EgoLibris Efterårskatalog 2020

Page 1

Indblik - et fagbogsforlag i EgoLibris-gruppen

FORLAGET INDBLIK EFTERÃ…R 2020


100 HURTIGE SPØRGSMÅL OG SVAR OM DIN NYE HVALP AF DYRLÆGE LISE BANG HANSEN

At udvide familien med et nyt medlem i form af en hundehvalp er en stor beslutning, og der er rigtig mange ting, man bør sætte sig ind i, ikke blot i forhold til valget af den rette hvalp, men også løbende fra hvalp til voksen hund. Hvornår skal hvalpen til dyrlæge? Hvor tit skal hvalpen spise? Hvad skal vi gøre, når hvalpen bider? Man kan bogstaveligt talt have 100 spørgsmål.

100 hurtige spørgsmål og svar om din nye hvalp er en guidebog til dig, der skal have en ny hvalp i huset. På let og overskuelig vis stiller bogen 100 spørgsmål og giver 100 tilsvarende svar om alt, hvad man kan være i tvivl om, når man kaster sig ud i eventyret, det er at få en hvalp. Spørgsmålene er inddelt i kategorier og er lette at navigere i for de nybagte hvalpeejere.

OM FORFATTEREN Lise Bang Hansen er uddannet dyrlæge fra Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole i 1993. Hun har boet i London, hvor hun har arbejdet i smådyrspraksis i mange år og blandt andet videreuddannet sig inden for akupunktur og klassisk homøopati. Lise driver i dag en henvisningsklinik med base i dels Aarhus og dels i Fredensborg, hvor hun hjælper kronisk syge dyr fra hele landet. Hun sidder også i bestyrelsen for Foreningen for Integreret Veterinærmedicin.

Bogen er skrevet af dyrlæge Lise Bang Hansen kendt for bogen Giv din hund og kat et sundt liv. 100 hurtige spørgsmål og svar om din nye hvalp Ude den 22. oktober 2020 ISBN: 978-87-93959-32-3 Softcover Sideantal: 148 Vejl. pris: 149,95


TRÆNING AF ISLANDSKE HESTE af Rasmus Møller Jensen

Rasmus Møller Jensen er landets mest efterspurgte underviser og har de seneste ti år afholdt mere end 20 weekendkurser om året. Han underviser ryttere på alle niveauer og arbejder ud fra den overbevisning, at hesten først og fremmest skal være godt tilpas og have lyst til at arbejde. Denne bog er en sammenfatning af den viden og erfaring, som Rasmus baserer sin undervisning på. Her får man en grundig gennemgang af den grunduddannelse, der er fundamentet for et godt samarbejde mellem hest og rytter.

OM FORFATTEREN Rasmus Møller Jensen har arbejdet med heste hele sit liv. Allerede som 16-årig rejste han til Island, hvor han arbejdede et år som hestetræner på Landbrugsskolen Hólar. Siden har han arbejdet fuldt tid som hestetræner i Danmark og deltaget i utallige stævner. Siden 1995 har han stort set været fast inventar på det danske landshold og vist cirka 400 heste til kåring.

Bogen er udstyret med QR-koder, så man kan se videoklip af de forskellige øvelser. Træning af islandske heste Ude den 12. november 2020 ISBN: 978-87-93959-24-8 Hardcover Sideantal: 128 Vejl. pris: 299,95


RYTTERTRÆNING af Lene M. Theill

Mange ryttere tænker, at man kun kan blive en bedre rytter ved at ride, gerne meget og gerne på mange heste hver dag. Som ordsproget siger: Øvelse gør mester. Men faktum er, at du kan gøre rigtig meget for at forbedre din opstilling, din balance og din kropskontrol gennem træning, og dermed gøre det lettere for dig at indvirke korrekt på hesten.

Ryttertræning giver dig en forståelse for, hvorfor din egen krop kan give dig forskellige udfordringer i din ridning, masser af gode råd til, hvordan du løser dem, samt træningsprogrammer for begyndere, øvede og meget øvede.

OM FORFATTEREN Lene Theill har mange års erfaring med heste og ridning og ved, hvad der skal til for at kunne præstere på topniveau. Hun træner med flere topryttere inden for dressur, spring og military.

Ryttertræning Ude den 17. september 2020 ISBN: 978-87-93959-22-4 Softcover med flapper Sideantal: 96 Vejl. pris: 299,95


LIVETS TREDJE AKT af Aske Juul Lassen

Hvad sker der på den anden side af arbejdsmarkedet? Når man træder ind i den forjættede pensionstilværelse, hvor frihed og masser af tid venter? Pensionisttilværelsen har ændret sig markant de seneste årtier, og det er ikke altid så let at finde sin nye rolle i livets tredje akt. I Pensionsfortællinger fortæller otte nyslåede pensionister om at finde en ny identitet, om at lære at nyde friheden, at finde struktur i hverdagen og skabe nye sociale relationer. Ph.d. Aske Juul Lassen har gennem flere år forsket i, hvad der sker, når vi forlader arbejdsmarkedet, og bruger otte cases til at illustrere, hvordan man får mest ud af livet i den tredje akt.

