KIRKERUMMET Virkeligheden som en Ă…benbaring SekulĂŚre potentialer i det danske kirkerum med stadig hensyntagen til bestanddele, sakramenter, og mystik.
CASE + ANALYSER + INDGREB
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 2
F
o
r
o
r
d
Arbejdet tager afsæt i en antagelse om at mange kirker snart frigives til sekulær brug og at der bør udarbejdes en praksis i forbindelse med transformationerne. Dette beskrives nærmere i bilag 1-5. Mit arbejde med dette projekt om kirkerummet er herefter foregået i to spor. Fra starten har jeg været meget optaget af at opnå en meget generel viden om kirkerummets opbygning og elementernes virkning. Derpå var det mit forsæt at formidle dette generelt som noget der kunne lægges ned over enhver kirkebygning. Dette i sig selv er selvfølgelig ikke en mulig opgave, da rummene nu er vidt forskellige. Det er kun muligt at nærme sig denne generelle forståelse ved hjælp af nogle simple narrativer. Denne del af arbejdet ses formidlet i bilag 9 og 10 samt i denne hovedbog som en del af afsnittet Sektion og afsnittet Syntese. Dertil har jeg arbejdet mere konkret med indsamling af viden om lukkede kirker, brug heraf, politik og processer i denne forbindelse. Dette kan ses som et forarbejde til den mere dybdegående analyse af Getsemane Kirke i Horsens. Kirken var den eneste helt aktuelle kirkelukning jeg kunne snuse mig frem til, hvor et projekt ikke allerede var klart defineret, og så skal kirken ikke engang lukkes (sådan rigtigt), men stadig være en del af Folkekirken. Jeg har registreret forholdende i kirkebygningen og dens beskedne indretning. Derudfra (og med hjælp fra min generelle analyse) har jeg foreslået visse ret skånsomme ændringer. Jeg er kommet helt til at holde af denne simple bygning, trods alt.
Virkeligheden som en Åbenbaring
En stor tak skal lyde til: Jan Fugl for kyndig vejledning, Lars Bock for konstruktiv kritik, Hanne Henriksen og Marie Petersen for at byde mig velkommen i kirkerne, Ole Bak for ingeniørbistand, Kim Martiny for korrekturlæsning og gode råd, Jens Thiis Knudsen for moralsk støtte
sammenfattende REDEGØRELSE Erik Martiny . 2012173 / Afgangsprojekt E2017 / Studio 2C / Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Jan Fugl / Intern censor: Thomas Bo Jensen Eksterne censorer: Michael Lange & Anders Warmdahl Mikkelsen
side 4
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
I
n
d
h
o
l
d
s. 6......................................................Åbenbaring s. 8...........................................................Manifest s. 10.............................................Getsemane Kirke s. 12 s. 14 s. 16 s. 18 s. 20
Menigheden Bygningen Funktioner Sakramenter Tegninger (registrering)
s.24...........................................................Sektion s. 30 s. 38 s. 42 s. 48 s. 52 s. 56 s. 60
Skib / Galleri Forhal Tårn Niche Hvælv / Loft Kor / Scene Altervæg
s. 64..........................................................Syntese s. 66 s. 70 s. 74
Påkaldelse Initiering Overvældelse
s. 78.........................................................Program s. 83
Indgreb
s. 88......................................Arkitektoniske Forslag s. 88 s. 94 s. 106
Gennembrud Midte + Indgang Kammer
s. 115....................................................Afrunding s. 117....................................................Referencer
side 5
Dormitionskirken Zion Bjerget, Jerusalem Foto + Grafik
Virkeligheden som en Åbenbaring
Å
b e n b a r i n g
For at belyse selve titlen på dette projekt har udvalgt to citater af den finske arkitekt, Juha Leiviska, som er kendt for sine veludførte kirkebyggerier: ”When we think about experiencing a piece of art, I think architecture and music are the two forms of art that are closest to each other. In both of them, time and movement are essential. Music and architecture are experienced as processes, a series of spaces (or sequences), by moving from one space to another. Every space is affected by where one comes from and where one goes next. Transitions, joints, modulations, connections to the environment are essential factors. Continuity as regards to both space and time has to be obtained, also in relation to history and tradition. Every form of art is independent; each has its own way and starting point. In my work, the starting point is always architectural.” 1 - Juha Leiviska ”... >>Jeg har bestræbt mig på at sikre, at alle de elementer, der udgør rummet, væggene (hver med sine respektive kunstværker), loftet, balkonen, orgelet osv. - at alt dette udgør et samlet hele. Jeg har ønsket at skabe en vekselvirkning mellem det små og det store, det åbne og det lukkede, det høje og det lave, rummene som instrumenter, der fortolker lyset, det slør, der væver sine reflekser, og dets konstante variationer.<<... Leiviskä identificerer den kunstneriske erfaring med den religiøse og mystiske. Netop derfor kan man fastslå, at hans værk hæver sig over arkitektur, for værkets endemål er ikke rummet, men det at se virkeligheden som en åbenbaring.” 2 - (Om Männistö Kirke)
side 7
←
Bespoke lights at Myyrmäki church Photo ( Juha Leiviskä)
1
Sahavirta, 2010
2
Cerver, 2003
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
Haritati ad minctati cullend ignatiam rem nobit aut parchil lupidem et inimpor erecteste et aut molent quam haritibero tem dolorum ex est, sitemo imaximp osanda cum num ut et veles aut viditat. Il eos pelita denis ma consed eius intibust, sernat. Ut quisit qui volorro cuptate cepudit exceaque et eosae nis alitat laciend ebitas inci dem. Caturi omni cor atem ius, sitiumquid maximus aperibus remquam repudit alia cum que nihiliq uibeat voluptas inulpa cuptas sima qui dem nobitior sum reri bearias cores iust, consene denesernat pore nullis mo modicita dolupta autesto dolorit inullani at estiis acepudi remolore nihilluptae cor sitius. Gitatur? Axim quo et ea dellic tecullo ribus, seriatet qui ommolo cone none in nonectem ant imporpos dunto ma sume eiusam sam nobitionse sitae net faccull audissectia dit landam qui consed ereperatusam ex eatur apid quiatum sit ullenti isciend aerferovidi corem simus nonem ant as et qui inihill iquasperci si offictendis aut que premquam intum repro consece atinver ibusamu sapides endem della nis non non consequis eos utatasita electinus, secus. Cienian ihillati dolent. Que conet officim is net, illes sunto denist paris eum eos di doluptae endelenimi, cusaperum rem eos et molor re vendae parchil lorrum comnis sequo moluptiist venectur andis unt volupta turehent offictatiate nonsequi il eosam fuga. Sed quia quod earunt molo blabo. Piendae net volupti nis que aut volo tem ium, tem accuptas cuptaspel explabo reperum in porem ipsam, oditatis dolorroribus perum eum audia vendandit alignam quo et imil maionseque porpor ad modi vidus alit int, cusapedit res doluptas autem sunt ullendae conem que pori aut quationetur as maxim as eicidunt doloreicae cuptass erspitis ex eos exerfer rorruptioria volorenimint voluptur aut ad etur? Quis excepedia con ea velestio dit, od qui sit et pelit doluptaMa aceperi ut latur re nus. Agnis aceat fugit eaqui testium fuga. Nem que nulparu ntiaspedi dolo volenet, voloris et aut as magnatiores num, optur, suntio. Rest laccatiis aut acienti nobitias asperum sitius sundandandi quam et as et ommosa ped modis doluptur rerchicto voluptam eatem iliciatem autem que dolorrum veles eumquature pa vellore, ea pelenet quam expliqu iducipsam voluptio. Ipidelest re velesent optur? Resequiam ex eos maio. Nequi quasimaiorio tempor sum utet velia dolupienes eri dolecus volor sandaec temquo to mi, num faceperis sed que ad es eaquibus essimil ere illectemque etur sint archilicab int aut expella cestis voluptae ommolor poribus a volenie nderoviditio tes et am fugia voluptaectus dese pedis atam volectatur mi, tempore, eum adi cuptatet vent hita cum earum que aut res a verro id eosti temqui similic aborae quoditia solorist, quibustrum doluptur renieniscia si dolor sequas plit plignat essitatusto officip icitatiis eatquature velluptas re minctatium lamet, es