6 minute read

DEN BLÅ KASSE. MØDER PÅ NYE MÅDER

Next Article
LEG. LEGEUDVALGET

LEG. LEGEUDVALGET

Møder på nye måder

Nye tider, nye rammer og nye retningslinjer kræver nye måder af afholde FDF-møder på. I FDF er vi heldigvis vant til at vende det hele lidt på hovedet og bryde eksisterende og kendte aktiviteter op for at stable dem sammen på nye måder, så de bliver til nye møder. Det har den seneste tid KUN sat to streger under. I facebookgruppen ”FDF – Leder til Leder”, på Instagram og på diverse online-platforme er der blevet delt, liket og hentet inspiration – vi har samlet lidt her i den blå kasse.

ZOOM Mange kredse har benyttet sig af ZOOM, Teams eller andre onlineplatforme for at bibeholde mødeaftener sammen, hver for sig, under nedlukningen. Herunder kommer et par ideer til aktiviteter:

Ideer til online-aktiviteter Løs koder i fællesskab, fold papirkopper, bind knop, få klaret førstehjælpsteorien, løs krydsord, hold andagt, afhold SKUM, spil banko, bag kage sammen, læs højt, byg et tårn sammen, vandr ”sammen” via Strava eller leg ”find først …”.

På lejr med afstand Gør afstand til en del af legen, når I er på lejr – ligesom FDF Snedsted.

Ideer til afstandslejr Vælg et oplagt tema for lejren, fx agentlejr. Byg svævebaner mellem teltene, som kan bruges til at sende materialer og proviant rundt, og kommuniker på afstand med koder og signalering med fx lys og lyd. Lav samarbejdsøvelser, hvor

Aktivitetskasser Flere kredse har leveret aktivitetskasser ud til deres medlemmer med forskelligt materialer alt efter klasse.

Ideer til indhold Karsefrø og vat. Marmorkugle så man kan bygge en kuglebane. Bordtennisbolde til at konkurrere om, hvem der kan holde den i luften i længst tid. Æg til æggevæddeløb. Materiale til at bygge en drage. Melblanding til snobrød. Papir til origami. Morsekoder. Forskellige materialer til at tænde bål med på alternative måder. Ingredienser til kokkeskole. Engangskamera til fotokonkurrence. Frø til køkkenhave.

Live Hvorfor ikke sende live fra kredshuset? Det har flere spurgt sig selv om og lykkedes med.

Ideer til livesending Afhold kredsmøde for forældre, børn og ledere – del skærm om nødvendigt. Send live fra lejrbålet i kredsen – syng sange, afhold andagt og lav underholdning. Lav live andagt en gang om ugen.

Døde poster Poster rundt i nærområdet er en aktivitet, som både medlemmer og lokale familier kan få gavn af.

Ideer til poster Sæt et par poster op med opgaver og lad den ene post give koordinaterne eller pejlemærkerne for den næste. Send ark ud til medlemmer med første post og information. Husk at bede om et selfie, når løbet er afsluttet, og posterne er klaret.

b Koder og andre opgaver løses med afstand.

Hvorfor ikke låne det ud til medlemmerne? Lav en bookingliste og ”lej” udstyr ud en uge ad gangen. Husk at sørge for, at du ved hvem, der låner hvad, så det hele kan samles igen.

Ideer til udlejning Udlån trangia-sæt, bålpandekagepander, spil, idebøger og snitteknive ud.

Venne-aften Inviter venner med til online-mødeaftner – aldrig har det været nemmere at sende invitationer ud til venner. Send et link og få venner, familie eller andre til at være med til en sjov aften over ZOOM.

Ideer til venne-aften Præsenter hinanden over ZOOM – leg navneleg og benyt eller saktiviteterne fra ZOOM-listen.

Q&A

Hvad gør vi nu?

Sådan spurgte FDF Snedstrup sig selv, da Danmark lukkede ned og FDF-land blev online. Men det tog ikke lang tid, før ideerne fløj gennem den virtuelle sfære og snart blev til virkelighed. Vi har taget en snak med Rasmus Knudsen, der er leder i FDF Snedsted, om, hvordan det er at gå ”online”.

Q: Hvilke metoder har i benyttet jer af? A: Vi har både afholdt ZOOM-møder, sendt kasser ud, afholdt live-møder og været på weekendtur.

Q: Hvad har virket særligt godt? A: Zoom-møderne har fungeret godt med den ældste gruppe, det har været godt lige at tjekke ind ved hinanden. De første par gange løste vi opgaver, men nu er det mere hyggesnak – og det er helt OKAY. Kasserne har fungeret godt ved de små, mindre godt ved de større. Jeg tror, de små, og forældrene har nydt, at der var noget at tage sig til, som man ikke selv skulle finde på. Men det har været vigtigt fra vores side af, at der ikke er et krav til, at man skal lave alle opgaver – men man skal tage det, der passer ind.

Q: Hvad har ikke virket? A: Jeg har svært ved at vurdere, hvor mange der har set med på live-ting ifh. til arbejdsindsatsen, vi har lagt i det. For det har krævet, at vi ledere skulle lære det helt fra bunden. Vi har holdt ét lejrbål og ét kredsmøde.

Q: Har I nye alternative møder på programmet? A: Alle nye møder bliver på en eller anden måde lidt alternative. Vi holder møder med afstand og har delt dem op, så man er under ti. Vi er heldigvis en lille kreds, så det lader sig lidt nemmere gøre.

Q: Er der noget, I vil holde fast i? A: Jeg regner med, at vi kommer til at lave ZOOM-møder igen, fordi der er tre seniorer, der tager på efterskole. Det er en måde, vi kan holde fast i dem på – og så er det hyggeligt.

Q: Hvilke tanker har I gjort jer i planlægningen? A: Jeg synes, det har været skægt at blive ved med at tænke nyt. At få noget sjovt ud af de restriktioner, der nu engang er. Vi har udnyttet, at vi allerede havde sat en masse datoer til VM og andre ture – dem kan vi bruge på nye måder.

Q: Har du nogle råd til andre, der vil prøve nye alternativer af? A: Man skal huske på, at det ikke er anderledes end at planlægge alt mulig andet i FDF. Det handler egentlig bare om at have en temaramme, og så skal man finde aktiviteter, der kan lade sig gøre på afstand. Man planlægger jo altid ud fra det, man har til rådighed og de omstændigheder, der nu engang er. Er afstand og hygiejne omstændighederne – så må man tage det med i sine overvejelser. Man kan jo f.eks. bruge walkie-talkies til kokkeskole eller lave dåsetelefoner.

TEKST JASMIN PALANDER SØRENSEN GRAFIK JASMIN PALANDER SØRENSEN VIA IMGFLIP.COM

Status på 2020

Sikke år det allerede har været! Ordet “Corona” har fyldt mere i medierne end nogensinde, og pandemien har også sat sine spor i, hvordan vi i FDF-landet mødes. Her på bagsiden har vi derfor foretaget en grundig analyse af de implikationer, som virussen har haft på måden, vi mødes på. Resultaterne præsenteres nedenfor i form af avanceret infografik.

This article is from: