Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n å b e nb a r ing
Begreber E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
Dåb _ Hav / flod
Dåb _ Bassin
Dåb _ Kar
Dåb _ Kumme / font
Nadver _ bordopstilling
Nadver _ Sarkofag
Nadver _ Højalter
Nadver _ Alter
Alter + skranke
Alter + Ciborium
Alter + tavle
Ark
Stol
Stol _ Lektorium
Stol + forhøjning
Stol _ Lektorium i pulpitur
Retning Midtpunkt Amfi / Scene 2 poler Salomons Tempel _ Plandiagram
Kor
Stol
Forhal Stol _ Udskåret
Rundkirken _ Plandiagram
Sangere
Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n å b e nb a r ing
Referencer E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
UngK _ arrangement i ’kirken’ (UngK)
Læsø Kur _ Bassin-passage (FRIIS & MOLTKE Architects)
UKirke _ DJing / Lounge (UKirke)
Folkehuset Absalon _ Spisning og spil i Absalon (Emilie Koefoed)
Koncertkirken Blågård _ Jazzfestival 2015 i Koncertkirken (Kristoffer Juel)
Samuels Hus _ Mindre lejlighed under hvælvet (bgb A/S)
Sdr. Asmindrup Kirke _ Kirkerummet (Per Christensen)
UngK _ Tegninger (org. Kühnel / Exner)
UngK _ Facade
UNG K Kirken er opført i 1886 af en grundtvigiansk valgmenighed, efter tegninger af arkitekt, S.F. Kühnel. Efter grundtvigianismens tilbagegang blev kirken opkøbt af Apostolsk Kirke Danmark i 1978, der foretog en radikal renovering af bygningen, rådgivet af Ingeniørfirmaet, Nikoplan. Det højloftede kirkerum blev opdelt med en indskudt etage, der nu kunne indrettes til mødelokale, kontor, køkken og toiletter samt en terrasse over koret med brandtrappe til gården. Kirken kunne hermed bedre bruges til andet end gudstjenester og ritualer. Da Apostolsk kirke i 2008 ikke længere mente at kirken kunne rumme dens aktiviteter, ville menigheden sælge den som mulig byggegrund til et boligprojekt, men der fandtes ikke en køber med tilstrækkelig kapital. I 2009 opstod så ideen om en ungdomskirke i Aarhus, og den selvvejende institution ”KFUM og KFUK ejendomme, Aarhus” (SI) opkøbte kirken. Derpå er der foretaget endnu en renovering til kirkens nuværende tilstand.
UngK _ Sal
GETSEMANE KIRKE I 1886 fik den lokale metodist menighed i Horsens tanken at bygge deres egen kirke, efter at have eksisteret i 8 år. Før havde de formentligt måtte samles i private hjem eller andetsteds for at foretage gudstjenesten ’på rette måde’ eller simpelthen benytte folkekirkens kirker på lige fod med protestanterne. Menigheden påbegyndte gennem en kirkebyggefond en pengeindsamling, men havde i 1887 kun beskedne 3200kr. til byggeprojektet, og således kunne man købe kapellet på byggegrunden. Man måtte vente i næsten 20 år før Getsemane Kirke endeligt kunne indvies 1. juli 1906.3 Metodist-menigheden blev dog så lille gennem årene at kirken til sidst ikke længere kunne holdes i drift, og den blev derfor lukket i 2005. Det ene af de 3 Horsens sogne, Vor Frelser Sogn, købte derpå kirken i 2007 med henblik på at indlemme den i sin daglige kirkedrift. Dette lykkedes dog ikke efter hensigten og efter en prøveperiode med meget lave besøgstal ved gudstjenester i det lidt særprægede kirkerum, kunne det atter stå ubrugt tilbage.
