KIRKERUMMET
BILAG
Virkeligheden som en Ă…benbaring SekulĂŚre potentialer i det danske kirkerum med stadig hensyntagen til bestanddele, sakramenter, og mystik.
BAGGRUND + BEGREBER
Virkeligheden som en Åbenbaring
En stor tak skal lyde til: Jan Fugl for kyndig vejledning, Lars Bock for konstruktiv kritik, Hanne Henriksen og Marie Petersen for at byde mig velkommen i kirkerne, Ole Bak for ingeniørbistand, Kim Martiny for korrekturlæsning og gode råd, Jens Thiis Knudsen for moralsk støtte
sammenfattende REDEGØRELSE Erik Martiny . 2012173 / Afgangsprojekt E2017 / Studio 2C / Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Jan Fugl / Intern censor: Thomas Bo Jensen Eksterne censorer: Michael Lange & Anders Warmdahl Mikkelsen
side 2
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
B
i
l
a
g
1) s. 4-7 ................................................Motivation 2) s. 8-9....................................................Relevans 3) s. 10-11.....................................Bygningsmassen 4) s. 12-13............................................Muligheder 5) s.14-15...............................................Fælleshus 6) s. 16-29..............................................Eksempler 7) s. 30-43.....................................................UngK (som uddybet eksempel)
s. 40-43.......................................................Tegninger
8) s. 44-45.......................Arkitektoniske overvejelser 9) s. 46-61.......................................Rumopbygning 10) s. 62-98.........................................Sakramenter s. 98-99.................................................Referencer
side 3
Dormitionskirken Zion Bjerget, Jerusalem Foto + Grafik
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
M
o t i v a t i o n
Jeg ønsker i mit projekt at arbejde med kirkerum der skal fungere under andre forhold end de religiøse. Dog mener jeg ikke at de bør løsrives fra de kendetegn der gør det til noget særligt. Det viser sig mere og mere relevant at benytte kirkerum til andre ting end kristne ritualer, men i mange tilfælde behandler man kirkerummet som hvad der blot svarer til ‘et stort rum’ uden at tage hensyn til hvilke andre kvaliteter det rummer end blot pladsen til at fylde hvad som helst i det. Kirkekoncerter har i mange år været en god måde at udnytte Danmarks mange kirkerum når de ikke benyttes til kirkelige handlinger. Ofte benytter man ved disse arrangementer rummets opbygning på en måde der kan sammenlignes med brugsmåden i en gudstjeneste. Kirkerummet fungerer som et teater, hvor man behøver en opvisning og tilskuere. Gæsterne sidder på bænke vendt i retning af alteret, og nedenfor dette vil musikere med (oftest akustiske) instrumenter befinde sig. Alt ved dette arrangement indgyder en ro og en forvisning om at kirke-rummet nu bruges i overensstemmelse med normerne og de gode dyder. Det kan dog forholde sig anderledes, som da jeg overværede en mere atypisk kirkekoncert i Langenæs Kirken i Aarhus sidst i august. Der oplevede jeg noget der i nogen grad skubbede til min opfattelse af hvordan et kirkerum kunne udnyttes. Koncerten var udført på digitale instrumenter (pc) og helt åbenlyst båret af at skabe en særlig stemning, fylde rummet med musik og lys. Dette formål er rimeligt hvad jeg ville forvente, men her blev
→
side 5
Langenæskirken (pr. 28. august 2017, kl. 21:40) Langenæs, Aarhus Foto
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 6
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
udførelsen fortolket noget anderledes. Der var bygget en scene i kirkesalen foran indgangspartiet, så gæster måtte ankomme gennem en sidedør og straks vende ryggen til alteret. Trappen til koret var de eneste siddepladser ved koncerten og blev derfor hurtigt fyldt af tilskuere. Koncerten startede efter mørkets frembrud så de flotte lysindfald i det højloftede rum ikke kunne opleves, og rummet var forinden fyldt med røg og blev ganske usigtbart. Røgen havde til formål at fremhæve lysstråler der blev udsendt fra scenen i takt til musikken, og denne synkronisering af lyd og lys fungerede ganske udmærket og koncerten var en klar succes. Dog stod jeg tilbage med følelse af at den lige så godt kunne have være afholdt et andet sted. Den gode akustik blev ganske vist anvendt, men ellers var det ekstra lag scenografi altoverskyggende og skjulte effektivt kirkerummets indretning.
side 7
Langenæskirken (pr. 28. august 2017, kl. 21:00) Langenæs, Aarhus Foto
Virkeligheden som en Åbenbaring
Aarhus Stiftstidende har lavet en optælling i 9 Midtjyske kirker, og har fundet at omkring 1,5 procent af folkekirkens medlemmer, går i kirke om søndagen. (Pedersen, 2013)
1
Rite, Ritual - Religiøstsymbolske handlinger med en fast struktur... Forskere har dokumenteret, at en rite foregår efter en treleddet struktur. Denne er særlig tydelig ved de store såkaldte overgangsriter i årstidernes skiften og i forbindelse med en persons liv: fødsel med dåb og navngivning, pubertetsrite med eventuel omskærelse, bryllup eller eventuel vielse til liv i cølibat, og begravelse... Også i samfund med udpræget sekularisering findes der riter, da ofte af civilreligiøs karakter... Mange andre også ganske hverdagsagtige gøremål kan foregå i en ritualiseret form, efter et
2
R
e
l
e
v
a
n
s
Den almindelige danskers brug af folkekirken har i flere år været aftagende.1 Det viser sig generelt i at kirkerummene bruges mindre uden for højsæsonen og udover lejlighedsvise, kristne ritualer2 som er traditionsbundet i vores kultur. Der er generelt en velvilje overfor folkekirken, hvilket også betyder at kun få melder sig ud, men det aktive engagement er dalende. Folkekirken lader til at have svært ved at yde en samlet målrettet indsats for at tiltrække menighederne hver uge. Der er de seneste år taget rent politiske skridt i arbejdet om at gøre noget ved situationen og hindre at bygningerne stadigt kræver ressourcer i forbindelse med vedligehold og drift, men reelt ikke bruges i tilstrækkeligt omfang. Lejlighedskirker er på tale; det vil sige at en kirke vil åbne til netop vigtige begivenheder og i højtider, men ellers ikke vil drives på fast basis med ugentlige gudstjenester, og på denne måde kan udgifterne minimeres.3 Eksempelvis kan én præst på denne måde tilknyttes flere kirker i sognet. Kun ganske få kirker er blevet lukket de seneste 100 år. Dog er det mere og mere normalt at kirkelukninger kommer på tale i dag. Kirkefondet gik ind i arbejdet om lukning af 8 Københavnske kirker i 2012 med vurderinger af bygningernes arkitektoniske kvalitet og bevaringsværdighed, og flere kirker har siden da været indstillet til lukning i Hovedstadsområdet.4 I 2013 nedsattes en arbejdskommission til vurdering af eventuelle kirkelukninger, landet over, med blik på både nyere bykirker samt middelalderlige landsbykirker.5 Det er værd at bemærke at en kirkelukning sjældent giver udslag i en nedrivning.
→
side 8
Virkeligheden som en Åbenbaring
ganske bestemt mønster og med overholdelse af bestemte skikke.” (Stefánsson, 2009) Vurderes kirken ikke værdig til bevarelse kan den sælges fra til anden side. Dog er alle kirkebygninger bygget før 1536 ifølge loven bevaringsværdige. Uanset om kirken lukkes eller kun lejlighedsvis bruges må man antage at samfundet snart står med en mængde kirker der enten er bevaringsværdige eller en del af folkekirken, men af mangel på efterspørgsel og af hensyn til økonomi ikke længere skal bruges fuldtid (hvis overhovedet) i kirkelige sammenhænge. Det er derfor nærliggende at lægge en strategi for hvordan vi skal bruge vores kirker i fremtiden. Derunder at finde ud af i hvilket omfang bygningerne skal respekteres på deres oprindelige præmisser og hvorledes det vil give mening at fylde dem med folk på ny.
side 9
3
Pedersen, 2013
4
Kirkefondet, 2012
5
Ministeriet erkender at kirker landet over generelt er mindre og mindre i brug, især i landsbyer i yderområderne. Som følge af et ønske om at mindske omkostningerne er kommissionen nedsat til at undersøge om kirker evt. kan lukkes og henholdsvis sælges eller benyttes til andre formål, indenfor lovgivningen. (Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2013, s. 3)
Virkeligheden som en Åbenbaring
Bygningsmassen Der er som nævnt i dag relativt få der i dag benytter folkekirken og dermed kirkerummene. Ser man bort fra det procentvise medlemstal ud af befolkningen (som dog stadigt er ganske højt), kan man ifølge Kirkefondets udgivelse omkring ’Landsbykirken som et aktiv’ tale om 3 forskellige slags tilknytning blandt medlemmerne: 5-10% deltager uden særlig anledning i flere højmesser pr. år; 30-35% kommer i kirkerummet for ’at møde noget større’; 60-65% bruger kirken til ritualer og ’abonnerer’ på andres tro.6 I dag fyldes kirkerne altså ikke i samme grad som tidligere. I København i slutningen af 1800-tallet steg befolkningstallet betragteligt og Kirkefondet blev efter lange overvejelser oprettet med det formål at bygge mindre menigheder blandt de fattige forhenværende landarbejdere og kirker der kunne huse dem. Det var netop her en bagtanke at menighederne skulle komme folk i møde, således at de ikke blot ville benytte sig af kirkens ’service-tilbud’ men også ville vise reel religiøs interesse og fremmøde. Det afstedkom en mængde nybyggerier af kirker, især i Københavns brokvarterer. Tendensen har også været gældende i andre byer hvor lignende urbanisering har fundet sted, selvom Kirkefondet ikke altid har været direkte involveret. I løbet af de næste 100 år har der dog i byerne vist sig vanskeligheder ved at holde menighederne samlet og engagerede, hvorfor førnævnte tendens til mere lejlighedsvis kirkebrug viser sig.7 Den store kapacitet for stifterne som Kirkefondet var med til at opbygge overstiger nu behovet, og fondet beskæftiger sig nu med udvikling af den moderne kirke samt direkte afhændelse af de ’overflødige’ bygninger.8
side 11
←
Kirker i København. Luftfoto (Krak)
6
Kamp (Kirkefondet), 2015, s. 16
7
Skrubbeltrang, 2013
8
Kirkefondet, 2017
Virkeligheden som en Åbenbaring
Mystik (af græsk: mystikos) - bruges i dagligsproget om noget mærkeligt og hemmelighedsfuldt og ofte på en måde der udtrykker afstandtagen. Generelt kan begrebet betegne muligheden af særlige erkendeevner der ligger på kanten af sindets normale evner. (Posselt, 2011)
9
Liturgi (af græsk: leiturgia - ‘tjenesteydelse over for folket’) - I kristendommen gudstjenestens ritual. I det nye testamente beskrives ikke en egentlig fælles liturgi men mange tekster er udtryk for en urkristen liturgisk praksis. (Harbsmeier, 2017)
10
Sekularisering (af latin: saeculum - ’tidsalder, menneskeliv’) - I religiøst sprog og det dennesidige eller verdslige. Brugt som betegnelse på det enkelte menneskes, kulturens og samfundslivets
11
M
u l i g h e d e r
Selvom folkekirken ikke lykkes med at lokke folk ‘tilbage’ ved hjælp af blandt andet koncerter i kirkerne, betyder det ikke, at kirkerummet fejler med hensyn til at have en hvis mystisk9 effekt på almindelige mennesker. Kirken og dens liturgi10 formår ikke, i tilstrækkelig grad, at vise sig relevant i det sekulære11 liv, men mon ikke det kan være værd at undersøge selve de rummelige kvaliteter som det mystisk funderede kirkerum har, frem for blot at være ‘et stort rum’, man kan benytte alt efter forhåndenværende plads. Der diskuteres ivrigt mellem Kirkefondet, pressen og offentligheden dels hvad det er rimeligt at bruge eventuelt lukkede kirker til og dels hvad der er realistisk.12 Blandt ‘kirkelig personer’ er der generelt enighed om at kirkerne ikke skal bruges til hvad som helst og at især visse ting er upassende, men man dog kan strække sig til brede kulturelle formål. “Bestyrelses- og brugsloven indeholder også særlige bestemmelser om brug af kirkerne. Heraf fremgår blandt andet.. - at der intet må foretages, som strider mod rummets særlige karakter.”13 Det hedder sig dog, at man må; “..se i øjnene, at der er nogle kirker, der ikke får en kirkelig brug, efter at vi lukker dem.”14 Vesterbro Bykirker har i forbindelse med en kirkelukning udarbejdet en række forslag til hvad man dog kan bruge disse kirker til efter en lukning.15 Selv om forslagene både er relevante og ikke direkte strider mod ‘ånden’ i kirkerummet, mangler de stadig en i høj grad en tilbundsgående analyse af hvad der faktisk kunne fungere i et samspil med rumlighedens særlige karakter.
→
side 12
Virkeligheden som en Åbenbaring
frigørelse fra religiøse autoriteter, normer og etik. (Iversen og Sehested, 2014) Det er interessant at der blandt personer med særlig tilknytning til kirken er en udtalt modvillighed med hensyn til at opgive en kirke-bygning som et kristent samlings-rum, og det er netop en del af dette forhold jeg i projektet vil undersøge dybere. Jeg er interesseret i at beholde kirkerummet som en forbindelse til noget ‘overjordisk’. Jeg er overbevist om at tager man troen (religionen) ud af et samfund forsvinder også en hel del orden og mening. Som et sekulært samfund er vi blevet klogere, men også mere rodløse. Selv om jeg ikke vedkender mig ‘oprigtigheden’ af de ritualer der udføres i rummet, har den rummelige konstruktion i sig selv altid haft en lindrende virkning på min rodløshed. Måske er det den simple indramning af himmellyset der får mig til at se op fra dagligdagens mørke. Det er svært at tvivle på at kirkerummet som konstruktion er skabt til på et sanseligt plan at underbygge visionen om gudsriget.
12
Bastrup, 2012
13
Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2013
14
Anton Pihl, næstformand i Vesterbro Bykirker
15
Hvad kan en lukket kirke bruges til?: Migrantmenigheder eller andre kirkesamfund Hospice for hjemløse Dialoghuse Kulturhus Øverum for Konservatoriet Bibliarium Lokaler for kirkelige organisationer Børneinstitutioner Nedrivning (Bastrup, 2012)
side 13
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 14
Virkeligheden som en Åbenbaring
F
←
Åbent hus i Trinitatis Kirke, København. Foto (Thomas Lekfeldt)
16
Exner (Kirkefondet), 2015, s. 8
17
Giles, 1996, s. 87
æ l l e s h u s
At gudstjenester traditionelt og retteligt er den eneste ting man kan bruge et kirkerum til er en ganske forfejlet opfattelse. Som udgangspunkt er den et fælleshus hvor en gruppe kan samles omkring mange slags formål. Forsamlingen i sig selv er ganske vigtig og også grundstenen i de kristne ritualer, men denne har gennem tiden haft mange andre formål ofte af ganske praktisk karakter. Møder og rådslagning har foregået i landsbyens kirkerum som også har huset meget mere verdslige ting som opbevaring af madvarer og fiskenet samt til handel og domsafsigelser. Præster har generelt haft ret frit råderum over hvad de kunne bruge rummene til, da det er dem der har været administratorer af kirkens gods, og ved Ormslev Kirke har præsten endda benyttet den ene korsarm til stald.16 Kirkens hus kan med rette ses som et hjem for den lokale kristne befolkning. Fordi kirken som begreb består af mennesker og ikke huse, vil ’forsamlingshuset’ altså ikke kunne undgå at blive formet efter samfundet og dem der bruger det, snarere end det omvendte er tilfældet. Som et eksempel kan det nævnes at nyere kirkerum i den Romansk Katolske Kirke i USA udstyres med store ildsted som symbol på at disse rum er menighedernes hjem. Det bringer tanken tilbage på kirkens begyndelse, da bygningen var kendt som ’domus ecclesiae’, hjemstedet for forsamling, og altså ikke guds hus. At kirkebygninger har udviklet sig væk fra denne hjemlige tankegang er altså ikke udtryk for nogen bestemt kristen forsamlings-praksis, men snarere noget uvedkommende. Man kan vel hermed slå et slag for at tage rummene tilbage og igen gøre dem hjemlige i den gamle ånd.17
side 15
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 16
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
E
k s e m p l e r
I nyere tid er foretaget flere bredt kendte transformationer af kirkebygninger i Danmark, hvoraf de fleste er beliggende i København. Dertil er der tidligere foretaget en transformation på Læsø og der er én igangværende i Vipperød på Sjælland. Rundt i landet er der sandsynligvis indenfor folkekirken gjort mange tiltag, hvorunder også kirkefondets arbejde på bla.a. Samsø hører.18 De er dog mindre alment kendte og ikke nemme at finde information om. I dette afsnit er vist et udsnit af den dansk kirkelige bygningsmasse som eksempler på hvilke tanker man har gjort sig om kirkerummene ud fra en praktisk anskuelse.
