12 minute read
Danmarks eneste åbne efterskole
Den eneste åbne efterskole i Danmark
Da alle andre efterskoler lukkede, var der en, der holdt åbent. 35 grønlandske elever, som er strandet i Danmark, har fået lov til at blive på Galtrup Efterskole. Eleverne har været isoleret fra omverdenen, og lærerne har undervist både på skolen, hjemmefra og på en lejrskole.
Forstander på Galtrup Efterskole Jens Hvid (tv) i en undervisningstime sammen med nogle af de 35 grønlandske elever, som er blevet på efterskolen under skolelukningerne. På Galtrup Efterskole har en lille flok grønlandske elever skabt liv på skolen, mens andre skoler har stået tomme. Som et lille isoleret samfund lever de med egen kiosk og kun ture til afsidesliggende naturområder. Her er det lærerne, som udgør en smitterisiko. Lærerstaben har påtaget sig en dobbeltopgave med undervisning både af eleverne på skolen og fjernundervisning af de andre elever, som er taget hjem. Da statsminister Mette Frederiksen 11. marts annoncerede, at alle skoler skulle lukke ned, stod de grønlandske elever på landets efterskoler med et dilemma. Skulle de rejse hjem til Grønland, eller skulle de blive? For mange ville turen tilbage til Grønland betyde, at de ikke kom igen. Løsningen for mange blev, at de kom hjem til deres kontaktfamilie i Danmark. Under et efterskoleophold er grønlandske elever nemlig normalt tilknyttet en kontaktfamilie i Danmark, som de f.eks. kan bo hos i weekender og ferier i løbet af skoleåret. Men det er svært at skaffe nok kontaktfamilier, derfor har Galtrup Efterskole, hvor 45 ud af skolens 140 elever kommer fra Grønland, fået dispensation til at fungere som kontaktfamilie for skolens grønlandske elever. Det betød, at skolen ikke kunne lukke under coronakrisen.
TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen
Forældre med coronaangst
Forstander på Galtrup Efterskole Jens Hvid er tvivl, om de grønlandske elever – og især deres forældre – havde valgt at blive på skolen, hvis de havde vidst, at perioden ville blive så lang.
“Den første lukningsperiode var 14 dage. Der tænker man: ’Det klarer vi nok’. Da den næste periode kom til 2. påskedag, tænkte vi: ’Okay, det er fint nok’. Da så statsministeren lukkede skolen indtil 10. maj, ville de gerne have været hjemme! Men det kunne de ikke, for i mellemtiden var luftrummet lukket,” siger Jens Hvid.
16 af eleverne nåede dog på et fly, inden luftrummet lukkede 20. marts. Tilbage på skolen var i første omgang 29 elever. Det er dog mest fra forældrenes side, forstanderen har mærket bekymring. De frygter, at deres børn bliver smittet med coronavirussen. “Vi har mærket forældrenes coronaangst. Det er lykkedes at inddæmme virussen i Grønland. Der er ikke corona i Grønland lige nu. Frygten for corona er blevet mindre i Danmark, men det tror jeg ikke, den er i Grønland,” siger han.
De grønlandske elever tager derimod perioden med en noget større ro, oplever han.
“Vi har jo en hverdag, som fungerer, og de føler sig heldige, fordi alle andre elever går hjemme og keder sig,” siger Jens Hvid.
Det bekræfter den 17-årige Kunuunnguaq Pilluarnartoq, som kommer fra Østgrønland og er andetårselev på Galtrup Efterskole. Men helt som ønsket, er det amputerede efterskoleophold selvfølgelig ikke. “Det er fint her. Men jeg savner dem, som ikke er på skolen, de andre venner,” siger han.
Nødpasning for andre unge
Kunuunnguaq Pilluarnartoq bor i denne tid sammen med 34 andre unge grønlændere på skolen.
Seks af dem går normalt ikke på Galtrup Efterskole. Da medierne i marts omtalte, at Galtrup Efterskole holdt ekstraordinært åbent, henvendte både forældre og andre efterskoler sig til forstander Jens Hvid. Flere kontaktfamilier kunne ikke overkomme at have de unge boende permanent, og nogle af de grønlandske unge havde ikke ordentlige familieforhold at komme hjem til. I første omgang afviste Jens Hvid dem. “Det er ikke noget, man normalt påtager sig som efterskole,” forklarer han. Alligevel kunne han ikke ryste tanken om de strandede børn af sig. “Evner forpligter. Vi havde muligheden for at hjælpe de børn, som var strandet,” konstaterer han.
