FIGHT magazine 2015 Havfiskeri

Page 1

MAGAZINE

# VOL. 1 / 2015

I R E K IS F V A H

BORNHOLM TUR/RETUR PÅ 48 TIMER – FIGHTS PER SJØSTRØM GIVER GODE RÅD E D O GÅD & FIF R

JAGTEN PÅ MONSTRENE – SÅDAN TACKLER DU NORDNORGES SKREITORSK


VELKOMMEN TIL

AGAZINE

ÅRETS FØRSTE FIGHT MAGAZINE

I starten af 90’erne udgav Fiske Avisen magasinet FIGHT, der dengang var et landsdækkende tidsskrift for den moderne lystfisker. I dag genopstår FIGHT i en helt ny udgave. Det nye FIGHT er 100% online og gratis. 2015 vil byde på seks udgivelser som alle er temabaserede. Denne første udgivelse omhandler havfiskeriet, i ind og udland. Indholdet i magasinet er baseret på en række af de havfiskerelaterede artikler, der har været størst efterspørgsel på i de senere år. Vi har opdateret dem og layoutet, til et nyt friskt design – tilpasset læsning på skærmen, iPad’en eller din mobil. Med andre ord er FIGHT altid ved hånden. I dette nummer kan du bl.a. tage med på tur til Nordnorge efter de imponerende og gydetunge kæmpetorsk under skreifiskeriet, læse om trollingfiskeriets mange facetter, fiskeri efter sildehajer, for bare at nævne nogle få. Vi håber, du vil tage godt imod FIGHT. Syntes du om indholdet, er du velkommen til at dele linket med alle dine lystfiskervenner.

God fornøjelse og knæk og bræk derude Morten Bak Chefredaktør, FIGHT

2

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2


Ron Thompson Tyran N-series Spin

299,Frit valg

Aborre sæt • Ron Thompson Tyran N-series Spin 7’-210 cm 5-20g • Okuma safina Pro spr-25 incl. 100 m. påspolet 0,13 mm SG fletline og 50 m bagline

Savage Gear Xoom Bukser 799,-

INCL. LINE

DAM - FSX Softshell Jakke 1200,-

499,- 499,Hansen - Stripper 39,-

1.048,-

499,-

19,-

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få

100,-

fiskene frygter

STUBS-FISKEUDSTYR.DK tjek de mange andre tilbud

rabat på din næste ordre over 500,-


ABU TOBY MAGNUM

&

ABU Toby Magnum er egentligt en gammel klassiker, som er blevet taget ind i programmet igen. Dens popularitet blandt trollingfiskere og predatorfiskere, gjorde udslaget og blinket findes nu i 10 spændende farver. Alle tests af blinket har været yderst lovende, og blinket er allerede godt i gang med at skabe sig et ry, som storlakse fangeren over dem alle. Toby Magnum kan både tåle relativt høj & lav fart, uden at at blinket tilter eller går dårligt i vandet. Toby Magnum har naturligvis samme populære og spændende gang i vandet, som kendes hos lillebroderen, Toby 30g. Magnum versionen kan naturligvis også anvendes til kastefiskeri efter torsk, laksefiskeri i elv, eller som attractor foran din agn under makreltrolling eller hvarfiskeriet. Magnum er monteret med ekstra kraftige og rustfrie springringe og god kvalitets krog: VMC Permasteel, som holder til det meste! Længde: 150mm. / Bredde: 32mm. / Vægt: 60g. Vejledende udsalgs prisen er på 99,- og nærmeste forhandler oplyses hos Purefishing, på tlf. 86 44 78 99.

NYHED

2015

Life is now

Arvor 690 m. Mercury diesel QSD 2.0L 115 HK Fart op til 21 knob - Pris 341.990,NYHED

2015

Arvor 730 m. Mercury diesel QSD 2.0L 150 HK Fart op til 25 knob - Pris 423.990,-

555

605

675

755

ARVOR

Kom til Boatshow i Fredericia og se de nye Quicksilver Arvor modeller på vores stand Vi har ene forhandling Jylland/Fyn

555 Pilothouse med Mercury F80ELPT-EFI

Pakkepris 186.395,-

605 Pilothouse med Mercury F115EXLPT-EFI Pakkepris 230.395,675 Pilothouse med Mercury F150XL-EFI Pakkepris 277.995,755 Pilothouse med Mercury F150XL-EFI Pakkepris 340.995,-

4

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

Din Quicksilver forhandler

Mød os på stand

A1014 og A1106


MAGAZINE GEAR & LIR

06 18 27

LOKKEPADER – GET THE GOOD VIBES

28

JAGTEN PÅ MONSTRENE

06

JAGTEN PÅ MONSTRENE Sådan tackler du Nordnorges skreitorsk

28

ER DET HELE BARE LOKKE’’PLADDER’’

Kom bag om metoden, og få fif der kan optimere dit eget fiskeri.

36

STORVILDTFISKERI PÅ NORDSØEN

Følg forfatternes tur og fangst af imponerende store sildehajer.

BORNHOLM T/R PÅ 48 TIMER

STORVILDT FISKERI PÅ NORDSØEN GEAR & LIR

36 43

UDGIVER: Outdoors Media Aps E-mail: mob@fiskeavisen.dk REDAKTION: Morten Bak (ansvarshavende) ANNONCER: Brian Markwall. Tlf. 61 14 25 30 LAYOUT: GB Grafisk / Produktion COPYRIGHT: Fiske Avisen. Affotografering af artikler og annoncer er ikke tilladt! Redaktionen påtager sig ikke ansvaret for uopfordret indsendte artikler m.v. Der tages forbehold for evt. trykfejl i tekst og annoncer samt force majeure. Avisens præmier kan ikke konverteres!

! s e b i v d o o g e get th FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

5


Af Morten Bak. mob@fiskeavisen.dk

JA MON


De fleste ville nok kategorisere passionerede lystfiskere som godt og grundigt mærkelige – et prædikat, som ikke ville blive mindre, hvis man fortalte, at man år efter år var villig til at trodse det længe ventede spæde danske forår for at rejse til det nordligste af det europæiske fastland og så lidt til for at fiske efter atlantiske torsk i hård sø, minusgrader og den ene snestorm efter den anden.

AGTEN PÅ NSTRENE – Sådan tackler du Nordnorges skreitorsk


M

ange ville nok også ryste godt og grundigt på hovedet, hvis man fortalte, at man i løbet af nætterne op til afrejsen oftest vågner op med alarmerende fiskefeber i en så høj grad, at man burde indlægges på den intensive afdeling. Det er dog imidlertid tilfældet for et par håndfulde dybt passionerede lystfiskere, for har man bare én gang smagt på Ishavets hårdt pumpende stortorsk, så er man solgt for livet.

Skrei Hvert år omkring årsskiftet starter de atlantiske torsk fra hele Ishavet deres vandring mod gydepladserne langs Norges vestkyst. Den enkelte torsk vender hvert år tilbage til nøjagtigt det samme område for at videreføre generne. Gydevandringen kan være op mod 1.000 km lang, og i løbet af denne færd skifter torskene karakter til massive muskelbundter, og hunnernes æggestokke begynder at vokse. Denne lange gydevandring og de torsk, der udfører dem, betegnes som skrei. Navnet ”skrei” kommer af oldnorsk – at skride eller at vandre. Skreitorskene migrerer til deres gydepladser langs det meste af Norges vestkyst – fra Lofoten til Nordkap. Biologiske videnskabelige undersøgelser af subpopulationer har vist, at de gennemsnitligt største torsk vandrer mod en lille fjord på den sydlige del af den store Norske ø, Sørøya. Det er her, fiskeriet efter disse kæmpetorsk de sidste år kun er blevet bedre og bedre. Jeg vil vove den påstand, at de fleste lystfiskere anser torsken for en lettere primitiv og dum fisk, typisk på grund af de fangstmetoder, vi anvender under danske himmelstrøg. Ligeledes betragtes den ikke som en præmie-

NO

fisk, hvad angår fighteregenskaber. Disse ret indgroede antagelser tager det dog kun et par nedslip med gummidyret under skreifiskeriet, før man har opdaget, at man har taget helt fejl. Torskene heroppe er nogle onde fightermaskiner, som uden problemer kan tage 40 meter udløb for en totalt lukket 10 kg bremse. At torsken ikke er en primitiv og dum fisk, skal man kun se få undervandsoptagelser af fiskens adfærd omkring jiggen for at forstå ej heller er sandt. Det fremgår tydeligt, at fiskene er nysgerrige, undersøger jiggen og bl.a. derfor hugger på denne. At torsken er primitiv er ej heller en korrekt antagelse, hvilket man kan læse sig til i biologiske afhandlinger om deres gydemønstre. Hunnerne, som oftest tæt på legen, er ekstremt rogntunge og har derfor svært ved at trykudligne, da æggestokkene fylder så stor en del af kropshulen ud. Derfor vil de stor huntorsk oftest befinde sig øverst i vandsøjlen, i hvert fald i dagene lige før legen skal gå i gang. Når forholdene, der bestemmer legen, er optimale, det vil sige vandtemperaturen, saltholdigheden, bundsubstans og dagslængde, vil hunnen søge mod bunden, typisk under en stime hanfisk. Her vil hun hvile på bunden, imens hannerne yder ”displays” ved at skyde lodret op igennem vandsøjlen, alt imens de afgiver brummende og klikkende lyde. Hunnen udvælger sig herefter et fåtal hanner med de rigtige displays, hvorefter hun søger hannerne i midtvandet, hvor gydningen sker bug mod bug. Hele denne gydeseance kan man med fordel drage nytte af under skreifiskeriet. Proceduren, jeg bruger i min båd under skreifiskeriet, er skitseret i punktform nedenfor, og har givet ufatteligt gode resultater.

De gennemsnitligt største torsk vandrer mod e af den store Norske ø, Sørøya. Det er her, fiskerie sidste år kun er blevet bedre og bedre. 8

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2


ORD Find fiskene Fiskene er som udgangspunkt nærmest over det hele. Der er dog steder, som typisk holder større koncentrationer af fisk samt flere større fisk. Led efter følgende: Udposninger eller samlinger på dybdekurver, stejle skrænter, hvor fiskene kan stå i læ og knolde og andre features, som skaber variererede bundforhold. Torskene samler sig typisk på såkaldte ”rastepladser” uden for de rent faktiske ynglepladser. Derfor vil fiskene oftest også tage føde til sig, og 95 procent af de fangne fisk er bide-

Mikkel Altmann under fight med stortorsk, der pressede udstyret til det absolut maksimale.

fisk. Har man derfor først haft godt fiskeri i et område, er der stor sandsynlighed for, at fiskene er at finde der dagen efter, og måske også året efter.

