Ishockeymagasinet Faceoff 16

FACEOFF 16 ISHOCKey MAGASINET Nr. 16 - 2014 - GRATIS AVIS

ISSN: 1904-5093

Jesper B: En ære at være i en af Europas største klubber

Københavnerderby

Danmarks CHL-fremtid Mød Josefine Persson Adam Estoclet Trænerjuvelen i Vojens

’EN TING ER SIKKERT. I METAL LIGAEN GÅR DET IKKE SOM PRÆSTEN PRÆDIKER?’ Peter Fredberg, BT

Download Unibet Pro til iPhone og Android, og spil på alle kampene i Metal Ligaen.

2

FACEOFF - 15

FORORD Kære læser, Ishockeymagasinet FACEOFF er i hallerne igen. En buket af fortællinger for en dansk ishockeyverden, der sprudler som aldrig før.

Metal Ligaen har gode tilskuertal, rigtig mange klubber, der arbejder hårdt med ungdomsvirksomheden, NHL’erne markerer sig konstant, og vi har et hav af dygtige danskere i udlandet på alle niveauer. Samtidig banker kvindelandsholdet på til en plads blandt verdens bedste.

Alle de muligheder for gode historier og fine vinkler kan faktisk gøre det vanskeligt at være FACEOFF-redaktion. Hvem og hvilke klubber skal vi nu sætte fokus på?

To af vores hovedhistorier i den her udgave kommer rundt om store personligheder i dansk ishockey.

Jesper B. Jensen er tjekket ind i Färjestad og tog imod os i Karlstad. Han fortalte om en by, hvor hockeyen betyder alt. Og gav beretningen om sine egne voldsomme toplevelser med hjernerystelser og om den nylige situation i SHL, hvor hans tackling på Kyle Flanagan midt på banen i blev den mest omtalte situation i de svenske sportsmedier.

Jesper B. Jensen er en ærlig mand, der ikke tøver med at dele sine tanker og meninger.

Det kommer der som regel gode historier ud af.

Josefine Persson scorede 177 point i den danske liga i sidste sæson, var stærk på landsholdet og blev kåret til årets kvindelige ishockeyspiller. Nu drømmer hun om en tilværelse i udlandet i den kommende sæson. Læs hvorfor i den bageste del af FACEOFF. Sædvanen tro er der masser af baggrund fra Metal Ligaens 10 klubber. Et af højdepunkterne er klummen skrevet af Coventry-supporteren Craig Summerton, der følger træner Aalborg-træner Paul Thompson i tykt og tyndt. Han fortæller en yderst interessant historie om Thompsons personlighed og forsøg på at forfølge en karriere i Europa. Som altid besøger vi samtlige klubber i landets bedste liga.

Indhold: FACEOFF - 4. PERIODE

Kære læser ........................................................................ 2 Københavner-tanker......................................................... 4 Svært at se CHL II uden de danske mestre..................... 5 Grums – et stykke svensk hockeykultur......................... 6 Kim Pedersen – til tops i det internationale hierarki...... 8 Globetrotteren – ny bog på vej....................................... 10

METAL LIGAEN

Rødovre – til Danmark ved et tilfælde........................... 12 Unibet Stars Gentofte...................................................... 14 Rungsted - Hårdtarbejdende og emotionel................... 16 Frederikshavns ishockeyhistorie er skrevet ned......... 17 Aalborg: Klumme – en legende i britisk hockey.......... 18 Esbjerg: Den optimerede hockey-tilværelse................ 20 SønderjyskE: Motivationen er intet problem................ 22 Herning: Givtig Europa-tur trods nederlag................... 24 Odense: Papegøjen var den første favorit.................... 25 Herlev: Sundström trængte til ny inspiration............... 26

BAGOM

På besøg hos Jesper B. Jensen

FACEOFF har også været til Københavner-derby i 2. division Øst. Ikke et af de traditionelle, men alligevel et interessant af slagsen. Mellem Danmarks ældste klub, KSF og Danmarks yngste/nyeste klub, Copenhagen Lions. En herlig aften i teltet på Sionsgade på Østerbro, der bød på både nostalgi, manglende tænder og masser af klubånd.

Ishockey betyder alt i Karlstad...................................... 27 Tacklingen og hjernerystelserne.................................... 29 Färjestad: En af Europas største klubber..................... 30 Tollefsen…!...................................................................... 31

Peter Fredberg, BT’s mangeårige ishockeyjournalist, giver en aktuel og brandvarm status på A-landsholdet efter den flotte turnering i Stavanger, der endte med en sejr over Norge og en samlet andenplads efter værterne.

LANDSHOLDENE

Der er ligeledes fremragende billedreportage fra U20-landsholdets omklædningsrum, Champions Hockey League, Globetrotteren Anders Schmidt Jespersen, Silkeborg U20, klummer og alt muligt andet godt. Læs løs!

ISHOCKEY-DANMARK

Og selvfølgelig skal den her spalteplads også benyttes til at rette en stor tak til vores annoncører og samarbejdspartnere. Uden jer, intet FACEOFF. God fornøjelse og læselyst Fotoredaktør og layout-redaktør, Jan Korsgaard Redaktør Michael Søvsø

FACEOFF Redaktion: Michael Søvsø (Redaktør) Jan Korsgaard (Foto-redaktør) Eksterne skribenter i dette nummer: Peter Fredberg, Peter Grummesgaard Lindegreen, Anders Schmidt Jespersen, Craig Summerton

Udgivere: Jan Korsgaard/Michael Søvsø Byholmvej 28, 3200 Helsinge E-mail: Jan@kanut.dk michaelsoevsoe@gmail.com

Fredberg: Det gled i olie Stavanger............................... 32 Drømmen om Canada..................................................... 34

Mere end 100 skud skal der til ...................................... 36 Persson! – årets kvindelige ishockeyspiller................. 38 Københavner-derby i jungleligaen................................. 41 IK Aarhus: Meet Joe Bab!............................................... 44 Hvidovre: Uddannelsen har førsteprioritet................... 45 Optimismen er intakt i Gladsaxe.................................... 45 Uddannelsen har førsteprioritet..................................... 46 Svenskerne styrer i Amager........................................... 46

Annoncesalg kontakt: Jan Korsgaard, Byholmvej 28, 3200 Helsinge E-mail: Jan@kanut.dk Forsidefoto: Jan Korsgaard

REJS MED OS TIL ISHOCKEY VM 2015

4

Klumme

FACEOFF - 15

KLUMME FACEOFF-redaktør Michael Søvsø har skrevet om dansk ishockey i 15 sæsoner og skriver i denne klumme om halsituation på Østerbro, som også beskrives senere i FACEOFF i en større reportage

Københavner-tanker

Fra københavneropgøret i 2. division mellem KSF og Copenhagen Lions, der blev spillet i teltet på Østerbro, hvor KSF holder til. Det skal snart ændres. Foto: Jan Korsgaard

FACEOFF er i alle ishockeykroge i Danmark. Således også en sen søndag i København i oktober, hvor vi overværede opgøret i 2. division øst mellem KSF og Copenhagen Lions.

Det var første gang, jeg besøgte boblehallen i Sionsgade, men havde tidligere set billeder derfra.

Så det var ingenlunde fordi, jeg var chokeret over de forhold, som spillerne blev budt. Måske blot forundret over, at Københavns Kommune i den grad overser skøjtesporten på Østerbro.

fremstår i dag som en klub med en fremtid.

Men grundlaget er spinkelt. For i 2016 lukker teltet sandsynligvis ned. I hvert fald, hvis det står til Københavns Kommune, der så kan vælge mellem to muligheder: Enten at allokere KSF og SKK i en anden skøjtehal - sandsynligvis den ude i Ørestad – eller at bygge et nyt og tidssvarende anlæg på Østerbro, sandsynligvis på samme grund som det nuværende telt. Det vil i hvert fald være en ideel placering.

Her har vi altså en af landets ældste traditionsklubber, KSF og en af landets dygtigste skøjteklubber, SKK. De bor i et telt og de klæder om i skurvogne.

Skal man ind i hallen – som aktiv såvel som tilskuer – foregår det gennem en smal svingdør.

Forhåbentlig forstår Borgerrepræsentationen i København, at man risikerer at neddrosle aktiviteterne, i værste fald lukke, både KSF og SKK, hvis ikke der er is på Østerbro. Det er ganske enkelt umuligt at flytte to hele klubber, der begge har sin base i en bestemt bydel.

Der må i øvrigt højest være 150 mennesker – i alt – i hallen. Tænk bare, hvilket besvær, det giver, hvis KSF gerne vil holde hjemmestævner for de yngste årgange, når både spillere og forældre fra de andre klubber rykker ind.

Det svarer til at sige til ungdomsspillerne i Esbjerg, at deres hal skal nedlægges, og de skal træne i Herning eller Vojens i stedet for, som ungdomsformand i KSF, Laust Weise, skitserede det i sidste nummer af FACEOFF.

Isen er nogenlunde det eneste, der er i orden i det anlæg.

To isflader Københavnerhockeyen på Østerbro skal leve. Og tænk, hvis man kunne få lavet to isflader, så der var is nok til alle. Ishockeyspillere, kunstskøjteløbere såvel som det offentlige skøjteløb.

Stor ungdomsafdeling Og det er ikke fordi, der mangler medlemmer i de to klubber. For KSF’s vedkommende er der de seneste sæsoner blevet knoklet utrætteligt med at stable en fornuftig ungdomsafdeling op. Det har været en succes, og den Østerbro-baserede klub

En opvisningshal med plads til 3000 tilskuere vil med tiden kunne rumme det københavnske Metal Liga-hold, der har ligget og ulmet flere steder de

seneste sæsoner. Copenhagen Hockey var et spædt forsøg, opvisningskampen mod Copenhagen Capitals i fjor ude i Gladsaxe var en anden fin tanke.

Men det er vel stensikkert, at København/Østerbro ikke får ordentlig seniorhockey, før omgivelserne er til det, og der er næppe tvivl om, at KSF’s ungdomsafdeling kunne gro yderligere på samme konto.

Københavns Kommune får forhåbentlig øjnene op og ser, at KSF behøver nye omgivelser. På Østerbro og ikke andetsteds. Andet kan en kommune, der er vært for VM i 2018 ikke være bekendt.

Lions er i live Den nyeste københavner-klub, Copenhagen Lions, har alle forudsætninger for at gro. Lige nu stille og roligt med et seniorhold i 2. division øst, og snart – når klubben rykker ind i den nye hal i Ørestad – med en ungdomsafdeling.

Lions er netop blevet godkendt som den klub, der må drive ishockey og kunstskøjteløb i den nye hal, og dermed er fundamentet lagt – også økonomisk i form af tilskud fra Københavns Kommune.

Der er ikke noget at sige til, at de smiler i den nye og – synes det – ganske ambitiøse klub. De københavnske løver er stadig små, men lever og har det med forventningens glæde.

5

4. Periode

FACEOFF - 15

Svært at se

uden de

danske mestre SønderjyskE gjorde et så godt indtryk, at Champions Hockey Leagues Chief Operation Officer, Szymon Szemberg forventer, at Danmark også er repræsenteret i den fornemme turnering i næste sæson

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD

Det var på allersidste billet, og kun fordi turneringen blev udvidet med fire hold, at Danmark sammen med Frankrig, Storbritannien og Slovakiet fik tildelt såkaldte wildcards til sæsonens udgave af Champions Hockey League, hvor man netop har færdigspillet ottendedelsfinalerne.

Men er Danmark med igen i næste sæson? Det er i den grad en mulighed, siger Champions Hockey Leagues Chief Operating Officer, Szymon Szemberg, til FACEOFF. Du var i Vojens for at se afviklingen af CHL-kampen mellem SønderjyskE og Skellefteå. Hvad noterede du dig positivt såvel som negativt fra SE Arena - og hvilket indtryk har SønderjyskE-organisationen gjort på CHL-organisationen?

- SønderjyskE gjorde et vældig godt og ambitiøst indtryk på CHL. Vi forstår, at organisationen i størrelse ikke kan måle sig med giganterne i Europa, men hjertet hos SønderjyskE var desto større. Vi tror, at CHL har været godt for SønderjyskE og dansk klubhockey og vice versa. Vi er vældig glade for, at det lykkedes at øge antallet af hold til 44, så klubben fra Vojens kom med.

Er I tilfredse med det generelle niveau hos holdene fra de ”mindre ligaer” i den her sæson?

- Absolut. Og selv om Østrig ikke er ”wild cardnation”, så må man tillægge, at Red Bull Salzburg og Vienna Capitals vandt deres pulje. Stavanger (Norge) tog 11 point, Bolzano (Italien, EBEL) tog

Thomas Spelling i aktion i SønderjyskE’s sidste CHL-kamp mod tyske Krefeld. Alt tyder på, at de danske mestre er med i CHL igen i den kommende sæson.

9 point, Nottingham vandt over Hamburg Freezers på hjemmebane og SønderjyskE vandt i Krefeld.

- Ingen vidste, hvad man kunne forvente sig af de hold, og personligt troede jeg for eksempel ikke på den udvikling. Det viser, at klubhockeyen i Europa er stærkere end mange journalister i for eksempel Sverige tror.

Har man gjort sig tanker om CHL’s opbygning i den kommende sæson. Altså hvor mange hold, der skal med og hvilke nationer?

Opbygningen af CHL 2013/14: *44 hold var med i turneringen fra start, delt op i 11 puljer á 4 hold. *26 hold var ”founding clubs” og er også med i turneringen i næste sæson. *12 hold kvalificerede sig fra de seks ”founding leagues” via de nationale turneringer. *6 hold kvalificerede sig som såkaldte ”wild cards” – to hold fra Norge og mestrene fra Danmark, Slovakiet og Frankrig, samt Challenge Cup-vinderne fra Storbritannien. *8 hold spiller kvartfinaler i december. Fire hold fra Sverige og fire fra Finland.

- Det taler vi om for øjeblikket. Intet er bestemt, alt er åbent. Men vi skal ikke forlade vores vision ”Where Europe Comes to Play”. Det vil sige, at vi vil have en liga for mange nationer, ikke bare de stærkeste. Vi vil være eliten, men ikke elitære.

Og helt konkret: Kan man sige noget om Danmarks muligheder for at få et hold med ind i CHL i den kommende sæson?

Man kan ikke sige noget, inden det er bestemt.

Men jeg har svært ved at tænke mig en CHL II uden de danske mestre. Dansk ishockey er på fremmarch og den udvikler unge, tekniske spillere. Danmark har seks-syv spillere i NHL, og landsholdet forsvarer sin plads i VM’s topgruppe.

Alt det værdsætter vi højt.

Til sidst generelt: Hvordan er den generelle opfattelse hos CHL-organisationen af hele turneringen og setuppet. Er stemningen positiv/negativ og hvilke generelle ændringer kunne man tænke sig næste sæson?

Vi er vældig tilfredse, men vi skal forbedre os på alle punkter. Tv-dækningen har været god det første år, vi har solgt næsten alt vores ”sponsorinventar”, og efter grundserien har vi omkring 3000 tilskuere i snit. Men det er frem for alt på tilskuersiden, vi må øge. Det kommer vi til allerede nu i slutspillet, men vi har et stykke vej til målet, som er et gennemsnit på 5000 tilskuere til hver kamp.

6

Klumme

FACEOFF - 15

Grums:

Et stykke svensk hockeykultur

Billerudhallen i Grums, Sverige en onsdag aften. Division II-hockey i den svenske provins.

FACEOFF på interessant besøg i den svenske ishockeyprovins TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD

Det koster 60 svenske kroner at komme ind til kampen mellem Grums Hockey og Viking HC fra byen Hagfors, der ligger halvanden times kørsel nordpå.

Manden har musefælder i bunden af bilen. Det er bælgravende mørkt. FACEOFF’s samlede redaktion er landet i byen Grums.

Hallen er lys og kold. Minder lidt om omgivelserne i den gamle Vojens Skøjtehal med tribuner af lyst træ og udelukkende ståpladser på begge sider. I hjørnet har klubrummet, Café Ørnen, åbent, og en hamburger koster 35 kroner. Man skal selv fylde salat, dressing, agurk og løg på.

En lille halv time i tog fra banegården i Karlstad har ført os ud til den dybe, svenske provins. Vi skal se ishockey, og ude på parkeringspladsen foran den lokale ”KONSUM” tager vi fat i den første og bedste mand for at høre i hvilken retning, Billerudshallen ligger. ”Kom ind, så skal jeg køre jer”, siger han venligt – og fjerner først musefælderne.

Hvorfor han egentlig har musefælder i bilen venter vi – forundret – med at diskutere, til vi kommer ud. For selv i Sverige har man vel ikke dørene i sin Volvo Stationcar stående åben i nattetimerne.

Eller hvad?

Vi ankommer til Billerudshallen fem minutter senere. Manden med musefælderne har ikke frygtelig megen forstand på ishockey, påstår han. Men han påpeger gerne, at Grums har produceret en række ganske store ishockeyspillere gennem tiderne.

Han nævner Tre Kronor og NHL-legenderne Dan Labraaten og Thomas Steen – og et hurtigt opslag på Wikipedia, da vi kommer hjem, fortæller at historien er sand. Et andet stort Grums-navn er den tidligere AaB-spiller Pär Bäcker – uden sammenligning med de to førstnævnte i øvrigt.

Det er råkoldt og blæsende, da den venlige ældre herre i Volvoen sætter os af. Der er kamp i aften. I rækken Division 2 Västra C, hvor en række små klubber fra Värmland slås om pladserne i Alltvåan og dermed mulighed for at rykke op i Division I.

På væggene hænger billeder af tidligere mandskaber, og overfor Café Ørnen er der billeder af de spillere, der har kvalificeret sig til som elever på det lokale hockeygymnasium.

Der er lidt over 5000 indbyggere i Grums, der tilbage i 50’erne faktisk var en af Sveriges store klubber. I slutningen af 50’erne vandt Grums bronzemedaljer i kampen om det svenske mesterskab og spillede træningskampe mod landsholdene fra USA og Tjekkoslovakiet!

Det mærker man trods alt ikke denne aften i Billerudshallen, hvor et sted mellem 120 og 180 tilskuere har betalt entrépenge for at se de lokale helte banke vikingerne fra Hagfors hjem. Grums ligger i toppen, Viking HC i bunden.

Vi begynder at regne på sagen, og vurderer, at Grums som tophold i Division 2 må ligge et sted mellem nummer 90 og 100 på Sveriges-ranglisten.

Viking HC som bundhold et godt stykke længere nede.

Alligevel stiller begge hold op med fire fulde kæder.

Inden kampen er der blomster til den lokale juniorspiller Robert Basth, der for nylig har vundet TV-puckturneringen for ishockeydistrikterne i Sverige. Basth og Värmland vandt 2-1 over Göteborg i finalen.

15-20 af de mest entusiastiske Grums-fans klapper

hjemmeholdet taktfast ind, mens Viking HC stille og roligt skøjter ind. I øvrigt med den tidligere Odense-træner Ulf Weinstock i boksen. Han er umiddelbart det eneste navn med ”dansk forbindelse”, vi kan genkende på holdopstillingen.

Grums Hockey dominerer fra kampens begyndelse. Ser hurtigere og smartere ud end gæsterne i sort. Der er tydeligvis forskel på top og bund i Division 2, og når Viking HC endelig kommer til afslutning, bliver de stoppet af Grums-keeperen med det lækre navn Sebastian De Massa.

Vi vurderer Grums til i hvert fald at kunne følge med på dansk 1. divisionsniveau. Tempoet er måske knap så højt, men sædvanen tro er svenskerne godt taktisk og teknisk skolet. Den langhårede kaptajn for hjemmeholdet, Oskar Södergren, har klasse til mere. Han scorer kampens første mål.

I syv sæsoner har Grums Hockeys ene af to udlændinge, Ziga Oblak, pendlet mellem Åmals IK, Gislaved og Grums og huseret i Division 2. Han er tidligere slovensk U-landsholdsspiller og står for aftenens absolutte højdepunkt, da han fra godt to meters afstand smadrer et slagskud op i krogen uden chance for gæsternes målmand. Grums Hockey vinder 7-2. Som forventet. En pligtsejr.

Måske hedder det Division I, flere tilskuere og mere opmærksomhed i næste sæson for en af de mange fine og traditionsrige klubber i Sveriges store hockeyjungle.

