheden af, at de lokale mæglere kontaktes, hvis man ønsker at købe en attraktiv boligudlejningsejendom.
Få adgang til CityFact markedsrapporter og få mere information om de investeringsområder, du har særlig interesse for på
Som ejendomsejer har du måske gået med overvejelsen om at sælge din ejendom. Men måske ønsker du at se tiden an eller få en fornemmelse af interessen for din ejendom, inden du sætter til salg. Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech får du unik indblik i interessen for din ejendom – uden at sætte til salg.
Tilmeld dig Send-min-køber, så får du direkte besked, når der er mulige købere i vores kartotek, der matcher din ejendom. Ingen får naturligvis at vide du leger med tanken om at sælge, og du vælger selv, om du ønsker at gå videre med dialogen med en mulig køber.
International associate
Bucharest
Stockholm , Gothenburg , Copenhagen , Paris CBD
Barcelona
Malmö , Budapest, Lyon
Helsinki , Oslo, Luxembourg, Brussels, Berlin, Madrid, Munich, Cologne, Frankfurt
London City
Amsterdam, Hamburg, Milan, London West End, Rome
Athens, Dublin Rental Growth Slowing Rents Falling
En af verdens største ejendomsmæglervirksomheder, Jones Lang LaSalle (JLL), har sammen med EDC International Poul Erik Bech netop offentliggjort den nyeste rapport 'JLL Nordic Outlook - Spring 2023' med fokus på finansiering.
Edinburgh, Manchester, Prague, Stuttgart, Warsaw, Zurich
Lisbon
En af verdens største ejendomsmæglervirksomheder JLL, har netop udgivet rapporten 'JLL Nordic Outlook - Spring 2023' med et særligt fokus på finansiering, som er den helt store udfordring i ejendomsbranchen. EDC Erhverv Poul Erik Bech er JLL’s samarbejdspartner i Danmark og har bidraget med den danske del af markedet med kommentarer på alle ejendomssegmenter.
Geneva Rents Bottoming Out Rental Growth Accelerating
Istanbul
Helle Nielsen Ziersen, partner og Head of EDC International Poul Erik Bech, siger: ”Det er ingen hemmelighed, at 2022 var et udfordrende år på flere parametre, og det har også sat sine spor på ejendomsmarkedet i Norden. Investeringslysten blandt investorerne er faldende, og det skyldes
Udvikling i transaktionsvolume i Norden:
primært de vanskeligere finansieringsforhold med stigende omkostninger og mindre tilgængelighed til finansiering, hvilket giver en skævvridning af afkastkravene, som bliver forringet.”
”Når det er sagt, oplever vi fortsat en fornuftig interesse for danske ejendomme. Vi bliver dagligt kontaktet af internationale investorer og i 2022 oplevede vi en stigning i omsætning på hele 60% på de internationale opgaver. Vi bliver hver uge kontaktet af internationale virksomheder, som ikke har været på det danske marked tidligere. Det skyldes, at afkastet på det danske marked ligger lidt højere end fx Sverige. Interessen for det danske marked er altså fortsat
Source: Akershus Eiendom, EDC and JLL
Stockholm , Gothenburg , Copenhagen , Paris
Malmö ,
Helsinki , Oslo, Luxembourg, Brussels, Berlin, Madrid, Munich, Cologne, Frankfurt
Amsterdam, Hamburg, Milan, London West End, Rome
Edinburgh, Manchester, Prague, Stuttgart, Warsaw, Zurich
Joseph Alberti Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8564 • joal@edc.dk
Helle Nielsen Ziersen Partner, Director, Head of International Relations, MRICS, MDE, EDC Erhverv Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8564 • joal@edc.dk
fornuftig, og da vi har realkreditfinansiering i Danmark, og Sverige fx er finansieret med obligationer, så er forskellen fra tidligere finansielle kriser og nu, at der stadig er mange penge i markedet og en fornuftig efterspørgsel til at investere i Danmark.”
Finasieringsmarkedet i Norden
I den nyeste JLL-rapport er der fokus på det nordiske finansieringsmarked. Joseph Alberti, Head of Research i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger:
“Hvis man udelukkende kigger på rapporterede transaktioner, ser det nordiske ejendomsmarked ud til at stå et fornuftigt sted, men det er ikke helt tilfældet. Særligt ejendomsmarkedet i Sverige står i en svær situation, da virksomhedsobligationer udgør en væsentlig andel af den samlede finansiering til ejendomsinvesteringer. Renten på virksomhedsobligationer er skudt i vejret i løbet af det seneste år, og markedet forventer markant flere konkurser. Det gør det dyrt og svært at låne penge for de virksomheder, der ikke kan skaffe kapital i banken. Det er ikke så udbredt i Danmark, men ikke ukendt, da selskaber som fx Gefion, Oskar Group og NPV skaffer penge gennem obligationsudstedelser.”
I rapporten fremgår det, at der er sket et fald på 80% i udstedelsen af ejendomsobligationer i 3. kvartal 2022, sammenlignet med 3. kvartal 2021, på tværs af de nordiske lande.
Udenlandske investorer kigger mod Danmark EDC Erhverv Poul Erik Bech har bidraget med tal og viden om det danske marked i rapporten. Inden for lager- og logistikejendomme står de internationale investorer for 65% af transaktionerne.
Joseph Alberti siger: "De internationale investorer fylder meget i et lille land som Danmark, hvor lidt over halvdelen af den samlede transaktionsvolumen, eller 45 mia. kr. ud af 87 mia. kr. kan tilskrives de internationale investorer. Det er især på de større transaktioner, at de internationale investorer er synlige, faktisk er der kun to danske investorer blandt de ti største transaktioner i Danmark i 2022.”
Helle Nielsen Ziersen, partner og Head of EDC International Poul Erik Bech, supplerer:
”De internationale investorer har fået øjnene op for Danmark, og det ser ud til at fortsætte. I løbet af de sidste par år er antallet af internationale investorer vokset betydeligt, og det er primært inden for nybyggeri, hvor de kan opføre certificerede bygninger med lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.”
”Hvis det ikke er nybyg, som de udenlandske investorer investerer i, så er det aktiviteter, der skal reducere omkostninger og forbedre lejevæksten på ejendomsporteføljerne, som vil tiltrække interesse og tilføre værdi, ikke kun for Danmark, men for hele Norden.”
February 2023
February
Download rapporten her: www.edc.dk/erhverv/nordic-outlook
jllsweden.se
Er du nysgerrig på den lokale udvikling, eller er du på udkig efter konkrete demografiske forhold til et konkret byggeprojekt eller ejendomsinvestering? CityFact samler relevante markedsforhold i ét analyseprodukt med data helt ned på byniveau.
Få aktuelle markedstal såsom tomgang, lejeniveauer og afkastkrav og data på demografiske bevægelser, herunder befolkningens udvikling, aldersfordeling, flytteaktivitet og tendenser inden for arbejdsstyrken.
Det har aldrig været lettere at danne sig et grundigt overblik over lokale markedsforhold
Scan koden og hent din lokale CityFact her
Du kan også hente den på
EDC Erhverv Poul Erik Bech blev i 2011 optaget som firmamedlem i RICS, hvor direktør Jørgen Jørgensen og ejer Poul Erik Bech var med som de første herhjemme. Mæglervirksomheden har i øjeblikket 12 RICS-medlemmer, og nu skal yderligere 8 medarbejdere på skolebænken, da flere og flere mægleropgaver bliver internationale og dermed skal leve op til de skarpeste internationale krav om etik, integritet og uafhængighed.
Jørgen Jørgensen, MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech siger: ”Vores internationale afdeling i EDC Poul Erik Bech med Helle Nielsen Ziersen i spidsen vækstede i 2022 med knap 60% i omsætning i forhold til året før. Samtidigt samarbejder vi bl.a. med en af verdens største ejendomsmæglervirksomheder Jones Lang LaSalle (JLL), så vi får flere og flere internationale opgaver. På de store internationale opgaver er det nærmest et krav at være RICS-certificerede.”
JLL omsatte i 2021 for mere end 140 mia. kr. og har 91.000 medarbejdere i over 80 lande, og EDC Poul Erik Bech er Danmarks største mæglervirksomhed med 19 erhvervscentre, mere end 80 boligbutikker og 600 medarbejdere.
Jørgen Jørgensen fortsætter: ”De mange internationale opgaver er altså grunden til, at vi opruster så massivt og
bliver ved med at være en af de danske virksomheder med absolut flest RICS-certificerede medarbejdere. Men at det nu bliver hele nye 8 medarbejdere, der skal på skolebænken i år skyldes nu mest Corona, hvor det hele har stået lidt stille.”
Højere kvalitetssikring
De 8 medarbejdere i EDC Erhverv Poul Erik Bech er med i tre kategorier: Commercial Real Estate, Valuation og denne gang bliver 2 medarbejdere indenfor Research & Analyse også en del af RICS, så det er ikke længere kun ejendomsmæglere – og primært valuarer, der gennemgår uddannelsen.
Jørgen Jørgensen siger: ”Vi gør det for at sikre en endnu højere kvalitetssikring i alt vores arbejde, og især på vurderingssiden, hvor jeg selv er direktør. Her har vi siden 2011 gjort meget ud af det, så det er både en måde at arbejde mere ensartet og at leve op til at følge de skarpeste internationale krav om etik, integritet og uafhængighed.”
Jørgen Jørgensen, MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech var med fra starten af RICS’ indtog i Danmark i 2011.
Jørgen Jørgensen
MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech tlf.: 5858 8378 • jjo@edc.dk
RICS-certificeret mæglervirksomhed til din fordel
EDC Erhverv Poul Erik Bech blev i 2011 optaget som firmamedlem af organisationen RICS (the Royal Institute of Chartered Surveyors). RICS er en international organisation, der blev stiftet i England i 1868. RICS har ca. 125.000 medlemmer i 146 lande og har til formål at sikre det højest tænkelige faglige niveau, tilknyttet meget stærke krav om etik og moral i udøvelsen af medlemmernes virke. Jørgen Jørgensen siger: ”Vores RICS-certificering er en bekræftelse af, at vi lever op til de skarpeste internationale krav til ”excellence and integrity” i rådgivningen. Det betyder, at danske såvel som internationale kunder trygt kan komme til os, fordi de ved, at vi lever op til de højeste etiske og faglige krav, der stilles til en moderne, internationalt orienteret mæglervirksomhed.”
Hvad er der til salg/udlejning – og hvem søger måske din ejendom?
Nordsjælland s. 30
København
Nordjylland s. 60 Midtjylland s. 52 Sydjylland s. 45 Fyn s. 42 Region Sjælland s. 36 & omegn s. 19Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme
Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Investeringsejendom i København
Ejendomsinvestor søger ejendomme med primært boligenheder, men kan også være en kombi. af bolig og erhverv. Pris afhænger af størrelse, forrentning mv.
Søger nr.: 1919335
Kontakt: Helge Rud Larsen, tlf.: 5858 8378
Småhusejendomme i Storkøbenhavn
Investor søger småhusejendomme i Storkøbenhavn. Der er ikke nogle særlige krav til ejendommene, blot de ligger inden for et prisloft af kr. 15 mio.
Søger nr.: 1905134
Kontakt: Lone Thuen, tlf.: 5858 8378
Enkelte ejendomme og porteføljer
Investor søger boligudlejningsejendomme, blandede ejendomme samt restejerlejlighedsporteføljer i Kbh. K eller lidt nord for Kbh. Gerne udviklingsbehov.
Søger nr.: 1888119
Kontakt: Helge Rud Larsen, tlf.: 5858 8378
Københavnske strøgejendomme
Ejendomsinvestor er interesseret i ejendomme med en beliggenhed som Ny Østergade eller Amagertorv, gerne hjørnebeliggenhed. Pris maks. kr. 200 mio.
Søger nr.: 1919313
Kontakt: Michael Thodsen, tlf.: 5858 8378
Ejendomme fra kr. 10-100 mio.
Investor søger ejendomme indenfor lager og kontor fra kr. 10-100 mio. på Københavns omegn.
Søger nr.: 1917241
Kontakt: Thomas Møller Rudlang, tlf.: 5858 8376
2.000-20.000 m² i Storkøbenhavn
Investor søger 2.000-20.000 m² lager i Storkøbenhavn. Tomt eller delvist udlejet.
Søger nr.: 1775291
Kontakt: Thomas Møller Rudlang, tlf.: 5858 8376
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Danica Ejendomme har indgået en eksklusiv aftale med EDC Projekt Poul Erik Bech om genudlejninger af syv ejendomme med et samlet areal på 81.105 m² fordelt på 800 lejligheder på Sluseholmen i København. Med så mange boligenheder er der stort set altid lejligheder til udlejning, så pt er 1% ledige og 4% af beboerne har opsagt deres lejlighed og flytter ud efter opsigelsesperioden på 3 måneder.
Sluseholmen er Københavns nye kanalby, der er opført med inspiration fra den hollandske hovedstad Amsterdam. Danica Ejendomme har indgået en aftale med EDC Projekt Poul Erik Bech om, at de skal stå for at genudleje lejlighederne i Danica Ejendommes syv boligprojekter på Sluseholmen. Kenneth Nielsen, projektdirektør, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger:
”Danica Ejendommes byggerier på Sluseholmen har fokus på seks kvalitetsområder; miljømæssig-, økonomisk-, social-, teknisk-, proces- og områdekvalitet. De udlejer kvalitetsboliger til deres pensionskunder, som har førsteprioritet, men også til hr. og fru Danmark, som sætter pris på kvalitet og som ønsker at bo på skønne Sluseholmen. Sluseholmen har lejligheder i alle størrelser, som passer til alle. Til børnefamilien og kæresteparret, eller en toværelsesbase til singlelivet.”
Han fortsætter: ”Vi er rigtig glade for aftalen med Danica Ejendomme om genudlejninger af lejlighederne på Sluseholmen. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet derude og glæder os bare over at samarbejdet fortsætter. Vi har haft opgaven med at genudleje de syv ejendomsprojekter på Sluseholmen siden slutningen af 2021. Vi har nu fået en eksklusiv formidlingsaftale på alle de 800 enheder, hvilket vi selvfølgelig ser som et kvalitetsstempel af vores arbejde med at finde lejere i et højt tempo, så snart der kommer nye enheder til udlejning.”
Aktiv bydel i byen Sluseholmen har udviklet sig til at være en aktiv bydel med højt til himlen. Der er god plads til børnefamilier, som har glæde af de dejlige gårdmiljøer i ejendommene. På den anden side af vandet, er der masser af grønne og naturskønne områder på Amager Fælled. Alexander Danielsen, projektleder i EDC Projekt Poul Erik Bech, siger:
”Der er enormt gode muligheder for gå- og cykelture, uanset om det er sommer eller vinter. Vandet og kanalerne giver liv med plads til både, kajakker, og så trækker det skønne havnebad også op. På 10 minutter er du på Rådhuspladsen. Kombinationen af pulserende byliv og frisk luft med vand i nærheden er attraktivt. I 2024 kommer der ovenikøbet metro til Sluseholmen, hvilket forbinder bydelen endnu mere til resten af København og dermed bliver det en endnu mere attraktiv bydel.”
Gang i genudlejningen
”På udlejningsboliger som disse er der løbende en vis udskiftning. Med så mange enheder betyder det, at vi er ude på Sluseholmen til åbent
hus, flere gange om ugen for at bevare en lav ledighedsprocent og undgå tomgangsperioder. Det er et virkelig spændende udviklingsområde med lejligheder i alle størrelser, så der er kvalitetsboliger til både yngre, ældre og familier, som tiltaler mange,” siger Alexander Danielsen og fortsætter:
”Der er også tænkt fællesskab og diversitet ind med afsæt i et bredere lejesegmentet, så lejerne får et tilhørsforhold til naboerne og bliver boende i længere tid. Udlejningsejendomme har gennem de sidste mange år været meget populære pga. et usikkert boligmarked. Det betyder, at folk væbner sig med tålmodighed, og måske lige tager en udlejningslejlighed før de slår til og køber bolig, eller hvis de ved, de kun skal bruge den midlertidigt.”
Alexander Danielsen
Projektleder og ejendomsmægler, EDC Projekt Poul Erik Bech tlf.: 5858 8487 • ada@edc.dk
Danica Ejendomme og EDC Projekt Poul Erik Bech har en tilsvarende aftale om genudlejningen af 81 lejligheder på Uplandsgade 6A-6B på Amager. Her stod EDC Projekt også for udlejningen, hvor alle enheder var udlejet på kun 3½ måned.
Sluseholmen: 800 boliger i alt
Hasselholm: 145 boliger (1-5 værelser, 37-151 m²)
Lærkeholm: 125 boliger (2-5 værelser, 84-184 m²)
Poppelholm: 127 boliger (3-5 værelser, 71-155 m²)
Kastanjeholm: 91 boliger(2-5 værelser, 44-175 m²)
Molehuset: 55 boliger (2-5 værelser, 87-155 m²)
Slusehuset: 49 boliger (3-5 værelser, 92-161 m²)
Alle lejligheder har HTH-køkkener med alle hårde hvidevarer, herunder vaskemaskine og tørretumbler, og der er P-pladser i kælder og på terræn.
Se mere information på www.sluseholmen.dk
Copenhagen Capital, der primært ejer ældre ejendomme i København, har netop købt en blandet bolig- og erhvervsejendom med mange udviklingsmuligheder på Rådmandsgade 43-45 i København N. Sælger er en norsk familie i firmaet Rådmandsgade AS, og salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Blandet bygning
Køber er det børsnoterede, investeringsselskab Copenhagen Capital, der primært gør sig i value-added bolig- og erhvervsejendomme i København. Rasmus Greis, direktør Copenhagen Capital, siger:
”Vi investerer primært i ældre ejendomme, hvor vi ser gode muligheder for genudlejning, et stabilt afkast og sigter mod fortsat vækst ved at vedligeholde og optimere ejendommene og realisere hver ejendoms fulde potentiale. Det er også grunden til, at vi har købt Rådmandsgade 43-45 på Nørrebro. Dels ligger de godt geografisk kun nogle gader væk fra Heimdalsgade, hvor vi ejer ejendomme, så vi kan godt lide området. Desuden har vi lige solgt nogle ungdomsboliger, så vi havde kapital til en ny investering, og så er det en ejendom, der drifter godt, så vi har ikke umiddelbart travlt og skal først udvikle på sigt. Nok først når der er lejere, der ønsker at flytte eller få optimeret deres lokaler.”
”Man kan sige, at det er en svær tid, og der ofte er uoverensstemmelse mellem sælger og køber, da de mange gange er for langt fra hinanden. Vi synes stadig vi ser, at mange sælgere prissætter, som om renten stadig er på 0%. Men her synes vi, at ejendommene er prissat rigtigt, og der er gode udviklingsmuligheder på sigt. Så alt i alt passer alle tingene for os hele vejen rundt, og det har været godt med en hurtig, smidig handel og en kort proces, så vi er glade for at have købt Nørrebro-ejendommene, og glæder os til at optimere dem på sigt.”
Helge Rud Larsen, EDC Erhverv Poul Erik Bech, har formidlet salget af ejendommene og siger: ”Det er blandede boligog erhvervsejendomme med stort udviklingspotentiale med et etageareal på 2.628 m² og grundareal på 1.486 m². Det har været en smidig og hurtig handel, så det er bestemt stadig muligt at lave en god handel i det nuværende marked. Ejendommene har en god placering på Nørrebro tæt på indkøb og offentlig transport. Ejendommene er løbende vedligeholdt, så Copenhagen Capital har købt ejendommene i forhold til udviklingsmulighederne på sigt. Vi ønsker sælger og køber tillykke med handlen.”
Lone Thuen investeringschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech supplerer: ”Ejendommene består af to sammenbyggede forhuse i tre etager og udnyttede tagetager samt to baghuse i to etager med delvist udnyttet tagetage. Den ene er forsynet med elevator, der betjener alle etager. Bygningen anvendes fortsat til erhvervsmæssig udlejning til kontor- og institutionsformål. Det ene forhus er omdannet til kontorer, og det andet består af fire beboelseslejligheder, som fremtræder velholdte, og standen er up-to-date. Stueetagen er nyindrettet og anvendes til børneinstitution. Begge baghuse er i to etager og det ene anvendes til lager og det andet primært til kontor. Det er alt i alt nogle attraktive erhvervsejendomme, der omfatter mange former for udlejning og dermed spreder risikoen for tomgang.”
Helge Rud Larsen
cand.polit., ejendomsmægler og valuar, MDE, EDC Erhverv Poul Erik Bech
Telefon: 5858 8378 • E-mail: hrl@edc.dk
Lone Thuen
Investeringschef, Valuar, MDE, EDC Erhverv Poul Erik Bech
Telefon: 5858 8378 • E-mail: lth@edc.dk
En attraktiv erhvervsgrund på hele 8.340 m² på Hørskætten 11 i Taastrup er netop solgt for 15 mio. kr. til Nordic Crane, én af nordens største udbydere af mobilkraner, lastbilkraner og transporttjenester. De ser nu frem til at skabe endnu mere dansk succes fra den velbeliggende erhvervsgrund. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af grunden, der nu skal undergå en større ombygning.
”Vi har længe gået med tanker om at sælge Hørskætten 11, da vi gerne ville realisere de penge, der var bundet i grunden. Så vi vælger altså at sælge for at få pengene ud, men i høj grad også for at kunne fokusere på vores forretning fremfor at skulle lege ejendomsadministrator. Det er hverken her vores interesse eller kompetencer ligger, så at få den del ud ad verden, passer os rigtig fint,” fortæller Rasmus Svitzer Andersen, medejer af Andersen Erhvervsudlejning.
