Evangelist avisen nr.4 2009

Evangelist Johs 4:35 Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst!

Avis nr. 4 :: December 2009 :: www.evangelist.dk

Powerskoleelever på besøg i Uganda

Når byrden bliver for tung Reportage

Live web-tv i Gørløse

Vidnesbyrd

Lykken er ikke piller Gud gav mig en ny identitet Aldrig mere tilbage ·1

evangelist · udgives af den selvstændige organisation „Evangelist“ v. Christian og Karen Hedegaard. evangelist · har et landsdækkende netværk af trospartnere, som samles to gange årligt.

Trospartnere støtter arbejdet med forbøn og gaver. Ønsker du at blive trospartner, kan du henvende dig til Evangelist på tlf.

48 21 82 00.

Glimt

To guitarister på bønnenat i Gørløse, oktober 2009.

Gudstjeneste i Zions Temple, en rwandisk kirke i København.

Bryllup i Tulsa, USA, september 2009. Christian Hedegaard ledsager pastor Josephine Mukamazimpaka op til Fred, der venter ved alteret.

evangelist · er inspireret af den internationale Faith Evangelistic Ministry med evangelist Teresia Wairimu, som er vor personlige supervisor og mentor.

Gaver til organisationen er fradragsberettigede i henhold til ligningsloven og kan indsættes på kontonummer 3543 3543 566 306 (Den Danske Bank). evangelist · nyhedsbrev er gratis og udkommer fire gange om året. Ved flytning, navneændring eller afmelding af bladet bedes man venligst henvende sig til Evangelist.

Christian Hedegaard prædiker i All Around Cowboy Church i Sealy, Texas.

Christian Hedegaard som gæst i studiet hos Ron Kenoly på TBN, Trinity Broadcasting Network.

Forbøn for syge. Vækkelsesmøder i Port St. Joe, Florida, november 2009.

Ansvarlig udgiver Christian Hedegaard Redaktion: Karen Hedegaard · kh@evangelist.dk Eva Maria Jørgensen · et@evangelist.dk Anette Meiner-Madsen – am@evangelist.dk Benedikte Justesen Fotograf Jon Henriksen, Evangelist Media m.fl.

Kalender November 28 Partnermiddag i Jylland

Tryk Trykcentralen, Viby J. Annoncering Jonatan Hansen · 48 21 82 00 info@evangelist.dk Henvendelse vedr. Evangelist: Evangelist Postboks 179 · 3400 Hillerød www.evangelist.dk · 48 21 82 00 Forsidefoto: Powerskole-eleverne Hans David og Gerner havde en fantastisk tur til Uganda.

Læs om deres oplevelser på side 24-27.

2·

Møderække på Færøerne

Hotel Legoland

Layout mail@giraffe.dk Oplag 4.500 stk.

Januar

Februar December 28 -31

Christian Hedegaard prædiker

Januar

1 - 11

Christian Hedegaard prædiker i USA.

til nytårskonference på Mandela National Stadium i Kampala, Uganda.

Besøg hos Childcare Danmark i Uganda samt hos Faith Evangelistic Ministries i Kenya.

Mere info? www.evangelist.dk

familie?

Hvem er din

Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig (Johs 19,26-27) For nogle år siden havde vi i Tabitas Hus en skizofren pige, som var kommet for at få hjælp. Hun blev frelst, udfriet fra onde ånder og helbredt fra epilepsi, og forandringen var åbenlys for enhver. Pigens far, som aldrig havde interesseret sig for hende, mens hun var psykisk syg, begyndte pludselig at tage kontakt, og nu skulle de rigtig være ”familie”.

Han købte gaver til hende, inviterede hende med i byen og ville gerne have, at hun flyttede hjem. Pigen havde svært ved at sige nej. Hun hungrede efter sin fars kærlighed, og en dag forlod hun Gørløse og flyttede hjem, for blot at opleve, at hendes far svigtede hende igen. Det slog hende helt ud, så hun igen blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Vi havde kontakt med hende efterfølgende, og nogle år senere besøgte hun kvindecentret Bakkebjerg og besluttede sig for at flytte tilbage. Hun strålede som en sol, da hun besøgte os, og vi aftalte, at hun skulle komme næste weekend.

Men sådan skulle det ikke gå. Få dage senere blev hun fundet død i psykiatrien, dødsårsag ukendt, men sikkert overmedicineret ligesom så mange andre.

Mange gange har jeg set, hvordan mennesker, som er blevet ødelagt af familien, bliver drevet tilbage til familien pga. dårlig samvittighed. Måske oven i købet med Guds ord om at ”du skal ære din far og din mor”. Men at ære sin far og sin mor betyder ikke, at en ung

pige skal vende tilbage til den far, som pga. alkoholmisbrug har ødelagt hendes barndom, eller lånt hende ud til andre mænd. Man kan godt ære sin far og sin mor på andre måder. At ære sin far og sin mor betyder ikke, at man skal leve sit liv på deres præmisser, eller at man skal besøge dem hver og hver anden weekend. Ordet ”ære” betyder at elske, værdsætte og respektere sine forældre.

Når vi læser Guds ord kan vi se, at Jesus havde et meget afslappet forhold til sin familie. F.eks. i Lukas 8,19-21 hvor Jesu mor og hans brødre har prøvet at få fat i ham og står uden for døren og gerne vil se ham.

Men Jesus har tilsyneladende ikke tid til at snakke med dem på det tidspunkt. ”Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det”, sagde han, og fortsatte med at undervise, helbrede de syge osv.

Vi ved, at Gud har indstiftet familien, men vi ser, hvordan Jesus var fokuseret på én ting, nemlig at gøre sin

Himmelske Fars vilje, uanset hvem der stod udenfor døren og bankede på: 10,37-38 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd.

Jesus sagde: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden (Markus 10,2930) Ofte ser vi, hvordan mennesker som bliver frelst, får problemer med deres ufrelste familiemedlemmer. Det er helt naturligt, for man kan jo ikke forvente, at mennesker, som ikke kender Gud, skal klappe i hænderne, når lyset kommer ind og afslører mørket.

Det er klart de reagerer, når lyset, Jesus Kristus, oplyser incest, druk, utroskab, løgn og bedrag. Opgøret er uundgåeligt, men hvis

du tager det første gang, uden at gå på kompromis, vil du opleve, hvordan situationen vender og mennesker omkring dig bliver frelst.

Den dag du blev frelst blev du et Guds barn og en del af Guds familie. Du fik hjem, brødre, søstre, mødre og børn og marker, du fik et helt nyt liv, hvor du ikke behøver at gå rundt med dårlig samvittighed eller et usundt afhængighedsforhold til den familie, som du blev født ind i. Du tilhører en ny slægt, du behøver ikke længere at ligge under for den biologiske arv, for ved Jesu kors og hans stedfortrædende død blev slægtsforbandelsen brudt.

Jesus levede efter dette. Han ærede sin Himmelske Far, samtidig med at han også forstod at ære sin jordiske mor: Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig (Johs 19,25-27) Jesus opfyldte loven. Han gik ikke imod sin Faders bud om at ære, elske, værdsætte og respektere sine forældre, men Han gik heller ikke på kompromis med sin mission. Han mødte sin mor ved korset og sørgede for hendes behov. Ved korset fik hun en ny familie, og det samme gør du og jeg. Det er ved korset, at nye relationer etableres og gamle relationer bliver genoprettet. Her kan du lægge din dårlige samvittighed, byrden over dine ufrelste familiemedlemmer og smerten over den familie, som du måske aldrig fik. Ved korset finder du Guds familie, Jesu brødre, søstre og mor.

I Hans tjeneste

Christian Hedegaard Evangelist af Guds store nåde

Velkommen · 3

Direkte live web-tv fra Evangelist studiet i Gørløse:

Succes

med

“Sidste udkald” Hver søndag aften kl. 22-24 sender Evangelist direkte live web-tv fra studiet i Gørløse, samtidig med at telefon og chat er åben for mennesker, som har spørgsmål eller ønske om forbøn. Vi kiggede forbi en søndag, hvor to mennesker ringede ind i studiet og blev frelst.

Tekst Peter Elias Østergaard

Foto

At man kan sende tv via Internettet kan man vel ikke kalde for en nyhed mere, men hos Evangelist, er det et af de seneste nye tiltag, som vi startede på tilbage i juni 2009 som en forlængelse af Bubbers program ”Danmark ifølge Bubber”.

Programmet blev set af mange mennesker, og mange blev nysgerrige, og ønskede at stille spørgsmål om den kristne tro og Evangelist. Vores dygtige mediefolk så muligheden for at komme i kontakt med danskerne via direkte web-tv, og med erfaringerne fra optagelser fra bl.a. bønnenætter og Alternativ Sommerfestival, gik man i gang med ”Sidste Udkald” med premiere i juni måned 2009.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at succeskriteriet for programmet ”Sidste Udkald” er, at mennesker må

Evangelist Media få et møde med den levende Gud, som har magt til at frelse og forvandle menneskers liv - et kriterium, der blev opfyldt faktisk fra første sendedag, idet mennesker ringede ind og blev frelst og helbredt.

Joseph Berg, pastor i Powerhouse, og evangelist Christian Hedegaard, sad klar i studiet til at betjene mennesker, og siden hen er flere studieværter, inklusiv Moses Hansen, kommet på banen.

Klar til optagelse En af studieværtene på ”Sidste Udkald” er 47-årige Michael Garnfeldt, som har mange års erfaring i at lave TV. Og netop Michael er i studiet denne søndag, hvor jeg lægger vejen forbi. Jeg ankommer ca. et kvarter før programmet starter, og det første der

Reaktioner fra seerne Ønske om forbøn En kvinde skriver til studiet under ”Sidste Udkald” og ønsker forbøn: Jeg er plaget af selvmordsånder og bliver dag og nat ”tilskyndet” til at skulle tage mit eget liv. Jeg kender ikke grunden til dette - men er træt ”til døden”, får aldrig ro eller hvile.

Tak til jeres formidable arbejde og tv m.m.

Anonym Smerterne forsvandt Min hustru og jeg har siddet og set

4 · Web-tv

jeres fantastiske program i aften som en aften ud af mange.

Jeg har igennem flere dage haft ondt i mit ene ben, men da Lena Løbner bad os om at lægge vores hånd på det syge sted, lagde jeg hånden på mit ben, og nu kan jeg gå igen uden smerter…

Tak I skønne mennesker!

C.F. Troelsen Tak for bønnenat!

Hilsen fra en kvinde, som fulgte med på web-tv under bønnenatten: For første gang i lang tid fik jeg den

møder mig er den hyggelige stemning i studiet.

Michael Garnfeldt og hans trofaste kamerafolk står og småsludrer om hvordan og hvorledes der skal filmes, og et par unge mennesker, som skal styre chatten denne aften, indfinder sig også, medbringende deres bærbare pc´er.

Klokken er nu 21.00 og Michael byder velkommen til programmet, hvor seerne inviteres til at ringe eller maile ind med forbønsønsker, eller hvad de end måtte have på hjerte.

Aftenen skrider stille og roligt frem, og Michael og hans hustru Anita snakker om den frihed der er at få, når vi giver vores liv til Jesus Kristus – et emne, der bliver kraftigt understreget af de forskellige gæster der kommer forbi i aftenens løb.

fornøjelse at grine og kunne mærke, at da Joseph prædikede, pirrede han til min ånd. Jeg kan mærke, at ilden inde i mig begynder at tage fat igen! Come on, det var ”power preaching” der ville noget, det har vi brug for mere af i menighederne, opmuntring til at løbe med ilden fra Himlen, halleluja! Tak for bønnenat!

Kærlig hilsen Ruth Slut med kritik Forkortet brev til Christian Hedegaard efter udsendelsen om Bubber og Evangelist Jeg vil starte med at fortælle at jeg for

De første gæster i studiet er ægteparret Henrik og Mona, hvor især Henrik kan berette om et meget hårdt liv i alkoholmisbrug som først fik ende, da Henrik valgte at tage i rehabilitering på Vildkildegaard, ved Herning.

Lidt senere kommer den grønlandske pige Maria i studiet, som ligeledes kan fortælle om et meget hårdt liv, dog ikke som alkoholiker, men som en pige der har oplevet forfærdelige ting oppe på Grønland, men som oplevede en fuldstændig frihed fra psykisk sygdom, da hun for få år siden kom til Evangelist. Maria fortæller til Michael og seerne, at hun i dag er i gang med en uddannelse.

Seerne ringer ind Med jævne mellemrum inviterer Michael seerne til at ringe ind.

en del år siden har været med på den vogn, der skulle tale nedsættende om dig. Men efter udsendelsen ”Bubber og Evangelisten” begyndte jeg at bede for, at kritikken måtte høre op. Nu har jeg kikket på jeres hjemmeside og jeg har lyttet til alle jeres optagelser med dig og Bubber, samt rigtig mange af de andre optagelser. Stadig ser jeg en stærk forkynder, én som vil andre det godt, én som giver det, han har fået af Gud. Jeg beder af hele mit hjerte om tilgivelse for det jeg har sagt.

De kærligste hilsener Ulla N.

