Effektivitet 2015, 2 final web by effektivitet.dk

Juli 2015 nr. 02

EFFEKTIVISERING VED TEKNOLOGI Dronerne kommer Tryg’s mål er at være digital markedsleder Ny teknologi muliggør vækst hos Handi Life Sport Automatiseret resultatmåling hos Troldtekt og Lindab

Leder Leder Effektivisering ved teknologi Ordet teknologi stammer fra græsk og betyder ”læren om håndværk og kunst”. Teknologi består af de fire elementer teknik, viden, organisation og produkt. Teknologi er med andre ord forbindelser mellem mennesker og maskiner - og teknologier er således hverken tekniske eller sociale, men socio-tekniske. At effektivisere forretningsgange og arbejdsrutiner ved teknologi har naturligvis fokus på de tekniske elementer, der knytter sig til automatisering og digitalisering. Hertil kommer forståelsen af, hvordan arbejdsflowet er sammensat, og hvilke menneskelige kompetencer der er afgørende, for at den samlede proces er effektiv og sikker, herunder lever op til gældende standarder og lovgivningskrav. I dette nummer af Effektivitet giver vi et indblik i, hvordan forskellige teknologier

BESTYRELSE

NETVÆRKSGRUPPER

KURSER

knyttet til IT og automatisering bidrager til

Formand Partner Jan Lythcke-Jørgensen, Implement Consulting Group

Lean Service & Administration Senior forretningsanalytiker Lars Lanzky Otto, Nordea | Rubicon

Formand Direktør Peter Bøttcher, Consulting House Denmark

Næstformand Adm. Direktør Lars Villads Krogh, Marstrand Innovation A/S

Lean Øst Peter Sylvest, Novo Nordisk A/S

Lektor Peter Jacobsen, DTU

at gøre virksomheder og organisationer mere effektive. Vi bringer en række cases, der beskriver og forklarer, hvorfor, hvornår og hvordan SMV’er med fordel kan automatisere, samt hvordan automatiseret resultatmåling fremmer løbende forbedringer. Vi beskriver, hvordan velfærdsteknologi kan udnyttes på et plejecenter til både at effektivisere og give mere socialt samvær for beboerne. Vi sætter også fokus på digitalisering af kommunikation med det offentlige, samt nødvendigheden af at en forudgående procesoptimering. Endelig bringer vi oversigtsartiklen ’Dronerne kommer’ der både beskriver et bredt spektrum af anvendelsesmuligheder og udfordringer ifht. at gøre flyvninger effektive og sikre. Vi begejstres let af det væld af muligheder som nye teknologier giver os, men husk de vise ord fra Steve Jobs: ”Technology is nothing. What’s important is that you have a faith in people, that they’re basically good and smart, and if you give them tools, they’ll do wonderful things with them.” God læselyst Merete Nørby Redaktør

Redaktør Chefkonsulent, PhD Merete Nørby, DTU Space Kasserer Formand for DDV Lars G. Hansen Director, Global Supply Chain Gustaf Høskuldsson, Widex Operational Excellence consultant Thomas Thorsted, Implement Consulting Group CEO and Owner Jørgen Johansen, BlueCon Head of Operation Jacob Manori, PostNord Logistics Chef for Projekt & Udvikling Peter Sant,PFA

SCM Øst Supply Chain Development Manager Tine.Bjorn-Andersen, DuPont ApS Lean Production Vest Chef Lean Konsulent Kry Herholdt, Teknologisk Institut Operations Mgmt. Øst Management Consultant Ole Torp, Valcon A/S Proces Excellence Programledernetværk Danaher Business System Leader Jacob Brix Danielsen, Radiometer Medical Lean Supervisor Direktør John Vellema, Business Through People

Direktør John Vellema, Business Through People Problem and Major Incident Manager Caspar Miller,BEC

4 REDAKTIONSUDVALG

UDGIVET AF EFFEKTIVITET.DK

Redaktør Chefkonsulent, PhD Merete Nørby, DTU Space menn@dtu.dk

Sekretariat, redaktion og annoncesalg:

Med-redaktør Konsulent Kurt Ottesen, KSO Innovation mail@ksoinnovation.com Senior Consultant Jacob Austad, ATP jacob@leanteam.dk Management Consultant Kasper Rasmussen, PA Consulting Group kasper.rasmussen@paconsulting.com Associatte Professor, Ph. D. Niels Gorm Malý Rytter, Aalborg Universitet i9nr@m-tech.aau.dk Operational Excellence consultant Thomas Thorsted, Implement Consulting Group tht@implement.dk Problem and Major Incident Manager Caspar Miller, BEC cmi@bec.dk Lean Partner Lars P. Jensen, HOFOR A/S lar@hofor.dk

effektivitet.dk Vesterskovvej 54 4800 Nykøbing Falster www.effektivitet.dk Tlf.: 7022 0004 info@effektivitet.dk Årligt kontingent: Firma: Kr. 5.450,- ex. moms Person: Kr. 1.850,- ex. moms Studerende: Gratis ISSN 0903-2266 Tryk: LF Trykteam Yderligere kontaktoplysninger på www.effektivitet.dk

8 12 14 16 18 32 36

AUTOMATISERET RESULTATMÅLING FREMMER FORBEDRINGER Når en computerskærm ude ved processen time for time viser performance og problemer, så bliver problemløsning og procesforbedringer til en fælles indsats for leder og operatører hos virksomhederne Troldtekt og Lindab. AUTOMATISERING ER OGSÅ FOR SMV’ER Stadig flere virksomheder kan og vil producere i Danmark. Hvorfor, hvornår og hvordan bør SMVer automatisere? Det giver analyser og erfaringer fra samarbejde med SMVer i region Syddanmark et bud på. HANDI LIFE SPORT, NYT TEKNOLOGI GIVER NYE MULIGHEDER Handi Life Sport har ambitioner om at vokse til det dobbelte af den nuværende produktion i 2016. Virksomhedens produktionskapaciteter er i dag presset til det yderste, men en helt nye maskine er midllet til at opnå den ønskede vækst. SKAL DU MED PÅ DEN DIGITALE REJSE? Inden udgangen af 2015 skal 80 procent af al kommunikation med det offentlige være digital, primært for at nedbringe omkostningerne og øge serviceniveauet i forholdet til borgerne. Det handler om digitalisering, og for en gangs skyld kan den private sektor lære af det offentlige. HAV EN KRITISK HOLDNING TIL BESLUTNINGSGRUNDLAGET Overraskende mange vigtige ledelsesbeslutninger hviler på analyser og regnestykker, udført i hjemmegjorte regneark, som er uigennemskuelige og i nogle tilfælde direkte fejlbehæftede. VELFÆRDSTEKNOLOGIEN MULIGGØR STØRRE DRØMME Plejecenter i Hillerød har udnyttet velfærdsteknologiernes potentiale til effektivisering med det resultat, at der er blevet mere overskud til det sociale samvær, som er essentielt for beboernes såvel som for personalets velfærd. DRONERNE KOMMER Droner til lands, til vands og ikke mindst i luften er potentielt en ”distruptive technology” i stil med mobiltelefoni og smartphones. Mulighederne er enorme. Udfordringerne drejer sig om, hvordan flyvninger kan gøres tilstrækkelig sikkert og effektivt også uden for synsvidde. DIGITALE PORTALER SKAL BAKKES OP AF LEAN PROCESSER Automatiserede processer kan bidrage til en bedre kundeoplevelse. Når sagsbehandlerne ikke skal bruge tiden på at kontrollere indsendt information, vil det frigøre kapacitet til at servicere kunderne via telefon eller mail og yde en ordentlig kundeservice og vejledning.

DATAOPSAMLING

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

DATAOPSAMLING

Automatiseret resultatmåling sætter gang i de løbende forbedringer Kurt Ottesen, KSO innovation, mail@ksoinnovation.com, med-redaktør Effektivitet

Når en computerskærm ude ved processen time for time viser performance og problemer, så bliver problemløsning og procesforbedringer til en fælles indsats for leder og operatør. Effektivitets redaktion har besøgt to virksomheder, hvor produktionens output og effektivitet primært bestemmes af, i hvor høj grad man kan holde produktionsanlægget kørende. Processerne er automatiseret, og et stop på en enkelt maskine eller robot kan betyde, at en hel produktionslinie går i stå. Hurtig og detaljeret registrering af stopårsager er afgørende for effektivitetsforbedringer, både i den daglige overvågning af flowet hos operatøren og som grundlag for en systematisk forbedring af produktionsapparatets effektivitet. Begge de to besøgte virksomheder har inden for det seneste halve år implementeret en automatisk dataopsamling og databehandling, som registrerer stoptider, output, fejlprocenter og andre parametre, der bestemmer processens effektivitet. Når der opstår et problem i produktionsprocessen, vises det øjeblikkelig

Fakta om Troldtekt Troldtekt har specialiseret sig i at fremstille

på en skærm hos operatøren sammen med kurver og grafer, der giver

akustikplader til loft og vægge, der minimerer

overblik, og dermed kan operatøren hele tiden følge med i udviklingen

efterklangstiden og støjgener, og som dermed

i produktionsapparatets performance, på basis af helt aktuelle data.

medvirker til at skabe et sundt indeklima.

Dataskærmen bliver dermed den ”leantavle”, som skaber synlighed omkring målopfyldelse og forbedringsindsatser, med et billede af udvik-

Pladerne designes, udvikles og produceres i

lingen, der bliver fælles for både ledelsen og operatørerne.

Danmark, af lokale råvarer og under moderne,

Stoptider bestemmer output og effektivitet Virksomheden Troldtekt i Troldhede ved Herning producerer Troldtekt

miljøvenlige forhold. Cradle to Cradle konceptet udgør en central del af virksomhedens forretnings-

akustiklofter, der også har brandhæmmende egenskaber. Loftspladerne

strategi og værdigrundlag. Troldtekt har en medar-

er fremstillet af træuld, der er presset sammen og støbt til en fast plade

bejderstab på i alt 75 ansatte, med hovedkontor i

med cement. Afskårne træstammer høvles til træuld, som lægges i flade forme. Cement, træuld og vand presses sammen til pladens

Tranbjerg, og produktion i Trodhede ved Herning.

endelig form, hvorefter formene med de våde, støbte plader stables og hærdes i 21 døgn. De hærdede råplader tages ud af formen, sendes igennem en ovntørring, og de går derefter på lager, hvor de afventer den videre behandling. Produktionen er ordreproducerende, styret af de

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

DATAOPSAMLING

Fakta om PJD PJD er en ingeniørvirksomhed med speciale i levering af totalløsninger inden for automation og industriel IT. Datterselskabet PJD Production Performance markedsfører IT systemet 3P til styring og optimering af produktionsprocesser. 3P systemet er implementeret i 24 virksomheder med samlet 700 daglige brugere, og med Danfoss, Linak, Kamstrup og Cheminova som nogle af de store kunder.

enkelte kunders specifikke ønsker til pladestørrelser, kantskæring og

6 funktionærer i Troldhede, så det ville være helt urealistisk med så lille

farve. På produktionslinien frem til lagring af råpladerne fremstilles kun

en stab at skulle indsamle data fra produktionen manuelt, og derefter at

ca. 20 standardvarer i en løbende produktion, hvor omstilling mellem

skulle behandle de indkomne data i diverse Excelark. Selv om vi havde

de enkelte varetyper sker kun én gang i døgnet. Her er fokus derfor ikke

ressourcerne til det, så ville resultaterne af beregningerne komme ud så

så meget på korte omstillingstider, men på at undgå stop. De efterføl-

forsinket, så en stor del af værdien af informationen var gået tabt, og

gende processer, opskæring, kantskæring og maling har derimod mere

fakta er, at vi først med dette nye system har fået sat gang i registrerin-

karakter af produktion i små serier, hvor hurtig omstilling i høj grad også

gerne. Når data efterhånden bliver så valide, at vi kan konkludere noget

er afgørende for effektiviteten. Håndtering af de tunge loftsplader mel-

mere sikkert på resultaterne, så skal vi bruge dem til en revision af vores

lem de forskellige procestrin sker ved hjælp af robotter, hvis hastighed

vedligeholdsprogrammer, og resultaterne vil også være værdifulde som

og oppetid er med til at bestemme effektivitet og output. Troldtekt har i

input for investering i nyt maskineri. Her vil analyserne både kunne skaffe

de sidste efterhånden mange måneder oplevet en stigende efterspørg-

et billede af, hvilke krav vi skal stille til det nye udstyr, og de vil også

sel, så hele produktionsapparatet er under pres for at øge output på det

gøre de økonomiske beregninger, som skal retfærdiggøre investerin-

nuværende udstyr, sideløbende med planer om at forøge kapaciteten

gerne, mere solide.”

gennem nyinvesteringer.

Dataanalyser skal reducere omstillingstider Nu tales der facts på morgenrunden

På virksomheden Lindab i Haderslev produceres ventilationsrør, runde

Den automatiske dataopsamling og databehandling har fungeret

såvel som firkantede, og desuden diverse fittings til ventilationssyste-

siden marts måned, hvor systemet har været implementeret på nogle

mer. Der produceres rør i flere dimensioner og længder, og en stor del af

udvalgte flaskehalsprocesser, der hvor stop eller nedsat hastighed i

produktionen er præget af ordreproduktion med kort leveringstid. Ud over

flowet har direkte virkning på fabrikkens output. På computerskærmen

produktionshastighed er fokus derfor primært på korte omstillingstider

ved processerne, hvor vi blandt andet så data fra støbelinien og fra

og lave fejlprocenter som bestemmende for fabrikkens output, og det er

en håndteringsrobot, registreres ethvert stop, når det er over en vis

også de parametre, som den automatiske dataopsamling skal fokusere

besluttet varighed. Operatørens opgave er, ud over arbejdet med at få

på. Systemet er her til en start indkørt på en enkelt proces, nemlig en

processen startet op igen, at angive stopårsagen ved at vælge en af de

håndteringsrobot, som udfører samleoperationer på emner af forskellige

forudangivne standard årsagsforklaringer. Døgnet er på skærmen opdelt

typer og dimensioner. Skærmen ved siden af robotten viser også her for

i et-times intervaller, og grafikken viser tydeligt, om processen har

hver time, om robottens oppetid lever op til det fastsatte mål, og stopår-

fungeret som ønsket, idet hvert tidsinterval er farvet grønt eller rødt,

sagen noteres, når stoppets varighed er længere end robottens cyklustid.

alt efter om oppetid og output har levet op til målsætningen. ”Når jeg

Når stoppet skyldes kvalitetsproblemer, registreres den nærmere årsag

derfor tager min daglige morgenrunde rundt til alle produktionsstederne,

til kvalitetsproblemet.

og siger godmorgen, så bidrager denne simple, rød-grønne visning til at

Produktionsingeniør Niels Kammer, som har været projektleder på

gøre vores snak om, hvordan det forløbne døgn er gået, overordentlig

implementering af datasystemet på robotcellen, nævner tre hovedmål

konkret, og så kan vi hurtigt komme ind på at tale løsninger og forbed-

med systemet: ”Vi skal først og fremmest gøre vores proces mere stabil,

ringer”, siger fabrikschef Orla Jepsen. ”Førhen var vi henvist til at basere

så vi får færre stop på grund af problemer. Dernæst skal vi systematisk

vores snak på operatørens personlige vurderinger af forløbet og hans

reducere omstillingstiderne, som en af de væsentligste nøgler til øget

hukommelse om de problemer, han havde oplevet undervejs”.

output, og endelig skal vi frigøre tid for operatøren, som overvåger pro-

Til yderligere hjælp for afklaring af forbedringsmuligheder bliver

cessen, så han ikke hele tiden skal gribe ind med problemløsning. Så kan

stopårsagerne omsat til Pareto fordelinger, til hjælp ved prioritering af

han koncentrere sig om at holde cellen forsynet med varer og forberede

hvor man skal sætte ind med effektivitetsforbedringer. Pareto fordelin-

omstillinger uden at få stress.”

gerne kan beregnes for både stopårsager, længden af de enkelte stop, antal stop i hver tidsperiode, plus en række andre indgangsvinkler, og

Systematisk forbedring indtil ”Best in Class”

de mange analysemuligheder hjælper med til at komme helt til bunds i

Om resultaterne af den nye, automatiske data registrering siger Niels

problemanalyserne, så der skabes sikkerhed for, at det også er de rette

Kammer: ”Vi har allerede set de første resultater af systemet. Synlighe-

forbedringsindsatser, der bliver valgt.

den af vores performance gennem de rød-grønne felter på skærmen har skærpet operatørens fokus på at holde maskineriet i gang, og der er fak-

Den større viden om vores processer kan også gavne nyinvesteringer

tisk gået sport i at holde skærmen grøn. Operatørerne bidrager desuden

Orla Jepsen betegner den automatiske dataopsamling og databehand-

Et af de helt kontante resultater fra de første dataanalyser er en simpel

ling som helt afgørende for at skabe facts omkring problemer og forbed-

forbedring af omstillingsprocessen. Hidtil har indstilling af maskinerne

ringsmuligheder. ”Vi er en lille organisation, med 45 operatører og kun

været overladt til den enkelte operatørs fornemmelse og erfaring, og

med værdifulde idéer til, hvordan vi kan forbedre det daglige arbejde.