side 17
Placering af Case og Eksempler. Illustration C refererer til Case; Getsemane Kirke i Horsens Kommune (Denne kirke bearbejdes i materialet i den egentlige redegørelse / Hovedbogen) Tallene 1-7 referer til eksempler på de her følgende sider, hvor UngK uddybes særligt som parallel til Getsemane Kirke i Horsens
18
Kirkefondet, 2015, s. 47
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 18
Virkeligheden som en Åbenbaring
L
æ s ø
K
1) Vesterø Havnekirke
u r
Beliggenhed Læsø
I 2003 opgjorde man at Vesterø Havnekirke kunne undværes, da man snildt kunne benytte Vesterø Søndre Kirke, som kun ligger få kilometer derfra. Kirkeministeriet gav tilsagn om at sælge kirken til en dertil oprettet fond i Læsø Saltsyderi for 1 krone, da syderiet ville benytte den som kursted for behandling af blandt andet psoriasis. Kirkebygningen skulle da bruges i lindrende øjemed, hvilket falder godt sammen med Kirkens overordnede formål.19 Omdannelsen til kur-bad blev foretaget efter rådgivning af Friis og Moltke Architects, der vandt idékonkurrencen i 2007. De forsøgte at fastholde det historiske og følelsesmæssige fundament som kirkebygningen representerer. Huset skulle forblive et sted velegnet for refleksion, velvære, og lindring, både for krop og sjæl. Projektet hentede inspiration i naturen og de ydmyge omivelser, hvor tårnet også fortsat skulle spille en central og synlig rolle. Tårnet står allerede fra indsejlingen som et tydeligt pejlemærke, før for kirke og nu for helbredelsen i en ny fortolkning.20 Det gamle kirketårn er ombygget således at man som besøgende kan følge trapperne helt til toppen. Herfra kan udsigten ud over Læsø og havet nydes, hvorfra klokken engang befandt sig.21
side 19
Omdannelse Læsø Kur ibrugtaget 2008 ←
Bassin-passage, Foto (FRIIS & MOLTKE Architects)
19
Kvist, 2003
20
FRIIS & MOLTKE Architects, 2017
21
Læsø Kur, 2017
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 20
Virkeligheden som en Åbenbaring
2) Getsemane Kirke
UK
Beliggenhed København V
i r k e
Som led i flere kirkelukninger i Storkøbenhavn i perioden 2012-2013, skulle Getsemane Kirke, der var taget ud af daglig brug allerede i 2012, også gentænkes. Kirken var egentlig indstillet til lukning i 2012, men dette blev aldrig ført igennem. I stedet besluttede man i Vesterbro Sogn at lade kirken genopstå som netop kirke, men nu med en anden målgruppe end før. Hvor kirkebygningen før husede gudstjenester mm. på traditionel vis, skulle den nu være hjemsted for områdets nye Ungdomskirke. En præst blev ansat til at sørge for den daglige ledelse og projektudvikling, og siden er der blevet afholdt et væld af mangeartede arrangementer. Om det er fællesspisning, koncerter, sleep-over, eller andet bibeholdes dog stadig fornemmelsen og italesættelsen af at man befinder sig i guds hus og at kirkerummet stadig er kirke.22 Ungdomskirken afholder også stadig traditionelle gudstjenester, dog på nye måder. Man kan stadig få døbt sit barn i kirken, og får lov til selv at stå for udsmykning mm. og det samme gør sig gældende for bryllupper, hvis man er indstillet på en lidt anderledes afvikling end det helt traditionelle kirkebryllup. Man kontakter blot præsten og hører hvad kan lade sig gøre.23 Kirkens indretning er for store dele bibeholdt med alter, altertavle, knæfald, prædikestol, og et galleri langs tre vægge. Bænkene er dog erstattet af sofagrupper, sækkestole, og en bar-opbygning, og hele indretningen er meget løs og hjemlig på en måde der skal byde de unge velkomne til trygge rammer.24
side 21
Omdannelse Ungdoms Kirke ibrugtaget 2012 ←
DJing / Lounge, Foto (UKirke)
22
UKirke, 2015
23
UKirke, 2017
24
Frank, 2016
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 22
Virkeligheden som en Åbenbaring
3) Absalons Kirke
A
Beliggenhed København V
b s al o n
Omdannelse Folkehuset Absalon
Flere af de omdiskuterede kirker i Københavns Stift blev sat ti salg i 2014. Absalons Kirke blev solgt til Lennart Lajboschitz, milliardær og stifter af Tiger-kæden, som havde en idé til renovering og nyindretning af bygningen. Kirken er nu det moderne forsamlingshus; ”Folkehuset Absalon”, der beskrives som en ’forlængelse af din egen dagligstue’. Der laves mad, som man kan købe og nyde sammen i det højloftede rum, og efterfølgende er der plads til bordtennis, musik, backgammon, film, banko, kaffe, skak. Det forhenværende kirkerum huser også jævnligt yoga-timer, loppemarked, plademesse, foredrag, og alt muligt andet.25 Der er ikke foretaget gennemgribende forandringer i konstruktionen, men indretningen er udskiftet til en mere hjemlig. Kunstneren Tal R har sørget for udsmykningen og den opfriskede, flerfarvede vægbemaling. Der er stillet langborde op i den øverste afdeling af rummet og i den anden er plads til bordtennis og fri leg i og omkring indgangspartiet. Hvor altertavlen før har hængt, står nu en høj reol fuld af spil og andre fornøjelige ting.26
side 23
ibrugtaget 2015 ←
Spisning og spil i Absalon, Foto (Emilie Koefoed)
25
Absalon, 2017
26
Caruana, 2015
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 24
Virkeligheden som en Åbenbaring
4) Blågårds Kirke
K
Beliggenhed København N
o n c e r t k i r k e n
KoncertKirken på Blågårds plads er Danmarks første deciderede koncertkirke og startede allerede i 2009. Dog købte organisationen først Blågårds kirke i 2015 af Kirkefondet, og blev dermed ejer af omgivelserne for deres virksomhed. Kirken har ifølge KoncertKirken et enestående koncertrum, som da også benyttes både af klassiske og rytmiske musikere, teatergrupper og til mange andre former for optrædener og arrangementer. Den er således en velbesøgt kulturdestination for lokale, nationale og internationale musikelskere. Hele KoncertKirken kan lejes til afholdelse af koncerter, indspilninger, prøver og ligeledes til formål af anden art såsom foredrag, konferencer, receptioner modeevents, møder, middage, bryllupper, begravelser mv. Kirkerummet er således bestemt ikke taget ud af den alment-tjenestelige kontekst, det også har været i under brug som kirke. Selve salen har en kapacitet på 150-200 siddende gæster eller 300 ståpladser, og krypten kan rumme ca. 70 siddende. Der er også bygget et fyldt udstyret industrikøkken i bygningen med siddepladser til 3040 personer. Ændringer og renovering af bygningen er minimale, dog er den daværende møblering fjernet, og der er opbygget en mindre scene samt opsat lyd- og lysudstyr.27
side 25
Omdannelse KoncertKirken Blågårdsplads ibrugtaget 2015 ←
27
Jazzfestival 2015 i Koncertkirken, Foto (Kristoffer Juel Poulsen) KoncertKirken, 2017
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 26
Virkeligheden som en Åbenbaring
5) Samuels Kirke
S
a m u e l s
H
Beliggenhed København N
u s
Omdannelse Samuels Hus, Ungdoms- og familieboliger
Samuels Kirke blev solgt til boligselvskabet, VIBO, som har ombygget den til boliger med rådgivning fra entreprenør, bgb A/S. Boligerne stod klar til indflytning i august 2017.28 Visionen var at benytte det gode og solide bygningsværk, men at etablere markant andre rumligheder end før. Der er indlagt to betondæk, således at bygningen med den forhenværende krypt nu har fire etager; stueetagen i krypten, 1. sal i det forhenværende skib, 2. og 3. sal på de indskudte etager. På 3. sal er hvælvet udnyttet til hemse i de mindre boliger og et fælleslokale. I alt rummer den gamle kirkebygning 34 lejligheder, hvoraf ikke to er ens, som er fordelt i selve skibet samt sidebygninger. to lejligheder er familieboliger og resten et enkelt værelse, dertil er der fælleslokaler og to fælles tagterrasser. Tegningen af en kirke er dels bevaret i husets trapperum, hvor man kan se hele vejen til taget, og flere facadevinduer er bevaret i det ene fælleslokale. De høje vinduer i det tidligere kirkeskib er også bevaret i lejlighederne, hvor der dog også er lavet nye huller i facaden til karnapper.29
side 27
ibrugtaget 2017 ←
Mindre lejlighed under hvælvet, Foto (bgb A/S)
28
VIBO, 2017
29
bgb, 2017
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 28
Virkeligheden som en Åbenbaring
S
d r
A
6) Sønder Asmindrup Kirke
s m i n d r u p
Sønder Asmindrup kirke i Vipperød Sogn er ikke færdig med at være kirke, men den trænger til en ny indretning, som kan imødekomme tidens behov som en moderne kirke i et moderne samfund. I oktober 2017 fik Vipperød Sogn bevilget 9,6 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til projektet ”Revitalisering af Sdr. Asmindrup Kirke”. Projektforslaget og det videre arbejde udføres i samarbejde med arktikt MAA Poul Schülein, og kirken er netop lukket fra november 2017 med påbegyndelse af projektet.30 Hertil er der også opbakning fra Nationalmuseet, hvilket er en nødvendighed, da det drejer sig om en middelalderkirke. Specifikt skal kirkens planudnyttelse tegnes anderledes, orglet fjernes og bænkene, lysekronerne og radiatorerne skal bort. Altertavlen flyttes og våbenhuset ryddes.31 Det er meningen at der skal være plads til eksperimenter og anderledes gudstjenester. Fleksibilitet i interiøret skal give utallige muligheder for at tilpasse kirkerummet til forskellige aktiviteter. Der introduceres mobile bænke som gør denne konstante omformering mulig, og de forskellige rum tænkes at kunne afskærmes således at kirken kan opdeles i mindre zoner.32
side 29
Beliggenhed Vipperød, Holbæk Omdannelse Nyindrettet kirke ibrugtaget forventet: 2019 ←
Kirkerummet, Foto (Per Christensen)
30
Kirkerne i Vipperød, 2017
31
Juul, 2017
32
Vipperød Sogn, 2016
Universitets Parken
e
Nørre All
midtbyen
Klosterkirken
Randersvej
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
U
n
g
.