Lokalisering af bule/stime Typisk vil man lede efter stimer (buler) af fisk, som ikke står bundnært, da buler oppe i vandet typisk er større fisk eller aktivt jagende fisk, eller buler udelukkende bestående af hunfisk (oftest mere kompakte og mindre). Typisk vil det dog være stimer af hanfisk, man

en lille fjord på den sydlige del et efter disse kæmpetorsk de FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

9


Dygtige danske skreifiskere, er ikke til at stoppe, end ikke under et lille ’møde’.

i 9 ud af 10 tilfælde rammer, og her kan man drage nytte af gydemønsteret.

Aktivering af lokaliseret bule/stime Alle fiskere om bord i båden sænker deres jigs ned i stimen og presser fiskene (oftest mindre hanfisk på 5-10 kg) meget hårdt op igennem vandet. Dette stresser fiskene til at forsøge at trykudligne, og de vil i den forbindelse lave brummelyde, som minder om de lyde, der laves under parringsdisplayet. Pumpningen af de mindre hantorsk hurtigt op igennem vandet vil ligeledes skabe en del larm og postyr, og sidst, men ikke mindst, vil den hurtige pumpning op igennem vandet presse mælken ud i vandet. Alle disse ovenstående handlinger er med til at aktivere fiskene og få stimen til at løfte sig i vandet fra at stå bundnært til muligvis at fylde hele vandsøjlen. Derudover har den megen virak, denne metode skaber, en ”pulling effect” på buler og solitære fisk i området omkring den aktiverede stime. Hermed kan man suge andre fisk til båden i stedet for ofte at

10

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

skulle opsøge nye buler. Ydermere vil mange af hunfiskene være solitære fisk, som svømmer øverst i vandsøjlen, og disse fisk vil også blive trukket til båden.

Forlæng bulens/stimens ”levetid” For at holde bulen under båden skal bulen konstant aktiveres. Derfor fisker vi som et team, hvor hver mand skiftes til at fiske 15 minutter nede i stimen. De resterende lystfiskere fisker (typisk 10-20 meter over stimen) målrettet efter de store fisk. Er man få i båden, kan man også anvende en såkaldt lokkestang. Denne er i sagens natur en ekstra stang, som sænkes ned i stimen, og efterfølgende hives 15-20 meter op over stimen, hvorefter den bliver efterladt i stangholderen med en fisk på krogen. Teorien er, at denne fisks forsøg på at undslippe aktiverer stimen og holder bulen under båden. Jeg er ikke specielt fan af denne metode, da jeg synes, den er uetisk, og jeg føler, at man ikke skal udsætte fiskene for mere stress end højst nødvendigt.


Resultater At den ovenstående teknik virker, er bevidnet af alle deltagerne på turen 2013, som var i min båd. Her fik alle deltagere i begge uger 30 kilo+ fisk samt mængder af 25 kilo+ fisk. Det er dog vigtigt at understrege, at fiskeriet er hårdt fysisk arbejde, hvor de flittige med mange timer på vandet bliver belønnet mangefold. Man skal ikke forvente en 30 kilos torsk, for så risikerer man at blive skuffet. Forvent en del fisk over de 20 kilo, vurder en 25 kilo+ fisk som realistisk og drøm om en 30 kilos fisk. Hvis man går ind til fiskeriet således, så bliver man bestemt ikke skuffet. Et eksempel på, at opsøgende fiskeri ofte betaler sig, kommer fra sæsonen 2013, hvor min båd i stedet for at fiske i de kendte områder, afsøgte et område, som ikke var fisket før, med nogle spændende features på bunden, samt en del samlinger og spredninger på dybdekurverne over en relativ kort distance. Fiskeriet var absurd med store fisk nærmest hele tiden, og dagens resultat udmøntede sig

i tre 30 kilos torsk i båden, og i alt 59 torsk over 20 kilo med minimum 15 fisk over 25 kilo! Da torskenes færd mod gydepladserne oftest strækker sig over flere måneder, er fiskene nødt til at tage føde til sig, og det gør de faktisk lige op til, gydningen går i gang. Hanfiskene i en mere udpræget grad en hunfiskene. De mest dominerende byttefisk på denne tid af året er den lille laksefisk, kaldet lodde. Disse kan ofte ses på ekkoloddet midt på dagen, stående som massive uniforme pølser i midtvandet. Ved faldende lysintensitet vil loddernes bytte, zooplankton, stige i vandet, da der er mindre sandsynlighed for at blive spist under svage lysforhold. Denne aktivering af de nedre led i fødekæden kan ”trigge” absurde ædegilder, hvor enorme stimer torsk går amok i lodder. En fantastisk oplevelse, som giver fiskeriet en ekstra dimension, og da torskene her er på ædegilde og dermed er ekstra aggressive, får man her kamp til stregen af selv ”mindre” fisk i 15-20 kilos klassen. Dette scenarie kan opleves hver morgen og aften. Når først loddestimerne er lokaliseret, kan det derfor godt betale sig at være tidligt ude på vandet og sent inde. De flittige bliver jo som oftest belønnet. Dette scenarie oplevede jeg sammen med en god ven for et par år siden. Vi havde haft svært ved at finde det helt rigtige fiskeri, da vi sidst på eftermiddagen fandt loddestimerne stående som passive pølser i midtvandet. Pladsen med lodderne blev efter lidt yderligere søgning i området igen besøgt og det, der ventede os, var helt vildt! Loddestimerne var spredt, og der var jagende V-er i hele vandsøjlen. Fiskeriet var absurd brutalt med store ekstremt hårdt fightende torsk i hvert nedslip. Vi havde på et tidspunkt en 90 meter aggressiv torskebule på 97 meter vand! Det blev til ca. halvanden times intenst fiskeri, hvor kroppen fik anseelige tæsk. Topfisken blev en 30,5 kilos til kammeraten Rasmus, mange 25 kilos fisk oppe at vende samt en 28 kilos på toppen til mig. Morgenen efter lå vi på samme lokalitet, da det lysnede. Min gode ven, Ulf Hugsén, som er guide for Nordic Sea Angling, var aftenen forinden blevet informeret om fiskeriet og stod på bryggen klar til at tage ud, da vi ankom til båden kl. 03.30. Båden blev sejlet de ca. 20 min. til pladsen, og jeg satte båden ned

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

11


i søgefart. Nærmest i det øjeblik fremtonede ”larmen” fra de jagende fisk sig på ekkoloddet, og jeg nåede næsten ikke at sige andet end: - UFFE, så er det NU!, før han stod med en bøjet stang under så stort pres, at stangen måtte hvile på rælingen under torskens hidsige første udløb. Små 10 minutter senere kunne jeg gællelande en enorm fisk til Uffe på hele 35,7 kilo og 147 cm! Men fiskeriet var ikke slut endnu. Den næste time væltede mange 20 kilo+ fisk ind over rælingen, og ca. en times tid efter Uffes imponerende fisk var det min tur. Små 40 meter nede tog en stor fisk min jig (man er ikke i tvivl, linen bliver slap, og når man spænder op for at give tilslag, er stangen allerede på vej mod vandoverfladen), hvorefter den gik til bunden på 90 meter vand. Da fighten var omme, og fisken lå i båden, lå der to nærmest identiske fisk ved siden af hinanden. Min vejede 35,4 kilo og var 149 cm lang! Vejret kan til tider være hårdt med 2-3 meter høje bølger og kortvarige, men mange snestorme, der vælter ind over båden. Når det så er sagt, er der lige så stor sandsynlighed for blikstille vejr med sol fra en skyfri himmel og temperaturer tæt på de tocifrede plusgrader. Temperaturen kommer sjældent under de fem minusgrader, og temperaturen ligger oftest mellem et par plusgrader og et par minusgrader. Naturen på denne årstid er gudesmuk med snedækkede landskaber, nordlys, et utroligt

12

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

lys og en mangfoldighed af havpattedyr som marsvin, hvidnæser, spækhuggere og til tider grindehvaler og sågar blåhvaler. Mallemukkerne er flittige gæster omkring båden, ligesom lunder og havørne ses hyppigt. Hvis man er adrenalinjunkie, er denne type fiskeri et must og skal prøves. Man skal dog gøre sig klart, at fiskeriet er udmattende og ekstremt fysisk hårdt med hårdt fightende fisk i hvert nedslip, så styrketræning af ryg og ben inden afrejse er bestemt en god ting.

Gennemsnitsstørrelsen vokser En anden imponerende ting ved denne type fiskeri er den grad, hvormed fiskene er blevet større de sidste tre-fire år. Torsk er som udgangspunkt en hurtigvoksende fiskeart, og når under gunstige betingelser en vægt af ca. 30 kilo på bare 7-8 år. Vores gennemsnitsstørrelse lå for 3 år siden på 13-14 kilo, forrige år på 16-17 kilo, og sidste år på imponerende 1819 kilo. Årsagen til denne stigning i gennemsnit er en konsekvens af den finansielle krise. De sidste 4-5 år har den norske erhvervsfiskeflåde, som fisker torsk, ikke opfisket mere end ca. en femtedel af deres kvote, da de ikke har kunnet afsætte fiskene til rentable priser. Dette har resulteret i væsentligt større årspopulationer af torsk i visse alderstrin. Da størstedelen af de torsk, der er fanget under erhvervsfiskeriet, er fanget med størrelsesspecifikke gællegarn, kan torsk større


Ventre: Morten Bak, med 33 kilos skreitorsk. Midt: Steven Sander Jensen med 34 kilos stortorsk. Højre: Benjamin Spaniel, der viser sin 32,5 kilos og 149 cm lange torsk den helt rette resspekt.

end 15 kilo ikke gå i garnene. Da der er fem årspopulationer, hvor kun en brøkdel af disse fisk er opfisket, er der en større mængde fisk, som hvert år bliver større og større, og dermed er der også større sandsynlighed for at fange større fisk. Det er derfor ikke usandsynligt, at vi i sæsonen 2014 vil opleve et endnu større snit på fiskene!

Små bevægelser giver store fisk Det er bestemt ikke uvæsentligt hvilken fisketeknik, man anvender. Bevægelsesmønstret, man giver jiggen, har stor betydning for hvor store fisk, man fanger. At det er småting, for nogle måske petitesser, der udgør forskellen mellem succes og fiasko, er ganske godt illu-

Christian Hedegaard fra Jagt og Fiskerimagasinet i København, fighter aggressiv og gummiglad stortorsk.


streret af et eksempel fra sidste års tur. En god ven, som er en erfaren allround fisker, var med oppe at fiske skrei for første gang, og da han er en dygtig fisker, fiskede han på sin egen måde den første dags tid. Med tiden blev frustrationen over hans markant mindre snit end de andre i båden for meget for ham, hvilket resulterede i en accept af en introduktion til måden, vi andre fiskede på. Da den nye teknik var indlært, kom fiskene ”kravlende” op ad linen, og resulterede i en 30 kilos+ fisk og en 146 cm lang, udleget fisk, som inden legen burde have vejet langt over de 35 kilo! Dette lille eksempel er med for at vise, at små bevægelser med jiggen klart giver de største fisk. Bruger man for hidsige bevægelser, får man kun kontakt til en brøkdel af de store fisk, man ellers ville have haft kontakt til. Derfor er diverse skrei-film på YouTube misvisende, idet mange af de portrætterede fiskere i disse film er forkert instrueret og bruger ALT for store bevægelser. Tænk vertikalt sandartfiskeri og brug håndleddet i stedet for hele armen.

Skrei-grej Til trods for brutaliteten og de mange tons fangne fisk per fisker på en uges torskeeventyr i det nordnorske, så er der relativt få krav til specialgrej. Da man i størstedelen af fisketiden fisker 10-20 meter oppe over bulerne, er det en nødvendighed med enten et linetællerhjul eller en fornuftig meter/fod angivet line (tællerline). Har man fornuftigt grej til hjemlige forhold, kan dette sagtens anvendes. Et godt hjul med en fornuftig og jævn bremse er at anbefale, og hvis man ligger inde med et sådant, er det nok

at skifte linen ud til en såkaldt tællerline med afstandsindikationer ned ad linen. Tællerliner fra følgende mærker kan anbefales: Sufix, Berkley, Penn, Daiwa og Savage Gear. Hvilken en, man skal vælge, er en smagssag og kommer helt an på individuelle præferencer. Det kan dog anbefales at bruge linetællerhjul til denne type fiskeri, da det i så fald er nemmere at korrigere dybden, man fisker i. Dette skal typisk gøres rigtig mange gange i løbet af en dag. At holde styr på en tællerline og faktisk dybde under den konstante hektiske aktivitet kan godt være noget af en prøvelse. Af anbefalelsesværdige linetællerhjul kan nævnes Shimano Tekota 600LC (fod eller meter modellen), Daiwa Saltist 30 eller 40 LCHA og Okuma Coldwater 303dlx. Sidstnævnte er det billigste af de tre og har ikke en lige så jævn bremse, men har tidligere fungeret udmærket under op til to ugers intensivt skreifiskeri. Hvis man har erhvervet sig et linetællerhjul, vil jeg holde mig til det linefabrikat og den linemodel, man har en forkærlighed for under normalt havfiskeri. Personligt bruger jeg Spiderwire Stealth og Savage Gears Big Fish HD16. Det ekstremt hårde fiskeri, de mange hidsige udløb og de mange tons, der hives op med hjulene, kan ikke andet end slide gevaldigt på lejer, tandhjul osv. Derfor kan det klart anbefales at sende sine skrei-hjul til ”hjuldoktoren” umiddelbart efter, man er hjemvendt. Ligeledes kommer man længst og får det meste ud af fiskeriet, hvis man bruger en kvalitetspirkestang i 20-30lbs klassen. Personligt foretrækker jeg stænger tæt på de otte fod, men hvor lang og stiv, stangen skal være, er en individuel sag, men det er vigtigt, at både stang og hjul passer til fiskerens temperament. Jeg har haft gode erfaringer med stæn-

NORD

e n e sk fi m o k , t r læ d in r a v ik Da den nye tekn linen, og resulterede i en 30 kilos+ ”kravlende” op ad ng, udleget fisk, som inden legen fisk og en 146 cm langt over de 35 kilo! burde have vejet la

14

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2


ger med ekstrem topaktion, hvor man har en blød første fjerdedel af stangen, hvorefter ryggraden kommer relativt hurtigt. Da det er finessefiskeri efter store fisk, hvor små bevægelser er nøgleordet, så er den bløde spids en fordel for kontrol af affiskningsmønster samt øget føling med selve jiggen. Stænger, som er velafprøvede til denne type fiskeri, er Shimano Antares Braid Boat 7’8’’ fod, 20-30 lbs, Edge Siege 7’6’’, 30 lbs, Edge 3776 7’, 2030 lbs, Daiwa Saltist Braid 7’8’’, 20-30 lbs og Okuma Cortez 7’4’’, 20-30 lbs. Af spændende nye stænger, som er yderst interessante til denne type fiskeri, er Shimano Beastmaster AX Boat Slim 7’6’’, 20-30 lbs, Okuma Solterra 7’6’’, 30 lbs og Savage Gear Nordic Big Game 7’, 20-50 lbs og 30-70 lbs. En god flydedragt, som er særdeles vandafvisende, eller en overlevelsesdragt er påkrævet. Med hensyn til flydedragt er det en god ide at erhverve sig en med indbyggede seler, således at overdelen kan lynes op og tages af. Fight med utallige torsk giver varmen, og man kommer ellers hurtigt til at koge. Rigeligt med gode hansker og huer er et must! Mange af de mindre fisk bliver håndlandet ved hjælp af gællegrebet, da det er den hurtigste og mest skånsomme metode. Derfor vil man typisk – nærmest hele tiden – have hænderne i suppen, og de fleste handsker vil, til trods for neopren og så videre, have en tendens til enten at blive kolde eller gennemvåde med tiden. Af vandtætte handsker, som har stået distancen, kan nævnes Sealskins, Glacier Gloves, Imax Oceanic Glove, Imax Baltic Glove og Scierras Sensidry Glove.

Endegrej Den altoverskyggende fortrukne metode at fange fiskene på er ved hjælp af store jigs – de samme typer, som kendes fra sommerens helleflynderfiskeri. Som udgangspunkt er der nogle få ting, man skal være opmærksom på, når man vælger den agn og teknik, der skal bruges.

Form og størrelse Det er efterhånden et mantra inden for lystfiskerverdenen, at store agn fanger store fisk, og det er til dels også rigtigt. Forskellen på

Mikkel Altmann med hans største torsk til dato. 30,5 kilo.

vores og fiskenes opfattelse af stor er dog ikke helt den samme. Hvor vi tager højde for et emnes totale størrelse – altså længde, bredde og højde, så vil fiskene i en højere grad være fokuseret på agnens dybde end agnens faktiske længde. Det betyder, at en tyk agn på 25 cm oftest fisker lige så godt som en langstrakt, tynd agn på + 30 cm. Selv en monstertorsk kan være overordentlig svær at kroge på en stor agn plastret til i bevægelseshæmmende stingerkroge.

Gang i vandet Den valgte agn skal helst have en ret naturlig gang i vandet, og en ekstremt pulserende og livlig gang er ikke nødvendigvis at foretrække. Selvfølgelig kan man qua torskens nysgerrige natur og sult ofte fange torsk på et bredt spektre af agn (har sågar hørt om fisk fanget på opvaskebørster), men hvis man er interesseret i de største eksemplarer og mange af dem, kan det betale sig at vælge en agn frem for en anden. Et gummidyr, som har en døsig, men dog stadig realistisk gang i vandet ved nærmest ingen fremdrift, er at foretrække. Farve Der findes et væld af farver og dekoreringer af gummidyr, og det kan til tider være svært at vælge. Erfaringen viser dog, at specielt til denne type fiskeri (men også til sommerfiskeriet efter helleflyndere) virker selvlysende


(glow) farver exceptionelt godt under HØJE lysintensiteter, hvorimod UV-farver er alt andet overlegent på mørke og overskyggede dage. Da lysintensiteten ofte skifter hurtigt og ofte på denne tid af året, har vi som udgangspunkt altid en stang rigget op med en glowpigmenteret jig og en ”reservestang” rigget til med en UV-pigmentret jig. Hvis jeg skulle vælge jigs, så er det ikke farverne, men mere mængden af UV- og glowpigment, som ville være den afgørende faktor for mit valg. Det skal dog nævnes, at andre farver og farvekombinationer også fanger mange fisk, men der er markant bedre fangstrater med glow- og UV-pigmenterede gummidyr. Jeg bruger stort set udelukkende Savage Gears Cutbait Herring shad, og har gjort det i de efterhånden fem sæsoner, jeg har fisket skreitorsk. Den har en dejlig massiv kernekrop, god vuggende gang og glimrende bevægelse af paddletailen under selv meget små bevægelser. Den indbyggede enkeltkrog er nem at slibe op og bomstærk. Ligeledes er gummikvaliteten super. Cutbait Herrings storebror, den 32 cm lange 3D Herring Shad, har ligeledes også fungeret fint, ligesom det gør sig gældende for Miekos paddletail- og curlytail shads. Af de farver, vi bruger, er det udelukkende farvemønstre med

16

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

enten indbygget glow- eller UV-pigment. Efterhængte stingerkroge for at øge krogningsraten er ikke nødvendige. De større torsk hugger som udgangspunkt hårdt og kontant på denne 25 cm shad, og uden en stingerkrog har man også muligheden for at ”ryste” de mindre fisk af krogen igen. Derudover ødelægger stingeren mere end godt er på gummidyret, resulterende i en væsentligt kortere levetid af gummikroppen. Yderligere skal der bruges en fornuftig knækline på 1-1,5 meter, som monteres med springring og svirvel til gummidyret og med svirvel til hovedlinen. Hægter uanset art og type er en dårlig idé, idet denne type hårde fiskeri ofte vil tvinge disse op, og det er ingen tjent med, hverken fisk eller fisker. En god knækline er Savage Gears 100 % fluorocarbon i 1,00 mm tykkelse. Husk at tjekke knæklinen for kink og raspninger jævnligt og skift knæklinen så snart, den ser tvivlsom ud.

