Ishockeymagasinet Faceoff 5

Page 1

ISHOCKEYMAGASINET

FACEOFF5 100 sider pakket med hockey * Masser af fremragende hockeybilleder * Stor VM-optakt * De danske VM-modstandere * Nichlas Hardt * Morten Green * Julian Jakobsen * Den danske bruttotrup: Statistikker, billeder, profiler * Tilbageblik: Danmarks første VM-deltagelse i 1949 i Stockholm * VM-programmet – dit samlede overblik * Miniportrætter af samtlige DM-guldvindere: Gentofte i 1. division * Hvidovres kvinder * Rødovre U20 * U17 og U13 fra Vojens * Esbjerg U15 * Legender: Jesper Duus og Heinz Ehlers * Patrick Galbraiths skriver fra Finland * Gladsaxes superfan, Tommy Edvardsen, i portræt.

Nr. 5 - 2012 DKR. 50,- EUR. 7,-

ISSN: 1904-5093

VM 2012 i fokus FACEOFF 5 | 2012

1


2

FACEOFF 5 | 2012


Kære læser, Det er blevet VM-tid igen, og ishockeymagasinet FACEOFF kan for første gang i historien starte en tradition. I hvert kan vi med lidt rette påstå, at vi for anden gang nu leverer det traditionelle VM-nummer til jer ude i ishockey-Danmark. Et nummer, der naturligvis har fokus på de kommende, spændende dage og uger i Stockholm, men som så sandelig også beskæftiger sig med resten af Ishockey-Danmark. Og dermed vores anden tradition: Vi tager nemlig hele den danske ishockeyscene alvorligt og ligesom i fjor har vi miniportrætter af samtlige danske mesterhold med i denne udgave af FACEOFF. Du kan altså både læse om Gentoftes mestre i 1. division og den hjerteskærende finish, der bragte Vojens’ U13-drenge på guldkurs. Læs også om den dramatiske afslutning på Kvinde-DM, hvor det efter flere års lige ved og næsten lykkedes for Hvidovre at vinde guld. Det var en forløsning. Tilbage til VM, der for Danmarks vedkommende spilles i Stockholm. Otte hold i en stor pulje og fire pladser i kvartfinalen er på spil. Vurderingen af Danmarks muligheder findes her i bladet. Her fortæller landsholdskaptajn Morten Green ligeledes, hvad hans rolle kræver og fremstormende Julian Jakobsen afslører, hvorfor Danmark altid vinder den afgørende kamp. Du kan komme med til afslutningen af en af de største karrierer i dansk ishockey i samtale med Jesper Duus og B.T.’s rutinerede hockeyreporter Peter Fredberg guider dig igennem interessante ord fra en anden legende, Heinz Ehlers. Tag også med på en tidsrejse tilbage til 1949 og det berømte 0-47-nederlag mod Canada og mød landets største Gladsaxe-fan, Tommy Edvardsen. Mage til entusiasme skal man lede længe efter! Glem ikke de mange fantastiske billeder. Fuld action hele vejen rundt! Der er masser at gå i gang med. God læselyst. Redaktør Michael Søvsø Fotoredaktør Jan Kanut Korsgaard

FACEOFF Redaktion: Michael Søvsø (Redaktør) Jan Kanut Korsgaard (Foto-redaktør) Eksterne skribenter i dette nummer: Peter Fredberg, Patrick Galbraith.

Udgivere: Jan Korsgaard/Michael Søvsø Byholmvej 28, 3200 Helsinge E-mail: Jan@kanut.dk michaelsoevsoe@gmail.com Annoncesalg kontakt: Jan Korsgaard, Byholmvej 28, 3200 Helsinge E-mail: Jan@kanut.dk

Hjemmeside: www.faceoff-online.dk Oplag: 2000 stk. Tryk: ScandinavianBook A/S P. O. Pedersens Vej 9, 8200 Århus N. Forsidefoto: Jan Korsgaard FACEOFF 5 | 2012

3


SP 9k Sr. Normalpris kr. 899,Tilbud kr. 599,S-M-L-XL

EP 9K Sr. Normalpris kr. 649,Tilbud kr. 449,S-M-L-XL

SG 9K Sr. Normalpris kr. 899,- Tilbud kr. 599,14” - 15” – 16” – 17”

SP 9K Jr. Normalpris kr. 799,Tilbud kr. 549,M-L

EP 9K Jr. Normalpris kr. 549,Tilbud kr. 399,M-L

SG 9K Jr. Normalpris kr. 799,Tilbud kr. 549,12” – 13”

SP One80 Sr. Normalpris kr. 1.049,Tilbud kr. 699,S- M- L

EP One80 Sr. Normalpris kr. 769,Tilbud kr. 499,S-M-L

SG One80 Sr. Normalpris kr. 1049,Tilbud kr. 699,13” – 14” – 15” -16”

SP One80 Jr. Normalpris kr. 849,- Tilbud kr. 549,M-L

EP One80 Jr. Normalpris kr. 599,Tilbud kr. 399,M-L

SG One80 Jr. Normalpris kr. 849,Tilbud kr. 599,12”

HP One80 Sr. Normalpris kr. 899,- Tilbud kr. 649,Navy-Sort-Rød S – M – L - XL HP One80 Jr. Normalpris kr. 699,Tilbud kr. 449,Navy-Sort-Rød S – M – L – XL 4 FACEOFF 5 | 2012

CCM U+10 (A) Normalpris kr. 699,- Tilbud kr. 599,2 stk for 1000,Bauer X:Pro (B) Normalpris kr. 699,Tilbud kr. 599,2 stk. - kr. 1000,

A

B

HG 9K Sr. Normalpris kr. 1.099,- Tilbud kr. 699,13” – 14” – 15” Sort-Navy-Rød

Vapor X 4.0 Sr. Normalpris kr. 2.499,- Tilbud kr. 1.699,Vapor X 4.0 Jr. Normalpris kr. 1.699,- Tilbud kr. 1.199,-

dk

op. h s y e

hock aterTown860 Søborg Sk

5, 2 de 5 90 a g d 60 ove rg H tlf. 39 69 Søbo


FACEOFF #5 – 2012 6 – FACEOFF

Patrick Galbraith – på vej mod VM Peter Fredberg om legenden Heinz Ehlers AL-Bank Ligaen 2011/12 – tilbageblikket Finaleholdene – Odense og Herning

6 10 14 20

10

26 – VM I STOCKHOLM 2012

Nichlas Hardt – i finsk Winter Classic 26 VM 2011 – tilbageblikket i billeder 30 Her er Danmarks modstandere 36 Julian Jakobsen – til VM med stor optimisme 40 Den danske VM-trup 44 VM-programmet 50 Morten Green – om at være VM-kaptajn 58

62 – OFFSIDE – FEATURES OG BAGGRUND Jesper Duus – landsholdslegende takker af VM 1949: Tuborg og svinekoteletter Gladsaxe i hjertet – portræt af en superfan

82 – Icing! – mere hockey

Gentofte gjorde det igen - 1. divisionsguld Endelig, Hvidovre – Kvindernes DM Sønderjyske U17-talenter tog guldet U15-DM: Esbjerg igen Hjerteskærende U13-finale Rødovres U20-garde for andet år i træk Skatertown – Hockeyforretning for fuld skrue Hvor blev de af – Fabrice Lhenry Landet Rundt – Noter fra hele Danmark

30

62 72 78

62

82 84 86 87 88 89 90 92 94

84 FACEOFF 5 | 2012

5


[Galbraith goes Europe 4/4]

6

FACEOFF 5 | 2012


[

]

Klumme Af Patrick Galbraith

Landsholdsmålmand Patrick Galbraith har haft en rigtig god sæson i sin finske klub, Espoo Blues. I dette nummer fortæller han om sin afslutning på den finske sæson og ikke mindst om forventningerne til det kommende VM i Stockholm Det er ved at være VM-tid, og jeg glæder mig. Som altid. Det er slet ikke løgn, når gutterne siger, at landsholdet giver ekstra energi. Selv om det kan være hårdt og længe at være i træningslejr, som vi altid er op til slutrunden, så opvejer alt det positive. Vi hygger os ganske enkelt, og det er fedt, når nye folk drypper ind fra slutspillene rundt omkring. Det er næsten som at begynde en ny sæson, når man møder ind til landsholdssamlingen. For mit vedkommende er jeg optimist. Sidste sæson havde vi ”kun” Mikkel Bødker med ovre fra NHL, men i den her sæson ser det ud til, at vi måske får et par stykker mere med fra Nordamerika. Det er store forstærkninger, og så kan man altså også bare lige se, hvordan det går for vores danskere ude i Europa. Mads Christensen gør det fremragende i Berlin, Nichlas Hardt er topscorer for Jokerit heroppe i Finland, Morten Poulsen har gjort det fremragende i Oskarshamn, og Frederik Andersen er nu bedre kendt som Kongen af Göteborg. Så er der også en håndfuld spillere i den danske liga som har haft en god sæson. F.eks. Lasse Lassen som har været brandvarm i slutspillet efter sin hjemkost fra Allsvenskan. Vores VM-hold ser ud til at blive stærkt. Det nye system med to puljer med hver otte hold bliver en helt anden måde at tænke VM på. Nu bliver det pludselig en lang turnering, hvor man skal spille god ishockey over en længere periode. Der er ikke de her korte, intense puljer, hvor man skal ramme dagen og formen et par gange inden for meget kort tid. Selvfølgelig gælder det også om at ramme dagen og formen i det nye system, men det er bare på en anden måde.

For vores vedkommende forsøger vi selvfølgelig at kigge opad i tabellen. Letland, Tyskland og Norge er hold, vi har spillet op med og slået tidligere. Dem kan vi klare. Og selvfølgelig skal vi ikke undervurdere Italien, for alle hold er kompetente i den her turnering. Men kan vi få et acceptabelt antal point mod de her fire hold, så mener jeg bestemt, at en kvartfinale må være indenfor rækkevidde. Så kan vi måske lave en overraskelse mod de tre store, Sverige, Rusland og Tjekkiet. Bare en enkelt pind i en af de tre kampe kan jo i den grad være værdifuld. Jeg glæder mig helt vildt til at spille i Stockholm, og forhåbentlig kommer der mange danske supportere og støtter os på lægterne. Det har vi brug for.

I min finske klub, Espoo Blues, har jeg det stadig fremragende. Klubben har netop fået nye ejere, så i forhold til fremtiden, så er den stadig en smule uvis for mit vedkommende. Jeg har været rigtig glad for at være her, og jeg kunne godt tænke mig at blive. Målmandstræneren er meget dygtig, og jeg føler, at jeg virkelig har rykket mig, siden jeg kom herop. Vi har den samme filosofi og tilgang til målmandsspillet, så jeg kunne tænke mig at arbejde videre med ham. Men foreløbig afventer jeg lige og ser, hvad der sker i klubben. Vi klarede grundspillet og kom med i wildcardrunden, som de kalder den her i ligaen. Det er kun de seks bedste, der kommer med direkte i kvartfinalen, mens nummer syv til ti spiller bedst af tre-serier om de sidste to kvartfinalepladser. Skæbnen ville, at jeg endte med at stå over for Simon Nielsen i denne her wildcard-serie. I den sidste del af sæsonen havde jeg – med stor glæde – noteret mig, at han havde erobret pladsen som førstekeeper hos Lukko Rauma, og det endte altså med, at vi stod overfor hinanden i en finsk slutspilskamp. Det var historisk, og jeg undrer mig egentlig over, at der ikke var større interesse for kampene derhjemme. Her stod altså to danske keepere i en slutspilskamp i en stor liga mod hinanden. Og så lige FACEOFF 5 | 2012

7


i Finland, der er kendt for at producere fremragende målmænd. Jeg er ligeglad med om min egen person får opmærksomhed, men for dansk ishockey var det en god historie. Vi tog et shutout hver i de to første kampe. Vi vandt i overtid hjemme 1-0, og Simon lukkede ned for os, da vi var deroppe. I den tredje kamp fik Simon et hurtigt mål imod efter at videodommeren havde været inde over, og derefter scorede Lukko – Simons hold – tre gange på mig. I mellemtiden var Simon blevet skadet, og vores træner valgte at skifte mig ud, så efter 10 minutter var der pludselig ingen danskere på mål. Vi vendte 1-3 til 6-3, og jeg fik at vide, at udskiftningen af mig mest var for at få holdet til at vågne. Og det lykkedes. Indimellem må målmanden holde for – sådan er det.

8

FACEOFF 5 | 2012

Vi fik billetten til kvartfinalen og røg op mod KalPa fra Kuopio, der vandt grundspillet. De er stærke. Dygtige, disciplinerede og kloge – også selv om de måske ikke har de hurtigste eller største spillere. Vi var spillet ned i den første kamp, men var alligevel kun nede 1-2 i slutfasen, hvor de så scorede i tomt bur. Siden har vi skiftet sådan, at Antti (vores anden målmand) har stået hjemmekampene i serien og jeg har stået udekampene i Kuopio. Meget underlig taktik, men med ryggen mod muren, nede 0-3 i kampe så kom vi endelig på tavlen med en 3-1 sejr og siden en 5-2 i Kuopio. Godt spil af Antti, solidt forsvarsspil, en masse offensive chancer og endelig nogle mål gjorde, at vi nu for alvor er med i serien og har løftet vores moral. Det er klart det ville være sjovere at være mellem stængerne nu. Men det er stadig fedt at være med og se Antti og resten af holdet ride på bølgen lige nu. Jeg er overbevist om at vi kan tage den her til 7 kampe (det umulige). Men det ser vi først efter dette blads deadline..


T ISSOT PRS 200 I CE H OCKEY SPECIAL EDITION

316L stainless steel, scratch-resistant sapphire crystal, quartz movement and water resistance up to a pressure of 20 bar (200 m / 660 ft).

IN TOUCH WITH YOUR TIME

O FFICIAL

TIMEKEEPER

Get in touch at www.tissot.ch

Nærmeste forhandler oplyses på tlf 8813 6060

FACEOFF 5 | 2012

9


[Den bedste, der aldrig kom til NHL] Heinz Ehlers fik tilbuddet, men takkede nej – og det ærgrer ham i dag.

[Klumme] Af Peter Fredberg

Peter Fredberg - ishockeyreporter på B.T gennem 40 år

Heinz Ehlers var den første dansker, der blev draftet. New York Rangers valgte playmakeren fra Leksand i niende runde som nr. 188 overall i 1984.

skal spille mod bundholdet i NLA, Ambri-Piotta. Langenthal er dog ikke gearet til den bedste liga økonomisk og organisatorisk og har meldt ud, at den uanset resultatet fortsætter i NLB.

Aalborg-drengen havde klassen til NHL, men kom aldrig af sted. Når han tænker tilbage på sin imponerende karriere, ærgrer han sig.

– Hvad drev dig til Sverige som dansk ishockeys første legionær?

– Jeg fik tilbudt en tovejs-kontrakt i 1989. På det tidspunkt havde jeg et par gode år bag mig i Elitserien, og da pengene ikke var specielt store, valgte jeg at blive i Sverige. Set i bakspejlet var det selvfølgelig en forkert beslutning, men jeg troede stærkt på, at der ville komme en ny chance, siger han. Inden den gyldne NHL-generation, der startede med Frans Nielsens debut for New York Islanders i januar 2007, var Heinz Ehlers i mine øjne det største danske ishockeynavn. Han var landsholdets bærende spiller i en årrække og spillede med succes i Sverige (Leksand, AIK og Rögle), Schweiz (Biel), Østrig (Klagenfurt) og Tyskland (Augsburg og Berlin). I Rögle og Berlin Capitals var han kaptajn. Heinz Ehlers sluttede som aktiv i barndomsbyen Aalborg og tog efter tre år som cheftræner i AaB hul på en international trænerkarriere i Schweiz. Han førte Biel op i NLA og er i dag cheftræner SC Langenthal, mesterholdet i den næstbedste række, NLB. Ehlers & co. slog sensationelt storfavoritterne Lausanne 4-2 i kampe i finalen og

10

FACEOFF 5 | 2012

– Jeg blev kontaktet af Leksand efter at have været på en hockeyskole i Sverige som 15-årig. Jeg havde ambitioner om at blive en bedre hockeyspiller og fik chancen for at komme på hockeygym. – Hvordan oplevede du dine første år i Leksand? – Starten var hård. Jeg var 16 år og langt hjemmefra, og mobil og internet eksisterede ikke dengang. Men jeg blev virkelig godt behandlet. Leksand var på det tidspunkt en topadresse i Sverige med optimale udviklingsmuligheder og gode juniorhold, hvor vi vandt to SM-guld og en sølvmedalje. – Dine største øjeblikke som spiller? – I 1989 spillede jeg finale med Leksand mod Djurgården i en nybygget og udsolgt Globen Arena. Det glemmer jeg aldrig. Efter et par sæsoner i AIK var jeg i 1992 med til for første gang at spille Rögle op i Elitserien. En stor oplevelse, fordi vi under hele sæsonen var under pres, da man havde investeret massivt i etablerede eliteseriespillere. I Østrig og Tyskland spillede jeg på


gode hold, men aldrig hold, som var aspiranter til finalepladser. At spille finale med AaB i 2004 var også stort, da vi fik vendt mange sæsoners dårlige resultater. Desværre var vi ikke smarte nok til at gå hele vejen. – Mindeværdige øjeblikke på landsholdet? – Min første VM-turnering i 1987 i C-gruppen var speciel. Vi spillede flere kampe i en udsolgt Brøndbyhal. En del unge spillere debuterede og kom til at præge landsholdet i mange år. B-VM i Rødovre og Odense i 1999 var også stort. Stemningen i hallerne og på holdet var fantastisk.

– Hvis du skal se tilbage på trænerkarrieren? – Jeg har fra starten været heldig at arbejde i velorganiserede klubber med rigtig gode spillere, først i AaB og derefter i Biel. Jeg er stolt af mine fem finaler med AaB inkl. pokalen i 2004-07. I Biel overtog jeg et hold, som var mester to år i træk i NLB. Vi slog siden Basel fra NLA og rykkede op. Sæsonen i NLA var også et highlight. Premieren var et Bernerderby foran 17.000 tilskuere. – Dine mål som coach. Kan du se dig selv som landstræner? – Siden jeg startede som træner, har det været min ambition at komme til at træne et hold i en europæisk topliga. Det har jeg prøvet med Biel. Det var superinspirerende at blive udfordret hver kamp. Med hensyn til landstrænerjobbet, så har man p.t. en toptræner i Per Bäckman, som gør det virkelig godt. Jeg tror ikke, jeg står specielt højt på unionens prioritetsliste, når man skal ansætte en ny træner, så det bruger jeg ikke megen energi på. – På hvilken måde har 20 år som spiller og fem år som træner i udlandet påvirket dig? – Jeg føler selv, at jeg er god til hurtigt at integrere mig, og jeg mestrer også en del sprog nu. Rent ishockeymæssigt er det klart, at mange forskellige trænere, hold og lande har sat sit præg. Mest indflydelse på min måde at se og tænke hockey på har tiden og trænerne i Sverige haft. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan få en bedre hockeyuddannelse end i Sverige. – Hvornår forventer du at vende hjem? – Danmark er ikke i mine planer i øjeblikket. Familien har selvfølgelig førsteprioritet, og hvis jeg mærker, at de begynder at længes hjem, vil vi helt sikkert overveje det. Jeg kan godt mærke på vores datter, Caroline, at hun savner venner og Danmark lidt. – Dine sønner, Sebastian og Nikolaj, har fået en lovende start på karrieren?

Heinz Ehlers – dynamisk både som træner og spiller i AaB-boksen. Foto Jan Korsgaard.

FACEOFF 5 | 2012

11


Ehlers har netop leveret en fremragende præstation som træner ved at føre upåagtede Langenthal til mesterskabet i den næstbedste schweiziske række, Nationalliga B.

– Sebastian er 19 år og går på hockeygym i Malmø. Han spiller på U20 og har trænet med Allsvenskan-holdet en del gange. Han har desværre været en del skadet i denne sæson, men jeg tror, han er på rette vej. Han har et positivt drive og den rigtige indstilling. Nikolaj er født i ’96, men spiller allerede på U20 i den bedste schweiziske liga og har haft en rigtig god sæson. Ingen tvivl om, at han har et teknisk stort talent. Nu skal han så bevise, at han har det, der skal til. Viljen til at træne hårdt for at nå langt.

– Måske nok lidt. Men i de fem år, jeg var hjemme i Danmark, kunne jeg tydeligt se, at man i mange klubber gjorde et utroligt stort og godt stykke arbejde. Jeg er især imponeret af Rødovre og Herning, men der er andre, der også har et godt program for de unge spillere. Uden dygtige og inspirerende ungdomstrænere vil det ikke være muligt at udvikle i det tempo. Jeg tror også, DIU har et vis effekt. Da hockey i Danmark er en lille sport, er man opmærksom på alle talenter, så man ikke mister nogen på vejen.

– Skal du til Stockholm og overvære VM?

– Du er en af investorerne i det nye ishockeyselskab i Aalborg?

– I øjeblikket har jeg ingen planer om det, selv om Stockholm trækker. En fantastisk by. Jeg synes, man skal passe på med at skrue forventningerne for meget op. Man har de seneste år været igennem et nødvendigt generationsskifte, og man er meget afhængige af NHL-spillerne, hvis man igen skal nå en kvartfinale. – Er du overrasket over, at Danmark har seks NHL-spillere og flere på vej?

12

FACEOFF 5 | 2012

– Jeg har haft stor gavn af hockeyen i Aalborg og føler et ansvar, men mit bidrag er nu beskedent og mere et signal. Forsvandt førsteholdet, dør ungdomsafdelingen. Jeg er overrasket over, så stor interessen er for at bevare et stærkt førstehold.


FACEOFF 5 | 2012

13


[Det husker vi fra AL-Bank Ligaen 2011/12] Hvad var nu det? Det føles næsten som om, at det lige har været 15. september og ligapremiere. Men så er der alligevel gået 45 spillerunder og masser af slutspilskampe. AL-Bank Ligaen 2011/12 synger nu på sidste vers. FACEOFF ser tilbage på fyringen af Tomas Jonsson, balladen i Frederikshavn og Herlevs comeback og alle de andre ting, vi husker fra den ligasæson, der i de her dage går på hæld. Af Michael Søvsø Fotos:Jan Korsgaard

Hjernerystelser: Desværre var der alt for mange af dem. Er det stigende tempo i spillet? Er udstyret for dårligt i forhold til den øgede intensitet i nutidens ishockey? Eller er tacklingerne bare for voldsomme? DIU er i fuld gang med at udrede problemerne, og kan se tilbage på en sæson, hvor spillere som Mike Martin og Martin Ravn stoppede karrieren på grund af hjernerystelser.

