7 minute read

KREDSSTART. DAGBOG

b Sjov og ballade kan man lave alle steder. Her afprøves en helt ny leg for første gang.

En ny kreds bliver til -

de første børnemøder

Der er nu gået lidt mere end et år, siden de første tanker om en ny kreds på Frederiksberg opstod på et netværksmøde. Efter et langt forår med mange forberedelser har FDF F 10 Solbjerg siden august været i gang med børnemøder.

Fuldt fokus på kredsstart

I november 2020 blev udviklingsmålet ”Flere nye kredse” vedtaget af FDFs landsmøde, og derfor er kredsstart et centralt fokus på tværs af FDF de kommende år. FDF LEDEREN følger udviklingsmålet tæt i en artikelserie i foreløbigt fire dele.

I denne artikel kan du læse om, hvordan den nystartede FDF F 10 Solbjerg har holdt de første børnemøder, rekrutteret ledere, samlet erfaringer om at være en udekreds, opfundet en kaffeszone og skabt et økonomisk grundlag. I en nystartet kreds er det nødvendigt at overveje, om man med det samme skal satse på at samle børn i forskellige aldre, så man kan starte flere klasser. Alternativt kan man begrænse sig til kun at invitere børn i et bestemt aldersspænd eller en helt tredje løsning.

De to kredsledere i FDF F 10 Solbjerg, Daniel Bjerre Svendsen og Clara Troensegaard, besluttede i løbet af foråret, at de første møder skulle være fællesmøder for alle børn, og så måtte det siden vise sig, hvor mange børn der ville møde op, og hvordan holdene skulle fordeles. - I løbet af vores idéfase var vi enige om, at fem børn til første møde ville være fint, 10 ville være godt, og 15 ville være helt vildt. På det første møde stod vi med 22 børn. Over de næste par møder var der lidt udskiftning i børnene, men mellem 15 og 20 fremmødte hver uge. Efter de første seks møder [ultimo september, red.] ligger vi nu stabilt omkring 15 børn, der møder fast op, siger Daniel Bjerre Svendsen.

Antallet af børn var ikke det eneste, der kom som en overraskelse, for aldersforskellen på børnene var også større end forventet. Derfor blev de nødt til at ændre i planerne, fordi det viste sig nødvendigt at opdele klasserne hurtigere, end de havde forestillet sig. - Vi forventede, at de fleste børn ville være fem-seks år, men det

Når alle møder foregår udendørs, er der ikke et oplagt sted for forældrene at opholde sig. Det gav noget uro i begyndelsen, men et skilt, en stribe krus og to termokander løste problemet. Nu mødes forældrene i "Kaffezonen", når de har afleveret eller venter på at hente deres børn.

spredte sig mere, så vi nu har børn på helt op til ni år. Allerede efter vores første intromøder var vi derfor nødt til at dele os i en tumlinge- og en pilteklasse, siger Clara Troensegaard.

Nye rutiner og traditioner

Fra begyndelsen har det været vigtigt for den nystartede kreds, at der var fast struktur på møderne. Det har både hjulpet på planlægningen og på at sætte rammerne om fællesskabet mellem børn og ledere. - Som nystartet kreds har vi brug for at finde vores egne rutiner og traditioner. Indtil videre holder vi fast i, at hvert møde starter og slutter med et fælles kvarter, forklarer Daniel Bjerre Svendsen. 3

Som nystartet kreds har vi brug for at finde vores egne rutiner og traditioner.

DANIEL BJERRE SVENDSEN, KREDSLEDER

På vej mod en bæredygtig økonomi

Et gennemarbejdet og solidt arbejde med fondsansøgninger har sikret FDF F 10 Solbjerg et godt økonomisk fundament. Kredsen har netop fået støtte fra FrederiksbergFonden og DUFs lokalforeningspulje. - I denne uge (ultimo september, red.) er vi blevet cirka 90.000 kroner rigere, fordi to af vores fondsansøgninger er gået igennem, siger Daniel Bjerre Svendsen.

På nuværende tidspunkt har den nye kreds ikke behov for en stor økonomi, fordi de blandt andet ikke har udgifter til et kredshus. Men medlemmernes kontingent og det kommunale tilskud dækker ikke indkøb af materialer såsom dolke, telte og lignende, så de to kredsledere har sammen med kredsbestyrelsen været gennem en længere proces, hvor ønskerne til nyt udstyr er blevet vendt og drejet. - Kort efter, at vi havde stiftet kredsen, gik Daniel og jeg ind i en brainstorm-proces, hvor vi noterede alt det, vi gerne ville købe ind til kredsen. Det var telte, dolke og alt muligt andet. Og så fandt vi bagefter de præcise produkter og priser, forklarer Clara Troensegaard.

