Effektivitet 2014 nr 4 big data

December 2014 nr. 04

BIG DATA

- EN VEJ TIL VÆRDISKABELSE?

Danske Bank sætter fokus på Big Data Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler inspireres af Hitatchi Forskning og uddannelse som forudsætning for gevinst Et kritisk blik på forbedring af beslutningsadfærd

Leder Leder BIG DATA – en vej til værdiskabelse?

Er Big Data blot et buzz-word eller en værdiskabende trend? For at komme nærmere det svar må vi vide: Hvad det er? Hvordan det bruges? og Hvad vi skal være på vagt over for? Big Data er synonym for store mængder data, dels de data vi er klar over eksisterer og hvorfor, dels de ’sorte data’ som vi ikke ved findes eller hvorfor de er ’fanget’. Sidstnævnte er ofte en følge af IOT (Internet of Things), der henfører til at snart alle produkter indeholder sensorer som løbende opfanger og lagrer data om brug og omstændigheder.

Data bliver dog først interessante, når de bruges, og Big Data forståelsen inkluderer derfor hele kæden: Opsamle – behandle/ regne på – fortolke – anvende f.eks. til beslutningsstøtte – forretning.

Derfor er det klart, at “Big Data is Big Science – og må ses I en større innovations

BESTYRELSE

NETVÆRKSGRUPPER

KURSER

kontekst” som det også lød på en nylig Big

Formand Partner Jan Lythcke-Jørgensen, Implement Consulting Group

Lean Service & Administration Senior Consultant Jacob Austad, ATP

Formand Direktør Peter Bøttcher, Consulting House Denmark

Data konference v/DI, DTU m.fl.. Forståelsen og udnyttelsen af Big Data forudsætter viden og kompetencer om mange fagområder: Analyseteknikker, Sensorer, Business Intelligence softwareløsninger, IOT, Skyen og Sociale Netværk. Samtidig bør specialisterne tæt afstemt med deres virksomheder have holdninger og værdier, der regulerer dataanvendelsen, og hvor langt man går i opfangning såvel som anvendelse. Er det f.eks. i orden at bruge spor lagt på face-book til at forfine virksomhedens kundeprofiler og finde lige det rette produkt at tilbyde på det rette tidspunkt?

I dette nummer af Effektivitet giver vi et indblik i, hvordan forskellige virksomheder og organisationer taget hul på Big Data anvendelsen? Hvordan påvirkes beslutningsadfærd? Hvad er forventninger til øvrige anvendelsesområder f.eks. trafik og indkøb?

Hvilken forskning og uddannelsesindsats vil være nødvendig?

Vi håber, at artiklerne vil være til inspiration og bidrage til indsigt og værdiskabelse.

Glædelig jul og Godt Nytår Merete Nørby, Redaktør

Næstformand Adm. Direktør Lars Villads Krogh, Marstrand Innovation A/S Redaktør Chefkonsulent, PhD Merete Nørby, DTU Management Engineering Kasserer Formand for DDV Lars G. Hansen Director, Global Supply Chain Gustaf Høskuldsson, Widex Operational Excellence consultant Thomas Thorsted, Implement Consulting Group CEO and Owner at BlueCon Jørgen Johansen, BlueCon

Lean Øst Peter Sylvest, Novo Nordisk A/S SCM Øst Supply Chain Development Manager Tine.Bjorn-Andersen, DuPont ApS Lean Production Vest Chef Lean Konsulent Kry Herholdt, Teknologisk Institut Operations Mgmt. Øst Management Consultant Ole Torp, Valcon A/S Proces Excellence Programledernetværk Danaher Business System Leader Jacob Brix Danielsen, Radiometer Medical Lean Supervisor Direktør John Vellema, Business Through People

Lektor Peter Jacobsen, DTU Direktør John Vellema, Business Through People

4 REDAKTIONSUDVALG

UDGIVET AF EFFEKTIVITET.DK

Redaktør Chefkonsulent, PhD Merete Nørby, DTU Management Engineering menn@dtu.dk

Sekretariat, redaktion og annoncesalg:

Med-redaktør Konsulent Kurt Ottesen, KSO Innovation mail@ksoinnovation.com Senior Consultant Jacob Austad, ATP jacob@leanteam.dk Management Consultant Kasper Rasmussen, PA Consulting Group kasper.rasmussen@paconsulting.com Associatte Professor, Ph. D. Niels Gorm Malý Rytter, Aalborg Universitet i9nr@m-tech.aau.dk Operational Excellence consultant Thomas Thorsted, Implement Consulting Group tht@implement.dk Associeret Seniorkonsulent Rasmus Jørgensen, Resonans rj@resonans.com

effektivitet.dk Vesterskovvej 54 4800 Nykøbing Falster www.effektivitet.dk Tlf.: 7022 0004 info@effektivitet.dk Årligt kontingent: Firma: Kr. 5.450,- ex. moms Person: Kr. 1.850,- ex. moms Studerende: Gratis ISSN 0903-2266 Tryk: LF Trykteam Yderligere kontaktoplysninger på www.effektivitet.dk

6 10 14 16 20 30 32

BIG DATA VENDER OP OG NED PÅ ERHVERVSLIVET Data er blevet en handelsvare, der skaber nye måder at drive forretning på. Der gås fra standardisering til personlig tilpasning f.eks. individualisering af ruteplanlægning i trafikken. Sikkerhedsaspektet bliver stadig vigtigere.

DANSKE BANK SÆTTER FOKUS PÅ BIG DATA Målet er, at Danske Bank via Big Data kan skabe en bedre viden, så der kan tilbydes bedre skræddersyede produkter til de enkelte kunder.

Der skal kunne træffes bedre beslutninger på alle niveauer i organisationen.

FORSKNING & UDDANNELSE NØDVENDIG FOR GEVINST Big Data kan forbedre vores livskvalitet, skabe vækst og styrke vores demokrati. Men det kræver, at vi er med til at præge fremtidens Big Data-samfund, og det kræver debat, forskning og uddannelse. DTU lanceret helt nyt og unikt uddannelsesforløb i Big Data.

BISPEBJERG/FREDERIKSBERG SYGEHUSE FÅR HITACHI INPUT Hospitalerne genererer i de daglige aktiviteter enorme mængder af data, som Hitachi vil kunne anvende i sin produktudvikling via Big Dataanalyser. Samarbejdet koncentreres først om udvikling af systemer til effektivisering af hospitalernes drift, men har videre perspektiver.

BIG DATA FORBEDRER BESLUTNINGSADFÆRD Der tilføjes flere datakilder, mere information og sikre procedurer for at få bedre og mere rationel databehandling. Det er samtidig vigtigt at arbejde på at udvikle individers mentale billeder, kompetencer, værdier og holdninger, samt ændre virksomhedskultur og politisk adfærd.

KOM RIGTIGT FRA START MED BRUG AF BIG DATA Med relativt lille, men målrettet dataindsats har flere virksomheder formået at forbedre deres viden om kundernes adfærd, og derigennem høstet hurtige gevinster i form af større kundeloyalitet og forøget omsætning og lønsomhed.

ROYAL GREENLAND BALANCERER DEMAND OG SUPPLY Der gennemføres langsigtet balancering af demand og supply og skabes dermed gennemsigtighed, så der er overblik over, hvor mange kilo fisk der skal flyttes gennem supply chain. Der forventes en bedre kapitaludnyttelse i omegnen af 10% pr. år over 3år samt mindre spild.

THE RISING THREAT OF CYBER RISKS IN SUPPLY CHAINS Cyber risks er svære at forudsige, vanskelige at opdage hurtigt og de kan have stor indflydelse på virksomheders indtjeningsevne pga. store indtægtstab og øgede driftsomkostninger. Topledelsen bør anerkende disse trusler og fokusere på at sikre deres supply chains.

BIG DATA

Big Data vender op og ned på erhvervslivet Sebastian Cappelen, Journalist, Alexandra Instituttet A/S, sebastian.cappelen@alexandra.dk

De fire v’er er et kernebegreb inden for Big Data.

Det handler om volume, variety, velocity og value. De første tre beskriver trenden med at datamængderne stiger, i takt med at flere ting bliver koblet på nettet. Den sidste handler om, hvordan der kan skabes samfundsmæssig værdi af data.

Data er gået hen og blevet en handelsvare, der skaber helt nye måder at drive forretning på, og som kan vende op og ned på erhvervslivet.

Vi kigger her på, hvad det er for nogle områder, hvor brugen af Big Data slår igennem i øjeblikket.

Big Data er ikke længere kun et buzzword. Teknologien er her allerede, og den bliver brugt til en lang stribe formål, der spænder lige fra trafikplanlægning og optimering af processer til individualisering af markedsføring. Datamængden stiger, i takt med at flere ting bliver koblet på nettet. Det er data fra telefoner, computere, GPS-data, fra infrastruktur i byer eller fra bygninger eller fabrikker, der er udstyret med sensorer. ”Danske virksomheder skal finde ud af, hvordan data kan skabe værdi for brugere og kunder”, forklarer vicedirektør Martin Møller fra Alexandra Instituttet, der er med i Infinits interessegruppe for Big Data. ”Det handler om finde ud af, hvor værdien af data ligger. Man kunne forestille sig nogle produktionsvirksomheder, der producerer data, som de ikke bruger til noget. Det kan for eksempel være en vindmølleproducent, der måler på vinden, og de data har måske værdi i en anden sammenhæng, hvor man anvender dem til at lave nye forretningsmodeller ud fra.

Målet med Infinits Big Data-gruppe er at afdække, hvad det er for nogle datamængder og typer af data, som virksomhederne kan arbejde med, så de kan blive mere datadrevne.

Der er behov for at hjælpe danske virksomheder med bedre forståelse af data, så det skaber værdi for dem, og her håber vi, at OPImodellen (Offentlig-Privat Innovation), altså hvor det offentlige stiller dataene til rådighed, kan skabe mere innovation med brugen af data.

Det kan eksempelvis være realtidsdata om trafikforhold og vejarbejde, hvor innovative virksomheder kan tilbyde tjenester, der kan afvikle trafikken bedre i byerne.”

Det industrielle internet vokser Der er ingen tvivl om, at datamængden stiger. Martin Møller peger på 4

de fire v’er, volume, variety, value og velocity. I forhold til volume så viser en opgørelse fra IDC, at Big Data markedet vil vokse med 27 procent til 32 milliarder dollars i 2017. Det er mere end seks gange så meget som vækstraten på IKT-markedet http://www.digitimes.com/news/ a20131219PR203.html.

Stephen Alstrup, professor på Københavns Universitet og en af ATV’s digitale vismænd, er også fagperson i Infinits interessegruppe. Han mener, at danske virksomheder bør interessere sig for value, altså, hvordan man kan bearbejde data og skabe helt nye forretningsmodeller: ”Det vigtigste budskab er, at hvis man som virksomhed klamrer sig til de produkter, man har i dag, og ikke interesserer sig for Big Data, så risikerer man at blive rendt over ende. Big Data transformerer den industrielle verden gennem at skabe maskiner, der kan se, høre og reagere mere effektivt. Man kan sige, at indtil videre har vi været fokuseret på at effektivisere ved at digitalisere. Men når verden først er digitaliseret, så træder vi ind i en ny tid, hvor vores produkter og software autoopdateres uafbrudt eller over natten.

Men væksten i regnekraften følger slet ikke med i den eksplosive vækst i datamængder. Derfor bliver der et konstant stigende behov for iteksperter på højeste niveau. De, der kan regne på flere data, vinder. Det har både Dansk Industri og regeringen indset, og de sætter massivt ind på at forøge tilgangen af it-eksperter. For eksempel skal alle skolebørn fra næste år lære at programmere.

- Vi ser flere eksempler på, hvordan der opstår nye virksomheder med Big Data. Grundlæggende tager de data, der er ustruktureret, kombinerer det med software og skaber ud af det et helt nyt produkt. Det oplever vi eksempler på, når vi booker et fly, når vi bestiller hotelværelser eller bestiller en taxa, eller i de forskellige betalingssystemer. Med Big Data bliver denne tankegang, og muligederne for at realisere den, voldsomt accelereret,” forklarer Stephen Alstrup.

Fra standardisering til personlig tilpasning ”Forbrugerne skaber enorme mængder data ved hvert eneste telefonopkald eller køb på nettet, og mange virksomheder skaber allerede i dag en personlig oplevelse på baggrund af de data, og det vil man se endnu mere i fremtiden”, mener Stephen Alstrup. ”Vi vil gå fra standardisering til individualisering. Mantraet har tidligere været, at der kun skal være én ost i køledisken, men med Big Data kan vi individualisere produkterne.

Forbrugerne skaber enorme mængder data ved hvert eneste klik, ved opdatering på sociale medier eller med ting, de køber. De data kan man bruge til at skabe en mere personlig oplevelse. Helt naivt: I stedet for at sende den samme reklameavis ud til alle, så kan man lave personligt rettede e-mail kampagner.

Dertil kommer, at evnen til at finde sammenhæng mellem virkning og årsag dels bliver billigere og dels bliver bedre. Det betyder, at vi for EFFEKTIVITET NR. 4 2014

LOGISTIKSAMARBEJDE BIG DATA

eksempel kan få medicin optimeret til den enkelte, så man opnår den maksimale effekt med de mindst mulige bivirkninger.

Smart Grid lige om hjørnet ”I 2050 har man en forventning om, at elforbruget bliver tredoblet, og samtidig bliver forsyningen mere svingende, fordi meget af energien

Følg mælken med nanosensorer

vil komme fra vindmøller eller solenergi. For ti år siden skruede vi op

”Big Data har brede anvendelsesmuligheder i en lang række sektorer”,

og ned for kraftvarmeværkerne, men det kan man ikke med vindmøller

forklarer professor Torben Bach Pedersen fra Center for Data-Intensive Sy-

og solfangere, og i takt med at el-produktionen bliver flyttet derover,

stemer (DAISY) på Aalborg Universitet, og også fagperson i Infinits interes-

så bliver man nødt til at gøre energibehovet mere fleksibelt. Det

segruppe. ”Med sensorer som RFID, der er en lille kombineret antenne og

kan vi gøre ved at koble vores el-biler, opvaskemaskiner, køleskabe,

chip, som man kan printe ud for mindre end en krone, så bliver det muligt

varmepumper og frysere på nettet. I 2050 vil op mod 80 procent af at følge produkternes vej fra producent til forbruger, eller for den sags skyld energibehovet være fleksibelt. Opvaskemaskinen får måske to knaphelt frem til de forbruges eller destrueres. Det skaber blandt andet store per: En, der hedder, ”start nu” og en, der hedder ”start senere”. Det perspektiver for detailhandlen, hvor mælkeproducenten kan følge mælken

betyder, at du kan fortælle systemet, at i det her tidsrum har du brug helt ud til forbrugerne, eller slagteriet kan se, hvor kødet kommer hen. Eller for halvanden kilowatt time, og så starter den måske klokken to i nat, hvis man sætter RFID-tags på kufferterne i lufthavne, så kan man holde hvor der er meget vind og ikke er så meget forbrug”, forklarer Torben styr på, hvor langt bagagen er på rullebåndet. Det gør også op med proble- Bach Pedersen. met med traditionelle stregkoder, hvor op mod ti procent ikke kan læses, fordi de bliver krøllet. RFID gør det også muligt at aflæse en hel vogn fuld

Sikkerhed bliver en vigtig del

af bagage på én gang.

”I takt med at flere ting bliver koblet på nettet, så vil virksomheder og organisationer også fokusere mere på datasikkerhed for at beskytte

Individualisering af ruteplanlægningen

privatlivets fred hos deres kunder og brugere”, mener Martin Møller.

Data skaber også nye perspektiver med trafikplanlægningen. I dag har man

”Der bliver generet en masse data via apparater og sensorer, og det

typisk gravet spoler i vejene til at måle trafikmængden, og hvor hurtigt folk

skaber helt nye sikkerheds-paradigmer, hvor man har behov for at be-

kører. Men det virker naturligvis kun de steder, hvor de er gravet ned. Her

skytte data, fordi det ligger alle mulige steder. Man kan for eksempel

kan GPS-data være afløseren til at afsløre trafikprop-problemer. Det viser

tage energiområdet, hvor sensorer som vindmålere, vandmålere og

et eksempel fra Aalborg Universitet, hvor man har indsamlet 3,4 milliarder

intelligente elmålere allerede i dag bliver koblet på nettet med hver

GPS-målinger fra taxakørsel og sygetransport og brugt dem til at kortlæg-

deres sæt af sikkerhedsrisici”, forklarer han.

ge bilkøer og trafikpropper på det danske vejnet. Ved at bruge GPS-data har man derigennem fået en langt mere præcis ruteplanlægning. Stort set

Behøver ikke være Big

alle kommuner er med i projektet, og erfaringen viser, at kommunerne kan

Data har været tilgængelig længe, men Martin Møller mener, at

spare fem til ti procent på taxakørslen”, forklarer Torben Bach Pedersen.

mange sikkert vil sige, at de ikke har de store datamængder, men man I Californien og Holland kører man forsøg, hvor folk har en app på telefo- kan på samme måde skabe værdi, også ud af mindre datamængder. nen, der sender GPS positionen ind, hvorefter de så får at vide, hvor der er ”Vi er begyndt at sige, at det ikke behøver at være Big Data. Der er risiko for kø og samtidig får et forslag til en rute, der bringer dem hurtigere

masser af data, der bliver udnyttet, men der er også masser af data,

på arbejde. En af pointerne er, at for eksempel 60 procent får at vide, at de

der ligger hen dødt, så spørgsmålet er, hvordan vi kan udnytte det

skal blive på motorvejen, mens de andre bliver sendt en anden vej. Bund-

endnu mere. Vi vil se flere virksomheder, der finder muligheder for at

linjen er, at alle kommer hurtigere frem, fordi der kommer mindre trafik på

udnytte indsigt i mindre datasæt”, forklarer han.

motorvejen. Man individualiserer på den måde ruteplanlægningen.

Fakta om Infinits Big Data-gruppe: Gruppen har primært fokus på forskning og teknologier inden for Big Data, men gruppen kigger også på anvendelse af Big Data-teknologier.

Målet er at skabe forståelse for teknologier og muligheder med Big Data, så danske virksomheder kan blive mere datadrevne og opnå større dataforståelse. Det kan være inden for dataopsamling, datalagring, dataanalyse eller dataanvendelse. Læs mere om gruppen her http://www. infinit.dk/dk/interessegrupper/big_data__business_intelligence/big_data__business_intelligence.htm.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

5

LOGISTIKSAMARBEJDE BIG DATA

6 6

EFFEKTIVITET NR. 4 3 2014

BIG DATA

Danske Bank sætter fokus på Big Data Kurt Ottesen, KSO innovation, mail@ksoinnovation.com, med-redaktør Effektivitet

Danske Bank sætter nu fokus på Big Data med start af et internt research projekt, der skal afdække mulighederne for udnyttelse af den til rådighed værende teknologi. I et interview med effektivitet.dk fremhæver afdelingsdirektør Jens Christian Ipsen, hvis IT-organisation har en central rolle i implementering af teknologien, at målet med brug af Big Data kort og godt er at gøre Danske Bank i stand til at tage bedre beslutninger og levere bedre produkter og rådgivning til kunderne.

valutastyringen i virksomheden. Til støtte for dine beslutninger får du

Du går med tanker om at købe et nyt og lidt større hus, nu hvor der er

tidligere blev flyttet til koden for at indgå i beregninger, så flyttes koden

kommet to børn i familien. Du lufter dine planer på Facebook og Twit-

nu til datamængden.

ter, og kort tid efter modtager du en mail fra din bankforbindelse, hvor

løbende fra din bank forslag til valutakøb og salg, ikke kun baseret på den øjeblikkelige kursudvikling, men også beregnet ud fra historiske data på alverdens valutahandler og også baseret på din virksomheds normale handelsmønster og investeringsstrategi.

Begge eksempler illustrerer ikke konkrete Danske Bank projekter, men kunne være eksempler på, hvad fremtiden kunne give af muligheder, som ligger i at forvandle de enorme datamængder, der i dag ligger ustruktureret og uudnyttet på nettet og i interne databaser, til ny viden, som kan danne grundlag for bedre beslutninger både for kunde og virksomhed. Da der er tale om behandling af ekstremt store datamængder, er det kun muligt at realisere fuldautomatisk med hjælp af helt nye analysemetoder og modelleringer, hvor teknologien stadig er ved sin spæde begyndelse. Jens Christian Ipsen udtrykker det således: ”Big Data betyder, at vi går fra regneark med data i kolonner og rækker til at trække på store mængder ustruktureret data. Hvor udvalgte data

man orienterer dig om dine lånemuligheder ved køb af en ejendom. De

Fra foreløbige undersøgelser til research projekt

beskrevne lånemuligheder er tilpasset et huskøb, der stemmer godt

Danske Bank har inden for de seneste par år fulgt denne nye Big Data

overens med den størrelse hus, du har behov for, og som stemmer med

teknologi. Det er sket ved at følge udviklingen især i USA og England,

familiens økonomiske muligheder. I vurderingen er der også taget hen-

som er nogle af de lande, der i dag er længst fremme med udviklingen

syn til familiens opsparing og de sandsynlige fremtidige indtægter. Alt

inden for bankområdet. Man har også løbende holdt sig orienteret om

sammen er automatisk genereret fra udtræk og analyser af tilgængelige

den teknologi, der tilbydes fra systemleverandører og har i øvrigt fulgt

data på internettet, der har resulteret i et samlet billede af din normale

med på nettet og læst tidsskrifter. Der er nu også på direktionsniveau

adfærd og de præferencer, du må formodes at have ved f.eks. et

interesse og overvejelser om at afsætte budgetpenge til en mere målret-

huskøb. Måske har computeren også analyseret en risikoprofil på Jeres

tet research på teknologien, med målet at udvikle nogle prototyper.

fremtidige indtægter, set i relation til den branche, I arbejder i, og hvad

Prototyperne skal i første omgang være en legeplads for IT-ingeniørerne

I laver og tilpasset låneforslagene til det. - Det kan lyde skræmmende,

selv og for de mere datadrevede forretningsenheder, hvor de kan teste

men ret beset vil det være en relevant og skræddersyet vejledning, som

mulighederne i teknologien. Inden for første halvår af 2015 er det derefter

kan forbedre din beslutning om din fremtidige bolig.

målet at kunne levere en ”Proof of Concept” model, og ved slutningen af

Et andet eksempel er økonomifunktionen i en større virksomhed.

Du arbejder som økonomidirektør og har dermed også ansvaret for

2015 skal man være klar til at forlade research-fasen og gå videre med et egentligt udviklingsprojekt, baseret på et solidt teknisk og kommercielt grundlag.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

7

BIG DATA

Faktaboks om Big data Big Data er en af de mest omtalte IT-trends i de senere

Topledelsens overordnede mål som ledetråd De overordnede, strategiske mål bag beslutningen kan udtrykkes i tre punkter: 1.

Big Data vil kunne skabe bedre viden, så det bliver muligt at tilbyde

år. Som det ofte ses med nye, hotte teknologier har der været en del begrebsforvirring og hype, men nu begynder Big Data-projekterne for alvor at vise sig rundt omkring i

bedre, skræddersyede produkter til de enkelte kunder. Dermed kan banken blive en endnu mere kvalificeret partner for kunden.

2.

beslutninger på alle niveauer i organisationen, både ved tilrettelæg-

offentlige og private organisationer.

Et eksempel er Vestas, der kombinerer vejrdata med data fra vindmøller, og som den vej rundt kan lave Big Data og skabe nye forretningsmuligheder.

Et andet eksempel er Københavns Kommune, der anvender omfattende data-analyser og realtids-informa-

gelse af operationelle procedurer, ved taktiske investeringsbeslutninger og ved beslutninger i den strategiske udvikling 3.

Igangsætning af arbejdet med Big Data på et tidspunkt, hvor teknologien endnu er ung og på mange måder ufærdig, kan give Danske Bank en chance for at opnå en række konkurrencefordele, som følger med at være ”First Mover” i Danmark, som det har været tilfældet med Mobile Pay.

tioner for at kunne agere på alt fra befolkningstilvækst til

På nuværende tidspunkt er der ikke formuleret nogen konkrete kommer-

sygefravær og pressede budgetter.

cielle mål for anvendelse af Big Data. Det er simpelthen umuligt at gøre

Der er stadig mere end én definition på, hvad Big Data egentlig er, men grundlæggende dækker det over de

seriøst, så længe man ikke har erfaringer med teknologiens muligheder, ud over hvad man har kunnet skaffe fra udenlandske bankers case beskrivelser. Det er derfor, at der i år og næste år er tale om en research

værktøjer og processer, der skal bruges, for at man kan

frem for et egentligt udviklingsprojekt. Men i løbet af 2015 skal der være

håndtere og udnytte ekstremt store datamængder og ar-

formuleret et projekt med konkrete mål for de kommercielle produk-

bejde med ustrukturerede data og realtidsinformationer.

Gevinsten kan være alt fra en optimering af forretningsprocesserne, til at man er i stand til at levere nye og bedre produkter, fordi man i højere grad kan spotte mønstre og tendenser hos kunderne.

(Klippet fra Computerworld).

Når man arbejder med store mængder af heterogene data (Big Data), er det ofte at det traditionelle SQL-databaseparadigme ikke kan løse opgaven. Dels fordi man ikke kan lave en model, der kan rumme alle datas egenskaber, og dels skalerer de ikke til den enorme mængde

ter, der skal komme ud af Big Data, og med milestones, tidsplaner og budgetter m.v.. Mens de første research-aktiviteter primært ligger inden for IT-afdelingens regi, bliver udviklingsprojekter tværorganisatorisk med deltagelse af både IT- og forretningsenhederne.

Big Data projektet bliver hermed et eksempel på teknologi push. Det er i IT-afdelingen at interessen for Big Data er opstået, og det er her initiativet er taget til at afdække mulige gevinster for forretningen. Idéerne, som er bragt op gennem systemet, er kommet på Topledelsens agenda, og er så formaliseret i et internt research-projekt.

Udlandet kan give inspiration, og systemplatform er kommercielt tilgængelig Jens Christian Ipsen nævner som benchmarks for Danske Bank i anvendelsen større banker som UBS, ING, HBSC m.fl..

På HSBC’s hjemmeside kan man blandt andet læse: HSBC er en af

data. Derfor håndterer man ofte Big data i NoSQL data-

verdens største og førende banker med hovedkvarter i London, og HSBC

baser. Grundlæggende vælger man en type af database

har arbejdet i adskillige år med udnyttelse af Big Data. Ifølge ….Bankens

som understøtter, analyse af data på en bestemt måde.

F.eks. vælger sociale netværk ofte at gemme informa-

8 8

Indsamling og analyser på Big Data vil kunne resultere i bedre

globale chef for IT Architecture, Alasdair Anderson, er med sit team ansvarlig for opbygning og overvågning af den infrastruktur, som skal gøre det muligt for HSBC at håndtere de ekstremt store mængder af data,

tioner om hvem der er ”venner” med hvem, i såkaldte

der er tale om. Alasdair Anderson beskriver det overordnede formål med

grafdatabaser.

deres Big Data aktiviteter således:

(Klippet fra Wikipedia).

” We believe that big data means big profits, We do believe that you can make money with these kinds of platforms. They could offer us a EFFEKTIVITET NR. 4 2014

BIG DATA

competitive advantage in the market and allow us to leverage the core strength of HSBC, which is our presence globally, with the breadth of product that we offer. So we are consolidating our data on these platforms to make our analytics more holistic. So in securities services we can offer clients the capability to run analytics across their portfolios to stress-test against changes in interest rates, or what-if modelling on the impact of taking particular assets into a portfolio.”

arbejder med? Hvor langt kan vi nå med at efteruddanne vores

Som systemplatform er valgt Apache Hadoop, der lige nu er langt

om, at Indien også vil blive en betydelig bidragyder i den planlagte

egne folk, og hvor svært bliver det at få fat i de rette eksperter udefra? Der er ikke mange i Danmark i dag, der er uddannet i data analytics. Det er kompetencer, der allerede er mangel på, og den situation bliver sikkert værre i de nærmeste år. Danske Bank får i dag udviklet software både i Danmark og Indien, og der er nok ikke tvivl Big Data udvikling.

den mest udbredte platform for arbejdet med Big Data, og den bliver anvendt i de fleste af de Big Data projekter, der igangsættes i virksom-

•

Hvor vil vi støde på begrænsninger inden for lovgivningen, for

hederne. Hadoop blev lanceret i 2005 af to Yahoo-ansatte, Doug Cutting

eksempel Persondataloven, som sætter meget snævre grænser

og Mike Cafarella, og en liste over Hadoop-brugere og Hadoop-støtter

for udnyttelse og opbevaring af persondata? Vil det på væsentlige

indeholder en lang række af verdens absolut største IT-selskaber, heri-

punkter begrænse vores muligheder for at udnytte teknologien effektivt?

blandt Amazon, Apple, IBM, Facebook, Google og Microsoft. Apache Hadoop er et open-source software framework, og data kan lagres

•

Hvilke etiske problemer kommer vi ind i, når vi opbygger en omfat-

i et eget datacenter eller kan gøres cloud baseret, så investeringer i

tende viden om for eksempel kundernes adfærd og præferencer,

hardware og setup ekspertise kan spares. Microsoft, Amazon og Google

og hvor snævre grænser vil det sætte for vores udnyttelse af den

tilbyder i dag sådanne cloud løsninger. Analysefirmaet Gartner har

viden? Der er lige nu så få erfaringer på området, så det er noget,

vurderet, at Hadoop om blot to år vil være anvendt i 65 procent af de

vi bliver nødt til at være opmærksomme på, og selv skaffe os viden

avancerede analyse-applikationer på verdensplan.

om i de kommende år.

De grundlæggende IT-rammer findes således tilgængelige, så fokus og kompetencer kan koncentreres om at fylde meningsfuldt indhold i

Sammenfattende siger Jens Christian Ipsen, at Big Data har været noget,

disse rammer. Danske Bank har endnu ikke afgjort, i hvor høj grad man

der i nogen tid har fyldt meget i hans egen og hans nærmeste medar-

vil anvende cloud løsningen frem for egne data-centre. Det er et af de

bejderes kalendere. Fra nu af vil det være noget, der kommer til at være

utallige tekniske spørgsmål, som researchen skal afdække.

en fuldtidsbeskæftigelse for flere medarbejdere, og når research-fasen går over til et egentligt udviklingsprojekt, forventes der at blive behov for

Også udfordringer ud over de tekniske

betydeligt flere ressourcer. ”Det er et afsindigt spændende område, hvor

Det er ikke kun de tekniske problemer, som Danske Bank forventer at

vi måske har mulighed for at skaffe os konkurrencefordele, men hvor vi

skulle arbejde med i forbindelse med Big Data udvikling og implemen-

også er ude i et område, der både teknisk og kommercielt endnu er ret

tering. Jens Christian Ipsen kan som eksempler i flæng nævne:

ukendt. Vi har heldigvis inden for Danske Bank på andre områder vist en

•

Har vi de rigtige kompetencer til at håndtere et projekt, der på

evne til at eksekvere og realisere de mål, vi har sat os, og vi har en stor

mange måder er meget anderledes, end de projekter, vi ellers

tro på, at det undervejs vil hjælpe os med en effektiv implementering af Big Data på vores bankforretninger.”

Faktaboks om Jens Christian Ipsen: Jens Christian Ipsen er afdelingsdirektør hos Danske Bank, ansvarlig for afdelingen ”Information Management & Data Warehouse”. Afdelingens rolle er at være system-provider for forretningsenhederne i Danske Bank, og afdelingen har ansat i alt 70 medarbejdere i Danmark og 85 i Indien.

Blandt afdelingens services kan nævnes levering af performance management systemer, klassisk Business Intelligence løsninger, software til kredit- og risikoberegnings-modeller, prismodeller og modeller til at understøtte beslutninger.

Jens Christian Ipsen er uddannet Cand Polit, og han har været ansat i Danske Bank i 14 år, og i den største del af ansættelsen beskæftiget sig med IT-relaterede opgaver.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

9

BIG DATA

10

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

BIG DATA

Forskning og uddannelse er en forudsætning for gevinst af Big Data Mark Riis, Head of Innovation, DTU Compute, mberi@dtu.dk Helle Rootzén, Institutdirektør, DTU Compute, hero@dtu.dk Mads H. Odgaard, projektleder, DTU, maod@adm.dtu.dk

Vi står lige nu ved begyndelsen til en revolution, der vil forandre den måde, vi lever, arbejder og tænker på. Man taler om en ny Big Datatidsalder, hvor stort set alt i vores hverdag kan måles og vejes, fordi det kan sættes på digital formel. Big data handler om, at vi systematisk indsamler, opbevarer, analyserer og fortolker disse enorme mængder af data for at finde sammenhænge, forstå verden bedre og agere bedre i vores hverdag. Hvis vi vil, kan Big Data forbedre vores livskvalitet, skabe vækst og styrke vores demokrati. Men det kræver, at vi er med til at præge fremtidens Big Data-samfund og det kræver debat, forskning og uddannelse.

For bare få år siden så verden helt anderledes ud. Ingen tjekkede mails på mobilen, ingen arbejdede hjemmefra, man skulle møde op på rådhuset og kommunekontoret, bestille flybilletter i åbningstiden og hverken Google eller Facebook eksisterede - men så blev verden digital. Om få år er ændringerne meget større – vi vil se førerløse biler og gentest på nettet. En stor del af det, der kommer til at ske, afhænger af, om vi kan håndtere Big Data. Med Big Data går vi ind i en ny tidsalder, hvor stort set alt i vores hverdag kan måles og vejes. Det sker via registre, cvr-data, internet eller sociale netværk som Facebook, Twitter eller LinkedIn. Men det sker også i stigende grad via sensorer, scannere, smartphones, WIFI, virksomheders maskiner, produktionsprocesser eller produkter som RFID-chip. Arbejdet med Big Data dækker over aktiviteter, der spænder over værdikæden fra dataindsamling, datahåndtering

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

og -lagring, dataanalyse og –modellering til data visualisering og dataanvendelse, se figur på næste side.

Hvis Danmark skal være med i den udvikling og dermed være med til at bestemme, hvordan fremtidens verden skal se ud, så er det nu, der skal handles.

Inden for de seneste år har vi allerede set en lang række eksempler på, at smart brug af data kan bruges til at forbedre vores liv og samtidig være grundlaget for mere raffinerede og bæredygtige forretningsmodeller i erhvervslivet. Big Data kan redde for tidligt fødte babyer, fordi det er muligt at forudse en sygdom, 24 timer før den indtræffer. Med navigations-applikationen Waze kan den enkelte trafikant på mikroplanet undgå kødannelser i trafikken og komme hurtigere frem til bestemmelsesstedet, samtidig med at trafikplanlæggere på et overordnet niveau kan sikre en smidig trafikstrøm ved at regulere trafiksignaler eller den kollektive trafik. Der udvikles intelligente datadrevne elnet, hvor husholdninger kan styre deres el- og varmeforbrug på en optimal måde. Big Data kan på den måde føre til bedre, hurtigere og mere effektive beslutninger.

Store gevinster af Big data EU-Kommissionen har vurderet, at den offentlige sektor i EU-landene gennem Big Data vil kunne reducere sine administrationsomkostninger med mellem €150 mia. og €250 mia. om året. Det er enorme summer.

Der er god grund til at tro, at Big Data rummer tilsvarende økonomiske potentialer i det private erhvervsliv. Årsagen er åbenlys. Det bliver stadig sværere at konkurrere alene på fysiske enkeltprodukter. Nye og billige produkter kommer løbende på markedet fra virksomheder i Fjernøsten. Derfor skal danske virksomheder være smartere. Virksomhederne skal ikke blot sælge produkter - men pakkeløsninger af produkter og services, der giver ekstra værdi for kunderne. En virksomhed som Vestas har sat sensorer på over 30.000 vindmøller verden over. Det gør, at det i dag er muligt at fjernovervåge næsten alt udstyr i realtid og reparere det via fjernadgang over nettet. Samtidig øger det muligheden for forebyggende vedligehold og mere avancerede serviceydelser. Når man ser på Vestas

11

BIG DATA

Figur gu 1: Big g data værdikæden æ d æde

Sense Data Origins

The Internet, sensors, machines, etc.

1

Think

Data Collection

Web log, sensor data, images/audio, RFID and videos, etc.

Data Storage

Technologies supporting data storage

Act Analytics:

Predictive analytics, patterns in data, decision making

Consumers:

Business processes, humans, and applications

DTU Compute, Technical University of Denmark

Figur 1. Big Data værdikæden

seneste regnskab, så kommer halvdelen af omsætningen fra salg af

bliver misbrugt. Vi har en høj demokratisk bevidsthed – både politisk og

serviceydelser, hvor datadrevet forretning er et vigtigt element. En lang

økonomisk – hvilket gør, at vi både som borgere og forbrugere ikke alene

række danske virksomheder har fulgt samme Big Data spor. Det gælder

stiller krav, men at vi også er aktivt deltagende i udviklingen af robuste

virksomheder som bl.a. MAN B&W, Chr. Hansen, Danfoss og DLG.

samfundsløsninger, også når det gælder teknologiske løsninger, som Big

Erfaringen viser dog, at det ikke altid er let at udløse potentialet i Big Data. Der ligger store teknologiske og organisatoriske udfordringer i at opsamle, lagre og dele data og i at hente lige netop den information i

Data. Samtidig besidder vi en stor grad af åbenhed og samarbejdsevne i forhold til deling af data med hinanden.

Disse grundlæggende samfundsmæssige styrker understreges også af

dataopsamlingen, man har brug for, til for eksempel at træffe forret-

en førende britisk tænketank inden for Big Data, Open Knowledge

ningsmæssige beslutningsprocesser.

Foundation, der i 2013 har placeret Danmark helt i top i sit Open Data

Derfor er det en god idé at tage afsæt i de områder, hvor vi i forvejen

Index, kun overgået af Storbritannien og USA. I målingen indgår over 70

har erhvervsmæssige styrkepositioner i Danmark. Tag derfor et område

lande. Tilsvarende har det amerikanske netmedie SiliconANGLE fornyligt

som fødevareerhvervet, hvor man har flere og bedre data på dyr, end vi

peget på, at Danmark er blandt de mest indflydelsesrige lande, når det

har af data på mennesker. Det siger en del. Her ser vi på DTU, sammen

gælder ”internet of things”, der dækker over en udvikling, hvor Big Data

med brancheorganisationerne Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer,

og internettet integreres i daglige fysiske ting såsom køleskabe, termo-

i BIG1 projektet på, hvad vi skal forske i ”rundt om hjørnet” med hensyn

stater eller højteknologiske maskiner og produkter. På listen indgår også

til mulighederne i Big Data for at skabe forbedret sundhed for dyr og

lande som USA, Japan, Sydkorea og Tyskland. Vores gode udgangspunkt

deraf afledt højere fødevarekvalitet og -sikkerhed. Forventningen er, at

for at udnytte mulighederne i Big Data gør, at mange udenlandske virk-

den højere fødevarekvalitet og -sikkerhed og dokumentationen herfor

somheder allerede kigger i Danmarks retning. Eksempelvis har japanske

resulterer i større afsætning på eksportmarkeder.

Hitachi bevidst valgt til efteråret 2014 at placere et Big Data innovations-

Et eksempel på et projekt ved brug af Big Data inden for landbruget og fødevareproduktion er at udvikle et system for risikobaseret og intel-

center i Danmark pga. vores unikke potentialer, når det gælder anvendelse af data og informationsteknologi inden for sundhed, miljø og energi.

ligent kontrol af dyrebesætninger i landbruget. Tanken er, at man via data om foder, dyresundhed mv., opnår en langt mere risikobaseret

Behov for mere viden, uddannelse og en åben debat om risiko og muligheder

kontrol af dyrebesætninger. De mange data, der opsamles i dyrebesæt-

Men skal vi i Danmark for alvor indtage en international frontløberrolle

ninger, kan i højere grad udnyttes til at udvikle en langt mere effektiv

inden for Big Data, så kræver det en fælles national og målrettet indsats

kontrol af dyrebesætninger, end det er tilfældet i dag med den traditio-

fra både offentlig og privat side, hvor vi bygger videre på vores styrkepo-

nelle kontrol. Der er et stort potentiale for, at landbruget i samarbejde

sitioner.

data fra egenkontrol i landbrugsbedrifter, og andre informationer som

med myndighederne, øvrige virksomheder og viden institutioner udvikler

For det første har vi brug for mere ny viden og forskning. Big Data er

et risikobaseret kontrolsystem, så man kan optimere ressourceforbruget

stadig et teknologisk jomfrueligt område. Mange tror fejlagtigt, at vi al-

i den traditionelle fødevarekontrol og dermed reducere omkostningerne

lerede har høstet frugterne af Big Data. En fuld udnyttelse kræver imid-

for erhvervet til fødevarekontrol.

lertid mere viden og dermed en fortsat massiv forskningsindsats, både anvendt forskning og grundforskning. Og det kræver et tæt samarbejde

12

Danmark har et godt udgangspunkt for at høste gevinster af Big Data

med førende internationale forskningsmiljøer, den øvrige offentlige sektor

Hvis vi gør det klogt, så har vi i Danmark et solidt grundfundament for

telle testmiljøer ”test beds”, hvor forskellige aktører deler data i inden for

at få fuld udnytte af Big Data. Specielt vores særlige nordiske sam-

en tillidsfuld ramme, og udvikler, tester og demonstrerer i større skala.

fundsmodel og vores rødder i andelsbevægelsen skaber unikke rammer

Erfaringen allerede i dag er, at der er behov for tværfaglig forskning og

for en sådan udvikling. Vi har generelt et højt tillidsniveau, som gør, at

teknologiudvikling i hele Big Data værdikæden, omfattende både opsam-

vi er villige til at opsamle data om hinanden - individdata - uden af data

ling, lagring og anvendelse af data. Der skal forskes i sensorer, datalag-

og erhvervslivet. Det kan for eksempel være samarbejde i eksperimen-

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

BIG DATA

ring, kunstig intelligens, algoritmer og softwareudvikling, matematisk

relevans og kvalitet, og den ligger godt i forlængelse af anbefalingerne

modellering, avanceret statistik, billedanalyse, samt forretningsmodel-

fra regeringens Vækstteam for IKT og digital vækst om en styrkelse af de

ler, ledelse og organisering.

digitale kompetencer.

Et åbenlyst og oplagt forskningsområde er sikkerhed og privacy. Det

Og sidst og ikke mindst, så handler teknologi også om mennesker.

er et område, der sætter fokus på, hvordan vi værner om private data

Når alt kommer til alt handler successen for teknologiske forandringer

og undgår misbrug af data. Det omfatter også forskning i, hvordan

især om, at vi ændrer mindset over for Big Data. Her er der særligt brug

vi sikrer, at enkeltpersoner eller virksomheder har større kontrol over

for, at vi forholder os til, hvordan vi river siloerne ned. Det gælder siloer

egne datasamtidig med skabe incitamenter for værdiskabende brug af

mellem faggrænser, inden for organisationer og mellem organisationer.

data. Behovet for at satse på det forskningsområde er specielt blevet

Først når sådanne siloer er revet ned, kan man integrere data på kryds og

aktualiseret af sagen med betalingsvirksomheden NETS og Se og Hør.

tværs af sektorer og skabe ny viden og værdi. Her har Danmark en sær-

Det er vigtigt, at vi ikke lukker øjnene for de problemer, som sådanne

lig mulighed inden for sygdomsområdet, hvor personnummeret fra 1968

sager giver. Omvendt skal vi også passe på, at vi ikke bliver bange for

gør det muligt og relativt let at koble data på tværs af mange områder. I

at udnytte mulighederne i Big Data. Data og brugen af data er ikke i

Danmark kan man integrere data om sygdomshistorie med en GPS koor-

sig selv et problem. Det handler om måden, vi bruger data på, så det

dinat for bopæl over mange år, hvilket kan være baggrund for individua-

handler om at sikre ordnede forhold i brugen af Big Data.

liserede og forbedrede forebyggelser og behandlinger af danskere. Men

Det er derfor afgørende, at vi som samfund forholder os til, hvordan vi kan skabe incitamenter og rammer for, at data fortsat kan drive inno-

som nævnt er det afgørende, at vi ikke transformerer vores samfund til et Big Brother samfund.

vation, jobskabelse og vækst, samtidig med at vi undgår mulige negative effekter af Big Data. Enhver ny vækstteknologi indebærer risikoele-

Men har vi et højt nok ambitionsniveau?

menter, hvor en konstruktiv debat er vigtig, og det er en debat, vi som

Ugebrevet Mandag Morgen betonede sidste år i en artikel, at der er brug

universitet ser som en vigtig samfundsrolle at deltage i. Vi skal finde en

for en samlet samfundsmæssig indsats, hvis Danmark for alvor skal

intelligent måde at udvikle robuste og bæredygtige samfundsløsninger

udnytte de store muligheder i Big Data. Ugebrevet fremhævede, at der

af teknologierne. Den ingeniørmæssige forskning inden for Big data skal skal sættes fokus på investeringer i den digitale infrastruktur, at man skal ikke alene udvikle teknologierne til et internationalt niveau, men også

gentænke ophavsretslovgivningen og der skal investeres i uddannelse

bidrage til at synliggøre grænserne og mulighederne i teknologierne,

og forskning. Hvad angår sidstnævnte, så er vi et godt skridt på vej med

så det kan skabe grundlag for en åben og bred samfundsdebat om Big

signalerne i regeringens nye vækstplan, hvor der er foreslået afsat 243

Data. På samme måde, som vi har haft det – og løbende stadig har det

mio. kr. i 2015 til strategisk og udfordringsdrevet forskning i Danmarks

– i forbindelse med andre generiske vækstteknologier, såsom biotekno-

Innovationsfond til bl.a. Big Data-samfundspartnerskaber. Samtidig har

logi, genteknologi og nanoteknologi.

regeringens IKT-vækstteam i sine vækstanbefalinger en hovedambition

For det andet er det afgørende, at kompetencerne til at arbejde

om at skabe yderligere 5.000 arbejdspladser i den danske IKT-sektor i

med Big Data er til stede i samfundet, så mulighederne i Big Data

2020. Den ambition er positiv, men dog også meget beskeden, når man

teknologier kan udnyttes og videreudvikles. En analyse fra Erhvervs-

sammenligner det med de 150.000 arbejdspladser, Danmark alene i

styrelsen fra 2013 peger netop på, at de virksomheder, der ønsker at

industrien har tabt som konsekvens af den økonomiske krise. Der er rum

styrke deres forretning gennem Big Data, står og mangler kvalificerede

for at løfte ambitionerne, når vi taler om, hvilket samfund og hvilken

medarbejdere, og det kræver handling fra uddannelsessystemet. Derfor

værdiskabelse, vi ønsker at opnå med Big Data. Vi vil som universitet

har DTU lanceret et helt nyt og unikt uddannelsesforløb i Big Data, hvor

gerne bidrage hertil. Det er både vores pligt og ønske. Det ligger i DTU’s

kandidatstuderende får mulighed for at specialisere sig inden for en

værdigrundlag som eliteuniversitet med rødder tilbage til HC Ørsted.

lang række centrale områder, for eksempel data opsamling, avanceret statistik, visualisering og datasikkerhed. Uddannelsesspecialiseringen er etableret i tæt samarbejde med erhvervslivet, så vi sikrer uddannelsens

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

13

BIG DATA

Store perspektiver i udnyttelse af Big Data inden for sundhedssektoren Kurt Ottesen, KSO innovation, mail@ksoinnovation.com, med-redaktør Effektivitet

I starten af november i år blev der indledt et samarbejde mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler på den ene side og virksomheden Hitachi på den anden side. De to hospitaler genererer i deres daglige aktiviteter enorme mængder af data, som Hitachi vil kunne anvende i sin produktudvikling gennem Big Data analyser.

Samarbejdet koncentreres i første omgang om udvikling af systemer til effektivisering af hospitalernes drift, men de videre perspektiver vil være udvikling af Big Data analyser, der i fremtiden kan forbedre diagnosticering og forebyggelse af sygdomme.

hospitalsdrift. Data kommer blandt andet fra de mange sensorer, som findes i hospitalernes maskiner og udstyr, sensorer, der skal overvåge udstyrets drift og tilstand. Hitachi har efterhånden opbygget erfaringer med analyse og nyttiggørelse af store datamængder inden for andre brancher, som for eksempel ved vedligeholdelse af jernbanemateriel og inden for olieefterforskning. Med oprettelse af Hitachi Health Care har Hitachi nu sat fokus på udvikling af systemer, som kan udnytte Big Data inden for sundhedssektoren. Der ligger et Big Data laboratorium i Manchester, som i nogen tid har arbejdet med health care data, og det er nu suppleret med et tilsvarende laboratorium i København. I det samarbejde, der er etableret, stiller Hitachi sit Big Data laboratorium til rådighed for en Big Data systemudvikling, mens Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har forpligtet sig til at stille dele af deres store datamængder til rådighed for udviklingsprojekterne. Samarbejdet sker i første omgang uden penge mellem partnerne.

Forbedringer i daglig drift er første fokusområde Det første konkrete projekt, som hospitalerne skal levere data på, bliver analyse af temperaturdata fra køleskabe og frysere. Vicedirektør

Den 5. november afholdt Hitachi sammen med Bispebjerg og Frede-

Claes Brylle Hallqvist forklarer: ”Vi genererer dagligt store mængder af

riksberg Hospitaler en event, hvor de markerede oprettelsen af et Big

data både i driften af hospitalet og ude blandt patienterne. Hitachi kan

Data laboratorium i Hitachis afdeling i Ørestad og samtidig starten på

hjælpe os med at finde mening i vores data. En af de lavthængende

et research samarbejde, som foreløbig skal løbe frem til april 2015. I

frugter er, at vi har sat trådløse sensorer på alle vores køleskabe, frysere

forbindelse med den daglige drift af de to hospitaler genereres enorme

og medicinrum. Hitachi kan måske finde mønstre i, hvornår enhederne

mængder af data, der ligger i databaserne til ingen nytte på grund af

går i stykker, så vi kan forudse det og undgå, at kostbar medicin eller

mangel på analyseværktøjer. Det drejer sig i første omgang naturligvis

forskningsmateriale går tabt.”

om patientdata, men også data, som anvendes til styring af den daglige

Det videre perspektiv i udnyttelse af data fra de mange sensorer vil

Claes Brylle Hallqvist Claes Brylle Hallqvist har siden april 2010 været vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Han sidder i direktionen for de to hospitaler og har hovedansvaret for byggeriet af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Byggeprojektet til 4 mia. kr. er meget komplekst og forventes afsluttet i 2025.

Målet med projektet er at bygge fremtidens hospital. For at nå derhen analyserer vi arbejdsprocesser, -relationer og og organisation, udvikler en ny model for at modtage akutte patienter, strømliner forsyningskæden og etablerer et træningsakademi.

Ca. 5.000 medarbejdere vil i sidste ende få en arbejdsplads med moderne hospitalsfunktioner og –logistik, innovativ arkitektur og nytænkende teknologi.

Tidligere var Claes Brylle Hallqvist leder af Strategisk Ejendomsudvikling i Deloitte og har desuden arbejdet med at udvikle og gennemføre flere større byggerier. Uddannet akademiingeniør og cand.jur.

14

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

BIG DATA

Fotograf: Claus Peuckert.

være at opbygge effektive systemer for forebyggende vedligehold af

entydigt kan identificeres, og hvor et utal af datatyper er hægtet op på

udstyret og formentlig også at finde veje til en mere økonomisk drift af

netop CPR-nummeret. De enkelte borgeres sygdomshistorie findes i

den megen teknik.

hospitalernes og de praktiserende lægers arkiver. Mange af dem findes

En fokusering på hospitalernes drift er særdeles aktuel netop nu. I

allerede nu i databaser, og resten er på vej til at blive omlagt fra de

de kommende år skal Region Hovedstaden investere 15 mia. kr. i 7 nye

manuelle registreringer. Det åbner op for uendeligt mange muligheder

hospitalsbyggerier, hvor ambitionen er at skabe hospitaler, der både er

for at analysere sig frem til sammenhænge og mønstre, der kan bane

fremtidssikrede med patienten i centrum, og hvor man også samtidig

vej for en bedre diagnosticering og forebyggelse af sygdomme fremover.

vil udnytte den til rådighed værende teknologi til at skabe en mere ra-

Et eksempel, som allerede er aktuelt inden for forskningen, er en sam-

tionel og effektiv drift, end det er tilfældet i dag. Der er på nuværende

menkobling af sygdomsdata med patienternes opholdssteder igennem

tidspunkt internationale projektkonkurrencer i gang på byggeriet af et

deres liv. Via CPR systemet kan man kortlægge hvor patienten har boet

nyt Akuthus og et Psykiatrisk Center som en del af Nyt Hospital og

i forskellige perioder af sit liv, og ved en sammenkobling med patienter-

Ny Psykiatri Bispebjerg, og sideløbende er der omfattende aktiviteter i

nes sygdomshistore kan det sætte forskerne på sporet af sammenhæn-

gang med at få defineret, hvordan nybyggeriet kan indrettes så rationelt

gen mellem geografi og sygdomsfrekvens.

som muligt. Her forventer Claes Brylle Hallqvist sig meget af det andet

Udnyttelse af disse enorme muligheder, hvor kun fantasien sætter

Big Data projekt, som skal igangsættes i det etablerede samarbejde.

grænser, indebærer samtidig muligheder for misbrug. I takt med at man

Planen er at kortlægge hvordan patienter, forsyninger og personale be-

inddrager stadigt flere datakilder, stiger risikoen for at personfølsomme

væger sig ved hjælp af hospitalets wifi-net.. Tanken er, at en analyse af

data kommer i de forkerte hænder, eller at de nye erkendelser, opnået

disse daglige vandringer vil kunne afdække hidtil upåagtede muligheder

gennem Big Data analyser kan bruges ulovligt eller uetisk. Man må

for en forbedret placering af hospitalets forskellige funktioner. Analysen

derfor forudse, at der bliver et stigende behov for at opdatere og måske

er i mindre målestok i øvrigt kendt inden for lean-faget, hvor en sådan

skærpe lovgivningen på området, så lovrammer ikke bliver en begræns-

kortlægning foretages manuelt og resulterer i et såkaldt ”Spaghetti-

ning for en god udvikling på området.

diagram”, og hvor man har mange eksempler på, at et nyt, forbedret layout, udarbejdet på grundlag af en sådan spagetti-analyse har sparet

Godt eksempel på offentligt-privat samarbejde

personalet for mange skridt og megen tid i dagligdagen.

De første skridt imod etablering af samarbejdet mellem Bispebjerg og

Claes Brylle Hallqvist udtrykker det således: ”Hitachi kan hjælpe os

Frederiksberg Hospitaler og Hitachi blev initieret af ”Invest in Den-

med at analysere på, hvordan personalet bevæger sig i dag og overføre

mark”, der hører under Udenrigsministeriet, sammen med Copenhagen

det til de forslag, vi modtager i vores projektkonkurrence. Sådan kan vi

Capacity, men egentlig blev grunden lagt, da statsminister Helle Torning

se, om vi får placeret funktionerne optimalt i fremtiden.”

Schmidt i foråret besøgte Japan og indgik en strategisk partnerskabs-

Alene Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler rummer 4.000 ar-

aftale for vækst med premierminister Shinzo Abe. Med det som ud-

bejdspladser, og de skal levere deres ydelser til et patientgrundlag på

gangspunkt søgte Hitachi efterfølgende partnere inden for den danske

420.000 borgere, så landvindinger i form af systemer, der kan udnytte

hospitalssektor, til udvikling af Big Data analyser, og med de planlagte

Big Data til at opnå en mere effektiv drift af hospitalerne, vil have gode

hospitalsbyggerier, og ønsket om samtidig at tænke nyt ved indretning

muligheder for at kunne skabe væsentlige besparelser i hospitalernes

af hospitalerne, var Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler et helt

driftsomkostninger.

naturligt sted at henvende sig. Den indgåede aftale er et godt eksempel på et offentlig-privat samarbejde. De to hospitaler bliver en del af en

Forebyggelse af sygdomme er det videre perspektiv

betydelig produktudvikling, uden at det koster dem andet end overle-

En af årsagerne til, at Danmark har påkaldt sig særlig interesse fra

vering af data, som de i stort omfang opsamler automatisk i dag, og

den japanske virksomhed Hitachi til udvikling af Big Data analyser, er

Hitachi får adgang til data, som muliggør udviklingen af nogle konkrete,

den kendsgerning, at Danmark – og i øvrigt også Sverige – er unikke

salgbare produkter, hvor Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler derefter

internationalt ved at have et samlet CPR-register, hvor hver borger

vil kunne fungere som demokunder for andre hospitaler. Et projekt, der giver god mening for begge parter.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

15

BIG DATA

16

EFFEKTIVITET NR. 4 3 2014

BIG DATA

Kan Big Data forbedre virksomheders beslutningsadfærd?

Niels Gorm Malý Rytter, Associate Professor, Ph. D., Aalborg Universitet, i9nr@m-tech.aau.dk, Redaktionen Effektivitet Marc Cromme, Cand. Scient, Ph.D. indenfor Anvendt Matematik, DTU, Senior projektleder, Ange Optimization, marc@ange.dk Nicolas Guilbert, Cand. Polyt i Computer Science, DTU, Ph.D. studerende, Lunds Universitet, Nicolas@ange.dk

Fænomenet ”Big data” (BD) er en af tidens teknologi og managementtrends, som personer der arbejder med forretningsudvikling, produktion, logistik og procesoptimering i stigende grad må forholde sig til. Denne artikel præsenterer en kritisk, men også konstruktiv tilgang til fænomenet ved at belyse aktuelle udfordringer i transport- og servicesektoren relateret til BD, og forsøger derved at bidrage til, at eventuelle tiltag i virksomhederne skaber tilstrækkelig forretningsmæssig værdi.

