Anmelderne om 1. bind i trilogien:
KØBENHAVN 2020
”Fjernstyring er underholdende og fuld af tempo … Realistisk i nær fremtid? Temaerne i bogen er højaktuelle og væsentlige … Sproget har fået masser af opmærksomhed og kærlighed … Gode personbeskrivelser.”
Efter endnu et voldsomt terrorangreb i København dominerer frygten stadig. Men en gryende oprørsstemning ulmer i befolkningen med hyppige demonstrationer og civil ulydighed.
Rebekka Andreasen, Vildmedkrimi.dk ”Der er tale om en yderst effektiv thriller, som både er velskrevet og virker meget troværdig i disse terrortider.” Jannik Lunn, Bogpusheren.dk ”En velskrevet letlæselig krimithriller med mange overskuelige kapitler. Det går over stok og sten i store dyre biler, gamle helikoptere, sneplove, droner og meget andet, til sidst lidt for vildt. Men vi er jo et par år fremme i tiden, så hvem ved, hvordan det bliver.” Hanne Pedersen, Krimi-Cirklen
Terrorpakke III har ændret danskernes hverdag gennemgribende. Øget overvågning og kontrol. Id-kort, der forsøges afløst af id-chip. Begrænsede frihedsrettigheder. Det private vagtværn, BlackStar, har overtaget centrale dele af politiets magtbeføjelser, og det globale elitære netværks plan, Agenda I, fortsætter.
BERTELSEN& SCHWERDFEGER Iben Bertelsen (f. 1955)
Rasmus Løvfelt, Københavns nye politidirektør, modtager et hemmeligt notat om justitsminister Lone Brincks mystiske død. Politikommissær Leo Brix bliver bedt om at efterforske sagen i al diskretion. Sammen med politiassistenterne Sofia Kvist og Eric Funk hvirvles han ind i en række spektakulære mordsager. Ved første øjekast tilsyneladende uden forbindelse til hinanden. Men kun tilsyneladende.
– er pensioneret politiassistent, yogalærer og psykoterapeut samt forfatter til yogabogen Sund krop, stærkt sind.
– Løvfelt vil have mig tilbage i tjenesten. Der er brug for min ekspertise. Brix så ned i bordet. – Ja, til hvad? Kvist fastholdt sit stirrende blik. Brix så væk. – Du husker sagen om politidirektør Levander, der blev sprængt i luften … – Ja, det er sgu ikke hver dag, at en højtstående politimand bliver udsat for et attentat. Hvad har det med … – Ti nu stille, Kvist, for en gangs skyld og lyt! Brix satte sig igen. – Levander var korrupt. Han var med i en sammensværgelse, der har infiltrereret etaten, embedsmandsværket, Christiansborg. Og her kommer det sjove. Løvfelt har fået et anonymt tip om, at justitsminister Brinck ikke døde af et hjertetilfælde. Der blev en lang pause. Kvist spærrede øjnene op, udstødte en lille fløjtelyd. – Du er bange for, at Løvfelt ikke har rent mel i posen. – Ja, tanken har strejfet mig. Vi skal til bunds i det her, Kvist. Strengt fortroligt. ISBN 978-87-93434-73-8
9 788793 434738
trojanske heste KRIMITHRILLER
Jan Schwerdfeger (f. 1960) – er steinerpædagog, socialpædagog og psykoterapeut samt forfatter til science fiction-trilogien Positron generator.