Der skal nok komme et par SHL-spillere og måske endda en NHL’er ud fra Grums i det kommende tiår. Masser af knægte med strikhuer render rundt og drømmer om at blive næste generations stjerner.

Manden med musefælder i bunden af bilen er for længst kørt hjem, da vi forlader hallen. Men hockeykulturen i Grums er der stadig. Og den består i mange år endnu.

JUL 2014 I forkæles i år med en dansk rugøl med en cremet mokkakrone og en farve, der leder tankerne hen på teaktræ.

Med smag af karamel, bær og rosiner.

Med duft af røde bær, citrus, mango og et strejf af lakrids og peber.

8

4. Periode

FACEOFF - 15

Til tops i det internationale hierarki

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD

En gang for længe siden ovre i Esbjerg. Sådan svarer Kim Pedersen lunt på spørgsmålet om, hvornår han for første gang kom i kontakt med dommergerningen i ishockey. I modsætning til mange andre ishockeydommere kom han ikke fra et liv som aktiv spiller, men til gengæld var resten af familien bidt af en puck.

Kim Pedersen skulle naturligvis lokkes med. Skøjteløbet var forinden blevet praktiseret i de offentlige tider i Esbjerg Skøjtehal, og da familien havde lokket nok, gik han med at til prøve dommergerningen – og fik hurtigt smag for arbejdet.

I første omgang gjaldt det dog om at forbedre skøjteløbet og komme af med tilnavnet ”gipsben”, som hang på Kim Pedersen blandt de øvrige dommere.

Teknikken var ikke helt i orden i den første tid som dommer.

Det var som linjedommer, han hurtigt steg op i graderne, og det var som linjedommer, han fik den praktiske tilgang til dommerhvervet, som han i dag bruger, når han bedømmer kollegerne.

Den aktive karriere toppede med to kampe i finaleserien mellem Rungsted og Odense i sæsonen

2000/2001, hvor Asger Krog var den enlige hoveddommer. På linjerne stod Søren Reis og altså Kim Pedersen.

Ene mand på kontoret Han var samtidig involveret i dommerarbejdet udenfor banen, og blev derfor ansat på Danmarks Ishockey Unions kontor i maj 2002.

Kim Pedersen skal være dommersupervisor ved U20-VM i Canada og damernes VM i Malmö. Det hele begyndte i Vestjylland

Han skulle stå for dommerpåsætningen, og var dengang den eneste fuldtidsansatte i unionen sammen med den daværende generalsekretær Bent Nielsen. Vi er altså kun 12 år tilbage, men dansk ishockey var ikke mange måneder fra at eksplodere på den positive måde.

- Det var meningen, at jeg kun skulle stå for dommerne, men der kom hurtigt masser af andre opgaver til. Masser af dag til dag arbejde. Det greb om sig, husker Kim Pedersen.

Siden dengang har Danmarks Ishockey Union udviklet sig til en millionvirksomhed. Oprykningen til A-VM i 2002 i Szekesfehervar kastede både øko-

nomi og behov for ansættelser af sig.

Mange kasketter I dag er Kim Pedersen administrationschef på kontoret i Brøndby, samtidig med, at han er ansvarlig for udviklingen af de bedste dommere herhjemme.

Og så er han også lige turneringsleder for Metal Ligaen og General Manager for det danske A-landshold. Samtidig med, at han i øvrigt er gift med Tine og den stolte far til Caroline på et år.

Han har skeen i suppen i de fleste dele af dansk ishockey, men hjertet er stadig i dommergerningen, og i det regi er han steget til tops i internationalt regi.

I indeværende sæson skal 41-årige Kim Pedersen nemlig være supervisor for dommerne ved Junior 20-VM i Canada i december og ved kvindernes VM i Sverige sidst på sæsonen. Den turnering spilles i Malmö. Ret beset kan han ikke komme højere, eftersom titlen som General Manager for A-landsholdet forhindrer ham i at deltage i dommerregi ved ”det store VM.” Det var i 2006, at karrieren som international dommersupervisor begyndte, da Kim Pedersen fik mulighed for at blive IIHF-trainee indenfor det hverv. I 2008 blev han en del af 26 officielle IIHFsupervisorer, og i 2012 blev han udtaget til IIHF’s Officiating Committee, inden han altså nu er helt oppe i toppen af det internationale supervisor og dommerhierarki.

9

4. Periode

FACEOFF - 15

Der skal være plads til kritik af dommerne…

Men folkene i zebrastriber fortjener også mere respekt, siger Kim Pedersen

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD

dommeren på samme måde, som de vurderede deres egne spillere.

Kim Pedersen er – som ansvarlig for de danske elitedommere – ofte ude at bedømme dommerne herhjemme i Metal Ligaen, og sammen med sit danske korps af supervisorer, er det hans opgave at løfte de danske dommeres niveau.

- Lidt mere nuanceret og lidt mindre vrede på de sociale medier. Måske skulle man lige slå koldt vandt i blodet og tænke over, hvad man egentlig skriver.

- Dommerne er blevet langt mere seriøse, som årene er skredet frem. Ligesom spillerne i øvrigt er blevet det de sidste 15-20 år.

- De unge dommere ved, at de skal yde en indsats, hvis de vil være med i toppen, og vi ser vel lige nu et generationsskifte, der næsten er gennemført.

Og jeg synes faktisk, at vores dommere har et fint niveau. De mange IIHF-udtagelser i den her sæson er en blåstempling af deres gode arbejde, siger Kim Pedersen.

Han har meget på hjerte, når vi begynder at tale om de danske ishockeydommere. Zebrastriberne er et hårdt kritiseret folkefærd, og dommerne er ofte omtalt, når trænere og spillere efter kampen skal gøre status.

Plads til kritik - Der skal være plads til kritik af dommerne. Det er der ingen tvivl om. Og i forhold til, at vores kolleger i fodbolden giver to spilledages karantæne for en kommentar på Twitter, synes jeg også, der er lang snor.

- Som dommeransvarlig og tidligere aktiv, er jeg godt klar over, at en træner kan være helt oppe at koge efter en kamp. Så ryger der en bemærkning ud, og sådan er det. Ishockey er en sport med temperament, siger Kim Pedersen.

- Når det er sagt, så synes jeg også, at dommerne fortjener mere respekt. De stiller op til tæsk fredag efter fredag. Både fra trænere, spillere og fans.

Jeg ville ønske, at trænerne og fansene vurderede

Et af de spørgsmål omkring dommerne, der altid bliver diskuteret, er når dommere med tidligere tilhørsforhold til en bestemt klub skal dømme den pågældende klub i en ligakamp. Åbner det ikke op for konstante konspirationsteorier?

- Man skal huske, at dommerne også er mennesker – og mennesker begår fejl. Selv NHL’s bedste dommere begår fejl indimellem, tilføjer han.

- Over en hel turnering er der økonomisk aspekt i, at dommerne ikke skal transporteres alt for langt.

Samtidig har jeg tro en tro på, at ishockeydommerne først og fremmest er dommere. Så den bedste liga skal have de bedste dommere, uanset hvorfra de kommer.

De bedste skal dømme - Vi evaluerer konstant og kritiserer hinanden internt. Det er en myte, at vi bare går og klapper hinanden på skulderen. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når dommerne bliver bedømt, men kritikken bliver altså holdt internt, siger han.

At være General Mana

De afgørende kampe skal også have de bedste dommere. Tænk hvis man havde en finale mellem Herning og Rødovre, hvor det var dommer fem til otte, fordi vi skulle tage hensyn til tidligere klubtilhørsforhold. Det holder jo ikke.

Kim Pedersen om:

ger for landsholdet:

Det har været en helt fan med helt siden tiden me tastisk rejse og et privilegium at være sen) og de der gutter d Åke (Frederik Åkesson) og Dan (Jenpå og udskiftning, men lan holdet. Siden har der været udvikling dsholdet er noget helt familie, og det er ikke løgn, når spillerne tale specielt. Vi er en r om det fantastiske sammenhold.

Udviklingen i Metal Lig

aen (hvor han er turne ringsleder): Det er rart at se, at vi i år har en jævnbyrdig liga, hvor alle hold kan slå alle. Udvikling en berne kun kunne bliv er positiv, men det ærgrer mig, at klube enige om 36 kampe i grundspillet. Det er for lidt, og det bliver forhåbentlig ændret til sæson. den kommende Der er masser af ting , vi stadig kan udvikle. for at skabe endnu me Der er mulighed re pauserne, og jeg så og underholdning omkring kampene og i så gerne målkamerae og endnu mere statist r til alle kampene ik.

10

4. Periode

FACEOFF - 15

Globetrotteren Målmanden fra Esbjerg, Anders Schmidt Jespersen, er efterhånden kendt af det meste af ishockey-Danmark. Trods sine kun 23 år har han spillet ishockey i det meste af verden, og han befinder sig for øjeblikket i Oman, hvor han foreløbig træner og spiller frem til jul.

I flere måneder har Anders Schmidt Jespersen skrevet om sin karriere og han agter at udgive en bog til foråret, hvor han fortæller om sine erfaringer i verdenshockeyen. Her et uddrag fra bogen om Jespersens tid i tvivlsomme omgivelser i Estland.

Tiden i Kohtla-Järve er ikke helt som forventet. Der blev lidt problemer med lønudbetaling. Jeg lavede en del målmandstræning, og blev betalt pr. træning, men min grundløn var langt under det, som jeg var blevet lovet fra fyren, som arbejdede for det estiske ishockeyforbund. Jeg kontaktede ham, og vi snakkede lidt frem og tilbage omkring min fremtid i Estland.

Dagen efter ankomjeg til ishockeyhallen medbringende alt mit udstyr, og var virkelig spændt på kampen. Jeg gik lidt rundt i mine egne tanker, og efter en times tid ankom holdet fra Tartu. En og en kom de ud af bussen og gik ind i omklædningsrummet. Til min store forundring kunne jeg se, at Tartu havde to målmand med i truppen. Jeg så træneren, og gav ham hånden. Han kiggede lidt underligt på mig, som om han ikke vidste, hvem jeg var.

Tartu, som tidligere havde vundet stort over os, ville forstærke sig til slutspillet. Deres plan var at forstærke sig med en stærk målmand samt et par stærke spillere, da de ville spille med om guldet.

Fyren fra det estiske ishockeyforbund boede i Tallinn, så han hentede mig hos den lokale dommer, og sammen kørte vi til den lokale restaurant for at møde min kommende manager.

Manageren var en meget respekteret person, som rejste meget. Der var ikke rigtig nogen som vidste, hvad han levede af, eller hvad han arbejdede med. Det eneste, vi vidste, var at han rejste ofte.

Vi holdt et lille møde, og manageren er virkelig god til at sælge ”varen”. De kontraktlige forhold er allerede aftalt, så vi skal blot have fin pusset de små detaljer.

De var imponeret over det, de havde set fra mig, og så mig som en reel mulighed for det kommende slutspil. Jeg blev sat i kontakt med manageren, og efter lidt forhandlinger, blev vi hurtigt enig om en kontrakt for den resterende del af sæsonen.

Efter vi har spist, bliver jeg kørt til rutebilstationen i Tallinn, for at finde en bus som kører mod Tartu. En af holdlederne samt et par spillere henter mig ved busstationen.

Anders Schmidt JesJeg havde ikke snakket med persen har været over træneren, da al kommunikadet meste af verden tion samt forhandlinger var gået for at spille ishockey. igennem manageren. Fyren fra Her er han i Abu Dhabi det estiske ishockeyforbund med en vunden pokal hentede mig i Kohtla-Järve, og og en holdkammerat. kørte mig til Tallin, da Tartu havde en vigtig kamp mod et af holdene fra Tallin. Jeg var blevet fortalt, at jeg skulle Jeg fortalte, at jeg er fra Kohtla-Järve og skal til at spille kampen i Tallin, uden at have haft en eneste spille for Tartu, og at jeg var klar til kampen. Han vidste absolut ingenting om mig, og gjorde det træning med mine nye holdkammerater. meget tydeligt, at jeg ikke skulle spille denne her Det hele gik hurtigt, og alt foregik i løbet af få dage. vigtige kamp mod Tallin. Jeg kunne stille mit udstyr Jeg fik sagt farvel til træneren samt diverse hal- samt alle mine ejendele ind i omklædningsrummænd, som ønskede mig al held og lykke i fremti- met, så det var i sikkerhed og ikke ville blive stjålet. den. Desværre fik jeg ikke sagt ordentligt farvel til Derefter kunne jeg se kampen og køre med tilbage til Tartu efter kampen. Det var skuffende. mine holdkammerater.

Jeg havde medbragt alt hvad jeg ejede fra KohtlaJärve, og var klar på at starte et nyt og spændende liv. Jeg havde en enkelt overnatning hos en af de lokale dommere i Tallin, da kampen var den efterfølgende dag. Dommeren tog sig godt af mig, og vi havde en hyggelig aften.

en af de lokale restauranter den efterfølgende dag.

Efter kampen havde jeg ikke specielt meget lyst til at tage med holdet tilbage til Tartu. Jeg havde endnu ikke mødt manageren, men fik fortalt, at han ville ankomme til Tallinn dagen efter kampen. Derfor besluttede jeg mig for at tage en overnatning mere hos den lokale dommer, for derefter at møde manageren på

Efter en del kilometer ankom vi til min nye lejlighed. Udefra kan jeg se, at det var en virkelig gammel bygning, men jeg tænkte hurtigt, at lejligheden måske var renoveret og flot indvendig.

Desværre var det virkelig gammelt, og jeg var ikke meget tryg ved at tage elevatoren op. Den lignede mest af alt en elevator, som kunne stå af til hver en tid.

Den ene spiller havde boet i lejligheden før, så han låste døren op. Vi åbnede døren, og jeg troede ikke mine egne øjne. En virkelig gammel lejlighed, møghamrende beskidt, støvet og rodet. På bordet stod den største opvask, jeg nogensinde har set.

Der var støvet, beskidte vinduer, og det lugtede som om der ikke er blevet gjort rent i flere måneder. Derudover var der selvfølgelig heller ikke internet i lejligheden…

- Manuel behandler - FDZ Zoneterapeut RAB godkendt - Dækker din sundhedsforsikring ?

- Sportsskader - Spændingshovedpine - Nakkespændinger - Musearm - Ondt i ryggen - Skuldersmerter - Behandling af alle skader / skavanker i bevægeapparatet.

- Ishockeylandsholdets faste fysiske behandler siden 2003 - Online booking

Carsten Esmark en del af

Studiestræde 14A, 2 sal, 1455 København K Tlf: 2833 6153 Online-booking på www.kropsinstituttet.dk

Bestil nu hos

Søborghovedgade 55 - 2860 Søborg Tlf. 39696090

12

RØDOVRE

Metal Ligaen

FACEOFF - 15

Til Danmark ved et tilfælde en mail til samtlige klubber i området. Gladsaxe havde på det tidspunkt Jens Johansson (tidligere mangeårig spiller i den danske liga og nuværende assistenttræner i Rungsted) som træner. Han var den eneste, der skrev tilbage, husker Mike Rådde.

Der er formentlig et par eller tre andre klubber på Sjælland, der sagtens kunne have brugt Mike Råddes tjenester den dag i dag, og det stod hurtigt klart, at han også var alt for god til at spille 1. division i Danmark.

- Men det var perfekt for mig at spille i Gladsaxe på det tidspunkt. Jeg fik masser af spilletid, og spillede både boxplay og powerplay. Så det gav mig selvtillid, og det var sjovt at spille ishockey igen.

Mike Rådde lavede 24 point i 31 kampe i Gladsaxe og var ubetinget en af de bedste backs i den danske 1. division på det tidspunkt.

Mike Rådde var helt nede at vende i den fjerdebedste svenske række, inden han endte i 1. division i Danmark hos Gladsaxe.

Det var med til at re-starte Råddes karriere på den gode måde

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD Allerede som 15-årig debuterede Rødovre-backen Mike Rådde på førsteholdet i sin barndomsklub.

Det var i den svenske Division 2, hos Kalmar Knights, hvor den unge back på det tidspunkt allerede var god nok til at dyste med de bedste i Sveriges fjerdebedste række.

Det gik udmærket i begyndelsen, men efter 10 kampe landede Mike Rådde på bænken og blev der. Derefter fulgte en udlejning til Kallinge/Ronneby (KRIF Hockey), som på det tidspunkt også spillede i Division 2.

Fem sæsoner efter Mike Rådde havde gjort sin debut i Kalmar i Division 2, var han altså havnet i den fjerdebedste række igen. Det var han godt og grundigt træt af.

Kalmar er ikke nogen traditionel ishockeyby, så Mike Råddes talent førte ham hurtigt ud af byen.

Han blev optaget på ishockeygymnasiet i Leksand, hvor kulturen omkring hockeyen som bekendt er kæmpestor og traditionsbunden.

- Jeg kom fra hockeygymnasiet i Leksand, og det er jo ikke alle og enhver, der kommer ind der. Jeg mente trods alt, at jeg havde mere talent, men min fysik var måske ikke helt til seniorhockey på det niveau på daværende tidspunkt.

Leksand ER hockey, og Mike Rådde klarede sig også ganske fint i klubbens ungdomsafdeling. 36 point i 33 kampe i J20 SuperElit, den højeste juniorrække i Sverige, sendte ham endda ind på Leksands hold i Allsvenskan.

2008/09-sæsonen endte med at blive den hidtil værste i karrieren, og derfor tøvede Mike Rådde heller ikke med at tage en chance og flytte med sin daværende kæreste til København. Hun skulle begynde at læse i Danmark.

Han fik syv kampe i Sveriges næstbedste række i sæsonen 2008/09, og skiftede derefter til Karlskrona i den daværende Division I, som er Sveriges tredjebedste række.

Kun Gladsaxe meldte sig - Jeg trængte til at starte et nyt kapitel. Det kunne næsten ikke blive dårligere med min hockey, så jeg tog med til København. Jeg skrev på det tidspunkt

- Dengang var 1. division ikke så god som nu, men der var trods alt en del gode spillere med ligaerfaring dernede. Så helt skidt var turneringen slet ikke, husker Mike Rådde – men han fornemmede også hurtigt, at han igen skulle en tand opad stigen i ishockeyhierarkiet.

- Jeg vil ikke sige noget ondt om mine daværende medspillere, men jeg fornemmede indimellem, at de ikke helt forstod, hvilke tanker jeg havde, når jeg for eksempel lagde en pasning.

Sundquist tog imod Så efter en enkelt sæson i Gladsaxe lykkedes det for Mike Rådde at komme på tryout i Rødovre. Her tog Magnus Sundquist imod ham med åbne arme, og for den tidligere Rødovre-coach var der vel ingen tvivl om, at Mike Rådde sagtens kunne bruges i den daværende AL-Bank Liga.

- Jeg var kun 21 år, men alligevel føltes det som den sidste chance. Jeg var nødt til at give den en skalle og bevise, at jeg ikke var færdig endnu. Så jeg begyndte at træne rigtig godt og seriøst igen, og der var selvfølgelig meget mere tempo og intensitet i Rødovre end i Gladsaxe, siger Mike Rådde.

Resten er historie. Fire sæsoner senere hænger svenskeren stadig fast i Rødovre – og den daværende svenske kæreste er blevet udskiftet med en dansk ditto.

Mike Rådde indrømmer gerne, at han er halvdansk, men ser stadig meget svensk tv derhjemme.

Og griner gerne, når han pludselig står og taler

FACEOFF - 15

13

Metal Ligaen

dansk med Henry Hardarson, den anden spiller med svenske aner i Rødovre.

– med Rådde som den eneste udlænding – tilbage i rollen som underdog.

mer, hvis han kan se skuddet. Vi backer skal bare sørge for at rydde returen op.

- Både Sebastian (Dahm), (Christian) Vaagensø og Jesper (Duus) taler sommetider svensk til mig, og så svarer jeg indimellem på dansk. Så nej, spro-

Duus’ tricks I skrivende stund har Mighty Bulls leveret over al forventning, og Jesper Duus’ arbejde har aftvunget

- Han har spillet fantastisk, og det håber jeg også, at landstræneren har fået øjnene op for. Og så skal han (Sebastian) selvfølgelig også takke sine backer for godt arbejde, griner Mike Rådde.

Håber på top fire Rødovre ligger for øjeblikket i Metal Ligaens bedste halvdel, og der er ikke langt op til de rigtig gode pladser helt i toppen. Men kan det unge mandskab fortsætte eller hvad?

- Jeg håber, vi kan blive ved at holde vores gode bundniveau. Det er ikke sådan, at vi taber 1-7 eller noget i den stil, når vi taber. Alle vores kampe har som minimum været jævnbyrdige, og det kunne være fedt, hvis vi kunne blive ved at slås om en placering i top fire.

- Men det bliver stenhårdt. Alle hold slår alle, siger Mike Rådde, der har to sæsoner på sin kontrakt i Rødovre - og ikke umiddelbart har planer om at vende tilbage til Sverige - eller andetsteds.

get er bestemt ikke noget problem. Men jeg forstår udmærket godt, at en svensker, der kommer til Danmark første gang, har problemer, griner Mike Rådde.

Sejr over Herning var højdepunktet Minderne fra fire foreløbige sæsoner i Rødovre er gode. Mike Rådde lagde ud med en semifinalenederlag mod Herning-holdet med den fantastiske førstekæde Marshall, Gardner og Poulsen og et efterfølgende tab i bronzekampen mod SønderjyskE. Derefter fulgte et nederlag i en bedst af syv-kvartfinale mod Aalborg, inden højdepunktet kom i 2012/13-sæsonen, hvor Rødovre helt sensationelt sendte Herning ud af kvartfinalen.

- Det var en serie, hvor det hele bare kørte. Vi havde det mentale overtag, og vi var usårlige. Vi scorede på de rette tidspunkter af kampene og i overtiden.

Herning havde hentet Bryan Marshall og Rob Ricci og ingen af dem kunne få det til at fungere.

- Omvendt spillede jeg for eksempel sammen med Mattias Lassen, der pludselig – selv om han var junior – spillede som en senior, der havde været i ligaen i fem-ti sæsoner. Vores systemer kørte bare, og alle vidste, hvad de skulle. Det var højdepunktet i min tid i Rødovre.

En tæt semifinale mod Frederikshavn endte i nederlag, inden Rødovre afsluttede et forrygende slutspil med at hente bronzemedaljen i en herlig serie over to kampe mod Odense, der først blev afgjort i straffeslag.

I fjor måtte Rødovre ud i kvartfinalen mod Aalborg, og Mike Rådde medgiver gerne, at nordjyderne havde lidt mere at skyde med i den syvende og afgørende match.

Nederlaget betød farvel til en epoke med Michael Smidt og Rasmus Astrup som topspillere hos Mighty Bulls, og inden denne sæson var Rødovre

stor respekt i ishockey-Danmark.

- Han giver os backer nogle gode inputs, men sjovt nok coacher han også angriberne i, hvordan en back tænker i den og den situation. Det er et helt andet og nyt synspunkt, forklarer Mike Rådde.

- Vi ser ikke så stærke ud på papiret, men vores holdånd er kæmpestor.

Og så er det bare sådan, at de unge spillere, der kommer op, er vant til at vinde. De kommer med en kæmpe vindermentalitet og har fået deres mange sejre med i blodet, siger Mike Rådde.

Han tilskriver også øget fokus på den fysiske træning, at Rødovre ruller så godt, som det er tilfældet for øjeblikket.

- Vi har øget træningsmængden og lagt mere vægt på fysikken end de tidligere sæsoner. Det betyder, at vi er med i højt tempo langt henne i kampene. Vi har stort overskud hele vejen igennem 60 minutter, siger han.

- Og så står Sebastian (Dahm) helt ”grymt” i den her sæson - for nu at bruge et svensk udtryk.

Han tager det, der kom-

- Lige nu tænker jeg kun min kontrakt i Rødovre og på at gøre det så godt som muligt. Men et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig at komme tilbage til Sverige, hvis jeg fik muligheden. Jeg har noget, jeg skal bevise deroppe.

Bliv 2610 Partner i Rødovre Mighty Bulls - Her kan alle være med..!

SOM 2610 PARTNER FÅR DU: • 20 GRATIS billetter til 2014/15-sæsonens grundspilskampe i Rødovre Skøjte Arena. (grundspilsbilletternes stykpris er kr. 120,-).

• Dit virksomhedsnavn / logo på www.mightybulls.dk • Jeres firmanavn og logo på unikt skilt i foyeren i Rødovre Skøjte Arena • Et unikt klistermærke, der viser din virksomheds status som 2610 Partner i Rødovre Mighty Bulls, som kan hænges i Jeres butik, på kontoret, bilen eller lignende.

• Ud af den samlede pris for et årligt medlemskab som 2610 Partner går kr. 26,direkte til at støtte til et banner til Rødovre’s fan gruppe.

• Nyhedsmails fra Rødovre Mighty Bulls.

• Invitationer til eksklusive Rødovre Mighty Bulls arrangementer, hvortil man kan tilkøbe sig til særlige gode priser.

• 2 personer til et årligt 2610 Partner-arrangement, hvor man kan netværke.

Vi byder på øl/vand samt en sandwich og kamp. Her er der mulighed for at møde andre 2610 Partnere og der vil være indlæg fra både Rødovre Mighty Bulls’ træner og direktør.

• Virksomheden modtager med posten et særligt velkomstbrev sammen med 20 billetter, som kan bruges til valgfrie kampe i grundspillet.

Prisen for et 2610 Partnerskab er kr. 2610,- (eksklusive moms) Kontakt venligst Brian Møller. Tel. 2222 3030 / e-mail på bm@mightybulls.dk

14

GENTOFTE

Metal Ligaen

FACEOFF - 15

Projektet kører fint I Gentofte har de ikke et sekund fortrudt, at Metal Liga-eventyret blev skudt i gang med kort frist i forsommeren

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD

Det er ingen hemmelighed, at der var gevaldigt tryk på ledelse, trænere og spilletrup, da det blev meldt ud, at Unibet Stars Gentofte ville træde op som hold nummer 10 i Metal Ligaen i sæsonen 2014/15. En manøvre, der i øvrigt blev hilst mere end hjerteligt velkommen af de øvrige klubber i landets bedste række.

Nu er sæsonen stille og roligt kommet i gang, og for Unibet Stars Gentoftes vedkommende startede den nærmest med en tyfon. Syv point i de første tre kampe og en placering helt oppe i toppen var konsekvensen af en forrygende sæsonstart og to finske superindkøb, Saarinen og Muohonen.

Nu er det blevet hverdag igen på det sportslige plan. Unibet Stars Gentofte har ikke vundet en kamp siden 30. september og frem til dette blads deadline, og ligger nu på den bundplacering, alle havde forventet.

Men det er ikke noget, der vælter hverdagen hos Unibet Stars-ledelsen, siger Peter Ferslew, der er direktør i organisationen.

- Da vi begyndte den her sæson, var budskabet til spillerne, at de skulle gå ud og spille noget god hockey og suge masser af erfaring til sig.

- Vi spiller stadig gode, tætte og lige kampe mod de fleste hold, og fra ledelsens side ser vi ingen grund

til at lægge ekstra pres på drengene, fordi vi har tabt nogle kampe. Vi har ro i maven og synes, at projektet kører fint, siger Peter Ferslew.

Konservativt budget - Budgettet er lagt konservativt, og vi har ikke taget munden for fuld. Så rent økonomisk går det også helt som planlagt. Vi håber selvfølgelig, at vi kan udbygge økonomien en smule til næste sæson, så vi hele tiden kan bygge op på alle parametre, siger han.

Peter Ferslew lægger ikke skjul på, at efteråret har været hektisk. Rent organisatorisk er der kæmpe forskel på at afvikle kampe i 1. division og i Metal Ligaen, og for nylig skulle Unibet Stars Gentofte for første gang præsentere sig på tv.

- Ja, bestemt. Vi rykker ikke op for kun at spille en sæson i ligaen. Næste år kan vi jo for alvor bruge erfaringerne fra den her sæson, siger Peter Ferslew, der også understreger, at hverken han eller resten af ledelsen har fortrudt avancementet til Metal Ligaen.

- At fortryde? Den tanke har slet ikke strejfet os, siger han.

B.S og flere tilskuere Unibet Stars Gentofte har haft et sted mellem 300 og 400 tilskuere til hjemmekampene, med undtagelse af kampen mod Rødovre, hvor gæsternes fans var med til at fylde godt op. Og her ser Peter Ferslew muligheder for forbedringer til den kommende sæson.

- Eksempelvis har det overrasket os, hvor stort et setup, vi skal have i forhold til bokspersonale og statistikføring og den slags. Men vores crew har taget det i stiv arm og været fremragende.

- Det er et af de steder, hvor vi simpelthen ikke har haft hænder til at være ude i lokalområderne og sælge varen. Og folk i omegnen har jo i 16 år ikke set ishockey på øverste hylde. Næste sæson skal vi helt klart ud og gøre mere opmærksom på os selv, siger han.

- Det samme gælder for Jimmy Bøjgaard og hans tv-crew, da de var på besøg. De kunne godt mærke, at der var nogle udfordringer for os med vores faciliteter, men de var sobre og venlige i deres tilgang til vores manglende rutine, siger Peter Ferslew.

På det sportslige plan arbejder Unibet Stars Gentofte også for konstant at forbedre sig. På den traditionelle såvel som den utraditionelle manér.

- Både på og udenfor banen tager vi alting i små bidder, og gør os erfaringer, som vi kan bruge i den kommende sæson, tilføjer.

Efter et inspirerende foredrag i erhvervsklubben har organisationen nemlig fået tilknyttet navnkundige B.S. Christiansen som sparringspartner for trup og ledelse.

Og ud fra det udsagn kan man velsagtens tillade sig at konkludere, at Unibet Stars Gentofte spiller i Metal Ligaen i den kommende sæson eller hvordan?

- Han er meget motiveret, og det har allerede været virkelig inspirerende at have ham inde omkring holdet, siger Peter Ferslew.

’EN TING ER SIKKERT. I METAL LIGAEN GÅR DET IKKE SOM PRÆSTEN PRÆDIKER?’ Peter Fredberg, BT

HVEM TROR DU VINDER? 12. 12. 2014 19. 12. 2014 27. 12. 2014 06. 01. 2015 16. 01. 2015 23. 01. 2015 25. 01. 2015 30. 01. 2015 13. 02. 2015 20. 02. 2015

kl. 19:30 kl. 19:30 kl. 15:00 kl. 19:00 kl. 19:30 kl. 19:30 kl. 15:00 kl. 19:30 kl. 19:30 kl. 19:30

Unibet Stars Gentofte Unibet Stars Gentofte Unibet Stars Gentofte Unibet Stars Gentofte Unibet Stars Gentofte Unibet Stars Gentofte Unibet Stars Gentofte Unibet Stars Gentofte Unibet Stars Gentofte Unibet Stars Gentofte

-

Aalborg Pirates Odense Bulldogs Esbjerg Energy Frederikshavn White Hawks Rødovre Mighty Bulls Herlev Eagles Blue Fox Herning Rungsted Ishockey Blue Fox Herning SønderjyskE

Download Unibet Pro til iPhone og Android, og spil på alle kampene i Metal Ligaen.

i butikken den 28. november

Begrænset antal

Bestil nu hos

Søborghovedgade 55 - 2860 Søborg Tlf. 39696090

16

RUNGSTED

Metal Ligaen

FACEOFF - 15

TM

Hårdtarbejdende og emotionel Han afgjorde sidste uges slag mod Unibet Stars Gentofte med et fremragende mål, og Adam Estoclet er udset til at være en af de absolut bærende spillere hos Rungsted i denne sæson. FACEOFF bad amerikaneren svare på en række spørgsmål om livet i Danmark og forskellen på at spille hockey i Nordamerika og Europa

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD Du har været her i nogle måneder nu. Hvad er dit indtryk af Rungsted som klub og træner Per Holten Møller?

- Rungsted har været fedt. Specielt det at leve så tæt på vandet og samtidig så tæt på København.

Fra min første dag her i klubben kunne jeg fornemme, hvorfor Per (Holten Møller) er sådan er velrespekteret træner i Danmark. Han har en enorm viden, men samtidig en stor ro. Alligevel er han ”powerful” på bænken og når vi træner, og han var en stor del af den gode sæsonstart, vi fik.

Du spillede i den italienske Serie A I fjor – hos Milano Rossoblu. Hvordan vil du sammenligne italiensk ligaishockey med Metal Ligaen her i Danmark?

- Det er to meget forskellige ligaer. Den italienske turnering byder på et langsommere og mere taktisk spil, mens man her i Danmark spiller langt hurtigere. Spillerne arbejder hårdere og kampene i Danmark er mere fysiske.

Livsstilen her i Danmark/Skandinavien?

- Jeg holder af den. Alle mennesker, jeg har mødt, har været meget venlige og åbne. Da jeg gik på college fik jeg en mulighed for at gæste Sverige og Danmark med mit ishockeyhold. Jeg husker folk som værende søde og rare og en livsstil, der minder meget om Minnesota, hvor jeg voksede op.

Hvordan ser du din egen præstation hidtil? Er du tilfreds og hvor skal du forbedre dig? Og – hvordan vil du selv beskrive dig som spiller?

- Jeg vil beskrive mig selv som en hårdtarbejdende og emotionel center. Hvis jeg skulle give mig selv karakter efter seks kampe, ville jeg formentlig give mig selv et B (næstbedste karakter på den amerikanske skala). Min sidste sæson stoppede i marts, og jeg fik først min arbejdstilladelse i oktober, så syv måneder uden en kamp har påvirket mit spil og min start i Rungsted.

- Men efter jeg har fået de første kampe ”under bæltet”, glæder jeg mig til at blive mere komfortabel i mit spil og producere flere point til holdet.

Fra sæsonstarten og frem til det første break, er vi blevet et mere modent hold. Vi arbejder hårdere og spiller smartere.

Forskellene fra livet i de nordamerikanske minors og Europa?

- Livet i Europa er meget forskelligt fra at spille i NHL eller AHL/ECHL i Nordamerika. I stedet for uger med fire-fem kampe og 12 timers busture, hvor du sover på hoteller, har du her i Europa to-tre kampe og du sover i din egen seng. Samtidig spiller vi kun halvt så mange kampe her i Europa, som et ”farm team” i Nordamerika ville spille.

Mange af de nordamerikanske spillere, der er kommet til Danmark, er gået college-vejen. Også dig? Hvad har tiden på college betydet for dig?

- At gå college-vejen og spille hockey for Dartmouth College var en af de bedste beslutninger i mit liv. Jeg havde en fremragende tid og modnede både som hockeyspiller og menneske. Når jeg ser tilbage på tiden på college, bliver jeg kun taknemlig over at have været sådan et specielt sted.

FACEOFF - 15

17

Metal Ligaen

FREDERIKSHAVN

Lokalhistoriker har skrevet 352 sider om issporten i Frederikshavn – mest om ishockey. Bogen udkommer, når den nye arena åbnes 5. december

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: HENNING JENSEN 5. december 2014 er en historisk dato for ishockeyen i Frederikshavn. Det er nøjagtig 50 år siden, byen fik sit udendørs isstadion og samtidig er det altså dagen, hvor Frederikshavn åbner den nye Scanel Hockey Arena med en kamp mod Odense.

Formentlig med udsolgt hus.

Det er også dagen, hvor bogen om issporten i Frederikshavn udkommer. ”50 års jubilæum på is” er ikke kun en bog om ishockey, men også om kunstskøjteløb og curling og de mennesker, der har arbejdet omkring isstadion i Frederikshavn. De 352 sider er endda skrevet af en mand, der selv skøjtede på det nye isstadion i frisk luft dengang i 1964.

Henning Jensen er lokalhistoriker, og bogen om issporten i Frederikshavn er hans tiende af slagsen.

Gennem sit arbejde med lokale bøger har han talt med omkring 1200 familier i byen, og ishockey har ført ham gennem samtaler med omkring 200 familier. Research og produktion af bogen har taget halvandet år, og det skal naturligvis nævnes, at Jesper Christensen står som medforfatter.

Det er Jesper Christensen og hans kone Line, der har stået for redigering og opsætning af det gedigne værk, der tæller omkring 700 billeder fra de 50 år med issport i Frederikshavn, som naturligvis primært er ishockey.

En spændende proces Henning Jensen har mestendels brugt sin tid på de første seks år med det åbne isstadion i Frederikshavn, men træder også helt frem til nutiden og 2014.

I 1970 overtog kommunen det dengang privatejede isstadion, men forinden havde godt 130 is-

hockeyspillere spillet for FIK. Henning Jensen har opsporet dem alle, og givet dem en egen lille biografi i bogen.

- Det har taget tid, men det har været en spændende proces. Så finder man Poul, som ved, hvor Erik bor henne – og så ved Erik, hvor en helt tredje befinder sig. Man kommer til Hvidovre, Rødovre eller Vanløse og finder folk, der har spillet i FIK dengang. Alle har været utrolig hjælpsomme, og folk taler meget om bogen her i byen.

- Det har lagt mig meget på sinde at fortælle, hvordan byen fik sit isstadion. Det fylder de første 50 sider i bogen, og jeg har opsporet samtlige originaldokumenter fra etableringen af isstadion. Dokumenterne har ligget 17 forskellige steder, siger Henning Jensen, der også fortæller, at Frederikshavn sidst i 60’erne var noget af en højborg indenfor kunstskøjteløb.

- Jeg vil tro, at 70 procent af biografierne stammer fra årene 1964-90, og der er måske 15 spillerprofiler fra 2000 og frem, men selvfølgelig er der fokus på det seneste guldhold fra 2000, siger Henning Jensen.

Han har ligeledes registreret samtlige formænd, æresmedlemmer og de 38 trænere, der hidtil har stået i spidsen for byens bedste ishockeymandskaber.

- Det er min hidtil bedste og mest spændende bog.

Den kunne såmænd fylde tre bind, men det er der ikke økonomi til, siger Henning Jensen.

4000 e-mails er gået ind og ud fra hans mailboks i løbet af processen.

- I dag er der stort set intet skøjteløb af betydning i byen, men sidst i 60’erne var Frederikshavn faktisk den klub herhjemme, der vandt flest medaljer ved de danske mesterskaber, siger han.

En frederikshavner-bog Kommer man forbi Frederikshavn i løbet af den kommende måneds tid, vil det være oplagt at tage en tur forbi byens stadsarkiv, hvor en ”gammeldags” ishockeyspiller står i fuld kampuniform, ligesom der vil være billeder og billeder på storskærm, som man kan kigge på.

- Det er en frederikshavner-bog og en bog om folk fra Frederikshavn. Derfor er kun de ”udlændinge” og danske spillere med, der er blevet boende i byen over længere perioder. Folk, der er flyttet fra Frederikshavn til andre danske byer, efter de har spillet her i et par år eller tre, har jeg heller ikke med.

Henning Jensens bo g i forbindelse med åb udgives nin den nye Scanel Hocke gen af y Arena, og kan ligeledes be stilles via nettet på adressen ww w.fik.dk/ bog.

18

AALBORG

Metal Ligaen

FACEOFF - 15

I weekenden umiddelbart før FACEOFF udkom i de danske haller, havde en flok Aalborg-fans besøg af britiske Craig Summerton. Craig Summerton er hockeyfan og baseret i Coventry, hvor han i de seneste årtier har fulgt Aalborg Piratestræner Paul Thompson på nærmeste hold.

Nu bestyrer han den britiske Twitter-konto @aalborg_uk, der følger Thommo og Pirates. FACEOFF har bedt Craig Summerton fortælle om sin support af Aalborg-coachen, og om Paul Thompsons popularitet i Coventry og britisk ishockey.

TEKST: CRAIG SUMMERTON FOTO: JAN KORSGAARD

tiske klubber og selvfølgelig hans familie hjemme i Storbritannien.

Som delejer og cheftræner spillede Paul Thompson en væsentlig rolle i at flytte ishockeyholdet fra Solihull til min hjemby, Coventry, for 14 år siden.

Derfra har jeg set ”Thommo” spille en central rolle i bygningen af Coventry Blaze-organisationen.

Men sprogbarrieren, når man skulle følge nyheder og liveupdates fra Troja-Ljungbys officielle Twitterkonto, gjorde det svært at følge ham tæt. Efter jeg havde set Thompsons første kamp i Allsvenskan vidste jeg, at jeg var hooked og så kampe så ofte som muligt via Allsvenskans webcast.

Han byggede organisationen Coventry Blaze op fra bunden og skabte et hold, der jævnligt vandt nationale trofæer, inklusive en Grand Slam (samtlige britiske titler i en sæson) og flotte europæiske resultater, med sejren over Red Bull Salzburg i Contintental Cup i Aalborg i 2007 som højdepunkt.