Hernings Bjørn Østergaard sad ude det meste af sæsonen, og hans holdkammerat Marty Guerin kom slet ikke tilbage på grund af en hjernerystelse. Landsholdsspillerne Bjarke Møller og Michael Eskesen blev også ramt. Blot et udsnit af mange ærgerlige uheld i løbet af sæsonen. Det mest omtalte tilfælde var, da Rødovres Mike Rådde i en direkte tv-kamp blev ramt hårdt og alt for voldsomt af Copenhagen Hockeys Phil Paquet. Canadieren fik tre spilledages karantæne og valgte at ringe til Rådde for at undskylde. Klasse.

Fyringen af Tomas Jonsson: Otte cheftrænere fik lov at holde på deres job i hele sæsonen, en fik lov at gå. Den bundsympatiske Tomas Jonsson brugte halvandet år til at få EfB Ishockey på ”Winning Ways”. Det lykkedes aldrig, og mens

14

FACEOFF 5 | 2012

Jonsson – der også er assisterende landstræner for A-landsholdet – var en tur i Hviderusland, traf man i EfB-ledelsen beslutningen om at fyre svenskeren. Gode, gamle Olaf Eller blev hentet ind, men trods spillemæssig fremgang formåede Olaf Eller ikke at hente mere end en ottendeplads i grundspillet og en bundhæderlig kvartfinaleserie mod Blue Fox Herning. I øvrigt: Jonsson viste et fremragende temperament, da han i pausen af en tv-kamp gav den hele armen i sin kritik af dommerne i Rødovre Skøjte Arena. Herligt og lige fra hjertet, selv om kritikken måske ikke var helt berettiget. Godt tv.

Bekymringsminen er taget på – og med god grund. Tomas Jonsson var den eneste træner, der blev fyret i sæsonens udgave af AL-Bank Ligaen.


Copenhagen-kaos: Copenhagen Hockey begyndte sæsonen med store armbevægelser, og konceptet lød faktisk slet ikke så tosset (det gør det stadig ikke). Copenhagen blev dannet af Hvidovre, KSF og Gladsaxe i fællesskab, og stillede næsten til start i FC København-farver. Byens hold, fine fremtidsvisioner og fem nye nordamerikanere, der skulle løfte holdet opad i tabellen. Det lykkedes ikke helt, og efter en forfærdelig start på sæsonen rent sportsligt, dukkede historierne om økonomiske problemer i Copenhagen Hockey op.

Mike Egener: EfB Ishockey store amerikanske back havde mange udvisningsminutter fra sine tidligere klubber med på cv’et. Han havde dog også et hverv som kaptajn i ECHL-klubben Florida Everblades med til sin første europæiske sæson, og det fortsatte han med i Esbjerg. Udvisningerne haglede ned over Egener, der måtte tage adskillige matchstraffe og game misconducts i løbet af sæsonen. Han endte med 241 minutter for sæsonen, en ”rekord”, der kun er overgået af Rødovres omstridte Luke Sellars, der i sæsonen 2006/07 tilranede sig hele 252 udvisningsminutter i blot 29 kampe i grundspillet og slutspillet.

Allerede i slutningen af oktober tog man konsekvensen af skrantende økonomi og sendte RG Flath, AJ Gale og kaptajnen Evan Stoflet videre ud i deres respektive karrierer. En stærk spiller i organisationen, den tidligere sportschef og cheftræner i Copenhagen, Jesper Andersen, stoppede helt, og ind kom Thomas Friberg som ny direktør. Det forhindrede ikke yderligere nedskæringer, og af økonomiske årsager røg både målmand Brett Jaeger og stjernebacken Phil Paquet til henholdvis Bremerhaven og Graz sidst på sæsonen. De resterende spillere stred bravt, men kunne ikke forhindre en sidsteplads i grundspillet.

EfB Ishockeys Mike Egener. Først sidst på sæsonen nåede han at tilpasse sig dommerlinjen i AL-Bank Ligaen. Fik over 200 udvisningsminutter.t

Canadiske AJ Gale fik ikke mange kampe for Copenhagen Hockey, inden han måtte forlade klubben. Københavnerne havde økonomiske problemer.

SE Arena: SønderjyskE har fået skabt en hal, der både har plads til mange mennesker og samtidig er yderst intim og stemningsmættet. Det betyder, at køerne til øl og pølser kan være rigtig, rigtig lange, når der er mange mennesker i hallen. Men så får det trofaste publikum også en lille bismag af den gamle skøjtehal i Vojens.

De kom til kamp i hobetal i Vojens i løbet af sæsonen, og højdepunktet var nytårskampen mod Odense, hvor over 4000 mennesker troppede op til en ganske almindelig grundspilskamp. De FACEOFF 5 | 2012

15


blev belønnet med en sikker hjemmesejr og en rigtig fin stemning. Kommer man til hockey i Vojens, er det i øvrigt værd at lægge mærke til den historiske intro på hallens storskærm. Den er blændende.

Hjemmeholdet fra Sønderjylland leverede varen i store dele af sæsonen. Satte sig fra begyndelsen tungt på grundspillet og selv om det haltede en smule indimellem, så var der ingen tvivl om, hvem der skulle være etter i den regulære. Men der sand i maskineriet. Pokalfinalen blev forpasset med to nederlag til AaB, og i semifinalen skuffende 1-4 mod Herning. Til gengæld var tilskuerne også trofaste i slutfasen. To gange 3700 tilskuere til semifinalerne og over 4000 mennesker til den sidste bronzekamp var fremragende.

Det samme gjaldt for Lasse Lassen, der havde en svær tid hos bundholdet Borås. Han fandt sammen med barndomsklubben Herning, mens Kirill Starkov ikke nød godt af et trænerskifte i Rögle og røg helt ud på et sidespor i klubben. Starkov fik genstartet sin sæson på glimrende vis i SønderjyskE.

Rødovres unge forsvarsløver: Mighty Bulls var af mange eksperter tippet til at skulle kæmpe om at undgå den berømte Sorteper i bunden af tabellen. Men cheftræner Brad Gratton fik hurtigt sat skik på sine unge knægte i forsvaret, og selv om Rødovre tabte de to første kampe i sæsonen, så var konceptet så klart, at holdet lige så stille og på overbevisende manér arbejdede sig op i tabellen.

Hjemvenderne fra Allsvenskan: Et rekordstort antal danske spillere med landsholdspotentiale stillede i denne sæson op i Allsvenskan. Blandt andre Philip Hersby, som FACOFF besøgte i Tingsryd tidligere på sæsonen. Et spændende skifte, men ingen tvivl om, at Hersby var glad for at vende hjem fra den 3.000 mennesker lille provinsby og til slutspil med Odense sidst på sæsonen. Lasse Lassen. Havde en rigtig dårlig tid i Borås Hockey, men tog i den grad revanche, da han rykkede hjem til Blue Fox Herning.

Andy Contois. Stort aktiv for Rødovre Mighty Bulls, der endte med at være en profil for forstadsklubben.

Selv om mange af backerne var unge og uerfarne, blev det til en imponerende fjerdeplads i grundspillet til Rødovre, der også havde angrebspower: Jannik Karvinen var fremragende i den første del af sæsonen, og blev derefter afløst af Andy Contois og ”The Usual Suspects”, Michael Smidt og Rasmus Astrup. De tre tog over som den offensive power i den sidste del af sæsonen. Glem ikke, at Sebastian Dahm stod en fremragende sæson. Det rakte dog ikke til mere end en kvartfinaleserie. Flot sæson alligevel.

16

FACEOFF 5 | 2012


Ballade i Frederikshavn: En møgsæson. Ingen i Frederikshavn, hverken spillere, ledere eller trænere, karakteriserede det som andet efter 0-4-nederlaget i kvartfinaleserien mod Odense. Lad os repetere. Først en dårlig sæsonstart rent sportsligt – efter at man havde meldt ud, at man ville være tophold. Derefter balladen med udlændingenes tendens til fest. Rygterne gik i byen og i medierne, og det hele endte med, at Mick Lawrence hurtigt blev sendt hjem.

terne var fremragende. Det var den faktisk hele vejen igennem sæsonen, og Herlev-fighterne arbejdede hårdt gennem efterår og forår – anført af netop Staal, Storm og Dresler. Ind kom også superveteranen Jesper Duus. Syv sejre i streg i begyndelsen af sæsonen betød, at Herlev både var med i kampen om førstepladsen og samtidig tog et enormt skridt væk fra den ærgerlige niendeplads. Derfor kunne Herlev tillade et formdyk gennem resten af grundspillet, der først blev brudt lige inden slutspillet. I kvartfinalen var SønderjyskE for stærke. Helt entydigt.

Masser af grublerier for Henrik Christiansen, der virkelig havde noget at tænke over i flere omgang hos White Hawks.

Så fulgte balladen omkring Nordentoft, der var i åbent skænderi med træner Christiansen og kaptajn Grey i medierne. Han røg til AaB. En kæmpe nederlagsstime i slutningen af grundspillet fik mange til at stille spørgsmålstegn ved træneren, men Henrik Christiansen holdt hele vejen. Optimisme før slutspillet og serien mod Odense, hvor de to sidste kvartfinaler var et heftigt symbol på elendig sæson. To gange førte White Hawks hele 3-0 og endte alligevel med at tabe.

Frederik Storm var købt som en af ”stjernerne” i Herlevs nye satsning. Den målsøgende mand levede i den grad op til forventningerne hos Eagles.

Herlevs comeback: Begyndte allerede på en sommerdag, hvor selveste TV2 News transmitterede direkte fra præsentationen af stjernenavnene Kim Staal, Thor Dresler og Frederik Storm. Denne skribent var til stede, da Herlev spillede sin første hjemmekamp i Ørneborgen i sæsonen 2011/12 og hvilken aften, det var. TV2 Sport sendte direkte fra slaget mod AaB, det endte i overtid og straffeslag, og stemningen på læg-

Da AaB – måske – sagde farvel til ishockeyen: Lige før finalen i AL-Bank Cup, i begyndelsen af februar, erklærede den økonomiske hårdt ramte AaB-koncern, at ishockeyen skulle ud af organisationen. Helt eller delvist. Et chok for sporten, der fik mange ishockeycelebriteter til at støtte op om elitehockeyen i Aalborg. Blandt andre DIUformanden Henrik Bach Nielsen, der mente, at samtlige kræfter i nordjysk ishockey nu måtte til at stå sammen. FACEOFF 5 | 2012

17


Heldigvis blev der fundet en løsning og midt i marts kunne en kreds af investorer, blandt andre den tidligere Aalborg-legende Heinz Ehlers, erklære, at de var rede til at tage over. Elitehockeyen i Aalborg fortsætter. Herligt.

Goodbye, Dickenson: Det kom som en ægte nytårsbombe. AaB Ishockey fyrede klubbens topscorer og den absolutte superstjerne Lou Dickenson. Manden med rastahåret var elsket af fansene i Aalborg, men måske fyldte han i virkeligheden for meget i omklædningsrummet? AaBdirektør Åkesson ville ikke ud og kaste mudder i pressen, og Dickenson fandt hurtigt til italienske Valpellice.

Noget sensationelt var det, da Lou Dickenson måtte sige farvel til AaB Ishockey lige omkring nytår. Dickenson var AaB Ishockeys topscorer, men fyldte tilsyneladende for meget i omklædningsrummet.

Svingdøren var i øvrigt i den grad rullende i Aalborg i løbet af sæsonen. Finske Sami Ryhänen røg for eksempel både ud og ind, mens en desperat jagt på spillere i slutningen af sæsonen endte med en slovensk målmand i form af Gasper Kroselj. Det hele endte sportsligt hæderligt. Spillere som Degn og Nordentoft førte an, og det blev til en AL-Bank Cup-finale og minimum en plads i semifinalen i slutspillet om DM.

18

FACEOFF 5 | 2012

Bulldogs-brag: Det er svært ikke at komme med i slutspillet i AL-Bank Ligaen, men ikke desto mindre var det lykkedes for Odense to sæsoner i streg. Derfor var der skepsis hos Bulldogsfansene allerede i begyndelsen af indeværende sæson, for kunne træner Johansson løfte holdet fremad efter sidste sæsons sidsteplads i grundspillet? Det viste sig, at man i Odense endelig havde fundet det rette miks. Enkelte profiler var blevet i klubben – som for eksempel den svenske topscorer Olof Mårs og landsholdsaktuelle Michael Eskesen – og de fik nu det helt perfekte supplement. Eksempelvis Morten Andreasen og Rob Ricci, der sammen med Mårs gled ind i en hyperfarlig, konstant og kontant førstekæde hos Bulldogs.

Svenske Olof Mårs – en del af Odenses paradekæde. Morten Andreasen og Rob Ricci var de to andre og det fungerede i den grad for fynboerne.

Tilgange som Søren Pedersen og Mathias Thinnesen (Esbjerg) og Morten Smedegaard (Frederikshavn) løftede sig op på et højere niveau end tidligere, og der var ganske enkelt rytme hos fynboerne, der vandt og vandt i grundspillet. Mange kampe med et enkelt mål, men det kendetegnede blot Bulldogs’ skarphed. Højdepunktet i grundspillet var 7-2-sejren hjemme over SønderjyskE, mens det var et tegn på høj, høj moral at vende to gange 0-3 mod Frederikshavn


i kvartfinaleserien. Lettiske Ervins Mustukovs var suveræn i målet, canadiske Tyler Gotto var stærkeste offensive back i ligaen, mens Odense havde fundet en skjult juvel i forwarden Andreas Sundin. Pludselig var man begyndt at tale hockey i Odense igen.

Oliver Bjorkstrand var det helt store fund i AL-Bank Ligaen i sæsonen 2011/12. Han blev blandt andet kåret til pokalfighteren i AL-Bank Cup-finalen, hvor Herning vandt 3-1 over AaB. Tyler Gotto. Måske den stærkeste offensive back i AL-Bank Ligaen anno 2011/12.

Der var dog ikke helt så mange mennesker som i de gode, gamle dage i begyndelsen af indeværende årtusinde. Men de, der var til stede, fik varmet hænderne gevaldigt gennem sæsonen og midt på sæsonen også et glædeligt gensyn koyfæer som Curt Regnier, Mario Simioni og Dimitri Lavrentiev, der alle var med i All Star-kampen, hvor de store Bulldogs-stjerner fra omkring årtusindeskiftet mødtes til genforening.

Bjorkstrand og Blue Fox: Har noget navn været synonymt med herningensisk succes i de seneste 25 år, så er det Bjorkstrand. I første omgang kun faren Todd Bjorkstrand, men i de seneste sæsoner er sønnerne, Oliver og Patrick bestemt også dukket op i den danske ishockeybevidsthed. Her har vi Patrick som spilfordelertypen, der sætter medspillerne op på fineste vis, og vel fik sit endelige gennembrud i denne sæson, og vi har Oliver, der ligesom sin far har en magisk evne

til at stå det rette sted. Blue Fox-kaptajnen Jason Walters sagde meget rammende, at pucken til tider ser ud til at forfølge Oliver Bjorkstrands stav. Den unge mand blev i en alder af blot 16 år kåret som pokalfighter i AL-Bank Cup-finalen og spillede sig ind som etableret AL-Bank Ligaspiller i nogenlunde samme alder som Peter Regin og Frans Nielsen. Et tegn? Og hvad med resten af Blue Fox-mandskabet. Noget ujævnt grundspil med mange skader og problemer med udlændinge, der ikke helt slog til i træner Bjorkstrands strenge optik. Men alligevel fandt Herning – som næsten altid – opskriften til sidst. En stor og arbejdsom leder i Jason Walters kombineret med altid skridsikre Lubos Pisar i målet og en bundsolid defensiv som grobund for knivskarpe kontraangreb. I den fase vigtigt, at også Lasse Lassen vendte snuden hjem og blomstrede efter sit ophold i svenske Borås.

FACEOFF 5 | 2012

19


[Finaletid!]

Bulldogs mod Blue Fox. Hunde mod ræve. Fynboer mod midtjyder. Johansson mod Bjorkstrand. Opkomlinge mod rutine. Aldrig guldvindere mod flest guldhjelme. Spændende matchup venter de mange tilskuere i de kommende dage. Af Michael Søvsø Foto:Jan Korsgaard Det blev Odense Bulldogs. Og det blev Blue Fox Herning. Slutspillet var relativt udramatisk både i semi- og i kvartfinaler, men med henholdsvis 8 ud af 8 og 8 ud af 10 mulige sejre, er det uden tvivl fuldt fortjent, at fynboer og midtjyder støder sammen i sæsonens sidste slag. Ishockeymagasinet FACEOFF har sammenlignet de to hold på syv parametre, der alle kan have indflydelse på, hvem der skal stå som dansk mester midt i april. Træneren: Politimanden fra Sverige, der er vokset op i Osby, Pär Johansson, møder jernnæven og den tidligere professionelle ishockeyspiller fra USA – nu Herning – Todd Bjorkstrand. Johansson står forrest i trænerboksen og lever sig med ind i kampene. Det samme gør Bjorkstrand, men mest bagved spillerne, hvor han indgyder respekt med jernansigt og tyggegummi. Bjorkstrand fører på point – ikke mindst på grund af hans rutine og den blivende evne til at læse modstanderen og blande sine kort korrekt.

20

FACEOFF 5 | 2012

Tilskuerne: Både i Herning og i Odense er der en pudsig akustik, der gør det vanskeligt for tilskuerne helt at pumpe liv i hallen. Begge fangrupper er entusiastiske, men mon ikke fynboerne kommer til at være lidt mere sultne. Det gælder også for det øvrige publikum, der ofte er afgørende for, om stemningen kommer helt op at ringe. Lille plus til Odense. Indbyrdes opgør i sæsonen: De mødtes allerede i kvartfinalen i AL-Bank Cup. Odense vandt lidt overraskende – sådan var det dengang – 4-3 i Herning, men to dage senere vandt et meget sultent Blue Fox-hold med hele 8-2 i Odense. Herningenserne vandt som bekendt senere pokalen. Så videre til grundspillet. Udesejrene fortsatte. Odense vandt 4-1 i Herning, og Herning tog revanche med 4-1 i Odense. Derefter to hjemmesejre: 4-1 til Herning og 6-2 til Odense. I den sidste grundspilskamp mellem de to hold, vandt Odense overbevisende 4-0 og spillede en perfekt kamp, blandt andet med


fremragende powerplay-spil. Fynboerne foran 4-3 i indbyrdes opgør og dermed lille momentum. Målmænd: Lubos Pisar og Ervins Mustokovs har vel – i det lange seje træk – været de bedste keepere i ligaen. Begge har taget langt den meste spilletid og holdt unge bejlere bag sig. Pisar arbejder som altid i slutspillet i stoisk ro, mens Mustukovs er lidt mere livlig. Men letten redder det meste. Den duel bliver afgjort af dagsformen. Matchvindere: Blue Fox Herning har masser af bredde, og skiftende profiler træder gerne frem. Det er svært at udpege en decideret matchvindertype, der altid træder til hos Herning, men et godt bud kunne være Lasse Lassen, der har scoret vigtige mål hidtil i slutspillet. Hos Odense behøver man bare at sige Rob Ricci, så blafrer gardinerne i Bryggeriet Vestfyen Arena. Plus til Fyn. Special Teams: Odenses powerplay har været det absolut skarpeste i ligaen i indeværende sæson. Ricci, Mårs og Andreasen er uhørt giftige, men de kommer op mod en Herning-boks, der nærmest er uhyggelig. SønderjyskE’s powerplay blev brudt helt ned i semifinalen, og pludselig

begyndte Blue Fox-powerplayet også at fungere. Midtjydernes overtal kommer op mod den uhyre bidske Bulldogs-duo Olafur Gunnarsson og Anders Feddersen, der skøjter og arbejder konstant i undertal. Vinderen i den her kategori må blive den, der først får fat i marginalerne. Slutspilsfokus: Blue Fox Herning har det i sig. Drengene fra det midtjyske har ikke misset en semifinale siden 1997 og er konstant med i kampen om guldet. Der er noget magi over det herningensiske omklædningsrum, der ikke kan forklares. Odense har efter to år uden slutspil pludselig fundet koden og de rigtige spillere, men har ikke været udsat for helt det samme pres som Herning frem mod finalen. Plus til Herning. Hvem vinder?: Det er en matchning, der ser jævnbyrdig ud, men undertegnede har Herning som en smal favorit. For at gentage fra ovenstående kategori: Herning har det i sig – og den måde, midtjyderne fik lukket SønderjyskE ned i semifinalen, var fremragende. Odense skal virkelig finde det frække frem, hvis Blue Fox skal ædes. Lad os håbe på en superdejlig, lang og spændende serie. Gerne med kamp syv som afslutning!

FACEOFF 5 | 2012

21


FÅR DU OG DIT FIRMA DET MAKSIMALE UD AF JERES REJSEBUDGET? Vi elsker oplevelser, og vi elsker at arrangere dem, så

og faglige foredrag er bare nogle af de oplevelser, vi

du og din virksomhed får det maksimale ud af jeres

har givet vores kunder, og med et unikt globalt netværk

rejsebudget. Vi hænger os i detaljer, for vi ved, at

er der ingen grænser for, hvilke destinationer eller ar-

det er de små ting, der skaber den gode oplevelse.

rangementer, vi kan tilbyde. Der er dog ét kriterium: Vi

Med andre ord tager vi ansvaret for din virksomheds

arrangerer kun rejser, vi selv vil med på.

rejsearrangement fra oplæg til evaluering, og vi står til rådighed 24/7 under hele forløbet. Så kan du koncen-

Er du ansvarlig for virksomhedens rejser, så kontakt

trere dig om at pleje dine medarbejdere, samarbejd-

Camilla Andersen på +45 32 68 05 03 eller skriv til

spartnere eller gæster.

camilla@travelsense.dk og få et oplæg, som passer netop jeres ønsker, behov og budget.

Travel Sense er kendt for unikke sportsrejser, men vi kan meget mere end det. Koncerter, kokkeskoler, skattejagt

Lille Strandstræde 20B 1254 København K Tlf. +45 23 06 445 | 2012 info@travelsense.dk www.travelsense.dk 2270FACEOFF

UEFA EURO 2012TM Licensed Tour Operator for Danmark


Reebok 2K

Reebok 6K

Reebok 11K

Prisbillig rulleskøjte i lækkert design Jr.: 999:Sr.: 1099:-

Superlækker semipro rulleskøjte m. PUMP® Jr.: 1999:Sr.: 2499:-

Pro-model med alle de fedeste features Sr.: 5499:-

Bauer XR1 Prisbillig rulleskøjte i lækkert Vapor design Yth.: 849:Jr.: 949:Sr.: 979:-

Bauer XR3

Tilbehør / reservedele

Fantastisk skøjte i medium klassen. Lækker pasform Jr.: 1599:Sr.: 1599:-

Hjul, lejer, spacere mv. Masser af udstyr til de bedste priser

Nyheder 2012 Udsalg/Rester Vi holder udsalg i øjeblikket. Kig ind i shoppen og find Besparelser på helt op til 60%

Der bliver lanceret masser af nyheder i denne sæson. Hold øje med hjemmesiden, og få rabat på forudbestilling.

CCM U+CL Udvalgte størrelser Kr. 3499:-

www.hockeycity.dk Tlf: 2327 7872 / 4077 9415 FACEOFF 5 | 2012

23


Skal Danmark juble igen? FACEOFF’s store VM-optakt.. Foto: Jan Korsgaard

24

FACEOFF 5 | 2012


VM OPTAKT

FACEOFF 5 | 2012

25


Nummer 43, Hardt, på plads i sneen i Helsinki. Herligt billede fra en iskold dag i Finland.

[Talviklassikko – med dansk islæt] En af landsholdets største profiler, Nichlas Hardt, havde i februar en helt speciel oplevelse, da han spillede med i den finske udgave af Winter Classic. 34.000 tilskuere og 20 graders frost. Af Michael Søvsø Fotos:Privat Det er ikke kun i NHL, at Winter Classic-kampene efterhånden er blevet til en tradition - eller i hvert fald noget, der skal prøves af. I de fleste store, europæiske ligaer har man efterhånden haft sin egen Winter Classic, også i Finland, hvor ”Talviklassikko” for anden gang i historien blev afviklet i begyndelsen af februar. Det var med Nichlas Hardt på isen for Jokerit Helsiki, og det blev en stor, men absolut også isnende kold oplevelse for den 23-årige, danske landsholdsspiller. - Jeg havde familiebesøg til kampen, og den cola, min søster havde købt, frøs ganske enkelt til is. Det var vist omkring minus 20 grader til kampen, og det var virkelig, virkelig koldt, husker Nichlas Hardt.

26

FACEOFF 5 | 2012

Man kan næsten høre gyset gennem telefonen. Billederne fra ”Talviklassikko” taler også deres eget sprog. Det olympiske stadion i Helsinki er omgivet af sne og is, spillerne har huer under deres hjelme og tilskuerne er pakket ind til ukendelighed. 34.000 finner var på plads til lokalderbyet mellem Jokerit og IFK Helsinki. Det skulle naturligvis fejres i alle ledder og kanter, at man fik sådan et arrangement stablet på benene for anden gang, og derfor var der nationalsang og en vældig masse andre events før kampen på det ærværdige olympiske stadion. - Det var hårdt, for det var simpelthen så koldt at stå og vente på. Det er svært at holde sig varm,


når der er minus 20 grader. Heldigvis gik der kun et par skift, før man var inde i rytmen og havde fået varmen. At kroppen er så god til at tilpasse sig forskellige temperaturer, var næsten det mest utrolige ved at være med til den her begivenhed. Der var også to jagerfly inde over, som man kender det fra de nordamerikanske udendørskampe, fortæller Nichlas Hardt.

Han er mere end fast på Jokerits mandskab, der er med i toppen af den stærke finske SM-Liiga, og som højt respekteret spiller i den store finske klub, var der naturligvis masser af istid til danskeren i Talviklassikko. - Det blev aldrig nogen særlig god ishockeykamp. Vel mere sådan tilfældighedernes spil. Vi trænede på stadion dagen forinden, hvor det sneede, og det blev nærmest sådan noget med at lave flip-pasninger hele tiden. Så der var rigtig mange ting, der var svære at forudse. Deres første mål var for eksempel et skud helt oppe fra

midten. Måske stod vores målmand og frøs lidt. Og for vores vedkommende gjaldt det bare om at få hamret pucken ind i zonen og så få kørt på mål, husker Hardt. Kampen blev tæt og jævnbyrdig, som det hører og bør sig ved sådan en stor begivenhed. De to Helsinki-rivaler måtte ud i overtid, og de mange tilskuere fik lov at fryse maksimalt, inden de skulle hjem i varmen, for kampen endte i straffeslag. Her tabte Jokerit, men det gjorde knap så meget for spillerne, der havde fået en ordentlig en på opleveren. - De andre sagde godt nok, at det havde været sjovere i sidste sæson, hvor der kun havde været et par graders frost, men alligevel var det en kæmpe oplevelse. Vi spillede med elefanthuer og noget specielt undertøj som kunne holde kulden nogenlunde ude, og skiftede til nye trøjer til hver periode. Et par af sættene skulle auktioneres bort, og vi fik også selv lov at beholde et sæt, siger Nichlas Hardt.

Så er der gang i sneskovlene. Over 30.000 tilskuere frøs og hyggede sig til den finske Winter Classic.

FACEOFF 5 | 2012

27


www.dongenergy.com

SAMMENHOLD OG ENERGI bANEr VEjEN tIl MålEt Kan du mærke energien? Alle glæder sig og er spændte. Ishockeylandsholdet forbereder sig til årets VM i Sverige og Finland, og holdet bag DONG Energy ser, ligesom alle ishockeyfans, frem til at følge spillerne på isen. Vi er med hele vejen – med energi til Danmark. DONG Energy er hovedsponsor for det danske ishockeylandshold. Som Danmarks største energiselskab leverer vi hver dag energi til mere end 1,2 millioner kunder i Danmark, Holland og Sverige. Hele Danmarks energiselskab ønsker hele Danmarks ishockeylandshold god vind ved VM.

28

FACEOFF 5 | 2012

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for 57 mia. kr. (EUR 7,6 mia.) i 2011. For yderligere information, se www.dongenergy.com


Foto: Getty Images

VM ISHOCKEY på TV 2 SPORT Se kampene LIVE på dit tv eller på tv2sport.dk Følg med når de danske drenge kæmper ved Ishockey-VM, og husk at du også kan live-streame kampene på tv2sport.dk og deltage i den livlige debat på facebook.com/merepuck.

MERE PUCK

Se hele sendeplanen på tv2sport.dk/ishockey

FACEOFF 5 | 2012

29


Bratislavsky Hrad. Slovakiet bød velkommen til VM 2012 fra sin charmerende side. En af de bedre VM-værter.

Orange Arena i Bratislava. Helt ny hal bygget til lejligheden. De slovakiske tilskuere skabte en fin stemning ved VM. Et land med hockeykultur. Helt enkelt.

Novy Most-broen. Et af de nyere og mere spektakulære bygningsværker i den slovakiske hovedstad. Rummer udsigtstårn og restaurant i toppen.

30

© Fotos: Jan Korsgaard

FACEOFF 5 | 2012


Action på isen. Finske Petteri Nokelainen lander uheldigt på holdkammeraten Leo Komarovs arm. Sidstnævnte måtte sys med omkring 50 sting.

Sædvanen tro var maskotten livlig og glad under ishockey-VM. Her er Goooly i aktion på lægterne i Orange Arena.

Kasper Jensen – VM-gennembrud. Her er han i kamp med finske Antti Pihlström.

FACEOFF 5 | 2012

31


Danmark havde det sædvanen tro svært mod tjekkerne, der altid spiller koncentreret mod de mindre nationer.

Tjekkiet var halvt på hjemmebane i nabolandet Slovakiet, og det gav naturligvis kæmpe opbakning til tjekkerne.

Højdramatik i Danmarks sidste puljekamp, der var afgørende for, hvem der skulle i mellemrunden og nedrykningsspillet. Som bekendt trak danskerne det længste strå.

32

© Fotos: Jan Korsgaard

FACEOFF 5 | 2012


Thor Dresler forsøger at slide sig omkring det lettiske mål i den tætte kamp, der endte 2-2 i ordinær spilletid…

Til gengæld var Danmark bedst i straffeslagene. Frederik Andersen redder her et lettisk forsøg.

Altid emotionel i boksen. Per Bäckman jubler over den danske sejr sammen med sin assistent Tomas Jonsson (til venstre) og Team Manager Esben Nedermark (højre). Morten Green jubler med inde på isen.

FACEOFF 5 | 2012

33


Kasse! Mikkel Bødker scorer mod russerne. Danmark var lige ved at knække overmagten og nederlaget blev kun på 3-4. Den tætteste kamp nogensinde mod Rusland.

Koncentrationen lyser ud af Philip Hersbys øjne. Hvidovrespilleren (dengang) leverede et fremragende VM.

Goddag, Tyskland. Der er ikke spillet to minutter af kampen mod tyskerne i mellemrunden, og Nichlas Hardt får ram på to tyskere OG plexiglasset på samme tid.

34

FACEOFF 5 | 2012

© Fotos: Jan Korsgaard


BANG! Morten Madsen tager sig kærligt af en tysk modspiller. Danmark slog tyskerne 4-3 efter straffeslag. Endnu en herlig sejr.

Cheerleaderne var naturligvis et festligt indslag i Slovakiet. Som altid ved VM.

Mads Christensen giver Danmark en drømmestart på kampen mod Slovakiet, der senere vender og vinder kampen sikkert med 4-1 i en strålende og vemodig stemning i Orange Arena. Mange slovakiske stjerner tog afsked med hjemmepublikummet efter den sidste kamp.

Patrick Galbraith har fået et slagskud lige i masken. Skuddet har ramt ham så uheldigt, at han her må tilses af landsholdslæge Per Albæk.

FACEOFF 5 | 2012

35


[Her er Danmarks VMmodstandere] De danske løver skal i ilden igen. Og med det nye VM-system, to puljer med hver otte hold, kommer Danmark sædvanen tro op mod et par topnationer, men som noget skal Danmark nu møde hele fire nationer i indledende runde, hvor der er muligheder for sejr. Her er de danske udfordringer: Af Michael Søvsø Fotos:Jan Korsgaard

Tjekkiet – solide mod de små nationer Ligesom de andre store nationer, er det altid uvist, hvilket hold, tjekkerne stiller op med. Uanset, så bliver det en virkelig vanskelig modstander for danskerne. Tjekkiet er et af de mandskaber, der gerne tager de mindre nationer alvorligt. Gør Tjekkiet det, så vinder de kampene, der skal vindes. Danmark har i tre forsøg aldrig været i nærheden af at vinde over Tjekkiet ved et A-VM, og det vil også være en kæmpe sensation, hvis det sker i Stockholm. Skal man som dansker knytte sig til et håb om point, må det være fordi, det er første spilledag i turneringen. Erfaringen siger, at det er her, de store overraskelser som oftest sker. I fjor var der rigtig mange tjekkiske profiler fra NHL med i truppen. Eksempelvis stillede Jaromir Jagr (dengang spillede han for Avangard Omsk i KHL, nu i Philadelphia Flyers) op som var det en selvfølge. Også spillere som Milan Michalek, Peter Regins holdkammerat fra Ottawa og Lars Ellers ditto fra Montreal, Tomas Plekanec, var med inde i truppen, der talte et par håndfulde profiler fra den anden side af Atlanten. Spørgsmålet er, om de tjekkiske profiler er så klar til at springe ind i truppen, nu hvor VM-turneringen ikke som i fjor spilles i deres andet hjemland, Slovakiet, men i stedet i Sverige.

36

FACEOFF 5 | 2012

Tjekkerne – altid koncentrerede mod de mindre nationer. En vanskelig åbning for Danmark.


Italien – Pas nu på! For nogle år siden, helt nøjagtig i april 2008 – kørte forfatteren til denne artikel i en glohed bil fra Montreal til Quebec i Canada. Der var gået noget helt galt i den canadiske flylogistik, og vi var fire passagerer, der sammen måtte leje en bil og stryge mod Quebec fra Montreal. Det var en hård tur og bag rattet sad faktisk den gamle Vojens-legende George Galbraith, far til Patrick. Bag i bilen sad jeg sammen med vicepræsidenten for det italienske ishockeyforbund, og det så faktisk ud som om, at Danmark og Italien skulle i et nedrykningsdrama sidst i turneringen. Vicepræsidenten og jeg var i hvert fald svært enige om, at det var sandsynligt. Men italienerne har det med at skabe overraskelser, og helt sensationelt vandt de altså over Letland og gik videre til mellemrunden. Ligesom Danmark dengang gjorde, i øvrigt. Nu er elevatorholdet Italien igen oprykker, og har helt sikkert Danmark som et af de primære mål for en overraskelse. En kamp, Danmark skal vinde. Men pas på, italienerne har det med at overraske. Danmark skal slå Italien – men undervurder endelig ikke de azurblå.

Sverige 20.15 i Globen på udebane. Kan det næsten blive en mere fantastisk opgave for de danske løver?

Sverige – Giftige og motiverede Tilbage i Moskva i 2007 førte Danmark lynhurtigt 2-0 over svenskerne. En sensation lurede i luften, men den brændte et rutineret svensk hold dog hurtigt af, vendte kampen og vandt sikkert. Tre år senere mødtes Sverige og Danmark i kvartfinalen i Köln, formentlig noget, som svenskerne aldrig, aldrig havde troet som en mulig begivenhed. Sverige vandt som bekendt 4-2, men danskernes indsats afkrævede respekt, og i Sverige griner man ikke mere af dansk hockey. Vær vis på, at svenskerne har noteret sig, at Frederik Andersen, Elitseriens bedste målmand, er i buret for Danmark – og at Danmark kommer til at stille med en række profiler, der mindst kan matche mange af svenskerne i styrke. Vær dog også vis på, at hvis de svenske spillere, medier og ledere helst vil undgå at tabe en kamp – kunne de nu vælge – vil det helt sikkert være den mod danskerne. Det ville være for pinligt, og så på hjemmebane i Globen Arena. Dertil siger svenskerne nej tak – og uanset, hvor mange NHL’ere landstræner Pär Mårts får hentet hjem til hjemmebane-VM – så vil et dansk point mandag aften være århundredets sensation i ishockey. FACEOFF 5 | 2012

37


Rusland – Kan måske fanges i lavt gear Efter Sveriges-kampen får Danmark to dages pause, inden endnu en uhyre vanskelig opgave. Ligesom både Tjekkiet og Sverige, plejer de russiske stjerner at gå temmelig koncentreret til kampene mod de mindre nationer. Det plejer ligeledes at være et notorisk stærkt, russisk hold, der er spækket med stjerner fra både KHL og NHL, der stiller op til VM-turneringen. Som altid vil Rusland høre til blandt top trefavoritterne, og derfor skal der mirakler til, hvis Danmark på nogen måde skal have point i torsdagskampen. Men russerne kan drilles, hvis ikke de er helt oppe i det høje gear. Det beviste Danmark ved sidste års VM, hvor de rød-hvide førte 2-1 efter førsteperiode og kun tabte 3-4 mod et stjernespækket russerhold. Men det kræver – som i fjor – både en uhyre effektivitet og en brandvarm keeper, hvis man skal have den mindste chance for at gøre noget ved den russiske tornado. 6-1-sejren ved B-VM i Odense i 1999 startede det danske VMovertag mod tyskerne. I A-VM-regi har Danmark tre ud af fire sejre mod nabonationen.

Danmark var tæt på at overraske russerne i fjor. Måske igen?

Mentalt overtag mod tyskerne Så kommer de absolutte tre nøglekampe. Rivalerne på verdensranglisten og de direkte modstandere i kampen om at få hjemmebane i OLkvalifikationen venter på rad og række. Første modstander er Tyskland, en nation, der har været på konstant fremgang de senest tre-fire år. Således også ved det seneste VM, hvor tyskerne for første gang nogensinde i VM-historien besejrede Rusland. Det betød, at Tyskland for andet år i streg møvede sig ind blandt de otte bedste, og Tyskland har faktisk overhalet Slovakiet på verdensranglisten, hvor tyskerne er helt oppe som nummer otte. Ikke desto mindre har Danmark krammet på Tyskland i A-VM-sammenhæng. Lige bortset fra nederlaget i Köln i 2010, har Danmark vundet over tyskerne i alle andre kampe og i fjor slog det unge, danske hold også tyskerne med 4-3 efter straffeslag. Så mentalt et lille forspring til Danmark og måske også et forspring i det faktum, at Tyskland efter adskillige år med Uwe Krupp som træner, nu er skiftet til en schweizer, Jacob Kölliker. Det kan give indkøringsvanskeligheder.

38

FACEOFF 5 | 2012


Den vigtigste kamp af alle Uha, så er det Letland, det gælder. Denne kamp er måske den vigtigste af alle. For øjeblikket er letterne på 12. pladsen på verdensranglisten, mens Danmark lurer lige under. Og lige netop placeringen som nummer 12 er altså den, der giver hjemmebane ved den kommende OLkvalifikation i begyndelsen af 2013. Så for Danmark gælder det om at placere sig over Letland ved VM i Stockholm og dermed score så mange point som muligt flere end letterne. Nederlaget mod Danmark var en fiasko for Letland i ved VM i fjor. En dundrende fiasko. Letterne var så rystede, at de var lige ved at ryge helt ned i den næstbedste VM-division. Det ville have været en katastrofe for den ishockeyglade nation. Kravene til de lettiske spillere er altid urealistisk høje, og efter sidste sæsons elendigheder, forventer den lille baltiske nation en form for revanche i år. Et hold, der igen vil være formet af en stamme fra KHL-holdet Dinamo Riga, og et hold, der helt sikkert vil presse danskerne til det yderste. Men samtidig et lettisk hold, der kan rystes. De er under pres, og det skal danskerne udnytte. Skal Danmark endelig genvinde det mentale overtag mod Norge. Vi ser det gerne.

En regulær gyser i fjor mod Letland. Kan meget vel gentage sig i Stockholm.

Skal vi nu have den revanche? Norge kørte Danmark over i den seneste testlandskamp mellem de to nationer. Nordmændene har de fleste topspillere i europæiske ligaer, og var dengang i stand til at stille i næsten stærkeste opstilling. Og så er nordmændene, med KHL-profiler og adskillige giftige folk i den svenske Elitserie, bare stærke. Sådan vil de også stille op til VM-turneringen i Stockholm, men denne gang mod et væsentlig stærkere dansk hold. Vigtigst af alt: Danmark skal genvinde det mentale overtag mod Norge, der har været en slags ond ånd de seneste gange, de to hold er tørnet sammen. Nordmændene har vundet de hidtidige to opgør ved A-VM, og det gjorde endnu mere ondt, da Norge i vinteren 2009 snød de danske helte for OL-kvalifikation ved turneringen i Oslo. Og indrømmet, nordmændene har været hulens stabile på det seneste, og har ligesom Tyskland arbejdet sig op foran Slovakiet på verdensranglisten. Ved det seneste VM vandt nordmændene over selveste Sverige efter overtid, og endte helt fremme i kvartfinalen, hvor Finland trods alt blev endestation. Når Norges-kampen er overstået har Danmark spillet syv kampe. Håbet er naturligvis en placering blandt de fire bedste og efterfølgende kvartfinale. En sportslig katastrofe er en placering som nummer otte og sidst i puljen. Det vil betyde direkte nedrykning. Alt midt imellem vil betyde hjemtur for de danske løver i al hæderlighed – og måske en hjemmebanebillet til OLkvalifikationen i bagagen. Drama i vente! FACEOFF 5 | 2012

39


[Selvtilliden i top hos ”Julle”] Södertälje-spilleren Julian Jakobsen – eller ”Julle”, som han kaldes i omklædningsrummet – har spillet sin hidtil bedste sæson som prof i udlandet. Det kaster selvtillid af sig og optimisme før VM Af Michael Søvsø Foto:Jan Korsgaard Julian Jakobsen plejer at eksplodere, når han kommer i rødt og hvidt, og i de seneste to VMomgange har det måske været lidt uventet. Her er aalborgenseren nemlig ankommet efter halvsløje sæsoner i Södertälje, hvor han ikke lige altid har haft det lige nemt. - Jeg havnede vel lidt forkert deroppe de første to sæsoner. Begyndte egentlig godt og spillede de første 11 kampe, inden jeg blev skadet. Og så røg jeg ind i den her boble, hvor det var svært at komme igen. Jeg fik ikke rigtig den nødvendige tiltro fra træneren, og når du så bliver kastet ind

i et skift engang imellem, så er det altså svært at finde en rytme og spille dig tilbage på holdet igen, forklarer Julian Jakobsen på en stille træningslejr-dag i Odense. - Heldigvis har jeg altid kunnet finde motivationen, når jeg er kommet tilbage på landsholdet. Træneren har haft stor tiltro til mig, og vi har en spillestil, der er baseret på centerspillet. Så jeg har fået lov til at få masser af ansvar, siger han. Og nu til den positive del af historien fra Södertälje. For efter to sæsoner i skyggen i den

Julian Jakobsen virker altid skarp i landsholdsdragten. Hjertet bærer ham.

40

FACEOFF 5 | 2012


Efter et par sløje sæsoner i Södertälje er Jakobsen eksploderet i sæsonens Allsvenskan. Han kommer med stor selvtillid til VM.

sydstockholmske klub, trådte Julian Jakobsen endelig frem i rampelyset i Södertälje. Selv om klubben endte som nummer 9 i Allsvenskan i øvrigt efter en nedrykning og en kraftig nedskæring - året forinden, så leverede Jakobsen en rigtig stærk sæson. 31 point i 52 kampe sikrede ham topscorertitlen hos Södertälje, og det er der ifølge Jakobsen selv en altoverskyggende årsag til: - Spilletid. Når man får muligheden for at levere i hver kamp, giver det automatisk mere tryghed i spillet. Man tør gøre noget offensivt og kreativt, og det har været perfekt for mig. Jeg er helt klart modnet i mit spil og har forbedret mange af de små ting. Jeg har også fået en bedre fysik, siger den stærke center. Nu vil han gerne videre. Snuse til en topklub i Allsvenskan eller måske endda tilbage i den Elitserie, som han føler, han har styrken til at begå sig i. En tand op i hierarkiet, som Jakobsen selv udtrykker det.

- Selvfølgelig skal man passe på at undervurdere Italien, men dem skulle vi helst gerne holde under os. Når jeg ser på vores pulje, så tror jeg, vi kan tage os langt. Jeg er bestemt optimist, siger han. Der er en tendens til, at I/Danmark ofte slår til og rammer dagen, når det virkelig gælder. Som for eksempel mod Letland sidste år i Slovakiet, hvor de egentlig var favoritter. Er der en årsag til, at man ofte ser Danmark i stor skarphed på det perfekte tidspunkt? Vi dyrker en sport, der er lille i forhold til for eksempel håndbold og fodbold herhjemme. Vi vil gerne vise vise ishockeyen frem og gøre sporten populær, når den skal kæmpe mod de store. Og så møder vi gerne nationer, der er lidt større i ishockeysammenhæng i de afgørende kampe. Som for eksempel Letland i sidste sæson. De var favoritter, men vi sloges og vi har et fantastisk sammenhold på holdet. Vi spiller med det her, siger Julian Jakobsen og peger på sit hjerte. Han er klar igen.

En god og solid VM-turnering vil hjælpe til i det ærinde, og Julian Jakobsen tror på et stort dansk VM. FACEOFF 5 | 2012

41


Ishockeyfotografering - i hele Danmark

Professionelle løsninger inden for alle former for ishockeyfotografering. Private: Jeg følger jeres egen stjernespiller igennem en hel kamp og resultatet bliver nogle flotte og professionelle plakater til værelset. Klubber: I reserverer istid til en fotodag, hvor der tages portræt og holdfoto. De topprofessionelle fotos sælges herefter til forældrene “a la” skolefotoprincippet. En del af overskudet og en plakat af hvert hold kommer klubben tilgode. Elite: Stor erfaring med profilfotografering af spillere og holdfoto til eliteklubber

Kanut Foto er andet end ishockey: Jeg løser fotografiske opgaver indenfor, reklame og produktfotografering samt portrætter, graviditet, dåb, konfirmationer, student, bryllupper, polterabend, modelmappe og boudoir. Ring for en uforpligtende snak.

tlf. 5184 6505 www.kanut.dk 42

FACEOFF 5 | 2012


FACEOFF 5 | 2012

43


VM BRUTTOTRUP 2012

44

FACEOFF 5 | 2012


Landskampe:..................................... 45 Mål / Assister / Point:................ 0 / 0 / 0 VM-Slutrunder:................................... 3 Klub: Frölunda Indians (Elitserien, Sverige) Moderklub: Herning Kort og klart: Ganske enkelt på vej mod NHL. Blædende sæson i Frölunda, hvor han slog flere klubrekorder og statistisk set var den bedste målmand i det svenske grundspil Født/Højde/Vægt: 11/03 1986 - 183/81 Landskampe:..................................... 64 Mål / Assister / Point:................ 0 / 0 / 0 VM-Slutrunder:................................... 5 Klub: Espoo Blues (SM-Liiga, Finland) Moderklub: Vojens Kort og klart: Havde en turbulent start på sæsonen efter exit fra svenske Leksand. Derefter videre til Mannheim, Slovan Bratislava og til sidst Espoo Blues, hvor han fandt spilletid og ro.

Patrick Galbraith:

Frederik Andersen:

Født/Højde/Vægt: 02/10 1989 - 193/112

Simon Nielsen:

Født/Højde/Vægt: 27/10 1986 - 188/86 Landskampe:..................................... 35 Mål / Assister / Point:................ 0 / 0 / 0 VM-Slutrunder:.................................. 3t Klub: Lukko Rauma (SM-Liiga, Finland) Moderklub: Herning Kort og klart: Begyndte sæsonen i Lukko Rauma som reserve, men efter nytår arbejdede Nielsen sig lige så stille og roligt ind som førstemand. Mødte i øvrigt Galbraith og Rauma i første runde af det finske slutspil FACEOFF 5 | 2012

45


Sebastian Dahm:

Født/Højde/Vægt: 28/02 1987 - 182/80 Landskampe:..................................... 11 Mål / Assister / Point:................ 0 / 0 / 0 VM-Slutrunder:.................................. 1t Klub: Rødovre Mighty Bulls (ALB. Danmark) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Første hele sæson længe som reel førstemålmand, da han vendte hjem til Rødovre efter en tid i Esbjerg. Mange store kampe og en stærk ankermand for Mighty Bulls. Har levet op til

Landskampe:..................................... 33 Mål / Assister / Point:.............. 5 / 6 / 11 VM-Slutrunder:................................... 2 Klub: Dallas Stars (NHL) Moderklub: Esbjerg Kort og klart: Spiller med fremragende teknik og overblik og formåede i indeværende sæson at bide sig fast som NHL-spiller som Dallas Stars. Danmarks første NHL-back - trods sin klejne størrelse. Bruger sine kilo helt korrekt.

Stefan Lassen:

Født/Højde/Vægt: 01-11 1985 - 190/90

46

Landskampe:..................................... 88 Mål / Assister / Point:............ 8 / 13 / 21 VM-Slutrunder:................................... 4 Klub: Malmö Redhawks (Allsvenskan, Sverige) Moderklub: Herning Kort og klart: Havde ikke den allerstørste succes på klubholdet i Djurgården i fjor og blev sendt til Skåne og Malmö, hvor det er blevet til mere spilletid. Løfter altid sit spil en tand, når han spiller i rødt og hvidt.

FACEOFF 5 | 2012

Philip Larsen:

Født/Højde/Vægt: 07/12 1989 - 183/86


Jesper B. Jensen:

Født/Højde/Vægt: 30/07 1991 - 183/82 Landskampe:..................................... 18 Mål / Assister / Point:................ 0 / 3 / 3 VM-Slutrunder:................................... 1 Klub: Rögle BK (Allsvenskan, Sverige) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Spillede et flot VM i fjor, og fik sit endelige gennembrud på landsholdet. Er samtidig avanceret til at være en nøgleback i Rögle, der snød rivalerne fra Malmö i kampen om at komme med i den svenske kval til Elitserien.

Landskampe:..................................... 91 Mål / Assister / Point:.............. 9 / 9 / 18 VM-Slutrunder:................................... 6 Klub: Leksand (Allsvenskan, Sverige) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Fortsætter sin uhørte stabilitet i svensk hockey, og er vel for god til at spille Allsvenskan. En af de mest pålidelige og solide landsholdsspillere, der er tæt på at runde 100 kampe i en ung alder.

Mads Bødker:

Født/Højde/Vægt: 31/08 1987 - 175/80

Philip Hersby:

Født/Højde/Vægt: 25/07 1986 - 181/86 Landskampe:..................................... 58 Mål / Assister / Point:.............. 2 / 9 / 11 VM-Slutrunder:................................... 2 Klub: Odense Bulldogs (ALB. Danmark) Moderklub: Hvidovre Kort og klart: Begyndte sæsonen i Tingsryd i Allsvenskan, hvor han vel ikke levede op til forventningerne. Kom hjem til Danmark og Odense, hvor han straks påtog sin en nøglerolle i fynboernes jagt på guld. Stærk afslutning på sæsonen. FACEOFF 5 | 2012

47


Michael Eskesen:

Født/Højde/Vægt: 05/06 1986- 182/80 Landskampe:..................................... 52 Mål / Assister / Point:................ 1 / 4 / 5 VM-Slutrunder:................................... 1 Klub: Odense Bulldogs (ALB. Danmark) Moderklub: Odense Kort og klart: Vokset med opgaven i indeværende sæson, hvor han været kaptajn for Odense og en af ligaens bedste backer. Havde tilbud fra Allsvenskan før sæsonen, men valgte at blive hjemme. Det har han næppe fortrudt.

Landskampe:..................................... 28 Mål / Assister / Point:................ 0 / 3 / 3 VM-Slutrunder:................................... 1 Klub: BIK Karlskoga (Allsvenskan, Sverige) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Endnu en af de mange godt opdragede Rødovre-backer. Klarede sig fint ved VM i fjor, og løftede sig i denne sæson op til kvalserien til Elitserien sammen med BIK Karlskoga. Dygtig til det simple spil.

Oliver Lauridsen:

Født/Højde/Vægt: 24/03 1989 - 197/104

48

Landskampe:..................................... 45 Mål / Assister / Point:................ 0 / 0 / 0 VM-Slutrunder:................................... 3 Klub: Adirondack Phantoms (AHL) Moderklub: Gentofte Kort og klart: Den helt store joker i den danske forsvarslinje. Den store mand har spillet en god del AHL-kampe i indeværende sæson, og spørgsmålet er, om han passer ind i landsholdskonceptet? Spændende type.

FACEOFF 5 | 2012

Kasper Jensen:

Født/Højde/Vægt: 28/05 1987 - 190/93


Rasmus Nielsen:

Født/Højde/Vægt: 08/09 1990 - 176/87 Landskampe:....................................... 6 Mål / Assister / Point:................ 1 / 0 / 1 VM-Slutrunder:................................... 0 Klub: Blue Fox Herning (ALB. Danmark) Moderklub: Herning Kort og klart: Fysisk stærk trods sin lille størrelse i højden. Arbejder stenhårdt i hjørnerne og har banket på til A-landsholdet i flere sæsoner. Fik sin debut hos seniorerne ved Polesie Cup i Hviderusland.

Landskampe:................................... 161 Mål / Assister / Point:.......... 19 / 47 / 66 VM-Slutrunder:................................... 9 Klub: Hamburg Freezers (DEL, Tyskland) Moderklub: Herning Kort og klart: Bundrutineret og meget stærkt spillende i sin første sæson i Deutsche Eishockey Liga. Var med til at løfte Hamburg frem til playoffs for første gang i mange sæsoner. Agerer altid roligt og fornuftigt.

Daniel Nielsen:

Født/Højde/Vægt: 31/10 1980 - 183/80

Frans Nielsen:

Født/Højde/Vægt: 24/04 1984 - 183/84 Landskampe:..................................... 88 Mål / Assister / Point:.......... 24 / 36 / 60 VM-Slutrunder:................................... 7 Klub: New York Islanders (NHL) Moderklub: Herning Kort og klart: Scorede en ny fireårig kontrakt med New York Islanders i løbet af sæsonen, men har stadig ikke prøvet at spille slutspil i NHL med sin nuværende klub. FACEOFF 5 | 2012

49


[VM - Guide med sendeplan] Kampe i Globen, Sverige

Indledende runde.

SVERIGE Stockholm

Rusland Sverige Tjekkiet Tyskland Norge Letland Danmark Italien

Dato 4. Maj, Fredag 4. Maj, Fredag 4. Maj, Fredag 5. Maj, Lørdag 5. Maj, Lørdag 6. Maj, Søndag 6. Maj, Søndag 6. Maj, Søndag 7. Maj, Mandag 7. Maj, Mandag 8. Maj, Tirsdag 8. Maj, Tirsdag 9. Maj, Onsdag 9. Maj, Onsdag 10. Maj, Torsdag 10. Maj, Torsdag 11. Maj, fredag 11. Maj, Fredag 12. Maj, Lørdag 12. Maj, Lørdag 12. Maj, Lørdag 13. Maj, Søndag 13. Maj, Søndag 14. Maj, Mandag 14. Maj, Mandag 15. Maj, Tirsdag 15. Maj, Tirsdag 15. Maj, Tirsdag

Kvartfinaler:

Dato 17. Maj, Torsdag 17. Maj, Torsdag

Kl. 12:15 16:15 20:15 16:15 20:15 12:15 16:15 20:15 16:15 20:15 16:15 20:15 16:15 20:15 16:15 20:15 16:15 20:15 12:15 16:15 20:15 16:15 20:15 16:15 20:15 12:15 16:15 20:15

Hjemme Tyskland Tjekkiet Sverige Letland Sverige Danmark Rusland Tyskland Tjekkiet Danmark Letland Rusland Norge Sverige Danmark Tjekkiet Italien Rusland Norge Tyskland Italien Rusland Tyskland Letland Italien Norge Tjekkiet Sverige

Kl. 14:45 20:15

Hjemme

vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs

Ude Italien Danmark Norge Rusland Tjekkiet Italien Norge Letland Norge Sverige Italien Tyskland Italien Tyskland Rusland Letland Tjekkiet Sverige Letland Danmark Sverige Tjekkiet Norge Danmark Rusland Danmark Tyskland Letland

Ude vs vs

TV 2 Sport DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE, TD DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE DIREKTE

TV 2 Sport DIREKTE DIREKTE

I de tilfælde hvor kampene er markeret med DIREKTE,TD i sendetidspunktet, begynder transmissionen straks efter foregående program. Der tages forbehold for ændringer i sendeplanen, følg derfor med på tv2sport.dk/ishockey for helt opdateret sendeplan. Alle tider i kampprogrammet er i CET, dansk tid, så kampene i Finland begynder 1 time senere lokat tid.

50

FACEOFF 5 | 2012


Kampe i Hartwall Arena, Finland Indledende runde. Dato 4. Maj, Fredag 4. Maj, Fredag 4. Maj, Fredag 5. Maj, Lørdag 5. Maj, Lørdag 6. Maj, Søndag 6. Maj, Søndag 6. Maj, Søndag 7. Maj, Mandag 7. Maj, Mandag 8. Maj, Tirsdag 8. Maj, Tirsdag 9. Maj, Onsdag 9. Maj, Onsdag 10. Maj, Torsdag 10. Maj, Torsdag 11. Maj, fredag 11. Maj, Fredag 12. Maj, Lørdag 12. Maj, Lørdag 12. Maj, Lørdag 13. Maj, Søndag 13. Maj, Søndag 14. Maj, Mandag 14. Maj, Mandag 15. Maj, Tirsdag 15. Maj, Tirsdag 15. Maj, Tirsdag

Kvartfinaler:

Dato 17. Maj, Torsdag 17. Maj, Torsdag

Semifinaler: Dato

19. Maj, Lørdag 19. Maj, Lørdag

Bronzekamp:

Dato 20. Maj, Søndag

FINALEKAMP: Dato 20. Maj, Søndag

Kl. 11:15 15:15 19:15 14:00 18:00 11:15 15:15 19:15 15:15 19:15 15:15 19:15 15:15 19:15 15:15 19:15 15:15 19:15 11:15 15:15 19:15 15:15 19:15 15:15 19:15 11:15 15:15 19:15

Hjemme USA Canada Hviderusland Schweiz Canada Frankrig Finland Schweiz Frankrig USA Hviderusland Finland Slovakiet Canada USA Frankrig Kasakhstan Finland Slovakiet Schweiz Kasakhstan Finland Schweiz Hviderusland Kasakhstan Canada Slovakiet USA

Kl. 12:00 17:30

Hjemme

Kl.

Hjemme

vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs vs

Ude Frankrig Slovakiet Finland Kasakhstan USA Kasakhstan Slovakiet Hviderusland Canada Slovakiet Kasakhstan Schweiz Kasakhstan Schweiz Hviderusland Finland USA Canada Hviderusland Frankrig Canada USA Slovakiet Frankrig Finland Hviderusland Frankrig Schweiz

TV 2 Sport

FINLAND Helsinki

DIREKTE DIREKTE,TD DIREKTE

Finland Canada USA Schweiz Slovakiet Hviderusland Frankrig Kasakhstan

DIREKTE DIREKTE

Ude

TV 2 Sport

Ude

TV 2 Sport DIREKTE DIREKTE

Ude

TV 2 Sport DIREKTE

Ude

TV 2 Sport DIREKTE

vs vs

13:30 17:30

vs vs

Kl. 15:00

Hjemme

Kl. 19:30

Hjemme

vs

vs

FACEOFF 5 | 2012

51


Jannik Hansen:

Født/Højde/Vægt: 15/03 1986 - 185/92 Landskampe:..................................... 31 Mål / Assister / Point:.............. 7 / 5 / 12 VM-Slutrunder:................................... 3 Klub: Vancouver Canucks (NHL) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Central spiller på Canucks’ mandskab. Fortsætter med at være tung, fysisk og allrounder rent angrebsmæssigt. Inde i en målbølge tidligere på sæsonen. Født/Højde/Vægt: 12/07 1989 - 185/90

Klub: Montreal Canadiens (NHL) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Har vel fået sit store gennembrud i NHL og hos Montreal i indeværende sæson. Spiller med mere rutine, sikkerhed og er mere målfarlig end nogensinde tidligere.

Mikkel Bødker:

Født/Højde/Vægt: 16-12 1989 - 180/91

52

Landskampe:..................................... 16 Mål / Assister / Point:................ 7 / 2 / 9 VM-Slutrunder:................................... 2 Klub: Phoenix Coyotes (NHL) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Efter to mere eller mindre kvarte eller halve sæsoner i NHL, har Mikkel Bødker i indeværende sæson arbejdet sig ind hos Phoenix Coyotes. Nåede dog ikke sine point fra den store rookiesæson 2008/09.

FACEOFF 5 | 2012

Lars Eller:

Landskampe:..................................... 31 Mål / Assister / Point:.............. 3 / 8 / 11 VM-Slutrunder:................................... 2


Nichlas Hardt:

Født/Højde/Vægt: 06/07 1988 - 177/80 Landskampe:..................................... 75 Mål / Assister / Point:.......... 30 / 15 / 45 VM-Slutrunder:................................... 4 Klub: Jokerit Helsinki (SM-Liiga, Finland) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Har været noget af en gulddreng hos Jokerit Helsinki i indeværende sæson. Suveræn topscorer for Jokerit i grundspillet, og med flere vigtige aktioner i slutspillet. Første store danske profil i SM-Liigaen.

Landskampe:..................................... 71 Mål / Assister / Point:.......... 11 / 14 / 25 VM-Slutrunder:................................... 6

Mads Christensen:

Klub: Modo Hockey (Elitserien, Sverige) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Madsen og Modo sneg sig lige nøjagtig med i slutspillet i den svenske Elitserie, hvor det blev til nederlag mod Skellefteå. Madsen leverede 13 point færre end i sæsonen 2010/11.

Morten Madsen:

Født/Højde/Vægt: 16/01 1987 - 190/87

Født/Højde/Vægt: 02/04 1987 - 177/76 Landskampe:..................................... 73 Mål / Assister / Point:.......... 12 / 18 / 30 VM-Slutrunder:................................... 5 Klub: Eisbären Berlin (DEL, Tyskland) Moderklub: Herning Kort og klart: Var i lange perioder ude med forskellige skader i løbet af det tyske grundspil, som Eisbären Berlin endte med at vinde. Han opnåede dog respektable 18 point i 33 kampe. FACEOFF 5 | 2012

53


Julian Jakobsen:

Født/Højde/Vægt: 11/04 1987 - 184/87 Landskampe:..................................... 66 Mål / Assister / Point:.......... 16 / 24 / 40 VM-Slutrunder:................................... 3 Klub: Södertälje (Allsvenskan, Sverige) Moderklub: AaB Ishockey Kort og klart: Trådte i den grad i karakter i Södertälje i sin tredje sæson i klubben. Blev topscorer for Allsvenskan-holdet med 31 point i 52 kampe. Det var Jakobsens tredje sæson i Södertälje.

Landskampe:....................................... 0 Mål / Assister / Point:................ 0 / 0 / 0 VM-Slutrunder:................................... 0 Klub: Oshawa Generals (OHL) Moderklub: Herning Kort og klart: ”Absolut dominerende spiller på det danske U20-landshold ved VM i Canada. Fik masser af opmærksomhed fra medierne i løbet af den slutrunde. Kommer han nu til at gøre sig hos ””de voksne””

Morten Poulsen:

Født/Højde/Vægt: 09/09 1988 - 185/84

54

Landskampe:..................................... 28 Mål / Assister / Point:................ 1 / 2 / 3 VM-Slutrunder:................................... 1 Klub: Oskarshamn (Allsvenskan, Sverige) Moderklub: Herning Kort og klart: Første sæson i udlandet var en succes. Morten Poulsen sloges i lange perioder med i toppen af Oskarshamns pointliga. 29 point i 50 grundspilskampe var nok til en forlængelse af kontrakten.

FACEOFF 5 | 2012

Nicklas Jensen:

Født/Højde/Vægt: 16/03 1993 - 191/92


Jesper Jensen:

Født/Højde/Vægt: 05/02 1987 - 183/80 Landskampe:..................................... 44 Mål / Assister / Point:............ 6 / 11 / 17 VM-Slutrunder:................................... 3 Klub: Hamburg Freezers (DEL, Tyskland) Moderklub: Nybro (Sverige) Kort og klart: Har kæmpet hårdt for spilletid i Hamburg Freezers, men har til gengæld været stærk under de danske testkampe . Forbedret sit spil under de hårdere fysiske rammer i den tyske liga.

Landskampe:..................................... 57 Mål / Assister / Point:................ 2 / 5 / 7 VM-Slutrunder:................................... 3

Christoffer Kjærgaard:

Klub: SønderjyskE (ALB. Danmark) Moderklub: Vojens Kort og klart: SønderjyskE’s kaptajn var i store perioder af sæsonen en del af ligaens farligste kæde (sammen med Mads Lund og Christoffer Kjærgaard). Meldte fra til VM i sidste sæson, men er i år klar til comeback.

Kim Lykkeskov :

Født/Højde/Vægt: 03/08 1983 - 175/76

Født/Højde/Vægt: 03/05 1980 - 188/99 Landskampe:................................... 106 Mål / Assister / Point:.......... 12 / 11 / 23 VM-Slutrunder:................................... 5 Klub: SønderjyskE (ALB. Danmark)) Moderklub: Herning Kort og klart: Karrierens bedste grundspil med 48 point i 40 kampe. Scorede mål i stimer i lange perioder, og forsøger at ramme VM-truppen igen efter nogle sæsoners selvvalgt fravær. FACEOFF 5 | 2012

55


Landskampe:....................................... 6 Mål / Assister / Point:................ 0 / 1 / 1 VM-Slutrunder:................................... 3 Klub: AaB Ishockey (ALB. Danmark) Moderklub: AaB Ishockey Kort og klart: ”Har i flere sæsoner været på landstræner Per Bäckmans ””short list””. Møller har dog sat uddannelsen højest, og har derfor stadig sin første slutrunde til gode. Bliver det 2012?” Født/Højde/Vægt: 06/08 1984 - 185/85 Landskampe:..................................... 42 Mål / Assister / Point:................ 1 / 4 / 5 VM-Slutrunder:................................... 0 Klub: Odense Bulldogs (ALB. Danmark) Moderklub: Rødovre Kort og klart: Intelligent og pasningsstærk spiller, der har nydt godt af et miljøskifte fra Rødovre til Odense. Strålende sæson i selskab med Rob Ricci og Olof Mårs i Odenses bedste kæde.

Morten Green:

Født/Højde/Vægt: 19/03 1981 - 183/88

56

Landskampe:................................... 210 Mål / Assister / Point:........ 38 / 93 / 131 VM-Slutrunder:................................. 13 Klub: Malmö Redhawks (Allsvenskan, Sverige) Moderklub: Rungsted Kort og klart: Om end han ikke har haft sin bedste sæson i Malmö, så er Morten Green ganske enkelt uundværlig for landsholdet. Binder spillet og holdet sammen med sin store rutine og spilintelligens.

