TEGN SKYGGEN
TEGN PÅ SPEJLET
Du kan også stille modellen op mod en væg og tegne både modellen og den kastede skygge. Som en lille positiv tilføjelse her vil du se, at denne øvelse kan hjælpe dig med at slippe af med det voldsomme hvide papir, der ligger foran dig, uden at du behøver at tage stilling til selve modellen, der selvfølgelig udgør dit centrale problem i hele tegningen. Det kan virkelig gøre underværker for din følelse af at finde dig til rette i papiret, at omfanget af den hvide flade er reduceret helt ned til marginaler, fordi du har udfyldt resten med visuelt statisk indhold, altså de omgivelser modellen står i.
Men i stedet for kun at lade som om du har en glasplade mellem dig og modellen, som du tegner på, kan du rent faktisk også tegne dig selv på et spejl. Brug fede farvekridt, som hurtigt kan vaskes bort. Prøv at følge de streger, du mener definerer dit ansigt. Flyt dig, og se på tegningen. Er det dig? Har du indfanget det, der definerer dig? Hvis ikke, hvilke streger definerer dig så?
ikke kigger i spejlet, er meget forskelligt fra det et spejl gengiver. Ikke sandt? Denne lille øvelse lærer os at finde frem til det essentielle, som gør, at en tegning ligner det, man gerne vil afbilde. Prøv at sammenligne en kunstners selvportræt med et portræt af den selv samme kunstner, hvor hun bare har siddet model for en anden. Der vil helt sikkert være stor forskel på de to. Øvelsen bliver rigtig interessant, hvis du også kan finde et fotografi af kunstneren, for det er kun sådan, vi kan fastslå, hvilket af de to malerier, der bedst ligner, og hvordan de varierer hinanden imellem.
Du kan også tage et stykke papir og tegne dig selv, som du nu engang husker dig. Prøv nu at sammenligne de to tegninger, den på spejlet og den på papiret. Der er meget at lære, ikke? Dit indre selvbillede, som du tegner, når du
TEGN I LUFTEN
TEGN EN DETALJE
Prøv at følge modellens kontur med din tegnearm foran dig. Tegn i luften, som om der var en glasrude mellem dig og modellen, og som om du tegner med usynligt kridt. Hvis du stadig er overbevist om, at du ikke kan tegne, er øvelsen her velegnet til at frigøre kroppen fra de blokeringer, der måtte ligge i det ubevidste.
Lufttegning kan beskrives som en slags dans. Ved at lufttegne lærer du at registrere dine spor. Der er reelt set ikke nogen forskel på de spor du laver i luften, og dem du efterlader på papiret. Nogle er bare flygtigere end andre.
40
Du kan sagtens nøjes med at tegne en enkelt detalje, for hvis det er den, der interesserer dig, så lad være med at tvinge dig selv til at tegne hele posituren. Kan du lide armen så tegn armen, kan du lide rundingen ved halsen og skulderen, så tegn den. Lad være med at tegne af pligt – men af lyst. For det kan mærkes,
og når alt kommer til alt, så er du bedre tjent med en studie af en detalje, som inspirerer dig, end en hel positur uden liv. Giv intuitionen frit spil.
41
TEGN IGEN En anden øvelse jeg sætter pris på er at tegne de samme stillinger igen og igen efter nogle sessioner og se, hvor meget har vi lært siden sidst. Du kan også gøre det sværere for dig selv end bare at tegne den samme positur igen og
igen. Du kan nemlig prøve at skifte synsvinklerne, så du tegner den samme positur fra forskellige vinkler. Og det er en kæmpe udfordring.
TEGN FRA HUKOMMELSEN Noget jeg personligt holder meget af, er at tegne fra hukommelsen. Vi giver modellen en lille pause på fem minutter og tegner den positur, hun lige brød, og vi gør det fra hukommelsen. Det vil sige, at papiret, vi lige nedfældede den på, skal lægges væk.
at du har gjort det godt, så sammenlign de to tegninger: Din fritegning og den hvor du tegnede efter modellen. Læg mærke til forskellene, reflektér over dem. Hvorfor er der mon en forskel? Jo, da vi tegnede med modellen, var vi i en tilstand af flow, og hukommelsen, og den rationelle lagring af information var sat lidt på standby; og derfor husker vi så forbavsende lidt af den. Men det kan vi ændre på.
Det er i orden at blive nervøs og en smule forvirret, for du vil opdage, hvor svært det kan være at genkalde sig selv de store ting, kroppens generelle konfiguration, for eksempel, for slet ikke at tale om modellens detaljer.
Vi lærer også at omfavne mere af vores egen tilstedeværende i nuet, og vi lærer at fokusere på verden udenfor frem for at fokusere på vores egen bedømmelse af os selv.
fik del ind i det hele, vi er i gang med at tegne, og med hvordan den del overhovedet er en del. Men det at tegne fra hukommelsen har en udrensende effekt på vores forståelse af modellens positur, så i stedet for at se det som en begrænsning, at vi ikke kan huske hver eneste detalje i dybden, så se det som en mulighed for at forstå den overordnede positur.
