DE KÆRE BØRN. MOD

b Landslejrchef Simon Stagis på scenen til landslejrkurset i september 2021

Mod i børnehøjde

Frem mod landslejren til sommer vil temaet mod fylde i FDFs kredse. Men hvordan foldes temaet ud i kredsen, og hvad forstår børn ved begrebet mod?

Det er lørdag morgen på landslejrkurset. Landslejrchef Simon Stagis indleder dagens lange strøm af landslejrinformationer med sætningen: - Ja, jeg har taget den samme bluse og skjorte på som i går. Det håber jeg er i orden. De mange ledere i fællesteltet giver et grin, inden Simon fortsætter: - Ja, den skulle jo bruges på et tidspunkt! Om han her refererer til landslejrblusen, forbundsskjorten eller joken, må man selv tænke sig til. Ikke desto indleder joken implicit det tema om mod, som vi de næste mange måneder skal beskæftige os med ude i kredsene. Hvad vi forstår ved mod, og hvordan temaet mere konkret kan foldes ud sammen med kredsens børn, er landslejrchefen klar til en længere snak om, da landslejrkurset er veloverstået.

Hvad er din rolle som landslejrchef i forhold til lejrens tema? Jeg skal være bindeled mellem alle de mange FDFere, der skal være med til at planlægge landslejren, og det er en kunst, da det er en landslejr, som vi alle sammen gerne vi lave. Man både sætter rammerne og er medskubber i de overvejelser og drømme, der er hos rigtig mange ledere i FDF. I forhold til temaet mod, vil vi gerne lave en landslejr, der er til glæde for børn og unge, vores kredse og i vores store dejlige landsforbund. At lave landslejr i tiden – og nu er det 2022 – det kræver også lidt mod, for nogle gange skal man, også som ung FDFer, kunne gå forrest i beslutninger, koncepter, eller hvad man nu har fingerene i ift. det store planlægningsarbejde. Det gælder også mig selv – det kræver mod, og hvor der er tilvalg, er der også fravalg, så man kommer til at lukke nogle døre bag sig.

Hvilke døre lukker man? Det er eksempelvis, hvis man vælger, at vi skal have noget bestemt at spise – så er der noget andet, vi ikke skal have at spise. Eller hvis vi laver programmet om, eksempelvis med det store lejrbål, hvor vi har rykket et lejrbål fra om aftenen til om formiddagen, hvilket man aldrig har gjort før. Det kræver lige lidt mod at gå den vej, og så kan vi ikke samtidig gå en modsat vej og gøre, som vi plejer.

Hvordan vil I arbejde med temaet mod i kredsen?

b Børns mod udvikles igennem leg. ” Henrik Thoftgaard Nielsen, FDF Aulum Vi har allerede nu planlagt forskel-lige møder for de ledere, der skal med på landslejr, og det er heldigvis rigtig mange. De skal med ind og være en del af maskinrummet i planlægningen.

”Lotte Juul Damgaard, FDF Karlslunde Som holdleder er det min rolle at skabe stemning i lederflokken omkring landslejren, og det har jeg fået en helt masse god inspiration til, herunder hvordan man kan engagere ledere i stedet for bare at fortælle dem, at der er landslejr, og så er det det. Vi skal bruge det tema og den fortælling, vi har, både over for børnene, men også over for lederne. ” Jasmin Nordberg, FDF Taastrup Vi er blevet mere opmærksomme på, at vi ikke skal se børnene som en pilte- og væbnergruppe, men mere dele børnene efter interesser.

Hvad er ’mod’ i en FDF-sammenhæng? Mod har mange forskellige forgreninger og facetter. Det kan være mod på livet, altså at være nysgerrig på livet og have mod til at tænke i, at jeg er et menneske, og jeg er på den her måde, men samtidig kigger jeg også op og prøver at se mine medmennesker i øjnene. Forstået på den måde, at jeg indgår i samtale og dialog med de mennesker, der er omkring mig, hvor nogle er med dem, jeg kender, mens andre kan være med nogle, jeg ikke kender. Endnu.

Det kræver mod at turde sige, hvad jeg tror, hvad jeg tænker, og hvad jeg mener, men også turde give mig tid til at lytte og høre, hvad andre tænker og tror på, for det kan være det, der er med til at rykke mig som menneske. Hvis man bliver i FDFs sprogbrug, er det her, vi snakker ståsted.

Jeg står jo et sted, indtil jeg møder dig, som lige skubber mig lidt i en eller anden retning. Enten fordi du giver mig ret, modspil, eller du tager mig i armen og viser mig en anden måde at betragte tingene på.

Og det kan være om alt fra tro og tvivl fra forkyndelsesverdenen, syn på bæredygtighed, ungdomsliv, pædagogik og alt muligt andet, men det kræver lidt mod at være klar til at gå andre veje end det, jeg faktisk selv havde tænkt. Det er også den personlige udfordring, jeg får sammen med andre, som typisk er den, vi kender i FDF. Her er det mig og min FDFklasse eller mig og min lederflok, der sammen skal få noget til at fungere eller sammen skal på en post, hvor vi skal sejle i kano med bind for øjnene.

Alle de udfordringer kræver også noget mod, noget vovemod og en lyst til at kaste sig ud i det på egen hånd eller sammen med andre og ikke gå over sine grænser, men udfordre sine grænser for at rykke sig som menneske, ift. hvad jeg kan alene og ikke mindst, hvad jeg kan sammen med andre.

