INDHOLDS FORTEGNELSE
FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 INTRODUKTION 1
DEL I: TRAUMATOLOGI 1.1
Den kirurgiske patient . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32
Definition 66
Indledning 32
Forekomst 66
Kirurgisk patofysiologi 32
Ætiologi 66
Profylaktiske og
Traumets patofysiologi
terapeutiske tiltag 36
og damage control 67
Risikopatienten 37
Traumemodtagelsen 67
Antibiotikaprofylakse
Det første døgn 71
i relation til kirurgi 41
Differentialdiagnoser 71
Ikke-tekniske færdigheder 42
Overflytning 71
Sammenfatning 42
Rehabilitering 72
Præoperativt tilsyn 44 2
3
4
Traumatologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66 Synonymer 66
Anæstesiologiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Profylakse 72 1.2
Abdominaltraumer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Anæstesimetoder 45
Abdominalskader 73
Postoperativ monitorering
Cirkulatorisk tilstand 73
og behandling 47
Traumemekanismen
Væskebehandling 48
– behandlingsstrategi 74
Billeddiagnostik i kirurgien . . . . . . . . . . . . . . . . .49
Traumelaparotomi 75
Undersøgelsestyper, kort præsentation 49
Ventrikellæsion efter traumer 77
Ordinationsret og -pligt
Duodenallæsioner 78
– den gode henvisning 57
Leverlæsioner 79
Indikatorer 59
Miltlæsioner 79
Kirurgisk kvalitetsudvikling
Pancreaslæsioner 80
– kliniske databaser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 Fortolkning af data 61
1.3
Urinvejstraumer og traumer mod mandlige genitalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82 Urethrale traumer 82
KIRURGI
9
1.4
1.5
Luminale læsioner 82
Patogenese 129
Ekstraluminale læsioner
Patologisk anatomi 131
– ruptura urethrae 84
Symptomer, kliniske fund
Urinblæretraumer 85
og primær udredning 132
Nyretraumer 86
Commotio cerebri 133
Uretertraumer 90
Svært hovedtraume 134
Penisfraktur 92
1.10 Ansigtstraumer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
Testikulære traumer 92
Synonymer 141
Thoraxtraumer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Definition 141
Umiddelbart livstruende læsioner 95
Forekomst 141
Potientelt livstruende læsioner 99
Ætiologi 141
Mindre alvorlige skader ved thoraxtraumer 101
Patogenese 141
Kartraumer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104
Klassifikation 141
Definition 104
Symptomer og kliniske fund 142
Forekomst 104
Diagnose 143
Ætiologi 104
Differentialdiagnoser 144 Behandling 145
Patogenese 105 Symptomer og kliniske fund 105
1.11
Traumemekanismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
Parakliniske fund 106
Skader på knogler 148
Diagnose 106
Skader på bløddele 150
Differentialdiagnose 106 Behandling 106 1.6
DEL II: ABDOMINALKIRURGI
Ortopædkirurgi ved multitraumepatienter . . . 108
Introduktion til abdominalkirurgi . . . . . . . . . . . 156
Bækkenfrakturer 108
Synonymer 156
Acetabulumfrakturer 113
Lidt historie 156
Åbne frakturer 115
Om specialet 157 Håndværket i specialet 158
Damage control-ortopædkirurgi 116 1.7
1.8
Plastikkirurgisk behandling
2.1
af bløddelslæsioner ved
basal kirurgisk teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159
ekstremitetstraumer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Basale konventionelle
Diagnostik 117
kirurgiske instrumenter 159
Bløddelsbehandling ved
Suturer 163
åbne frakturer 118
Kirurgiske hjælpemidler 166
Bløddelsavulsioner 120
Endoskopiske undersøgelses- og
Rygfrakturer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122
behandlingsinstrumenter 167
Primær vurdering og behandling 122
Basal kirurgisk teknik 168
Særlige frakturtyper 124 Vurdering af stabilitet 125
Laparoskopi 175 2.2
Perioperativ overvågning og observation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
Kirurgisk behandling af rygfrakturer 126
1.9
Instrumentarium og
Børn og columnalæsioner 126
Præoperativt 179
SCIWORA 126
Peroperativt 181
Hovedtraume og traumatisk hjerneskade . . . . 128 Synonymer 128
Postoperativt 183 2.3
Akut abdomen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187
Definition 128
Definition 187
Forekomst 128
Anatomi og fysiologi 188
Ætiologi 129
Smerter 190
Anamnese 190
Hernier 243
Objektiv undersøgelse 192
Interne hernier 247
Blodprøver og laboratorie-
Periingvinale hernier 247
undersøgelser 193
Ventralhernier 250
Radiologiske undersøgelser 193
Epigastriske hernier 252
Operation 195
Øvrige hernietyper 252
Appendicitis acuta og
Øsofagus, ventrikel og duodenum . . . . . . . . . .255 Øsofaguslidelser 255
Akut abdomen hos den kritisk
Sygdomme i ventrikel
syge patient på intensivafdeling 202
og duodenum 267
2.4 Gastrointestinal blødning . . . . . . . . . . . . . . . . 205
2.8
Duodenum, pancreas og milt . . . . . . . . . . . . . .279
Klinisk vurdering af den
Duodenum 279
cirkulatoriske tilstand 205
Pancreas 286
Symptomer på
Milt 299
gastrointestinal blødning 206
2.9 Leversygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302
Initial håndtering 207
Kirurgisk anatomi 302
Øvre GI-blødning 208
Leverkirurgiske procedurer 302
Ulcusblødning 209
Præoperative undersøgelser 303
Endoskopiske metoder 211
Benigne leverlæsioner 304
Andre blødningskilder i øvre
Maligne leverlidelser 306
mave-tarm-kanal 213
Galdevejslidelser 308
Nedre GI-blødning 215
Maligne lidelser i galdevejene 312
Blødningskilder 216 Andre blødningskilder i colon, 2.5
2.7
periappendikulær absces 199