Myyrmäki church (Juha Leiviskä)
ÅBENBARING ”When we think about experiencing a piece of art, I think architecture and music are the two forms of art that are closest to each other. In both of them, time and movement are essential. Music and architecture are experienced as processes, a series of spaces (or sequences), by moving from one space to another. Every space is affected by where one comes from and where one goes next. Transitions, joints, modulations, connections to the environment are essential factors. Continuity as regards to both space and time has to be obtained, also in relation to history and tradition. Every form of art is independent; each has its own way and starting point. In my work, the starting point is always architectural.” - Juha Leiviska
LÆSØ KUR Omdannelsen til kur-bad blev foretaget efter rådgivning af Friis og Moltke Architects, der vandt idékonkurrencen i 2007. De forsøgte at fastholde det historiske og følelsesmæssige fundament som kirkebygningen representerer. Huset skulle forblive et sted velegnet for refleksion, velvære, og lindring, både for krop og sjæl. Projektet hentede inspiration i naturen og de ydmyge omivelser, hvor tårnet også fortsat skulle spille en central og synlig rolle. Tårnet står allerede fra indsejlingen som et tydeligt pejlemærke, før for kirke og nu for helbredelsen i en ny fortolkning. Det gamle kirketårn er ombygget således at man som besøgende kan følge trapperne helt til toppen. Herfra kan udsigten ud over Læsø og havet nydes, hvorfra klokken engang befandt sig. KONCERTKIRKEN Koncert Kirken kan lejes til afholdelse af koncerter, indspilninger, prøver og ligeledes til formål af anden art såsom foredrag, konferencer, receptioner mode-events, møder, middage, bryllupper, begravelser mv. Kirkerummet er således bestemt ikke taget ud af den alment-tjenestelige kontekst, det også har været i under brug som kirke. Selve salen har en kapacitet på 150-200 siddende gæster eller 300 ståpladser, og krypten kan rumme ca. 70 siddende. Der er også bygget et fyldt udstyret industrikøkken i bygningen med siddepladser til 30-40 personer.
Getsemane Kirke _ Vindue i tårn
Getsemane Kirke _ Galleri m. orgel
Getsemane Kirke _ Vindue niche
Getsemane Kirke _ Kirkerum
UKIRKE En præst blev ansat til at sørge for den daglige ledelse og projektudvikling, og siden er der blevet afholdt et væld af mangeartede arrangementer. Om det er fællesspisning, koncerter, sleep-over, eller andet bibeholdes dog stadig fornemmelsen og italesættelsen af at man befinder sig i guds hus og at kirkerummet stadig er kirke. Ungdomskirken afholder også stadig traditionelle gudstjenester, dog på nye måder. Man kan stadig få døbt sit barn i kirken, og får lov til selv at stå for udsmykning mm. og det samme gør sig gældende for bryllupper, hvis man er indstillet på en lidt anderledes afvikling end det helt traditionelle kirkebryllup. SAMUELS HUS Visionen var at benytte det gode og solide bygnings-værk, men at etablere markant andre rumligheder end før. Der er indlagt to betondæk, således at bygningen med den forhenværende krypt nu har fire etager; stueetagen i krypten, 1. sal i det forhenværende skib, 2. og 3. sal på de indskudte etager. På 3. sal er hvælvet udnyttet til hemse i de mindre boliger og et fælleslokale. I alt rummer den gamle kirkebygning 34 lejligheder, hvoraf ikke to er ens, som er fordelt i selve skibet samt sidebygninger. to lejligheder er familieboliger og resten et enkelt værelse, dertil er der fælleslokaler og to fælles tagterrasser.
