Navne

Fra kassebøger og tællestrimler til KOMiT

For 40 år siden fik Jan Møldrup sit første job som forretningsfører på en efterskole. Her førte han regnskab i hånden, opbevarede lommepenge i små kuverter og jagtede forældre om søndagen. I år går han på pen sion og siger til farvel til sit sidste job forretningsfører.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Forretningsfører i 1980’erne versus 2000’erne

1980: 26-årige Jan Møldrup sætter sig i stolen på kontoret på Firemøller Efterskole i Frederikshavn. Han er netop blevet ansat som forretningsfører – eller formelt set skolesekretær. En autodidakt en af slagsen. ”Med to revisorforældre faldt det mig naturligt at skulle holde styr på pengene, og jeg var ret glad for økonomiarbejdet. Efter et par år på Firemøller fik jeg ansvaret for bogholderiet for i alt otte efterskoler og titlen som forretningsfører,” fortæller han.

Dengang delte en del efterskoler administrativt personale, og de otte efterskoler, Jan Møldrup arbejdede for, var alle en del af det daværende Tvind, som han havde lært at kende, da han som ung selv gik på Den Rejsende Højskole. Inden Jan Møldrup fik jobbet som forretningsfører, arbejdede han som lærer på en af Tvinds friskoler, men fandt hurtigt ud af, at han var bedre til tal. ”Jeg ville gerne arbejde på en efterskole, men jeg kunne se, jeg ikke var så ekstrovert som nogle af mine lærerkolleger. Til gengæld havde jeg evner inden for administration,” siger han.

Det bliver starten på et langt og godt arbejdsliv med administrative stillinger, som begyndte i efterskoleverdenen, og som til sommer, godt 40 år senere, ender i efterskoleverdenen. 2005: Efter i nogle år at have haft forskellige ledende administrative stillinger hos bl.a. AOF og Mellemfolkeligt

Jan Møldrup mindes 1980’erne, hvor det blå hæfte til Kildeskat udgjorde lønbogholderiet, og hvor årsregnskabet blev sendt til Undervisningsministeriet i ’Omslag til Regnskabsoplysninger m.v.’

Jan Møldrup ved godt, at KOMiT efterhånden har nogle år på bagen, men for ham repræsenterer det stadig et kvantespring fra kassebogen.

FRA 1980'ERNE TIL 2020'ERNE

Samvirke kan Jan Møldrup mærke, at han savner efterskoleverdenen. I 2005 stiller han op til bestyrelsen på Flakkebjerg Efterskole, hvor han er næstformand, indtil han i 2013 søger jobbet som skolens forretningsfører og samtidig bliver en del af skolens ledelse. ”Da jeg startede på Flakkebjerg, var der mange ting, der var som i 1980’erne. Det sjove er, at al logik omkring økonomi, administration, regnskab og revision er helt uforandret på efterskoler på de godt 40 år, men til gengæld er ingen af redskaberne længere de samme,” siger han.

Fra kassebog til KOMiT

1980’ERNE: Jan Møldrup sidder på kontoret på Firemøller Efterskole og bryder sit hoved. Der er en ubalance i kassebogen på 438 kr. Han er løbet tør for tællestrimmel på regnemaskinen, så han tager den brugte tællestrimmel og vender hele rullen om og begynder forfra med regnskabet. 2020’ERNE: Nu sidder han foran computeren på Flakkebjerg Efterskole og taster oplysninger ind i økonomistyringssystemet KOMiT. Mange af hans sekretær- og forretningsførerkolleger drømmer om et nyere og bedre system. For ham repræsenterer KOMiT dog stadig et kvantespring fra kassebogen. ”Det virker fortrinligt, man kan hele tiden se afstemningen, og de automatiske overførsler fra elevkartoteket sparer en masse indtastninger. Vi kan administrere meget mere på meget mindre tid,” siger han.

