Friluftsliv At tage ud for at finde hjem

Vidt forskellige kulturer har i tidernes løb praktiseret forskellige former for søgen efter mening og sandhed gennem ophold i natur og vildmark. Trenden lever videre i dag, hvor især mindfulness fylder meget. Men hvorfor opstår idéen om at tage ud for at finde hjem? Og hvad kan vi bruge idéen til i dag?

At V Re Alene

I mange kulturer anvendes naturen som baggrund for sandhedssøgning, søgning efter mening og søgning efter indre ro. I disse aktiviteter indgår forskellige aspekter af at være alene i naturen.

Her er der en vigtig skelnen mellem at være alene og at være ensom. Hvis et menneske er alene, så er vedkommende på én eller anden fysisk måde adskilt fra andre mennesker, mens ensomhed ofte er social eller psykisk fremfor fysisk. Et menneske kan godt være ensomt, selv om det er omgivet af andre mennesker.

Man kan sige, at selvom der er mange ensomme mennesker i vores moderne vestlige samfund, så er der kun få mennesker, som virkeligt er alene – og måske endnu færre, som rent faktisk kan fungere hensigtsmæssigt alene.

Hvorfor er det vigtigt? Jo, fordi alenetid er noget af det væsentligste, naturen kan give en person, som søger sandhed og mening. Friheden fra andres holdninger, friheden fra andres sociale kontrol, friheden fra andres blikke og friheden til at være fuldstændig i ro med sig selv findes i naturen.

For mange mennesker er idéen om at være alene, især i længere tidsrum, noget fremmed og skræmmende. På den måde har vores moderne kommunikationssamfund skabt en social forventning om, at man altid er sammen med andre mennesker og altid kontaktbar.

Naturen giver mulighed for en langsommere og mere velovervejet oplevelse. Det er formentlig baggrunden for, at alene-aspektet er så udbredt, når naturen benyttes som grundlag for søgning efter sandhed og indsigt.

Udesidning

Mange forskellige indianersamfund praktiserede udesidning, og forskellige sammenslutninger af paganistiske og norrøne trossamfund forsøger at skabe en narrativ om udesidning som en ældgammel nordisk tradition. Men også i kristendommen er der en velkendt og velbeskrevet tradition for at finde sandhed og mening gennem længerevarende aleneophold i naturen.

Hvis vi vil integrere dén oplevelse i aktivitetsudbuddet i en moderne FDF-sammenhæng, er der ikke behov for at lægge en idéramme inspireret af indianske traditioner eller asatro ned over projektet. Kristendommen kan sagtens stå alene at skulle kombineres med andre religioners idéer og ceremonier, og det spirituelle lag er derudover slet ikke er nødvendigt. Meningen og den spirituelle/religiøse oplevelse skal nok komme helt af sig selv.

For nogle varer udesidning en dag. For andre varer udesidning nogle få timer. For andre foregår det bedst om natten. For nogle skal det vare flere uger. Det tidsmæssige aspekt er ikke afgørende, så længe der er sammenhæng mellem tid, sted og forberedelse, i forhold til hvad man forventer at få ud af det. gerne vælger selv hvilken lejrplads, der tiltaler den enkelte. Hvad deltagerne oftest ikke lægger mærke til – fordi de normalt ikke er stedkendte – er, at alle de udpegede lejrpladser ligger som en cirkel udenom en central lejrplads. Her overnatter jeg selv, så jeg meget hurtigt har mulighed for at hjælpe, hvis en deltager skulle opleve overvældende utryghed eller få egentlige problemer. De terrænområder, som bruges til denne type aktiviteter, er ikke altid fuldt ud dækkede i forhold til mobilsignaler, så jeg udlever et sæt walkies til deltagerne med besked, om at de kun må benyttes i nødstilfælde. I nogle tilfælde vil deltagerne gerne have deres mobiltelefoner med, og i andre tilfælde vil de helst ikke. Det lader jeg være op til den enkelte. Ofte opfinder deltagerne selv i forbindelse med forberedelsen en eller anden type forsegling af mobiltelefonen, for at de kan bevise over for sig selv og deres omverden, at de kan undvære den.