Nordic Crane blev startet i 1946 og er i dag en af nordens førende totalleverandører af alle typer af løft og transport af tunge konstruktioner. Nu har virksomheden købt en erhvervsgrund på hele 8.340 m², der skal danne rammen for yderligere vækst og succes i Danmark. Casper Petersen, CEO i Nordic Crane, siger:
”Vi har længe ledt efter en grund, hvor vi kunne få flere m² og en central placering tæt på København, der går hånd i hånd med vores ønske om at vokse. Det har vi fået nu, og vi ser nu frem til at bygge depot, ca. 1.000 m² værksted, kontor osv. på grunden, hvorfra vi vil påbegynde vores vækstrejse. Vi håber, at være helt på plads og drifte fra grunden om et års tid, men vi håber, at vi kan benytte udenomsarealer til p-pladser, maskiner og lager til stumper osv. allerede inden da. Så der er fortsat lidt vej endnu, men vi glæder os til at komme i gang, og vi glæder os til at servicere vores kunder herfra, når alt er på plads.”
Nordic Crane har ligeledes et dybt forankret fokus på bæredygtighed og grønne alternativer. Eksempelvis var de først i verden til at investere i en elektrisk bæltekran.
Få af sin slags
Andersen Erhvervsudlejning ApS er ejet af brødrene Rasmus- og Anders Svitzer Andersen, der netop har solgt grunden. Brødrene gik længe med salgstanker og først efter et halvt år udbød de grunden til salg.
Frank Kristensen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, der har formidlet salget af grunden i Taastrup siger,: ”Andersen Erhvervsudlejning kontaktede mig i slutningen af 2021. Efter modne overvejelser besluttede de at udbyde ejendommen til salg midt 2022 og efter løbende markedsføring af ejendommen i 2. halvår 2022, fandt min kollega Mark Backhausen den, efter vores mening, perfekte køber til ejendommen. Nordic Crane gav udtryk for, at de havde et ønske om et velbeliggende grundareal i Storkøbenhavn til oplag og værksted og efter et kort forhandlingsforløb, underskrev parterne en købsaftale i slutningen af året.”
Lokalt kendskab og troværdighed Andersen Erhvervsudlejning benytter lige nu en del af grundarealet med pavillonbygninger til mandskabs- og kontorfaciliteter, mens det resterende grundareal er udlejet. Rasmus Svitzer Andersen siger: ”Vi valgte EDC Erhverv Poul Erik Bech, fordi de havde en vis størrelse og virkede yderste kompetente. Det gav os ro i maven, og deres lokale kendskab betød også, at de var troværdige i vores øjne. Alt i alt har vi været rigtig glade for samarbejdet, der har været positivt og tilfredsstillende hele vejen igennem.”
Mark Backhausen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech fandt den rigtige køber til erhvervsgrunden: ”Vi er meget glade for at have bistået sælger med et godt salg, der har været gunstigt for alle parter. Der er tale om et attraktivt grundareal med en kanon placering tæt på København, motorvejsnet og offentlig transport, der har været tillokkende for mange potentielle købere, men vi er sikre på, at vi har fundet den helt rette køber til grunden. Vi ønsker begge parter held og lykke fremover og takker for samarbejdet.”
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Boligudlejningsejendom i Nordsjælland
Mindre boligudlejningsejendom søges i større byer i Nordsjælland.
Søger nr.: 1863705
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Blandet ejendom min. 741 m² i Gilleleje
Boligudlejningsejendomme med fornuftig afkast søges. Gilleleje, Hillerød, Fredensborg, Hornbæk og Helsingør har 1. prioritet.
Søger nr.: 1890567
Kontakt: Mads Holck Jørgensen, tlf.: 5858 8377
Investeringsejendomme på Sjælland
Investeringsejendomme med lejepotentiale søges på hele Sjælland – både rene boligejendomme og blandet med min. 3 lejemål. Pris op til kr. 10 mio.
Søger nr.: 1915024
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Boligudlejningsejendom i Frederikssund Kunden søger boligudlejningsejendom med min. 3 lejemål. Skal have status som småhus. Skal være istandsat. Pris maks. kr. 6 mio. Gerne 4,5 % i 1. års afkast.
Søger nr.: 1918471
Kontakt: Mads Holck Jørgensen, tlf.: 5858 8377
Køb af mindre boligudlejningsejendomme
Investor søger investeringsejendomme med 3-6 lejemål og skal ligge i større byer i Nordsjælland. Prisniveau fra kr. 3-10 mio.
Søger nr.: 1919672
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Køb af erhvervsejendomme i Nordsjælland
Investor søger mindre boligudlejningsejendom eller blandet ejendom beliggende i Allerød, Hillerød, Farum, Birkerød eller Fredensborg. Pris maks. kr. 10 mio.
Søger nr.: 1934458
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Statens ejendomsselskab Freja Ejendomme satte den historiske hospitalsejendom i Hornbæk til salg i offentligt udbud i september 2022. Den sjældne udbudte liebhaversag er placeret lige ud til havnen og med panoramaudsigt over Øresund. EDC Erhverv Poul Erik Bech har varetaget salget af Hornbæk Hospital-ejendommen på vegne af Freja Ejendomme. Budfristen er netop udløbet, og der har været en overvældende interesse for den ikoniske bygning.
Den historiske ejendom på Havnevej 25 blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel. Siden midten af 1950’erne har bygningen fungeret som hospital, og i dag huser den Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader, som på sigt fraflytter ejendommen og flytter til Glostrup. Freja Ejendomme og EDC Erhverv Poul Erik Bech har haft fornøjelsen af at udbyde Hornbæk Hospital i offentligt udbud. Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme, siger:
”Det er ikke hver dag man sætter en ejendom som denne på markedet, hvilket vi også har kunnet mærke på opmærksomheden. Det er en ikonisk bygning med nogle helt ekstraordinære kvaliteter og som alle i lokalområdet kender. Vi har oplevet en overvældende interesse for ejendommen og har haft exceptionelt mange fremvisninger. Nu er budfristen netop udløbet, så vi er i Freja Ejendomme gået i gang med at se de forskellige indkomne bud igennem.”
Undervejs i forløbet blev udbudsperioden forlænget fra den 15. november 2022 til slut januar 2023, da politikerne i Helsingør Kommunes By-, Plan- og Trafikudvalg besluttede at indsnævre anvendelsesmulighederne for bygningen til ’Hoteldrift med publikumsorienterede funktioner i stueetagen’.
Ikonisk hospital i liebhaverliga
Stephen Berthelsen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland, siger: ”Vi har haft mere end almindeligt travlt med at vise den historiske og ikoniske ejendom frem med en enestående placering lige ud til en af Nordsjællands bed-
ste badestrande. Der er da også tale om en af de allerbedste beliggenheder i landet til et hotel. Det har været overvældende at være en del af, og antallet af fremvisninger af Hornbæk Hospital trumfer faktisk alt andet, jeg har prøvet i min karriere. Der har været stor interesse fra både danske og internationale investorer,” siger den erfarne mægler.
”Da hospitalet stadig er i drift, kunne vi selvfølgelig ikke bare komme rendende hele tiden, så de mange fremvisninger har krævet ekstra meget planlægning af hensyn til patienterne og personalet på rygmarvsklinikken. Her har vi haft et rigtig godt samarbejde med regionen i forhold til, hvordan og hvornår vi kunne komme rundt og vise frem. De potentielle interesserede investorer har især spurgt ind til renoveringsmulighederne og ejendommens potentialer.”
Flemming Buhl, Head of Capital Markets og partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”Det er en ikonisk ejendom med et massivt udviklingspotentiale, så der er mange muligheder for at udvikle ejendommen for den kommende investor. De mange udviklingsmuligheder læner sig op ad leisure, hotel, badehotel, spa og restaurantudvikling. Det bliver spændende at se, hvem der er kommet med det bedste bud, og hvad fremtiden helt præcist bringer for Hornbæk Hospital.”
Ejendommen består af to matrikelnumre på 1.176 m² og 3.659 m², hvorpå der i 1935 er opført en hospitalsbygning på i alt 5.442 m² fordelt på tre etager, to mindre tagetager i tårnbygning og delvis udnyttet kælder på 1.005 m².
“
Det er ikke hver dag man sætter en ejendom som denne på markedet, hvilket vi også har kunnet mærke på opmærksomheden
Mere information
Stephen Berthelsen
Partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland Tlf.: 5858 8377 • stbe@edc.dk
Flemming Buhl
Head of Capital Markets og partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8572 • flb@edc.dk
Hvilke muligheder for opkrævning har udlejer, og hvordan kan dette reguleres i en erhvervslejekontrakt?
Af Claus Høxbro og Lars Hammer Wentoft, advokater og partnere i Mazanti-Andersen
De nye offentlige ejendomsvurderinger, der efterhånden har været længe undervejs, rejser flere kommercielle og lejeretlige problemstillinger, som for mange udlejere kan få stor betydning.
Udsendelse af de nye offentlige ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme forventes først at ske i 2025 eller senere. Det betyder, at dækningsafgift for dækningsafgiftspligtige ejendomme samt ejendomsskat – fra den 1. januar 2022 og frem til de nye vurderinger ligger klar. De vil blive beregnet på foreløbige grundlag i henhold til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. Så snart de nye vurderinger ligger klar, skal du som udlejer derfor forvente at modtage en efterregulering på forskellen mellem det foreløbige opgjorte grundlag og det endelige grundlag, hvilket giver anledning til flere juridiske problemstillinger.
Erhvervslejelovens mulighed for at regulere med tilbagevirkende kraft
Udgangspunktet for stigninger i dækningsafgift og ejendomsskat er, at du som udlejer har mulighed for at forlange udgiften udlignet gennem en lejeforhøjelse overfor lejer, hvilket som udgangspunkt kan ske med 3 måneders varsel. I henhold til Erhvervslejelovens § 10 stk. 4 kan udlejere forlange udgiften udlignet med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor udgiften er pålagt ejendommen under forudsætning af, at kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter det tidspunkt, hvor stigningen beregningsteknisk er pålagt ejendommen. I et normalt år pålægges ejendomsskatterne pr. 1. januar, og opkrævningerne fremsendes til udlejerne inden udgangen af maj.
Erhvervslejelovens bestemmelser omhandlende ejendomsskatter tager ikke stilling til den situation, som udlejere potentielt står over for nu, hvor der reelt set sker en form for a conto beskatning, da de opkrævninger der sendes ud, ikke er opgjort på grundlag af de endelige ejendoms-
værdier. Udlejere skal derfor senere hen efterregulere dækningsafgift og ejendomsskat i forhold til de endelige vurderinger.
Efterregulering kan ramme udlejer hårdt
I tilfælde af, at de nye offentlige vurderinger bliver sendt ud i januar 2025, og dækningsafgiften på en given ejendom fx stiger med DKK 50.000 pr. år over perioden fra 2022 til 2024, har udlejer i henhold til erhvervslejelovens § 10 som udgangspunkt alene mulighed for at opkræve stigningen fra den 1. januar 2025 (datoen for ”pålægget”) og frem – vel at mærke under forudsætning af, at udlejer senest 5 måneder efter ejendommen er blevet pålagt udgiften har fremsat krav herom overfor lejer.
I det konkrete eksempel vil stigningen i dækningsafgiften for årene 2022-2024 på i alt DKK 150.000 i henhold til erhvervslejelovens bestemmelser ikke kunne forlanges opkrævet hos lejer. Derfor må efterreguleringen som udgangspunkt afholdes endeligt af udlejer.
Erhvervslejelovens § 10 kan fraviges ved aftale, men det er ikke almindeligt, at det sker. Det er samtidig Erhvervsstyrelsens opfattelse, at hvis det ikke er sket, så vil udlejer komme til at bære tabet alene.
Kan udlejer imødekomme problematikken?
Erhvervslejelovens § 10 er deklaratorisk og kan derfor fraviges ved aftale. Det kan ske i selve erhvervslejekontrakten, alternativt i et senere indgået tillæg, hvori det aftales at fravige § 10, og udlejer får derved mulighed for at forlange udgifter forbundet med stigning i ejendommens dækningsafgift og ejendomsskat opkrævet hos lejer med tilbagevirkende kraft uden lovens tidsbegrænsning på 5 måneder. Ovenstående fravigelse forudsætter lejers accept.
Udlejere bør nøje overveje, hvordan en evt. fravigelse skal reguleres i en erhvervslejekontrakt, herunder eksempelvis, men ikke begrænset til, den situation hvor lejer fraflytter i perioden fra 2022 til 2024, og ejendommen endnu ikke er pålagt en forhøjet dækningsafgift eller ejendomsskat, og udlejer uagtet § 10 ønsker ret til at forlange udgiften udlignet hos lejer.
Tilsvarende kan der indsættes et udtrykkeligt forbehold om, at der i ejendomsregnskabet kan medtages afgifts- og skatteopkrævninger med tilbagevirkende kraft, når efteropkrævningen skyldes det offentliges forsinkede ejendomsvurderinger.
Udlejers muligheder i eksisterende lejeforhold
Har udlejer ikke allerede fraveget erhvervslejelovens § 10 i en eksisterende erhvervslejekontrakt, eller er udlejer i tvivl om, hvorvidt formuleringen er præcis nok, bør det overvejes at udarbejde et tillæg til den eksisterende lejekontrakt, hvori fravigelsen reguleres.
Hvis lejer tøver over for at acceptere en sådan bestemmelse, kan der evt. forhandles om at ændre andre vilkår i lejeforholdet, herunder fx et maksimum på den årlige nettoprisindeksregulering, ændring af uopsigelighed, finansiering af ændringer af lejemålet over lejen eller andre forhold.
Er et tillæg til en gældende erhvervslejekontrakt ikke en mulighed i det konkrete lejeforhold, kan udlejer i tilfælde af lejers fraflytning tage et konkret forbehold for at efterregulere dækningsafgift og ejendomsskat, og efterfølgende ved tvist om opkrævning overfor lejer lade det være op til domstolene at vurdere, om regningen fra det manglende samspil mellem erhvervslejeloven og det offentliges forsinkede ejendomsvurderinger skal afholdes af udlejer eller ej. Det er imidlertid meget usikkert, om en sådan sag kan vindes.
Hvordan forholder man sig ved overdragelse af fast ejendom, som er udlejet?
Det er i denne situation vigtigt, ved gennemførelse af en due diligence, at få taget stilling til det
potentielle krav på efterregulering, herunder hvem der endeligt skal bære dette – om det er køber, sælger eller lejer.
Hvordan forholder det sig for boliglejemål?
Lejelovens § 46 har stort set samme ordlyd som erhvervslejelovens § 10, men lejelovens bestemmelse er i modsætning til erhvervslejelovens § 10 præceptiv, og kan derfor ikke fraviges ved aftale mellem lejer og udlejer i en lejekontrakt. Det betyder, at den tilbagevirkende kraft for boliglejemål max. kan udgøre 5 måneder – i modsætning til erhvervslejelovens muligheder for at fravige § 10. Det betyder, at fleksibiliteten for udlejer i boliglejemål er mindre end i erhvervslejemål.
Derudover vurderes det, at konsekvenserne ved at ejendomsvurderinger først bliver sendt ud i juni eller senere på året, er større i boliglejemål end ved erhvervslejemål, eftersom ejendomsvurderinger ifølge praksis og litteratur bliver pålagt pr. 1. januar i et givent år. Efter udløb af den 5. måned i året er fristen på de 5 måneder for at kræve lejeforhøjelse med tilbagevirkende kraft sprunget i henhold til § 46 stk. 3. Udlejere af boliglejemål afskæres derfor fra at varsle stigninger med tilbagevirkende kraft overfor lejere, såfremt ejendomsvurderingerne først bliver sendt ud i juni eller senere på året.
Udlejer kan altså risikere alene at være berettiget til lejeforhøjelse fremadrettet, vel at mærke med nødvendigt varsel på 3 måneder, og ikke med tilbagevirkende kraft, som i tilfældet, hvis vurderingerne bliver sendt ud inden for de første 5 måneder af året.
Udlejer kan ikke afdække denne risiko ved en aftale med lejer. En aftale vil være ugyldig, og lejeren er derfor ikke bundet heraf.
Udlejere af boliglejemål kan derfor ikke gøre andet, end at håbe på, at ejendomsvurderingerne bliver sendt ud inden for de første 5 måneder af året. Men hvornår det sker vides stadig ikke med sikkerhed, og for så vidt angår regulering tilbage i tid, er der tale om en udlejeromkostning, som parterne i en evt.
overdragelse skal huske at tage stilling til.
Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Investering på Midt- eller Vestsjælland Investor søger mindre boligudlejningsejendomme eller blandede ejendomme. Gerne med 3-8 boliger i pæn stand. Mindre renoveringer er ok. Maks. kr. 5 mio.
Søger nr.: 1936101
Kontakt: Alexander Wenzel, tlf.: 5858 8395
Blandet bolig/erhverv på Sjælland Investering søges på Vest-/Sydsjælland og Frederikssund samt Roskilde-området. Detail med 3-4 lejemål også interessant hvis fint afkast. Maks. kr. 10 mio.
Søger nr.: 1933692
Kontakt: Thomas Hansen, tlf.: 5858 8396
Blandet ejendom min. 385 m² Blandet bolig/erhverv i Kalundborg, Slagelse, Sorø og Ringsted. Op til 6 boliger og gerne med udviklingspotentiale.
Søger nr.: 1781067
Kontakt: Sven Lyse, tlf.: 5858 8396
Boligudlejningsejendomme i Slagelse Ny virksomhed søger boligudlejningsejendomme på min. 150 m² beliggende i Slagelse kommune. Pris maks. kr. 4 mio. og afkast på ca 7%.
Søger nr.: 1206069
Kontakt: Morten Hansen, tlf.: 5858 8396
Boligudlejningsejendom på min. 150 m² Kunde søger boligudlejningsjendom på Vestsjælland/ Lolland. Ønsker god rentabilitet, indflytningsklar ejendom med 2- 6 enheder. Pris maks. kr. 3 mio.
Søger nr.: 1850265
Kontakt: Martin Andersen, tlf.: 5858 8380
Investering i Vest- og Sydsjælland Investor søger udlejede erhvervslokaler i Køge, Næstved og Faxe. Min. 1.000 m² og lejere med høj anciennitet/binding. Pris maks. kr. 6 mio.
Søger nr.: 1860614
Kontakt: Allan Bødtger Simonsen, tlf.: 5858 8380
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Odenses nye grønne bydel Gartnerbyen vokser med hastige skridt, og nu er Industriens Pension snart klar med 89 DGNB-guldcertificerede kvalitetslejeboliger. Projektet hedder Trekløveren og opføres af entreprenørvirksomheden H. Skjøde Knudsen. EDC Projekt Poul Erik Bech er netop valgt til at udleje de 89 lejeboliger med 2-3 værelseslejligheder, som er fordelt på tre bygninger – heraf navnet Trekløveren.
Gartnerbyen er et af de største byudviklingsprojekter i Odense nogensinde med et område på 133.000 m² og et etageareal på over 140.000 m². Nu nærmer opførelsen af et af Gartnerbyens sidste projektet Trekløveren sig sin afslutning, og når sommeren går på hæld, forventes de 89 DGNB-guldcertificerede lejeboliger at være klar til indflytning.
Søren Tang Kristensen, Ejendomschef hos Industriens
Pension, siger: ”Det skrider planmæssigt frem med byggeriet, og det begynder efterhånden at tage form med de tre ejendomme i Trekløveren. Vi forventer, at boligerne er klar
på den anden side af sommeren, så derfor har vi allieret os med EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stor erfaring med udlejningsprojekter, og som vil stå for udlejningen af de 89 lejligheder.”
Han fortsætter: ”Vi er glade for at være en del af at udvikle den nye bydel i Odense med et attraktivt byggeri, der lever op til vores krav om DGNB-guldcertificering. Vi glæder os til kunne tilbyde kvalitetsboliger til vores medlemmer og andre interesserede. Vi forventer en stor interesse for projektet og en god udlejningsproces i samarbejde med EDC.”
Læs mere om Trekløveren i Gartnerbyen i Odense på:
Kvalitetsboliger for alle Udlejningen af de 89 lejligheder i Trekløveren varetages af EDC Projekt Poul Erik Bech og den lokale boligbutik EDC Poul Erik Bech Odense.
”Trekløveren består af tre punkthuse, som hver symboliserer et blad i trekløveren. Det er et fantastisk byggeri med højt kvalitetsniveau, store rummelige altaner og lækre grønne fællesfaciliteter, som bidrager til Gartnerbyens vision om at være Odenses nye grønne bydel. Lejlighederne henvender sig til mange forskellige segmenter, både studerende, småbørnsfamilier og pensionister, og vi glæder os til at hjælpe med udlejningen, hvor vi med succes har udlejet en lang række andre boligudlejningsprojekter.” siger Morten Nancke, partner i Odense, siger:
Tonny Broberg, projektchef hos EDC Projekt Poul Erik Bech, supplerer: ”Lejlighederne i Trekløveren indrettes i lyse materialer med trægulve og nordisk inventar. Boligerne er indrettet som rummelige 2- eller 3-værelseslejligheder, hvoraf flere af dem bliver med walk-in closet og andre luksuriøse faciliteter.”