Oplev det selv Der findes en del forskellige firmaer, som arrangerer ture til Nordnorge (Sørøya) efter skreitorsk. De to dominerende og efter min mening bedste og mest professionelle fiskecamps er Nordic Sea Angling (NSA), og det dansk ejede Norway Guide Fishing (NGF). De


Gylden morgenstund, hvor vi var de første på havnen. Selv i slutningen af marts, er det på Sørøya lyst allerede kl. 05.00.

arrangører på omkring de 10.000 kr. Norway Guide Fishing er typisk 500-1.000 kr. dyrere, og dette skyldes den mere bekostelige flyrejse direkte til Sørøya. Pengene er dog klart givet godt ud, idet man minimerer rejsetid og maksimerer muligheden for tid på vandet. Hos begge arrangører inkluderer prisen sengelinned, logi med fri WIFI, leje af båd og elektronisk udstyr, transport til og fra campen på rejsedage, flybilletter samt rengøring af logi. Dertil er der på begge camps tilknyttet guider, som kan hjælpe en med alt det praktiske samt fiskepladser. Uanset hvilken Camp, man vælger at fiske fra, kan det garanteres, at man efter endt rejse har lange arme, oplevelser for livet, sover umådeligt godt og måske endda har en verdensrekord torsk på CV-et. For intet andet sted i verden er chancen større for at fange monstret over dem alle.

to camps adskiller sig ikke meget fra hinanden, hvad angår akkommodation og faciliteter (fryserum, renseborde m.m.). Bådende, som er med i den pakkeløsning, man køber, er begge steder de bedst tænkelige – store 23 fods dobbeltskrogede aluminiumsbåde med ”state of the art” moderne elektronik som kortplottere, ekkolodder, radar og VHS. Der er findes glimrende indkøbsmuligheder tæt på begge camps samt rig mulighed for at besøge de lokale beværtninger, skulle en sådan tørst melde sig. Det kan anbefales at koordinere madindkøb af specielt kød et bådhold imellem inden afrejse – da specielt kød er dyrt så langt mod nord. Er man begejstret for at spise fisk, så kan udgifterne til mad holdes på det absolutte minimum. Skreitorsk er meget fast og mild i smagen og anses for en stor delikatesse. Forskellen på de to camps er deres beliggenhed og deres valg af transport til og fra campen. Hvis fiskene er gået ind i Breiviksfjorden, hvor store dele af fiskene gyder, så har man under 5 minutter til de bedste fiskepladser hos NGF’s camp og ligger mere vindbeskyttet, end det er tilfældet hos NSA. Her skal man rundt om en stor pynt (Fuglefjeldet) og derfor ud på åbent hav, hvilket kan reducere dagene, man kan komme ud. Priserne på en uges fiskeferie ligger for begge

God tur! Billeder er kun illustrative Billeder er kun illustrative Billeder er kun illustrative Billeder er kun illustrative

STREAM EKKOLOD TIL DIN SMARTPHONE MED Wi-FISH STREAM EKKOLOD TIL DIN ™SMARTPHONE MED Wi-FISH STREAM EKKOLOD TIL DIN ™SMARTPHONE ™ MED Wi-FISH STREAM EKKOLOD TIL DIN SMARTPHONE MED Wi-FISH ™

MØD OS PÅ STAND A-1310 MØD OS PÅ STAND A-1310 MØD OS PÅ STAND MØD OS PÅ STAND A-1310 A-1310 FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

17


BORNHOLM TUR/RETUR PÅ 48 TIMER


Per Sjøstrøm inviterede i starten af november Fiske Avisen til Bornholm for at prøve kræfter med det bornholmske trollingfiskeri efter laks. Det blev til en 48 timers meget effektiv fisketur med op- og nedture og masser af action og laks i båden.


Af Christen Stenild

S

Per Sjøstrøm i færd med at veje et stykke prima sølvtøj.

olskinsøen levede ikke helt op til sit ry, da vi rullede af færgen ved 6-tiden en våd mandag morgen i november. Regnen stod ned i stænger, og vinden havde også vist tænder på den seks timers lange færgeoverfart fra Køge. Det skulle dog ikke slå os ud. Forude lå en gang morgenmad hos Bettina og Per hjemme i privaten i Rønne, før den stod på laksetrolling. Med på turen var Thomas og Morten, begge småbådsejere. Thomas med en del trollingerfaring og Morten med en smule, hvilket efterlod mig selv i den helt anden ende af skalaen som total grønskolling på det område. Godt bænket ved morgenbordet kommer Pers fortid som kok hurtigt for dagen. Friskbagt brød, æg og diverse lokale lækkerier får hurtigt ben at gå på, og samtidig viser Per sig lynhurtigt at være en særdeles hyggelig og jovial vært – det tegner alt sammen rigtig godt! Efter morgenmaden bliver kursen sat mod havnen i Allinge, hvor båden ligger. På vejen gør vi et stop ved Pers sommerhus, der bliver brugt til udlejning, og der er mange trollingefiskere, der benytter den mulighed i løbet af sæsonen. Det bliver også vores base, og vi når lige at nyde den fantastiske udsigt ud over havet over mod Sverige, før vi får læsset af og skiftet til noget mere praktisk. Da vi 30 minutter senere ankommer på havnen i Allinge, er Per allerede i gang på båden. Det er ikke en plimsoller, vi skal ud at sejle i. Pers båd er en 25 fods Bayliner. På hækken sidder to 250 HK Suzuki-motorer, så umiddelbart ser det ikke ud til at blive et problem at komme ud af havnen. Pers Bayliner er som en af de få herhjemme godkendt af Søfartsstyrelsen til chartersejlads. Det er under ordnede forhold, vi sejler ud! Om bord på båden går Per straks i gang med at gennemgå grej, endegrej, teknikker m.m. Per er en mand med enorm erfaring, og han har samtidig stor lyst til at dele ud af den! Derfor sidder der også et webkamera i båden, der sender live 24 timer fra båden. Alle kan


Per Sjøstrøms båd er vel udrustet. Elektronikken her, er et godt eksempel.

Et kig ned i én af agnkasserne.

følge med i Pers fiskeri, og hvor han fisker. Jeg spidser ører, for hovedparten er førstegangsviden for mig. Thomas nikker indforstået til det meste, Morten virker også til at være rimelig med, mens jeg i mit stille sind står og håber på, at jeg ikke kommer op i hele pensum med det samme. Jeg griber kameraet og går i gang med at skyde lidt billeder til dokumentationen. Opmuntret af min nyfundne redningsplanke bliver der overskud til at name-droppe lidt fagtermer og udtryk til Morten og teste, om det har sat sig fast i bevidstheden på ham. Han virker selvsikker, så jeg

er efterhånden helt tryg ved situationen – Per skal sgu nok blive imponeret over de tre jydedrenge, når stængerne skal sættes! Det er blevet tid til at stå til søs. Fortøjningerne smides, og vi damper stille ud af havnen, alt imens Pers hånd bliver tungere og tungere, og de to japanske vilddyr på bagsmækken får kørt noget mere havre igennem systemet. Ude på det åbne hav tiltager bølgerne. Det lader til at blive en vippetur, men det forhindrer ikke Per i at lukke helt op for maskinerne. Der er smil hele vejen rundt i båden. Per går i et med sin fiskemaskine, og vi hamrer ud i Østersøen.

Find den helt rigtige trollingbåd hos os! NYHED Jeanneau 605 Merry Fisher

www.gribskov-trailer.dk Tlf 4839 1420 | Svendebuen 1 | 3230 Græsted | yamaha@gribskov-trailer.dk

JEANNEAU MERRY FISHER

Ring eller kom forbi til en uformel snak om din nye båd

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

21


Thomas og Morten med hver deres stykke sølvtøj.

Den kraftige vind gør, at vi må blive forholdsvis tæt under land. Det påvirker dog ikke Pers optimisme: ”Her er også laks”, lyder det på syngende bornholmsk, og drengene må i arbejdstøjet. Den ene stang efter den anden gøres klar, og agnen kommer i vandet. Autopiloten gør, at Per kan følge vores anstrengelser på tætteste hold og give et hjælpende råd, men det er learning by doing, som trods alt er den bedste måde at få tingene til at sidde fast. 10 fiskede stænger når vi op på. Imponerede i sig selv, og tages den kraftige vind i betragtning, så virker det umiddelbart umuligt, men ikke her. Da først stængerne er sat, bliver der tid til en kop kaffe og en snak om teknik, udstyr, kvoter osv. Per er af den overbevisning, at der er masser af laks til alle i Østersøen, men har alligevel indført en dagskvote på to fisk pr. mand i sin båd. Hellere tage initiativet selv end at blive påduttet det fra lovgivernes side. Instrumentbrættet i Pers Bayliner kan uden tvivl gøre langt de fleste trollingfiskere mis-

22

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

undelige. To stk. Garmin GPSMAP 7012 tager lidt af udsigten, men giver til gengæld alle de informationer, vi kan ønske os om vandet under os. Er det normalt med to styk i den størrelse? Nej, men det er rart at have, lukker den diskussion – det er svært at argumentere imod.