Levertransplantation 314 2.10 Tyndtarm, colon og rectum . . . . . . . . . . . . . . . . 316
rectum og tyndtarm 217
Colon og rectum 316
Sår og benigne abdominal-
Analcancer 326
kirurgiske hudlidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219
Divertikelsygdom 328
Sår 219
Inflammatoriske tarmsygdomme 332
Postoperative sårkomplikationer 226
Colon volvulus 338
Postoperativt serom 226
Tarmfistler, tarmlæsioner og
Postoperativt hæmatom 227
anastomoselæk 339
Postoperativ sårinfektion og
Stomi 341
intraabdominal absces 227
Sjældne neoplastiske sygdomme
Definition 228
i mave-tarm-kanalen 344
Postoperativ sårruptur 229
2.11 Ileus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .347
Absces i huden og subcutis 230
Paralytisk ileus 347
Nekrotiserende infektioner
Mekanisk ileus 348
i bløddele 231
Objektiv undersøgelse 350
Sinus pilonidalis 232
Radiologiske undersøgelser 351
Tryksår 237
Behandling 352
Lymfeknudesvulst 239
2.12 Anallidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354
2.6 Peritoneum og hernier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241
Analkanalen 354
Peritoneum 241
Analabsces 355
Peritoneums sygdomme 241
Analfistel 356
Tumorer udgået fra peritoneum 242
Analfissur 358
Andre tilstande 242
Hæmorider 359
Analinkontinens 361
2.15 Endokrinkirurgi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411
Hudforandringer 362
Thyroideasygdomme 411
Rektalprolaps 362
Generelt ved thyroideakirurgi 419
2.13 Børnekirurgi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 364
Hyperparathyroidisme 420
Appendicitis acuta 364
Cancer parathyroideae 423
Hernia inguinalis 366
Binyrer 423
Hernia umbilicalis 367
Kirurgi på binyrerne 423
Hernia epigastrica 368
Primær hyperaldosteronisme 423
Rectusdiastase 368
Cushings syndrom 424
Stenosis pylori congenita/infantil
Fæokromocytom 427
hypertrofisk pylorusstenose (IHPS) 368
Adrenalt incidentalom 428
Invagination 369
Binyremetastaser 429
Meckels divertikel 370
Akut binyrebarkinsufficiens 429
Fremmedlegemer 371
Gastrointestinale endokrine tumorer 429
Traumer 372
Endokrine pancreastumorer 429
Øsofagusatresi 373
Karcinoide tumorer 430
Duodenalatresi/stenose 374
Multipel endokrin neoplasi 432
Tyndtarmsatresi 375
2.16 Bariatrisk kirurgi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 434
Anal atresi (anorektale misdannelser) 376
Synonymer 434
Intestinal malrotation 377
Definition 434
Meconiumileus 379
Forekomst 434
Morbus Hirschsprung 379
Ætiologi og patogenese 434
Hernia diaphragmatica congenita (CDH) 381
Fedmerelateret komorbiditet 435
Bugvægsdefekter 382
Indikationer 435
Pancreas annulare 385
Kontraindikationer 436
Galdevejsatresi 385
Kirurgiske metoder 436
2.14 Kirurgiske mammasygdomme . . . . . . . . . . . . .387 Udredning ved mistanke om
DEL III: UROLOGI Introduktion til urologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 442
sygdom i brystkirtlen 387 Forstyrrelser i det duktale system og infektioner 390
Urologi 442 3.1
Børneurologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 445
Udredning ved papilflåd 391
Urogenital embryologi 445
Infektioner 392
Undersøgelsesmetoder hos børn 446
Ikke-neoplastiske vækstforandringer 394
Vurdering af vandladnings-
Benigne neoplastiske forandringer 397
funktionen hos børn 448
Cancer mammae 398
Medfødte misdannelser af urinvejene 448
Carcinoma in situ 400
Misdannelser i blæren og urethra 453
Invasivt karcinom 401
Medfødte funktionsforstyrrelser
Brystbevarende operation (BCS) 403
i blæren 454
Onkologisk behandling 406
Andre vandladnings-
Prognose 407
funktionsforstyrrelser 455
Kontrol og opfølgning 408
Sygdomme i penis og scrotum
Senfølger 408
hos børn 455
Mammografi-screening 408
3.2
Urininkontinens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 460
Fyllodestumor og sarcoma mammae 409
Definition 460
Mammacancer hos mænd 410
Forekomst 460
Ætiologi 460
3.6 Nedre urinvejssymptomer, LUTS . . . . . . . . . . 482
Patogenese 461
Benign prostatahyperplasi 483
Symptomer og kliniske fund 462
Urethrastriktur 488
Parakliniske fund 462
Blærehalsobstruktion 488
Diagnose 462
Blæresten 489
Differentialdiagnoser 462
Urinretention 489
Forløb og prognose 462
Prostatitis 490
Behandling 462 Profylakse 464 3.3
Urinvejsinfektion 490 3.7
Nyretransplantation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 493
Neuromuskulær blæredysfunktion. . . . . . . . . 465
Donorer 493
Synonymer 465
Recipienter 494
Definition 465
Proceduren 494
Forekomst 465
Komplikationer 495
Ætiologi 465
Resultater 495
Patogenese 465
3.8
Andrologi, penile lidelser
Perifer innervering 466
og skrotale lidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 496
Central innervering 466
Erektil dysfunktion 496
Typer af neuromuskulær
Præmatur ejakulation
blæredysfunktion 466
(ejaculatio praecox) 498
Symptomer og kliniske fund 467
Retrograd ejakulation 498
Parakliniske fund 468
Anejakulation 499
Cystometri 468
Priapisme 500
Diagnose 469
Induratio penis plastica (Peyronies sygdom) 501
Differentialdiagnoser 471
Penis arcuatus (krummerik) 502
Forløb og prognose 471
Phimosis (forhudsforsnævring) 502
Behandling 471
Paraphimosis 502
Opfølgning 472
Frenulum breve praeputii 503
3.4 Smertefuld blære-syndrom . . . . . . . . . . . . . . . .473
Kondylomer 503
Synonymer 473
Balanoposthitis 503
Definition 473
Fourniers gangræn 503
Forekomst 473
Torsio testis 505
Ætiologi 473