Af samme forfattere: Fjernstyring (2017)
indhold_trojanske_heste.indd 2
15-02-2017 15:49:32
indhold_trojanske_heste.indd 3
15-02-2017 15:49:32
Når udplyndring bliver til en livsstil for en gruppe mennesker i et samfund, så vil disse i længden udvikle et retssystem, der tillader det, og et moralkodeks, der hylder det. Frédéric Bastiat, 1801-1850
indhold_trojanske_heste.indd 5
15-02-2017 15:49:32
indhold_trojanske_heste.indd 6
15-02-2017 15:49:32
KAPITEL 1 Statsadvokat Frank Reinholt missede med øjnene, lod hænderne glide hen over det korte, grå hår. De smalle, sorte øjenbryn løftede sig. Solen brød ind gennem persiennerne, ud over gulvet, op ad hans korslagte ben. Små, blinkende støvpartikler drev vægtløst rundt. Reinholt pustede forsigtigt ud i luften. Et øjeblik så han sig selv som en almægtig gud, der bragte kaos i et smånusset kosmos, midt i PET-chef Michael Kampmanns rengøringshungrende kontor. Støvet hvirvlede ind og ud af sollyset. Dryssede lidt efter lidt ned oven i de grå nullermænd, der voksede sig fede overalt. Reinholt nøs. Fine vanddråber eksploderede ud i luften, funklende i solen et kort sekund. Som en lille regnbue. Han lukkede øjnene, før hans solbrændte ansigt atter trak sig sammen i et nys. Reinholt rejste sig fra Wegnerstolen, trak jakkeærmet op. Hans koksgrå Skagenur viste 10.25. Det var tredje gang de mødtes, tredje gang han spildte tid på at vente. – Kampmann, det akademiske kvarter sluttede for ti minutter siden. Reinholt talte til sig selv med en sarkastisk stemme. Det morede ham. Forsinkelsen ødelagde ikke hans euforiske forårshumør. Reinholt stak hænderne i lommen og gik hen til vinduet. Jaguaren glinsede på parkeringspladsen i al sin nylakerede pragt. Alufælgene blinkede i solen. Reinholt nynnede en melodi, han ikke rigtig kunne huske, pivfalskt. 1. maj. Foråret var en befrielse, en ny begyndelse efter en lang, ond vinter. Lang og ond for Danmark. En gul plakat med hvid tekst i en sort cirkel hang på væggen. Tænk ud af boksen. – Ja, prøv det, Kampmann, mumlede Reinholt. Han så PET-chefen som en mand, der ikke vidste, at der overhovedet fandtes en verden uden for boksen. Selv den korruption, Kampmann var fedtet ind i, forekom fantasiløs. Reinholt satte sig nødigt til dommer 7
indhold_trojanske_heste.indd 7
15-02-2017 15:49:32
over andres liv og værdier. Men magtmisbrug og korruption havde han ingen tolerance overfor. Hans stålgrå øjne blev hårde ved tanken. Fjernbetjeningen lå på skrivebordet. Reinholt tændte tv’et og slog over på TV1. Det bankede på døren. En buttet kvinde i ternet nederdel og leggings trådte ind, rettede på de kraftige, sorte briller og stillede skarpt. – Er din chef gået til frokost, eller er han blevet bortført? spøgte Reinholt. Kampmanns sekretær slog klik med tungen. – Det er en akut personalesag … du ved, BJ500. Kampmann tager det meget seriøst. – Javel ja. Så går en arbejdsdag jo hurtigt. Reinholt slog også klik med tungen. Sekretæren rødmede, ikke en muskel rørte sig i hendes ansigt. Han var overrasket over hendes ligefremhed. BJ500 var ikke noget, der blev talt åbent om i politiet, slet ikke med fremmede kollegaer. – En god chef skal have et tæt forhold til sine underordnede, sagde Reinholt. Hans agtelse for PET-chefen tog endnu et dyk. Seksuel udnyttelse af de kvindelige ansatte. Hvem var den heldige, der havde modtaget en sms? Blowjob for 500 kroner. Reinholt lod tungen hænge ud af munden, gennemsyret af klamhed. Han tog fjernbetjeningen. – Som jeg kender din chef, er 500 en formue. Jeg havde ikke forventet mere end 65,50, måske 70. Sekretæren holdt fnisende hånden over munden, rettede igen på brillerne. – Har De lyst til kaffe, hr. Reinholt? Kampmann kommer … eh, Kampmann er her om et øjeblik. – Næh ellers tak, jeg skal hjem. Min kone venter med frokost. – Hvor hyggeligt, jeg går selv tidligt om fredagen. Skønt med lang weekend. Sekretæren pegede på tv’et. – Så er der nyt om Nørreport. Reinholt skruede op for lyden og lænede sig op ad PET-chefens mahogniskrivebord. Sekretæren forsvandt ud i forkontoret, lod døren stå åben. 8
