14 minute read
Tendens: De engagerede unge
39%
af de danske unge har deltaget i frivillige aktiviteter det seneste år. Lysten til at gøre en frivillig indsats er større blandt danske unge end blandt unge i de fleste andre EUlande.
Det viser en undersøgelse fra Eurobarometer fra 2018. Danmark deler dermed en fornem førsteplads i EU for at have de mest engagerede unge. Kun irske unge er lige så aktive. Tendensen blandt unge til at engagere sig i politiske spørgsmål og frivilligt arbejde har været støt stigende herhjemme de seneste 10-20 år.
KILDE Eurobarometer, 2018
De engagerede unge
Vi har en ny generation, der entusiastisk arbejder frivilligt og er engageret i politiske spørgsmål på deres helt egen måde. Hvem er de, og hvad driver dem? Det har vi spurgt tre engagerede unge og en række eksperter om.
TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types, Freepik
Siden Asta Selchau var 16 år, har hun arbejdet flittigt for Operation Dagsværk. For hende er det en familietradition at være engageret i frivilligt arbejde. Både hendes forældre og bedsteforældre har været aktive i forskellige foreninger. Det er, “bare noget man gør i min familie,” som hun siger. I dag er Asta Selchau 19 år, læser hf-enkeltfag og er des“Frivilligt arbejde starter uden ’altmuligmand’ i Operation Dagsværk, der hvert år aktivemed gode idéer og idearer folkeskolens ældste elever og landets gymnasieelever i at indsamle penge til at støtte inler, men du bliver der, ternationale udviklingsprojekter. Asta Selchau tager ud fordi du får gode venner” på skoler og holder oplæg om Operation Dagsværk. Typisk går der en dag om ugen med frivilligt arbejde for hende.
— ASTA SELCHAU, 19 åR
“Jeg kan godt lide, at jeg som ung kan være aktiv og gøre noget helt konkret, f.eks. tage ud på skoler. Men også at få et indblik i hverdagen hos unge i forskellige dele af Danmark og ude i verden,” forklarer
Asta Selchau, der desuden lægger vægt på at være i en organisation, hvor unge har en reel indflydelse.
“Det er unge, der beslutter, hvad vi er engageret i, og det handler altid om noget, som er oppe i tiden – i 2020 var det f.eks. seksuel chikane – og det er spændende som ung at være med til at definere det vigtige, at de unge reelt har magten i Operation Dagsværk.” Asta Selchau bruger lidt mindre tid på sit frivillige engagement nu i forhold til tidligere, men hun stopper ikke helt lige foreløbig. ”Operation Dagsværk har været en vigtig del af min tilværelse i så mange år nu, og når jeg træder ind på sekretariatet, er det som at komme hjem. Frivilligt arbejde starter med gode ideer og idealer, men du bliver der, fordi du får gode venner,” siger hun.
Frivilligt arbejde er demokratisk lim
Asta Selchau er bare en af mange unge, der lægger tid og kræfter i frivilligt arbejde. Tendensen blandt unge til at engagere sig i politiske spørgsmål og frivilligt arbejde har de seneste 10-20 år været støt stigende herhjemme, og i 2018 svarede 39 procent af de danske unge i en undersøgelse fra Eurobarometer, at de havde deltaget i frivillige aktiviteter det seneste år. Hos organisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som repræsenterer 78 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, er chef for demokrati og unge, Line Novel, begejstret for de unges store engagement.
Hun mener, at det er godt nyt på demokratiets vegne, at flere og flere unge øver sig i demokratiske processer, når de skal arrangere spejderture eller samle penge ind til den tredje verden. “Du øver dig i at inkludere alle i et fællesskab, i at have diskussioner hvor alle kommer til orde og nå frem til løsninger, også når du er uenig. Du lærer at tage ansvar og vise lederskab. I foreningslivet opstår en usynlig demokratisk lim, der er med til at gøre det danske folkestyre så stærkt,” siger Line Novel.
For Asta Selchau er det afgørende, at hun er frivillig i en organisation, hvor det reelt er de unge, der har magten.
Olivia Overgaard Mogensens interesse for klima blev for alvor vakt, da hun sidste år gik på Baunehøj Efterskole og var med til at arrangere Efterskolernes Verdensmålsfestival Fælles Forandring.
— OLIVIA OVERGAARd MOGENSEN, 17 åR
Olivia Overgaard Mogensen går i 1.G på Roskilde Gymnasium. Hun er med i gymnasiets miljøudvalg Grøn Skole, der bl.a. har arrangeret en ren vegetaruge i kantinen. I sin fritid har hun syet mundbind (og lært andre det samme) for at spare naturen for nogle af de engangsmundbind, der i øjeblikket flyder alle vegne, og hun er en ivrig kunde i genbrugsbutikker. Hendes interesse for verdensmål nummer 13, der handler om klima, blev for alvor vakt, da hun sidste år gik på Baunehøj Efterskole og var med til at arrangere efterskolefestivalen Fælles Forandring med fokus på klima. “Vi var fire piger, der sammen stod for et projekt om verdensmålene. Det foregik virtuelt, for der var jo corona, men jeg havde da sommerfugle i maven, da vi stod foran kameraet,” husker Olivia Overgaard Mogensen. “Jeg fik følelsen af, hvordan det var at arbejde projektorienteret for en god sag, og det var super fedt at arbejde med at gøre emnet spændende for flere. Sådan lidt reklameagtigt, hvordan gør vi det fedt?”
Siden dengang har Olivia Overgaard Mogensen brugt en stor del af sin fritid på at engagere sig i miljøspørgsmål med ligesindede.
“Det er virkelig dejligt at være sammen med nogen, der også synes, det er fedt, at der ikke er nogen, som synes, at man er sippet med ting,” siger hun. Det er en stor tilfredsstillelse for hende. “Personligt giver det mig en god følelse at arbejde for klimaet, jeg får god samvittighed. Det gør mig simpelthen glad,” siger Olivia Overgaard Mogensen.
Flere enkeltsager og mindre partipolitik
Der er en god chance for, at Olivia Overgaard Mogensen kommer til at støde på andre unge, som har det som hende. Miljø er nemlig sammen med social ulighed og identitetspolitik blandt de emner, som flest unge går op i, fortæller lektor på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Jonas Lieberkind, der forsker i unges politiske dannelse.
“Det ulmer alle steder. Vi har set en markant stigning i de unges engagement i politiske spørgsmål over
de seneste 10-20 år, og det er karakteristik, at de går op i enkeltsager, snarere end i politiske ideologier,” siger Jonas Lieberkind. Samme tendens peger en undersøgelse fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) fra 2019 på. Den viser, at engagementet blandt frivillige er i forandring, især blandt kvinder i alderen 16-24 år. “Det politiske engagement får andre former i dag. Ungdomsoprøret i 1968 var baseret på ideologi, et ønske om en anden, venstreorienteret, verden. Det har ændret sig i dag, hvor de unge er engageret i politiske enkeltsager. Det politiske engagement er flyttet ud af det partipolitiske og ideologiske,” siger Jonas Lieberkind.
Tro på videnskab og dialog
“Jeg tror på politiske forandringer og på videnskab, på at skabe samtalerum og løsninger, der kan implementeres. Jeg er ikke rigtig til at stå og råbe på gaden, selv om det bestemt også gør en stor og nødvendig forskel,” siger hun. Ifølge lektor Jonas Lieberkind, der forsker i unges politiske dannelse og engagement, er det karakteristisk for den nuværende unge generation, at troen på videnskaben og på dialog er trådt ind foran tidligere generationers tro på ideologier og ivrighed efter at omstyrte alle strukturer, deltage i demonstrationer på gaden, brænde bh’er og synge slagsange. “De unge går ikke på barrikaderne. De er ikke på samme måde aktivister, som man var i det ikoniske ungdomsoprør i 68, “Jeg tror på politiske foran og det hænger sammen med, at de unge i dag faktisk tror på systemet, de tror på dedringer og på videnskab, res forældre og på skolen. 68’ernes kamp var en venstreorienteret ideologisk kamp, på at skabe samtalerum og løsninger, der kan implementeres. Jeg er ikke rigtig til at stå og råbe på gaden”
— SOFIE WINGE-PETERSEN, 21 åR
Sofie Winge-Petersen er 21 år og medlem af Ungeklimarådet, der i 2019 blev oprettet under Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet. Sofie er under uddannelse som proces- og innovationsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun står bag en startup, der laver klimavenlig emballage til maling. Hun kalder sig selv klimaaktivist, spiser hovedsageligt vegetarisk, og hun skriver debatindlæg for ministeriet. Hun deltager jævnligt i konferencer og debatter om klima, og desuden er hun frivillig i Global Shapers, der arbejder for mental sundhed blandt unge.
“Jeg har altid gerne villet gøre en forskel, og for mig er klima det vigtigste verdensmål, fordi det påvirker de andre verdensmål så meget. Jeg har en følelse af at være privilegeret, jeg kan ikke bare tænke på mig selv,” forklarer Sofie Winge-Petersen. Sofie Winge-Petersen vil gerne have den grønne omstilling tilbage på den politiske dagsorden, der lige nu næsten drukner i corona-nyheder. Hun mener, det er nødvendigt, hvis ikke unge som hun selv skal miste tilliden til politikerne.
