det er ikke pengene det kommer an på men det vi er nødt til at gøre for dem jeg ville elske at kunne danse stormen ind bag dit øre og holde den fanget vil du tage dine støvler af for mig og være musestille mens jeg fantaserer? æblerne vipper på grenene fordi tiden nu går stærkere for at svække os det kan godt være at du ved hvad jeg hedder men bare har glemt det jeg må hvile tror jeg og hælde saften på flaskerne senere under gulvet er der skatte vi ikke har nået at finde og spøgelser der følger vores mindste bevægelse i rummet og uden for det oppe på stjernehimlen har jeg efterladt et nodeark du kan spille efter ulykkelig kærlighed for gulvbas og andenviolin jazz med tynd hud støjrock der overdøver metrolarmen og forstærker enhver længsel jeg må hvile nu du må gerne tage støvlerne på igen og gå
æblerne i juli umodne teenagefrugter åh hvor jeg elsker deres næseringe og krøllede plakater måden de venter på engang stod jeg selv ved et stoppested kølighedens bongotrommer gennem provinsen hemmelige kørelejligheder hash og tjørnebuske stikker så hvid en vinter gennem rør af cement stikker det kommende en lussing stikker to stikker til angsten lader året stikke af
ask og lind og mine dage fulde af gennembrud hvisk mig en lastbil en vuggende lastbil af blade og sanser at tro på alt det der dukker af muldjord og sandbunker en volvo på vej mod kysten et foto af en volvo på vej mod kysten genspejlet dig og kun dig genspejlet alt det andet når det bliver nat kan vi høre det sukke fra autoværn kys og relaterede discipliner når det kommer til stykket er jeg bare et havbarn hjemad mod valmuer sandveje hjemad mod marker i brand
der er åbent vidt åbent det knaser i gruset ved ankomsten skiltene skimtes helt ude fra markerne her kan du købe det hele her drypper det olie og salige ord du kan roligt stå stille ved busken og vente på bærrene flyene letter med mønstre vi kender fra huden jeg kender din hud den er fremmed den giver mig mening men priserne stiger på diesel og gasflasker og snart falder himlen til dunklere årstider græsset står svedent endnu og det stinker fra bremserne fluerne ved hvem vi er
forklaringen malet på murene på de underjordiske stationer det er derfor vi er her det er derfor vi plukker de forbandede pæoner når det risler i nedløbsrørene og jeg sender dig billeder af hvirvelstrømmene er det fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre for at minde dig om barken i skovene dem der var vores her er min fingerspids der er mere på spil endnu mere lysene brænder i kirkerne langs de små veje på øerne er er sandheder man kun kan komme til på knallert eller gåben hegnene brister og brister og lader os mærke i glimt at vi nærmer os noget det er bedst at vi ikke forstår der er køligt hernede i oliestanken mens vi venter på det næste tog eller det næste igen muren er glat mod min pande det er godt at der er en forklaring på det hele
jeg sender dig hilsner fra villavejene de sukkende plankeværker den kølige jord de har planer med hvis jeg bare kunne vise dig det blå lys fra skærmene derinde ville alt mellem os være forandret det er meningen vi skal stå sådan her i hver sin by og være nøgne med tøj på det er meningen at dine fingre skal nå mig bare ikke i dag i en carport kører en motor på ubestemt tid skyerne filtres til lommeuld oppe i det natmørke jeg vil begrave mig i din nakke jeg vil fortælle dig noget om æbler jeg vil mere end du nok kan forestille dig om lidt når det begynder at blive lyst igen vil du gå hen til din hoveddør og åbne den ude vil morgenluften tage dig dét er den verden jeg fabler om
jeg kan lide dig og fordi jeg kan lide dig kan jeg lide din voldsomme menneskelighed: dine flossede negle dine vildfarne hår jeg kan lide din hud med dens verdenskort alle de steder at rejse til jeg kan lide når du lyver og siger du har styr på det lide når du svælger i smertelig sandhed jeg kan lide de busser der kører hjem til dig hjem til dig hele døgnet mens lyset viser os alt som det skiftevis er og ikke er mens lyset bøjer sig håbløst over boulevarden og tornene skinner langs karréerne
jeg er mig skriver “mig” skriver fletværk af stængler bag øjnene mine fødder er kampvogne hen over duggræs jeg skal hilse jeg har det godt jeg har sved på panden jeg har din sved på panden jeg er mig skriver “fletværk af stængler” jeg er glad igen siger og skriver