Hvordan kan kredsene arbejde med begrebet ’mod’ op til landslejren? Kredsene i FDF er vidt forskellige, gudskelov for det, og set

Det er når børn leger, at de udvikler mod

ANNEGRETHE AHRENKIEL

med lederbrillerne på, synes jeg, det er et fantastisk tema til at kigge på hinanden i lederflokken og sige: "hvordan er vi modige nu?" Så vi ikke bare gør, som vi plejer, selvom der ikke er noget galt med plejer. Der er bare lidt mod i at italesætte, at det vi plejer er fint nok, men at vi måske kan give stafetten videre til enten lidt yngre kræfter eller nogle af de ledere, der ikke plejer at stå for landslejren.

Der er gode muligheder i temaet for at minde hinanden om at være modige sammen. Så kan det godt være, at lejrpladsen ikke kommer til at ligne det, den gjorde sidste gang, eller at vi skal bo på en anden måde. Samtidig kan vi tale og tænke sammen derhjemme om, hvad mod er for noget – hvordan tager man mod til sig, og hvordan giver man mod til hinanden? Det er én ting, hvad jeg som Simon kan, tør og tror, jeg kan, men når jeg så tager dig i hånden, en tryg ven eller en, hvor jeg føler, at her er et menneske, der vil mig noget, så kan jeg tit gå lidt længere. Jeg kan lidt mere, fordi mod jo på den måde er noget, vi giver hinanden.

Hvordan starter man samtalerne med børnene om ’mod’? Til foråret, i halvåret op til landslejren, kommer et forberedelsesmateriale, som på forskellige niveauer kan gøre en kreds klar. Det ene er nogle snakke og samtaler, man kan gøre sig omkring lederbordet. Noget andet er nogle konkrete aktiviteter, samtaler og andagter, som sætter mod på spidsen i børnehøjde. Her er det fantasifortællingen om at være opdagelsesrejsende, og det kræver mod og nysgerrighed på livet at bevæge sig ud i ukendt land.

Hvad vil landslejren fortælle med temaet ’ mod’? Den vil fortælle om det FDF, som vi alle sammen kender; det at være menneske her på jorden er, at man har et ståsted og et udgangspunkt, hvor man står lige nu. Det er ikke statisk og ikke en betonklods, hvor mine fødder står på. Det vil altid være dynamisk, i bevægelse og blive præget af andre mennesker og af de gode venner, jeg har eller får.

Det kræver lidt mod at udfolde sit ståsted og udfordre det. Det er nemt nok bare at være mig og lukke mig ind i mit kredshus og tænke, at jeg har forstand på livet nu. Men det kræver mod at åbne døren og udforske det, med opdagelsesrejserne her in mente, og udforske det med mod, og hvad livet er for mig og for dig.

Forskerens bud

Annegrethe Ahrenkiel er leder af Center for Daginstitutionsforskning på RUC og har blandt andet forsket i pædagogik og børns venskaber. Vi har spurgt hende, hvad børn forstår ved begrebet mod.

Børn leger sig til mod Til spørgsmålet svarer Annegrethe Ahrenkiel, at børn ikke går rundt og forholder sig til et så abstrakt begreb som mod. Det kræver ikke mod at lege med – det er, når børn leger, at de udvikler mod. - Se på det barn, der klatrer op i et træ, og se, hvor langt det tør klatre op med troen på, at det sagtens selv kan komme ned igen. Efterhånden tør det kravle højere og højere op, siger Annegrethe og fortsætter: - Det er enormt vigtigt for børns udvikling, at de først og fremmest får tillid til sig selv, og at de får lov til at prøve kræfter med, hvor langt tør jeg gå? De klatrer jo allerede op på ting, fra de er helt små, så det at tro på sig selv er faktisk noget af det vigtigste at kunne, for at kunne indgå i forskellige sammenhænge, siger hun. Fra ”jeg tør godt” til ”jeg er modig” Annegrethe Ahrenkiel fortæller, at børn bruger sætninger, som ”jeg tør godt” mere, end de direkte bruger begrebet mod. De siger ”jeg tør godt, du tør ikke”, hvor de provokerer hinanden til at turde mere. Senere kan de godt bruge ordet ”jeg er modig nu”, men det er sjældent, at børn sætter sig ned og definerer et begreb. De gør det bare. - For børn er det meget mere learning-by-doing. Små børn i en blandet børnegruppe står tit i periferien og ser, hvad de store gør, og på den måde afkoder de, hvad det er, man skal her, siger hun.

På den måde får de ifølge Annegrethe Ahrenkiel inspiration til at turde gøre tingene selv senere. De afkoder spillereglerne for at kunne gå ind og være med i legen. - Her kan det være betydningsfuldt, at der er voksne i nærheden, som de er trygge ved. Det er vigtigt, de er der som nogen, børnene kan gå hen til, hvis det bliver lidt for farligt. Der sker meget i samspil børn imellem, de udvikler sig sammen og lærer meget af hinanden, som er svært for dem at lære af voksne. De voksne er en tryg base, som er udgangspunktet for, at børnene kan gå ud og udforske verden, siger Annegrethe Ahrenkiel.