remporeped estia vendam sim ni ant re volorpo sandes dolorpore, sum et, andam et fugiatur, sinulpa ruptatem aut ut pro et odia plaut mo beaquid molo moluptusdae escim ratiorum ut optas milique nones minctus. Ur? Obit fuga. Agnis essi aut lit et venis ducid ut facerro eos eum consenem conem sunti beatiandi doloressit volorumquo consequi cus que in es vereicipsam sit offic te nobis inimet moles quosto ipiet dolorererum ratur magniet, voloris suntotat ma aut aspisime dest et aut est inum que pliquam, omnihic temqui solupta soluptae ipidign atiorumquas dolorio eiumquiae ata que distore rcitatum venis parum cullor maiorporis rat harit, optatur anihicitio mo molorrum laut venis aspelen imiliquam culparum ipid ea nis eaquam, cone idelluptur? Num ut harit voluptatem late velique porporum quament. Ihillab oriatem ipicimus eum restem id etur re molores ditatur sapelia doluptius. Empedig enimet voluptur, quiatatist est, sae de nonsequi optamende consed ulpa nis ut quis cones magnissi consedi tatur, voloreiunt rehentu repudi acerita volorumenet labo. Et ommolup tiissitiam, sequaesti alicabo ritatur epuditas ea nonecto cum landem volliquam qui debis aut labore sum qui sed experumquam que con corem faceri ut harum acimus et eatureium sectio. Vita dion cus miliqui bearum adi temporunte coribus de sus, ommo iur? Icipsae voleniet facesentiosa sitatinction conessinis volo et quam non pra quatia volorectur? Quidi tem ex est, soluptate re natem nus unt lani doluptat. Ignihil et ellaudamus apid qui doluptate et quia eatur, officim ustibus, sit hil maion con nossunt. Piendiam etur, tempor simaioresto veliquatas repe occus, qui conecae voluptat. Evel iumetus ciendae comnihil ipisti con es sapis que nihilluptas dolo mil et quam non ratis dollabo restenisim vel ea consequi sequo el inci corestium eostiae dolum dunt odi tota cus. Dolupic aboribus solorum ipicidi gendam nis aut inum fugitin pliquibus eatus estemporeped eos aceaquatus ditat atium eiume dolla volorumqui ipsa is resed mossit volo ex es accae peliti tem ad minus eiust, simust occatem quis et as sent fugiandentia corehen ihicim cullendis et planimi nvenducid ma dolorem enditis dolupiti aut et que cus dolupis quide voluptae qui nonse adis arupistrum ratus molecatur am, quaeptur? Facipsunt quiaepudae venesequam quo ma non num quis nullaut aut aut di nis et facestr umendissimi, entis mi, eumquis am dolenimagnis sed que accusciis ulpa con nobit, aut am fuga. Feraesto bla non perum lab imagnatius doloreris abo. Nam es sita prore modione dolestio blab ium assimus diti odis debitatiis a quodition reris doloreped expercil moluptatus ad que volestia quasperiam faci aut odit voluptatem ipsusam que eum sus, sunt. Ullicium, ut et venditi optat peria dollit aut fugitiorit audita dolor sunt. Agnimax imporit quistia spitaepuda quiae cus sectiae vitemol uptaes re prore doloreped mos deribus sum si te dolorrum num ea quam, num dem. Busciat endam, sum sapid modia quid qui bere sit dolorum sus asped moles et pel ium que reptam sunt quiae volupta quuntotae venes nus acepra sim con et mi, qui dolupis exerem acid unt, odigenihic te peri auda sed et vernamus eriossit, con pa comnisque omnis dolupta pelit, sum, quaesti sintus, inullor rovit, aut aut omnihil lestrum quatiatis dolorrum utempor as volupid endignam, sed que nectiis exceribus. Volestium quam aut aut harum et ut ommolupicit laut alibusda quos ma di si sumquiamus, od molentoris ut dolorectet velita dolo explabor adita consequiae nihitat a vere volor aut asperib usaperumquo omniat estis exerchic tectatur se cor magnimu sapitat. Mi, aut volori volor aliquae nitis imusaperibus dolorero odi sapit qui qui ut eos aborrup tatibusdandi nobit eriae cusae con rae voluptaquis del inissentio. Uptis dolorei ciaerorio berum quam, si sunt erum ipit plis sitatem qui quis quam quundam in et liqui omnim fuga. Erunt fugiatis ut fugiamus re doloreptam, vide ressequiae etur arumquid ut labo. Aximusciatia simet odicabo. Nam simagnatem faccusa ndebis venihil iquodis sit arum lamendae voluptate nisquia que quibus es eosandi omniet illestia quae nos nihillacest, aliatqu aecepud icipitae lacia dolo optatiuribus invende leniene iuntus solo to de lamTem verum qui optaque vendi cuptae nobist, et volor sequi torem fuga. Ut mil isque etur? Uptas a aut aut quatur? Qui dictur, vid que comniae cerferat et quat autat utatquatur, secestiam, volorecto te si di ad enistis diaepuda audis inus doluptaquas adis alit, sam quatem. Aximo blaceaque ese et aliatem serrorat.Eperunt. Es assint earch-
side 8
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
M
a
n
if
e
s
t
Dette projekt handler ikke meget om tro og religiøsitet, da jeg ikke ved nær nok om emnet. Projektet handler om den arbejdsmængde der ligger detaljeringen af bygninger. At religiøse vilkår har formet kirkebygningen med en særlig detaljeringsgrad kan som sådan ses som et tilfælde. Et tilfælde der er solidt forankret i store dele af den ’moderne’ historie, men ikke desto mindre resultatet af et menneskeligt defineret ’regelsæt’. Forskellige rum og bygningsdele er tilføjet, nogle gange udelukkende for at fordre bestemte stemninger hos beskueren / brugeren. De er skabt i en religiøs henseende men virkningen, må være strengt sanselig. Måske forstærkes den af en stærk tro, men selve effekten kan kun være mulig på baggrund af en dybereliggende rumfornemmelse hos mennesket. At de religiøse rum virker på os i kraft af vores rumlige intelligens forsøges her beskrevet med så vag en vidtløftighed som overhovedet muligt. Jeg er ikke ude på at forstå ritualet eller de bibelske begrundelser for et rums udformning, men udelukkende at registrere hvilke ’besynderlige’ effekter man kan opleve selv i det mest minimalistiske kirkerum. At pengene disponeres især med vægt på særlige rumligheder og objekter er tydelig. I deres forskellige udformninger befinder de sig stadig indenfor klare kategorier som kan katalogiseres ud fra en arkitektonisk grundforståelse og historisk viden. Det må være muligt at udlede de følelser der er lagt i bygningsværkerne, at tolke på dem og lade kirkerummets videre skæbne i samme grad været båret af en rig åndsverden. Den grundlæggende fornemmelse af rummet som et værktøj for stemninger bør i samme grad pålægges vægt som dets rent praktiske funktion.
side 9
Placeholder Tekst
Hou
man
nsg ade
Vor Frelser Kirke
nyt campus-omrĂĽde
Horsens Station
midtbyen
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
G
e t s e m a n e
I 1886 fik den lokale metodist menighed i Horsens tanken at bygge deres egen kirke, efter at have eksisteret i 8 år. Før havde de formentligt måtte samles i private hjem eller andetsteds for at foretage gudstjenesten ’på rette måde’ eller simpelthen benytte folkekirkens kirker på lige fod med protestanterne. Menigheden påbegyndte gennem en kirkebyggefond en pengeindsamling, men havde i 1887 kun beskedne 3200kr. til byggeprojektet, og således kunne man købe kapellet på byggegrunden. Man måtte vente i næsten 20 år før Getsemane Kirke endeligt kunne indvies 1. juli 1906.3 Metodist-menigheden blev dog så lille gennem årene at kirken til sidst ikke længere kunne holdes i drift, og den blev derfor lukket i 2005. Det ene af de 3 Horsens sogne, Vor Frelser Sogn, købte derpå kirken i 2007 med henblik på at indlemme den i sin daglige kirkedrift. Dette lykkedes dog ikke efter hensigten og efter en prøveperiode med meget lave besøgstal ved gudstjenester i det lidt særprægede kirkerum, kunne det atter stå ubrugt tilbage.4 Getsemane Kirke er bygget på et åbent område mellem sine naboer og har til dato et lille grønt område omkring sig med en lille begravelsesplads mod syd, og et bredere stykke fortov ved ankomsten mod nord. Kirken er beliggende i ganske kort afstand til Horsens Station og med relativt kort afstand til Vor Frelsers Kirke nær den midterste by. Nærmeste nabo er socialt byggeri (for ældre) samt traditionelt lejlighedsbyggeri i 4-5 etager. Der påbegyndes snarligt opførelsen af et nyt campus-byggeri (VIA) lige ved stationen, og der vil komme mange unge i området.