En prioriteret ønskeliste Det næste skridt var at prioritere ønskelisten. Den blev udvidet, så den også viser, om materialerne skal bruges nu, lidt senere eller bare på et ubestemt tidspunkt. Og dernæst blev de forskellige kategorier markeret som "mødebrug" eller "lejrliv". - Da vi havde udbygget ønskelisten og prioriteret den, gav vi den videre til vores kredsbestyrelse. Vi bad dem kort og godt om at skaffe tingene, og så tog særligt ét af medlemmerne virkelig teten, siger Daniel Bjerre Svendsen.

Det grundige forarbejde gav pote, da ansøgningerne skulle skrives. Og det viste sig, at arbejdet med ansøgningerne også førte til, at de to kredsledere fik overvejet deres kredsstart fra ny vinkler. - Vi fik en masse spørgsmål fra vores bestyrelsesmedlem, da han arbejdede med fondsansøgningerne. Men i takt med, at vi svarede på dem, blev vi også selv meget klogere på vores kredsprojekt. I sidste ende gjorde det os bedre til at fortælle vores historie til fondene, siger Clara Troensegaard.

b Domhusgården er en utraditionel, men smuk ramme om møderne i FDF F 10 Solbjerg.

Clara Troensegaard uddyber, at fællestiden på møderne har været et vigtigt element lige fra begyndelsen. - På vores intromøder delte vi os i to hold med to aktiviteter, og så mødtes vi også til fællesleg. Nu har vi så fællestid først og sidst på mødet. Jeg synes godt, vi kan rose os selv for at have holdt fast i det, siger hun.

Altid udenfor I løbet af foråret, hvor de to initiativtagere overvejede, diskuterede og satte de første streger på skitsen til den nye kreds, blev de enige om særligt én ting: FDF F 10 Solbjerg er en udekreds. Inden de første børnemøder var det kun en vision, men da først børnene mødte op, måtte visionen stå sin prøve i virkeligheden. - Vi har faktisk ikke evalueret det, men vi er helt sikkert glade for, at vi altid er udenfor. Det har vi ikke fortrudt. Der er et halvtag, vi kan go ind under, men det udfordrer da vores planlægning lidt, at vi er så afhængige af vejret, siger Daniel Bjerre Svendsen og fortsætter: - Da vi lavede tre-retters-menu på Trangia stod vi lige et øjeblik og tænkte over, at det havde været et noget andet møde i kraftigt regnvejr. Clara Troensegaard er helt enig i, at det var en god beslutning at være udekreds, men hun mærker også, at det kræver mere energi at lave FDF i de nye rammer, fordi hun ikke kan trække på så meget erfaring fra sin tidligere kreds. - Drømmen om at være udekreds lever i bedste velgående. Vi vil lave brændenældesuppe, ikke perleplader. Men jeg skal koncentrere mig mere om FDF, for det er en stor forandring altid at være udendørs. Både vi og børnene har en stejl læringskurve her i begyndelsen. Vi er nødt til at gentænke det FDF, vi kender, men det er sjovt, siger hun.

b Det er intet problem at være udekreds midt i Nordeuropas tættest befolkede område.

Drømmen om at være udekreds lever. Vi vil lave brændenældesuppe, ikke perleplader.

CLARA TROENSEGAARD, KREDSLEDER

Samtidig peger hun også på, at der hele tiden opstår nye, små problemer, som de ikke havde forudset: - I et kredshus går børnene selv på toilettet, men her hos os kan der være ti minutters gang til kirken, hvor døren i øvrigt også er låst. Så skal der både en leder og en nøgle med, og pludselig er det et helt projekt, der skal løses.

Byrum skal bruges Frederiksberg er Nordeuropas tættest befolkede område, så den nystartede kreds har været på jagt for at finde egnede steder til udendørsaktiviteterne. - Samtidig med at vi indgik aftalen om at bruge lokaler i Solbjerg Kirke, inviterede vi også os selv til møde med den ejendomsansvarlige hos Retten på Frederiksberg. Han åbnede mødet med at sige, at byrum jo er til for at blive brugt, og så gik vi rundt og så på deres områder, og han viste, hvor vi kan tænde bål, forklarer Clara Troensegaard. - Vi måtte bare love at passe lidt på Domhusgården, fordi den er fredet, supplerer Daniel Bjerre Svendsen.

Med adgang til kirkens og rettens områder er de grundlæggende rammer på plads, og selvom vejret kan drille, har der allerede vist sig uventede fordele og sjove oplevelser til møderne, fordi de foregår midt i byens øvrige liv. - Der ligger sådan et brugerdrevet innovationshus, som vi nogle gange har lavet aktiviteter foran. På et af vores møder stod jeg med vores pilte og legede med fireballs. Indenfor kunne jeg se, at nogle af husets brugere stod og kiggede på, så jeg vinkede dem ud. Vi havde fireballs nok, og de endte med at have det lige så sjovt som os, slutter Daniel Bjerre Svendsen. 5

This article is from: