Zyp (2010)
for choir a capella
Dur: 4’
SCORE
Jexper Holmen
Jexper Holmen
Zyp (2010)
for choir a capella
Dur: 4’
De 24 stemmer er i partituret noteret parvis, sådan at de to og to synger efter den samme stemme. Dette har ingen betydning for deres eksakte tonehøjder: Man skal ikke synge den sammen tonehøjde som sin makker. Man skal hver især forsøge at ramme den samme tone, hver gang man synger i et givent register, men det er ikke en
Klangen skal være blød og uanstrengt og uden vibrato. Rent bortset fra blandingen af registre og vokallyde skal klangen af de 24 stemmer smelte så meget sammen som
Selv om musikken på papiret er noteret i 9/4-takt, skal den opleves som pulsløs. Dirigenten skal ideelt set ikke vise slagene, men dirigere hver akkords begyndelse, dynamiske forløb og afslutning.
De fleste af stykkets mange temposkift er subtile og skal først og fremmest fornemmes som en antydet, underliggende ustabilitet, ikke som noget distinkt.
Der skal ikke bruges metronom ved opførelsen, selv om metronomtallene er noteret ret eksakt, med én decimal. Dirigenten og koret skal tilstræbe at have de forskellige tempi på rygraden og udføre dem så præcist som muligt med den usikkerhed, det naturligvis vil medføre. Tallene angiver (som det iøvrigt altid er tilfældet med nedskrift af musik) et ikke-eksisterende ideal, som virkeligheden uvilkårligt vil adskille sig fra.
Hver akkord skal tilstræbes sunget med præcis den samme dynamik: Akkorden skal komme ud af ingenting, vokse til mezzopiano i løbet af 2-3 sekunder, holdes i denne styrke og til sidst tyndes ud i ingenting på tilsvarende tid.
Karakter og udtryk:
Stykkets titel er hentet fra tegneserien Vàlerian (på dansk: Linda og Valentin).
Planeten Zyp er hjemsted for zypaonerne. Selve planeten vises ikke, men man ser i et flashback zypanonerne passere gennem det tomme rum forbi rumskibet som en hob af umælende, varmt lysende, ansigtsløse, rhombiske, gopleagtige skabninger omgivet af en fælles, skinnende aura.
I teksten hedder det:
“På et tidspunkt, da det må have været nat for dig, mødte jeg nogle zypanoner fra Zyp. De indgav mig denne mærkelige følelse af indre varme og ømhed, som de altid gør.
Men de standsede naturligvis ikke. Heller ikke jeg.”
(J-C Mézières & P. Christin: Linda og Valentin bind 9: Metro Chatelet, Retning Cassiopeia. 1980 Dargaud Editor, Paris. Oversættelse: Jens Peder Agger, 1984 Carlsen Comics )
Måden, stykket synges på, skal have denne samtidige karakter af lys og varme og ikkemenneskelig fremmedhed, flygtighed og vægtløshed.
Opstilling af koret:
s4-s3-t5-b6-t2-t4-b5-b1-s1-a4-t6-a1-t1-b3-a3-s5-a6-s2-b2-b4-t3-a2-a5-s6
dirigent –––publikum–––
(s=sopran, a=alt, t=tenor, b=bas)
Rækken kan stå mere eller mindre buet. Hvis der ikke er plads til at stå på én række, kan koret stå således:
t2-s2-b5-a1-s5-a3-t4-b1-t5-b6-a4-a5
s6-s3-s1-s4-b2-b4-t6-a2-t1-a6-t3-b3
dirigent
–––publikum–––
Bemærk, at nogle stemmepar står tæt på hinanden, mens andre står langt fra hinanden. Dette har ingen betydning for, hvordan man skal synge sin stemme.
T/ (+45) 3313 5445 · E/ sales@edition-s.dk · W/ www.edition-s.dk
Edition·S publications are supported by the Danish Arts Council Music Committee / Edition·S udgivelser er støttet af Kunstrådets Musikudvalg