Torsio appendicis 506
3.5
Patogenese 473
Epididymitis 506
Patologisk anatomi 474
Orchitis 507
Symptomer og kliniske fund 474
Hydrocele (vandbrok) 508
Parakliniske fund 475
Spermatocele (sædbrok) 508
Diagnose 475
Varicocele (årebrok) 509
Differentialdiagnoser 475
Mandlig infertilitet 511
Behandling 476
Vasektomi 512
Forløb og prognose 476
3.9 Urolithiasis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 513
Rehabilitering 476
Nyre- og uretersten 513
Profylakse 476
MIAF-urolithiasis (15 %) 516
Urinafledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .477
Idiopatisk calcium-urolithiasis (85 %) 519
Definition 477
Selektiv strategi ved behandling
Urinafledning med katetre 477
af nyre- og uretersten 524
Urinafledning efter cystektomi 478
Blære- og urethrasten 524
3.10 Hæmaturi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .526
Symptomer 609
Definitioner 526
Ætiologi og patogenese 609
Stix-hæmaturi 526
Parakliniske fund 609
Mikroskopisk hæmaturi 527
Diagnose 609
Makroskopisk hæmaturi 528
Behandling 610
3.11 Neoplasma renis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .533
Medfødt trakeallidelse 610
Neoplasma malignum renis 534
Erhvervet trakealstenose 611
3.12 Tumorer i øvre urinveje
Trakealtumorer 611
(ureter og pelvis renis). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 541
Traumer 612
3.13 Blæretumorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 545
4.5 Ekstrakorporal cirkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . 613
3.14 Prostatacancer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 554
Definition 613
Neoplasma malignum prostatae 554
Det ekstrakorporale kredsløb 613
3.15 Neoplasma malignum testis . . . . . . . . . . . . . . .567
Det praktiske forløb af ECC 614
3.16 Neoplasma malignum penis . . . . . . . . . . . . . . . 571
Forberedelse af patienten til ECC 615
DEL IV: THORAXKIRURGI 4.1
Start af ECC 616 Kardioplegi 616
Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .578
Afvikling af ECC 617
4.2 Lungekirurgi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 580
Specielle forhold 617
Lungetumorer 580
Konsekvenser af ECC 617
Lungecancer 580
Andre former for
Karcinoidtumorer 593
ekstrakorporal cirkulation 618
Benigne lungetumorer 594
ECMO 618
Lungemetastaser 594 Mediastinum 594
Ventricular assist device (VAD) 619 4.6 Kirurgisk behandling af
Mediastinitis 594
medfødte hjertesygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . 621
Tumor mediastini 595
Voksne med medfødt
Infektiøse lungesygdomme 596
hjertesygdom (grown up
Empyema pleurae 596
congenital heart disease, GUCH) 626
Lungeabsces 597
Ventrikelseptumdefekt (VSD) 627
Mykotiske lungeinfektioner 598
Atrieseptumdefekt (ASD)
Pleuras sygdomme 598
af sekundumtype, sinus venosus-
Pleuraekssudat 598
type og sinus coronarius-typer 628
Maligne tumorer i pleura 599
Ductus arteriosus persistens (PDA) 630
Malignt mesoteliom 599
Valvulær pulmonalstenose (PS) 631
Pneumothorax 600
Coarctatio aortae (COA) 632
Tumorer i thoraxvæggen 601
Steno-Fallots tetralogi (TOF) 633
4.3 Thoraxvægsdefekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 603
Aortaklapsygdom: aortastenose (AS)
Pectus excavatum (tragtbryst) 603
og aortainsufficiens (AI) 635
Pectus carinatum (fuglebryst) 605
Subvalvulær aortastenose 636
Polands syndrom 607
Komplet transposition (TGA) 637
Sternaldefekter 607
Ostium atrioventriculare
Thoraxvæg 607
commune (AVSD) 639
Ribbensbrud 607
Univentrikulære hjerter (UVH) 640
Tumorer 608
4.7 Kirurgisk behandling
4.4 Trachea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 609
af iskæmisk hjertesygdom. . . . . . . . . . . . . . . . 644
Anatomi 609
Synonymer 644
Definition 644
4.13 Hjertetransplantation og
Forekomst 644
lungetransplantation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 718
Ætiologi 644
Hjertetransplantation 718
Anatomi 645
Lungetransplantation 721
Patologisk anatomi 645
4.14 Tumorer i hjertet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .726
Symptomer, kliniske fund,
Perikardieansamlinger
klassifikation og diagnostik 646
(akutte og kroniske) 727
Differentialdiagnoser 648 Non-invasive undersøgelser 649
DEL V: KARKIRURGI
Invasive undersøgelser 650
5.1
Tryk og flow 732
Behandling 650
Blødning og hæmostase 733
Forløb og prognose 658 Komplikationer efter AMI med
Karkirurgi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .732
5.2
Karkirurgisk undersøgelsesteknik . . . . . . . . . .734
behov for kirurgisk behandling 659
Anamnese 734
Sekundær profylakse 661
Objektiv undersøgelse 734
4.8 Aortaklapsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 663 Aortastenose 664
Parakliniske undersøgelser 737 5.3
Karkirurgiske behandlingsprincipper. . . . . . . .739
Aortainsufficiens 670
Aterosklerose 739
Aortaklapendokarditis 672
Profylakse og medicinsk behandling 739
Transkateter aortaklapimplantation (TAVI) 678
Karkirurgiske interventioner 741 5.4 Underekstremitetens arterielle sygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .744
Klapproteserelaterede komplikationer 679
Kronisk iskæmi 744
4.9 Mitral- og tricuspidalklap-
Akut iskæmi 750
sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 681
Den diabetiske fod 753
Mitralklappen 681
Aneurismer i underekstremiteterne 754
Mitralinsufficiens 683
Popliteal entrapment 756
Mitralklapstenose 691
Cystisk adventitiel nekrose 756