FACEOFF 5 | 2012

Morten Andreasen

Bjarke Møller:

Født/Højde/Vægt: 23/09 1985 - 184/85


Lasse Lassen :

Født/Højde/Vægt: 13-05 1989 - 180/87 Landskampe:..................................... 25 Mål / Assister / Point:.............. 6 / 4 / 10 VM-Slutrunder:................................... 0 Klub: Blue Fox Herning (ALB. Danmark) Moderklub: Herning Kort og klart: Havde en meget skidt tur til svenske Borås, hvor han begyndte sæsonen. Her endte han i periferien på holdet, men blomstrede totalt op ved skiftet til Herning og endte med at blive yderst central for midtjyderne.

Landskampe:..................................... 27 Mål / Assister / Point:................ 0 / 3 / 3 VM-Slutrunder:................................... 1 Klub: Herlev Eagles (ALB. Danmark) Moderklub: Gentofte Kort og klart: Frederik Storm var sammen med Kim Staal og Thor Dresler fundamentet for den nye satsning i Herlev. Storm levede op til forventningerne og var notorisk en af ligaens målfarligste mænd.

Frederik Storm:

Født/Højde/Vægt: 20/02 1989 - 180/86

Kirill Starkov:

Født/Højde/Vægt: 31/03 1987 - 184/95 Landskampe:..................................... 41 Mål / Assister / Point:............ 4 / 11 / 15 VM-Slutrunder:................................... 2 Klub: SønderjyskE (ALB. Danmark) Moderklub: Esbjerg Kort og klart: Starkov havde en svær tid i svenske Rögle, som endte med, at han skiltes med klubben. Skiftede til SønderjyskE, hvor han begyndte med bravur, men endte med at blive bænkte i perioder af den afgørende semifinale. FACEOFF 5 | 2012

57


[Fra kaos til glade dage som kaptajn] Morten Green lægger ikke skjul på, at hans klubsæson i Malmö var helt forfærdelig – nu skal han være forbillede for de unge spillere i den danske landsholdstrup. Kaptajnen er klar Af Michael Søvsø Fotos:Jan Korsgaard Lige bortset fra, at han savner familien og de to unger på fire og to hjemme i Malmö, så var det noget af en lettelse for den danske kaptajn Morten Green at lande i landsholdslejren i Odense. Siden 1. august har kaos nemlig hersket i Malmö, hvor Morten Green har været en del af et ishockeyhold helt ude af balance. Malmös millionærhold - blev holdet hurtigt døbt af konkurrenterne - var storfavorit til at drage direkte gennem Allsvenskan og til Elitserien. Satsningen var total, og endte som en kæmpe fiasko. Malmö sneg sig lige præcis ind i kvalifikationsspillet til oprykningsspillet til Elitserien, hvor præstationerne ikke rakte til andet end en lang, lang sommerferie. Derfor landede Morten Green for tredje år i streg i første afdeling af landsholdslejren. - Den her sæson har været noget værre roderi oppe i Malmö. Når man er så gammel som jeg, så bliver sådan en sæson fuldstændig spildt, når tingene overhovedet ikke fungerer. Der er sket så mange mærkelige ting. Både på banen og udenfor banen. Så har der været magtkampe mellem træner og sportschef, og vi havde et hold, der var bygget op af spillere med høje, høje lønninger og alle har krævet massser af istid. Sådan noget går jo ikke, siger Morten Green. Den dårlige sæson gik også ud over Morten Greens pointproduktion. Danskeren, der er den mest scorende spiller i Allsvenskan nogensinde, leverede i sidste sæsons grundspil 46 point i 50 kampe og var med helt fremme i bussen på top-

58

FACEOFF 5 | 2012

scorerlisten i ligaen. I år blev det til magre 23 point i 52 kampe. Det ligner ikke Morten Greens sædvanlige høje, bundniveau, men energien er for længst vendt tilbage hos den danske veteran, der er med i sin 13. VM-turnering i streg for Danmark.

- Det er altid sjovt at komme til Odense, og de to første uger er man altid klar til at give den gas. Så kommer de næste tre uger, som godt kan være lidt hårde, fordi man savner familien, og i den sidste uge lader man så op til VM med fuld energi. Overordnet er det altid dejligt, når gutterne kommer dumpende ind udefra deres klubber i løbet af træningslejren. Det er godt at se folk igen, siger Morten Green efter en veloverstået omgang styrketræning. Plakaten for B-VM i Danmark i 1999 hænger i gangene uden for omklædningsrummet i Odense, og Morten Green husker turneringen ganske tydeligt. Det var hans første senior-VM for Danmark. - Jeg kan jo ikke ligefrem vove at påstå, at jeg var en central del af holdet dengang, griner Morten Green. - Jeg var lige fløjet ind fra U18-VM i Frankrig, og jeg kan huske, at jeg så Danmarks 6-1-sejr over Tyskland fra tilskuerpladserne sammen med Lars Mølgaard, der var skadet. Der var en utrolig stemning til kampene - både i Rødovre og Odense - og jeg lærte virkelig noget af spillere


Morten Green er altid garant for en stærk indsats i landsholdstrøjen. VM i fjor var en af de største præstationer han har deltaget i. Og Green har trods alt været med ved 13 VM-turneringer. Altid pålidelig.

som Jesper Duus, Jens Nielsen og Heinz Ehlers. De var nogle fantastiske ledertyper, som jeg virkelig kunne lære noget af, husker han.

Nu er Morten Green selv nutidens svar på en Jesper Duus, Jens Nielsen eller Heinz Ehlers. Han er spilleren med flest danske landskampe ved A-VM, og med stille og rolige frafald blandt landsholdets ældre generation – i år er Kim Staal eksempelvis blevet valgt fra - så er Morten Green et helt naturligt valg som leder i den danske VMtrup. - Det er vel mest udenfor banen, at rollen betyder noget. Inde på banen spiller jeg samme rolle, uanset, om jeg har C’et på brystet eller ej. Selvfølgelig skal jeg gå forrest og guide de unge inde på banen, men når kampen først er gået i gang, så betyder det ikke så meget. Jeg fornemmer, at jeg har både trænernes og drengenes opbakning – og det har jeg haft, siden jeg fik C’et, siger Morten Green. Men han er bevidst om, at rollen er vigtig i ku-

lisserne, og giver et godt eksempel fra VM-turneringen i fjor. Her drog Danmark som bekendt til Slovakiet med en særdeles ung og urutineret trup. Afbuddene haglede ind op til slutrunden, og kun Mikkel Bødker kom hjem fra Nordamerika. Forventningerne herhjemme var store, for Danmark havde jo været i kvartfinalen i 2010 i Tyskland. Men med den trup, danskerne stillede med, var de reelt underdogs. I premieren blev det til et klart 1-5-nederlag mod de senere finske verdensmestre. I næste kamp gik det resultatmæssigt endnu værre: Danskerne tabte 0-6 til Tjekkiet. - Men her spillede vi jo faktisk en glimrende første halvdel af kampen. Og jeg er en af de spillere, der har prøvet at tabe stort ved et A-VM tidligere i karrieren. En spiller som jeg ved jo godt, at der ikke er meget at komme efter, når man er bagud 0-3 mod de store hold. Man får gerne højst tre-fire chancer i sådan en kamp, og det kan være mentalt hårdt. Så for en spiller som mig gælder det om at holde hovedet koldt, analysere og blive ved at tro på sagen. FACEOFF 5 | 2012

59


- Så efter 0-6-kampen mod Tjekkiet sidste år, så gjaldt det for mig om at få printet ind i hovedet på folk, at vi faktisk havde leveret en del gode ting i den kamp, siger Morten Green.

Det lykkedes som bekendt for de danske – unge løver – at besejre Letland i den afgørende kamp om at komme videre ind i mellemrunden. Her fortsatte det gode spil med knappe kampe mod Rusland og Slovakiet og en sejr over Tyskland. Det rakte ikke til endnu en kvartfinale, men i Morten Greens regnskab var præstationen blandt de største, han overhovedet har været med til ved et VM. - Måske større end kvartfinalen i Tyskland. Skruer vi tiden fem-seks år tilbage, og havde vi haft så mange afbud, så var vi helt sikkert rykket ned, pointerer Morten Green.

60

FACEOFF 5 | 2012

Nu glæder han sig til en ny VM-turnering i sit andet hjemland, Sverige. Forventningerne er ganske fornuftige, og som bekendt spilles der i denne sæson efter et helt nyt system. De 16 hold er delt op i to puljer med hver otte hold - og turneringen bliver denne gang uden de knald eller fald-kampe, som har været karakteristisk for Danmarks VM hver eneste sæson. - Det har selvfølgelig meget at sige, hvilket hold, vi ender med at stille op med. Men vi skal hele tiden søge at holde Italien bag os i tabellen. Rusland, Sverige og Tjekkiet går vel videre som de tre første, og så har vi en enkelt kvartfinaleplads at spille om. Vi skal slås med Tyskland, Letland og Norge, og vi er vant til, at de altid stiller med utrolig stærke opstillinger. Så det bliver svært, men det er ikke urealistisk at slås om et kvartfinale, siger Danmarks kaptajn. Kaptajnen tager et pust. Det er ikke mindst uden for banen, at Morten Green skal guide de unge spillere gennem en hård VM-turnering.


NYHED! Køb unionens merchandise ved VM 2012 i Stockholm*

øje

kr. 109,-

Halstø

rklæde

kr. 109

,-

*

fra kr. 399,-

Hue Find placeringen af vores salgsbod i Globen, via brandingpartner.dk

Landsholdstr

OFFICIEL LE V ERANDØR AF

FACEOFF 5 | 2012 61 L ANDSHOLDSMERCHANDISE


[Engagement, spilforst책else og god balance]

62

FACEOFF 5 | 2012


Over 25 år efter sin debut i den bedste danske række, er det slut for Jesper Duus. Den ydmyge, hårdtarbejdende og mentalt stærke back, har altid trukket et spor af seriøsitet og grundighed med sig gennem karrieren. Manden har kunnet sit håndværk. En dygtig spiller takker af og tager her FACEOFF’s læsere med på en tidsrejse gennem en strålende karriere Af Michael Søvsø Fotos:Jan Korsgaard Vi skriver 1973, en festdag på Vestegnen, og samtidig første gang Danmarks måske største ishockeyspiller gennem tiderne for alvor markerede sig på den store scene. Brøndbyhallen åbnede for en ny, fantastisk skøjtebane omkranset af 6000 tilskuere, og det blev naturligvis markeret af den dengang næsten nytiltrådte borgmester, socialdemokraten Kjeld Rasmussen. Han skulle have en buket blomster af en af de lokale ishockeyknægte, og ind skøjtede såmænd en meget ung udgave af Jesper Duus. Rasmussen fik sin buket, og Duus også nogle sæsoner i den lokale og nu hedengangne ishockeyklub i Brøndby. 37 år senere skøjtede samme Jesper Duus rundt i en topmoderne tysk multiarena. Han bar den danske landsholdsdragt, scenen var VM-premieren. Danmark-Finland. 11452 tilskuere på plads, og Duus var oppe imod finske verdensstjerner, der i den grad burde kunne tage bukserne af en 42-årig back – og i øvrigt også resten af det danske landshold. Det gjorde finnerne bare ikke. Danmark vandt 4-1, og Jesper Duus forlod banen brusende af stolthed. - Finlandskampen er en af dem, jeg altid vil huske. Tiden op til VM-turneringen i Tyskland var stenhård. De seks ugers træningslejr hjemme i Danmark pressede mig til det yderste, og da vi først kom i gang nede i Tyskland, var det jo virkelig højoktan i hvert eneste skift. Jeg kunne ikke bare tøffe rundt på rutinen, som for det meste hjemme i ligaen. Der var så meget tempo og power i hvert eneste skift. Så da vi havde overstået den første kamp og vundet over Finland, følte

jeg en stor grad af selvtilfredsstillelse. Jeg havde det stadig i mig og kunne følge med på allerhøjeste niveau, siger Jesper Duus. Stoltheden kan man altså sagtens finde frem, selv som en plus 40-årig, der i store træk har prøvet alt inden for ishockeyen. At Duus blev skadet senere under den samme VM-turnering – problemerne omkring ribbenene driller ham stadig den dag i dag - gjorde ikke så meget. Det rette punktum for en stor karriere på landsholdet blev sat den eftermiddag i Köln. Et par år senere. En slutspilsaften i Herlev. Her blev det absolut sidste punktum sat. Landsholdskammeraten gennem adskillige sæsoner, Kim Staal, holdt en bevæget afskedstale for Jesper Duus efter Herlev Eagles’ sidste nederlag i kvartfinaleserien mod SønderjyskE. Duus debuterede i den danske liga tilbage i 80’erne og takkede altså først af, da 2010’erne blev rundet.

Han ler lidt, da vi beder ham om at skrue tidsmaskinen til begyndelsen af karrieren over en kop kaffe i sejlklubbens restaurant på havnen i Hvidovre. - Det er vældig sjovt at tænke tilbage på alt det, jeg har været igennem. Næsten ligesom, når mormor og morfar fortæller om dengang med hestevognen. Jeg har været med gennem hele udviklingen af dansk ishockey i de seneste 30 år. Tag bare staven. Dengang jeg begyndte, kunne man jo mærke, at man tog en hockeystav i hånden – i dag vejer de ingenting. Udstyret dengang var også håndlavet og slet ikke så formstøbt, som i dag, forklarer Jesper Duus. Som knægt spillede han både i Brøndby og Hvidovre. I sidstnævnte klub havde Jesper Duus navnkundige Heikki Karvinen som træner. Samme Karvinen bragte Jesper Duus fra Hvidovre med over til Rødovre. Her debuterede Duus som ung back og fast mand i den bedste række. - Der var ingen penge i sporten dengang. Højst stave og udstyr og egen kurv til at opbevare det hele i ovre i ”Kostalden”. Rødovre var måske lidt foran dengang på grund af de russiske trænere, FACEOFF 5 | 2012

63


der havde været inde i klubben, og det var vel dengang, man også kunne få sig et forspring ved at gøre rigtig meget ud af sommertræningen. Der var fed stemning til kampene, næsten ligesom i Vojens, lige inden den gamle hal lukkede dernede. Rygning var nærmest påbudt i hallen, og ved juletid stod folk på den anden side af banden og holdt julefrokost, når der var hockeykamp, husker Jesper Duus. - Man kan godt savne atmosfæren fra dengang en smule. 2000 mennesker i Kostalden larmede mere end 5000 eller 10.000 andre steder. Der var virkelig en dejlig stadionfølelse, men det har næppe været så komfortabelt som tilskuerne har det i de nye haller i dag, siger han. Hans indtræden i en trup med legender som Bent Hansen, Tommy Pedersen og Olaf Eller og ungdomskammeraterne fra samme årgang – Michael ”Miller” Widenborg og Karsten Arvidsen, for blot at nævne en håndfuld - var det første spæde skridt til en stor karriere. Ovre på den anden side af Øresund havde svenskerne luret, at der var en ung dansker, de skulle holde øje med. En anden dansker, Heinz Ehlers, havde vist de danskerskeptiske svenskere, at man faktisk sagtens kunne løbe skøjter og spille puck, selv om man var rød og hvid. Jesper Duus nåede at fejre sit eneste danske mesterskab i karrieren sammen med Rødovre. Sideløbende gik han i faderens fodspor, for skolen trak ikke ligefrem i den unge mand, der hellere gik i lære og tog en uddannelse som trykker. Duus’ far var typograf, og det var ham, der skaffede sønnen en læreplads. Håndværket fik Jesper Duus aldrig helt brugt, før svenskerne klappede ham på skulderen.

Det var storklubben fra Karlstad, Färjestad, der havde noteret sig den danske back med den store sikkerhed i spillet og fine spilforståelse. Duus kom over til en helt anden verden. Svenskerne havde for længst tilegnet sig fuldtidsprofessionelle tilstande. - Det var som at rejse i tiden. Som nat og dag. Pludselig skulle jeg ikke koncentrere mig om an-

64

FACEOFF 5 | 2012

det end at spille ishockey. Der var fysioterapeuter tilknyttet holdet og en madmor, der sørgede for, at vi kunne spise efter hver træning. Svenskerne var vel 25 år foran dansk ishockey i den proces, husker Jesper Duus. Selv om Sverige er naboland, så havde den unge mand fra Danmark sine omstillingsproblemer. Det kneb med at forstå sproget, og hjemveen var også tyk og tung i perioder. Men Jesper Duus endte med at blive så glad for at bo i Karlstad, at han den dag i dag fortæller, at han sagtens kunne have fundet på at slå sig ned i byen, hvis ikke karrieren havde trukket ham andetsteds. Det hjalp på humøret, at han i sin første sæson fik langt mere spilletid end planlagt. Egentlig var danskeren købt ind som ottendeback og dermed marginalspiller, men i lange perioder spillede Jesper Duus som fast mand på holdet, og den første sæson i Färjestad endte han med at blive svensk mester og score en fireårig-kontrakt. Jesper Duus voksede sig til en stor og markant skikkelse i Färjested, og spillede sammen med Jesper Duus har været i flere klubber på Sjælland. Mest af alt dog i Rødovre, hvor han havde sine store år og vandt et dansk mesterskab før en del af de nuværende ligaspillere overhovedet var tænkt på.


nogle af de største svenske navne overhovedet. Både superteknikeren Håkan Loob, den senere svenske landstræner Bengt-Åke Gustafsson, den legendariske kaptajn for Färjestad og nøglespiller på det svenske landshold, Tre Kronor, Thomas Rundquist, var således på holdkortet, mens Duus spillede for klubben. - Det var en dejlig tid, og der var stram svensk disciplin over hele linjen. Øllerne blev først knappet op, når vi virkelig havde præsteret noget stort, husker Jesper Duus.

Grunduddannelsen i ishockey var taget, og næste station i karrieren var et helt anderledes sted end i de trygge svenske omgivelser. En god løncheck trak Jesper Duus til en anden ende af Europa, hvor den tyske storklub, Sportbund Rosenheim, stod klar med en kontrakt. Pludselig havde karrieren igen budt på et af de store sving. - Hver tirsdag efter træning fik vi trukket nogle lange borde ind i omklædningsrummet, og så var der ellers gang i den med store øl og mad. Det var ikke ligefrem noget, jeg var vant til fra Sverige. Samtidig kom jeg ind på et hold med 12-14 udlænding og en syv-otte forskellige nationaliteter. Det var en helt anden verden, og der sad altså en flok tyske spillere og var lidt halvbitre over, at de pludselig var blevet oversvømmet af udenlandske spillere. Der var rigtig mange canadiere, og det bar spillet også præg af. - I store træk drejede det sig bare om at tage pucken og løbe med den, indtil man ikke kunne komme længere fremad. Det var lærerigt, men rent sportsligt lidt nedad stigen. Til gengæld var stemningen helt fantastisk til kampene, og specielt vores lokalopgør mod Landshut. Gerne 5.000-10.000 tilskuere og gerne de her typiske tyske supportere, der stod og drak glühwein eller øl med krus i deres hjemmestrikkede kopholdere. Så kunne de klappe og synge samtidig med, at de holdt styr over deres drikkevarer, husker Jesper Duus. Det blev til slutspil i den første sæson med Rosenheim, hvor den sydtyske klub røg ud i tre kampe i kvartfinalen mod Kassel. Da Jesper

Duus sæsonen efter var ude at gå med sin hund, kunne den snuse både ind i Schweiz og i Liechtenstein.

Forbindelserne fra Färjestad havde trukket ham til det relativt upåagtede Østrig, hvor de bedste hold på daværende tidspunkt spillede i den såkaldte ”Alpenliga” . Her var en kæmpe satsning i gang i den lille by Feldkirch – en idyllisk stad med lidt over 30.000 indbyggere. En stor lokal mæcen med en succesrig madrasvirksomhed havde pumpet masser af penge i klubben og havde blandt andre hentet Bengt-Åke Gustafsson og Thomas Rundquist til fra Sverige. Det var Duus’ tidligere holdkammerater fra Sverige. Træneren for VEU Samina Feldkirch var Ralph Krueger, der efter sin tid i Feldkirch endte med at blive en stærkt respekteret landstræner i Schweiz. Jesper Duus var midt i et eventyr, der fortsatte hele sæsonen igennem. Feldkirch vandt Alpeligaen og det østrigske mesterskab, og i European Hockey League spadserede de østrigske mestre forbi storhold som de finske Hämeenlinna, tjekkiske Vsetin og ikke mindst Dynamo Moskva, som Jesper Duus og co. stod overfor i finalen. En hel by var i festrus den dag, hvor Feldkirchmandskabet skulle spille finale i EHL, og østrigerne kunne knapt tabe. Det rette, uovervindelige miks af folk var fundet, og for Jesper Duus blev sæsonen i Østrig noget helt specielt. - Vi vandt det hele, og jeg blev far for første gang. Det var stort. Vi skrev alle sammen vores navne på døren til omklædningsrummet og pillede den ned efter sæsonen. Det blev aftalt, at vi skulle mødes 10 år senere og fejre sejren, og dengang rystede man jo bare på hovedet og grinede af det. I 2008 kom der så en invitation: Jeg skulle bare møde op i Kastrup Lufthavn og så gik resten af sig selv, husker Jesper Duus. 4400 tilskuere overværede genforeningskampen og de gamle helte blev hyldet som konger af Vorarlberg, området, hvor Feldkirch har til huse, og Jesper Duus havde været heldig. For efter supersæsonen i 1998 begyndte økonomien at ramle for det storstilede projekt. Sponsorerne – og madrasmæcenen – kunne ikke levere de høje FACEOFF 5 | 2012

65


lønninger, og Jesper Duus endte tilbage igen i Rosenheim. Efter rusen i Østrig, var gensynet med Tyskland det modsatte. Den ærkebayerske træner Gerhard Brunner tog fuldstændig spillelysten og motivationen ud af Jesper Duus. - Det var nok den værste sæson overhovedet. Jeg har sjældent haft problemer med træneren, men ham her kunne jeg bare ikke med. Han var dårlig, og kemien stemte slet ikke. Vi var håbløst langt nede i tabellen tidligt på sæsonen, og vi var fuldstændig uden mulighed for at nå slutspillet. På et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om bare at koncentrere mig om at lade op til B-VM på hjemmebane og så være ligeglad med træneren. Så spillede jeg mit bedste i sæsonen. At Gerhard Brunner de næste ti år kunne turnere rundt som træner og manager for mange af de tyske storklubber – det fatter jeg bare ikke, siger Jesper Duus. Han arbejdede på at komme væk fra Rosenheim. Og i foråret fik han i den grad taget revanche på tysk ishockey, da han var med i en af de mest legendariske landskampe nogensinde. 6-1-sejren over Tyskland ved B-VM i Odense står som en milepæl i backens karriere – og i dansk ishockey i det hele taget.

Danmarks nuværende landstræner Per Bäckman var træner for Modo Hockey oppe i Örnskoldsvik, og han havde en plan med Jesper Duus. Den store danske back skulle hentes tilbage til Sverige og være basis på et stærkt Modo-hold. Her kom danskeren blandt andre til at spille sammen med Sedin-brødrene og en anden svensk storspiller i Mathias Weinhandl. Da Duus landede i svensk ishockey i sæsonen 1999/2000 var topscorerlisten i grundspillet fyldt med kendte navne: Den senere Rødovre-spiller og Herlev-træner Juha Riihijärvi var øverst på top 10-listen, der også talte danske Jens Nielsen og Henrik Sedin. Modo endte på sjettepladsen i grundspillet, men tog på et reelt triumftog gennem kvartfinalerne og semifinalerne. Stockholm og Djurgården ventede i finalen.

66

FACEOFF 5 | 2012

- Globen i Stockholm ender ikke med at være den hal, jeg husker som min yndlingsarena. Jeg var med i store kampe deroppe, men tabte de fleste – både med Färjestad og Modo, siger Jesper Duus. Røg chancen for endnu et svensk mesterskab, så kunne Jesper Duus til gengæld notere sig selv i en rolle som absolut nøglefigur på Modo-holdet i sæsonerne derefter. Per Bäckman havde tiltro til danskeren, og Jesper Duus kunne lide Bäckmans lederstil. - Han har altid været rimelig tydelig til at give besked og forklare, hvad han ville. Det har passet mig godt. Så tror jeg til gengæld, at han har været glad for min måde at være holdloyal og vise engagement på, siger Duus.

Han er tænksom, stille og rolig, mens han sidder og fortæller om karrieren. Måske er det symbolsk, at den lokale radiostation, der ruller i baggrunden, på et tidspunkt spiller ”Dagen før” med Kim Larsen. ”Tiden den er gået med raske vingeslag, det er langt tid siden, den første dag…”, synger Larsen, mens Duus fortsætter med at trække linjer gennem dansk ishockeyhistorie og sin egen flotte karriere. To timers samtale er faktisk alt for lidt til at komme i detaljer med hver enkelt del af Duus-rejsen. Hvordan vil han egentlig gerne selv huskes? Altid et svært spørgsmål at besvare. Jesper Duus funderer. Smiler lidt. - Jeg har altid leveret stort engagement, hvor jeg er kommet frem. Har forsøgt at være klar hele tiden. Mine spillemæssige styrker har været min spilforståelse og min gode balance i nærkampene. Det gælder om at bruge kræfterne rigtigt og gå ind i hjørnerne på den rette måde. Jeg har været rimelig god til at gøre mine medspillere bedre, tror jeg. Og så taler Jesper Duus også om sin mentale styrke. Evnen til at fokusere, visualisere og kende sin krop lige nøjagtig så godt, at han konstant


Mentalt har Jesper Duus altid været stærk. Og han ved, hvordan man markerer. Her er det Frederikshavns Jakub Rumpel, der bliver holdt øje med.

FACEOFF 5 | 2012

67


Jesper Duus afsluttede sin landsholdskarriere i 2010 i Tyskland. Dengang var han 42 år ung og usandsynlig stolt over, at han stadig kunne følge med på højeste niveau.

68

FACEOFF 5 | 2012


har vidst, at 20 minutters opvarmning i de rette baner inde på isen har været nok til at rulle ham varm. At vide, hvordan man skal være klar i hovedet efter en lang bustur til Frederikshavn på en kedelig tirsdag, og at vide, hvordan man mentalt går fra en slutspilskamp til den næste, så snart man sidder ude i omklædningsrummet og hviler ud.

Han afsluttede som bekendt karrieren i Danmark. Nåede at opleve mange ting i de brogede år i københavnsk hockey i det nye årtusinde. - Det boomede, og det var jo en helt anden verden at vende hjem til, end den jeg i sin tid forlod. Folk har altid gået og talt om, at jeg gik efter pengene, da jeg kom hjem, men jeg har bare altid satset på at være, hvor det har været mest fornuftigt i forhold til at få det hele til at hænge sammen, funderer Jesper Duus. Den nye danske tilværelse begyndte i barndomsklubben Hvidovre, men efter halvanden sæson og lidt mere, gik klubben rabundus. Jesper Duus skiftede til Herlev, hvor han fuldendte resten af sæsonen og den næste med. Dengang som spillende træner. Et erhverv, som Jesper Duus – dog uden at være spillende, naturligvis – måske en dag godt kunne lokkes til at vende tilbage til. Endelig tilbage til Rødovre, hvor det hele begyndte. 20 år efter det første danske mesterskab med klubben, jagtede han et nyt af slagsen. Og han dumpede ned midt i de vilde år. - Billy (Adamsen, direktør) havde mange gode visioner. Økonomisk hamrede det af sted, og der var ingen smalle steder. Vi havde Derek Hahn og Rhett Gordon på holdet, og i mine sæsoner i Rødovre, var det vel det hold med størst potentiale til et dansk mesterskab. Vi kunne godt have taget medaljer i hvert fald, mener Jesper Duus. I kvartfinalen stødte Rødovre ind i et ualmindelig veloplagt sønderjysk mandskab, der lige havde det lille ekstra i fire tætte kampe. Luke Sellars blev bragt ind på holdet i løbet af sæsonen, og blandt mange personligheder, Duus har mødt, stikker canadieren i den grad ud. Sellars fik 252

udvisningsminutter på bare 29 kampe. - Han var virkelig en sød og rar fyr, der ville de fleste det bedste. Men han gik meget i byen for en professionel sportsmand at være, og han fyldte rigtig meget. Indimellem lavede han så nogle helt sindssyge ting på banen, og han virkede uligevægtig. Et dårligt forbillede. Jesper Duus fortsatte sin rundtur til de københavnske klubber. En sæson i Hvidovre blev efterfulgt af endnu to sæsoner i Rødovre, blandt andet 2008/09-sæsonen, hvor de danske klubber og den danske liga oprustede som aldrig før. - Trækker man de allerbedste hold fra, så lå den danske liga vel på højde med Allsvenskan på det tidspunkt – lige indtil boblen bristede, husker Duus. Vi er ved at være i bunden af termokanden. Jesper Duus imponerede til det sidste i AL-Bank Ligaen, og selv om han efterhånden kunne være far til de fleste af AL-Bank Liga-spillerne, så fulgte han med til det sidste. Altid med værdighed, styrke og stor autoritet på blå linje. Vi runder landsholdet igen. Kort. - Her har jeg også været med gennem hele udviklingen. Lige fra C-gruppen og op til A-VM. Jim Brithén var den træner, der vendte udviklingen, men samtidig kom der også en ny, sulten og ung generation op. Kim Staal, Bo Nordby, Jesper Damgaard og dem. Store personligheder, som har stor andel i, at dansk ishockey er i A-gruppen i dag, siger Jesper Duus. Han fortryder ikke særlig mange af beslutningerne i karrieren. Faktisk er det svært at pege på noget. Måske dengang, da Edmonton inviterede ham over til camp, mens han spillede i Färjestad. Jesper Duus turde ikke spørge Färjestad om lov, for dengang var den svenske Elitserie det absolut højeste, man kunne opnå som dansk ishockeyspiller. Duus nåede det. Spillede en kæmpe rolle i verdens måske næstbedste liga, og han trækker sig tilbage med respekt fra med- og modspillere. Måske mere respekteret end nogen anden dansk ishockeyspiller overhovedet. FACEOFF 5 | 2012

69


70

FACEOFF 5 | 2012


Danhostel Herning Danmarks længste danhostel

40 værelser med: • 1-6 pers. værelser • Eget bad/toilet • Egen indgang • Internet adgang • TV på værelserne • Lækker morgenbuffet

Vi samarbejder med

&

Træningslejr Internatkursus Dagskursus Aftenmøde

Danhostel Herning • www.danhostelherning.dk

Holingknuden 2 • 7400 Herning • Tlf. 9712 3144 • mail@danhostelherning.dk Annonce_Danhostel_120x170mm.indd 1

14-10-2011 09:44:12

FACEOFF 5 | 2012

71


Var de danske ishockeyspillere overhovedet dygtige nok til at kunne deltage ved VM i Stockholm? Dengang var der ikke tale om A-, B- eller Cgrupper, så det var verdens stærkeste ishockeynationer, som Danmark eventuelt skulle op imod. Canada, Sverige, USA, Finland, Schweiz og Tjekkoslovakiet var alle sikre deltagere ved VM-turneringen, der naturligvis blev spillet uden de absolutte nordamerikanske stjerner, der alle passede deres job i NHL. Men det var uden tvivl ishockeyspillere af en meget stærk kaliber, som danskerne skulle op imod, og derfor var der også store interne diskussioner hos ishockeyfolkene i Dansk Skøjte Union, skriver målmand Flemming Jensen i mappen med udklip fra dagene omkring verdensmesterskaberne. Selv mange af spillerne var imod deltagelsen, beretter han, men alligevel valgte KSF’erne, som naturligvis ville komme til at udgøre stammen på det danske landshold, at invitere de bedste mænd fra Rungsted med til fælles grundtræning, der begyndte i efteråret – bare for tilfældets skyld. Selv om spillerne ikke følte sig helt klar til at give den gas i Stockholm, blev beslutningen om deltagelse alligevel taget, og den var tilsyneladende rent politisk. KSF’eren Børge Hamann begrundede den danske deltagelse med, at de fire nordiske lande så vidt muligt havde aftalt at stille op som en samlet flok til VM i Sverige – noget,

72

FACEOFF 5 | 2012

som de svenske arrangører ønskede af hele deres hjerte. ”Kom blot, der er andre lande i turneringen, som også er uden chancer”, skrev svenskerne i et venligt telegram til danskerne, og det var tilsyneladende også en grundene til at danskerne fattede den afgørende beslutning om at drage til Stockholm og dyste. At puljekampene skulle indledes mod de regerende olympiske mestre fra Canada vakte uro i den danske lejr, men der var også enighed i de danske medier om, at de ihærdige ishockeyspillere efter mange års flotte indsatser og træningstimer havde fortjent at møde de allerbedste og på den måde få nye impulser med hjem. Vejret smilede ikke til VM-aspiranterne, for vinteren tog på ingen måde fat i Danmark, og så måtte der i stedet tænkes alternativt.

I januar 1949 var der skøjteshow i Forum, og unionen fik truffet aftale om, at ishockeyspillerne kunne få lov til at benytte isfladen til at træne, når dagens show var overstået. Skøjteshowet begyndte ved juletid, og ishockeyspillerne fik en sen og utaknemlig træningstid, hvor der blev trænet vendinger, figurløb og stokteknik. Samtidig var målmændene i aktion. Selv om det endelig foregik indendørs, noget som KSF’erne hidtil kun havde kunnet drømme om, var betingelserne langt fra optimale. Isfladen i Forum var blot 10x20 meter stor, og det


var langtfra de vilkår, som danskerne ville blive præsenteret for i Sverige. I januar drog danskerne til Småland for at spille mod de svenske klubhold fra Ljungby og Markaryd, og spillet fungerede på ingen måde optimalt. Kampene fungerede også som en slags udtagelseskampe til VM, så de absolut bedste spillere kunne komme med til Stockholm. Der var dog fremgang at spore, da danskerne i slutningen af januar mødte Markaryd og vandt 6-0. Udover kampen fik landsholdet også lejlighed til at træne et par timer på den svenske is. 5. februar – en uge før VM’s begyndelse – fejrede KSF 80-års jubilæum med et stort show i Forum. Her var både opvisning af dygtige kunstskøjteløbere og flere store danske entertainere, blandt andre Ib Schønberg og Holger Fællessanger, og Så er der gjort klar til dansk indmarch. Underdogsene skal på banen.

fem dage senere strøg det danske hold over sundet, hvor de svenske aviser begyndte at muntre og forundre sig over, at Danmark skulle deltage i VM i ishockey.

11. februar berettede Dagens Nyheter om, at Danmark havde haft en vældig fin tur til Stockholm. På Malmö-færgen havde de eksotiske gæster styrket sig med en udmærket svinekotelet og en god Tuborg-øl, og journalisten i den svenske avis mente, at danskerne i det mindste var favorit til at vinde fair play-trofæet med hjem. Den danske trup bestod af ni spillere fra KSF og fire fra Rungsted: Flemming Jensen og Leif Jonsen (målmænd) – Svend Malver, Børge Hamann, Erik Halberg og Leif Ammentorp (backs) og Erik Hviid, Jørgen Hviid, Dan Danry, Ole Nielsen, Frede Sørensen, Knud Lebech, Ib Hamann og Poul Nielsen (forwards). A.E. Nielsen (Rungsted), Helge Lund Christiansen (Silkeborg) og Henry Bloch (KSF) var med som ledere for det danske mandskab og Knud Tønsberg fortsatte den internationale dommergerning, han med succes havde indledt ved OL i 1948, og han var samtidig med som leder for Danmark. I avisernes optakter blev Norge, Danmark og Belgien regnet for nul, niks og ingenting, men svenskerne havde trods den sportslige mangel på respekt for nabolandet en vis sympati for de venligt fremtrædende gæster fra Danmark, der var indkvarteret på Grand Hotel på Saltsjöbaden, og altid var imødekommende, når de svenske journalister spurgte til danskerne velbefindende. FACEOFF 5 | 2012

73


”Vi er ikke kommet her for at sælge nogen spillere, det gør vi kun i fodbold”, grinede den muntre danske kvartet Danry, Hamann og Brødrene Hviid, da Aftonbladet kom på besøg på hotellet dagen før VM-premieren mod Canada. Børge Hamann fortsatte med de muntre bemærkninger, da Dagens Nyheter nysgerrigt spurgte om danskerne, der som oftest havde piber og cigaretter hængende i mundvigen, også skulle ryge cigarer under kampene. ”Kom og se den første kamp. Vi har endnu ikke bestemt os for, hvad vi skal ryge under kampene”, lød den muntre replik fra Hamann. De svenske aviser skrev spalte op og spalte ned om VM-festen, der var en kæmpe begivenhed i Stockholm. Der var stor spænding om styrken hos det canadiske hold, der var repræsenteret af Sudbury Wolves, et stærkt klubhold, der op til VM havde været på turné i det meste af Europa. Godt nok med svingende resultater, men uden tvivl med et meget stærkt hold, der aftvang stor

74

FACEOFF 5 | 2012

respekt hos de svenske værter, der funderede over præcist hvor alvorligt, de stærke canadiere havde taget de mange træningskampe op til den vigtige turnering.

Stockholm Stadion var fyldt med mennesker på en smuk vinterdag i februar 1949, hvor Flemming Jensen, Børge Hamann og Jørgen Hviid – tre af dansk ishockeys absolutte pionerer – repræsenterede Danmark ved den højtidelige åbningsceremoni. Endelig skulle Danmark i kamp mod Canada, og det blev ikke rigtig nogen fornøjelse for parterne. Den canadiske træner Max Silverman var rasende efter kampen, hvor han kraftigt betonede, at kampen overhovedet ikke havde haft den mindste værdi. Canada vandt 47-0 (13-0, 16-0, 18-0), og de cifre endte i Guinness Book of World Re-


cords som den største sejr ved et ishockey-VM, indtil Australien i 1987 slog New Zealand 58-0 på hjemmebane ved D-VM i Perth i 1987. ”Det er løjerligt, at et hold som Danmark får lov at stille op. Hvad tror I, at vi vandt på det her. Ingenting, absolut ingenting. Nej, man kan faktisk kalde det her en Pyrrhussejr: Selvfølgelig fik mine spillere lidt skøjtetræning, men hvad angår selve spillet, så kom de ind i et tempo og en jargon, som var alt andet end god forud for de kommende kampe”, sagde Max Silverman til den svenske presse efter afklapsningen. Det var dog samme Silverman, der ifølge den danske fighter Jørgen Hviids hukommelse havde stået og råbt ”Kill them, kill them” ude på sidelinjen, vist nok i jagten på 50 mål. Det lykkedes ikke for canadierne, der dog klarede en kraftig forbedring af den tidligere internationale rekord som lød på 39-0. VM-programmet fra Stockholm 1949. Et dyrt samlerobjekt den dag i dag.

Det var logisk, at langt det meste af kampen foregik på den danske banehalvdel, og den ellers dygtige danske målmand, Flemming Jensen, havde ingen munter dag i Stockholm. Der gik næppe et minut,før han igen måtte vende sig og hive pucken ud af garnet, men Danmark fik dog en legendarisk mulighed for selv at komme på tavlen, da Erik Hviid midt i kampen fik mulighed for en friløber. Desværre blev han overspurtet af en canadisk spiller, der tyggende på sit tyggegummi, løb forbi Hviid og høfligt spurgte, hvordan danskeren havde det. Derefter snuppede canadieren pucken og bar den ned i det danske mål.

En canadier ved navn Jim Russell blev topscorer med otte mål, og i Dagens Nyheter var den ellers så positive stemning over for de danske gæster vendt til spot og hån, da 47-0-kampen skulle omtales. ”Danskerne havde gjort bedst i at holde sig hjemme, og hvis de absolut skulle komme herop, var det bedst, hvis de var blevet på tilskuerpladserne. På isen havde de nemlig intet at gøre overhovedet, i hvert fald ikke set ud fra et sportsligt synspunkt. Taler om holdet som en kilde til latter, er det en anden sag, der kan næppe selv den værste Marx Brothers-film konkurrere… Danskerne havde bare en mand, nummer fem Jørgen Hviid, der havde nogen anelse om, hvordan ishockey skal spilles, men derudover var der


ikke en eneste af danskerne, der kunne komme på et drengehold i Stockholm”. ”Målmanden Jensen var heldig med at stå i vejen hid og did i første periode, men mod slutningen var han hullet som den mest hullede schweizerost. Den lange mand med brillerne, sportsfiskeren Hamann, skulle unægtelig kunne gøre sig i en hvilken som helst isrevy”, skrev den store svenske avis om de stakkels danskere, der dog fik ros for at have kæmpet til sidste sveddråbe. Og i andre aviser blev Børge Hamann faktisk udråbt til publikumsfavorit ved VM-turneringen på grund af sit muntre væsen. ”Om vi tænker på at rejse hjem efter det her? Åh nej. Et rekordhold skal vel fortsætte. Hvor mange hold i sådan en turnering kan egentlig sætte en rekord af den her slags”, kom det muntert fra målmand Jensen, da Aftonbladet endelig kunne få en kommentar fra danskerne.

Alt imens drillede de andre danskere målmanden med, at han skulle have taget det 14., 26. og 35. mål, for de pucke var da i hvert fald til at blokere. De svenske tilskuere undrede sig ifølge avisen over, at de danske spillere var så højt oppe i alderen, at de måske skulle overveje at stoppe med spillet i stedet for at tage ud for at lære. Man smilede af danskerne i Stockholm, men spillerne i de farvestrålende røde og hvide dragter var også populære hos tilskuerne. Da Jørgen Hviid på Stadion endelig fik scoret til 1-25 i nederlaget på samme cifre i kampen mod Østrig, jublede publikum på danskernes vegne.

Avisskribenterne muntrede sig over, at målmand Jensen kunne blive ved at hive pucke ud af nettet uden at fortrække den mindste mine. Ganske som ventet sluttede Danmark sidst i den indle-

De danske spillere hygger på hotellet med klovnerier. Den ser man næppe praktiseret i 2012 i Stockholm.

76

FACEOFF 5 | 2012


Så er der tobak. De danske spillere blev på mange måder turneringens darlings i Sverige. Ikke mindst på grund af deres afslappede holdning til begivenheden.

dende pulje og stod til at møde Finland, Belgien og Norge i det efterfølgende slutspil om placeringerne fra syv til ti. Her scorede Jørgen Hviid – hvem ellers – tre gange mod Belgien i den første kamp, hvor danskerne slap med et ganske hæderligt nederlag på 3-8. Danskerne førte endda 2-1 efter første periode, men derefter gik det galt med konditionen, og belgierne kunne trække fra. Siden gik planlægningen galt for de svenske værter, der havde henlagt placeringsrunden til naturisbaner uden for Stockholm. På grund af skiftende vejrforhold blev Danmarks resterende kampe mod Finland og Norge udskudt flere gange, og da danskerne på grund af ”sygdom og enkelte spilleres dispositioner efter de først opgivne spilledage”, som der står i DIU’s notat fra turneringen, afstod det danske hold fra at spille resten af turneringen. Dermed blev kampene mod Norge og Finland ikke til noget, men ganske generøst lod de svenske værter danskerne blive i Stockholm for at overvære resten af kampene.

VM var slut, og selv om de danske pionerer havde haft det svært i Stockholm, kunne de se tilbage på et årti, hvor det var lykkedes at etablere ishockeysporten i Danmark. Men det var også tiden, hvor den gyldne generation af specielt de ældre KSF’ere var ved at være klar til at blive afløst af nye og yngre kræfter, og på mange måder var VM-deltagelsen i 1949 kulminationen og en – trods det store nederlag mod Canada – værdig afslutning på dansk ishockeys første epoke. Først i 1962, i amerikanske Colorado Spring, stillede Danmark igen op ved en VM-turnering…

FACEOFF 5 | 2012

77


Gladsaxe! Tommy Edvardsen holder ved – og trøjen og halstørklædet elsker han stadig trods mange tynde, sportslige sæsoner.. Foto: Jan Korsgaard

78

FACEOFF 5 | 2012


[Gladsaxe i hjertet] Siden 1973 har Tommy Edvardsen været fan af Gladsaxe SF og Gladsaxe Ishockey. Han har fremvist sin Gladsaxe-trøje foran selveste Dronning Margrethe, og vinder han 100 millioner i lotto, er han ikke tvivl om, hvad en stor del af pengene skal bruges til. Af Michael Søvsø Fotos:Jan Korsgaard

Han begynder at fortælle anekdoter fra de gamle dage i 70’erne, allerede sekunder efter, vi har udvekslet det første håndtryk. Livlig, flink og med et Gladsaxe Ishockey-hjerte, der formentlig ikke findes større i Danmark. Tommy Edvardsen er til daglig instruktør og skuespiller på pantomimeteatret i Tivoli, men når han skal slappe af, foregår det i skøjtehallerne rundt omkring i landet - og naturligvis helst på hjemmebanen i Gladsaxe. - Jeg råber og skriger og giver alt, når jeg er tilskuer til kampene, og det kan jo godt virke underligt i en tom hal ude i Gladsaxe. Men jeg vil jo bare gerne vinde, siger Tommy Edvardsen. Han så sin første ishockeykamp tilbage i 1973. Modstanderen var Rungsted, og det var gutterne på Den Kongelige Balletskole - hvorfra Tommy Edvardsen er uddannet danser - der besluttede sig for, at de skulle til hockey i Gladsaxe. - En af de andre gutter fortalte, at det der - det var virkelig fedt. Ham der Kim Olesen (tidligere profil hos Gladsaxe) kunne bare pande modstanderne ned. Jeg var solgt med det samme, og siden har jeg været der hver eneste sæson, siger Tommy Edvardsen.

Måske har man som ishockeytilskuer været inde at kigge på hjemmesiden Bears.dk, hvor der uanset, hvor dårligt det går i Gladsaxe - altid er opdaterede nyheder, topscorerlister og referater. Ok, det svinger lidt med længden af teksterne

og hyppigheden af nyhederne, hvis der er travlt i det civile liv, men Bears.dk er opdateret. Gerne med humoristiske bemærkninger om kampene. Men til tider også med hårde ord om både dommerne, modstanderne og hans egne hjertedrenge fra Gladsaxe. - Jeg har øvet mig på de referater, og jeg øver mig stadig. Men de er blevet bedre med årene, synes jeg. Jeg prøver at gå efter pucken, ikke efter manden, smiler Tommy Edvardsen. Vi er on location inde på hans arbejdsplads i Tivoli. Den meget lille kaffestue emmer af historie med sort-hvide billeder fra tidligere tiders forestillinger. Lige uden for er det majestætiske, smukke og ikke mindst farverige påfugleteater, der fik lagt sit fundament helt tilbage i 1874. Der er altid mange mennesker til pantomimen i Tivoli, som engang også til Gladsaxes ishockeykampe.

- Jamen, hvor jeg da husker de gamle dage inde i Forum, når der var 6000 tilskuere til kampene mellem Gladsaxe og KSF. Vi unge sad gerne inde på cykelbanen, og jeg husker stemningen som helt fantastisk. Man holdt jo ikke ligefrem af spillere som Nis ”Pis” Petersen fra KSF, og hvis det var mod Esbjerg, Kjeld Bjerrum. Selv om Gladsaxe i de seneste mange sæsoner har haft svært ved at hævde sig selv i 1. division, så mener Tommy Edvardsen at vide, at der er mange fans af klubben derude. Kun sportslige FACEOFF 5 | 2012

79


triumfer vil dog få dem op til overfladen igen, konstaterer han. - Jeg ved ikke helt hvorfor, men i gamle dage var det jo håndværkere, brandmænd og folk af den slags, der holdt med Gladsaxe. Det sker stadig, at jeg får bemærkningen ”nå, du er også Gladsaxe-fan, når jeg går rundt i min trøje. Og det er som regel fra den slags folk, griner Tommy Edvardsen. Der er en kamp, der står helt klart fra de ”gamle” dage. Naturligvis mod KSF. - Der var jo den her finne. Perrti Nurmi. En kæmpestort brød og en strålende ishockeyspiller. Han havde stået på en ferie nede på Mallorca sammen med Max Staal (Gladsaxe-mæcen og formand) og tisset i en ordentlig brandert. På en eller anden måde fandt Staal ud af, at Nurmi var hockeyspiller, og han blev inviteret til Gladsaxe for at spille efter sommerferien. Så var der den her kamp mellem KSF og Gladsaxe og KSF førte

3-0 efter første periode. Kaj Elley (legendarisk dommerskikkelse i dansk ishockey) var dommer, og fra anden periode tog Nurmi fat. Vi vandt 6-3, siger Tommy Edvardsen. Han nævner supermålmanden Bent Roland Hansen (han var forud for sin tid) og den legendariske træner og spiller Richard David, som pendlede rundt i de københavnske klubber og gjorde dem til mestre, som andre store og fine navne fra en svunden tid. Gladsaxes storhedstid sluttede reelt i 1977 med den sidste medalje, dengang af bronze. GSF, som klubben hed før lukningen og omstruktureringen i begyndelsen af indeværende årtusinde, dumpede stille og roligt ned i hierarkiet i dansk ishockey, og med den manglende topplacering forsvandt hypen om klubben lige så stille. Men Tommy Edvardsen blev stående.

Tivoli pakket ind i Gladsaxe-farver. Tommy Edvardsen har været ansat i Den Gamle Have siden 1976, og de fleste ved, hvor hans sportslige sympatier ligger.

80

FACEOFF 5 | 2012


Både i slutningen af 80’erne - hvor klubben under ledelse af James Richmond sensationelt var tæt på snyde Rødovre i kampen om at undgå nedrykning fra ligaen, der dengang blot talte syv hold – og ved det seneste årtusindeskifte, hvor Gladsaxe kun fik en enkelt sejr i 36 grundspilskampe. - Vi var i Odense for at støtte gutterne og tabte selvfølgelig. Alle de andre Gladsaxe-gutter var gået ud for at købe pølser og øl, og så blev de gudhjælpemig siddende derude. Så stod jeg der alene med trommen. Lige pludselig begyndte Odense-tilskuerne i den anden ende at råbe på ”indianeren” - altså den der ”dum-dum-dumdum”. Så måtte jeg jo i gang med at danse frem og tilbage med trommen. Til stort bifald fra det meste af hallen. - Så var der engang ovre i Herning, hvor jeg som den eneste mand på siddepladserne rejste mig op og jublede, da Gladsaxe scorede. I pausen kom en af de her kæmpestore gutter over til mig, og jeg troede, at jeg skulle have en på nakken. Men han sagde bare ”respekt”, griner Tommy Edvardsen. Gladsaxe dumpede ned i 1. division, men formåede stadig at tiltrække markante navne på trænerposten. Russere som Pavel Kostichkin og Valery Bragin tog på retræteposter i Gladsaxe, hvor den sportslige udfordring var minimal for de store russiske navne. - Jeg kan huske engang ude i Amager, hvor jeg piftede efter Kostichkin og råbte ”hey, Kostichkin, målet er den vej.” Jeg fik nogle grumme russiske gloser igen, og det tog et stykke tid, før han endelig begyndte at smile til mig, siger Tommy Edvardsen, der som mangeårig kender af scenen har et nært forhold til både spillere, modstandere og dommere. - Kommer Rasmus Toppel kørende fra Odense søndag morgen klokken 9, så synes jeg da, at han skal have et rundstykke og et stykke wienerbrød. Så sidder vi og sludrer lidt over en kop kaffe. Det er hyggeligt.

I dag hedder klubbens førstehold som bekendt Copenhagen Hockey Gladsaxe, og det er ikke noget, der vækker udelt begejstring hos Tommy Edvardsen. Han accepterer konceptet. - Det er klart, at det er med blandede følelser, og der har vel været nogle ting, der ikke har været helt gennemtænkt i den fusion og den klub. Men nu har Gladsaxe indgået et samarbejde, og det er folk, der er klogere end mig, der har truffet den beslutning. Men vinder jeg de der 100 millioner i Onsdags Lotto, så skal de nok få lidt penge ude i Hvidovre, og så køber jeg Gladsaxe fri. Og så sker der noget. Gladsaxe til jeg dør, griner Tommy Edvardsen. Hans kendetegn må være et forrygende humør, for smilene forfølger nærmest hver enkelt konklusion, han drager. - Ishockeyen har været en kæmpe del af mit liv, og det vil den blive ved at være, konstaterer den sympatiske mand, inden fotografen trækker ham ud. Naturligvis med Gladsaxe-trøjen og det falmede halstørklæde – den side, der har ligget i solen – som ekstra rekvisitter. Den røde Gladsaxe-trøje har været med overalt, selv foran Hendes Majestæt Dronning Margrethe, som Tommy Edvardsen har truffet op til flere gange via sit civile job. - Tilbage i 2002 havde vi prøver inde på Det Kongelige Teater, som Dronning Margrethe overværede. Når vi har prøver, er vi som regel i civilt tøj, og jeg rendte rundt i træningsbukser og min Gladsaxe-trøje. Der var nogen, der spurgte hende, om den trøje da var Dronningens design. Hun sagde, at det havde hun bestemt ikke blandet sig i, husker Tommy Edvardsen. Men formentlig er Gladsaxe-trøjen den eneste hockeytrøje, der nogensinde er blevet præsenteret for Hendes Majestæt. Det kan Tommy Edvardsen og de øvrige Gladsaxe-folk glæde sig over i en trang medaljetid for klubben…

FACEOFF 5 | 2012

81


[Stjerner over 1. division]

Efter at Rødovres ligareserver havde ”lånt” titlen i fjor, lykkedes det igen for Gentofte at vinde guld i 1. division. Stars har nu vundet landets næstbedste række tre ud af de seneste fire sæsoner Af Michael Søvsø Foto:Jan Korsgaard / Palle Nørholm Gentofte gjorde det igen. Det må være overskriften på dette års afslutning på 1. division, hvor Stars fandt tilbage på den øverste trone efter et års fravær. Gentofte-gutterne tabte i semifinalen i fjor til Rødovre, men i denne sæson viste Stars overordentlig høj moral, og det var faktisk noget af en kraftpræstation, der førte til guldet. I kvartfinalen var Gentofte allerede på vej ud, da holdet på en hverdagseftermiddag tog hele den lange vej til Frederikshavn. Nordjyderne førte 2-1 i serien, og med tanke på busben og notorisk hjemmestærke mænd fra Frederikshavn, så lignede det en tough opgave for Stars. Men en sikker 3-0-sejr og en efterfølgende hjemmesejr banede vejen til semifinalen, hvor det var de evige rivaler fra Rungsted, der stod på den anden side.

82

FACEOFF 5 | 2012

Tilskuertal på op omkring de 800 mennesker omkransede fem dramatiske semifinaleopgør, og igen lykkedes det for Gentofte at vende 1-2 i serien til en sejr i fem kampe. I finalen havde Gentofte matchbold på hjemmebane ved 2-1, Herning udlignede ved at vinde på Sjælland og havde hjemmebanefordel i den sidste kamp. Alligevel tog Stars – endnu engang – til Jylland og vandt en nøglekamp. Denne gang sæsonens absolut sidste. - Uden at skulle prale og være selvforherligende, tror jeg, det har været en fordel, at Kristian og jeg hele tiden har udstrålet den nødvendige ro i boksen. Det kan lyde tosset, for vi har jo tabt en del kampe i slutspillet, men jeg synes faktisk i store træk, vi har været bedst i alle kampene. Samtidig


er der ingen tvivl om, at kollektivet har fungeret. Gutterne har haft det godt i omklædningsrummet, og det er vigtigt, siger Gentoftes cheftræner Morten Ahlberg, der har haft en anden tidligere ligaprofil, Kristian Just, med som assisterende mand på bænken.

Navne falder i øjnene, når man kigger på topscorerlisten for slutspillet. Christoffer Eskerod, kaptajnen med suverænt flest assister, og Mads Linke og Luis Blak Olsen, der konstant har været med helt oppe på topscorerlisten gennem slutspillet.

Set over hele sæsonen har holdet været gennem en flot udvikling rent taktisk, siger Morten Ahlberg.

- Det er klart, at de har været drivkræfter. Mads Linke har spillet fremragende gennem hele sæsonen, og uanset hvilken tredjemand, vi sendte ind ved siden af ham og Luis, så fungerede det. De to har kørt godt sammen. Vores topscorer i grundspillet, Jonas Veiby, blev skadet, men har gjort en god figur i den første del af sæsonen.

- Det er måske i virkeligheden i formen på vores spil, at man har kunnet se forskel fra tidligt på sæsonen, og så i de 15 kampe, vi nåede at spille i slutspillet. Man kan vel sige, at vi er kommet til at spille rigtig ishockey og har fundet en god balance.

- Tidligere på sæsonen var det bare ud over stepperne, uden at tænke så meget på, hvordan og hvorledes, man så skulle forsvare bagefter. Til sidst vidste gutterne godt, at der var noget, der hed forsvarsspil – uden at jeg på nogen måde synes, at vi spillede kedelig ishockey, pointerer træneren.

- Anders Fisker og John Just, der er kommet tilbage efter en diskusprolaps, har begge været fremragende. Emil Falkentoft trådte virkelig i karakter i slutspillet og var med til at skærpe vores powerplay. Sådan kunne jeg blive ved. Vi har været 24 mand i den her trup, og alle har taget ansvar. Tidligere på sæsonen pointerede jeg, at to-tre spillere kunne klare sig på AL-Bank Liganiveau, men efter det her slutspil, tror jeg faktisk, at mange flere kunne byde sig til, siger Morten Ahlberg.

Slaget om Strandvejen blev udkæmpet i semifinalen. Gentofte formåede at vende 1-2 i kampe til en samlet 3-2-sejr over Rungsted.

FACEOFF 5 | 2012

83


[Endelig, Hvidovre!] Efter et hav af lige ved og næsten-forsøg og sølvmedaljer kunne Hvidovrekvinderne endelig sikre sig det danske mesterskab. Dramaet var sædvanen tro totalt. Af Michael Søvsø Foto:Jan Korsgaard / Privat Herlev havde vundet seks guldmedaljer i træk og havde muligheden for at snuppe den syvende i nogle nervepirrende minutter søndag formiddag i Gigantium Isarena i Aalborg. Situationen var nøjagtig som i sidste sæson, hvor Hvidovre og Herlev havde spillet uafgjort i en tæt og intens kamp. 2-2 blev resultatet mellem ærkerivalerne og de to suverænt bedste hold i kvindeligaen, og det betød, at mesterskabet nu ville gå til det hold, der vandt størst over tabellens tredjebedste hold. I fjor klarede Herlev ærterne i sidste spillerunde ved at banke KSF med 13-0, men i denne sæson var det Odense-kvinderne, der lå til at blive nummer tre. I forvejen havde Hvidovre vundet

84

FACEOFF 5 | 2012

11-1 over Odense, og de cifre skulle Herlev altså overbyde på sidstedagen mod fynboerne. Hvad der gjorde situationen endnu mere dramatisk var, at hvis Herlev vandt med nøjagtig 10 mål, skulle Hvidovre i kampen derefter vinde med 12 mål over Herning. Vildt. - Allerede da anden periode gik i gang, troede jeg, det ville gå galt. Herlev fik tre hurtige og lette mål, og jeg sad og tænkte, at det kunne sgu ikke passe. Vores piger skulle arbejde som gale for hvert eneste mål mod Odense, og så fik Herlev bare lige tre hurtige, siger den ene af Hvidovres cheftrænere, René Sloth, der sammen med en anden tidligere elitespiller, Carsten Eldrup, står i spidsen for holdet.


- En af vores holdledere, Toni Glud, havde det ganske enkelt fysisk dårligt under Herlevs sidste kamp, og vores spillere var jo tvunget til at forberede sig til næste kamp, men de fik selvfølgelig meldinger om, hvad der stod. Hold op, hvor var det en forløsning, da de fik at vide, at Herlev kun havde vundet 9-1. Flere græd af glæde, siger René Sloth. Mesterskabet er kuminationen på 10 års arbejde med Hvidovre-kvinderne, der blev påbegyndt med René Sloth som cheftræner tilbage i 2002. Da han skulle have en pause, trådte Carsten Eldrup ind som ny cheftræner, og da Sloth igen sluttede sig til, endte de som den trænerduo, der nu har ført Hvidovre til det længe ventede danske mesterskab. - Pigerne har en fantastisk vilje og er vant til at arbejde hårdt. Og vi har allerede snakket om at, de skal til at arbejde endnu hårdere til næste sæson, når vi skal ud for at prøve at måle os i Europa Cup. Den danske turnering har jo lignet sig selv de sidste mange år, så det bliver rigtig

godt med noget frisk luft, siger René Sloth, der fremhæver aksen med Silke Lave Glud, Josefine Persson, Julie Gregersen og Line Ernst som den absolut bærende i kampen om DM-guldet. - Og så fortjener vores kaptajn Christina Døj altså også kæmpe roser. Hun har slidt og slæbt for holdet, og skal flytte til England med sin kæreste. Så det var hendes absolut sidste chance for at vinde guld. Det var så fortjent. Malene Frandsen, vores landsholdsback, er også stærk, og vi har fire piger, der spillede med ved drengenes U17DM weekenden forinden, siger René Sloth. Han håber og tror på, at DM-turneringen bliver lavet om til den kommende sæson, så finalerne bliver afgjort på mere fair vis end den, der vinder størst over et andet hold. - De fleste andre klubber er også med på idéen om, at vi laver en kvalifikationsturnering til DM, hvor de to bedste hold går videre til en finale i bedst af tre kampe, siger René Sloth.

Sædvanen tro blev mesterskabet afgjort mellem Herlev og Hvidovre. De to rivaler spillede uafgjort, og så gjaldt om at banke Odense med flest mulige mål.

FACEOFF 5 | 2012

85


[Nul mål imod i fem kampe] Vojens IK’s U17-mandskab vandt både det jyske og danske mesterskab på suveræn manér. 28-0 i fem DM-kampe Af Michael Søvsø Foto:Per Jessen vidner om stor klasse Vojens Ishockey Klubs U17-mandskab kunne næsten ikke være mere suverænt ved DMafslutningen på hjemmebane. Fem kampe, ni point (to point for en sejr og ingen overtid ved uafgjort) og en målscore på 28-0 siger alt om de sønderjyske knægtes klasse. På andenpladsen fulgte et hold, der klarede sig næsten lige så godt, og det siger lige så meget om, at blot et hold, Herning IK’s drenge, var i stand til at følge med Vojens. HIK’erne fik nemlig også ni point for fem kampe, men ”kun” en score på 22-9, og det var altså ikke nok til at fravriste sønderjyderne guldet. De to holds indbyrdes kamp var et slag om marginaler, der endte med det usædvanlige 0-0-resultat. Vojens-målmanden Thomas Lillie reddede et straffeslag i løbet af kampen, og blev dermed den store helt for sønderjyderne med sine fem shutouts i løbet at turneringen. Der var lang afstand ned til de øvrige hold i turneringen. Rødovre hentede bronze med fire point i fem kampe og lagde Esbjerg, Gentofte og Hvidovre bag sig i tabellen.

86

FACEOFF 5 | 2012

Men ellers stod weekenden i Vojens-drengenes tegn. Ude på isen anført af den talentfulde Søren Dau Mortensen og bakket op om søndagen – til den sidste kamp mod Rødovre, der skulle vindes med tre mål – af næsten 800 tilskuere i SE Arena. En stor dag for næste generation af SønderjyskEspillere. - Det har været karakteristisk for de her drenge, at de virkelig stepper op, når det gælder. De kan godt nervøse og spændte som alle os andre, men de bruger deres spænding på en god måde, siger Jan Jensen, der forventer, at en fem-seks spillere fra det nuværende U17-hold kan komme til at spille en rolle hos SønderjyskE i de kommende år. Det er en anden tidligere storspiller hos SønderjyskE, Søren Nielsen, der er chef for U17-holdet, og han kunne glæde sig over, at Thomas Lillie blev kåret til turneringens bedste målmand, mens Daniel Hansen blev kåret som bedste back. Topscoreren Frederik Fogh Madsen fra Herning tog ligeledes titlen som bedste forward.


[Esbjerg gentog U15-guldet] EIK’erne slog Rungsted 5-2 i en direkte finale, hvor det lykkedes at vende bøtten i tredje periode Af Michael Søvsø Foto:Jan Korsgaard I fjor vandt Esbjerg U15-mesterskabet, og at der er krummer i den vestjyske ungdom blev bevist ved sæsonens finalestævne i den nyrenoverede Gladsaxe Skøjtehal. Det hele endte med en ægte finale mellem de jyske mestre Esbjerg og de sjællandske ditto fra Rungsted, og her overkom vestjyderne at være bagud 0-2. EIK’erne vandt tredje periode 4-0 og dermed 5-2 i turneringens afgørende kamp mellem to hold, der havde gjort rent bord gennem hele turneringen. Jakob Bøgelund scorede tre gange for de stærke esbjergensere og blev dermed en ægte finalehelt. EIK’erne kunne i øvrigt nøjes med uafgjort i finalen, fordi de havde vundet størst over de lidt overraskende bronzevindere fra Herning. Derfor var kampens vendepunkt i den grad Esbjergs 2-2-udligning, der tvang Rungsted til at satse stenhårdt i offensiven for at fremtvinge

en føring, der kunne sikre DM-guldet. I stedet viste de jyske mestre flot omstillingsspilDer var tætte kampe i toppen, og Henrik Arvidsen fra DIU’s Bredde- og Ungdomsudvalg kunne da også fortælle om en turnering på et højt sportsligt niveau og desuden med fair spil fra alle hold. Turneringsleder Jørgen Jacobsen roste DM-arrangementet, som Gladsaxe Ishockey stod for, og dommerne fik ros fra de seks klubtrænere. Bedste Boks-prisen, som gives til det hold, der viser den bedste disciplin og omgangstone i spillerboksen, blev givet til Rungsted IK. Nicklas Andersen fra Esbjerg blev kåret til bedste angriber, mens Morten Jensen fra Esbjerg blev bedste back. Keeper Lasse M. Petersen var om nogen profilen hos bronzevinderne fra Herning. FACEOFF 5 | 2012

87


[Glæde og gråd, da Vojens vandt U13-DM i uhyggelig finish] Det kunne ikke blive mere spændende ved slutrunden i Herning, hvor Vojens’ og Rødovres U13-drenge gav hinanden en formidabel finalekamp på sidste spilledag Af Michael Søvsø Foto:Palle Nørholm Det var på mange måder en hjerteskærende finish ved U13-DM i Herning, der blev spillet midt i marts. Den sidste kamp på programmet blev en ægte finale, for opsætningen havde maget det således, at Rødovre og Vojens skulle mødes. Rødovre lå efter seks kampe med maksimumpoint 12, mens sønderjyderne lurede lige efter med 10 point. Konditionerne var altså, at Rødovre kunne klare sig med uafgjort, mens VIK’erne var tvunget til at vinde. Dermed ville de klare sig forbi rivalerne på bedre indbyrdes kampe. Vojens fik to lynhurtige mål, og 217 tilskuere i hallen kunne konstatere, at sønderjyderne nu var på vej mod guldet. Men Rødovre-drengene viste stor moral og sled sig til en 4-2-føring efter 26 minutter. Det lignede guldmedaljerne til

88

FACEOFF 5 | 2012

Sjællands bedste, men da Jakob Wittendorf reducerede for Vojens efter 31 minutter, knækkede nerverne totalt for Rødovre. Det udnyttede Vojens-gutterne til bare at køre på - og efter to mål af Rasmus Simonsen, førte sønderjyderne 5-4. Den holdt hjem, og mens Vojens-drengene kastede sig i armene på hinanden, gjorde det helt ondt at se de helt knuste Rødovre-drenge konstatere, at det kun blev til sølv. Det var den første lære i, hvordan det virkelig kan gøre ondt at tabe en afgørende kamp. Vojens-drengene fik til gengæld den første smag på, hvordan det er at have heltestatus, for de blev nemlig kørt fra Herning og hjem til SE Arena, hvor en masse mennesker iført guldparykker, bannere og fyrværkeri, tog imod de unge helte, der blev eskorteret af røde brandbiler fra Falck.


