Brochure Palm Oil Story (DK)

PALMEOLIENS HISTORIE Fakta og tal

<< forrige side

PALMEOLIENS HISTORIE - 1

næste side >>

Palmeolie byder på en god balance mellem et produkts ernæringsmæssige sammensætning og smag og konsistens. I denne brochure kan du finde oplysninger og referencer angående palmeoliens ernæringsmæssige sammensætning samt værdien og effekten af palmeolie i kosten. Brochuren beskriver også, hvordan palmeolie udvindes fra palmefrugten, understreger betydningen af bæredygtig produktion og beskriver, hvordan palmeolie kan bruges i forskellige fødevarer

<< forrige side

PALMEOLIENS HISTORIE - 2

næste side >>

INDHOLD Hvad er palmeolie?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Palmeolieproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Bæredygtig palmeolie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Palmeolieforbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Palmeoliens anvendelsesmuligheder. . . . . . . . . . . . . . .

En naturlig og alsidig ingrediens . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Fedtsyresammensætning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Fordele ved brug af palmeolie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Alternativ til transfedtsyrer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Del af en varieret kost. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Fedtanbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Palmeolie og sundhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• Sund livsstil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om EPOA. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indsigt gennem videnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Referencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4 5 7 9 10 11 11 12 12 13 13 14 15 16 16 17

© EPOA Rettigheder forbeholdes

<< forrige side

PALMEOLIENS HISTORIE - 3

næste side >>

HVAD ER PALMEOLIE? Palmeolie er den mest anvendte vegetabilske olie i verden. Palmefrugtolie, der i daglig tale kaldes palmeolie, fremstilles af frugtkødet fra oliepalmetræet (Elaeis Guineensis). Denne tropiske frugt er rødlig i farven på grund af et højt indhold af betakaroten. Frugten har nogenlunde samme størrelse som en stor oliven. Frugten har et enkelt frø eller en enkelt kerne, som bruges til at fremstille palmekerneolie. Hver palmefrugt indeholder ca. 30-35 % olie. Palmefrugtolie og palmekerneolie udviser væsentlige forskelle i deres fedtsyresammensætning, selvom de har samme botaniske oprindelse.

VIDSTE DU? Leveret af naturen Oliepalmetræet vokser i områder omkring ækvator.

Det er et tropisk træ med blade, der er ca. 5 meter lange. Det stammer oprindeligt fra Vestafrika, men dyrkes i dag primært i Indonesien og Malaysia, der er verdens største palmeolieproducerende lande.

Fra et tropisk klima Naturen spiller en stor rolle i palmeoliens historie.

Træet foretrækker først og fremmest sol og fugtighed. Det trives med masser af sol, temperaturer på mellem 24 og 32 grader og regn, der er jævnt fordelt i løbet af året. Derfor ligger de bedst egnede områder til dyrkning mellem ti grader nord og syd for ækvator. Ud over Indonesien og Malaysia er palmeolieproduktionen for opadgående i andre dele af verden, bl.a. Syd- og Mellemamerika, Thailand og Vestafrika.

Palmeolie og palmekerneolie repræsenterer

38

% af den globale produktion af vegetabilsk olie Der fremstilles året

62 mio. ton palmeolie om

Ét palmetræ producerer hvert år

40 kg palmeolie

Én hektar med oliepalmetræer kan producere

3,8 ton olie hvert år

7

Oliepalmetræer udgør % af alt dyrket jord til vegetabilske olier på verdensplan, men har den højeste produktionsmængde med af alt olie og fedt

38 %

85

Indonesien og Malaysia leverer % af den palmeolie, der bruges på verdensplan I Indonesien og Malaysia brødføder palmeolieproduktionen ca. mennesker

4,5 millioner

Brugen af palmeolie til menneskelig ernæring går

<< forrige side

PALMEOLIENS HISTORIE - 4

10.000 år tilbage

næste side >>

PALMEOLIEPRODUKTION

Oliepalmetræet er den mest højtydende olieafgrøde hvad angår arealanvendelse. Det giver det højeste udbytte pr. hektar land sammenlignet med andre olieafgrøder. Når oliepalmetræer er 3-4 år gamle, høstes frugterne.

En særdeles højtydende afgrøde (Oil World 2016) Højeste udbytte

Indonesien og Malaysia leverer 85 % af verdensproduktionen

0,7

Solsikke

0,5

Soja

0,8

Raps

Palme

olie (ton) pr. hektar

Den globale palmeolieproduktion er steget fra 15,2 mio. ton i 1995 til 62,6 mio. ton i 2015. Det er den højeste produktionsmængde inden for alle vegetabilske olier og overstiger den næststørste oliefrøsafgrøde med over 10 mio. ton. Denne mængde blev hovedsageligt fremstillet i Indonesien (53 %) og Malaysia (32 %). Der har også været en markant stigning i palmeolieproduktionen i andre dele af verden. Størstedelen af den ekstra mængde kommer fra Syd- og Mellemamerika (3,4 mio. ton), Thailand (1,8 mio. ton) og Vestafrika (2,4 mio. ton).

3,8

Global produktion og hovedproducenter af palmeolie, 2000-2015 (Oil World 2016) x mio. ton

Verden

Indonesien

Malaysia

70

62,6

60 50 40

33,4

30 20.0

20 10

2000

<< forrige side

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

PALMEOLIENS HISTORIE - 5

2010

2011

2012

2013

2014

2015

næste side >>

Andre palmeolieproducerende lande/regioner med den højeste volumenvækst, 1995-2015 (Oil World 2016) 3,5

x mio. ton

3,41

1995

3

2015

2,5 2,39 2 1,83

1,5 1,35

1 0,5

0,88 0,50

0,35 Andesregionen Mellemamerika

Vestafrika

Blandt alle de større oliefrøsafgrøder udgør oliepalmetræer den laveste procentdel (6,6 %) af alt dyrket jord til olie og fedt globalt, men de står for den højeste produktionsandel (38,7 %) af den samlede produktion. De anvender mindre end halvdelen af den jord, der kræves af andre afgrøder (f.eks. solsikker, sojabønner eller raps), til at fremstille samme mængde olie.

På trods af disse fordele er oliepalmers påvirkning af beskyttede områder, tørveområder og tidligere tropeskove faktorer, der skal tages tilstrækkeligt hånd om. Produktion og brug af bæredygtig palmeolie vil bidrage til at opretholde og styrke biologiske, økologiske og sociale værdier i oprindelseslandene.

<< forrige side

0,22 Thailand

Papua Ny Guinea

Større oliefrø: Areal i 2015 (274,4 mio. hektar i alt) (Oil World 2016)

6,6 %

arealanvendelse

Rapsfrø Bomuldsfrø Solsikke Palmeolie Andre: Jordnødder, kopra, hørfrø, sesamfrø og ricinusfrø

PALMEOLIENS HISTORIE - 6

Brasilien

Global produktion af olie og fedt i 2015 (179,6 mio. ton i alt) (Oil World 2016)

Sojabønne

Palmeolie

0,40

0,08

Palmeolie

38,7 %

produktonsmængde

Palmeolie og palmekerneolie Sojabønne Rapsfrø Solsikke Bomuldsfrø Jordnødder Andre

næste side >>

Verdensproduktion af de største vegetabilske olier i 2015 (177,39 mio. ton i alt) (Oil World 2016) x mio. ton

70 60 50 40 30 20 10 Palmeolie

Sojaolie

BÆREDYGTIG PALMEOLIE

Rapsolie

Solsikkeolie

Oliepalmer dyrkes både på stordriftsplantager og i små familielandbrug. Udfordringen i forbindelse med den bæredygtige dyrkning har to sider: at opnå størst muligt udbytte, samtidig med at naturen belastes mindst muligt. Som følge af befolkningstilvæksten og den øgede velstand i lande som Kina og Indien bliver efterspørgslen efter palmeolie ved med at stige voldsomt. Den globale palmeolieproduktionen forventes at stige til mere end 68 mio. ton i 2020. I de fleste palmeolieproducerende lande har handlen med palmeolie potentiale til at bidrage væsentligt til økonomisk vækst og fattigdomsreduktion.

<< forrige side

Palmekerneolie

Bomuldsfrøolie

Jordnøddeolie

Langsigtet fokus I kraft af denne globale stigning i efterspørgslen efter palmeolie sker der en hurtig udvidelse af landområder, der anvendes til dyrkning af oliepalmetræer. Udfordringen består i at sikre, at udvidelsen foregår på et bæredygtigt grundlag med respekt for mennesker og natur i lande, der har nogle af Jordens mest biodiverse områder. Skovrydning og tæring på CO2-lagrene (områder med store mængder CO2) er et alvorligt problem. Stordriftsproduktion af palmeolie kan, hvis det ikke forvaltes ordentligt, skade værdifuld natur, medføre overtrædelser af lokalbefolkningens adkomst til landområder og føre til overdreven brug af sprøjtemidler.