K
Kirken er opført i 1886 af en grundtvigiansk valgmenighed, efter tegninger af arkitekt, S.F. Kühnel. Efter grundtvigianismens tilbagegang blev kirken opkøbt af Apostolsk Kirke Danmark i 1978, der foretog en radikal renovering af bygningen, rådgivet af Ingeniørfirmaet, Nikoplan. Det højloftede kirkerum blev opdelt med en indskudt etage, der nu kunne indrettes til mødelokale, kontor, køkken og toiletter samt en terrasse over koret med brandtrappe til gården. Kirken kunne hermed bedre bruges til andet end gudstjenester og ritualer. Da Apostolsk kirke i 2008 ikke længere mente at kirken kunne rumme dens aktiviteter, ville menigheden sælge den som mulig byggegrund til et boligprojekt, men der fandtes ikke en køber med tilstrækkelig kapital. I 2009 opstod så ideen om en ungdomskirke i Aarhus, og den selvvejende institution ”KFUM og KFUK ejendomme, Aarhus” (SI) opkøbte kirken. Derpå er der foretaget endnu en renovering til kirkens nuværende tilstand.33 Kirken er placeret tæt på den midterste by, Nørreport, og den trafikerede Randersvej. Den er i gåafstand fra universitetet og flere andre uddannelsesinstitutioner. Bygningen er trukket et par meter tilbage fra vejen, hvilket bløder færdslen en smule op fra det ellers smalle fortov på Nørre Allé. Kirken måtte have været opført fritliggende, men mod vest er nabobygningens gavl nu bygget tæt op af den ene lang-facade, og mod syd er en 3 meters passage fri. Da gården er spærret af en gitterport i venstre side er den eneste offentlige indgang gennem fordøren og direkte ind i kirkens nordgavl.34
side 31
7) UNGK (Ungdomskirken i Aarhus), Nørre Alle 23K, Aarhus PROVSTI: Århus Domprovsti OPFØRELSE: 1885-1886 STILART: Ny-gotisk, Historisistisk
33
UNGK, 2017
34
Exners Tegnestue, 2010, s. 4
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 32
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
M
e n i g h e d e n
Kirken er bygget af en grundtvigiansk menighed, og har ikke været en del af folkekirken. Grundtvigianisme er en dansk folkelig bevægelse, der er født af N.F.S. Grundtvigs tanker om kirke og folk. Anskuelserne spænder bredt og kredser om krav til frihed for præster og lægfolk og en ’sakrament-tro’ kirkelig retning og i høj grad en ’folkelig vækkelse’. Fra 1800-tallets midte, satte ideologien sig spor især ved oprettelse en mængde institutioner og tilhørende byggerier. Bevægelsen gik dog i sig selv og lever uden særpræg videre i det almindelige sognearbejde.35 Den Apostolske Kirke er en forgrening af Pinsekirken, der opstod ved en vækkelse i Wales i årene 19041905. Denne berørte en stor gruppe mennesker så kraftigt at Værtshuse mm. blev lukket og folk trængtes for at komme til kirkerne og missionshusene. Bevægelsen er i høj grad optaget af at gøre godgørende arbejde lokalt og indretter deres kirker til mange formål ud over den rent gudstjenstlige, således at de kan få karakter af forsamlingshuse.36 Selve gudstjenesten er i pinsekirkerne også meget mere frigjort fra de gamle ritualers stivhed og anses på mange måder som mere moderne. I dag samarbejder pinsekirker og apostolske kirker lokalt og nationalt, og Apostolsk Kirke Danmark gik sammen med Pinsekirken i Hasle og dannede i fællesskab Citykirken efter 2009. Folkekirken betænker i øjeblikket at overtage kirkebygningen på Nørre Alle, og i den forbindelse er der ønsker om at renovere overetagen bl.a. med øget lofthøjde. Det skal hermed også diskuteres på hvilke præmisser kirkerummet evt. skal adapteres til folkekirkens regler om brug af kirkerum.
side 33
_øverst_ N. F. S. Grundtvig Foto (Alchetron) _nederst_ Apostolsk menighed Foto (Apostolsk Kirke)
35
Overgaard, 2015
36
Apostolsk Kirke, 2017
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 34
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
Bygningen Kirken er opført i røde tegl med nygotiske (historisistiske) detaljer i facaderne af tegl, puds og beton. Bygningen har pilastre og spidsbuede støbejerns-vinduer placeret symmetrisk langs begge langfacader, opdelt i fem fag. Den har et stort vindue i midtergavlen med blysprossede partier, kamtakkede gavle, og formtegl. Flere vinduer, som dem på hver side af korbuen er i dag blændede. Afdækning og blændfelter er af cement og puds. Kirken har oprindeligt haft fem rum, hvoraf selve kirkerummet har strakt sig fra gavl til gavl og har haft fuld loftshøjde, med det oprindelige dekorerede træloft synligt. Derudover har den haft et kor og et vindfang i forbindelse med kirkerummet. Sakristiet er en lav tilbygning til koret og under dette en fyrkælder til opvarmning af hele rummet. Konstruktion over loft er af dobbelte saksespær. Gulvet har været opdelt med stengulv i midtergangen og trægulv under stolestaderne og i koret. Oprindeligt har der været malede dekorationer ved spidsbuer og nederst på væggene.37 Ved ombygningen i ’78 er et dæk lagt ind lige over langfacadernes vinduer, båret af høje limtræsbjælker, hvilende på pilastrene. Tværbjælker er fastgjort med sømbeslag og over dem gipsloft. Korbuen er omdannet til retkantet åbning. Malede dekorationer forsvinder, væggene er nu hvidmalede. Første fag er omdannet til forhal, i fuld højde, samt toiletter, garderobe og depoter. Skillevæggene er opført i rød maskinsten. En støbt halvsvingstrappe og halvrund muret trappeskakt forbinder etagerne. Træloftet er nedtaget, spær oversavet og fastgjort til ny hanebjælke. Der er indsat vinduer i tagfladen.
side 35
_øverst t.v._ Facade mod Nørre Allé Foto _nederst_ Originale Tegninger (S. F. Kühnel)
37
Exners Tegnestue, 2010, s. 6-7
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 36
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
F
u n k t i o n e r
Ved den nyeste renovering, som er foretaget efter idéoplæg af Exners Tegnestue i 2010 er der taget yderligere skridt mod at gøre kirkerummet mere åbent for et væld af aktiviteter. Der er ikke foretaget de store ændringer af rum-arrangementet, men kirkerummet fremstår nu mere tomt og indretningen kan varieres med let stabelige stole. Der er også nogenlunde permanent tilrigning af lys i og lyd i rummet. Der er støbt et nyt gulv i beton, som har fået en vokset overflade, og glasdøre sikrer at kigget gennem hele kirkerummet er genetableret fra forhallen og fortsætter ud i gårdhaven, som er sparsomt indrettet med paller. Der er sat Troltekt akustikplader i loftet til at dække tværbjælkerne, og heri er der indlagt spots. Alle overflader er opfrisket (malede hvide), og der er ikke megen materialitet tilbage i interiøret. En lift er installeret mellem etagerne. Bannere markerer bygningens funktion på facaden.38 Kirken er lanceret som et gudstjeneste-laboratorium til skabelse af nye former for gudstjeneste. Kirkens budskaber er stadigt til stede, men fortolkningen er meget fri. Der er ansat en præst til at varetage kirkens arrangementer, og forbindelsen til folkekirken bevares ved at hun før hver arrangement gør opmærksom på hvilken slags rum man befinder sig i.39 I realiteten er den en Kultur-kirke i bred forstand. Her afholdes både workshops og udstilles værker af mange slags, og fortrinsvis af unge kunstnere eller med en ung målgruppe. Koncerter, foredrag og yoga, blandt meget mere udfoldes i det nu lavloftede kirkerum. Den totale frigørelse fra rumlige traditioner er en fordel her, men lader også bygningen tilbage mere som et forsamlingshus end som en kirke.
side 37
_øverst t.h._ Arrangement i kirken Foto (UNGK) _øverst t.v._ Arrangementskalender (UNGK) _nederst_ Sal Foto
38
Exners Tegnestue, 2010
39
Marie Petersen, Præst (personlig samtale, september 2017)
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 38
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
S
ak r a m e n t e r
De sakramente-relaterede objekter er sammen med kirkens øvrige oprindelige indretning fjernet. Der nævnes i det fundne materiale ikke noget om alter og prædikestol. På det originale snit vises en døbefont til højre for korbuen, og angiveligt skulle der have været etableret et dåbsbassin i samme område under Apostolsk Kirke. Den opdeling af kor, stolestader, og midtergang der oprindeligt var til stede i kirkerummets gulvbelægningen er heller ikke længere synlig, da hele kirkens underetage nu fremstår som en ubrudt betonflade. At der nuværende er en forhal, der i realiteten kan fungere som en slags mellemzone fra gaden til kirkerummet er dog faktisk en skridt mod et mere traditionelt kirkebyggeri. I manglen på objekter der understøtter kirkerummets narrativer falder blikket hurtigt på andet der kan agere støtter for navigation i rummet. En højtalerkasse er på det nærmeste dekoreret som alter, og et højt café-bord synes at stå som ’talerstol’ ved korbuen. Der er dog ting som ikke helt kan fornægtes uanset hvor lang kirkerummet har bevæget sig. Tingene her vidner om den umiddelbare verdslighed som sakramenterne også er forbundet med, og at visse temaer går igen, så man uanset formidlingen når det overordnede formål. Præsten, Maria Petersen har nævnt at der som sådan ikke mangler den traditionelle indretning, da der ikke foretages ritualer i kirken, dog savner hun en form for altertavle til at være baggrund for diverse begivenheder. Det vil hjælpe med at minde gæster om at de er i guds hus.
side 39
_øverst_ Højtalerkasse Foto _nederst t.v._ Cafébord i korbue Foto _nederst t.h._ Døbefont Tegning (S. F. Kühnel)
→
_følgende og næstfølgende opslag_ Registrering af Ung K (2 iterationer) i dobbelt retvinklet projektion Opstalter, snit, planer 1:200
Virkeligheden som en Åbenbaring
1) Det teknologiske objekt, der opfylder et instrumentelt behov.
40
A
Kirkerummene er især interessante at arbejde med fordi de i vid udstrækning er et produkt af tanker om indramning af lys og bevidst iscenesættelse af dunkelhed. Den dramatiske effekt af et veludført kirkerum er slående for den besøgende. Materialernes monumentale udtryk indenfor tektoniske rammer er ofte delikate og viser i mange tilfælde en stor forståelse for samspillet mellem objektets teknologiske og scenografiske funktioner. Som det beskrives af Gottfried Semper (1851); “Det tektoniske objekt, der involverer et strukturelt element der er formet for at lægge vægt på dets statiske rolle og kulturelle status...”40
2) Det scenografiske objekt, der hentyder til noget fraværende eller skjult. 3) Det tektoniske objekt der indeholder begge temaer: Et der involverer et strukturelt element der er formet for at lægge vægt på dets statiske rolle og kulturelle status, og et der involverer repræsentationen af strukturelle elementer der er til stede men skjult. (Semper 1851) Kejserkult - ”I Romerriget fik Cæsar, efter at være blevet myrdet i 44 f.Kr., som den første hersker titlen divus ’den guddommelige’... Fra og med Diokletian (284305) bruges titlen dominus et deus ’herre og gud’, hvilket Konstantin 1.
r k i t e k t u r
41
Derudover er det typiske (ældre) kristne kirkerum opbygget efter tematikker der har rødder tilbage i Jerusalems Tempel og den Romerske Kejserkult.41,42 Referencer til Templet udtrykker sig typisk i at det helligste befinder sig i ’midten’ (per definition) og at helligheden aftager jo mere afstand der lægges til denne midte. Dette tolkes i rummene som at de for liturgien særligt vigtige objekter i rummet, eksempelvis alteret, befinder sig i en form for hierarkisk midte i rummet og alt andet arrangerer sig udenom. Referencerne til Kejserkulten udtrykker sig ved rummenes form og den bevægelse det tilskynder til. Et langstrakt rum indgyder underdanighed og denne oplevelse forstærkes ved at besøgende nødes til at bevæge sig via trapper, flankeret af søjler, gennem rummet mod Kejseren, der troner for enden i en naturligt ophøjet position. Disse forhold betyder også at der typisk hersker en klar hierarkisk opdeling af kirkerummet, hvor menigheden i mange tilfælde
→
side 44
Virkeligheden som en Åbenbaring
den Store under indflydelse af kristendommen ændrede til en kejserhyldning, den senere kejserkroning.” (Tortzen, 2009)
ikke har adgang til koret, der i kraft af sin større hellighed er forbeholdt det ’præstlige aristokrati’. Kirkerum bygget indenfor de sidste 100år er dog i flere tilfælde mere ‘flade’ som følge af Martin Luthers tanker om at mindske den hierarkiske opdeling af kirken som helhed. Dog synes jeg at kunne observere at der som regel hersker en vis adskillelse indenfor kirkerummene, om den er særligt ud talt eller ej. Dette er som sådan ikke noget der kommer af den kristne gudstjeneste.43 Som sådan kan den kristne forsamling foregå alle steder og de oprindelige forsamlingssteder havde mere karakter af hjem end af højtideligt iscenesatte bygninger. Det kan, som nævnt andetssteds, påpeges at det typiske kirkerum ikke som sådan er indrettet til den kristne forsamling, som den defineres fra de tidligste tider, men peger på noget andet. At dette forhold gør sig gældende er værd at bemærke. Det kan med rette undersøges dybere hvad der gør et kirkerum til et godt forsamlingsrum eller gør det til et rum med et andet formål, et helligrum der beskæftiger sig med andet og mere en blot det praktiske.
Altchristliche Basilika (Meyers Konversationslexikon 1887) 42
Det kan nævnes at selvom der i eksemplet ovenfor, UngK, netop er gjort anstrengelser for at bygningen kan huse forskellige forsamlinger. Dog er dette gjort ved at forsimple bygningen frem for at benytte dens særlige karaktertræk. Nu fungerer den nogenlunde, men dog primært i kraft af at være gjort kønsløs og harmløs, hvilket hverken arbejder med eller imod dens nye varierede indhold.
side 45
43
Liturgiudvalget, Gellerup, 2009 Giles, 1996
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 46
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
R
u m o p b y g n i n g
I den, også mere moderne, vestlige tradition har kirkerummets opbygning typisk et forlæg i den Romersk Katolske kirke. Indretningen kan spores tilbage til Salomons Tempel i Jerusalem som det har set ud især i sin 2. udgave (Jesu tid). Heri er en overodnet tredeling A, B, C; hvor Bema (Alter, Prothesis, Diakonikon, Thronos) er hævet over den øvrige gulvflade og huser gudstjenestens agerende personer; Naos (Ikonostasis, Kongedør, Soleas, Ambon), som centrum under en evt. kuppelhvælving, hvor menigheden opholder sig agtpågivende; Narthex som en slags forhal der er delt fra naos med en mur, brudt af den ’den skønne port’, oprindeligt opholdssted for hedninger og andre ’udenforstående’; Proaulion som indgang (fra vest) kan have form som en søjleprydet portal.44 Den østlige tradition er langt overvejende præget af den såkaldte kuppelkirke eller rundkirke, som type, hvorpå prototypen er Hagia Sophia. Heri er zonerne knap så klart opdelt, hvilket også i nogens øjne gør den ’upraktisk’ som kirkebygning, men til gengæld er et forbillede for flere af nutidens mere ’demokratiske’ kirkerum. Kirken har typisk en kvadratisk (rektangulær), cirkelformet, eller oktogonal grundflade, og en apsis (evt. tre-delt) og et våbenhus til at give en fornemmelse af retning.45 I afsnittet følger nærmere forklaring og diagrammer der viser kirkerummets zoner særligt i den vestlige tradition, og med henvisninger til den østlige.
side 47
_øverst_ Jerusalems gamle bydel m. Tempelbjerget Luftfoto, bearbejdet (Sueddetsche Zeitung) _nederst_ Hagia Sofia, Istanbul, Turkiet Photo, bearbejdet ( Jason Pitcher)
44
Drouzy, 1965
45
Bugge, 1965
→
_følgende opslag t.v._ Salomons tempel Diagrammatisk plan, bearbejdet (Drouzy) _følgende opslag t.h._ Byzantinsk Rundkirke, type Diagrammatisk plan
Virkeligheden som en Ă…benbaring
A
B
C
D
side 48
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 49
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 50
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
R
e t n i n g
Dette diagram viser en helt overordnet opstilling for en typisk kirkeindretning. Menigheden er her formeret som et folk på vandring mod mødet med herrens genkomst. Præsterne er anbragt i samme retning mod øst tættere på alteret og alle er under fælles bøn. Præsternes placering peger på dem som særlige budbringere og overbringere af det hellige. Denne retningsangivelse og fælles fokus er måske særligt opstået som en direkte afledning af den Romerske Kejserkult med dens ’opstigen’ til Kejseren som placeret for enden af sin tronsal.
M
i d t e
Denne opstilling peger på noget bestemt (alteret) som et midtpunkt for opmærksomheden. Menigheden har her, frem for at være på vej og adskilt fra det hellige, herren i deres midte. Denne opstilling kan sagtens optræde i kirkerummet sammen med den ovenstående og er ofte brugt i den del af rummet som betegnes koret. Opstillingen er meget ’demokratisk’ og det hævdes fra nogle sider at den ikke nødvendigvis tager hensyn til præstens ‘budbringer’-rolle, som noget særligt, da denne ikke har nogen mærkbar hierarkisk placering i rummet.
side 51
_øverst_ Overordnet indretning, Retning Diagram bearbejdet (M. Drouzy) _nederst_ Overordnet indretning, Midte Diagram bearbejdet (M. Drouzy)
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 52
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
S
c e n e
Kirkerummet vises her opbygget omtrent som et amfiteater hvor ’tilskuerne’ er placeret i en halvcirkel vendt mod ’scenen’. En opstilling som denne er brugt i en del nyere kirker da den er funktionalistisk, praktisk, giver alle et godt overblik over hvad foregår. Alteret er her også midtpunkt, men det kan indvendes at der herved også opstår en grænse mellem det og menigheden, som ikke er ønskelig. Gudstjenesten bør derimod være en handling som alle tager del i og mysteriet er hermed ikke et ’skuespil’.
side 53
Overordnet indretning, Scene Diagrammer, bearbejdede (M. Drouzy)
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 54
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
2
p o l e r
Opstillingen her er brugt i gamle romerske basilikaer og faktisk de fleste kirker i den østlige tradition, og hævdes at give et godt billede af den kristne menigheds mysterium. Som i diagrammet Retning har kirkerummet her to poler, dog hvor præsten er den ene og menigheden den anden. Præsten står ’bag’ alteret og har front mod menigheden. Alle er her samlet om alteret samtidig med at en adskillelse opretholdes. Gudstjenesten er fælles med præsten som både guds og menighedens tjener, denne er stadig en del af menigheden men har rollen som budbringer af sakramenterne og et bindeled mellem det hellige og det verdslige. De omtalte poler skal først og fremmest ses som grupper af personer og ikke genstande.
side 55
Overordnet indretning Diagrammer, 2 poler bearbejdede (M. Drouzy)
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 56
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
K
o r e t
Blandt kirkerummets mellemzoner er en af de meget omtalte området mellem skibet og ’det egentlige kor’, som er den umiddelbare plads omkring alteret. I østen er denne ofte adskilt fra alteret med et forhæng eller ligefrem en ikonostasis. Det er et sted forbeholdt diakoner, modtagelse af nadveren for menigheden, og hvor munkene kan bede tidebønner. Her findes også korstole opstillet med front mod hinanden. Dette ’mellem-kor’ er det der typisk kaldes koret, og det er hermed kun pladsen lige omkring alteret der hører til det mest hellige.
S
t o l
Der findes også i kirkerummet en zone der markerer placeringen af Prædike’stolen’ (kaldet bema eller ambon) hvorfra tekster læses. Denne hæves over omgivelserne af akustiske årsager og anbringes af samme grund ofte midt i kirkerummet, dog ofte i forbindelse med koret. I nogle kirker findes 2 stole hvor henholdsvis forkyndelsen og læsningen (epistlen) foretages.
side 57
_øverst_ Mellemzone: Koret Diagram _nederst_ Mellemzone: Prædikestol Diagram
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 58
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
S
a n g e r e
Sangernes placering er den mest omflyttede zone af dem alle, men hører dog bedst til i selve skibet. Den kan være placeret blandt menigheden som en enkelt sanger eller en gruppe munke eller særligt troende med særlig plads (øverst). Sangerne har senere hen også ofte været anbragt i et pulpitur mellem skibet og koret, og alternativt på deciderede tribuner på hver side af koret eller bagerst i kirkerummet. At denne placering til tider har været så særlig skubber dog til en fejlagtigt opfattelse af at sangen kun hører gejstligheden til og ikke har plads blandt menigheden.
side 59
Mellemzone: Sangere Diagrammer
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 60
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
F
o r hal
Dette område er egentlig uden for skibet og det egentlige kirkerum, ’de troendes aula’. Den er beregnet for alle dem der ikke er ’velkomne’ ved nadveren (f.eks. offentlige bodgørere). Den optræder som et vedhæng til kirkerummet og egentlig rumlig indgang til dette i form af en forhal, søjlehal, eller et våbenhus. Her kunne de ’uvelkomne’ stå og høre læsningen, sangen og forkyndelse i første del af messen og derefter bekvemt forlade kirken. Rummet tjener stadig den dag i dag som en overgangszone fra gaden til kirkerummet. Derfor står døbefonten også traditionelt tæt ved dette ’indgangsparti’ da dette sakramente markerer den åndelige indgang til kirken, og skriftestolene placeres også tæt herved som næste skridt på vejen til nadveren.
side 61
Mellemzone: Forhal Diagrammer
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
S
a k r a m e n t e r
”Sakramenter (af latin: sacramentum - ’sikkerhedstillelse’) Nådemidler, i teologi en ved Kristus indstiftet tegnhandling, der formidler Guds nåde. Den danske folkekirke har to sakramenter, dåb og nadver... Sakramenter består for det første af det forkyndte ord og det materielle element. Det er fx kun dåb, når både ordet lyder og vandet anvendes... Syv sakramenter findes i den ortodokse kirke .. nemlig: dåb, nadver (eukaristi), konfirmation (firmelse), skriftemål (bod), syges salvelse (før 1963 benævnt den sidste olie), ordination og ægteskab.”46 I det følgende gives en nærmere optegnelse af de 2 sakramenter, dåb og nadver manifesteret i kraft af visse objekter og fordrende af den mere detaljerede indretning af kirkerum. Dertil føjes tekstlæsningen, som ikke direkte beskrives som et sakramente, men dog er meget central i den dansk protestantiske kirke og derfor medvirker til rummets udformning på samme vis.
side 63
De zeven sacramenten Maleri (Rogier van der Weyden)
46
Nørgaard-Højen, 2015
47
Graae, 1965
48
Drouzy, 1965
49
Giles, 1996
50
Fabricius, 1965
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 64
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
D
å b
1. Tidligste kristendom, før år 200. Dåben foretages direkte i floder, søer, damme og havet. Dette er dels mest praktisk, og også af den teologiske grund at det er en direkte efterfølgelse af kristus. Det er fortrinsvis voksne der døbes ved neddykning af hele kroppen. Placeringen er selvsagt i det fri og ikke bundet af kirkerummet. Senere ses denne form som en imiteret kilde i kirken. 2. Tidlig kristendom, efter år 200 (forfølgelsestiden). Dåben foretages i bassiner. Herved er der større bekvemmelighed. Det er stadig fortrinsvis voksne der døbes ved neddykning af hele kroppen. Typisk i forskelligt formede Baptisterier; Runde, firkantede, korsformede, rosetformede, sekskantede, ottekantede, evt. med søjlehal (eksorcisme). Placeringen er først i private hjem, senere i deciderede baptisterier. Efter år 400 også i kapeller forbundet med kirken eller inden i kirken (forhallen, apsis, sideskib) fortrinsvist i venstre side.