Idéen om udesidning kan varmt anbefales, også til børn og unge. Der er ikke brug for en ekstra ideramme, for det handler bare om at finde roen til at kunne nyde oplevelsen. Et godt råd i forhold til planlægning af den type aktiviteter er at stole på oplevelsen. Lad oplevelsen stå for sig selv uden efterligninger af indianske, shamanistiske, paganistiske eller norrøne ceremonier.

Teenagere er ofte meget interesserede i sådanne aktiviteter, og samtidig er mange teenagere enormt gode til at turde og holde ud – ofte også langt bedre end voksne mennesker.

Når jeg afvikler aktiviteter, hvor deltageren er alene i naturen, udvælger jeg velegnede lejrpladser til deltagerne. Vi går i samlet flok rundt i terrænet, og så udpeger jeg lejrpladserne, og delta-

Dyreiagttagelse

Hvis du ikke selv har prøvet det, så er her et lille eksperiment. Næste gang, du er i nærheden af et naturområde – og det behøver ikke at være særlig stort –så prøv at gå blot ti meter væk fra stien og ind i terrænet. Find et godt sted, eksempelvis siddende op ad en træstamme, og lad derefter roen falde på. Sid så stille om muligt, og træk kasketten lidt ned over ansigtet. Allerede efter et kvarters tid vil du iagttage, at dyrelivet vender tilbage. Så længe du ikke bevæger dig, bliver du ikke anset som en trussel. Er der rådyr i området, kan du i nogle tilfælde opleve dem komme ind på få meters afstand.

Her er det stilheden og ensomheden, som giver oplevelsen af at være i harmoni med omgivelserne og i tilstrækkelig ro, til at dyrelivet genoptager aktiviteten rundt om dig. Målet er oplevelsen af smuk harmoni, og heller ikke her er der brug for en spirituel idéramme.

Det er ikke alle deltagergrupper, man kan lave denne type aktiviteter med. Mange har ikke tålmodigheden til at være stille i mere end få minutter ad gangen, men for den rette deltagergruppe kan det give fantastiske oplevelser. Teenagere, som oplever bævere eller grævlinger på få meters afstand, får et helt andet indblik i naturens skønhed, end de nogensinde vil få via den internetbaserede virtualitet.

KUNSTERISK KREATIVITET

Uanset om målet er en stille skovtur, en klatreoplevelse, en natlig udesidning eller noget helt andet, er det altid oplagt at inkorporere et kunstnerisk eller kreativt aspekt. Mange mennesker har svært ved hukommelsesmæssigt at fastholde de tanker, indsigter og idéer, som er fremkommet ved opholdet i naturen. Det skyldes formentlig, at menneskets hjerne først og fremmest baserer sig på mønstergenkendelse, og hvis man ikke har noget forudgående kognitivt mønster at lagre idéerne i, vil de meget nemt blive glemt. Men her kan en kunstnerisk aktivitet hjælpe.

Om mediet for den kunstneriske kreativitet er tegning, maling, naturformning, digtskrivning eller noget helt andet er nok mindre vigtigt, så længe deltageren opfordres og opmuntres til at lade sine oplevelser rodfæste i én eller anden form for kreativ bearbejdning. Og lad endelig den kreative bearbejdning foregå ude i situationen, hvor tankerne står klart, og man stadig befinder sig i det miljø, der har leveret inspirationen. Når først man er kommet hjem, er bearbejdningen oftest ligegyldig.

Hvad får man ud af det?

Moderne målstyret tænkning vil straks søge efter en liste over alle de gavnlige effekter ved alene-oplevelser i naturen – og der findes også mange forskningsprojekter, som viser de effekter.

Men hvad nu, hvis det vigtige ikke er målet? Hvad nu, hvis det vigtige er de tanker, oplevelser og indsigter, som processen sætter gang i?

Det moderne samfund har det svært med ting, der ikke kan måles, men netop disse ikke-målbare ting kan godt ende med at være de allervigtigste i livet.