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

DATAOPSAMLING

vi ved, at den tid, og det antal prøveemner, der skal bruges til at køre

ding i form af komplicerede algoritmer eller optimeringer. Databehand-

en ny proces ind, kan variere ganske betydeligt. Indkøringsprocessen

lingen består fortrinsvis i sortering af data og visning af diverse statistik-

kan effektiviseres betydeligt, når indstillingsparametrene registreres

ker og grafer, som f.eks. Pareto fordelinger. Men systemet byder på en

i systemet ved hver omstilling. Når man efterfølgende kan analysere

række fordele, som gør det til et godt udgangspunkt for at optimere og

sammenhængen mellem indstillingsparametre og indkøringstid, så har

forbedre produktionen. En klar værdi af systemet ligger i, at resultater

man et perfekt grundlag for at forbedre og standardisere omstillingspro-

af registreringerne vises på skærmen ude ved selve den proces, der

cessen til Best-in-Class niveau.”

registreres på. Operatøren er den, der først får dokumentationen af per-

Også i den daglige arbejdstilrettelæggelse er der meget at hente.

formance at se, og når der er problemer, bliver det ikke lederen, der skal

Drøftelserne med operatørerne af stoptidsårsager giver helt naturligt

bringe de dårlige nyheder. Operatørerne bliver dermed automatisk direkte

anledning til også at drøfte muligheder for at overlappe hinandens

involveret i problemløsningsprocessen, og i drøftelsen af resultaterne

arbejde, så robotten kan holdes i gang igennem de planlagte, daglige

med operatøren er der gode muligheder for, at han oplever en anerken-

pauser, og ligeledes muligheder for at fylde cellen op med materialer

delse af sin faglige viden. 3P systemet indbyder til at ”gå gemba” og

og lade den fortsætte arbejdet, også når operatøren er væk fra cel-

løse problemerne direkte der, hvor de opstår, frem for at løsninger og

len. ”Traditionen har været, at man stopper cellen, når den ikke bliver

forbedringer udtænkes i et fjernt mødelokale.

overvåget, men det værste, der kan ske, er jo at robotten blot stopper,

Hardcore lean fanatikere vil nok hævde, at den automatiske data-

og så har vi da fået det ekstra output indtil stoppet” siger Niels Kammer

opsamling og databehandling bryder med en vigtig regel for data på

ganske logisk. En række ret simple forbedringer, som viser værdien

leantavler, nemlig at tavlerne skal ajourføres manuelt med pen og papir

af, at kunne drøfte performance data ude ved processen i dialog med

eller whiteboard og tuschpenne, men selv om computeren har over-

operatøren, som kender problemerne, og som typisk er den, der skal

taget arbejdet, så bevarer man alligevel stadig den direkte føling med

realisere forbedringerne.

resultaterne. Det er muligt, da de kommer op på skærmen i takt med at produktionen afvikles, og grafer for udviklingen ajourføres ligeledes,

Skepsis skal overvindes

hver gang der sker ændringer. Analyse og fortolkning af resultaterne kan

Niels Kammer indrømmer, at der til en start har været en del skepsis

dermed foretages, mens man endnu har frisk i erindringen, hvad der er

hos medarbejderne, som har skullet overbevises om, at den forbedrede

sket i processen.

dataindsamling og databehandling ikke har som sit formål at få folk til

Endelig må man ikke undervurdere fordelen ved at automatikken letter

at løbe hurtigere i dagligdagen. Der er enighed hos Lindab om, at alle

hele etableringen af en dataindsamling og databehandling, så man får

gør et godt og solidt stykke arbejde, så forbedringer skal opnås ved at

det gjort. Når data kan tages direkte ud af produktionsmaskinerne, som

løse problemer og ved at arbejde smartere. Det er nu op til ledelsen at

det er tilfældet for de to beskrevne case virksomheder, slipper man for

bruge den større gennemsigtighed rigtigt, så medarbejderne oplever, at

en masse registrerings- og regnearbejde, men også i manuelle arbejds-

problemer bliver løst og dagligdagen bliver lettere for alle involverede.

processer kan meget arbejde spares ved at tage computeren til hjælp. Dermed kan man i højere grad koncentrere indsatsen om at bruge data

Operatøren ser problemerne før lederen

og analyser til at frembringe løsninger og forbedringer, og computeren

Systemet, som er installeret hos de to omtalte case virksomheder, hed-

bliver et værdifuldt redskab i arbejdet med at skabe synlig ledelse, hvor

der 3P, og det er udviklet af virksomheden PJD Production Performance i

medarbejderne ude ved maskinerne er med til at skabe de ønskede

Aarup. Systemet kan ikke siges at repræsentere en teknologisk landvin-

resultatforbedringer.

Fakta om Lindab Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller og markedsfører ventilationssystemer, og stålkomponenter til bygninger. Koncernen er etableret i 32 lande med ca. 4.600 ansatte, og omsætningen var i 2014 på 7 milliarder SEK. Lindab i Haderslev har 230 ansatte.

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

FØR AUTOMATISERING

Teknologianvendelse i virksomhedens livscyklus perspektiv

Er Automatisering også for SMVer? Arne Bilberg, Lektor Ph.d., SDU, abi@mci.sdu.dk Henrik Blichfeldt, Lektor, SDU, hbl@iti.sdu.dk David Grube Hansen, Forskningsassistent, SDU, davidgrube@mci.sdu.dk

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

FØR AUTOMATISERING BIG DATA

Der er en tendens til at automationsløsninger ofte bliver ret komplekse og ofte ender med at blive en meget stor investering for virksomhederne, hvilket er urealistisk og uforsvarligt hos mange SMVer. Automatisering er vigtig for danske virksomheder for at opretholde konkurrenceevnen. Takket være dygtige danske produktionsvirksomheder, ser vi stadig flere virksomheder, der kan og vil producere i Danmark. Men er automatisering også for små og mellemstore virksomheder – SMVer? I så fald hvorfor, hvornår og hvordan bør SMVer automatisere? Nogle af disse spørgsmål vil vi diskutere i denne artikel. Erfaringen kommer fra analyser og samarbejde med SMVer i region Syddanmark. Automatisering er andet og mere end robotter

Antal

Mikro

Små

Mellem

<10 ansatte

11-50 ansatte

50-250

Store >250

ansatte

92,1

6,6

1,1

0,2

28,7

20,5

17,3

33,5

virksomheder i pct Antal ansatte i pct. Tabel 1: Fordeling af virksomheder og medarbejdere i Europa – tal i pct. Kilde Eurostat 2012.

naturligvis i praksis meget forskellige i størrelse og forretningsområde; så derfor skal automation og brug af teknologi også vurderes i forhold til den enkelte virksomhed. I projektet Automation Syd (AutoSyd) har SDU sammen med fire automationsvirksomheder haft kontakt med mere end 40 produktionsvirksomheder med henblik på at analysere og vurdere

Der ses mange spændende automationsløsninger i de større danske

mulighederne og behovet for automatisering. Projektet har været lidt af

virksomheder, som er med til at øge produktiviteten og kvaliteten be-

en øjenåbner (måske specielt for os universitetsfolk), for det vi erfarede

tydeligt. Indførelse af robotter har været på agendaen i mange år, men

var, at de produkter og brancher, som kan drage fordel af en automati-

specielt gennem de senere år er antallet af industrirobotter eksploderet

sering, kan være lige fra fiskefoder, over kundetilpassede labelmaskiner

hos danske virksomheder. Automatisering kan imidlertid være meget

til store trækonstruktioner. Dertil kommer forskelle i virksomehedernes

andet og mere end at købe og installere en robot. Selvfølgelig skal vi

størrelse og hvor de befinder sig på deres livscykluskurve. Så det med

producere mere med færre medarbejdere, eller rettere vi skal producere

at finde én standard automationsløsning, eksempelvis i form af en robo-

mere med hver af de gode danske medarbejdere. For det er ikke sådan,

tinstallation, synes ikke i første omgang super relevant.

at hver gang der ses en medarbejder i produktionen, så skal der straks tænkes, om denne person kan erstattes af en robot. Meget trivielt og ensidigt gentaget arbejde kan med fordel erstattes af robotter. Men der

Hvornår og hvorfor skal en virksomhed automatisere? Virksomheder opstår og udvikler sig vidt forskelligt. Skal vi forsøge at

er rigtig mange opgaver, som kan gøres mere effektive gennem brug

tale om en livscyklus eller udvikling af en virksomhed, giver Figur 1 et

af teknologi generelt, i kombination med dygtige og ansvarsbevidste

bud på, hvordan en udvikling kan finde sted. Her vist som tre forskellige

medarbejdere.

tempi.

Så brug af teknologi til at øge produktiviteten i hele værdikæden med ordremodtagelse, produktudvikling, produktionsforberedelse, produktion,

Omsætning

bør også opfattes som automation. Det gamle (fra 1990-erne) udtryk CIM – Computer Integrated Manufacturing - er ved at få en renæssance,

50 M €

da teknologierne nu er ved at være modne. Funktioner skal integreres, så der på en enkel og effektiv måde fås adgang til informationer gennem hele værdikæden og i hele produktets livscyklus i forhold til styring, sporbarhed og dokumentation. I dag tales om den digitale fabrik og den 4. industrielle revolution, som med ny teknologi forsøger at muliggøre ovenstående gennem ”Internet of Things”, så der fremover kan laves ”plug and play” automation.

Virksomheder, specielt SMVer er forskellige I Europa er 99,8 % af virksomhederne SMVer, og de beskæftiger 66,5 % af arbejdsstyrken, som det fremgår af tabel 1. I Danmark er mere end 3.000 virksomheder registreret som produktionsvirksomheder, hvor 25 % er placeret i region Syddanmark, som ligger til grund for denne artikel. Vi er tilbøjelige til at omtale SMVer, som en mængde af ensartede virksomheder, med samme udfordringer og behov. Men SMVer er EFFEKTIVITET NR. 2 2015

5 20 50 100 250

Udfordring Udfordring Produkt Kapacitet Salg/omsætning Dokumentation Finansiering Ordrestyring Ansvar Varer i arbejde Udfordring Kvalitet Varianter Leverandører

Ansatte

Udfordring Automatisering Globalisering Udfordring Organisation/hierarki Kommunikation Procedurer

Figur 1: Eksempel på en virksomheds udvikling, i praksis i forskellig tempi. Kilde Bilberg 2014. 9

FØR AUTOMATISERING

I figuren er indtegnet området for en SMV, altså op til 250 ansatte og en omsætning på under 50M€. Om det er den ene eller anden grænse, der nås først afhænger af virksomhedens succes, men forhåbentlig vil fokus på øget produktivitet gøre, at mange SMVer når omsætningen før

Først Retning Fø tR t i så Hastighed

medarbejderantallet. Når virksomheden befinder sig i etableringsfasen, haves typisk

Fleksibilitet

+7 definitioner d f Maskine, proces, produkt, volumen, flow, teknologi ….

Effektivitet

Styr på processer ”EFFECTIVE”‐ Retning

udfordringer med at få produkter og evt. teknologi til at fungere, og finansiering og salg er ligeledes en stor udfordring. Har virksomheden

Produktivitet

5-10 ansatte, er der måske udfordringer med kvalitet af produkter, og

Automatisering ”EFFICIENT” ‐ Hastighed

kunder begynder at efterspørge flere varianter. Det er måske her, der Figur 2: Effektivitet kommer før produktivitet. Kilde Bilberg 2015.

overvejes at producere mere ”in-house” og droppe nogle af de dyre produktions-underleverandører. Vokser virksomheden yderligere, opstår

Der er en tendens til, at automationsløsninger ofte bliver ret kom-

der udfordringer med at holde styr på dokumentationen. Iværksætteren/

plekse og ofte ender med at blive en meget stor investering for virksom-

produktudvikleren/sælgeren, der startede virksomheden, er ikke læn-

hederne, hvilket er urealistisk og uforsvarligt hos mange SMVer. SMVer

gere i stand til at holde styr på alle trådene. Mængden af varer i arbejde

skal først tænke i produktionsstrategi og effektivitet. Der er mange

stiger, kapacitet bliver en udfordring osv. Når vi nærmer os de 80-100

ting i forhold til kvalitet, spild og styring af interne procedurer, som bør

ansatte, kommer virksomheden i en fase, hvor alle ikke længere kender hinanden. Den flade organisation og kommandovejen skal nu erstattes af en organisation med funktioner og ansvarsfordeling. Der kommer en fase, hvor eksport og globalisering begynder at spille ind. Der stilles pludselig spørgsmåltegn ved måden, der produceres på. Man starter med at tænke i produktionsstrategi. Der undersøges alternative produktionsløsninger, og der skitseres/designes det rigtige produktionssystem og automatiseringsløsninger. Mange af de mindre virksomheder tænker ikke særlig strategisk på produktion. Vi skal væk fra at se produktion, som et nødvendigt onde, og i stedet se det som det aktiv, hvor der skabes muligheder og en stor konkurrencemæssig fordel - konkurrencekraft. I AutoSyd har mange af de besøgte virksomheder været små dvs. 25-50 ansatte, og flere af dem er ikke umiddelbart modne til automation, men gennem analyse og udvikling af en strategisk plan for automation, er mange virksomheder begyndt at tænke i konkurrencefordele ved automation. Her er

LEAN Automatisering Konceptet som AutoSyd går ud med, er hvad vi på SDU kalder Lean Automatisering. Dette har en dobbelt betydning. For det første betyder det, at automatisering skal skabe værdi for virksomheden. Filosofien kommer fra Toyota med Jidoka – ”automation with a human touch”, hvor løsninger skal være enkle og billige, eller med andre ord ”Der må ikke gå ingeniør i det” (kan vi godt sige, da vi selv er nogle af slagsen). Så vores lean automatiseringsløsninger skal være enkle koncepter. Det skal typisk være løsninger, som virksomheden kan indføre i økonomisk overkommelige moduler, og som virksomheden kan vokse med. Den anden betydning af lean automatisering er, som vist i figur 2, at der skal først køres en lean effektiviseringsproces, før der for alvor automatiseres. Så med andre ord først lean og dernæst automatisering (af

automation defineret som den brede palet.

de rigtige ting). Lean automatisering har fokus på, at det er de rigtige

Først retning – så hastighed!

som ikke skaber værdi, skal disse fjernes før der automatiseres. Det er

De fleste SMVer er meget fleksible i forhold til produkter, kunder, ordrer osv. Styrken hos de mindre virksomheder er netop service og fleksibilitet. Det, som det kniber med, er effektivitet, forstået som det at få styr på procedurer, skabe et fornuftigt flow i arbejdsopgaver og få kvaliteten op. Arbejdet med de discipliner bør gå forud for fokus på produktivitet og automatisering. Effektivitet og Lean principper passer meget fint sammen, at der haves fokus på værdiskabelse, at skabe flow og på standardisering af arbejdsopgaver, de såkaldte SOPs ”Standard Operation Procedures”. Produktivitet hænger ofte sammen med automatisering, og som figur 2 viser, så er det vores erfaring, at forløbet bør være fokus på effektivitet før automatisering og produktivitet – eller med andre ord først retning (at vide hvor vi skal hen) inden vi sætter hastighed på gennem automatisering. På engelsk skelnes mellem begreberne ”Effective” (at lave de rigtige ting) and ”Efficient” (gøre tingene hurtigt med mindst mulige ressourcer), og det kan her oversættes til, at vi først skal finde ud af, hvad der skal laves (retning), og senere skal vi blive gode til det (hastighed). At arbejde med fleksibilitet, effektivitet og produktivitet er en kontinuerlig proces, som den grønne pil i figur 2 illustrerer, for til stadighed at holde kursen og hastigheden.

komme først, inden der overvejes automatisering.

(de værdiskabende) processer, som automatiseres. Haves processer, fatalt at automatisere processer, der i stedet burde fjernes. Automatisering bør foretages for at højne kvaliteten af produkter og arbejdsgange, eller for at reducere tunge løft/håndteringer, trivielle arbejdsrutiner osv. I forskningsøjemed tales om modulære produktionsplatforme, som kan opbygges og ombygges. Der tales om rekonfigurerbare løsninger RMS – ”Reconfigurable Manufacturing Systems”, som på sigt vil blive enkle ”Plug and Play” moduler, der hurtigt kan bygges sammen og kommunikationsmæssigt integreres gennem ”Internet of Things”. Målet er at skabe adaptive løsninger, som kan tilpasses nye situationer, hvor fleksibilitet, effektivitet og produktivitet spiller sammen, som illustreret i Figur 2. Det tales om fremtidens Smarte Fabrik, hvor der i en efterfølgende artikel i Effektivitet vil blive beskrevet, hvordan SDU forskere arbejder med den Smarte Fabrik, hvor der også er fokus på samarbejde i netværk.

Lean Automatiseringskoncepter og løsninger Som en konsekvens af Automation Syd (AutoSyd) projektet er der i samarbejdet mellem SDU og fire integrationspartnere peget på og udviklet generiske produktionskoncepter, som på sigt kan blive til platforme for automationsløsninger, disse er beskrevet her: EFFEKTIVITET NR. 2 2015

Source

FØR STRATEGI AUTOMATISERING I PRAKSIS

Lean automatisering – eksempel 1 Et eksempel på Lean Automation i AutoSyd projektet, er en posefoldemaskine, udviklet til Skærtoft Mølle. De normale kommercielle posefoldemaskiner er store anlæg, der folder et højt styktal af en specifik pose på kort tid, men i Skærtoft Mølles tilfælde, er der ikke brug for høj volumen, men derimod et fleksibelt system, der kan afhjælpe problemer med ensidigt gentaget arbejde (EGA). En af vores partnere udviklede posefoldemaksinen, som billedet illustrerer. Maskinen fungerer i samspil med medarbejderne og har afhjulpet de ansattes gener ved EGA. Maskinen kan flyttes fra én fyldestation til en anden, den kan tage alle virksomhedens posestørrelser, og derudover kan den indstilles til at folde det antal gange, der er brug for. Fleksibel montagecelle. Tanken bag fleksible montageceller er

Touch SCADA. Dette er et enkelt overvågnings og styresystem, som

en modular produktionsplatform, der kan danne basis for at designe

giver medarbejdere let adgang til produkt og produktionsdata fra en

kundetilpassede montageceller. Det er en platform, hvor der kan startes

webside, og som kan anvendes med brug af PC, mobiltelefon eller tab-

enkelt med manuelle montagestationer, eksempelvis opbygget som

let. Med systemet kan brugeren på en nem måde visualisere og styre

en U-celle. Senere kan automatiseringsgraden øges i henhold til lean

en maskine eller en proces. Løsningen består af en brugergrænseflade,

automations filosofien. I cellen kan eksempelvis integreres en robot,

som kan konfigureres, så den passer til den styring, der skal visualiseres

som samarbejder med cellens operatører, hvilket vi givetvis vil se me-

og styres.

get mere fremover. PLCSQL. Et simpelt værktøj for SMVer til at styre produktionsdata i Profeeder – fleksibel materialehåndtering/-fødning. Et modulært

form af tegninger, procesbeskrivelser, CNC programmer osv. Behovet

materialehåndteringssystem, der kan tilpasses forskellige bearbejd-

for dataudveksling mellem produktion (PLC) og økonomi/planlægning

ningscentre og robotfabrikater. Der er tale om et hjælpesystem, der kan

(database) er en udfordring hos mange SMVer. Planlægning kræver

fjerne den trivielle håndtering ind og ud af CNC maskiner, så maskinen

kendskab til den aktuelle kapacitet overalt i produktionen. Dette system

kan køre ubemandet i perioder og operatører frigives til andre opgaver i

gør det nemt, billigt og driftssikkert at kommunikere mellem en PLC og

op til f.eks. 8 timer i træk. Løsningen er meget brugervenlig, så opera-

en database. Eller med andre ord - Udveksling af data mellem PLC og

tører selv kan omstille og igangsætte nye produktionsopgaver.

database uden brug af PC.