indhold_trojanske_heste.indd 8
15-02-2017 15:49:32
Nyhederne på TV1 sendte ekstraudsendelse. Kameraet filmede planløst ud over en flok journalister, før der blev stillet om til studiet. – Terrorkommissionen har netop offentliggjort rapporten om bombeattentatet mod Nørreport, lød det. – TV1 er som altid først med nyhederne. Først med nyhederne? Alle nyhedsplatforme i Danmark fik rapporten samtidig. Reinholt stak distræt fjernbetjeningen i lommen. – Politiet bekræfter, at attentatet blev udført af en dansk celle i terrornetværket Salafistisk Armé. To danskere og en hollænder. Den 35-årige Tommy Jensen, den 54-årige Finn Tomsgård og den 46-årige Claes van der Peelt. Ingen af de tre er set siden angrebet og formodes at opholde sig i en træningslejr i Saudi Arabien. Vi skulle have Sabrina West med fra Christiansborg. Sabrina, hvad er seneste nyt? – Ja, nu er det jo kun et kvarter siden, rapporten kom, så reaktionerne er sparsomme. Jeg går her med justitsminister Lone Brinck fra Liberal Union. Sabrina West måtte småløbe for at holde trit med ministeren. – Og eh … Lone Brinck, hvad er din reaktion på oplysningerne om en dansk terrorcelle? Lone Brinck tonede frem på skærmen i stram, lilla spadseredragt. Hun fortsatte irriteret i højt tempo mod LU’s gruppeværelse. – Ingen kommentarer på nuværende tidspunkt. Jeg kan ikke udtale mig, før jeg har fået kendsgerningerne. – Det plejer da ellers ikke at være noget problem, sufflerede Reinholt. Sabrina West talte direkte til kameraet. – Til nye seere kan jeg fortælle, at vi dækker udviklingen med eksperter og analyser her på kanalen helt frem til klokken 16. – Fem timers tomgangs-tv, Reinholt kløede sig i skægstubbene. Ud af øjenkrogen fik han øje på Kampmann på vej gennem forkontoret. PET-chefen bar et lysegråt jakkesæt med matchende vest, et bredt lyseblåt slips og et par slidte blå Sebargo-sejlersko. Reinholt bemærkede den hvide skjortespids, der stak op af bukserne under jakken. 9
indhold_trojanske_heste.indd 9
15-02-2017 15:49:32
– Du er her endnu, sagde Kampmann. – Jeg beklager forsinkelsen, Reinholt. Han fumlede sin mappe ind under venstre arm og rakte højre hånd frem. Reinholt tog imod den. Det føltes lidt som at trykke på en bolle, der stod til hævning. – Din sekretær siger, I har personaleproblemer? Kampmann stirrede på Reinholt et nervepirrende sekund. Så brød han ud i et usikkert grin, der fremkaldte en række vandrette rynker omkring hans dybtliggende øjne. Sekretæren gled forbi. Kampmann smækkede resolut døren. Han smed mappen på skrivebordet, bød Reinholt at sætte sig. – Nyt personale, ja … og et par konsulenter fra et sikkerhedsfirma, vi skal til at samarbejde med. – BlackStar? Reinholt satte sig igen i Wegnerstolen. – Nå, du kender dem? De virker ret professionelle. En sitrende irritation skar gennem Reinholts ansigt. Han bed tænderne sammen, så overskægget strittede. – PET-chefen lyder ikke bekymret over at uddelegere politimyndighed til det private erhvervsliv. – Overhovedet ikke. Fornemmer jeg, at statsadvokaten tilhører den gamle skole, en uddøende race af liberale bløddyr? Kampmann lo provokerende. – Lad falde, hvad ej kan stå. Mødet med PET-chefen var ved at udvikle sig til en perfid magtkamp. Som sædvanlig. Reinholt følte, hvordan musklerne i kæbe og nakke blev hårde, åndedrættet anspændt. Han kunne helt enkelt ikke fordrage Kampmann. – Jeg ser, din imponerende cigarføring er aftaget det sidste minuts tid. Reinholt pegede PET-chefen i skridtet. – Som de siger ”over there”: The harder they come, the harder they fall. Kampmann rødmede, så ned ad sig selv og trak op i bukserne. Fandt en pakke Kleenex i skrivebordet og duppede sit svedige ansigt.