Tæt på det hele Gartnerbyen er placeret i den vestlige del af det centrale Odense. Morten Nancke fortæller:
”Der er kort afstand til bymidten med et væld af indkøbsmuligheder, kulturoplevelser, skoler, daginstitutioner og byens mange idrætsfaciliteter. Der er også natur, skov og rekreative områder tæt på. Der er let adgang til centrum via Supercykelstien, hvor man let og hurtigt kan transportere sig til banegården, University College eller byens øvrige faciliteter. Letbanen har stop blot 200 meter fra ejendommen med centrum, universitetet og sygehuset som stop på ruten. Coop365 er lige åbnet i Gartnerbyen, så indkøb er under to minutters gang fra lejlighederne. Alt i alt en rigtig god beliggenhed for dem, der vil kombinere byliv med frihed og adgang til grønne områder.”
I slutningen 2021 formidlede EDC Erhverv Poul Erik Bech selve salget af Trekløveren i Gartnerbyen, hvor H. Skjøde Knudsen A/S solgte Trekløveren til Industriens Pension for et trecifret millionbeløb.
Vi er glade for at være en del af at udvikle den nye bydel i Odense med et attraktivt byggeri, der lever op til vores krav om DGNB-guldcertificering
Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Mindre boligudlejning på Østfyn søges
For ny investor søges mindre boligudlejningsejendom med 6 eller færre lejemål. primært på Østfyn. Gerne uden markant renoveringsbehov.
Søger nr.: 1935875
Kontakt: Daniel Brusen, tlf.: 5858 8397
Boligudlejningsejendomme søges Boligudlejningsejendomme i Odense og Middelfart med op til 5 lejemål søges til kapitalstærk investor.
Søger nr.: 1933548
Kontakt: Lars Damsholdt Balle, tlf.: 5858 8397
Udlejningsejendomme i Odense søges
Investor søger udlejningsejendomme med min. 2 lejemål. Ejendommene skal have en placering i Odense og være i god stand. Pris maks. kr. 8 mio.
Søger nr.: 1927796
Kontakt: Lars Damsholdt Balle, tlf.: 5858 8397
Konverteringsejendomme i Odense
Investor søger ejendomme, som kan konverteres fra erhvervslejemål til lejligheder i Odense. Pris maks. kr. 8 mio.
Søger nr.: 1927795
Kontakt: Lars Damsholdt Balle, tlf.: 5858 8397
Boligudlejningsejendom i Odense/Middelfart Boligudlejningsejendomme med min. 3 enheder søges centralt i Odense eller Middelfart. Kunden er åben over for standen, dog ikke håndværkertilbud.
Søger nr.: 1923184
Kontakt: Lars Duus, tlf.: 5858 8397
Boligudlejningsejendomme i Nyborg søges Tømrermester søger boligudlejningsejendomme til investering i Nyborg. Pris maks. kr. 5 mio.
Søger nr.: 1914447
Kontakt: Lars Damsholdt Balle, tlf.: 5858 8397
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Ny ejerstruktur i EDC Erhverv Poul Erik Bech er netop sat i søen, så de nuværende erhvervscentre i Sønderborg og Aabenraa står endnu tættere sammen til ét stærkt og stort regionalt erhvervscenter, som får navnet EDC Erhverv Sønderjylland. For at styrke landsdelen søger EDC en ny partner og en erhvervsmægler til afdelingerne i Sønderjylland for at fortsætte udvikling og vækst.
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af mere end 80 boligbutikker, 19 erhvervscentre og har over 650 medarbejdere. I dag har mæglervirksomheden erhvervscentre i Sønderborg og Aabenraa, og ønsker nu at styrke sig endnu mere i regionen. Poul Erik Bech siger:
”Etableringen af erhvervscentrene i Sønderborg og Aabenraa er forløbet særdeles tilfredsstillende og nu er turen kommet til at styrke positionen i yderligere i markedsområdet bestående af de 4 sønderjyske kommuner; Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. Vi har fået to stærke profiler på plads i Aabenraa. Morten Dahl Rask har stor erfaring fra den finansielle sektor og nu senest Bjørn Borg, der kom fra en stilling som salgsdirektør i et byggefirma, er således partnere med stor erfaring fra ejendomsbranchen. I Aabenraa har vi desuden Preben Christensen, der tidligere var medejer af Aabenraa.”
”Vi vil altså fortsætte med at have fuldt fokus på regionen og ønsker at finde nye, dygtige medarbejdere, der kan drive os fremad. Derfor søger vi ny partner i Sønderborg og endnu en erhvervsmægler, så vi fremover vil stå endnu stærkere som én samlet enhed i Sønderjylland, som vi kalder EDC Erhverv Sønderjylland.”
Fordoblet medarbejdere og omsætning Morten Dahl Rask siger: ”Vi kommer til at dække et større
område i den kommende tid. Jeg har været med som partner i Aabenraa og omegn i snart to år, og det er gået virkelig godt, hvor vi på relativ kort tid har vækstet omsætningen betydeligt. For nogle måneder siden kom Bjørn Borg med som partner. Det er et givende samarbejde, hvor vi supplerer hinanden godt.”
”Vi har begge stor erfaring, faglighed og netværk, og vi drager nytte af, at Bjørn Borg har arbejdet med ejendomshandel som salgsdirektør i et byggefirma. Samtidigt bor han i Haderslev, og jeg bor i udkanten af Aabenraa og har arbejdet i Sønderborg i det meste af min næsten 25-årige karriere, bl.a. som direktør i den lokale Nordea-filial og arbejdet i Danske Bank og Nykredit i byen. Vi er altså godt dækket ind, og vi glæder os til at få flere med på holdet for at stå endnu stærkere som én samlet enhed i Sønderjylland.”
Poul Erik Bech supplerer: ”I den kommende tid vil vi som sagt ansætte såvel en ny partner i Sønderborg og endnu en erhvervsmægler til området. Her vil vi skabe en ny ejerstruktur, hvor de lokale partnere også ejer en anden af de øvrige centre, så vi på den måde kitter enhederne sammen til ét stærkt og stort regionalt erhvervscenter.”
Godt fat i Sønderjylland
Om de seneste to år siger Morten Dahl Rask: ”Vi har virkelig udviklet vores erhvervscenter, og vi har fx løst en stor opgave for Velux i Skærbæk, hvor vi formidlede salget af 33.000 m² Velux-bygninger for mere end 30 mio. kr. Nu hjælper vi de nye lokale ejere med at finde nye lejere til tre genudlejninger på samlet 8.000 m². Vi har desuden fundet en ideel lokation i Aabenraa til Danmarks førende ladeoperatør Clever, og vi har fået rigtig godt fat i det Sønderjyske erhvervsliv og blevet husmægler for flere større virksomheder og investorer i området. Så vi er meget fortrøstningsfulde i forhold til vores fremtidige vækst, og der er ingen tvivl om, at vi i EDC virkelig vil Sønderjylland.”
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Boligudlejningsejendom i Aabenraa Kommune
Investor søger boligudlejningsejendom beliggende i Aabenraa Kommune på mindst 200 m². Pris maks. kr. 5 mio.
Søger nr.: 1801324
Kontakt: Preben Christensen, tlf.: 5858 8425
Investeringsejendom i Sønderborg
Investor søger enkelte eller flere lejligheder i samme opgang i Sønderborg, helst nær centrum og i god stand. Pris maks. kr. 3 mio.
Søger nr.: 1863401
Kontakt: Bjørn Borg, tlf.: 5858 8422
Boligejendom søges til Airbnb
Investor søger ejendom beliggende nær Esbjerg Havn til korttidsudlejning til håndværkere og offshore-folk. Pris maks. kr. 7-8 mio.
Søger nr.: 1925077
Kontakt: Jesper Ølgaard Bloch, tlf.: 5858 8398
Boligudlejningsejendom nær Esbjerg
Investor søger ejendomme med min. 4 lejemål, startafkast på min. 6% og maks. 1 times kørsel fra Esbjerg. Det kan også være blandet bolig og erhverv.
Søger nr.: 1862635
Kontakt: Jacob F. Aabling, tlf.: 5858 8398
Investeringsejendom til kr. 2-10 mio.
Investor søger investeringsejendom lager/produktion/ kontor beliggende i Koldings sydlige del. Må gerne kunne opdeles i mindre lejemål.
Søger nr.: 1868993
Kontakt: Preben Balle, tlf.: 5858 8399
Boligudlejningsejendom Kolding
Privat investor søger boligudlejningsejendom min. 200 m² i Kolding
Søger nr.: 1890308
Kontakt: Preben Balle, tlf.: 5858 8399
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
200.000 flere seniorer om ti år:
Over hele landet skyder boligprojekter til seniorer op – en gruppe, som både vokser kraftigt i antal og får stærkere økonomi. Om bare ti år forventes der at være ca. 200.000 flere danskere over 65 år – det svarer til samme antal ældre, som der er indbyggere i Odense Kommune. Den udvikling forventes at fortsætte, og det er og bliver en markant udfordring for ejendomsmarkedet nu og i fremtiden, da de mange boligprojekter slet ikke kan følge med efterspørgslen, fortæller ekspert fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Udvikling kommer ifølge Joseph Alberti, Head of Research i EDC Erhverv Poul Erik Bech, til at presse den danske boligmasse: ”Allerede nu er antallet af danskere i aldersgruppen 65 år og derover på lidt over 1,2 mio., men det antal forventes at stige ret markant inden for kort tid. Derfor har mange investorer og projektudviklere set potentialet i seniorboliger, hvor der allerede nu er søsat talrige små og store projekter med seniorboliger af lokale og landsdækkende projektudviklere.”
”Selvom vi ser mange projekter med seniorboliger skyde op rundt om i landet, ser efterspørgslen ud til at være nærmest umættelig. I dag er der fx blot 7.000-8.000 boliger i seniorbofællesskaber, hvor flere tusinde står på venteliste. Antallet af ældrevenlige boliger skal stige markant for at imødekomme den enorme efterspørgsel, der forventes i fremtiden.”
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd kortlagde i 2016, at flere end 80.000 ældre var interesserede i at flytte ind i et seniorbofællesskab, og det antal kunne vokse til 140.000 i 2040.
Fællesskab gør underværker
At der kommer flere ældre, er i sig selv ikke nødvendigvis en udfordring for det danske boligmarked. Joseph Alberti peger på, at udfordringen kan ligge i en adfærdsændring og nye behov hos seniorgenerationen. Han siger:
”Den stigende interesse for seniorboliger skyldes grundlæggende, at mange seniorer overvejer at flytte fra den
bolig, som har dannet rammen om familieliv og børn. De vil gerne have færre forpligtelser og mindre arbejde med have og vedligeholdelse. Nogle vil have mindre plads, fordi børnene er flyttet hjemmefra.”
”Mange ønsker dog et øget fokus på fællesskabet. Vi ser, at fællesskabet i bofællesskaberne kan være med til at styrke livskvaliteten. Fx ved at øge trygheden og bidrage til at bekæmpe ensomhed, der ellers rammer en del ældre, ikke mindst enlige. En undersøgelse udarbejdet af Realdania viser da også, at 91% af beboerne i seniorbofællesskaber oplever øget livskvalitet, mens de også har et markant mindre behov for offentlig hjælp og pleje end jævnaldrende. Det kan tolkes som et resultat af, at de ældre er i stand til at hjælpe hinanden med daglige gøremål og i mindre grad har behov for pleje fra det offentlige.”