Tempoet, kvaliteten af spillet, det defensive arbejde og den gode fysik - uden de konstante skubberier efter hvert eneste spilstop - var noget nyt og spændende for mig, der i forvejen var fan af den nordamerikanske stil, der bliver praktiseret i Storbritannien. Så jeg skabte Twitter-kontoen @Troja_UK

Da sæsonen 2012/13 sluttede, havde han 18 sæsoner og 15 trofæer på cv’et i alle niveauer i det britiske game. Det blev offentliggjort, at ”Thommo” ville forlade Coventry til fordel for en karriere i Europa, startende i Allsvenskan hos Troja-Ljungby som assistent. Senere på sæsonen avancerede han til cheftræner i den svenske klub.

Fantastisk respons Jeg modtog en fantastisk respons og mange opbakkende beskeder gennem hele sæsonen, og på et personligt plan åbnede det mine øjne for en helt anden hockeykultur, end den jeg kendte til.

Da det sank ind hos mig, at han skulle videre, fandt jeg ud af, at jeg over årene lige så meget var blevet en supporter af Thommo, som af klubben Coventry Blaze.

På trods af min sorg over at have tabt ham fra vores organisation, begyndte jeg hurtigt at føle mig stolt af ham og bakke op omkring Thommos forsøg på at kæmpe sig vej ind på et de største hockeymarkeder i verden.

Hvis nogen fortjente et forsøg i større og bedre ligaer end den britiske, var det ham. Han har mere end aftjent sin værnepligt i Coventry. Det var tid til, at han endelig skulle følge sit eget karrierespor for første gang.

Det stod hurtigt klart for mig, at der var stor interesse i hvordan Paul Thompson ville klare sig i Europa. Både fra fans, tidligere spillere, andre bri-

Selv om sidste sæson ikke gik helt som planlagt for Troja-Ljungby og Thommo (klubben rykkede ned i Division I på allersidste spilledag), fik han mange skulderklap, da han forlod klubben.

Han var meget tæt på at redde klubben fra nedrykning efter at Gunnar Leidborg var blevet fyret tidligere på sæsonen.

Metal Liga-klubberne ikke leverer livestream, så jeg som oftest er begrænset til faktuel information fra kampen i stedet for danne mig en mening og dele detaljerne fra kampen.

Det til side, så er Thompson en sjælden frugt i britisk ishockey. Modsat mange andre i gamet derovre, er han determineret i jagten på succes i Europa, og han har alle de karakteristika, der kan give ham succes.

Noget at være stolt over Som britiske hockeyfans har vi ikke meget at være stolte af eller råbe op omkring. Men så længe Thompson fortsætter sit eventyr ”overseas”, vil jeg råbe op omkring det fra Twitter og selvfølgelig bruge det som god undskyldning for at holde en ferie, når jeg skal se, hvordan han klarer sig!

Denne uge (ugen før FACEOFF udkom) glæder jeg mig til at besøge Aalborg og opleve alle de gode ting, Thompson har fortalt mig om byen og organisationen. Og selvfølgelig glæder jeg mig også til at møde alle de Aalborg-fans, jeg har skrevet med via @Aalborg_UK. Go Pirates!

BOOK EN REJSE HOS

Nu går han ombord i et nyt kapitel i Danmark og efter succesen med @Troja_UK dækker jeg igen hans fremskridt og highlighter forhåbentlig hans succeser i Aalborg på @Aalborg_UK. Det er dog ærgerligt, at

MED RABATKODEN “AALP” - OG STØT AALBORG PIRATES

20

ESBJERG

Metal Ligaen

Den optimerede hockeytilværelse TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD Det lyder næsten som en drømmetilværelse for en ung ishockeyspiller. Et godt og sundt måltid serveret morgen, middag og aften og et par minutters gang til gymnasium og ishockeyhal. En optimeret tilværelse med andre ord.

Sådan foregår det ikke desto mindre for et af Esbjerg Energys unge talenter, Jeppe Holmberg, der kom til klubben i fjor fra Aalborg.

I første sæson boede han hos en ishockeyinteresseret familie i byen, men flyttede op til indeværende sæson over til Esbjerg Sports College, hvor 15 unge eliteidrætsudøvere fra forskellige sportsgrene er tilknyttet.

- Jeg står gerne op klokken 7 om morgenen, og går op på 10. etage her i bygningen. Her står et køleskab klart med morgenmad. Der er yoghurt, frugt, müsli og hvad jeg ellers har brug for. Kiks og frugt kan jeg tage med, siger Jeppe Holmberg.

Når han er i skole er det fast kutyme, at der er en sandwich lagt til side, som han kan snuppe i kantinen. Og selv samme kantine leverer et aftensmåltid, som står klart på Sports College, når Jeppe Holmberg er færdig med dagens dont i Granly Hockey Arena.

FACEOFF - 15

Esbjergs unge forward Jeppe Holmberg bor på Sports College i Esbjerg – og har på den måde fået ny struktur på tilværelsen

- Det er sundt og ordentligt mad. En passende portion og altid med salat og grønt tilbehør. Helt perfekt for mig, for i en travl hverdag er det ikke altid man får tid og mulighed for at lave ordentlig mad.

arbejdet mellem kommunen, institutionen, klubben og udøveren – der er i centrum – er tæt, siger Søren Mathiasen, der er direktør i Esbjerg Energy.

Struktur og ro - Der er kommet langt mere struktur i min hverdag, og det er blevet lettere både at koncentrere sig om skolen og hockeyen. Der er langt mere ro og ikke så mange frustrationer, heller ikke på isen, siger Jeppe Holmberg, der har spillet sig ind som fast mand hos Esbjerg Energy i denne sæson.

- Ishockeyen er ikke en ressourcestærk sport, så det er svært for os at tilbyde for eksempel madordninger og lektiehjælp. Her er Esbjerg Kommune virkelig behjælpsom og interesseret i at hjælpe eliteidrætten videre, siger Søren Mathiasen.

Han er den eneste ishockeyspiller, der foreløbig er tilknyttet Esbjerg Sports College, og på grund af sin faste plads på ungdomslandsholdene er hans STX-uddannelse blevet forlænget fra tre til fire år.

Ellers ville der simpelthen ikke være tid til at gennemføre.

- Det er ekstremt vigtigt, at vores unge spillere er målrettede i en ung alder. Både på og udenfor ishockeybanen. Derfor er det vigtigt at både skolearbejde, træning og kost er optimeret. Sam-

I alt er omkring 25 ishockeyspillere – fra årgang 1994 til 2001 – tilknyttet Esbjerg Kommunes forskellige talentordninger. Og skolen kommer forrest, understreger Søren Mathiasen.

- Vi har faktisk måtte afvise spillere, der gerne ville træne morgentræning, fordi de ikke havde struktur nok på deres skolegang.

- Så får det at vide, at de skal bruge tiden på skolen og på den måde forsøge at kvalificere sig til morgentræning igen. Vi tror på det hele menneske her i klubben, siger han.

Skudtræning hjemme hos dig selv!

De bedste skytter skudtræner rigtig meget. Nu får du også muligheden for at off-ice træne med rigtige pucke, og træne som ”profferne”, hjemme hos dig selv.

Træn når du vil, hvor du vil ... I haven, kælderen, garagen, indkørslen eller på terassen ...

Sigtemål.

Hjemme i kælderen

Puck rebounder.

Hjemme i indkørslen

Solid stål- og net konstruktion til træning med rigtige pucke.

I klubben ude eller inde

STORT fangenet.

Stor skudplade.

Årets julegaveidé til ishockeyspilleren

Spar op til 900 kr. på vores ishockey produkter

Scan og besøg vores hjemmeside

Se flere pakketilbud, og få inspiration på vores hjemmeside

www.personalsportstrainer.dk

Nem op- og nedtagning. Nem opbevaring

22

Metal Ligaen

SØNDERJYSKE

FACEOFF - 15

Motivationen

er intet problem

Fra CSKA Moskva i KHL til 1. divisionstræner i Vojens IK. Det lyder næsten helt usandsynligt. Men Brandon Reid glæder sig over en ny start på en karriere, der fik en brat ende på grund af alvorlige skader

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD

spille videre i en håndfuld kampe, kunne han selv mærke, at noget var helt galt.

Han er blot 33 år, og Brandon Reid troede, at han skulle spille professionel ishockey mange sæsoner endnu. Men en flot karriere, der har sendt den klejne canadiske fighter til både NHL, AHL, KHL, DEL og Nationalliga A i Schweiz så begyndelsen til enden, da Reid i sæsonen 2012/13 var involveret i et grimt uheld.

Han fløj til Canada og Schweiz for at blive undersøgt ordentligt, og det viste sig, at stort set hele hoftepartiet var slået i stykker. Det kostede øjeblikkeligt resten af sæsonen, men Reid gik straks i gang med en stenhård genoptræning. Målet var at genoptage en flot professionel karriere.

I en udekamp for CSKA Moskva i efteråret 2013 kom han voldsomt ind i banden med benene forrest.

Brandon Reid er ikke stor. Blot 175 centimeter høj, men overalt, hvor han været, har han været fanfavorit på grund af sin entusiastiske spillestil og sit meget store sportsmanship.

Selv om klubbens læger i første omgang diagnosticerede skaden som et slag, og lod Brandon Reid

Tilbage i begyndelsen af dette årtusinde var han dominerende hos Halifax Mooseheads i QJMHL,

en af de tre store juniorligaer i Canada, og han spillede playoff for Vancouver Canucks i NHL i både 2003 og 2007.

En gave til klubben Han har væltet point ind for både Rapperswil i Schweiz, Hamburg og Düsseldorf i Tyskland og har været nøglespiller på det canadiske U20-landshold. Og han var på vej til at skabe sig et godt navn i KHL, da uheldet skete i efteråret 2013.

I sommeren 2014 havde han genoptrænet så meget og så hårdt, at han var klar til at genoptage karrieren. Det var bare et spørgsmål om, hvor han skulle skrive kontrakt. Mulighederne var til stede.

Det lignede et comeback, da han trådte på en stav

23

Metal Ligaen

FACEOFF - 15

- Det var en gave, der kom flyvende ned til klubben. Han er så dygtig og professionel, så jeg sjældent har set noget lignende. De unge gutter kan virkelig lære noget af en kapacitet som Brandon, siger den gamle VIK’er, Jan Jensen, der er cheftræner i Vojens Ishockey Klub.

under træningen op til 2014/15-sæsonen. En ny alvorlig skade i hofteregionen brød op, og lægerne sagde stop. Brandon Reid måtte droppe spillerkarrieren med kort varsel, og der var ikke længe til den nye sæson.

Muligheden viste sig i Vojens, hvor Reids agent, Bjarne Madsen bor. Her blev canadieren tilknyttet Vojens IK som ”director of player development” og træner for klubbens hold i 1. division og U20rækken.

Vil vinde guld Brandon Reid er klokkeklar omkring sin nye rolle som træner. Selv om karrieren stoppede længe før han håbede og troede, er ambitionerne og entusiasmen ikke mindre som træner.

- Jeg vil lære gutterne hernede at træne og leve som professionelle ishockeyspillere. Både på isen og udenfor banen. Derfor går jeg selv mindst lige så seriøst til opgaven, som da jeg selv var spiller.

Motivationen er ikke noget problem for mig, og målet er at vinde mesterskabet med begge mine hold, siger Brandon Reid, da FACEOFF møder ham i forbindelse med en Metal Liga-kamp i SE Arena.

- Jeg er en moderne træner, og hos mig er der ”open door policy”. Hvis en spiller har et problem, eller noget han er utilfreds med, så er det i orden at sige det. Det betyder altså ikke, at man bliver bænket i en uge. Sådan nogle trænertyper har jeg prøvet i min egen karriere, griner Brandon Reid.

- Jeg er klar over, at hver enkelt spiller er sin egen type og skal behandles individuelt. Det er min opgave at finde ”magien” i hver enkelt person. Jeg giver mig hundrede procent som træner – nøjagtig som jeg gjorde, da jeg spillede, siger han.

Han møder gerne ind på kontoret halv otte hver morgen – og forlader det igen 12-13 timer senere efter endt arbejdsdag. Hans hustru, Jessica, er med i Danmark, og parret føler sig tilpas i Vojens. De stikker gerne af sted og ser større byer, når muligheden endelig er der.

Tidligere i karrieren har Reid i øvrigt spillet sammen med både Julian Jakobsen og Daniel Nielsen i Hamburg og Jannik Hansen i Vancouver.

- Jeg har været mange steder i min karriere, men danskerne er virkelig de rareste mennesker, jeg har mødt. Det har været så let at komme hertil, og faciliteterne her i hallen er perfekte – for mig som træner og for de spillere, der gerne vil udvikles, siger han.

Fotografering - i hele Danmark

Kanut Foto er andet end ishockey: Jeg løser fotografiske opgaver indenfor, reklame og produktfotografering samt portrætter, graviditet, dåb, konfirmationer, student, bryllupper, polterabend, modelmappe og boudoir.

Ring for en uforpligtende snak eller besøg hjemmesiden.

tlf. 5184 6505 www.kanut.dk

24

HERNING

Metal Ligaen

Givtig Europatur trods nederlag TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD Drømmene om europæisk succes fik en hurtig ende for Blue Fox Herning ved Continental Cuppen i den italienske by Ritten. Midtjyderne fik ellers den perfekte optakt til turen ved at vinde med uvirkelige 8-1 i SE Arena over SønderjyskE. Her stemte Hernings spil nærmest til perfektion, efter at Blue Fox-spillerne havde overlevet de første minutters stormvejr fra hjemmeholdet.

Så det var med stor optimisme, men dog med skader hos nøglespillerne Daniel Nielsen, Victör Öhman og Joachim Linnet, at midtjyderne satte sig i bussen for at køre 14 timer til Südtirol og en by og område, hvor man både taler tysk og italiensk til daglig.

Første modstander fredag aften var værterne fra Ritten, der til lejligheden havde forstærket sig med tre nordamerikanerne af en kaliber, som danske klubber knapt ville have råd til. Blue Fox kom foran, men mistede grebet om kampen i anden periode, hvor italienerne trak fra og endte med vinde 5-1.

Herning var også foran i den anden kamp mod mestrene fra Kasakhstan, Yertis Pavlodar, der i øvrigt havde 12 spillere med slovakisk pas på holdet.

Pavlodar viste sig at være det suverænt stærkeste hold i weekenden, og da først de tunge folk fra Kasakhstan – og vennerne fra Slovakiet – rullede sig ud, kunne Blue Fox ikke undgå et nederlag på 1-4. Søndag aften – betydningsløst for herningenserne – blev det til et nederlag på 1-2 til Fischtown Pinguins fra Bremerhaven i den næstbedste tyske række.

Små omkostninger Så da bussen buldrede hjem mod Herning, var det uden en finalebillet, men med ekstra erfaring i benene.

FACEOFF - 15

Et skadesplaget Blue Foxhold måtte tolerere tre nederlag i Italien, men de økonomiske omkostninger var til at overse, ligesom de unge spillere fik masser af erfaring - Forholdene dernede var helt i top, og det var en supergod tur. Spillerne og trænerne så en masse til hinanden og fik internationale kampe i benene. Selvfølgelig var det ærgerligt, at vi ikke vandt kampe, men alt i alt var det et godt tilskud i forhold til den kommende del af sæsonen, siger Blue Foxdirektør Torben Skovsgaard til FACEOFF. Rent omkostningsmæssigt var turen også ganske billig, for herningenserne ”tog bussen”, og dermed kunne et sted mellem 15.000 og 18.000 kroner gøre det. Var Blue Fox bare blevet treer i puljen, ville der endda have været en bonus, som kunne dække det meste af underskuddet.

- Vi skulle principielt bare sørge for at møde op, og så dækker værterne resten, siger Torben Skovsgaard, der fortæller, at Blue Fox selv fik tilbudt at arrangere turneringen.

- Men vi takkede nej. Man skal også passe på, hvor meget man presser sine frivillige hænder, siger direktøren.

To hold i finalen To danske hold har tidligere kvalificeret sig til Continental Cuppens finalerunde. Tilbage i 2008 var AaB Ishockey gennem hele to gruppespil for at komme i finalen.

Storhold som østrigske Red Bull Salzburg og franske Grenoble blev slået ud, inden finalerunden i Riga, hvor de senere vindere, russiske AK Bars Kazan og det lettiske ”powerhouse” Riga 2000 dog blev en tand for stærke.

Men AaB sikrede sig faktisk en ”delt andenplads” ved at slå Torpedo Kazzinc fra Kasakhstan i den sidste kamp. Tre hold sluttede på samme pointtal på anden-, tredje-, og fjerdepladsen, men AaB var dårligst indbyrdes.

I 2011 kvalificerede SønderjyskE sig til Continental Cup ved at vinde semifinalerunden i Asiago, og med 3-2 i den sidste kamp mod franske Rouen – og efter knappe nederlag mod Yunost Minsk og Red Bull Salzburg – tog SønderjyskE bronze.

Det er den hidtil eneste danske medalje i europæisk klubturnering, der gennem årene har haft svingende antal deltagere, karakter og styrke, men til gengæld altid byder på interessante konfrontationer mod ukendte modstandere for de danske hold.

I denne udgave bliver finaleholdene – udover Yertis Pavlodar og Bremerhaven fra Hernings pulje – Neman Grodno fra Hviderusland og franske Angers Ducs.

FACEOFF - 15

ODENSE

25

Metal Ligaen

Papegøjen var den første favorit Bedste sæson: 02/03 - sæsonen diskvalificeres næsten af afslutningen, hvor Hernings guldtyve snød os, men 18 sejre i træk, publikumsfest på publikumsfest og en række fantastiske og ikke mindst karismatiske fyre på isen vækker et væld af store minder.

Bedste udlænding: Isoleret set vel nok Tyler Redenbach, men John Lalibertes tovejsspil i samme sæson var i europæisk topklasse. Derek Herlofsky, Curt Regnier og Aleksandr Macijevski er naturligvis de tre helt store herude, også sat i forhold til deres betydning over flere år, og så må jeg nævne Örjan Lindmark som en personlig favorit både på og udenfor isen.

Bedste dansker: Lars Oxholm og Mads True er klublegender, og deres numre er fredet som de eneste. Det forklarer alt. De har haft uvurderlig betydning herude. Søren True, Julian Jakobsen og flere andre bør også nævnes.

Værste sæson: På mange måder 08/09. Holdet var til guld, men økonomien spændte ben tæt på målet og efter sæsonen ramte en konkurs, som kostede meget både på kort og længere sigt.

Værste kamp: Umiddelbart tænker man et par af de lange frederikshavnerbusture, der endte med store slag, men nederlaget på egen is i syvende finalekamp for tre år siden gør bare ondt på så mange niveauer.

Værste nederlag: At guldhjelmene endnu ikke er kommet til Odense. Det tror jeg dog fuldt og fast på, at vi snart får ændret på.

De fleste i Metal Liga-Danmark kender Thomas Nielsen. I langt over et årti har han været tæt på OIK og Odense Bulldogs, og i 2011 blev han fuldtidsansat i Bulldogs-administration.

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: SØREN KOTTAL I dag ser man Thomas Nielsen overalt, når man bevæger omkring Bryggeriet Vestfyen Arena. I administrationen, i omklædningsrummet, i boksen til kampene. En af ildsjælene, der fortjent har fået ishockeyen som sit fuldtidsjob.

Helt tilbage i begyndelsen af 90’erne – da Odense netop havde gjort sin entré i ligaen – tog Thomas Nielsen til hockey med sin far i den gamle skøjtehal i byen.

Amerikaneren Mike Murray – papegøjen, som Thomas og farmand kaldte ham, eftersom han altid nærmest sad som på en pind ovre i spillerboksen – var det første idol, og op gennem 90’erne fulgtes Thomas med brormand Søren til kampene og en fælles passion, der bare voksede med årene.

for eksempel indkøb af udstyr og funktionen som holdleder under hjemme- og udekampe, PR- og kommunikationsarbejde i forhold til hjemmeside, pressen, sponsorer og fakturering af regninger.

- Så har jeg også en kasket, der omhandler vores populære ishockeyarrangementer Pay & Play. Plus selvfølgelig alt det løse, som uundgåeligt findes i en relativt lille organisation som vores, hvor vi sætter barren højt.

Timelønnen skal Thomas Nielsen næppe begynde at regne på, men passionen for spillet og gamet omkring ishockeyen holder ham kørende i det høje gear.

- Jeg sætter blot pris på, at det, som jeg i mange år brugte stort set al fritid på, det er nu min levevej. Det bestræber jeg mig på, at jeg skal huske at værdsætte, når man nogle gange føler arbejdsbyrden tynger, siger han.

I slutningen af det sidste årtusinde gik Thomas Nielsen i gang med at skrive referater for fanklubbens hjemmeside i Odense på foranledning af legendariske – nu afdøde Mikael ”Topdog” Schrøder.

- Både Topdog og den daværende manager, Mikael Skovgaards, har meget af æren for, at jeg kom tæt ind omkring holdet og kunne følge de store år i begyndelsen af årtusindet på nærmeste hold. Dem skylder jeg en stor tak, siger Thomas Nielsen til FACEOFF.

Thomas Nielsen

Redaktør og altmuligmand Det greb om sig. Fansiden og klubbens hjemmeside smeltede sammen, og fra 2001 fungerede Thomas Nielsen som redaktør på den officielle side, og brormand Søren var med – igen – som den uundværlige sidemand, der stod for programmering og grafik. Efter 10 år som redaktør – og alt muligt andet rundt omkring holdet – fik han i 2011 fast plads i administrationen i det gule hus ved siden hallen.

- Jeg skifter mellem mange kasketter i løbet af en dag. Det kan groft deles op i følgende - praktik og koordinering omkring Odense Bulldogs,

Designed to let you take your hardest shot, the SUPREME TOTALONE MX3 is built for power. With incredible energy transfer from the shaft to the blade, multiply your force and shoot harder than ever before.

26

Metal Ligaen

HERLEV

FACEOFF - 15

Sundström trængte til ny

inspiration Herlev Eagles’ nye center er en ganske rutineret, arbejdsom og meriteret centerspiller, der trængte til at prøve noget i karrieren

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD Alexander Sundström trængte til ny inspiration i hockeykarrieren. Siden sæsonen 2004/05, hvor han i en ung alder debuterede for Björklöven i Allsvenskan, har han pendlet i den øverste del af det svenske seriesystem.

I 2007 fik han debut i Brynäs i den svenske Elitserie, og i fire sæsoner var Alexander Sundström såmænd fast mand hos traditionsklubben på centerpladsen. Derefter rykkede han til Mora i Allsvenskan og siden til Björklöven, barndomsklubben, i Division I. Her var han med til at spille Umeå-klubben tilbage til Allsvenskan, hvor Sundström i sidste sæson spillede 41 kampe. Tidligere i karrieren har den 184 centimeter høje center været fast inventar på de svenske ungdomslandshold, men seniorlandskampe er det ikke blevet til.

Før denne sæson var planen, at Alexander Sundström skulle på en kontrakt i Nordamerika. Måske i AHL eller ECHL, og Sundström gik og ventede på muligheden for at komme over Atlanten, mens han trænede i Björklöven og naboklubben Tegs SK, der spiller i Division I. Men så kom muligheden for at komme til Herlev.

Pär Djoos, Herlev-træner, er tidligere storspiller i Brynäs, og kendte på den måde til Alexander Sundström, der blev kontaktet af Eagles-ledelsen. Og kort efter kunne Sundström altså debutere for Herlev.

Jättekul - Der skulle ske noget nyt, og så var Herlev en god mulighed for at komme udenlands og prøve en anden liga. Det er ”jättekul”, at den her mulighed bød sig. Jeg har spillet flere positioner gennem karrieren, men center passer mig bedst. Jeg arbejder hårdt – både offensivt og defensivt, siger Sundström til FACEOFF. Hvad er dit umiddelbare indtryk af Metal Ligaen og niveauet her?

- Måske er holdene ikke helt så stærke som i Allsvenskan, men der er mange dygtige spillere, og de danske spillere er hurtige og gode skøjteløbere.

Det går stærkt, men skulle man sammenligne med svensk ishockey, er svenske spillere måske skolet lidt bedre rent taktisk. Det er min umiddelbare vurdering, siger Alexander Sundström.

Han tog kegler hos Eagles-fansene i en af sine første kampe for Eagles, da han scorede det afgørende mål i den vigtige kamp i Rungsted for nylig.

Det er i øvrigt ikke nogen tilfældighed, at Alexander Sundström er blevet ishockeyspiller. Hans far, Patrick Sundström, var en af de store svenske spillere i NHL i 80’erne, hvor han spillede fast og dominerende hos både Vancouver Canucks og New Jersey Devils.

Hos sidstnævnte nåede han endda at være kaptajn i sæsonen 1990/91, inden familien til 1992/93-sæsonen igen vendte hjem til Sverige, hvor Patrik Sundström afsluttede karrieren.

FACEOFF - 15

Bagom - SHL

Ishockey betyder alt i Karlstad

27

28

Bagom - SHL

FACEOFF - 15

Jesper B. Jensen mærker hver dag, at han spiller i en af Sveriges og Europas absolut største klubber. Og i det stille går landsholdsbacken stadig og drømmer om, at han en dag kan prøve sig af i Nordamerika

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTOS: JAN KORSGAARD

Karlstad, Sverige: Byens humør er afhængigt af, hvordan Färjestads ishockeyhold klarer sig, og i den her sæson er det ikke gået alt for godt.

Men point i de seneste tre kampe har livet lidt op på omgivelserne, og klubbens danske landsholdsback, Jesper B. Jensen er frisk og glad, da vi rammer ham og kæresten Vicki på gågaden i Karlstads indre by. Det er dagen før nøglekampen mod Brynäs, hvor Färjestad kan komme op på siden af konkurrenterne på den rigtige side af stregen.

- Interessen for ishockey heroppe er ufattelig stor.

Karlstad lever og ånder for hockey, og alle folk taler om, hvordan det går holdet. Folk i vores opgang vil ofte lige høre til, hvordan det står til, og medierne lægger et stort tryk på hele organisationen. Specielt, når det går dårligt. Man kan virkelig mærke, at der er pres på klubben.

Da Jesper B. Jensen boede i Ängelholm, boede Vicki Aabo stadig hjemme i København, men nu har hun taget to års orlov fra sit job i Nordea og er flyttet med til Karlstad. Hun er faldet nogenlunde til i byen, men arbejder for at lære at tale svensk.

Lige nu er hendes bedste veninder i byen de amerikanske og canadiske spillerhustruer, som hun gerne ser Färjestads udekampe sammen med. Gerne ude på en byens restauranter eller sportsbarer. Alle viser kampene på storskærm.

- Når vi kører herop og rammer Ängelholm, så er der stadig fem timer til Karlstad. Så taler vi gerne lige om, hvor tæt på Danmark, Jesper egentlig spillede i de sidste fire sæsoner. Det gør det endnu bedre at komme hjem engang imellem. Men det er helt ok at være heroppe, griner Vicki Aabo.

Derfor er den nylige landsholdspause blevet brugt til adskillige samtaler og holdmøder. Træner Samuelsson er blevet i sin stol, men er blevet suppleret med Leif ”Leffe” Carlsson, som primært skal tage sig af forsvarsspillet. Dermed er trænerduoen fra Färjestads seneste mesterskab i 2010/11-sæsonen gendannet.

Jesper B. Jensen er sluppet for et trænerskifte, men til gengæld får han nu endnu hårdere coaching under kampene af den temperamentsfulde ”Leffe” Carlsson, der råber og skriger i boksen under kampene – helt i modsætning til Tommy Samuelsson.

- Jeg har foreløbig været godt tilfreds med min egen sæson. Men selvfølgelig er det svært at præstere over niveau, når det går dårligt for holdet. Det påvirker hele vejen rundt, siger Jesper B. Jensen.

Jesper B. Jensen kommer fra fire år i en anden ”hockeytokig” by. I Ängelholm, hvor Rögle BK holder til, etablerede han sig som en af holdets toneangivende backer, og Ängelholm er ligeledes kendt som et sted, hvor det meste drejer sig om hockey.

- Det er rigtigt, men alligevel slet ikke på samme niveau som her. Ängelholm er en mindre by, og den ligger i nærheden af Helsingborg, som har et stærkt fodboldhold. Her i Karlstad drejer ALT sig om ishockeyen, og Färjestad er en klub, der er vant til mindst at være i semifinalen – helst finalen, siger han.

Langt hjem Jesper B. Jensen fik kontakt og kontrakt med Färjestad sidst på sommeren. Han havde et lille håb om, at Nordamerika ville være næste destination i karrieren, men da han gennem sin agent Bjarne Madsen hørte om muligheden for at komme til Färjestad, var det stort set umuligt at sige nej.

- Det var ikke bare et tilfælde, at de ville have mig til klubben. De havde talt med både (Per) Bäckman, (Tomas) Jonsson, Jesper (Duus) og (Janne) Karlsson, så de havde researchet virkelig grundigt.

Det var et klap på skulderen til mig, at en af Europas største klubber havde udvist den interesse. En stor ære, siger Jesper B. Jensen.

Vi er strøget ind på Wayne’s Coffee på Stora Torget i hyggelige Karlstad, og har udstyret os med kaffe, kakao og solide muffins. Jesper B. Jensen og kæresten Vicki Aabo har etableret sig i en lejlighed lige udenfor centrum, og alt fungerer fint. Men begge har en kraftig fornemmelse af for alvor at være kommet til udlandet.

Jesper B. Jensen og kæresten Vicki Aabo nyder den hyggelige gågade i Karlstad.

Familien Färjestad Jesper B. Jensen landede godt i Färjestad. Leverede en række gode træningskampe og scorede et par mål. Så optimismen var intakt, da SHL begyndte i september, men Färjestad røg hurtigt ud i klubbens største krise i det seneste årti.

En bundplacering er ikke acceptabelt i byen, og det vil være katastrofalt for Färjestad, hvis klubben skal ud i nervepirrende kvalkampe for at blive i den bedste række.

Selvfølgelig har medierne været hurtige til at sætte spørgsmålstegn ved træneren, den gamle stjernespiller Tommy Samuelsson.

Men i Färjestad klarer man i første omgang problemerne internt. I hvert fald foreløbig. Med Håkan Loob, en af alle tiders største svenske ishockeystjerner, som General Manager, og mange tidligere koryfæer i klubbens ledelse, så er det ikke for ingenting, at et klubbens varemærker er ”Familjen”.

Drømmen om NHL Selv om den unge dansker er landet på en stor adresse i Europa, drømmer han stadig om at komme til Nordamerika – og allerhelst på den helt store scene i NHL. Han har ingen problemer med at spille en fin rolle i den svenske liga, og er heller ikke i tvivl om, at han vil kunne klare sig i det nordamerikanske game.

- Håbet er, at jeg kan spille en rigtig god sæson her i Färjestad og så afslutte med et rigtig godt VM. Så kunne det jo være, at en NHL-klub fik øjnene op for mig, så jeg kunne få chancen for at kæmpe mig op fra AHL. Det er enhver ishockeyspillers drøm – også min, siger Jesper B. Jensen.

Han taler med energi og tro på tingene. Humøret og entusiasmen er smittende. Nøjagtig som hans spillestil på isen.

- Jeg er ikke den store tackler, men til gengæld er jeg en spiller, som modstanderne kan

FACEOFF - 15 mærke. Jeg sidder helt oppe i ryggen på min modspiller og presser konstant i nærkampene.

- Og jeg synes også, at jeg har flere facetter i mit spil. Jeg kan også noget i offensiven og i pasningsspillet, siger han.

Så gælder det Brynäs Sceneskift fra kaffebaren til torsdag aften: Sammen med 5000 andre – godt og vel – overværer vi Färjestad spille mod Brynäs. Begge traditionsklubber kæmper for at komme ud af krisen, og det påvirker spillet, der i lange perioder er nervøst og usammenhængende.

Jesper B. Jensen er i tredjekæden, og han er med, så snart Färjestad er i powerplay. Han er på isen ved

Bagom - SHL hjemmeholdets 1-0-mål, men også på isen – men dog mere eller mindre uskyldig – da gæsterne udligner.

Først i tredje periode får Färjestad for alvor fat. Spillet flyder bedre end tidligere i kampen, og Brynäsforsvaret er under pres. Da Milan Gulas scorer Färjestads 3-2-mål, brøler tilskuerne forløsende, og det er først i kampens sidste sekunder, at gæsterne får etableret et pres i Färjestad-zonen.

Färjestad-keeperen Fredrik Warg-Pettersson bliver aftenens helt, da han desperat redder et skud med skøjten et par sekunder før tid og dermed forhindrer forlængelse. Löfbergs Arena eksploderer igen ved slutfløjtet – og Färjestad har spillet sig op på siden af Brynäs i tabellen.

29 - Det lettede med en sejr. Helt vildt. Hvor var det fedt, siger Jesper B. Jensen, da han kommer ud fra omklædningsrummet med en sandwich og en sodavand i hånden – og ulasteligt klædt med habitjakken øverst.

Han har fået 15:50 minutters spilletid under jakken i aften. Det er under hans foreløbige gennemsnit i sæsonen, så personligt er han ikke hundrede procent tilfreds efter kampen mod Brynäs, siger han, da han kører os ind til centrum.

- Det er ikke helt nok. Men jeg må bare fortsætte med at kæmpe og træne godt. Så skal jeg nok få noget mere istid igen. Det er jeg sikker på, siger han kort før han sætter os af i Karlstads indre by.

Tacklingen og hjernerystelserne Det er ikke længe siden, at Jesper B. Jensen for alvor kom i de svenske mediers søgelys. En tough tackling på midten af banen – et tungt open ice-hit – på Modo Hockeys Kyle Flanagan sendte danskeren direkte i brusebad. Og allerede inden kampen var slut, var diskussionerne om tacklingens voldsomhed påbegyndt.

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTO: JAN KORSGAARD Havde Jesper B. Jensen ageret for voldsomt og uden hensyntagen til modstanderen, eller havde Kyle Flanagan kigget op inden tacklingen og dermed kunnet forudse, at han var blevet ramt af sin danske modspiller?

- Tacklingen skete en lørdag, og da det blev tirsdag og kampdag igen, havde vi endnu ikke hørt noget.

Klubben sagde, at jeg skulle regne med karantæne,

Har selv været i ambulancen Første gang var i sæsonen 2008/09, hvor han måtte bæres ud af Rødovre Skøjte Arena efter en tackling sat af den tidligere holdkammerat, Kevin Leder, der i øvrigt var dybt ulykkelig efter hændelsen.

Flanagan måtte bæres ud, og i en tid, hvor hjernerystelser er et af de store emner i svensk – og for den sags skyld international – ishockey, blev debatten om Jensens tackling hurtigt hidsig.

Jesper B. Jensen fik en mindre hjerneblødning og en så voldsom hjernerystelse, at han ikke huskede noget en uge efter hændelsen. Også selv om han havde været vågen og ved klar bevidsthed efter de første par dage.

- Umiddelbart tænkte jeg, at tacklingen var i orden. Han kørte rundt i midtzonen, og jeg kunne se, at han havde set mig. Han vidste, jeg ville komme. Men da han først lå på isen, vidste jeg også, at jeg nok ville blive sendt ud, siger Jesper B. Jensen.

- Når man først har besluttet sig for at tackle, kører man bare på. Man bremser ikke op, men fuldfører, og jeg havde besluttet mig. Jeg tackler aldrig for at skade modspillere, og i momentet lige efter tænkte jeg også bare, ”hvorfor ligger han nu der”. Sådan er det i kampens hede. Man er helt oppe at køre.

Danskerens tackling blev dissekeret og diskuteret ned til mindste detalje i de svenske medier, og Jesper B. Jensen regnede selv med, at han ville få karantæne og frygtede samtidig en stor bøde. SHL’s disciplinærudvalg var længe om at beslutte sig.

- Selvfølgelig begyndte jeg at tænke på, hvordan han havde det. Jeg har selv ligget i ambulancen i samme situation to gange, siger Jesper B. Jensen.

- Der havde været en masse mennesker på besøg og der stod en masse blomster og gaver. Men jeg anede ikke, hvor tingene var kommet fra. Det var skræmmende, husker han.

og jeg var halvsur og satte mig til at spille PlayStation det meste af dagen. Klokken 15:30 ringede telefonen, og jeg fik at vide, at jeg skulle gøre mig klar til at spille. Så var det bare at få drukket noget vand, spist den rigtige mad og gøre sig klar til kamp.

Jesper B. Jensen var glad for at blive frikendt. Men da adrenalinen først var ude af kroppen, tænkte han på sin skadede modspiller, Kyle Flanagan.

Jesper B. Jensens anden hjernerystelse kom i 2011/12 under tiden i Rögle. Her slap han billigere end i Rødovre, men det kostede trods alt en måneds pause.

- To hjernerystelser i så ung en alder får mig selvfølgelig til at fundere. Og jeg har også lagt min spillestil lidt om. Da jeg spillede i Rødovre, var det jo bare med hovedet forrest og ind i det hele. Nu går jeg op i at beskytte mig selv og har lært at glide bedre af, hvis jeg ser en tackling komme, siger han.

30

Bagom - SHL

En af Europas

FACEOFF - 15

største klubber

Färjestads BK har en omsætning på godt 150 millioner og hver eneste krog af klubbens hjemmebane, Löfbergs Arena, forsøges udnyttet til forskellige formål – mest de kommercielle af slagsen

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTOS: JAN KORSGAARD

Mål! Färjestad har scoret, og Jesper B. Jensen (14) uddeler high fives fra boksen.

Karlstad, Sverige: Det har været mørkt længe, og byens liv bevæger sig stille og roligt fire kilometer ud fra centrum. Ti minutter med buslinje 6, og man opdager, at der er ishockey i byen. VIP-folk med slips, rutinerede fans med strikhuer og et par hotte, velklædte chicas i habitjakker står alle af ved Löfbergs Arena.

Der er kamp i SHL, Swedish Hockey League. Färjestads BK møder Brynäs IF. De to eneste klubber, der har været med i Sveriges bedste række siden den i 1975 blev omdøbt til Elitserien, forløberen for SHL. ”1932. Du är en del av FAMILJEN”, står der med store typer på lystavlen over hovedindgangen.

Hentydningen er til årstallet af stiftelsen af Färjestads BK og det faktum, at klubben bygger på traditioner og i høj grad på koryfæer og skikkelser, der med baggrund som aktive i FBK forsøger at bære

videre på de metoder, der har gjort klubben til en af Europas største.

mark, og i Karlstad er det bare hockeyholdet, der tæller.

Ishockeyen tæller Färjestad er en magtfaktor i svensk ishockey og med en omsætning på omkring 150 millioner svenske kroner kunne klubben alene æde samtlige budgetter i Metal Ligaen et par gange. Der er 15 fastansatte i klubbens fornemme administrationslokaler, og med den sportslige stab inkluderet er der et sted mellem 70 og 80 personer på lønningslisten i Färjestads BK.

Byens bedste fodboldhold roder rundt i den tredjebedste række og er ingen konkurrent på tilskuersiden, og selv om innebandy (floorball) og bandy også er populære sportsgrene, kan intet hamle op med FBK.

Ishockey er med andre ord en helt anden størrelse i Sverige end i Dan-

Champagne og hjerterum Löfbergs Arena rummer mere. Et ”champagnerum”, som lejes ud til hjemmekampene. Her kan virksomhederne, som lejer rummet, invitere kun-

Tidligere på dagen har klubbens pressechef Jörgen Kalitzki vist os rundt i Löfbergs Arena, som rummer et imponerende setup for kampene i SHL. Alene de 38 skybokse, der sælges for omkring 270.000 svenske kroner stykket genererer en ordentlig økonomi, og i pagt med den svenske tradition for at spise frokost ude, så serverer hallens restaurant også en solid buffet hver eneste hverdag.

På kampdagen bruges restauranten til at menigmand kan spise en god menu og kombinere den med den efterfølgende hockeykamp.

31

Bagom - SHL

FACEOFF - 15 derne på en femrettters luksusmenu med god vin og champagne i forbindelse med kampene.

Her er vi over VIP-niveau, rummet er indrettet som et ældre britisk bibliotek med lædersofaer og masser af fin vin på hylderne. Pressechefen forsikrer os, at klubbens samarbejdspartnere ofte har gæster i det fornemme rum.