10
indhold_trojanske_heste.indd 10
15-02-2017 15:49:32
En umiskendelig duft af sex og Lancôme Miracle bredte sig i kontoret. Reinholt nøs. Kampmann bukkede sig og ledte sin mappe igennem. Bladrede søgende rundt mellem en stak glittede magasiner. Reinholt iagttog ham, Gunpower, Police Force, Vagtværn DK. – Der var den jo, den lille fætter, sagde Kampmann fornøjet og trak en gulbrun sagsmappe frem. – Den endelige aftale med Justitsministeriet … i fire eksemplarer. Sagen er afsluttet. Papirarbejdet er i al fald i orden. Han smækkede den hårdt udspilede mappe op på skrivebordet og så selvtilfreds på Reinholt med sine lyseblå øjne. – Du har virkelig trukket i en del tråde, Reinholt. Det har altid undret mig, hvad du har med den lille politikommissær? Reinholt stødte rytmisk fingerspidserne sammen foran sig, igen og igen. Det så ud til at irritere Kampmann. – Politikommissær Leo Brix har været særdeles effektiv gennem hele sin karriere. Reinholt svang benene over kors. – Men den måde, man har forsøgt at gøre ham til offerlam på, er intet mindre end skandaløst. Det skulle nødig danne præcedens. Derfor min interesse i sagen, Kampmann. PET-chefen så på statsadvokaten. Et øjeblik mundlam. Han rystede opgivende på hovedet og rakte en stak papirer over bordet. – Det bliver vi nok aldrig enige om, men du har fået det stort set, som du ville. Manden slipper for arbejdsprøvning og ressourceforløb. 37 år på forhøjet pension, det kan han sgu ikke klage over. Reinholt fandt sine læsebriller, slog dem ud med en pludselig bevægelse, der forskrækkede Kampmann. Der blev stille bortset fra papirernes knitren, hver gang Reinholt vendte side. Han skimmede kyndigt teksten. Så vidt han kunne se, var der ikke ændret i de klausuler, Brix skulle overholde. Politikommissær Leo Brix bør som udgangspunkt undgå enhver
11
indhold_trojanske_heste.indd 11
15-02-2017 15:49:32
indblanding i politiets arbejde og efterforskning. Dette gælder særligt med henblik på DCB-sagen og Nørreport-bombningen, men også alle andre sager han måtte være bekendt med. Misligholdelse af dette medfører øjeblikkelig opsigelse af nærværende aftale, hvilket kan føre til en strafferetslig genåbning af indbrudssagen mod PET’s ejendom på Frederikskaj og af sagen om pligtforsømmelse som chef for Antiterrorkorpset. Reinholt udsendte bevidst en lille luftstrøm, der fik hans læber til at smække mod hinanden, hver gang han vendte en side. Han var tilfreds. Kampmann havde strøget sit tynde, hvide hår tilbage i en frisure, der ville gøre sig godt i et satireprogram. Han tog en pakke Sorbits op af lommen, kastede et par stykker i sig. Grim smag i munden? Han havde i al fald dårlig ånde. – Da anklagerne mod Brix stammer fra før Terrorpakke III, har man i Justitsministeriet valgt at lægge vægt på hans succes i Narkopolitiet, sagde Kampmann. – Var det op til mig, fik han 15 år i skyggen. – Så er det jo godt, det ikke er op til dig. Reinholt så på PET-chefen over brillerne. – Der er mange, der er helt forgabt i Terrorpakke III. Som mener, at borgerrettigheder er en børnesygdom, der bare skal overstås. Den gamle grå Kirk Delta S3-fastnettelefon ringede. Han tog den, satte hånden over røret. – Undskyld mig et øjeblik, Reinholt? – Naturligvis. Reinholt skubbede fra mod armlænet. – Jeg venter i forkontoret. Sekretæren var ikke på sin pind. Reinholt ringede op til sin kone. Den hvide iPhone 10s var funklende ny. I døren ud til gangen løb han ind i en ung pige. Blændende smuk, ikke en dag over 20. Deres hoveder stødte sammen, Reinholt tabte telefonen. Pigen greb fat i dørkarmen. – Det var vist ikke så alvorligt. Han lagde omsorgsfuldt hånden på hendes arm. 12