Getsemane Kirke _ Vestfacade
Delecest iatibus aut delendandi volorero quodist, tota quiam intur, cum sae eum non exces alique doluptur mod quidicid quod quam ratur acia que de conectur sequo modianime nulpario. Mus di bea veris alitam conse entenis aces modi consequunt odiosam fugiae vendae nones aut as este consequos as in nimolor mo beatur? Gento optinvel il mosae et facid ut laut fugit unt autat quost, qui optatem rem. Ut eatestiaspid quatquam, comnima ioreni beritation rem qui con cupturibus. Derrum eumqui comnis dolo voluptia sanda dolenem venti iliqui dolut quas quodia doluptatus, ut rehenim coriae volorep ratium et repelle nimagnimaxim quis est, volorro quae ea cus aut landi ab ipitium accum id mil mo et et recerovid mo optatio. Nam idunt maximusciis reperspera volupta sincid quam untionet facipis milibus, consequatist que dipsa quidel ium idunt int poreptiatur as ressimaion reptas sundaep eleste conesti ommosto qui im que etur, od quatet doluptatat earum con remporum quid excerovid eum quassus eum qui sequaec atquatibus, sam faciisit que corehenda quissus doluptatia velenet modi qui ium ut adi ommolest laceatu rioresent. Que dolumquisto vid qui volum volorit, ipis modis ent ad ulparum nobit venient. Minctiam init evellor itatis dit, to invel id quae es et quid qui quam il enias dolorep taturibus dit ilique eum, solor assequam im facest fugit que num que voluptae sit, utaes necto militat ipsamendae nectum dolecatis utatius daector mo modi disi
Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n å b e nb a r ing
Getsemane Kirke E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
kommende VIA campus-område
Horsens midtby + Vor Frelser kirke
Getsemane Kirke
Horsens Station Situation for Getsemane Kirke _ 1:500
Nordfacade _ 1:100
Vestfacade _ 1:100
Kort snit _ 1:100
Kælderplan _ 1:100
Stueplan _ 1:100
Galleriplan _ 1:100
Tårn _ 1:100
Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n å b e nb a r ing
Udsnit
E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
Galleri / Skib
Tårn
Niche
Forhal
Loft / Hvælv
Scene / Kor
Altervæg
Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n å b e nb a r ing
Syntese
E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
Påkaldelse _ Kollage
Initiering _ Kollage
Overvældelse _ Kollage
Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n ĂĽ b e nb a r ing
T r a n s f o r m at i o n E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
A
A
Stueplan + Kontekst _ 1:50
Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n å b e nb a r ing
T r a n s f o r m at i o n E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
– Loftsplader under lydisolering mellem bjælker
’Læsepult’
Langbord
Stumtjener
Let væg, udført som boghylde –
Original
Bænk Duo-bænk
Møbler (af gamle kirkebænke) 1:50
Studerekammer 1:50
– Væg af brædder og OBS-plade m. ophæng til billeder mm.
– Svingdør i let væg, udført som boghylde ophængt i stang fastgjort bjælke via kugleleje
Centralrum indrettet til publikum m. opstats som scene
Fleksible døre 1:50
Hængsler–
–Panel af tømmer og OBS-plade
Murkonstruktion ved forhal – Stang m. drejelige led
Skinne–
1 trappe beholdes –
Sammenklappet dør–
–Lukket dør
–Trægulv
Møbler til jakker, sko mm.– Studerekammer _ Plan + Opstalt 1:50
–Orgel
–Trægulv
–Markering af gammel bænkopstilling –Støbt gulv
Boghylde-væg, der skjuler kamrer, i centralrum 1:100 Nyt kirkerum / Studierum, løs opstilling 1:100 Isometrier
t r a n s f o r m at i o n : Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n å b e nb a r ing
Midte
E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
Centralrum - Visualisering
HUS TIL DE 20-40-ÅRIGE
KLUB / STUDIESTED / MEDBORGERHUS
længe det kræves for at blive klar.
Funktions-programmet besluttet ud fra konkrete behov som beskrevet i Kommissorium for ”Kirken i midtbyen” omhandlende fremtidig brug af Getsemane Kirke. I sognenes projekt skal der være rum for eksperimenter, der gerne må bringer kirkelige formater i spil, samt ad.hoc arrangementer. Det er vigtigt at værdierne medejerskab, samskabelse, og initiativret får plads og ikke mindst at brugerne kan blive set og får lov at ses af andre. Man skal kunne fordybes i sine egne værdier og rodfæstes i livet. Der skal skabes et sted hvor folk kan samles på en nutidig måde og hvor dialogen er i højsædet, for ganske almindelige mennesker. Det skal ikke være en ungdomskirke men mere en ’studie’kirke med differentierede formater der kan passe til flere aldre. Der er bevilget 1.400.000kr. til projektet.
Som et bibliotek uden materialer, skal bygningen sætte rumligt fokus på de forskellige dele af det at studere i fællesskab og alene; at ankomme til oplæg og at forlade det; at overvære noget og evt. være en del af det. Ikke mindst skal det være et hyggeligt hus der bygger løst videre på de kirkelige koncepter om forsamlingen som en aktivt søgende og fredeligt socialiserende gruppe. Et rumligt narrativ skal være gennemgående i følelserne af at Påkaldes (blive opmærksom), Drages (søge mod), Initieres (ankomme), Fokuseres (fordele), Udfoldes (give udtryk), Fordybes (få indtryk); og i de de 2 sidstnævnte at lade sig overvælde og være til stede i den givne rumlighed, men samtidig lade tanken søge ud! Kirkebygningen tænkes at skulle indeholde:
- Meditation / Studie: Mindre stille rum / celler, med kig ud af bygningen. - Fordybelse / indtryk: Opnås både ved studie af medbragt materiale og skabelse af nyt skriftlig eller visuelt, samt ved en visuel (evt. auditiv) kontakt med omverdenen, både den ydre (uden for bygningen) og den indre (det centrale rum), som dog filtreres i cellen med henblik på at opnå en balance.
Ud fra min ovenstående analyse vil jeg sammenkæde kirkerummets temaer med behovene således at kirkebygningen;
Sørger for at PÅKALDE de studerende fra den nye campus-grund og at lade dem initieres og fordele sig til visse funktioner. Det indre rum skal være centralt, således man kan lade sig OVERVÆLDE i et rum som før havde en større betydning.
- Ankomst / Indgang: En ordentlig forstue, hvor man kan lette sig for sin byrde og være klar til at foretage sig hvad man er kommet for. Denne leder direkte til en fordelingen i bygningens andre dele - Opstartsarrangement / indvielse: Det velkendte introduktionsarrangement i skolen eller kursus mv. forankres rumligt ved ankomsthallen der let skal lede videre til den indre rumlighed. Dog skal følelsen af afslappethed være fremherskende og forhallen er et sted, man bør kunne blive så
- Kommunikation / Påkaldelse: Synligheden for omverdenen og at kalde den op og kalde den til sig. At vise at huset tilbyder noget og et hint om hvad det er - Kommunikation / Dragelse: Det er meget vigtigt at huset åbner sig og finder en god balance mellem at ude og inde holdes adskilt men samtidig at lyse sit indre ud såvel som det ydre ind.
- Udfoldelse / Plads: Det centrale rum hvor man både kan være i bevægelse og finde hvile i holdepunkter. Der skelnes her mellem det åbne rum hvor der er fri bevægelighed og holdepladserne, der markerer andre zoner i rummet, hvor et andet tempo af aktiviteter naturligt påkræves - Aktivt lyttende: Er stadig en fri opstilling i det åbne, her dog lavere i tempo, hvor opmærksomheden kan rettes mod et holdepunkt, der udskiller sig som individuelt udfoldende og kommunikerende. Der skelnes her mellem det åbne rum hvor der er fri plads til fordeling og fokuspunktet, der er en markering af individet i en udgydende position. - Socialt delende / Mad: Måltidet kan nydes i det centrale rum med fokus på denne samlende handling af at alle ernærer sig i fællesskab og finder en meditativ hvile i en godgørende handling for krop og sjæl. Maden kan medbringes eller produceres i fællesskab, evt. i et køkken i kælderen.