De ”almindelige” sponsorer og samarbejdspartnere har mulighed for både at nyde buffeten

lige udenfor deres skybokse, eller gribe muligheden for at spise i Golden Star Restaurang & Bar. På den måde forsøger Färjestads BK at udnytte hver eneste krog i arenaen, hvor der kan tjenes penge.

I det ene hjørne af hallen er det dog anderledes alvorligt og uden kommercielle hensigter. I ”Det Blå Rum” har handicappede og syge børn mulighed for at se ishockey i deres egen lounge, der har egen indgang og elevator og er indrettet specielt til formålet.

Omkring 6000 børn har siden 2001 fået muligheden for at se hockey i Det Blå Rum. Da kampen mellem Färjestad og Brynäs går i gang den aften, hvor FACEOFF er på besøg, sitrer det i Löfbergs Arena. Efter en forfærdelig sæsonstart har FBK fået point i de tre seneste kampe før landsholdspausen, og i aften kan klubben spille sig op på siden af Brynäs på tabellens tiendeplads.

Fest og farver i fankurven, når Färjestad løber på isen. Klubhymnen ” På den sköld du klär” synges før hver hjemmekamp.

Nummer 11 og 12 skal spille kvalifikation om at forblive i SHL, når grundserien er slut, og det vil

Det blå rummet, hvor sygdomsramte og handicappede får en ishockeyoplevelse under perfekte forhold.

være en katastrofe for Färjestad at ende i et sådant nervøst udskilningsløb.

Klubben er en de mest succesrige i nyere tid i svensk hockey, og selvforståelsen hører slet ikke til i bunden af tabellen. I Karlstad accepterer folket mindst en semifinale og helst en finale. Hver eneste sæson.

Tollefsen...!

t i omklædningsrummet med Jesper B. Jensen er sidekammera elsket i Danmark nordmanden, der ikke er specielt

– eller landsholdsspiller, for den næsten enhver dansk ishockeyfan Ole-Kristian Tollefsen. Sig navnet til sholdskaptajn har flere gange land ke på høje nagler. Den nors e opp helt e vær vil han og – d sags skyl ge og Danmark. en tumult i kampene mellem Nor været involveret i slagsmål og and danskere sloges som masser af ballade, da nordmænd og der var lm kho Stoc i 2 201 i VM ved Specielt og tilskuere anklagede efter ge vandt 6-2. Mange danske spillere Nor som p, kam en af asen slutf i gale tor” til det hele med ufint spil. kampen Tollefsen for at være ”instiga jeg fandt ud af, at jeg skulle være om ham? Jeg tænkte også mit, da sige man skal d Hva n… efse Toll ningsrummet, og han er jo helt er han ved siden af mig i omklæd holdkammerat med ham. Nu sidd elig hjalp mig med at falde til, da ig fyr med kone og børn, som virk nede på jorden. En rar og behagel Jensen. jeg kom til klubben, siger Jesper B. hårdt, også til træning, og han til stålet. Virkelig. Han spiller sten - Men når han får udstyr på, går han , med e en spiller, man holder af at spill skyr ingen midler i kampene. Sådan ken istik kter kara er imod ham, lyder men slet ikke kan lide, når man spill ck. dsba fra den danske landshol sdirekte dueller med Tollefsen i land Selv har Jesper B. Jensen ikke haft det dte tæn er ang Stav i k, men senest kampene mellem Norge og Danmar en norsk holdkammerat i Färjestad, and en og en sker dan noget til mellem Martin Røymark. p, de sidste procent i en ikke-VM-kam - Selv om man måske lige mangler et på ham da lyst til at skyde foden af så er Norge jo Norge, og jeg havde Men hvad der sker på isen, e. vind jo man k i den kamp, og så vil tidspunkt. Jeg spillede for Danmar omklædningsrummet bagefter så meget over det, når vi mødes i sker på isen, og vi taler egentlig ikke Jensen.

B. en speciel svinestreg, siger Jesper medmindre, der er lavet en eller and

32

Landshold

FACEOFF - 15

KLUMME

Danmarks mest rutinerede ishockeyjournalist, Peter Fredberg, BT, har skrevet om sporten siden 1970 og er i gang med sin 45. sæson i hælene på ligaen og landsholdet. I de kommende numre af FACEOFF vil han sædvanen tro fortælle spændende historier fra ishockeyverdenen.

Det gled i olie i Stavanger En god start. Og nu har Janne Karlsson elleve kampe tilbage inden VM i Ostrava: Tre i turneringen i Danmark i februar og otte testkampe i april

TEKST: PETER FREDBERG FOTOS: JAN KORSGAARD

”Jeg er meget tilfreds.”

Citat: Janne Karlsson Ordene faldt efter fire nationersturneringen i DNB Arena i olie- og energibyen Stavanger.

Efter en mærkelig åbningskamp mod Letland, hvor Danmark vandt skudstatistikken 43-21 og tabte 1-4, blev det til sejre på 4-0 over Frankrig og 3-2 efter straffeslag over værtsnationen Norge.

En andenplads efter Norge og to sejre ud af tre mod nationer, som alle rangerer over Danmark på verdensranglisten, er godkendt.

hjemmebane, men det er i skrivende stund ikke afgjort hvor. Formentlig i Københavnsområdet.

En stærk kvartet De fire bedste danske spillere i Stavanger var i mine øjne tre målsskytten Mads Christensen, Red Bull München (alle tre i powerplay), centeren Jesper Jensen, Rögle, og backerne Jesper B. Jensen, Färjestad, og Mads Bødker, Sønderjyske.

lin) er han en af de mest vindende danske spillere. Og nu gælder det kampen om det niende mesterskab, denne gang i Münchens trøje.

Jesper ”Zlatan” Jensen er vokset kolossalt i Rögle og kan næste sæson blive den 31. dansker i Sveriges bedste liga, SHL. Den første var Heinz Ehlers i Leksand i 1984.

Mads Christensen havde en dårlig sæson 2013/14 i Eisbären Berlin og er som genfødt i München, hvor han er blevet genforenet med sin tidligere træner, Don Jackson.

- Jesper er en spiller, flere SHL-klubber taler om. Det er også en spiller, jeg ville være meget interesseret i, hvis jeg stod med et SHL-hold. Han har et eminent skøjteløb, et godt overblik og giftige pasninger, siger Janne Karlsson.

Med otte nationale titler (fire i moderklubben Herning Blue Fox, en i SønderjyskE og tre i Eisbären Ber-

Jesper B. Jensen trak som altid et stort læs som offensiv back, og Mads Bødker viste sin klasse i alle tre kampe.

Straffeslag en dansk specialitet - Kirill levede op til alle mine forventninger. Jeg glædede mig også over Bjørn Uldall, som ikke har været med tidligere under min ledelse, siger Janne Karlsson.

Den 19-årige Herning-målmand George Sørensen fik chancen i Stavanger på afbud fra Patrick Galbraith og debuterede med en fornem shutout mod Frankrig. Det lover godt inden U20-VM i Canada.

Mod Norge var der to store helte: Sebastian Dahm reddede alle tre norske straffeslag, og Lasse Lassen var den eneste af de seks straffeslagsskytter, der scorede.

- Vi har pucken i den lettiske zone 75 procent af tiden, men udnytter ikke chancerne og laver fejl i midtzonen.

De koster på det her niveau, erkender landstræner Janne Karlsson.

Det med straffeslag er en dansk specialitet. Og ikke kun i NHL (Frans Nielsen og Mikkel Bødker). På et tidspunkt for et par år siden havde Danmark vundet ti straffeslagskonkurrencer i træk og sat uofficiel verdensrekord.

- Jeg er glad for sejrene over Frankrig og ikke mindst Norge. Det var et stærkt, tungt og fysisk spillende norsk hold med de fleste af VM-spillerne.

Inden VM fra 1. maj i tjekkiske Ostrava får Janne Karlsson tre kampe 5.-7. februar mod Norge, Letland og Hviderusland samt otte kampe i april.

Turneringen i februar skal spilles på

Kirill Starkov var tilbage efter matchfixingskandalen, som sidste sæson kostede ham fyring i Esbjerg, en bøde på 12.000 kr. og VM-deltagelse i Minsk. Han er nu kaptajn i Red Ice Martigny i den næstbedste schweiziske liga, NLB, og fik et flot comeback.

Jesper Jensen, Rögle, spillede en stor turnering i Stavanger og kan næste sæson blive den 31. dansker i Sveriges bedste liga, SHL.

To spilleres mareridt Under turneringen i Norge skrev jeg om et emne, der ikke umiddelbart havde meget med ishockey at gøre.

Nemlig det identitetstyveri, Mads Bødker og Stefan Lassen havde været udsat for.

flere måneder havde gjort deres liv til et helvede og påvirket dem både på og uden for isen.

Kriminelle personer havde stjålet deres identitet, optaget lån og købt ind i deres navne for millionbeløb.

- Det er det vildeste og mest opslidende, jeg nogensinde har oplevet.

Jeg aner ikke, hvor megen tid, det har kostet mig. Jeg har siddet magtesløs tilbage og tænkt, at nu orker jeg ikke mere, siger Mads Bødker.

En skræmmende oplevelse, som i

33

Landshold

FACEOFF - 15

Han var sidste år flyttet fra Malmö Redhawks til den russiske klub Yuzhny Ural Orsk og senere til Düsseldorf og begyndte i marts i år at få regninger til sin svenske adresse.

- Der var optaget lån på mit personnummer og min adresse i Lund på op mod 1,5 mio. kr., og der var købt bil, tv og tøj, siger Mads Bødker.

Mads Christensen, Red Bull München, scorede tre mål i Stavanger, alle tre i powerplay.

Stefan Lassens mareridt startede også, efter at han havde forladt Mal-

mö Redhawks og var skiftet til Graz 99ers i Østrig. Andre Malmö-spillere har oplevet tilsvarende misbrug af deres personlige oplysninger efter flytning til udlandet.

- Pludselig begyndte et hav af fakturaer at dukke op på beløb fra 1.000 kr. til 50-60.000 kr. Jeg frygtede, at det aldrig ville ende. Omkring 300.000 kr. er der lånt eller købt ind for i mit navn. Det er lykkedes mig at afvise for over én million, men jeg ved jo ikke, om jeg har set den sidste faktura. Sagen har været en stor belastning for mig og min familie, siger Stefan Lassen.

Selv om han ikke hæfter personligt for misbruget, har affæren kostet ham

Sådan gik det

10.000 kr. i telefonudgifter, når han skal bevise sin uskyld over for politi og diverse firmaer, og hans kreditkort er blevet spærret.

De to danske landsholdsspillere har fået stor hjælp af den svenske spillerforening, SICO, ligesom de har været i tæt dialog med politiet.

- Der blev i Stavanger talt indbyrdes i landsholdstruppen om dét, Mads og Stefan har været udsat for. Identitetstyveri er et stort problem for spillere, der flytter, siger holdleder Esben Nedermark.

- Det her er en øjenåbner, og det er meget positivt, at Mads og Stefan selv er interesseret i at få sagen frem.

i de tre kampe

Danmark-Letland 1-4 (1-1, 0-1, 0-2) Dansk målscorer: Je sper Jensen, Rögle Danmark-Frankrig 4-0 (0-0, 2-0, 2-0) Danske målscorere: Mads Christensen, Re d Bull München, to, Jesper Jensen, Rögl e, og Lasse Lassen, Frede rikshavn White Hawk s Danmark-Norge 32 (0-0, 1-1, 1-1, 00, 1-0) Danske målscorere: Lasse Lassen, Frede rikshavn White Hawk s, to og Mads Christensen, Re d Bull München

34

Landshold

Drømmen om Canada

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTOS: JAN KORSGAARD

Et Junior 20-VM i Canada er på linje med et VM for seniorer - måske endda større. Når 10 nationer kommer med deres bedste ishockeyspillere hos de ældste juniorer, vil medieinteressen og antallet af tilskuere være enorm i Toronto og Montreal – de måske to største ishockeybyer i verden.

For de unge danske ishockeytalenter, der kæmper om at komme med i truppen til U20-landsholdet, kan oplevelsen i december blive et ”once in a lifetimeexperience”. Derfor er der stor kamp om pladserne i Olaf Ellers trup.

I begyndelsen af november spillede U20-landsholdet træningsturnering i Vojens. FACEOFF’s fotograf Jan Korsgaard fik lov at følge holdet bag kulisserne i kampen mod Letland, der blev spillet i både den gamle skøjtehal i Vojens og SE Arena. En strømafbrydelse betød, at man måtte flytte bane midt i kampen.

Rungsteds Marcus Nielsen er til daglig fast mand på ligaholdet i klubben, og er en af de spillere som stadig er med i kampen om pladserne ved VM.

FACEOFF - 15

FACEOFF - 15

35

Landshold

Så er det n u! Målmand Henriksen g op til kamp earer .

VM i Toronto og Montreal Ved VM i Canada, der begynder 26. december, er Danmark i pulje med Rusland, Sverige, Schweiz og Tjekkiet. I den anden pulje spiller Finland, USA, Canada, Slovakiet og Tyskland. De fire bedste hold går til kvartfinalen. De to nederste hold i puljerne mødes i en bedst af tre-serie om at undgå nedrykning.

Danmarks kampe spilles i Toronto, den anden pulje spilles i Montreal.

Landstræner Olaf Eller tager en runde i omklædningsrummet, for at sikre sig at alle spillere er klar til Faceoff.

Marcus Jensen, sø n af assisterende landstræner Dan Jens en, reflekterer ov er begivenhedernes ga ng i pausen.

. se om livet p med ispo u er sp g A ta d s o ia m erst Matth øre ondt. Ned g , al er n sk æ ey tr ck ende Isho er af assister ks ru st in an er h Dan Jensen.

World Junior A Challenge Det danske U20-landshold får en perfekt opladning til VM i Canada. Danmark deltager i World Junior A Challenge i Kindersley, Saskatchewan, op til sæsonen.

Danmark møder Rusland og Canada West i den ene pulje – i den anden pulje mødes Canada East, Schweiz og USA. Derefter ryger alle hold videre til et slutspil, hvor Danmark er garanteret minimum et par kampe ekstra.

World Junior A Challenge spilles i dagene 14.-20. december.

36

Ishockey - Danmark

FACEOFF - 15

Mindst 100 skud om dagen... … Skal der til, hvis man vil være en god skytte

Jesper Duus ville gerne have haft muligheden for bedre og mere målrettet office-træning som dreng.

- Det er bestemt ikke fordi vi er dårlige til at skyde her i Danmark, men det er tydeligt for mig, når jeg forbereder mig på de forskellige hold i MetalLigaen, at det oftest er udlændinge, som er ”targetshooters” i powerplay, siger en anden Rødovreprofil, Sebastian Dahm, pt. den skarpeste keeper i Metal Ligaen.

Kan du overføre office-skudtræning til isen?

- Det har aldrig været noget problem, og jeg har aldrig tænkt over det. De forskellige skudtræningsøvelser, jeg har fået fra Personal Sports Trainer, træner jeg rigtigt meget derhjemme. Det bliver overført til isen med det samme. Nogle vil sikkert sige,

Skytter er en mangelvare - Ægte” snipere” - eller spillere med virkeligt tunge skud fra blå - er en generel mangelvare herhjemme og på landsholdet. Det er der kun en måde at ændre på: De unge drenge skal op og skyde tættere på 500 skud om ugen på og uden for is - i stedet for de omkring 100, man som regel makismalt får på isen, tilføjer Dahm.

14-årige Sebastian Sørensen fra Rødovre SIK’s ungdomsafdeling har længe hjemmetrænet på Personal Sports Trainers skudtrænings-anlæg:

- Det her office-miljø ville jeg gerne have haft, da jeg var dreng!

Jesper Duus, nuværende Mighty Bulls-træner og professionel på højeste plan i 30 år, tøver ikke med at hylde muligheden for at bruge Personal Sports Trainer.

- For at blive god skytte, skal der skydes rigtig meget. Mindst 100 kvalificerede afslutninger om dagen, hvis man vil være en rigtig god skytte. Men desværre har vi generelt ikke istid nok til at kunne specialtræne skud. Hvad nytter det, at vi træner indspil, udspil, powerplay og andre af spillets facetter, hvis man ikke kan placere pucken, når chancen er der?

- Jeg træner året rundt, om sommeren skyder jeg på vores terrasse, og om vinteren skyder jeg i vores kælder. Afhængigt af mit træningsprogram i klubben, tilpasser jeg min skudtræning derhjemme.

Men i snit skyder jeg vel hver anden dag året rundt, og hvert skudtræningspas skyder jeg 200-300 skud med rigtige pucke.

- Så det bliver vel til omkring 50.000 office-træningsskud om året. Ofte skyder jeg alene, men andre gange med venner eller min far. Men det er supersjovt, så man tænker ikke over det, og tiden flyver afsted, siger Sebastian Sørensen med et smil

- Office-skudtræning er et fantastisk - og meget vigtigt - supplement til den øvrige træning, og et område, som vil blive opprioriteret i den nærmeste fremtid. Det vil ændre meget for alle - lige fra små børn til NHL-spillere - som kan udvikle og forbedre deres teknik.

Vigtigst af alt kan spillerne Sebastian Dahm: Danske ishockeyspillere mangler skudstyrke, og det skyde, hvor og hvornår, de vil. er som oftest udlændingene, der er de farligste skytter.

Sebastian Sørensen skyder omkring 50.000 skud om året.

at staven måske skulle være lidt kortere, når jeg står med sko, end når jeg er på is med skøjter, men det har aldrig generet mig, og jeg kan ikke mærke forskel.

Hvad har office træningen givet dig?

- Spørg målmændene, siger Sebastian Sørensen med et smil.

- Der er kæmpe forskel på at skyde med bolde og plasticpucke, og så med rigtige pucke. Det er god styrketræning at skyde så mange skud med rigtige pucke, det mærker man hurtigt. Dernæst er det muligt at stå og ”nørde” med alle de små detaljer, som alle skud består af. Det er netop i detaljerne den store forskel ligger.

- For eksempel, hvis du ikke kigger op gennem skudafviklingen, hvordan vil du så ramme det, du sigter efter? Det vil jo svare til at skyde med bind for øjnene. Alene det aspekt kræver rigtig mange afslutninger, før det sidder i skabet. Men når man først har lært det, kan man ramme lige hvad man vil, siger Sebastian Sørensen.

Trykning af reklamer på avispapir?

På Trykkeriet Nordvestsjælland har vi specialiserede os i at trykke reklametryksager, specielaviser, der er hæftet og renskåret, på flere forskellige avispapirtyper i små og store oplag…

Vi trykker på: 40 og 42,5 gram avispapir, 45 gram avispapir pink, 49 gram super exo, 52 gram super exo, 60 gram super exo, 70 gram super exo træfrit offset, 80 gram super exo træfrit offset.

Kontakt Trykkerichef Niels Grinsted Trykkeriet Nordvestsjælland for flere oplysninger og trykprøver på: Telefon 88 88 43 81 niels.grinsted@sn.dk eller læs mere på www.tnvs.dk

Trykkeriet Nordvestsjælland

38

Ishockey - Danmark

FACEOFF - 15

FACEOFF - 15

39

Ishockey - Danmark

PERSSON! Mød årets kvindelige ishockeyspiller og Danmarks måske største målnæse. Josefine Persson begyndte med ishockey for 15 år siden, og nu vil hun til USA eller Sverige – og fortsætte succesen med landsholdet

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTOS: JAN KORSGAARD Josefine Persson kommer traskende ned fra Frederiksberg HF og VUC på Sønderjyllands Alle. Hun vinker og smiler. Har lige en spisepause til tre kvarters seriøs hockeysnak.

Om en karriere, der skal udvides med et sporskifte til udlandet efter sommerferien, om et landshold med kæmpestort potentiale og om ”berømmelsen” ved Dansk Ishockey Award i august.

Her blev den langlemmede hockeykvinde fra Hvidovre IK æret som den første ”årets kvindelige ishockeyspiller” i historien. Pludselig stod hun der.

I gallakjole og med Jimmy Bøjgaard ved sin side som interviewer. 800 tilskuere kiggede på i Cirkusbygningen og gav bragende bifald til Josefine Persson efter hvert eneste svar, hun leverede.

- Jeg holder mig helst fra opmærksomheden, men selvfølgelig var det en kæmpestor ære at vinde prisen. Det største jeg har opnået i karrieren. Jeg var faktisk stensikker på, at den ville gå til Jakobsen (Josefine Jakobsen). Hun har virkelig været god på landsholdet i rigtig mange år efterhånden og havde også en rigtig god sidste sæson, siger Josefine Persson.

Hun siger det i al beskedenhed, for sådan synes Josefine Persson at optræde. Det trods stjernestatus i dansk kvindeishockey, hvor hun sammen med landsholdet i de seneste sæsoner har fejret en række helt uimodståelige triumfer. Dem vender vi tilbage til.

Kunst og ishockey Først en tur tilbage til den gamle Østerbro Skøjtehal, hvor Josefine Persson begyndte at spille ishockey som femårig.

Hverken hendes mor eller far havde været ishockeyspillere, men både Josefine og brormand Mads ville altså prøve det der på skøjterne. For begges vedkommende i traditionsklubben KSF. Og for Josefines vedkommende også i SKK (Skøjte Klub København), som er KSF’s ”søskendeklub”.

Her voksede Josefine Persson nærmest op. For dyrkede hun ikke kunstskøjteløb, var det ishockey. Og var det ikke ishockey, så var det kunstskøjteløb.

ge. Selv om der flagrede langt, lyst hår ud under hjelmen, var der ingen problemer med at følge de bedste drengespillere.

Ishockeyen blev blandt mange andre unger dyrket sammen med den nuværende Unibet Stars Gentofte-spiller Luis Blak Olsen. For Josefine Perssons vedkommende var det slut med både KSF og kunstskøjteløb som 12-årig.

- Dengang jeg kom til Rødovre, var jeg dygtig på skøjterne, men ikke særlig god med pucken. Men Heikki (Karvinen) tog hånd om det problem, så det hjalp hurtigt, siger Josefine Persson.

Holdsporten trak mere end kunstskøjteløbets individuelle træning.

Josefine Persson var så dygtig, at hun rykkede til Rødovre for at spille med drengene i RSIK’s juniorafdeling, hvor den lyshårede pige uden problemer gik ind og leverede varen. Som angriber i førsteog andenkæden med danske mesterskaber til føl-

Hun er en af de kvindelige ishockeyspillere, der er så dygtig, at hun rent spille- og skøjtemæssigt godt kunne have fulgt med drengene op i måske 1. division herhjemme. Som Michelle Karvinen gjorde det i en årrække i Rødovre. Men rent fysisk bliver det for hårdt, påpeger Persson.

Derfor røg hun fra Rødovre til Hvidovre, hvor dameholdet gennem et tiår har arbejdet sig op som

40 den største udfordrer til dominerende Herlev. Det er blevet til to mesterskaber for Hvidovre, og der skal rigtig meget til, hvis en tredje klub skal udfordre de to suveræne klubber.

177 point på en sæson I fjor var det Herlev, der snuppede guldet fra Hvidovre. Ikke mindst, fordi det lykkedes at stoppe Josefine Persson i den afgørende finaleserie. Det var

Ishockey - Danmark Herlev, dermed de eneste sportslige højdepunkter i en lang sæson.

Dertil kommer selvfølgelig landsholdsturneringerne og eventuelle Europa Cup-puljer, men mens vi sidder i støvregnen uden for Frederiksberg HF og VUC’s larmende kantine, afslører Josefine Persson, at det er tid til at komme videre, når den her sæson er overstået.

Håber på USA Det samme er HF-studiet nemlig, og det er ikke mindst collegehockeyen i USA, der trækker i 20-årige Persson. Et spor, som både Michelle Karvinen, Josefine Jakobsen og Henriette Østergaard – tre danske kolleger – har taget med succes i de seneste år. Men der er forhindringer.

- For det første det med at tage skridtet og forlade alt det, man har derhjemme. For det andet er spørgsmålet, om jeg er for sent ude med alt papirarbejdet – i forhold til næste sæson. Så er der måske muligheden for at få et halvt scholarship, men har jeg så råd til at betale resten?

Josefine Persson har talt med landsholdskollegaen Josefine Jakobsen om muligheden for at komme til prøvetræning på University of North Dakota, hvor Jakobsen huserer sammen med Michelle Karvinen. Men den mulighed er endnu ikke effektueret. Så er Sverige og Riksserien i virkeligheden det næste og mest realistiske stop i ishockeykarrieren?

også nødvendigt, for forinden havde hun formået at score vanvittige 148 point i grundserien og 23 point i DM-kvalifikationen.

Hun supplerede med 6 point i 3 kampe i finaleserien, men det var altså ikke nok til guldet. Men altså 177 point, heraf 117 mål, på en sæson. Det lyder da helt vanvittigt.

- Ja, det var en ganske god sæson. Det kørte rimeligt det meste af tiden – både på klubholdet og på landsholdet, siger Josefine Persson – igen i al beskedenhed.

- Det virker nok sådan, selv om jeg helst vil til USA. Jeg er blevet kontaktet af nogle af de lidt mindre klubber i den bedste serie, og jeg har tidligere talt med AIK Stockholm, før de skiftede træner. Jeg vil helst til en af de gode klubber, og allerhelst Linköping – eller måske AIK, siger Josefine Persson.

Så mens Josefine Persson lige nu slås med sin tidligere holdkammerat, Silke Lave Glud (nu Herlev), om topscorerværdigheden i kvindernes øst-liga, er ishockeyfremtiden uafklaret. Til gengæld er det sikkert og vist, at Persson er med på landsholdet – også i den kommende sæson.

- Det er fedt at lave mange mål, men selvfølgelig kunne vi sagtens bruge mere modstand end blot mod Herlev. Det er ikke så sjovt at vinde 15-0, og jeg kunne ønske mig flere stærke klubber herhjemme. Heller ikke i Skåne kan vi få modstand. De gode hold, der spillede derovre, er for længst gået i opløsning, siger Josefine Persson.

Målet er OL i 2018 Som bekendt er landsholdet også en succeshistorie. Landstræner Denis Larsen har ført holdet op gennem verdenshierarkiet, og Danmark er nu tæt på at være blandt de 10 bedste nationer i verden.

Ved Division IA-VM i fjor viste Josefine Persson i den grad sin målnæse med fem scoringer i fem kampe, og hun var også midt i begivenhedernes centrum, da ishockeykvinderne pludselig var tæt på at kvalificere sig OL tilbage i 2013.

På klubplan er de tætte dueller mellem Herlev og Hvidovre, der i fjor fik ekstra krydderi på grund af en håndfuld Hvidovre-spilleres skifte til netop

Efter otte kvalifikationskampe gennem hele sæsonen manglede blot den afgørende sejr mod Japan, men hele holdet kollapsede, og Danmark tabte 0-5.

Men bliver det ikke for nemt bare at hælde mål ind og spille mange kampe uden regulær modstand?

FACEOFF - 15 - Inde i vores hoveder var vi måske allerede kvalificeret til OL inden den afgørende kamp. Pludselig kom der danske journalister til kampen, der var kæmpe opmærksomhed, og vi troede vist, vi havde vundet på forhånd. Måske var nederlaget et bevis på, at vi ikke var helt klar til OL – selv om det kunne have været rigtig fedt. Det ærgerlige er jo, at vi slog Japan senere på sæsonen til VM, siger Josefine Persson.

Hun slår fast, at drømmen om OL lever endnu. Måske mere end nogensinde. For landsholdsgruppen er så stærk, at den er holdbar frem til næste skud frem mod 2018, hvor vinter-OL holdes i Sydkorea.

- Vi har ramt nogle gode årgange, og der er et virkelig godt sammenhold på landsholdet, og en god blanding af erfarne og unge spillere. Er der problemer, så bliver de løst i en fart, siger Josefine Persson.

Drømmen om OL-deltagelse betyder selvfølgelig, at hun fortsætter med at forsøge at flytte sig fremad som ishockeyspiller. Ved siden af HF-studierne træner hun tre til fire gange på is om ugen og supplerer med spinning og fitness.

- Samtidig skal jeg forbedre mig selv mentalt. Være skarpere og arbejde mere intensivt i alle momenter af spillet. For eksempel i hurtigheden, når jeg skal i gang på skøjterne. Og selv om jeg får mange chancer, så skal jeg også score flere mål, siger Josefine Persson, mens spisepausen stille og roligt lakker mod enden.

Nu gælder det tre-fire timer med hovedet i bøgerne, inden hun igen skal bruge eftermiddagen på ishockeysporten.

Mere fysik, tak Josefine Persson er en robust ishockeyspiller.

Og hun holder af det fysiske element af sporten. Derfor er hun også en smule irriteret over, at man i den kvindelige udgave af spillet ikke må tackle. Man kan få to minutters udvisning for ”Women’s Body Check”, og det er fortolkningen af den regel, der driller Hvidovre-spilleren.

- Der er mange dommere, der har fuldstændig forskellig fortolkning af den regel, specielt i de internationale kampe. Den ene dag må du virkelig gå til den ved banden, den anden dag bliver du smidt ud for ingenting. Jo, jeg synes sagtens, at spillet kunne være mere fysisk, siger hun.

- Det er klart, at man ikke skal kunne sætte en kæmpe ”herretackling”, men vores fysik er stærkere og bedre end spillernes var for 15 år siden, og der ville måske også komme lidt flere tilskuere, hvis vi fik lov at gå lidt mere til den, lyder det fra Josefine Persson.

41

Ishockey-Danmark

FACEOFF - 15

Københavnerderby i Jungleligaen

Copenhagen Lions-formand Mogens Friborg tager ”æres-face off” sammen med KSF’s Andreas Bjørklund, der spiller sin sidste kamp for klubben.

Eller bare ældst mod yngst. FACEOFF brugte en sen søndag aften på at overvære lokalderbyet i ”teltet” på Østerbro mellem KSF og Copenhagen Lions

TEKST: MICHAEL SØVSØ FOTOS: JAN KORSGAARD

fald, når det gælder seniorhockey. Vi skal overvære en historisk kamp.

Bælgmørke på grusvejen ned mod Østre Skøjtehal i København. Fotografen konstaterer, at ”vi da vist er kørt den forkerte vej herned”. Men da vi kort efter spotter et stort, hvidt, lysende rumskib af en skøjtehal forude, finder den hvide Skoda alligevel vej til et par parkeringspladser.

Det er 2. division Øst, og kampen klokken 20:40 står mellem Danmarks yngste og Danmarks ældste klub. Copenhagen Lions er stiftet i februar 2014, mens Københavns Skøjteløber Forening – eller bare KSF – blev stiftet helt tilbage i 1869. Det er første gang nogensinde, de to klubber mødes.

Vi er i hjertet af den danske hovedstad, men samtidig er vi kommet til ishockeyens Udkants-Danmark. I hvert

Indtil Herning tog over, var KSF Danmarks mest vindende klub, men der er lang, lang vej fra de 10 mesterskaber,

klubben står noteret for – det seneste i 1976 – og til det seniorhold, som traditionsklubben stiller med i dag.

KSF’s førstehold i dag er mildt sagt en sammenbragt flok, som FACEOFF møder en halv times tid før kampstart.

Havde det været Metal Ligaen eller 1. division, ville opvarmningen for længst være begyndt, men inde i hallen er det stadig en flok skøjtepiger, der ejer isen.

Manglende opvarmning tager ingen specielt tungt i det lille omklæd-

ningsrum med blot to lange bænke og et par knagerækker. Energien skal brændes af på de 60 minutter, og KSF’erne forventer ikke at stille op med to hele kæder. ”Kommer Kriby i dag? Nå, ikke…”, bliver der råbt fra den ene ende af rummet. ”Hvordan staver man til Melchior? Jeg er lige ved at lave vores holdopstilling. Er der nogen, der ved det? Okay. Jeg skriver bare noget, så,” bliver der råbt fra den anden ende.

Alle griner.

42

Ishockey-Danmark Lions, der stiller i smarte, sorte trøjer med løve-logoet på maven. Det fåtallige personale, der er tilknyttet holdet, har endda reklamer på jakkerne, og der er flere grunde til glæde i hele den unge klub.

Der røg et par fortænder ved træningen for nylig, men det forhindrer ikke ærke-KSF’eren Therkel Jacobsen i at møde op og støtte holdkammeraterne til kampen Lions.

Therkel uden fortænder Therkel Jacobsen kommer ind. Han er ægte KSF’er. Har spillet i klubben siden han var fem år med afstikkere til Linhamn og Herlev. Været med både i den gamle skøjtehal på Østerbro og den midlertidige boblehal i Ryparken, som blev afløst af den nuværende ”boble”. Han er stadig aktiv, men ikke i aften. Under den grå hættetrøje og den sorte kasket skimter vi et par manglende fortænder.

- Det var en høj stok til træning for nylig. Heldigvis ikke en puck. Så var overmunden nok blevet ryddet totalt. Forsikringen betaler desværre ikke, men jeg skal have proteser i morgen – så må vi se, hvad der sker derefter, siger han.

Therkel Jacobsen skal selvfølgelig i gang med at spille hockey igen, når tænderne er i orden.

- Personlig har jeg det fint med, at vi spiller her i hallen. Men klubben trænger til en ny hal. Det vil tiltrække flere medlemmer, siger han.

Jannick Wamberg er fast mand hos KSF. Han er tidligere målmand ude på Amager, men er nu trukket ind mod Østerbro, hvor han er han en af de 15-20 spillere, der holder 2. divisionsholdet i KSF i live. Holdopstillingen er skiftende. Dem, der møder op, spiller med.

- Det er altid vanskeligt at få holdet i gang i begyndelsen af sæsonen. Vi klæder om i containere, og der er rotter i omklædningsrummene. Lad bare det her være en stikpille til Københavns Kommune. Siden de rev den gamle hal på Østerbro ned, har forholdene været helt til grin.

God ungdomsafdeling - På seniorplan er det i hvert fald umuligt at finde basis for at få sparket noget ordentligt i gang. Det er kun en ungdomsafdeling, der kan fungere godt, for folk fra Østerbro vil jo ikke køre deres børn til Amager eller Rødovre, siger han.

FACEOFF - 15 og hygger sig i en ung alder.

Ikke blot har formand Friborg – også selv tidligere KSF’er – 49-års fødselsdag på kampdagen.

Bokspersonalet hos Copenhagen Lions er også kendte mennesker.

Michael Stougaard, leder i dansk ishockey i en menneskealder og Erling Nielsen, ishockeymand med base i Rødovre og en mand, man bare ser overalt i dansk ishockey. Altid smilende og imødekommende.

Copenhagen Lions er også – et par dage tidligere – blevet endegyldigt godkendt som den klub, der skal drive ishockey og kunstskøjteløb i den nye hal i Ørestaden, der åbner i 2016.

KSF spiller i hvidt med blåt tilsæt.

Med de klassiske tre bogstaver strøet hen over trøjen. Som det altid har været. Også i de gode gamle dage, hvor klubben hørte til i toppen af dansk ishockey.

Det betyder et solidt økonomisk tilskud fra Københavns Kommune til foreningsopstart, og forventningerne til den nye, flotte hal i Ørestaden er enorme hos Lions-folkene, der kalder den for en ”arkitektonisk perle”

Og i de helt gamle dage, hvor pioneren Jørgen Hviid og venner – også KSF’ere - nærmest udgjorde landsholdet og holdt til som skøjtestjerner inde ved Søpavillonen i det indre København.

Indtil klubben kan rykke ud i den nye skøjtehal, er Lions tilknyttet Østre Skøjtehal. Klubben har isen søndag aften fra 20:40 til 22:40, og

Reglerne foreskriver, at der maksimalt må være 150 personer i Østre Skøjtehal – inklusive spillerne på isen. Vejen fra omklædningsrummet

Den midlertidige hal på Sionsgade står til slutningen af 2016, og derefter er det uvist, hvorvidt KSF overhovedet har en hjemmebane.

Københavns Kommune har endnu ikke besluttet, om der skal bygges en ny hal på Østerbro, og derfor er nerverne stadig uden på trøjen hos medlemmerne i KSF og søsterklubben Skøjte Klub København (SKK) Succeshistorien de seneste sæsoner er, at KSF har bygget en stabil og solid ungdomsafdeling op, men skal den rykkes ud til Ørestaden eller andetsteds i Københavnsområdet, er den generelle opfattelse, at det arbejde vil smuldre igen.

Måske vil klubben fra 1869 gå helt i opløsning, hvis ikke der kommer en ny hal på Østerbro.

Lions er venner med KSF - Det har vi absolut ingen interesse i. Vi er gode venner med KSF, og vi skal have så mange klubber og spillere i gang i København som overhovedet muligt, siger Mogens Friborg, der står udenfor det andet omklædningsrum i ført skøjter og udstyr.

Selvfølgelig skal han spille med. I øvrigt sammen med sønnerne Jonathan og Lukas.

Han er formand for Copenhagen

Svedige og duggede omklædningsrum i skurvognene ved siden af hallen. Lions-spillerne hviler sig i første pause.

de to timer benytter klubben til enten at træne eller spille kamp.

og ind i ”teltet” går gennem en smal svingdør, og så er det nærmest direkte på is.

- Vi er en trup på 14 mand, og det er ikke særlig nemt at få nye spillere ind, når vi bruger vores træningsaftener på kampe. Men vi lever med det, siger Mogens Friborg. Han giver fødselsdagskage og kaffe til holdkammeraterne på denne sene søndag aften.

Jungleligaen 2. division øst. København en søndag aften. Er man med i det her selskab på det her tidspunkt, så er det på grund af kærlighed til ishockeysporten.

Otte minutters opvarmning Der er otte minutter til kampstart, da spillerne fra de to mandskaber endelig får lov at gå på isen.

Kampen går i gang. Formand Mogens Friborg (Lions) tager æresfaceoff sammen med KSF’eren Andreas Bjørklund, der spiller sin sidste kamp i karrieren i aften. Han flytter til Spanien for at arbejde.

”Lad os så få en god opvarmning, gutter, ” råber Mogens Friborg til løverne i sort, der har den tidligere ligaspiller og landsholdsbobler Johan Milling med i dag. Han trapper ned

Dommer er legendariske Bo Borchorst og Marek Mihajlo. Ildsjæle, der orker at stille op weekend efter weekend i sportens tjeneste. Selv i

”Jungleligaen”, som KSF’eren Jannick Wamberg med nummer 59 har kaldt 2. division øst i vores snak op til kampen.

ler U13-ishockey i Herlev. Hendes mand Jan er materialemand for damelandsholdet.

- Man kan ikke få alt, hvad man vil have. Seniorholdet i KSF kommer ikke igen, før der står en ny hal på Østerbro, siger Niels Horn, men understreger – og det gør Gitte Sørensen også – at det bestemt ikke er træls at stå sådan en iskold aften i hallen.

Og nå ja… Glem ikke, at Gitte Sørensens mand også lige har tjansen som ungdomsformand i Copenhagen Lions. Hun har et ben i alle lejre – og ishockeyen er en stærk fællesnævner for familien.

Enkelte plakater i hallen minder om de gode, gamle dage i KSF’s storhedstid.

- Der er jo spillere på mange forskellige niveauer i den her turnering. Folk bliver frustrerede, hvis ikke de kan fange en modspiller. Vores franske spiller var ved at blive slagtet sidste gang, vi spillede mod Amager. Nogle gange er der kun en enkelt dommer til kampene. Der er spillere, der hellere vil slås end at spille hockey. Jo, indimellem stikker de her kampe helt af, siger han.

Copenhagen Lions presser det meste af første periode. Backerne stationeret på offensiv blå linje, og masser af skud på KSFkeeper Steven Melchior Andersen. En spinkel fyr, som alligevel fylder rigtig godt i målet. Og indimellem kontrastød til KSF’erne, der blot har fire mand at skifte med.

43

Ishockey-Danmark

FACEOFF - 15

- Du kan prøve at snakke med Jan Christiansen dernede. Han var med på guldholdet i 1976, siger Niels Horn og peger ned bag målet, hvor en grånende herre med briller kigger hockey.

Legendarisk To minutter senere står jeg ved siden af en legende. Som 16-årig spillede Jan Christiansen i kæde med landsholdsspillerne Lars Bugge og Jesper Hviid, da KSF inde i den gamle Østerbro Skøjtehal vandt guld.

Ishockeyfrivillige og ildsjæle: Niels Horn og Gitte Sørensen passer kiosken fra 20:40 og fremad. Søndag aften.

gang midt i 80’erne, og der havde ikke været fokus på ungdomsarbejdet i klubben.