Fra forældrejagt om søndagen til PBS

1980’ERNE: Når der skal opkræves skolepenge af forældrene, skriver den unge forretningsfører et brev, duplikerer det og udfylder navn og tal i hånden. Så vedlægger han 10 stk. girokort i hvert brev og poster hele stakken. Når forældrene komHvad er en mer med deres børn søndag aften, ved Jan Møldrup, hvem af dem han forretningsfører? skal holde øje med, så de får betalt skolepengene. Hvis de er bagud, • Ifølge Efterskoleforeningens opgørelse er og han fanger dem på skolen, kan der i dag 48 forretningsførere på landets de ofte skrive en check på beløbet. efterskoler, mens der er 263 sekretærer 2020’ERNE: Umiddelbart efter • Begge job er administrative, og på nogle deadline for betaling af skolepenskoler kommer stillingen ud på et. Men typ ge tjekker Jan Møldrup på bankkonisk har en forretningsfører et større, især toen, om alle har betalt, så han kan økonomisk, ansvar end en sekretær, og på rykke dem, der ikke har, på mail. flere efterskoler er forretningsføreren en del af skolens ledelse ”Forældre i dag er ikke så anderledes fra dengang. Det er vigtigt, KILDE Efterskoleforeningen at de mærker, at vi er efter dem, og

jeg opfordrer dem altid til at oprette en PBS, så skolepengene kommer ind til tiden hver måned. Men jeg står altså ikke på skolen en søndag aften længere, den tid er forbi,” siger han og griner lidt ved tanken.

Fra 25-ører og lommepenge fra Sid til mobilepay

1980’ERNE: Eleverne bruger bunkevis af 25-ører til skolens mønttelefon, så Jan Møldrup skal sørge for, at der altid er ringepenge nok i elevbanken.

Elevernes lommepenge er i det hele taget et sammensurium af mange ordninger. Nogle forældre kommer ind med dem på kontoret om søndagen, andre sender dem på postanvisning. Og så er der dem, hvis forældre er medlem af SiD (3F i dag, red.). De får lommepenge fra fagforeningen, som forretningsføreren også skal sørge for fordele i de kuverter, han har til hver elev i kartotekskassen, som han opbevarer i pengeskabet bagest på kontoret. For at undgå indbrud kører han i banken med alle kontanterne, hver gang der er hjemmeweekend. Om mandagen tager han i banken og henter pengene igen. 2020’ERNE: Der er ikke flere elever, der bruger elevbank. Alle har deres egen mobiltelefon og køber deres vaskepoletter med mobilepay. Pengeskabet er permanent tømt for kontanter.

Blå bog

Fra likviditetsoversigt til løbende indberetning til Undervisningsministeriet

1980’ERNE: Jan Møldrup har købt nogle kolonneark, han kan føre budget i. Da skolen har mistet elever, siden han indsendte regnskab til ministeriet først på året, får de nu for meget i tilskud og har mange penge på kontoen, der skal betales tilbage. Nogle år er det omvendt: Hvis skolen har fået flere elever, kan det knibe med at få pengene til at slå til, fordi tilskuddet først bliver reguleret igen sidst på året. Det er derfor afgørende, at han får lavet likviditetsoversigten, så han hele tiden har overblik over, om skolen har penge nok måneden ud. 2020’ERNE: Næste års budget er beregnet på baggrund af et forsigtigt realistisk anslået elevtal. Så ved Jan Møldrup, at økonomiopfølgningen svarer til det faktiske resultat. Efterskolerne har nu i mange år været taxameterfinansieret på baggrund af antal årselever, og tilskudsudbetalingerne justeres løbende.

• Jan Møldrup, 67 år

• Autodidakt forretningsfører. Derudover bl.a. en indvandrerlæreruddannelse og en efteruddannelse i ledelse

• Fra 20132021 forretningsfører på Flakkebjerg Efterskole. Før det bl.a. økonom i Mellemfolkeligt Samvirke og skoleleder for en AOF, hvor han også underviste som indvandrerlærer og tilbage i 1980’erne forretningsfører på otte nordjyske efterskoler

• Fra 20052013 næstformand i bestyrelsen for Flakkebjerg Efterskole

• Bor i Bisserup sammen med Kirsten. Sammen har de datteren Catja på 30 år, som er mor til Marco på snart 3 år, og endnu et barnebarn er på vej til sommer

”Overgangen til taxameterstyringen i 1990’erne gav rigtig god mening. Vi indberetter løbende til ministeriet, når der sker ændringer i elevtallet. Det giver en meget bedre styring af skolens økonomi,” mener Jan Møldrup.

