30
MADPAKKER Madpakker leder tankerne tilbage på kedelige leverpostejmadder med slatne agurker, en svedig spegepølse og makrelmadder, der spredte en særpræget dunst i hele klasseværelset. Så er der også de minder, hvor mor havde gjort noget ekstra ud af madpakken, og hvor man måske var heldig, at der var en overraskelse med. Måske en lille seddel med: ”Ha’ en god dag, jeg elsker dig”. Så blev man gammel nok til selv at skulle smøre madpakken og kunne derfor selv bestemme og gøre lige præcis så meget ud af den, man havde lyst til. Men lige pludselig løb man tør for gode ideer, og så blev den igen småkedelig. ”Eksperter” foreslår, at madpakken bør indeholde fem forskellige elementer: Groft brød, fisk, pålæg, grønt og frugt. Disse anbefalinger er lavet ud fra undersøgelser, som er foretaget på masserne, og derfor vil det være godt for de fleste. Måske bare ikke for unikke dig. Så vi skal lytte og lade os inspirere af det, som bliver foreslået, men samtidig skal vi lytte til vores egen fornuft, vores krop og vores børn, så vi sikrer os, at madpakken bliver spist. En varieret madpakke kan godt være en simpel madpakke, der varierer fra uge til uge eller måned for måned. Så længe den mad, vi tilbyder vores børn, er rig på næringsstoffer, skal de nok klare sig. Jeg tænker ikke i
31
makro- og mikrofordeling, kalorieindhold og så videre, når jeg laver mad, for jeg synes, det bliver lidt mekanisk og upersonligt. Jeg holder mit fokus på at få stimuleret alle vores sanser, når vi indtager et måltid. Det er min erfaring, at resultatet med denne indgangsvinkel bliver det samme. Det er bare lidt sjovere at tænke i smag, farver og konsistens. Tænk derfor på sansestimuli, når du laver mad. Tænk i farver, masser af farver, og skab variation i farverne. Det er fantastisk at spise forskellige farver, og det er tit grøntsager, der bidrager med farverne. Jeg ser ofte med stor glæde gulerodsstænger, agurkestave og tomater i madpakkerne, men dette udvalg kan også i længden blive lidt kedeligt, og variationen kan mangle på trods af de skønne farver. Herudover smager grøntsager uden for sæson bare heller ikke af så meget. Nogle gange er det også nemmere at få grøntsagerne ned, hvis de indgår som en del af retten og ikke ligger ved siden af. De fleste af opskrifterne i denne bog indeholder masser af grønt og egner sig både til aftensmad og til madpakkerne, så det er bare om at slå sig løs i køkkenet. Vil du læse mere om smag og påvirkning af sanserne, så læs mit kapitel ”Sanser og smag”.
32
MALOU’S KÆMPESTORE FORÅRSRULLER (2 stænger) Dej 1 ½ dl A38
4 spiseskefulde olie
1 ½-2 dl almindeligt mel
1 ½ dl fuldkornsmel ½ teskefuld salt
Fyld 1 spiseskefuld olie 1-2 løg
1 spiseskefuld karry eller karrypasta
200 gram hakket oksekød (kan undlades – brug da lidt
flere grøntsager)
½ lille hvidkål
Salt og peber
3 store gulerødder
Eventuelt 2 spiseskefulde ketchup
Ingredienserne til dejen blandes sammen. Dejen skal være glat, fast og give lidt efter, når du trykker på den. Lad dejen hvile i cirka 30 minutter i køleskabet, inden den rulles ud. Lav fyldet imens ved at komme olie i en gryde og tilsæt karryen. Giv det ½ minut og tilsæt snittet løg. Derefter oksekød (hvis det ønskes), og når det er brunet, kommes revne gulerødder og fint snittet kål i. Smag til med salt og peber og eventuelt lidt ketchup. Fyldet skal være kølet af, før det kommes ind i dejen. Del dejen op i to og rul den ud i to aflange firkanter. Kom fyldet i og luk enten ved at flette dejen eller ved at pakke dejen rundt om fyldet. Skær da 3-4 riller i dejen. Pensl med æg og drys eventuelt med sesamfrø. Bages i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader.
30 min
20 min
200°C
33 MALOU’S TIP Du kan variere ingredienserne, alt efter hvad du har i skabene. Skyr, ymer eller græsk yoghurt vil også kunne bruges. Ligeledes er alle former for mel også brugbar (med og uden gluten). Du kan også vælge at lave små pakker (pirogger) i stedet for 2 store stænger. De er perfekte til madpakken. En anden god smagskombination er porre, spinat og flødeost.
34
PRØV DIG FREM Tærter er en god måde at kombinere mange gode energikilder i en og samme ret. De kan varieres i forskellige retninger, og man kan derfor eksperimentere med både smag, farver og former. Dette er også en supergod ret for børnene at lave, da de kan finde ud af alle elementerne, og så kan de være medbestemmende om, hvad de ønsker i deres. Det kender de fleste fra, når man får lov til at lave sin helt egen pizza.
35
SMÅ TÆRTER (GODE TIL MADPAKKEN) (Cirka 8 styk) Dej 1 ½ dl A38
4 spiseskefulde olie
1 ½-2 dl almindeligt mel
1 ½ dl fuldkornsmel ½ teskefuld salt
Fyld Dine yndlingsgrøntsager Eventuelt ost
Eventuelt kød eller fisk
Cirka 8 æg
Salt og peber
Ingredienserne til dejen blandes sammen. Dejen skal være glat, fast og give lidt efter, når du trykker på den. Lad dejen hvile i cirka 30 minutter i køleskabet, inden den rulles ud. Pensl de små tærteforme (faste muffinforme vil også kunne bruges) og kom tærtedejen i. Prik let med en gaffel i dejen og bag i cirka 5 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader, indtil overfladen får lidt farve. Tag tærtebundene ud og kom dit yndlingsfyld på og slut af med sammenpisket æg med salt og peber. Bag herefter videre i en cirka 20 minutter.
30 min
25 min
200°C
MALOU’S TIP Brug årstidens grønt. Hvis det er grove grøntsager, kan du med fordel give dem et lille opkog, så de bliver blødere i konsistensen.