PALMEOLIENS HISTORIE - 7

Majsolie

Kokosolie

Olivenolie

Bæredygtig palmeolie Som en reaktion på det presserende behov for at håndtere disse udfordringer og opfylde den globale efterspørgsel efter bæredygtigt fremstillet palmeolie slog en gruppe virksomheder og NGO'er sig sammen i 2004.

RSPO er en nonprofitorganisation, der forener interessegrupper fra syv sektorer i palmeolieindustrien: palmeolieproducenter, personer, der arbejder med palmeolieforædling eller -handel, forbrugsvareproducenter, forhandlere, banker og investorer, NGO'er inden for miljøbevarelse og naturfredning samt NGO'er med et socialt eller udviklingsrettet formål.

næste side >>

De etablerede den første bæredygtighedsstandard til certificering af produktion og brug af bæredygtig palmeolie og grundlagde RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil). Andre bæredygtighedsstandarder, som f.eks. ISCC (International Sustainability Standard) og Rainforest Alliance, har ligeledes et certificeringssystem for bæredygtig palmeolie.

Indonesien og Malaysia har også udviklet deres egne standarder for certificeret bæredygtig palmeolie.

Både ISPO (Indonesian Sustainable Palm Oil) og MSPO (Malaysian Sustainable Palm Oil) udgør hver især vigtige skridt i retning af en mere bæredygtig forsyningskæde af palmeolie.

Europæiske initiativer til fremme af bæredygtig palmeolie Det er vigtigt, at brancher i palmeolieforsyningskæde går sammen for at øge optaget af bæredygtig palmeolie. Til dette formål arbejder virksomheder og sektorforeninger sammen i nationale alliancer til den bæredygtige palmeolies fremme. Disse alliancer er nu almindeligt udbredt i Europa, hvilket forpligter mange virksomheder og brancher til at anvende bæredygtig palmeolie. Alle nationale alliancer har en forpligtelse til at benytte 100 % certificeret bæredygtig palmeolie, og mange alliancer bevæger sig også mod supplerende kriterier og løbende forbedringer af certificeringsstandarderne.

Disse forpligtelser er alle samlet af ESPO-projektet (European Sustainable Palm Oil) i "Commitment to Support" (Tilsagn om støtte). Tilsagnet har til formål at øge og justere efterspørgslen efter bæredygtig palmeolie i Europa gennem samarbejde med de europæiske brancheforeninger i ESPOAG (European Sustainable Palm Oil Advocacy Group) og certificeringsstandarder som f.eks. RSPO. Tilsagnet om støtte understøttes også af seks europæiske regeringer i Amsterdam-erklæringen til støtte for en fuldt ud bæredygtig palmeolieforsyningskæde inden 2020.

Gældende nationale initiativer til fremme af bæredygtig palmeolie i Europa (med grønt) Støtter Amsterdam-erklæringen

17 % af den globale

palmeolieproduktion er RSPO-certificeret (2016)

Årlig bæredygtig produktion 12,9 9,8

mio. ton

5,6

2011

<< forrige side

2013

2015

PALMEOLIENS HISTORIE - 8

næste side >>

PALMEOLIEFORBRUG

Det globale forbrug steg fra 14,6 mio. ton i 1995 til 61,1 mio. ton i 2015, hvilket gør palmeolien til den mest benyttede olie i verden.

De største forbrugere af palmeolie er Kina, Indien, Indonesien og EU-landene. Indien, Kina og EU producerer ikke rå palmeolie, og deres

efterspørgsel opfyldes udelukkende af import. I 2015 stod Indien, Kina og EU for 47,9 % af den globale import.

Største forbrugere af palmeolie (Oil World 2016) x mio. ton

1995 2000

8

2005 2010

6

2015

4

2

Indien

Kina

Globalt forbrug af olie og fedt i 2015 (204,3 mio. ton i alt) (Oil World 2016)

EU

Indonesien

Malaysia

x mio. ton

60 50 40 30 20 10

Palmeolie

<< forrige side

Sojaolie

Rapsolie

Spæk og talg

Solsikkeolie

Andre

Smør

PALMEOLIENS HISTORIE - 9

Palmekerneolie

Bomuldsfrøolie

Jordnøddeolie

Majsolie

næste side >>

PALMEOLIENS ANVENDELSESMULIGHEDER

Palmeolie kan bruges både som råolie og i raffineret form. Kun en fjerdedel af palmeolien og palmekerneolien på verdensplan bruges som råolie. I Sydøstasien, Afrika og dele af Brasilien er brugen af rå palmeolie i madlavning udbredt.