Konkret skal kirkens centrale rum samt de omkringliggende udsættes for en omarrangering og omprioritering. Det store rum kan evt. opdeles på en ’blød’ måde for at gøre de forskellige temaer og funktioner om ikke synlige så let mærkbare. Vægge: Der indføres en opdeling af det centrale rum via skillevægge eller skærme for at opnå markering af sideskibe og nicher, der skal fungere som selvstændige rum. Denne opdeling skal hægtes på den eksisterende gallerikonstruktion og er dermed begrænset heraf, og således at der frem for alt foretages en accentuering af eksisterende forhold. Væggene må ikke blive for bastante eller blivende og skal kunne stå for omgørelse eller forkastelse nærmest fra dag til dag. Man kan forestille sig at disse adskillelser primært kan udgøres af døre, som fungerer dynamisk og både kan aflukke og åbne totalt alt efter behov. Denne adskillelse bør også have en vis transparens, da det centrale rum nu får lys kun fra sideskibene.
af de cirkulære ’vinduer’ gøres til lyskilder, hvilket dog kan problematiseres af at de i store dele ligger på niveau med tagkonstruktionen. Man kan også forestille sig ligefrem at gennembryde loftet i kirkerummet og skabe noget der i højere grad har en himmel-hvælv-virkning, samt at skabe mere lys ovenfra. Alt sammen vi dette gøre hele rummet ’større’ og mere lyst. Der kan alternativt tænkes i lysbrønde fra tag eller facader. Indgangspartiet: er som udgangspunkt, foruden sin ringe størrelse, ganske fint som ankomst- og distribuerings-instrument. Først og fremmest bør de igen bruges som sådan. Det bør også æde lidt af det indre rum for at være mere behageligt at opholde sig i. Dertil skal åbningerne måske forstørres en smule og væg-søjle-partier slankes en anelse, for at åbne det hele en smule, så man ikke har følelsen af at mase sig igennem. Èn trappe kan evt. sløjfes for samme virkning, da den ene er rigeligt for at komme til galleriet.
Åbninger: Vinduesåbninger bibeholdes generelt. Flere blændede vinduer, især i altervæggen bør genåbnes og evt. gøres større for at trække lys ind i det centrale rum og lyse dets indhold ud. Flere facadevinduer giver ikke lys til opholdsrum, og dette forhold kan tages i betragtning. Evt. skal nogle
Vinduesniche _ 1:50
Sydvendt Væg _ 1:50
Snit i gavl BB _ 1:50
Plan af ’lysskakt’ _ 1:50
Snit gennem vinduer CC _ 1:50
t r a n s f o r m at i o n : Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n å b e nb a r ing
Forhal
E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
Forhal - Visualisering
Gulv: Det nuværende lurvede tæppe bør forsvinde og der skal lægges eller støbes gulve som varierer en anelse alt efter hvilke del-rumligheder man befinder sig i. At rummene er og kan noget forskelligt må gerne kunne mærkes og høres på underlaget. Dette er i høj grad en brugt ting i ældre som nye kirkerum og en kvalitet der er værd at videreføre. Det gamle møblement kan evt. markeres i gulvet af hensyn til historien.
Kælderen: kan indrettes til at huse de støttefunktioner som ovenstående programmer kræver. - Køkkenet kan evt. udvides til at optage en del af pladsen, og fungere som fælleskøkken for de besøgende. - Toiletterne her opfriskes og får en nemmere adgangsvej gennem sideeller bagdør - Der indrettes møderum til styregruppe samt andre forsamlinger, f.eks. foreninger, studiegrupper med ønske om større fred mv.
Møbler: ’Bænkenes fastlåsning af rummet skal udfordres’ - Gamle møbler flyttes eller tænkes som nye rum-markører, nye fleksible skal overtage rummet, opdele det og gøre brugen tydelig. Som oprindeligt var ideen i Exners Tegnestues idéoplæg til UngK.
I det følgende vises bud på detaljering af enkelte de beskrevne tiltag: Gennembrud af blændede vinduesåbninger, Centralrum m. møblering, Forstue, Studiekammer (celle). Dette kan ses som et katalog af ideer for den specifikke kirkebygning, men kan dog også fungere samlet som en tolkning af temaer og narrativer som tidligere beskrevet.
GENNEMBRUD 1) De runde vinduer, som indtil nu kun har været til pynt i facaden skal nu åbnes og tillades at lyse ind i kirkebygningens centrale rum. Mest oplagt virker det at arbejde med de 2 vinduer i ’sideskibene’ / langfacaderne, da der her er en kort vej i i selve rummet. Åbningerne tænkes udført som horisontale ’lysskakter’ som bryder gennem spærkonstruktionen og galleri- / loftkonstruktionens øvre paneler. Dermed kan loftet belyses direkte og reflektere meget mere lys ned i rummet end før har været muligt. Rent teknisk bygges en trækonstruktion op på den eksisterende spærkonstruktion med brædder påsømmet i længderetningen i en oktogonal form. På disse kan monteres en fleksibel gipsplade (Knauf Flexboard)26, som først fugtes og for-bøjes på en skabelon, i den rette runding. Dertil isættes termoglas på indersiden af de gamle betonvinduer og der isoleres rundt om den nye konstruktion. 2) Der foretages en større ændring af altervæggen, hvor den forhenværende staffage (stuk) delvist forkastes. De 3 blændede vinduer åbnes nu igen og udvides nedad til, således de følger karakteren af vinduerne i sideskibet. Disse meget høje slidser i væggen skal danne den nye baggrund for en sceneopbygning, og er en prydende lyskilde frem for en kedelig dekoration. Den forhenværende dekoration af
Heri skal være siddepladser, ’ståpladser’ og plads til andre umiddelbart nyttige finurligheder, men frem for alt skal det efterlade plads i rummet, som stadig bør opleves stort. Borde skal benyttes til måltider og bør være en del af ’supermøbel’ eller være flytbare som en del af en fleksibel rumopbygning Akustik: kan evt. behandles i det centrale rum. Lydisolering kan ske mellem de mindre ’celler’ og fælles rum.
væggen gennemskæres på en måde så åbningerne får optimale reflekterende flader i dybe kegleformer, og der kan støbes yderligere flader for forstærkelse af denne effekt. Der isættes termoruder som påsættes en mønstret film for en særlig grafisk effekt. Disse to forslag er relativt dyre tiltag, selv uden at være en del af en (måske nødvendig) renovation.
Fordeling
Ankomst
Toilet
Indgang
Vakant
Køkken / Toilet
Musik
Opbevaring
Menighed
Terasse
Gejstlighed
Forhal
MIDTE + FORHAL Det centrale rum og området under galleriet opdeles af en skærmagtig vægkonstruktion, som mestendels består af lette foldedøre. Disse opbygges mellem søjle og bjælker i den eksisterende konstruktion, og bibeholder ellers denne intakt. Dermed kan der både lukkes af for samlingsrummet og åbnes helt op, som om der ikke var tilføjet en skærm. Der ønskes at opnå en opdeling således at bevægelsen mellem forhal og hovedrum stadig kan være flydende med også kan bremses. Det centrale rum skal både være et sted hvor der er fri bevægelighed udad (også i møblementets placering) men også kunne lukke sig om sig selv, så man kan koncentrere sig om en forelæsning eller lignende. Møblerne tænkes at kunne konstrueres ud fra de gamle kirkebænke (for at spare penge) og kan evt. udføres af de studerende selv. Det gamle podie med alter og stol kan omformes til at være en multifunktionel scene og påføres hjul, så den kan omflyttes i rummet efter behøv og være scene ved endevæggen eller midte i en socialiserende opstilling af møblerne. Det øvre galleri får lov at være et indskudt plan i det centrale rum og kan fortsat være indrettet med instrumenter og måske tilføjes lys og andet til støtte for det nedre plan.
Centralrum Kammer / Møde
Eksisterende stueplan _ Diagram _ 1:200
Eksisterende galleriplan _ Diagram _ 1:200
Eksisterende kælderplan _ Diagram _ 1:200
Ny stueplan _ Diagram _ 1:200
Ny galleriplan _ Diagram _ 1:200
Ny kælderplan _ Diagram _ 1:200
B
C
Kælderplan _ 1:100
Galleriplan _ 1:100
C
B
t r a n s f o r m at i o n : Kir k e r u m m e t - Vir k e l ighe d e n som e n å b e nb a r ing
Kammer
E rik M art i ny . 2012173 / Af ga ngspro jek t E2 0 1 7 S t ud io 2 C / Ar ki tek ts kolen Aa rhus
Kammer - Visualisering
Indgangspartiet udvides nu til også at omfatte den nord- og vestlige del neden galleriet, og møbleres efter en nærmere udtænkt strategi for aflæsning af byrder og tøj. Der støbes nyt betongulv i det centrale rum, som kan modstå den megen omflytning af møbler og den gamle opstilling af kirkebænke kan på-males gulvet for en grafisk effekt. I forhallen lægges evt. et trægulv, parket eller planker. Dette må ikke være for koldt eller hårdt.
Langt Snit AA _ 1:100
KAMMER
Den østlige del af kirkerummet under galleriet opdeles til nogle (meget) små studie-kamrer. Det er idéen at man kan trække sig tilbage hertil fra det større rum om man har brug for en særlig grad af fordybelse. Her vil være mere stille end resten af bygningen, da de lette vægge (og loft) evt. lydisoleres en anelse, men de små rum vil i høj grad stadig være en del hele bygningens ’daglige’ trummerum som fornemmelse. Dog vil det at kunne lukke af i denne lille ’celle’ skabe en visuelt bedre forudsætning for den helt ekstraordinære koncentration, der dog stadig er betinget af aktiviteterne i det centrale rum, da eneste adgangsvej er herfra. I kammeret får man lys direkte fra de store vinduer i sideskibene, og man kan måske ane omridset af det udenfor gennem det matterede, indfattede ruder. Her er et lille bord langs muren og hylder og ophæng er bygget ind i de meget tynde skillevægge. Døren er en svingdør af typen; ’hemmeligt rum bag bogreol’. Når døren er lukket til vil den fra centralrummet se ud som en del af en bogvæg langs østsiden af hovedskibet, og man skal ’indvies i hemmeligheden’ for at kende til de små huler under galleriet.
Dette projekt handler ikke meget om tro og religiøsitet, da jeg ikke ved nær nok om emnet. Projektet handler om den arbejdsmængde der ligger detaljeringen af bygninger. At religiøse vilkår har formet kirkebygningen med en særlig detaljeringsgrad kan som sådan ses som et tilfælde. Et tilfælde der er solidt forankret i store dele af den ’moderne’ historie, men ikke desto mindre resultatet af et menneskeligt defineret ’regelsæt’. Forskellige rum og bygningsdele er tilføjet, nogle gange udelukkende for at fordre bestemte stemninger hos beskueren / brugeren. De er skabt i en religiøs henseende men virkningen, må være strengt sanselig. Måske forstærkes den af en stærk tro, men selve effekten kan kun være mulig på baggrund af en dybereliggende rumfornemmelse hos mennesket. At de religiøse rum virker på os i kraft af vores rumlige intelligens forsøges her beskrevet med så vag en vidtløftighed som overhovedet muligt. Jeg er ikke ude på at forstå ritualet eller de bibelske begrundelser for et rums udformning, men udelukkende at registrere hvilke ’besynderlige’ effekter man kan opleve selv i det mest minimalistiske kirkerum. At pengene disponeres især med vægt på særlige rumligheder og objekter er tydelig. I deres forskellige udformninger befinder de sig stadig indenfor klare kategorier som kan katalogiseres ud fra en arkitektonisk grundforståelse og historisk viden. Det må være muligt at udlede de følelser der er lagt i bygningsværkerne, at tolke på dem og lade kirkerummets videre skæbne i samme grad været båret af en rig åndsverden. Den grundlæggende fornemmelse af rummet som et værktøj for stemninger bør i samme grad pålægges vægt som dets rent praktiske funktion.