Tricuspidalklappen 693 Tricuspidalinsufficiens 693
Morbus Buerger 756 5.5
Overekstremitetens
Tricuspidalstenose 695
arterielle sygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .758
4.10 Arytmikirurgi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .697
Akut iskæmi 758
Indledning 697
Kronisk iskæmi
Atrieflimren 697
af overekstremiteten 759
4.11 Thorakale aortasygdomme . . . . . . . . . . . . . . . 702
Thoracic outlet syndrome (TOS) 761
Thorakalt aortaaneurisme 702 Marfans syndrom 704
Morbus Raynaud 763 5.6 Arterielle sygdomme
Aortadissektion 705
i aorta og a. iliaca . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 764
Penetrerende aterosklerotisk ulcus 708
Okklusiv sygdom i det
Traumatisk aortaruptur 709
aorto-iliakale segment 764
Procedurer ved operation
Abdominalt aortaaneurisme 767
på aorta thoracalis og
Thorakoabdominale
endovaskulær proteseimplantation 709
aortaaneurismer (THAA) 771
4.12 Lungeemboli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 712
Akut aorta-syndrom 773
Akut lungeemboli 712
Sjældne sygdomme
Kronisk lungeemboli 715
involverende aorta 775
5.7
5.8
Ekstrakraniel sygdom
Patologisk anatomi 809
i a. carotis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .777
Symptomer og kliniske fund 810
Carotisstenose 777
Parakliniske fund 810
Carotisdissektion 780
Diagnose 810
Aneurisme i a carotis 781
Differentialdiagnoser 810
Glomus caroticum-tumor 781
Forløb og prognose 810
Mesenterialarterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .783
Behandling 811
Mesenterial iskæmi 783
Profylakse 811
Akut mesenterial iskæmi 783 Kronisk mesenterial iskæmi 785
DEL VI: ORTOPÆDKIRURGI Introduktion til ortopædkirurgi . . . . . . . . . . . . 814
Aneurismer på mesenterialarterier 786 5.9 Nyrearterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .787
6.1
Ortopædkirurgisk
Renovaskulær hypertension
undersøgelsesteknik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 815
og iskæmisk nefropati 787
Anamnese 815
Nyrearterieaneurisme 790
Generelt om undersøgelsesteknik 816
5.10 Vaskulære anomalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 791
Skulder 817
Vaskulære tumorer 791
Albue 819
Vaskulære malformationer 792
Underarm 819
5.11 Venesygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .795
Håndled 819
Akut venøs sygdom
Hånd 821
– dyb venetrombose 795
Ryg 823
Kronisk venøs sygdom 798
Bækken 825
Varicer 798
Hofte 826
Kronisk venøs insufficiens 801
Knæ 828
Posttrombotisk syndrom 801
Underben 831
Venøse aneurismer 802
Fod 832
Venøse tumores 803
Undersøgelse af børn 834
5.12 Hæmodialyseadgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 804
6.2 Frakturbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .836
Synonymer 804
Indledning 836
Definition 804
Forekomst 836
Forekomst 804
Ætiologi 837
Henvisning 804
Symptomer og fund 837
Præoperativ udredning 804
Klassifikation og diagnose 837
Valg af dialyse-adgang 804
Forløb og prognose 838
Monitorering 806
Behandling 840
Komplikationer 806
Frakturkomplikationer 848
5.13 Lymfekarrenes sygdomme – lymfødem. . . . . 807
Rehabilitering 850
Synonymer 807
Implantat- og periprostetiske frakturer 851
Definition 807
6.3 Børneortopædi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .853
Ætiologi og patogenese 807
Den normale udvikling 853
Symptomer og kliniske fund 808
Medfødte fejlstillinger 854
Behandling 808
Medfødte misdannelser 861
5.14 Proteseinfektioner i karkirurgi . . . . . . . . . . . . 809
Vækstforstyrrelser 864
Forekomst 809
Osteomyelitis og purulent artritis 869
Ætiologi 809
Serøs coxit 871
Patogenese 809
Osteokondroser 872
Epifysiolyse i hoften 875
Ankeldistorsion og -instabilitet
Knælidelser 876
samt bruskskader 914 Plantar fasciitis 914
Neurologiske og neuromuskulære lidelser 876
6.7
Tumorer i bevægeapparatet . . . . . . . . . . . . . . . 917
Generaliserede knoglesygdomme 877
Generelt 917
Traumer 877
Benigne tumorer i bløddele 926
6.4 Amputationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 881
Benigne tumorer i knogler 928
Definition 881
Maligne tumorer i bløddele 931
Forekomst 881
Metastaser fra karcinomer
Ætiologi og patogenese 881
og hæmatologiske sygdomme
Symptomer og kliniske fund 882
i bløddele og knogler 934
Parakliniske fund 882
Rehabilitering og follow-up 935
Indikation 883
6.8 Ryggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 936
Differentialdiagnoser 883
Introduktion 936
Forløb og prognose 883
Columnas lumbale degenerative lidelser 936
Operativ behandling 883
Columnas deformiteter 937
Rehabilitering 884
Koronale deformiteter 938
Profylakse 884
Sagittale deformiteter 940
6.5 Ortopædkirurgiske infektioner . . . . . . . . . . . . .885
Spondylolistese 940
Indledning 885
Spondylitis/spondylodiskit 941
Generelt 885
6.9 Skulder og overarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 943
Diagnostiske undersøgelser 886
Skulderbæltet 943
Behandlingsprincipper 887
Kongenitte lidelser 946
Infektionstyper 887
Degenerative tilstande
Knogleinfektioner 889
i skulderen 949
Ledinfektioner 894
Traumatologi 954
Proteseinfektioner 896
Nervepåvirkning omkring skulderen
Infektionsprofylakse 898 6.6 Idrætstraumatologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 899
inkl plexus brachialis-læsion 969 6.10 Albuens og underarmens
Indledning 899
kirurgiske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .974
Overbelastningsskader 899