Michael Garnfeldt sammen med medarbejdere fra Evangelist foran OB vognen i Gørløse. Herfra produceres pr. 1. november timers ugentligt tv til regionale tv-kanaler.

Den første som ringer er ”Hanne” som fortæller, at hun har forskellige former for smerter bl.a. pga. af voldsom ulykke da hun var helt lille. Michael beder for hende, og spørger om hun kender Jesus som sin Herre og frelser?

Det gør hun ikke, men vil meget gerne.

Endnu engang bliver der bedt, denne gang med ”Hanne” som deltager, og hun bliver frelst og muligvis også

helbredt under optagelserne til ”Sidste Udkald”.

Det bliver mere og mere spændende at følge med i udsendelsen. Efter denne herlige telefonsamtale kommer Peter i studiet, og fortæller meget åbent om hvordan han – trods sin opvækst i det kristne miljø - i årevis var bundet af pornografi, og i perioder næsten var daglig kunde hos prostituerede. Under

Opkald fra Belgien Det er altid spændende, når telefonerne ringer i ”Sidste Udkald”. På en enkelt aften fik vi tre opkald fra udlandet, bl.a. fra Birgit Christensen, som følger med på web-tv i Belgien.

Birgit Christensen har fulgt med i ”Sidste Udkald” og på chatten i mange måneder. Hun bor og arbejder i Belgien, men det sker at hun kommer til Danmark på familiebesøg – og i den anledning kiggede hun forbi hos Evangelist sammen med sin datter.

- Det hele blev arrangeret over Internettet. Jeg blev inviteret til at kigge

forbi, når vi skulle til Danmark. Det var en speciel oplevelse. Først troede jeg ikke, det kunne lade sig gøre, fordi hende som havde inviteret os skulle opereres. Men det lykkedes alligevel, og der blev arrangeret både hentning, frokost og kørsel til lufthavnen. Utrolig hvordan den kristne næstekærlighed og familie overskrider alt andet, fortæller Birgit.

Efter besøget sendte Birgit en mail til os med sit vidnesbyrd.

- Jeg har altid troet på Gud og oplevede flere gange, hvor Gud talte klart til

snakken kommer det frem, at Peter i dag er en lykkelig familiefar, som har lagt fortiden bag sig.

Aftenen er nu ved at ebbe ud, men inden da kommer Nickolas, og Eljakim forbi studiet. De kan begge berette stærkt om hvordan Gud greb ind, og gav dem mening med livet. Eljakim har været ”gameaholic”, dvs. spilafhæng.

Igen er der en telefon igennem, og

denne gang er det en ung fyr, som lever på en måde, hvor han flygter ind i spilleverdenen, via sin computer.

Michael spørger under samtalen igen ind til, om den unge mand kender Jesus.

Da svaret er nej, lyder invitationen igen, og den unge mand vælger, at det ikke længere skal være computeren, men Jesus, der er Herre i hans liv.

mig eller beskyttede mig. På gymnasiet var der flere kristne i min klasse, men de tiltrak mig ikke, tværtimod.

Så blev min tante og to kusiner frelst radikalt, men det var heller ikke noget for mig. Ingen skulle fortælle mig noget, jeg ville bestemme det hele selv. Selv da min veninde blev frelst i udlandet, afviste jeg det igen!

Birgit syntes at det med kristendom var ”pip og fanatisk” og at de kristne var ”snævertsynede og fordømmende”, indtil en dag for seks-syv år siden, da hun sad foran computeren og bad

Gud vise hende vejen, blev frelst i Adventistkirken og endte i en lokal pinsekirke, hvor hun blev døbt.

- Selv om jeg bor i Belgien har jeg stadig kontakt til min tidligere kirke og til mange andre kristne - og det seneste ”fede” er Internettet og at Evangelist er begyndt at sende tv hver søndag aften, som jeg nu ser, siger hun og slutter af: - Jeg er Gud dybt taknemlig for hans tålmodighed og vandring med mig og hans plan og indgriben på de tidspunkter, Han vidste var de rette, og ikke når jeg ville bestemme. Jeg kunne bare slet ikke forestille mig livet uden Gud!

Web-tv · 5

Helbredt på web-tv Benno Drangå ringede til ”Sidste Udkald” og ønskede forbøn pga. en blodprop i benet.

Han blev helbredt og følger nu med på live web-tv hver søndag aften.

Da Benno Drangø fra Færøene ringede til ”Sidste Udkald” en søndag aften i august måned var det med et ønske om forbøn pga. et dårligt ben. Han havde netop været til lægen, der sagde, at der var tale om en blodprop, og benet var både gult, grønt og blåt og bestemt ikke til at gå på.

- Faktisk var det min kone, som ringede, og så gav hun telefonen til mig.

Jeg havde mange smerter i mit højre ben, og benet var hævet op. Jeg havde ikke gået på benet i 10-12 dage og umiddelbart var der ingen forklaring på, hvorfor det gjorde så ondt. Jeg var ikke faldet, jeg havde ikke slået mig, så lægen mente, at der måtte være en blodprop i benet og henviste mig til en røntgenundersøgelse, fortæller Benno.

Benno ringede ind om søndagen og skulle have været til undersøgelse i Torshavn dagen efter, men det fik han slet ikke brug for: - Joseph Berg og Christian Hedegaard var i studiet og bad for mig, og Christian sagde, at jeg skulle rejse mig og løbe en tur rundt i bygden. Det gjorde jeg så, og da jeg kom tilbage, var jeg helbredt. Det gjorde ikke ondt mere, og benet blev normalt at se på. Senere har jeg været til lægen, som også kunne konstatere, at jeg går helt normalt.

Helbredelsen skete hjemme i stuen hos Benno og Susanne og kan ses på www.evangelist.dk, hvor medieafdelingen har redigeret klippet fra ”Sidste Udkald”.

- Tror du på, at Jesus kan helbrede dig, spørger Christian Hedegaard og fortsætter: - Kan du lægge hånden på dit ben. Er du klar til at modtage Guds kraft?

Herefter hører man, hvordan Benno rejser sig, løber en tur og ringer ind i studiet en time senere og fortæller, at smerterne er væk.

- Det var så overvældende, at vi begyndte at grine. Helligånden ramte os hjemme i huset, og det samme skete i studiet i Gørløse og på chatten, hvor der var mange, som sad og fulgte med online, mens programmet blev sendt. Jeg har fået mange reaktioner på dette. Også efterfølgende, hvor folk har været inde og se episoden på Evangelists hjemmeside, siger han.

Flittig gæst på chatten Benno følger nu med på live web-tv hver søndag aften - Vi har skiftet almindeligt tv søndag aften ud med web-tv, fortæller han.

- I hvert tilfælde de søndag aftener, hvor jeg er hjemme.

Benno arbejder som fisker og sejler for et rederi med krogebåd, for det meste på havet omkring Færøerne og Island. Afhængig af vejret er han væk 12-14 dage ad gangen og er hjemme i to dage, året rundt, så det er ikke meget han ser til familien.

- I øjeblikket er jeg hjemme pga. maskinskade, forklarer Benno.

Når han er på havet, så kan han ikke følge med på Internettet, men det kommer forhåbentlig på et tidspunkt siger Benno, som også er en flittig gæst på Evangelist chatten.

- Det er ikke altid jeg selv chatter, men jeg sidder og følger med, og det får jeg meget ud af, siger han og fortæller om tidspunkter i livet, hvor chatten har været hans ”livline” og givet ham håb, når han i sig selv har været ved at give op.

- Vi er mange som følger med på Evangelist hjemmesiden. Også når I holder Alternativ Sommerfestival.

Faktisk var det under transmissionen af Alternativ Sommerfestival, at jeg første gang ringede ind på den direkte linje og fik en rigtig god snak med én af medarbejderne i - Vi har skiftet almin- Evangelist. Efterfølgende begyndte jeg at komme deligt tv ud med web-tv på chatten, og jeg var også med på den første søndag aften, fortæller partnermiddag på Færøerne fortæller han.

Evangelist Benno.

6 · Web-tv

Evangeliet ud via web-tv: Portræt af Michael Garnfeldt, som pr. 1. november står for produktionen af tre timers kristent tv til otte regionale tv-stationer sammen med medarbejdere i Evangelist.

Tekst Peter Elias Østergaard

Foto

Når man laver kristent tv, så handler det dybest set om at skabe forbindelse.

Ikke bare teknisk set, men åndeligt set, mellem Gud og mennesker. Det må være drivkraften bag alt kristent tv-arbejde, og det er da også det, som får Michael Garnfeldt og de andre mediemedarbejdere til at fortsætte med at producere bånd efter bånd, uge efter uge.

Et par dage efter ”Sidste Udkald” bliver jeg inviteret på kaffe og snak om web-tv hjemme hos Michael Garnfeldt i familiens hus i Gørløse.

Michael fortæller om sin erfaring med at lave kristent tv og hvordan det startede: - Jeg har altid haft evnen til at drømme og se ting for mig. Som ganske ung mand fik jeg engang et syn, da jeg var i bøn til Gud. I synet så jeg for mig, at jeg var på et sted, hvor jeg var med til at sende ”signaler” op til himlen, og de røg så tilbage og ramte i første omgang forskellige steder i Danmark, og senere hen skete det samme ud over hele Europa. Jeg ved, at jeg har et kald til producere kristent radio og TV, i første omgang til danskerne, og på længere sigt til europæerne. Faktisk var det sådan, det hele startede, fortæller Michael indledningsvis.

Kontormaskine-mekaniker I ungdomsårene boede Michael Garnfeldt i Århus og troede egentlig, at han skulle være radiomekaniker.

Han var stærkt optaget af elektronik og Hi-Fi, men havde også en længsel efter at kommunikere det kristne budskab ud.

- På et tidspunkt tog jeg en uddannelse som kontormaskinemekaniker. Sådan en uddannelse kan man vist ikke tage i dag, men det var dengang man sendte skrivemaskiner til reparation. Imidlertid var det ikke i den retning, jeg ønskede at fortsætte, fortæller han.

- Jeg var engageret i Apostolsk Kirke i Århus. Mens jeg var her, kom jeg på et tidspunkt til at stå uden job og var til samtale på Arbejdsformidlingen. De spurgte om mine interesser og tilbød mig at begynde på universitetsradioen i Århus. Her var jeg et lille års tid og lærte en masse om det at lave radio, og så tog jeg et kursus i lyd og akustik,

Evangelist Media

Klar til optagelse. Michael på taget af OB vognen foran hallen i Gørløse.

inden jeg havnede på Horsens Discipel Højskole og lærte tv-manden Erling Ilsøe at kende.

Erling Ilsøe, kristent tv i Danmarks ”grand old man”, blev den der aktiverede Michaels ”tv-aggregat”, for her blev han nærmest smidt ud i at lave direkte-TV. Ikke som studievært, men som tekniker, da det jo var det, som interesserede ham mest.

Horsens, KKR og Livets Ord Efter cirka et år lukkede højskolen i Horsens, men Michael fortsatte med at søge jobs i medieverdenen og blev ansat hos KKR i København.

- Det var en meget spændende tid, hvor jeg lærte en masse om at lave TV, ja alt lige fra børneprogrammer til mere evangeliserende programmer, husker han.

I 1985 tog han til Sverige for at besøge sin bror, Jens Garnfeldt, som var elev på Livets Ord Bibelskole i Uppsala.

Bibelskolen gjorde et stort indtryk på Michael, og da han også syntes, han manglede mere ”åndelig udrustning”, valgte han selv at blive elev på skolen.

- Hvad med mediearbejdet, blev det så lagt bag dig?

- Ikke i ret lang tid, for uden at skolens leder egentlig vidste noget om min baggrund, blev mit navn pludselig nævnt, og jeg blev spurgt om jeg fra nu af ville være den hovedansvarlige lydtekniker for al lyd/tv på skolen!

- Blev det så måden du kunne tjene penge på, mens du gik på skolen?

- Nej, det var på helt frivilligt plan, så jeg var faktisk nødt til at søge mere arbejde ved siden af min skolegang, uddyber han.

I sin søgen efter et lønnet job tog han

Ingen

sort

skærm i Gørløse til Sveriges Radio i Stockholm, og her kom han ud for en noget underlig oplevelse: - Manden, der tog imod mig, og skulle vise mig rundt, præsenterede mig som ”den nye mand fra Danmarks Radio”.

Jeg har aldrig været på DR, og havde selvfølgelig heller ikke sagt til dem, at jeg kom derfra. Det var meget mystisk, men det korte af det lange er, at jeg fik stillingen som tekniker blandt 650 andre ansøgere! Her var jeg så ansat under resten af mit bibelskoleophold, som varede 2 år!

Mere mediearbejde På bibelskolen lærte Michael sin kone, Anita, at kende. De blev gift og besluttede sig for at rejse tilbage til Danmark og hjælpe Michaels bror med at plante menighed i København.

Her var de i 14 år, og også her blev Michael involveret i mediearbejdet og fortæller bl.a. om, hvordan en mand kom forbi og forærede menigheden for 1,5 millioner kr. i medieudstyr!

- Hvordan havnede I så her hos Evangelist?

- Vi oplevede vi skulle rejse. I første omgang vidste vi ikke lige hvorhen, og vi var faktisk fire år i en anden menighed, hvor vi egentlig ikke oplevede at blive brugt. Det blev lidt af en ”ørkenvandring” for os, men en dag stødte vi ind i Karen og Christian Hedegaard i en biograf, og efterfølgende blev vi inviteret hjem til kaffe. Det blev egentlig starten på vejen ud af ”ørkenen” og ind i Evangelist.

Vi kom ikke for at starte mediearbejde, men for at blive en del af fællesskabet.

Faktisk fik jeg ”forbud” imod at røre ved noget mediearbejde i starten. Det er jeg i dag meget glad for, fordi min

relation til Evangelist blev endnu stærkere fordi den ikke blev baseret på hvad jeg kunne ”levere”, siger Michael.

Nu sker det!

Michael vender tilbage til begyndelsen, hvor han fik synet om at sende ”signaler” op til himlen. Og mens han taler går det op for ham, at synet er i fuld gang med at gå i opfyldelse: Foran studiet i Gørløse står en professionel OB vogn, som ejes af Michael Garnfeldts tvselskab, Purity Media Broadcasting, som producerer programmerne for Evangelist Media: ”Sidste Udkald” til hjemmesiden og ugentlige ”Forandring” programmer til Visjon Norge.

- Lige nu sender vi direkte web-tv hver søndag fra kl. 21 til 24, og fra den 1. november får vi mulighed for at sende på otte regionale tv-kanaler.

Jeg håber, at vi på et tidspunkt kan begynde at sende tv via VIASAT og Kanal Digital, så alle som har en parabol kan se vores programmer.

Fremtidsdrømmen er, at vi bliver en egen selvstændig TV-station og det tror jeg meget på, slutter han.

Michael og Anita Garnfeldt.

Web-tv · 7

Far til fire blev fri fra depression:

Lykken

er ikke

piller

- De ting man går igennem i livet, påvirker en mere end man lige regner med, siger Martin Froholdt, som var deprimeret, selvskadende og på lykkepiller, da han kom til Evangelist sammen med sin kone Chanette og deres tre børn. Det er nu to år siden. I dag er han far til fire og fri.

Tekst Anette Meiner Madsen Foto

Klokken er 19.30 og der er ro i det lille hjem. Instrumentalmusik strømmer stille ud fra børneværelset, hvor Josva, Naomi og Zilla-Maria ligger og sover.

Så er der mere ro på dem, siger Martin, så ligger de ikke der inde og ”slås”.

Jeg har inviteret mig selv hjem til familien Froholdt i Skævinge på Nordsjælland. Bordet er dækket med kaffe og hjemmebag. Chanette sidder i sofaen med det sidste skud på stammen, en lille seks dage gammel dreng. Martin sætter sig ved siden af hende. De smiler.

Martin har haft en travl uge. Han er VVS-montør og læser lige nu videre, til VVS-installatør. Det tager to år.

Han har tidligere på dagen afleveret et projekt han har været i gang med noget tid, og i næste uge venter endnu en opgave, der skal afleveres inden jul.

Martin planlægger at starte sit eget firma.

Chanette nåede lige at gøre sin pædagoguddannelse færdig, inden hun fødte for seks dage siden.

Uddannelsen har strukket sig over tre graviditeter, smiler Chanette. Det har krævet lidt selvdisciplin, men det er helt fantastisk at være færdig.

8 · Vidnesbyrd

Jon Henriksen

Hold da op, tænker jeg, sikke et overskud! Men jeg ved, at det overskud og den fred som hersker denne aften, ikke altid har præget familien. For depressionen hører fortiden til.

- Jeg har tænkt på det med Martins depression, siger Chanette.

- Egentlig lagde jeg næsten ikke mærke til, at Martin var deprimeret dengang…

Splittelse i kirke og familie Vores samtale i dag handler mest om Martin, som for to år siden var deprimeret og selvdestruktiv, på lykkepiller og kæmpede med selvmordstanker. Når man hører hans historie kan man undre sig over, at det er gået så galt, for Martin har altid været en kristen.

Sammen med sin mor og far og to søskende, gik han i pinsekirken hver søndag. Hans mormor og morfar boede i samme hus og var en del af familien, så alt var trygt og godt, indtil en splittelse i kirken rystede lille Martins verden.

Pludselig holdt familien op med at komme i den kirke, hvor han var

Når Martin smiler er det svært at forestille sig, at han har lidt af depression og selvmordstanker. vokset op. Han måtte ikke længere lege med sine venner, og i en periode begyndte familien at komme i mange forskellige kirker, hvilket gjorde Martin lidt rodløs.

- Men jeg holdt stadig fast i Gud, husker han.

Han var aktiv i ungdomsarbejdet, men

havde ikke så mange jævnaldrende venner i kirken, ud over sin to år ældre bror. Til gengæld havde han andre venner uden for kirken. Efter 9. klasse var han skoletræt og kom på et særligt uddannelsestilbud. Her fik han mange nye venner, selv om han var anderledes og hverken røg eller drak.

Familien Froholdt i sofaen med tre af deres fire børn. Lillebror er helt nyfødt og fik lov at sove, da fotografen kom forbi…

Da Martin var 19, oplevede han igen splittelse, denne gang i hans egen familie, da hans forældre havde besluttet sig for, at de ville skilles.

- Min verden krakelerede fuldstændig!

Jeg var chokeret over dem, vi var jo kristne, skilsmisse var ikke en mulighed i min verden! Vi gik slet ikke ind for sådan noget!

Tre uger senere flyttede Martin hjemmefra. Han kunne slet ikke holde ud af være hjemme.

- Jeg blev nødt til at finde ud af hvad jeg selv troede på. Mine forældres tro kunne ikke bære mig længere, siger Martin.

Mens Martin boede hjemme var han under sin fars regler og drak ikke alkohol. Nu var han sin egen herre og begyndte at gå i byen torsdag og fredag. Efterhånden blev der mange fester og meget alkohol, også i hverdagene, og da han kom i praktik og fik læreplads åbnede det op for flere øl, også i arbejdstiden. Alkohol smagte lige pludselig helt vildt godt.

Det var en periode med dobbeltliv, for om søndagen var han dørvagt i menigheden. Han holdt fast i kirken, fordi han havde en opgave der.

Mødte Chanette i Afrika På et tidspunkt tog Martin på en tur til Marocco med de unge fra kirken, og det var her, han mødte Chanette, som kom fra en menighed i København.

- Min præst inviterede mig med, og tænk, jeg troede det var en strandtur, en sommerferie, så jeg sagde bare ja.

Jeg havde masser af penge sparet op.

I toget fra Holstebro til Københavns lufthavn, fandt jeg ud af at det var et missionstur til Marocco. Vi skulle derned og besøge forfulgte kristne.

Ok, tænkte jeg, sol er der jo i Afrika, uanset hvad!

Martin fortæller, hvordan turen til Afrika forvandlede hans liv. Her mødte han Chanette, som var en radikal kristen, og så mødte han Gud. Det var længe siden, han havde oplevet Gud tale, men i dage modtog han Guds kald på ny og fik klarhed over sit liv.

Selv om de følte sig tiltrukket af hinanden, talte de ikke om følelser, og Chanette gjorde det klart for Martin, hvad der skulle til, hvis han skulle være hendes mand.

- Hun sagde, at hvis jeg var tilfreds med tingene, som de var nu, og ikke virkelig havde en længsel efter mere

af Gud, så kunne vi bare afslutte det med det samme. Hun vidste, hvad hun ville have og stillede krav. ”Hvis du ikke er seriøs, gider jeg ikke at bruge tid på det”, sagde hun. Fra da af var jeg færdig med at gå i byen, jeg stoppede med at drikke, og jeg holdt helt op med at kigge efter piger, siger Martin.

Chanette kigger på Martin i sofaen: - Ja, jeg vidste jo slet ikke at du drak overhovedet. Alkohol blev først et tema i forbindelse med brylluppet, hvor vi var enige om at vi ikke skulle servere alkohol, siger hun.

Martin og Chanette var forlovet i et halv år og giftede sig efter et år.

Chanette flyttede fra Storkøbenhavn til Holstebro og parret involverede sig i kirken, specielt i ungdomsarbejdet.

Martin havde en finger med i alt!

Konstant dårlig samvittighed Efter et par år fik de deres første dreng, Josva, som nu blev familiens midtpunkt: - Det krævede en anden prioritering og det var svært, husker Martin.

- At være i kirken, gav mig energi.

Jeg følte at jeg ikke kunne undværes, hverken i kirken eller derhjemme og jeg levede i konstant dårlig samvittighed.

To år og 4 måneder senere kom Naomi, og nu krævede Chanette, at jeg skulle skære endnu mere ned på arbejdet i kirken. Selv følte jeg at jeg levede, når jeg gjorde ting for Gud, altså i kirken.

Familien var ikke så højt prioriteret og min kone brokkede sig. Jeg syntes hun var urimelig.

Martin fortsætter: - Jeg arbejdede fra 7 til 16 som blikkenslager. Nogle morgener kørte jeg på arbejde og syntes alt var sort og trist. Det blev værre og værre. Jeg kørte 15 km på arbejde og på turen begyndte jeg at planlægge hvor jeg skulle køre ud over kanten. Jeg var så træt af min liv og det virkede som en lettelse, hvis jeg kunne gøre slut på det hele.

Jeg kom til at nævne for min læge, at jeg følte mig trist. Jeg kom tit til skade på arbejdet, jeg slog mig og faldt ned. Min læge testede mig og sagde jeg var deprimeret og selvdestruktiv.

Skaderne jeg fik, gjorde at jeg var fri for at tage ansvar for alle de forventninger mennesker omkring mig havde til mig.

Vidnesbyrd · 9

Gud havde talt til Martin og givet ham et ord at stå på. Ørken skulle blive til en frodig mark. Det var tid til at blomstre igen, og ganske rigtig: Powerskolen blev en fantastisk tid.

- Det var totalt forløsende at tage af sted sammen som ægtepar hver dag, for at blive undervist i Guds ord. De tre måneder måtte godt have varet længere! siger de.

Drop lykkepillerne!

Martin læser historie for Noah.

- Mens Chanette bad, smugkiggede Næste dag satte jeg lovsang på og det jeg på hjemmesiden og så klip fra havde jeg ikke kunne gøre i lang tid.

Der begyndte jeg at læse i min bibel. programmet ”Forandring” på web-tv.

På det tidspunkt gik nogle venner i Efter tre aftner vidste jeg, at vi skulle kirken fra hinanden. Konen og børnene tage af sted på Powerskolen som rejste til Gørløse, mens manden gik familie. derhjemme. Jeg talte meget med ham, han ville gerne have sin familie tilbage.

Gud i Gørløse En søndag aften ringede min ven til Martin og Chanette besluttede sig for mig. Han ville have at jeg skulle køre at sælge deres hus, men bedst som de ham til Vildkildegaard, hvor Evangelist havde taget beslutningen, så bragede havde sommerfestival. Han havde tv-udsendelsen ”Gud i Gørløse” ind brug for at tage derover, så de kunne i stuen, og det satte en stopper for bede for ham. vores rejse.

Det endte med, at det var mig, der - Chanette havde hæftet sig ved at gik frem til forbøn den aften. Christian man skulle bryde kontakten med Hedegaard var lige færdig med at familien, for at bo hos Evangelist i prædike, og jeg hørte ham sige noget Gørløse, noget hun slet ikke gik ind for. om depression. Jeg gik frem, og der var Vi talte med nogle vi kendte, som selv flere der bad for mig. Jeg begyndte at havde været på Powerskolen og den græde og græd uafbrudt i halvanden inside-information vi fik, beroligede time. Lige pludselig gik det helt amok os, fortæller de.

Kundskabsord satte fri Martin fortæller, hvordan Chanette indeni mig. Samtidig kunne jeg ikke Martin var også ovre til en bønnenat, røre mig, det var som om jeg var låst og følte sig hjemme fra det øjeblik, prøvede at få ham på ret kurs: - Chanette syntes der blev nødt fast. Jeg kunne ikke kalde på Jesus. han kom ind i rummet. Han var ikke et til at ske noget i vores liv, som Jeg var ved at eksplodere indeni, men sekund i tvivl om sin beslutning. bare gik i tomgang. Hun foreslog lå urørlig og hørte mig selv råbe højt. - Vi fortalte menigheden, at vi havde Powerskolen. Hun havde været til Det var virkelig skræmmende. Lige valgt at tage på Powerskolen, og de møder på Vildkildegaard og læst på pludselig slap det ud, og jeg kunne velsignede os, selv om de ikke forstod hjemmesiden. Jeg afviste det. Jeg var udtale min bøn til Jesus. Jeg ved ikke familien, som på dette tidspunkt lige meget i mod det med dæmoner. Jeg hvor lang tid der gik. Da jeg kom til havde fået barn nummer tre, Zillavar jo fra pinsekirken, siger Martin og mig selv, var der kun nogle få i hallen Maria, som således blev Powerskolens som gik og ryddede op. yngste elev i dette semester. fortsætter: Fra optagelserne til Operation X, hvor Morten Spiegelhauer var på besøg på Evangelist kontoret.