side 11
Case) Getsemane Kirke Houmannsgade 41, Horsens PROVSTI: Horsens Provsti SOGN: Vor Frelsers Sogn OPFØRELSE: 1904-1906 STILART: Ny-gotisk
3
Visit Horsens, 2017
4
Hanne Henriksen, Sognepræst, Horsens Klostersogn (personlige samtaler, septemberoktober 2017)
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 12
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
M
e n i g h e d e n
Metodisme er en protestantisk frikirke der kredser dels om det tema at mennesket selv er ansvarlig med sine handlinger for at opnå guds frelse, og dels at menneskelivet er en proces mod helliggørelse, således at kærligheden bliver altoverskyggende. Der åbnes her i høj grad op til den individuelle og subjektive åndelige erfaring, samt samfundskritik og bevidsthed om graden af social retfærdighed. Metodistkirken kom til Danmark i 1858, og kirken blev anerkendt trossamfund i 1866.5 Der er ingen fast praksis for afholdelse af gudstjeneste i kirken, dog er prædikenen central og der afsynges ofte salmer, danske kernesalmer og også særligt metodistiske. Det ligger kirken på sinde at samle og inddrage så mange som muligt i gudstjenesten, hvorunder der samles ’pengegaver’ ind til menighedens drift. Det er heller ikke ualmindeligt at der afholdes aftengudstjenester der gæstes af kirkens egne gospelkor, der generelt tilfører meget liv til menighederne. I forhold til sakramenterne, dåb og nadver vil det blandt metodister nogle steder hævdes at disse er rene symbolhandlinger uden det skær af mystisk de ellers tillægges til forskel fra prædikenen. Tidligere har metodistkirken Danmark ydet mange ’velfærds-tilbud’ til befolkningen i al almindelighed, hvilket dog er aftaget i takt med at staten har overtaget denne funktion. Den driver dog stadig socialt arbejde og godgørende formål som plejehjem og bespisning af hjemløse.6
side 13
_øverst_ Københavns Gospelkirke, Foto (kristendom.dk) _nederst_ Bespisning i gamle dage, Foto (centralmissionen. dk)
5
Sørensen og Stefánsson, 2009
6
Jensen, 2016
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 14
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
B
y g n i n g e n
Kirken er opført i røde tegl i en sen-gotisk stil med romanske træk. Den har en del facade-detaljer, fortrinsvist i beton, vindueskarme og indramning, rosetter, og takker ved taget. På langfacaderne er høje rundbuede vinduer spredt symmetrisk, og under dem er beskedne rektangulere vinduer, der giver lys til kælderplanet. Altervæggen mod syd har været flankeret at vinduer, hvoraf det ene nu er blændet og det andet en nødudgang med trappe. Tre vinduer over alteret er ligeledes blændede. Planen er domineret af ét stort kirkerum, med forskellige loftshøjder. Her er at gøre med en enkel højremskonstruktion, der er sammenbygget med et galleri i træ, der strækker sig langs tre af kirkerummets vægge, og giver dermed ekstra kontrast til det centrale flade loft, der skjuler tagkonstruktionen. Galleriet er indrettet med orgel mod nord, og plads til bænke. Kirkerummet har to meget korte arme, der mest er synlige i eksteriøret hvor den dertilhørende tagkonstruktion giver kirken en vag korsform. Kirken har et tårn, og en trappe fører til forhallen i stueplanet, hvor en vinkeltrappe på hver side fører til galleriet. Fra midten af galleriet er der adgang videre op i tårnet, og ringningen kan foretages via en klokkestreng på etagen ovenover. Alle vinduer i tårnet og over tagniveau er delvist blændede, og den fornemme udsmykning er ikke synlig indefra. Kælderplanet i hele sin udstrækning er indrettet som lejlighed, hvor præsten med familie efter sigende har boet. Der er ført tilsyn med bygningens stand og en rapport udarbejdes. Kirkens ene gavl, i altersiden, synes at have sat sig, og mange revner viser sig omkring knudepunkter inde i rummet. Det mistænkes også at der kan være skimmelsvamp i væggene, især i ’lejligheden’ i kælderen. side 15
_øverst_ Vestlige langfacade Foto _nederst_ Revne i murværket over vinduesåbning Foto
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 16
Virkeligheden som en Åbenbaring
F
u n k t i o n e r
Det er ønsket at gøre kirken til en form for ungdomskirke evt. i stil med Absalon Kirken (UKirke)7 i København eller den geografisk mere nærliggende UngK8 i Aarhus. I erkendelse af at det er svært at holde sig til en skarpt defineret og ’ublandet’ ung målgruppe har styregruppen besluttet at definere begrebet ”ung” bredt, som de lidt ældre unge; de 20-40-årige, og decideret holde alle andre ude. Denne sondring kommer ved, at de tre sogne i Horsens ofte har oplevet at der ved andre aldersbetingede arrangementer forekommer en infiltration af ældre mennesker, hvilket har en tendens til at skubbe de unge ud. Da den ældre befolkningsgruppe i forvejen er den der benytter kirkerne mest, generelt også til de traditionelle formål, skader det ikke her at udlukke den fra dette projekt, der nu i endnu højere grad skal satse på den målgruppe der ikke før har været samme held med at tiltrække.9 Præst, Hanne Henriksen nævner at der i det forløbne udviklingsarbejde er fremsat ideer om først og fremmest at flytte om på møbleringen. Prædikestol, alter og døbefont er af relativt flytbare karakter og kan nemt helt fjernes, hvis dette kræves. Stolerækkerne kan ligeledes nemt omflyttes eller fjernes. Man ser gerne at galleriet tages i brug, og hermed er der et højloftet rum med en indskudt etage at arbejde ret frit med. Det nævnes at man gerne ser at der kan gøres ting med hensyn til at afholde koncerter, spil eller andet, der falder i tråd med denne opbygning, der næsten kan minde om et teater fra samme periode. Kælderlejligheden kan evt. indrettes til kontorer og mindre møderum, der kan understøtte de primære funktioner i det store kirkerum. Projektet påbegyndes for alvor når en præst er blevet ansat.
side 17
←
Kirkerummet Foto
7
Bilag s. 20-21
8
Bilag s. 30-43
9
Menighedsrådene, Vor Frelser, Sønderbro, og Kloster sogne, 2016
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 18
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
S
a k r a m e n t e r
(Definition af begrebet og uddybelse findes i bilaget).10 Som nævnt kan prædiken (som generelt i efterLutherske trossamfund) være meget central i den metosistiske kirke, hvilket også gør sig gældende i Getsemane Kirkens altervæg. Her er alteret en relativt enkel, dog udsmykket, trækonstruktion, der nærmest synes udbygget til et større møbel med mange funktioner. Som i nogle kirker af ældre dato, er prædikestolen her sat oven på et alter, således at præsten prædiker nærmest stående oven på alteret. At det alter der benyttes til placering af prædikestolen er centralalteret og at konstruktionen på denne måde er én helhed er dog noget usædvanligt. Hele herligheden er placeret på et podium med en bariere og knæfald, og således markeres en form for kor som supermøbel i selve kirkens rum. Baggrunden hertil er prydet med pilastre der mødes i en rundbue, en imiteret korbue, bærende 2 noget tvilvsomme bægerskulpturer, og i midten at dette det obligatoriske kors, af samme kunstfærdige udsnit som stol og alterbord. Døbefonten gør endnu mindre væsen af sig, især også ved at være flytbar. Den er konstrueret af træ med en imiteret sten-belægning placeret på en endnu mindre prangende sokkel. Den bryder hermed på flere måder grundlæggende påbud, om at ”en døbefont bør være som voksende ud af klippen, indeholde en naturlig kilde”.
side 19
_øverst t.v._ Døbefonten Foto _nederst_ Altervæggen Foto
10
Bilag s. 63-97
→
_følgende og næstfølgende opslag_ Registrering af Getesemane Kirke i dobbelt retvinklet projektion Opstalter, snit, planer 1:200
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 24
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
S
e
k
t
i
o
n
I følgende afsnit dissekeres kirkerummet i Getsemane Kirke ud fra en rumligt analytisk anskuelse. Det centrale rum og andre bygningsdele forsøges her beskrevet som årsager til bestemte måder at forholde sig til rum, flader og objekter. De valgte rumligheder, objekter og ’ornamenter’ beskrives overordnet i dobbelt-retvinklede diagrammer og specifikt i kirkerummet som mere detaljerede isometrier. ”Sektion (fra eng. section; af lat. sectio (gen. -onis), vbs. til secare, skære; jf. Dissektion samt Insekt) 1) det at skære op ell. af olgn.; ogs.: snit, indsnit, hvorved noget skæres op... 2) afsnit; del; afdeling 3) tegning af et tænkt plant snit gennem en bygning, et anlæg, en større konstruktion osv. (udført saaledes, at det indres struktur kan ses).”11 Det tilstræbes at beskrivelsen gøres dels som noget ganske umiddelbart og dels som en mere fast definition og pågældende bygningsdel eller interiør. De omtalte udsnit er ikke nødvendigvis helt særlige for kirkerummet som type, men at flere af dem eller de alle er til stede er ikke usædvanligt for et kirkerum, hvor det dog ville være det for de fleste andre bygninger. I kirkerummet tilstræbes nogle effekter som kan være oplevede inkluderende, opdelende, eller organiserende, som det beskrives nærmere i bilaget.12 Det beskrives også hvorvidt disse effekter opnås og om de er relevante i pågældende kirkerum, Getsemane Kirke.