Ældre med penge på lommen
En stor andel af de nuværende og især kommende seniorer har flere penge mellem hænderne. Dels er pensionssystemet godt udbygget, og dels har mange gennem årene opbygget en pæn friværdi i deres bolig.
”Vi ser store friværdier i Storkøbenhavn, Nordsjælland, Aarhus, Østjylland og i udkanten af de større byer. En del vil gerne realisere friværdien og fx rejse, og derfor søger de en lejebolig. Vi ser dog også stor interesse for andelsboliger, hvor seniorer kan bruge en del af friværdien fra parcelhuset til at betale hele indskuddet og dermed have ret lav husleje. I udkantsområder ser vi ikke de samme friværdier i boligerne, så her er det vigtigt, at seniorboliger ikke har for højt lejeniveau,” siger Joseph Alberti.
Flere projekter og boligtyper må prioriteres
Det tyder dog ikke på, at det kun er seniorbofællesskaber, der bliver mangel på i de kommende år. Seniorvenlige boliger, der er almene boliger, som er indrettet specifikt til ældre, vil også være en mangelvare i fremtiden. Men en række ældrevenlige projekter kan imødekomme problemet og måske sikre behovet og den massive efterspørgsel på boliger til seniorer. Joseph Alberti fortæller:
”I hele landet begynder der så småt at blomstre flere og flere projekter op med servicerede plejeboliger, som tilbyder gode fælles aktiviteter til de ældre, samt flere servicetilbud som rengøring og plejehjælp. Desuden forventer vi, at der vil dukke endnu flere friplejeboliger op i løbet af de kommende år. Det er ret udbredt på den anden side af Øresundsbroen, men reglerne er fortsat for komplekse til, at det rigtig har vundet indpas i Danmark. Behovet er dog enormt. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der er behov for 26.000 ekstra plejeboliger de kommende ti år. Antallet af danskere på mindst 80 år vokser nemlig med 160.000 frem mod 2030, og så kan det offentlige få svært ved
skaffe boliger.”
løfte
“
I dag er der fx blot 7.000-8.000 boliger i seniorbofællesskaber, hvor flere tusinde står på venteliste. Antallet af ældrevenlige boliger skal stige markant for at imødekomme den enorme efterspørgsel, der forventes i fremtiden.”
Et nyt boligudviklingsprojekt er ved at se dagens lys i Aarhus. Augustshave, som projektet er navngivet, er opkaldt efter proprietær og politiker Otto August la Cour (17961860), som byggede gården Katrinebjerg, som området i Aarhus er opkaldt efter. Bag projektet står den nordiske kapitalfond CapMan og en af Danmarks førende ejendomsudviklere Nordstern.
Hasse Wulff, Investment Director og ansvarlig for Augustshave-projektet hos CapMan, fortæller: “Projektet kører på tredje år, og det begynder efterhånden at ligne noget. Vi har fået styr på en ny lokalplan for området, og glæder os til at udvikle dette projekt for Aarhus. Det er noget nær den perfekte beliggenhed for sådan et projekt, tæt på Aarhus C og endnu tættere på Aarhus Universitet. Derfor vil boligerne både henvende sig til studerende, men også til folk, der er på jagt efter en kvalitetsbolig på en attraktiv beliggenhed i midten af Aarhus.”
Han fortsætter: ”Det bliver en klassisk rødstensejendom med 209 lejelejligheder, som bliver centreret om et charmerende gårdrum. Det skal samle beboerne i Augustshave og skabe et unikt miljø. Lejlighederne opføres som 1-4 værelsesboliger i varierende størrelser med optimeret planløsninger for at imødekomme den efterspørgsel, vi oplever i Aarhus.”
De 209 lejligheder skal udlejes, og til den del er valget netop faldet på EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus. Hasse Wulff fortæller: ”Vi forventer, at de første lejligheder er indflytningsklar i løbet af efteråret og de sidste i starten af det nye år. Derfor har vi allieret os med EDC Projekt Poul Erik Bech, som kommer til at stå for udlejningerne af lejlighederne. Vi har tidligere samarbejdet med EDC og brugt dem som mægler på flere af vores projekter, og det arbejde de har gjort der, har været tilfredsstillende. De har været professionelle
CapMan og Nordstern er gået sammen om at udvikle og opføre et nyt boligområde i centrum af Aarhus, lige ved siden af Aarhus Universitet. Projektet har et samlet etageareal på 12.800 m² og er døbt Augustshave. EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus er netop valgt til at stå for udlejningen med start i løbet af foråret, og de første lejligheder forventes at stå indflytningsklar i efteråret 2023.
og troværdige hele vejen igennem, og vigtigst af alt, så er kemien med dem rigtig god.”
EDC Projekt Poul Erik Bech har tidligere hjulpet de to opdragsgivere med et andet stort byggeprojekt i Aarhus ved at udleje 198 af boligerne i Trianglen. Derudover står EDC også for at udleje det igangværende projekt KobberEngen i Brøndby med 463 lejeboliger.
Perfekt placering
Med en placering lige ved siden af Aarhus Universitet fås placeringen ikke meget bedre i Aarhus. Tonny Broberg, projektchef i EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, fortæller:
”Placeringen fås i vores optik ikke meget bedre i Aarhus, når boligerne både er målrettet studerende, såvel som generelt personer med arbejde i Aarhus. Derudover har Nordstern og Aart Architects gjort et fantastisk arbejde
med, at planlægge boligerne, så de er optimalt indrettet til de målgrupper vi forventer som lejer, uanset om vi taler yngre mennesker, eller par, evt. med børn som leder efter en centralt beliggende lejebolig.”
Han fortsætter: ”Det er et virkelig spændende projekt med en perfekt placering. Udover at ligge lige ved siden af universitetet, er der få minutters transport til erhvervsområdet i Skejby, ligesom Aarhus centrum nås på få minutter på cykel. Man kommer til at bo lige ved hverdagens faciliteter, og med byens grønne oaser som Vennelystparken, der blot er få 100 meter fra ejendommen, kan man som lejer ikke ønske sig meget mere. En fantastisk placering at udvikle boliger på, her i 2023.”
Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Udlejningsejendom i / omkring Herning Boligudlejning i eller omkring Herning med enkelt eller flere lejemål. Mulighed for udvikling eller ej – alt har interesse – Pris maks. kr. 10 mio.
Søger nr.: 1923521
Kontakt: Michael Fænø, tlf.: 5858 8567
Alle ejendomstyper i Østjylland Ejendomsinvestor søger efter alle ejendomstyper i alle prisklasser i Østjylland.
Søger nr.: 1926348
Kontakt: Rasmus Kjærulff Ingemansen, tlf.: 5858 8670
Investeringsejendom i Midtjylland
Investor søger ejerlejlighedsejendom beliggende i Midtjylland; gerne Herning/Holstebro. Pris maks. kr. 70 mio.
Søger nr.: 1626879
Kontakt: Terkel Præst Berthelsen, tlf.: 5858 8567
Nyere ejendomme/rækkehus med godt afkast
Investor søger boligudlejningsejendomme i Syddanmark samt Midtjylland fra årgang 2000. Afkast på min. 5%.
Budget på kr. 25 mio.
Søger nr.: 1926905
Kontakt: Rasmus Kjærulff Ingemansen, tlf.: 5858 8670
Investeringsejendomme i Favrskov kommune Fin fordeling af m² ønskes samt fra 2-3 enheder. Der ønskes fortrinsvis boligudlejning, men åbenhed for blandet ejendomme. Pris maks. kr. 2,5 mio.
Søger nr.: 1924909
Kontakt: Rasmus Kjærulff Ingemansen, tlf.: 5858 8670
Småhusejendomme i Aarhus C
Investor søger småhusejendomme i Aarhus C. Ejendommene skal indeholde mindst to boliger. Pris maks. kr. 9 mio.
Søger nr.: 1913952
Kontakt: Rasmus Kjærulff Ingemansen, tlf.: 5858 8670
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
Tonny Broberg
Projektchef, EDC Projekt Poul Erik Bech
Tlf.: 5858 8487 • tobr@edc.dk
Byggeriet i Ravnsvadparken i Ikast er i fuld gang, og de første lejere flytter ind til maj 2023. Boligerne har været under projektering i en længere periode, hvilket har ført til et spændende område med store grønne arealer til de kommende beboere. Thomas Asmussen direktør i Fink Ejendomme, fortæller:
”Vi er glade for at offentliggøre, at vi har indgået en aftale om at overdrage vores byggeprojekt på Ravnsvadparken i Ikast til Koncenton og deres drifts- og udlejningsafdeling Go'Bolig. Vi købte projektet for at udvikle og opføre et lækkert, moderne og funktionelt boligbyggeri i et område beliggende i den vestlige del af Ikast nær grønne områder og med nem adgang til både bycentrum og motorvej.”
”De store grønne områder vil give et unikt og spændende boligområde, som byder på lidt flere faciliteter til de kommende beboere, end man til tider ser i nyere byggerier. Her bliver plads til både legepladser, bålsted, fodboldbane og masser af frugttræer, buske og alle boliger får carport. Processen med salget har været god og gnidningsfri. Vi takker Koncenton for tilliden, og ser frem til at overdrage det færdige byggeri i efteråret 2023, og så tak til Tonny Broberg fra EDC Poul Erik Bech for samarbejdet om salget.”
Koncenton er rådgivet af Gorrissen Federspiel, mens Fink Ejendomme har været repræsenteret af Spektrum Advokater og EDC Poul Erik Bech har altså formidlet salget af de 43 rækkehuse.
Bæredygtighed i højsædet
I 2019, 2020 og 2021 var Koncenton den største danske
ejendomsinvestor målt på transaktioner, og sammen med godt 2.500 investorer har de indtil nu investeret i 93 ejendomme med over 7.180 boliger til en samlet projektsum på 15,4 mia. kr.
”Investeringer i ejendomme har for mange investorer været med til at give risikospredning og stabilitet i mange porteføljer i det forgangne år. Det mærker vi også i Koncenton, og derfor havde Ravnsvadparken straks vores interesse. Det er lækre, klimavenlige boliger i et spændende område, og vi er sikre på, at det bliver attraktivt både for lejere og for investorer, der ønsker en solid investering med et godt afkast,” siger ejendomsdirektør i Koncenton Anders Bangsgaard.
Han påpeger, at det er med til at gøre ejendommen endnu mere interessant, at der er tænkt energivenlige løsninger ind. ”Det faktum, at boligerne leveres DGNB-guldcertificerede og med energioptimerede hvidevarer, foruden gode løsninger i forhold til regnvandshåndtering har stor betydning for os hos Koncenton,” siger Anders Bangsgaard og fortsætter.
”Samtidig har vi kun hørt godt om Fink Ejendommes projekter i det midtjyske, og boligerne i Ravnsvadparken bliver ikke nogen undtagelse. Vores dialog om småtilpasning af projektet blev en yderst positiv proces, hvor vi hurtigt fandt til enighed med Fink Ejendomme og EDC Poul Erik Bech, som var yderst løsningsorienterede samarbejdspartnere. Vores medarbejdere ved Go’Bolig glæder sig til at igangsætte udlejningen, og vi ser frem til at tage imod lejere i dette nye, spændende projekt i Ikast.”
En andelsforening har netop solgt deres ejendomme på Nordmarken 15-35 i Vester Hassing blot 15 min. nord for Aalborg. I alt er fem dobbelthuse og ét fritliggende hus overgået til en Aarhusbaseret investor i en handel, der beløber sig til 15,5 mio. kr. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet salget af andelsforeningens hyggelige ejendomme, og salget er blot det seneste af en række andelsboligforeninger, som EDC har solgt i den seneste tid.
Boligerne på Nordmarken 15-35 består af otte boliger på 97 m² og tre på 116 m², der alle fremstår i velholdt stand i et charmerende boligområde. Sælger, Andelsboligforeningen Blomstermarken, har længe kigget ind i et salg, men prisen skulle være helt rigtig. Formand i andelsforeningen, Lennart Enström, siger:
”Vi har i en god rum tid kigget ind i et salg, da vi ikke længere kan stille en bestyrelse. Alle andelshaverne er ved at være oppe i årene, så engagementet til at indgå i bestyrelsesarbejdet er der ikke mere. Derfor er vi meget tilfredse med, at salget nu er gået igennem, og at alle andelshavere bliver i boligerne, når de nu overgår til lejemål med en overkommelig prisstigning. Dertil er vi glade for den nye ejers visioner for boligerne, der virker positive og afspejler andelshavernes ønsker.”
Han fortsætter: ”Det har været en meget positiv salgsproces, hvor køber overtager de fleste af den tidligere bestyrelses ansvarsområder, herunder vedligehold af facader. Samarbejdet med EDC Erhverv Poul Erik Bech har været yderst tilfredsstillende. De har været professionelle og tilgængelige igennem hele processen, så vi føler os godt behandlet og godt rådgivet. I første omgang havde vi egentlig en anden mægler i tankerne, men vi endte alligevel med EDC Erhverv Poul Erik Bech, da de kunne tilbyde et større netværk og synlighed. Og det er vi jo glade for i dag, hvor vi har fået et tilfredsstillende salg og samarbejde med dem.”
Fleksibilitet på et attraktivt marked
Den nye ejer overtager styring over boligerne pr. 1. marts 2023, hvorfra de alle overgår til lejeboliger. Michael Stilling, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, formidlede salget af andelsforeningens ejendomme. Han ser et stort potentiale, der især er bundet op på en sublim fleksibilitet:
”Vi er meget glade for at kunne hjælpe kunden med en god handel, hvor alle parter går tilfredse fra forhandlingsbordet. Etplansboligerne ligger i et idyllisk og populært område, der har en fin befolkningstilvækst. Bl.a. derfor har Nordmarken 15-35 været et attraktivt salgsemne, men især også fordi der købes med mulighed for udstykning til ejerboliger, hvilket giver en sublim fleksibilitet for køber.”
”Sagen er den seneste af et par fine handler med andelsboligforeninger, som vi har haft i den sidste tid. Sagen vidner om, at det har værdi at kigge mere ind i salg af den slags ejendomme – herunder også ejendomme i den ældre boligmasse og nyere byggeri, hvoraf mange af dem faktisk er forbi renteswap-ordninger. Vi er glade for endnu engang at have hjulpet en andelsforening med at finde en ny ejer og har været meget glade for samarbejdet med køber og sælger, som vi ønsker tillykke med handlen. Vi håber at kunne hjælpe endnu flere andelsforeninger med at finde den helt rigtige køber til deres ejendomme.”
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek her:
Boligudlejning med maks. 6 lejemål
Investor søger boligudlejningsejendomme i Frederikhavn og Hjørring med maks. 6 lejemål. Prisniveauet må ligge op til kr. 6 mio.
Søger nr.: 1868275
Kontakt: Mads Dyhr, tlf.: 5858 8487
Udlejningsejendomme i Aalborg og Nørresundby Udlejningsejendomme med almindelige beboelseslejligheder. Ejendommene skal være i god stand. Pris maks. kr. 15 mio.
Søger nr.: 1909570
Kontakt: Michael Stilling, tlf.: 5858 8449
Boligudlejning/blandet i Frederikshavn
Investor søger en boligudlejningsejendom eller en blandet ejendom i Frederikshavn. Der ønskes min. 1.000 m². Pris maks. kr. 4 mio.
Søger nr.: 1643381
Kontakt: Mads Dyhr, tlf.: 5858 8487
Min. 100 m² ml. Hjørring og Frederikshavn
Investor søger boligudlejningsejendom mellem Hjørring og Frederikshavn, der skal være udviklingspotentiale. Min 100 m². Pris maks kr. 5 mio.
Søger nr.: 1117937
Kontakt: Michael Stilling, tlf.: 5858 8487
Investor søger boligudlejningsejendomme
Kapitalstærk investor søger såvel nyere som ældre, centralt beliggende gågadeejendomme i Aalborg/Nørresundby. Pris fra kr. 10-100 mio.
Søger nr.: 1891962
Kontakt: Frank Jensen, tlf.: 5858 8449
Boligudlejningsejendom i Aalborg
Investor søger boligudlejningsejendom i Aalborg. Pris maks. kr. 30 mio.
Søger nr.: 1907283
Kontakt: Jeppe Leth, tlf.: 5858 8449
Vil du vide, om vi har køberen til din ejendom? Tilmeld dig på
En andelsforening har netop solgt deres ejendom på Danmarksgade 94 i midten af Aalborg. Ejendommen består af en opgang med i alt otte lejligheder på 65-95 m². Køber af ejendommen er MAE Ejendomme ApS, der har betalt 13 mio. kr. for den fireetagers høje ejendom. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet salget af andelsforeningens ejendom.
En af Aalborgs få tilbageværende, ældre andelsboligforeninger er netop solgt. Ejendommen har et samlet etageareal på 678 m² fordelt på otte lejligheder. Køber af ejendommen er ejendomsinvesteringsvirksomheden MAE Ejendomme ApS.
Jimmy Vesteraa, direktør for MAE Ejendomme ApS, siger: ”Det startede for fire år siden med et udlejningsprojekt i Støvring. Siden da har det hele tiden været målet og drømmen at investere i ejendomme i Aalborg. Så vi er glade for at det nu er en realitet. Nu er det fuld fart frem og vi kigger efter ejendom nummer to i Aalborg. Måske Michael Stilling fra EDC kan hjælpe os igen.”
”Selvom det er en andelsforening og størstedelen af andelshaverne bliver boende, er der fine udviklingsmuligheder i ejendommen. Der er en ikke ubetydelig byggeret i ejendommens tagetage, hvor der er rigtig fine muligheder for at etablere to lækre penthouselejligheder. Derudover er der mulighed for løbende at renovere lejlighederne og sætte prisniveauet herefter, når beboerne flytter ud.”
Arkitektonisk ejendom og perfekt beliggenhed
Ejendommen fremstår med et flot arkitektonisk udtryk ud mod gaden med markante røde mursten. Jimmy Vesteraa siger:
”Jeg er gammel murer, så jeg kunne simpelthen ikke stå for den flotte facade ud mod gaden. Et meget markant udtryk
med dannebrogsvinduer og flotte arkitektoniske detaljer. Ud mod gården er der altan til samtlige lejligheder, og gårdmiljøet er også velholdt. Hvis du spørger mig, er det tæt på den perfekte beliggenhed i Aalborg. Danmarksgade har udviklet sig over årene. Hastighedsgrænsen er nedsat fra 50 km/t til 30 km/t, busserne er væk fra gaden og der er åbnet flere restauranter i området. Gaden ligger lidt tilbagetrukket, men stadig blot fem minutters gang fra gågadenettet. Alt i alt en perfekt beliggenhed.”
God kemi
Michael Stilling, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, har formidlet salget af ejendommen. Han supplerer: ”Det er en sublim placering midt i det pulserende liv i Aalborg, som har været gennem en transformation fra industriby til videns- og uddannelsesby med næsten 20.000 studerende på Aalborg Universitet. Vi er glade for at have fundet den nye ejer af denne fine andelsboligforening. Det har været et godt forløb med Jimmy, og det bliver spændende at følge med i hvad der sker med ejendommen. Stort tillykke til begge parter på handlen.”
Jimmy Vesteraa siger: ”Samarbejdet med EDC og Michael Stilling har været rigtig godt. Der var god kemi fra start til slut, og det var meget professionelt, så vi er meget tilfredse med forløbet og købet af ejendommen.”
Andelsforening sælger etageejendom i hjertet af Aalborg for 13 mio. kr.Michael Stilling, Partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg Tlf.: 5858 8449 • stilling@edc.dk
Mere information
Michael Stilling, Partner
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg
Tlf.: 5858 8449 • stilling@edc.dk
Andelsboligforeningen Østerbro 26 i Aalborg har netop solgt deres ejendom på samme adresse. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet salget af andelsforeningen, der består af 10 lejemål i form af ni lejligheder og et erhvervslokale i stueplan. Lejlighederne har en størrelse på 66-91 m² og fordeler sig på fem etager. Flere af andelshaverne bliver boende i ejendommen.
En andelsforening i det attraktive område Østerbro i Aalborg har netop solgt deres charmerende ejendom med facader af røde mursten samt karnap og kvist mod Østerbro. Ejendommen har et etageareal på 847 m2. Kim Müller, bestyrelsesmedlem i Andelsboligforeningen Østerbro 26, siger:
”Af de 10 lejemål i ejendommen var to allerede fraflyttet og 2-3 andre andelshavere ønskede at sælge, så salget lå egentlig rimelig lige for. Der var lidt interne problemer i andelsforeningen, så i stedet for at bakse med problemerne, besluttede vi os for at sælge ejendommen og opløse andelsforeningen. Efter 5-6 fremvisninger på små seks måneder fandt vi rette køber. De resterende andelshavere har mulighed for at blive boende i deres lejlighed.”
Køber af ejendommen, der råder over ni lejligheder og et enkelt erhvervslejemål, der enten kan omdannes til beboelse eller etableres butik eller klinik, er ERLIKA Holding ApS.
God professionel sparring
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet salget af den nu tidligere andelsboligforeningsejendom. Kim Müller fortæller: ”Fra start til slut har Michael Stilling fra EDC
været utrolig professionel. Han har leveret god professionel sparring, og man kunne tydeligt mærke, at han havde erfaring med salg af andelsforeninger.”