Anatomi og biomekanik 974
Springerknæ 901
Klinisk undersøgelse 975
Morbus Osgood-Schlatter 902
Paraklinisk udredning 976
Løberknæ 903
Medfødte og udviklingsbetingede
Medialt tibialt stresssyndrom 903
lidelser i albue og underarm 978
Kronisk kompartmentsyndrom 904
Degenerative, inflammatoriske og
Muskelskader 905
infektiøse tilstande i albueleddet 979
Skulder-impingement 906
Traumatologi 984
Scapulaproblemer
Albuefrakturer hos børn 984
(instabilitet, alata og crepitans) 909
Albuefrakturer hos voksne 989
Kasteralbue 911
Distal bicepsseneruptur 992
Lyskesmerter 911
Albueluksation og kronisk
Ligamentskader i knæet samt
albueustabilitet 993
menisk- og bruskproblemer 913
Nervekompressionssyndromer
Seneproblemer i ankel og fod
ved albuen 995
(achilles, tibialis posterior, peroneus) 914
Underarm og håndledsnære brud 995
6.11 Håndkirurgi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1000
Tådeformiteter 1092
Medfødte lidelser 1000
Andre tådeformiteter 1095
Traumer 1002
Forfodssmerter 1096
Frakturer 1003
Hælsmerter 1097
Luksationer 1008
Neuromuskulære foddeformiteter 1097
Senelæsioner 1009
Charcotartropati 1098
Nervelæsioner 1012
Diabetiske fodsår og
Amputationer 1012
amputationer på foden 1100
Infektioner 1013 Dupuytrens kontraktur 1014
DEL VII: NEUROKIRURGI
Kompressionsneuropatier
Introduktion til neurokirurgi . . . . . . . . . . . . . . 1104
(tunnelsyndromer) 1016
Hovedtraume og rygfrakturer
Degenerative og inflammatoriske
med og uden rygmarvsskade 1105
tilstande 1018
Neurovaskulære sygdomme
6.12 Hofte og lår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1022
og blødningsapopleksi 1105
Bursitis trochanterica 1022
Koma og hjernedød 1105
Coxa saltans 1023
Neurointensiv terapi og rehabilitering 1105
Impingementtilstande
Tumor cerebri 1105
i hofteleddet 1024
Hydrocephalus 1106
Hoftedysplasi 1025
Myelomeningocele, spinaltumorer
Artrose/osteoartrose i hofteleddet 1026
og metastatisk medullært
Hoftealloplastik 1028
tværsnitssyndrom 1106 Degenerative rygsygdomme 1106
Bækkenlæsioner 1028 Proksimal femur-fraktur (collum
7.1
Blødningsapopleksi og
femoris- og pertrokantær femurfraktur) 1035
neurovaskulære lidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1107
Corpus femoris-frakturer 1041
Blødningsapopleksi 1107
Traumatisk hofteluksation 1042
Subarachnoidalblødning (SAH) 1107
Caputnekrose 1044
Aneurismer 1112
6.13 Knæ og underben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1047
Arterio-venøse malformationer (AVM) 1115
Indledning 1047 Undersøgelsesteknik 1047
Spontan intracerebral blødning (ICH) 1117 7.2
Bevidstløshed, koma og hjernedød . . . . . . . . 1120
Tumorer 1053
Definitioner 1120
Osteonekrose 1054
Forekomst 1122
Artrose 1054
Ætiologi 1123
Femoropatellare lidelser 1059
Patogenese 1124
Bruskskader 1063
Diagnostik af hjernedød 1124
Osteochondritis 1065
Organdonation 1129
Ligamentskader i knæet 1066
Ophør af udsigtsløs behandling 1129
Menisklidelser 1070
Differentialdiagnoser 1129
Frakturer 1073
7.3
Neurointensiv terapi og
6.14 Ankel og fod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1078
neurorehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1130
Frakturer 1078
Definition 1130
Ankelligamentlæsioner 1086
Neurointensiv terapi 1130
Senelæsioner 1087
Prognose for cerebrale traumer 1132
Artrose 1089
Rehabilitering af erhvervet
Fodlidelser ved leddegigt 1091
hjerneskade 1132
7.4
Tumor cerebri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1135
Tumorer med overvejende
Synonymer 1135
dermale komponenter 1208
Definition 1135
Malignt melanom 1211
Forekomst 1135
Non-melanom hudkræft 1220
Ætiologi 1136
8.4 Rekonstruktioner i ansigtet . . . . . . . . . . . . . . . 1227
Patologisk anatomi og klassifikation 1137
Lokale lapper i ansigtet 1227
Symptomer og kliniske fund 1137
Større rekonstruktioner
Parakliniske fund 1137
i hoved-hals-regionen 1232
Diagnose og differentialdiagnoser 1139
Frie mikrovaskulære lapper 1233
Behandling 1140
Facialisparese 1234
Rehabilitering 1144
7.5
7.7
Brysthypertrofi og brystanomalier. . . . . . . . . 1238 Brysthypertrofi 1238
Hypofysetumorer 1146
Brystmisdannelser 1241
Metastaser 1147
8.6 Brystrekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1248
Hydrocephalus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1148 Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH) 1157
7.6
8.5
Forløb og prognose 1145
Metoder til brystrekonstruktion 1249 8.7
Postbariatrisk kirurgi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1256
Metastatisk medullært
Definition 1256
tværsnitssyndrom, intraspinale
Forekomst 1256
tumorer og myelomeningocele . . . . . . . . . . . 1160
Patogenese og patologisk anatomi 1256
Metastatisk medullært tværsnitssyndrom 1160
Symptomer og kliniske fund 1257
Intraspinale tumorer 1163
Diagnose og behandlingsindikation 1258
Myelomeningocele 1165
Behandling 1259
Degenerative rygsygdomme. . . . . . . . . . . . . . 1170
Ansigtsløftning og korrektion
Degenerative spinale sygdomme 1170
af hudoverskud på halsen 1259
Diskusprolaps 1170
Øvre kropshalvdel 1259
Typer 1171
Brachioplastik 1260
Spinalstenose 1176
Nedre kropshalvdel 1261 Lårplastik 1262
Spondylolistese 1178
Komplikationer 1262
DEL VIII: PLASTIKKIRURGI 8.1
8.2
8.3
Grundlæggende principper. . . . . . . . . . . . . . . 1182
8.8
Brandskader, kemiske skader, forfrysninger og exfoliative