Over halvdelen af de produkter, der sælges i supermarkedet, er fremstillet med palmeolie

I Europa og USA bruges palmeolie hovedsageligt i den raffinerede form, der er lugtfri og har en bleg gul farve, hvilket gør olien til en nyttig ingrediens, som tilfører en række produkter konsistens og smag.

Raffineret palmeolie bruges som en ingrediens til en overkommelig pris i mange fødevareprodukter, f.eks. margarine, slik, chokolade, is og bagværk. Den bruges også hyppigt i nonfoodprodukter som sæbe, stearinlys og kosmetik.

Forbrug af vegetabilske olier i hele verden x mio. metriske ton

200

Andet Solsikkeolie

150

Rapsolie Sojaolie Palmeolie

100

50

95/96

<< forrige side

05/06

06/07

07/08

08/09

09/10

10/11

PALMEOLIENS HISTORIE - 10

11/12

12/13

13/14

14/15

15/16

næste side >>

EN NATURLIG OG ALSIDIG INGREDIENS

FEDTSYRESAMMENSÆTNING

Madlavningsolier og -fedt indeholder, uanset oprindelse, både mættede og umættede fedtsyrer.

Forholdet afhænger af typen af olie eller fedt.

"SAFA" bruges af og til som kort udtryk for mættede fedtsyrer. I mættede fedtsyrer er kulstofatomerne kun forbundet med enkeltbindinger, så fedtsyrerne kan pakkes tættere sammen. Olie og fedt, der er rigt på mættede fedtsyrer, har et højere smeltepunkt og en tættere struktur og er derfor mere fast ved stuetemperatur.

Umættede fedtsyrer kan enten være enkeltumættede (MUFA) eller flerumættede (PUFA). Umættede fedtsyrer indeholder én eller flere dobbeltbindinger i deres kulstofkæde. Dobbeltbindingen får kulstofkæden til at slå et knæk, hvilket gør det sværere for fedtsyrerne at pakkes tæt. Olie, der er rig på enkelt- eller flerumættede fedtsyrer, er derfor flydende ved stuetemperatur, ligesom madolie.

Fedtsyrers molekylære stuktur Umættet fedt (≥ 1 dobbelt binding)

Cis-dobbelt binding (bøjet form)

Trans-dobbelt binding (lige form)

Rapsolie

Solsikkeolie

SAFA: <20 %

Olivenolie

Palmeolie

Spæk

Talg

SAFA: 45-55%

Flerumættede fedtsyrer Enkeltumættede fedtsyrer Mættede fedtsyrer Transfedtsyrer (> 1 %)

Fedtsyreindhold i palmeolie

50 % umættede fedtsyrer

50% Mættede fedtsyrer

Mættet fedt (ingen dobbelt binding)

kulstof

<< forrige side

SAFA: > 60 %

Kakaosmør

Gennemsnitligt set har palmeolie næsten lige store dele mættede og umættede fedtsyrer. Andelen af mættede fedtsyrer er lige så god eller bedre end indholdet af mættede fedtsyrer i andre lignende fedtstoffer, som f.eks. kokosolie, smør og kakaosmør.

Palmeolie indeholder kun meget få mængder af transfedtsyre (<1 % af det samlede fedtindhold). På grund af palmeoliens vegetabilske oprindelse kan der forekomme variationer i fedtsyresammensætningen som følge af geografiske faktorer, f.eks. jordbund, vejrlig og typen af oliepalmetræ.

Fedtsyreindhold i forskellige typer fedt og olie

Mejerismør

Transfedtsyrer (eller TFA) er umættede fedtsyrer, hvor kulstofkæden udgår fra hver sin side af dobbeltbindingen. Det giver en lige molekylestruktur med funktionsmæssige egenskaber lig dem i SAFA.