Automatisk palletering. I mange SMVer er der behov for palletering

et seminar den 9. juni på Alsion i Sønderborg.

Ovenstående koncepter plus andre blev præsenteret og diskuteret på og de-palletering. Denne løsning er baseret på en robotløsning, der er fleksibel og kan som sættes op til at palletere kasser af forskellige

Sponsorer

dimensioner og dermed reducere megen EGA hos SMVer.

Tak til Industriens Fond, Syddansk Vækstforum og den Europæiske Regionalfond for støtte til projekterne Den Smarte Fabrik og Automation

Modulopbyggede rulle- og kædebaner. Formålet med dette koncept

Syd ( AutoSyd).

er at levere kundetilpassede løsninger, baseret på modulære standard elementer, hvor der er tænkt meget på enkel montage, kabel føring osv. Målet er ”billige”, unikke løsninger, som kan afprøves uden den store risiko, da anlægget senere kan tilpasses, bygges om og genbruges.

Lean automatisering – eksempel 2 Jørn Iversen Rødekro Aps producerer højkvalitets handicapvenlige cykler, hvor design er i højsædet. Cykelværkstedet har produceret cykler i mere end 15 år og arbejder på at gå fra et værksted til at være en egentlig fabrik. Virksomheden har opnået et styktal, der udfordrer det nuværende setup, og har derfor brug for et nyt produktionssystem. AutoSyd foreslog et 3 trins forløb, hvor første trin er at standardisere og beskrive processer. I trin 2 etableres et produktionslayout, der mindsker plukketiden. Designet er en U-celle, hvor materiale og værktøj placeres optimalt. I sidste trin kan fleksibel automation komme på tale, der kan højne produktiviteten, kvaliteten og som kan reducere EGA problemer. AutoSyd foreslog en samarbejdende robot, der kan håndtere cykelstellet under montagen.

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

STRATEGI I PRAKSIS AUTOMATISERING

Handi Life Sport - ny teknologi udvider mulighederne for boldproducent Caspar Miller, Problem and Major Incident Manager, BEC, cmi@bec.dk Merete Nørby, DTU Space, menn@dtu.dk, Redaktør Effektivitet

Ægteparret Kirsten og Jens Bromann begyndte i slutningen af 1980’erne at se sig om efter nye karrieremuligheder. Kirsten var nyuddannet magister i nordisk litteratur, og Jens var jurist og arbejdede som rådgivende konsulent. Ingen af dem kunne se sig selv fortsætte i den samme karriere, og de begyndte at tale om idéer til en ny virksomhed.

som derfor er bedre anvendelige for mennesker med synshandicap.

En ny idé bliver til virkelighed

til genoptræning, men sælges også til skoler, hvor boldene anvendes af

Jens er blind, og med afsæt i sit eget handicap begyndte han at lege

børn både med og uden handicap.

Op gennem 1990’erne oplevede Handi Life Sport en stigning i antallet af efterligninger af boldene. Produktion i lande med lavere lønninger førte til, at konkurrenterne kunne fremstille og sælge boldene billigere. Det gik dog op for Handi Life Sport, at konkurrenterne manglede kompetencerne til at fremstille bolde af tilstrækkelig kvalitet. Den brede satsning på produktudvikling og den stigende konkurrence fra billigere alternativer fik Handi Life Sport til at indsnævre sit fokus og koncentrere sig om boccia- og lydbolde i høj kvalitet. Fokus er således ikke på fortsat udvikling af nye produkter, men på videreudvikling og optimering af de eksisterende boccia- og lydbolde. Boldene anvendes af plejehjem til aktiviteter for de ældre borgere og

med tanken om at skabe nye muligheder for at gøre sport mere tilgængeligt for mennesker med forskellige handicap. Det begyndte med boldsporten boccia, der er sammenlignelig med

Fremstilling af boldene For at kunne hamle op med produktionen i lavtlønsområderne, køber

pétanque eller boule. Idéen var at flytte boldsporten indenfor, idet det

Handi Life Sport sine covers - boldens yderste lag - gennem agenter i

var svært at flytte eksempelvis kørestolsbrugere ud i sandgraven, som

Pakistan og Vietnam. Når de næsten færdigsyede covers ankommer til

traditionelt er spillebane for pétanque. Hvor pétanque-bolde typisk er

den gamle gård uden for Skibby, forestår medarbejderne i produktionen

fremstillet i et hårdt materiale, typisk metal, er boccia-boldene blødere

resten af fremstillingen af den enkelte bold. Det er i dette led, den

og fremstillet af læder, så de er bedre egnet til indendørs brug. Idéen

største værdiforøgelse sker. Brugerne stiller nemlig skrappe krav til bol-

til virksomheden var født, og i 1988 stiftedes Handi Life Sport med det

denes form og fasthed, og der er strenge kvalitetsnormer at leve op til.

formål at udvide handicappedes muligheder for at udøve boldsport.

Forsøg med at lægge hele fremstillingsprocessen af den færdige bold til eksempelvis Pakistan har været ufrugtbare, idet kontrollen med kva-

Fokus på udvikling

litet i produktionen mistes. Efter nogle gode indledende leverancer har

De første år bød på udvikling, udvikling, og udvikling. Virksomheden

Handi Life Sport oplevet, at fyldmaterialet er blevet erstattet af billigere

udviklede konstant nye produkter - nogle med mere succes end andre

alternativer, hvilket fører til ringere kvalitet af den færdige bold.

- men fik efterhånden svært ved at fastholde momentum. Kernefor-

Handi Life Sport har derfor specialiseret sig i den viden, der er nød-

retningen var stadig bocciaboldene, men efterhånden suppleret med

vendig for at kunne leve op til disse kvalitetskrav. Bocciaboldene fyldes

forskellige typer af lydbolde, som afgiver lyd, når de bevæger sig, og

med plastgranulat, inden de sys sammen, og det kræver indgående viden om det rette mix og den rette mængde af granulatet, så boldene har den rette størrelse og vægt, og ikke ændrer form eller fasthed ved brug. Et led i færdiggørelsen af boldene er derfor at “mule” den enkelte bold, for at sikre at plastgranulatet har fundet sig til rette inde i bolden, så det ikke flytter sig, når bolden tages i brug. På den måde fastholder bolden sin form og fasthed og bliver ikke blødere med tiden. Boldene er fremstillet af materialer i høj kvalitet og kan holde til mange års flittig brug på sportshallernes gulve.

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

AUTOMATISERING

Handi Life Sport Fastholdelse af kompetencer

•

Lille SMV i Skibby

For at sikre fastholdelsen af sine kompetencer og opretholde sit videns-

•

Førende producent af bocciabolde på

niveau inden for boldfremstilling, har Handi Life Sport i 2010 startet

verdensplan. Eksport til 65 lande.

en laboratorielignende produktion i Brasilien. Det er meningen, at brasilianerne skal besøge hovedkontoret i Skibby til sommer for at lære

•

personalet her at sy boldene selv - det er vigtigt at bibeholde kompe-

Paralympiske Lege siden 1988.

tencerne på hjemmefronten.

Udfordringer i horisonten

Boldene har været anvendt ved De

I virksomhedens første år fremstillede Handi Life Sport ca. 100 sæt

Boccia

bocciabolde om året, svarende til i alt ca. 1.300 bolde. Siden da har

Boccia er en sportsgren sammenlignelig med

virksomheden oplevet stor vækst, og er i dag oppe på at producere ca. 60.000 bolde årligt. Det har givet udfordringer for produktionen, idet den nuværende produktionslinje ikke kan holde trit med udviklingen. Handi Life Sport har derfor set sig om efter hjælp til, hvordan produktionen i Skibby kan trimmes og gøres mere strømlinet. Et ingeniørfirma har hjulpet med fremstillingen af en ny maskine, som leveres i løbet af sommeren. Den nye maskine er designet til selv at kunne udføre flere trin i processen, herunder at fylde, lukke og mule boldene. Det giver mulighed for at producere flere bolde inden for rammerne af virksomhedens produktionshal.

Ny teknologi giver nye muligheder Med den nye maskine vil Handi Life Sport kunne koncentrere sig mere

pétanque. Den er mest udbredt blandt udøvere med forskellige fysiske handicap, og er en af tre sportsgrene ved De Paralympiske Lege , der ikke har en pendant ved De Olympiske Lege.

Lydbolde Bolde med lyd fremstilles til en række sportsgrene, herunder fodbold. Boldene indeholder lydgivere, som er mekaniske elementer, der

om den fortsatte udvikling af boldene frem for at skulle kæmpe med

afgiver lyd under bevægelse. Store fodboldklub-

kortsigtede udfordringer i produktionen.

ber som Real Madrid, FC Barcelona og Arsenal

Som med bocciaboldene er efterspørgslen efter lydboldene også stigende, og der er derfor behov for at arbejde mere med produktudvikling af lydgiverne, som er de enheder, der formår boldene at give lyd fra sig. Handi Life Sport benytter sig i dag af mekaniske lydgivere, men har også kig på elektroniske alternativer, blandt andet for at kunne fremstille lydgivere, der fylder mindre.

har egne handicaphold.

Boldproduktion •

Pakistan, Vietnam og Kina.

En af de mest brugte mekaniske lydgivere er i dag fremstillet af små kapsler af blik, som indeholder et antal kuglelejekugler. Når bolden er i bevægelse, rasler kuglerne i blikkapslerne, hvilket afslører boldens

•

Brasilien, der før i tiden var verdens største boldnation, tegner sig i dag kun for ca. 3%

position.

af verdens boldproduktion.

Udviklingen af en elektronisk løsning sker i samarbejde med Delta, der fremstiller elektronik til lys og akustik. Hensigten er at videreudvikle

80% af verdens boldproduktion foregår i

•

lydgiverne med to formål for øje: At fremstille verdens bedste lydbolde,

Boldene sys på vrangen, og kun en enkelt syning efterlades åben til at fylde bolden.

og at minimere lydgivernes størrelse. Hvis eksempelvis størrelsen af lydgiverne kunne reduceres så meget, at de kunne sidde i boldenes

Afslutningsvis krænges boldens yderste lag

syninger, ville det give helt nye muligheder for fremstilling af boldene.

- kaldet coveret - rundt, og en særlig knude trækkes gennem boldens modsatte side og

Fokus på vækst

strammer syningerne op indefra.

Handi Life Sport har ambitioner om at vokse til det dobbelte af den nuværende produktion i 2016, og det er hensigten, at den nye maskine skal være midlet til at opnå dette mål. Virksomhedens produktionskapacitet er i dag presset til det yderste, men med den nye maskine vil Handi Life Sport kunne holde trit med den stigende efterspørgsel og få mere luft til at udvide og fokusere på vækst.

•

Stort set alle bolde - bortset fra de allerbilligste - sys stadig i hånden, da industrien stadig ikke har ekspertisen til at konstruere en maskine, der kan sy boldene i den fornødne kvalitet.

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

DIGITALISERING

Skal du med på den digitale rejse? Martin Tillisch, konsulent, PA Consulting Group, martin.tillisch@paconsulting.com Lene Bech Jensen, konsulent, PA Consulting Group, lene.bech.jensen@paconsulting.com

Barren er sat højt: Inden udgangen af 2015 skal 80 procent af al kommunikation med det offentlige være digital, primært for at nedbringe omkostningerne og øge serviceniveauet i forholdet til borgerne. Det handler om digitalisering – og for en gangs skyld kan den private sektor lære af det offentlige. Regeringens digitaliseringsstrategi er ambitiøs, men allerede i dag er en lang række af delmålene nået. Blandt andet er 89 procent af alle borgere og næsten 100 procent af alle virksomheder tilmeldt digital post, og der er foreløbigt indført obligatorisk selvbetjening på 66 områder (kilde: Digitaliseringsstyrelsen). For en gangs skyld – vil nogen måske sige – er det offentlige gået foran med et (ser det ud til) strålende eksempel på, hvordan digitalisering kan booste effektiviteten, nedbringe omkostningerne og skabe gladere kunder. Og det er her, at mange private virksomheder kan tage ved lære af det offentlige. Det handler om digital modenhed. Også om hvordan vi kan bruge IT og teknologi til at drive vores forretning bedre og simplere, minimere omkostningerne, skabe større kundetilfredshed og få gladere medarbejdere. Den danske forsikringskoncern Tryg er et godt eksempel på en virksomhed, der har forstået, hvad det er, kunderne vil have, og har skabt en platform, der ikke kun gør det nemmere at være Tryg-kunde, men som også har skabt store besparelser. Ved at gå fra print til digital har Tryg nedbragt omkostningerne markant, primært i forhold til porto, og i dag er otte ud af ti Tryg-kunder digitale. Så ja, egentlig er det lige ud ad landevejen og åbenlyst for de fleste, hvilken forretningsmæssig værdi der ligger i at digitalisere sin forretning. Netop derfor er det tankevækkende, at så mange virksomheder slet ikke er kommet med på den digitale bølge. De taler om det, men gør intet ved det. PA Consulting Group har i en undersøgelse bedt virksomheder verden over fortælle, hvor de er på deres digitale rejse – og hvor de rigtig gerne vil hen. Det er overraskende – og en lille smule skræmmende – at opdage, at mens alle erkender, at IT og teknologi kan forbedre

kundeoplevelsen og –tilfredsheden, og dermed øge potentialet for at sælge mere, så formår kun 16 procent af de adspurgte virksomheder at levere skræddersyede digitale oplevelser til deres kunder. Der er en række faktorer, som gør sig gældende, og som en virksomhed skal tage hensyn til, hvis ønsket om en fuldt digitaliseret organisation skal indfries. Man kan groft sagt dele faktorerne op i to grupper: Den digitale kultur og de digitale kompetencer.

Den digitale kultur Her skal ledelsen gå forrest. Til enhver tid. Der skal lægges strategier for, hvilke processer og produkter der skal digitaliseres, hvilke medarbejdergrupper der bliver berørt, og hvilken indflydelse det vil have på, hvordan virksomheden skal organisere sig. Vil det betyde et reduceret behov for arbejdskraft eller et øget krav om andre eller flere kompetencer hos de eksisterende medarbejdere? Det handler helt basalt om holdninger. Hvis medarbejderne tror, at kunderne egentlig gerne vil fortsætte som hidtil, kan det være meget svært at lave noget om. Hvis medarbejderne f.eks. ikke prompter kunderne for at modtage posten digitalt, så tager det lang tid at omvende kundeporteføljen. Det handler også om styring af medarbejdernes adfærd. Hvis medarbejderne ikke belønnes og anerkendes for at give kunderne en digital oplevelse, så spænder det ben fra start. Det handler ligeledes om at acceptere, at fejl undervejs ofte er nødvendige for at realisere den hurtige time-to-market, som digitale løsninger kræver. Her skal der tænkes i processer, teknologi og infrastruktur. Det handler om kompetencer til både at få innovative ideer, kunne realisere dem, teste dem og få dem integreret i den daglige forretning. Skal dette løses igennem eksempelvis outsourcing til eksterne partnere, tætte eksterne partnerskaber, eller skal de nuværende medarbejdere videreuddannes? Det er værd at se grundigt efter, om de rette digitale kompetencer findes hos medarbejderne.

Har I digitalt DNA? PA’s undersøgelse viser desværre, at under 20 procent af de adspurgte virksomheder har den rette struktur til at være digital. Ofte tror en virk-

Fakta

•

62 % af virksomhederne har ambitioner om at være digitale ledere.

•

Kun 7 % mener, de har de rette kompetencer til at få succes med en digitaliseringsstrategi.

•

Kun 8 % er på rette vej for at realisere dette mål.

•

13 % forstår, hvordan digitalisering kan transformere deres forretning.

•

58 % har ikke formået at tilpasse de interne processer til digitaliseringsrejsen.

•

Kun 7 % har restruktureret organisationen med det mål at indfri de digitale ambitioner.

•

5 % mener, at deres governance understøtter deres digitale ambitioner.