Jens Hvid indgik en aftale med det grønlandske departement for uddannelse om, at Galtrup Efterskole skulle tage sig af de grønlandske elever fra andre skoler, som havde brug for det. “Det er det grønlandske selvstyre, som har købt en opgave af mig. Vi har ikke tjent penge på det overhovedet. Vi har gjort, hvad vi kunne for at hjælpe,” påpeger Jens Hvid. På grund af smittefaren lejede efterskolen en lejrskole, hvor de seks unge grønlændere boede de første to uger. På et lærermøde meldte nogle af lærerne sig til at tage opgaven på lejrskolen. I de 14 dage måtte de til gengæld ikke komme på Galtrup Efterskole. Efter påske flyttede de seks unge ind på efterskolen. “Det er gået overraskende godt, for de kender hinanden. Så de er meget glade, ” fortæller Jens Hvid.
En ny hverdag
For lærerne har der været nok at gøre med at stå for fjernundervisning af de hjemsendte elever, for aktiviteter for eleverne på Galtrup Efterskole og aktiviteter med eleverne på lejrskolen. Selv om skolen ikke skal holde danske afgangsprøver regner den endnu med at afholde skriftlige grønlandske prøver for nogle af eleverne. Eleverne på skolen har ligesom de danske elever derhjemme de almindelige boglige fag, mens valgfag og linjefag ikke er, som de plejer. Der bliver også talt mere grønlandsk mellem eleverne end normalt, mens ellers opfører de unge sig også, som de plejer. “Vi har jo en hverdag, som fungerer, og de føler sig heldige, fordi alle andre elever går hjemme og keder sig.” JENS HVID, FORSTANDER PÅ GALTRUP EFTERSKOLE Efterskolen har etableret en midlertidig kiosk, hvor eleverne kan købe lidt lækkert og de vigtigste fornødenheder.
“Vi som voksne, der går ind og ud af skolen, skal holde afstand og har fået nogle rutiner ind om afspritning og håndvask. Eleverne er efterskoleelever. De ligger oven på hinanden. Det er okay, når de har været i karantæne sammen,” siger Jens Hvid. Både personale og elever gør dog mere rent. Håndvask og afspritning indgår som en fast rutine i spisesalen og før og efter fælles aktiviteter.
“Jeg tror, at hele samfundets holdning til personlig hygiejne ændrer sig i denne her periode. Vi som efterskolefolk kommer til at have mere fokus på personlig hygiejne,” siger Jens Hvid og peger f.eks. på højere krav til vask af sengetøj og bedre hygiejne på værelserne. Selvom hverdagen har fundet et nyt leje på Galtrup Efterskole, holder elever og lærere fast i 10. maj som en skæringsdato. “Jeg tror, at de grønlandske elever ligesom alle andre efterskoleelever, regner med genåbning 10. maj for at kunne være i det. Selv kan jeg slet ikke holde tanken ud om, at vi ikke kan se vores elever igen. Det kan godt være, at der kommer et andet scenarie, men jeg tror ikke, vi forholder os til det. Det er vigtigt for os at have den bagkant,” siger Jens Hvid.
Bagom Galtrup Efterskole
Galtrup Efterskole er en grundtvigkoldsk efterskole med plads til 140 elever
Skolen har de seneste år gjort en indsats for at få en større andel af grønlandske elever. I år er antallet af grønlandske elever 45. 40 grønlandske elever er skrevet op til næste år
Skolen har gjort det til et motto, at de er gode til ikke at være gode. Mottoet beskriver, at der er plads til unge, som ikke er vant til at være bedst i skolen eller fritiden
KILDER Forstander på Galtrup Efterskole, Jens Hvid, galtrup.dk
Efterskolelivet ligner sig selv, men den personlige hygiejne, skift af sengetøj og rengøring på værelserne har ifølge forstander Jens Hvid fået et nøk opad på Galtrup Efterskole.
SOVEPLADS OG OPBEVARING PR. 2 ELEVER
FRA KR. 9.087
PRISEN ER EKSKL. MOMS OG MED UDGANGSPUNKT I KØJESENG OG GARDEROBESKABE MED MELAMINOVERFLADE Annonce til januar-nr.:Annonce til januar-nr.:Annonce til januar-nr.:
s. 12 s. 12 de frie skolers advokat ®de frie skolers advokat ® s. 12 de frie skolers advokat ®
Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | www.thorsoeas.dk
185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl
thEfterskole_annonce.indd 1 18/11/2019 14.25
www.frieskolerlaw.dkwww.frieskolerlaw.dkwww.frieskolerlaw.dk
Salg af nye og brugte busser/minibusser
de frie skolers advokat ®
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
www.frieskolerlaw.dk
Annonce til resten:
de frie skolers advokat ®
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
www.frieskolerlaw.dk
Annonce til resten:
de frie skolers advokat ®
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
www.frieskolerlaw.dk
Annonce til resten: • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.
Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.
DANSK BUS RENOVERING v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk
januar 2010 januar 2010januar 2010
I ZƵccé Concept har ǀi siden ϮϬϬϱ Ƶdǀiklet og solgt Ƶnikke prodƵkter, som alle har fokƵs på det fællesskab man har, når man går på e�erskole. Vi ƟlbLJder løsninger der fƵngerer i praksis og ǀed præcis hǀilke Ƶdfordringer eleǀerne står med når fællesskabet skal mindes. Kontakt os på
Tlf. 70226870.