Kokosolie

Palmeolie bruges i vidt omfang af både fødevareog nonfoodproducenter på grund af sine funktionsmæssige fordele, sin alsidighed og sin store tilgængelighed. Palmeolie har forskellige madlavningsegenskaber. Den giver langvarig stabilitet, en halvfast konsistens og gode konserveringsegenskaber. Den er også velegnet til tilberedning af mad ved høje temperaturer.

Den jævne og cremede konsistens og fraværet af lugt gør den til en perfekt ingrediens til en overkommelig pris i mange opskrifter, idet den fremmer smag og konsistens.

ilt

PALMEOLIENS HISTORIE - 11

næste side >>

FORDELE VED BRUG AF PALMEOLIE

Olie og fedt tjener mange formål i den mad, vi spiser. I fødevarer bruges palmeolie ofte kombineret med andre typer olie og fedt, der tilsammen bestemmer slutproduktets fedtsyresammensætning og funktionalitet.

Palmeolie giver alsidige og funktionsmæssige fordele. Hovedfordelene er:

•

•

Stabilitet ved høje tilberedningstemperaturer: Palmeolien bevarer sine egenskaber, selv ved høje temperaturer. Den klarer sig bedre ved høje temperaturer end visse andre typer olie og fedt.

Stabilitet over tid: Palmeolie er meget velegnet til brug i produkter med lang levetid. Produkter, der indeholder palmeolie, bevarer deres smag og struktur – f.eks. sprødhed – i længere tid.

•

Neutral smag og lugt: Palmeolie kan bruges i mange forskellige fødevarer, uden at det påvirker deres smag eller lugt.

•

Fast eller halvfast ved stuetemperatur: En større fasthed, der skyldes indholdet af mættet fedt, er nødvendig for visse fødevarers fysiske og kemiske egenskaber. Uden mættet fedt ville margarine f.eks. blive flydende ved rumtemperatur.

•

Jævn og cremet konsistens: Palmeolie er en særdeles velegnet løsning til at gøre et produkt fastere og forbedre dets konsistens. Fødevarer med palmeolie giver en god fornemmelse i munden og opfylder specifikke karakteristika, der er nødvendige i forskellige produkter.

Palmeolie sørger f.eks. for den jævne og cremede konsistens og smørbarheden i margarine og chokoladesmørepålæg og for sprødheden i kiks og croissanter.

ALTERNATIV TIL TRANSFEDTSYRER

En af årsagerne til den øgede brug af palmeolie i fødevareindustrien siden 90'erne er tendensen til at mindske brugen af de usunde transfedtsyrer.

Eftersom palmeolie er naturligt jævn og stabil, er den en god erstatning for delvist hærdet fedt, der indeholder transfedtsyrer. Som de fleste naturlige olier fra frø indeholder palmeolie kun meget små mængder transfedtsyrer (<1 %).

I mange fødevareanvendelser har brugen af palmeolie og palmeoliefraktioner været medvirkende til at sænke transfedtniveauet. Den vellykkede reduktion af transfedtsyrer i f.eks. margarine har hovedsageligt været resultatet af bestemte kombinationer af palmeolie og flydende olier.

Valget af fedt og olie påvirker den ernæringsmæssige sammensætning (energiprocent) i kommercielt tilgængelige almindelige småkager Energi % i slutprodukter

70

Protein (en%)

Kulhydrater (en%)

Fedt (en%)

SAFA (en%*)

71%

60

68%

50

53%

40

41%

30 20

24%

23%

16%

10 6%

11%

Palmekiks (440 kcal/100 g)

<< forrige side

7% Smørkiks (450 kcal/100 g)

PALMEOLIENS HISTORIE - 12

6%

4%

Solsikkekiks (479 kcal/100 g)

næste side >>

DEL AF EN VARIERET KOST Alle har brug for fedt i kosten. Fedt er en energikilde, og nogle af fedtsyrerne danner vigtige byggesten til kroppens celler. Fedt hjælper også kroppen med at absorbere A-, D-, E- og K-vitaminer. Ikke alle typer fedt, der lagres i kroppen, stammer fra fedt i kosten. Kroppen kan også selv producere det af kulhydrater og alkohol.

FEDTANBEFALINGER

Fedt er, ligesom kulhydrater og proteiner, en væsentlig energikilde til kroppen. For at opnå en sund kost anbefaler Den Europæiske Fødevareautoritet, EFSA, at min. 20 % og maks. 35 % af det daglige energiindtag kommer fra fedt (EFSA 2010). Lignende anbefalinger gives af 2010-retningslinjerne fra FAOWHO 2010 (Food and Agriculture Organization of the United Nations), som anbefaler, at min.