Fisketid GGGRRRRRRRrrrrrrrrr – så er fanden løs i Laksegade! En af dipsy-stængerne flekser, og Per griber resolut stangen og stikker den i hænderne på mig. Jeg havde fået æren af første fisk, og går straks i gang med at pumpe i bedste vesterhavsstil. Per er tydeligvis ikke imponeret over min teknik! Op med stangen! Og så ellers stram line hele tiden. Jeg forsøger at lægge en dæmper på pumperiet og koncentrerer mig så ellers om at få rullet noget line tilbage på hjulet. Jeg havde en ide om, at de andre stænger skulle hives ind, men det bliver der ikke noget af. Der skal noget mere til at stresse Per. Det


skulle dog lige være en halvuduelig jyde, der ikke helt magter at fighte laks! Jeg spoler det bedste, jeg har lært, på ABU-rullen, men mister hurtigt lidt at begejstringen. Min teknik har afkodet, at der næppe er fisk på. Der er absolut intet liv i den anden ende, ingen vilde udløb, ingen springende laks, kun hårdt arbejde under bornholmsk kommando. Per er ikke helt overbevist om min triste dom og fokuserer fortsat mest på, at stangspidsen peger den rigtige vej. Og det viser sig selvfølgelig, at den bornholmske ræv har ret. 20 meter ude kommer en fisk til syne, og entusiasmen stiger lynhurtigt til nye højder. Der er ikke meget fight i fisken, hvilket skyldes, at dipsy diveren tager en del af kontakten med fisken samtidig med, at vi stadig sejler videre for ikke at tabe resten af stængerne. Jeg får fisken ind til bådsiden, og Per netter den resolut. Jubelbrølet kan uden tvivl høres helt inde ved kysten, men hvad gør det, når turen er reddet? På dækket ligger en havørred på omkring de 3-4 kilo. ”Skal den beholdes?”, lyder det straks

fra Per. Tankerne om bæredygtigt fiskeri, flere og større fisk, går fløjten. Jeg kan ikke sige nej til min første trollingfisk, så dommen falder hurtigt, og et par velplacerede slag med priesten sender havørreden til de evige vandmasser. Der bliver givet ”high five” båden rundt, og pludselig kan regn, blæst og bølger være helt lige meget. Der er fisk i båden, missionen er fuldført – der er ro i sjælen. Jeg når lige at nyde den smukke fisk en kort stund, før det er tilbage i arbejdstøjet. Stangen skal selvfølgelig sættes igen, og efter lidt repetition af pensum kommer den også vel ud igen. Morten er næste mand ved stængerne, og der går ikke længe, inden han må i kamptrøjen. Der er hug igen, og denne gang er der knap så meget tvivl om, at der er fast fisk. Et par minutter senere kommer den første på ca. 5 kilo laks i båden, og der er tid til endnu en fejring. Derefter går det slag i slag, og på godt en time har vi fire fisk i båden, tre laks og en havørred. I mellemtiden er Mortens deltagelse i den ellers livlige snak i cockpittet aftaget

FØLG PERS FISKERI Vil du vide mere om Per Sjøstrøm og det bornholmske trollingfiskeri, kan du følge Pers fiskeri live på det webkamera, der er monteret i båden. Gå ind på hjemmesiden www.nordbornholms-trolling.dk, han sender 24 timer i døgnet. På bloggen http://www.trolling-bornholm.com/ kan du følge med i fangsterne, og selvfølgelig kan du også følge Per på facebook, blot søg på Verona Sportsfiskeri og tryk ”Synes om”. FIGHT

MAGAZINE VOL. 1

23


betydeligt. Blæsten og søgangen har haft sin indvirkning, og han har sat sig ud i den silende regn og rettet blikket mod horisonten. Med ét lyder knarren igen, og kadencen i udløbet afslører, at der må være tale om en rigtig god fisk. Morten bliver akut frisk igen og tager stangen, og et vildt udløb følger. Han har sit hyr med at holde fisken fri af de mange andre liner. Per har ligeledes luret, at det formentlig er en af de lidt sjovere. Det er tydeligt for alle, at denne laks vil fighte, da den pludse-

lig stikker ret frem, og i et vildt udløb befinder den sig med ét 50 meter foran båden. Morten og Per halser efter, over og under de andre stænger og i høj søgang! I løbet af de næste fem minutter når de rent faktisk at komme hele turen rundt om båden, mens vi sejler, og mens vi fisker med 10 stænger i vandet. Det er lidt af en bedrift. Den sidste del af fangsten kan ses på Fiske Avisens Youtube-kanal: http:// www.youtube.com/watch?v=LyxRlkZKLJE. Ind kommer laksen, og dagens absolut flot-

TROLLINGSKOLE Per afholder hvert år sin populære trollingskole, hvor der er hold for både danske, norske, svenske og finske trollingfiskere. Kurset henvender sig til både nybegyndere og øvede og er en god blanding af teori og praktisk fiskeri. Man får en grundig gennemgang af grej, udstyr og teknik, og Per trækker på eksperter til fiskeriet såvel som det mere teoretiske med grej og navigationsudstyr. Kurset afholdes på Hotel Pension Verona, hvis rammer giver god mulighed for at dyrke det sociale, når man ikke er på vandet. Se mere på http://nordbornholms-trolling.dk

24

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2


teste fisk ligger nu på dækket. 10,5 kg bliver den vejet til, og Morten kan lige samle sig til et billede, før han igen må tage en tælling og rette blikket mod horisonten. Thomas får en lille times tid senere dagens sjette fisk, og vi når dermed vores dagskvote. Vi kan stikke snuden tilbage mod havnen i Tejn. Seks flotte fisk ligger på dækket og vidner om en helt fantastisk dag på vandet. Vi er alle blev langt klogere på mange af trollingfiskeriets finesser, og ikke mindst har vi været

i fantastisk selskab med Per, der har en helt særlig blanding af humor og seriøsitet. Bedre trollingdebut fås ikke! Vel i havn går turen tilbage til sommerhuset. Et bad gør underværker, men dagens oplevelser har tæret på kræfterne, og der er ikke meget energi til at gå på opdagelse i Bornholms natteliv. Sengen kalder – der er mere laksefiskeri forude.

Per fremviser det obligatoriske lakseflag, der hejses når sølvtøj har ramt bådens dørk.

MORTEN OG PER HALSER EFTER, OVER OG UNDER DE ANDRE STÆNGER OG I HØJ SØGANG! I LØBET AF FEM MINUTTER NÅR DE FAKTISK AT KOMME HELE TUREN RUNDT OM BÅDEN, MENS VI SEJLER, OG MENS VI FISKER MED 10 STÆNGER I VANDET. DET ER LIDT AF EN BEDRIFT.

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

25


Dag 2 Vi står op til en ny dag, hvor vinden er frisket endnu mere op siden i går. Et tjek på DMI siger 12-14 sekundmeter, og udsigten til endnu en dag med søgang i båden får Morten til at træffe en hurtig beslutning. Spinnestangen skal teste det berømte bornholmske kystfiskeri. Med en 10,5 kilos laks på listen har han heller ikke noget til gode. Ude på vandet viser Mortens vurdering af vandet sig hurtigt at være ret god. Vi får en god banketur ud til pladsen, og endnu en gang imponeres man over, hvor mange tæsk sådan en båd kan klare. Vi får sat stængerne og går så i gang med at trække. Jeg kan mærke, at gabene presser sig på, og det stresser en smule, da Per i går havde underholdt med, hvor hurtigt han kan se, at søsygen er på vej – det første helt sikre tegn er, at folk gaber. Jeg gør derfor mit bedste for at undertrykke gabelysten, men det synes bare at øge presset. Jeg kan stille og roligt mærke, at det går ned ad bakke … og inden længe må jeg foretage da-

26

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

gens første forfordring – til stor morskab for både Thomas og Per – med fiskemakkere som dem, behøver man ikke nogen fjender! Den hårde vind sætter begrænsninger for, hvor mange stænger vi kan fiske med. Dagen giver dog en flot 5-kilos laks til Thomas, og ved 15-tiden beslutter vi os for at sejle tilbage til havnen. Jeg protesterer ikke. Med udsigt til endnu kraftigere vind tager vi en hurtig beslutning om at droppe onsdagens planlagte havørredfiskeri og stikke snuden hjemad mod Århus. Vi når lige omkring Nordbornholms Røgeri og afleverer 25 kg fisk til varm og koldrøgning. 1.000,- kr. inkl. levering i Århus. Det er billigt! Vi stikker snuden tilbage mod Jylland. 48 action-fyldte timer, seks laks og en havørred i erindringen med fuld valuta for pengene er slut, men en ting er sikkert - we’ll be back!

De tre nybegyndere med hver deres smukke laks.


ABU GARCIA AGNSPAND.

&

Lækker solid og slagstærk agnspand, til ophængning af diverse endeagn, lige fra store gummidyr til de grumme gedder, til bulepirke. En nem og handy måde at opbevare og holde styr på ens agn, før under og efter fisketuren. Spanden kan hænges på rælingen. Vejledende udsalgspris er på 299,- og nærmeste forhandler oplyses hos Purefishing, på tlf. 86 44 78 99.

PENN FATHOM LEVER DRAG 2-SPEED REELS HUMMINBIRD ONIX 10 SI COMBO Nu introducerer Humminbird den seneste udvikling indenfor marine-elektronik - Humminbird ONIX sonar-serien med touch-skærm og knapper. Den mest kraftfulde sonar- og navigationsenhed markedet endnu har set. Grundet Humminbirds nye eksklusive CrossTouch-teknologi bliver det formentlig også den nemmeste at betjene, vælg mellem touch-skærm og knapper. En ekstra genial feature er at du kan lave dine egne søkort ’on-the-go’. Generelt er Onix kombinationsloddet pakket med spændende innovative nyheder, som vil fremme dit fiskeri betydeligt. Vejledende pris er på 34.999,- og nærmeste forhandler oplyses hos Normark A/S på tlf. 86 44 71 83

Den amerikanske grejfabrik, Penn, lancerer i 2015 et nyt Fathom Lever Drag 2-Speed multihjul. Det nye Fathom multihjul er en 2-Speed udgave med det pålidelige og stærke Lever Drag system. Hjulet er det oplagte valg til det gængse danske fiskeri og kan pga. det indbyggede 2-Speed system og uden problemer anvendes til det dybere vragfiskeri, og når rejsen går nordpå efter storvildtet i det norske. Det nye Fathom Lever Drag 2-Speed multihjul kommer med Penns Full Metal Body samt et gearsystem i rustfrit stål, som sikrer den perfekte kombination af styrke og hastighed. Spolen er i aluminium og med Penns efterhånden velkendte linekapacitetsringe, som giver et hurtigt overblik over, hvor meget line du har tilbage på hjulet. Fathom Lever Drag 2-Speed multihjulet kommer i fem udgaver fra en størrelse 15 og helt op til en størrelse 60. Den vejledende pris for Penn Fathom Lever Drag 2-Speed starter ved kr. 2.999,-. Pure Fishing anviser nærmeste forhandler på telefon 86 44 78 99.