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

DIGITALISERING

somhed, at det er tilstrækkeligt at skabe en kreativ innovationsafdeling,

”Det har både været en kulturel og en praktisk udfordring at gen-

”som tager sig af alt det digitale”, og så i øvrigt forlader sig på, at ”det

nemføre en omlægning. Kulturel, fordi det kræver en del arbejde at

er ok, for nu er vi digitale på en række af de vigtigste områder, og så

overbevise folk om, at digital kommunikation er lige så troværdig og

fortsætter vi ellers som hidtil på alle vores øvrige forretningsområder”.

pålidelig som den gode gammeldags kommunikation. Og praktisk, fordi

Men den går ikke. Vi kan ikke komme uden om, at langt de fleste dan-

det er et kæmpe arbejde at digitalisere alt det, der oprindeligt er blevet

ske virksomheder og organisationer fra starten ikke har været digitale.

lavet på papir. Og i en forsikringskoncern taler vi her store mængder,”

Det er noget, de er blevet hen ad vejen, fra internettet blev født til i

forklarer Espen Opedal.

dag, hvor mange bruger de sociale medier som platform for dialogen

PA Consulting Group har hjulpet Tryg med projektledelsen af den

med kunderne. Men netop det, at virksomhederne ikke har et naturligt

store forandringsproces, det er at gå fra papir til digital og har rådgivet

digitalt DNA, gør at de fra starten er bagud på point. Se nu f.eks. Apple,

om IT-fundamentet og kravspecifikationer for de nye løsninger. Foran-

som vi alle ved har taget førertrøjen i forhold til de gamle telefonprodu-

dringsledelse har ligeledes været en vigtig del af Trygs transformations-

center. De havde i mange år efter fremkomsten af den digitale telefon

program, som har berørt hele Trygs organisation. Flere end 70 interne

analoge telefoner i deres portefølje, men de har også været tvunget til

møder har været afholdt med medarbejdere inden for salg, skades-

at udvikle smartphones for at kunne følge med Apple. Apple havde den

anmeldelse, produktudvikling, marketing og kommunikation, ligesom

fordel, at de startede med smartphones. De skulle ikke vedligeholde

der er lavet analyser af, hvordan de gennemgribende forandringer ville

gamle, forældede produkter, og blev ikke fristet til at udvikle nye pro-

påvirke kunderne og den interne organisation.

dukter på basis af gammel teknologi. Den digitale teknologi for Apples

Ifølge Espen Opedal har det været en spændende, men udfordrende

produktportefølje er fundamentet for hele deres produkt- og kundeuni-

proces: ”Det at ændre kundeadfærd er en kunst i sig selv. Når vi men-

vers, og det digitale er i deres DNA.

nesker har gjort det samme år efter år, ja måske i århundreder, og vi

En anden udfordring i forhold til at blive truly digital er ledelsen

føler os trygge ved det, så skal der meget til, før vi ændrer vores ad-

og udfordringen med at tilpasse ledelses- og beslutningsstrukturen til

færd. Så det er stadig en proces, vi er i gang med – og det gælder også

den digitale virkelighed. Undersøgelsen viser, at kun fem procent af

internt i vores organisation. Og så er vi klar over, hvor vigtigt det er, at

de adspurgte virksomheder har formået at tackle den udfordring eller

vi – internt i vores virksomhed – fastholder momentum i forhold til den

formået at indtænke hele det kulturelle og organisatoriske aspekt.

forandring, vi er midt i.”

I nogle virksomheder løses det ved at etablere et digitalt program,

Trygs ultimative mål er at blive digital markedsleder inden for for-

altså en midlertidig organisation, mens det i andre virksomheder blot

sikringsbranchen, og det skal ske ved at introducere endnu flere tiltag

kører gennem den eksisterende linjeorganisation. Man overser ofte, at

inden for kundeselvbetjening, ved generelt at øge den digitale kunde-

virksomhedens projektmodeller, kvalitetsprocesser og beslutningsgange

service – og i sidste ende at skabe en langt mere effektiv forretning til

også skal tilpasses.

gavn for kunderne. Det er tiltag, som på sigt skal skabe øget vækst i koncernen.

Kunderne ud af papirmøllen – og ind i den digitale tidsalder

Skal du med?

2,7 millioner kunder. 200 år på bagen. Tryg har igennem årene sendt

Rejsen for Tryg har været lang, og den er slet ikke slut endnu. Men

millioner og atter millioner af breve med forsikringsoversigter, forsik-

rejsen er nøje planlagt, og det er nødvendigt, hvis ønsket om en digital

ringspolicer og girokort til sine kunder, og det koster: Et brev, inklusive

transformation skal lykkes og skabe de ønskede resultater. Hvis man

print, pakning og udsendelse koster let op til 50 kroner, så da Trygs

vil gennemføre en så omsiggribende transformation, skal kundernes

IT-direktør Espen Opedal kom til forsikringskoncernen for fire år siden,

adfærd ændres. Men før det kan ske, skal der kigges indad; mindsettet

havde han et klart mål: At strømline og effektivisere IT-forretningen til

i egen organisation skal ændres – er virksomheden overhovedet klar til

gavn for økonomien – og ikke mindst til gavn for kunderne.

at blive digital? Er medarbejderne med på idéen, og forstår de hvilke

Og udgangspunktet var egentlig (i hvert fald på papiret) ganske

forandringer, det medfører, og hvilke krav det stiller til deres kompe-

simpelt: Al kommunikation mellem Tryg og kunden skulle være digital –

tencer? Og måske vigtigst af alt, så handler det om forandringsledelse.

og det skulle derfor være slut med de gode, gammeldags breve. Målet

Den største forandring skal ske og forankres i ledelsen, og det er dér,

var at øge antallet af digitale kunder fra 25 procent til 66 procent på

den egentlige digitale rejse skal begynde.

godt et år. Og det lykkedes: I dag er otte ud af ti Tryg-kunder digitale.

Så spørgsmålet er: Skal du med på den digitale rejse? Hvis svaret er

Hovedparten af print er sparet væk, og udsendelse af forsikringsdoku-

ja, så vid at rejsen bestemt ikke er nem. Især hvis din virksomhed ikke

menter foregår nu digitalt. Og det betyder besparelser i forhold til både

er ”født” digital. Men omkostningsbesparelser og bedre kundeoplevelse

papir, porto og telefonservice, fordi kunderne ringer mindre ind, når de

er belønningen, der venter for enden af rejsen.

modtager post digitalt. EFFEKTIVITET NR. 2 2015

ANALYSEGRUNDLAG

En kritisk holdning til beslutningsgrundlaget kan spare ledelsen for mange fejltagelser Kurt Ottesen, KSO innovation, mail@ksoinnovation.com, med-redaktør Effektivitet

Overraskende mange vigtige ledelsesbeslutninger hviler på regnestykker og analyser, udført i hjemmegjorte regneark, som er uigennemskuelige og i nogle tilfælde direkte fejlbehæftede. Når væsentlige beslutninger skal tages i virksomheden, får ledelsen præsenteret indstillinger, hvor problemstillingen er gennemgået i tekst og tal med billeder og grafer, og i slutningen er der en anbefaling af den rette vej frem. Ledelsen må som noget helt selvfølgeligt gå ud fra, at de bagvedliggende analyser er baseret på fakta, og at de gennemførte beregninger er korrekte. Det har derfor været overraskende for Lars Villads Krogh, direktør i Marstrand Innovation der udvikler software til portefølje, projekt og ressourcestyring, at konstatere at kritiske beslutninger ofte bygger på mangelfulde og nogle gange direkte fejlagtige beregninger, udført i hjemmegjorte Excel regneark. ”Jeg møder relativt ofte en blind tro på, at når beregningerne er udført i et regneark og efterfølgende præsenteret i Power Point, så er der ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved analyserne” siger Lars Villads Krogh.

Optimal styring af projekter egner sig ikke for regneark Produktudvikling er ofte et område med høj kompleksitet, og særligt kompliceret bliver det, når porteføljen af udviklingsprojekter konkurrerer om de samme ressourcer. For de fleste industrielle virksomheder er det helt afgørende med velfungerende processer bag udvikling af nye produkter. Der er konstant stigende krav til reduktion af den tid, der går fra behovet for det nye produkt i markedet bliver erkendt i virksomheden, til produktet skal være klar til markedsføring. Lange produktudviklingstider indebærer risiko for ændringer i markedsbehovet, så man kommer ud med et produkt, der allerede er forældet ved markedsføringen, eller som nødvendiggør ændringer i produktspecifikationer, der igen medfører yderligere forlængelse af produktudviklingstiden. At det færdige produkt samtidig skal fungere 100% fejlfrit er ligeledes et helt naturligt krav.

Den effektive udviklingsorganisation formår at styre projekter, så projektaktiviteter kombineres med de rigtige ressourcer og kompetencer på de rigtige tidspunkter. Det er basalt set en enkel opgave, men når man tænker på antallet af projektaktiviteter, som et normalt udviklingsprojekt består af, og antallet af specielle kompetencer, der i vekslende perioder er behov for at involvere i projektet, og når man så yderligere typisk skal styre en række projekter parallelt, så bliver antallet af dimensioner i styringsopgaven – og dermed antallet af mulige fejlbeslutninger – meget stort og risikoen for at miste overblikket bliver meget høj. Det manglende overblik kan resulterer i hyppige og uforudsete kødannelser, og dermed betydelige forsinkelser, igennem hele projektforløbet. Når man samtidig tager i betragtning, at rigtige ledelsesbeslutninger omkring nye produkter kan have afgørende betydning for virksomhedens overlevelse, er det overraskende, at mange virksomheder baserer deres ledelsesbeslutninger på beregninger, udført ved hjælp af Excel regneark nogen gange af tvivlsom karakter og udviklet af medarbejdere, der måske ikke længere er ansat i virksomheden.

Regneark, fristende nemt, men også farligt Hvorfor er regneark som for eksempel Excel blevet så udbredt og populært? Først og fremmest er regneark nemt at lære. Den grundlæggende brug af Excel kan læres på få dage, enten som selvstudium eller på et af de talrige kurser, der udbydes. En anden charme ved softwaren er, at når først regnearket er konstrueret, så automatiserer det arbejdet med repetitive regnestykker, og Excel kan nemt omsætte store talmængder til illustrative grafer. Endelig skaber udregninger i regnearkene som nævnt en – nogle gange falsk - tro på, at beregningerne er korrekt udført. Når mange går i gang med at bygge et system eller en beregningsmodel op, baseret på regneark, er der imidlertid en række problemer, som man ikke tager i betragtning. Excel beregningerne starter i reglen som et simpelt regneark, der efterhånden udvides ved knopskydning til noget meget kompliceret med mange, sammenhængende regneark. De mange muligheder for formler og grafer indebærer desuden risiko for, EFFEKTIVITET NR. 2 2015

Gør tanke til handling VIA University College at tallene og regnestykkerne tager overhånd, så det faktiske behov for viden glemmes eller træder i baggrunden. Man får de nøgletal, som kan udregnes, frem for dem, der skal sige noget centralt.

Hvor i alverden kom det resultat fra? Logiske fejl bliver svære at opdage, når regnearkene bliver blot en smule komplicerede, og det kan betyde fejl i resultaterne af betydelige dimensioner, som ikke bliver gennemskuet. Jo mere kompleks formlen er, jo flere cellereferencer, der indgår i formlen og jo mere avanceret regnearksfunktion, der anvendes - jo mere besværligt er det at gennemskue, hvorfor formlen ikke giver det forventede resultat og hvor fejlen er i regnearket. Lars Villads Krogh har oplevet et andet eksempel, hvor en finansiel virksomhed ved et tilfælde opdagede, at et Excel ark indeholdt en beregningsfejl på 600.000 kr. En fejl, der ikke havde været gennemskuet igennem adskillige år på grund af regnearkenes kompleksitet. ”Desværre anvender mange portefølje, projekt – og ressourceejere alt for meget af deres tid på at arbejde med regneark. Jeg har hørt nævnt at op til 80% af tiden anvendes på administration, dataindsamling og historiske rapporter, tid der ikke er direkte værdiskabende – tværtimod. Det betyder, at alt for lidt tid anvendes på analyser og planlægning.” Udtaler Lars. Et tredje, typisk problem opstår, når man overgiver regnearket til en ny person. Excel regnearkene bliver normalt udviklet af en enkelt person uden fyldestgørende dokumentation indbygget. Det betyder så,

Underviser i Operations og Supply Chain Management

at når den person forlader virksomheden, er der ingen, der kan overtage systemet, og man bliver bombet tilbage til start. En virksomhed med en regnearkskultur får hurtigt det problem, at hver medarbejder udarbejder sine egne regnemodeller, og efterhånden får de hver deres opfattelse af virkeligheden. Resultatet bliver følgelig, at det er vanskeligt at skabe forståelse for ledelsens beslutninger, og det fører til manglende fodslag, når beslutninger skal føres ud i livet. Et sidste problem, som skal fremhæves her er, at regnearkene normalt ikke er valideret, så resultaterne fra beregningerne er ikke så pålidelige, at de kan anvendes til beslutninger i en virksomhed med eksterne myndighedskrav til kvalitetsstyringen.

Beslutning, baseret på en regnefejl, kan blive dyr Baseret på sine erfaringer fremhæver Lars Villads Krogh nogle af de overvejelser, som bør tages i betragtning, når et system eller en beregningsmodel skal vælges til styring af vigtige beslutninger: Først og fremmes gælder reglen her, som for de fleste andre tiltag

Har du lyst til at dele ud af din erfaring – og mod på et karriereskift? VIA University College oplever stigende optag, og der er bud efter vores dimittender ude i erhvervslivet. Vi søger en underviser til Value Chain Management uddannelsen, hvor vi har brug for flere engagerede undervisere inden for Operations og Supply Chain Management. Undervisere, der kan bevæge sig i spændingsfeltet imellem uddannelse, erhvervsliv og praksisnær forskning/udvikling.

i virksomheden: ”Keep it simple”. Start med at forenkle organisation og processer så meget som muligt, så kravene til styringssystemerne også bliver tilsvarende enkle. Hold derefter fokus på de nøgletal, der er væsentlige for styringen, og få så systemerne og rapporterne til at understøtte det. Manglende overblik over, hvad der er essentielle styringsparametre, kan de-fokusere beslutningstagerne og i værste fald

Vi er hele tiden på udkig efter de bedste kollegaer, så hvis timingen ikke passer dig at starte til august, er du også meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om andre muligheder.

lede til direkte fejlagtige beslutninger. Brug, hvor det er muligt, de standardsystemer, der findes på markedet i forvejen. Meget få problemstillinger er så specielle, at de ikke allerede er løst af andre, og antallet af beregninger i systemet skal ikke være ret stort, før der bliver stor risiko for, at der indsniger sig fejl i de regneark, man selv giver sig i kast med. Standardsystemer vil normalt også indeholde muligheder for værdifulde beregninger af konsekvenser af mulige alternativer, som kan bidrage til yderligere at kvalificere ledelsens beslutninger. Sørg endelig for, at systemerne er valideret, hvad enten de er fremstillet in-house eller indkøbt udefra. Det kan blive dyrt, hvis en ledelsesbeslutning bliver baseret på en regnefejl. EFFEKTIVITET NR. 2 2015

Interesseret? Du kan se hele stillingsopslaget på www.via.dk/om-via/job og læse mere på www.via.dk Du er også velkommen til at kontakte uddannelses- og forskningschef Tine Svane Hansen på telefon 87 55 42 30, hvis du vil høre mere om stillingen. Ansøgningerne bliver gennemgået løbende. 17

RATIONALISERING OG SAMVÆR

EFFEKTIVITET NR. 2 1 2015 2015

RATIONALISERING OG SAMVÆR

Velfærdsteknologien der giver mulighed for at drømme større Amanda Laubjerg, stud.scient., Aalborg Universitet i København, alaubj13@student.aau.dk

Velfærdsteknologi er en omstridt størrelse. Begrebet dækker over brugerorienterede teknologier, der anvendes i forbindelse med velfærdsydelser, og anskues af nogle for at være en erstatning for de betydningsfulde varme hænder – og med rette. For velfærdsteknologi kan blive brugt i en effektivisering, der langsomt eliminerer omkostningerne til plejepersonale og erstatter social interaktion med rationalisering og varme hænder med koldt metal. Men dette syn på velfærdsteknologi har et plejecenter i Hillerød vendt på hovedet. De har nemlig formået at udnytte velfærdsteknologiernes potentiale til effektivisering med det resultat, at der er blevet mere overskud til det sociale samvær, som er så essentielt for beboernes såvel som for personalets velfærd.

Teknoantropologi på Aalborg Universitet Teknoantropologi beskæftiger sig med studiet af teknologier ved hjælp af antropologiske metoder. Teknoantropologer har både teknisk og samfundsmæssig indsigt og bygger bro mellem teknologiske eksperter og de brugergrupper, der anvender teknologierne. Uddannelsen arbejder desuden med de etiske dilemmaer, der opstår med udviklingen af ny teknologi. Undervisningen er rettet mod praktisk forståelse, og der arbejdes

Plejecenteret hedder Skovhuset, det er et nybygget hjem for 104 borgere

hvert semester med større projekter, der

og arbejdsplads for cirka 165 ansatte. Engagement, fleksibel faglighed

foregår ”ude i verden”.

og nærvær er blandt kerneværdierne, og plejecenteret er first mover

Smartgulvet produceres af det finske firma

i forsøget på at bruge velfærdsteknologi til at optimere hjælpen med beboernes individuelle behov.

Elsi Technologies.

