Swingerklub, svampe-te, nøgenyoga, baconleverpostej, skedesvamp og alt for meget ost … Jessica Munch pakker ikke noget ind, og hun vil på ingen måde ligne normalen. Nogle vil mene, at hun er et egoistisk menneske, som ikke besidder den mindste empati. Andre vil mene, at hun er et fantastisk menneske, som hviler i sig selv og lever i nuet. Selv mener Jessie, at hun er det mest velskabte og misundelsesværdige eksemplar på kloden.
Anmelderne skriver blandt andet om Dåsemakrellen (første bog i serien): ”Vi har læst Dåsemakrellen på Woman, og den var et hit hos os. En hysterisk sjov bog.” – Woman.dk ”Det er sjældent, jeg decideret får et grineanfald, mens jeg læser – normalt fniser jeg bare lidt – men den her bog, den fik de helt store lattermuskler i sving.” – Boghunden
Med sig selv som tætteste ven og et par stykker i sin nærhed vælter hun rundt i flere oplevelser end den gennemsnitlige kvinde på hendes alder. Jessie søger ikke kærligheden og hader ordet forelskelse. Hun vil være fri for alt, der hedder villa, vovse og Excel-budget. Desværre sker der noget uventet – som der ofte gør for den type – og Jessie ender ikke ufrivilligt i et trekantsdrama.
Ostekartellet er en selvstændig efterfølger til romanen Dåsemakrellen. Du tages med på en skør og underholdende rutsjebanetur, hvor du bare skal læse, grine og måske lade dig inspirere. Det er ikke altid for sarte sjæle, og anstødeligt sprogbrug forekommer, men hvis du ikke er sippet, så god læselyst!
”Lige som jeg havde tørret mig første gang, og toiletpapiret i min hånd var på vej til at forlade Grand Canyon, blev nøglen stukket i døren. I det splitsekund jeg nåede at tage hånden frem for at inspicere, hvor meget lort der var på papiret, stod Mads i gangen og kiggede på mig.” ISBN 978-87-93434-60-8
9 788793 434608
OSTE KART ELLET
du Kan den e s læ at uden ME KRUM R? TÆE
Jessie
Mary Uhrenholt (f. 1976) arbejder ved siden af sit forfatterskab på Rigshospitalet og bor i København K med sin mand og deres to sønner. Hendes lyst til at skrive stammer helt tilbage fra 1. klasse, hvor små sætninger efterhånden blev til rim, sange og noveller. Endelig 32 år efter blev ordene til en trykt bog. Mary skriver for at sprede glæde og positive vibrationer – og målet er at efterlade læserne i samme stemning som efter at have set en hyggelig romantisk komedie. Gennem denne chicklit-serie vil hovedpersonerne spænde fra bly ungpiger over bramfri damer til paniske midtlivskrisekvinder, som alle befinder sig i grinagtige perioder af deres liv.
MARY UHRENHOLT
OSTEKARTELLET
indhold_ostekartellet.indd 3
09-02-2017 11:02:38
indhold_ostekartellet.indd 6
09-02-2017 11:02:38
Jessica Munch. Selvstændig fysioterapeut, 25 år. Kan lide god sex, hård humor, sko og færdiglavet mad. Gider hverken læse, spille kort eller se Hvem vil være millionær. Er ret vild med at eksperimentere. Elsker vin og chokolade. Gåture er ikke noget for mig. Seje biler derimod … størrelsen betyder noget! Jeg har skrevet min kontaktannonce om og om igen i min elskede Moleskine-notesbog de sidste mange år. Det har aldrig været meningen, at den skulle bruges til noget. Det er bare blevet en sjov lille ting, jeg altid skriver i forskellig rækkefølge – ligesom andre sidder og laver deres underskrift eller tegner kruseduller. Denne her skrev jeg i går, inden jeg skulle i byen med en af mine gode venner. Der ligger en knægt ved siden af mig. Han må være omkring de 20 år. Han ligner et lille barn, som han
7
indhold_ostekartellet.indd 7
09-02-2017 11:02:39
ligger der krummet sammen med dynen mellem benene. Jeg har ingen idé om, hvad han hedder, eller hvor han kommer fra, men det er jeg efterhånden vant til. De sidste par måneder har jeg måske været lige vel billig. Og det er desværre ikke, fordi jeg kan prale af, at jeg får erfaring af det. Det er kun for samlejets skyld og for følelsen af at blive begæret. Jeg er egentlig slet ikke til den aldersgruppe, men for tiden har jeg haft behov for plain sex uden snak. De helt unge knægte accepterer bedre, hvis man siger, at de skal bolle lidt mere og tale lidt mindre. Han ligner faktisk Christopher en lille smule. Store lyse krøller, fin glat hud og bløde læber. Bare ikke lige så meget white Michael Jackson-næse eller den der meget bekymrede øjenbrynsvinkel, som Danmarks store popstjerne konstant render rundt med. Og jeg ved godt, at jeg havde ham her med hjem i morges. Det er ikke, fordi jeg får store sorte huller i hukommelsen, når jeg drikker. Jeg husker det hele. Jeg er bare ikke til de der nå, hvad hedder du så?-samtaler. Ærligt talt kan det være ligegyldigt, hvor i alverden mennesket kommer fra. Det er ud og ind, op og ned. Hverken snak, øjenkontakt eller hede kram. No thanks! Det er heller ikke noget problem for mig at huske, når jeg en sjælden, sjælden gang imellem stikker snuden ned i glutenposen. Det skal altså understreges,