indhold_trojanske_heste.indd 12
15-02-2017 15:49:32
Hun så ned fra toppen af sine lyseblå plateaustiletter. Reinholt var ikke upåvirket af de velformede bryster og runde hofter, men han tændte ikke på hende. – Jeg blev lige lidt forskrækket, sagde hun. – Leder du efter nogen? Hendes brune øjne så spørgende på ham. Reinholt slap hendes arm. – Jeg kan ikke finde ud af min nye telefon. Det må du undskylde. Jeg er til møde med Kampmann. Han er optaget, og hans sekretær er her ikke. Den unge pige rystede håret til side, trak ned i sin tanktop. – Hun er på toilettet. Du er Frank Reinholt, ik? – Ja, og du er kontorelev? – Jeg er føl hos Marianne, Kampmanns sekretær. Jeg startede i mandags. Hun gik ind i forkontoret. Dokumentmapperne lå stablet på begge sider af computerskærmen på skrivebordet ved vinduet. Han samlede telefonen op og gik ud på gangen. Den unge piges Lancôme Miracle blev hængende i luften et øjeblik. – Er du der, Frank? Hallo! – Hej, jeg er her, skat, bankede lige ind i en pige og tabte telefonen. – Flirter du? Jeg vidste det, så snart jeg vender ryggen til. Lizzi lød frisk og glad som altid. – Det er Kampmanns kontorelev. Jeg er snart færdig. Hvad laver du? – Jeg er i haven. Her er simpelthen så skønt. Den hvide kat med pletterne har været her igen. – Den, der fik min allergi til at eksplodere? Reinholt standsede ved et vindue, løftede undersøgende en død hveps fra vindueskarmen op i vingen. – Bare rolig, katten kom ikke ind i huset, jeg gav den lidt leverpostej. – Hvad med ællingerne? Har de været her? Det havde de ikke. Ænderne lå fredeligt og vuggede ude på Furesøen. – Hør, min skat, vi er inviteret over til Elmskovs i aften. Jeg har ikke sagt ja. Har du lyst? 13
indhold_trojanske_heste.indd 13
15-02-2017 15:49:32
Reinholt smed hvepsen fra sig. – Ja, ja, men jeg gider ikke have deres køter til at nappe mig i røven. – Det var, da den var hvalp. Hold kæft, hvor du lyder sur. Er det Kampmann? – Manden er professionel glatnakke, det kan du høre om senere. – Kan jeg ikke blive fri? Vi mangler forresten smør, og hvis du kan finde et Fashion Fever, ville det være super. – Yes sir, Roger over – ellers noget? – Vi kan tage de to sidste flasker Branaire Ducru med, dem jeg fik af Moloch Pharmaceuticals. – Bestikkelsesvinen? Hvorfor fik du ikke en hel kasse, når du nu var i gang? Han drejede om på hælen og slentrede afslappet tilbage mod kontoret. Lizzi imiterede latter, som altid når hendes mand forsøgte at være morsom og ikke var det. – Fordi jeg er gift med en statsadvokat, der hader korruption. Du tyllede da mindst én flaske i dig sidste weekend uden min assistance. De kunne have talt længe, men Kampmann åbnede døren på klem som tegn på, at han var færdig med sin samtale. Kampmann sad i stolen, stirrede tomt på tv’et. TV1 havde gæster i studiet. Studieværtens briller blinkede, da han drejede hovedet og så ind i kameraet. Aktuel Debat handlede om overvågning. Kameravinklen skiftede, Line Tofus kaninagtige ansigt fyldte skærmen. – Line Louise Tofu, leder af DitDanmark, hvis man har rent mel i posen, er der vel ingenting at frygte? Det er da et godt argument? – Det er på ingen måde et rimeligt argument. Tofu lænede sig selvsikkert frem mod studieværten. – Hvis jeg insisterer på privatlivets fred, på retten til at leve i al ubemærkethed, så bliver jeg automatisk mistænkeliggjort. Det er ingen hemmelighed, at DitDanmark mener, Terrorpakke III er et massiv skridt i den forkerte retning.
14
indhold_trojanske_heste.indd 14
15-02-2017 15:49:32
– Andreas Salomonsen? Kameravinklen skiftede igen. Andreas tog hurtigt en slurk vand, satte glasset og var på. – Jamen, jeg er da enig med Line Louise. Myndigheder skal kunne kigges efter i sømmene. Han løftede formanende pegefingeren. – Men Nørreport-bombningen viser med al tydelighed, hvor udsatte vi er i et åbent demokrati. Det er nye tider. Kampmann pegede på tv’et. – Har du set fjernbetjeningen, Reinholt? Den plejer at ligge på skrivebordet. Reinholt så sig omkring og slog ud med armene. – Den var her lige før. Måske din sekretær har snuppet den? Kampmann blev apatisk siddende i stolen, undgik konsekvent Reinholts blik. Fyrigheden var væk. Telefonsamtalen havde ændret hans humør. Hvem var det, der havde så stor indflydelse på PET-chefen? Hans kone? Usandsynligt. Var det Netværket, der trak i Kampmanns snore? Det billede, der tegnede sig af Michael Kampmann, var alt andet end flatterende. Som mange andre i politiet og i det politiske system havde han ladet sig friste til at forråde sit forårsgrønne fædreland. Landet, de fleste i den store verden kun kunne skele misundeligt til. – Danmark som foregangsland, tænkte Reinholt. – Det er ved at være længe siden. Han kunne pludselig huske den sang, han havde nynnet hele formiddagen. Teksten fik ham til at tænke på koncerten, hvor han havde mødt Lizzi tilbage i gymnasietiden. Danmark, du er en dum og dejlig tøs, fristende at tage dig, mens du sover. Danmark, når du vågner af din døs, er du bollet op med Deutsche dollars.
15
indhold_trojanske_heste.indd 15
15-02-2017 15:49:32
Reinholt lukkede sin mappe. – Jeg tager papirerne med til Brix og beder ham skrive under i en fart. Så har du dem i starten af næste uge, Kampmann. – Ja, det er fint. Kampmann gik rundt om bordet, ville give hånd. Hans blik flakkede. Reinholt følte et stik af medfølelse med manden, som han stod der i sin blege modløshed. – Har du for øvrigt set min bil, spurgte han opmuntrende. – Jeg har været i Tyskland og fået den stylet. Kampmann så ud på parkeringspladsen, studerede indgående den sorte bil og genvandt lidt af sit nærvær. – Du har forladt det klassiske look. Og den var blå før? Sænket undervogn, hvor stor er motoren? De så ud på den matsorte luksusbil. – 4,2 liter, seks cylindre, specialbygget elektronisk indsprøjtning, pralede Reinholt. – Jeg håber, du har gemt trådfælgene, hvis du fortryder. De er ikke til at opdrive mere, sagde Kampmann, befriet fra sine tunge tanker. – De står i garagen. Men der er ingen vej tilbage med den bil. Ligesom med retsstaten, Kampmann. Når først den falder, er det uigenkaldeligt. Reinholt var hverken nedladende eller udfordrende. PET-chefens lyseblå øjne mødte statsadvokatens stålgrå blik. De to mænd gav hånd. Reinholt havde efterladt et fint spor af Burberry-aftershave i luften. Kampmann så ham bakke ud fra parkeringspladsen og dreje ned langs PET’s hvide kontorbygning. Jaguaren forsvandt rundt om hjørnet ud på Klausdalsbrovej. Han fjernede hånden fra persiennen. Lamellerne gled på plads med et smæld. Hvor var den fjernbetjening? Kampmann var træt af TV1. Han gik beslutsomt hen til skænken for enden af væggen, stak hånden ned bagved og fandt kontakten. Der blev stille. Han trak persiennen op, åbnede vinduet. 16
indhold_trojanske_heste.indd 16
15-02-2017 15:49:33
Foråret strømmede ind i det støvede kontor, men det gjorde ingen forskel. Kampmann sitrede af angst under huden, fanget som en abe i en ormegård. Mærkede den velkendte fornemmelse i baghovedet, der bredte sig som nældefeber ned langs rygsøjlen for til sidst at tage et fast greb om hans kønsdele. Han stak hånden i lommen, lod et øjeblik fingrene glide hen over de spændte testikler og det halstive lem. Lyst til sex, et øjebliks nydelse var et oftere og oftere tilbagevendende krav. Han måtte opbyde al sin selvkontrol for igen at vende tilbage til det edderkoppespind, der udgjorde hans liv. – Reinholt, din overlegne skid, hellig og ren som nyfalden sne. Du får, hvad du har fortjent. Kampmann havde kendt til DCB-bombningen, han havde kendt til Nørreport-bombningen. Han havde ladet Gerhart Fibinger og Netværket bruge PET efter forgodtbefindende. Han havde blod på hænderne. Alt gik galt, da sagen mod IGF-bank begyndte at rulle i USA. Den bredte sig hurtigt til Europa, var nu nået til Danmark. – Kan jeg regne med Fibinger? Skaffer svinet mig en vej ud af det her helvede? Kampmann var ved at kaste op. Det forbandede Netværk brugte folk som toiletpapir. Han kløede sig igen i skridtet og stoppede skjorten ned i bukserne. Til venstre i skrivebordsskuffen lå tjenestepistolen. En hurtig beslutning, et enkelt skud. Tanken gjorde ham rædselsslagen. Kampmanns bløde hænder rystede. Han smækkede skuffen i og sank ned i kontorstolen med en svag klynken. Reinholt. Det var mere end sandsynligt, at statsadvokaten stod bag den hemmelige gruppe, der bredte sig som skimmelsvamp i politiet og i Justitsministeriet. En autonom femtekolonne. Fibinger havde set truslen fra starten, og den måtte stoppes. Kampmann holdt sig for ørerne. Telefonsamtalen kørte stadig rundt i hans hjerne. Jean Luc Vichy, den nye chef for BlackStar-Denmark, talte med kraftig fransk accent. Men der var ingen tvivl om hensigten. 17
indhold_trojanske_heste.indd 17
15-02-2017 15:49:33
– Træk overvågningen hjem, Michael. Doktoren har trykket på knappen. – Grønt lys herfra om fem minutter, havde Kampmann svaret. Han blev med ét rolig. Ubevægelig, med hånden på skrivebordet. Ingen vej tilbage. Tænk ud af boksen, den plakat havde irriteret ham fra dag ét. Kampmann rev den langsomt ned og smed den på gulvet. Støvet hvirvlede op. Han nøs. – En boks er firkantet. Hvorfor skrive Tænk ud af boksen i en cirkel? Åndssvage plakat.
18
indhold_trojanske_heste.indd 18
15-02-2017 15:49:33