Skovhuset gør brug af en bred vifte af velfærdsteknologier, hvoraf den mest fremtrædende på nuværende tidspunkt er det såkaldte smartgulv, der snakker sammen med personalets telefoner. Smartgulvet er et følsomt gulv, der er installeret i beboernes lejlighed, og som alarmerer personalet øjeblikkeligt via telefonen, hvis en beboer eksempelvis er faldet. Endvidere kan der via computeren indstilles specifikke felter på

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

RATIONALISERING OG SAMVÆR

Hvad er smartgulvet Teknologien fungerer ved, at et sensornet af elektroder installeres under gulvbrædderne. Nettet kommunikerer med personalets telefoner og computere, der modtager information om de aktiviteter, gulvet registrerer. Sensorerne fungerer ved at opfange ændringer i det elektriske felt, så snart en person bevæger sig hen over gulvet, fordi personen fungerer som elektrisk leder, der forstyrrer feltet. Denne teknologi kaldes capacitive sensing-teknologi, og det er den samme teknologi, som man kender fra berøringsfølsomme flader på eksempelvis en iPhone. Personalet kan slukke smartgulvet på en kontakt uden for boligen inden de går ind, så andet personale ikke alarmeres unødigt.

smartgulvet i den enkelte lejlighed, der giver personalet mulighed for at modtage alarmer, hvis en beboer står op af sengen, bevæger sig ud mod toilettet, ud på altanen eller forlader lejligheden. Netop dette gulvs funktion og dets betydning for personalets plejepraksis satte vi os for at undersøge i et antropologisk projekt på

Ingen beboere på Skovhuset har teknologien tændt i lejligheden uden samtykke. Der udarbejdes samtykkeerklæringer specifikt til de alarmer, som den enkelte beboer kan have gavn af - og ønsker. Information om aktivitet i en bolig kan lagres og genafspilles på computeren, så ledelsen kan se beboerens bevægelsesmønster over tid.

Aalborg Universitet i København, og vi kunne konkludere, at effekten af smartgulvets funktioner viste sig at være langt større, end vi havde troet muligt. Smartgulvet understøtter nemlig ikke blot personalet, når de selv har travlt; det ændrer hele deres måde at udføre pleje på.

Fra rutinebaseret til behovsbaseret pleje Før indførelsen af smartgulvet arbejdede personalet med en rutinebaseret pleje, som det ser ud på de fleste andre plejehjem i dag. Her er skemaer over plejetiden vigtige, og plejen baserer sig på regelmæssigt at tjekke op på beboerne for at sikre, at en beboer ikke ligger efter fald i mere end et vist antal timer. Der er altså tale om brandslukning, hvor man reaktivt forsøger at begrænse omfanget af en hændelse, der allerede er indtruffet. En anden konsekvens ved denne skemalagte pleje-

Smartgulvet produceres af det finske firma Elsi Technologies.

praksis er, at beboernes behov er nødt til at passe ind i plejepersonalets skemaer, hvor eksempelvis toiletbesøg må passe ind i rutinerne. Indførelsen af smartgulvet har ændret disse forhold radikalt og været med til at flytte personalets praksis fra en pleje baseret på rutiner, til en pleje baseret på behov. Brugen af teknologien betyder nemlig, at personalet kan bruge mindre tid på kontrol og mere tid på omsorg. For personalet på Skovhuset arbejder med mennesker. Mennesker, der alle er forskellige. Mennesker, hvis behov og ønsker ikke er entydige og forudsigelige, men derimod er individuelle og ofte spontane. Og det er netop det individuelle og spontane, smartgulvet hjælper personalet med at imødekomme, ved altid at være ”til stede” i boligen som en assisterende medhjælper når personalet ikke kan være det. Det betyder, at personalet kan yde en meget specificeret pleje, der er målrettet, som formår at tage højde for beboernes individuelle behov, og som ikke forstyrrer unødvendigt. Således har personalet med hjælp fra gulvet nu mulighed for at hjælpe især de demente beboere med toiletbesøg, når de alligevel er på vej derud, og mulighed for ikke at forstyrre om natten, med mindre beboeren selv træder ud af sengen og har brug for støtte.

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

RATIONALISERING OG SAMVÆR

Mere tid til omsorg

ved at analysere det specifikke fald, kortlægge i hvilken situation, det er

Smartgulvet åbner muligheder for på én gang at forbedre kvaliteten af

sket, og arbejde videre med, hvordan denne type fald kan forebygges.

plejen og samtidig spare ressourcer. Det er værd at bemærke, hvordan Skovhuset har vist, at en vel-

Den store mængde information om beboernes aktivitet åbner også for et Big Data-perspektiv. På grund af personalets store kendskab til

overvejet og åben tilgang til brugen af velfærdsteknologi kan højne

beboernes aktivitetsmønstre, har ledelsen nemlig øje for, hvis disse er

plejeniveauet og øge velfærden for beboere såvel som personale; dels

unormale. Det betyder eksempelvis, at personalet i nogle tilfælde kan

fordi personalet nu kan gøre deres pleje mere specifik, men i høj grad

forudsige blærebetændelse, hvis en beboer søger mod toilettet hyppi-

også fordi den nye struktur giver plads til at øge omsorgen og løfte den

gere end det normale mønster, og personalet kan dermed allerede i det

faglige stolthed. Således så vi i vores deltagelse i dagligdagen på Skov-

tidlige stadie behandle med ekstra væske eller lignende. På nuværende

huset, hvordan hverdagen var præget af et overskud, som branchen

tidspunkt er Big Data-perspektiverne nye på Skovhuset, men ledelsen

ellers ikke er kendt for at have: Plejepersonale der drikker morgenkaffe

på stedet har stor fokus på hele tiden at udvikle brugen af gulvet i

med beboerne, løber tur med en fysisk frisk - men dement - beboer om

samarbejde med personalet, med leverandøren, og med videncentrene

morgenen, og som snakker med en ældre dame om det gode liv over

Teknologisk Institut, DTU og Aalborg Universitet. Dette er måske svaret

en kop te. Men mulighederne stopper ikke her.

på, hvorfor gulvet har bidraget med så meget på stedet. Skovhuset er nemlig ikke bange for at tænke uden for rammerne, bruge velfærds-

Hurtigere hjem

teknologierne i nye sammenhænge og udnytte personalets indgående

Muligheden for at personalet bliver alarmeret, hvis en beboer står op af

kendskab til beboernes behov.

sengen, har på Skovhusets demensafdeling betydet den overraskende fordel, at beboerne efter en operation kan komme tidligere hjem fra

Store drømme

indlæggelse på hospitalet. Ved eksempelvis en hofteoperation er prak-

Velfærdsteknologien på Skovhuset har,som ovenstående viser eksem-

sis på hospitalet, at den demente patient er indlagt med overvågning

pler på, stor betydning for personalets og beboernes hverdag. Vi kom

længe efter endt operation, fordi indgrebet betyder, at patienten ikke

som studerende til plejecenteret med et kritisk blik, klar til at finde ud

må rejse sig og gå fra sengen uden støtte, inden genoptræningen er

af, om al denne velfærdsteknologi betød en erstatning af den men-

fuldført. Nu kan beboeren komme hjem til Skovhuset umiddelbart efter

neskelige omsorg, men vi blev på mange måder overrasket over det

operationen, fordi smartgulvet kan indstilles til at alarmere personalet,

overskud, der omgiver stedet, og som man mærker fra man træder ind

hvis beboeren stiger ud af sengen. Det er godt for den nyligt opererede

ad døren. Skovhuset har formået at tage de bedste ting fra velfærdstek-

beboer, der hurtigere kommer hjem til trygge og vante omgivelser, og

nologiens hastigt voksende verden, tilpasse dem egne rammer gennem

det er ressourcebesparende for hospitalet, der ikke behøver overvåge

et stort samarbejde på tværs af - og ud af - huset og bruge dem til at

patienten i lang tid efter operationen.

øge beboernes velfærd og personalets faglige stolthed. Det giver os alle mulighed for at drømme større, når det kommer til den fremtidige

Potentialer åbnes også for forebyggende arbejde

velfærd for det stigende antal ældre.

Smartgulvet måler hver dag en stor mængde bevægelse rundt omkring i de enkelte boliger. Al denne information lagres, og personale med rettigheder kan, med samtykke fra beboeren hertil, efterfølgende se disse data i form af markeringer, der flytter sig rundt på en plantegning af boligen. Dette gør det muligt for personalet at arbejde med forebyggelse EFFEKTIVITET NR. 2 2015

LOGISTIK

WORK SHOP

Planlægning og styring i en lean organisation Det BEDSTE af det BEDSTE fra Toyota, Theory of Constraints og Factory Physics© Fokus i leanudvikling er skiftet fra at fjerne spild til at handle om lean

Du deltager i et antal simuleringsspil – blandt andet et heijunkaspil - for

lederskab, KATA og daglig problemløsning - og det er rigtig godt; men

at illustrere forskellige væsentlige koncepter til at udarbejde en fremti-

når alle de grundliggende ting er på plads, er et jævnt flow stadig et af

dig situation (future state). Hvis du har dokumenteret den nuværende

de helt centrale elementer i lean.

situation, og udelukkende baserer den fremtidige situation på at fjerne spild, vil du gå glip af mange af de udbytter, der kan opnås med lean.

Uden et hurtigt og fleksibelt flow i sundhedspleje, levering af serviceydelser eller varer lykkes det ikke at udvikle en konkurrencekraftig

Hvem skal deltage?

organisation.

Workshoppen henvender sig dig, der gerne vil have en dyb forståelse

Det kræver god forståelse for planlægning og styring at skabe et virkelig stabilt flow.

for, hvordan man opbygger planlægning og styring i en lean organisation. Du er for eksempel serviceudvikler, produktions- eller planlægningschef, planlægger, organisationsudvikler, leanagent eller leancoach. De

Workshoppen giver dig dyb indsigt i vigtige komponenter til at indrette

fleste eksempler bygger på erfaringer fra vareflow; men workshoppen er

planlægning og styring af flow, så effekterne af lean kan realiseres. Dit

også yderst relevant for dig, der arbejder med flow i sundhedssektoren.

udbytte bliver blandt andet: •

Workshoppen er ikke beregnet for dem, der lige har påbegyndt

Forståelse af relationerne mellem leverings-/gennemløbstid,

leanrejse Deltagerne skal kende de grundlæggende elementer i lean, og

belægning og variation.

skal have arbejdet med lean transformation.

•

Strategisk dimensionering af forskellige typer af buffere.

•

Hvordan angribes konflikten med at afbalancere kø/lager, ventetid

Workshoppen gennemføres på engelsk.

og ressourcer. •

Forståelse for og valg mellem forskellige planlægningssystemer.

Praktisk Tid:

Mandag den 14. september og tirsdag den 15. september 2015.

Sted:

Phønix, Fremtidens hus for Læring og Udvikling, Schacksgade 39, 5000 Odense C

Pris:

Før 15. august 7.900 kr, derefter 8.800 kr + moms. Prisen dækker materialer, bogen The Lean Toolbox,

frokost og forfriskninger; men ikke ikke rejse- og opholdsudgifter.

Se mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk

Kursusledelse John Bicheno, CFPIM, Buckingham University. Har arbejdet med lean siden 1982, og fra 1999 opbygget verdens første masters uddannelser i lean. Har skrevet flere bøger om lean, blandt andet bestsælgerne ”The Lean Toolbox, 4th edition”, ”The Service Systems Toolbox”, og senest ”The Lean Games and Simulations Book”. Hans dybe og brede viden har bragt ham med i certificeringskommitteen for APICS/CPIM modulet ”Execution and Control of Operations”. Christian Obbekær, akademiingeniør, CPIM. Har arbejdet med udvikling og implementering af komplekse MRPsystemer, var fra 1982 involveret i væsentlige lean transformationer, og nogle år senere også Six Sigma. Var censor ved maskiningeniør uddannelserne i Danmark og blev senere ekstern lektor ved Ålborg Universitet i lean og logistik. Har fra 2001 været med til at opbygge og udbyde kurser, workshops, lean master classes og konferencer indenfor lean for effektivitet.dk 26

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

LOGISTIK

APICS Certificates - overview LEADERSHIP

APICS CSCP CSCP Supply Chain Profesional (3 modules on 6 days) • MODULE 1: APICS Fundamentals of Supply Chain Management • MODULE 2: APICS Supply Chain Strategy, Design and Compliance • MODULE 3: APICS Implementation and Operations The APICS CSCP Learning System is divided into three modules across five books that reflect the entire APICS CSCP Exam Content Manual (ECM). Based upon the most recent Global Job Task Analysis, the program provides an overview of global end-to-end supply chain management. This content is integrated with best practices in the day-to-day functions of supply chain professionals, and technologies that drive improvement in planning and operations necessary to maximize an organization’s efficiency and impact the bottom line. Fundamentals on: Planning, production and IT. Expands you competencies on: Purchasing/sourcing, sales, R&D, QA and finance.

SPECIALIST

APICS CPIM SMR Strategic Management of Resources (3 days) In the final module we describe the connection between existing and future processes, also technologies which supports the “production og supply chain” strategies are described. The resources must be adapted to the strategic plan by understanding of the market and the competition in a global perspective. We also look on the choices that regard the operational strategy including production facilities, supply chain, organization, and finally the information technology. The last big subject in this module is the anchor of the essential processes in the production - how they are implemented thorough project and change management.

HIGHER

Fundamentals on: Planning, production and IT. Expands you competencies on: Purchasing/sourcing and customer service.

MPR Master Planning of Resources (3 days)

DSP Detailed Scheduling & Planning (3 days)

ECO Execution and Control of Operations (3 days)

The module describes all aspects of main planning, including the processes to develop supply chain and sales plan as well as forecasting, identification of internal and external needs. Further on we describe the important process of turning the forecast and customer needs in to a concrete and valid production plan, which agrees with the company’s politics and goals. Considerations about placing and controlling the stocks in the distribution system. The “available to promise”- principal is also described. Finally we describe the topic about measuring the efficiency of the processes, customer service and obtaining data.

This module profoundly describes the processes in planning and controlling of materials and capacity as well as the fundamental understanding of stocks and a professional inventory management. The logic and techniques in MRP and CRP is also described with a detailed description of how plans are made in different production environments. Also we go thorough the prerequisites for a reasonable use of M&CRP i.e. generating and maintenance of master data and the handling of dynamic data as stock data. Finally the process of purchase is described including establishing and implementing of supplier partnerships.

In this module we focus on the following main topics: • Prioritizing and settling production orders in different production environments. • Implementation of control marks in the production. • Reporting activities and evaluation of the production process. We also thoroughly describe “I bred forstand” the theme in Lean Manufacturing, where a lot of essential tools are described. Quality measuring is described both externally with suppliers and internally with own processes.

FUNDAMENTAL

Fundamentals on: Planning, production and IT. Expands you competencies on: Purchasing/sourcing and customer service.

BASICS of Supply Chain Management (4 days) APICS BASICS The basic concepts in managing the complete flow of materials in a supply chain from suppliers to customers are covered in the Basics module. Supply chain concepts are introduced and basic terminology emphasized, as are relationships among activities in the supply chain. Knowledge of the material in this module is a prerequisite for the other APICS CPIM modules that cover similar topics but in greater depth. Fundamentals on: Purchasing/sourcing, stock, planning, production, customer service and IT. Expands you competencies on: Shipping, QA and finance.

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

Supply Chain – APICS CSCP giver de andre baghjul Supply Chain er strategisk

APICS CSCP PROGRAM

Supply Chain er ikke længere maskinrumstænkningen. Supply Chain rykker

The APICS Certified Supply Chain Professional (CSCP) program is the

stadig højere op på den strategiske agenda, og i takt hermed er antallet

first and only supply chain certification that encompasses the end-to-

af Certified Supply Chain Professionals (CSCP) uddannede gået i vejret

end global supply chain. Launched in 2006, the APICS CSCP desig-

på globalt plan. Industrien har taget CSCP til sig, og ved udgangen af

nation has been earned by more than 17.000 professionals worldwide,

2014 var tallet 36.000 kandidater fra 82 lande, hvoraf 26.000 har taget en

in 82 countries, and is the standard in global supply chain education.

APICS eksamen. Europa er også med på vognen med en femtedel af alle kandidater er hjemmehørende, og heriblandt også i Norden. Der er ingen

APICS CSCP program benefits can be achieved in a matter of

tilsvarende læringssystemer om Supply Chain, der kan matche dette.

months, allowing individuals and teams a quick return on investment and long-term bottom line results. No other certification program

Supply Chain kompetencer efterspørges

provides the combination of flexible learning options and globally

At det er relevant at tage en CSCP for en europæisk medarbejder også fra

recognized credentials that sets the worldwide standard for supply

det kolde nord, er helt i tråd med den fortsat stigende internationalisering.

chain management excellence. Understand why the APICS CSCP

Dygtige Supply Chain arkitekter er en mangelvare i industrien, og mange

program is the supply chain certification that can help you validate

store virksomheder er yderst afhængig af, at der er adgang til de rette

your knowledge and skill, gain recognition for your professional exper-

kompetencer - både regionalt og globalt.

tise and increase your earning potential. To help prepare you for the APICS CSCP exam, APICS has developed

Global anerkendelse

the APICS CSCP Learning System.

I gamle dage, nogle vil sige 90’erne, var det nok at kunne begå sig i tale på udenlandsk (engelsk!) med benyttelse af lidt hverdagsgloser og nogle

You can see more about APICS CSCP and the Learning System at

få industritermer. Nutidens Supply Chain specialister skal både kunne

www.apics.org.

forstå kulturer og deres tænkning, læse sproget og kunne formulere sig klart inden for Supply Chain områdets. Og ved at kunne begå sig globalt, så er det også muligt at arbejde globalt. ”Whats in it for me” er en ikke usædvanlig tanke for især yngre generationer. Seneste analyse fra APICS har vist, at medarbejdere med CSCP opnår op til 21% mere i løn.

Supplier relationship management

APICS CSCP: Global supply chain • End-to-end sup pply chain management fundamentals

• Manage risk and enhance supplier performance

• Align supply cha ain strategy to corporate • Role of information technology strategy • Measuring CRM performance • Performance metrics, security and • Outsourcing CRM ues compliance issu

• SRM performance metrics

Det er ikke svært at afprøve CSCP, da det er med fuld online support og

• Information tech hnology enablement and • Recognize the fundamentals of green ERP leverage • Global logistics, optimization tools, esupply chain initiatives business

www.learnCSCP.com og afprøv demoen. Alternativt gå til linket på

Customer relationship C management

• Implement strategic sourcing and alliances

Tag en demo eller lyt til et Webinar hjælpemidler til travle eller omfarende medarbejdere. Gå til

• SRM technology and SRM outsourcing

• Strategy by customer type and segment

• Integrated custo omer-supplier relationship management

effektivitet.dk. Der er også adgang til Webinars og andet materiale.

Yourr company

1. CSCP hold 2015 er afsluttet

Dato & sted for næste hold

Kursister fra følgende virksomheder har i 2015 gennemført CSCP

Dato: Den 5.-6. oktober + 27.-28. oktober + 16.-17. november

uddannelsen: Lm Wind Power, Dako Denmark A/S, Langebæk

Sted: København

Logistik A/S, Perstorp AB, Proinfo Horsens og Nilfisk Food.

Læs mere på www.effektivitet.dk

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

København

Odense

Aalborg

Alle priser er ekskl. moms

Lean Scheduling

7.900,- DKK

Fokus i leanudvikling er skiftet fra at fjerne spild til at handle om lean lederskab, KATA og daglig problemløsning - og det er rigtig godt; men når alle de grundliggende ting er på plads, er et jævnt flow stadig et af de helt centrale elementer i lean. Uden et hurtigt og fleksibelt

flow i sundhedspleje, levering af serviceydelser eller varer lykkes det ikke at udvikle en konkurrencekraftig organisation. Det kræver god forståelse for planlægning og styring at skabe et virkelig stabilt flow. JUlI

AUG

OKT

SEP

NOV

DEC

JAN

FEB

MAR

APR

APICS BASICS of supply chain management

MAJ

JUNI

17.500,- DKK

The basic concepts in managing the complete flow of materials in a supply chain from suppliers to customers are covered in the Basics module. Supply chain concepts are introduced and basic terminology emphasized, as are relationships among activities in the supply chain. Knowledge of the material in this module is a prerequisite for the other APICS CPIM modules that cover similar topics but in greater depth.

JULI

AUG

OKT

SEP

APICS CSCP

NOV

DEC

JAN

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

39.750,- DKK

At løfte sit i forvejen professionelle arbejde i Supply Chain området til et endnu højere niveau gennem udfordrende teori, cases og erfaringsudveksling med andre, som arbejder med SCM på højt niveau. Deltagerne tilegner sig den nyeste viden, og arbejder med fremadrettede krav til forsyningskæder og samarbejdsmekanismer med leverandører og kunder. Herved skabes et godt afsæt til udviklingsdrøftelser og forsyningskædeudvikling i egen organisation.

JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

JAN

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

APICS CPIM, Master Planning of Resources, MPR 15.250,- DKK Vil du være MPS-specialist eller ERP-superbruger i din virksomhed, så er CPIM et godt skridt på vejen. MPR-modulet behandler alle aspekter omkring hovedplanlægning. Dette inkluderer processerne til udvikling af både forsynings- og salgsplanen samt forecasting, identifikation af interne og eksterne behov. Videre behandles den vigtige proces med at få omsat forecast og kundebehov til en konkret og valid produktionsplan, der er i overensstemmelse med virksomhedens politikker og målsætning. JULI

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

JAN

FEB

MAR

APR

TWI Workshop - Hvorfor og hvordan?

MAJ

JUNI

9.000,- DKK

TWI er en gennemprøvet metode til træning, frontlinjeledelse og konstante forbedringer - der med sikkerhed vil forbedre Lean implementeringen i virksomheden.For 15 år siden blev TWI gen(op)fundet som ”Toyotas skjulte hemmelighed”, men i dag har TWI bredt sig til industrien, sundhedssektoren samt servicebranchen, hvor forudsigelighed, sikkerhed, kvalitet og stabile processer er vigtige. Formålet er at give deltagerne kendskab til TWI Programmerne, og hvordan man kommer i gang med en implementering heraf. JULI

EFFEKTIVITET NR. 2 1 2015 2015

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

JAN

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNI

APICS BASICS

of Supply Chain Management

BASICS of Supply Chain Management kan tages som et fritstående kursus, men er samtidig det første modul i APICS/CPIM (Certified in Production and Inventory Management). APICS BASICS kursus beskriver de grundlæggende definitioner og koncepter for styring af materialer gennem forsyningskæden. Sammenhængen mellem de væsentligste aktiviteter, der foregår fra leverandør til kunde, gennemgås. Endvidere beskrives forskellige produktionssystemer, forecasting, planlægning, indkøb, lagerstyring, distribution, kvalitet, Lean og flaskehalsstyring. Med dette kursus opnås en god platform for Supply Chain Management samt internationalt anerkendt terminologi og sprog for at kunne kommunikere præcist og målrettet omkring produktion og logistik i egen virksomhed og i samarbejde med leverandører og kunder. Kurset kan afsluttes med eksamen, som giver certifikat fra APICS.

1. BASICS hold 2015 er netop afsluttet Kursister fra følgende virksomheder har i 2015 gennemført BASICS uddannelsen: Alfa Laval Kolding A/S, Danske Bank, Nilfisk-ALTO Food

Kursusindhold •

Explain the role, objectives and responsibilities of materials management.

•

Describe basic forecasting principles and techniques

•

Explain the functions of production planning and master scheduling.

•

Explain the role of material requirements planning in the planning process.

•

Describe the objectives of capacity management and the way it relates to priority planning.

•

Describe the purpose of inventory and the objectives of inventory management.

•

Define purchasing, purchasing objectives, and the purchaising cycle.

•

Demonstrate how lean and six sigma and quality control tools can reduce lot size, lead time and work in progress.

•

Explain the role of theory of constraints and constrains management.

Division og Parker Hannifin Denmark ApS.

Underviser Wout Verwoerd Wout Verwoerd, CFPIM, CIRM, CSCP is an enthusiastic and professional sparring partner for companies in the field of logistics, Lean thinking and supply chain management in his roles as educator, trainer, course developer, coach, consultant and project manager. He is owner and managing director of the logistic training and consulting company VERWOERD CONSULT, Ewijk (NL), an APICS Authorized Education Provider since 2008. Wout Verwoerd is APICS trainer since 1988, and for effektivitet.dk since 1994. He conducts CPIM as well as CSCP courses. He is an active member of APICS (five time speaker during the international conferences, and active as subject matter expert for CSCP for the 2012, 2013 and 2014 editions) and of the Vereniging Logistiek Management (VLM, the Dutch logistic association). As a board member of The chapter he is responsible for Programs, and as member of the Lean SIG he is a Lean trainer and facilitates waste walks. In the VLM he is furthermore active as a teacher, and as member of the exam committee “European Master Logistician” (EMLOG). He is author of the books “MRP II: Klasse A” and “Inleiding Logistiek” (Introduction to logistics).

Dato & sted for BASICS

Dato & sted for MPR

1. modul på CPIM uddannelsen

2. modul på CPIM uddannelsen

Dato: Den 8.-9. oktober + 18.-19. november

Dato: Den 19. oktober + 16.-17. november

Sted: København

Læs mere på www.effektivitet.dk

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

Sæt DIN virksomhed i spil som vinder af Den Danske Supply Chain Pris 2015! Tidligere kendt som Den Danske Logistikpris

PRISEN Prisen, der blev indstiftet i 1994, gives til en virksomhed, der har arbejdet aktivt med Supply Chain Management samt opnået resultater, som er blandt de bedste i branchen. Så har du og din virksomhed netop stået bag bemærkelsesværdige resultater, kan I lægge billet ind på Den Danske Supply Chain Pris 2015. Ansøgningsfristen til den indledende runde er den 15. september 2015. Priskomiteen udpeger tre kandidater til finalerunden. Ansøgningsskema på www.DenDanskeSupplyChainKonference.dk Tidligere logistikkonferencen

KONFERENCEN

Den Danske Supply Chain Konference* den 25. november 2015 i Oticon Salen på DTU, Kgs. Lyngby, Prisen uddeles på

hvor det bl.a. bliver muligt at møde keynote speaker Martin Christopher, Emeritus Professor of Marketing & Logistics, Cranfield School of Management, Cranfield University, UK og Omera Khan Professor of Operations Management, DTU Management Engineering.

Følg med på www.logistikkonferencen.dk * Tidligere kendt som Den Danske Logistikkonference

KOMITEEN Priskomiteen er uvildig og består af førende Supply Chain Management eksperter, som kender kravene til et unikt Supply Chain Management-setup: •

VP Operation Knud Midtgaard, Alfa Laval Group

•

VP Thomas Alsbjerg, Coloplast

•

VP Business Development Johs M. Knudsen, ECCO Sko A/S

•

Senior VP, Global Operations Bjørn Strømboe, GN Resound

•

COO Marianne Ovesen, Radiometer

•

Chief Operating Officer Lars Petersen, Rynkeby Foods A/S

•

First VP, Service Operations Development Thomas Bøhm Christiansen, Danske Bank

•

Professor SCM Britta Gammelgaard, CBS

•

Associate Professor Torben Knudby, Technical University of Denmark ERHVERVSMAGASINET

Mediepartner

NY TEKNOLOGI

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

NY TEKNOLOGI

Dronerne kommer! Michael Linden-Vørnle, leder, DTU Space DroneCenter, mykal@space.dtu.dk

Droner til lands, til vands og ikke mindst i luften er potentielt en ”distruptive technology” i stil med mobiltelefoni og smartphones. Denne artikel ser mulighederne såvel som udfordringerne. Det er tidlig morgen, og du starter dagen med den uundværlige kop kaffe, da en sms tikker ind: ”Din medicin bliver leveret om fem minutter – vær venligst klar ved hoveddøren.” Fem minutter senere står du i hoveddøren og nyder morgenluften, mens du tager en slurk kaffe. I det samme kommer en drone til syne. Den flyver hen imod dig og placerer sig svævende få meter fra dig, mens den smider en lille pakke på jorden. Endnu en sms tikker ind: ”Bekræft venligst modtagelsen af din medicin ved at svare JA til denne sms”. Du svarer, og dronen flyver videre. Du har fået den medicin, som du bestilte for kun 17 minutter siden. Denne lille historie er et eksempel på en fremtid, hvor droner spiller en vigtig rolle for logistik og transport ved at levere varer direkte fra lageret til en kunde. Denne fremtid er ikke så fjern, idet flere virksomheder, herunder sværvægtere som Google og Amazon, arbejder på at udvikle tjenester til udbringning af varer ved hjælp af droner.

Teknologi og lovgivning Den grundlæggende udfordring er, om en sådan tjeneste kan gøres tilstrækkelig sikker og effektiv. I forhold til effektivitet handler det om, hvorvidt dronerne kan levere de rigtige varer til den rigtige kunde inden for den aftalte tid. Sikkerheden handler om, at dronerne skal kunne gennemføre leveringen uden at være til fare for deres omgivelser. Kravet om sikkerhed har både et teknologisk og et lovgivningsmæssigt aspekt, og her er det særligt lovgivningen, der udgør en udfordring. Regulerende myndigheder (i Danmark Trafikstyrelsen) mangler på nuværende tids-

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

punkt ganske enkelt viden og data til at opstille de sikkerhedskrav, der skal opfyldes for at en drone-udbringningstjeneste kan blive godkendt til at gå i drift. Da det er teknologien, der driver udviklingen, er det også teknologien, som skal skabe forudsætningerne for, at dronerne kan ’slippes fri’. For at den lille historie om dronen, der leverer medicin, kan blive en realitet, skal den eksisterende teknologi udvikles og modnes, så det kan demonstreres, at droner kan flyve sikkert uden for synsvidde af en eventuel operatør – teknisk betegnet BVLOS (Beyond Visual Line Of Sight). Ud over BVLOS vil det også være helt afgørende, at dronerne kan flyve autonomt – altså uden at blive holdt i snor af en operatør. Autonom flyvning uden for synsvidde er ganske enkelt den hellige gral for fremtidens brug af droner og en væsentlig forudsætning for mange forretningsmodeller, baseret på ubemandede systemer. Autonomi og BVLOS er derfor selvsagt et af de områder, hvor forskning og teknologiudvikling har stor fokus og inden for få år vil der givet være interessante løsningsforslag på banen.

Masser af anvendelser Selv uden BVLOS og autonomi er droner dog allerede godt på vej til at spille vigtige roller inden for en lang række områder som fx sikkerhed og beredskab, landbrug, inspektion og trafikovervågning. Således har droner vist sig at være et særdeles effektivt værktøj for landmænd, når de skal skaffe sig overblik over tilstanden af deres afgrøder. Ved at overflyve markerne med en drone, udstyret med et såkaldt multispektralt kamera, får landmanden information om afgrødernes tilstand, så vanding og gødning kan planlægges og udføres mere effektivt. I forhold til beredskab og sikkerhed kan droner, udstyret med termiske (varmefølsomme) kameraer, hjælpe med at finde bortkomne personer eller flygtede fanger. I forbindelse med en katastrofesituation kan droner hjælpe indsatsledelsen ved at give et bedre overblik over situationen,

NY TEKNOLOGI

så redningsmandskabet kan indsættes mest hensigtsmæssigt og med

to grundlæggende koncepter til en hybriddrone med vinger, der mulig-

mindst mulig risiko.

gør, at den både kan starte og lande lodret og desuden flyve langt og

Inspektion af vindmøller, broer eller andre vanskeligt tilgængelige

hurtigt. En hybriddrone vil være optimal til undersøgelse eller inspektion

konstruktioner og strukturer er et oplagt job for droner. Ved hjælp af et

af fjernt beliggende og svært tilgængelige konstruktioner som offshore-

kamera med høj billedopløsning, eventuelt kombineret med andre typer

installationer. Dronen kan flyve fra land ud til installationen, svæve

sensorer (termisk kamera, laserscanner), kan en drone gennemføre

rundt og gennemføre inspektionen og derefter flyve hjem igen.

en inspektion, så der først er behov for at sende en tekniker op i for

Et konkret eksempel på en sådan hybriddrone er Smart UAV, der

eksempel vindmøllen, hvis en skade bliver identificeret. Endelig i forhold

udvikles af DTU Space og DTU Miljø i samarbejde med den danske

til trafik kan droner være et effektivt, dynamisk værktøj til at overvåge

droneproducent Sky-Watch A/S i Støvring. Projektet, der er støttet

trafik og levere data til trafikstyringssystemer. Droner kan indsættes

af InnovationsFonden, nåede i slutningen af maj 2015 en milepæl, da

til overvågning af trafikkens afvikling, der hvor der er brug for det, for

den første prototype af Smart UAV blev afsløret og præsenteret ved

eksempel i forbindelse med et uheld.

en dronekonference på dronetestcentret ved Hans Christian Andersen Airport i Odense. Efter planen skal Smart UAV udvikles af Sky-Watch

Sikkert og effektivt supplement

A/S til et kommercielt produkt ved navn Muninn VX1, mens DTU Space

Generelt for anvendelsen af droner er, at de kan træde til i de situatio-

vil anvende Smart UAV som en fleksibel forskningsplatform til brug for

ner, hvor det er for vanskeligt, farligt eller uhensigtsmæssigt (eventuelt

både forskere og studerende.

for dyrt) med andre løsninger. Landmanden kan anvende et almindeligt bemandet fly til at se på sine afgrøder, og inspektion af vindmøller kan

En sværm af droner

klares ved, at en tekniker fysisk bevæger sig rundt på møllen og ser

En uhyre interessant anvendelse af droner ligger i konceptet ”swar-

den efter i sømmene. I begge tilfælde vil der være tale om, at droner

ming”, der grundlæggende set går ud på at lade flere droner flyve

kan løse opgaven mere effektivt, og i forhold til inspektionen vil dronen

sammen i en sværm. En sådan sværm af droner har mange potentielle

ydermere spare teknikeren for den farlige opgave at klatre rundt på en

anvendelsesområder som for eksempel forureningsovervågning i byer.

vindmølle.

Ved at lade en sværm af droner flyve over en by vil målinger af forure-

Det er dog vigtigt at understrege, at droner ikke som sådan er en mi-

ning blive langt mere effektiv, da der gennemføres målinger mange

rakelmedicin. Fra politisk hold har der været en tendens til at italesætte

steder på samme tid. Derved vil det være muligt at skelne mellem va-

droner som en billigt alternativ til bemandede platforme. Dronerne

riationer i forureningen, der skyldes enten tid eller sted. En anden mulig

skal dog som udgangspunkt ikke ses som en erstatning, men som et

anvendelse kunne være en 3D-opmåling af vindfeltet bag en vindmølle i

effektivt supplement. Ved at anvende droner kan vi få en bedre og mere

realtid. Sådanne målinger kan bidrage til at forbedre design af vindmøl-

effektiv udnyttelse af bemandede platforme. For eksempel kan brugen

ler og dermed forbedre deres effektivitet. Endelig vil en sværm af droner

af droner i forbindelse med en redningsaktion sikre en mere målrettet

effektivt kunne gennemføre en gennemsøgning af et hus i forbindelse

anvendelse af bemandede redningshelikoptere, så chancen for at redde

med brand eller andre former for ulykker eller katastrofer.

liv bliver større, samtidig med at risikoen for helikopterbesætningerne mindskes.

Sværme af droner stiller store krav til teknologien, da det her ikke bare handler om at få én drone til at flyve hensigtsmæssigt, men et helt system af droner. Her kigger forskningen bl.a. på dynamikken i fugle-

Hybriddrone godt på vej

flokke, hvor en fugl fører an og de øvrige følger efter.