Forretningsførere og sekretærer bruger meget af deres tid bag en skærm, ingen tvivl om det, men som Jan Møldrup siger: ”Hellere det end at sidde med regnemaskiner og regne forkert.”

Tid til at sige farvel

2020’ERNE: Inden længe siger Jan Møldrup endegyldigt farvel til taxametertilskud, KOMit og skærmtid på Flakkebjerg Efterskole. Han fyldte 67 år i januar og går på pension til sommer. Dermed siger han også farvel til de morgensamlinger, han på skift sammen med resten af skolens ledelse og to lærere har stået for. Farvel til turene, hvor han med sit store kørekort ofte har siddet bag rattet i Flakke-bussen – og til de mange elever og kolleger, som har fyldt så meget i hans liv i så mange år. ”Rent fagligt har jeg arbejdet med økonomi og administration. Men det har altid været lige så vigtigt for mig, at jeg arbejdede for en sag. Jeg har virkelig villet efterskoleverdenen og alt det, den står for.”

LENE BALLE Ny forstander, ågård Efterskole

Den nye forstander på Ågård Efterskole brænder for at lave god efterskole, at være sammen med eleverne og at se dem vokse af opholdet. Lige så meget som hun brænder for at skabe en god arbejdsplads for skolens medarbejdere. Sådan beskrives Ågård Efterskoles nye forstander Lene Balle af skolens bestyrelsesformand Birgit Munk. Lene Balle er oprindeligt uddannet lærer og er allerede en velkendt skikkelse på Ågård, hvor hun har arbejdet som lærer i 20 år og de seneste år også som viceforstander. Lene Balle overtager jobbet som forstander fra Nis Tind Bechmann, som nåede at være forstander et år, før han 1. juli sidste år efter fælles overenskomst med bestyrelsen stoppede på skolen. Indtil fastansættelsen i december var Lene Balle konstitueret forstander i et halvt år, og David Sommer var konstitueret viceforstander. David Sommer er også blevet fastansat som viceforstander. ”Dette skoleår startede derfor med de to ved roret. I løbet af et par måneder kunne bestyrelsen se, at det gik rigtig godt, og vi opfordrede derfor dem begge til en fastansættelse i de respektive stillinger. Det sagde de heldigvis ja til,” siger bestyrelsesformand Birgit Munk.

FOTO Mie Lorenzen MICHAEL THAGAARd Ny forstander, Langelands Efterskole

Michael Thagaard er, som han selv siger, vendt hjem efter nogle år væk fra efterskoleverdenen og har fra 1. januar 2021 kunnet kalde sig forstander for Langelands Efterskole. Han er 57 år, uddannet lærer i 1988 og har siden arbejdet som først lærer og siden leder på en række forskellige frie skoler. I 2003 var han medstifter af Faaborgegnens Efterskole, hvor han var forstander indtil 2017. De mellemliggende år har han bl.a. brugt på at være medstifter af og siden skoleleder på Fund Friskole, som dog måtte dreje nøglen om efter et år. Nu er han tilbage som forstander på Langelands Efterskole og vil åbne skolen mere for lokalsamfundet. ”Jeg vil gerne åbne skolen langt mere for øen, så vi skaber et Tip os om folkehus. Det ligger mig meget på sinde at byde de lokale foreninger navnenyt! og klubber indenfor, så skolen ikke bliver en lukket enklave om sig selv,” Har du skiftet job for nylig, siger han. Privat er han gift med Methar du jubilæum el.lign., te, har fire børn og tre børnebørn og så fortæl os om det på redaktion@efterskolerne.dk bor i Svendborg. og send gerne foto med. FOTO Martin Vath