28

FIGHT

MAGAZINE VOL. 1


–

! s e b i v d o o g e h get t n pĂĽ e g n a g r e m ti p o , Kend forskellen f kan fi e r d n a g o r e r to diverse attrak gartikel. in ll o tr e n n e d i du let hente

Af Jan Svenstrup

FIGHT

MAGAZINE VOL. 1

29


Smuk fisk fanget på denne ’lokkeplade’ teknik.

e d n a t e g e Som m f t e d r e g udsprin


VIBES

r y t s d u g n i l l o r t e g i l e g n æ g l i t s e r . o a d a n a et af v C / A S U i ’ s e k a L t a e r G e fra ’Th

F

lot blå himmel er der ud over Østersøen, mens vi søsætter i Melsted Havn på solskinsøen Bornholm. Jeg er på laksetrollingtur med min gamle bådmakker, Brian Lauritzen. I hytten ved siden af bor Mikael ”Don” Olsen, som også er på vandet med en fiskekammerat. Ud for Gudhjem og i en anden båd er Flemming Snowman og Steen Petersen. De to får efter få timers trolling hug af en ilter laks lidt væk fra os. Vi spørger på VHF´en: - Hvad huggede den på? Og de svarer: - En dodger med en Jack Rapid bagefter! Jeg svarer: - Et hva´ for et sæt og hvad bagefter? - En Jack Rapid i gennemløbsmodel. Hmmm… den havde jeg hørt om, men KUN til kystfiskeri. En dodger havde jeg i kassen – købt i USA efter at have set dem i et af de farverige kataloger. Nåh, roder rundt i kassen og finder et par dodgers, som var indkøbt noget tid inden. Men vi havde ingen Jack Rapid, så på med et stykke forfangsline og et blink bagefter – det havde vi da. Brian spørger, om jeg tror på det med den kæmpestore ”skræmmeplade”? Jeg svarer med et glimt i øjet og en indre tyrkertro, at når de andre kan, kan vi sgu også! Godt en time går, og netop stangen med ”skræmmepladen” nikker hurtigt en gang, stangen retter sig kraftigt ud, og knarren flytter troen til sætningen: - Så er der sgu laks! Vi er tilbage i starten af marts 1993, og dette var vores første laks på en ”lokkeplade”. Der er kommet mange laks og ørredder via dodger

og flasher (herefter kaldt D/F) siden, men netop denne dag var det vores første succes med dem. De virker bare, disse vidundertingester fra Amerika. Som meget andet af vores tilgængelige trollingudstyr udspringer det fra ”The Great Lakes” i USA/Canada. At de har flere år på bagen, beviser den populære flashermodel fra 1973 fra fabrikanten ”Hot Spot”. Det er i øvrigt dem, der også laver de velkendte Apex, som kom i 1976. Nu om stunder findes der flere europæiske modeller.

Her ses et udvalg af Dodgers og Flashers.

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

31


I bund og grund handler det om at skabe vibrationer og attraktioner ved at få lokkepladerne til at snurre og vimse rigtigt for at lokke rovfiskene til sine agn omkring båden fra lang afstand.

Hvilken agn skal man vælge? Mulighederne er mange. Typen af agn efter D/F er til tider ikke så afgørende, men en gylden regel er at matche årstiden, vandtemperaturer, lysforhold og områdets byttefisk. Vi kan tage et par eksempler i jagten efter laks. Er det et klassisk område som Simrishamn og Bornholm, så er dette farvand proppet med brislinger året rundt. Der ville et oplagt valg være agn i samme størrelse, såsom hoveder med fisk, små blink og ikke mindst ”Den lille Stive”. I 50 fods dybde er det farverne i transparent og gul/orange, man skal vælge. Kommer man ned i 100-150 fods dybde, er det blå/violet og ikke mindst glow. I maj vil lidt mere ”provo-farver” hitte hos vandringslaksen. Eller også skal man måske overveje slet ikke bruge D/F her, da fisken går højere og til tider kan skræmmes af de store plader. Til området omkring Møn og Rügen, hvor

koncentrationen af sild til tider er stor, er det de større modeller á la stor Grizzly wobler, hoveder med 12-15 cm døde agnfisk og større blink. Typisk i neutrale eller hidsige farver, da max. dybde er 40-45 m. Og her fisker vi mest i ”vinterklart” vand om foråret. På de svenske V-søer, hvor byttefiskene mest er løjer, smelt og hundestejler, er førstevalget klart agnfisk i hoveder, woblere og fluer i rette størrelse. Helst i fiskefarver, da de fleste laks og ørredder er ”ædefisk”. Get the good vibes … I bund og grund handler det om at skabe vibrationer og attraktioner ved at få lokkepladerne til at snurre eller vimse rigtigt for at lokke rovfiskene til sine agn omkring båden fra lang afstand. Dodgers og flashers anvendes begge meget effektivt til at fange alle slags rovfisk, men de har stærkest effekt på dybt vand, hvor de gør stor gavn ved at lokke fisk til på lang afstand og bliver i vores trollingverden mest brugt

VIBES 32

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2


Smuk storlaks fanget på de metoder beskrevet her i artiklen. til laks og ørred. Mange fiskere kender ikke forskellen mellem en dodger og flasher og ender med måske at vende dem forkert. Både dodgers og flashers tiltrækker rovfisk gennem stærke vibrationer, gang, farve og ikke mindst lysglimt/flash i vandet. En flasher drejer 360 grader rundt og er typisk lavet i plastik. Den har en smal diagonal front, der gør, at den spinner rundt. En dodger er designet til at svinge som et pendul – bare vandret. Den er lavet i metal og er rund i begge ender. Hvis en dodger spinner, sejler du for hurtigt, og du har mistet den korrekte, vibrerende og forførende handling. Dodgers er mere følsomme over for bådens trollinghastighed og hastighedsændringer end flashers. Et par retningslinjer angående agnens længde efter D&F er, at der altid måles til forenden/ snuden på den valgte agn. På de fleste indpakninger står der en anbefalet længde mellem D&F og agn i forhold til hastighed. Men et par gode tommelfingerregler er:

Vinter – lang afstand. 4-6 gange D&F´s egen længde. Tit og ofte skal eksempelvis Jack Rapids ”Den Stive” gå som en pind i vandet. Sommer – kort afstand. 2½-3½ gange D&F´s længde. Agnen skal springe friskt rundt fra side til side. Det er på grund af vandtemperaturen og dermed fiskenes aktivitetsniveau, som om sommeren højere. Som ved al anden trolling skal hastighed/friskhed sættes op fra vinter og frem i takt med stigende vandtemperatur. En størrelse 0-dodger fungerer bedst med en forfangslængde på godt 68 cm, hvor en 11” flasher er god med 85-125 cm. Der er dage, hvor det skal gå mere friskt end ”reglen” er, og jeg har flere gange prøvet at korte af eller øge linelængden med 5-10 cm, som har gjort, at sættet lige pludselig har produceret virkelig godt fra slet ingen hug. Så vær aktiv med dit grej og gå i detaljer, hvis intet sker på turen. Og noter dig efterfølgende resultaterne. D&F kan både bruges nede og oppe. Altså både fra dine downriggere, dipsies og til pla-

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

33


ner boards med belastning. Jeg kender flere fisketeams, der bruger dem på ALLE stængerne! De kan både lokke og skræmme, husk det! Specielt i forårsklart vintervand er det ikke altid et hit, når du fisker højt ... Og når vandtemperaturen stiger om foråret til over 50 C, så piller jeg dem typisk af, sætter rent blink på og sætter farten op, da pladerne ikke kan tåle farten, og blink bare virker kanon godt.

Hastigheden hitter Kig altid efter ved bådsiden, hvordan dit grej går i vandet, inden du sætter det ud/ned. Du skal synes, at det ser rigtigt/frækt ud med gangen i vandet. Husk gangen, hvis du får hug, og rig eventuelt om på de andre stænger. En dodger går bedst mellem 1,5-2 knob og en flasher mellem 1,5-2,2 knob. En speciel dodger, der skal nævnes her, er Eppingers – firmaet med de velkendte Big Ed-blink – en såkaldt ”High speed sonic dodger”-model. Den kan tåle op til godt 2,7 knob og kan vendes, så den også tåler en lavere hastighed. Den fås bl.a. hos Tempo Trolling i Ishøj. En flasher tåler som sagt lidt højere hastighed og kan sagtens anvendes sammen med dodgers. Og SKAL det gå ”for” stærkt, så kan forfangslængden med succes forlænges, så agnen går mere roligt. Igen – prøv, prøv og prøv, indtil succesen indtræffer! Modeller, udformninger og farver Som nævnt findes der et hav af modeller. Den mest brugte/kopierede model er som nævnt Hot Spots. De påstår, som mange af konkur-

Monteringen af gennemløbsagnen ’den stive’.

34

FIGHT

MAGAZINE VOL. 1

renterne, at de har originalen. Men lad det nu ligge, for de er alle effektive. De findes i 5”, 8” og 11”. Andre mærker er med såkaldt E-Chip i, der skulle give ekstra impulser. Der findes modeller udformet som en fisk med styrefinner og montage til V/H rotation. Det nyeste, der er sket, er bl.a. fra finske VK Flasher, der for år tilbage kom med en ægformet model og sidst, men ikke mindst en model, formet som en fisk, men leddelt, så den svømmer som en fisk i forskellige monteringsmuligheder. De færreste fabrikanter med respekt for sig selv har ikke en UV-model med folie eller helstøbt i deres sortiment. Jeg har haft bedst held med UV i overskyet vejr og markant gode oplevelser på de svenske søer med dem. Ellers sølv og chrom kombineret med transparente farver eller lidt glow tape er ikke og kimse af til traditionel Østersø-laksetrolling.

Året rundt Vinter og sommer må betegnes som ”hotte” med hensyn til anvendelse af D&F både til laks og havørred. Overfladevandet er koldt respektivt varmt, og fiskene er nede i vandsøjlen i den temperatur, der passer dem bedst. Diverse byttefisk som f.eks. sild og brisling går også dybere i rette temperatur. En ting, jeg har bemærket, er, at specielt laksene har udmærket sig ved at være i og omkring springlaget, der kan opstå om sommeren og i nærheden af byttefisk. Men de tager ikke meget føde til sig i sommer-/sensom-

Almindelige endeagn virker også til denne teknik.


mermånederne – muligvis på grund af de høje vandtemperaturer. De har i hvert fald meget bemærkelsesværdigt ingenting i maven. Men de er nysgerrige nok til at svømme hen til D/F-erne og hugger typisk på mindre agn á la mindre gummiblæksprutter eller fluer, der svømmer livligt og forførende efter dem. Så hugget falder nok alene på grund af instinktet og størrelsen på agnen.