15 % og maks 35 % af det daglige energiindtag bør komme fra fedt.

SAFA-anbefalinger SAFA har vigtige metabolske funktioner, men kan

dannes i kroppen og er ikke nødvendige i kosten.

Der er stor fokus på reduktion af SAFA i de fleste anbefalede slankekure med sigte på at undgå kroniske hjertekarsygdomme (CHD). Nationale og internationale kostekspertpaneler anbefaler, at andelen af mættet fedt i kosten ikke overstiger 10 % (Holland, Norden, Tyskland, WHO/FAO 2010) til 12 % (Frankrig) af det samlede daglige energiindtag. ESFA tilråder et så lavt SAFA-indtag som muligt inden for rammerne af fødevarebaserede kostråd (EFSA 2010).

På trods af de veletablerede retningslinjer ligger indtaget af SAFA stadig under anbefalingerne i mange europæiske lande (Harika 2013).

Erstatning af SAFA Hvis man ikke er opmærksom på, hvad SAFA erstattes med, er der risiko for, at en SAFA-reduktion ikke reducerer risici for kroniske sygdomme. Seneste metaanalyser af prospektiv kohorteundersøgelser tyder på, at forbruget af SAFA i sig selv ikke er knyttet til øget risiko for hjertekarsygdomme (SiriTarino 2010, Chowdhury 2014, de Souza 2015).

WHO-anbefalinger (WHO/FAO 2010) Kostingrediens

Forkortelse

Fedt i alt

% af energi 15-35 %E

Mættede fedtsyrer

SAFA

<10 %E

Enkeltumættede fedtsyrer

MUFA

efter difference

Flerumættede fedtsyrer

PUFA

6-11 %E

•

Omega-6-fedtsyrer

n-6 PUFA

2,5-9 %E

•

Omega-3-fedtsyrer

n-3 PUFA

0,5-2 %E

TFA

< 1 %E

Transfedtsyrer

<< forrige side

PALMEOLIENS HISTORIE - 13

Modelleret SAFA-udskiftning med PUFA er imidlertid forbundet med en lavere risiko for hjertesygdomme (Jakobsen 2009). Dette er blevet bekræftet af randomiserede kontrollerede undersøgelser. En nylig systematisk oversigtsartikel konkluderede, at hvis SAFA sænkes, så reduceres risikoen for hjertekarsygdomme med 17 % i gennemsnit.

Udskiftning af SAFA med PUFA syntes at beskytte mod hjertekarsygdomme, mens udskiftning af kulhydrater ikke var fordelagtigt (Hooper 2015).

FAO fastslår, at der er overbevisende dokumentation for, at hvis SAFA udskiftes med PUFA, så reduceres risikoen for hjertekarsygdomme. Der er rimeligt bevis for, at en erstatning af SAFA med store mængder sukker og hurtigt fordøjet stivelse ikke er fordelagtigt i forhold til hjertekarsygdomme, men ligefrem kan øge risikoen for hjertekarsygdomme og fremme udviklingen af metabolske syndromer (FAO/WHO 2010).

Enkelte mættede fedtsyrer Enkelte mættede fedtsyrer kan have specifikke effekter på fedtstoffer i blodet (Mensink 2016). Der findes dog ikke mange undersøgelser, som har undersøgt effekten af enkelte mættede fedtsyrer på risikoen for specifikke sygdomme. Ifølge sin natur forekommer specifikke mættede fedtsyrer altid som en blanding, og forskellige typer fedt og olie har en meget varieret fedtsyresammensætning. Derfor er det svært at drage konklusioner om virkningen af specifikke fedtsyrer på helbredet, og det medfører forskellige kostanbefalinger. I Frankrig skelner SAFAanbefalingerne mellem de enkelte fedtsyrer (ANSES 2011). Ifølge de hollandske sundhedsmyndigheder er der ikke tilstrækkelige videnskabelige data til at fastlægge kostanbefalinger for hver enkelt fedtsyre på separat basis (det hollandske sundhedsråd 2001).

næste side >>

Begrænsning af kalorieindtag i stedet for begrænsning af specifikke makronæringsstoffer er den afgørende faktor for vægttab

PALMEOLIE OG SUNDHED

Der er ikke noget, der tyder på, at indtag af palmeolie i en varieret kost er forbundet med bestemte helbredsrisici. Forholdet mellem næringsstoffer og helbredet skal vurderes i forhold til kosten som helhed og ikke i forhold til enkelte madvarer.

Sammenlignet med andre typer fedt og olie har palmeolie et gennemsnitligt niveau af mættede fedtsyrer. En nyere metaanalyse af, hvilken effekt anvendelsen af andre typer fedt og olie som erstatning for palmeolie har på validerede biomarkører for hjertelidelser, viste, at en erstatning af palmeolie med andre fedttyper medførte en række gunstige og ugunstige ændringer i markørerne for hjertefejl og hjertekarsygdomme. Der indtraf tydelige gunstige ændringer, når transfedtsyrer blev erstattet med palmeolie (Fattore 2014).

<< forrige side

Palmeolieindtagelse I fødevarer bruges palmeolie ofte kombineret med andre typer fedt og olie, der tilsammen bestemmer produktets fedtsyresammensætning og i sidste ende effekterne på helbredet. Der foreligger ingen data om palmeolieforbrug, som dækker hele Europa. I Frankrig lå palmeolieforbruget i 2013 på 2,7 g pr. dag, hvilket repræsenterer ca. 4 % af den samlede indtagelse af SAFA hos voksne (CREDOC 2014).

Risikoen for overvægt Kontrol af vægten er afgørende for det generelle velbefindende og helbred. Risikoen for overvægt er et af de problemer, der er forbundet med den samlede mængde fedt i maden. Undersøgelser viser, at begrænsning af kalorieindtaget snarere end af makronæringsstoffer er den afgørende faktor for vægttab (Mozaffarian 2011).

2010 FAO/WHO-eksperthøringen om fedtstoffer og fedtsyrer i Human Ernæring angav, at energibalancen er af afgørende betydning med henblik på at opretholde en sund legemsvægt og at sikre optimalt indtag af næringsstoffer, uanset makronæringsstoffernes energifordeling som % fedt i alt og % kulhydrater i alt (FAO/WHO 2010).

PALMEOLIENS HISTORIE - 14

næste side >>

SUND LIVSSTIL

For at bevare et godt helbred er det nødvendigt at prioritere en sund kost og livsstil. En sund livsstil bygger helt enkelt på tre elementer: Variation i mad og måltider, et afbalanceret energiindtag og tilstrækkelig fysisk aktivitet til at forhindre en vægtforøgelse. En sund kost omfatter meget frugt og grønt, et afbalanceret indtag af kulhydrater, fedt og protein og et begrænset indtag af salt, raffinerede kulhydrater, mættede fedtsyrer og transfedtsyrer.

Alt i alt En sund og varieret kost handler om variation og mådehold. Fødevarer med et højt indhold af mættet fedt skal indtages med måde. Fra et ernæringsmæssigt perspektiv kan erstatningen af palmeolie med andre typer fedt og olie i fødevarer have både gunstige og ugunstige effekter. De nuværende forbrugsniveauer for palmeolie, som anført af data fra Frankrig, bør ikke give anledning til særlig bekymring.

Erstatning af palmeolie med andre vegetabilske olier eller animalsk fedt vil kræve brug af større landområder for at opnå samme udbytte. Dette kan vise sig at påvirke miljøet uheldigt. Fra et miljøperspektiv er det vigtigt at fokusere på en bæredygtig produktion af palmeolie. Hvis det lykkes os at fremstille og indkøbe palmeolie på en ansvarlig måde, kan palmeolie være svaret på den forventede vækst i den globale efterspørgsel på fedt og olie.

En sund livsstil bygger på tre elementer: Variation i mad og måltider, et afbalanceret energiindtag og tilstrækkelig fysisk aktivitet til at forhindre en vægtforøgelse

<< forrige side

PALMEOLIENS HISTORIE - 15

næste side >>

OM EPOA Som et erhvervssatsning har EPOA (European Palm Oil Alliance) forpligtet sig til at oprette et videnskabsbaseret og nuanceret syn på palmeoliens ernæringsmæssige og bæredygtige aspekter. EPOA formidler hele historien om palmeolie og fremmer den europæiske debat om palmeolie.

Yderligere oplysninger og ansvarsfraskrivelse: European Palm Oil Alliance Louis Braillelaan 80 2719 EK Zoetermeer Holland Info@palmoilalliance.eu www.palmoilandfood.eu

Målet med EPOA (European Palm Oil Alliance) er at skabe et afbalanceret og objektiv syn på palmeoliens ernæringsmæssige og bæredygtige aspekter ved at fremlægge forskningsbaserede oplysninger. EPOA har forpligtet sig til bæredygtig palmeolieproduktion.

VIDENSKABELIGT BASEREDE Vores videnskabelige rådgivningspanel EPOA (European Palm Oil Alliance) bistås af et videnskabeligt rådgivningspanel (Scientific Advisory Panel, SAP). Det videnskabelige rådgivningspanel blev etableret i 2013 og formidler uafhængig viden, råd og vejledning om ernæringsspørgsmål og drøftelser vedrørende palmeolie. Det er beregnet til at sikre et solidt videnskabeligt grundlag og garantere gyldighed og pålidelighed i kommunikation og meddelelser.

Følgende europæiske eksperter i ernæring og sundhed deltager i rådgivningspanelet: • Professor dr. Jean Michel Lecerf (Institut Pasteur de Lille, Frankrig) • Professor dr. Sebastiano Banni (Universita degli Studi Cagliari, Italien) • Professor emeritus dr. Gerard Hornstra (NUTRI-SEARCH, Holland)

De nuværende deltagere i EPOA er: Bunge Loders Croklaan, Cargill, Indonesian Palm Oil Association, LIPSA, Malaysian Palm Oil Council, MVO - The Netherlands Oils and Fats Industry, Olenex, Sime Darby and Unigra.

Vi opfordrer virksomheder og organisationer til at tilslutte sig vores vision og arbejde sammen i alliancen mod fælles mål

<< forrige side

PALMEOLIENS HISTORIE - 16

næste side >>

REFERENCER

• • • • • • • • • • • • • •

ANSES. Actualisation des apports nutritionnels conseillés pour les acides gras. ANSES, maj 2011 CREDOC. Comportements et consommations alimentaires en France 2013. CREDOC operations for the French Alliance for Sustainable Palm Oil, oktober 2014 Chowdhury R et al. Association of Dietary, Circulating, and Supplement Fatty Acids With Coronary Risk: A Systematic Review and Meta-analysis. Ann Intern Med. 2014;160(6):398-406 De Souza RJ et al. Intake of saturated and trans unsaturated fatty acids and risk of all cause mortality cardiovascular disease, and type 2 diabetes: systematic review and meta-analysis of observational studies. BMJ. 2015;351:h3978 EFSA. Panel on Dietetic Products and Allergies (NDA). Scientific Opinion on Dietary Reference Values for fats, including saturated fatty acids, polyunsaturated fatty acids, monounsaturated fatty acids, trans fatty acids, and cholesterol. EFSA Journal 2010;8(3):1461-568 FAO-WHO. Fats and fatty acids in human nutrition. Report of an Expert Consultation. FAO Food and Nutrition Paper 2010; 91, ISBN 978-92-5-106733-8 Fattore E et al. Palm oil and blood lipid–related markers of cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis of dietary intervention trials. Am J Clin Nutr. 2014;99(6):1331-1350 Harika RK et al. Intake of fatty acids in general populations worldwide does not meet dietary recommendations to prevent coronary heart disease: a systematic review of data from 40 countries. Ann Nutr Metab 2013;63(3):229-238 Health Council of the Netherlands. Dietary Reference Intakes: energy, proteins, fats, and digestible carbohydrates. Haag: Health Council of the Netherlands, 2001; publication no. 2001/19ER Hooper L et al. Reduction in saturated fat intake for cardiovascular disease. Cochrane Database Syst Rev. 2015;10(6):CD011737 Jakobsen MU et al. Major types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a pooled analysis of 11 cohort studies. Am J Clin Nutr. 2009;89(5):1425-32 Mensink RP. Effects of saturated fatty acids on serum lipids and lipoproteins: a systematic review and regression analysis. Geneve: World Health Organization; 2016.

Mozaffarian D et al. Components of a cardioprotective diet. New insights. Circulation 2011; 123(24):2870-2891 Siri-Tarino PW et al. Meta-analysis of prospective cohort studies evaluating the association of saturated fat with cardiovascular diseases. Am J Clin Nutr 2010 91(3):535-546

<< forrige side

PALMEOLIENS HISTORIE - 17

næste side >>

Ă&#x2DC;nsker du flere oplysninger? Kontakt os pĂĽ: info@palmoilalliance.eu www.palmoilandfood.eu

<< forrige side