Cheftræner for Vojens-drengene er en af klubbens mangeårige førsteholdsspillere, Claus Jensen, der til det sidste kæmpede med at få gjort holdet klar til den afgørende kamp mod Rødovre. - Vores førstemålmand, der havde stået fremragende gennem hele turneringen, pådrog sig en matchstraf i kampen forinden, så reserven måtte i ilden. Vi havde en del spillere, der var småskadet, og der var et par stykker, der var så nervøse, at de næsten ikke havde lyst til at spille kampen. Og da Rødovre førte 4-2 troede jeg da knapt på, at vi kunne komme tilbage. Det indrømmer jeg gerne. Men så var der altså lige nogle drenge, der trådte i karakter, og pludselig fik vi vendt skuden igen, siger han.

- Karakteristikken af vores hold: Vi er et spillende ishockeyhold, og det har altid været min filosofi, at det skal være sådan. Vi har fået ros for vores måde at spille på fra vores modstandere. Da vi for eksempel vandt over Rungsted ved DM, sagde de ”tak for ishockeylektionen” efter kampen, siger Claus Jensen. - Godt og vel halvdelen af spillerne rykker op til næste sæson, så jeg forventer, at vi får en stærk U15-årgang i Vojens næste år. Målmanden, der fik matchstraf, Peter Rasmussen fra Vojens, blev kåret til turneringens bedste i den kategori. Malthe Setkow fra Rødovre blev kåret til bedste back, mens Christoffer Gath fra Herlev blev bedste angriber i turneringen.

[Rødovre gentog U20-guldet] Sejre over Frederikshavn og Herning sikrede Rødovre endnu en guldmedalje hos de ældste juniorer DM-turneringen for U20 var for mange spilleres vedkommende afslutningen på en sæson med et uhyre stort antal kampe. Mange af spillerne på kamprapporten ved slutrunden i Frederikshavn har man således kunne finde på holdkortet i flere af kategorierne AL-Bank Ligaen, 1. division og altså U20. Samtidig har flere af spillerne været involveret i landsholdshockey gennem sæsonen, så det havde i den grad været en tung sæson for mange af spillerne fra Rødovre, Copenhagen Hockey Hvidovre, Herning og Frederikshavn, der havde kvalificeret sig til slutrunden.

Af Michael Søvsø Foto:Jan Korsgaard

guldet med en sejr over Herning i lørdagens anden kamp. Efter 1-1 i første periode trak Rødovre fra og vandt en overbevisende 6-1-sejr over midtjyderne, der gik helt ned søndag, hvor det blev til nederlag i sølvduellen mod hjemmeholdet. Frederikshavn vandt 5-0 og snuppede dermed sølvmedaljen. Mathias Andersen fra Herning blev kåret til bedste keeper, mens Mark Müller Larsen fra Frederikshavn blev bedste back. Mathias Bau Hansen, der også i fjor spillede en hovedrolle ved DMstævnet, blev kåret til sæsonens bedste angriber.

Rødovre var forsvarende mestre og var bagud 0-1 efter første periode i åbningskampen mod Frederikshavn. Det fik forstadsgutterne hurtigt lavet om på, og blandt andet på to mål af Mathias Bau Hansen gik Rødovre til 4-1-føring efter anden periode. Det hele endte med en sikker 6-2sejr til Rødovre. Da både Herning og Frederikshavn derefter vandt over Copenhagen Hockey Hvidovre, så kunne Rødovre faktisk sikre sig FACEOFF 5 | 2012

89


[Man må aldrig gå ned på udstyret…]

… Og det gør man ikke, hvis man besøger Skatertown på Søborg Hovedgade, hvor Lars Kokfeldt med adskillige års erfaring har opbygget en lækker udstyrsbutik - Det er en lille business, man lærer folk at kenAf Michael Søvsø Foto:Jan Korsgaard 200 kvadratmeter ny butik var, hvad Lars Kokfeldt fik at gøre med, da han for et år siden skiftede adresse på Skatertown. Godt nok ikke mere end 500 meter nedad Søborg Hovedgade i forhold til den tidligere adresse, men nok til at øge kapaciteten markant. Den tidligere butik havde været på 85 kvadratmeter, og med et stort udvalg i huset, var der efterhånden ved at blive for lidt plads. - Det hele var pakket for tæt, og havde kunderne prøvet noget, blev det hurtigt rodet. Det er helt anderledes i den nye butik. Her er god plads til alt udsyret og vores udstillinger, og kunderne har fået meget bedre forhold, siger Lars Kokfelt. Han begyndte selv i 1986 som grossist af Bauer-udstyr til Danmark og røg derefter over som sælger hos Bauer. I 2000 startede han så Skatertown, der siden dengang er vokset år for år.

90

FACEOFF 5 | 2012

de, og så bliver man større. Vi har seks ud af ni AL-Bank Liga-klubber og samtlige 1. divisionshold, der får leveret udstyr fra os, forklarer Lars Kokfelt. - Vi er den eneste Proshop i Danmark, der fører mærkerne Bauer og CCM/Reebok. Det betyder, at vi får de nye varer tidligere end andre butikker, og at vi kan tilbyde bedre priser end andre butikker, tilføjer han. En af de bedste spillere i kvindernes liga, Marie Linander Henriksen, hører til blandt de ansatte i forretningen.


Udover, at Skatertown har væsentlige mængder udstyr i butikken, så har Lars Kokfelt og yderligere to ansatte naturligvis også en markant og rutineret viden om de varer, de sælger. - Vi sælger til alle slags mennesker. Uanset, om det er mor og far, der skal købe de første skøjter til deres knægt eller pige, eller om det er den rutinerede Old Boys-spiller, så får de den samme vejledning. Vi hjælper til at finde den rigtige skøjte, som passer til den rigtige alder og det rigtige hold, siger Lars Kokfeldt. Samtidig understreger han, at den rigtige skøjte ikke altid er den dyreste. - Det vigtige er jo at finde det rette behov for den enkelte spiller. Kommer der en juniorspiller ind med sine forældre og har set den og den fede skøjte på en elitespillere, så kunne vi sagtens bare sælge den dyre model til ham, men vi ved også, at det kunne komme til at gå ud over hans fødder i flere år.

Der er fuldstændig styr på detaljen i Skatertown.

- Så i stedet for bare at sælge den dyreste, så arbejder vi altså med at finde den helt perfekte skøjte – uanset prisklasse, siger Lars Kokfelt. Det er velassorteret og med den nye forretning har Lars Kokfelt fået bedre plads til udstyr og udstilling.

FACEOFF 5 | 2012

91


Herligt humør og stabilt målmandsspil. Fabrice Lhenry var en populær skikkelse i Esbjerg, og han er still going strong hjemme i Frankrig.

92

FACEOFF 5 | 2012


[Hvor blev de af?] Husker du Fabrice Lhenry? Hvis ikke, så har du ikke fulgt godt nok med i dansk hockey i det nye årtusinde. Den venlige, sympatiske og livlige franskmand var nemlig keeper for EfB Ishockey i hele fire sæsoner, og blandt en god håndfuld franske spillere i den danske liga gennem tiderne, har han vel været den mest markante.

Af Michael Søvsø

- Alt er blevet mere professionelt. Vi træner bedre end vi gjorde i de tidlige 90’ere. Alle klubber har nu styrketrænere, som betyder, at spillerne er fysisk stærkere. Og spillet er meget hurtigere, sagde Fabrice Lhenry for nyligt i et interview med IIHF.com. Selv om Fabrice Lhenry er tæt på at runde de 40 år, så har han stadig helterollen i sig. Ved Continental Cup-finalerunden på hjemmebanen hos hans nuværende klub, Rouen, var han den helt store helt, da franskmændene i den afgørende kamp besejrede de hviderussiske favoritter fra Minsk.

Foto:Jan Korsgaard ”Fab” som var hans øgenavn i Esbjerg, nåede aldrig at vinde guld med EfB Ishockey, men til gengæld var han med til at spolere de danske OL-drømme, da Danmark i 2009 spillede kvalifikation til turneringen i Vancouver året efter. Her vandt franskmændene åbningskampen i turneringen over Danmark - ikke mindst på grund af en gigantisk præstation af Lhenry, der dermed havde håneretten over sine danske venner. Fabrice Lhenry er faktisk en levende legende i fransk ishockey. Måske ikke så kendt som NHLkollegaen Cristobal Huet, men alligevel respekteret som næsten ingen anden efter 20 sæsoner på det franske landshold - heraf en lang række af dem som bænkevarmer. Eksempelvis har Fabrice Lhenry været med til fire OL-turneringer, uden at han på noget tidspunkt har været på isen for franskmændene. Men han har altid stillet op – også selv om franskmændene har været nede i den næstbedste VM-division, som det har været tilfældet indimellem i de seneste to årtier. - Så længe jeg er fit og nyder at tage til træning, så vil jeg fortsætte med at spille. Det er altid sjovt og en ære at komme med i landsholdstruppen. De 20 år er passeret hurtigt.

I fjor blev Fabrice Lhenry fransk mester med samme klub, og for øjeblikket er han stærkt kørende og på vej til endnu et fransk mesterskab som ankermand for den traditionsrige nordfranske klub. Rouen har ved dette blads deadline netop sikret sig en plads i finalen, hvor ærkerivalerne fra Grenoble venter. Måske endnu en pokal til Lhenry, der faktisk også har været i den tyske DEL-liga tidligere i karrieren. Han begyndte sin karriere i den franske liga for Chamonix, inden han i sæsonen 1996/97 skiftede til Brest. Her imponerede han så meget, at Frankfurt fra den bedste tyske række bankede på. Senere en tur til Milano, inden Lhenry i fire sæsoner spillede for Mulhouse, hvor den senere Esbjerg-træner Christer Eriksson også var boss. Eriksson og Lhenry ankom til Esbjerg, netop i overgangsfasen fra EIK til EfB Ishockey for ligaholdet i klubben. I 2005/06 røg Lhenry og Esbjerg ud til SønderjyskE i kvartfinalen, mens det året efter blev til et dårligt grundspil, men sejr over grundspilstoeren fra Odense i kvartfinalen. Exit i semifinalen mod Herning. I 2007/08 kom Lhenry og vestjyderne slet ikke med i slutspillet, mens franskmandens tid i Esbjerg definitivt blev sluttet af med fire slutspilskampe og et klart nederlag i kvartfinalen mod SønderjyskE. Nøjagtig som det danske eventyr begyndte. FACEOFF 5 | 2012

93


Haderslev og omegnsbyerne. Vores håb er naturligvis, at vi på et eller andet tidspunkt kan præsentere et SønderjyskE-hold med rigtig mange af vores egne gutter på holdet. Der er mange gode spillere, men selvfølgelig også rigtig mange andre faktorer, der spiller ind – for eksempel uddannelse, siger cheftræner i VIK, Jan Jensen.

[Landet rundt] - små historier fra 16 klubber

Amager Ishockey Club har i de seneste mange sæsoner været sjældne gæster ved Danmarksmesterskaberne for ungdom. Men den stime blev brudt i indeværende sæson, hvor amagerkanerne drog til Herning for at deltage i U13-slutrunden. Godt nok sluttede Amager på en delt syvendeplads med Rungsted, men det gav uvurderlig rutine og krummer i benene for de unge Amagerdrenge at være med på den store scene. Måske ser vi dem om et par år igen i U15-årgangen. Det enlige point i tabellen blev i øvrigt hentet i 2-2 kampen mod netop Rungsted. Vojens Ishockey Klub har vel aldrig så stor en sæson på ungdomsfronten, som det har været tilfældet i indeværende sæson. Der har naturligvis været gyldne årgange i den sønderjyske stationsby, men undertegnede husker ikke i ”nyere tid”, at sønderjyderne har sat sig på to gange ungdoms-DM, som det var tilfældet i de forgangne weekender. - Det er stort set kun lokale drenge, der spiller på vores U17-hold, for eksempel. Fra Vojens,

94

FACEOFF 5 | 2012

Rungsted oplevede noget af en hockeyrenæssance, da klubbens hold i 1. division skulle møde IC Gentofte i semifinaleserien. Det lugtede i den grad af både liga og de gode, gamle dage, hvor Gentofte hed HIK og var ærkerivaler til Rungsted – både i Eliteserien og 1. division. Der var desværre problemer i hallen i Rungsted, så den første hjemmekamp blev flyttet til Gentofte, men da de to hold mødtes i den fjerde kamp, var hele 746 mennesker på plads, hvilket naturligvis fik koryfæet Per Holten Møller i Rungsteds boks til at give udtryk for, at der i den grad er basis for ligahockey i området. Og han har da ret! Odense Bulldogs har i den grad styret festen i AL-Bank Ligaen i denne sæson, og går ind til finaleserien som det højst placerede hold i grundspillet. Hvad der næsten er lige så bemærkelsesværdigt er, at Odenses kvindehold faktisk tog bronze ved DM i Aalborg – et foretagende, der plejer at være domineret af holdene fra øst. Odense slog Gentofte Lady Stars, men fik dog senere store klø af guld- og sølvvinderne fra Herlev og Hvidovre. Men det var nok til bronze og dermed en flot omgang metal, der ikke blev mindre gylden, da Julie Clayton blev kåret som bedste keeper ved stævnet. Gladsaxe Ishockey havde i den forgangne sæson Mark Okraszewski inde over klubbens som tekniktræner, og det har man i Gladsaxe været så glade for, at man allerede har forlænget hans kontrakt. Okraszewski underviser og har undervist i forskellige klubber – både i ishockey og rullehockey – i de forgangne sæsoner, og han


får de her ord med på vejen på Gladsaxes hjemmeside. - Tekniktræningen i denne sæson har været en kæmpe success og derfor er det med glæde at vi nu kan annoncere, at samarbejdet med Marc også forsætter i den kommende. Det har endda været muligt at udvide arrangementet med Marc til to timer om ugen.

Gamle, hæderkronede KSF lever stadig fornuftigt, og kan her i 2012 glæde sig over, at det er 50 år siden, at den stolte klub tog det tredje mesterskab i streg efter at have vundet både i 1960 og 61. Bedriften blev gentaget mellem 1964 og 1966, og siden er det altså aldrig sket, at en klub har vundet DM-guldet tre gange i streg. Ikke engang Herning, der som bekendt har overtaget KSF-tronen med flest danske mesterskaber, har vundet tre på stribe. Tilbage i 1962 vandt KSF turneringen med 12 point for 6 kampe. Rungsted blev nummer tre, og så var det altså i den sæson, at Furesøen vandt sin første og eneste medalje i dansk ishockeyhistorie. Esbjerg blev nummer fire og sidste.

Så er det slut med AaB Ishockey for denne omgang. Både i senior- og ungdomsregi flyttes holdene over i det nye Aalborg Ishockey. Det er i øvrigt sket en enkelt gang tidligere. Efter sæsonen 1996/97 var AaB Ishockey helt ude i tovene rent økonomisk og måtte fusionere med rivalerne fra IK Aalborg, der også havde meget svære tider. Al logik var derfor i orden med skabelsen af Aalborg IK, som i folkemunde bare blev kaldt AIK, og som havde det rigtig svært i både senior- og ungdomsregi. Aalborg IK eksisterede helt frem til 2003/04, inden AaB-koncernen tog over og indlemmede ishockey igen. Skal AaB bare lige have en puster igen, eller er skilsmissen for evigt den

her gang? Frederikshavn IK er klar til den kommende sæson på ungdomsfronten med en oprustning, der ikke blot sender den tidligere ligatræner Henrik Christiansen ind som bindeled mellem White Hawks og moderklubben Frederikshavn IK. Klubbens tidligere storspiller, tjekkiske Radim Piroutek, er ansat på halv tid som træner for de yngste årgange. Dermed synes den røde tråd at være i orden. Tiltaget på trænersiden koster flere kroner, men vi er parate til at satse for at øge talentmassen, siger Frederikshavn-formand Lars Leer til Nordjyske. Silkeborg SF, som blev portrætteret grundigt i det seneste nummer af FACEOFF, endte sæsonen på tilforladelig vis rent sportsligt. Klubbens førstehold i 2. division Vest spillede 4-4 mod Esbjerg i den sidste hjemmekamp og ender turneringen på en tredjeplads efter Århus og Odense. Desuden kunne Silkeborg efter mange, mange sæsoner uden landsholdsfolk glæde sig over, at Michelle Foldager blev udtaget til kvindernes landsholdstrup ved VM, der spilles i april i Storbritannien. Herning Ishockey Klub var sædvanen tro en af de klubber, der var med fremme for at kæmpe om guld i de forskellige DM-kategorier for ungdom. Et af holdene, som man i HIK har været rigtig stolt over, er U17-holdet, der har opnået enorm fremgang gennem sæsonen. Træneren er den tidligere storspiller og legende, Dan Jensen. - Vi starter sæsonen skidt og er måske kun det fjerdebedste hold i Jylland. Nu står vi her og er det næstbedste hold i Danmark. Det her er et U17-hold, men vi har faktisk kun 11-12 spillere i den årgang. Så vi bruger omkring fire-fem spillere fra U15 hver gang, og alligevel formår vi at spille helt lige op med Vojens (guldvinderne ved U17-DM), som er et rent U17-hold, sagde han FACEOFF 5 | 2012

95


til Herning Folkeblad efter DM-slutspillet. Esbjerg-ishockeyen havde en svær sæson på seniorplan. AL-Bank Liga-holdet måtte som bekendt både gennem trænerfyring og et halvskidt slutspil, inden en hurtig kvartfinaleexit. Endnu tungere var det måske for klubbens 1. divisionshold, der med mange unge talenter på holdet spillede en stor rolle i turneringens grundspil. Esbjerg lå længe nummer et, endte som nummer tre, og tabte til Rødovre i kvartfinalen. Dermed en tidlig exit for esbjergenserne, der i modsætning til ligaholdet hørte til de absolutte favoritter i slutspillet. Heldigvis var Esbjerg IK dog repræsenteret både ved U17, U15 og U13DM, så der er krummer i de unge vestjyder. I Århus arbejder man hårdt for at sikre et solidt fundament, der kan give klubben sportslig fremgang – både på ungdoms- og seniorfronten, hvor det kniber med de sportslige resultater. Derfor er der fuld gang i struktureringen af klubben, blandt andet i det såkaldte sportsudvalg, hvor århusianerne forsøger at højne den ishockeyfaglige udvikling. - Mange erfarne kræfter deltager i arbejdet med at styrke kompetenceniveauet i vores trænerstab, på såvel den ishockeytekniske som den pædagogiske del. Målsætningen er, at alle vores energiske trænere skal gennemgå DIU´s kurser indenfor kort tid. Det første hold var afsted i januar. Vi vil som klub løbende sikre, at vores trænere er opdateret på alt nyt, der kommer indenfor undervisning af børn og unge, skriver klubben i sit seneste nyhedsbrev. Hvidovre Ishockey Klub har haft et rigtig fint år i de danske turneringer. Ikke mindst på grund af, at klubbens kvindehold efter mange års venten, endelig sikrede sig et DM-guld. Men flere Hvidovre-hold var på spil ved slutrunderne. Klubbens U17-hold var på spil ved finaleserien i Vojens, hvor det efter fem kampe

96

FACEOFF 5 | 2012

blev til en femteplads, mens U20-mandskabet måtte nøjes med en fjerdeplads i stærkt selskab. Modstanderne var Herning, Frederikshavn og Rødovre. Hyggelig artikel i Herlev Bladet sidst i marts om Per Cedrenius, der fornyligt rundede 70 år og i menneskealder har været med på klubbens old boys-hold. Han kom til Danmark som 32-årig, og begyndte straks at spille hockey i Herlev. Det har han gjort siden - og han var den første mand nogensinde til at score i Herlev Skøjtehal. - Mit bedste minde fra skøjtehallen var, da vi spillede indvielseskamp. Herlev mod Rødovre, selvfølgelig. Vores gamle venner havde jo lånt os deres hal (Herlev spillede i den gamle ”Kostald” inden de rykkede ind i egen hal). Og hvad sker der. I første skift fik jeg et breakaway og scorede. Det var det første mål nogensinde i Herlev SKøjtehal - og så tabte vi med 17-1 eller noget i den stil, husker pioneren. Lucas Andersen blev topscorer ved U13-DM med 13 point. Unge Lucas kommer fra Rødovre, men trods det fine antal point, så tog han ærgerlig hjem fra DM-slutrunden. Rødovre havde mesterskabet i hånden inden den sidste kamp mod Vojens, hvor RSIK’erne blot skulle holde uafgjort for at sikre sig guldet. Forinden havde Rødovre-drengene gjort rent bord med seks sejre af seks mulige- Vi førte 4-2 og havde Vojens presset helt i bund, og de så virkelig færdige ud. Der manglede kun lige 5-2-målet, så havde kampen været lukket. Men så scorede de til 4-3. Det gav Vojens nye kræfter, og vores drenge gik helt i stå. - Det er svært at sige, hvad der sker, men vi stoppede i hvert fald med at spille. Vojens skal have ros for at udnytte den chance, som de fik, men jeg synes alligevel, vi var det bedste hold. Men alt kan jo ske i en finale, sagde Rødovres assisterende træner Jan Selkow til Rødovre Lokal Nyt efter det ærgerlige nederlag.


Gentofte Stars er kongerne af 1. division. Gentofte har, siden 1. division blev en turnering for sig selv, været med i hver eneste sæson – og næsten uden undtagelse med i toppen. Da Gentofte vandt den femte kamp i serien mod Herning var det samtidig den femte sejr gennem tiderne i 1. division. Dermed blev det en hel håndfuld for Stars, der blev bakket op af rigtig mange tilskuere til slutkampene. Med en ny træningshal og den store opbakning kan det snart være på tide for Gentofte at tage det næste skridt. Eller hvad?


Ishockeymagasinet FACEOFF takker for en fremragende sæson. Husk du kan stadig bestille tidligere numre af magasinet. Gå ind www.faceoff-online.dk og klik dig frem.

Nyd den sidste del af sæsonen og vi ses efter sommerferien. FACEOFF-redaktionen! 98

FACEOFF 5 | 2012


NU

PÅ DÅ SE

FACEOFF 5 | 2012

A/S Bryggeriet Vestfyen · www.bryggerietvestfyen.dk

99


100

FACEOFF 5 | 2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.