Miljø i fokus
Miljø er sammen med social ulighed og identitetspolitik blandt de emner, som flest unge går op i dag.
KILDE Jonas Lieberkind, lektor på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse der skulle forandre verden og bryde med alle autoriteter. Det vil de unge ikke i dag. På mange måder er de den mest ansvarsfulde generation, vi har set. De har respekt for og tillid til det demokratiske system og for hinanden,” siger Jonas Lieberkind.
demokratisk dannelse fylder på efterskoler
Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen glæder sig i høj grad over den aktuelle tendens til større engagement, og det kan mærkes på landets efterskoler, hvor de unge viser stor lyst til at involvere sig og blive taget med på råd. Han mener også, at efterskolerne har været gode til at integrere det i deres arbejde med demokratisk dannelse. “Skolerne er lykkedes med at stoppe op og spørge: Hvor er eleverne henne i dette projekt? De gør det på vidt forskellige måder, men de arbejder med demokrati som kultur,” siger Torben Vind Rasmussen. På efterskoler er demokratisk dannelse ikke båret af et elevråd og klassens time, som eleverne kender det fra folkeskolen, men snarere af en underliggende struktur for undervisning og aktiviteter, man måske ikke altid tænker nærmere over, og derfor mener Torben Vind Rasmussen, at efterskolerne kan arbejde med at synliggøre arbejdet med demokratisk dannelse. “Det er vigtigt, at skolerne sprogliggør arbejdet med dannelse, så eleverne bliver bevidste om, at de på efterskolen får nogle værkstøjer, de kan bruge i det omgivende samfund.” Måske er tiden faktisk inde til at skrue op for demokratiet og lade den engagerede unge generation prøve endnu flere erfaringer af? “Det kan være godt for skolerne, at de reflekterer over, om de skal turde give mere slip i stedet for at føre eleverne ind i nogle gode aktiviteter. Vores unge er så refleksive, at man ofte godt kan give slip – for så sandsynligvis at blive imponeret over hvor ordentligt og ansvarligt, de griber udfordringen,” siger formand Torben Vind Rasmussen.
Sofie Winge-Petersen vil gøre en forskel, og hun vil tages alvorligt af de voksne. Måske er tiden inde til at skrue op for demokratiet og lade de unge få endnu mere indflydelse - også på efterskolerne - spørger Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen?
En ny ungdomsbevægelse?
Unge i dag gør op med både den politisk passive generation før dem og det ikoniske ungdomsoprør i 1968.
TEKST Karen Greve, De er blevet kaldt for Generedaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-types, Freepik ration Z, men måske skulle de nærmere hedde Generation E (for engagement)? De er i hvert fald allerede kendt for at være langt mere engagerede end generationen før dem. Spørgsmålet er, om de ligefrem er i færd med et ungdomsoprør? Eller måske er der snarere en ungdomsbevægelse i gang? En del af den personificeret i en svensk pige med tynde fletninger, der i 2018 satte sig foran den svenske Rigsdag med et hjemmelavet protestskilt og efterfølgende blev inviteret til klimatopmøde i FN, og i 2019 blev valgt til årets person af det amerikanske magasin Time? Greta Thunberg er blevet et stærkt symbol på en generation, der gerne vil diskutere politik og engagere sig personligt i sager, der giver mening for dem. Men hvorfor lige denne generation? Hvad kendetegner dem i modsætning til unge i forrige årtusind? Jonas Lieberkind fremhæver, at de unge i dag har en modreaktion på tidligere generationers mere passive politiske engagement. 80’erne og 90’ernes unge blev i forskellige sammenhænge døbt Generation X eller nå-generationen.
“Det hænger sammen med, at de unge i 90’erne gjorde op med deres forældregeneration, og altså med 68’ernes politiserede verden. 90’erne var højkonjunktur
og en stemning af, at muren var faldet, og kønnene var blevet lige. Men i dag står det jo lysende klart med MeToo-bevægelsen, at vi ikke er lige, og det er meget de unge power-kvinder, der står fast på, at vi mangler et stykke vej endnu,” siger Jonas Lieberkind.
Føler sig forpligtet til at hjælpe
På Center for Ungdomsforskning (CeFU) undersøger forskere, hvordan ungdommen holder liv i den demokratiske debat. I podcasten ’Ungdomsoprøret er i gang’ stiller de også spørgsmålet, om vi er vidne til en genopblomstring af ungdomsoprøret? Lektor Maria Bruselius-Jensen fra Center for Ungdomsforskning siger:
“Begrebet oprør er forkert. De unge taler med selvfølgelighed til den ældre generation. De forventer at blive lyttet til. Det er en anden måde at henvende sig på end tidligere.”