Hudens og underhudens anatomi 1183
hudsygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1263
Incisions- og suturteknik 1185
Elektriske forbrændinger 1267
Ardannelse og arkorrektion 1187
Kemiske skader 1268
Hypertrofiske ar og keloid 1188
Forfrysninger 1268
Teknikker ved rekonstruktion 1189
Rehabilitering efter brandsår 1269
Kraniofaciale misdannelser . . . . . . . . . . . . . . 1196
Exfoliative hudsygdomme 1269
Embryologi og klassifikation 1196
8.9 Kosmetisk kirurgi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1271
Prænatal diagnostik 1197
Ansigtsløft 1271
Læbe-gumme-gane-spalter 1198
Øjenomgivelser 1272
Øremisdannelser 1203
Næsekorrektion 1273
Mikroti 1205
Brystløft 1273
Hudens tumorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1207
Brystforstørrelse 1274
Benigne hudtumorer 1207
Fedtsugning 1275
Tumorer med overvejende epidermale komponenter 1207
REGISTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1277
REDAKTØR OG FORFATTERLISTE
Redaktør og forfatterliste Redaktører Arne Borgwardt Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Frederiksberg Hospital Michael Borre Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Urinvejskirurgisk afdeling K Aarhus Universitetshospital Jens Jørgen Elberg Speciallæge i plastikkirurgi Amalieklinikken Vibeke E. Hjortdal Professor, overlæge, dr.med. Institut for Klinisk Forskning, Hjerte-, Lunge-kirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital, Skejby Leif Panduro Jensen Speciallæge i karkirurgi, centerdirektør, MHM Rigshospitalet
Keld Lauritsen Pens. uddannelsesansvarlig overlæge, dr.med. Tidl. kir. afd. Køge-Roskilde Jacob Steinmetz Overlæge, ph.d. Anæstesi- og Operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet Jens Christian Hedemann Sørensen Koordinerende klinisk professor, ph.d., dr.med. Neurokirurgisk afdeling, Hoved-Hjerte Centeret Aarhus Universitetshospital Forfattere Niels Agerlin Overlæge, MEVO Neurokirurgisk klinik Rigshospitalet Gratien Andersen Overlæge Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital
KIRURGI
21
Mikael Andersen Overlæge Plastikkirurgisk klinik, HovedOrtoCentret Rigshospitalet
Lene Langhoff Clausen Overlæge Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Odense Universitetshospital
Jan Jesper Andreasen Professor, overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk afdeling Aalborg Universitetssygehus
Benny Dahl Professor, overlæge, ph.d., dr.med. Rygsektionen, Ortopædkirurgisk afdeling Rigshospitalet
Bo Bergholt Speciallæge i neurokirurgi, overlæge Neurokirurgisk afdeling, Hoved-Hjerte Centeret Aarhus Universitetshospital
Tine Engberg Damsgaard Forskningsansvarlige overlæge, klinisk lektor, ph.d. Plastikkirurgisk afdeling Z Aarhus Universitetshospital
Claus Anders Bertelsen Overlæge Kirurgisk afdeling K Hillerød Hospital
Lasse Danborg Overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Frederiksberg Hospital
Carsten Reidies Bjarkam Overlæge, ph.d. Neurokirurgisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Henrik Daugaard Afdelingslæge, ph.d. Ortopædkirurgisk afdeling Frederiksberg hospital
Michael Brix Overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital
Krzysztof T. Drzewiecki Professor, overlæge, dr.med. Klinikken for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling Rigshospitalet
Orhan Bulut Overlæge, klinisk lektor Gastroenheden, Kirurgisk sektion Hvidovre Hospital Niels Bækgaard Overlæge, klinisk lektor Karkirurgisk klinik, Rigshospitalet Afdelingen på Gentofte Hospital Peer Christiansen Professor, overlæge, dr.med. Kirurgisk afdeling P, Sektion for Mamma- og Endokrinkirurgi Aarhus Universitetshospital
Birgitte Uldall Duch Overlæge, ph.d. Anæstesiafdelingen Aarhus Universitetshospital Henrik Eckardt Abt. für Traumatologie und Orthopädie Unispital Basel Basel, Schweiz Nikolaj Eldrup Afdelingslæge, ph.d. Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk afdeling T Aarhus Universitetshospital
Vagn Eskesen Ekstern klinisk lektor, overlæge Kliniske Institutter, Institut for Neuro- og Sansefag Rigshospitalet
Ebbe Stender Hansen Professor, overlæge Institut for Klinisk Medicin, Ortopædkirurgisk afdeling E, NBG Aarhus Universitetshospital
Mikkel Fode Læge, klinisk assistent Urologisk afdeling Herlev Hospital/Københavns Universitet
Morten Helvind Overlæge Sektionsleder for børnehjertekirurgien Rigshospitalet
Susanne C. Frevert Overlæge, interventionsradiolog Rigshospitalet
Jens Hillingsø Klinikchef, overlæge Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Rigshospitalet
Lars Henrik Frich Overlæge, ph.d. Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital
Klaus Hindsø Overlæge, ph.d. Børnesektionen Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet
Hans Friis-Andersen Overlæge, klinikchef Kirurgisk afdeling Regionsenheden Horsens
Rikke Holmgaard Læge, ph.d. Københavns Universitet
Jørgen Frøkiær Professor, overlæge, dr.med. Nuklearmedicinsk afdeling og PET Center Aarhus Universitetshospital
Anette Højsgaard Overlæge Hjerte-, Lungekirurgisk afdeling T Aarhus Universitetshospital, Skejby
Ismail Gögenur Professor Kirurgisk afdeling Sjællands Universitetshospital, Køge
Lisbet Rosenkrantz Hölmich Overlæge, dr.med. Plastikkirurgisk afdeling Herlev Hospital
Allan Kornmaaler Hansen Overlæge Karkirurgisk afdeling V Aalborg Universitetshospital
Arne Hørlyck Overlæge Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital
Torben Skovbo Hansen Overlæge Neurokirurgisk afdeling, Hoved-Hjerte Centeret Aarhus Universitetshospital
Lars Ilkjær Ledende overlæge Hjerte-, Lunge-kar-kirurgisk afdeling T Aarhus Universitetshospital, Skejby
Jakob Kristian Jakobsen 1. reservelæge, ph.d. Urinvejskirurgisk afdeling K Aarhus Universitetshospital
Bo Kjeldsen Klinisk lektor Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi Syddansk Universitet
Benjamin Naveed Janjooa Læge Akutafdelingen Holbæk hospital
Benedict Kjærgaard Overlæge Thoraxkirurgisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Jørgen Bjerggaard Jensen Overlæge, professor, dr.med. Urinvejskirurgisk afdeling K Aarhus Universitetshospital
Lotte Klitfod Overlæge Karkirurgisk klinik Rigshospitalet og Gentofte Hospital
Lisa Toft Jensen Overlæge Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling Rigshospitalet
Michael Rindom Krogsgaard Professor, overlæge Bispebjerg Hospital
Marianne Juhler Klinisk professor, overlæge Kliniske Institutter, Institut for Neuro- og Sansefag Rigshospitalet Bo Jønsson Specialeansvarlig overlæge Plastikkirurgisk afdeling Aleris-Hamlet hospitaler Peter Holmberg Jørgensen Overlæge, klinisk lektor, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Johnny Keller Overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital Hans-Henrik Kimose Uddannelsesansvarlig overlæge, ph.d., klinisk lektor, PKL Hjerte-, Lungekirurgisk afdeling T Aarhus Universitetshospital
Søren Laurberg Professor, dr.med. Kirurgisk afdeling P Aarhus Universitetshospital Morten Laksáfoss Lauritsen Overlæge Gastroenheden, Kirurgisk sektion Hvidovre hospital Jes Bruun Lauritzen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling M Bispebjerg Hospital René J. Laursen Overlæge, lektor, ph.d. Neurokirurgisk afdeling Aalborg Universitetshospital Jesper Laustsen Overlæge Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk afdeling T Aarhus Universitetshospital
Pernille Leicht Overlæge HovedOrtoCentret, Ortopædkirurgisk afdeling Rigshospitalet
Sten Lyager Nielsen Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Institut for Klinisk Forskning, Hjerte-, Lungekirurgisk afdeling T Aarhus Universitetshospital, Skejby
Peter B. Licht Professor, overlæge, ph.d. Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T, Odense Universitetshospital Odense
Jørgen Nordling Klinisk professor, overlæge, dr.med. Kliniske Institutter, Institut for Kirurgi og Intern Medicin Herlev Hospital
Frank Linde Professor, ph.d. Institut for Klinisk Medicin – Ortopædkirurgisk afdeling E, NBG Aarhus Universitetshospital Pernille Lindholm Overlæge Sektion for Læbe-Ganespalte og Kraniofacialkirurgi Rigshospitalet Jes S. Lindholt Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Odense Universitetshospital Jane Linnet Overlæge Neurokirurgisk afdeling OUH Odense Universitetshospital Michael Bau Mortensen Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital Lars Naver Overlæge Bariatrisk Klinik, Kirurgisk afdeling Køge
Bettina Nørby Ledende overlæge, ph.d. Urologisk afdeling Sygehus Lillebælt Tina Obbekjær Speciallæge i neurokirurgi Neurokirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Anders Odgaard Overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Gorm von Oettingen Uddannelsesansvarlig overlæge, postgraduat klinisk lektor, ph.d. Neurokirurgisk afdeling, Hoved-Hjerte Centeret Aarhus Universitetshospital Johnny B. Olsen Overlæge Karkirurgisk klinik Rigshospitalet Bo Sanderhoff Olsen Overlæge, ph.d. Skulder og Albuekirurgisk afsnit, Ortopædkirurgisk afdeling T Herlev Hospital
L. Henning Olsen Overlæge dr.med. Børneurologisk sektion, urinvejskirurgisk afdeling K Aarhus Universitetshospital Peter Skov Olsen Klinikchef, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Hjertecentret Rigshospitalet Palle J.S. Osther Professor, overlæge, ph.d. Urologisk afdeling Sygehus Lillebælt, Fredericia Søren Overgaard Professor, overlæge, dr.med., forskningsleder Ortopædkirurgisk afdeling O Odense Universitetshospital Søren Partoft Overlæge, sektionsansvarlig Brandsårssektionen, afsnit 2102, PBB-klinikken Rigshospitalet Bodil Ginnerup Pedersen Overlæge, ph.d. Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital Klaus Kjær Petersen Overlæge Infektionsteam, Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Hans K. Pilegaard Overlæge Hjerte-, Lungekirurgisk afdeling T Aarhus Universitetshospital, Skejby
Lars Poulsgaard Overlæge Neurokirurgisk afdeling Rigshospitalet Niels Qvist Professor, overlæge, dr.med. Kirurgisk afdeling A Odense Universitetshospital Lars Rasmussen Overlæge Odense Universitetshospital Jesper Ravn Overlæge Thoraxkirurgisk afdeling Rigshospitalet Yazan F. Rawashdeh Overlæge, ph.d., FEAPU Urinvejskirurgisk afdeling K, BørneUrologisk Sektion Aarhus Universitetshospital Michael Rose Overlæge, speciallæge i kirurgi og plastikkirurgi Plastikkirurgisk Sektion, Kirurgisk afdeling Sydvestjysk Sygehus Jacob Rosenberg Professor, overlæge, dr.med. Gastroenheden, kirurgisk sektion Herlev Hospital Kåre Sander Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Hjertecentret Rigshospitalet Torben V. Schroeder Professor, sektionschef, dr.med. Københavns Universitet og Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation at Rigshospitalet (CAMES-RH)
