Vi leger lejrbål

Leg handler ikke altid om ”alle mine kyllinger kom hjem” eller en omgang ”lygten i spanden”.

Legen opstår også, når vi sammen tager på temasommerlejr, er på natløb, holder siesta, opfinder skøre maskiner, synger sammen – eller holder et legende lejrbål.

ANDERS MÅRUP

Legen bliver bedst, når vi tager en sjov paryk på, konkurrerer mod hinanden og finde på de skøreste råb. Anders Mårup bærer sjove hatte med største naturlighed, og så er han veteran, hvad angår underholdning i FDF. Her fortæller han mere om, hvordan vi leger lejrbål:

FANTASI BLIVER TIL VIRKELIGHED

- På gåture, når jeg har været på lejr, har jeg tit gået og snakker med børnene om dét, vi havde lavet til lejrbålet aftenen inden.

De voksne stiller jo spørgsmål som “Hvordan kom du på den konkurrence?”, “Var sketchen ikke lånt fra …?” eller “Måske skulle vi have mere sang?”. Men børnene er meget mere interesserede i, hvad der mon skete med ham, der ikke måtte komme med bussen, eller om pingvinen nogensinde fik sit slik. På en lejraften for nogle år siden oplevede tre børn pludselig, at dét, vi havde

1 2 3

Konkurrencer med børn og voksne sætter altid gang i stemningen.

Gode R D Til N Ste

Lejrb L

Det legende lejrbål er en tradition, vi skal huske og holde i live – og her er 3 gode råd til det.

INDDRAG SÅ MANGE SOM MULIGT

Sørg for, at der er konkurrencer og sketches med både børn og voksne. Aftal også med nogle ledere, at de råber for, hepper og griner ude blandt publikum.

TAL MED BØRNENE OM LEJRBÅLET FRA I

GÅR

Lejrbålet bliver endnu bedre, når det kommer ud at leve i børnenes snakke og fantasi. Lyt til børnenes spørgsmål, og brug dem som inspiration til nye råb eller til at udvikle sketchen.

LAD KLÆD-UD-KASSEN STÅ FREMME gået og snakket om i løbet af dagen, kom til live på scenen. Pingvinen, der havde tre børn og en kone, som kun kunne overleve på lakrids, stod pludselig og sagde de ting, børnene selv havde fundet på.

Når de voksne tager den skøre hat på, får børnene også lyst til at lege med. Så lad klæd-ud-kassen stå fremme, måske ender det med, at børnene selv får mod til at gå på scenen.

Detkræverikkemegetudklædningatskabe sjove,genkendeligekarakterer.

En sjov maskot giver store grin og sikrer sammenhæng mellem lejrbålenenogle gange over mange år.

Deres fantasi var blevet til virkelighed, og dagen efter sad de klar ved morgenmaden: De havde snakket om pingvinen på eventyr hele natten, og de var klar til at fortælle mig næste kapitel i den nu episk saga om pingvinen på eventyr.

FÅ BØRNENE PÅ SCENEN

- På vores sidste lejr havde vi tre pilte, der blev vildt optagede af at lege på “scenen”. Hver dag gik de og snakkede om, hvordan man skulle lave aktiviteten om til en sketch. Når de kom hjem fra tur, gik de ind og øvede, brugte timer på at finde det rigtige kostume, tegnede planer og forberedte sig.

De glemte dog altid rent faktisk at opføre det, men det var også lige meget.

De havde en kæmpe fest med at lege lejrbål. De endte med at opføre det én gang til sidste lejrbål - men måske mest fordi en velmenende leder syntes, at det var ærgerligt, hvis de kom hjem fra lejren uden at have været på scenen.

Sketchen varede ét minut, og den bestod primært af kostumeskift og fnisen. Men de tre pilte snakkede ikke om andet resten af året. I deres hoveder havde lejren nærmest ikke indeholdt andet end deres daglige indslag.

Lejrbålet er en fantasiramme, hvor vi pjatter sammen og er ligeglade med, om vi ser grimme ud. Derfor er det også dejligt, når vi inddrager børnene. De oplever, at de kan pjatte og være uperfekte, og selv om replikkerne glipper og pointen missede, er det lige meget. Der sidder et helt kor, der har deres ryg og er klar med grin og klapsalver.

Lejrb Let Er Dagens Store F Llesleg

- Når vi går til lejrbål, er det for at finde en kerne af noget fælles. Efter en dag på lejr har man leget en masse, men ofte i små grupper. Man har løbet rundt efter hinanden, været på løb i hold, snittet en pind på tomandshånd eller udforsket bækkens dybde med de tre bedste venner.

Lejrbålet har en form, hvor vi kan være sammen allesammen. Vi synger, fordi alle kan være med i koret. Vi putter fagter på sangene, fordi det inddrage børnene. Vi har konkurrencer, fordi de sætter ledere og børn i fokus – og når to ledere kæmper, er børnene i publikum lige så meget en del af legen. Vi starter ofte lejrbålet med et råb med rejse og sætte sig-elementer, fordi vi rejser og sætter os sammen. Og vi har lejravis, fordi den sætter spot på børnenes dag og viser dem, at deres oplevelser er blevet set hørt af andre end dem selv.