Bjarne ZƵccé Dinesen Malene ZƵccé Andersen
Gør som IDRÆTSEFTERSKOLEN GRØNSUND
– brug Check’N’Report til dokumentation af jeres daglige såvel som natlige kontrol af skolens områder. Med Check’N’Report er det nemt at dokumentere, at det daglige tilsyn med skolens elever, bygninger m.m. er gennemført. Du kan nemt og enkelt rapportere om åbne døre, elever truffet på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og andre relevante informationer, skolen ønsker at holde øje med. Vagthavende lærer går en eller flere runder og scanner med mobiltelefonen. Du vælger selv tidspunkt, hvilke områder og hvordan uregelmæssigheder skal registreres. Bestil eksempel på brug og evt. demo på: https://www.checknreport.dk/skoler/
Allerup.Com A/S CVR: 78429011 • E-mail: info@checknreport.com • Telefon: 2170 3468
Skolerejser med bus
U ^ p T ravel -
Sidste gang satte 66.000 elever deres kryds til Skolevalg. Skal dine elever være med til at stemme 4. februar 2021?
Læs mere på www.skolevalg.dk
TILMELDING ÅBEN NU
Elever og flygtninge mødes til mad og spil
Rejsby Europæiske Efterskole og asylcenteret AsylSyd i Hviding er gået sammen om et projekt, hvor efterskolen hver tirsdag inviterer unge fra asylcentrets ungdomsklub med til aftensmad, brætspil og forskellige former for fysisk aktivitet som f.eks. rundbold. Hver gang vil en gruppe af efterskolens elever deltage. Formålet er at nedbryde fordomme, blive klogere på hinandens kulturer og samles om fælles aktiviteter. Skolen og asylcentret nåede at afholde arrangementet én gang, før landets skoler måtte lukke pga. coronakrisen, men glæder sig til at genoptage samarbejdet, så snart det er muligt.
Foto Rejsby Europæiske Efterskole
Fuldt hus i E2E med verdensmålene i hænderne
Interessen for at deltage i projekt ’E2E med verdensmålene i hænderne’ det kommende skoleår har været stor. 12 efterskoler er tilmeldt og deltager i IBO-klynger bestående af efterskoler og erhvervsskoler i hhv. Vejle, Herning, Randers, Viborg og Himmerland. Dermed melder projektleder Karin Skjøth fuldt hus og glæder sig samtidig over, at mere end 1.200 efterskoleelever til næste år får chancen for at lave en Innovations-Brobygnings-Opgave (IBO) med fokus på bæredygtighed og verdensmålene og samtidig får mulighed for at blive klogere på erhvervsuddannelser. Kom jeres efterskole ikke med denne gang, har I allerede nu mulighed for at tilmelde jer til skoleåret 2021. I kan kontakte projektleder Karin Skjøth på ksk@efterskolerne.dk.
LÆS MERE efterskolerne.dk/e2e
Venner kan gøre stor forskel for mobbeofre
Det kan gøre en kæmpe forskel for et barn, der oplever mobning, hvis en kammerat siger fra på hans eller hendes vegne. Det viser en ny undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning fra 16 år og opefter. Undersøgelsen er udarbejdet for Mary Fonden af mobbe- og skoleforskerne Helle Rabøl Hansen og Jens Christian Nielsen i samarbejde med Epinion. Fire ud af ti, der er blevet mobbet i deres skoletid, svarer i undersøgelsen, at det var hjælp fra klassekammerater, der fik mobningen til at stoppe ’helt’ eller ’næsten helt’, mens en fjerdedel oplevede, at kammeraternes hjælp mindskede mobningen. Når hjælpen kom fra venner uden for klassen, oplevede halvdelen, at mobningen holdt helt eller næsten helt op. Undersøgelsen viser også, at lærere og skolepædagoger savner mere viden om forebyggelse af mobning.
LÆS MERE maryfonden.dk
BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTER PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL (S) I ET INTERVIEW TIL EFTERSKOLERNE.DK
LÆS HELE IN TERVIEWET HER efterskolerne.dk/MinisterElevstoette
31 skoler deltager i Me&We
Mange efterskoler har ansøgt om at blive en del af projektet Me&We, som sætter fokus på elevernes sociale trivsel. Efterskoleforeningen, Just Human og Mary Fonden søgte 20-30 efterskoler, der ville deltage til næste skoleår, og modtog 55 ansøgninger. I alt er 31 skoler blevet valgt ud, inklusive de tre pilotskoler, som har været med til at teste projektet. For at opnå så stor diversitet som muligt har udvælgelsesparametrene beroet på geografisk placering, skoleform og skolestørrelse. Skoler, som ikke kom med i denne omgang, vil få mulighed for at deltage i skoleåret 2021/22, hvor det er ambitionen at åbne for alle landets efterskoler.