side 25
Earthworm Dissection Guide. Diagrammatisk Skitse (Carolina Biological Supply Company)
11
DSL, 1939
12
Bilag s. 46-61
→
_følgende opslag_ Samlede bygningsudsnit, plan Modelfoto _næstfølgende opslag_ Samlede bygningsudsnit, indkig Modelfoto
TÃ¥rn
Forhal
Galleri
Niche
L o ft
‘Korbue’
Scene
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 30
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
S
k i b
/G
a l l e r i
”skib, søgående fartøj... I kristendommen blev skibet i oprørt farvand tidligt et symbol for kirken, og det græske naos, menighedens del af kirkerummet (i modsætning til koret), blev i de vestlige kirker til det latinske navis, skibet. I større kirker er skibet ofte delt i midterskib og sideskibe, og der kan være et eller flere tværskibe...”13 ”galleri, 1) åben eller overdækket omløbende gang ud mod et kirkerum, en sal eller en gård... ... 7) øverste etage af tilskuerpladserne i et teater. I teatersammenhæng bruges betegnelsen galleri også om gangbroen i scenetårnet...”14 Skibene er som oftest den helt overordnede opdeling af det klassiske (vestlige) kirkerum. Hovedskibet er den helt centrale del af kirkerummet, som ofte også er den højeste del af bygningen, hvilket kan lade lys slippe ind over de lavere sideskibe. I planet vil opdelingen i hoved- og side-skibe typisk være blødere, da ’barrieren’ ikke er vægge men søjler i forskellige dimensioner. I alle dele af skibende vil der normalt været placeret bænke til menigheden. I Getsemane Kirke foranstaltes denne opdeling af kirkerummet af et galleri og dertilhørende konstruktion. Den indskudte etage løber langs væggene mod øst, nord, og vest, og er forbundet med trapper og tårn mod nord, hvor også orgelet er placeret. Galleriet er en let trækonstruktion der virkeligt understreger at det er en tilføjelse til den tungere teglkonstruktion. Selvom denne tilføjelse er relativt beskeden danner de tydelige rammer om smallere sideskibe i grundplan
→
side 31
Gangbro som mezzanine på Koldinghus Foto (Visit Kolding)
13
Nielsen et al., 2016
14
Hårbøl et al., 2016
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 32
Virkeligheden som en Åbenbaring
og tilsvarende smalle mezzaniner over dem. Derfra kan det centrale rum overskues fra forskellige vinkler og man kan fordele sig omkring det på næsten alle sider i to planer. Rummets ’hovedskib’ får en rektanglet plan, men opleves som sådan ikke særligt aflangt i sine relativt beskedne dimensioner. Dette centrale rum har i sig mange muligheder der kan udfoldes hvis de forskellige retningsskabende elementer udfordres på deres positioner og vigtighed.
side 33
←
Galleri, Getsemane Kirke Foto
→
_følgende opslag t.v._ Kirkeskib Diagram: plan, Snit, opstalt _følgende opslag t.h._ Galleri Diagram: plan, Snit, opstalt _næstfølgende opslag_ Galleri, Getsemane Kirke Isometri
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 34
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 35
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 36
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 37
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 38
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
F
o r h a l
”våbenhus, forhal til en kirke, tilbygget ud for den ene eller begge indgangsdøre. Ud over at fungere som vindfang kunne våbenhuset bruges til liturgiske indledningsceremonier og til skrifte foruden flere verdsligt prægede aktiviteter som skole, gildesal og opbevaring af bl.a. landeværnets våben.”15 Dette område var oprindeligt beregnet som et sted til mindre velkomne personer.16 Senere er det brugt til et væld af aktiviteter som ikke er direkte kirkelige, og er gået over til primært at fungere som en overgangszone. Denne ’buffer’ mellem livet udenfor og aktiviteterne i kirken er en nødvendighed for at opbløde forskellene her imellem. Dette viser sig både praktisk da rummet kan bruges som et vindfang og et sted til at aftørre sine sko, men også i mere overført betydning i form af de ’indgangs-ceremonier’ der i kristendommen kan lede på vejen mod de mere ’centrale’ ritualer. Ikke mindst kan forhallen både ude- og indefra hjælpe til at markere selve ’portalen’ til kirken, som i Nationalbanken, hvor en glasboks skærer sig igennem facaden med lysindfald, og niveauforskel, der markerer overgangen, trods sin beskedne materialitet. I Getsemane Kirke er forhallen af beskeden størrelse og fungerer mest som vindfang samt trappeopgang til galleriet. En udendørs trappe fører op til hoveddøren og på denne måde markeres det lille rums ankomstskarakter. Dog devalueres hele betydningen, da det ikke er muligt at få adgang til kirken via denne hoveddør, og den egentlige indgang sker via en lille sidedør i tårnkonstruktionen og en trappe der fører fra kælderplanet til kirkerummet.
side 39
Forhal i Danmarks Nationalbank, af Arne Jacobsen Foto (Danmarks Nationalbank)
15
Kjær, 2009
16
Bilag s. 61
→
_følgende opslag t.v._ Forhal Isometri _følgende opslag t.h._ Forhal Diagram: plan, Snit, opstalt
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 40
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 41
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 42
Virkeligheden som en Åbenbaring
T
←
Kontroltårn i Københavns Lufthavn Kastrup Foto (Arne V. Petersen)
17
Stefánsson, 2009
→
_følgende opslag t.v._ Tårn, Getsemane Kirke Foto
å r n
”spir og tårn, begge bruges som vartegn, vejvisere og pejlemærker, fx som fyrtårn og kirkespir eller -tårn.... ... I kristendommen kan Gud kaldes et tårn, og fyrtårnet bruges som symbol for at blive ledt til det himmelske hav. Vagttårnet hedder Jehovas Vidners tidsskrift, med udgangspunkt i Bibelens brug af vagttårn eller hyrdetårn som betegnelse for Zion, dvs. Jerusalem/Israel.”17 Tårnet er en vejviser for dem der befinder sig uden for kirken og dem der befinder sig i det. Det smalle kirketårn med meget små rum, som fyldes mest af trapper, fungerer allermest i kraft af sine små udkig og ultimativt ved sin øverste etage, der kan kaldes menigheden til med en klokke. Herfra kan området overskues og overvejes. Tårnets spir gør det omvendt synligt i en stor omkreds, hvorfor det på landet i særlig grad har været pejlemærke og har manifesteret Kirken som en særligt magtfuld institution. Det har gjort den fysisk tilstedeværende og bemærkelsesværdig blandt andre bygninger. Dette ’kontroltårn’ har dels en symbolsk virkning og dels helt praktisk, da signaler her fra og til har bedre mulighed for at blive sendt og opfanget. Getsemane Kirkes tårn fungerer som så og dertil er den kernen i distributionsvejen mellem etagerne, kirkesal, galleri, loft, og videre til klokkerummet. Det er hermed også nøglen til at forstå bygningens sammenhæng mellem rumligheder og konstruktion. Her kan vinduesåbningerne, som ellers næsten ikke er synlige indefra, nærmere undersøges, og bygningsdelen viser generelt en stor ærlighed, som det kun semi-offentlige område den har været.
side 43
_følgende opslag t.h._ Tårn Diagram: plan, Snit, opstalt _næstfølgende opslag t.v._ Tårn, Getsemane Kirke Isometri _næstfølgende opslag t.h._ Tårn, Getsemane Kirke Eksploderet isometri
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 44
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 45
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 48
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
N
i c h e
”niche, (fr., vist af nicher ’bygge rede’, afledt af lat. nidus ’rede’), buet eller kantet fordybning i væg eller mur, evt. anvendt til placering af skulptur, prydgenstande e.l.”18 Nichen er rum i rummet, en udkigspost for en statue eller et roligere sted for et menneske at overskue en større rumlighed. Her kan man skjule sig, men nichen kan også være en indramning der netop fremhæver noget vigtigt, som man nærmest tvinges til at fokusere på, hvis man placeres rigtigt og lige foran den. I Getsemane kirke udgøres det meget sparsomme tværskib af to vinduesnicher på henholdsvis øst og vestsiden af kirken. Dette er som sådan ikke rigtigt nok til sammen med den ringe længderetning af kirkerummet at skabe en egentlig korsform, men denne antydes dog. At formen er til stede ses bedst i facaden hvor de fremskudte vægpartier bærer en ekstra tagkonstruktion og et blændet roset-vindue, der i alt skaber ganske nydelige staffage på bygningens ydre. I kirkerummet sørger disse nicher for en ekstra indramning af lyset fra to af fire høje vinduer i hver af kirkens langsider. Galleriet deler disse vinduespartier i to etager, således at også de store bueformede åbninger i muren deles i to små ’indhak’ i muren med lavere til loftet. I østsidens nedre etage er placeret en ventilationskasse og ved siden af denne et gammelt cembalo, således at denne antydningen af en niche faktisk sparsomt indrettes til andet formål en blot at have bænke omkring sig.
side 49
18 →
Statue af Donatello på Piazzale degli Uffizi Foto (Costas Gilis) Kühn-Nielsen, 2009 _følgende opslag t.v._ Vinduesniche, Getsemane Kirke Isometri _følgende opslag t.h._ Niche i rum Diagram: plan, Snit, opstalt
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 50
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 51
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 52
Virkeligheden som en Åbenbaring
H
v æ l v
/L
←
Stift St. Lambrecht, gotisk krydshvælv i stiftskirken Foto (Dnalor 01)
→
_følgende opslag t.v._ Loft, Getsemane Kirke Isometri
o f t
Hvælvet i kirken er bygningens ækvivalent til himmelhvælvingen om verdens rum. Dog beskrives hvælvet sjældent som denne helt rumligt særlige loftstype, men oftere som en konstruktion. Det er er klart at det er imponerende at hvælvet kan konstrueres i f.eks, sten, og at en loftskonstruktion som imiteret hvælv ikke i ligeså høj grad kan prises for sin konstruktive finesse og renhed. Dog kan et simpelt loft hvis udført på rette måde stadig skabe den øvre afgrænsning på ’det store rum’ på en smagfuld måde. Loftskonstruktionen i Getsemane Kirke synes at hvile på galleriets lette konstruktion og fungerer i sammenhæng med denne til at danne rammen om det centrale ’hovedskib’. Paneler, dekoreret med nærmest kassettelignende fordybninger indrammer loftet giver dermed et minimalt spil af lys og skygge i det øvre kirkerum. Det egentlige loft smalner ganske lidt til, med trekantet snit, mod midten, hvilket er et ganske lille brud på ellers meget ortogonale rum Denne meget spartanske måde at behandle et loft, som egentlig ikke har det store med et hvælv at gøre, rummer alligevel et meget subtilt forsøg på en indramning af det imiterede himmelhvælv og har en klart opadstræbende karakter trods ’centralskibets’ noget stumpe kasseform.
side 53
_følgende opslag t.h._ Loftet og hvælvet Diagram: plan, Snit, opstalt
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 54
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 55
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 56
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
K
o r
/ S
c e n e
”scene, lat. scena fra græsk skene ‘telt’, ‘bod’, ‘scene’, teatrets centrale plads, hvor dramaet/handlingen fremstilles. Scenens placering er altid bestemt i forhold til publikums...”19 Det som populært kaldes koret er den mellemzone som deler alteret og resten af kirkeskibet.20 I forbindelse hermed opstår en eller flere grænser mellem de forskellige og mere eller mindre hellige dele af kirkerummet. Ofte vil der også kunne findes en apsis som en slags niche bag hovedalteret og man kan evt. finde en korbue, som markerer en slags portal mellem det egentlige skib og kor-zonen. Man vil også i forbindelse med disse forskellige zoneopdelinger kunne observere niveau- og belægningsskift i gulvet, hvilket kan hjælper til at accentere overgange eller afgrænsninger mellem områderne. Da alteret er ret centralt i den kristne liturgi får området foran dette ofte karakter af en scene som det sted hvor gudstjenesten ’udspiller’ sig. I Getsemane Kirke markeres koret hverken med apsis eller korbue. Markeringen af denne zone sker ved et niveauspring i en bueform, som i fronten fungerer som knæfald og en barriere. På denne forhøjning står en besynderlig konstruktion, som vel kan siges at være en afledning af en talestol sat på et alter.21 Hele denne ’alterstol’ er dog udført i ens træpaneler og fungerer som sådan som en lidt besynderlig enhed, der ligesom er en voldsom kondensering af liturgiske hjælpemidler på dette lille punkt. At dette område er kirkens scene synes at være tydeligt på alle måder, og det lader ikke til at menigheden behøvede at have fysisk del i forestillingen.
side 57
Macbeth, genopsætning på Operaen Foto (Miklos Szabo)
19
Bech, 2007
20
Bilag s. 57
21
Bilag s. 95
→
_følgende opslag t.v._ Podie, alter, og læsestol, Getsemane Kirke Isometri _følgende opslag t.h._ Apsis og kor Diagram: plan, Snit, opstalt
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 58
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 59
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 60
Virkeligheden som en Åbenbaring
A
←
Altervæg og lysåbning i Fonnesbek Kirke Foto (Fonnesbek Kirke)
22
Frederiksen, 2015
23
Gerwing, 2010
l t e r v æ g
”altertavle, større opsats på alteret i en kirke, som regel udsmykket med malerier og/eller skulpturer. Forløberen for den egentlige altertavle er den såkaldte retabel, der dukkede op i 900-1000-t. — en lav opsats bagest på alteret.”22 Dette er ikke et begreb der er ligetil at definere. At alteret til tider yderligere kan markeres ved hjælp af en tavle er en umiddelbar udvidelse af alterets synlighed, der dog ikke har haft stor liturgisk betydning. Området bag alteret er dog som ofte udsmykket mere eller mindre, og som minimum ses gerne et kors på den givne baggrund. Det er sjældent at baggrunden, som i Fonnesbek Kirke, er en stor lysåbning, men som sådan fungerer denne på samme måde som det kæmpemæssige malede billede. Getsemane Kirke har en væg som baggrund for ovennævnte alter og stol. Her indrammes alteret meget bogstaveligt af nærmest en form for imiteret korbue, i hvis midte hænger et omhyggeligt udskåret trækors. At forskellige rumvirkninger generelt i denne kirke forsøges opnået ved hjælp af ’flade’ scenografiske foranstaltninger er interessant. Hvis man dog ser på denne altervæg analytisk får den nærmest ved sit relief karakter af et aedicula.23 Hele opbygningen med forhøjning, alter, og stol mv. samles herved som en form for super-liturgisk redskab i form af et voldsomt overdimensioneret stuealter, der nærmest er bygget ud af væggen. Hele herligheden skriger, nærmest hysterisk, på at påkalde sig al opmærksomhed i rummet, uden dog derved, ved nærmere eftersyn, at imponere den kritiske beskuer i særlig grad.
side 61
→
_følgende opslag t.v._ Indramning, altervæg, Getsemane Kirke Isometri _følgende opslag t.h._ Altervæg, aediculae Diagram: plan, Snit, opstalt
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 62
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 63
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 64
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
S
y
n
t
e
s
e
Følgende afsnit er et forsøg på at forklare mit videre arbejde med bygnings-analysen behandlet i afsnittet Sektion ud fra det naturvidenskabelige begreb; Syntese. Jeg har nu delt kirken i nogle mindre grundbestanddele, som jeg nu ønsker at udlede en ’ny’ mening af. ”syntese, naturlig eller kunstig fremstilling af kemiske forbindelser ud fra såvel grundstoffer som andre kemiske forbindelser, der reagerer med hinanden...”24 Tanken er at jeg i behandlingen af forskellige begreber indenfor bygningselementer, rumligheder, og sakkramente-bærere25 nu kan sammenkæde visse kvaliteter til tre rumlige temaer eller narrativer. Dette er forsøgt illustreret i kollager mellem fotografi og tegninger og derefter bearbejdet i (relief)diagrammer, der skal hjælpe til at indkapsle den særlige virkning af en rumtype og dette rums meget overordnede funktion. Temaerne, som danner baggrund for en nærmere programmering er: Påkaldelse - At komme til - fastholdelse, oplysning Initiering - At komme ind - distribution, klargørelse Ovældelse - At være til stede - hvile, stræben
side 65
A synthesis of strychnine by a longest linear sequence of six steps Reaktionsdiagram (Christopher D. Vanderwal)
24
Boll, 2015
25
Bilag s. 62-97
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 66
Virkeligheden som en Åbenbaring
P
←
Påkaldelse til det indre rum, adapteret til Getsemane Kirke Diagram
→
_følgende opslag_ Påkaldelse Kollage (Org. foto: Deadline Hollywood / J. R. Eyerman)
å k a l d e l s e
En syntese af: Tårn, Scene, Læsestol Tårnet påkalder sig opmærksomhed fra det skuende øje og påkalder det lyttende øre til ceremoni i kirken, hvor en overnaturlig kraft påkaldes til at fylde rummet. Temaet påkaldelse omhandler konkret de skridt der ligger i at få opmærksomheden fra den ydre verden, evne at tiltrække dele af denne masse og at fastholde den på et sted med det formål at oplyse og moralisere. I sidste ende er der altså tale om en påkaldelse af ’højere magter’ og nogle dybereliggende lag i menneskets bevidsthed. Der er i denne proces i høj grad tale om ordets og symbolets magt. I kirkelig sammenhæng har man allerførst skullet opdrage befolkningen til at vide, at når klokken lyder er det tid at søge mod tårnet. Når dette bånd er etableret dannes der en åbning for at kunne indgyde bestemte forestillinger og lade en gruppe dele den sammen åndelige verden. At dette skal lykkes kræver en god forståelse af menneskers tankeverden og et vældig ’reklamestrategi’. Alt i alt er påkaldelsen en proces med det formål fra et punkt at sprede sin vilje, sit budskab, sit tilbud, eller noget fjerde fra et punkt til en, i yderste konsekvens, uendelig omverden og derved at indfange det enkelte menneske. Denne person må foretage en rejse fra den yderste periferi til punktet og dernæst ind i sit eget sind for således at kunne give sig hen til det der er denne persons og ’institutionens’ fælles formål.
side 67
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 70
Virkeligheden som en Åbenbaring
I
←
Ankomst og distribution, adapteret til Getsemane Kirke Diagram
→
_følgende opslag_ Initiering Kollage (Org. foto: Caius Augustus)
n i t i e r i n g
En syntese af: Forhal, Skib, Niche, Font, Alter Gennem forhallen vil masserne strømme fra gaden til kirkens indre, og derved renses fra vejens støv og verdens støj. Via de dertil indrettede passager vil kirkegængerne fylde bænkene alt efter rang og nr. ganske som efter en nøje bordplan. Alt forløber som i en velsmurt maskine, mekanisk og automatisk. Temaet Initiering omhandler de handlinger der ligger mellem det at være uden for bygningen og at komme på plads i dens indre. Distributionen er et forhold der som oftest hvis det fungerer er usynligt, og derfor er selve oplevelsen som regel forbundet med noget irriterende eller direkte besværligt. At en forhal har karakter at noget initierende er dog af en ganske anden beskaffenhed, logistikken ritualiseres og hvad før var et irritationsmoment gøres nu meningsfuldt. Blot det at befri sig fra sit overtøj er det samme som at fralægge sig sit panser mod omverdenen, den der er udenfor, og en blottelse der kræver at man kan føle sig tryg i bygningens indre. Det at lægge sin beskyttelse fra sig i en forhal vil for alvor gøre én klar til at indfinde sig den ’beskyttede’ virkelighed. Derfra vil bygningen nu åbne sig, og der bør være muligt at finde sin direkte vej til målet for ankomsten til stedet. I dette stadie mellem det ydre og det indre er det nødvendigt stadig at have et bindeled. Ydervæggen bør have den transparens det kræver i tankerne at kunne befinde sig ude og inde på én gang, og hvert skridt mod en ny rumlighed bør være flydende i en grad der ikke virker abrupt i forhold til at kunne overskue helheden.
side 71
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 74
Virkeligheden som en Åbenbaring
O
←
Central placering og overvældelse, adapteret til Getsemane Kirke Diagram
→
_følgende opslag_ Overvældelse Kollage (Org. foto: Tsafrir Abayov)
v e r v æ l d e l s e
En syntese af: Galleri /Skib, Loft, Altervæg, Læsestol I kirkens centrale rum findes den ydre virkelighed ikke længere. Gennem påkaldelse og initiering har man lagt denne bag sig og tilbage er kun dette rum og hvad befinder sig hinsides dette og hinsides omverdenen. Pludselig har man gjort sindet klar til at være til stede og at fokusere. Temaet Overvældelse omhandler at kunne acceptere det sted man er for hvad det er og hvad det gør, uden at have tankerne på andre steder. Heri ligger at kunne finde den nødvendige hvile. Rummet skal kunne hensætte én i en tilstand hvor man lader sig omslutte og bliver klar til at gå i en trance. Her vil koncentrationen nok være på noget som ikke fysisk er til stede men i kraft af et øget fokus vil det blive det i den klare tanke. At dette er muligt i en kirke har at gøre med den helt særligt stræbende karakter som rummet typisk vil have opad og i forskellige retninger, dog uden at skjule andre betydelige rumligheder i sig. Det er først og fremmest omsluttende. I sin udtalte symmetri lader det kun øjet hvile på den ene detalje, den opsats hvorpå man har placeret det vigtige, det som skal påkalde sig beskuerens udelte opmærksomhed. Dette må gerne være en åbning, men det vigtige forbehold er her ikke at lade denne være fuldstændigt gennemsigtig. I det centrale rum er det ikke hensigten at man kan se bygningens ydre kontekst direkte, man skal nærmere kunne stræbe efter en ydre påvirkning som ikke defineres nærmere af andet end tanke og ord. At opnå en sådan tilstand kan gøres alene eller i en gruppe samlet i fælles forståelse og oplevelse.
side 75
Virkeligheden som en Åbenbaring
Menighedsrådene, Vor Frelser, Sønderbro, og Kloster sogne, 2016
26
P
r
o
g
r
a
m
HUS TIL DE 20-40-ÅRIGE Funktions-programmet er ikke i sig selv afledt af den rumlige analyse ovenfor, men besluttet ud fra konkrete behov som beskrevet i Kommissorium for ”Kirken i midtbyen” omhandlende fremtidig brug af Getsemane Kirke.26 I sognenes projekt skal der være rum for eksperimenter, der gerne må bringer kirkelige formater i spil, samt ad.hoc arrangementer. Det er vigtigt at værdierne medejerskab, samskabelse, og initiativret får plads og ikke mindst at brugerne kan blive set og får lov at ses af andre. Man skal kunne fordybes i sine egne værdier og rodfæstes i livet. Der skal skabes et sted hvor folk kan samles på en nutidig måde og hvor dialogen er i højsædet, for ganske almindelige mennesker. Det skal ikke være en ungdomskirke men mere en ’studie’kirke med differentierede formater der kan passe til flere aldre. Der er bevilget 1.400.000kr. til projektet. Ud fra min ovenstående analyse vil jeg sammenkæde kirkerummets temaer med behovene således at kirkebygningen; Sørger for at PÅKALDE de studerende fra den nye campus-grund og at lade dem initieres og fordele sig til visse funktioner. Det indre rum skal være centralt, således man kan lade sig OVERVÆLDE i et rum som før havde en større betydning. Det skal stadig have en stor betydning!
→
side 78
Virkeligheden som en Åbenbaring
KLUB / STUDIESTED / MEDBORGERHUS Som et bibliotek uden materialer, skal bygningen sætte rumligt fokus på de forskellige dele af det at studere i fællesskab og alene; at ankomme til oplæg og at forlade det; at overvære noget og evt. være en del af det. Ikke mindst skal det være et hyggeligt hus der bygger løst videre på de kirkelige koncepter om forsamlingen som en aktivt søgende og fredeligt socialiserende gruppe. Et rumligt narrativ skal være gennemgående i følelserne af at Påkaldes (blive opmærksom), Drages (søge mod), Initieres (ankomme), Fokuseres (fordele), Udfoldes (give udtryk), Fordybes (få indtryk); og i de de 2 sidstnævnte at lade sig overvælde og være til stede i den givne rumlighed, men samtidig lade tanken søge ud! Kirkebygningen tænkes at skulle indeholde: - Ankomst / Indgang: En ordentlig forstue, hvor man kan lette sig for sin byrde og være klar til at foretage sig hvad man er kommet for. Denne leder direkte til en fordelingen i bygningens andre dele - Opstartsarrangement / indvielse: Det velkendte introduktionsarrangement i skolen eller kursus mv. forankres rumligt ved ankomsthallen der let skal lede videre til den indre rumlighed. Dog skal følelsen af afslappethed være fremherskende og forhallen er et sted, man bør kunne blive så længe det kræves for at blive klar. - Meditation / Studie: Mindre stille rum / celler, med kig ud af bygningen.
→
side 79
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 80
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
- Fordybelse / indtryk: Opnås både ved studie af medbragt materiale og skabelse af nyt skriftlig eller visuelt, samt ved en visuel (evt. auditiv) kontakt med omverdenen, både den ydre (uden for bygningen) og den indre (det centrale rum), som dog filtreres i cellen med henblik på at opnå en balance. - Udfoldelse / Plads: Det centrale rum hvor man både kan være i bevægelse og finde hvile i holdepunkter. Der skelnes her mellem det åbne rum hvor der er fri bevægelighed og holdepladserne, der markerer andre zoner i rummet, hvor et andet tempo af aktiviteter naturligt påkræves - Aktivt lyttende: Er stadig en fri opstilling i det åbne, her dog lavere i tempo, hvor opmærksomheden kan rettes mod et holdepunkt, der udskiller sig som individuelt udfoldende og kommunikerende. Der skelnes her mellem det åbne rum hvor der er fri plads til fordeling og fokuspunktet, der er en markering af individet i en udgydende position. - Socialt delende / Mad: Måltidet kan nydes i det centrale rum med fokus på denne samlende handling af at alle ernærer sig i fællesskab og finder en meditativ hvile i en godgørende handling for krop og sjæl. Maden kan medbringes eller produceres i fællesskab, evt. i et køkken i kælderen. - Kommunikation / Påkaldelse: Synligheden for omverdenen og at kalde den op og kalde den til sig. At vise at huset tilbyder noget og et hint om hvad det er - Kommunikation / Dragelse: Det er meget vigtigt at huset åbner sig og finder en god balance mellem at ude og inde holdes adskilt men samtidig at lyse sit indre ud såvel som det ydre ind.
side 81
Det centrale rum i Getsemane Kirke, med en fokuseret opstilling Skitse
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 82
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
I
n d g r e b
Konkret skal kirkens centrale rum samt omkringliggende udsættes for en omarrangering omprioritering. Det store rum kan evt. opdeles en ’blød’ måde for at gøre de forskellige temaer funktioner om ikke synlige så let mærkbare.
de og på og
Vægge: Der indføres en opdeling af det centrale rum via skillevægge eller skærme for at opnå markering af sideskibe og nicher, der skal fungere som selvstændige rum. Denne opdeling skal hægtes på den eksisterende gallerikonstruktion og er dermed begrænset heraf, og således at der frem for alt foretages en accentuering af eksisterende forhold. Væggene må ikke blive for bastante eller blivende og skal kunne stå for omgørelse eller forkastelse nærmest fra dag til dag. Man kan forestille sig at disse adskillelser primært kan udgøres af døre, som fungerer dynamisk og både kan aflukke og åbne totalt alt efter behov. Denne adskillelse bør også have en vis transparens, da det centrale rum nu får lys kun fra sideskibene. Åbninger: Vinduesåbninger bibeholdes generelt. Flere blændede vinduer, især i altervæggen bør genåbnes og evt. gøres større for at trække lys ind i det centrale rum og lyse dets indhold ud. Flere facadevinduer giver ikke lys til opholdsrum, og dette forhold kan tages i betragtning. Evt. skal nogle af de cirkulære ’vinduer’ gøres til lyskilder, hvilket dog kan problematiseres af at de i store dele ligger på niveau med tagkonstruktionen. Man kan også forestille sig ligefrem at gennembryde loftet i kirkerummet og
→
side 83
Det centrale rum i Getsemane Kirke, med en løs opstilling Skitse
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 84
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
_nederst_ En udvidet forhal med skærm til centralt rum Skitse
skabe noget der i højere grad har en himmel-hvælvvirkning, samt at skabe mere lys ovenfra. Alt sammen vi dette gøre hele rummet ’større’ og mere lyst. Der kan alternativt tænkes i lysbrønde fra tag eller facader. Indgangspartiet: er som udgangspunkt, foruden sin ringe størrelse, ganske fint som ankomst- og distribueringsinstrument. Først og fremmest bør de igen bruges som sådan. Det bør også æde lidt af det indre rum for at være mere behageligt at opholde sig i. Dertil skal åbningerne måske forstørres en smule og væg-søjle-partier slankes en anelse, for at åbne det hele en smule, så man ikke har følelsen af at mase sig igennem. Èn trappe kan evt. sløjfes for samme virkning, da den ene er rigeligt for at komme til galleriet. Gulv: Det nuværende lurvede tæppe bør forsvinde og der skal lægges eller støbes gulve som varierer en anelse alt efter hvilke del-rumligheder man befinder sig i. At rummene er og kan noget forskelligt må gerne kunne mærkes og høres på underlaget. Dette er i høj grad en brugt ting i ældre som nye kirkerum og en kvalitet der er værd at videreføre. Det gamle møblement kan evt. markeres i gulvet af hensyn til historien. Møbler: ’Bænkenes fastlåsning af rummet skal udfordres’ - Gamle møbler flyttes eller tænkes som nye rummarkører, nye fleksible skal overtage rummet, opdele det og gøre brugen tydelig. Som oprindeligt var ideen i Exners Tegnestues idéoplæg til UngK.26
→
side 85
_øverst_ Studiekamrer som små celler i sideskibet Skitse
26
Exners Tegnestue, 2010, s. 21
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 86
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
Heri skal være siddepladser, ’ståpladser’ og plads til andre umiddelbart nyttige finurligheder, men frem for alt skal det efterlade plads i rummet, som stadig bør opleves stort. Borde skal benyttes til måltider og bør være en del af ’supermøbel’ eller være flytbare som en del af en fleksibel rumopbygning Akustik: kan evt. behandles i det centrale rum. Lydisolering kan ske mellem de mindre ’celler’ og fælles rum. Kælderen: kan indrettes til at huse de støttefunktioner som ovenstående programmer kræver. - Køkkenet kan evt. udvides til at optage en del af pladsen, og fungere som fælleskøkken for de besøgende. - Toiletterne her opfriskes og får en nemmere adgangsvej gennem side- eller bagdør - Der indrettes møderum til styregruppe samt andre forsamlinger, f.eks. foreninger, studiegrupper med ønske om større fred mv. I det følgende vises bud på detaljering af enkelte de beskrevne tiltag: Gennembrud af blændede vinduesåbninger, Centralrum m. møblering, Forstue, Studiekammer (celle). Dette kan ses som et katalog af ideer for den specifikke kirkebygning, men kan dog også fungere samlet som en tolkning af temaer og narrativer som tidligere beskrevet.
side 87
Gennembrydning af blændede vinduesåbninger til kirkebygningens indre Skitse
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 88
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
G
e n n e m b r u d
1) De runde vinduer, som indtil nu kun har været til pynt i facaden skal nu åbnes og tillades at lyse ind i kirkebygningens centrale rum. Mest oplagt virker det at arbejde med de 2 vinduer i ’sideskibene’ / langfacaderne, da der her er en kort vej i i selve rummet. Åbningerne tænkes udført som horisontale ’lysskakter’ som bryder gennem spærkonstruktionen og galleri- / loftkonstruktionens øvre paneler. Dermed kan loftet belyses direkte og reflektere meget mere lys ned i rummet end før har været muligt. Rent teknisk bygges en trækonstruktion op på den eksisterende spærkonstruktion med brædder påsømmet i længderetningen i en oktogonal form. På disse kan monteres en fleksibel gipsplade (Knauf Flexboard)26, som først fugtes og for-bøjes på en skabelon, i den rette runding. Dertil isættes termoglas på indersiden af de gamle betonvinduer og der isoleres rundt om den nye konstruktion. 2) Der foretages en større ændring af altervæggen, hvor den forhenværende staffage (stuk) delvist forkastes. De 3 blændede vinduer åbnes nu igen og udvides nedad til, således de følger karakteren af vinduerne i sideskibet. Disse meget høje slidser i væggen skal danne den nye baggrund for en sceneopbygning, og er en prydende lyskilde frem for en kedelig dekoration. Den forhenværende dekoration af væggen gennemskæres på en måde så åbningerne får optimale reflekterende flader i dybe kegleformer, og der kan støbes yderligere flader for forstærkelse af denne effekt. Der isættes termoruder som påsættes en mønstret film for en særlig grafisk effekt. Disse to forslag er relativt dyre tiltag, selv uden at være en del af en (måske nødvendig) renovation.
side 89
26 →
Vinduesåbning i ’sideskib’ Opstalt, centralrum 1:50 Knauf _følgende opslag t.v. øverst_ Gennembrud af tagkonstruktion Længdesnit 1:50 _følgende opslag t.v. nederst_ Gennembrud af tagkonstruktion Plansnit 1:50 _følgende opslag t.h._ Gennembrud af tagkonstruktion Tværsnit 1:50 _næstfølgende opslag t.v._ Genåbning af vinduer i altervæg Opstalt, centralrum 1:50 _næstfølgende opslag t.h._ Genåbning af vinduer i altervæg Tværsnit 1:50
Træ
k o n st . –
Knauf flex12mm–
– T a gst e n
–Isolering
– S pæ r
–Teglmur
Skumisolering– ‘Stuk'–
–Beton-ramme Termoglas–
Bjælke–
– E ks i st e r e n d e Termoglas–
glas
Beton-
inddækning–
– S pæ r
–Skumisolering
Termoglas
m.
–Knauf
flexboard
m ø n st r e t f i l m –
–Beton-vinkel
–Beton-inddækning
Teglmur–
–Beton-gulv
Bænk m. ‘ sk ø r e ’ l æ n –
Høj – P o l st r e t u. læn
bænk
pult
til læsning
–
– Original Kirkebænk
– Smalt ‘langbord’
–Flexibelt m. hjul
podie
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
Midte+indgang Det centrale rum og området under galleriet opdeles af en skærm-agtig vægkonstruktion, som mestendels består af lette foldedøre. Disse opbygges mellem søjle og bjælker i den eksisterende konstruktion, og bibeholder ellers denne intakt. Dermed kan der både lukkes af for samlingsrummet og åbnes helt op, som om der ikke var tilføjet en skærm. Der ønskes at opnå en opdeling således at bevægelsen mellem forhal og hovedrum stadig kan være flydende med også kan bremses. Det centrale rum skal både være et sted hvor der er fri bevægelighed udad (også i møblementets placering) men også kunne lukke sig om sig selv, så man kan koncentrere sig om en forelæsning eller lignende. Møblerne tænkes at kunne konstrueres ud fra de gamle kirkebænke (for at spare penge) og kan evt. udføres af de studerende selv. Det gamle podie med alter og stol kan omformes til at være en multifunktionel scene og påføres hjul, så den kan omflyttes i rummet efter behøv og være scene ved endevæggen eller midte i en socialiserende opstilling af møblerne. Det øvre galleri får lov at være et indskudt plan i det centrale rum og kan fortsat være indrettet med instrumenter og måske tilføjes lys og andet til støtte for det nedre plan. Indgangspartiet udvides nu til også at omfatte den nord- og vestlige del neden galleriet, og møbleres efter en nærmere udtænkt strategi for aflæsning af byrder og tøj. Der støbes nyt betongulv i det centrale rum, som kan modstå den megen omflytning af møbler og den gamle opstilling af kirkebænke kan på-males gulvet for en grafisk effekt. I forhallen lægges evt. et trægulv, parket eller planker. Dette må ikke være for koldt eller hårdt.
side 95
Møblement af omdannede kirkebænke og scenekonstruktion Isometri
H æ n gs l e r –
–Panel af tømmer og
– S ta n g
OB S - p l a d e
m.
drejelige led
Skinne–
Sammen-
– L u kk e t
dør
klappet dør–
←
_øverst_ Centralrum indrettet til publikum m. opstats som scene Isometri _nederst_ Trækonstruktion m. ny afskærmning ved foldedøre Isometri
→
_følgende opslag t.v._ Centralrum m. ny hård belægning og løs opstilling af møblement Isometri _følgende opslag t.h._ Udvidet forhal m. trægulv og møblement Isometri
–Orgel
–Markering
af gammel bænk-
o p st i l l i n g
–Støbt
gulv
1
–Trægulv
–Trægulv
trappe beholdes
–
Møbler j a kk e r ,
til sk o m m . –
←
Nyt kirkerum / Studierum, løs opstilling Isometri
→
_følgende opslag_ Nyt kirkerum / Studierum (Centralrum), opstillet til forelæsning Visualisering, set fra galleriet _næstfølgende opslag_ Indkig til løst opstillet centralrum Visualisering, set fra forhallen
Virkeligheden som en Åbenbaring
K
a
mm
e
r
Den østlige del af kirkerummet under galleriet opdeles til nogle (meget) små studie-kamrer. Det er idéen at man kan trække sig tilbage hertil fra det større rum om man har brug for en særlig grad af fordybelse. Her vil være mere stille end resten af bygningen, da de lette vægge (og loft) evt. lydisoleres en anelse, men de små rum vil i høj grad stadig være en del hele bygningens ’daglige’ trummerum som fornemmelse. Dog vil det at kunne lukke af i denne lille ’celle’ skabe en visuelt bedre forudsætning for den helt ekstraordinære koncentration, der dog stadig er betinget af aktiviteterne i det centrale rum, da eneste adgangsvej er herfra. I kammeret får man lys direkte fra de store vinduer i sideskibene, og man kan måske ane omridset af det udenfor gennem det matterede, indfattede ruder. Her er et lille bord langs muren og hylder og ophæng er bygget ind i de meget tynde skillevægge. Døren er en svingdør af typen; ’hemmeligt rum bag bogreol’. Når døren er lukket til vil den fra centralrummet se ud som en del af en bogvæg langs østsiden af hovedskibet, og man skal ’indvies i hemmeligheden’ for at kende til de små huler under galleriet.
side 107
←
Studiekammer Plan 1:50
→
_følgende opslag_ Studiekammer Eksploderet isometri 1:50
Let
væ g , u d f ø r t
som boghylde
– Svingdør
–
i l e t væ g ,
udført som boghylde o p h æ n gt i st a n g f a stg j o r t b j æ l k e v i a kugleleje
– L o fts p l a d e r under lydisolering mellem bjælker
– Væg af brædder o g OB S - p l a d e m. ophæng til billeder mm.
←
Boghylde-væg, der skjuler kamrer, i centralrum Isometri 1:100
→
_følgende opslag_ Studiekammer Visualisering, set fra hjørnet ved døren Mennesker i visualiseringerne (Teodor Javanaud Emdén) http:// skalgubbar.se/
Virkeligheden som en Ă&#x2026;benbaring
side 114
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
A
f r u n d i n g
Jeg satte mig for at give et bud på hvordan alle de gamle kirkerum skulle behandles, når de ikke længere skulle være kirkerum. Jeg satte mig for at kunne tegne en skabelon for det. Det er selvsagt ikke lykkes. I stedet er det lykkes mig at få kendskab til en håndfuld referencer, forstå én transformeret kirke lidt bedre, og kende min case nogenlunde indgående. Dog er jeg ikke fuldstændigt sikker på at mine bud på omgørelsen af denne kirke er hverken særligt spirituelle eller nyttige. Jeg har i hele projektet bevæget mig i krydsfeltet mellem det den åndelige verden og den praktiske arkitektur, og har, som så mange andre, erfaret at disse ting ikke er helt nemme at kombinere. Jeg behøver nok mere øvelse. Ethvert forsøg på at formidle noget større gennem konkrete tegninger kan hurtigt virke klodset uden den nødvendige erfaring. Jeg vil ikke stoppe min læring her. Jeg føler at jeg kun er begyndt at få en lille forståelse af kirkerne, og dette skal være et afsæt for videre fordybelse. Jeg har gennem hele projektet haft en følelse af ikke at vide nok, og det kommer jeg nok aldrig til, men jeg kan helt sikkert komme til at vide mere, meget mere. Flere årtusinders viden er ikke let konsumeret i løbet af 5 måneder, desværre. Nærværende redegørelse kan, om ikke andet, forhåbentlig danne rammen om en diskussion af de danske kirker og kirkerum generelt. Hvad skal vi med dem? Skal vi gøre lidt? Skal vi gøre meget? Skal vi overhovedet gøre noget? Skal de rives ned eller blive stående urørte i al evighed?
side 115
Isometri
Virkeligheden som en Åbenbaring
R
e f e r e n c e r
. SAHAVIRTA, H. (2010) A thematic discussion with academician Juha Leiviskä. Helmet [Online] Tilgængelig fra: http://www.helmet.fi/en-US/Libraries_and_services/Vallila_Library/ Whats_going_on/A_thematic_discussion_with_academician_J(2625) [Læst: 03. januar 2018] . CERVER, F. A. (2003) Männiströn kirke og sognegård. Overs.: SKOV, A., SØRENSEN, L. K., PETERSEN, S. (2005) Tyskland: Tandem Verlag GmbH. s. 370. . VISIT HORSENS (2017) Getsemane Kirken. [Online] Tilgængelig fra: http://www.visithorsens. dk/getsemane-kirken-gdk677475 [Læst: 20. Oktober 2017] . SØRENSEN, A. og STEFÁNSSON, F. (2009) metodisme, i: Den Store Danske, Gyldendal [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_ og_mystik/Sekter_og_kirkesamfund/metodisme [Læst: 24. Oktober 2017] . JENSEN, J. B. (2016) Kender du mestodistkirken? [Online] Tilgængelig fra: https://www. kristendom.dk/kirkeretninger/metodistkirken [Læst: 24. Oktober 2017] . MENIGHEDSRÅDENE, Vor Frelser, Sønderbro, og Kloster sogne (2016) Kommisorium for ”Kirken i midtbyen”. Horsens . Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (1939) Sektion, i: Ordbog over det danske Sprog, Bind 18 [Online] Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Sektion [Læst: 26. December 2017] . NIELSEN, I., SØRENSEN, J. P., VENTEGODT, O., RIECK, F., KJÆR, U. og GABRIELSEN, V. (2016): skib, i: Den Store Danske, Gyldendal. [Online] Tilgængelig fra: http:// denstoredanske.dk/index.php?sideId=159952 [Læst. 27. december 2017] . HÅRBØL, K., SCHACK, J. og SPANG-HANSEN, H. (2016) galleri, i: Fremmedordbog, 2. udg., Gyldendal. [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/index. php?sideId=81829 [Læst. 27. december 2017] . KJÆR, U. (2009) våbenhus, i: Den Store Danske, Gyldendal. [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181643 [Læst. 27. december 2017] . STEFÁNSSON, F. (2009) spir og tårn, i: Symbolleksikon, Gyldendal. [Online] Tilgængelig fra: fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426708 [Læst. 27. december 2017] . KÜHN-NIELSEN, P. (2009) niche, i: Den Store Danske, Gyldendal. [Online] Tilgængelig fra: fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131601 [Læst. 27. december 2017] . BECH, V. (2007) scene, i: Gyldendals Teaterleksikon, Gyldendal. [Online] Tilgængelig fra: fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=4299631 [Læst. 27. december 2017] . FREDERIKSEN, H. J. (2015) altertavle, i: Den Store Danske, Gyldendal. [Online] Tilgængelig fra: fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36500 [Læst. 27. december 2017] . GERWING, M. (2010) aedicula – architect’s glossary. [Online] Tilgængelig fra: fra https:// mgerwing.wordpress.com/2010/12/18/aedicula-architects-glossary/ [Læst. 01. januar 2018] . BOLL, P. M. (2015) syntese, i: Den Store Danske, Gyldendal. Tilgængelig fra: http:// denstoredanske.dk/index.php?sideId=168436 [Læst. 27. december 2017] . EXNERS TEGNESTUE (2010) Idéoplæg August 2010. Aarhus: Exners Tegnestue . KNAUF (?) Buede Vægge, Projekteringsguide
side 117