OM FORFATTEREN Aske Juul Lassen, ph.d., er lektor ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet. Han er uddannet etnolog og har i de sidste 10 år forsket i aldring og pension. Han har firmaet Den 3. Akt (3akt.dk), hvor han rådgiver og formidler om pension og pensionsovergange.

Livets tredje akt. Frit valg eller frit fald på tærsklen til livet som pensionist Ude den 5. november 2020 ISBN: 978-87-93959-25-5 Softcover med flapper Sideantal: 320 Vejl. pris: 299,95


RIDNING PÅ KÆPHESTE af Annika Schalück

Ridning og heste er et vældigt populært emne blandt børn og unge, nu mere end nogensinde, men der kan være flere udfordringer, der gør det svært for børn at gå til ridning. Med kæphesteridning, eller “hobby horsing”, som oprindeligt startede i Finland, kan alle være med – uanset baggrund, levestandard, nationalitet eller handicap. Gennem leg med kæphesten kan ridning bringes ind i næsten enhver stue, skole og børnehave. Kæphesteridning kan bruges af både ridelærere, skolelærere, pædagoger og forældre til at få børn til at lege og bevæge sig med ridning som fokus. Kreativitet, leg og sjov er vigtig motivation. Børnene lærer at lave deres egen kæphest samt lærer om dressurridning og baneøvelser og meget mere gennem leg med kæphesten.

Ridning på kæpheste — kæphesterytterens ABC Ude den 10. september 2020 ISBN: 978-87-93959-20-0 Softcover Sideantal: 88 Vejl. pris: 199,95


JESUS HAR ALDRIG LEVET af Geoff Roberts

I Jesus har aldrig levet mødes troen og videnskaben i et elegant slag, hvor de myter, kristendommen er bygget på, gennemhulles. I en kontroversiel analyse af den tidlige kristendoms historie afsløres information, der for langt størstedelen er helt ukendt for offentligheden, og som giver en fuldstænding ny og for mange rystende vinkel på den bibelhistorie, de fleste af os kender – videnskabeligt dokumenteret og baseret på historiske fakta. Til fans af religiøse historier og læsere, der nød afsløringen af længe skjulte gåder i Da Vinci mysteriet. OM FORFATTEREN Geoff Roberts blev født i Liverpool i 1948 og var igennem hele sit liv interesseret i religion og de mennesker, der praktiserede den. Da han blev diagnosticeret med prostatakræft, begyndte han at forske i den tidlige kristendom og de gnostiske evangelier – et emne, som han i lang tid havde interesseret sig for – og resultatet blev Jesus har aldrig levet. Geoff Roberts døde af sin sygdom i 2012.

Jesus har aldrig levet Ude den 22. oktober 2020 ISBN: 978-87-93959-29-3 Softcover med flapper Sideantal: 350 Vejl. pris: 249,95


NUDANSK JÆGERLATIN af Mathias Vogdrup-Schmidt

”Knæk og bræk” er nu til dags den gængse hilsen til jægeren om en vellykket jagt – selv for mange ikkejægere. ”Arme og ben brækken” var en tidligere udgave af samme hilsen. Jagtsproget veksler mellem ofte besynderlige benævnelser, der er helt uden mening for den uindviede, og specifikke fagtermer anvendt i bøssemagerens værksted og lånt fra biologi, skovbrug og landbrug. Blandt disse findes helt regionale eller endda lokale betegnelser eller benævnelser. Jægerlatin er en anden betegnelse for jægerens særlige ordforråd, og i denne nudanske udgave er der samlet de ord og vendinger, der anvendes på dansk jagt i dag, og som bruges af jægere, som de er flest. Bogen henvender sig derved til alle jægere og jagtinteresserede. OM FORFATTEREN Mathias Vogdrup-Schmidt, jordbrugsøkonom og ph.d. fra Landbohøjskolen, har en baggrund fra Forsvaret og har beskæftiget sig med jagt og jagthunde i både ind- og udland.

Nudansk jægerlatin Ude den 19. november 2020 ISBN: 978-87-93959-37-8 Softcover Sideantal: 88 Vejl. pris: 149,95


DANMARKS JAGTHUNDE af Mathias Vogdrup-Schmidt

Jagthunde er uløseligt forbundet med jagten i Danmark og har derfor altid indgået i mange af jagtens discipliner og facetter. De foretrukne racer har været forskellige over tid og været tilpasset de eksisterende jagtmuligheder. Dertil har udvikling og udbredelse af fangstog jagtredskaber spillet en afgørende rolle for hundenes opgaver og anvendelse på jagt og derfor avlen. I denne bog beskrives de i Danmark hyppigst forekommende racer inddelt i grupper på baggrund af deres jagtlige anvendelse. Grupperne er således: støvere, korttidsdrivende hunde, gravsøgende hunde, stødende hunde, apporterende hunde, stående hunde samt schweisshunde. Foruden de mest almindeligt forekommende jagthunderacer præsenteres også sjældnere racer fra udlandet og racer, der på sigt ville kunne bidrage til jagten i Danmark. Bogen er tilegnet jægere og hundeførere, erfarne som nye, og giver et overblik over racerne med henblik på at kunne sammenligne dem inden for og på tværs af grupper.

Danmarks jagthunde Ude den 19. november 2020 ISBN: 978-87-93959-36-1 Hardcover Sideantal: 116 Vejl. pris: 299,95


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.