Tips og tricks Man kan få D/F-en til at tåle en lille smule mere fart ved at vægtbelaste den lige bagved på forfanget eller i forfangshægten, så de skal tvinge mere vægt rundt. På den måde kan der kombineres med langt flere agn. Fiskes der f.eks. med mere end en flasher, kan man lade en rotere mod uret (VK flasher kan det) og resten normalt – med uret. Det bryder mønsteret, og tit er det den lille forskel, som skiller sig ud, der yder den højeste hugprocent. Rigtig opbevaring og forberedelse er vigtigt. Der findes flere plastkasser og diverse former for mapper både til umonterede og ”Ready to fish”-montager til D/F. Men diverse producenter har været ”smarte”, så kun deres modeller passer i de eksklusive mærkers bokse. Lav eventuelt din egen, og vil du lire den lidt, så kan du montere et lille lysstofrør, der kan sidde i låget via f.eks. et 12 volt batteri. De lader ting op, der er ”glow” (selvlysende), så er de klar, når du kommer ud på pladsen. Kombiner farverne på D/F med agnen. Altså samme farve på lokkepladen og agn. F.eks.

”fire tiger” på begge. At kombinere kan have meget stor effekt, måske på grund af stimesynet. Vi havde også en tur, hvor trimmede sildefileter lagt i sukker-, salt- og duftlage bare gav mega mange hug. Efter fileterne havde overnattet i lagen tilsat karpeduft – så vidt jeg husker, var det ”Indian spice” trimmet til og passet til i filet agnhoveder fra Anchovy special – så fik de chancen mod almindelig agn. Og f..., hvor det virkede! Det kræver lidt mere forberedelse, men kan være hyper effektivt. Du kan ligefrem købe fileter og agnfisk i rette fiskefarve og -form og inklusiv duft i støbte gummimodeller i USA, samt nogle med en stålskinne i, som kan bøjes til rette gang! Prøv at bruge et stort skeblink i størrelse XL som attraktor, det har til tider også redet dagen. Du kan også sætte en løs D/F på downrigger loddet – lade det lave ballade og stacke med løse agn rundt om. D/F lokker så, og fisken hugger på de løse agn. Også en fordel, hvis du ikke gider vandmodstanden fra D/F, som kan være et nødvendigt onde. Eller hvad med at fiske med en stor D&F på normal vis og stacke en agn tæt på – under eller lige over. Prøv kort og lang line for at se, hvad de tager. Til tider lokker din D/F fisken til, men de tager den agn, der går alene tæt ved – laks og ørred er nysgerrige, men kan have ”humørsvingninger” som andre fisk. Jeg er sikker på, at du finder dine egne fif før eller siden. Og så er det bare at spille på CD´en en herlig sommerdag – Beach Boys og ”Good good good good viberations!”

VIBES

Her ses en Flasher + monteret ’den stive’. Bemærk UV-malingen på krogen, som fungerer som hugpunkt.

FIGHT

MAGAZINE VOL. 1

35


STORVILDTFISKERI PÅ NORDSØEN 36

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2


Af Kenneth Hansen og Tom Henriksen.

Kampen/fighten og tålmodigheden skulle testes til maksimal spænding efter nogle af Danmarks største rovfisk – sildehajer. Min ven og jeg havde booket os om bord på M/S Bodil med skipper Per Jensen fra Emma-Line

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

37


I

uge 34 i 2011 skulle slaget starte. Kampen/fighten og tålmodigheden skulle testes til maksimal spænding efter nogle af Danmarks største rovfisk – sildehajer. Min ven og jeg havde booket os om bord på M/S Bodil med skipper Per Jensen fra Emma-Line. Behøver jeg at sige mere end verdensrekord på 880 kg grønlandshaj! Samt hans gæve og gemytlige besætning Henrik, Søren, Heino og Jan. For min ven, Tom Henriksen, var det første tur med M/S Bodil, hvorimod jeg havde haft turen sidste år, dog uden held. Søndag aften ca. kl. 23.55 sejlede vi fra Thyborøn. Ud mod håbet, fighten og alle de positive stemninger og oplevelser sådan en tur medbringer. Mandag eftermiddag nåede vi ud til en plads, hvor Per mente, der skulle være nogle sildehajer. Vi fik hurtigt sat en langline samt lavet en rubby dubby, som skulle fungere som duftspor for hajerne. Efter de var sat, sejlede vi lidt væk for at gøre klar til vort fiskeri med stang. Der blev dog lige tid til 5 minutters vragfiskeri, og så var det ellers ud med linen efter hajerne.

Skipper Per havde lige sat tænderne i den første pølse, da der lød et skrald af den anden verden fra Toms Shimano Tiagra 80 W-havhjul. Fanden var løs i Laksegade, og skipper Per smed pølsen ud af hænderne og råbte: ”Haj - haj!”

NORD


Dagen gik, og der blev fisket lidt efter makreller og knurhaner, mens pighajerne gik lidt efter vores krogede agn til sildehajerne. Tirsdag morgen skulle vi så tilbage til langlinen for at se, om der var nogle hajer på. Pighajer går også på disse langliner, men forundringen var stor, da vi efter ca. 50 kroge ikke havde set en eneste pighaj eller for den sags skyld sildehaj. Havde vi ramt det døde hav! Men fiskere har det med ikke at lade sig slå ud, og lige pludselig havde Per spottet noget underligt på linen længere ude i horisonten. Hans jubel og entusiasme blev til virkelighed. Vi havde fået sildehaj på krogen! Og flere kom ind senere. I alt fik vi 6 sildehajer og 1 leopardhaj. Ja, en leopardhaj. Stemningen var nu på nye højder, og det blev besluttet ikke at sætte langline mere på denne tur. Nu var det kun stænger, der skulle på arbejde. Vi blev i området, men der kom lidt dårligt vejr, som næsten umuliggjorde videre fiskeri natten over. Onsdag morgen havde uvejret lagt sig så meget, at vi igen begyndte at sætte vores stænger ud med agn. Og mens vi ventede, fiskede min ven, Tom Henriksen, lidt på bunden efter knurhaner mv. Grillen om bord blev tændt, og et læs gode pølser kom frem. Lige inden vi skulle have en pølse, hjalp jeg Tom med noget linekludder, og skipper Per havde lige sat tænderne i den første pølse, da der lød et skrald af den anden verden fra Toms Shimano Tiagra 80 W-havhjul. Fanden var løs i Laksegade, og skipper Per smed pølsen ud af hænderne og råbte: ”Haj - haj!” ”Op med de andre stænger, nuuuu!”, mens han blæste op i styrehuset. Tom og jeg stod der med linekludder fra en anden stang, og Tom smed alt, hvad han havde i hænderne over til mig, og i samme vending flåede han sin fiskestang op af holderen og gjorde sig klar til kamp. Der var ingen tvivl, det var haj. Det kunne man høre på de voldsomme, hurtige udtræk, den lavede. Alle andre stænger blev lynhurtigt hevet ind, og Per fik vendt skibets styrbordsside mod hajen, og Tom var klar til kamp. Roligt og sikkert blev Tom guidet ned agter, så Per og Tom bedre kunne samarbejde mod bæstet derude. Jeg fik hurtigt hevet mit kamera frem og begyndte at filme. Humøret var højt, og der kom spydige bemærkninger fra os alle. Men

D

Grundig affiskning af området, ses her på Plotteren. jeg kunne se i Tom´s ansigt, at han var dybt fokuseret på selve kampen og måske en anelse nervøs for, den skulle hoppe af. Det var tydeligt at se på Tom, at denne kæmpe skulle altså bare landes. Selv efter ca. 15 minutters kamp fik han serveret en øl – han rørte den slet ikke! Vi var alle helt oppe at køre, og efter 23 minutter meddeler Tom til Per, at den går bagud, hvortil Per svarer, at det har han styr på. Hajen laver nu et udtræk, som varer 1 minut og 15 sekunder – ca. 400 meter! Pers kommentar straks efter udløbet var: ”Jamen, så starter vi bare forfra igen, Tom!” Tiden går, og man beundres over at kigge på en 30-50 lbs stang stå og flekse på den måde, samtidig med at knarren på hjulet hyler derudad. Efter 31 minutter viser hajen sig i overfladen ca. 25 til 30 meter ude fra skibet. Det er det første glimt og en konstatering af, at det er en sildehaj, og at den er stor – meget stor! Toms ansigt og arme ser nu også godt mørbanket ud, men hajen kæmper videre for fuld styrke. Tom genvinder styrken, og efter ca. 40 minutter bliver den lidt mere medgørlig. Hajen er kommet tættere ind til båden, og efter 45 minutter kommer Henrik Hansen og fortæller Tom, hvordan de vil have sildehajen om bord, samt hvad Tom skal være klar på, hvis det ikke lykkes i første forsøg. Efter endnu fire minutters fight er sildehajen ved skibssiden, og Henrik Hansen får fat i fisken og styrer den nu sikkert hen mod midtskibs, mens Tom forsat er klar (dog noget udmattet at se på), hvis noget ikke forløber, som det skal. Og efter 50 minutters intens kamp er

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

39


danmarksrekorden en realitet, sildehajen er hevet om bord. Jublen og forløsningen vil ingen ende tage, og alle lykønsker hinanden, og Tom kunne endelig nyde sin velfortjente øl. Nu skal der tages billeder, og sildehajen skal vejes, måles og diskuteres. Sildehajens længde var på imponerende 214 cm og 118 cm i omkreds. Vægten på skibet svingede mellem 98102 kg, men var mest stabil på de 100 kg. Tom og Henrik køler nu sildehajen ned til kontrolvejning, når vi kommer i havn igen. Efterfølgende fik vi alle hurtigt sat vores grej ud igen. Vi ville også fange sildehaj! Og resten af dagen bliver der talt og kommenteret på dagens flotte fight og ikke mindst fangst. Torsdag går med at hive mange pighajer om bord, eftersom de hugger godt på vores udsatte stænger. Dem, vi fanger, gemmer vi i et stort kar agter for senere at donere dem til Kattegatcentret. Efter en halv dag med mange pighajer blev jeg lidt træt af det og sænkede mit forfang langs skibssiden dybt ned til ca. 25 – 30 meter under båden. Her lod jeg det være, mens de andre i ny og næ hev en pighaj ind. Per kom ned og meddelte, at han ville ringe af