”Michael Stilling forventede at kunne sælge den på et halvt års tid, og det må man sige, at han levede op til. Ejendommen var sat til 12 mio. kr., og i sidste ende fik vi 11,7 mio. kr. for den, så der er ikke noget at klage over,” afslutter Kim Müller.
Sublim placering i sprudlende Aalborg
Partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, Michael Stilling, fortæller: ”Du får ikke en meget bedre placering til en boligudlejningsejendom i Aalborg. Der er fem minutters gang til både grønne områder, havnefronten, indkøbsmuligheder, busforbindelse, caféer og restauranter, gågadenettet og kulturelle tilbud som Musikkens Hus og Nordkraft. Særligt inden for de sidste par år er Østerbro blevet et populært område. Der har været gang i mange projektbyggerier i området og med det følger dagligvareforretninger og butikker og dermed mere liv i gaden. At det så ovenikøbet er lige ved siden af en af de store indfaldsveje til byens centrum, gør det ikke mindre attraktivt.”
Han tilføjer: ”Det er ikke kun Østerbro, der har udviklet sig over årene. Det samme har resten af byen. Aalborg har i løbet af de sidste år virkelig rykket sig på mange parametre, og det ser ikke ud til at stoppe her. Ifølge visionen for Aalborg forventes det, at der vil bo knap 225.000 mennesker i 2025. Gennem længere tid har byen udviklet sig som en videns- og uddannelsesby, hvor særligt Aalborg Universitet er det store trækplaster.”
På de følgende sider kan du læse om udviklingen af ejendomsmarkedet fordelt på fire segmenter, samt aktuelle tomgangstal, afkastkrav og lejeniveauer.
Efterspørgslen efter boligudlejningsejendomme er fortsat stor, og trods flere nye projekter er tomgangen stadig relativt begrænset. Transaktionsvolumen befinder sig på et lavere niveau end de seneste års rekordhøje niveauer, men der er stadig stor kapital i markedet.
Perioden med rekordlav rente er nu fortid og stigende renteniveauer i kombination med højere usikkerhed, bringer spændinger for priser og afkastplaceringer mellem køber og sælger. Den stigende rente gør det ligeledes sværere at opnå samme belåningsgrad som før, hvilket bringer afventende tendenser for købere såvel som projektudviklere i markedet. Derfor forventes der en markant opbremsning i antallet af nye projekter i den kommende fremtid. Taget en opbremsning på udvikling af projekter i betragtning, formodes det at gavne lejeudviklingen på boligmarkedet.
Tomgangen for boliger på landsplan var 3,6% for 4. kvartal 2022. Siden forrige kvartal er tomgangen altså uændret, mens tomgangen dog er faldet 0,1 procentpoint siden samme periode sidste år.
På vej ind i 2023 er boliger stadig en efterspurgt varer blandt investorer og trods mere vanskelige finansieringsforhold, udskiller boligsegmentet sig især på det stabile cash flow, som også er til stede i usikre tider. Boligejendommene kan i så fald tiltræde som stabilisator for en bred portefølje, hvor usikkerheden for aktiver som er mere konjunkturfølsomme afvejes af porteføljens boligejendomme. Ligeledes fungerer boligejendomme til at ruste mod inflationsstigninger, hvor denne dog er blevet begrænset til 4% som følge af bestemmelse fra Folketinget.
* Nyere boligudlejningsejendomme er ejendomme, som er taget i brug efter 31.12.1991 og således omfattet af reglerne om fri huslejefastsættelse i henhold til LL § 54, stk. 1, pkt. 1.
Kilde: EDC Erhverv Poul Erik Bech, estimater 3. kvartal 2022.
** Ældre boligudlejningsejendomme er ejendomme, som er taget i brug før 31.12.1991 og er reguleret efter Lejelovens bestemmelser om omkostningsbestemt husleje.
*** Fuldt udviklede ældre boligudlejningsejendomme er ældre boligudlejningsejendomme uden yderligere potentiale for huslejestigninger via moderniseringer efter LL § 19, stk. 2.
Der er en fortsat høj aktivitet på det danske kontormarked, der særligt er støttet af den høje beskæftigelse i samfundet. Der har på markedet været en historisk lav tomgang, på trods af en tid med høj inflation og stigende renter. Fremtiden er dog stadig usikker, da der lurer en mulig recession i 2023. En potentiel recession vil med al sandsynlighed medføre lavere beskæftigelse og derved en lavere efterspørgsel på kontorlokaler. I første halvdel af 2022 så man faldende afkast, men i sidste halvdel af 2022 og starten af 2023 har der været tendenser til stigende afkast i særligt København og Aarhus.
Virksomhederne ønsker i langt større grad fleksible løsninger, hvor det særligt er at bemærke fleksibilitet i forhold til opsigeligheden af kontorlejemålet. Coronapandemien og den igangværende krig i Ukraine, har belyst et behov for virksomhederne, hvori de ønsker hurtigere og nemmere tilpasning af deres omkostninger. Derfor er der et potentiale i kortere kontrakter, som kan præge fremtiden og introducere en større tomgangsrisiko for investorer.
Markedet er dog fortsat stærkt og oplever høj efterspørgsel i særligt de større byer. Der ses en kraftig tendens til, at flere virksomheder søger ind i centrale byområder, og meget få virksomheder ønsker at flytte væk fra de centrale områder. Der har været en historisk lav tomgang i de større byer, der har været omkring 5% i 1. kvartal 2023. Det er 0,9 procentpoint lavere sammenlignet med samme kvartal
sidste år. Den høje tilflytning og lave tomgang indikerer en ”skjult” efterspørgsel, hvor virksomheder ønsker at flytte til centrale byområder, men må undlade dette, da udbuddet ikke matcher efterspørgslen.
* Den opnåelige leje pr. år inkl. driftsomkostninger i det nuværende marked på primære ejendomme.
** Tal er baseret på primære ejendomme med god beliggenhed samt moderne/ tidssvarende byggestil og faciliteter.
Kilde: EDC Erhverv Poul Erik Bech, estimater 1. kvartal 2023
Udbudte kontorlokaler i procent af skønnet bygningsmasse
Kilde: Ejendomstorvet-ED Statistikken, data pr. 1. kvartal 2023
Generelt skal både investorerne og lejere forholde sig til en ny virkelighed, hvor især investorerne er blevet mere tilbageholdende og selektive i deres beslutninger. Ved en mulig recession skal lejer og udlejer være åben for dialog med fleksibilitet i højsædet. Fx har inflationsstigningerne for lejere uden loft over lejereguleringer betydet, at disse har udsigt til store lejestigninger, hvilket oveni udhulet købekraft gør situationen vanskelig. Lejereguleringerne skaber bestemt et dilemma, hvor en leje opkrævet efter maksimal indeksering skaber risiko for, at lejer forlader lejemålet og lejemålet overgår til tomgang. Det bør derfor vurderes, om lejeren kan modstå en opjustering af lejeniveauet. Det opleves generelt, at en større andel af udlejere har reguleret lejen med den berettigede tilladte takst, hvorefter en dialog er indgået, i tilfælde af at denne har givet udfordringer for lejer. Der forventes ligeledes af inflationsstigningerne, at det har aktiveret en interesse blandt lejere mod at forhandle om faste årlige lejereguleringer.
For detail er det stadig beliggenheden og synlighed som er efterspurgt, hvor de større handelsstrøg trods højere lejeniveauer, er et sikkert valg for lejere i usikre tider. Det forventes, at efterspørgslen efter primær beliggenhed stadig vil være stor, da flere butikker og kæder som er beliggende på sekundær placering formentlig vil søge mod det primære handelsstrøg. Det understøttes yderligere af de geografiske forskelle på vækstfordelingen i detailsegmentet på landsplan.
På landsplan udgør andelen af ledige detailhandelslokaler 2,7% for 1. kvartal 2023, hvilket er uændret sammenlignet med forrige kvartal. Siden samme kvartal forrige år er tomgangen steget med 0,1 procentpoint.
* Den opnåelige leje pr. år inkl. driftsomkostninger i det nuværende marked på primære ejendomme.
** Tal er baseret på primære ejendomme med god beliggenhed samt moderne/ tidssvarende byggestil og faciliteter.
Kilde: EDC Erhverv Poul Erik Bech, estimater 1. kvartal 2023
Udbudte detaillokaler i procent af skønnet bygningsmasse
Kilde: Ejendomstorvet-ED Statistikken, data pr. 1. kvartal 2023
Den seneste tid har været præget af nye rekorder for lejeniveauer og lav tomgang for industri- og logistiksegmentet. Det er særligt i de større byer, hvor industriområder har gennemgået en markant transformation og der er blevet opført en stor mængde boligmasse. Der har altså været tilstrækkelig opførsel af ny industri, hvilket i den grad har gjort udbuddet lavt, og hvor der flere steder ikke er mulighed for nybyg af tidssvarende industri- og logistikejendomme. Efterspørgslen efter industri- og logistikejendomme er historisk høj, som blev drevet af de seneste års højkonjunktur – som dog oplevede en væsentlig opbremsning i sidste halvår 2022. Det har medført, at afkastet er stagnerende eller svagt stigende.
Indtil nu har industrisegmentet vist lav følsomhed overfor den høje inflation og rentestigninger. Forklaringen ligger i den højere grad af sikring mod problemer forbundet med forsyningskæder, hvilket kun gør segmentet endnu mere interessant for potentielle investorer. Det kommer også til udtryk i en stigende interesse fra udenlandske investorer, som er begyndt at rette blikket mod mindre ejendomsporteføljer i Danmark.
Der er generelt for segmentet et voksende ønske om tilgang af bæredygtige og energieffektive ejendomme ligesom det gør sig gældende for kontor. Det forventes fremadrettet, at miljøcertificeringer bliver en væsentlig del for nyopførte ejendomme.
Tomgangen nåede et historisk lavt niveau ved udgangen af 2022 på 0,8% på landsplan. Tomgangen er for 1. kvartal 2023 på 0,9%, altså 0,1 procentpoint over lavpunktet. Siden samme kvartal sidste år er tomgangen faldet 0,1 procentpoint.
Markedsleje og afkast
Afkast i %** Kr. pr. m² *
* Den opnåelige leje pr. år inkl. driftsomkostninger i det nuværende marked på primære ejendomme.
** Tal er baseret på primære ejendomme med god beliggenhed samt moderne/ tidssvarende byggestil og faciliteter.
Kilde: EDC Erhverv Poul Erik Bech, estimater 1. kvartal 2023
Udbudte industrilokaler i procent af skønnet bygningsmasse
Kilde: Ejendomstorvet-ED Statistikken, data pr. 1. kvartal 2023
Vi har Danmarks største Køber-/Lejerkartotek. Har du ikke fundet den helt rigtige ejendom endnu, så lad os hjælpe dig!
Opret dit personlige ønske i vores landsdækkende Køber-/Lejerkartotek, og få først besked, når der kommer nye ejendomme til salg. Vi screener alle ejendomme for dig og viser dig kun de ejendomme, der matcher dine ønsker.