(Langley, 2001; Langley, 2012). Virksomhederne bør udvide deres brug

Big data medfører nye muligheder for at styrke konkurrenceevnen

renterne. Både kommercielle, operationelle og finansielle beslutninger

af datakilder, og deres anvendelse af traditionelle databasesystemer, databehandlingsteknikker, rapporterings- og præsentationsværktøjer bør suppleres med nye og mere avancerede analyseteknikker og statistiske metoder for at hive mening ud af de store datasæt. Man kan således hurtigere (og forhåbentligt mere solidt) identificere årsager til problemer, eller man kan anvende operationsanalytiske metoder til at udvikle løsninger og simulere og optimere deres effekt på produkter, markeder, kunder, produktion og logistisk. En BD-tilgang skal således give virksomhederne yderligere tilgang til data, men også fungere som et redskab til at styre dataeksplosionen og nyttiggøre den i et forretningsmæssigt perspektiv (Mayer-Schönberger and Cukier, 2013). BD passer ind i ledelsesforskeren Thomas Davenport’s pointe om, at virksomheder via ”Analytics”, herunder proaktiv - frem for reaktiv - brug af data, kan udnytte deres ressourcer bedre og levere produkter med mere værdi for kunderne, og således forbedre deres konkurrenceevne markant i forhold til konkurkan forbedres markant ved anvendelse af relevante og valide data, samt

En ofte brugt definition af BD er, at en person eller organisation arbejder metoder for analyse, simulering, forudsigelse og optimering (Davenport and Harris, 2007). med: ” Datasæt, som er så store og komplekse i omfang, at traditionelle databasesystemer ikke slår til, og at der i stedet for kræ-

BD og Analytics har uden tvivl fremtiden for sig, men det er også

ves særlig stor lagerkapacitet, specielle rapporteringsværktøjer

relevant at forholde sig kritisk til de muligheder, som den teknologiske

samt særlige kompetencer for analyse og behandling af datasæt-

udvikling bringer med sig. Hvor befinder virksomhederne og beslutnings-

tene”. (Merriam-Webster, 2014). BD begrebet er opstået i forlængelse

tagerne sig i forhold til de teknologiske muligheder, der opstår, og er de i

af, at forskeres, myndigheders, organisationers og virksomheders

alle situationer i stand til at udnytte dem forsvarligt? Hvordan kan BD re-

indsamling af information er eksploderet i mængde over de sidste

elt få dem til at træffe bedre individuelle og organisatoriske beslutninger?

årtier. Hilbert and Lopez (2011) fremhæver, hvordan verdens teknologi1980’erne, og at der hver dag skabes adskillige exabytes (2.5×1018) af

Individers og organisationers beslutningsprocesser er komplekse og irrationelle

data i verden. Væksten i datamængderne drives af, at der kommer flere

Det giver ofte mening at anskue en virksomhed ud fra et proces-

informationskilder til, det være sig sensorteknologier, software og data

perspektiv, hvor virksomheden antages at bestå af en række forskellige

logs, RFID, IT-systemregistreringer, mobile apparater, kameraer, video-

typer af processer. Der er de fysiske processer, som transformerer eller

er, mikrofoner, GPS-systemer, trådløse netværk, satellitter, internetsøg-

bearbejder materielle ressourcer til produkter, der skaber værdi for kunder

ninger etc. Ifølge Gartner Group kan væksten i datamængderne karakte-

og interessenter, administrative processer eller rutiner, som behandler

riseres ved 4 forskellige aspekter (betegnet som de 4 V’er): Den øgede

information på standardiseret vis og endelig beslutningsprocesserne, som

datamængde (Volume), datahastighed eller frekvens (Velocity), variation

vi skal fokusere på her. Hvor BD begrebet er ca. et årti gammelt, har

i datakilder og datatyper (Variation) samt validitet og kvalitet (Veracity)

økonomer, organisationsforskere og psykologer gennem mindst et halvt

for de (potentielt) indsamlede data. De 4 V’er tvinger virksomhederne til

århundrede studerets mennesker og organisationers økonomiske adfærd.

at overveje nye metoder, når de arbejder med data og beslutningsstøtte

Uanset fremkomsten af moderne teknologi er der ikke meget evidens for,

ske kapacitet til at lagre information er fordoblet hver 40. måned siden

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

17

BIG DATA at menneskers og organisationers beslutningstagen og handlinger har

organisationer. De har udviklet integrerede RM processer (på strategisk,

ændret sig over de sidste årtier eller århundreder (Enderud, 1976; March,

taktisk og operationelt niveau) samt investeret i etablering af RM tekno-

1999). Der eksisterer i dag forskellige teoretiske modeller, som kan

logi og systemer, og de har investeret massivt i træning og uddannelse

beskrive og analysere beslutningsprocesser. Modeller på individniveau

af ledere og medarbejdere inden for området. RM implementeringerne

kan ikke stå alene, da mennesker fungerer i en social eller organisa-

har medført betydelige ændringer i organisationerne over tid, og de har

torisk kontekst med betydning for deres tænkning og handlinger. De

måttet gennemgå en transformationsproces, hvor den traditionelle måde

første beslutningsmodeller beskrev beslutningsprocesser efter lineære

at udføre arbejdet på er blevet udfordret. Man har over årene etableret

og rationelle modeller, hvor en beslutningstager definerer et problem,

”Revenue Manager” stillinger i organisationen, placeret mellem salgs- og

formulerer sine vurderingskriterier, identificerer eller udvikler mulige

kundeservice funktionen på den ene side, og produktionsenhederne med

løsninger på problemet, og sammenligner - samt vurderer - løsningerne

ansvar for den løbende disponering af kapacitet og prisfastsættelse af

i forhold til sine beslutningskriterier, før den valgte løsning endeligt

produkter og services på den anden side. I den forbindelse har man måt-

eksekveres (Enderud, 1976; March, 1994). Den rationelle model blev hur-

tet udfordre den autonomi og de privilegier, der tidligere har været givet

tigt afløst af modeller med begrænset rationalitet, som pointerede,

til afdelinger og personer med stort lokalt ansvar for prisfastsættelse og

at mennesker og grupper ikke har ubegrænset information eller kognitiv

disponering af kapacitet (landekontorer, enkelte hoteller etc.). Foran-

kapacitet og tid til at identificere og undersøge alle handlemuligheder,

dringsprocesserne har ofte inkluderet et nødvendigt opgør med eksiste-

hvorfor de reelt forsøger at udvikle tilfredsstillende, frem for perfekte,

rende KPI’er og belønningssystemer, som der har været i organisationen,

løsninger på problemer (Enderud, 1976; March, 1994). Disse modeller

for at sikre en beslutningsadfærd og kultur samt magtstruktur, der tilgo-

er siden blevet udfordret af alternativer. Især modeller, som forklarer

deser forretningen som helhed og ikke kun enkelte områder, hvad enten

individer eller organisationers beslutninger og handlen med percepti-

der er tale om flyruter, hoteller eller kundegrupper.

ons- eller kognitionspsykologiske, kulturelle og politiske aspekter. mation og udvælger løsninger ud fra den viden, de allerede har om de

Det er mennesker, som skal eksekvere beslutningsstøttesystemers anbefalinger

problemer, som skal analyseres og løses. Modellerne pointerer også, at

Når Revenue Managers i dag løbende monitorer indkommende

menneskers identitet, værdier og holdninger har afgørende indflydelse

reservationer og tager beslutninger om kapacitet og priser, modtager

på de valg, som endeligt foretages. Beslutningsprocesser er således

de opdateret, faktuel information om deres ansvarsområde (flyruter,

langt fra objektive og rationelle, men nærmere subjektive, kulturelle

færger, hoteller etc.). RMS systemerne præsenterer dem for et realtids-

og især politiske, da beslutninger i organisationer, oftest træffes i en

opdateret, grafisk og kvantitativt overblik over historiske data omkring

proces, hvor flere aktører med forskellige magtbaser og magtstrategier

opnåede priser, kapacitetsudnyttelse, adfærd og betalingsvillighed for

skal forhandle udfaldet. Endelig findes der den mere end 40 år gamle

alle kundesegmenter, produktgrupper etc. Systemerne er sat op, så

berømte skraldespandsmodel, der udfordrer den oprindelige, lineære

Revenue Managers kan modtage ”signaler” eller ”alerts”, hvis afsætning

og velordnede beslutningsmodel, ved at beskrive organisatoriske be-

eller priser udvikler sig helt anderledes end forventet, så de kan koncen-

slutninger som begivenheder, der bringer orden i kaos, når uafhængige

trere deres indsats om de beslutninger, der er vigtige for forretningen.

strømme af problemer, løsninger, deltagere og handlemuligheder kryd-

Derudover kan de også modtage yderligere statistiske analyser af data,

ser hinanden (Enderud, 1976; March, 1994). Sammenfattende kan det

når der er behov for det. Enten kan disse analyser være indarbejdet i RM

siges, at skal en virksomhed sætte ind for at forbedre sine beslut-

systemerne eller de kan laves ved eksport af data, som så behandles i

ningsprocesser, og gøre dem mere intelligente (March, 1999), må

supplerende statiske analyseværktøjer, der kan danne grundlag for mel-

man arbejde med flere komplementære perspektiver. En vej frem er

lemlang- eller langsigtet beslutningstagen. Moderne RM systemer rum-

at tilføje flere datakilder og mere information, samt anvende teknisk-

mer desuden optimeringsmetoder, således at de på ethvert tidspunkt, ud

rationelle metoder for databehandling og dataanalyse således, som

fra en opdateret prognose for efterspørgsel og udvikling i markedspriser,

det også er visionen med BD. Men det er tilsvarende vigtigt at arbejde

sammenholdt med real-tids information om kapacitetsudnyttelse, kan

med at udfordre og udvikle individers mentale skemaer, kompetencer,

beregne forslag til de tilbudte priser for forskellige transport eller hotel

værdier og holdninger, og det er samtidig lige så vigtigt at skubbe

services, med henblik på at maksimere indtjeningen pr. kapacitetsenhed.

virksomhedskulturen og den politiske adfærd samt beslutningsrutinerne

Systemerne kan sættes op, så beregningerne danner grundlag for en

i organisationen i nye retninger.

auto-styring af priser og kapacitet budt ud til kunderne i markedet, men

Modellerne forklarer, hvordan mennesker sorterer i tilgængelig infor-

ofte vil Revenue Managers dog kun tillade denne styring i ”ufarlige” situ-

Der er fokus på udvikling af beslutningsintelligens i transport- og serviceindustrien

ationer. De foretrækker ofte at kunne ”gribe ind” og influere de prognoser

At der er brug for at arbejde med en mere helhedsorienteret og nuance-

har kendskab til forhold i markedet, som computeren ikke kan forudse

ret tilgang til BD, vil vi i det følgende illustrere med eksempler fra trans-

(kampagner, konkurrentadfærd, operationelle begivenheder etc.). Ved at

port- & serviceindustrien, hvor mange virksomheder, dvs. flyselskaber

påvirke prognoserne kan de få RM systemerne til at producere resultater,

(passagerer eller luftfragt), færger og hoteller, gennem årtier har arbej-

som de i højere grad tror på er rigtige for forretningen. Ofte vælger Reve-

det med at udvikle en mere intelligent adfærd for beslutninger omhand-

nue Managers dog også helt at ignorere systemets beregningsresultater

lede prisfastsættelse og disponering af kapacitet. Flere virksomheder i

med basis i en grundlæggende modelskepsis.

og antagelser, som danner grundlag for systemets udregninger, fordi de

disse industrier har over årene implementeret Revenue Management styring af lønsomhed (se tidligere artikel i effektivitet nr. 4, december

Datakvalitet og modeller er sjældent perfekte og skal løbende udvikles i samspil med brugerne

2013). RM er en integreret ledelsesdisciplin, som egner sig til brancher

Til trods for mange års justeringer og detaljering af optimeringsmodeller-

med særlige forretningsbetingelser og høje faste omkostninger, og har

ne, er de stadig en forenkling af operationelle og markedsmæssige me-

til formål, at forbedre omsætning og dækningsbidrag, og dermed også

kanismer for de pågældende brancher. Modellerne vil ikke kunne rumme

lønsomhed, pr. kapacitetsenhed, gennem at sælge de rigtige produkter

og kvantificere alle beslutningsvariable, som potentielt er relevante (ek-

og ydelser til de rigtige kunder, den rigtige pris, den rigtige tid og via

sempelvis kundeloyalitet og kundeværdi) og modellernes antagelser om

relevante salgskanaler. Større fly-, færgeselskaber eller hoteller er gået

for eksempel uafhængighed af efterspørgsel på de forskellige services,

målrettet til værks med formulering af RM-strategier, etablering af RM

som udbydes, vil ofte kunne udfordres af virkeligheden og brugerne.

(RM) strategier og systemer med henblik på at opnå en mere proaktiv

18

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

BIG DATA

Niels Gorm Malý Rytter Lektor, Ph.D, Operations & Service Management, Institut for Produktion & Mekanik, Aalborg Universitet, København. Arbejder med Lean Six Sigma og Revenue Management – med fokus på udfordringerne for den globale container shipping industri. Har tidligere arbejdet for en familieejet virksomhed i emballageindustrien og senest i containerrederiet Maersk Line.

Marc Cromme Cand. Scient, Ph.D. indenfor Anvendt Matematik, DTU, Senior projektleder, Ange Optimization.

Nicolas Guilbert Cand. Polyt i Computer Science fra DTU, Ph.D. studerende, Lunds Universitet. Grundlægger af og direktør for Ange Optimization. Ange Optimization er specialiseret i at skabe forretningsmæssig værdi via anvendelse af matematisk modellering og software hos kunder i den globale containershipping industri.

Derudover vil validiteten af RM systemernes beregningsforslag altid af-

eller beslutningsadfærd. Som vi har redegjort for, træffes langt de fleste

hænge af kvaliteten af de historiske data og en række stamdata, som er beslutninger i virksomheder stadig af mennesker, og processerne er alt sat ind i modellerne. Disse forhold gør, at brugerne ikke bare fravælger

andet end lineære og rationelle, men nærmere intuitive, kulturelle, poli-

auto-styring, men i visse situationer tilsidesætter systemers anbefalin-

tiske og ustrukturerede. For at udvikle den organisatoriske intelligens, og

ger, og bruger deres egen erfaring og ”mavefornemmelse” som grundlag for at sikre, at menneskelig og organisatorisk beslutningsadfærd i højere for deres valg. De anser det for at være mindre risikofyldt for forret-

grad er faktadrevet og rationel, skal der arbejdes med en helhedsorien-

ningen at gøre det, frem for at stole ”blindt” på de beregnede forslag,

teret tilgang til BD, hvor man ikke blot ukritisk bruger de tal og konklu-

som de i øvrigt har vanskeligt ved at gennemskue logikken bag. For de

sioner, som er produceret modeller ud fra tilgængelige kvantificerbare

flyselskaber eller hoteller, som målrettet praktiserer RM, er det kritisk,

data, uden at forholde sig til, om det giver mening i situationen og den

at man udvikler den rette balance mellem at lade RM systemerne

generelle data- og modelkvalitet (Hartford, 2014). Der er behov for at

auto-styre forretningen eller at overlade det til brugerne at gribe ind, når

investere i uddannelse, træning og coaching af medarbejdere og

de fornemmer et behov derfor. Systemernes modeller og funktionalitet

ledere i et omfang, der ofte er tilsvarende, hvad der investeres i da-

skal være udviklet og gennemtestet i samspil med brugerne, og der skal takilder, systemer og teknologi ligesom, at brugerne bør inddrages være evidens for at RM system beregningerne producerer valide resul-

i udvikling af beslutningsstøtteværktøjer, hvilket dog ofte negligeres

tater i de fleste situationer, hvis man skal forhindre, at brugerne udvikler

i implementeringsprojekterne. Uden en helhedsorienteret og nuanceret

en generel modelskepsis. Det skal ideelt være således, at Revenue

tilgang, reduceres sandsynligheden markant for, at BD projekter og tiltag

Managers kun influerer prognoser eller tilsidesætter RMS systemernes

får afgørende effekt på virksomhedernes resultater i de kommende år.

anbefalinger, når de har et klart evidens- eller faktabaseret grundlag derfor. Det ses ikke sjældent, at Revenue Managers overvurderer deres

Referencer

egen ekspertise og dermed også overser vigtig information i situationen. Davenport, T. H. and Harris, J.G. (2007), Competing on analytics: The For at finde denne balance, har man i transport- og servicebranchen, udover at fokusere på at ansætte personer med den rette personprofil i RM stillinger, også måttet sætte massivt ind med uddannelse, træning og coaching for at sikre sig, at Revenue Managers har tilstrækkelig god

new science of winning. Harvard Business Press, 2007.

Enderud, H. (1976), Beslutninger i organisationer-i adfærdsteoretisk perspektiv. Fremad, 1976.

Harford, T. (2014), ”Big Data: Are We Making a Big Mistake.” Financial

indsigt i systemernes logik, så de kan gennemskue, hvilke effekter deres Times Magazine, 2014. egne handlinger har for forretningen som helhed.

Hilbert, M. and López, P. (2011). ”The World’s Technological Capacity to Store, Communicate, and Compute Information”. Science, 332, (6025),

Konklusion – Der er brug for en helhedsorienteret og nuanceret Big Data tilgang

p. 60–65.

Vi fascineres alle af de muligheder, som BD kan bidrage med for of-

Velocity and Variety”. Gartner. Retrieved 6 February 2001.

fentlige organisationer og private virksomheder i de kommende år, og allerede for nuværende får mange organisationer slet ikke tilstrækkelig forretningsmæssig værdi og konkurrencemæssige fordele ud af de store

Laney, D. (2001),”3D Data Management: Controlling Data Volume, Laney, Douglas (2012), ”The Importance of ’Big Data’: A Definition”.

Gartner. Retrieved 21 June 2012.

March, J. G. (1994), Primer on decision making: How decisions happen.

mængder af data, som de har til rådighed. Årsagerne hertil kan være for Simon and Schuster, 1994. lille brug af nye datakilder, ringe datakvalitet, forældet IT infrastruktur, mangel på databehandlingskraft, eller fravær af systemer og applikationer, der kan supportere de nye muligheder. Ud fra den betragtning giver

March, J. G. (1999), The pursuit of organizational intelligence: Decisions and learning in organizations. Blackwell Publishers, Inc., 1999.

Mayer-Schönberger, V. and Cukier,K. (2013), Big data: A revolution that

det mening at investere yderligere i systemer og teknologi for at forbed-

will transform how we live, work, and think. Houghton Mifflin Harcourt,

re organisationens beslutningsadfærd. Men teknologi-investeringerne

2013.

gør det ikke alene, og de er kun i nogle tilfælde den reelle begrænsning

http://www.merriam-webster.com/dictionary/big%20data

for at forbedre brug af information og udvikle organisationers intelligens EFFEKTIVITET NR. 4 2014

19

BIG DATA

Kom rigtigt fra start med brug af Big Data Kurt Ottesen, KSO innovation, mail@ksoinnovation.com, med-redaktør Effektivitet

Et arbejde med Big Data kan med fordel startes med at udnytte de store mængder af informationer, der ligger gemt i de kundedata, som virksomheden har i deres databaser allerede i dag, siger Hanne Breddam, direktør og partner i virksomheden BusinessMinds. Der er mange eksempler på virksomheder, som med en relativt lille, men målrettet dataindsats har formået at forbedre deres viden om kundernes adfærd, og derigennem høstet hurtige gevinster i form af større kundeloyalitet og forøget omsætning og lønsomhed.

Virksomheder, der forstår at analysere Big Data og omsætte informationerne til strategi og handling har 6,5 gange større sandsynlighed for at fastholde kunder, 7,4 gange større sandsynlighed for at klare sig bedre end deres konkurrenter i salget til eksisterende kunder (mersalg og krydssalg), og næsten 19 gange større sandsynlighed for at opnå en højere rentabilitet end gennemsnittet (McKinsey, 2013).

Telemarketing succes opnået på 2 måneder En finansiel servicevirksomhed i Australien hyrede et telemarketing firma til at markedsføre deres kreditkort til kunder, som i forvejen brugte andre af firmaets finansielle produkter. Et hold af call center operatører kontaktede pr. telefon kunderne og præsenterede de forskellige kreditkort services, man kunne tilbyde, men succesraten var skuffende lav.

Ledelsen ønskede derfor at gennemføre et pilotprojekt, hvor en analyse af historiske kundedata skulle afklare, om marketing kampagnen kunne gennemføres på en mere intelligent måde. Succesraten for hver call center operatør blev sammenholdt med data om de kontaktede kunder, kundens baggrund, nuværende situation, præferencer etc. Inden for bare 2 uger fremkom et mønster, som kunne omsættes til en intelligent strategi for sammenkobling af de enkelte call center operatører med forskellige typer af kunder. Viden om den enkelte kunde blev dermed styrende for valg af den operatør, som skulle kontakte kunden. Den nye strategi blev herefter testet i praksis ved at dele kunderne op i to grupper. Den ene gruppe, targetgruppen, blev tildelt call center operatørerne 20

efter den nye, intelligente metode, og den anden gruppe, kontrolgruppen, blev som hidtil tildelt operatørerne helt tilfældigt. Derved ville forskelle i de enkelte operatørers kompetencer eller salgsteknik ikke komme til at påvirke udfaldet af testen. Resultatet viste efter to måneder, at targetgruppen præsterede et salg, der lå 19,1% over kontrolgruppen.

Systemet er nu implementeret, og en videreudvikling af datagrundlaget i kundebasen forventes at forbedre salgsresultaterne yderligere fremover.

Masser af guld gemt i egne kunde databaser Big Data ligger i de fleste virksomheder upåagtet og uudnyttet i virksomhedens egne databaser. Datamaterialet venter blot på at blive analyseret og omsat til handling. For dem, der står over for at skulle implementere Big Data analyser (advanced analytics) giver det derfor god mening at starte med egne data frem for at igangsætte en kompliceret og omfattende informationsindsamling fra sociale medier, websites eller apps.

Dermed kan fokus koncentreres om det kommercielle formål med Big Data analyserne. Hvilken ny viden skal komme ud af de nye analyser, og hvordan skal den viden omsættes til nye processer og ændrede handlingsmønstre i virksomheden? Den kommercielle fokus styrkes samtidig ved at egne data ofte kan analyseres med værktøjer og systemer, som allerede findes i virksomheden, og dermed sikrer man, at projektet ikke forsinkes eller drukner i indførelse af nye it værktøjer, som tager fokus fra det kommercielle mål.

Analyser af kundetilfredshed er et godt eksempel på en anvendelse af kundedatabasen, til vurdering af risikoen for at en kunde går over til konkurrenten. De fleste virksomheder har implementeret årlige kundetilfredsheds undersøgelser, hvor udvalgte kunder giver deres vurdering af virksomhedens performance på relevante områder. Alligevel oplever virksomhederne, at selv betydelige kunder pludselig og uden varsel forsvinder og går over til en konkurrent. En undersøgelse af de hyppigst forekommende årsager til en virksomheds skift af leverandør viste følgende: 74 % Dårlig kundeservice.

32 % Dårlig kvalitet.

25% Pris.

I den samme undersøgelse var leverandørernes egen opfattelse, at årsagen til tab af kunderne skyldtes: 49% Pris.

36% Kundebehovene er ændret.

22% Dårlig kundeservice.

(Kilde: Study of CRM. CRMguru.com)

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

BIG DATA

Undersøgelsen viser, at virksomheder typisk ikke aner, hvorfor kun-

har uden tvivl åbnet for mange nye muligheder for beslutningstagere. For

derne forlader dem, og dermed ved de heller ikke, hvad de skal gøre for

eksempel kan Big Data og advanced analytics hjælpe med:

at forøge kundeloyaliteten. At en intelligent analyse af kundedata kan

•

At skræddersy kundeservice og produkter til hver enkelt kundes præferencer.

forsyne virksomheden med tidlige signaler om en kommende kundeflugt, viser et eksempel fra telesektoren, hvor en teleoperatør oplevede

•

At forbedre strategiske forretningsbeslutninger og operationelle procedurer.

et betydeligt frafald af kunder. En analyse af data fra registreringerne af gennemførte samtaler viste, at en stor del af de frafaldne kun-

•

At etablere dynamiske og fleksible prissætningsmotorer, rettet mod enkelte kundenicher.

der havde haft problemer med afbrudte samtaler, et problem, som ikke havde haft den store opmærksomhed i virksomheden. Den nye

•

At etablere analyser og forudsigelser af kreditrisici.

viden affødte en kampagne, hvor de ramte kunder fik tilbudt en signal

•

At forebygge og påvise svindel.

booster(forstærker) eller en ny mobil til afhjælpning af problemet, og

•

At finde frem til – og udvælge – de rette talenter og kompetencer til organisationen.

det stoppede kundeflugten.

Tidlige signaler om risiko for kundeflugt kan opfanges gennem analyser af de mange kundedata. Nogle typiske eksempler på signaler,

En simpel projektmodel kan hjælpe i gang

som kan opfanges gennem løbende analyser af data fra kundebasen, vil

Et af de problemer, som har gjort det svært at indføre løbende Big Data

være:

analyser som et ledelsesværktøj på både det operationelle, taktiske og

1.

Kunderne er længere tid om at acceptere nye tilbud.

strategiske niveau, har været at kunne præsentere en konkret, løn-

2.

Kontakt med kundecentret sker sjældnere.

som business case for projektet. Ifølge Hanne Breddal ligger noget af

3.

Kunden stopper med indkøb af produkter eller services.

hemmeligheden i at få startet med løsning af et nært og håndgribeligt

4.

Salget til kunden er dalende.

problem, som ikke kræver hverken en omfattende dataindsamling eller investering i nye it værktøjer. I de projekter, som BusinessMinds gen-

Når først signalerne er identificeret, skal yderligere analyser vise år-

nemfører, anvender de normalt nedenstående projektmodel for en Big

sagerne til at kunden er på vej væk, og identificere andre kunder, som

Data implementering, hvor erfaringen viser, at det er alt afgørende at

kunne have samme problem. Med den viden er virksomheden godt

komme rigtigt fra start. Projektet indeholder følgende trin:

rustet til at udvikle fastholdelsesprogrammer, som ikke alene er målret-

1.

Afgræns opgaven. Fokusér på et bestemt forretningsproblem,

tede, men som også er skræddersyet til forskellige enkeltkunder eller kundegrupper. Dataanalyserne kan identificere de kunder, som er tæt på

afstemt med forretningsmål.

2.

at skifte leverandør. De kan også hjælpe til at udvikle individuelle risikoprofiler og skabe viden om, hvad der præcis får en kunde til at stoppe.

af bedre services og bedre produkter.

3.

Og de skal ikke mindst skabe viden om den rigtige indsats, der skal fastholde den enkelte kunde. Med de rette dataanalyser og procedu-

kunne realiseres med alle kunder.

5.

koster væsentlig mere at skaffe en ny kunde end at fastholde dem, man En kombination af lydbehandling og avanceret tekstanalyse, som er

Gennemfør et lille proof-of-concept som en beta test med en lille gruppe af kunder. Mål resultaterne og check op på, at fordelene vil

mange problemer på forkant, og dermed fastholde kunder, som ellers

allerede har i kundebasen, så vil det være en god investering.

Vurdér først mulighederne med de eksisterende data, som de er her og nu. Vurdér derefter mulighederne fremover med forbedrede data.

4.

rer for de efterfølgende opfølgningsaktiviteter, kan virksomheden løse var på vej til at søge væk. Ihukommende det gamle udsagn, at det

Fokusér på kunderne. Data skal vise vejen til at muliggøre levering

Hvis resultaterne er tilfredsstillende, implementeres processen i organisationen.

6.

Foretag løbende målinger for at sikre, at værdien fortsætter med at blive realiseret.

en teknologi, der er til rådighed i dag, kan bruges til at forstå indholdet af opkald gennem en vurdering af specifikke ord og vendinger,

Hanne Breddal indrømmer, at projektmodellen ikke er specielt ny, men

der anvendes. Denne information kan i kombination med kundens

den repræsenterer en mere ydmyg tilgang til nyttiggørelse af Big Data,

transaktionsadfærd, give anvisning på, hvordan den enkelte kunde bedst

end man normalt ser for den type projekter, når de beskrives i artikler.

serviceres, og den kan yderligere danne grundlag for en mere sand

Her er det problemerne med de enorme datamængder, som normalt

performance-måling af kundeservice.

skal hentes fra mange forskellige medier, og som endog ofte forefindes helt ustruktureret, der fylder meget i projektbeskrivelserne. Den simple

Andres anbefalinger bedre end egne lovprisninger

projektmodel kan hjælpe især virksomheder, som er nye på fagområdet,

Et godt og almindeligt kendt eksempel på udnyttelse af data om kun-

til hurtigt at skabe målbare, økonomiske resultater for forretningen, sam-

deadfærd og kundepræferencer kaldes i fagterminologien at etablere en

tidig med at erfaringer med teknologien indhentes. Dermed kan vejen

”Recommendation Engine”. Det dækker i korthed over teknikken med

banes for en mere omfattende business case for en forretningsudvikling,

at supplere lovprisning af egne produkter med andres anbefalinger af

baseret på analyse og udnyttelse af Big Data.

produktet. Et godt eksempel er Amazon.com. De, der har købt bøger gennem denne internetportal, vil, i kølvandet på en bogbestilling, have oplevet at få anbefalet en række andre bogtitler, som køberen også kunne have interesse i. Anbefalingerne er genereret automatisk ud fra computerens viden om dine tidligere bogkøb og andre data, der har genereret din profil som bogbruger i databasen. Blandt marketingfolk er det en kendt sag, at den type anbefalinger, måske også suppleret med anbefalinger fra kendte navne, som du kan identificere dig med, har mange gange større vægt end virksomhedens egne lovprisninger.

Specielt hvis de rammer din profil og dine præferencer rimeligt godt.

Big Data og den seneste udvikling af avancerede analytiske værktøjer EFFEKTIVITET NR. 4 2014

BusinessMinds BusinessMinds er et analytics konsulentfirma specialiseret i at forbedre salg og processer ved hjælp af data. Med kundeindsigt skaber vi kundetilgang, mersalg og kundefastholdelse. Vi hjælper vores kunder med at identificere, planlægge, vælge, udvikle og implementere analytics og data løsninger.

Copenhagen - Sydney - Manila - Dubai 21

How to control maverick buying and create savings without investing in new IT Jes Batting, (MCIPS), Procurement expert, PA Consulting Group, jes.batting@paconsulting.com Chief Procurement Officers (CPOs) need to move beyond sourcing and take control of

already, and the organisation is mature.

From our recent experience advising on

and payment terms will also not be communi-

their organisation’s maverick buying if cost

procurement initiatives, we have found a

cated to the supplier, and, as a result, cannot

savings are ever to be realised.

few practical business changes, which don’t

be enforced. Moreover, there is nothing to

require investment in a new IT system,

match goods receipt and invoices to when

agenda targets a wide range of procurement-

have proven effective in controlling maverick

goods and services are delivered. In our expe-

driven benefits, cost savings are still at the

buying. Normally, these can be implemented

rience, around 90% of all purchases should be

top of the agenda – with strategic sourcing,

using the business’ enterprise resource plan-

raised on a purchase order, with the remaining

category management, volume leveraging,

ning (ERP) system as it is (simply for purchase

10% covering purchases that will normally not

standardisation and renegotiation tactics being

order management and invoice payment) and

require one, eg subscriptions, utilities and

the main instruments for generating them.

without having to employ additional person-

personal travelling expenses.

Although the contemporary procurement

However, most sourcing initiatives have an

nel.

somebody else in the organisation will ensure

Roles must be clearly separated

A P2P policy needs to be clear and communicated

new or re-sourced contracts are implemented

Most employees love to contact suppliers,

I refer to P2P as a ‘regime’ because it needs

and used. Just look at the classic sourcing

negotiate prices and buy – and it’s this beha-

to be strict in order for it to work. The truth

process and its final stage entitled ‘implement

viour which is the root cause of uncontrolled

is that the easiest way to buy something is

contract’ or something similar. This stage is

spending. This needs to change. Employees

simply to grab the phone and call a supplier –

most often poorly executed – in reality this

(‘requisitioners’) should only raise a requisition

bypassing the purchasing policy and process (if

often means putting the new contract in a

when they have a need to purchase, while

there is any). At the same time, no one really

drawer.

‘operational purchasers’ – those with a ’license

dares to take responsibility for changing this

to buy’ and the authority to raise a purchase

behaviour. Therefore, eliminating maverick

80% maverick buying not uncommon

order – will then carry out the purchase on be-

buying, gaining control of an organisation’s

In other words, very few companies have a

half of the requisitioner using the correct P2P

buying behaviour and realising cost savings

purchase-to-pay (P2P) ‘regime’ that captu-

processes, purchase order management and

will depend on how much the executives really

res the benefits of a sourcing initiative, eg

available contracts that ‘strategic purchasers’

want it. Their direction must be clear and well

contract usage and compliance. The result

have made. Operational purchasers can easily

communicated in one common P2P policy,

is maverick buying – uncontrolled spending,

serve many requisitioners within or across

with compliance being monitored monthly and

poor contract compliance and, as a result, low

business units, locally or centrally, depending

individual cases of uncontrolled buying addres-

benefit realisation. In our experience, it is not

on how this is set up. Normally, this can be

sed directly.

uncommon to find that up to 80% of all in-

implemented without having to employ ad-

voices are generated from uncontrolled buying

ditional personnel.

inherent weakness because they assume that

Organisations that fail to address these points can expect continued loss of compliance and benefits. Since a strong P2P strategy

– even in large organisations with professional procurement functions. Ineffective P2P also

P2P processes should be tailored

realises savings, reduces risk and streamlines

comes with a range of other problems with

‘One size’ does not fit all when it comes to

invoice payment, the CPO should find it easy

payments, supplier management, master data

P2P. Processes must be designed to cover all

to team up with the CFO when establishing a

management, enforcing terms of business

possible purchase types and take into account

P2P ‘regime’.

and risk of fraud.

different roles. For example, buying direct

Many would recommend installing an e-

material for inventory will not follow the same

procurement system, but while this is good for

process as buying an indirect service based on

Jes Batting, sourcing and procurement expert, PA Consulting Group

catalogue buying of consumable items, it does

time and material. Normally, 20-25 variants of

Jes Batting (MCIPS) is a procurement expert

not change behaviours and can still be bypas-

a generic P2P process will cover all the bases.

at PA Consulting Group. Jes advises major

sed. Many organisations also find it chal-

international private and public sector companies in procurement strategy and transforma-

system’s product and pricing data up to date

Purchase orders have to be used for every purchase

across a huge range of articles. E-procurement

This may sound overambitious, but without

optimisation, as well as in public procure-

is great when it is rolled out in controlled

a purchase order, the commitment of spend

ments such as defence acquisitions.

stages, P2P processes and procedures work

will not be in the ERP system and therefore

lenging and costly to keep an e-procurement

22

unknown to management. Terms of business

tion, strategic and operational procurement

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

Lean Thinking to Impact Europe in New Ways through Unique Partnership effektivitet.dk, Business Through People, and Lean Frontiers have ente-

Christian Obbekær Hansen, long-time effektivitet.dk representative,

red into a partnership to bring lean-related Summits and workshops to

describes their vision, “While the Meier Master Class may be hosted in

European business, industry and healthcare. Each organization indepen-

Denmark, this partnership is totally in line with our mission to seek and

dently provides products and services in Denmark, throughout Europe,

spread new knowledge from international experts and company visits to

and in North America. Lean, as taught by these organizations, is based

our members. The partnership will enable us to offer spectacular lean-

on the Toyota Production System which has been widely adopted

related events to future generations of lean leaders”.

around the world in manufacturing, healthcare, service, banking, and government organizations, among others.

President and Founder of Lean Frontiers, Jim Huntzinger, explained

The trio will soon announce dates in later 2015 for a European TWI Summit, which has its fingerprints on not only lean, but on all three of our organizations. TWI stands for “Training Within Industry” and provides

the partnership, “We were each drawn to each other for a variety of

core skills to frontline supervisors in any industry. The training methodo-

reasons. effektivitet.dk is a non-profit association that since 1948 has

logy provides key skills for anyone who manages people: Job Instruction

brought knowledge on business productivity to their members, and is

provides skills in teaching jobs to frontline workers, Job Methods provi-

also the Danish associate for APICS’ international supply chain certifi-

des skills in improving job processes, and Job Relations provides skills in

cations. Business Through People has rapidly developed an impressive

handling people issues before they become barriers to work.

reputation addressing critical people-centric solutions often missed in

John Vellema, founder and president of Business Through People

lean organizations. The company is associated with the TWI Institute, a

added, “Together with effektivitet.dk we have run TWI Conferences in

non-profit organization whose mission is to certify TWI Master Trainers

Denmark for the past two years, gathering many of the world’s leading

around the world. And Lean Frontiers has developed targeted lean-

TWI trainers and practitioners. Lean Frontiers has a well-established

related events designed to engage the entire enterprise in a system

following in its annual TWI Summit, held each year in North America.

of lean thinking. Together, we will offer companies throughout Europe

By coordinating the efforts of all three partners, we are pleased to now

some of the most advanced thinking in continuous improvement, by the

offer the TWI Summit in both North America and Europe. We will bring

world’s most recognized leaders, and company practitioners blazing new

our unique expertise of the European business climate to TWI Summit

ground.”

Europe and hope to further develop the TWI community that formed in

The new trio’s first event will bring world-renowned author, lean coach, keynote speaker, and former Toyota Manager, David Meier to

our earlier TWI Conference”.

Learn more about the partners . . .

Copenhagen. Meier is co-author of The Toyota Way Fieldbook and To-

effektivitet.dk: http://www.effektivitet.dk

yota Talent, together with Dr. Jeffrey Liker, and David will lead a Master

Business Through People: http://www.businessthroughpeople.com

Class titled, “Creating a Culture of Problem Solving.”

Lean Frontiers: http://www.leanfrontiers.com

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

23

1-DAGS MASTER CLASS

Master Class

At skabe en kultur for problemløsning Problemløsningsprocessen er grundlæggende for ‘The Toyota Way’, og er en væsentlig del af enhver indsats for løbende forbedring. Training

veldefineret, er det halvt løst”!

De fleste mennesker forstår den grundlæggende idé om at finde de

Within Industry (TWI) programmet var også et vigtigt element i udviklin-

grundlæggende årsager til et problem, men meget få kommer rent

gen af Toyotas Produktionssystem (TPS).

faktisk til dem. Vi vil afdække værktøjer og teknikker til analyse og iden-

I denne Master Class kombinerer vi en grundlæggende problemløs-

tifikation af grundlæggende årsager, og giver indsigt i, hvordan man kan

ningsmetode med TWI modellen for at hjælpe deltagerne til at mestre

vide, at de grundlæggende årsager er blevet bestemt. Derudover vil du

denne væsentlige evne. Kurset følger den typiske 4–trins model i TWI,

lære de grundlæggende metoder til indsamling og analyse af data for at

og indeholder værktøjer og skabeloner til at guide deltagerne gennem

forstå årsagerne til problemerne og fokusere på de kritiske spørgsmål.

disse væsentlige trin:

Iværksættelse af effektive modforanstaltninger (korrigerende for-

•

Trin 1: Find og afklar problemer.

anstaltninger) er faktisk meget let, hvis de grundlæggende årsager er

•

Trin 2: Find de grundlæggende årsager.

blevet bestemt. Denne Master Class giver metoder til at identificere og

•

Trin 3: Identificere og implementere modforanstaltninger.

evaluere potentielle modforanstaltninger og til udvikling af en imple-

•

Trin 4: Bekræft og følg op.

menteringsplan.

Opfølgning på holdbarhed af forbedringer, og virkningen af modfor-

Et grundlæggende princip i The Toyota Way er, at alle problemer skal

anstaltninger er en væsentlig del af problemløsning. Det er bydende

bringes til overfladen, så folk kan anvende kaizen-tænkning (løbende

nødvendigt at udvikle en plan for løbende opfølgning for at sikre mod-

forbedringer) til at udvikle kreative og effektive løsninger. I denne

foranstaltningerne er effektive og stadig bliver fulgt.

Master Class vil du deltage i en øvelse, der vil vise de mest almindelige udfordringer i problemløsning, og hvordan man effektivt guider teams gennem processen. A3 problemløsningsformatet bliver præsenteret, så

Deltagerne kan forvente følgende ved at deltage i denne Master Class: •

du lærer at bruge dette vigtige kommunikationsværktøj.

At finde ”problemer” er ikke svært. Der er mange ting på alle arbejdspladser, der er vanskelige, udfordrende, frustrerende, og forårsager en

problemløsning.

•

Lær en systematisk tilgang til problemløsning.

•

Lær en proces, der er anvendelig for alle organisationer og alle

urimelig byrde på de mennesker, der arbejder der. Mens de fleste mennesker let kan se uønskede tilstande, så kæmper de med at formulere

typer af arbejdspladser.

•

dem, så der kan gennemføres en effektiv problemløsning.

Du vil lære effektivt at strukturere et problem dvs. at beskrive den

Vi vil diskutere forskellen mellem det sande problem, symptomer på problemet og årsager til problemet.

Det er vigtigt at skelne klart mellem disse elementer af et problem,

Lær at differentiere mellem symptomer, årsager, og den sande problem.

•

nuværende, uønskede tilstand, så det giver mulighed for en effektiv analyse og udvikling af modforanstaltninger.

Lær hvordan man kan undgå de mest almindelige fejl under

Lær at holde fast i situationen så snart et problem erkendes, og før det tilbage til dets opståen – og videre til årsagerne.

•

Lær at benytte Lean-værktøjer til at løse problemer i den virkelige verden.

•

Lær et fælles sprog til at kommunikere aktiviteter og resultate.

•

Modtag Problemløsningsformularer og skabeloner (herunder A3).

og at sikre retning mod et fælles resultat, for som vi ved ”er problemet

David Meier David Meier er en internationalt anerkendt konsulent, underviser, taler og forfatter indenfor Lean produktion og Toyota Production System (TPS).

Han er grundlægger og leder af Lean Associates, Inc., og er sammen med Jeffrey Liker forfatter af bestsellerne The Toyota Way Fieldbook (2005) og Toyota Talent (2007). For 27 år siden var han en af de første ledere, der blev ansat på Toyotas fabrik for plaststøbning i Georgetown, Kentucky, USA. I løbet af 10 år lærte han TPS og fik træning og mentoring i TPS principper fra Toyota Senseis i Kentucky og Japan.

De seneste 15 år har han hjulpet andre med at indføre og fastholde varige Lean transformationer. Han har arbejdet med mennesker overalt i verden, og har erfaringer fra sundhedspleje, fødevarer, bilindustri, flyindustri, træ- og plastprodukter, kemiske processer, metalbearbejdning og montageprocesser. Hans top ekspertise er coaching og overførsel af viden i blandt andet Jobtræning og Toyota problemløsning, som er det, der virkelig er fundamentet for tænkningen bag TPS.

24 24

EFFEKTIVITET NR. 4 2 2014

1-DAGS WORKSHOP

Workshop

Deltagelse er under forudsætning af, at man har deltaget på master class.

Praktisk problemløsning på arbejdspladsen Det er en simpel sandhed, at problemer eksisterer, fordi ingen ved,

arbejdsplads. Deltagerne deler deres arbejde med hele workshoppen og

hvordan man løser dem. Nogle af grundene til at problemer eksisterer

får feedback fra instruktøren på følgende:

er:

•

Hvordan problemløsning og PDCA overlapper.

•

Ringe forståelse af kløften med nuværende og ønsket tilstand,

•

Skrive en problemformulering der omfatter de 4 kriterier.

•

manglende identifikation af de grundlæggende årsager,

•

Lære at ”opstille en plan” for at løse et problem og støtte de

•

manglende evne til tydeligt at formulere situationen for andre,

•

manglende evne til at opnå enighed om fremgangsmåde,

•

Opnå konsensus om problemet og planen for at løse det.

•

og en dårlig gennemførelsesproces.

•

Udnytte metoder til at nedbryde problemer for effektiv analyse.

•

Brug af 80/20 reglen til at fokusere på de vigtigste elementer i

involverede.

Problemløsning er en proces for at opdage, hvad der er ikke kendt. Stien

problemet.

er ikke tydelig, og ”svarene” skal afdækkes undervejs. Der er et element

•

Evaluering grundlæggende årsager imod de 4 kriterier.

af tvetydighed i processen, og det er nødvendigt at lære at bevæge sig

•

Teste og simulere modforanstaltninger forud for implementerin-

gennem processen uden at fare vild eller køre fast.

At forstå de tekniske aspekter af problemløsning er kun omkring 10%

gen.

•

Gennemførelsen af små eksperimenter til at validere hypotesen.

af det, en facilitator har brug for at vide for at guide folk gennem pro-

•

Bygge standarder ind i arbejdet.

cessen. Der er mange faldgruber og fælder undervejs, og en facilitator

•

Brug af ”proces confirmation” til at sikre fastholdelse af modfor-

skal være i stand til at holde holdet på sporet og gøre fremskridt mod målet.

anstaltninger.

•

Afrunde de 4 kriterier for at gennemføre en problemløsningsproces.

Indhold Deltagerne vil arbejde i små hold med praktiske gruppearbejder for

Arrangeres i samarbejde mellem: Business Through People,

at gennemføre hands-on øvelser og arbejde på reelle problemer hos

Lean Frontiers og effektivitet.dk.

værtsvirksomheden, eller du kan medbringe eksempler fra din egen

Tid, Sted, Pris og Tilmelding Hvornår: Dag 1: 13. april 2015

Priser: Dag 1 + 2: 1.000, - EUR

Dag 2: 14. april 2015

Hvor:

Dag 1: Aalborg Universitet, København

Tilmeld dig hos: effektivitet.dk på info@effektivitet.dk.

Kun dag 1: 400, - EUR

Begge dage gennemføres på engelsk Du kan eventuelt medbringe David Meier publikationer for signering.

Dag 2: Novo Nordisk, Hillerød

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

25

LEDELSE

TWI Workshop Ønsker du også at Jeres standardiseret arbejde er mere end blot ord i dokumenter? At det faktisk er daglig adfærd hos dine ledere og medarbejdere, og ønsker du også at Jeres Lean kultur tager udgangspunkt i ”Respekt for Mennesker”? Hvis, ja bør du læse videre omkring disse 1-dags TWI Introduktions Workshops.

med TWI, for at skabe et stærkt fundament i deres lean hus, og de har opnå vedvarende gode resultater. Her kan bl.a. nævnes Post Danmark, Danske Bank, Kopenhagen Fur og LEGO.

Formål med TWI 1-Dags workshop I denne 1-dags TWI Workshop vil du lære, de grundlæggende omkring TWI J Programmerne og få indsigt i hvordan andre har forankre disse i deres organisation, og en herpå udviklet 7-trins implementeringsplan.

Underviser: John Vellema John Vellema grundlægger af Business Through People, som i dag

Hvad er TWI? TWI J Programmerne består oprindeligt af 3 programmer: •

TWI Job Instruktion, der er grundlaget til standardisere arbejde.

•

TWI Job Relationer der er grundlaget til respekt for mennesker.

•

TWI Job Metode, der er grundlaget til løbende procesforbedringer (det som mange kender som Kaizen).

er official global partner med TWI instituttet i USA. Han er i dag en vellidt og anerkendt sparringspartner for store danske virksomheder i deres forankring af Lean ved at bruge TWI som fundament. John er bl.a. medfortatter til: ”Building a Global Learning Organization: Using TWI to Succeed with Strategic Workforce Expansion in the LEGO Group”.

Efterfølgende er der kommet 2 yderligere programmer: TWI Job Sikkerhed og TWI Problem Løsning.

Hvor og hvornår?

Linket imellem TWI og Lean?

•

København 8. juni

Alt for mange virksomheder erkender, at de har haft for meget fokus

•

Fredericia 9. juni

tilfælde kræver, at man gendesigner sit ledelsessystem. Her er det

•

Aalborg 10. juni

at TWI supervisor-træning og organiseringen kommer ind, som den

Se mere på www.effektivitet.dk

på værktøjet i Lean og ikke Lean som en kulturforankring, som i mange

manglende nøgle til den langsigtet Lean forandring. Dette har mange danske virksomheder nu erkendt, og har derfor arbejdet systematisk

“Hvis du vil vide mere om, hvad TWI kan betyde for din virksomhed eller måske allerede går med tanker om at implementere TWI, kan deltagelse på denne workshop anbefales. Du får viden om og inspiration til implementeringsfaserne, og hvordan TWI virker i praksis. Jeg deltog sammen med nogle kollegaer på en tilsvarende workshop sidste år, og den viden vi fik på workshoppen har i høj grad været inddraget i forberedelserne til implementering af TWI hos os.

En god forberedelse er alfa og omega for en god implementering af TWI. Vi har erfaret, at den gode forberedelse har været stærkt medvirkende til en succesfuld implementering af TWI i vores produktion.

Karen Stenholt, TWI-facilitator og Lean-konsulent, Post Danmark “Jeg deltog sidste år sammen med vores HR chef på TWI workshoppen i Fredericia, hvor vi fik mulighed for at se og afprøve ”TWI” i praksis. Vi har efterfølgende besluttet, at arbejde videre med TWI og kører det første uddannelsesforløb i uge 51.”

Karl Suni Vatnhamar, Operations Manager - AMCOR Flexibles

26

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

LEDELSE

Uddannelsesudvalget sætter nyt hold Der er i uddannelsesudvalget sket nogle ændringer i sammensætning, som er naturligt for en levende forening. Peter Bøttcher er den nye formand for udvalget og afløser Thomas Thorsted, som vil hellige sig bestyrelsesarbejde i foreningen.

De øvrige medlemmer i uddannelsesudvalget er John ”TWI” Vellema

virksomhederne, er der ganske få som rammer behovene for produktions- og logistikområdet, hvilket er en forudsætning for at udvikle disse kompetencer i vores lokale sfære. Det vil uddannelsesudvalget gerne gøre noget ved, såfremt det er muligt.

På uddannelsesområdet ser vi i dag flere reelle tilbud på e-læring, og interessen herfor er også spirende. De er oftest billigere, da de kan ”masseproduceres”. Men masseproduktionen i sin nuværende form har ofte ulemper såsom sprog, kontekst og manglende sparring i et lokalt miljø, og der rapporteres også om udfordringer med svingende kvalitet.

og Peter Jacobsen bistået af sekretariatsleder Stine Høegh. Thomas vil

Derfor vil det lokale kursus stadig have en berettigelse, og vi vil som

afhængig af tid bistå udvalget.

forening se på, hvilke muligheder der er for at supplere e-læringskurser.

Peter Bøttcher udtaler

Det er tanken i 2015 at lancere et lokalt supplement for dem, som væl-

”Et af uddannelsesudvalgets hovedprioriteter er, at sikre at foreningens uddannelsestilbud er tilpasset foreningens medlemsbehov, så de kan få fuldt udbytte af fællesskabet. Mange virksomheder efterlyser solid kompetenceudvikling inden for foreningens virkeområde, og det vil vi gerne have fokus på!”.

Det er ikke nogen hemmelig, at der er et stort uddannelsesudbud samlet set over for virksomheder i dag, men når man hører rundt blandt

ger et e-læringskursus eller selvstudie i APICS kurset CSCP. Udover APICS har både TWI og Lean tiltrukket mange kursister i år og tidligere år. Det er planen at fortsætte hermed, og udvikle tilbuddene så de matcher vores medlemmers behov. Interessen for TWI er stor, og der er stor interesse for at lære mere om dette. Lean udvikler sig stadigvæk, men behovet for de mere tekniske kurser har været stagnerende, og det er tanken at give dette udbud et ”serviceeftersyn”.

Kort biografi af udvalgets medlemmer: Peter Bøttcher Partner i Consulting House Denmark, og arbejder til daglig med procesoptimering og IT-implementering inden for produktions- og logistik området. Underviser på APICS CSCP kurset.

John Vellema Partner i Business Through People, der repræsenterer TWI i Skandinavien. Arbejder til daglig med at coache I TWI i virksomheder i ind- og udland.

Peter Jacobsen Lektor på DTU Management sektion, og beskæftiger sig til daglig med at undervise og forske inden for produktions- og logistikområdet.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

27

TWI

»Vi har trænet i pilotområderne og set resultaterne. Det har givet værdi at arbejde efter TWI JI-metoden og 7-trins implementeringsmodellen.« Karen Stenholt, TWI-facilitator, Lean-konsulent, Post Danmark

Tre måneder med TWI hos Post Danmark giver tilfredse slutkunder og højere kvalitet Henrik Nordstrøm Mortensen, Freelance-journalist,P360, hnm@gormlarsenzornig.com

Skal du være bedre til dit arbejde ved produktionsbåndet, så spørger du vel bare en tilfældig sidemand? Training Within Industry (TWI), er det manglende link til Lean, som gør op med den klassiske og oftest uholdbare sidemandsoplæring, eller troen på at man blot kan sende en mail, med den nye standard - og derefter håber på, at medarbejderne læser og efterlever den.

Fælleskabet forbedrer kundeoplevelsen Dermed har virksomheden ifølge den interne TWI-konsulent styrket konkurrenceevnen ved at bruge TWI-træningen. Det skyldes, at virksomheden er startet i små etaper: »Vi har koncentreret vores TWI-indsats i et pilotområde, for at kunne følge resultaterne i de specifikke processor nøje og derved kunne bevise effekten af TWI. Vi vil klart anbefale andre, der vil i gang med at træne med TWI JI, også at starte i pilotområder.

Vores samarbejdspartnere i det øvrige Post Danmark fortæller, at de oplever en positiv udvikling i fyldningen af pakkecontainerne. Det gør dermed også arbejdet nemmere for dem. Og vi forbedrer samtidig i fællesskab kvaliteten til kunderne yderligere,« fortæller Karen Stenholt.

Post Danmark er en af de virksomheder der arbejder med TWI Job In-

Karen Stenholt har som en af de interne TWI-konsulenter været med

struktion (JI). Det foregår i enheden Pakkeproduktion i hhv. Fredericia og

til at coache jobtrænere i at bruge TWI JI. Pilotprojektet omfatter lige nu

Brøndby, hvor man er ved at implementere TWI JI. Her indførte man til-

100 ansatte i både Fredericia og Brøndby.

bage i september TWI JI træningsmetoden, for oplæring i det at sortere

Virksomheden går nu fra træning i to pilotteams i hvert center til

pakker korrekt og i at fylde en pakkecontainer helt op – med så få huller

udvidelse med flere teams. Tre måneder efter start i de to pilotteams

som muligt. Allerede nu har Post Danmark hævet sin fyldningsgrad

udvidede Post Danmark med yderligere to teams i hvert center. I alt er

ganske markant i pilotområdet:

det planen, at ca. 500 ansatte i Pakkeproduktion skal trænes efter TWI

De interne TWI-konsulenter i Pakkeproduktion, herunder Karen

JI-træningsmetoden.

Stenholt, har trænet lederne og jobtrænerne i at bruge TWI JI-metoden.

»Vi har trænet i pilotområderne og set resultaterne. Det har givet

Disse ledere og jobtrænere har netop afsluttet træningen af medarbej-

værdi at arbejde efter TWI JI-metoden og 7-trins implementeringsmo-

derne i pilotområdet.

dellen. Vi glæder os nu til at arbejde videre med TWI JI i nye områder

»Vi har hævet fyldningsgraden i vores pakkecontainere med mere end 10 procent i pilotområdet. Det er lig med færre pakkecontainere, som

med flere jobtrænere samt planlægge opstarten af TWI Job Relationer,« fortæller Karen Stenholt.

dermed er lig med besparelser på transporten og en styrket sorteringskvalitet,« siger Karen Stenholt.

Denne artikel er den anden ud af tre artikler om Post Danmarks

Besvarer spørgsmålet: Hvorfor En af de største forcer ved TWI JI i en produktionssammenhæng er, at

implementering af TWI her på p360.dk i samarbejde med effektivitet.dk.

den enkelte medarbejder i højere grad end tidligere, får svar på, hvorfor

Du læser den første historie i Effektivitet nr. 3, 2014. I artiklerne følger vi

lige netop hans eller hendes job er guld værd for virksomheden. Karen

virksomhedens implementering af TWI fra forberedelse, pilotprojekt og

Stenholt følger op:

fastholdelse af TWI JI i den daglige drift.

»Vi kan se på de enkelte medarbejdere, som er blevet trænet efter TWI JI-træningsmetoden, at de yder bedre, har mere fokus på deres egen og kollegernes sikkerhed og følger standarderne. Og samtidig er de

28

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

TWI

blevet mere samvittighedsfulde i deres arbejde, fordi de nu ved, hvorfor

Kræver gentagelse og tålmodighed

opgaven og deres indsats er vigtig både for kunden og virksomheden.

Systemet bagved TWI JI vedligeholdes hos Post Danmark ved, at

Det betyder, at TWI er med til at skabe en god udvikling i vores adfærd

lederen proceskonfirmerer medarbejderne tre gange over to måneder i

og arbejdskultur,« fortæller hun.

opstarten og herefter forventelig kvartalsvis. Dette giver samtidig lede-

John Vellema er grundlægger af firmaet Business Through People,

ren en unik mulighed for at snakke specifikt om arbejdsprocesserne med

der er officiel samarbejdspartner med TWI-instituttet i New York i USA.

den enkelte medarbejder og ikke mindst anerkende det gode arbejde,

Han underviser ledere, jobtrænere og interne konsulenter i at kunne

medarbejderne udfører.

mestre redskaberne i TWI og sikre en god implementering heraf. Han

Ifølge Karen Stenholt er en af de største udfordringer ved at arbejde

er enig i det løft, som TWI kan give i form af øget sikkerhed, kvalitet og

med TWI JI, at medarbejderne i starten godt kan se metoden som

produktivitet gennem ledernes, jobtrænernes og derefter medarbejder-

udtryk for, at de ikke er oplært godt nok. Det har dog vist sig, at mange

nes fokus på at løfte kompetencer og motivation.

af de erfarne medarbejdere efter træningen er blevet motiveret og er

»TWI JI handler om at udvikle og vedligeholde de faglige kompe-

kommet med nogle gode forbedringsforslag. Desuden er mange medar-

tencer hos både ledere, jobtrænere og medarbejdere. Vi lærer i TWI

bejdere meget tilfredse med, at alle nu lærer opgaven på en ens måde i

JI-kurset, at ”har medarbejderen ikke lært, har træneren ikke trænet”,

modsætning til den tidligere sidemandsoplæring.

siger John Vellema og uddyber: »Og det er ud fra dette mantra, at vi træner lederne og jobtrænerne i

Derfor drejer det sig om tidligt i processen at forklare tydeligt hvorfor, det er til gavn for alle, at man arbejder efter jobstandarder. Det højner

at kunne træne medarbejderne i at udføre deres job korrekt, sikkert og

nemlig sikkerheden og kvaliteten – og reducerer dermed omkostnin-

samvittighedsfuldt. For at både ledere, interne konsulenter og jobtræ-

gerne.

nerne skal kunne forankre TWI i kulturen, skal de have opbakning, tiden og værktøjerne til at kunne påvirke organisationen,« siger John Vellema.

John Vellema henviser til en amerikansk SHINGO-analyse der viser,

»Det handler om at have tålmodighed i forberedelsesfasen såvel som fremadrettet. Vores erfaring er, at jo bedre forberedelse, desto bedre tager organisationen imod forandringerne. For man omstiller ikke bare

at 85 procent af alle Lean-projekter fejler. Derfor er Post Danmarks

flere hundrede menneskers måde at arbejde på fra den ene dag til den

gode effekter efter tre måneder ret unikke. Det skyldes, at Post Dan-

anden. Igen er det vigtigt at svare på spørgsmålet: ”Hvorfor gør vi det

mark har lagt en stor indsats i hele forberedelsesprocessen. Det vigtige

her?”,« fortæller Karen Stenholt.

er nu at fastholde fokus i den videre udrulning og overgangen til daglig drift.

John Vellema slutter af: »Mange finder frem til TWI JI-programmerne efter at have arbejdet med Lean gennem længere tid. Primært fordi at

Tilbage hos Karen Stenholt lyder det: » Når vi følger TWI JI-struktu-

deres forbedringsindsats ikke er blevet fastholdt. Med TWI sender man

ren, er der stor fokus på ”hvorfor”, vi udfører opgaven efter standarden.

ikke bare en email rundt i organisationen med nye standarder. Her bru-

Desuden skal TWI JI i høj grad også bidrage til, at vi får indsamlet og

ger man den professionelle træning til at forankre processen. Jeg glæder

bearbejdet de gode forbedringsforslag, der er blandt medarbejderne.

mig meget til at følge projektet, når det går fra pilotprojekt til videre

Det er vigtigt, hvis et standardiseret læringsforløb skal give mening og

udrulning og drift,« siger han.

forankres, så ”det tavse guld” kommer op af lommerne«.

Læs på p360.dk, hvordan sundhedsvirksomheder opnår store fordele med TWI.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

29

SUPPLY CHAIN

Royal Greenland optimerer supply chain Mathias Maegaard Mikalsen, Management consultant, Implement Consulting Group, mmm@implement.dk

Breaking the curve is a list of initiatives for reducing inventories through Royal Greenland’s supply chain, around the world.

to the retailers and food service. The pushed supply of fish, is a special characteristic of the supply chain context in Royal Greenland. A large proportion of the supply is made up from the fish caught in the waters around Greenland, which is based on the fishing quotas. This makes the supply from Greenland pretty much fixed; however, sourcing of additional

Two large initiatives have been running the last couple of years, namely a Sales and Operation planning(S&OP) implementation, and a Master/ Tactical planning implementation.

As illustrated in the figure below, several levels of planning needs to be done in organizations. The S&OP process level is about aggregated volume planning on the long-term horizon, for balancing demand in the market, with the capacity/resources required (whole fish). The Master planning is about planning the more detailed mix (which cuts).

This article will be about the S&OP process implemented, while the

fish from other locations around the world is an option, if required. Long lead times, often 6-9 months is an additional factor that increases the complexity and makes it difficult to have a global demand and supply overview, and being able to plan appropriately. To make up for the complexity a high level of expensive inventories are present across the supply chain.

So the fundamental question to be answered for Royal Greenland is: How can we establish a global end-to-end demand and supply plan, for making timely and consensus based decisions in order to reduce inven-

article concerning master planning will be covered in the next issue.

tory levels across the supply chain?

Reducing inventories

Balancing the aggregated long-term demand and supply

Since several years, Royal Greenland has been working on optimizing their supply chain planning. Beginning of 2013 this was further professionalized by the introduction of a Sales & Operation Planning process as an enabler for obtaining transparency and for making timely decision in regards to balancing global demand and supply. In other words, does the global Sales & Operation Planning process enable Royal Greenland to exploit the possibilities present throughout their supply chain. This was initiated as a part of the “breaking the curve� initiatives for improving planning, and to reduce inventory levels across the supply chain.

Royal Greenland controls an extensive supply chain, from harvesting of raw materials, being fish, to processing and filleting semi-finished goods, to putting it in boxes as finished goods, and further distribution

Yearly/ Quarterly

Strategic g p planning g 1 - 5 years

gregated long-term demand and supply balancing. One of the earlier steps in the projects was to establish a long term volume forecast, at an aggregated level, which sales- and category managers are able to give input on. On this level, input regarding market trends, growth initiatives etc. are added to the long term forecast. Structured input meetings with key account managers are scheduled, where input on e.g. contract negotiation/expiration etc. is discussed and incorporated into the forecast as well. This will be the base of an organizational-wide and agreed-upon, consensus forecast.

Implementation of enterprise-wide simulation functionality in SAP, the

A complex supply chain

Planning buckets

A corner stone of the Sales & Operation Planning process is the ag-

Process cycles

Aggregation level

Decisions/Focus

Yearly

Product group

O t /I Out-/In-source

possibility to break the consensus forecast down into actual raw materials requirements (fish), capacity requirements (machinery, manning etc.) were introduced. This functionality enables three important things: Responsible

New sources of supply

Investment Plans Balance net working capital (NWC)

M thl Monthly

Monthly

Weekly

30

Sales & Operations Planning 6 - 18 months th

o t y Monthly

Master/Tactical planning 1 - 6 months

Monthly

Operational planning 0 - 1 Month

Weekly

Product group/sub / b species

Product Group/Product Location

Location/Product

Aggregated forecast on product group Balancing of demand, supply & capacity

Group p Logistic/ g / S&OP manager

Review and adjustment of catch/prod. plan Forecast on SKU/plant level Capacity levelling/firmed prod. plan

Central planner

Implement major substitutions

Bundling and call-off on internal sourcing, execution of subcontracting and production

Purchase assistant/local planner

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

SUPPLY CHAIN Cod main supply chain flows

Barents cod AL

GL cod

Pacific cod

Pacific cod

Qingdao

Perspektivering: Reduktion af

Legend Supplier locations Sub-contractors processing

lagre med mange bindinger

Royal Greenland processing plant Inbound flow raw material Outbound flow preprocessed material

•

Royal Greenland er en case, hvor Sales and Operations Planning (S&OP)

The ability to see how much fish, and what type of fish required to produce the demand in the market. As mentioned before the push flow from Greenland determines how much fish is available, and is thus more or less a given. Having transparency of the requirements, enables the possibility to balance this supply of fish, and make timely decisions. Decisions like, do we need to source additional fish from external markets, or do we need to sell off fish,

•

•

skal optimeres med store sæsonudsving Før beslutningen om at indføre S&OP havde Royal Greenland gennemført et projekt kaldet ”Breaking the Curve”. Formålet med projektet var at finde initiativer, som kunne reducere lagerniveauerne og derved kapitalbindingen i virksomhedens supply chain. Af det samlede idékatalog blev S&OP vurderet som havende stor effekt på dette.

Hvorfor blev netop S&OP vurderet til at have stor effekt?

before processing them into finished goods, is an example hereof,

S&OP handler om langsigtet balancering af demand og supply, og er

which before the S&OP implementation was impossible.

dermed et rigtig godt ledelsesredskab til at skabe gennemsigtighed i

Secondly, the ability to make timely decisions on adjusting the ca-

supply chainen. Der er sæson for fiskeri omkring Grønland i sommer-

pacity requirements like the number of production lines, manning,

halvåret, og det betyder at Royal Greenland skal have kendskab til kun-

etc. is much easier, when we now to a higher degree, know what

dernes behov, så de kan hive eksempelvis tilstrækkeligt mange torsk ind

the market demands actually will be.

til at dække den del af året, hvor man ikke kan fiske omkring Grønland.

Thirdly, this enables us to plan the inventories in an appropriate

Hiver man for mange fisk op, får man stor kapitalbinding på lagrene, og

manor. The fishing season is very seasonal, while the demand is

hiver man for få op, køber kunderne konkurrenternes fisk. I dette kom-

pretty stable across year. This means that stock build is a neces-

plekse ledelses dilemma kommer S&OP til sin ret, fordi virksomheden

sity, By adding catch plans (fishing seasons) in the system as well,

kan planlægge i aggregerede voluminer, som gør at man har overblikket

the ability to match the receipt of fish, with the capacity utilization,

over, hvor mange kilo fisk der skal flyttes gennem deres supply chain.

enables capacity smoothing across periods

Hvad er årsagen til at Royal Greenland ikke bare fisker andre steder end i havene omkring Grønland?

The catch and the sales varies across the year 1

Catch > Sale

2

Sales < Catch

Hvis man gjorde det vil en del af bekymringerne om sæsonerne for-

ton

Catch / Production

svinde. Men Royal Greenland har altid haft stærke bånd til - og rødder

Sale

Jun

Jul

Aug

Sep

Oct

Nov

Dec

Jan

• The catch exceeds the marked demand

• Sales exceed the catch

• The inventoryy increases

• The inventory y decreases

Feb

Mar

Apr

May

• Additional fish can be sourced from other places

i - den grønlandske befolkning, og de har et tæt samarbejde med de grønlandske fiskere. Derfor er den primære forretning fokuseret på fiskeri omkring Grønland og lokale fiskeres mulighed for afsætning af egne fangede fisk. Først herefter supplerer man med fisk fra andre steder i verden for at kunne efterleve forbrugernes efterspørgsel.

With this data as input, a monthly review- and decision meeting, with organization wide participation, was established. At these meetings representatives from sales and supply meet for the purpose balancing the calculated demand requirements, with the capacity and the constraints that might be, and decide the necessary actions that needs to be done.

To support the decisions, an extensive list of KPIs was created, to see catch plans, capacity plans, demand plans, inventory developments, forecast accuracies etc.

Impacts derived from the S&OP Implementation on cod The impacts from the S&OP process on cod have been substantial. By achieving more transparency on the long term, and by having the ability to more accurately balancing the demand and supply, Royal Greenland has been able to reduce the overall inventory with approximately 10% on average this year, compared to last year, see graph below. It is expected that the reduction will continue, and that 2015 will show a further improvement.

According to Mette Fabricius, S&OP Manager, there are several important decisions that have been taken due to the S&OP process: “A good example of a decision caused by the S&OP implementation, was to reduce the capacity on our sub-contractor – this had definitely not been done without the S&OP process in place. Another example of a decision derived from a higher level of transparency towards the demand/supply balancing, was that it became clear throughout our organization, that additional sales efforts for increasing demand for cod, was required. This was initiated, and has had a direct effect on our inventory reduction”.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

Hvad er de overordnede resultater, som forventes efter indførelse af den forbedrede planlægning?

Virksomheden forventer en bedre kapitaludnyttelse i omegnen af 10% year-on-year på en 3 års horisont. De forventer mindre spild som følge af, at man eksempelvis ikke overproducerer eller har for mange ressourcer til det, der skal produceres. Ligeledes reducerer man mængden af stock-outs, hasteordrer og overarbejde. Men det måske vigtigste er, at man får flyttet fokus fra sub-optimeringer i de enkelte funktionsområder, over til et tværorganisatorisk beslutningsforum, hvor beslutningerne træffes.

Seks gode råd i forbindelse med beslutningen om at indføre S&OP: 1.

Få inspiration fra personer og virksomheder som har implementeret S&OP, før du designer dit projekt.

2.

Sæt ambitiøse forretningsmål som S&OP skal opnå.

3.

Involvér alle interessenter som indgår i supply chain processerne, og som skal sikre forankringen af S&OP i dagligdagen.

4.

Design supply chain processerne så de understøtter S&OP principperne.

5.

Sørg for at S&OP i drift er systemunderstøttet, eksempelvis ved implementering af SAP APO.

6.

Vær bevidst om at S&OP er bygget op omkring data, og at dette bliver en ressourcekrævende del af dit projekt.

31

CYBER RISKS

The Rising Threat of Cyber Risks in Supply Chains Omera Khan PhD, Professor of Operations Management, Technical University of Denmark, Okhan@dtu.dk Terje Stolte PhD, Management Consultant, Valcon A/S, TERS@valcon.dk

Over the last decade economic, geopolitical, environmental, technological and other risks have heightened the need for organisations to develop proactive and resilient measures. Among these, cyber risks are difficult to predict, hard to detect promptly and can have a huge impact on the profitability of companies, causing significant lost income and increased operating costs.

industries from healthcare to finance and generally anybody who uses the internet is at risk of becoming a cyber-victim and vulnerable to attack by sophisticated cyber criminals. Given the increasing pace and complexity of the threats companies must adopt, approaches to cyber security that will require more engagement from CEO and other senior managers to protect critical business information. Given the level of information shared in global supply networks, the supply chain is one of the most critical areas of the business where cyber risks should be identified and managed.

Information-based collaborative supply chains have emerged in most industries such as apparel, automotive and retail to name a few and concepts like adaptability, responsiveness, agility and lean are a key focus in

Some examples include the case of the Stuxnet worm discovered in

modern supply chains. These concepts depend on real-time information

June 2010 when it infected Siemens industrial control systems. Arguably

availability to all supply chain partners, which makes the impacts of

created to sabotage the Iranian nuclear plan, this virus was charac-

information failure more widespread. Given these trends, supply chain

terised by capabilities that could stop production and manufacturing

management is increasingly dependent on information systems, particu-

systems or alter the features of final products posing a danger to the

larly the internet having a significant role in business transactions. The

health of the final consumers. Another computer worm, the Duqu,

adoption of information systems to share data with buyers and suppliers

was developed with the aim to gather and steal information from the

has resulted in the growth of virtual supply chains where the key driver

infected machines. In 2004, British Telecom experienced a minor short

in a virtual supply chain would be information rather than actual physical

circuit. This had several effects: 130,000 users’ telephone, fax and

flow of paper. The benefits in replacing inefficient and costly paper based

internet systems lost their connectivity; 31 bank branches closed down;

processes with virtual equivalents can be seen in the growth of inter-

automated teller machines collapsed; and emergency hotlines were

organisational schemes such as EDI. At the same time, the vulnerability

inaccessible. The estimated damage was more than US$ 7 million per

of these systems to attack from cyber enemies is growing.

day. This specific example illustrates the huge impact that a seemingly

The growth of information systems and the universal access to com-

small failure could have on the entire system of interconnected entities.

puters have enabled hackers and terrorists to attack information systems

The risks from cyberspace have been identified by the US and UK

crippling global supply chains. Opportunities for attack include malware

governments as a high priority risk and “one of the most serious econo-

inserted into software or hardware and vulnerabilities found by hackers

mic and national security threats our nation faces”.

prodding software which can be internal. In recent years Apple, Hewlett-

Cyber security the protection of valuable intellectual property and

32

Packard and Sony have shipped pre-owned laptops, hard drives and other

business information in digital form against theft and misuse is an

devices with viruses, worms and Trojans on them. Today organisations

increasingly important issue in today’s networked world. It impacts all

have a better understanding about these types of information risks and EFFEKTIVITET NR. 4 2014

CYBER RISKS

sational boundaries and are fragmented in their approach, while the in-

How do companies perceive the threat of cyber security and how do they evaluate and incorporate the related risk within the company’s wider supply chain risk strategy?

creased pressure to work on real time information facilitated by intranet

Whilst supply chains are becoming more reliant on information and

and extranet, demand new initiatives to manage these risks. A director

communication technologies, the challenge is to create cyber resilient

for the Centre of Strategic and International Studies technology and

supply chains. The respondents generally agreed that the trends of the

public policy programme states “organisations need to realise that their

past decades have contributed to risk and complexity in supply chains

borders are porous...it’s not just how secure you are, but how secure the

experienced today: From the introduction of Just-in-Time philosophy in

people you connect with are”.

the 80’s, the competitive scenario has evolved through outsourcing and

they are more cautious in their approach towards managing risks better.

However, these efforts concentrate on information risks along organi-

These threats represent a risk for information confidentiality, privacy,

IT solutions and it is now characterized by risk and uncertainty. In particu-

integrity and require new approaches for risk management. Notwith-

lar, as shown in Table 1, the most perceived cyber and information risks

standing the significant interest in managing risks in complex global

depend on the industry sector in which the company operates. When

supply chains, less attention has been applied to managing cyber risks.

examining risks, companies of the finance sector are highly concerned

Even less is known about how organisations have integrated information

with franchise risks, while for the insurance companies the potential loss

and cyber risk into supply chain risk management.

of data is of paramount importance to maintain a good reputation and

Cyber and information threats require new approaches in the field of

be able to compete in the marketplace. According to the manufacturing

supply chain risk management. It is not surprising therefore that The

companies, focusing on production processes, the main risks are related

World Economic Forum suggests that cyber and information risks should

to the achievement of regulatory requirements that could, in turn, result

be included in the wider organisational approaches for improving supply

in the closure of business. Finally, companies operating in the logistics

chain resilience.

industry stated that the potential leakage of customer information is

In this article we share the responses of senior executives and

critical: In a competitive environment where logistics companies have

managers from six medium to large international companies operating

realised the need for enhancing closer relationships with customers and

globally regarding the rising threat of cyber risks in supply chains.

for nurturing collaboration among business partners, the loss of data could negatively affect trust on which these relationships are based.

Sector

Risks

Impacts

Finance

- Franchise Risks

Vary depending on issue and data. We look at type, volume,

- CIA

frequency, whether it gets moved..

- Fines - Regulatory Risks Insurance

- Loss of data

Reputational damage is the biggest impact. If we lose our data

- Fines

we won’t be seen as the best in the industry!

- Suppliers Financial Ratings - Integrity of data Production

- Integrity

Impacts vary widely. We try to focus on enterprise impacts, i.e.

- Security

Regulatory (PCI, Privacy). For example, with food traceability

- Regulatory Requirements (across borders and industries)

if you couldn’t comply, the worst case scenario is losing your business.

Logistics

- Customer Information Leakage

- Brand reputation - Fines from data protection commissioner - Loss of customers

Table 1 – Information risks by industry sector.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

33

CYBER RISKS

Figure 1: Alignment between supply chain risk management and information

Figure 2: How information security arrangements are agreed with external sup-

systems.

pliers (% agreeing).

Given this scenario, all companies interviewed recognize the importance

cle – creation, transmission, processing, storage and destruction. This in-

of an integrated approach to cyber supply chain risk management, both

volves deploying and implementing information security controls such as

within the companies’ boundaries and beyond them. A supply chain

encryption, identity and access management and incident management.

Cyber and information risk management remains a complex manage-

director of a procurement outsourcing and consulting company affirmed that all the functions of a company are central to risk management in

ment process, due to the dependency on a number of interconnected

the supply chain. Discussions also highlighted the requirements from

variables. Respondents agreed on the significance of understanding ex-

supply chain and information system managers to collaborate with the

posures (industry-, and supplier- specific) as well as internal and external

aim of understanding various cyber and information risks mitigation va-

risk factors.

riables but also the mutual relationships among them. Notwithstanding of alignment between supply chain risk management and information

How are companies strengthening their supply chains in order to make them more resilient to cyber attacks?

systems (Figure 1).

Our analysis indicates that companies are starting to collaborate across

this, the majority of interviewed companies (52%) demonstrate a lack

Risks to information are assessed using a variety of approaches, often

supply chains aligning their processes, seeking greater flexibility and

based around business impact assessment; but there is no standard

visibility in their supply chains. Flexibility, risk governance, alignment,

approach, nor agreement on the measurement of impact. This approach

integration, information sharing, data, models and analytics, and ratio-

limits the understanding of information risk in the supply chain and may

nalization have been identified as the most effective enablers of supply

mean that cyber risks are not incorporated within the company’s wider

chain risk reduction. Less focus has been applied to incorporating cyber

supply chain risk strategy.

risk into the overall supply chain risk strategy to date. Therefore, our results on resilience, suggests that though companies have made some

How are companies protecting their supply chain in order to prevent cyber security breaches?

progress in supply chain resilience, many have not secured their supply

Given the increasingly reliance on suppliers to enhance the efficiency

our sample exhibited the following trends:

of business processes, companies are highly concerned about external

•

chains from cyber and information risks. However, a few companies in

business continuity procedures.

majority (approximately 85%) of the interviewed companies typically do not take a supply chain view of cyber and information risk and rather

• •

pliers involve a customer requiring a supplier to either meet individual

Greater use of supplier assessment both pre-contract and during the contract lifecycle.

not evaluated.

Typical approaches to manage the information security of Tier 1 sup-

Greater use of baseline information security arrangements and associated tools to assess suppliers’ compliance and performance.

focus on individual relationships with Tier 1 suppliers. This approach means that risks such as the sharing of information between tiers are

Greater attention paid to business continuity by suppliers and customers, with customers asking suppliers to demonstrate their

supplier security arrangements. However, the results indicate that the

•

Increasing levels of involvement of information risk professionals in supply chain risk management.

contractual arrangements or individual organisational policies. From the supplier perspective, such approaches are inefficient, as each individual

Cyber and information risks in the supply chain can have a huge impact

customer will have different requirements. It is noteworthy that the use

on the business, and given the complexity of this area it is not surprising

of (or reference to) known global information security standard (such as

that companies are only beginning to realise the real threat from cyber

the ISF Standard of Good Practice, ISO/IEC 27001 and ISO/IEC 27002

space. These threats can be critical and it is vital that companies involve

or ISACA CObIT) is the lowest of the categories examined, as shown in

information risk professionals into the broader supply chain risk manage-

Figure 2.

ment strategy to strengthen the resilience of their supply chains.

Figure 2 illustrates, from an information perspective, there is little ag-

34

reement on the standards and processes that should be used to protect

Steps towards cyber-resilience

information transmitted or shared across the supply chain. Additionally,

The research findings above indicate that most of the companies do not

most information security standards are written to apply to one orga-

take a supply chain view of information risk. This is largely due to the

nisation, and consequently are not applied across the extended supply

lack of collaboration between information systems and supply chain pro-

chain. As a result, the majority of efforts are focused on protecting the

fessionals. Furthermore companies evaluate information risks with each

confidentiality, integrity and availability of information through its lifecy-

tier one supplier rather than focusing on the impacts of these risks across EFFEKTIVITET NR. 4 2014

CYBER RISKS

Cyber security facts Estimate of threat (U.S.): 1.8 billion cyber-attacks each month.

Record of cyber-attacks: Less than 1% reported due to lack of knowledge and liability concerns.

Spread of cyber risk threat: Unknown.

Protection against cyber-attacks: Only about 30% of companies encrypt data.

Estimated global cost of cybercrime: 400bn USD annually.

the nodes and links that the tier one supplier could be connected too

4.

on systems to uncover cyber threats and deploy proactive defences.

ding of information risk in a supply chain and may mean that risks such as the sharing of information between tiers is not evaluated.

5.

Identify ‘what if’ scenarios and develop capabilities to aggregate relevant information to proactively manage cyber risks.

In addition from an information perspective, there is little agreement on the standards and processes that should be used to protect informa-

Assemble cyber-security teams that consist of key individuals across the organisation from marketing, supply chain and informati-

and hence, spreading the risk. Such an approach limits the understan-

6.

Run cyber war games to test for weaknesses and improve the

tion used, transmitted or shared across the supply chain in most if not

organizations ability to respond effectively to cyber risks and in real

all industry verticals. Additionally, most information security standards

time.

are written to apply to one organisation, and consequently do not examine or work well at the level of the supply chain.

The journey to cyber resilience in supply chains should start with the following steps, companies and must:

Conclusions Few companies have yet formalised a supply chain risk management strategy, even less are aware of how to respond to the growing threats of cyber-attacks. Therefore, companies are required to build new levels

1.

Appoint a cyber risk champion – this individual leads and oversees

of collaboration among security, information systems and supply chain

the process of aligning information systems and supply chain ma-

managers. This article describes the challenges companies are facing

nagers, develops the key competencies required to create a cyber

with the rising threat of cyber risks and highlights the steps they must

resilient culture and manages the engagement of all individuals

take towards cyber resilience. This will be a useful start for supply chain

that are required to proactively deploy the appropriate defenses

managers as they plan to better secure their supply chains against cyber-

against cyber threats. In addition the cyber risk champion is re-

attacks.

sponsible for the implementation of the following five steps.

2.

3.

In the future, the vulnerability of supply chains to cyber-attacks will

Actively engage senior leaders to co-ordinate the cultural change

increase as supply chains are becoming more virtual in their manage-

required to incorporate cyber risks into the broader supply chain risk

ment and therefore exposed to such attacks. CEO’s must recognize these

portfolio and support the progress towards cyber resiliency.

threats and focus on securing their supply chains, so that they are less

Develop a register of cyber risks based on a prioritised list of infor-

exposed, whilst at the same time, they must ensure that the effective

mation assets, needing protection.

sharing of information across supply networks is not compromised.

Terje Stolte Terje Stolte, PhD, is a Management Consultant for Valcon A/S. His PhD is in the area of supply chain risk management from the University of Hull (UK). Terje has a number of years of industry experience ranging from working in training and development, business optimization, as well as a research associate for a UK university.

Omera Khan Omera Khan PhD, is Professor of Operations Management at the Technical University of Denmark. Omera has gained international recognition for her research in supply chain risk management. She has published her research in leading journals and has contributed to several book chapters and is lead-author of the “Handbook for Supply Chain Risk Management: Case Studies, Effective Practices and Emerging Trends”. Omera is a highly acclaimed presenter and is regularly invited as a keynote speaker at global conferences and corporate events.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

35

LOGISTIK

Supply Chain stolthed på årets Logistik - og Supply Chain konference Poul Breil-Hansen, Redaktør Erhvervsmagasinet SCM & Logistik

Det er tid til, at Supply Chain og sourcing folk løfter hagen og lader blikket fokusere på nye mål og midler, der ligger udover cost, cost og cost.

leverandører i hovedet: ”Der skal nye måder til, samarbejde med leverandører er sindssygt vigtigt, og det skal selvfølgelig være baseret på, at parterne deler gevinster”.

I am really, really proud to be in sourcing and supply chain”, lød det igen Konkurrencekraft for hele forsyningskæden Ledelse af forsyningskæden handler som bekendt om at skabe konkurog igen næsten som et mantra, da Paula Gildert, Head of Development, Strategic Sourcing, Norvartis Pharma, holdt oplæg på Den Danske Logistik - og Supply Chain Management Konference den 28. oktober. Men hun mener også, at indkøb og Supply Chain har en stor opgave foran sig. Hun refererede til aktuel presseomtale af den engelske detailgigant Tesco, hvor en whistleblower fra en af Tescos mange leverandører udstiller Tescos indkøbsmetoder som brutale og uetiske.

Det har givet stor genlyd i den engelske offentlighed og illustrerer meget godt, at nogle virksomheders behandling af leverandører har udfordringer med tillid og omdømme. ”Vi er nødt til at se på andre kilder til værdiskabelse end costs, det er kilder som kvalitet og service,

rencekraft for hele kæden og ikke kun for den enkelte virksomhed. Der

er ifølge Paula Gildert stadig lang vej endnu, før de fleste virksomheder kommer udover det egocentriske stadium og begynder at dyrke seriøst samarbejde med leverandører og kunder. Det synspunkt bliver delt af Frits Thomsen, der har en lang baggrund som logistikdirektør i store danske detail- og industrivirksomheder bag sig.

Det er hans erfaring fra mange års praktisk logistikledelse på højeste niveau, at der hos topcheferne er store muligheder for at forbedre produktiviteten betydeligt ved at fokusere på SCM-processer, samarbejde, behov hos partnere etc. Han er nu iværksætter og i færd med at lancere

innovation og viden, leveringskvalitet og reducering af risici. Det kræver, Syncorder, der er en skybaseret løsning til effektiv deling og synkronisering af ordredata i samhandelen mellem virksomheder. at vi fokuserer bredere og mere langsigtet på at skabe tillid, dele viden med leverandører og investere i relationskompetencer”.

Paula Gilderts budskab blev suppleret af en af konferencens ordstyrere Jan Lythcke-Jørgensen, Implement Consulting Group og oplægsholder Torben Pedersen, indkøbsdirektør, Danfoss. Jan Lythcke-Jørgensen spurgte retorisk: ”Er costs blevet for dyre, har vi den rette balance mellem cost og responsiveness?”. Torben Pedersen konkluderede i sit oplæg, at indkøbere ikke længere kan trække flere costs ud ved at slå

Løsningen er et godt og praktisk eksempel på et nyt paradigme, hvor

virksomheder i praksis glemmer stræben efter magt og i stedet tænker i at optimere samarbejdet med leverandører og kunder. Det er for øvrigt også en løsning, der har et globalt potentiale og flugter med ånden i de sociale mediers og mobile løsningers generation.

På www.logistikkonferencen.dk kan du under programmet se præsentationerne fra årest konference.

Fik noget med hjem ”Selv om nogle af indlæggene i sagens natur er på kanten af min egen faglighed, så giver en sådan dag stor inspiration i forhold til vores indsatsområder og i forhold til strategiske og forretningsmæssige udfordringer, som vi står over for på kort sigt. Så det er lidt af en foræring for mig at være med.

Det var interessant at høre om, hvor komplekse virksomheder oplægsholderne kommer fra.

De fleste af dem ville være gode at få ind til toplederkredsen her, fordi Rigshospitalet opfatter sig selv som så stor og så kompleks, at det er meget svært at se løsninger for sig. Men Nissens, Danfoss, Novartis osv. har blot en anden kompleksitet, som de – og det er pointen – systematisk arbejder på at håndtere med et fremadrettet perspektiv.”

Peter Aagaard Nielsen, Udviklingschef, Rigshospitalets Udviklingsafdeling

36

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

LOGISTIK

Danfoss hædres for logistik i verdensklasse!

Forenkling, optimering og transparens med udgangspunkt i klassisk logistikoptimering udløser Den Danske Logistik- og Supply Chain Pris 2014 til Danfoss A/S. Dokumenterede koncernbesparelser indenfor logistikområdet på over ti procent de seneste to år, er baggrunden for, at dommerkomiteen har valgt Danfoss A/S som dette års vinder af Den Danske Logistik- og Supply Chain Pris 2014, der uddeles i samarbejde mellem effektivitet.dk og IDA Operations Management.

Optimering Danfoss’ logistikoptimeringsprogram har haft hovedindsatsområder inden for fragt, lager og import/eksport, hvor ledelsen af Global Logistics har haft mod til at gennemføre store strukturelle forandringer samt medvirket til nytænkning indenfor den klassiske logistikvidenskab.

Stærk ledelse Med overbevisende sikkerhed har ledelsen vist evne til at kunne eksekvere i en meget kompleks global organisation. Resultaterne er opnået gennem et velstruktureret og -dokumenteret projektarbejde af globale teams forankret i et tværorganisatorisk Logistik Forum. Over de seneste to år er der samlet flere logistikfunktioner i denne centrale enhed.

Hovedsponsor for logistikudviklingsprojektet er et Supply Chain Board, som består af divisionernes ledelse og med en stærk kobling til Finans.

Dette har vist sig at være afgørende for at skabe transparens over logistikomkostningerne i divisionsstrukturen på Danfoss.

Som fundament for projektet er der udviklet en ny infrastruktur til målstyring, som også fremadrettet binder den globale logistikdrift sammen på tværs af væsentligt forskellige business units. Indsatse herunder målrettet ledelsesadfærd bliver transparente ift. realiserede økonomiske effekter, således at besparelser kan overføres direkte til driftsenhedernes regnskab.

Danfoss’ systematiske arbejde med udvikling og resultatskabelse indenfor kendte generiske logistik dilemmaer har haft en effekt på over 200 millioner kroner over de seneste tre år, varige, strukturelle omkostningsreduktioner som er forankret til også fremover at styrke konkurrencekraften globalt.

De sidste 5 års vindere er:

Besøg Danfoss A/S på vores medlemsmøde den 28. januar og hør mere om baggrunden for prismodtagelsen. Læs mere på www.effektivitet.dk

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

2013:

GN ReSound

2012:

Vola A/S

2011:

Region Hovedstadens Blodbank

2010:

LEGO System A/S

2009:

Linak A/S

Læs mere på www.logistikkonferencen.dk

37

Lean Supervisor -

skab grundlæggende stabilitet, med mennesket i centrum!

Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

Lean Supervisor er rettet mod enhver, der træner, leder eller dirigerer arbejde - det kan være en teamleder, supervisor, jobtræner, arbejdsleder, vedligeholdelsesansvarlig eller driftsleder. Lean har været med til at øge konkurrenceevnen i mange virksomheder. Desværre viser det sig imidlertid ofte vanskeligt at fastholde de forbedringer, der er opnået - endsige skabe nye forbedringer ud fra de nye standarder. Art Smalley samlede kilderne til manglende stabilitet i de fire grupper: Mennesker, Maskiner, Materialer og Metoder.

Netværksleder: John Vellema, Business Through People, John@BusinessThroughPeople.com, mobil 2922 8955.

Lean Øst Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

Lean Øst er en netværksgruppe for personer på Sjælland og øerne, der interesserer sig fagligt for anvendelsen af Lean tankegangen i praksis. Gruppens medlemmer arbejder typisk med indførsel af Lean. Der er ikke regler om brancher, fokus er fremstillingsvirksomheder.

Netværksleder: Peter Sylvest, Novo Nordisk, psyl@novonordisk.com, mobil 3079 1644.

Lean Service og Administration Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

Netværksgruppen for Lean i Service og Administration dækker medlemmer fra hele landet og på tværs af brancher. Deltagerne forudsættes at have et solidt kendskab til Lean også i strategiske sammenhænge, samt at have et ønske om at udvikle og dele egen viden.

Netværksleder: Jacob Austad, ATP, jacob@leanteam.dk, mobil 2614 8245.

Operations Management Øst Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

Operations Management Øst er en netværksgruppe, som fokuserer på ledelse af logistikfunktionen.

Den typiske deltager har flere års erfaring i stillinger som produktionschef, logistikchef, projektleder eller lignende, og er bosiddende indenfor rimelig køreafstand af København.

Netværksleder: Ole Torp, Valcon A/S, ot@valcon.dk, mobil 2047 9137.

Lean Production Vest Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

Lean Produktion Vest er en netværksgruppe for personer i Jylland/Fyn, der interesserer sig fagligt for produktion, produktivitet og procesforbedringer (herunder Lean i både produktion og administration).

Gruppen fokuserer på tværorganisatoriske forbedringer. Gruppens medlemmer har typisk titel af production manager/directors, produktionschef/direktør, Lean- og procesforbedringsansvarlig.

Netværksleder: Kry Herholdt, Teknologisk Institut, kry.herholdt@teknologisk.dk, mobil 7220 3713.

SCM Øst Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

SCM Øst en netværksgruppe for personer på Sjælland, der dagligt arbejder med Supply Chain Management og logistik. Gruppens medlemmer har typisk titel af Supply Chain Manager, logistikmedarbejder/ specialist, produktionschef eller konsulent indenfor SCM, ERP eller generel logistikledelse.

Netværksleder: Tine.Bjorn-Andersen, DuPont ApS, Tine.Bjorn-Andersen@dupont.com, 2131 2807.

38

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

Oplev KATA i praksis hos Haldor Topsøe Mødet afholdes

den 12. marts kl. 15-17.30 hos Haldor Topsøe i Frederiskssund

Haldor Topsøe A/S inviterer effektivitet.dk’s medlemmer til et gå-hjem-møde om, hvordan virksomheden anvender forbedringsmetoden KATA. Morten Friis Jacobsen fra Lean Akademiet vil fortælle om, hvad Improvement KATA og Coaching KATA er i praksis og lave en øvelse med deltagerne. Repræsentanter fra produktionen vil fortælle, hvorfor og hvordan der arbejdes med KATA i dagligdagen og præsentere nogle af de skabte resultater.

Generalforsamling i effektivitet.dk Mødet afholdes

den 31. marts kl. 16 hos Implement Consulting Group i Hellerup

Dagsorden •

Valg af dirigent

•

Formandens beretning

•

Regnskab 2014

•

Valg af bestyrelsesmedlemmer og formand

•

Budget 2015

Tilmelding senest den 24. marts.

Temamøde - JYSKs kæmpelager i Uldum Mødet afholdes

den 16. april kl. 13-16 i Uldum

Vi skal på besøg på JYSKs centrallager i Uldum mellem Vejle og Horsens i Midtjyllad. Det er 64.000 kvm. og består blandt andet af tre markante højlagre på hver 40 meter. Lageret betjener over 200 JYSK-butikker i Danmark, Norge, Holland og Storbritannien samt cirka 100 franchise-butikker rundt om i hele verden.

Projektansvarlig i JYSK, Troels F. Larsen, præsentere os for lageret med dels en introduktion til hvorledes produktion og vedligehold gribes an og dels en rundvisning i hallerne. Efter dette vil der være en afsluttende runde, hvor deltagerne får mulighed for at give feed back til JYSK herunder den tekniske afdeling, der gerne modtager gode idéer, som kan implementeres og gøre dem mere effektive.

Pris & tilmelding Medlemsmøderne er gratis for medlemmer For ikke-medlemmer er prisen kr. 850,- ex moms T ilmelding: www.effektivitet.dk

God Jul og godt Nytår effektivitet.dk ønsker alle god jul og godt Nytår.

EFFEKTIVITET NR. 4 2014

39 39

Foreningen effektivitet.dk er et værdiskabende netværk i dansk

Sådan bliver du medlem af effektivitet.dk

erhvervsliv for alle, der arbejder med innovation gennem udvikling

Som medlem får du adgang til effektivitet.dk’s åbne arrange-

af produktion, organisation, teknologi, produkter, logistik og ledelse.

menter, kurser og uddannelser med medlemsrabat, og tilsendt

Vi dyrker dialogen og udveksler ny viden om udvikling og drift af

medlemsmagasinet Effektivitet. Du kan blive medlem på følgende

forretningssystemer på kurser, i netværksgrupper og ved mange andre

måder:

spændende arrangementer. effektivitet.dk gør en forskel, der skaber værdi for vores medlemmer.

Personligt medlemskab Årligt kontingent kr. 1.850,- ekskl. moms.

Magasinet Effektivitet er foreningens talerør, hvor vi regelmæssigt bringer nyt om arrangementer og spændende artikler fra erhvervsliv

Firma medlemskab

og institutioner inden for forskning og udvikling.

Årligt kontingent kr. 5.450,- ekskl. moms.

Et firmameldemskab gælder for alle firmaets medarbejdere.

effektivitet.dk arrangerer medlemsmøder og konferencer, herunder

Firmaet får tilsendt medlemsmagasinet Effektivitet efter behov

den årlige Danske Logistik- og Supply Chain Management konference,

(dog højst 10 stk.). Profilering af virksomheden med et direkte link

hvor den eftertragtede Danske Logistik - og Supply Chain Pris uddeles.

fra effektivitet.dk’s hjemmeside.

effektivitet.dk tilbyder uddannelser med internationalt certifikat,

Netværksmedlemskab

uddannelser om styring af forsyningskæder og virksomhedens

Møder i netværksgrupperne er åbne, uformelle men meget

ressourcer samt i Lean principper og metoder.

konkrete. Meningen er at give de enkelte medlemmer større viden, bedre værktøjer og ny inspiration til at løse både generelle og specifikke opgaver i virksomheden.

effektivitet.dk organiserer netværksgrupper efter medlemmernes ønsker og behov.

Studiemedlemskab effektivitet.dk er en selvejende og uafhængig non-profit forening.

Vi tilbyder gratis studiemedlemskab, hvor du får tilsendt vores

Der arbejdes på frivillig og ulønnet basis i bestyrelsen og de

nyhedsbreve samt medlemsmagasinet Effektivitet elektronisk.

forskellige udvalg.

Prøvemedlemskab Vi tilbyder et gratis prøvemedlemsskab, hvor du i et kvartal kan deltage i arrangementer og modtage vores medlemsblad.

Kalender

Dato Emne

Sted

28. januar

Medlemsmøde

Danfoss

12. marts

Medlemsmøde

Haldor Topsøe, Frederikssund

31. marts

Generalforsamling

Implement Consulting Group, Hellerup

13. april

Master Class

Aalborg Universitet, København

14. april

Workshop

Novo Nordisk, Hillerød

16. april

Temamøde

JYSK, Uldum

8. juni

TWI Workshop

København

9. juni

TWI Workshop

Fredericia

10. juni

TWI Workshop

Aalborg

17.-18. november

TWI Summit- Europe

Malmö