Jeg holdt min formørkede verden for mig selv. Selvfølgelig spurgte Chanette ind til hvordan jeg havde det. Jeg kunne jo ikke skjule mit dårlige humør. Fint, sagde jeg. Der er ingenting i vejen. Se nu at blive glad, sagde hun. Hvorfor er du altid så sur herhjemme?”

- Egentlig fungerede mit liv, selv om Martin var deprimeret. Det jeg kommer fra, er værre end en depression og hentyder til sin opvækst med skilsmisse og vold, hvor myndighederne i flere omgange prøvede at få børnene fjernet og anbragt uden for deres hjem.

- Jeg tror min opvækst har hærdet mig. Desuden har jeg oplevet Guds nærvær og lægedom så mange gange, så Martins depression kunne ikke tage modet fra mig, siger Chanette alvorligt.

10 · Vidnesbyrd

Anden dag på Powerskolen talte Gud til Martin om, at han skulle stoppe med sine lykkepiller og smøre Guds ord på, hvilket han gjorde.

- Den efterfølgende tid oplevede jeg en glæde uden lige og en frihed, som jeg aldrig har oplevet før, husker Martin.

- Mange ting kom frem i lyset på Powerskolen. De ting man går igennem i livet, påvirker en mere end man lige regner med. Ligesom første gang på festivalen på Vildkildegaard er jeg blevet sat fri mange gange - det har været meget skræmmende, men enormt befriende at opleve det.

Martin og Chanette valgte at slå sig ned i Skævinge efter Powerskolen og er i dag engageret i Evangelist, hvor de har været teenageledere på Alternativ Sommerfestival, samt i menigheden Powerhouse i Gørløse.

Men denne gang er prioriteterne i orden i forhold til ægteskab og familie, understreger Martin: - Gud har kaldet Chanette og mig til et arbejde blandt børn og unge. I vores kirke har vi rigtig mange børn og unge, og der er brug for hænder til at vejlede dem, undervise dem og skabe et fællesskab for dem, hvilket vi også har gjort.

Lige nu har vi selv fire børn. Der er ikke noget mere betydningsfuldt for os som forældre, end at se vores børn vokse op og have en tæt relation til deres far i himmelen. Vores fire børn er en dyrebar skat, som Gud har betroet os.

Derfor ved jeg at, det vigtigste arbejde jeg gør for Gud lige nu, foregår i den kirke vi har derhjemme, hvor jeg er far for mine børn, slutter Martin.

Chanette nikker. Og hvis børnene havde fulgt med i samtalen, ville de sikkert gøre det samme. Familien Froholdt har det godt, og Martin behøver ikke længere at tage piller, for at klare dagen og vejen. Lykke kan ikke købes i pilleform, men findes i Guds nærvær.

Sand lykke findes hos Gud!

路 11

Vibekes vej ud af forkastelse og frygt:

Gud

gav mig en ny

identitet

Vejen var lang og kroget og mest op af bakke, fortæller 64-årige Vibeke Gylden, som efter mange år med menneskefrygt og psykiske problemer har lært at modtage Guds kærlighed. Hun troede ikke, at hun var elsket, men sådan er det ikke længere. Efter to semestre på Powerskolen gav Gud hende en ny identitet.

Tekst Eva Maria Jørgensen Foto

Jon Henriksen

- Alle forandringerne i mit liv gjorde, at jeg en dag tænkte: ”Hvad er det der foregår? Nu kunne jeg godt bruge et tegn!” Lige da jeg havde tænkt det, ringede telefonen. Jeg tog den, og der blev spillet et stykke musik for mig.

Det føltes rigtig godt. Da jeg havde hørt det én gang, var der en pige,

som spurgte, om jeg havde lyst til at høre det igen, og det ville jeg gerne.

Men jeg kunne ikke rigtig høre, hvad der blev sunget, så da det var færdigt anden gang sagde jeg: ”Åh, kan du ikke godt fortælle mig, hvad det er , hun synger?” Hun svarede: ”Det er en svensk kvinde, der synger ”Jesus elsker

dig”!” og så lagde hun på.

Vibeke Gylden fortæller fra en af de oplevelser som var med til at bringe hende fra at være ateist og New Age interesseret til et møde med Jesus.

Men den vej hun måtte gå var lang og kroget og gik mest op ad bakke.

Tilskuer til forældrenes krig

Før led hun af menneskefrygt – i dag tør hun stå foran med mikrofonen og lede i lovsang!

12 · Vidnesbyrd

Vibeke Gylden er i dag 64 år og sidder og smiler og fortæller koncentreret ved køkkenbordet. Vi begynder helt fra barndommen af.

- Min far var utrolig temperamentsfuld og kom hele tiden op at diskutere med sine arbejdsgivere, så han blev fyret. Det resulterede i, at jeg hele min barndom flyttede fra sted til sted både i Danmark og Sverige. Også da jeg kom i skole var det sjældent, at vi blev et sted mere end et halvt år ad gangen, husker Vibeke.

Det betød, at hun efterhånden opgav at få venner i skolen og levede et ensomt og indelukket liv. Derhjemme var hun som enebarn tilskuer til forældrenes hund-og-kat rollespil og hun havde ingen andre at betro sig til.

- Jeg fik en enorm menneskefrygt, som har fulgt mig siden. Og efterhånden

som jeg blev teenager gav det sig udtryk i direkte angstanfald, hvor jeg sad i timen og rystede over det hele.

Jeg vidste, at jeg havde brug for hjælp og begyndte til psykolog som 17-årig, fortæller hun.

Selvom der var så meget frygt i Vibekes liv, havde hun samtidig en voldsom udlængsel. Det fik hende halvandet år til London som hospitalsmedhjælper.

Det blev også i London, at hun mødte sin daværende mand og brugte sin kontoruddannelse i et dansk internationalt firma.

- Jeg længtes så desperat efter at blive elsket, at jeg ikke tog et godt valg, når det handlede om min mand.

Vi fik to børn sammen, men efter syv år nærmest flygtede jeg til Danmark med dem begge, fortæller hun med beklagelse i stemmen.

Tænkte kun på selvmord Tilbage i Danmark blev de alle indlogeret hos Vibekes forældre, mens Vibekes verden faldt fuldstændig i grus.

- Min psyke havde altid været skrøbelig, men nu blev det hele alt for meget.

Jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling

Vibeke fortæller om sin vej ud af forkastelse og frygt.

med en alvorlig depression og lå der i et halvt år i fuldstændigt mørke. Jeg orkede ikke at være sammen med mine børn, for jeg frygtede, at jeg aldrig ville kunne tage mig af dem. Det eneste, jeg tænkte på, var, hvordan jeg kunne begå selvmord, så jeg kunne slippe ud af håbløsheden, husker Vibeke, som da var midt i 30erne. Stille og roligt kom hun dog i gang med livet igen.

- Vi slog os ned i Thisted, for at mine børn ikke skulle få samme rodløshed, som jeg havde. Da jeg var træt af kontorarbejde lykkedes det mig at tage en uddannelse som sygehjælper. Men livet kørte bestemt ikke på skinner.

Mange dage måtte jeg blive hjemme, fordi angsten var så stor, at jeg ikke kunne komme udenfor en dør, før det var blevet mørkt, forklarer hun.

Hun havde også problemer med sin ældste datter. De sloges og skændtes, og Vibeke vidste ikke hvordan hun skulle håndtere hende. Lidt hjælp fra en skolepsykolog og et efterskoleophold hjalp dog på den situation.

- Jeg må bare se i øjnene i dag, at jeg har svigtet mine børn mange gange og gjort en masse forkert. Men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre det rigtigt.

Min far var alkoholisk, og ligeså stille

blev jeg også mere og mere afhængig af, at kunne få smerten til at gå væk bare en gang i mellem, forklarer Vibeke.

Underligt med bøn og lovsang Jobbet som sygehjælper var meget krævende, når hun samtidig havde voldsom menneskefrygt.

Derfor forsøgte hun en overgang med nattevagter for bedre at kunne håndtere det. En af de få gode ting på jobbet var, at hun mødte en tidligere missionær som begyndte at tage kontakt til hende.

- Når jeg var syg begyndte hun at ringe hjem til mig og høre, hvordan det gik.

Det var der ingen andre som gjorde.

Hun spurgte også, om hun måtte komme på besøg og det måtte hun gerne, for jeg var så mutters alene med begge børn på efterskole og videre i deres liv. En gang imellem var jeg også hos hende, hvor de bad bordbøn og sang lovsange. Det, syntes jeg, var meget underligt, smiler hun.

Efter en kollegas kommentar om hvor hårdt et job det egentlig er at være sygehjælper, kunne Vibeke pludselig mærke, at kræfterne forsvandt. Hun

orkede ikke at kæmpe mere, men gik hjem fra arbejde og faldt helt sammen.

- Jeg tænkte, at jeg aldrig mere ville tilbage. Det skræmte mig meget, for hvad skulle der så ske? Både i forhold til penge og mit liv i det hele taget. ”Nu har jeg brug for en rådgiver”, tænkte jeg. Men jeg havde ingen mennesker, som var tæt på. Ingen jeg kunne spørge, hvad jeg så skulle gøre.

Senere har jeg tænkt, at Helligånden har hørt mit råb om en rådgiver. For det var på det her tidspunkt at tingene begyndte at vende i mit liv, forklarer Vibeke.

Med hånden i vejret Efter et besøg hos en New Age dybdepsykolog, som ikke kunne vise hende en vej ud, tog hun til sin lokale læge, som sygemeldte hende. Så begyndte byrderne at lette fra Vibekes liv.

- Jeg kan huske, at jeg havde det som om at verden gik fra sort-hvid til farver. Pludselig kunne jeg sidde i timer og kigge på en rose, fordi den var så smuk. Det havde jeg aldrig oplevet før. Jeg begyndte også at skrive digte.

Jeg skrev 36 vers, hvor jeg ligesom fik mine tanker ud. Men så følte jeg mig færdig med det. Det var en speciel periode og det var også i den tid, at jeg bad om et tegn en dag. Og fik det besynderlige opkald om at Jesus elsker mig, smiler hun.

Vibekes missionærven havde af og til inviteret hende med til kirke. Vibeke syntes, det var lidt for meget. Men en dag blev hun inviteret til et åbent møde med en afrikansk prædikant.

Vibeke smiler: - Det ville jeg godt med til – bare jeg måtte sidde nede bagved, husker hun.

I løbet af mødet begyndte taleren, Tunde Bolanta, at få kundskabsord til folk i salen. På et tidspunkt talte han om en lænd, som blev helbredt.

- Pludselig opdager jeg, at jeg sidder med hånden oppe, forklarer Vibeke og fortsætter: - Jeg ved ikke, hvordan det var sket. Det var i hvert fald ikke mig. Prædikanten beder alle, som havde løftet hånd, om at komme frem bagefter. Det var det sidste i verden, jeg havde lyst til.

Men autoritetstro som jeg var, stod jeg snart deroppe.

Efter forbønnen blev Vibeke stående – usikker på hvad hun skulle gøre. Derfor

Vidnesbyrd · 13

- Jeg har altid troet så fuldt og fast på, at jeg ikke duede, og at jeg ikke var noget værd.

Og det er faktisk løgn og bedrag og en falsk identitet. blev hun også bedt til frelse.

- Det gik først op for mig bagefter, hvad der var sket. Og jeg forstod ikke, at der ikke kom lyn og torden. Men da jeg kiggede ned på min missionærven kunne jeg se, at hun smilede helt vildt til mig. Bagefter spurgte jeg hende: ”Er jeg så frelst nu?”. Og hun svarede ”ja”, smiler Vibeke.

Længtes efter frihed Vibeke besluttede sig for at starte i kirken efter dette møde og hun vidste, at hun havde brug for at lære mere om Gud. - Jeg havde slet ikke tillid til Gud i begyndelsen, men jeg vidste at jeg måtte finde ud af, hvem han var og også lære Bibelen at kende. Jeg blev ret hurtigt bevidst om den åndelige verden og klar over, at jeg også havde brug for at forstå mere om, hvordan det fungerede og hvad kampen var imod. Især fordi jeg selv var så bundet, fortæller hun.

I kirken mødte Vibeke den pige, som havde ringet til hende og spillet sangen. Det viste sig, at pigen var 1112 år, fra en kristen familie og alene hjemme. Hun ville så gerne fortælle nogen om Jesus, så hun havde slået op på et tilfældigt nummer i telefonbogen og spillet sangen. Det var vist næppe helt tilfældigt.

På sommerfestival Da Vibeke blev frelst var hun knap 50 år gammel og det har været en svær og lang proces for hende at forstå, at Gud elskede hende.

- Jeg kunne ikke acceptere, at jeg var en, som var værd at elske, konkluderer hun.