En anden fordel ved at træne den visuelle hukommelse er også, at vi kan genkalde en positur med relativt stor detaljerigdom når som helst og hvor som helst, hvilket betyder, at vi kan tegne croquis uden at skulle stable et helt arrangement på benene først. Så den visuelle hukommelse er et uvurderligt redskab for dig som kommende kunstner, for den vil hjælpe dig med at genskabe følelsen, du fik af at kigge på posituren, da modellen udførte den for dig, for med tiden vil du kunne genkalde dig den i stor nok detaljegrad til at videregive følelsen i posituren.
Ved at træne vores indre øje, træner vi vores visuelle hukommelse, så den bliver skarpere og mere alsidig.
Desuden vil dine mentale noter hjælpe dig med at genåbne fantasiens magiske verden, for de er de byggematerialer, den verden er bygget af. Så dyrk denne øvelse: Genkald minder, og byg en historie omkring dem. Tegn som om du oplever, det du tegner, her og nu. Dette er vejen til illustration.
Den visuelle hukommelse er selektiv, og derfor husker vi så lidt fra den oprindelige stilling. Den beskæftiger sig med det, vi kigger på lige nu. Den beskæftiger sig med at passe en speci-
At tegne fra hukommelsen er en meget svær og anstrengende øvelse, men ikke desto mindre meget gavnlig. Når du er færdig med din fritegning og er nogenlunde overbevist om,
42
43
TEGN IGEN En anden øvelse jeg sætter pris på er at tegne de samme stillinger igen og igen efter nogle sessioner og se, hvor meget har vi lært siden sidst. Du kan også gøre det sværere for dig selv end bare at tegne den samme positur igen og
igen. Du kan nemlig prøve at skifte synsvinklerne, så du tegner den samme positur fra forskellige vinkler. Og det er en kæmpe udfordring.
TEGN FRA HUKOMMELSEN Noget jeg personligt holder meget af, er at tegne fra hukommelsen. Vi giver modellen en lille pause på fem minutter og tegner den positur, hun lige brød, og vi gør det fra hukommelsen. Det vil sige, at papiret, vi lige nedfældede den på, skal lægges væk.
at du har gjort det godt, så sammenlign de to tegninger: Din fritegning og den hvor du tegnede efter modellen. Læg mærke til forskellene, reflektér over dem. Hvorfor er der mon en forskel? Jo, da vi tegnede med modellen, var vi i en tilstand af flow, og hukommelsen, og den rationelle lagring af information var sat lidt på standby; og derfor husker vi så forbavsende lidt af den. Men det kan vi ændre på.
Det er i orden at blive nervøs og en smule forvirret, for du vil opdage, hvor svært det kan være at genkalde sig selv de store ting, kroppens generelle konfiguration, for eksempel, for slet ikke at tale om modellens detaljer.
Vi lærer også at omfavne mere af vores egen tilstedeværende i nuet, og vi lærer at fokusere på verden udenfor frem for at fokusere på vores egen bedømmelse af os selv.
fik del ind i det hele, vi er i gang med at tegne, og med hvordan den del overhovedet er en del. Men det at tegne fra hukommelsen har en udrensende effekt på vores forståelse af modellens positur, så i stedet for at se det som en begrænsning, at vi ikke kan huske hver eneste detalje i dybden, så se det som en mulighed for at forstå den overordnede positur.
En anden fordel ved at træne den visuelle hukommelse er også, at vi kan genkalde en positur med relativt stor detaljerigdom når som helst og hvor som helst, hvilket betyder, at vi kan tegne croquis uden at skulle stable et helt arrangement på benene først. Så den visuelle hukommelse er et uvurderligt redskab for dig som kommende kunstner, for den vil hjælpe dig med at genskabe følelsen, du fik af at kigge på posituren, da modellen udførte den for dig, for med tiden vil du kunne genkalde dig den i stor nok detaljegrad til at videregive følelsen i posituren.
Ved at træne vores indre øje, træner vi vores visuelle hukommelse, så den bliver skarpere og mere alsidig.
Desuden vil dine mentale noter hjælpe dig med at genåbne fantasiens magiske verden, for de er de byggematerialer, den verden er bygget af. Så dyrk denne øvelse: Genkald minder, og byg en historie omkring dem. Tegn som om du oplever, det du tegner, her og nu. Dette er vejen til illustration.
Den visuelle hukommelse er selektiv, og derfor husker vi så lidt fra den oprindelige stilling. Den beskæftiger sig med det, vi kigger på lige nu. Den beskæftiger sig med at passe en speci-
At tegne fra hukommelsen er en meget svær og anstrengende øvelse, men ikke desto mindre meget gavnlig. Når du er færdig med din fritegning og er nogenlunde overbevist om,
42
43