Kenneth Hansen med hans imponerende haj. 40

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

kl. 20.00 og begynde at sejle mod havn. Lidt efter kl. 18.00 kommer Henrik og meddeler, at han vil begynde at forberede lidt mad. Vi begyndte så småt at forberede hjemturen mentalt. Pludselig kommer Heino hen og tager fat i Tom og siger: ”Du har en pighaj på. Skal jeg tage den?” Tom svarer: ”Det er ikke min stang. Det er Kenneths.” Tom råber mig an, og jeg kigger op. Jeg kan se, at stangspidsen står og flekser lidt. Jeg går hen mod den, tager den ud af stangholderen og begynder at rulle ind. Jeg kan mærke, den er lidt hård i det og bemærker, at knarren er slået fra. Stille og roligt vil jeg starte med at pumpe lidt, men det bliver bare værre, og Søren råber: ” Hiv nu den pighaj ind! Gab, vi skal sgu snart spise!”. Jeg strammer mig op og vil lige give den et kraftigt modhug, så jeg ved, hvad jeg skal arbejde med. Men så er fanden løs i Laksegade, og stangen flekser helt vildt, og jeg kan se, der bare bliver trukket line ud fra mit hjul. Mens jeg er forvirret på et andet plan, kommer Henrik Hansen til og står også og kigger lidt uforstående på. Per kommer ned fra styrehuset, da han godt nok synes, at sådan en pig-


haj er noget vild i det. Lige indtil han efter 2-3 sekunder kigger ud og ser, at linen med stor hastighed er på vej ind under skibet. ”HAJ – HAJ! Du har sgu haj på! Ind med alle stænger, NU! Og det kan kun gå for langsomt.” Vi er alle i den grad blevet taget med bukserne nede. Ikke mindst mig, og jeg er ikke helt forberedt til kamp. Da Tom er færdig med at turbospole sit grej ind, kommer han mig til hjælp. Han afmonterer sit fightbælte/rygsele og sætter den på mig. Hjulet bliver hooket fast, mens jeg selv har fuld fokus på stang og line. Nu er jeg klar, og Henrik Hansen guider mig ned agter til styrehuset, så Per igen kan lægge skibet an til kamp. Resten af min fight vil jeg overlade til min ven Tom Henriksen at fortælle om her. Som Kenneth ganske rigtigt fortæller, blev vi alle taget godt og grundigt med bukserne nede. Den før så spydige kommentar med ”FÅ NU DEN GUBBI IND,VI SKAL SKU SPISE!” fik en hel anden klang. ”SÅDAN – WAY TO GO – GO FOR IT!” Efter montering af diverse grej fra undertegnede blev fokus lagt på af få fisket Kenneths mobil op af hans inderlomme og så få fundet ud af, hvordan den fungerer, så der kunne optages lidt video. Det var nu torsdag, og meget af min fight fra gårsdagens haj sad stadig i venstre arm, så det var en tung opgave bare at holde en mobil oppe i skulderhøjde. Men hvor kunne jeg sætte mig ind i Kenneths kamp – det er bare SÅ FEDT! Kenneths ansigt skifter med jævne mellemrum farve. Dog mest til det røde som fighten skrider frem, og der spares ikke på kommentarer fra resten af skibet, ikke mindst fordi det jo nu pt. kun var de to fra ”Djævleøen”, der havde fået sildehaj på stangen. (Resten af båden var fra Jylland). Kenneths kamp ligner noget, jeg selv for ganske få timer siden selv har oplevet, dog er det mindst lige så spændende at følge en mega fight tæt på, som selv at stå ved stangen. Næsten! Der kæmpes frem og tilbage, og hver gang Kenneth får pumpet 50-100 meter ind, snupper den så let som ingenting 150 meter. Yes, så er det bare forfra. Mange af de andre på båden kommer med kommentarer omkring min nye danmarksrekord om, at det ikke var lang tid, jeg fik lov at beholde den osv. Smil, og hva’ så, den bliver

Tom Henriksens kæmpe haj på godt 100 kg.

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

41


jo fanget/landet af en sjællænder. Til forskel fra min haj dagen før vil denne her ikke op i overfladen. Selv efter 30 minutter er der stadig dømt 5-10 meter fra bunden, og igen kommentarer omkring, hvor stor den nu er. Der er nu gået en time, og bæstet har ikke vist sig endnu. Kenneth gør øen ære og leverer et godt og solidt stykke mandearbejde og kan derfor efter 1 time og 20 minutters fight få hajen helt tæt på båden. Den er dog ikke klar til at blive landet overhovedet, så den snupper et ekstra udløb, hvorefter Kenneth igen strammer op og får hajen indenfor rækkevidde. Henrik og Per samt besætning får landet en MEGET sur damehaj på dækket. Hun hopper og danser helt vildt hen ad dækket, og skipper siger, at den nok var taget 15-20 minutter for tidligt. FUCK DET, nu var den landet. En mega flot sildehaj kunne nu også skrives på Kenneths C.V. 179 cm lang, 107 cm om livet og en imponerende vægt på 72 kg, landet kl. 19.53 – 7 minutter før planlagt afgang fra fiskepladsen mod havn. Skipper fik sat skibets kurs, og der kunne nu nydes lunkne kartofler. Alle var helt oppe i humør, og der blev skålet og ønsket tillykke på kryds og tværs. Kenneths ansigtsfarve var nu igen ved at indtage normal farve. Den aften var det svært at lægge sig i køjen og så bare falde i søvn. Alle de indtryk, der dansede rundt i hovedet samt adrenalin, som stadig var oplagret i det meste af kroppen. Nu var det hele slut, og tankerne gik igen mod det hjemlige, som man havde været afskåret fra de sidste fem døgn. Fredag morgen/formiddag var det en meget træt krop, jeg forsøgte af få vippet ud af køjen. Ondt alle vegne, øv. Men så var det lige, jeg kom til at kigge over på Kenneth i hans køje overfor, og der lå han og lignede en flækket træsko i hele ansigtet. YES! Vi havde fået sildehaj, det var ikke en drøm. Ved 15-tiden fredag ankom vi til Thyborøn Havn. Så var det tid til af få kontrolvejet min haj på Thyborøn Fiskehallers statskontrollerede vægt. Skipper Per og Henrik hjalp med af få bæstet fra båden og op på kajen, og stort var opløbet af folk fra nær og fjern, NØJ, den er sgu STOR! Jeps, det’ ikk’ så ringe endda! Skipper Per fik fikset en truck med palle, og

42

FIGHT

MAGAZINE VOL. 2

hajen blev lagt derpå og kørt over til Fiskehallerne, hvor vi kunne få den kontrolvejet. 94,5 kg – YES! Ny danmarksrekord med det dobbelte var i hus! (Den gamle var på 47 kg og landet i 2009. Også på skibet Bodil med Per som skipper). Derefter blev den kørt retur til skibet, hvor pressen fra den lokale avis havde indfundet sig. Diverse interviews og fotos blev taget, og Per overrakte mig et gavekort på et kroophold for 2 personer for månedens største fisk. TAK! Og så var der ellers dømt partering. 2 stk. fileter på hver ca. 35 kg, der nu skulle omdannes til bøffer. HUMM! Her skal lyde en stor tak til Henrik for hjælp med partering. Det var ikke gået uden ham. Med trætte arme fik Kenneth og jeg de ca. 120 kg sildehajsbøffer lagt på is i diverse kasser (vi måtte dog klunse et par ekstra skumkasser fra Fiskehallerne) og placeret dem i Kenneths bil sammen med alt vores grej. Alle fra turen fik hajbøffer med hjem, og der blev sagt tak for denne gang og udvekslet diverse e-mailadresser og telefonnumre, så vi kunne udveksle billeder og videoer. Der var nu dømt bil mod Sjælland. Det virker langt, når man er træt, lugter af fisk, sur røv og mand, og så er indelukket i en bil de næste 600 km. Turen hjemad gik dog fint. Vi var jo i samme båd, kan man sige. Der blev berettet højt og lavt fra turen undervejs, og efter et par haps dogs på en tankstation undervejs samt sms-er til verden udenfor var vi nået til Hedehusene, hvor jeg blev sat af. En kop kaffe blev hurtigt indtaget. Kenneth kørte derefter hjemad, og jeg blev smidt i ”langt bad” af fruen. Glæder mig meget til næste tur med Per, for mon ikke der er et par stykker mere derude i størrelse +100 kg. En stor tak skal lyde til skipper Per og Henrik for deres måde at være på. Det er til dato den mest kompetente og venlige skipper, Per, samt førstestyrmand, Henrik, jeg har mødt. Har du lyst til at opleve det mest optimale havfiskeri med kompetente arrangører i hjemlige farvande, så kan jeg og Kenneth varmt anbefale Skipper Per og hans skib M/S Bodil.


ABU GARCIAS ALPHAMAR TROLLING STÆNGER Abu Garcias nye lækre Alphamar trolling stænger, er slidstærke og designet til at passe perfekt til det tilhørende Alphamar linetæller multihjul. Stangserien er ydermere produceret til at passe perfekt til de krævne nordiske trollingfiskere, hvor kvalitet og funktionalitet, er alt afgørende. Serien indeholder alle de typer stænger du kunne tænke dig at få brug for. Lige fra 6’ og hele vejejn op til 10’6’’ dipsy diver stænger. • Carbon Composite Blank Construction • TS Guides • EVA handle • Fighting butt • Designed to fit the Alphamar trolling reel

ABU GARCIA ALPHAMAR LC 20 SYNCRO Abu Garcia Alphamar LC Syncro er et super lækkert hjul til en stærk pris. Hjulet har linetæller i meter, linefører, og er perfekt til trolling efter laks og ørred. Robust havhjul som kan klare næste alt på havet og ser brand godt ud samtidig! Specifikationer: • Carbon Matrix drag system • Synchro Drag • 4,7:1 perfekt til trolling. Vejledende uds. prisen er på 1.499,- og nærmeste forhandler oplyses hos Purefishing, på tlf. 86 44 78 99

&


PENNFISHING.COM

LET THE BATTLE BEGIN... Penn introducerer nu det nye Penn Fathom Lever Drag 2-Speed. Hjulet fås i fem forskellige størrelser - startende fra et størrelse 15 og op til størrelse 60. Det ergonomiske letvægtsdesign samt et let-betjent 2-gears system kombinerer

en optimal balance med masser af trækkraft. Med et hjulhus i ren metal, et rustfrit hoveddrev, samt et pålideligt Dura-Drag bremse-system, er Penn Fathom Lever Drag 2-Speed det perfekte valg til hårdt havfiskeri.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.