8
indhold_ostekartellet.indd 8
09-02-2017 11:02:39
at jeg ikke er afhængig af noget som helst. Det er bare lidt skægt at eksperimentere, og når chancen byder sig, er jeg frisk på at give den hele armen. Det er hårde stoffer, som politiet og offentligt ansatte elsker at kalde dét, vi andre omtaler som puddersukker, blomsterstøv eller cola. Jeg er ikke enig med dem. Så kan portvin da være lige så meget hårde stoffer. For meget af det og du ligner en, der har fået transplanteret et blåt jordbær på steroider lige der, hvor næsen ellers skulle sidde. Jeg tror, alle unge mennesker prøver lidt af hvert i livet, inden de bliver rigtigt voksne. Jeg er én af dem, og skulle det ske, at jeg bliver over 70, vil jeg sidde i bridgeklubben og prale af mine oplevelser over for alle de andre rynkede abrikoser, der har boet det samme sted, med den samme mand og rejst til de samme sangrialande hele deres liv. Det er lidt firkantede eksempler, jeg ved det godt, men hvis jeg først går i gang med andre forsøg på forklaring, eksploderer min fantasi rent ud sagt, som den plejer. Min pointe er nu bare: alt med måde. Imens jeg ligger og stirrer på bomuldsdrengen i min seng, tænker jeg på, om jeg burde smide ham ud og smutte over til Julie? Hun er min SAV – søster-agtige-veninde. Hun er sådan en slags antiheltinde a la Bridget Jones. Virkelig irriterende og sindssygt klodset på en måde, hvor man bare kun
9
indhold_ostekartellet.indd 9
09-02-2017 11:02:39
kan grine og blive hængende ved hendes side. Hun minder egentlig også lidt om Anders And. Kommer galt af sted, men ender med at sætte sig i sin lænestol om aftenen, som om intet er hændt. Om jeg dog fatter, hvordan sådan nogle ænder overhovedet kan overleve? Man ved heller aldrig, om Julie hører efter, eller om hun er sejlet væk i en dagdrøm. Men hun har holdt ved mig igennem alle årene og kan klare mit svingende humør. Faktisk ved jeg slet ikke, om hun er vågen nok til overhovedet at opdage, at mit humør svinger, for hun har aldrig rigtig sagt fra over for det. Jeg har altid misundt hende for alt, hvad hun har, og i virkeligheden også for alt det, hun ikke har. Hun er lav, jeg er høj. Hun er mørk, jeg er lys. Hendes udseende er som en blid sommerfugl og helt uden den der tiltrækkende seksuelle aura. Jeg er flot, det ved jeg godt, og jeg har noget, der drager de mennesker, jeg møder. Det betyder til gengæld, at modsat Julie, som ikke rigtig har noget at leve op til, skal jeg hele tiden – årets 365 dage – sørge for at stå snorlige udseendemæssigt, fordi det forventes af mig. Jeg ved ikke, om Julie er klar over, hvilket ansvar hun er sluppet for, ved at se ud som hun gør. Da vi var yngre, hjalp jeg hende tit med at style sig og gav hende rigtigt gode råd om, hvordan hun skulle se ud. Men hun behøvede i virkeligheden slet
10
indhold_ostekartellet.indd 10
09-02-2017 11:02:39
ikke mine gode råd, for hun så lige så almindelig ud, når hun havde make-up på, som når hun var au naturel. Det er et mega stort ansvar at skulle vise et perfekt ydre frem på daglig plan, men jeg har et publikum. Lad os sige det, som det er: Nogle fans derude har brug for at få strakt nakken lidt, når jeg kommer gående. Dem kan jeg jo ikke bare glemme og hoppe i et par kedelige jeans og en løs T-shirt, vel? Efter en kort sms-korrespondance med flere personer står det klart, at jeg er uden selskab resten af dagen. Ingen af dem, jeg gider at se, kan hænge ud med mig, så jeg må finde på noget konstruktivt at bruge min tid til. Jeg lægger mobilen fra mig, hopper i mine nye Nike-shorts og smyger mig ned i min lækre pushup sports-bh, som jeg ved, at mændene henne ved friluftsvægtene rigtig godt kan lide at træne til. Det er ikke, fordi jeg er besat af motion og muskler – overhovedet – men jeg er ret glad for at blive kigget på! Desuden er jeg begyndt at tale med en mand, der hedder Thomas. Han har en stor midtlivskrise, og han er ret glad for at fortælle mig om den. Det er sådan set meget hyggeligt at høre på, og siden vi ikke er hinandens typer – han er virkelig pæn, men virker lidt for meget ude af balance til mig – hænger