Mette Katrine Schulz Overlæge, ph.d., speciallæge i neurokirurgi Neurokirurgisk afdeling Odense Universitetshospital
Sten Vammen Overlæge, ph.d., klinisk lektor Hjerte-Lunge-Karkirurgisk afdeling T Aarhus Universitetshospital
Henrik Sillesen Klinikchef, professor, dr.med. Karkirurgisk klinik Rigshospitalet
Katja Christina Vogt Overlæge, dr.med. Karkirurgisk afdeling RK Rigshospitalet
Lars Bo Svendsen Professor, overlæge, dr.med. Kirurgisk gastroenterologisk afdeling C-Tx Rigshospitalet
Pål Wara Overlæge, dr.med. Kirurgisk afdeling P Aarhus Universitetshospital
Jens Sønksen Professor, overlæge, ph.d., dr.med. Herlev Hospital/Københavns Universitet
Andre Wettergren Ekstern klinisk lektor, overlæge, dr.med. Kliniske Institutter, Institut for Kirurgi og Intern Medicin Rigshospitalet
Preben Sørensen Overlæge, klinisk lektor Neurokirurgisk afdeling Aalborg Universitetshospital Jens Ahm Sørensen Professor, specialeansvarlig overlæge, ph.d. Plastikkirurgisk afdeling Z Odense Universitetshospital/Syddansk Universitet Else Tønnesen Overlæge, professor, dr.med. Institut for Klinisk Medicin, Anæstesiologisk afdeling, NBG Aarhus Universitetshospital Anders Tøttrup Overlæge, dr.med. Mave-Tarmkirurgi, THG Aarhus Universitetshospital Henrik Vad Overlæge Thoraxkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital
FORORD
Nu foreligger 2. udgave af denne populære danske lærebog i kirurgi. Redaktører, forfattere og forlag er atter stolte over at kunne præsentere den. Bogen er gennemgribende revideret og opdateret i forhold til 1. udgave. Samtlige kapitler er opdateret med nyeste viden og guidelines, og der er kommet nye kapitler til, herunder et kapitel om billeddiagnostik i kirurgien. Kirurgi er et det nutidige og gennemgribende standardværk inden for de store kirurgiske specialer og udgør grundstenen for den medicinstuderende eller læge, der har brug for nyeste opdaterede viden om kirurgi. Bogen er som følge heraf tilstræbt pensumdækkende inden for de store kirurgiske specialer ved medicinstudiet på universiteterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Kirurgi er et oldgammelt medicinsk speciale, der inkluderer håndværk og gør brug af operative manuelle og instrumentelle teknikker. Kirurgi omfattede allerede for flere tusinde år siden mange forskellige procedurer på alle dele af kroppen. Det var naturligt nok ikke alle og enhver, der kunne operere, og som konsekvens heraf var det nedfældet i Hippokrates’ ed (400 f.Kr.), at kirurgi skal foretages af specialister. Det blev tidligt i historien klart, at det var nødvendigt at nedskrive og illustrere de mange forskellige behandlinger og procedurer, og de første kirurgiske kompendier daterer sig mere end 3000 år tilbage.
3.11
28
FORORD
Med denne bog viderefører vi hermed traditionen. Vi beskriver kirurgisk “state of the art”, baseret på den patofysiologiske og patoanatomiske viden, vi har i dag. Vi medtager de store kirurgiske specialer, som er samlet i den afsluttende eksamen til lægestudiet. Bogen består således af 8 store dele om: traumatologi, abdominalkirurgi, urologi, karkirurgi, thoraxkirurgi, ortopædkirurgi, neurokirurgi og plastikkirurgi. Derudover indeholder bogen en fyldig introduktion med afsnit om den kirurgiske patient, anæstesi, billeddiagnostik i kirurgien samt kirurgisk kvalitetsudvikling. Bogen er opbygget i kapitler inden for hvert af de 8 kirurgiske specialer, og der er mange tværhenvisninger, som sikrer sammenhængen. Vi har for at fremme læsevenligheden og overblikket tilstræbt, at kapitlerne har samme opbygning. Vi er opmærksomme på betydningen af illustrationer, og bogen indeholder over 800 forklarende og pædagogiske tegninger, fotos og tabeller. Det fyldige register støtter ligeledes anvendeligheden. Kirurgi kan med sin overskuelige opbygning og sit sprog bruges gennem hele studietiden fra den første prækliniske kontakt med patienterne til den afsluttende eksamen i kirurgi – og efterfølgende i arbejdet som læge. Den kan bruges som opslagsværk eller læses i streg ved indlæring af pensum.
Bogens forfattere er kirurgiske eksperter fra hele landet og valgt blandt de undervisere, som de medicinstuderende vil møde igennem deres uddannelse. Vi vil gerne takke fagkollegaer og studerende for konstruktive input til bogen. Morten Schultz Larsen, Niels Qvist, Lars Bo Svendsen, Søren Laurberg, Niels Katballe, Mariann Tang Jensen, Jesper Laustsen, Henrik Daugaard og Claus Andersen takkes for faglige input. Konsulent Michael Greve takkes for gennemgang af bogens opbygning. Studenterreviewerne Benjamin Naveed Janjooa, Anja Sofie Petersen og Nina Lykkegaard Andersen takkes for gode ideer til bogens pædagogiske niveau. Kirurgi repræsenterer anerkendt kirurgisk praksis i år 2016. Da ny viden hele tiden fremkommer, har vi valgt at henvise til hjemmesider, guidelines og databaser, som udmærker sig ved at blive løbende udvidet, opdateret og justeret.
Redaktionen, august 2016 Vibeke E. Hjortdal Jens Christian H. Sørensen Jens Jørgen Elberg Michael Borre Leif Panduro Jensen Jacob Steinmetz Keld Lauritsen Arne Borgwardt
Jeg respekterer hårdt indvunden videnskabelig indsigt hos mine kollegaer, i hvis fodspor jeg går, og jeg deler gladelig den viden, jeg har, med de, der skal følge efter. (fri oversættelse fra Hippokrates’ ed 460 f.Kr.-370 f.Kr.)
KIRURGI
29