Vibekes åndelige vækst tog hende på sporet af Robert Bwalya, som er kendt for sin tjeneste med udfrielse fra dæmoniske magter. Og Robert Bwalya var medvirkende til, at hun endte på sommerfestival. Her hørte hun Christian Hedegaard tale. Han fortalte om en pige, som var psykisk syg, og hvordan de havde givet hende Guds ord at holde fast i, når der var

14 · Vidnesbyrd

kamp i hendes sind. Det ramte noget i Vibeke.

- Det var klart for mig, at jeg havde brug for at lære at bruge Guds ord til at ”stå på”. Jeg tilmeldte mig Powerskolen flere gange uden at kunne komme afsted, fordi økonomien ikke lagde sig til rette, fordi jeg længtes efter at være et sted, hvor jeg kunne lære at bruge Bibelen i mine sjælskampe, forklarer hun og fortsætter: - Anden gang, jeg havde sagt nej til Powerskolen oplevede jeg Gud spørge om jeg var villig til at give slip på min lejlighed for hans skyld. Jeg måtte fortælle ham, at det var jeg nok ikke, men at han gerne måtte hjælpe mig med at blive det.

Jeg øver mig stadig Sommeren efter kom Vibeke afsted til Sjælland med fred i hjertet og på Powerskolen første gang. Hun vidste, at det ville være udfordrende for hende at være i et tæt fællesskab, men hun længtes også efter at få brudt sin menneskefrygt.

- Hvad jeg især husker fra mit første ophold på Powerskolen var ledernes gennemsigtighed og villighed til at dele deres egne fejltrin med os. Og så begyndte jeg at øve mig i at være social, smiler Vibeke, tager en slurk vand og fortsætter: - Det øver jeg mig stadig på!

Powerskolen bød også på en studierejse til netop Robert Bwalyas kirke i Zambia, hvor Vibeke fik brudt en masse af de dårlige ting, som hun havde fået med fra sin slægt og samtidig fik lov til at dele sin tro og sin historie med mange mennesker.

- Jeg blev klar over, at nogle af de ting vi kæmper med og ikke rigtig synes vi kan vinde over kan være generationsoverførsler. Altså ting vi har fået med fra generationerne før os. Men den slags kan man bryde, forklarer hun.

Vibeke duede Efter et års pause fra Powerskolen blev Vibeke bevidst om, at hun havde brug

- Gid jeg havde vidst det noget før, tænkte Vibeke, da hun endelig blev fri.

Men bedre sent end aldrig. Lige meget hvor gammel man er blevet, så er der altid håb! for ”en omgang mere”. Derfor tog hun forårskurset ’09.

- Jeg oplevede, at jeg havde haft denne kæmpe borg indeni mig af frygt, forkastelse og mindreværd, som det var så svært at trænge igennem.

Og det havde været så vanskeligt for mig at tage imod kærligheden.

Men allerede tidligt på Powerskolen begyndte ordene fra 1. Mosebog om at jeg var skabt i Guds billede at trænge ind på mig. Det afslørede ligesom, at jeg havde fået min identitet i alle de problemer og negative tanker, som altid havde været en del af mit liv, siger Vibeke og fortsætter: - Jeg har altid troet så fuldt og fast på, at jeg ikke duede, og at jeg ikke var noget værd. Og det er faktisk løgn og bedrag og en falsk identitet. Så snart jeg kunne se klart blev jeg jublende lykkelig, samtidig med at jeg tænkte: ”Gid jeg havde vidst det noget før!”.

Men bedre sent end aldrig.

Der er altid håb!

- For der er håb. Lige meget hvor gammel man er blevet. Jeg måtte nulstilles og finde ud af, hvem Gud så siger, jeg er, hvis jeg ikke er den, jeg altid har troet. En af de vigtigste skriftsteder for mig er Romerbrevet kapitel 12 vers 2 om at vores sind skal forvandles. Og det har vi alle sammen brug for. For vores sind bliver så hurtigt ”forurenet” af de ting vi går igennem, forklarer Vibeke koncentreret og slutter: - Hvor vil jeg gerne hjælpe andre, som er bundet af de ting, som jeg var bundet af. For der er altid håb.

路 15

Frelse og

fornyelse

på Færøerne

Flere hundrede deltagere på møderne, da Evangelist besøgte Færøerne.

Tidligere Powerskoleelever stod bag Evangelists møderække på Færøerne i september måned, hvor Christian Hedegaard, Joseph Berg og Lena Løbner med team prædikede Guds ord på øerne fra Klaksvik i Nord til Tvøroyri i syd.

Møderækken startede med partnermiddag på Hotel Færøyar i Torshavn torsdag den 17. september med 85 tilmeldte, i alt deltog cirka 100 inklusiv teamet fra Danmark, og forventningen var stor. Evangelist orienterede om arbejdet, derefter fulgte forskellige indslag, bl.a. fra en tidligere Powerskoleelev, som har været på mission i Iran, og et vidnesbyrd fra en kvinde, som er blevet frelst igennem Evangelist chatten.

Under middagen blev der vist klip fra Evangelists web-tv med et indslag, hvor en færing ringer ind og oplever momentan helbredelse, og derudover var der anledning til at stille spørgsmål, ikke mindst i forhold til de verserende

sager angående børnemishandling og kvaksalveri.

Lena Løbner ledte lovsang og Christian Hedegaard prædikede, og under forbønnen var der mange, som oplevede Guds kraft.

Joseph Berg i Tvøroyri Herefter delte teamet sig i to for at fortsætte møderækken fredag og lørdag i hhv. Tvøroyri og Klaksvik.

I Tvøroyri var det Joseph Berg, der prædikede. Møderne blev holdt i en bar, og der kom cirka 40 til det første aftenmøde, og cirka 75 den efterfølgende aften. Mennesker blev bedt for, frelst, udfriet og helbredt, og Joseph Berg brugte eftermiddagene til at undervise i Guds ord.

- Det var ”ny jord”. Ingen kunne huske, hvornår der sidst var blevet holdt vækkelsesmøder på den egn, fortæller Joseph Berg.

Egentlig var det Christian Hedegaard Joseph Berg på vækkelsesmøde i Tvøroyri.

Vidnesbyrd fra kvindemøderne Nyt møde med Jesus I lang, lang tid havde jeg levet uden dagligt fællesskab med Jesus, og freden og glæden i Ham havde jeg mistet. Jeg havde ikke kræfter eller mod til at søge Ham, bede til Ham, ej heller til at prise Ham. Alt var bare mørkt i mit sind, jeg kunne ikke se, at der var håb for mig.

På det sidste møde med Lena, gik hun ned gennem stolerækkerne og bad for mennesker. Hun kom hen til mig også og lagde sin hånd på mit hoved og bad, at alt mørke skulle forsvinde fra mit sind! Og det gjorde

16 · Færøerne

det med det samme! HALLELUJA! Nu kan jeg bede til Jesus igen, jeg kan synge og lovprise Ham og se fremad med håb i hjertet, for Han har sejret.

Tak Jesus!

Rannvá Lydersen Frelst og fornyet Vi takker Jesus for, at Han sendte jer til Færøerne akkurat nu, vi takker dig for dit åbne budskab om Jesus. Vi er meget lykkelige og frelste og som nyforelskede, det er så herligt og uforklarligt, at det kunne ske. Min historie er lang at forklare, jeg tog

imod Jesus som 17-årig og igen senere.

Tak for din bog ”Vend din Skæbne”, den må jeg læse om igen.

Arnold og Henrid Hjertelig tak Hjertelig tak Lena, Anne, Joan, Louise og Susanne for at I ville komme herop og opmuntre os! Tak for alt I gav os i Jesus Kristus, vor frelser. Vi håber dette kan opmuntre jer, at det var ikke forgæves, at I kom!

Una og Asta Noget blev forløst Kvindemøderne med Lena Løbner var helt fantastiske! Jeg mærkede allerede

torsdag aften til partnermiddagen, at Gud gjorde noget indeni mig. Jeg mærkede Hans kærlighed, fred og glæde stærkere i mig. Jeg vidste bare, at Gud ville gøre noget fantastisk!

Om lørdagen, da vi havde seminar for de unge, bad Lena mig sige noget til de unge piger. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, men da jeg rejste mig og begyndte at tale, tog Helligånden over, jeg mærkede, at noget dybt inde i mig kom ud og gik direkte over i pigernes hjerter!

Gud er bare så god! Jeg blev så opmuntret af Lena og hendes team!

Noget blev forløst indeni mig, jeg bare sugede alt til mig, som Lena havde at

Lena Løbner talte for kvinderne i Klaksvík.

Christian Hedegaard prædikede på partnermiddagen i Tórshavn.

Fuldt hus med 85 tilmeldte partnere på Hotel Foroyar.

Der var mad til alle og lækker buffet.

som skulle have prædiket, men han måtte vende hjem til Danmark for at deltage i en begravelse. Heldigvis havde Joseph Berg mulighed for at tage over sammen med sit team, heriblandt en tidligere Powerskoleelev og sangerinde, Sølva Ford, om hvad Gud har gjort i hendes liv, hvilket var vældig stærkt.

morgenmødet i en anden menighed på Eysturoy, og om aftenen var der igen fuldt hus ved det regulære møde i Getsemane.

- Fantastisk at se både mænd og kvinder, stå i kø, for at blive bedt for af Lena! Efter forkyndelsen, var det dem magtpåliggende at få Lenas håndspålæggelse!

Asta Beck tilføjer: - På ét af møderne bad Lena os om at salve de andre kvinder med ”glædens olie”, og én fortalte, hvordan hun under salvingen følte en let brise mod sig og Ånden fyldte hende. Vedkommende, der havde salvet hende, havde ikke mærket noget, det var en helt personlig hilsen! evangelist

Kvindemøder i Klaksvik I Klaksvik fortæller Asta Beck om møderne med Lena Løbner: - Her i Klaksvík, oplevede vi Guds kraft så stærkt og opbyggende. Lena er virkelig en kapacitet til efterfølgelse!

Hun hviler fuldstændig i Helligåndens ledelse. Og Helligånden slap til og virkede. De kvinder som var med på team havde nogle stærke vidnesbyrd, der faldt ind, helt naturligt under Lenas ledelse! siger hun.

Om søndagen talte Lena ved

give! Gud er BARE så god! Tak Lena, at Gud får lov til at bruge dig, sådan som Han gør!

Irena Matras Splinterny person!

Gennem møderne som Lena havde her på Færøerne, forandredes mit åndelige liv totalt. Jeg var inde i en ond cirkel, hvor jeg fik op- og nedture hele tiden.

Jeg var så træt af det, at glæden i Jesus blev mindre og mindre.

Men så, på det sidste møde, da Lena lagde sine hænder på mit hoved som et eksempel, mærkede jeg bare, at noget blev forløst! Jeg følte mig som en splinterny person!

Glæden i Jesus bare vokser dag for dag!

Leila Heinesen Glæde, fred og mening Jeg oplevede, at Gud sagde til mig, at jeg skulle være aggressiv efter Hans nærvær og ikke give op, før jeg kom derhen! Når man så kommer derhen, bryder glæden ud, man kan simpelthen ikke holde den inde! Man får samtidig fred og finder mening med sit liv!

Simona Bringsberg

Specielt for unge Ungdomsmøder med brødrene Majgaard samlede flere hundrede unge på møder i Klaksvik og Runavik.

Efter møderne på Færøerne i september måned, rejste tre unge evangelister, brødrene Silas, Benjamin og Joakim Majgaard til Færøerne i oktober måned for at holde ungdomsmøder.

Det blev nogle fantastiske møder, hvor Guds ånd virkede for vildt, og omkring 200 unge mennesker kom og fik et møde med Gud. De tre brødre skiftedes til at prædike, og der var mange kundskabsord og forbøn for syge, som blev helbredt.

Fri fra cigaretter Rebekka Larsen var med på møderne med Majgaard-brødrene på Færøerne, og her blev hun sat fri fra røg.

- Jeg har været frelst i 10 måneder, men har aldrig vidst sådan rigtigt om jeg skulle stoppe med at ryge eller ikke. Inden i mig selv gjorte det ondt, mens jeg røg, men jeg havde ikke modet til at stoppe. Jeg turde ikke spørge mine venner om rygningen, fordi jeg vidste ikke, om de vidste at jeg røg. Jeg var lidt flov over det, og havde aldrig hørt nogen tale frit om det i min kirke, så jeg bad til Jesus i alle de her måneder, om Han måtte sende en person, som ville give mig svar, fortæller hun.

- Jeg har røget i seks år, og det længste jeg har holdt mig fra en cigaret var i 12 timer!

Rebekka havde ikke planlagt at skulle til møderne med Majgaard-brødrene, men kom alligevel af sted: - Da jeg sad der inde på mødet, følte jeg at noget kraftigt ville ske, og det gjorte mig lidt bange. Foran alle dem jeg kendte, som troede at jeg ikke røg, skulle jeg stå foran og indrømmede at jeg havde et problem som jeg ville slippe af med. Det var en hård beslutning, men det var mit bønnesvar, og jeg måtte handle på det nu! Det var fantastisk, og jeg gik til alle møderne hos dem! Dagen efter blev jeg døbt med Helligånden! Det hele kørte bare, og jeg følte mig tættere på Herren og fri! Jeg har været røgfri siden, har talt i tunger hver dag, og har fået en så utrolig kærlighed i mit hjerte! Nu er jeg ikke bange for at fortælle mennesker om sandheden, siger Rebekka glad. evangelist

Færøerne · 17

Aldrig mere

tilbage

Cecilie Falk var en glad og flittig pige indtil for to år siden, hvor hendes verden brød sammen og alting inden i hende ”eksploderede”. Hun begyndte at pjække fra skole, sniffe lightergas og skære i sig selv. Hun mistede al troen på fremtiden, men midt i alt dette fandt hun troen på Gud. Tekst Benedikte B. Justesen Foto

- Hej! lyder Cecilies stemme friskt gennem telefonen.

Cecilie Falk er 16 år gammel og læser HHX i Hillerød, hvilket hun er rigtig glad for. Når man snakker med hende, kan man mærke hendes smittende glæde. Hun er en teenager med fart på livet, men sådan har det ikke altid været: For to år siden flyttede hun meget pludseligt fra Holstebro til Sjælland sammen med sin mor og søskende pga. nogle problemer, og derfra begyndte der at ske en masse dårligt. Hendes forældre blev skilt, hun begyndte at klare sig dårligt i skolen, og hun skar også i sig selv. Mørket vældede ind over hende, og hun begyndte at tro, at hun ikke havde nogen fremtid. Men så kom Jesus.

En følsom pige - Jeg har egentligt haft en rigtig god barndom. Mine forældre var kristne, men der var bare nogle forskellige problemer som gjorde, at hverdagen ikke altid var let. Alle får jo selvfølgelig sår, men jeg var en meget følsom pige.

Jeg tog alt som folk sagde ind over mig, og jeg gik meget op i små ting. Men problemet var, at jeg aldrig snakkede med nogen om det, så det hobede sig op inden i mig og endte jo så med at blive for meget siger Cecilie kort.

18 · Vidnesbyrd

Jon Henriksen

Til Sjælland - Jeg havde ingen anelse om at vi skulle flytte til Sjælland. Vi var derovre for at besøge nogle slægtninge, men så tog min mor pludseligt over og besøgte Lena Løbner fra Evangelist. Vi blev hos vores slægtninge, indtil hun kom tilbage, og hun fortalte så, at vi skulle tilbringe resten af weekenden i en lille landsby der hed Gørløse. Da weekenden var ovre, skulle vi blive der lidt længere og lidt længere, og til sidst kunne vi godt regne ud, at vi ikke skulle tilbage til Jylland, konstaterer Cecilie. Hendes forældre skulle skilles, og der brød Cecilies verden sammen.

- Det hele kom bare så pludseligt, så alt det der havde lagret sig op indeni eksploderede og resulterede i mange problemer, siger Cecilie alvorligt.

- Jeg snakkede jo stadigvæk ikke med nogen om det, jeg begyndte bare at ændre adfærd og blive rigtigt hård og ligeglad. Jeg troede virkeligt ikke, der var nogen fremtid for mig mere.

Skolen Cecilie fortsætter: - Egentligt har jeg altid været dygtig i skolen. Lærerne kunne lide mig, og jeg fik gode karakterer. Det var heller ikke fordi jeg begyndte at synes dårligt om at gå i skole, jeg troede bare ikke, der var nogen pointe med det mere.

Jeg troede fuldt og fast på, at jeg ingen fremtid havde, så derfor gad

jeg heller ikke skolen. Jeg begyndte oven i købet at sniffe lightergas ude på toilettet, det fremmer jo ikke ligefrem indlæringsevnen, siger Cecilie og griner et let grin.

- Jeg begyndte også at snitte mig i armen. Det gjorde bare så ondt indeni, så jeg kunne bare ikke overskue at gå i skole! Jeg begyndte også at pjække.

En del. Det kunne jeg aldrig drømme om før, men nu blev det nærmest hverdagskost.

Forandring - Forandringen kom først stille, men så med et brag, forklarer Cecilie.

- Jeg blev jo påvirket af stemningen og folkene i Evangelist, så jeg begyndte at se, at jeg måske havde en fremtid.

Jeg begyndte så at læse en smule i min bibel, komme til lidt møder, og jeg gik også til forbøn et par gange.

Januar 2008 blev et vendepunkt for Cecilie. Her mødte hun Jesus for alvor under Evangelists fasteuge, hvor der var møder hver aften i en hel uge med masser af lovsang, Guds ord og bøn.

- Gud ramte mig bare så stærkt! Jeg græd meget og længe og følte Guds nærvær, siger Cecilie.

- Jeg havde jo gået og svinget meget fra side til side. Inderst inde var jeg meget bange for at dø, men dér i fasteugen besluttede jeg mig for at vælge livet. Gud havde slået fast for mig at jeg havde en fremtid! Jeg følte,

at der var sket noget med mig, og lige så stille begyndte jeg at blive glad og få det godt igen.

Kampe - Selvfølgelig kæmpede jeg meget i tiden efter, svarer Cecilie, da jeg spørger.

- Sejr kommer jo ikke bare af sig selv, det er noget man skal kæmpe for og holde fast i. Jeg havde mine nedture, hvor tankerne kom tilbage, men fordi jeg havde taget en beslutning og brudt med det gamle, kunne det ikke længere hænge fast som før, siger Cecilie.

- Jeg begyndte også at snakke med lederne i kirken om det, jeg gik og tænkte på, hvilket var noget meget nyt for mig. Men jeg oplevede, hvordan det hjalp at få det ud, og derfor havde tankerne ikke så meget at sige mere.

En ny pige - I skolen var jeg også klart forandret.

Nu hvor jeg ikke sniffede lightergas mere kunne jeg nemmere lære, og mine karakterer begyndte langsomt at stige. Også fordi jeg ikke pjækkede længere. Alt det jeg havde formået at holde bag en facade før er nu kommet ud, og jeg har fået troen og tilliden tilbage igen! Og hvis der er noget jeg ikke skal, så er det tilbage! slutter Cecilie glad.

”Sejr kommer jo ikke bare af sig selv, det er noget man skal kæmpe for og holde fast i.

Jeg havde mine nedture, hvor tankerne kom tilbage, men fordi jeg havde taget en beslutning og brudt med det gamle, kunne det ikke længere hænge fast som før” Vidnesbyrd · 19

Den Kristne bogklub - kristen kvalitetslitteratur lige til døren 4 gange om året!

Meld dig ind i dag og få

2 kristne bestsellere for kr. 47,inkl. porto og ekspedition.

(Spar op til 361,-)

Den Kristne bogkkub har eksisteret siden 1983. Vi har udgivet bøger af adskillige top-forfattere inden for den kirkelige litteratur, og vores boghylder spænder over alt fra klassikere som Billy Graham, C.S. Lewis og Philip Yancey til nye tænkere som Brian McLaren, Erwin Raphael McManus, Rick Warren og mange flere!

Vælg mellem: Monster En mand og hans kone skal på overlevelsestur. På turen får overlevelse en helt ny betydning. En af den slags spændings-romaner, som du ikke kan lægge fra dig.

407 sider

Islam & Terrorisme Hvad koranen virkelig lærer om kristendom, vold og islamisk jihad. Skrevet af en tidligere muslim og imam.

258 sider

Børnebibelen Bibelen genfortalt til børn mellem 6 og 12 år. Farverige og realistiske illustrationer følger teksten på alle sider.

408 sider

Den Nåde Jeg Ikke Kendte Yancey skriver her sin mening om hvad virkelig nåde er og hvordan vi ofte misforstår Guds nåde.

240 sider

På den skønlitterære side byder vi bl.a. på kendte navne som Ted Dekker og Frank Peretti, Francine Rivers og Karen Kingsbury.

Vi udvælger de bedste bøger og sender dem direkte hjem til dig 4 gange om året - nemt, bekvemt og billigt. Du kan altid afmelde, hvis du ikke ønsker at modtage månedens bogpakke.

Som bogklubmedlem får du desuden 20% rabat på alle andre bøger, du køber, samt forskellige særtilbud.

- 4 x 2 bøger om året

Det er Kristendom C.S. Lewis klassiske undervisningsbog om hvad kristendom er og ikke er. Af en velskrivende og logisk tænkende personlighed.

205 sider

Englevagt 108 rørende og oprigtige beretninger om menneksers møder med engle.

Fortællingerne giver et blik ind i den åndelige verden.

185 sider

- mindst 20 % rabat på alt - løbende særtilbud - ingen købsforpligtelser

Den Himmelske Mand Trods tortur, forfølgelse og fængsel skriver broder Yun her sin oplevende og inspirerende historie.

366 sider

Bibelen på hverdagsdansk Den allernyeste oversættelse af Bibelen genoptrykt i 2008. Denne nye udgave er ikke blot oversat ord for ord, så grundsproget er gengivet korrekt, men benytter et moderne dynamiske oversættelsesprincip, hvor fokus er på forståelsen af teksten, som samtidig er tro imod modtagersproget . Her i paperback udgave med forklarende noter og en introduktion til hver af Bibelens 66 bøger.

1368 sider

Klik ind på www.forlagetscandinavia.dk - og lev livet inspireret!

20 · Portræt

Evangelist sætter spor i skolemiljøet:

Helbredt for skoliose

Evangelist får hver uge henvendelser fra skoleelever, som gerne vil besøge vores kontor og lave opgaver om Evangelist. Læs dette uddrag fra en opgave lavet af to skoleelever fra Århus-området. Deres besøg endte med, at den ene blev helbredt fra rygskævheden skoliose.

Hvordan kan Evangelist se så venlige og imødekommende ud, når de gang på gang er i mediernes søgelys med den ene negative historie efter den anden?

Dette og andre spørgsmål satte to skoleelever fra en folkeskole i Århus sig for at undersøge i foråret 2009, bl.a. på baggrund af Operation X og Bubbers besøg i Gørløse.

Et andet spørgsmål, som også pressede sig på, handlede om helbredelse og om, hvordan Evangelist kan sætte spor i menneskers tanker og få dem til at tro, at Gud helbreder dem gennem et andet menneskes hænder.

- Det virker helt umuligt, at det kan lade sig gøre. Når skavanker, som lægen har sagt, der aldrig kan rettes op på, pludselig kan være helbredt.

Det sætter gang i hvert et menneskes hoved, for det virker overnaturligt og usandsynligt! siger de.

Ikke desto mindre var det det, de oplevede, for den ene af de to elever led af skoliose, som er en rygskævhed, der ikke kan rettes, med mindre man får foretaget en indgribende operation. En sådan skoliose kan bl.a. være forårsaget af en forskel på benlængden.

Almindelige mennesker Skoleeleverne kom på kontoret om formiddagen, hvor de mødte kontorchef Joshua Skov og Silas Majgaard, som svarede på spørgsmål.

- Vi forventede at komme ud til mennesker, der var helt anderledes end os. Vi ved ikke, hvad vi havde forestillet os, måske at de ikke sagde andet end bibel citater, gik klædt i anderledes tøj og havde Fra forsid en på op gaven o overnaturlige ting stående i m Evang elist uda hvert et hjørne. rbejdet Vi blev hentet i en ganske almindelig Ford Mondeo på Hillerød station og kørt ud til deres hovedkvarter Mirakler sker! i Gørløse. Det lignede en ganske Da samtalen faldt på mirakler og almindelig bygning, det eneste man den ene af eleverne fortalte om sin udefra kunne se var anderledes var et ryglidelse, tilbød de to evangelister bibelcitat på den ydre mur. De virkede naturligvis at bede for problemet. som ganske almindelige og meget Den ene elev gik uden for døren, mens venlige mennesker. De fortalte både der blev bedt, mens den anden satte vitser, lavede lidt grin med andre sig på en stol og gav udtryk for sin mennesker og virkede i det hele taget skepsis. til at hygge sig. Vi blev inviteret på - Man kunne tydeligt se forskellen pizza og Pepsi Max til frokost… på de to ben. Venstre var kortest, og Mødet beskrives positivt: det skal siges, at jeg virkelig sad helt - Evangelisterne var imødekommende tilbage i stolen og ikke prøvede at gøre og virkede enormt sympatiske. noget for at ”snyde”. Jeg troede ikke De kunne give en forklaring på rigtig på, at det kunne lade sig gøre. størstedelen af de kritiske ting, De lagde hænderne på mit ben, og vi havde hørt om, og de virkede begyndte at snakke med ”tungetale” overbevisende. Alligevel må der jo og også lidt på almindeligt dansk. være en grund til, at historierne er Herefter begyndte det at prikke i mit startet. Måske, fordi man i Danmark ben og ligesom at boble i mit knæ. er bange for deres stærke tro og prøver De sagde noget i retning af ”Helbred at finde den logiske og realistiske hendes skavanker og hendes ryg, jeg forklaring. Vi blev dog enige om, at vi befaler dig…”. er positive over Evangelist og ikke kan Under forbønnen voksede det ene ben forestille os, at de skulle lave ting som ud, hvilket efterlod de to skoleelever i børnevold og pengesvindel. stor undren.

af to sko leele

ver.

- På den ene side kan det ikke passe, mit ben kan ikke vokse ud. Men jeg mærkede det selv, og jeg er rimelig sikker på det skete. Mirakler tror vi på nu, uden at være på kanten til at springe ud i noget sammen med evangelist, skriver de i opgaven.

- At man kan helbredes for uhelbredelige sygdomme burde ikke kunne lade sig gøre. Det virker umuligt, at mennesker, dødsdømt af sygdom pludselig kan være raske. Vi har dog selv oplevet denne ”kraft”.

Vi tror ikke, det kan forklares, eller kan bevises. Tingene sker, og vi tror, at mennesket er for kompliceret til nogensinde at finde forklaringen på disse mirakler. Evangelist vil aldrig kunne overbevise alle om, at de taler sandt, og at de har Gud på deres side.

Mennesket skal selv på det og følge sit hjerte, konkluderer de. evangelist

Ung Evangelist · 21

ryster?

Hvad gør du når det

Vi lever i en tid, hvor alting ryster omkring os. Det som før føltes sikkert er det ikke længere, hverken i den store verden eller i vores hverdag, og der er ingen af os som ved, hvad der venter forude. Vejret går amok, der er klimaforandringer og jordskælv, finanskrise, banker der krakker og boligpriserne, der dykker, influenza epidemier, forfølgelse af de kristne, rygter om krig etc., akkurat som Jesus har forudsagt det som nogle af tegnene på hans genkomst.

Tekst Karen Hedegaard Foto

Evangelist Media

Biblen taler om, at disse rystelser er som veer. Jo tættere på fødslen vi befinder os, desto tættere kommer veerne. Alt hvad der kan rystes bliver rystet, men du behøver ikke at frygte, tværtimod. Troen i dit liv skal være den bærende kraft, som bærer dig gennem alverdens vanskeligheder og fører dig frem til troens mål, sjælens frelse og det evige liv.

Troen kommer af det som høres i kraft af Guds ord. Når alting ryster omkring dig kan du som Guds barn være fuldstændig tryg. Det eneste du skal fokusere på er Guds ord, så du kan bevare troen. Uden tro klarer du det ikke. Netop derfor har Satan så travlt med at ”sigte” Guds ord ud af vores liv og stjæle vores tro.

Lignelsen om sædemanden Husker du lignelsen om sædemanden, der gik ud for at så?

Da Jesus skal forklare lignelsen for sine disciple fortæller han, at sæden er Guds ord, som sås rigeligt alle steder. Noget sås på stengrund, andet sås på vejen og bliver trampet ned, noget bliver kvalt af tidsler eller spist af fuglene, og så er der den gode sæd, som bliver sået i den gode jord og bærer god frugt.

Luk 8,15 Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i

22 · Undervisning

et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.

Læg mærke til ordet udholdenhed.

Det er udholdenhed, som er med til at producere frugten, det er udholdenhed som gør at vi arver Guds løfter, og det er udholdenhed, som du har brug for i denne tid. Uden udholdenhed kommer det ikke til at ske.

Når Jesus kommer og sår ordet, så kommer hans modstander, Satan, lige bagefter for at tage ordet ud af vores liv. Jesus kommer med såmaskinen, og Satan kommer med en kæmpe si for at sigte og ryste det ord ud af dit liv, som Jesus har talt.

Satan kommer altid på samme måde, som den samme ”gamle slange” med de samme ”gamle tricks”.

Ligesom i Edens Have vil han sætte spørgsmålstegn ved Guds ord: ”Mon Gud har sagt”, og stjæle Ordet, så det ikke kommer til at bære frugt.

Så tvivl omkring din helbredelse, din velsignelse, menighedens fællesskab, dine brødre og søstre, så du ender langt borte fra det liv, Gud havde tænkt for dig, og så du i sidste instans mister din frelse.

Tænk på dette næste gang, det hele ryster omkring dig. Luk alle huller og sørg for, at Ordet bliver i dit hjerte.

Vær udholdende og tillad ikke, at Ordet og dermed troen forsvinder ud af dit liv. Bevar Ordet i udholdenhed.

Giv ikke op på halvvejen men hold ud og hold fast!

Jesus svigter dig ikke Når Satan kommer for at ”sigte”, så vil Jesus bede for dig, at din tro ikke skal ”svigte”: Luk 22,31 Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; v32 men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre Jesus sagde dette til Simon Peter, umiddelbart før Peter fornægtede ham i ypperstepræstens gård. Alting rystede omkring Peter i disse dage, og kampen stod om det Ord, som Jesus havde sået ind i hans liv. Ordet om, at Peter var klippen, og at Gud skulle bygge sin kirke ud fra hans liv.

Peters tro blev prøvet. Han havde bekendt, at Jesus var Kristus, det havde Gud åbenbaret for ham, men da rystelserne kom og Jesus blev taget til fange og overgivet til sine bødler, da var det som om, Satan ”sigtede” Ordet ud af hans liv. Da alting rystede, så var det ikke længere troen, men frygten som talte. Peter fornægtede Jesus, ikke bare én men tre gange, og da det gik op for ham, hvad han havde gjort, gik han udenfor og græd.

Forestil dig hvordan Peter må have haft det. Tænk engang, han havde svigtet

sin bedste ven, sin Konge og Frelser.

Ordet forsvandt, troen forsvandt og Peters frimodighed forsvandt. Der var ingenting tilbage, kun den gamle Peter, som vendte tilbage til fiskeriet, sit gamle erhverv. Han fandt båden med nettene frem og lagde fra land, rystet over det som var sket, og helt sikkert desillusioneret.

Han havde troet, at Jesus var den, som skulle frelse Israel. Han var den radikale discipel som var klar til at gå hele vejen, bane vej for vækkelse og tage landet med storm. Han skulle helbrede de syge og uddrive de onde ånder, han skulle leve i velsignelse og overflod og se Guds rige bryde igennem. Han havde haft de største drømme og de største bekendelser, men på en enkelt nat var det lykkedes Satan at pille al tro ud af hans liv!

Jeg kan godt forstå, det var fristende for Peter at opgive kaldet og vende tilbage til sin båd. Omstændigheder kan være så voldsomme, at det synes lettere bare at give op. Men Jesus bad for ham at hans tro ikke måtte svigte, og Peter tog ud for at fiske, mødte han den opstandne Jesus, som oven i købet gav ham et måltid mad!

Elsker du mig?

Guds menighed er fuld af disciple som Peter, som har oplevet at blive

”sigtet”. Mange sidder skuffede og desillusionerede og kommer ikke længere i kirken, fordi Satan har fyldt dem med løgn om, at ”det er forsent” eller ”det kommer aldrig til at ske”. Mange lytter til løgnen i stedet for løfterne i Guds ord, de lader sig skræmme af omstændighederne og handler i frygt, i stedet for at se med troens øjne og stole på, at Gud taler sandt.

Men Jesus er over omstændighederne. ”Elsker du mig” siger Han til Peter (Johs 21,15-17), ikke bare én men tre gange. Hvorfor det tænker du måske?

Kunne han ikke høre det første gang?

Jo, men Peter havde brug for at bekende sin kærlighed til Jesus på ny.

Ligesom Peter havde for nægtet ham tre gange, sådan fik han nu lov til at svare tre gange, så al synd og skam kunne blive dækket af Guds kærlighed og relationen mellem Jesus og Peter kunne blive ny.

Hjerterelation

Karen Hedegaard

Når man er rystet pga. forskellige omstændigheder kan det være svært at mande sig op til de store bekendelser.

Det kan også være svært at fordybe sig i Ordet og bede, selv om man ved, at det er det rigtige at gøre, man trækker sig fra fællesskabet og har måske ikke lyst til at være sammen med kristne brødre og søstre. Det vidste Jesus, da Han mødte Peter på strandbredden.

Han vidste, at Peters tro havde fået et knæk, men at kærligheden stadig boede i hans hjerte. Derfor spurgte Jesus ikke til Peters tro men til hans hjerte.

Gud har givet os troen og kærligheden som ”to ben”, vi kan stå på, når alting ryster omkring os. Når vi ikke kan tro, så kan vi elske, og når vi ikke føler, vi kan elske, så kan vi stadig tro. Troen er virksom i kærlighed (Gal 5,6) og kærligheden er størst af alt (1 Kor 13,13).

Takket være dette møde med Jesus så kom Peter på benene igen. Han vendte tilbage til Ordet, til troen, til kaldet over hans liv om at bygge Guds kirke, Guds rige på jorden. Hvis ikke han havde mødt Jesus på ny på stranden, så havde vi aldrig haft kirke i dag.

Peter blev en forvandlet mand. Fra at være bundet i frygt og fornægtelse og

efterfølgende i frygt og forkastelse, blev han mødt at Jesu kærlighed, den fuldkomne kærlighed som driver al frygt ud. Jesus behøvede bare at sige tre ord tre gange, ”Elsker du mig” – og Peter behøvede ikke at komme med en masse forklaringer. Han kunne blot sige: ”Du ved jeg har dig kær”.

Hvad gør du når det ryster?

For Peter skabte denne oplevelse af Guds nåde en helt ny dybde i hans liv.

Han kom dybere ned, så Gud kunne løfte ham op, og han fik en rummelighed, så han kunne nå længere ud. Det samme sker med os, når der kommer rystelser ind over vores liv. Troen bliver testet, trykprøvet, autentisk, men kun hvis vi tillader Gud at tage os gennem processen og møde os på ny.

Efter Golgatha kom Peter ud i en helt ny version, hvilket betød at han pinsedag kunne stå foran tusinder og tale Guds ord med en frimodighed, som ikke var baseret på hans egen åbenbaring og høje bekendelse, men på en ny erfaring af Guds nåde i hans liv, så han kunne styrke sine brødre.

Vi har alle sammen brug for denne erfaring, hvis vi skal klare de rystelser, som foregår i Guds hus og over hele verden i disse år. Alting tyder på, at Jesus kommer snart, men spørgsmålet er, om Han vil finde troen på jorden den dag Han kommer.

Luk 18,8 ”Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?”.

Guds ord taler om at vi skal bevare troen: 2. Tim 4,7: Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig — og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.

Uanset hvor meget det ryster, så hold fast i troen og fuldfør løbet. Det er tid til at se Guds løfter blive opfyldt i den kommende tid. Vær udholdende. Giv ikke op, men giv tak og giv tid. Guds ord tager ikke fejl!

Undervisning · 23

Elever fra Powerskolen på besøg i Uganda:

byrden bliver for tung

Når

En pige på fem bærer sin lillesøster på otte måneder på ryggen, fordi mor og far har forladt dem. Nu skal de bo hos en alkoholiseret bedstemor. Vi har lyst til at tage dem med hjem, men er jo urealistisk. Hvordan reagerer man som dansker på så dyb en nød?

Tekst Sigrid Laursen

Foto

CCD

Følelsen af nød, smerte og magtesløshed overvælder én når man som dansker kommer ned og ser forholdene i Uganda tæt på.

En tur til en total anden verden, hvor danske regler, normer, værdier osv. er sat ud af spil. Kampen for at overleve gælder spædbørn, børn, unge, voksne og ikke mindst de ældre, som så ofte bliver overladt ansvaret for alle børnebørn, da forældrene enten er døde af aids eller bare har opgivet og nu søger ny lykke i en anden partner, uden yderlige at have den naturlige trang til at beskytte deres egne børn.

Det er meget overvældende at sidde med viden om en så stor nød i bare et land, en by, eller bare en lille familie.

Faktisk blev jeg igen mindet om, at Gud må bære på en enorm stor smerte og nød. Jeg kunne ikke rumme mere

24 · Child Care Denmark

end én eller et par børn af gangen.

Børn uden forældre På turen er der nogle oplevelser, som stadigvæk kører rundt i mit system, eller hjerte. F.eks. mødet med en fem år gammel pige, der hver dag skulle bære sin 8 måneder gamle lillesøster på ryggen, fordi mor og far havde forladt hende og hun skulle bo hos en alkoholiseret bedstemor, der i øvrigt også havde en håndfuld andre børnebørn i samme situation.

Straffen for ikke at gøre det var tæsk.

Men hvem skulle trøste, made, putter, lytte, bade, hjælpe dem?

Vi bandt knuden op på det klæde, der skulle holde lillesøster fast på den fem år gamle pige. Hun var stiv og skræmt. Frygten lyste ud ad hendes

øjne. Hun kom på skødet og fik lov at sidde der meget længe da hun tydeligvis var meget udmattet af sin tunge byrde, varmen og mangel på væske og mad.

Babyen var fuldstændig slap og dehydreret. Vi havde en flaske med vand, som vi hældte i hende. Hun drak ¾ del af flasken. Hun klarede op, og spiste en pakke kiks med sin søster.

Det var bedre end ingen mad!! Så stod vi der med to rigtige små børn, og havde lyst til at tage dem med, hvilket jo er urealistisk. Men hvordan afleverer man dem med en bevidsthed om, at de er i livsfare??

Vi blev enige om at måtte tage hen til bedstemoderen for at tale med hende.

Hun var jo selv en stakkels kone i dyb nød, uden håb, med en masse børn der skulle forsørges osv. Vi så hendes nød

og bekymring for hvordan hun skulle klare alt mark arbejdet alene, samtidig med at hun skulle klare hjemmet og de seks børn. Hun var tydeligt påvirket af alkohol.

Før jeg mødte hende følte jeg vrede imod hende, fordi hun kunne lade hende børnebørn gå for lud og kold vand, men da jeg så hende fik jeg Guds nød for hende. Gud er så god han elsker virkelig alle mennesker og har en vej til ethvert hjerte. Vi fik lov at bede med hende, holde hendes hånd, opmuntre hende til at søge sin trøst og styrke i Jesus. Vi sørgede for at der blev købt mad og medicin til hendes familie. Hun var dybt taknemlig, fordi vi havde besøgt hende i hendes nød.

Jeg bar babyen på otte måneder i mine arme. Hold fast hvor var hun dejlig og ubekymret om den uretfærdige verden,

Artiklens forfatter, Sigrid Laursen, havde lyst til at tage den lille baby og hendes stores酶ster med sig hjem.

Child Care Denmark 路 25

Flere rejseindtryk Taknemlighed Det bedste i Uganda var at være i fængslet, på børnehjem og at besøge de gamle mennesker. Det som var så særligt med fængslet var, at deres lovsang var så ægte, og at de var så glade, selv om de sad indespærret.

Det som var særligt med børnehjemmene var at holde babyerne og mærke, at man gav dem noget ved kun at holde dem. Det som var særligt ved at besøge de gamle mennesker var, at de havde ingenting, og når vi spurgte hvad vi skulle bede for, ønskede de at få hjælp, så vandet kunne løbe i en brønd, fordi de ikke kunne hente vand selv. Jeg blev rigtig rørt at være hos dem, de var også det eneste par vi så, som holdt hinanden i hånden, de var glade for hinanden og Gud. På turen lærte jeg at være taknemlig, også i de små ting. Og at tage udfordringen op, når den kommer.

Friðbjørg Joensen, Færøerne

Frokost med friskfanget fisk på bordet. Det er Friðbjørg til venstre.

- Jeg kunne ikke rumme mere end et eller et par børn ad gangen, fortæller Sigrid Laursen, der var rejseleder for Powerskolen på turen til Uganda i oktober 2009.

Når byrden... fortsat fra side 25 der herskede omkring hende. Jeg kan kun bede om at hun må overleve trods de hårde odds.

Guds hjerte til mennesker Det var den nød, som jeg i mit hjerte kunne rumme og gøre noget ved lige der, men så var der jo også alle de andre børn, der stod i en kødrand hele vejen rundt, med lige så ufatteligt mange behov. Jeg snakker ikke om de sidste ny computerspil eller skateboard, men om basale behov, f.eks. forældre, kærlighed, omsorg, tryghed, et sted at bo, mad. osv. Der er det igen, at jeg indser, hvor meget smerte og nød, der ligger på Guds hjerte for ethvert menneske og for hele nationer.

Vi tog fra bedstemoderens hus med en følelse af, at vi havde mærket dem, måske for livet med en kærlighed, som de aldrig før havde set eller vidste

26 · Child Care Denmark

fandtes. Det mindede mig om min barndom, hvor vores familie var i dyb nød og der kom nogle kristne forbi os, der viste kærlighed og havde overskud til at smile og tale tro. Noget der gav os håb og tro på at det kunne blive anderledes.

Det er lige nøjagtigt det jeg ser at arbejdet i Childcare Denmark gør ved mennesker. Mennesker får tro på at der er en vej. Der er et håb. Jesus lever og har omsorg for dem. Alle de sponsor børn, som får en skole uddannelse, mad og lægehjælp, de får også et stort håb og en tro på fremtiden. Det er praktisk kristendom at tage sig af faderløse og enkerne i deres nød. Jeg har stor respekt for deres arbejde dernede. De er overgivet til Gud og har ramt hans Faderhjerte for nogle de mest udsatte mennesker på jorden. Tusind tak for endnu en uforglemmelig tur!

Mere værd end guld Jeg fik for første gang i mit liv lov til at fortælle en syg kvinde, der lå på hospitalet, om Jesus. Senere tog hun imod Ham som sin personlige Frelser! Det at prædike har jeg heller ikke rigtig prøvet før, det har jeg også gjort i Uganda, hvor vi talte til en del unge mellem 15-20 år. At dele sit vidnesbyrd, foran ca. 500 fanger var grænseoverskridende. Men at opleve den glæde mennesker får, når man fortæller dem om Jesus og hvor meget Han elsker dem, er mere værd end guld..

Det er vildt at se hvordan Gud kan bruge en, bare man er villig til at lade Ham tage over. Det har været udfordrende, men samtidig en fantastisk oplevelse, fordi jeg føler det som, jeg er vokset utroligt meget åndeligt bare på disse to uger. Jeg har kendt Jesus hele livet. Men jeg må sige at jeg aldrig har haft så stor en taknemmelighed over at være født i denne del af verden. Aldrig har jeg har haft det så godt i mit liv som jeg har det lige nu..

Hans David Poulsen, 23 år, Færøerne

En gruppe børn lytter, mens en af Powerskoleeleverne deler Guds ord.

Besøg hos fadderbarn Dagene gik så hurtig, at det var svært at følge med. Men vi havde det godt, folkene dernede sørgede godt for os. Vi så mange afrikanere som ingenting havde, de var så fattige, som man slet ikke kan forestille sig. Men på trods af fattigdom var de i så godt humør og så glade og taknemlige.

Vi var ude at besøge skoler og hospitaler, fængsler og kirker. Hvor vi kom frem, blev vi godt modtaget. Vi fik det, de havde, og det var langt fra dansk standard, men de gav os det bedste. Fattigdommen gjorde et stort indtryk på mig. Jeg havde den glæde at besøge mit fadderbarn, en pige på seks år, hun havde en lillesøster på to år og de boede med mor og far. Dog var deres boligforhold meget ringe, så nu arbejder jeg på at velsigne dem med et hus.

Vi var på besøg på en skole med 500 børn, her fik jeg lov at tale til dem.

Det var første gang, jeg har talt til en stor forsamling, meget spændende.

Vi har set lidt af Uganda, på Safaritur, som jeg har drømt om siden jeg var dreng, og været rundt til skoler og fængsler.

Det har været en livsforvandlende tur, som har gjort et stort indtryk. Jeg vil gerne tilbage en anden gang.

Henrik Jørgensen Ringsted Glæden ved at give!

Vi oplevede at mennesker i Uganda er meget mere glade for at høre om Jesus end det vi er vant til, ja, de er i det hele taget meget mere glade og taknemlige. En dag var vi på en skole og viste en Jesus film – rigtig mange tog imod Jesus dér. Bagefter spurgte en af børnene mig om at blive hendes sponsor (fadder). Dette faldt jeg selvfølgelig for, og det blev også ordnet.

Vi besøgte familien bestående af denne pige på 6 år, hendes lillesøster og deres mor, men faren havde forladt dem. At se den glæde, som de havde, bare ved at man kommer og giver så lidt, er helt utrolig. Man føler sig virkelig så glad og velsignet ved at give. Jeg tror, der er en stor glæde i det at modtage, men en endnu større glæde og velsignelse ved at give.

Jan Olskær

Jan oplevede glæden ved at give!

At gøre en forskel 19 dage med Powerskolen nede hos Childcare Denmark i Uganda. Så mange oplevelser, så mange indtryk umuligt at beskrive med få ord. Skulle man prøve? Bananpalmer, fattigdom, AIDS, et smukt smukt land, børn der glædestrålende vinker og råber ”Mzungu” (betyder ”hvid mand”, dvs. alle hvide homo sapiens er pr. definition millionærer, dvs. en redning fra elendigheden). Uganda tid (dvs. plus/minus 4½ time), frodighed, venlighed, farvestrålende, dyre- og fugleliv, Marabou-storke, affald i alle gader og stræder, stank.

Det var vist ikke få ord, men mødet med Uganda, har gjort et uudsletteligt indtryk, som endnu langt fra er helt fordøjet.

Blandt de mange oplevelser var også et besøg hos en pastor og hans menighed helt ude i bushen. Folk her bor her i små lerhytter med

”Mzungu, mzungu”! Der er ligeså mange behov som der er børn og det kan være svært at se, hvor man skal starte... lerstampede gulve og kakerlakker som den hyppigste gæst. Pastoren har ca. 100.000 shillings ( = 300 kr. ) at leve for om måneden til alt. Ham, hans kone, og 5 børn. (Til belysning af købekraften koster en liter mælk 750 shillings og en liter diesel 200 shillings). De bor på 9 kvadratmeter!

Trods den ekstreme fattigdom, er deres håb og kærlighed ikke til at tage fejl af. De brænder for Jesus og under vort besøg tog 6 nye mod Herrens herre.

Man blev helt flov over vor forkælede velfærd, men forstod pludselig, at vi her virkelig har en mulighed for at gøre en forskel. Og det har jeg tænkt mig at gøre…

Guds fællesskab Jeg har lyst til at nævne fællesskabet og trække det frem, selv om der også er andre ting at fortælle om. Fællesskabet var fedt. Jeg var sat på et ungt team, og vi havde det så sjovt. Mig, ene dansker, med to færinge. Vi havde f.eks. en fem timers køretur til Vest Uganda. Vi skulle have tiden til at gå, så vi sang sange, danske, engelske, swahili og færøsk. Vi tog billeder af vores ben og drillede hinanden. Det kan godt være, det lyder mærkeligt, men vi grinede simpelthen så meget på den tur. Og på vejen hjem havde vi en ged med bag i bussen, det var også ”mææd” til at sætte humøret højt, når vi kørte over Ugandas store vejbump.

Fællesskabet blandt begge teams, medarbejdere og volontører var også helt fantastisk. Der var en dejlig harmoni og accept af hinanden. Kærlighed der bare var ufortjent. Det var dejligt afslappet og samtidig havde vi det sjovt, også mens vi lavede praktiske opgaver. Fællesskabet vil jeg få svært ved at glemme, og jeg må takke Gud for de gode minder, hvor hans kærlighed bare flød imellem os. Tak til Uganda Guys og Guds fællesskab.

Kirstine Rasmussen

www.childcaredenmark.dk Child Care Denmark · 27

Annoncering?

Kontakt Jonatan Hansen

www.bogsvend.dk Kristne brugte bøger sælges

Ikast kristne Antikvariat Navervej 9, 7430 Ikast . 9725 2077

48 21 82 00

www.kristentbogcenter.dk 66 11 33 13

info@evangelist.dk

mange kristne bøger & cder på lager

Fofish PF - FO-620 Runavík - Faroe Islands - www.fofish.com

28 ·

En kristen skole som går andre veje.

Vi er ikke en fægteskole, men på vores skole bliver vi alligevel uddannet som en Musketér. Vi lærer at kæmpe for vores egen fremtid med dygtige lærere ved vores side. Vi er fire år gammel og har klasser fra 0- 9 klasse.

Hvis I har brug for inspiration til at starte jeres egen skole, så kontakt os. Vi er lige midt i processen.

Kontakter: skoleleder René Sørensen tlf.: 27 11 86 02 eller Visionesbærer Ingrid F. Wredstrøm tlf.: 21 48 80 68

www.musketerskolen.dk

Sidste udkald .tv Evangelist Christian Hedegaard og venner... live web tv på nettet!

bog af Christian Hedegaard pris 198 ,-

Når vi sender “sidste udkald” kan du maile, chatte eller ringe direkte til studiet med forbøn eller spørgsmål...

Hver søndag aften mellem 21 og 24 på www.evangelist.dk

Yderligere information: tlf 48 21 82 00 eller www.evangelist.dk

Musketérskolen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød tlf. 48268600

· 29

Helligåndens klinik Non profit - frivillige bidrag/Tak Kristen betjening af syge, “fanger”, “fortrykte” (Luk. 4:18). Spøgelser fjernes, Alternativ psykiatri.

Mirakuløs ryghjælp. Psykisk syge: KLART BEDRE København: Rene Celinder Tlf. 24 66 97 55 Århus: Thorsten Ericson Tlf. 26 27 07 43 Odense: Niels Andersen Tlf: 75 62 17 70 e. 10.

Projekt Glædesbud info: www.glaedesbud.dk

EVANGELIST hjælper mennesker Læs mere på www.evangelist.dk

30 ·

24 timer kristen tv

FM står for Følg Meg Det er en utfordring til deg som ønsker å tjene Herren med de gaver, talenter og kall som Gud har gitt deg. Ved at du studerer på Visjon Norge Bibelskole oppdager du kallet ditt, og mottar

utrustningen for å utføre det.

FM-programmet er to sidig: 1. Teoretisk: Daglig bønn og bibelundervisning i tillegg til undervisning som gjør deg i stand til tjenesten.

2. Praktisk: Kunnskap som blir omsatt til handling innenfor følgende områder: Media; TV Visjon Norge og radio.

Menighet; forbønnstjeneste, menighet, misjon og nødhjelp, evangelisasjon m. m.

For mer informasjon kontakt oss på telefon: (+47) 32 25 60 44 eller e-mail: fm@visjonnorge.com, web: www.visjonnorge.com

· 31

32 路