11
indhold_ostekartellet.indd 11
09-02-2017 11:02:39
der ikke noget pres over hovedet på os, når vi cykler side om side. Han er vist til de små, tynde naturligt blonde fe-typer. En kategori, jeg aldrig vil ende i. Jeg er meget til hans udseende, men en mand skal vide, hvad han vil, og det gør ham her ikke helt. På den måde kan vi sludre, uden at jeg behøver at stramme hvert lille atom i kroppen og samtidig ikke lyde som en, der holder vejret. Hvis jeg er heldig, er han dernede, og så kan jeg høre lidt om hans kedelige kone og om hans vilde teenageliv i Bruxelles. Jeg får altid sådan en lyst til at have været teenager i 1980’erne, når jeg hører om, hvor fedt det hele var dengang. Jeg vækker knægten blidt og fortæller, at min Bandidos-kæreste kommer om syv minutter. Jeg siger selvfølgelig, at han bare skal slappe af, og at han gerne må låne min kærestes tandbørste, inden han går, hvis han har behovet. Han rejser sig hurtigt og spørger mig, hvorfor fanden jeg ikke har sagt, at jeg har en rockerkæreste. Jeg har jo ikke en rockerkæreste, men jeg har lyst til at lave lidt sjov med ham. – Det må du også undskylde, svarer jeg og nulrer en af mine hårlokker, inden jeg fortsætter. – Jeg havde bare sådan brug for lidt nærhed, og du ville jo ikke være taget med hjem, hvis jeg havde sagt sandheden, vel!? Jeg faker en bævrende underlæbe og prøver at presse en tåre frem, inden jeg kigger på
12
indhold_ostekartellet.indd 12
09-02-2017 11:02:39
ham. – Han tæsker mig hver dag. Vil du ikke nok holde om mig, Christopher? – Christopher? Jeg hedder Magnus Emil. Hvem er Christopher? – Ej, what, siger jeg og træder tre skridt tilbage. – Er du ikke Christopher? Altså ham der sangeren, der kommer sammen med MØ! Jeg er så meget ved at springe i luften af grin, og den del af mig, som er bare en smule menneskelig, ved godt, at det her er fucking tarveligt. Men jeg kan ikke stoppe mig selv nu, hvor jeg er gået i gang, og kigger fortsat på ham med åben mund. – Øh, nej. Jeg er ikke Christopher, og han kom altså sammen med Medina, ikke MØ! snerrer den unge Magnus Emil og tager hurtigt bukserne på, inden han kigger på mig fra top til tå. – Sig mig, hvor gammel er du egentlig? – 43, svarer jeg med det samme og sjattisser næsten i bukserne i kampen for at undgå et udbrud af latter. – 43 år? Fuck, mand. Ved du godt, jeg kun er 19? – Gud nej, svarer jeg. – Jeg troede, at Christopher var i midten af trediverne, så jeg tænkte da ikke over, at du måske stadig var et barn. Det må du undskylde, Hans Christian. – Magnus Emil! – Ja, Magnus Emil. Også undskyld for det, så. Jeg vender mig og kigger ud ad vinduet. Det går
13
indhold_ostekartellet.indd 13
09-02-2017 11:02:39
op for mig, at jeg er mere end bagstiv, idet jeg står og svajer fra side til side, og udsigten pludselig bliver lidt sløret. – Nå, men jeg smutter, siger min forvirrede gæst, og jeg vender mig mod ham. – Du må nok hellere tage bagdøren. Jeg har lige set Vladko parkere bilen. – Vladko? – Ja, min kæreste. Han er fra Armenien. Tidligere elitesoldat. Han lider af PTSD. Magnus Emil griber sine ting og stryger ud på bagtrappen. Men i stedet for at løbe ned, løber han op på loftet og gemmer sig. Jeg render efter ham og fortæller, at Vladko nok skal op med sin pistol på det hemmelige våbengemmested, så han bør gå den anden vej. Således kommer jeg af med min gæst og får mig lidt underholdning, inden jeg skal videre i teksten. – Jeg burde nok have bedt ham tage skraldet med ned, siger jeg højt for mig selv. – Men helt ærligt tror jeg ikke, han kunne klare mere. Jeg ved godt, at det var lidt mean at køre ham igennem manegen på den måde, men han gik bare med hjem og bollede uden tøven, så jeg tænker, at han har lært en stor lektie af det. Måske kan han tænke tilbage på mig en dag, når han er stoppet med det omgangspjat og sidder i sin sofa med sin faste kæ-
14
indhold_ostekartellet.indd 14
09-02-2017 11:02:39
reste i deres andelslejlighed og laver budget pĂĽ et Excel-ark. 
15
indhold_ostekartellet.indd 15
09-02-2017 11:02:39