- Selv om der stadig kom dygtige spillere som Carsten Svendsen, John Hansen, John Iversen og Kjeld Petersen ud fra klubben, så kneb det med at producere egne spillere. Det var nok derfor, filmen knækkede – sammen med den manglende økonomi, siger Jan Christiansen.

Han er stadig aktiv som oldboysspiller – den afdeling fungerer i øvrigt også glimrende i KSF – og hygger sig med en varmende kop kaffe. Jan Christiansen bor ikke så langt fra hallen, er ægte klubmand, og derfor går han gerne den korte vej til Sionsgade for at se en kamp i 2. division Øst.

- Der er masser af børn på Østerbro, og den nye folkeskolereform byder ind til, at foreninger og skolerne skal samarbejde. Så kan det ikke passe, at man kun tænker på ting som FCK’s Schools of Excellence, og byder skøjtesporten på så dårlige faciliteter.

- Det er jo ikke kun KSF, kunstskøjteløberne herude hører jo til blandt Danmarks bedste, og at være i en forening er også en rigtig god form for uddannelse. Det er fantastisk, at man bygger en skøjtehal ude i Ørestaden, men trist, at man ikke tænker videre herinde på Østerbro.

- Den største skandale er jo i virkeligheden, at man droppede det anlæg i Ryparken, som var projekteret og planlagt, efter at den gamle hal på Østerbro var revet ned, siger Jan Christiansen.

Han flytter ind i KSF’s boks til anden periodes begyndelse og sludrer med spillerne på bænken. Inde på isen fortsætter kampen mellem KSF og Copenhagen Lions.

Ganske symbolsk er det klubben med de kommende flotte og nye faciliteter, der vinder 8-2 over traditionsklubben fra ”teltet”. Måske mødes de om fem år igen i 1. division. I Ørestaden eller forhåbentlig i en ny hal på Østerbro…

Omgivelserne i straffeboksen i teltet på Østerbro.

De 55 tilskuere i hallen får sodavand, kaffe eller te, hvis de har erklæret sig som Copenhagen Lions-fans. Det benytter de fleste sig af. Efter 17 minutter får Lions hul på bylden, da Thomas Bøttger Madsen scorer kampens første mål kort inden spillerne tromler ud gennem svingdøren og til pause.

Ishockeyliv I kiosken i hjørnet af den iskolde hal står Niels Horn og Gitte Sørensen og passer på sodavand, kaffe og slik.

Niels Horn har været KSF-fan i over 40 år, og han husker stadig det seneste mesterskab. Det var i 1976. Gitte Sørensen spillede på KSF’s damehold tilbage i 80’erne, hendes datter spil-

- Det var megastort, selv om jeg nok var lidt for ung til at forstå, hvor stort det i grunden var. Vi var med i toppen af dansk ishockey fem år derefter, og fem år derefter kæmpede vi for at undgå nedrykning. Jeg stoppede i 1985, siger Jan Christiansen.

Siden sæsonen 1984/85, hvor samtlige klubber i Danmark konkurrerede om syv pladser i en ny ”Eliteserie”, har KSF kun enkelte gange banket på til ligaishockey, men aldrig været oppe igen. 2003/04-sæsonen var den seneste, hvor klubben stillede op i 1. division.

- Grunden til, at det gik galt? Vi manglede sponsorer og penge den-

- Jeg bor ikke så langt væk, så kunne jeg lige så godt lige kigge forbi.

Jan Christiansen, dansk mester med KSF i 1976. Det foreløbig sidste DM-guld for Danmarks ældste klub.

44

Ishockey-Danmark

FACEOFF - 15

Meet Joe Bab!

TEKST: PETER G. LINDEGREN FOTO: VILDMEDFOTO.DK “HEY! JOE!” Råbet kommer fra IK Aarhus’ træner Thomas Laursen. Lugten af gammel sved hænger tungt i luften i det efterhånden slidte omklædningsrum i Gigantium Aalborg. Det er onsdag d. 22/10 2014, der er 20 minutter til kampstart, og træneren kræver fuldt fokus på den forestående opgave fra sine spillere.

I det ene hjørne sidder en ung, høj, mørkhåret fyr med høretelefoner og stirrer stift ud i luften, men hans opmærksomhed vækkes af trænerens kald.

Hans navn er Josef Babrnak, men alle kalder ham Joe. Forud er gået godt en times køretur, men for 19-årige Joe Bab, som han foretrækker at kalde sig selv, har turen været længere end de godt 120 kilometer, der er mellem Jyllands to største byer.

Og mens en af holdkammeraterne slumrer på forsædet, fortæller Joe om sin lange rejse fra opvæksten i den slovakiske middelalderby Trenˆcín til Aarhus og den danske 1. division.

Han fortæller, at han først spillede i Slovakiet, og at han efter et skuffende ophold i en tjekkisk klub rykkede videre til Østrig. Efter et par år i Wien fik han så drømmetilbuddet om at spille i Canada.

Fra fyldte til tomme tribuner Godt nok ikke i en af de store canadiske juniorligaer, men opholdet i først Toronto Canada Moose og senere Shelburne Red Wings (nu Shelburne Stars) i Greater Metro Junior A Hockey League var for ham et stort skridt på vejen mod målet om en dag at kunne leve af at spille ishockey.

I Canada var Joe vant til at spille for fulde huse.

Shelburne er en lille by med knap 7500 indbyggere, ogbyens borgere støtter deres hockeyhold.

Aftenens opgør i Aalborg er anderledes.

Tribunerne er langtfra fyldte, og træner Laursens stemme runger i den halvtomme hal – “Good job, Joe,” råber han, da Babrnak endnu en gang hiver en god redning frem. IK Aarhus er inde i en god stime. Fem kampe uden nederlag, men i dag er holdet presset til det yderste, og Joe må gang på gang komme sine hårdt kæmpende holdkammerater til undsætning.

Joe har aldrig villet være andet end professionel ishockeyspiller. Han giver flere gange under køreturen udtryk for, hvor vigtigt det er for ham at leve sundt. At spise rigtigt. At være udhvilet før kampe.

At give sig fuldt ud til hver eneste træning i jagten på at forbedre sig. Han håber på et tilbud om en professionel tilværelse en dag, men i dag gælder det IK Aarhus og kampen i Aalborg.

Glad for Aarhus Kampen mod Aalborg er Joes 11. for IK Aarhus.

Faktisk var det meningen, at han skulle spille for Silkeborg, men da de valgte at satse på en endnu yngre målmand, opstod kontakten til IK Aarhus.

Og før Joe havde set sig om, var han på isen i Aarhus Skøjtehal.

- Jeg har kontakt til et sportsagentur, som hjalp mig til Silkeborg, og da Silkeborg så valgte at satse på den yngre keeper, havde jeg heldigvis muligheden for at spille for IK Aarhus i stedet.

De (agenturet, red.) tjekker op på mig af og til, og det er rart at vide, at jeg har dem i baghånden, fortæller Joe, og svarer uden tøven på spørgsmålet om, hvordan hans ophold i klubben er forløbet hidtil:

- Holdet har taget rigtig godt imod mig. Jeg trives både på og uden for banen, siger han og fortsætter med slet skjult begejstring i stemmen: - Det er en god gruppe mennesker, og jeg er glad for at være her. Det er, som var de min anden familie.

Parat til at ofre alt Joe har sin helt egen opvarmningsrutine. Han jonglerer tennisbolde op ad en mur for at fintune sine reflekser, og hører musik for at komme i ‘zonen’.

Joe fortæller, at han som det sidste, inden han går på isen, siger til sig selv, at han “ikke kommer tilbage til omklædningsrummet med et nederlag”.

I dagens kamp må han dog erkende, at det ikke altid går som planlagt. IK Aarhus taber kampen med 1-3, efter ellers at have ført indtil de døende minutter, men da hornet lyder, og kampen slutter, søger samtlige IKA-spillere straks hen mod Joe og giver ham opmuntrende klap på hjelm og skuldre. Joe skal nok komme igen. Han ved, hvad han vil, og han er parat til at ofre alt for drømmen om at blive professionel.

En halv times tid senere sidder vi atter i bilen. Hjem til Aarhus. Stemningen er ikke lige så god, som den var fire timer tidligere, men Joe ser lyst på det, og svarer på spørgsmålet om, hvorvidt han tror, holdet kommer i slutspillet i denne sæson: - Oh yeah, no doubt, we’re going to the playoffs this year. 100%!

Vores gæsteskribent Peter Grummesgaard Lindegren (peter.grummesgaard@gmail.com) skriver til daglig for IK Aarhus’ nyhedstjeneste og hjemmeside, og har leveret denne fine artikel om Joe Babrnak.

45

Ishockey-Danmark

FACEOFF - 15

Optimisme i Gladsaxe Trods en placering i 1. divisions bundregion, ser det bedre ud end i Gladsaxe, siger klubbens nye coach Gladsaxe Ishockey er tilbage, hvor klubben har ligget de seneste år - nemlig i bundregionen af 1. division. Men til forskel fra de seneste år er der faktisk positive vinde at spore i traditionsklubben.

taget et nogle dygtige spillere med sig i form af Emil Falkentoft, Jeppe Henriksen og Mikkas Vinterberg, alle folk med ligaerfaring. I det hele taget er det rutinen, der præger Gladsaxe-holdet.

Her kan den nye træner Jacob Volf eksempelvis kan glæde sig over at have fire kæder til rådighed og at træne med langt flere spillere end de seneste mange sæsoner i Gladsaxe Ishockey.

- Også folk som Kim Petersen (målmand) og Brian Fasting har jo prøvet kræfter med ligaen tidligere, og vores hold er vel det, man kan kalde et familiehold. Mange af spillerne har børn, og jeg må vente et enkelt afbud til træning pr. mand om ugen. Men sådan er vilkårene, og det er jeg indforstået med, siger Jacob Volf.

- Det var et lidt spøjst hold at overtage. Det er femte sæson i streg, at Gladsaxe får ny træner. Så nu har spillerne fået nye systemer at vænne sig til igen. Det tager lidt tid at lære gamle hunde nye tricks, siger Jacob Volf, der i de seneste sæsoner har trænet i Herlev, hvor han har været ansvarlig for U20-holdet.

Men han har ligeledes en fortid som spiller i Gladsaxe, så han kender organisationen indefra, og har

Tvangsoptimist Han er tilfreds med både træningsmoral og træningsfremmøde. Med nylige tilgange som Christian Keller (Rungsted) og Morten Lee-Olsen (på vej fra Häradsbygdens IS i Sverige) er Volf optimist for den kommende del af sæsonen.

- Kald mig bare tvangsoptimist, men gutterne og jeg tror altså på, at vi stadig kan nå slutspillet. Det skal vi tro på. Vi har haft et svært skema i begyndelsen af sæsonen, men nu møder vi holdene omkring os, og det skal give point. Vores spil har været bedre på det seneste, og vi har scoret flere mål.

Det ser ud til at løsne, siger han.

Gladsaxe har tidligt på sæsonen haft problemer, når holdet har været oppe mod de unge og skøjtestærke reservehold fra Metal Ligaen.

- Rent taktisk er vi efterhånden blevet bedre til at løse det. Vi træder et skridt tilbage i banen i et 1-4-styrespil og forsøger at trække tempoet ud på den måde og lade dem komme på ydersiden. Det ser fornuftigt ud efterhånden, siger Jacob Volf.

TEKST: MICHAEL SØVSØ

Uddannelsen har førsteprioritet Måske vender Hvidovres Christoffer Pedersen tilbage til ligahockey, men lige nu er seriøs 1. divisionshockey det rigtigste for backen

TEKST: MICHAEL SØVSØ Han har været inde omkring landsholdet, men 24-årige Christoffer Pedersen, der i fjor var fast mand i Rungsted, er nu at finde i Hvidovre, hvor han tørner ud for en af de absolutte favoritter i sæsonens 1. division. Men hvorfor egentlig ”trappe ned” for ishockeykarrieren på den måde?

- Økonomi kontra den tid, man bruger på elitehockey, spiller ind, men den vigtigste årsag til mit skifte er studierne. Jeg er begyndt på min kandidatuddannelse på CBS. Jeg har besluttet mig for at fokusere lidt mere på min uddannelse, og det giver lidt mere frihed at spille i 1. division på den konto, siger Christoffer Pedersen.

- Chancen for at få helt vildt store ud af ishockeykarrieren er ligesom forpasset, og der er heller ikke mulighed for kun at leve af ishockeyen.

- På et tidspunkt når man så en skillevej, hvor man også skal tænke over livet efter ishockeyen. Nu tager jeg et par sæsoner, hvor uddannelsen er det vigtigste, men jeg vil ikke udelukke, at jeg vender tilbage til ligaen, siger Christoffer Pedersen.

Går efter finalen Der er en helt klar grund til, at det netop blev Hvidovre, som Pedersen valgte. Setuppet i forstadsklubben er tæt på liganiveau.

- Jeg har spillet under professionelle forhold tidligere, og jeg er selv en seriøs og professionel person.

Jeg vidste, at Olaf (Eller) og Torben (Schultz) tilbyder træning på et godt og højt niveau.

- Vi er tæt på at træne lige så meget som ligaholdene, og med min rutine vil jeg også gerne være en spiller, der kan guide og hjælpe de unge. Vi har også en trup, hvor fokus er på udviklingen af de unge spillere, siger Christoffer Pedersen.

Den 24-årige back lægger ikke skjul på sine forventninger til resten af sæsonen.

-Vi skal være med i toppen og helst også stå i en finale, når vi kommer frem til foråret. Vi har haft en mindre downperiode i den første del af sæsonen, så vi skal have strammet lidt op både offensivt og defensivt. Grundspilsplaceringen er trods alt også temmelig vigtig, siger Christoffer Pedersen til FACEOFF.

Lej isen til en ishockeykamp...

... med familie, venner, kollegaer, kunder ...

Kontakt lejisen@hvik.dk for booking Læs mere på www.hvik.dk/lej-isen

46

Ishockey-Danmark

FACEOFF - 15

Svenskerne styrer i Amager De kommer fra Lund, Linhamn og Kristianstad – og har taget 1. division med storm i denne sæson TEKST: MICHAEL SØVSØ Som FACEOFF kunne berette i den seneste udgave, så håber Amager Eliteishockey på succes og slutspil – og måske lidt mere – i indeværende sæson.

Med den nye klubejer Allan Levin Klem i spidsen, er der blæst positive vinde ind over Hangaren i Kastrup, og med en ny skøjtehal i udsigt om et par år og lidt til, så er Amager-hockeyen stille og roligt på vej fremad.

I 1. division ser det også ud til, at Amager Eliteishockey er på rette kurs. Træner Mats Gustavsson, der tidligere har ført Gentofte til et mesterskab i landets næstbedste række, har fået en solid trup at arbejde med, og det er specielt en række toneangivende svenskere, der dominerer i klubben.

Amager har hele seks af slagsen på holdet, og i danske ishockeykredse er det formentlig Adrian Ekström, der klinger mest velkendt.

Ekström kom i sin tid til Rødovre sammen med Jannik Karvinen fra Kristianstads IK, men trappede en smule ned for karrieren til fordel for studierne ved at skifte til Amager Eliteishockey i fjor. Det er altså Ekströms anden sæson på Amager, og han har for længst passeret det antal point (12), som han lavede i 11 kampe i sidste sæson. I denne sæson er Ekström allerede godt på vej mod de 20 point.

Sidste svenske angriber i truppen er Markus Gustavsson, der ligeledes kom til Danmark fra Lund Giants. En sæson i Gentofte er nu afløst af sæson nummer to i Amager og 9 point i de første 12 kampe.

Han overgås dog i skrivende stund af to holdkammerater – også med svensk oprindelse. Jimmi Oor er kommet til Danmark og har taget 1. division med storm. Oor spillede i fjor for Lund Giants i den svenske Division 2 (fjerdebedste række), men valgte altså at tage turen over Øresund i denne sæson.

Sidst, men ikke mindst har den nye målmand i Amager, Simon Svanlund, skabt kæmpe tryghed i forsvaret. 24-årige Svanlund har spillet fire sæsoner i Lund Giants, inden han kom til Amager, og han har været en uhyre vigtig brik i Amagers opstigen til 1. divisions top.

Allerede i fjor kom Axel Hellquist til Amager. Han kom fra Linhamn HK, også i Division 2, og leverede 35 point i grundspillet. Dem passerer han også i år, hvis det fortsætter for Amager, der i øjeblikket er et konstant top fire-hold.

Glem heller ikke, at Amager har en fin danskerstamme, ført an af kaptajn Martin Oldendow-Larsen, der tidligere har spillet landskampe for Danmark. Men lige nu er det svenskerne, der ”ruler” i Amager. Hvor langt det række, må tiden vise.

Backen Marcus Johnsson, der også har gjort det godt, har en fortid i Malmös ungdomsafdeling, men spillede i sidste sæson i Trelleborg og Lund.

Historisk U20-præstation af Silkeborg Endelig fik Silkeborgs bedste ishockeymandskab point i den jyske U20række. Og endda i SE Arena i Vojens TEKST: MICHAEL SØVSØ 23. oktober var en historisk dag i Silkeborg SF’s historie. For første gang nogensinde lykkedes det for klubbens ”førstehold”, U20-mandskabet, at score point mod et af de andre store jyske hold. Silkeborgs U20hold tog til Vojens og SE Arena og klarede 3-3 i ordinær spilletid mod storfavoritterne fra Sønderjylland.

VIK’erne scorede dog bonuspointet med et mål blot fire sekunder, før overtiden var udløbet. Ærgerligt, siger Silkeborg-backen Emil Hammer.

- Tre uger tidligere havde vi tabt 15-0 til Vojens på hjemmebane, så vi havde ikke lige regnet med, at vi kunne hente point dernede. Alligevel var vi lidt skuffede, da vi sad ude i omklædningsrummet, for vi havde en fornemmelse af, at vores målmand kunne vinde straffeslagskonkurrencen for os.

- Selv om vi var under pres i perioder af kampen, så havde godt fat i dem, og det var egentlig en meget lige kamp, siger Emil Hammer, der er back på Silkeborg-holdet.

Nogle dage senere gjorde Silkeborg-gutterne det igen. Denne gang var Odense på besøg i Silkeborg

Sportscenter, hvor U20-mandskabet gerne har god opbakning fra mange forældre og de yngre juniorspillere. Her førte Silkeborg 2-1 til fire minutter før tid, men måtte igen se de rutinerede modstandere rende med bonuspointet.

- Det var vi også møgtrætte af, men alligevel kunne vi se tilbage på to kampe med point mod nogle af rækkens rigtig gode hold, siger Emil Hammer.

Silkeborgs U20-mandskab består af en lille trup på 15-20 spillere, og i år med en signifikant forstærkning i den lettiske målmand Klavs Osins.

- Vi er en lille og stadig ny klub, men vi har et rigtig godt sammenhold – både i klubben og i vores trup. Vores træner (Nikolaj Christensen) gør et fantastisk stykke arbejde, siger Emil Hammer.

Han har spillet ishockey i Silkeborg, siden klubben rykkede ind i den nye hal, og næste år venter en seniorishockey.

- Lige nu ved jeg ikke, hvad der skal ske efter sommerferien, men det kunne være fedt, hvis klubben fik et 1. divisionshold på et tidspunkt, siger han.

POWERED BY POWERED BY SOLAR ENERGY SOLAR ENERGY TI S S OT T- TO U C H E XP E RT S O LAR . TAC TI LE WAT CH POW ERED BY SOL AR

T i s s oT T- Tou ch Ex pE rT so la r. TacTi le waTch powered by sol ar E N E R G Y, O F F E R I N G 2 0 F U N C T I O N S I N C L U D I N G W E AT H E R F O R E C A S T, e n e r g y, o f f e r i n g 2 0 f u n c T i o n s i n c l u d i n g w e aT h e r f o r e c a s T, A LT I M ETER A ND C O M PAS S. I N N OVATO RS BY TRA DI TI ON. a lT i m eT e r an d co mpass. i n n ovaTo rs by T radiTion.

T ITouc S S O T. C Hom Th.c N ÆR ME STE FORHANDLER OPLYSES PÅ TLF. 8813 6060

194-FaceOff_TTEx_Solar_225x310.indd 1

9/9/14 4:20 PM

DANSK METAL BYDER VELKOMMEN TIL SPÆNDING OG GODE OPLEVELSER I METAL LIGAEN Husk at du altid finder de seneste nyheder og den aktuelle stilling i Metal Ligaen på metalligaen.dk og på facebook.com/metalliga