Traditionelt har vi set droner, der enten har vinger (fastvingede) eller

flyver som en helikopter med typisk tre eller flere rotorer. Fordelen ved

På vej til fremtiden

fastvingede droner er, at de kan flyve langt og hurtigt, mens helikopter-

Det er i sagens natur vanskeligt at forudsige, hvordan droner konkret vil

dronerne har den fordel, at de kan starte og lande lodret samt stå stille

ændre vores tilværelse, på samme måde som det for 15 år siden ville

i luften. Der findes dog også eksempler på droner, der kombinerer disse

have været umuligt at forudse den revolution, smartphones på godt og

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

NY TEKNOLOGI

DTU Space DroneCenter har til formål: •

At koordinere og facilitere forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for ubemandede systemer, der imødekommer konkrete behov hos og skaber værdi for DTU, danske virksomheder og myndigheder

•

At fremme mulighederne for DTUs forskere for at udnytte ubemandede systemer (platforme og sensorsystemer) til forskning.

ondt har betydet for os i dag. Der er dog næppe tvivl om, at droner i en

•

At virke som kontaktpunkt mellem DTU og

eller anden form vil få en afgørende rolle, og det vil formentlig være på

eksterne samarbejdspartnere og opbygge

flere niveauer.

strategiske relationer til relevante aktører.

Det er således overvejende sandsynligt, at droneteknologi vil betyde en revolution for logistik og transport. Allerede nu er flere forsøg med førerløse biler og lastbiler blevet succesfuldt gennemført, og inden for

Det er centrets ambition at anvende og udvikle

en årrække vil det måske være helt naturligt, at førerløse lastvognstog

eksisterende forskningsbaserede kompetencer på

står for en stor del af landtransporten. Næste naturlige skridt i den retning bliver transportfly, hvor piloten ikke længere sidder i cockpittet,

DTU til at drive udviklingen inden for specifikke

men overvåger flyvninger fra et kontrolcenter på jorden. Det ultimative

områder som supplement til industriens produk-

skridt i den retning er førerløse passagerfly, hvor den teknologi, der i

tion af komplette ubemandede systemer og som

dag udvikles til at bane vejen for en sikker integration af droner i civilt luftrum, ultimativt vil forme grundlaget for en langt mere sikker og effektiv lufttrafik. På det personlige plan vil vi måske få droner som en slags assistenter, der lige som Georg Gearløs’ Lille Hjælper følger os dagen igennem, advarer os mod farer og sørger for at vi kommer sikkert og effektivt gennem dagligdagens udfordringer. Uanset hvad fremtiden vil bringe, så peger flere undersøgelser

støtte til myndigheder og virksomheder, der anvender/vil anvende ubemandede systemer. DroneCentret er forankret på DTU Space i afdelingen for innovation og forskningsbaseret rådgivning (IFR) med chefkonsulent Michael Linden-Vørnle som leder. Se også www.spacedronecenter.dk

samstemmende på, at droner og droneteknologi vil være et område, hvor der forventes en eksplosiv vækst i de kommende år. Alene i Europa forudsiger EU-kommissionen, at der frem mod 2050 kan skabes

I regi af Innovationsnetværket for Produktion

150.000 arbejdspladser og en omsætning på 15 mia. Euro. Vejen til dette

planlægges et Inno-Pro Drone netværk, der skal

erhvervsmæssige drone-drømmeland har dog som beskrevet en række

medvirke til at danske virksomheder og smv’er

udfordringer, hvor teknologien er den ene dimension, mens den lovgivningsmæssige er en anden. Ud over sikkerhed ligger også problemer

i særdeleshed får adgang til den nyeste viden

som privatlivets fred, samt forhindring af terror og spionage ved hjælp

omkring muligheder og udfordringer relateret til

af droner, og kalder på løsninger.

droner og dermed et grundlag for selv at kunne

Som med alle markante nye teknologier følges muligheder og udfordringer naturligt nok hånd i hånd. Der er dog ingen tvivl om, at dronerne

spille en rolle på det voksende marked der knytter

kommer, og det giver på alle måder mening at bidrage til at bane vejen

sig til drone produktion, anvendelse og service.

for dem. Som det lille land Danmark er, vil det ikke være vejen frem at

Dronenetværket vil bl.a. sætte fokus på Drone-

tage kampen op mod de store droneproducenter. I stedet skal vi satse

anvendelse i DK relateret til Cybersecurity, Safety

på udvalgte områder og her blive en spydspids - også internationalt. Det kunne være inden for områder som BVLOS, autonomi eller swarming.

og Countermeasures. Inno-Pro videnspartnere i

Det er bare om at komme i gang!

netværket er DTU og Alexandra Instituttet. Læs mere og læg din interessetilkendegivelse på www.inno-pro.dk

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

DIGITALISERING & LEAN

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

DIGITALISERING & LEAN

De digitale portaler skal bakkes op af Lean processer Jacob Austad, Senior Consultant, ATP, jacob@leanteam.dk, Redaktionen Effektivitet

Hvis vi tør tænke anderledes, kan der både leveres bedre service og omkostningsreduktion De fleste af os kender situationen, når vi skal købe forsikringer, anmelde en skade eller ansøge om noget fra offentlige myndigheder og lignende….vi udfylder en blanket (eventuelt elektronisk) og venter på at få et svar. Ofte venter vi så længe, at vores tålmodighed bliver testet, og derfor ringer vi og spørger til status på vores henvendelse, og nogle af os sender måske en klage. Med nogle uheldige undtagelser skaber de fleste omlægninger af kommunikationen med det offentlige eller med private virksomheder fra en manuelt håndteret proces til portaler og digitale løsninger en forventning om, at sagsbehandlingen også sker hurtigt og uden yderligere forstyrrelse af kunden. Virkeligheden er ofte, at de bagvedliggende processer og systemer består af en hel del manuelle håndteringer og unødvendigt komplicerede kontroller, som i kombination med manglende forståelse for - og fokus på - traditionel og optimal driftsstyring skaber lange sagsbehandlingstider og i sidste ende utilfredse kunder.

Kundens behov er ”True North” Selv om der findes mange mulige detailårsager til en dårlig kundeoplevelse, er der inden for service og administrative processer dog ofte en generel fællesnævner: Manglende forståelse for kundens virkelige behov og manglende viden om hvordan man designer løsninger, der opfylder disse behov. Når kunden eksempelvis udfylder en skadesanmeldelse på en bilskade, har han brug for at få repareret sin bil, ikke i næste uge men lige nu, fordi bilen indgår som en væsentlig del i at løse transportbehovet i en moderne familie. En skadesanmeldelse, udfyldt og indsendt digitalt

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

skaber en forventning om en hurtig og effektiv sagsbehandling. Forsikringsselskaber har på den anden side samtidig et ønske (krav?) om, at der kommer så få skader som muligt, og at de skader der opstår, bliver løst billigst muligt. Det øger indtjeningen og holder præmierne nede. Fokus på egne mål kan nemt komme til at skygge for en analyse og en forståelse af kundens behov. Konsekvensen er, at der etableres interne retningslinjer og procedurer, hvor man skal indhente yderligere oplysninger til brug for kontroller, der ofte udføres manuelt, og på den måde kommer man tilbage til udgangspunktet før digitaliseringen: Lange ekspeditionstider og utilfredse kunder. Grundstenen i Lean service og administration handler om etablering af et fælles formål eller et True North, som tager udgangspunkt i kundernes behov, og som fungerer efterfølgende som overordnet guideline for alle processer og arbejdsmetoder. Et True North, baseret på en indefra-og-ud tilgang, betyder ofte, at regler og retningslinjer i udgangspunktet ikke tager maksimal hensyn til kundens behov. I stedet sættes mål op, baseret på hvad man mener, at systemet kan præstere inden for de eksisterende rammer og de vante rutiner, mål som ikke understøtter løbende kunderettede forbedringer. Det sker for sjældent, at nogen spørger: Hvordan skal processen se ud, hvis vi vil halvere den faktiske ekspeditionstid igen og igen og igen?

Hvad kan vi gøre ved det? Bedre kundeoplevelser kommer ofte i fokus, når der er en brændende platform, og når organisationen dermed er tvunget til at gennemføre store, og ofte strukturelle ændringer. En bedre og mere positiv tilgang – der samtidig viser et godt engagement og formentligt også bygger på en god tillid mellem medarbejdere og ledelse – er, at organisationen også som en del af den daglige drift leder efter mønstre, der kan give input til forbedrede kundeoplevelser. Det bygger dels på en nysgerrighed og en forståelse for styrken ved P-D-S-A hvilket alt andet lige er

DIGITALISERING & LEAN

Skat

Masterdata eIndkomst

CPR

CVR

Validering

Workflow

www.borger.dk

Indtast ansøgning via www.virk.dk

Valider informationer i ansøgning

Opslag i offentlige registre (eIndkomst, CVR, CPR, etc.)

Tjek for tidligere afgørelser Tjek for aktivitet etc. (Captia?)

Registrer og send afgørelse til ansøger

Sagsbehandle på objektive kriterier

Data i ansøgning mangelfulde / ukorrekt(e)

Ansøg

XLM / PDF

Ajourfør

Automatiseret afgørelse

Data i ansøgning ok

Ansøgningsblanket

ESDH-system

Sagstyper til manuel sagsbehandling

Placere i arbejdspakke

Sagstyper der afgøres automatisk

Informer om at vi træffer afgørelse på grundlag af stamdata (høringsfase)

Manuel sagsbehandling

Til manuel behandling

Diskrepans med stamdataregistre

Data generelt mangelfulde (oplysninger mangler, kan ikke valideres, etc.)

Returner ansøgning til ansøger med opl. om mangel/fejl der skal rettes inden ansøgning kan behandles

Tidl. afgørelser

Sæt på afventer (sag lukkes ved mgl. svar)

Afgørelse

Informer og vejled om ”at vi mangler og derfor ikke kan behandle ansøgning” (registrer og luk sag)

Afgørelser

E-boks Print

AFGØRELSER TIL KUNDE

Afgørelse

Princip og løsningsskitse til ny proces for automatiseret sagsbehandling.

en mere positiv tilgang. Hvis det samtidig forudsættes, at den daglig

Andelen af henvendelser, der kunne være undgået, udgør 20-25%. Det

drift skal holdes inden for et fastsat budget, er løsningen ikke at tilføre

drejer sig for eksempel om rykkere, statusforespørgsler, indsendelse af

flere ressourcer til området. Dermed er der åbnet mulighed for kreativ

yderligere oplysninger, og om henvendelser fordi kunderne ikke forstår

tænkning og forsøg, foretaget i et ”administrativt testlaboratorium”

de breve, de modtager.

Sådan løses det i en konkret case

•

dermed få mere kapacitet inden for de samme økonomiske rammer.

Bunken af ventende ansøgninger er rimelig stabil og udgør ca. 8-10 ugers arbejde.

Det offentlige Danmark er optaget af at udnytte ressourcerne bedre og •

Omkostninger til drift og vedligeholdelse af den nuværende IT-

Kommunerne samt Moderniserings- og Digitaliseringsstyrelsen bidrager

løsning (front-end, serverstruktur, journalisering, generering af

i væsentligt omfang til at digitalisere Danmark ved at borgerne i højere

afgørelser m.m.) lever ikke op til forventningerne.

grad skal betjene sig selv via offentlige portaler som www.borger.dk og www.virk.dk m.m.

Ønsket er….

Hovedidéen er, at borgerne dermed ikke skal henvende sig eller ringe til

•

ventende ansøgninger.

anmeldelser og sende ansøgninger om f.eks. lægeskift og boligstøtte online. Inden for de seneste år er den største del af den danske befolk-

•

på at strømline de processer, som ligger bag ved den digitale portal,

Rykkere elimineres, og der skabes kapacitet til bedre kunderådgivning og vejledning.

ning blevet brugere af denne online betjening. Her skal gennemgås en konkret case, hvor der er arbejdet målrettet

Sagsbehandlingstiden reduceres til maksimalt 3 arbejdsdage, hvilket blandt andet indebærer en voldsom reduktion af bunken af

borgerservice, men de skal selv finde svar på deres spørgsmål, foretage

•

Ansøgninger færdigbehandles ved first-point-of-contact.

•

Kunderne skal opleve en brugervenlig og effektiv ansøgningspro-

med udgangspunkt i kundernes behov og deres rimelige krav om at

ces, hvor indtastning af data og informationer til brug for sags-

modtage en hurtig afgørelse på deres ansøgninger. Begrebet ”hurtig”

behandlingen er enkel, entydig og understøttet af kundevenlig vejledning

anses i dette tilfælde som opfyldt, når afgørelserne er modtaget inden for 72 timer.

•

Omkostninger til drift af området skal reduceres med minimum 25% (primært ved etablering af tidssvarende IT infrastruktur).

Opgaven fra start til mål Situationen er….

Det betyder

•

Der modtages ca. 30.000 ansøgninger pr. år

•

Sagsbehandlingstiden varierer og overholder ikke de opsatte mål

sagsbehandles automatisk – og gerne online. Forventeligt 2025.000 ansøgninger vil dermed blive automatiseret.

(krav). •

Alle sager håndteres manuelt og kræver forskellige kompetencer

•

80% af ansøgningerne afgøres på rent objektive kriterier.

At alle ansøgninger, der kan afgøres på rent objektive kriterier,

•

Oplysningerne i øvrige ansøgninger valideres elektronisk inden den manuelle sagsbehandling. Opslag i offentlige registre for validering af metadata og oplysninger, afgivet i ansøgningen, vil dermed ske automatisk frem for manuelt (det vigtigste virkemiddel)

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

DIGITALISERING & LEAN

•

Nye elektroniske processer understøttes af optimeret og robust

fyldte ansøgningsskema vil yderligere blive sendt i stærkt krypteret form

driftsstyring. Justering af ”leading-measures-struktur” og time-for-

til den ”myndighed”, der skal sagsbehandle ansøgningen.

time opfølgning og tilpasning vil her være nødvendig.

Metoden er særlig udbredt i den finansielle sektor, men den kan yderligere udbygges således, at ansøgningsskemaet ikke (kun) sendes i

Mål, der kræver store procesændringer

pdf-format, men at indholdet sendes i XLM-format, så data direkte kan

Hvis de ambitiøse mål skal opfyldes, betyder det gennemførelse af

benyttes i automatiserede sagsbehandlingsprocesser.

ganske store ændringer i organisationen og af de hidtidige, etablerede processer og arbejdsvaner. Første trin i ændringen er at gennemgå og

I ovenstående case vil oplysningerne fra blandt andet CPR-registret

optimere de nuværende, manuelle sagsbehandlingsprocesser. Det skal

blive anvendt, idet der i sagsbehandlingen er behov for at tjekke

ske i workshops med sagsbehandlere, så det sikres, at de nuværende

oplysninger om bl.a. statsborgerskab og bopælsland på det tidpunkt,

processer forstås til bunds inden man begynder at ændre, og så de

som ansøgningen skal dække. Det samme gælder for oplysninger om

medarbejdere, der efterfølgende bliver berørt af ændringerne, bliver

arbejdsgiver, som findes i CVR-registret, og i visse tilfælde skal der

involveret fra starten. I workshops indhentes dernæst forslag til proces-

også bruges informationer om arbejdsperiode m.m., som kan hentes fra

forbedringer, og der etableres et designkatalog over de mulige forbedrin-

eIndkomst systemet.

ger. De indkomne forslag valideres af blandt andet juridiske eksperter,

I den hidtidige manuelle sagsbehandling har disse oplysninger i man-

så det sikres, at de nye processer lever op til lovkrav, og så forretnings-

ge tilfælde skullet indhentes fra kunderne (arbejdstager og arbejdsgiver),

kravene til den fremtidige løsning beskrives.

og dokumentation for, at oplysningerne er korrekte, er hidtil indsendt i

Næste trin er etablering af løsningsdesign, hvor design af de auto-

form af kopi af lønsedler, ansættelseskontrakt, aktivitetsbeskrivelser fra

matiserede processer sker i workshops med IT-arkitekter m.fl., og hvor

virksomheden m.m.

der gås mere i detaljer med analyse af praksis. Herunder blandt andet

Det medfører lange sagsbehandlingstider og unødvendige forstyrrel-

praksis for indhentelse af yderligere oplysninger og dokumentation med

ser af kunderne. De nuværende tekniske muligheder åbner op for, at

henblik på reduktion i behov.

man kan benytte disse registre, fremfor at søge dokumentationen hos

I tredje trin udarbejdes de nye forretningsgange i detaljer, herunder gennemgang af formuleringer i breve og attester, optimering af flet-

ansøger. God kundeservice dikterer, at kunderne skal vide, når der er afvigelser

tebreve med reduktion i antal udfaldsrum, så kunderne kan forstå det,

mellem de oplysninger, der afgives på ansøgningsblanketterne og de of-

der står. Dette trin omfatter også kodning og opbygning af workflow

fentligt tilgængelige informationer. Dermed vil kunderne have mulighed

system baseret på Straight Through Processing (STP) og RFT princip-

for levere dokumentation, der kan lede til andre konklusioner. I disse

per, inklusiv udvikling, test, implementering og forankring.

tilfælde bør det naturligvis være i alles interesse at registrene opdateres

Hele projektet er styret af, at det ønskede kunderettede resultat virker

med de nye og dokumenterede oplysninger.

som True North i samklang med den tekniske løsning, hvor manuelle processer i højere grad bliver automatiseret.

Spild ikke kundens tid og spar penge Lean og Systems Thinking danner grundlaget for at ændre tilgangen

Registre kan med fordel udnyttes bedre

til optimeringer fra ”hvordan kan vi kontrollere, at alle oplysninger er kor-

Danmark er generelt begunstiget af at have et stort antal registre hvor-

rekte?” til ”hvordan skaber vi en bedre kundeoplevelse?”

fra myndigheder, virksomheder, forskere, statistikere og andre interes-

Der er massevis af eksempler på arbejdsopgaver inden for service og

senter kan indhente oplysninger om borgere og virksomheder etc.

administrative funktioner, som udføres manuelt, og som i høj grad kan

Traditionelt gives adgang til data via manuelle og kontrollerede log-ons,

drage fordel af et mere automatiseret design, hvor metadata fra registre

hvor det kun i begrænset omfang er muligt at downloade stamoplysnin-

benyttes i stedet for at ulejlige kunder med afgivelse af oplysninger, der

gerne, med mindre man har en særlig tilladelse.

allerede er tilgængelige.