side 65
_øverst_ Udformning, Dåb1: Vand Ikonografi _nederst_ Placering, Dåb1: Vand Plandiagrammer
→
_følgende opslag t.v. øverst_ Udformning, Dåb2: Bassin Plan _følgende opslag t.v. nederst_ Udformning, Dåb2: Bassin Ikonografi _følgende opslag t.h._ Placering, Dåb2: Bassin Plandiagrammer
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 66
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 67
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 68
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
D
å b
3. Kristendom, fra ca. år 1000. Dåben foretages i fonte i form af kar. Det er nu fortrinsvis børn der døbes, stadig ved neddykning af hele kroppen. Karene har forskellige former med forlæg i bl.a. en sarkofag, badekar, og en afstumpet kegle. 4. Protestantisme, efter år 1537. Dåben foretages i fonte i form af kummer. Man døber fortrinsvis børn, nu blot ved pågydning. Kummerne hviler på en fod og tilføjes i nogle tilfælde dåbsfade af messing. Placeringen, som er fælles for dåb 3 og 4, er typisk i baptisterier mod øst (på den opgående sols side). Alternativt i korets nordvestre hjørne, under korbuen, i skibets nordøstre hjørne, eller i katolske kirker i kirkeskibet mod vest (indgang), i nordsiden af skibet, eller i tårnet. Evt. er fonte, som på Gotland, placeret tæt ved en sydlig indgang, jvf. nederste illustration på følgende opslag til højre.
side 69
_øverst_ Udformning, Dåb3: Kar Plan _nederst_ Udformning, Dåb3: Kar Ikonografi
→
_følgende opslag t.v. øverst_ Udformning, Dåb4: Kumme / Font Plan _følgende opslag t.v. nederst_ Udformning, Dåb4: Kumme / Font Ikonografi _følgende opslag t.h._ Placering, Dåb3+4: Kumme / Font Plandiagrammer
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 70
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 71
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 72
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
N
a d v e r
_midten_ Udformning, Nadver1: Borde Ikonografi
1. Tidlig kristendom, før år 300. Nadveren har karakter af fællesmåltid og foretages på et ’alter’ der udgøres af en simpel bordopstilling. Bordene er flyttet til andre steder fra og kan igen fjernes efter forgodtbefindende. Her er nadveren vel at mærke ikke et offer. 2. Tidlig kristendom, ca. år 300. Nadveren har her stadig en måltidskarakter og foretages igen på et almindeligt bord (af træ). Bordet kunne her stå over en martyrgrav med en kiste indeholdende et relikvie som dækkedes af et forhæng eller brædder og i alt fik karakter af en sarkofag. 3. Kristendom, fra ca. år 300. Nadveren har nu en offerkarakter og er mere formaliseret. Alterpladen (mensa) består af ‘én’ eneste fejlfrit sten som oftest er kvadratisk. Underdelen (stipes) udføres også i natursten med indvies ikke. Til ‘ret alter’ hører relikvier i en helgengrav (sepulcrum) som er nedlagt i en fordybning i mensa med låg af et finere materiale.
side 73
_øverst_ Udformning, Nadver1: Borde Plan
_nederst_ Placering, Nadver1: Borde Plandiagrammer →
_følgende opslag t.v. øverst_ Udformning, Nadver2: Sarkofag Plan _følgende opslag t.v. nederst_ Udformning, Nadver2: Sarkofag Ikonografi _følgende opslag t.h. øverst_ Udformning, Nadver3: Alter Plan _følgende opslag t.h. nederst_ Udformning, Nadver3: Alter Ikonografi
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 74
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 75
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 76
Virkeligheden som en Åbenbaring
N
←
_øverst_ Placering, Nadver3: Alter Plandiagrammer
→
_følgende opslag t.v._ Udformning, Nadver3: Alter Isometrier
a d v e r
3. (fort.) Placeringen kan være; Enten som højalter i koret hvor præsten enten står bag alteret (måltidskarakter), eller står foran alteret på menighedens side (offerkarakter); Som lægmands-alter i østskibet, hvor præsten kan stå på tilsvarende måder; Som sidealtre, i begyndelsen 2, 1 på hver side af triumfbuen, hvor det nordlige ofte er indviet til Jomfru Maria. Senere anbringes de op ad piller og vægge, i særlige kapeller, i sakristier, og våbenhuse. Altrenes udformning er mere specifikt enten som; Blokaltre: massive, kubiske, eller aflange; Bord-altre: med 1-4-12 piller, som er kantede, runde, eller skulpterede. 4. Kristendom, efter 1100 Nadveren foretages ved alter som i 3. Alteret har her trin (højalter), mellem 1 og 5, i d. 13.årh. mindst 2. Det øverste kaldes subpedanium og er bredere, 1-1,4m. Sidealtre er kun udstyret med subpedanium. I England er alteret følgeligt løftet 3 trin, et for hver celebrant, diakon og subdiakon. Trinnene er lave og højest 3 fod bredde for at opnå en bekvem gang.
side 77
_følgende opslag t.h. øverst_ Udformning, Nadver4: Højalter Plan _følgende opslag t.h. nederst_ Udformning, Nadver4: Højalter Ikonografi
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 78
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 79
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 80
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
N
a d v e r
5. Kristendom, allerede fra 400 (østen). Nadveren foretages ved alter som i 3. Alteret gøres her dog utilgængeligt for menigheden med en skranke. Lægfolket har ikke adgang til alteret, men træder hen til skranken ved kommunionen (nadver). I mange tilfælde er der tilføjet et enkelt trin som da bliver en kommunionsbænk, eller decideret knæfald, man kan modtage nadveren ved.
_øverst_ Udformning, Nadver5: Skranke Plan _nederst_ Udformning, Nadver5: Skranke Ikonografi
→
_følgende opslag t.v. øverst_ Udformning, Nadver6: Ciborium Plan
6. Kristendom, tidlig. Nadveren foretages ved alter som i 3. Alteret fremhæves her med en overdækning kaldet Ciborium, et tag eller baldakin båret af 4 søjler. Dette har sit forbillede i overdækning af gudestatuer.
_følgende opslag t.v. nederst_ Udformning, Nadver6: Ciborium Ikonografi
7. Kristendom, efter 1000 Nadveren foretages ved alter som i 3. Alteret udstyres her med en tavle (retabler), som prydes med Kristus og helgener ved mensas bagkant. Helgenskrinet løftes i nogle tilfælde op på en hylde i ’skabet’ (prædella). Denne konstruktion udvikles senere til fløjaltertavler og hele vægge. Alteret bliver i dette tilfælde mere en sokkel for tavlen.
_følgende opslag t.h. øverst_ Udformning, Nadver7: Altertavle Plan
side 81
_følgende opslag t.h. nederst_ Udformning, Nadver7: Altertavle Ikonografi
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 82
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 83
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 84
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
A
l t e r
(8.) Jødedom, før Kristus Arken er forløberen for alteret i at være bærer af relikvier. Den er rent praktisk et transportabelt alter, indeholdende hellige tavler, som er nødvendig for nomadiske folk. Arken fungerer i en lejr som mødested med et telt rejst udenom.
side 85
_øverst_ Udformning, Alter(8): Arken Plan _nederst_ Udformning, Alter(8): Arken Ikonografi
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 86
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
L
æ s e s t o l
1. Kristendom, Senmiddelalderen. Læsningen foretages fra en læsepult (ambo, ‘stige op’). Der er her tale om en eller to pulte hvorfra bibeltekster blev læst op, alt efter plaering blev forskellige tekster læst (høj / lav, syd / nord). 2. Kristendom, Senmiddelalderen. Læsningen foretages fra et Letorium med en Læsepult. Dette er et område til tekstlæsning som er hævet fra gulvet, bygget ud fra muren eller foran triumfvæggen i sten, eller evt. muret op. Konstruktionen kan næsten synes at have en alterkarakter.
_øverst_ Udformning, Stol1: Pult Plan _nederst_ Udformning, Stol1: Pult Ikonografi
→
_følgende opslag t.v._ Placering, Stol1: Pult Plandiagrammer _følgende opslag t.h. øverst_ Udformning, Stol2: Lectorium Plan _følgende opslag t.h. nederst_ Udformning, Stol2: Lectorium Ikonografi
side 87
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 88
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 89
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 90
Virkeligheden som en Åbenbaring
L
æ s e s t o l
3. Kristendom, Senmiddelalderen. Læsningen foretages fra en decideret ’stol’ som er udstyret med en læsepult. Et område til tekstlæsning som er hævet fra gulvet, evt. nødtørftigt opmuret af ødelagte altre.