To veje til mere viden om ungetendenser
1 Vil du høre hele podcasten ’Ungdomsoprøret er i gang’, findes den på Center for Ungdomsforsknings (CeFU) hjemmeside cefu. dk sammen med fire andre afsnit om aktuelle tendenser blandt unge
2 Vil du læse mere om ungedeltagelse, har
CeFU i forbindelse med en konference om emnet i november 2020 udgivet bogen ‘Veje til deltagelse – Nye forståelser og tilgange til facilitering af børn og unges deltagelse’
LÆS MERE cefu.dk
Unge i dag er i en helt anden grad end tidligere ungdomsgenerationer vant til at blive taget med på råd og blive opfattet som kompetente af forældre, lærere og andre voksne. ”De forventer, at de kan tale et alvorsord med deres forældre. Deres oprør er mere en kritisk, kærlig opmuntring, hvor de siger, at de voksne er for åndssvage, når de ikke sorterer skraldet, tager bilen til bageren søndag morgen og ikke fatter diskussionen om køn,” siger Maria Bruselius-Jensen.
Desuden er der tilsyneladende en stærk fortælling blandt danske unge om, at de er særlige, at de har mulighed for at få indflydelse på deres omgivelser, at de kan forandre noget, hvis de vil.
“Det gør indtryk på mig, hvor tydeligt de unge taler om at opleve at føle sig privilegeret og gøre noget for andre. Det glider helt op i forgrunden, når vi taler om engagement, at de er vokset op med fortællingen om, at man er privilegeret og helt særlig, fordi man er dansk ung. De har fået nogle ting med, og de ting føler mange unge sig forpligtede på at give videre til andre. Først efterfølgende kommer det, de selv får ud af det. Hvordan deres engagement gør deres eget ungdomsliv bedre,” siger Maria Bruselius-Jensen.
øvelser i demokratisk engagement
Vil du sætte demokratisk dannelse på skemaet og støtte unge i at engagere sig i politiske spørgsmål og klæde dem på til frivilligt arbejde? Tjek de tre øvelser her, der er inspireret af en ny håndbog i demokrati fra Dansk Ungdoms Fællesråd.
TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik
1. Dialogcirkel
Hvorfor: Øvelsen kan være med til at skabe opmærksomhed om, hvem der taler mest og mindst. Hvordan: Sæt jer i en cirkel med papir og blyant. Skriv navne på alle deltagere i en cirkel på papiret. Udnævn en neutral observatør. Vælg et emne. Afsæt 10-15 minutter, og sæt et stopur. Diskuter emnet, indtil alarmen går. Hver gang en person taler, trækker observatøren en streg på papiret fra vedkommende til næste taler. Udbytte: Det er et fælles ansvar at have blik for forskellige måder at tænke og kommunikere på. Det handler ikke om, at alle skal sige lige meget, men om at være opmærksom på, om ordet ofte fordeles skævt i en gruppe.
2. Ølkassetale
Hvorfor: Det giver de unge øvelse i at tage ordet i en forsamling. Hvordan: Lyt til en tale og tal sammen om, hvad der virker. Det kunne være den afsluttende tale i fjerde sæson af tv-serien ’Skam’. Alle forbereder hver især en tale om et emne, de brænder for, og øver sig på den. Skab et trygt rum, hvor talen skal holdes. Det kan være i små grupper på fire-fem personer. Husk at tale om modtagernes ansvar for at lytte og klappe efterfølgende. Udbytte: At turde tage ordet er ligesom at træne en muskel, jo mere du øver dig på at tale i større grupper, jo nemmere bliver det. Det gælder om at opbygge den unges selvtillid og lyst til at gøre mere af den slags senere hen.
3. ABCdialog
Hvorfor: Her handler det om at lære at lytte aktivt. Hvordan: Del jer op i grupper af tre personer. Person A deler sine holdninger og tanker i to minutter uden afbrydelse. Person B skal stille åbne spørgsmål i syv minutter til A for at forstå bedre, men uden selv at komme med meninger undervejs. Person C skal lytte til det hele og til sidst opsummere, hvad der er blevet sagt på et minut. Lav øvelsen tre gange og skift roller undervejs. Udbytte: Øvelsen giver en opmærksomhed på, hvad det kræver at være i hver af de tre samtaleroller.
KILDER Chef for demokrati og unge i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Line Novel, og ’Demokratihåndbogen’ udgivet af DUF, 2020. I demokratihåndbogen er der en mere detaljeret beskrivelse af de tre øvelser og flere andre konkrete redskaber til at arbejde med demokratisk dannelse