Sikkerheden er forøget, både hvad angår kvaliteten af databasernes

Der er klart et potentiale ved at kigge på hvordan automatiserede

indhold og adgangen til brugen af databaserne. Vi er langt forbi tiden

processer kan bidrage til en bedre kundeoplevelse. Når sagsbehand-

hvor sikkerhed ”kun” bestod af en VPN-linje, og det bør derfor være

lerne ikke skal bruge tiden på at kontrollere indsendt information, vil det

muligt for flere transaktionsbaserede virksomheder at bruge disse data

frigøre kapacitet til at servicere kunderne via telefon eller mail og yde en

aktivt i deres sagsbehandling. Et af de mest simple eksempler er, at

ordentlig kundeservice og vejledning.

vi kan taste et cpr-nummer og få autoudfyldt oplysninger om navn og adresse etc., når vi udfylder et ansøgningsskema på nettet. Det ud-

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

Og der er flere eksempler på at omkostningerne med garanti bliver mindre…bare spørg Google!

FORSKNINGSNYT

Nye medlemmer i effektivitet.dk’s bestyrelse På Generalforsamlingen i effektivitet.dk den 26. marts 2015, blev 2 nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen - Jacob Manori, Head of Operation, PostNord Logistics og Peter Sant, Chef for Projekt & Udvikling, PFA’s. Bestyrelsen ønsker at profilere og medvirke til at gøre effektivitet.dk endnu bedre på foreningens kerneområder. Nedenfor kan du se, hvilke områder de 2 nye medlemmer ønsker at arbejde for i effektivitet.dk. Det er vigtigt, at vi som forening understøtter

Jeg vil i mit arbejde i bestyrelsen fokusere

vores medlemmers nuværende og fremtidige

på at effektivitet.dk skaber mest mulig

behov. Derfor vil et af mine fokusområder være,

værdi for vores medlemmer. Vi skal fort-

at udvikle vores ydelser og koncepeter, så de på

sat sikre at indhold og aktiviteter lever op

bedst muligvis skaber værdi for medlemmerne.

til nutidens trends og tendenser. Yderlige-

Endvidere finder jeg områdeerne Lean og Le-

re vil jeg fokusere på, hvordan effektivitet.

delse som værende bærende elementer for de

dk bliver kendt i en bredere offentlighed.

danske virksomheders produktivitetsudvikling. Jacob Manori

Jeg er overbevist om, at jeg med min baggrund

Head of Operation,

positivt kan bidrage ind i arbjedet med at om-

PostNord Logistics

sætte Ledelse og Lean koncepter til virkelighed

Dette af hensyn til at skabe Peter Sant Chef for Projekt & Udvikling, PFA

grundlag for mere bredde og dybde i vores tilbud til medlemmerne.

og dermed til reel værdi.

effektivitet.dk’s nye besyrelse: Formand Jan Lythcke-Jørgensen,

Thomas Thorsted, Konsulent,

Partner, Implement Consulting Group

Implement Consulting Group,

Næstformand Lars Villads Krogh,

Jørgen Johansen, CEO and Owner at BlueCon

Administrerende Direktør, Marstrand Innovation A/S

Redaktør Merete Nørby, Chefkonsulent, DTU Space

Kasserer Lars G. Hansen, Formand for DDV

Jacob Manori, Head of Operation, PostNord Logistics

Peter Sant Chef for Projekt & Udvikling, PFA

(samarbejdspartner)

Gustaf Høskuldsson, Director, Global Supply Chain, Widex,

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

Generalforsamling

2015

Referat Jan Lythcke-Jørgensen bød alle velkommen til generalforsamlingen 26. marts 2015 i effektivitet.dk.

TWI Institute Denmark og nu også Lean Frontiers, forsøger vi i 2015 at

Foreningen effektivitet.dk fik i 2014 tilført nye medlemmer til besty-

en masse godt redaktionelt stof og artikler skrevet på frivillig basis af

relsen samt i de forskellige aktivitetsudvalg, og der er gennemført

eksperter der brænder for at formidle deres specialer. En stor tak til

mange aktiviteter i året der gik. Hos effektivitet.dk mærker vi stadig

hele udvalget og i særdeleshed Merete Nørbys ildhu som redaktør i tæt

besparelserne ved færre tilmeldinger til foreningens aktiviteter, som for

samarbejde med hendes medredaktør Kurt Ottesen, som sørger for at

de flestes vedkommende skyldes travlhed i virksomheden men også

alt kom ud til tiden. Vores stærke faglige redaktionsudvalg med erfarne

forsatte besparelser, som forhindrer ansatte i at deltage i foreningens

skribenter sikrer at kvaliteten af vores medlemsblad fortsat forbedres, vi

aktiviteter. Vi kan dog glæde os over at vi har mærket en lille stigning i

har skabt et helt unikt fagligt tidskift indenfor vores virkefelt.

forbedre det økonomisk 0-resultat fra 2014. I forbindelse med TWI tog fart blev der udbudt et kursus, ligesom der i juni 2014 blev gennemført en 2-dags konference med besøg hos Danske Bank og Novo Nordisk. Medlemsbladet Effektivitet udkom i 2014 igen med 4 numre med

de forskellige aktiviteter i forhold til de seneste år.

På konferencesiden gennemførte vi foruden TWI-konferencen den

Bestyrelsen betegner årets resultat som utilfredsstillende. Dog kan

årlige logistikkonference, som i år skiftede navn til Logistik og Supply

vi glæde os over en 10% vækst på kontingentindtægter, et vigtigt bidrag

Chain Management konferencen. Årets keynote speaker var Paula Gil-

til toplinjen. Grundet den økonomiske situation har foreningen i året der

dert, Head Development Strategiv Sourcing, DSS fra Novartis Pharma.

gik haft særlig fokus på at organisere, hvem der skal drive foreningens

Uddelingen af Logistik- og Supply Chain Managementprisen gik denne

aktiviteter og hvor foreningen skal have sit fokus fremadrettet.

gang til Danfoss A/S for deres forenkling, optimering og transparens

I bestyrelsen har vi desværre været nødsaget til at følge den økonomiens udvikling skarpt samtidig med at vi bestræber os på hele tiden at

i koststrukturen gennem hele værdikæden, skabt med udgangspunkt i klassisk logistikoptimering.

balancere vore udbud i forhold til indtægterne.

Interessen for netværksgrupper viser fortsat stor medlemsinteresse.

Peter Bøttcher overtog ansvaret for uddannelsesudvalget efter Tho-

Bestyrelsen drøfter løbende mulighederne for yderligere at styrke og

mas Thorsted, som vil hellige sig bestyrelsesarbejdet, men vil afhængig

understøtte grupperne og få en tættere dialog med netværkslederne,

af tid bistå udvalget og overtog ligeledes også efter Christian Obbekær.

som er foreningens ansigt ud til medlemmerne. Målet med dette er at

Peter har fået sammensat et hold af nye ansigter, hvis mission det

medlemmerne får fuldt udbytte og fokus på de mange tilbud i form af

er, at sikre at foreningens uddannelsestilbud er tilpasset foreningens

kurser og arrangementer som foreningen udbyder.

medlemsbehov, så de kan få fuld udbytte af fællesskabet. Mange virksomheder efterlyser solid kompetenceudvikling inden for foreningens

Jeg vil gerne slutte med at takke alle i bestyrelsen og alle vores aktivi-

virkeområder, og det vil uddannelsesudvalget og foreningen have fokus

tetsansvarlige for en stor og engageret indsats i 2014.

på i det kommende år. I 2013 genoptog vi arbejdet med TWI-begrebet, som var det, foreningen blev startet på tilbage i 1948. I samarbejde med

effektivitet.dk ÅRSRAPPORT

2014

RESULTATOPGØRELSE BALANCE INDTÆGTER AKTIVER Kontingenter mm. Uddannelse, arrangementer, konferencer

466.950 128.030

Anlægsaktiver Tilgodehavender

Bruttoresultat 594.980

Værdipapirer og kapitalandele

Likvide beholdninger

UDGIFTER Aktiver Ialt

0 723.233 0 2.101.965 2.825.198

Markedsføringsomkostninger -222.370 Administration -763.735 Resultat før renter

-391.125

PASSIVER

Egenkapital Renter mm., netto Finansielle omkostninger Årets resultat

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

-6.327 0 -397.452

Hensættelser Gæld - forudbetalte kurser mm. Passiver i alt

2.466.525 46.190 312.483 2.825.198

SCM Øst Næste møde afholdes

2. september kl. 14-17 hos Coloplast i Humlebæk

På mødet vil Kim Sundtoft Hald, CBS holde et indlæg, og vi vil blive præsenteret for det arbejde der pågår hos Coloplast omkring dialog og samarbejde med kunder. Netværksleder: Tine.Bjorn-Andersen, DuPont ApS, Tine.Bjorn-Andersen@dupont.com, 2131 2807.

Lean Service og Administration Næste møde afholdes

16. september

Tema: Hold øje med www.effektivitet.dk. Netværksgruppen for Lean i Service og Administration dækker medlemmer fra hele landet og på tværs af brancher. Deltagerne forudsættes at have et solidt kendskab til Lean også i strategiske sammenhænge, samt at have et ønske om at udvikle og dele egen viden. Netværksleder: Lars Lanzky Otto, Nordea | Rubicon, lars.otto@nordea.dk, mobil 4198 0144.

TWI Netværk DK Næste møde afholdes

skab grundlæggende stabilitet, med mennesket i centrum!

den 14.-15. september hos Odense Kommune

Tema: Præsentation af Odense Kommunes TWI rejse v. Peter Højvig, chefkonsulent.

Netværksleder: John Vellema, Business Through People, John@BusinessThroughPeople.com, mobil 2922 8955.

Operations Management Øst Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

Tema: Reservedelesstyring, prissætning og SCM setup med besøg hos en større projektvirksomhed. Netværksleder: Ole Torp, Valcon A/S, ot@valcon.dk, mobil 2047 9137.

Lean Production Vest Næste møde afholdes

den 26. august kl. 9-13 hos Alfa Laval Kolding A/S i Kolding

Tema: Prime Performance. Vi skal se hvad afdelingen Prime Performance har stået for, specielt med focus på de sidste 2 år, hvor de specifikt har arbejdet med at forbedre en global process, hvor mange forskellige afdelinger og personer er involveret i at få denne process til at virke.

Netværksleder: Kry Herholdt, Teknologisk Institut, kry.herholdt@teknologisk.dk, mobil 7220 3713.

Lean Øst Næste møde afholdes

hold øje med www.effektivitet.dk

Lean Øst er en netværksgruppe for personer på Sjælland og øerne, der interesserer sig fagligt for anvendelsen af Lean tankegangen i praksis. Gruppens medlemmer arbejder typisk med indførsel af Lean. Der er ikke regler om brancher, fokus er fremstillingsvirksomheder. Netværksleder: Peter Sylvest, Novo Nordisk, psyl@novonordisk.com, mobil 3079 1644.

EFFEKTIVITET NR. 1 2015

Struers strategi- og procesforbedringer med tydelig tegn på at det virker Mødet afholdes

den 16. september kl. 14.30-17 hos Struers i Ballerup

Det startede med et kvalitetsproblem og førte til en forandringsproces med fokus på en overordnet strategi med 4 mål, systematisk målnedbrydning, stramme opfølgningsprocesser og en organisation styrket med mange nye ledere. Struers inviterer indenfor i fabrikken, hvor Chef for Operations, Christian Heyde fortæller om hvordan det er lykkes at gå fra strategi til en virkelighed, hvor procesforbedringer er en del af daglig drift. Derudover vil konsulent Kurt Ottesen fortælle om værktøjet Policy Deployment.

Agenda •

Lidt om Struers, hvem er vi, hvad laver vi og hvem er vores kunder?

•

Gennemgang af den forandringsproces vi er midt i, baggrund, arbejdsform og udfordringer.

•

Policy Deployment, vores værktøj til implementering at strategiske tiltag, gennemgang af værktøjet ved et konkret emne (lagerreduktion, besparelser på indkøb, produktkvalitetsforbedring).

•

Rundvisning i fabrikken.

Supply Chain: Kunden skal i centrum – men ikke som hidtil Mødet afholdes

den 29. september kl. 14-17 i København

Kunden i centrum er i årtier blevet frit oversat til særlige vilkår for særlige kunder, individuelle prisaftaler, særlige leveringsbetingelser og unikke vilkår. Det er ikke nogen overraskelse, at værdikæden pumpes med meromkostninger, når virksomheden forsøger at løbe efter og indfri kundernes særlige ønsker og behov. Det er virksomhedens ansvar at gøre kunderelationen profitabel - ikke kundens. Med udgangspunkt i konkrete cases fortæller Director, Global Supply Chain Gustaf Høskuldsson, Widex og Senior Implementation Consultant Troels Kyhn Jakobsen, ABC Softwork hvordan virksomheder kan forbedre topog bundlinjen ved at designe en værdikæde med kunden i centrum. Som inspiration til mødet kan man i Børsens Ledelseshåndbog læse artiklen Supply Chain: One size does not fit all skrevet at Troels Kyhn Jakobsen.

Problemløsning og procesforbedringer er en fælles indsats for ledere og operatører Mødet afholdes

den 7. oktober kl. 14.30-17 hos en virksomhed i Trekantsområdet

Få inspiration til hvordan automatiseret resultatmåling sætter gang i de løbende forbedringer. Hør om konkrete ledelseserfaringer og resultater fra følgende store som små virksomheder; Danfoss, Troldtekt og Lund Maskinfabrik. Foredragsholdere: Karsten Nielsen, Director, Production - Bellows RC, Danfoss A/S, Nordborg. Forstå at bruge dine data i dybden og hold dialogen med medarbejderne. Orla Jepsen, Fabrikschef, Troldtekt A/S. Morgenrunde med snak om fakta sætter spot på problemerne. Bjørn Thomsen, Produktionschef, Partner, Lund Maskinfabrik A/S Systematiseret registrering og problemløsning har givet flere maskintimer. Mark Fisker, Konsulent/produktivitet og virksomhedsudvikling, Dansk Industri. Høst de lavthængende frugter, brug enkle metoder og værktøjer.

Pris & tilmelding

Jonas Kældsø, Produktionsingeniør GMM, cand. Merc. GM, PJD Production Performance.

Medlemsmøderne er gratis for

Undervisning og træning for produktionsledelse og medarbejdere i de daglige IT-støtte-

medlemmer

de værktøjer er ofte et underkendt område.

For ikke-medlemmer er prisen kr. 850,- ex moms T ilmelding: www.effektivitet.dk

EFFEKTIVITET NR. 2 2015

43 43

Foreningen effektivitet.dk er et værdiskabende netværk i dansk erhvervsliv for alle, der arbejder med innovation gennem udvikling af produktion, organisation, teknologi, produkter, logistik og ledelse. Vi dyrker dialogen og udveksler ny viden om udvikling og drift af forretningssystemer på kurser, i netværksgrupper og ved mange andre spændende arrangementer. effektivitet.dk gør en forskel, der skaber værdi for vores medlemmer.

Sådan bliver du medlem af effektivitet.dk Som medlem får du adgang til effektivitet.dk’s åbne arrangementer, kurser og uddannelser med medlemsrabat, og tilsendt medlemsmagasinet Effektivitet. Du kan blive medlem på følgende måder: Personligt medlemskab Årligt kontingent kr. 1.850,- ekskl. moms.

Magasinet Effektivitet er foreningens talerør, hvor vi regelmæssigt bringer nyt om arrangementer og spændende artikler fra erhvervsliv

Firma medlemskab

og institutioner inden for forskning og udvikling.

Årligt kontingent kr. 5.450,- ekskl. moms. Et firmameldemskab gælder for alle firmaets medarbejdere.

effektivitet.dk arrangerer medlemsmøder og konferencer, herunder

Firmaet får tilsendt medlemsmagasinet Effektivitet efter behov

den årlige Danske Logistik- og Supply Chain Management konference,

(dog højst 10 stk.). Profilering af virksomheden med et direkte link

hvor den eftertragtede Danske Logistik - og Supply Chain Pris uddeles.

fra effektivitet.dk’s hjemmeside.

effektivitet.dk tilbyder uddannelser med internationalt certifikat,

Netværksmedlemskab

uddannelser om styring af forsyningskæder og virksomhedens

Møder i netværksgrupperne er åbne, uformelle men meget

ressourcer samt i Lean principper og metoder.

konkrete. Meningen er at give de enkelte medlemmer større viden, bedre værktøjer og ny inspiration til at løse både generelle og

effektivitet.dk organiserer netværksgrupper efter medlemmernes

specifikke opgaver i virksomheden.

ønsker og behov. Studiemedlemskab effektivitet.dk er en selvejende og uafhængig non-profit forening.

Vi tilbyder gratis studiemedlemskab, hvor du får tilsendt vores

Der arbejdes på frivillig og ulønnet basis i bestyrelsen og de

nyhedsbreve samt medlemsmagasinet Effektivitet elektronisk.

forskellige udvalg. Prøvemedlemskab Vi tilbyder et gratis prøvemedlemsskab, hvor du i et kvartal kan

Kalender

deltage i arrangementer og modtage vores medlemsblad.

Dato Emne

Sted

26. august

Netværksmøde Lean Production Vest

Alfa Laval Kolding A/S i Kolding

2. september

Netværksmøde SCM Øst

14-15. september

Netværksmøde TWI Netværk DK

Odense Kommune

16. september

Medlemsmøde - Struers Strategi

Struers, Ballerup

24. september

LeanDagen 2015 - konference

Teknologisk Institut, Odense

29. september

Medlemsmøde - Supply Chain

København

7. oktober

Medlemsmøde - Problemløsning og procesforb.

Trekantsområdet

17.-18. november

TWI Summit- Europe

Malmö

25. november

SCM og Logistikkonferencen 2015

DTU, Kgs. Lyngby

Coloplast, Humlebæk