←
Placering, Stol2: Lectorium Plandiagrammer
→
_følgende opslag t.v. øverst_ Udformning, Stol3: Stol Plan _følgende opslag t.v. nederst_ Udformning, Stol3: Stol Ikonografi _følgende opslag t.h._ Placering, Stol3: Stol Plandiagrammer
side 91
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 92
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 93
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 94
Virkeligheden som en Åbenbaring
←
L
æ s e s t o l
_midterst_ Udformning, Stol4: Pulpitur Ikonografi
4. Kristendom, Senmiddelalderen. Læsningen foretages fra et lectorium med en Læsepult. I større kirker kunne pulten anbringes i et lectorium i pulpituret, et galleri hævet høj over gulvet mellem kor og skib, over lægmandsalteret. 5. Kristendom, fra tidlig reformation. Læsningen foretages fra en snedkereret Prædikestol. Først er stolene spinkle og sat på sidealtre. Senere er de udskårne i barok og rokokko (kirkestil) evt. med ’lydhimmel’. Stolen kan sættes forskellige steder i skibet, gerne tæt ved koret, i enkelt tilfældet sættes alter, font, og stole ligefrem på række.
_øverst_ Udformning, Stol4: Pulpitur Plan
_nederst_ Placering, Stol4: Pulpitur Plandiagram →
_følgende opslag t.v. øverst_ Udformning, Stol5: Prædikestol Plan _følgende opslag t.v. nederst_ Udformning, Stol5: Prædikestol Ikonografi _følgende opslag t.h._ Placering, Stol5: Prædikestol Plandiagrammer
side 95
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 96
Virkeligheden som en Ă…benbaring
side 97
Virkeligheden som en Åbenbaring
R
e f e r e n c e r
. PEDERSEN, J. B. (2013) Forsvindende få går i kirke om søndagen, Aarhus Stiftstidende [Online] 22. juli. Tilgængelig fra: http://stiften.dk/artikel/166265:Aarhus--Forsvindende-faa-gaar-ikirke-om-soendagen . PEDERSEN, J. B. (2013) Jyske kirker kan være på vej i mølposen, Aarhus Stiftstidende [Online] Tilgængelig fra: http://stiften.dk/aarhus/Jyske-kirker-kan-vaere-paa-vej-i-moelposen/ artikel/166374 [Læst 23. juli 2017] . KIRKEFONDET (2012) Brug af kirker der skal lukkes. København. . MINISTERIET FOR LIGESTILLING OG KIRKE (2013) Rapport fra arbedsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvist tages ud af brug. Danmark. . NIELSEN, H. B. (ed.) (2015) Landsbykirken som et aktiv - idékatalog. Frederiksberg: Kirkefondet . SKRUBBELTRANG, M. (2013) Kirkefondet og dens betydning for dansk kirkeliv, i: Den mangfoldige kirke: Menighedsformer i Danmark. Århus: Dansk Missionsråd. s. 164-179. . KIRKEFONDET (2017) Om Kirkefondet [Online] Tilgængelig fra: http://kirkefondet.dk/da/ om-kirkefondet.html [Læst 26. december 2017] . GILES, R. (1996) Re-Pitching the Tent. Norwich: The Canterbury Press . BASTRUP, H. (2012) Kirkefolk uenige om brug af lukkede kirker, Kristeligt Dagblad [Online] 2. maj. Tilgængelig fra: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kirkefolk-uenige-om-brug-aflukkede-kirker . FRIIS & MOLTKE ARCHITECTS (2017) Tradition møder innovation [Online] Tilgængelig fra: http://www.friis-moltke.dk/arkitektur/kultur/laesoe-kur-helse/ [Læst: 30. november 2017] . LÆSØ KUR (2017) Kirketårn & Hvilearealer [Online] Tilgængelig fra: http://www.saltkur.dk/ kirketaarnet-og-hvilearealer/ [Læst: 30. november 2017] . KVIST, D. (2003) Fra kirke til kursted, Kristeligt Dagblad [Online] Tilgængelig fra: https:// www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/fra-kirke-til-kursted [Læst: 30. november 2017] . UKIRKE (2017) Forside [Online] Tilgængelig fra: http://www.ukirke.dk/ [Læst: 30. november 2017] . FRANK, L. E. (2016) »Kirken behøver jo ikke være ved siden af livet«, Kirken i København [Online] Tilgængelig fra: https://kirkenikbh.dk/nyheder/kirken-behoever-jo-ikke-vaere-ved-sidenaf-livet [Læst: 01. december 2017] . UKIRKE (2015) Manifest [Online] Tilgængelig fra: https://issuu.com/ thomasungdomsprastpavesterbro/docs/ukirke_magasin_h__j_opl__sning_juni [Læst: 01. december 2017] . ABSALON (2017) Om Absalon [Online] Tilgængelig fra: https://absaloncph.dk/?page_ id=3389 [Læst: 01. november 2017] . CARUANA, S. (2015) Fra kirkerum til hjerterum, Magasinet KBH [Online] Tilgængelig fra: https://absaloncph.dk/?page_id=3651 [Læst: 01. december 2017] . KONCERTKIRKEN (2017) Forside [Online] Tilgængelig fra: http://www.koncertkirken.dk/ [Læst: 01. december 2017] . VIBO (2017) Samuels Hus på Nørrebro. Unikke ungdoms- og familieboliger [Online] Tilgængelig fra:http://www.vibo.dk/soeger-bolig/se-bolig/lejlighedsdetaljer/selskabnr/ boligforeningen-vibo/ejendom/827/lejemaal/jagtvej-103-b-stth/ [Læst: 01. december 2017] . BGB (2017) Samuels Hus - Fra kirke til boliger [Online] Tilgængelig fra: http://www.bgb. dk/1171 [Læst: 01. december 2017]
side 98
Virkeligheden som en Åbenbaring
. KIRKERNE I VIPPERØD (2017) Nyt liv til Sdr. Asmindrup Kirke [Online] Tilgængelig fra: https:// www.xn--kirkerneivipperd-zxb.dk/vore-kirker/sdr-asmindrup-kirke/1 [Læst: 01. december 2017] . JUUL, J. (2017) Ny stil i middelalder-kirken, Sjællandske Medier [Online] Tilgængelig fra: https://sn.dk/Holbaek/Ny-stil-i-middelalder-kirken/artikel/689226 [Læst: 01. december 2017] . VIPPERØD SOGN (2016) Kirkerne i Vipperød, Tidsskrift, Vipperød . UNKG (2017) Historie [Online] Tilgængelig fra: http://www.ungk.dk/historie/ [Læst: 26. september 2017] . EXNERS TEGNESTUE (2010) Idéoplæg August 2010. Aarhus: Exners Tegnestue . OVERGAARD, F. O. (2015) grundtvigianisme, i: Den Store Danske, Gyldendal [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_ mystik/Danske_folkekirke/grundtvigianisme7 [Læst: 23. Oktober 2017] . APOSTOLSK KIRKE (2017) Apostolsk Kirkes Historie. [Online] Tilgængelig fra: http:// apostolskkirke.dk/hvad-er-vi/historie [Læst: 23. Oktober 2017] . SEMPER, G. (1851) The Four Elements of Architecture. Overs.: MALLGRAVE, H. F. and HERRMANN, W. (2010) Cambridge: Cambridge University Press. s. 101-129. . LITURGIUDVALGET, Gellerup (2009) Forslag til nyindretning af kirkerummet. Aarhus. . STEFÁNSSON, F (2009) rite, ritual, i: Symbolleksikon, Gyldendal [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426573 [Læst 02. september 2017] . TORTZEN, C. G. (2009) Kejserkult, i: Den Store Danske, Gyldendal [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105294 [Læst: 07. September 2017] . POSSELT, G (2011) mystik, i: Den Store Danske, Gyldendal [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129265 [Læst: 07. September 2017] . NØRGAARD-HØJEN, P (2015) sakramenter, i: Den Store Danske, Gyldendal [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154567 [Læst: 07. September 2017] . IVERSEN, H. R. og SEHESTED, T (2014) sekularisering, i: Den Store Danske, Gyldendal [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157254 [Læst: 07. September 2017] . HARBSMEIER, E (2017) liturgi, i: Den Store Danske, Gyldendal. [Online] Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117596 [Læst: 07. September 2017] . DROUZY, M. (1965) Den romersk-katolske kirke. I: EXNER, J. og CHRISTIANSEN, T. (ed.) Kirkebygning og Teologi. København: G. E. C. Gads Forlag . BUGGE, A. (1965) Den græsk-katolske kirke. I: EXNER, J. og CHRISTIANSEN, T. (ed.) Kirkebygning og Teologi. København: G. E. C. Gads Forlag . GRAAE, R. (1965) Alteret. I: EXNER, J. og CHRISTIANSEN, T. (ed.) Kirkebygning og Teologi. København: G. E. C. Gads Forlag . DROUZY, M. (1965) Døbefonten. I: EXNER, J. og CHRISTIANSEN, T. (ed.) Kirkebygning og Teologi. København: G. E. C. Gads Forlag . FABRICIUS, L. P. (1965) Prædikestolen. I: EXNER, J. og CHRISTIANSEN, T. (ed.) Kirkebygning og Teologi. København: G. E. C. Gads Forlag
side 99